Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 113
Offentligt
3
Regionale partnerskabsaftalerom vækst og erhvervsudvikling
20101
Indholdsfortegnelse
ForordRegeringen og Vækstforum for Region NordjyllandRegeringen og Vækstforum for Region MidtjyllandRegeringen og Syddansk VækstforumRegeringen og Vækstforum SjællandRegeringen og Vækstforum HovedstadenRegeringen og Bornholms Vækstforum
2
ForordI 2007 indgik regeringen og de regionale vækstfora for første gang regionale partner-skabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. I partnerskabsaftalerne har regeringen ogde regionale vækstfora fastlagt en række fælles mål og indsatsområder, som parterne varenige om at gøre en særlig indsats for. Herefter har parterne årligt mødtes for at drøftefremdriften i aftalerne og adressere nye udfordringer.Behovet for at samarbejde om vækstindsatsen er ikke blevet mindre i år end tidligere.Øget globalisering, svag vækst i produktiviteten, faldende arbejdsudbud og omstillingentil en grøn økonomi er udfordringer, vi skal have håndteret for at skabe grundlag forfremtidig vækst, velstand og velfærd.Det er derfor afgørende, at der skabes rammer, som understøtter høj vækst og beskæfti-gelse i hele landet. Et vigtigt element heri er, at de regionale vækstfora fortsat bidrageraktivt til at forbedre betingelserne for regional vækst og erhvervsudvikling og sætter fo-kus på de enkelte regioners særlige muligheder og udfordringer.På den baggrund mødtes undervisningsministeren og jeg i efteråret med formandskaber-ne for de seks regionale vækstfora. Her drøftede vi de aktuelle udfordringer i de enkelteregioner og indgik nye regionale partnerskabsaftaler med en række konkrete vækstinitia-tiver, som vi vil arbejde sammen om at realisere. Det gælder eksempelvis i forhold til atfremme uddannelsesmulighederne i yderområderne, skabe grundlag for solide vækstfor-løb for flere små og mellemstore virksomheder, at fremme innovation og spredning af vi-den samt udnytte det erhvervsmæssige potentiale både i nye grønne teknologier, og nårvi investerer i at forny velfærdssamfundet.Du kan læse de enkelte aftaler på de følgende sider.
Brian MikkelsenØkonomi- og erhvervsminister
3
De regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling er listet i følgende ræk-kefølge:
Vækstforum for Region NordjyllandVækstforum for Region MidtjyllandSyddansk VækstforumVækstforum SjællandVækstforum HovedstadenBornholms Vækstforum
De regionale partnerskabsaftaler er indgået af økonomi- og erhvervsministeren på vegneaf regeringen. Følgende ministerier har bidraget til udformningen af de regionale partner-skabsaftaler:
Økonomi- og ErhvervsministerietUdenrigsministerietFinansministerietIndenrigs- og sundhedsministerietTransportministerietBeskæftigelsesministerietMiljøministerietKlima- og EnergiministerietUndervisningsministerietMinisteriet for fødevarer, landbrug og fiskeriMinisteriet for videnskab, teknologi og udvikling
4
Regeringen og Vækstforum for RegionNordjylland14. september 2010
5
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative. Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætteforskningsresultater til indtjening. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssigepotentiale både i nye grønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfun-det.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt "Danmark i balance i en global ver-den", som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.Ledigheden blandt højtuddannede i Nordjylland er landets højeste. Dette er et problem,som Vækstforum Nordjylland gerne vil gøre noget ved her og nu. Relativt set tager mangeen ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse i Nordjylland og regionen hargode uddannelsesmuligheder. Samtidig vurderer Vækstforum Nordjylland, at mangel påhøjtuddannet, kvalificeret arbejdskraft i regionens virksomheder bliver en af hovedudfor-dringerne på længere sigt, fordi regionen mister hvert år knap 1000 personer fra arbejds-styrken på grund af fraflytning. De, der flytter, er overvejende i aldersgruppen 20-30 årog typisk personer med, eller som er i gang med, en længerevarende uddannelse. Forla-der de først Nordjylland for at søge job andre steder, kommer de typisk ikke tilbage.Vækstforum Nordjylland prioriterer derfor i deres nye erhvervsudviklingsstrategi bl.a.initiativer, der både på kort og lang sigt kan understøtte, at flere højtuddannede finderud i regionens mange små og mellemstore virksomheder.Samtidig lægger Vækstforum Nordjylland op til en styrket indsats for at skabe stærkeerhvervssamarbejder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), byggeri,sundhed og det maritime område samt fremme af frontteknologier inden for energi,sundhed og trafik, som grundlag for øget innovation i regionens virksomheder og under-støtte, at der bliver etableret flere jobmuligheder for højtuddannede.Regeringen og Vækstforum Nordjylland har på den baggrund indgået en ny partner-skabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Med aftalen er parterne enige om en rækkemål for de kommende års indsats og har fastlagt initiativer med henblik på at realiseremålene. Parterne er enige om en indsats inden for følgende områder:1. Uddannelse og arbejdskraftudbud
6
2.3.4.5.6.7.
Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningBranding og markedsføring af DanmarkGrøn vækstDet grænseoverskridende samarbejdeEvaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvik-ling.
Parterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på følgende 4 initiativer:I. Flere højtuddannede ud i virksomhederneVækstforum Nordjylland og regeringen vil i 2010/2011 igangsætte pilotprojekter el-ler aftale andre samspilsmuligheder, der kan få flere højtuddannede ud i regionenssmå og mellemstore virksomheder.Indsatsen skal få flere nyuddannede med en lang videregående uddannelse til atfinde et job i regionen. Dimittendledigheden blandt højtuddannede i Nordjylland erhøj, og ca. 60 pct. af de nyuddannede flytter i dag ud af regionen umiddelbart efterdimissionen. Samtidig kan de højtuddannedes kompetencer og innovationskraftstyrke væksten i de kommende år i en række små og mellemstore virksomheder.Disse virksomheder er imidlertid ikke særligt tilbøjelige til at ansætte højtuddannetarbejdskraft blandt andet på grund af manglende erfaringer hermed.Samarbejdet kan fx omfatte:•En styrket indsats under Videnpilot-ordningen. Her kan virksomheder få løntil-skud i op til 12 måneder ved at ansætte en højtuddannet medarbejder. Løbendeevaluering af ordningen viser, at 68 pct. af de afsluttede projekter har resultereti en øget omsætning, 65 pct. har ført til en ekspansion af markedsområdet og 79pct. har medført en udvikling af nye produkter og/eller processer i virksomhe-den.Udviklingsprojekter og/eller kampagne til understøttelse af samspillet mellemerhverv og uddannelsesinstitutioner, så virksomheder gennem øget samarbejdemed uddannelsesinstitutionerne får viden om de kompetencer, højtuddannededimittender kan bidrage med.Et samspil og dialog mellem nationale og regionale indsatser, der kan motiverevirksomheder i regionen til at efterspørge de højtuddannedes kompetencerog til deltagelse i en frivillig praktikordning for de højtuddannede, som ikkeumiddelbart opnår beskæftigelse efter endt uddannelse.
•
•
Vækstforum Nordjylland stiller sig til rådighed for at undersøge, hvordan relevantetiltag og ordninger kan være med til at få flere højtuddannede ud i varig beskæfti-gelse i små og mellemstore virksomheder. Vækstforum Nordjylland er i gang med atundersøge forskellige muligheder for at få unge ledige med en videregående uddan-nelse hurtigere i beskæftigelse. Vækstforum forventer at afslutte sin undersøgelseultimo oktober 2010. Konklusionerne i rapporten og i regeringens udspil Danmark ibalance omkring ansættelse af flere akademikere i yderområderne vil indgå i vækst-forums overvejelser om et initiativ på området.
7
II. Uddannelsesmuligheder i yderområderMålsætningen om, at flere skal have en uddannelse, kan blandt andet fremmesgennem en indsats for større tilgængelighed af uddannelse og attraktive studiemil-jøer i yderområderne i Region Nordjylland.Parterne er derfor enige om at have fokus på muligheder for fleksibel tilrettelæggel-se af videregående uddannelser i regionens yderområder, herunder via it-baseredeuddannelsesforløb. Parterne er ligeledes enige i at undersøge mulighederne for tæt-tere lokale samarbejder på tværs af især ungdomsuddannelserne med henblik på atsikre faglige, stærke og attraktive studiemiljøer i hele Nordjylland.Indsatsen omkring fleksible uddannelsesforløb vil være målrettet professionsbache-lor- og erhvervsakademiuddannelser og søges derfor udviklet og gennemført i et tætsamarbejde med professionshøjskoler og andre relevante aktører, eksempelvis er-hvervslivet. Indsatsen kan fx indebære, at vækstforum efter dialog med regeringenigangsætter udviklingsprojekter vedrørende:•Udvikling, afprøvning og analyse af modeller for fleksibel tilrettelæggelse af heleuddannelser med it-støttede studieaktiviteter med henblik på eventuelle udbudaf hele (fleksible) uddannelser i Nordjyllands yderområderFaglig opkvalificering af undervisere, herunder udvikling af didaktiske it-kompetencer, på tværs af udbudslokaliteter for at sikre faglige, stærke studie-miljøer i hele Nordjylland
•
Indsatsen omkring undersøgelse af mulighederne for tættere lokale samarbejder påtværs af især ungdomsuddannelserne skal tage udgangspunkt i regeringens kom-mende forslag om ny institutionslov på ungdomsuddannelsesområdet. Vækstforumvil bakke op om, at de nye muligheder i lovgivningen vil blive udnyttet lokalt medhenblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i he-le Nordjylland.
III. Testfaciliteter inden for energiteknologiHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydeligomstilling i energiforbruget og forsyningen i de kommende år. De fleste lande stårover for en tilsvarende udfordring. Det betyder, at håndteringen af klima- og miljø-udfordringerne også rummer et globalt erhvervsmæssigt potentiale.Med afsæt i regionale forsknings- eller virksomhedsmæssige kompetencer vil vækst-forum styrke udviklingen af energiteknologier i regionen inden for brint, vind, bølge,biomasse samt energisystemer, der kan optimere energianvendelsen eller reducereCO2-udslip.Etableringen af et nationalt testcenter for store vindmøller op til 250 meter i Øste-rild i Nordjylland, understøtter Nordjylland som et grønt energilaboratorium. Par-terne vil samarbejde om aktiviteter i medfør af den politiske aftale om testcentret iØsterild. Vækstforum vil særligt indgå i de aktiviteter, som kan bidrage til en rækkepositive afledte effekter for vækst og beskæftigelse i Nordjylland.
8
IV. Styrket indsats for akvakulturRegeringen og Vækstforum Nordjylland bakker op om omstillingen i yderområdernei region Nordjylland og bestræbelserne for at udnytte vækstpotentialet inden forakvakulturproduktionen.Efterspørgslen efter råvarer dækkes i stigende grad af opdrættede fisk. Regeringenstøtter i dag en række eksisterende udviklingsprojekter inden for akvakultursekto-ren og forarbejdning. Akvakulturudvalget, nedsat under Grøn Vækst, har fremsaten række anbefalinger vedrørende udviklingen af erhvervet. Heri indgår en er-hvervsudvikling med en væsentlig forøgelse af havbrugsproduktionen af fisk.Vækstforum Nordjylland har igangsat udviklingsarbejde omkring en sektorplan fordet nordjyske akvakulturerhverv, der vil give indspil til fremtidige indsatser i regio-nen.En del af udviklingsarbejdet i akvakultursektoren udføres af Dansk Skaldyrcenter,der har skabt et lokalt forankret forsknings- og udviklingsmiljø i Nordjylland. Ind-satsen i Dansk Skaldyrcenter er senest styrket med investeringer fra Fornyelses-fonden til omstilling af erhvervet til nye forbedrede metoder og produktionsformer,der har til formål at bidrage til at mindske omkostninger, øge indtægtsgrundlagetog samtidig gavne naturbevarelsen og miljøet.Regeringen og Vækstforum Nordjylland vil på ovennævnte baggrund styrke det stra-tegiske samarbejde. Det kan fx ske med afsæt i relevante nordjyske videninstitutio-ner og i form af fx samarbejde om innovation, teknologi og teknikker, som kan bi-drage til en mere miljøeffektiv produktion og vækst i akvakulturerhvervet. Parternekan ligeledes i fællesskab se på, hvordan samarbejdet mellem akvakulturprodukti-onen og afsætnings- og forarbejdningsindustrien kan styrkes i regionen, blandt an-det med henblik på at en større del af forarbejdningen af fiskeprodukterne vil bliveforetaget i Danmark. Dertil vil parterne tillige se på mulighederne for at etablere etoplevelsescenter i tilknytning til Dansk Skaldyrcenter.Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen ogVækstforum Nordjylland er enige om løbende at følge implementeringen af partnerskabs-aftalen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
9
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sige mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Behovet for uddannelse gælder ikke mindst i yderområderne, der taber traditionelle job iindustrien i takt med, at globaliseringen stiger. Selvom uddannelsesniveauet i yderområ-derne er stigende, er det dog stadig en mindre andel af de unge i forhold til resten af lan-det, som tager en ungdomsuddannelse, lang uddannelse eller kompetencegivende ud-dannelse.Det er vigtigt, at uddannelsesindsatsen kommer hele landet til gode. Af den grund harregeringen med det regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance i en global verden” lan-ceret initiativer til at sikre et højt uddannelsesniveau i landets yderområder. I udspilletindgår, at regeringen vil tage initiativ til:••••At fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddannelserne kanindgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser.Sørge for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler arbejder strategisk med denregionale uddannelsesdækning.Forbedre transportmulighederne for studerede i yderområder – Iværksætte et initiativ,der bringer ledige akademikere i beskæftigelse i yderområderne.Godkende en lægeuddannelse i Aalborg med 50 pladser på bacheloruddannelsen.
Vækstforum Nordjylland vurderer, at mangel på højtuddannet, kvalificeret arbejdskraft iregionens virksomheder bliver en af hovedudfordringerne i de kommende års regionalevækstindsats. Relativt set tager mange i regionen en ungdomsuddannelse (knap 86 pct.og en videregående uddannelse (godt 45 pct.), og regionen har gode uddannelsesmulig-heder. Samtidig skal viden finde ud i ikke mindst de mange små og mellemstore virk-somheder. Derfor lægger vækstforum i sin erhvervsudviklingsstrategi generelt op til atstyrke den virksomhedsrettede kompetenceudvikling - både ved at fremme medarbejde-res og lederes kompetenceudvikling og ved at bidrage til at fremskaffe og fastholde enkvalificeret arbejdsstyrke på alle niveauer.Vækstforum vurderer, at det nationale dialogforum har været et vigtigt element i dialogenmellem det nationale og regionale niveau på uddannelsesområdet.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.
10
Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nå den na-tionale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bidragetil at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang i2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdsudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at det samlede dan-ske arbejdsudbud i 2020 er blandt de ti højeste i verden.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at målrette indsatsen mod initiativer påfølgende områder:
1.
Fleksibilitet i uddannelserne
Parterne er enige om, at udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kanhave fokus på fleksibilitet for den enkelte i uddannelserne. Det gælder fx den enkeltesmuligheder for at få anerkendt sine realkompetencer, bygge videre på sine uddannel-ser samt at undervisningen tilrettelægges i en form, så den er let tilgængelig, interes-sant og passer til brugerens behov. Konkrete projekter kan fx omhandle muligheder-ne for, at efter- og videreuddannelse kan passes ind i forhold til arbejde, og at det ermuligt at uddanne sig, uanset hvor i landet man bor.Parterne er enige om særligt at målrette indsatsen mod:−At udvikle og udbrede mere fleksible undervisningsformer
Uddannelse skal være tilgængelig og tilrettelagt på en måde, så det er muligt og at-traktivt at tage uddannelse samt at efter- og videreuddanne sig. Parterne er derforenige om at støtte udviklingsprojekter, der kan være med til at udvikle og udbredemere fleksible undervisningsformer, der kan realiseres inden for de eksisterende øko-nomiske rammer. Det kan for eksempel være it-baserede fjernundervisningsmetoderog kan særligt være relevant i yderområder. Aktiviteterne koordineres med indsatsen”Unge uden Uddannelse”, se nedenfor.−Fleksibilitet i overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer
Parterne er enige om at have fokus på at udviklingstiltag, der vil skabe større fleksibi-litet i overgangene mellem uddannelser (horisontalt og vertikalt), herunder særligt:•••Initiativer vedrørende den del af de unge, som i Nordjylland falder fra en ung-domsuddannelse (særligt erhvervsuddannelserne, drenge, unge med anden etniskbaggrund end dansk)Indsats for en øget overgang fra EUD til de videregående uddannelser, primærtKVUForsøg med udbud, inden for de gældende regler, af studieretninger på STX, somretter sig mod MVU-uddannelserne (især velfærdsuddannelserne)
11
•
Initiativer både på ungdoms- og videregående uddannelsesniveau, som øger mu-ligheden for at frafaldne og omvælgere kan få anerkendt de faglige kompetencer,de har nået at tilegne sig, når de påbegynder ny uddannelse (eksempelvis gennemmerit- og vejledningssamtaler)
2.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet, herunder i yderområderne.Danmark skal kunne konkurrere på viden, faglig dygtighed og talent og på evnen tilat udvikle nyt. Det forudsætter viden om, hvilke nye kompetencer og uddannelsesbe-hov der efterspørges, og hvordan uddannelserne imødekommer denne efterspørgsel.Parterne vil særligt samarbejde om:−At afdække og opfylde aktuelle og fremtidige kompetence- og teknologibehov
Parterne vil arbejde for gennem lokale og regionale udviklingsprojekter at afdække ogopfylde aktuelle og fremtidige kompetence- og teknologibehov for at understøtte enmålretning af udviklingen af de personlige og faglige kompetencer hos faglærte, her-under informations- og it-kompetencer, der skal bidrage til den fremtidige produktivi-tetsudvikling og konkurrenceevne. Fremtidens kompetencer retter sig både mod spe-cifikke faglige kompetencer samt kreative og innovative kompetencer. Endvidere erkravet til internationale kompetencer - både sproglige og kulturelle - fremtrædende ien lang række faglige uddannelser. Vækstforum Nordjylland har iværksat en størreanalyse af fremtidens kompetencer (Fremkom2), som foreligger i foråret 2011. Parter-ne vil videndele om de konklusioner, som følger af rapporten. Rapporten vil blandtandet afdække forholdet mellem regionale styrkepositioner og uddannelsesbehov.−Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv
Parterne er enige om at have fokus på udviklingsprojekter med samarbejder mellemprofessionshøjskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, universiteter, erhvervslivsamt andre relevante aktører, der har til hensigt at understøtte, at professionshøjsko-lerne og erhvervsakademierne fremmer udviklingen af kompetencer, der bidrager tilvækst og regional udvikling af erhverv og professioner i regionerne, herunder i ud-kantsområder. Det skal blandt andet ske gennem udviklingsarbejde i samspil meddet lokale erhvervsliv. Flagskibsinitiativet om uddannelse i yderområder nævnt oven-for er et eksempel herpå og under initiativet ”unge uden uddannelse” (jf. nedenfor) erder nævnt yderligere mulige tiltag.−Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortuddan-nede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder.
Parterne vil samarbejde om at fremme kvalitet og effekt af VEU-indsatsen ved at af-dække kompetenceudviklingsbehov på det lokale arbejdsmarked. Samarbejdet vil re-gionalt ske i regi af VEU-centrene.
12
−
Unge uden uddannelse (restgruppen)
Parterne er enige om at have fokus på rekruttering af grupper, som er mindre tilbøje-lige til at tage en uddannelse, herunder unge mænd og unge med uddannelsesfrem-med baggrund.For at få flere fra denne gruppe i uddannelse kan et indsatsområde være at arbejdemed at udvikle et undervisnings- og læringsmiljø, som er i stand til at tiltrække ogfastholde unge i videregående uddannelse. Der vil være et særligt fokus på gruppen afunge mænd, som ikke har erhvervet en erhvervskompetencegivende uddannelse.Vækstforum vil særligt overveje at igangsætte følgende to indsatser:a) Rekruttering til uddannelse. For at øge rekrutteringen særligt til uddannelser, somer centrale for fremtidens kompetencebehov i Nordjylland, overvejes en rækkekampagneaktiviteter iværksat.b) Fastholdelse i uddannelse. For at styrke mulighederne for at gennemføre videregå-ende uddannelse (både inden for KVU og MVU området) i Nordjylland overvejervækstforum at etablere udviklingsprojekter, som fokuserer på at tilrettelægge ud-dannelserne således, at unge mænd og studerende med uddannelsesfremmedbaggrund oplever uddannelserne som attraktive. Dette kan bl.a. ske gennem et lø-bende fokus på de fremtidige erhvervsmuligheder og en tæt tilknytning til er-hvervslivet. Flagskibet om uddannelsesmuligheder i yderområder er et eksempelherpå.
3.
Bedre undervisnings- og læringsmiljø
Udgangspunktet for undervisningen bør være at give den enkelte elev eller studerendede bedste betingelser for læring. Derfor bør undervisningen og undervisningsmiljøetindrettes således, at det tager højde for den enkelte elev, både for den svage og denmed særlige talenter. Undervisnings- og læringsmiljøerne skal samtidig give den en-kelte lyst til at lære ved at være inspirerende, skabe fællesskaber og giver elever ogstuderende identitetsfølelse i forhold til deres skole og fag. Attraktive undervisnings-og læringsmiljøer bør være tilgængelige i hele landet.Parterne vil støtte op om dette ved særligt at:−Sikre flere praktikpladser
For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fort-sat bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2009 tre praktikpladspakker, somskal bidrage til at vende udviklingen på praktikpladsområdet. De regionale vækstforaopfordres til at arbejde aktivt for flere praktikaftaler inden for egu og flere uddannel-sesaftaler inden for erhvervsuddannelserne, og projekter herom kan aftales. Vækstfo-rum Nordjylland vil inden for sit kompetenceområde bidrage til at sikre flere praktik-pladser i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer. Det kan nævnes,at Region Nordjylland i foråret 2010 har iværksat et stort projekt ”Praktikpladsjagten”til 5,4 mio. kr., som skal tilvejebringe flere praktikpladser til de unge på erhvervsud-
13
dannelserne (april 2010). Regionsrådet har ligeledes i august 2010 vedtaget en socialklausul, der omhandler krav om lærlingepladser i forbindelse med byggeudbud, it-udbud mv.−Bekæmpe frafald i uddannelserne
Parterne er enige om, at lokale og regionale udviklingsarbejder med fordel kan målret-tes mod tiltag, som bidrager til fastholdelse af elever i uddannelserne. Initiativer kanudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de forskellige lokalområder, så-ledes at der tages højde for specifikke lokale problemstillinger. Vækstforum Nordjyl-land er enig i udfordringen med at bekæmpe frafald i uddannelserne. Udfordringenanses som meget vigtig for regionen. Derfor er frafald som indsats indskrevet bådeunder ”Fleksibilitet i overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer” og ”Un-ge uden uddannelse”.−Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervis-ningen
Parterne vil udarbejde udviklingsprojekter, der kan understøtte en øget målretning afanvendelsen af pædagogisk it i undervisningen og læring. Vækstforum Nordjyllandanser øget brug af it i undervisningen som yderst relevant. Flagskibsinitiativet omuddannelse i yderområder nævnt ovenfor og initiativet ”unge uden uddannelse” base-rer sig bl.a. på øget anvendelse af it i undervisningen.
14
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. De nye virk-somheder skaber omkring en tredjedel af alle nye job i Danmark eller gennemsnitligt86.000 nye job om året. Særligt den lille gruppe af vækstiværksættere er vigtige for job-skabelsen. Vækstiværksættere skaber næsten ti gange flere job i deres første fem leveårend andre iværksættere. Desuden har vækstiværksættere en produktivitet, der ligger hø-jere end andre virksomheder.Danmark har gennem en årrække været på niveau med de førende lande, når der ses påantallet af opstartsvirksomheder ift. det samlede antal virksomheder, men placerer sigkun i det internationale midterfelt, for så vidt angår vækst i de nye virksomheder. Det erderfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på vækstvilkårene for små og mellemstore virksom-hederDet gælder også adgangen til risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiati-ver, der skal styrke virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspak-ken fra oktober 2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investerin-ger i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammenfor vækstkaution med 1,5 mia. kr. indtil udgangen af 2010. Dette kommer også yderom-råderne til gavn. Regeringen vil videreføre vækstkautionsordningen i 2011 samt styrkeordningen kom-i-gang-lån med 25 mio. kr. i 2010 og 75 mio. kr. i 2011.Parterne er derfor enige om et fortsat fokus på at skabe gode vækstvilkår for nye og småvirksomheder med vækstambitioner.I Region Nordjylland etableres der lidt færre nye virksomheder i (9,5 pct. i 2007) i forholdtil resten af landet og antallet af iværksættere, der kommer ind i et solidt vækstforløb, lå iden nyeste opgørelse fra 2. kvartal 2009 under landsgennemsnittet. Andelen har væretfaldende det seneste år.Vækstforum Nordjylland har de seneste tre år haft et særligt fokus på nye vækstvirk-somheder. Således oprettede Vækstforum Nordjylland i 2009 en regional lånefond, somyder lån til iværksættere og små virksomheder og har sammen med væksthuset gennem-ført omfattende programmer for iværksættere og vækstiværksættere.I den kommende periode vil vækstforum lægge vægt på, at de mange iværksættervirk-somheder, der har fået støtte til etablering, realiserer deres potentiale. Vækstforum vilderfor styrke rammebetingelserne yderligere, så antallet af vækstvirksomheder i Nordjyl-land stiger. Udfordringen er at sikre sig, at regionens indsats koncentreres omkring devirksomheder, hvor vækstpotentialet er højt, uanset branchetilhørsforhold.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederRegionen skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.
15
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
4.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er Væksthusene etableret som knudepunkter i et sammenhængen-de rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan Væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i Væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende Væksthusene som regional indgang til statslige initia-tiver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.Vækstforum vil fortsat anvende Væksthusene som operatører for relevante regionaleerhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvilkårene for nye ogmindre vækstvirksomheder, og vækstfora vil i relevant omfang koordinere andre initi-ativer med Væksthusene.Indgåelse af et strategisk partnerskab inden for internationalisering og eksportfremmemed fokus på satsningsområderne energi, sundhed og transport.Parterne vil i samarbejde med Væksthus Nordjylland indgå en strategisk partner-skabsaftale omkring indstationering af en internationaliseringsrådgiver fra Eksport-rådet i væksthuset med særligt fokus på energi, sundhed og transport. Formålet er atsikre sammenhæng mellem de forskellige rådgivningstilbud, skabe direkte adgang tilEksportrådets globale netværk af rådgivere samt sikre, at små og mellemstore vækst-virksomheder får en hurtigere og kortere vej til eksportmarkederne. Regeringen kanpå den måde medvirke til at markedsføre og synliggøre nordjyske kompetencer, bl.a.inden for satsningsområderne energi, sundhed og transport.
5.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-
16
pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-rum vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
6.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senereår er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i relevant omfang i udviklin-gen af nye initiativer og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden foruddannelse i entreprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk ogeffektiv indsats fremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstforum og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fondenfor Entreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammen-hæng mellem den nationale og regionale indsats.
•
7.
Fremme SMV’ers brug af IKT
Parterne vil samarbejde om at udbrede viden om cloud computing, der er en ny for-retningsmodel for at købe og sælge it-ydelser, hvor it-ressourcer leveres som en ser-vice, der fx kan tilgås via internettet, og som kan leveres og betales efter behov og for-brug. Videnskabsministeriet vil stille information til rådighed om cloud computing ogdermed skabe grundlag for, at vækstfora kan bidrage til at omsætte disse til konkretinformation og vejledning til SMV’erne, fx via de regionale væksthuse.De regionale vækstfora vil desuden indgå i et informations- og rådgivningsarbejde, derkan fremme SMV’ers kendskab til og anvendelse af NemHandel. Det kan fx ske ved,at NemHandel integreres i uddannelses- og rådgivningsforløb, og ved at leverandøreraktivt opfordres til at anvende NemHandel, når de handler med regionerne.Samarbejderne kan ske i dialog med IBIZ Center, der i dag rådgiver SMV’ere om an-vendelse af it generelt, ligesom den af vækstforum støttede klynge for IKT-erhvervet iNordjylland ”BrainsBusiness” vil blive inddraget i relevant omfang.
8.
Etnisk erhvervsfremme
Regeringen har sammen med Aalborg, København, Odense, Slagelse, Vejle og Århuskommuner samt Væksthus Midtjylland udviklet en model for en landsdækkende ind-sats for etnisk erhvervsfremme, hvor der skabes sammenhæng mellem lokale initiati-ver, regionale strategier og en fælles national indsats.
17
Initiativet finansieres af Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogindtil videre desuden af ovennævnte kommuner samt region Midtjylland og RegionSjælland. De øvrige regioner er ligeledes inviteret til at deltage i projektet, ligesomkredsen af deltagende kommuner løbende udvides.Etnisk erhvervsfremme er rammen om et tæt samarbejde om:••En opgradering af den lokale, opsøgende indsats over for iværksættere og er-hvervsdrivende med anden etnisk baggrund. Denne indsats forankres i de delta-gende kommuner.En national understøttelse af den lokale indsats gennem fx systematisk videnop-bygning, uddannelse af vejlederne, netværk mellem aktørerne, opbygning af men-tornetværk, målrettet kommunikation til målgruppen og pressearbejde. Den nati-onale del forankres i Væksthus Midtjylland.
Parterne er enige om at bakke op om videreudviklingen af projektet, herunder inddra-gelsen af flere kommuner.
9.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har ad-gang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i opfølgningen på erhvervspakken og regeringens drøftelser med pensi-onsinstitutterne.Regeringen og vækstforum vil i lyset af de finansielle og økonomiske forhold se på si-tuationen for risikovillig kapital i regionen.
10. Adgang til risikovillig kapital i VestdanmarkRegeringen vil etablere en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark med en specifik in-vesteringspulje på 150 mio. kr. øremærket til vestdanske virksomheder.Regeringen og Vækstforum Nordjylland lægger vægt på, at Vestdansk Vækstkapitalskal arbejde tæt sammen med innovationsmiljøerne, væksthusene og de regionalevækstfora, således at det også vil være muligt at foretage investeringer sammen meddisse, herunder i virksomheder med vækstpotentiale inden for regionale styrkepositi-oner.
11. Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomhederMed henblik på at styrke den regionale indsats for at tiltrække mere risikovillig kapi-tal til små vækstvirksomheder vil Vækstfonden tilbyde regionerne at bidrage til at
18
kortlægge udfordringer i den enkelte region og evt. bidrage til en strategi for risikovil-lig kapital.Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er at sikre størst mulig privat delta-gelse og om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til privateforvaltere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løfte-stangseffekt i forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at denkonkrete anvendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan varie-re fra region til region.Erfaringerne viser, at initiativerne og instrumenterne har haft meget forskellig gen-nemslagskraft i de fem regioner. For enkelte af instrumenterne har gennemslagskraf-ten været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværende i andre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region. Vækstfonden vil samtidig tilbyde atmedvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføre gode erfa-ringer fra region til region.
19
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveauer der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabegode rammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på områ-det. Således investeres der i betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i viden-formidlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksomhe-dernes innovation.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystem ef-fektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigtsmæs-sig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.Adgang til højhastighedsbredbånd er vigtigt for udviklingen i hele landet, men kan ikkemindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større afstande ellers kunne virke somen barriere for borgernes adgang til det offentlige og virksomhedernes adgang til kunderog markeder. Hurtigt bredbånd er væsentligt for digitalisering af erhvervslivet og kan bi-drage til effektivisering, innovation og udvikling af nye produkter. Samtidig kan bedre digi-tal infrastruktur understøtte borgernes brug af hjemmearbejdspladser, videokonferencerog e-læringstilbud, hvilket kan være med til at styrke videnarbejdspladser i landdistrik-terne. Regeringen har sat en målsætning om, at der i 2020 er 100 Mbit/s til alle.Knap 40 pct. af de nordjyske virksomheder var innovative i 2006-2008, hvilket er lidt un-der landsgennemsnittet på 42 pct. En analyse fra vækstforum viser, at på produkt- ogprocesinnovation er omtrent hver fjerde virksomhed innovativ, hvilket er på niveau medlandsgennemsnittet. På organisation og markedsføringsinnovation ligger virksomhederne iNordjylland til gengæld lavere end det generelle niveau i Danmark.I Region Nordjylland har næsten hver fjerde innovative virksomhed samarbejdet med etuniversitet eller en højere læreanstalt (2006-2008). Det er markant højere end niveauet pålandsplan på 15 pct. Samarbejdet bidrager til, at virksomhederne bliver bedre til at om-sætte den viden og de kompetencer, som de offentlige forsknings- og videninstitutioner er ibesiddelse af, til nye produkter og processer i det private erhvervsliv.Vækstforum Nordjylland har i 2009 igangsat et arbejde med udarbejdelse af enregionalinnovationsstrategiog enstrategi for offentlig privat samarbejde om sundhedsinnovation,som forelægges for Vækstforum Nordjylland i november 2010. Hovedanbefalingerne i stra-tegien er, at der gennemføres en målrettet strategisk indsats for at fremme de nordjyskevirksomheders innovationskapacitet via forbedret adgang til kritisk viden, evne til viden-deling samt kendskab til og brug af innovationsprocesser.Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.
20
Boks 3: Mål for innovation••Andelen af regionens virksomheder, der er innovative, skal øges, således at regio-nen bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvor virksomhe-derne er mest innovative.Regionens virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunder forskningog udvikling, skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
12. Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystemParterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt finan-sierede innovationssystem. Der udarbejdes som led heri overblik over hvilke ordningerog initiativer, der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurdering af, omder er behov for styrket koordination og samarbejde.Regeringen vil etablere en brugervenlig innovationsportal for at give virksomhedernenem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Derudover vil regeringenetablere et call-center i regi af de regionale væksthuse, hvor virksomheder kan få hjælpmed at finde frem til de initiativer i innovationssystemet, der matcher den enkelte virk-somheds behov. Vækstforum vil blive inddraget i dette arbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om at styrke rammerne for den virksomhedsrettede innovation.Regeringen har i august måned fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer, der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center, der skal vejlede virksomheder om offentlige innovationstilbud, og virksomhe-derne tilbydes et innovationstjek med henblik på at styrke det globale salg.Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum opfordres til atindgå i dialogen.Vækstforum Nordjylland har i 2009 igangsat et arbejde med udarbejdelse af en regio-nal innovationsstrategi, som forelægges for vækstforum i november 2010.I forlængelse af den åbne dialog vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem RTI og vækstfo-ra om forskning og innovation
RTI og vækstfora er enige om at fortsætte og udbygge det strategiske samarbejde omforskning og innovation i de kommende år.
21
Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. omhandle:••••••Samarbejde om etablering af strategiske, sammenhængende platforme for forskningog innovation (fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forskningsråd(DSF)Samarbejde om at styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnet-værkSamarbejde om at fremme et innovativt samspil mellem den offentlige og privatesektor - herunder inden for sundheds- og velfærdsinnovation.Samarbejde om at styrke danske virksomheders deltagelse i internationale FoU- oginnovationsprogrammer, herunder deltagelse i programmer på de danske innovati-onscentre i udlandetSamarbejde om at styrke de mindre og mellemstore virksomheders innovationskraftSamarbejde om analyser og effektmålinger af innovationsvirkemidler
Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbejdeskal foregå.
13. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende nati-onale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practise og op-stilling af business cases.Parterne er endvidere enige om at afdække mulighederne for at udvikle internationaleoffentlig-private innovationsalliancer, fx gennem samarbejdsaftaler med de danske In-novationscentre.IKT-baserede hjælpemidlerIKT, herunder digitale tjenester og hjælpemidler, gør det muligt for ældre i højere gradat vælge at blive i eget hjem og klare flest mulige opgaver selv. For at fremme det er-hvervsmæssige potentiale i udvikling af digitale værktøjer til levering af fx sundheds-ydelser og af IKT-baserede hjælpemidler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser i enregion.Afprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medier– fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale.
Parterne vil drøfte, om der er andre potentielle samarbejdsmuligheder, som kan under-støtte udviklingen og udbredelsen af IKT-baserede løsninger.
22
14. Samarbejde om OPS og OPIRegeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret 2010. Deregionale vækstfora vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningen af relevantedele af strategien.
15. Hurtigere markedsmodning af produkter inden for sundhedsteknologiRegeringen og vækstfora vil samarbejde om indsatser, der kan gøre det lettere for virk-somhederne inden for sundhedsteknologi at markedsmodne nye produkter, fx godken-delse, afprøvning, patentering og afsætning.Indsatsen skal støtte op om regionens arbejde med at udvikle og realisere det er-hvervsmæssige potentiale på området. Herunder udbygningen af faciliteter for medar-bejder- og brugerdreven innovation på regionens sygehuse, universitetsforskning indenfor sundheds- og forebyggelsesteknologi, smerteforskning, IKT og trådløs kommunika-tion samt videntunge miljøer i regionen inden for det medicoteknologiske område, derbygger på kompetencer inden for automation, telekommunikation, mikroelektronik ogmedicoteknik.Indsatsen kan fx ske som led i en drøftelse mellem parterne om videnspredning mellemde forskellige eksisterende nationale og regionale indsatser vedrørende innovationsar-bejde om udvikling af nye velfærdsløsninger. Videnspredningen kan fx bestå i at ind-samle best practise og opstilling af business cases.
23
IV. Branding og markedsføring af DanmarkUdlandets kendskab til Danmarks styrker og kompetencer er en væsentlig faktor i denglobale konkurrence om investeringer, markedsandele, internationale begivenheder, kva-lificeret arbejdskraft og turister. Derfor igangsatte regeringen i 2007 en offensiv globalmarkedsføring af Danmark med henblik på at skabe et klart og positivt billede af Dan-mark i udlandet, så Danmark også fremover står stærkt i den globale konkurrence.Udlandet har ikke et særlig klart billede af Danmark som turistmål, og samtidig er tu-rismeerhvervet i international konkurrence om at tiltrække turister. Turismeerhvervethar en udfordring i forhold til at øge væksten i dansk turisme. Det danske turisterhvervhar en lavere værditilvækst end det øvrige erhvervsliv, størstedelen af de udenlandsketurister har et relativt lavt døgnforbrug, og set over en længere årrække er andelen afudenlandske turister i Danmark faldet. Der er derfor brug for en målrettet og koordineretmarkedsføring af Danmark og det danske turismeprodukt, som kan øge kendskabet tilDanmark som turistmål og tiltrække flere udenlandske turister. Derudover er der behovfor en kontinuerlig nytænkning og udvikling af det danske turismeprodukt. Dette kanvære med til at sikre udvikling, vækst og beskæftigelse i hele Danmark. For at øge værdi-tilvæksten i dansk turisme har VisitDenmark i dialog med aktørerne i dansk turisme ud-arbejdet en fælles strategi for dansk turismeVores Rejsefrem mod år 2015.Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Turismen er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Turismens andel af den samlede regionaleøkonomi er på 2,6 pct. hvilket er den højeste andel blandt regionerne. Gennemsnittet forDanmark er på 1,9 pct. På samme vis har Nordjylland også det højeste antal beskæftige-de – omregnet til årsværk – indenfor turisme. Endvidere er turismeerhvervet af stor be-tydning for beskæftigelse og indtægtsgrundlag i regionens yderområder. Branding ogmarkedsføring er derfor vigtigt, og det er langt hen ad vejen lykkedes med at få samletden nordjyske markedsføring i få, koordinerede indsatser.Nordjylland tiltrækker relativt få udenlandske virksomheder. Derfor vil vækstforum lø-bende afdække samarbejdsmuligheder i forhold til regeringen om at tiltrække udenland-ske investeringer, som det fx er sket i regi af Vestdansk Investeringsfremme.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunderogså i de enkelte regioner.
24
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
16. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen af dan-ske styrkepositioner. Parterne vil på denne baggrund drøfte, hvordan markedsførings-indsatsen i 2011 og 2012 kan forankres regionalt og lokalt.Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
17. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som tu-ristmålMed lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organisering afturismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsindsatser ogudviklingsaktiviteter inden for turisme•Parterne er enige om, at VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordina-tionen af den internationale markedsføring. Visit Nordjylland har ansvaret for, atregionens internationale markedsføringsaktiviteter koordineres med VisitDenmarkog inden for rammerne af Lov om VisitDenmark at varetage supplerende internati-onale markedsføringsaktiviteter.•Parterne er enige om, at de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående ko-ordination af dette.•Parterne vil bidrage aktivt til at styrke den tværgående koordination af den statsli-ge, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Dels via koordination og in-formationsdeling mellem blandt andet Visit Nordjylland og VisitDenmark og delsvia blandt andet Danske Regioners og KL's deltagelse i den tværgående koordina-tionsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter efter vedtagelsen aflov om VisitDenmark.•Parterne er enige om, at koordinationen og videndelingen omkring den internatio-nale markedsføring og udviklingsaktiviteterne i vidt omfang vil ske via samar-bejdsaftalerne mellem VisitDenmark og Visit Nordjylland via erhvervspartnerska-berne, men at der også kan indgås aftaler derudover.•VisitDenmark vil sikre en øget videndeling ved at offentliggøre de planlagte inter-nationale markedsføringsindsatser og de regionale udviklingsindsatser på Visit-Denmarks hjemmeside.
25
Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne•Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model forerhvervspartnerskaberne inden for turisme, hvor produkt- og oplevelsesudviklingindgår som en integreret del. Arbejdet vil blive håndteret i regi af den tværgåendekoordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter med lov omVisitDenmark. Vækstforum og Visit Nordjylland vil blive inddraget, hvor det er re-levant.Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turisme med sær-ligt fokus på nationalparkerne•Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, som kan øge væksten i dansk tu-risme.•Parterne er enige om, at den fælles markedsføring af nationalparkerne skal koor-dineres med Miljøministeriet.•Parterne er enige om at indgå et tværregionalt samarbejde med henblik på at ud-nytte erhvervsudviklingspotentialet i nationalparkerne - både i forhold til at til-trække turister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværkmv., hvor oprindelsesstedet anvendes målrettet i markedsføringen.•Parterne er enige om at indgå et samarbejde mellem den enkelte regi-on/turismeudviklings-selskab og nationalpark med henblik på styrke den loka-le/regionale udvikling af samspillet mellem nationalparken og resten af regionen,med henblik på udvikling af naturrelateret landdistrikts- og turismeudvikling.•Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre relevante interesserede til en drøftelse.
18. Videncenter for kystturismeOmsætningen inden for kystferieturisme er betydelig, men området har i de senere åroplevet tilbagegang i form af blandt andet færre udenlandske turister og øget interna-tional konkurrence. Ved en styrkelse af Danmarks position i konkurrencen om flereog mere højtforbrugende turister langs de danske kyster er det vigtigt at øge kend-skabet til turisternes behov samt fortsat at udvikle sæsonuafhængige produkter ogaktiviteter af høj oplevelsesværdi og kvalitet.Med henblik på at styrke rammerne for innovation og viden om nye vækstmulighederinden for kystturisme vil parterne derfor undersøge mulighederne for at etablere etvidencenter for kystturisme i Vestdanmark. Arbejdet skal tage afsæt i de forundersø-gelser, som er lavet på området.Parterne er desuden enige om, at den internationale markedsføring af Danmark somturistmål skal tilpasses turistprodukt- og oplevelsesudviklingen. Regeringen vil der-
26
for, som led i loven om VisitDenmark, oprette en tværgående koordinationsgruppe,som skal afgive anbefalinger om, hvordan den tværgående koordination af hhv. tu-ristprodukt- og oplevelsesudviklingen og den internationale turismemarkedsføringkan styrkes.De regionale vækstfora kan for eksempel bidrage til indsamling af viden, produktud-vikling, videnformidling, netværksdannelse samt udvikling og innovation af nye tu-rismekoncepter.
27
V. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Det er ikke en unik danskudfordring, men en udfordring de fleste af verdens lande står overfor. Klima- og miljøud-fordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale.Danmarks styrkepositioner på miljø- og energiområdet kan søges udnyttet og udviklet isamarbejde mellem staten, cleantech-virksomhederne og det øvrige erhvervsliv samtforskningsinstitutionerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur-, og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Denneindsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af etableringen af et mindre antal stor-skala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK, en målrettet indsats gennem Fornyelses-fonden og med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grønenergi. Således er der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling, demonstrationog markedsføring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre Danmark til et grøntvækstlaboratorium og understøtte en fortsat vækst i den danske eksport af klima-, ener-gi- og miljøløsninger. Samtidig kan indsatsen komme alle dele af Danmark til gavn.Disse indsatser har også stor betydning for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikter ogyderområder og bidrager dermed til at sikre et Danmark i balance. Grøn Vækst 2.0 bi-drager til at forbedre vækstvilkår og beskæftigelsen for de ca. 140.000 ansatte i landbru-get og i fødevareerhvervet. Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012 kander blandt andet søges om medfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter,som kan bidrage til en hurtig omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.Også på andre områder er der sat målrettet ind. Med aftalen om Forårspakken 2.0 vide-reføres det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner. Endvidere er der afsat mid-ler til medfinansiering af kommunale færgeinvesteringer samt en pulje til at understøttekommunernes indsats for at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Med finansie-ringsreformen fra 2007 er der i højere grad taget hensyn til vanskeligt stillede kommuneri det generelle tilskuds- og udligningssystem.Med Danmark i balance har regeringen taget en række yderligere initiativer til at forbedrevilkårene for at bo i landdistrikterne. Regeringen vil med en mere differentieret planlovgive kommuner i yderområder bedre muligheder for at udvikle erhvervslivet og bosæt-ningsmulighederne, give mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker i flere byerog for dispensation til butikker uden for bymidten samt skabe bedre muligheder for ser-viceerhverv i yderområderne.De regionale vækstfora har også en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder.Det betyder bl.a., at mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skalanvendes til gavn for yderområderne under ét. Danmark modtager i alt ca. 500 mio. kr.årligt i strukturfondsmidler. Og med Grøn Vækst-aftalen om landdistriktsprogrammet forårene 2010-2013 udgør den samlede offentlige støtte til landdistrikterne i denne periodegodt 1,5 mia. kr. pr. år. Som led i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-
28
grammet kan de lokale aktionsgrupper – LAG’erne – prioritere og indstille projekter indenfor udvikling af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne for ca. 140 mio.kr. om året frem til 2013. Vækstforaene og LAG'erne sikrer fortsat koordination.Vækstforum vurderer, at regionen på en række miljø- og energiteknologiske områder,som brint, vind, bølge og biomasse, har stærke positioner forskningsmæssigt og/ellervirksomhedsmæssigt. På det teknologisk område står Nordjylland fx stærkt med kompe-tencer inden for brint og brændselsceller, intelligente systemløsninger og energieffektivi-tet (blandt andet inden for byggeriet). Aalborg universitet uddanner og forsker inden forstort set alle energiteknologier.Vækstforum vil med sin ny erhvervsudviklingsstrategi udnytte de ny erhvervsmæssigevækstpotentialer, hvor regionen har frontteknologier, hvilket blandt andet kan ske viatestfaciliteter samt udviklings- og demonstrationsprojekter. Vækstforum vil derfor aktivtdeltage i samarbejde med regeringen om at udvikle og gennemføre nationale forsøgs- ogdemonstrationsprojekter i Nordjylland.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstilling••Regionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i2020 skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest ener-gieffektive lande.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal kommeyderområderne under ét til gavn. Vækstforum Nordjylland skal som minimumanvende 63 pct. af deres strukturfondsmidler i perioden 2007-2013, så dekommer yderområderne til gavn.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
19. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig for-nyelse)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.For så vidt angår udbud af puljemidler, hvori der forudsættes regional medfinansie-ring, vil parterne drøfte tilrettelæggelsen af ansøgningsprocesser under fonden, sombedst muligt sikrer koordination med vækstfora.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger, som fonden modtager.
29
20. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. De regionale vækstfora vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas. De regionale vækstfora vil understøtte indsatsen.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020. Lavenergibyg-geri og -renoveringer forudsætter forståelse for byggeprocessen som helhed og påtværs af faggrænser. Kompetenceudfordringen rækker endvidere ud over byggerietsfaggrænser. Viden om energieffektivitet kan udbredes blandt indkøbere i offentligemyndigheder og private virksomheder.For at udnytte mulighederne vil de regionale vækstfora tage initiativ til at igangsætteprojekter, der via samarbejde mellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesin-stitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer sikrer, at regionens aktører ibyggeriet får et kendskab til lavenergibyggeri og energirigtig renovering. De regionalevækstfora vil endvidere tage initiativ til at igangsætte projekter, der via samarbejdemellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder ogerhvervsorganisationer udvikles efteruddannelsestilbud til indkøbere med henblik påat øge viden om grønne indkøb. For at understøtte denne indsats vil regeringen lø-bende drøfte erfaringer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering med relevanteoffentlige bygherrer. Vækstforums klynge på området, SmartCity DK og Aalborg Uni-versitet/Statens Byggeforskningsinstitut vil blive inddraget i drøftelserne.
21. Udrulningsplan for biogasRegeringen har i det forløbne år taget en række initiativer, der skal sikre en langtstørre anvendelse af biogas i energiforsyningen, der kan skabe lokal vækst og beskæf-tigelse i landområderne, og bidrager til omstillingen til vedvarende energi i Danmark.Regeringen har således afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til at støtte etableringenaf nye biogasanlæg, udarbejdet en koordinationsplan, forbedrede indtjeningsmulighe-der, etableret et rejsehold, der kan bistå med den lokale planlægning, samt en ændretplanlov, der sikrer, at kommunerne inddrager biogas-produktion i deres planlægning.Parterne er enige om, at vækstforum inviteres til at drøfte synergier i forhold tilvækstforaenes vækstrettede indsatser inden for biogas.
22. FødevarerRegionerne i Danmark har i dag en række strategier for fødevareområdet, der under-støtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjort vækstforaenes fø-devareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.
30
Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for fødevareudvikling.Vækstforums klynge på området, SpisNord, vil blive inddraget i samarbejdet.
31
VI. Det grænseoverskridende samarbejdeAlle regionerne samt Bornholms Regionskommune deltager i EU-finansierede grænse-overskridende programmer. Samarbejdet om grænseoverskridende aktiviteter finder så-ledes i mange tilfælde sted inden for de beslutningsstrukturer, som er tilknyttet disseprogrammer.Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregi-oner. Og regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er ide enkelte grænseoverskridende samarbejder.Parterne er enige om, at der kan arbejdes med følgende initiativer:
23. Østersøstrategiske indsatser i de regionale udviklingsplanerFra nationalt hold udarbejdes et forslag til udmøntningen af Østersøstrategien i ad-ministrationen af de to nationale strukturfondsprogrammer. Vækstfora inddrages iudmøntningen via programmernes normale beslutningsstrukturer.Ved udarbejdelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier i 2010 sikrer vækstfo-ra, at det overvejes:••I hvilket omfang strategierne kan indeholde elementer, som bidrager til opfyldelseaf prioriteterne under Østersøstrategien, ogHvorvidt de regionale udvælgelseskriterier i strukturfondsadministrationen skalændres, så projekter, der støtter op om Østersøstrategien, vægtes højere end an-dre projekter.
32
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling24. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står over for en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-2013 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regiona-le vækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøj samtstyrke videndeling og læring.
33
Regeringen og Vækstforum for RegionMidtjylland16. november 2010
34
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssige potentiale både i nyegrønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfundet.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt "Danmark i balance i en global ver-den", som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.I Region Midtjylland er der store forskelle i befolkningstæthed og erhvervsstruktur fraThyborøn ved Vesterhavet til vækstcentrene i byområderne ved Kattegat. Vækstforum forRegion Midtjylland vurderer, at regionen huser stærke videnmiljøer, der kan bidrage tilfremtidig vækst. Samtidig er industrien en vigtig base for beskæftigelse, eksport og vær-diskabelse i regionen, hvor industrien beskæftiger knap tre ud af ti medarbejdere i denprivate sektor og står for mere end to tredjedele af eksporten.Attraktive produktionsvilkår i nye højvækstlande skærper konkurrencen. I den forbindel-se er det problematisk, at produktivitetsvæksten i Danmark ikke har været så høj som iandre velstående lande. Og produktivitetsudfordringen er særlig udtalt i Region Midtjyl-land, hvor væksten har ligget under landsgennemsnittet.Vækstforum for Region Midtjylland vil derfor med sin erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 "En global konkurrencedygtig region" styrke væksten i produktiviteten. Det skalske ved at øge antallet af kvalificerede medarbejdere og ledere, øge antallet af nye vækst-virksomheder og bidrage til udvikling af flere produktive virksomheder, der kan styrkeværdiskabelsen. Fremtidens arbejdspladser skal bl.a. skabes via regionens styrkepositio-ner inden for energi- og miljøteknologi, fødevareområdet samt på velfærdsinnovations- ogturismeområdet.Parterne er enige om en indsats inden for følgende områder:1.2.3.4.5.Uddannelse og arbejdskraftudbudBedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningDigitaliseringBranding og markedsføring af Danmark
35
6. Grøn vækst7. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudviklingParterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på følgende 5 initiativer:
I. Risikovillig kapitalRegeringen vil etablere en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark med en specifikinvesteringspulje på 150 mio. kr. øremærket til vestdanske virksomheder.Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland lægger vægt på, at VestdanskVækstkapital skal arbejde tæt sammen med innovationsmiljøerne, væksthusene ogde regionale vækstfora, således at det også vil være muligt at foretage investeringersammen med disse.
II. It skal øge effektivitetUdviklingen af et effektivt offentligt innovationssystem, der matcher virksomheder-nes behov for viden og bidrager til øget innovation og vækst, skal fortsættes. Somled heri vil regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland etablere et samarbejdemellem Innovationscenter for eBusiness (IBIZ), Innovationsagenterne og Væksthu-set om at fremme SMV’ers innovation og anvendelse af it i forretningsprocesser.Hensigten er at øge virksomhedernes effektivitet og indtjening gennem anvendelseaf ny teknologi og digitalisering af forretningsprocesser.Med indsatsen fortsættes arbejdet for et en-strenget erhvervsfremmesystem til gavnfor virksomhederne, som vækstforum har været omdrejningspunkt for de senest åri regionen. Som led heri vil regeringen fortsat i relevant omfang anvende væksthu-sene som indgang til statslige initiativer rettet mod at skabe vækst i nye og mindrevirksomheder og parterne vil drøfte relevante statslige initiativer, der hensigtsmæs-sigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum. Vækstforumvil invitere relevante statslige aktører til at drøfte konkrete forslag til samarbejde,der kan styrke samarbejde mellem parterne.
III. Styrke samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivRegeringen og Vækstforum for Region Midtjylland vil styrke samspillet mellem er-hvervsliv og uddannelsesinstitutioner – herunder erhvervsakademier, professions-højskoler, ingeniørskoler og universiteter – med henblik på at forbedre betingelser-ne for innovation og øge antallet af praktikpladser. Det kan for eksempel ske i for-bindelse med udviklingsprojekter, hvor studerende arbejder med konkrete problem-stillinger hos virksomhederne, eller hvor virksomhederne på anden vis inddrages iundervisningen. Derudover kan det være indsatser målrettet imod tilvejebringelseaf flere praktikpladser. I nogle tilfælde kan samspillet formaliseres i klynger af virk-somheder og uddannelsesinstitutioner. Derved kan de studerende få kompetencermed relevans for erhvervslivets aktuelle behov, herunder innovationskompetencer,mens virksomhederne får øjnene op for veluddannedes værdi og innovationspoten-tiale.
36
Parterne er enige om, at der fortsat er behov for at tiltrække, fastholde og integrerehøjtuddannet arbejdskraft i Danmark.Vækstforum for Region Midtjylland finder det positivt, at regeringen har godkendtoprettelsen af IB-uddannelser på yderligere to gymnasier i Region Midtjylland. Deter et afgørende bidrag til at øge internationaliseringen og forbedrer grundlaget for attiltrække og fastholde udenlandske ledere og medarbejdere.Tilsvarende vil en styrkelse af det tekniske og naturvidenskabelige område kunneunderstøtte de unges interesse for naturvidenskabelige uddannelser. Parterne vilderfor søge at fremme projekter, som Naturvidenskabernes Hus kan udbyde bådetil folkeskolen og til ungdomsuddannelserne i samarbejde med erhvervslivet. Pro-jektforslag koordineres og samarbejdes i videst muligt omfang med igangværende ogandre aktuelle initiativer. Nye projekter tager afsæt i gode erfaringer fra disse, medhenblik på så vidt muligt at supplere eksisterende tiltag på området, herunder bl.a.Undervisningsministeriets initiativer omkring naturvidenskab og talentudvikling,Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS) i Sønderborg,arbejdet i Dansk Naturvidenskabsformidling og erfaringerne fra Science kommu-nerne. Tilsvarende vil en styrkelse af det tekniske og naturvidenskabelige områdepå universitetsniveau kunne fremme et større samarbejde med erhvervslivet.
IV. Satsning på fødevareområdetFødevareerhvervet har en stærk position i Region Midtjylland både i forhold til be-skæftigelse og eksport. Styrkepositionen udfordres af en stigende internationalkonkurrence, som rejser behovet for en højere grad af innovation og produktdiffe-rentiering i den danske fødevareproduktion.Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland vil på den baggrund:•••Etablere et strategisk samarbejde om udvikling af regionale kvalitetsfødevarerogIndgå i en fortsat dialog om udviklingen af et samlet kompetencecenter for fi-skeriet i Thyborøn på baggrund af ”en ny fremtid for dansk fiskeri og akvakul-tur”.Understøtte udvikling af fremtidens fødevareuddannelser og andre kompeten-ceudviklingstiltag målrettet fødevareerhvervet.
Vækstforum for Region Midtjylland og regeringen vil ligeledes:••Drøfte hvordan de regionale vækstfora kan bakke op om etableringen af det nynationale madeksperimentarium – MadX – der skal udvikle og nytænke mad-og måltidsområdet.Samarbejde om en fortsat udvikling af Madkulturzonen som instrument til ud-vikling af oplevelsesøkonomien og fødevareerhvervet. Region Midtjylland vilbl.a. bidrage med støtte til et regionalt pilotprojekt, der sætter fokus på sundfastfood i oplevelsescentre.
37
Vækstforum for Region Midtjylland vil derudover samarbejde med det nye gastro-nomikonsortium om regionale aktiviteter, der kan bidrage til at brande Danmarksom gastronomi- og fødevareland.
V. Etablering af Center for KystturismeKystferieturismen har i de senere år oplevet tilbagegang i form af bl.a. færre uden-landske turister og øget international konkurrence. Ved en styrkelse af Danmarksposition i konkurrencen om flere og mere højtforbrugende turister langs de danskekyster er det vigtigt at øge kendskabet til turisternes behov og fortsat at udvikle sæ-sonuafhængige produkter og aktiviteter af høj oplevelsesværdi og kvalitet.For at styrke rammerne for innovation og viden om nye vækstmuligheder inden forkystturisme etableres Videncenter for Kystturisme i Hvide Sande i Ringkøbing-Skjern kommune. Parterne vil, i samarbejde med Region Midtjyllands nabo-regionerog andre relevante parter, samarbejde om centerets videre etablering.
Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen ogVækstforum for Region Midtjylland er enige om løbende at følge implementeringen afpartnerskabsaftalen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
38
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sig mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Det er vigtigt, at uddannelsesindsatsen kommer hele landet til gode. Af den grund harregeringen med det regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance i en global verden” lan-ceret initiativer til at sikre et højt uddannelsesniveau i landets yderområder. I udspilletindgår, at regeringen vil tage initiativ til:••••At fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddannelserne kanindgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser.Sørge for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler arbejder strategisk med denregionale uddannelsesdækning.At forbedre transportmulighederne for studerende i yderområder.At iværksætte et initiativ, der bringer flere akademikere i beskæftigelse i yderområ-derne.
For at virksomhederne kan bevare og udvikle deres globale konkurrencedygtighed, er detaf afgørende betydning, at arbejdsstyrken er fleksibel og kompetent og har mulighed forat uddanne og udvikle sig i takt med efterspørgslen.Vækstforum for Region Midtjylland vil fremtidssikre den midtjyske arbejdsstyrke gennemen målrettet indsats for, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse ogfor, at der sker en løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken. Fokus vil værepå både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, samtpå voksen- og efteruddannelse og løbende opkvalificering af såvel medarbejdere som le-dere. Det gælder i hele regionen.Indsatsen vil også sigte mod en langsigtet udvidelse af arbejdsstyrken, både gennem ind-dragelse af svage grupper, og gennem tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft, som kanbidrage til en øget internationalisering af det midtjyske erhvervsliv.Vækstforum og Regionsrådet har, sammen med fire kommuner, alene for perioden 2007-2010 bevilget regionale og kommunale erhvervsfremmemidler til Aarhus Universitet ogHandels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Denne ordning ophører med udgangen af 2010.Parterne er enige om at lægge vægt på, at Aarhus Universitet fortsat udbyder lange vide-regående uddannelser i den vestlige del af regionen og derved styrker erhvervsudviklin-gen og bidrager til at få flere unge til at tage en videregående uddannelse i en del af regi-onen, hvor uddannelsesniveauet er lavt, samtidig med at tilgængeligheden til lange vide-regående uddannelser er begrænset.
39
Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nå den na-tionale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bidragetil at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang i2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdsudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at det samlede dan-ske arbejdsudbud i 2020 er blandt de 10 højeste i verden.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at målrette indsatsen mod initiativer påfølgende områder:
1.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet, herunder i yderområderne.Danmark skal kunne konkurrere på viden, faglig dygtighed og talent og på evnen tilat udvikle nyt. Det forudsætter viden, om hvilke nye kompetencer og uddannelsesbe-hov, der efterspørges, og hvordan uddannelserne imødekommer denne efterspørgsel.Parterne vil særligt samarbejde om:−At afdække og opfylde aktuelle og fremtidige kompetence- og teknologibehov
Parterne vil arbejde for gennem lokale og regionale udviklingsprojekter at afdække ogopfylde aktuelle og fremtidige kompetence- og teknologibehov. Region Midtjylland hari samarbejde med en række skandinaviske parter igangsat Skandinavisk Kompeten-ceudviklingsnetværk, som bl.a. omfatter analyseprojektet Fremtidens Kompetencebe-hov. Formålet er at understøtte en målretning af udviklingen af de personlige og fagli-ge kompetencer hos både ufaglærte og faglærte, herunder informations- og it-kompetencer, der skal bidrage til den fremtidige produktivitetsudvikling og konkur-renceevne. Fremtidens kompetencer retter sig både mod specifikke faglige kompeten-cer samt kreative og innovative kompetencer. Endvidere er kravet til internationalekompetencer - både sproglige og kulturelle - fremtrædende i en lang række fagligeuddannelser.Parterne vil samarbejde om at fremme kvalitet og effekt af VEU-indsatsen ved at af-dække kompetenceudviklingsbehov på det lokale arbejdsmarked. Samarbejdet vilblandt andet ske gennem det regionalt nedsatte Kompetenceråd, hvor VEU-centre,Det Regionale Beskæftigelsesråd, Vækstforum, Region Midtjylland, kommunerne ogarbejdsmarkedets parter er repræsenteret.
40
−
Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv
Parterne er enige om at have fokus på udviklingsprojekter, der har til hensigt at un-derstøtte, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fremmer udviklingen afkompetencer, der bidrager til vækst og regional udvikling af erhverv og professioner.Det skal så vidt muligt ske i samarbejder mellem blandt andre professionshøjskoler,erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, universiteter samt erhvervslivet.−Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab
Parterne er enige om at arbejde for at fremme tilgangen til fag og uddannelser indenfor naturvidenskab, teknik og sundhed og at styrke elevernes kompetencer inden fordisse områder og vil på den baggrund støtte et udviklingsarbejde med tiltag, der fårflere til at vælge naturfag. Parterne er endvidere enige om, at der i samarbejde meddet nationale center for natur, teknik og sundhed i Sønderborg iværksættes et antallokale og regionale projekter, som kan støtte talentudvikling inden for naturviden-skab.Parterne vil fortsætte dialogen om, hvordan Naturvidenskabernes Hus bedst muligtkan indgå i dette samarbejde.
2.
Bedre undervisnings- og læringsmiljø
Udgangspunktet for undervisningen bør være at give den enkelte elev eller studerendede bedste betingelser for læring. Derfor bør undervisningen og undervisningsmiljøetindrettes således, at det tager højde for den enkelte elev, både for den svage og denmed særlige talenter. Undervisnings- og læringsmiljøerne skal samtidig give den en-kelte lyst til at lære ved at være inspirerende, skabe fællesskaber og give elever ogstuderende identitetsfølelse i forhold til deres skole og fag. Attraktive undervisnings-og læringsmiljøer bør være tilgængelige i hele landet.Parterne vil støtte op om dette ved særligt at:−Fremme lokale samarbejder på tværs af uddannelser
Parterne vil arbejde for tættere lokale samarbejder på ungdomsuddannelsesområdet,herunder fx fusioner, administrative fællesskaber eller ved at belyse mulighederne forcampusser, der vil kunne etableres inden for de eksisterende økonomiske rammer.Indsatsen kan bidrage til at optimere institutionsstrukturen på ungdomsuddannel-sesområdet gennem tættere lokale samarbejder om tilstedeværelse af et bredt udsnitaf uddannelser. Indsatsen kan især have relevans for yderområderne og kan bidragetil, at elevers frafald lettere gøres til omvalg, at institutionernes ressourceudnyttelseoptimeres, og at der skabes attraktive faglige og sociale miljøer.Regeringen vil fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddan-nelserne kan indgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser, og vækstforumvil bakke op om, at de nye muligheder i lovgivningen vil blive udnyttet lokalt.−Sikre flere praktikpladser
41
For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fort-sat bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2009 tre praktikpladspakker, somskal bidrage til at vende udviklingen på praktikpladsområdet. De regionale vækstforaopfordres til at arbejde aktivt for flere praktikaftaler inden for egu og flere uddannel-sesaftaler inden for erhvervsuddannelserne, og projekter herom kan aftales.Den økonomiske krise har øget udfordringerne med at skabe praktikpladser. Regerin-gen og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at have fokus på at skabe flerepraktikpladser, fx gennem lokale og regionale projekter målrettet indvandrere ellerandre særlige grupper.−Bekæmpe frafald i uddannelserne
Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at have fokus på atmindske frafaldet i uddannelserne, fx gennem lokale og regionale udviklingsprojekter.Parterne er enige om, at lokale og regionale udviklingsarbejder med fordel kan målret-tes mod tiltag, som bidrager til fastholdelse af elever i uddannelserne. Initiativer kanudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de forskellige lokalområder, så-ledes at der tages højde for specifikke lokale problemstillinger. Vækstforum for RegionMidtjylland har allerede, i tæt samarbejde med Region Syddanmark, igangsat initiati-vet Hold Fast, som skal sikre et mindsket frafald fra ungdomsuddannelserne og merepraksisorienterede uddannelsestilbud.Det kan være en udfordring for den enkelte elev at tage springet fra én uddannelse tilden næste. Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at have fo-kus på at skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser, fx gennem udviklings-projekter, der gør lærere til brobyggere mellem folkeskole og ungdomsuddannelsersamt projekter med mentorordninger på tværs af uddannelsesniveauer. Vækstforumfor Region Midtjylland vil tage initiativ til konkrete projekter.−Styrke talentarbejdet
Hvert barn og ungt menneske bør kunne udnytte sine særlige styrker, så langt talen-tet rækker, og for at talent udvikles og gødes hele vejen igennem det danske uddan-nelsessystem. Herunder skal regeringens talentarbejdsgruppe evaluere den hidtidigeindsats på talentområdet og komme med forslag til en strategi for talentudviklingen iuddannelsessystemet. Parterne er i den forbindelse enige om at samarbejde om at føl-ge op på talentarbejdsgruppens arbejde.−Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervis-ningen
Parterne vil udarbejde udviklingsprojekter, der kan understøtte en øget målretning afanvendelsen af pædagogisk it i undervisningen og læring.−Undersøge mulighed for udvikling af en web-portal til videndeling om udviklings-projekter på uddannelsesområdet
42
Parterne vil undersøge mulighederne og behovet for, samt opbakning til, at etablereen landsdækkende web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannelses-området. Herunder undersøges, om dette hensigtsmæssigt kan ske ved en videreud-vikling af den videndelingsportal, der er etableret i regi af Region Syddanmark, hvorviden og erfaring fra forsøgs- og udviklingsarbejdet på undervisningsområdet samles.
3.
Modtagelse og fastholdelse af udenlandske studerende
Det er en udfordring at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til landet.Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at have fokus på mod-tagelse og fastholdelse af udenlandske studerende, fx gennem udviklingsprojekter,der fører udenlandske studerende og danske virksomheder sammen.Dette skal føre til, at flere udlændinge efter studieophold i Danmark får ansættelse ilandet. Vækstforum for Region Midtjylland vil tage initiativ til konkrete projekter isamarbejde med bl.a. Workindenmark-centrene, som allerede arbejder målrettet medat matche danske virksomheder med den kvalificerede internationale talentmasseblandt de udenlandske studerende. På Workindenmark.dk er der etableret et særskiltsite med information om studiejob, job efter endt uddannelse, gode råd i ansættelses-processen, regler for ophold og arbejde mv. på workindenmark.dk/students.Region Midtjylland har igangsat to projekter, som etablerer forskellige former for kon-takt mellem udenlandske studerende på professionsuddannelser og lange videregå-ende uddannelser og regionens virksomheder. Disse projekter bidrager i høj grad tilWorkindenmarks arbejde.
43
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. De nye virk-somheder skaber omkring en tredjedel af alle nye job i Danmark eller gennemsnitligt86.000 nye job om året. Særligt den lille gruppe af vækstiværksættere er vigtige for job-skabelsen. Vækstiværksættere skaber næsten ti gange flere job i deres første fem leveårend andre iværksættere. Desuden har vækstiværksættere en produktivitet, der ligger hø-jere end andre virksomheder.Danmark har gennem en årrække været på niveau med de førende lande, når der ses påantallet af opstartsvirksomheder ift. det samlede antal virksomheder, men placerer sigkun i det internationale midterfelt for så vidt angår vækst i de nye virksomheder. Det erderfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på vækstvilkårene for små og mellemstore virksom-heder.Det gælder også adgangen til risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiati-ver, der skal styrke virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspak-ken fra oktober 2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investerin-ger i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammenfor vækstkaution med 1,5 mia. kr. Dette kommer også yderområderne til gavn. Regerin-gen vil videreføre styrkelsen af vækstkautionsordningen i 2011 samt styrke ordningenkom-i-gang-lån med 100 mio. kr. i 2010 og i 2011.Parterne er enige om et fortsat fokus på at skabe gode vækstvilkår for nye og små virk-somheder med vækstambitioner.Nyetablerede virksomheder udgjorde i 2007 10,1 pct. af det samlede antal virksomheder iRegion Midtjylland. Det er lidt færre end landsniveauet, som var på 10,4 pct. Når detgælder antallet af iværksættere, der kommer ind i et solidt vækstforløb (målt på antalansatte), ligger Region Midtjylland ud fra tallene fra 2. kvartal 2009 på niveau medlandsgennemsnittet. Andelen har dog været faldende det seneste år op til opgørelsen.Vækstforum for Region Midtjylland har udviklet og etableret en sammenhængende pro-gramstruktur i forhold til iværksættere og virksomheder med vækstambitioner. START-midt-, VÆKSTmidt- og KLYNGEmidt-programmerne indeholder en meget bred vifte aftilbud til iværksættere og virksomheder, der kan understøtte vækstudfordringerne vedr.afsætning, teknologi og styring samt etablering og udvikling af netværk mv.Vækstforum har igennem disse programmer etableret et tæt og forpligtende samarbejde iforhold til det samlede regionale erhvervsfremme-/innovationssystem med fokus på prin-cippet ”no wrong door”. Der er fokuseret på etableringen af et kompetent og attraktivtsystem, som iværksættere og virksomheder kan have tillid til, har de rette kompetencer.Systemets aktører med de lokale erhvervsserviceenheder, kompetencecentrene, forsker-og udviklingsparkerne, videninstitutionerne, GTS’erne, Innovationsmiljøerne og innovati-onsnetværkene er forankret i et samarbejde med Væksthus Midtjylland, der er koordina-tor på programmerne.Eksportrådet er ligeledes forankret i dette samarbejde med bemanding i Væksthus Midt-jylland. Kompetenceudvikling, kvalitets- og værktøjsudvikling er etableret i dette samar-
44
bejde i regi af det Midtjyske Erhvervsudviklings Akademi. Ambitionen og visionen er ud-viklingen af et egentligt certificeret system.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederRegionen skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
4.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er Væksthusene etableret som knudepunkter i et sammenhængen-de rådgivningssystem, hvor Væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan Væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i Væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende Væksthusene som regional indgang til statslige initia-tiver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.Vækstforum for Region Midtjylland vil fortsat anvende Væksthusene som operatør forrelevante regionale erhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvil-kårene for nye og mindre vækstvirksomheder, og vækstforum vil i relevant omfangkoordinere andre initiativer med Væksthusene.
5.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-
45
pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-raene vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
6.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senereår er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i udviklingen af nye initiati-ver og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden for uddannelse i en-treprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk og effektiv indsatsfremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstforum og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fondenfor Entreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammen-hæng mellem den nationale og regionale indsats.
•
7.
Etnisk erhvervsfremme
Regeringen har sammen med Aalborg, København, Odense, Slagelse, Vejle og Århuskommuner samt Væksthus Midtjylland udviklet en model for en landsdækkende ind-sats for etnisk erhvervsfremme, hvor der skabes sammenhæng mellem lokale initiati-ver, regionale strategier og en fælles national indsats.Initiativet finansieres af Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogindtil videre desuden af ovennævnte kommuner samt Region Midtjylland og RegionSjælland. De øvrige regioner er ligeledes inviteret til at deltage i projektet, ligesomkredsen af deltagende kommuner løbende udvides.Etnisk erhvervsfremme er rammen om et tæt samarbejde om:••En opgradering af den lokale, opsøgende indsats over for iværksættere og er-hvervsdrivende med anden etnisk baggrund. Denne indsats forankres i de delta-gende kommuner.En national understøttelse af den lokale indsats gennem fx systematisk videnop-bygning, uddannelse af vejledere, netværk mellem aktørerne, opbygning af men-tornetværk, målrettet kommunikation til målgruppen og pressearbejde. Den nati-onale del forankres i Væksthus Midtjylland.
Parterne er enige om at bakke op om videreudviklingen af projektet, herunder inddra-gelsen af flere kommuner.
46
8.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har ad-gang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i opfølgningen på erhvervspakken og regeringens drøftelser med pensi-onsinstitutterne.Regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland vil i lyset af de finansielle og øko-nomiske forhold se på situationen for risikovillig kapital i regionen.
9.
Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomheder
Med henblik på at styrke den regionale indsats for at tiltrække mere risikovillig kapi-tal til små vækstvirksomheder vil Vækstfonden tilbyde regionerne at bidrage til atkortlægge udfordringer i den enkelte region og evt. bidrage til en strategi for risikovil-lig kapital.Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er sikre størst mulig privat deltagelseog om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til private forval-tere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løftestangseffekti forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at den konkrete an-vendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan variere fra regiontil region.Erfaringerne viser, at initiativerne og instrumenterne har haft meget forskellig gen-nemslagskraft i de fem regioner. For enkelte af instrumenterne har gennemslagskraf-ten været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværende i andre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region. Vækstfonden vil samtidig tilbyde atmedvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføre gode erfa-ringer fra region til region.
47
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Ifølge Konkurrenceevneredegørelsen 2010 peger en række indikatorer på, atinnovationen i dansk erhvervsliv kun ligger i det internationale midterfelt og afstanden tilde bedste lande er øget.Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveau er derimidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabe goderammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på området.Således investeres der betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i videnfor-midlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksomheder-nes innovation.Analyser peger dog på, at de eksisterende innovationstilbud ikke altid passer lige godt tilalle virksomheder og problemstillinger. Samtidig kan de accelererende forandringer i glo-bal arbejdsdeling, markeds- og efterspørgselsmønstre medføre, at de eksisterende meto-der på sigt ikke tilgodeser virksomhedernes behov. Derfor har regeringen i de senere årløbende udviklet og opdateret de statslige innovationstilbud og vil fortsætte hermed.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystemeffektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigts-mæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.44 pct. af de midtjyske virksomheder var innovative i perioden 2006-2008. Innovations-aktiviteten i Region Midtjylland ligger dermed over landsgennemsnittet. De midtjyskevirksomheders udgifter til innovation ligger imidlertid lige under landsgennemsnittet, ognye varer og tjenesteydelser udgør en lavere andel af omsætningen i de midtjyske pro-dukt- og procesinnovative virksomheder end i resten af landet. 13 pct. af de innovativemidtjyske virksomheder har samarbejdet med et universitet eller en højere læreanstalt i2006-2008, mens det gælder for 14 pct. på landsplan.Evnen til at omsætte forskning, viden og ideer til nye produkter og processer med kom-merciel værdi er en væsentlig konkurrenceparameter på de globale markeder. Vækstfo-rum for Region Midtjylland vil derfor arbejde for, at flere midtjyske virksomheder bliverinnovative, og at der skal genereres mere omsætning fra nye produkter og ydelser.Vækstforums innovationsindsats vil forfølge ideen om, at der med udgangspunkt i sam-fundsmæssige udfordringer kan skabes nytte og værdi for både virksomheder og sam-fund. Det betyder, at Vækstforum for Region Midtjylland ser udviklingen af løsninger påklima-, energi- og velfærdsudfordringer som nøglen til fremtidig vækst og velfærd. I for-længelse heraf ligger der et stort innovationspotentiale i mere offentlig-privat innovati-onssamarbejde.Vækstforum for Region Midtjylland har igangsat et forprojekt, der har til formål at udvik-le innovationssystemet til at møde de nye udfordringer og dermed få flere virksomhedertil at innovere og øge innovationshøjden. Vækstforum for Region Midtjylland vil i samar-bejdet med regeringen blandt andet tage afsæt i forprojektets resultater.
48
Vækstforum stiller sig desuden til rådighed som pilotregion til eksperimenter med nyemetoder, der kan fremme effekten af innovationssystemet. Regionen vil blandt andetkunne trække på det tætte og forpligtende samarbejde, der er opbygget i det samlede re-gionale erhvervsfremme-/innovationssystem, hvor Væksthus Midtjylland koordinererprogrammer i samarbejde med de lokale erhvervsserviceenheder, kompetencecentrene,forsker- og udviklingsparkerne, videninstitutionerne, GTS’erne, Innovationsmiljøerne oginnovationsnetværkene.Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.Boks 3: Mål for innovation••Andelen af regionens virksomheder, der er innovative, skal øges, således at regio-nen bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvor virksomhe-derne er mest innovative.Regionens virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunder forskningog udvikling, skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
10. Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystemParterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt fi-nansierede innovationssystem. Som led heri udarbejdes et overblik over hvilke ord-ninger og initiativer, der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurderingaf, om der er behov for styrket koordination og samarbejde.Regeringen vil etablere en brugervenlig innovationsportal for at give virksomhedernenem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Derudover vil regeringenetablere et call-center i regi af de regionale væksthuse, hvor virksomheder kan fåhjælp med at finde frem til de initiativer i innovationssystemet, der matcher den en-kelte virksomheds behov. Vækstforum vil blive inddraget i dette arbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om, at styrke rammerne for den virksomhedsrettede innovation.Regeringen har i august måned fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer, der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center, der skal vejlede virksomheder om offentlige innovationstilbud, og virksomhe-derne tilbydes et innovationstjek med henblik på at styrke det globale salg.Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum for RegionMidtjylland opfordres til at indgå i dialogen.
49
I forlængelse af den åbne dialog vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem Rådet for Tek-nologi og Innovation (RTI) og Vækstforum for Region Midtjylland om forskning oginnovation
RTI og Vækstforum for Region Midtjylland er enige om at fortsætte og udbygge detstrategiske samarbejde om forskning og innovation i de kommende år.Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. omhandle:•••••Etablering af strategiske, sammenhængende platforme for forskning og innovation(fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forskningsråd (DSF).Styrkelse af virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnetværk.Fremme af et innovativt samspil mellem den offentlige og private sektor – herun-der inden for sundheds- og velfærdsinnovation.Styrkelse af danske virksomheders deltagelse i internationale FoU- og innovati-onsprogrammer, herunder deltagelse i programmer på de danske innovations-centre i udlandet.Styrkelse af de mindre og mellemstore virksomheders innovationskraft.
Endeligt vil parterne samarbejde om analyser og effektmålinger af innovationsvirke-midler.Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbej-de skal foregå.
11. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende na-tionale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practise og op-stilling af business cases.IKT-baserede hjælpemidlerIKT, herunder digitale tjenester og hjælpemidler, gør det muligt for ældre i højere gradat vælge at blive i eget hjem og klare flest mulige opgaver selv. For at fremme det er-hvervsmæssige potentiale i udvikling af digitale værktøjer til levering af fx sundheds-ydelser og af IKT-baserede hjælpemidler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser ien regionAfprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medi-er – fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale
Parterne vil drøfte, om der er andre potentielle samarbejdsmuligheder, som kan un-derstøtte udviklingen og udbredelsen af IKT-baserede løsninger
50
12. Samarbejde om offentlig-privat samarbejde (OPS) og offentlig-privat in- no-vation (OPI)Regeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret2010. De regionale vækstfora vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningen afrelevante dele af strategien.
51
IV. DigitaliseringAdgang til højhastighedsbredbånd er vigtigt for udviklingen i hele landet, ikke mindst ide egne af landet, hvor de større afstande ellers kunne virke som en barriere for det of-fentliges betjening af borgerne og virksomhedernes digitalisering.Hurtigt bredbånd er væsentlig for digitalisering af erhvervslivet og kan bidrage til effekti-visering, innovation og udvikling af nye produkter.Samtidig kan bedre digital infrastruktur understøtte borgernes brug af hjemmearbejds-pladser, videokonferencer og e-læringstilbud. Regeringen har sat en målsætning om, atalle skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i 2020.It spiller en vigtig rolle i skabelsen af nye løsninger på samfunds- og erhvervsmæssigeudfordringer og bidrager til at styrke konkurrencekraften i erhvervslivet gennem innova-tion og øget produktivitet.Vækstforum for Region Midtjylland vil med sin digitaliseringsindsats sigte mod at udbre-de anvendelsen af it og digitale løsninger i hele det midtjyske erhvervsliv - også i de deleaf regionens landdistrikter og yderområder, hvor rammebetingelserne for øget it-anvendelse er svage. Indsatsen vil udvikle it-kompetencerne i regionen og fremme efter-spørgslen efter avancerede it-løsninger.På baggrund af ovenstående er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende ini-tiativer:
13. Fremme SMV’ers digitaliseringParterne vil samarbejde om at udbrede viden om cloud computing, der er en ny for-retningsmodel for at købe og sælge it-ydelser, hvor it-ressourcer leveres som en ser-vice, der fx kan tilgås via internettet, og som kan leveres og betales efter behov og for-brug. Videnskabsministeriet vil stille information til rådighed om cloud computing ogdermed skabe grundlag for, at vækstfora kan bidrage til at omsætte disse til konkretinformation og vejledning til SMV’erne, fx via de regionale væksthuse.De regionale vækstfora vil desuden indgå i et informations- og rådgivningsarbejde, derkan fremme SMV’ers kendskab til og anvendelse af NemHandel. Det kan fx ske ved,at NemHandel integreres i uddannelses- og rådgivningsforløb, og ved at leverandøreraktivt opfordres til at anvende NemHandel, når de handler med regionerne.Samarbejderne kan ske i dialog med IBIZ Center, der i dag rådgiver SMV’er om an-vendelse af it generelt. Parterne vil undersøge, hvordan denne rådgivning bedst kanfremmes via Væksthuset og erhvervsfremmesystemet.
52
14. Digitale højhastighedsforbindelserHøjhastighedsforbindelser er en af de helt nødvendige forudsætninger for virksomhe-dernes konkurrencekraft, borgernes muligheder og hele samfundets udvikling. Derskal skabes muligheder for, at der er højhastighedsforbindelser til rådighed for alle ihele landet.Parterne er enige om at samarbejde med kommuner og andre aktører om at igangsæt-te en proces, hvor regioner og kommuner kan dele erfaringer med at prioritere bred-båndsområdet.
53
V. Branding og markedsføring af DanmarkTiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Det globale marked for turisme er i vækst. Turismen tegner sig på internationalt plan foren stadig større andel af beskæftigelse, investeringer og værdiskabelse. I løbet af detteårti vil op mod 10 pct. af det globale bruttonationalprodukt kunne henføres til turister-hvervet.Vækstforum for Region Midtjylland har således i sin erhvervsudviklingsstrategi 2010-2012 – ”En globalt konkurrencedygtig region” – fokus på turisme som et strategisk ind-satsområde.Vækstforum for Region Midtjylland vil fokusere indsatsen på at videreudvikle få, stærkeferiesteder; på at udvikle erhvervsturismeområdet samt på at løfte regionens synlighed.Vækstforum for Region Midtjylland vil fremme en mere professionel, målrettet og efter-spørgselsorienteret turisme, frem for turisme i alting. Der er herigennem muligheder forat skubbe på en positiv økonomisk udvikling i vækstområder, yderområder og landdi-strikter.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunderogså i de enkelte regioner.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
15. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen af dan-ske styrkepositioner.Parterne vil på denne baggrund drøfte, hvordan markedsføringsindsatsen i 2011 og2012 kan forankres regionalt og lokalt.
54
Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
16. Tiltrækning af udenlandske virksomhederSamarbejdet om den vestdanske investeringsfremmeindsats fortsættes i ForeningenVestdansk Investeringsfremme som et fælles projekt mellem de vestdanske regioner.Ligeledes fortsættes samarbejdet mellem Foreningen/regionerne og Invest in Den-mark med en arbejdsdeling, hvor man regionalt forestår modtageapparatet i Dan-mark, mens Invest in Denmark forestår marketing og salgsarbejdet i regi af Invest inDenmarks globale netværk.
17. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som tu-ristmålMed lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organisering afturismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:−Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsind-satser og udviklingsaktiviteter inden for turisme
Parterne er enige om arbejdsdelingen mellem VisitDenmark og region og kommuner,hvor VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordinationen af den internati-onale markedsføring, mens de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående koor-dination af dette.−Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne
Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model for er-hvervspartnerskaberne inden for turisme, hvor produkt- og oplevelsesudvikling ind-går som en integreret del. Arbejdet vil blive håndteret i regi af den tværgående koordi-nationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter med lov om Visit-Denmark.−•Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turismemed særligt fokus på nationalparkerne
Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, som kan øge væksten i dansk tu-risme.
55
••
•
•
Parterne er enige om, at den fælles markedsføring af nationalparkerne skal koor-dineres med Miljøministeriet.Parterne er enige om at indgå et tværregionalt samarbejde med henblik på at ud-nytte erhvervsudviklingspotentialet i nationalparkerne - både i forhold til at til-trække turister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværkmv., hvor oprindelsesstedet anvendes målrettet i markedsføringen.Parterne er enige om at indgå et samarbejde mellem den enkelte regi-on/turismeudviklings-selskab og nationalpark med henblik på styrke den lokale /regionale udvikling af samspillet mellem nationalparken og resten af regionen,med henblik på udvikling af naturrelateret landdistrikts- og turismeudvikling.Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre relevante interesserede til en drøftelse.
56
VI. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Håndteringen af de globaleklima- og miljøudfordringer repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale. Danmarksstyrkepositioner på miljø- og energiområdet, herunder i Region Midtjylland, kan søgesudnyttet og udviklet i samarbejde mellem staten, virksomhederne og forskningsinstituti-onerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur-, og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Denneindsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af:•••Etableringen af et mindre antal storskala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK.En målrettet indsats gennem Fornyelsesfonden.Med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grøn ener-gi.
Danske ø-samfund kan desuden være velegnede til demonstration af nye teknologieri stor/fuld skala, idet de er afgrænsede både geografisk og befolkningsmæssigt. Såledeser der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling, demonstration og markedsfø-ring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre Danmark til et grønt vækstlabora-torium og understøtte en fortsat vækst i den danske eksport af klima-, energi- og miljø-løsninger. Samtidig kan indsatsen komme alle dele af Danmark til gavn.Disse indsatser har også stor betydning for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikter ogyderområder og bidrager dermed til at sikre et Danmark i balance. Grøn Vækst 2.0 bi-drager til at forbedre vækstvilkår og beskæftigelsen for de ca. 140.000 ansatte i landbru-get og i fødevareerhvervet. Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012 kander bl.a. søges om medfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter, som kanbidrage til en hurtig omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.Også på andre områder er der sat målrettet ind. Med aftalen om Forårspakken 2.0 vide-reføres det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner. Endvidere er der afsat mid-ler til medfinansiering af kommunale færgeinvesteringer samt en pulje til at understøttekommunernes indsats for at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Med finansie-ringsreformen fra 2007 er der i højere grad taget hensyn til vanskeligt stillede kommuneri det generelle tilskuds- og udligningssystem.Med Danmark i balance har regeringen taget en række yderligere initiativer til at forbedrevilkårene for at bo i landdistrikterne. Regeringen vil med en mere differentieret planlovgive kommuner i yderområder bedre muligheder for at udvikle erhvervslivet og bosæt-ningsmulighederne, give mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker i flere byerog for dispensation til butikker uden for bymidten samt skabe bedre muligheder for ser-viceerhverv i yderområderne.
57
De regionale vækstfora har en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder. Mindst35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal anvendes til gavn for yder-områderne under ét. Danmark modtager i alt ca. 500 mio. kr. årligt i strukturfondsmid-ler. Og med Grøn Vækst-aftalen om landdistriktsprogrammet for årene 2010-2013 udgørden samlede offentlige støtte til landdistrikterne i denne periode godt 1,5 mia. kr. pr. år.Som led i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet kan de lokale akti-onsgrupper – LAG’erne – prioritere og indstille projekter inden for udvikling af attraktivelevevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne for ca. 140 mio. kr. om året frem til 2013.Vækstforaene og LAG'erne sikrer fortsat koordination.Danmarks position på markedet for energi- og miljøløsninger er stærk. Især på energiom-rådet har Region Midtjylland en styrkeposition, men det er en position, der udfordres itakt med, at stadig flere lande bliver opmærksomme på de forretningsmuligheder, der erforbundet med de voksende markeder. Indsatsområdet har vist sig at åbne mulighed forigangsættelse af initiativer som er bredt geografisk forankret i regionen, og har derfor etsærligt potentiale for at skabe vækst og udvikling i hele regionen.Midtjyske virksomheder tegner sig for 67 pct. af den danske industrieksport inden forenergi og miljøområdet. Markedet for bæredygtige energiløsninger er voksende, fordi be-hovet for at finde nye effektive svar på energi- og miljøudfordringer er stigende, ikke barei Danmark, men i hele verden.Som led i at fastholde og udbygge midtjyske virksomheders position på det globale mar-ked for energi- og miljøløsninger vil Vækstforum gennem strategisk lederskab arbejde forgode rammebetingelser for at blive en international foregangsregion på energi- og miljø-området.Vækstforum vil fokusere indsatsen på udvikling af teknologiske frontområder inden forenergi og miljø, samt på udvikling af nye forretningsmodeller, produkter og koncepter isamarbejder mellem offentlige og private virksomheder.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstilling••Regionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i2020 skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest ener-gieffektive lande.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal kommeyderområderne under ét til gavn. Vækstforum for Region Midtjylland skal somminimum anvende 20 pct. af deres strukturfondsmidler i perioden 2007-2013,så de kommer yderområderne til gavn.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
58
18. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig forny-else)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.For så vidt angår udbud af puljemidler, hvori der forudsættes regional medfinansie-ring, vil parterne drøfte tilrettelæggelsen af ansøgningsprocesser under fonden, sombedst muligt sikrer koordination med vækstforum.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger, som fonden modtager.
19. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. De regionale vækstfora vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod, at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas. De regionale vækstfora vil understøtte indsatsen.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020.De regionale vækstfora vil tage initiativ til at igangsætte projekter, der via samarbejdemellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer sikrer, atregionens aktører i byggeriet får et kendskab til lavenergibyggeri og energirigtig reno-vering, og at der udvikles efteruddannelsestilbud til indkøbere med henblik på at øgeviden om grønne indkøb. For at understøtte denne indsats vil regeringen løbendedrøfte erfaringer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering med relevante of-fentlige bygherrer.
20. Biomasse og udrulning af biogasParterne er enige om, at brugen af biomasse skal styrkes.Region Midtjylland har især på biomasseområdet en række centrale testfaciliteter oghar opbygget et stærkt netværk af virksomheder herom. Vækstforum tilbyder at ud-vikle netværket yderligere ved etablering af eventuelle yderligere testfaciliteter indenfor biomasse og bioraffinering.
59
Parterne vil desuden drøfte yderligere samspilsmuligheder mellem den regionale ognationale indsats inden for biomasse og bioraffinering i regi af Fødevareministeriet.Regeringen har i det forløbne år taget en række initiativer, der skal sikre en langtstørre anvendelse af biogas i energiforsyningen, der kan skabe lokal vækst og beskæf-tigelse i landområderne, og bidrage til omstillingen til vedvarende energi i Danmark.Regeringen har således afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til at støtte etableringenaf nye biogasanlæg, udarbejdet en koordinationsplan, forbedrede indtjeningsmulighe-der, etableret et rejsehold, der kan bistå med den lokale planlægning, samt en ændretplanlov, der sikrer, at kommunerne inddrager biogas-produktion i deres planlægning.Parterne er enige om, at Vækstforum for Region Midtjylland inviteres til at drøfte sy-nergier i forhold til vækstforaenes vækstrettede indsatser inden for biogas.
21. Udvikling af vindmøllebranchenParterne er enige om, at der fortsat er behov for at have fokus på vindmølleindustri-ens muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse.Vækstforum for Region Midtjylland har i samarbejde med Vindmølleindustrien tagetinitiativ til at styrke samarbejdet mellem leverandørerne på vindmølleområdet. Vækst-forum vurderer, at mange små og mellemstore leverandører i vindmølleindustrien stårover for en række globaliseringsudfordringer, hvor der blandt andet skal skabes stør-re værdi for de stadig større kunder, der agerer globalt, og hvor den globale konkur-rence er steget markant i takt med, at markedet for vindmøller er vokset.Parterne er desuden enige om, at staten kan understøtte markedsføringen og synlig-heden af den danske vindenergiklynge i EU og internationalt gennem eksisterendekanaler.Danmark besidder en betydelig position i det globale vindenergimarked, og brandin-ginitiativet: "Aarhus - Capital of Wind Energy" har synliggjort, at Midtjylland udgørkernen i den danske vindenergiklynge. Intet andet sted i verden har så stærk en kon-centration af virksomheder, der repræsenterer hele industriens værdikæde. Mere end87 pct. af Danmarks omsætning inden for vindenergi er skabt af virksomheder i denmidtjyske region - hvoraf langt størstedelen går til eksport. Vindmølleindustrien udgøri dag knap 10 pct. af den af den samlede danske eksport. Vindindustrien har såledesstor betydning for dansk økonomi, og bidrager positivt til fortsat vækst gennem forsk-nings- og udviklingsaktiviteter, og bidrager bl.a. til et øget aktivitetsniveau inden forlogistik.Brandinginitiativet er affødt af et øget ønske om at markedsføre den danske vindklyn-ges globale position med henblik på at tiltrække nye virksomheder, dygtige medarbej-dere og forskere til at bistå med udviklingen af hele værdikæden inden for vind. I for-længelse af initiativet har Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs og ÅrhusKommune indledt et bredere samarbejde, om skabe en national vindklyngeorganisati-on ("Danish Wind Energy Cluster") med henblik på at styrke rammebetingelserne forden danske vindklynge og vil bl.a. undersøge behovet og mulighederne for etableringaf gode test- og demonstrationsfaciliteter tæt på producenter og leverandører og i tætsamarbejde med de nationale forsknings- og udviklingsmiljøer på de danske universi-
60
teter samt Offshore Center Denmark. Formålet med samarbejdet er at styrke dendanske vindklynges internationale konkurrenceevne med henblik på at fastholdeDanmarks position som globalt centrum for vindenergi.
22. Regional erhvervsudvikling i randen af statslige initiativerParterne er enige om at indgå i dialog om, hvorledes Region Midtjylland kan bidragetil at vende de krav, der stilles bl.a. som følge af aftalen om Grøn Vækst og vandmiljø-planerne, til erhvervsmæssige muligheder.
23. FødevarerRegionerne i Danmark har i dag en række strategier for fødevareområdet, der under-støtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjort vækstforaenes fø-devareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for den fødevareudvik-ling.
24. Nationalt kompetencecenter for fiskeriets uddannelser i ThyborønParterne er enige om på baggrund af ”En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur”at indgå i en fortsat dialog om udvikling af et samlet kompetencecenter for fiskeriet.Fødevareministeriet har inden for rammerne af fiskeriudviklingsprogrammet afgivettilsagn om støtte til et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddan-nelser i Thyborøn. Der er således i 2009 blevet afgivet tilsagn om støtte til opbygnin-gen af de fysiske rammer (ombygning, inventar, etablering af undervisningslokalerm.m.). Derudover er en mindre pulje afsat til rådgivning og projektering i forbindelsemed projektet.
61
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling25. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står over for en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-2013 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regiona-le vækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøj samtstyrke videndeling og læring.
62
Regeringen og Syddansk Vækstforum24. september 2010
63
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssige potentiale både i nyegrønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfundet.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt ”Danmark i balance i en global ver-den”, som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.Den syddanske region er kendetegnet ved at have relativt mange virksomheder inden forerhverv med lav produktivitet og med beskæftigelsestilbagegang. Samtidig er Syddan-mark kendetegnet ved lav vækst sammenlignet med de øvrige regioner. Tendenserne erblevet yderligere forstærket af den globale økonomiske krise, der samtidig har ført til sto-re afskedigelsesrunder i flere af regionens store produktionsvirksomheder.Med handlingsplanen for 2009-2010 ”Omstillingtil højere vækst”vil vækstforum imødegåudfordringerne ved at styrke rammerne for nye væksterhverv gennem højnelse af uddan-nelsesniveauet samt et øget fokus på innovation og forskning. Der fokuseres i handlings-planen på fire forretningsområder: Klyngeudvikling, Oplevelseserhverv, Velfærdsteknolo-gier og -service samt Energi. Hertil kommer to særlige indsatsområder; det grænseover-skridende samarbejde og udviklingen i regionens yderområdekommuner Ærø, Lange-land, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Tønder.Regeringen og vækstforum har på den baggrund indgået en ny partnerskabsaftale omvækst og erhvervsudvikling. Med aftalen er parterne enige om en række mål for de kom-mende års indsats og har fastlagt initiativer med henblik på at realisere målene. Parterneer enige om en indsats inden for følgende områder:1.2.3.4.5.6.7.Uddannelse og arbejdskraftudbudBedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningBranding og markedsføring af DanmarkGrøn vækstDet grænseoverskridende samarbejdeEvaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvik-ling.
64
Parterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på fire initiativer:
I. Satsning på velfærdsteknologi og offentlig-privat innovationRegeringen og Syddansk Vækstforum vil samarbejde om at styrke det erhvervs-mæssige potentiale inden for velfærdsteknologier og -service.Parterne vil drøfte implementering af relevante dele af regeringens kommende stra-tegi for offentligt-privat samarbejde. Inden for velfærdsløsninger vil parterne styrkevidenspredningen, fx via indsamling af best practise og opstilling af business cases.Derudover vil Videnskabsministeriet indsamle erfaringer med IKT-baserede hjæl-pemidler og afprøve disse i en region.Region Syddanmark vil stille Innovationscentret for brugerinddragelse til rådighedsom nationalt testcenter og videnbase for offentlig-privat innovation. Region Syd-danmark vil desuden stille sig til rådighed som forsøgsregion på området.Parterne vil desuden styrke erhvervspotentialet gennem et strategisk partnerskabmed Eksportrådet inden for internationalisering og eksportfremme for at give desyddanske virksomheder, bl.a. inden for velfærdsteknologi, en kortere og hurtigerevej til eksportmarkederne. Derudover er parterne enige om undersøge mulighedernefor at fremme brugen af velfærdsteknologier i det offentlige gennem integration afvelfærdsteknologiske løsninger i efteruddannelserne samt grund- og videreuddan-nelserne på social- og sundhedsområdet.Syddansk Vækstforum opfordrer Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklingtil at støtte op om indsatsen med forskningsmæssige prioriteringer af området.
II. Styrket adgang til risikovillig kapital i VestdanmarkRegeringen vil etablere en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark med en specifikinvesteringspulje på 150 mio. kr. øremærket til vestdanske virksomheder. Regerin-gen og Syddansk Vækstforum lægger vægt på, at Vestdansk Vækstkapital skal ar-bejde tæt sammen med innovationsmiljøerne, væksthusene og de regionale vækst-fora.Syddansk Vækstforum har i 2009 afsat 50 mio. kr. til risikovillig kapital til virk-somheder inden for velfærdsteknologi og -service.
III. Grænseoverskridende forsknings- og uddannelsessamarbejdeParterne vil sammen sætte fokus på vækstmuligheder i grænseregionen, bl.a. ved atstyrke forskning og uddannelse.Vækstforum arbejder for at etablere et grænseoverskridende forsknings- og uddan-nelsessamarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner i Syddanmark ogNordtyskland. Regeringen ser positivt på vækstforums visioner om et vidtrækkendesamarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af dendansk/tyske grænse. Regeringen finder dog, at et tættere universitetssamarbejde
65
bør ske med udgangspunkt i de danske uddannelsesinstitutioner, herunder Syd-dansk Universitet.Region Syddanmark og Schleswig-Holstein indgik i juni 2007 en dansk-tysk part-nerskabsaftale for at udvikle området fra grænse til vækstregion. Regeringen vil bi-drage til at synliggøre og udfolde grænseregionens visioner i de løbende drøftelsermed den tyske regering og delstatsregeringen, og regeringen står fortsat til rådighedfor at drøfte de løbende muligheder, der er i de enkelte grænseoverskridende sam-arbejder.Parterne er desuden enige om at afdække mulighederne for at samarbejde om atsikre et bedre datagrundlag for den fælles udvikling i Syddanmark og Schleswig-Holstein. Med baggrund i det forberedende arbejde om udvikling af en databank vilregeringen lægge vægt på, at udviklingen af grænseoverskridende data, hvor det errelevant, sker i samarbejde mellem bl.a. Region Sjælland, Region Hovedstaden ogRegion Syddanmark og de relevante tyske myndigheder.
IV. Styrkelse af grøn offshore energiParterne vil særligt samarbejde om:Styrkelse af Alliancen for grøn offshore energi.Vækstforum og regeringen er enige om en styrket indsats for at fremme grøn off-shore energi.Regeringen støtter gennem Fornyelsesfonden det nye test- og videnscenter inden forgrøn offshore energiteknologi ved Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) påFyn.Et bredt partnerskab af organisationer, forskningsinstitutioner og vækstforaene idet vestlige Danmark m.fl., herunder bl.a. Offshore Center Danmark, Vindmøllein-dustrien, AAU, AU, DTU, SDU og LORC, har etableret Alliancen for Grøn OffshoreEnergi. Formålet er at skabe et samlet, nationalt forum, hvor der udveksles syns-punkter og opdateres viden på højeste faglige niveau med henblik på at fremmeDanmarks position inden for grøn offshore energi. Parterne er enige om, at statenkan understøtte markedsføringen og synligheden af Alliancen for Grøn OffshoreEnergi i EU og internationalt gennem eksisterende kanaler, og at vækstforum ind-går i dialog om at understøtte statens indsatser i forhold til udbygningen af det ved-varende energisystem på offshoreområdet.Syddanmark som Science-region – et løft af naturvidenskabelige kompetencer i re-gionen:Parterne er enige om, at en af forudsætningerne for at sikre den nødvendige fremti-dige arbejdskraft på energiområdet er, at tilstrækkelig mange studerende vælgernaturvidenskabelige og tekniske fag på de videregående uddannelser. Det gælderbl.a. i forhold til Lean Energy Cluster, der er et klyngeinitiativ med udgangspunkt idanske styrker inden for energieffektivisering og intelligente energisystemer. Syd-dansk Vækstforum har i september 2010 bevilget 40 mio. kr. til Lean EnergyCluster til aktiviteter med et totalbudget på i alt 58 mio. kr.I samspil med det nationale center for natur, teknik og sundhed og efter dialog medregeringen vil vækstforum igangsætte initiativer til understøttelse af naturviden-skabelige fag på alle niveauer af uddannelsessystemet. Samtidig vil parterne arbej-
66
de for at understøtte udvikling af eksemplariske undervisningsmetoder i natur,teknik og sundhed og medvirke til, at dette kan få en regional forankring.Parterne er opmærksomme på behovet for internationale skolepladser som led i til-trækningen af højtuddannet, udenlandsk arbejdskraft. Parterne er enige om atdrøfte behovet for internationale skolepladser. Med ny lovgivning kan internationaleskoler fra april 2010 oprette filialer i hele landet.Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen ogSyddansk Vækstforum er enige om løbende at følge implementeringen af partnerskabsaf-talen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
67
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden, hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sig mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Behovet for uddannelse gælder ikke mindst i yderområderne, der taber traditionelle job iindustrien i takt med, at globaliseringen stiger. Selvom uddannelsesniveauet i yderområ-derne er stigende, er det dog stadig en mindre andel af de unge i forhold til resten af lan-det, som tager en ungdomsuddannelse, lang uddannelse eller kompetencegivende ud-dannelse.Det er vigtigt, at uddannelsesindsatsen kommer hele landet til gode. Af den grund harregeringen med det regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance – i en global verden” lan-ceret initiativer til at sikre et højt uddannelsesniveau i landets yderområder. I udspilletindgår, at regeringen vil tage initiativ til:••••At fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddannelserne kanindgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser.Sørge for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler arbejder strategisk med denregionale uddannelsesdækning.At forbedre transportmulighederne for studerende i yderområderAt iværksætte et initiativ, der bringer ledige akademikere i beskæftigelse i yderområ-derne
Parterne vil endvidere arbejde for at fastholde et varieret udbud af uddannelser i yderom-råderne. Fx blev der med finansloven for 2008 indført et udkantstilskud til små gymnasi-er, og med finansloven for 2010 er der indgået aftale om udformningen af et nyt udkants-tilskud for erhvervsskolerne. Udkantstilskuddet har til formål at sikre et bredt, varieretog attraktivt tilbud af erhvervsrettede ungdomsuddannelser i yderområder.Relativt set er der få, der får en videregående uddannelse i Syddanmark (45,2 pct.). Hvadangår andelen af unge, der ventes at tage en ungdomsuddannelse, ligger Syddanmark påniveau med resten af landet. Endvidere er det vækstforums vurdering, at der sker en po-larisering, idet de unge søger til de større uddannelsesinstitutioner på bekostning af demindre institutioner. Dette gælder både for de videregående uddannelser og for ung-domsuddannelserne. Generelt vurderer vækstforum, at der er en lav søgning til de na-turvidenskabelige og tekniske uddannelser på alle niveauer.Syddansk Vækstforums hovedprioriteringer ligger inden rammerne af Syddansk Uddan-nelsesaftale, herunder at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse samt attilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Derudover er det en hovedprioritet forvækstforum at arbejde for, at flere gennemfører en videregående uddannelse, der sikrer,at erhvervslivets behov for kompetencer kan dækkes.
68
Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nå dennationale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre enungdomsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bi-drage til at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ung-domsårgang i 2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdsudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at det samlededanske arbejdsudbud i 2020 er blandt de ti højeste i verden.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at målrette indsatsen mod initiativer påfølgende områder:
1.
Syddansk Uddannelsesaftale
Region Syddanmark har indgået aftaler med alle aktører på uddannelsesområdet ogerhvervsorganisationer i regionen, Syddansk Uddannelsesaftale. Aftalen skal medvir-ke til at nå målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ung-domsuddannelse. Aftalen samler alle aktører til en fælles koordineret indsats, der viaen række aktiviteter, gerne lokale og/eller regionale, skal bekæmpe frafald og dermedøge gennemførelsen. Undervisningsministeriet har ved påtegning af Syddansk Ud-dannelsesaftale tilkendegivet opbakning til alle initiativer, der har til formål at indfri95 pct.-målsætningen.Parterne er enige om særligt at målrette indsatsen mod:−At skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser
Der skal være gode muligheder for at tage skridtet fra én uddannelse til en anden.Det gælder både, når man skal videre til et nyt trin i uddannelsessystemet, og nårman har behov for at vælge om. Parterne vil fortsat arbejde for sammenhæng mellemuddannelserne og fleksibilitet for den enkelte i overgangene mellem uddannelserne.−Fremme lokale samarbejder på tværs af uddannelser
Parterne vil arbejde for tættere lokale samarbejder på ungdomsuddannelsesområdet,herunder fx fusioner, administrative fællesskaber eller ved at belyse mulighederne forcampusser, der vil kunne etableres inden for de eksisterende økonomiske rammer.Indsatsen kan især have relevans for yderområderne og kan bidrage til, at elevers fra-fald lettere gøres til omvalg, at institutionernes ressourceudnyttelse optimeres, og atder skabes attraktive faglige og sociale miljøer.
69
Regeringen vil fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddan-nelserne kan indgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser, og vækstforumvil bakke op om, at de nye muligheder i lovgivningen vil blive udnyttet lokalt.−Sikre flere praktikpladser
For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fort-sat bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2009 tre praktikpladspakker, somskal bidrage til at vende udviklingen på praktikpladsområdet. De regionale vækstforaopfordres til at arbejde aktivt for flere praktikaftaler inden for egu og flere uddannel-sesaftaler inden for erhvervsuddannelserne, og projekter herom kan aftales.Parterne er enige om at arbejde for at øge antallet af attraktive praktikpladser, herun-der arbejde for at optimere brugen af fleksible praktikordninger, fx ved at arbejde forpå forsøgsbasis at oprette et ”trainee-center”, der skal sikre, at flere gennemfører etpraktikforløb. Det fremgår endvidere af regeringens arbejdsprogram, at den vil frem-lægge et udspil til at skaffe 5.000 ekstra praktikpladser i 2011.−Undersøge muligheder for udvikling af en web-portal til videndeling om udvik-lingsprojekter på uddannelsesområdet
Parterne vil undersøge mulighederne og behovet for, samt opbakning til, at etablereen landsdækkende web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannelses-området. Herunder undersøges, om dette hensigtsmæssigt kan ske ved en videreud-vikling af den videndelingsportal, der er etableret i regi af Region Syddanmark, hvorviden og erfaring fra forsøgs- og udviklingsarbejdet på undervisningsområdet samles.−Effektmodel
Parterne er enige om at arbejde på at udvikle effektmål på uddannelsesområdet i Re-gion Syddanmark, der kan måle effekten af indsatser på uddannelsesområdet. Derkan måles på fælles standardiserede uddannelsesindikatorer og på eksisterende pa-rametre med betydning for uddannelsesniveauet, som fx om eleverne oplever, at un-dervisnings- og læringsmiljøet giver dem lyst til at lære. Undervisningsministeriet skalbidrage med viden og rådgivning i forhold til de lovgivningsmæssige rammer for ef-fektmålinger på uddannelsesområdet. Undervisningsministeriet skal også bidrage vedat stille centralt indsamlede uddannelsesdata til rådighed for styregruppen i Syd-dansk Uddannelsesaftale.
2.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet, herunder i yderområderne.−Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv
Parterne er enige om at have fokus på udviklingsprojekter, der har til hensigt at un-
70
derstøtte, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fremmer udviklingen afkompetencer, der bidrager til vækst og regional udvikling af erhverv og professioner.Det skal så vidt muligt ske i samarbejder mellem blandt andre professionshøjskoler,erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, universiteter samt erhvervslivet.
71
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. De nye virk-somheder skaber omkring en tredjedel af alle nye job i Danmark eller gennemsnitligt86.000 nye job om året. Særligt den lille gruppe af vækstiværksættere er vigtige for job-skabelsen. Vækstiværksættere skaber næsten ti gange flere job i deres første fem leveårend andre iværksættere. Desuden har vækstiværksættere en produktivitet, der ligger hø-jere end andre virksomheder.Danmark har gennem en årrække været på niveau med de førende lande, når der ses påantallet af opstartsvirksomheder ift. det samlede antal virksomheder, men placerer sigkun i det internationale midterfelt for så vidt angår vækst i de nye virksomheder. Det erderfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på vækstvilkårene for små og mellemstore virksom-heder.Det gælder også adgangen til risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiati-ver, der skal styrke virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspak-ken fra oktober 2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investerin-ger i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammenfor vækstkaution med 1,5 mia. kr. indtil udgangen af 2010. Dette kommer også yderom-råderne til gavn. Regeringen vil videreføre vækstkautionsordningen i 2011 samt styrkeordningen kom-i-gang-lån med 25 mio. kr. i 2010 og 75 mio. kr. i 2011.Parterne er derfor enige om et fortsat fokus på at skabe gode vækstvilkår for nye og småvirksomheder med vækstambitioner.I Syddanmark er etableringsraten for iværksættere lidt lavere end landsgennemsnittet,samtidig med, at andelen af iværksætterne, der kommer ind i solide vækstforløb, liggerunder landsgennemsnittet. Vækstforum vurderer, at udfordringen i Syddanmark er delsat sikre flere iværksættere og dels – i lighed med de øvrige regioner – at sikre en størrevækst i de etablerede virksomheder, så vækstraterne i Danmark kommer op i den inter-nationale topklasse.Syddansk Vækstforums hovedprioriteringer ligger inden for forretningsområderne Energi,Velfærdsteknologi og -service samt turisme og design.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederRegionen skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
72
3.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er væksthuseneetableretsom knudepunkter ietsammenhængen-de rådgivningssystem, hvor væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende væksthusene som regional indgang til statslige initiati-ver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering, som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.De regionale vækstfora vil fortsat anvende væksthusene som operatører for relevanteregionale erhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvilkårene fornye og mindre vækstvirksomheder, og vækstfora vil i relevant omfang koordinere an-dre initiativer med væksthusene.Syddansk Vækstforum vil prioritere de initiativer, som understøtter og giver størstmulig effekt på forretningsområderne i vækstforums handlingsplan, som VæksthusSyddanmark forventes at understøtte.
4.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-raene vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
5.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.
73
Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senereår er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i udviklingen af nye initiati-ver og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden for uddannelse i en-treprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk og effektiv indsatsfremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstfora og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fonden forEntreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammenhængmellem den nationale og regionale indsats.
•
6.
Fremme SMV’ers brug af IKT
Parterne vil samarbejde om at udbrede viden om cloud computing, der er en ny for-retningsmodel for at købe og sælge it-ydelser, hvor it-ressourcer leveres som en ser-vice, der fx kan tilgås via internettet, og som kan leveres og betales efter behov og for-brug. Videnskabsministeriet vil stille information til rådighed om cloud computing ogdermed skabe grundlag for, at vækstfora kan bidrage til at omsætte disse til konkretinformation og vejledning til SMV’erne, fx via de regionale væksthuse.De regionale vækstfora vil desuden indgå i et informations- og rådgivningsarbejde, derkan fremme SMV’ers kendskab til og anvendelse af NemHandel. Det kan fx ske ved,at NemHandel integreres i uddannelses- og rådgivningsforløb, og ved at leverandøreraktivt opfordres til at anvende NemHandel, når de handler med det offentlige, herun-der regionerne.Samarbejderne kan ske i dialog med IBIZ Center, der i dag rådgiver SMV’ere om an-vendelse af it generelt.Syddansk Vækstforum vil indgå i samarbejdet i det omfang, den erhvervsmæssige re-levans kan dokumenteres.
7.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har ad-gang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i regeringens overvejelser i forbindelse med opfølgningen på erhvervs-pakken og regeringens drøftelser med pensionsinstitutterne.Regeringen og vækstforum vil i lyset af de finansielle og økonomiske forhold se på si-tuationen for risikovillig kapital i regionen.
74
Regeringen vil etablere en afdeling af Vækstfonden i Vestdanmark med en specifik in-vesteringspulje på 150 mio. kr. øremærket til vestdanske virksomheder.Regeringen og Syddansk Vækstforum lægger vægt på, at Vestdansk Vækstkapital skalarbejde tæt sammen med innovationsmiljøerne, væksthusene og de regionale vækst-fora.Syddansk Vækstforum har i 2009 afsat 50 mio. kr. til risikovillig kapital til virksom-heder inden for velfærdsteknologi og -service.
8.
Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomheder
Med henblik på at styrke den regionale indsats for at tiltrække mere risikovillig kapi-tal til små vækstvirksomheder vil Vækstfonden tilbyde regionerne at bidrage til atkortlægge udfordringer i den enkelte region og evt. bidrage til en strategi for risikovil-lig kapital.Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er at sikre størst mulig privat delta-gelse og om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til privateforvaltere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løfte-stangseffekt i forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at denkonkrete anvendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan varie-re fra region til region.Erfaringerne viser, at initiativerne og instrumenterne har haft meget forskellig gen-nemslagskraft i de fem regioner. For enkelte af instrumenterne har gennemslagskraf-ten været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværende i andre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region. Vækstfonden vil samtidig tilbyde atmedvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføre gode erfa-ringer fra region til region.
75
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveauer der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabegode rammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på områ-det. Således investeres der i betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i vi-denformidlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksom-hedernes innovation.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystemeffektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigts-mæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.Adgang til højhastighedsbredbånd er vigtigt for udviklingen i hele landet, men kan ikkemindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større afstande ellers kunne virkesom en barriere for borgernes adgang til det offentlige og virksomhedernes adgang tilkunder og markeder. Hurtig bredbånd er væsentlig for digitalisering af erhvervslivet ogkan bidrage til effektivisering, innovation og udvikling af nye produkter. Samtidig kanbedre digital infrastruktur understøtte borgernes brug af hjemmearbejdspladser, video-konferencer og e-læringstilbud. Regeringen har sat en målsætning om, at der i 2020 er100 Mbit/s til alle.De syddanske virksomheder er lidt mindre innovative end resten af landet (41 pct. modet landsgennemsnit på 42 pct.). Samtidig bruger virksomhederne i Syddanmark for-holdsmæssigt færre penge på innovation, ligesom de samarbejder mindre med forsk-nings- og videninstitutionerne om innovationsaktiviteter. Syddanske virksomheder er dogførende inden for brugerdreven innovation.I vækstforum betragtes innovation og videnspredning som væsentlige vækstdrivere i for-hold til at nå de regionale vækstmål. I den forbindelse er offentligt-privat samarbejde etvigtigt indsatsområde for vækstforum. Vækstforums indsats er prioriteret således, at ak-tiviteterne skal understøtte Syddansk Vækstforum satsninger indenfor forretningsområ-derne Energi, Velfærdsteknologi og -service samt Oplevelseserhverv.Region Syddanmark indgår gerne i dialog om adgang til højhastighedsbredbånd, særligt irelation til udviklingen i regionens yderområder.Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.
76
Boks 3: Mål for innovation••Andelen af regionens virksomheder, der er innovative, skal øges, således atregionen bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvorvirksomhederne er mest innovative.Regionens virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunderforskning og udvikling, skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
9.
Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystem
Parterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt fi-nansierede innovationssystem. Der udarbejdes som led heri overblik over, hvilke ord-ninger og initiativer, der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurderingaf, om der er behov for styrket koordination og samarbejde.Regeringen vil etablere en brugervenlig innovationsportal for at give virksomhedernenem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Derudover vil regeringenetablere et call-center i regi af de regionale væksthuse, hvor virksomheder kan fåhjælp med at finde frem til de initiativer i innovationssystemet, der matcher den en-kelte virksomheds behov. Vækstforum vil blive inddraget i dette arbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om at styrke rammerne for den virksomhedsrettede innovation.Regeringen har i august måned fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center, der skal vejlede virksomheder om offentlige innovationstilbud, og virksomhe-derne tilbydes et innovationstjek med henblik på at styrke det globale salg.Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum har en gunstigposition i forhold til at styrke innovationen regionalt og opfordres på den baggrund tilat indgå i dialogen.I forlængelse af den åbne dialog vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem RTI og vækstfo-ra om forskning og innovation
RTI og vækstfora er enige om at fortsætte og udbygge det strategiske samarbejde omforskning og innovation i de kommende år.Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. omhandle:
77
••••••
Samarbejde om etablering af strategiske, sammenhængende platforme for forsk-ning og innovation (fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forsk-ningsråd (DSF)Samarbejde om at styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnet-værkSamarbejde om at fremme et innovativt samspil mellem den offentlige og privatesektor, herunder inden for sundheds- og velfærdsinnovation.Samarbejde om at styrke danske virksomheders deltagelse i internationale FoU-og innovationsprogrammer, herunder deltagelse i programmer på de danske inno-vationscentre i udlandetSamarbejde om at styrke de mindre og mellemstore virksomheders innovations-kraftSamarbejde om analyser og effektmålinger af innovationsvirkemidler
Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbej-de skal foregå.
10. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende na-tionale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practise og op-stilling af business cases.IKT-baserede hjælpemidlerIKT, herunder digitale tjenester og hjælpemidler, gør det muligt for ældre i højere gradat vælge at blive i eget hjem og klare flest mulige opgaver selv. For at fremme det er-hvervsmæssige potentiale i udvikling af digitale værktøjer til levering af fx sundheds-ydelser og af IKT-baserede hjælpemidler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser ien regionAfprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medi-er – fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale
Region Syddanmark stiller sig til rådighed som forsøgsregion for udvikling af IKT-baserede hjælpemidler.
11. Samarbejde om OPS og OPIRegeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret2010. De regionale vækstfora vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningen afrelevante dele af strategien.
78
IV. Branding og markedsføring af DanmarkUdlandets kendskab til Danmarks styrker og kompetencer er en væsentlig faktor i denglobale konkurrence om investeringer, markedsandele, internationale begivenheder, kva-lificeret arbejdskraft og turister. Derfor igangsatte regeringen i 2007 en offensiv globalmarkedsføring af Danmark med henblik på at skabe et klart og positivt billede af Dan-mark i udlandet, så Danmark også fremover står stærkt i den globale konkurrence.Udlandet har ikke et særlig klart billede af Danmark som turistmål, og samtidig er tu-rismeerhvervet i international konkurrence om at tiltrække turister. Turismeerhvervethar en udfordring i forhold til at øge væksten i dansk turisme. Det danske turisterhvervhar en lavere værditilvækst end det øvrige erhvervsliv, størstedelen af de udenlandsketurister har et relativt lavt døgnforbrug, og set over en længere årrække er andelen afudenlandske turister i Danmark faldet. Der er derfor brug for en målrettet og koordineretmarkedsføring af Danmark og det danske turismeprodukt, som kan øge kendskabet tilDanmark som turistmål. Derudover er der behov for en kontinuerlig nytænkning og ud-vikling af det danske turismeprodukt. Dette kan være med til at sikre udvikling, vækst ogbeskæftigelse i hele Danmark. For at øge værditilvæksten i dansk turisme har VisitDen-mark i dialog med aktørerne i dansk turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk tu-risme Vores Rejse frem mod år 2015.Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Syddanmark er Danmarks største turistregion med 13 mio. årlige overnatninger. Analy-ser fra Syddansk Vækstforum viser imidlertid, at den syddanske region har et lavt døgn-forbrug pr. turist sammenlignet med de øvrige danske regioner Desuden er uddannelses-niveauet i oplevelseserhvervene forholdsmæssigt lavt i Syddanmark set i forhold til andrebrancher.Oplevelseserhverv er et af de fire forretningsområder, som Vækstforum har valgt at prio-ritere i Handlingsplan 2009-2010. Vækstforum samarbejder med det regionale turisme-udviklingsselskab Syddansk Turisme, som har fem indsatsfelter: Leg og læring, Det godesunde liv, Mødeinnovation, Oplevelsernes Academy og Destinationsudvikling. Desudenprioriteres formgivnings-, image- og brandingerhvervene, som rummer et stort, syddanskpotentiale – især relateret til design.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.
79
Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunderogså i de enkelte regioner.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
12. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen af dan-ske styrkepositioner.Parterne vil på denne baggrund drøfte, hvordan markedsføringsindsatsen i 2011 og2012 kan forankres regionalt og lokalt.Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
13. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som turist-målMed lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organisering afturismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsindsatser ogudviklingsaktiviteter inden for turisme•Parterne er enige om, at VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordina-tionen af den internationale markedsføring. Koordinationen sker i dialog med regi-onale og kommunale aktører. Syddansk turisme har ansvaret for, at regionens in-ternationale markedsføringsaktiviteter koordineres med VisitDenmark og inden forrammerne af Lov om VisitDenmark at varetage supplerende internationale mar-kedsføringsaktiviteter.•Parterne er enige om, at de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående ko-ordination af dette.•Parterne vil bidrage aktivt til at styrke den tværgående koordination af den statsli-ge, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Dels via koordination og in-formationsdeling mellem blandt andet Syddansk Turisme og VisitDenmark og dels
80
•
•
via Danske Regioners deltagelse i den tværgående koordinationsgruppe, som Øko-nomi- og Erhvervsministeriet nedsætter efter vedtagelsen af Lov om VisitDenmark.Parterne er enige om, at koordinationen og videndelingen omkring den internatio-nale markedsføring og udviklingsaktiviteterne i vidt omfang vil ske via samar-bejdsaftalerne mellem VisitDenmark og Syddansk Turisme samt via erhvervspart-nerskaberne, men at der også kan indgås aftaler derudover.VisitDenmark vil sikre en øget videndeling ved at offentliggøre de planlagte inter-nationale markedsføringsindsatser og de regionale udviklingsindsatser på Visit-Denmarks hjemmeside.
Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne•Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model forerhvervspartnerskaberne inden for turisme, hvor produkt- og oplevelsesudviklingindgår som en integreret del. Arbejdet vil blive håndteret i regi af den tværgåendekoordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter med Lovom VisitDenmark.Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turisme med sær-ligt fokus på nationalparkerne•Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, som kan øge væksten i dansk tu-risme.•Parterne er enige om, at den fælles markedsføring af nationalparkerne skal koor-dineres med Miljøministeriet.•Parterne er enige om at indgå et tværregionalt samarbejde med henblik på at ud-nytte erhvervsudviklingspotentialet i nationalparkerne - både i forhold til at til-trække turister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværkmv., hvor oprindelsesstedet anvendes målrettet i markedsføringen.•Parterne er enige om at indgå et samarbejde mellem den enkelte regi-on/turismeudviklings-selskab og nationalpark med henblik på styrke den lokale /regionale udvikling af samspillet mellem nationalparken og resten af regionen,med henblik på udvikling af naturrelateret landdistrikts- og turismeudvikling.•Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre relevante interesserede til en drøftelse.
14. Videncenter for kystturismeKystferieturismen har i de senere år oplevet tilbagegang i form af blandt andet færreudenlandske turister og øget international konkurrence. Ved en styrkelse af Dan-marks position i konkurrencen om flere og mere højtforbrugende turister langs dedanske kyster, er det vigtigt at øge kendskabet til turisternes behov samt fortsat atudvikle sæsonuafhængige produkter og aktiviteter af høj oplevelsesværdi og kvalitet.
81
Med henblik på at styrke rammerne for innovation og viden om nye vækstmulighederinden for kystturisme vil parterne derfor undersøge mulighederne for at etablere etvidencenter for kystturisme i Vestdanmark. Arbejdet skal tage afsæt i de forundersø-gelser, som er lavet på området. I den forbindelse ønsker Syddansk Vækstforum endialog om, hvordan Syddansk Universitets særlige kompetencer inden for turismeud-vikling kan understøtte indsatsen.Parterne er desuden enige om, at den internationale markedsføring af Danmark somturistmål skal tilpasses turistproduktudviklingen og oplevelsesudviklingen. Regerin-gen vil derfor oprette en tværgående koordinationsgruppe, som skal afgive anbefalin-ger om, hvordan den tværgående koordination af hhv. turistproduktudviklingen ogoplevelsesudviklingen og den internationale turismemarkedsføring kan styrkes.De regionale vækstfora og turismeudviklingsselskaber kan for eksempel bidrage til atindsamling af viden, produktudvikling, videnformidling, netværksdannelse samt ud-vikling og innovation af nye turismekoncepter.
82
V. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Det er ikke en unik danskudfordring, men en udfordring de fleste af verdens lande står overfor. Klima- og miljøud-fordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale.Danmarks styrkepositioner på miljø- og energiområdet kan søges udnyttet og udviklet isamarbejde mellem staten, cleantech-virksomhederne og det øvrige erhvervsliv samtforskningsinstitutionerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur-, og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Denneindsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af etableringen af et mindre antal stor-skala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK, en målrettet indsats gennem Fornyelses-fonden og med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grønenergi. Danske ø-samfund kan desuden være velegnede til demonstration af nye teknolo-gier i stor/fuld skala, idet de er afgrænsede både geografisk og befolkningsmæssigt. Så-ledes er der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling, demonstration og mar-kedsføring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre Danmark til et grønt vækst-laboratorium og understøtte en fortsat vækst i den danske eksport af klima-, energi- ogmiljøløsninger. Samtidig kan indsatsen komme alle dele af Danmark til gavn.Disse indsatser har også stor betydning for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikter ogyderområder og bidrager dermed til at sikre et Danmark i balance. Grøn Vækst 2.0 bi-drager til at forbedre vækstvilkår og beskæftigelsen for de ca. 140.000 ansatte i landbru-get og i fødevareerhvervet. Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012 kander bl.a. søges om medfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter, som kanbidrage til en hurtig omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.Også på andre områder er der sat målrettet ind. Med aftalen om Forårspakken 2.0 vide-reføres det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner. Endvidere er der afsat mid-ler til medfinansiering af kommunale færgeinvesteringer samt en pulje til at understøttekommunernes indsats for at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Med finansie-ringsreformen fra 2007 er der i højere grad taget hensyn til vanskeligt stillede kommuneri det generelle tilskuds- og udligningssystem.Med Danmark i balance har regeringen taget en række yderligere initiativer til at forbedrevilkårene for at bo i landdistrikterne. Regeringen vil med en mere differentieret planlovgive kommuner i yderområder bedre muligheder for at udvikle erhvervslivet og bosæt-ningsmulighederne, give mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker i flere byerog for dispensation til butikker uden for bymidten samt skabe bedre muligheder for ser-viceerhverv i yderområderne.De regionale vækstfora har også en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder.Det betyder bl.a., at mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skalanvendes til gavn for yderområderne under ét. Danmark modtager i alt ca. 500 mio. kr.årligt i strukturfondsmidler. Og med Grøn Vækst-aftalen om landdistriktsprogrammet for
83
årene 2010-2013 udgør den samlede offentlige støtte til landdistrikterne i denne periodegodt 1,5 mia. kr. pr. år. Som led i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-grammet kan de lokale aktionsgrupper – LAG’erne – prioritere og indstille projekter indenfor udvikling af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne for ca. 140 mio.kr. om året frem til 2013. Vækstforaene og LAG'erne sikrer fortsat koordination.Vækstforum vurderer, at perspektiverne for den globale markedsudvikling for teknologi-er, produkter og systemer til energieffektivisering og offshore giver mulighed for at styrkeog udbygge Syddanmarks nuværende markedsposition på energiområdet. På det grund-lag kan der skabes en øget værditilvækst, der baserer sig på eksport og beskæftigelse afen veluddannet arbejdsstyrke.Fremadrettet vurderer vækstforum, at en af udfordringerne vil være omstilling i virksom-hederne med speciale indenfor offshore til i stigende grad også at kunne skabe vækstinden for grønne energiløsninger, mekatronik og energisystemer.Syddansk Vækstforums hovedprioriteringer på energiområdet vil være energieffektivise-ring og offshore samt indsatsen i regionens yderområder.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstilling••Regionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i2020 skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mestenergieffektive lande.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal kommeyderområderne under ét til gavn. Vækstforum Syddanmark skal som mini-mum anvende 41 pct. af deres strukturfondsmidler i perioden 2007-2013, såde kommer yderområderne til gavn.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
15. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.For så vidt angår udbud af puljemidler, hvori der forudsættes regional medfinansie-ring, vil parterne drøfte tilrettelæggelsen af ansøgningsprocesser under fonden, sombedst muligt sikrer koordination med vækstforum.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger, som fonden modtager.
84
16. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. De regionale vækstfora vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod, at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas. De regionale vækstfora vil understøtte indsatsen.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020. Lavenergibyg-geri og -renoveringer forudsætter forståelse for byggeprocessen som helhed og påtværs af faggrænser. Kompetenceudfordringen rækker endvidere ud over byggerietsfaggrænser. Viden om energieffektivitet kan udbredes blandt indkøbere i offentligemyndigheder og private virksomheder.For at udnytte mulighederne vil de regionale vækstfora tage initiativ til at igangsætteprojekter, der via samarbejde mellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesin-stitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer sikrer, at regionens aktører ibyggeriet får et kendskab til lavenergibyggeri og energirigtig renovering. De regionalevækstfora vil endvidere tage initiativ til at igangsætte projekter, der via samarbejdemellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder ogerhvervsorganisationer udvikles efteruddannelsestilbud til indkøbere med henblik påat øge viden om grønne indkøb. For at understøtte denne indsats vil regeringen lø-bende drøfte erfaringer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering med relevanteoffentlige bygherrer.Syddansk Vækstforum ønsker desuden en dialog om, hvordan innovation på energi-området og energieffektivisering kan tænkes ind og prioriteres i udbudsforretningernei forbindelse med offentligt byggeri.
17. Udrulningsplan for biogasRegeringen har i det forløbne år taget en række initiativer, der skal sikre en langtstørre anvendelse af biogas i energiforsyningen, der kan skabe lokal vækst og beskæf-tigelse i landområderne og bidrager til omstillingen til vedvarende energi i Danmark.Regeringen har således afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til at støtte etableringenaf nye biogasanlæg, udarbejdet en koordinationsplan, forbedrede indtjeningsmulighe-der, etableret et rejsehold, der kan bistå med den lokale planlægning samt en ændretplanlov, der sikrer, at kommunerne inddrager biogas-produktion i deres planlægning.Parterne er enige om, at vækstforum inviteres til at drøfte synergier i forhold tilvækstforaenes vækstrettede indsatser inden for biogas.
85
18. FødevarerRegionerne i Danmark har i dag en række strategier for fødevareområdet, der under-støtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjort vækstforaenes fø-devareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for den fødevareudvik-ling.
19. Forsøgsprojekt med varekørsel i aften-, natte- og morgentimerneRegeringen er positiv over for tiltag, som kan medvirke til at effektivisere godstrans-porter i byområder og reducere miljøbelastningen.Der er fra national side igangsat et projekt, der skal kortlægge barrierer og mulighe-der for en effektivisering af godstransport til og i byer. Arbejdet gennemføres i tæt dia-log med interessenterne på området, herunder kommuner, transportører og trans-portkøbere.Et af de initiativer, der undersøges nærmere, er muligheden for distribution uden formyldretiderne, hvorved byen friholdes for tung trafik i de værste myldretider. Regerin-gen vil deltage aktivt som sparringspartner, hvor der er behov for en bredere dialog.Dette kan ske igennem en dialog med kommunerne samt i regi af den regelforenk-lingsgruppe, der er nedsat under Godstransportens Tænketank. Regeringen har des-uden afsat 200 mio. kr. til forsøgsprojekter med energieffektive transportløsninger.
86
VI. Det grænseoverskridende samarbejdeAlle regionerne samt Bornholms Regionskommune deltager i EU-finansierede grænse-overskridende programmer. Samarbejdet om grænseoverskridende aktiviteter finder så-ledes i mange tilfælde sted inden for de beslutningsstrukturer, som er tilknyttet disseprogrammer.Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregi-oner. Og regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er ide enkelte grænseoverskridende samarbejder.Parterne er enige om, at der kan arbejdes med følgende initiativer:
20. Østersøstrategiske indsatser i de regionale udviklingsplanerFra nationalt hold udarbejdes et forslag til udmøntningen af Østersøstrategien i ad-ministrationen af de to nationale strukturfondsprogrammer. Vækstfora inddrages iudmøntningen via programmernes normale beslutningsstrukturer.Ved udarbejdelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier i 2010 sikrer vækstfo-ra, hvor det er relevant, at det overvejes:••I hvilket omfang strategierne kan indeholde elementer, som bidrager til opfyldelseaf prioriteterne under Østersøstrategien.Hvorvidt de regionale udvælgelseskriterier i strukturfondsadministrationen skalændres, så projekter, der støtter op om Østersøstrategien, vægtes højere end an-dre projekter.
21. Interregional sammenhængskraftRegion Syddanmark og Schleswig-Holstein indgik i juni 2007 en dansk-tysk partner-skabsaftale for at udvikle området fra grænse til vækstregion.Regeringen vil fortsat bidrage til at synliggøre og udfolde grænseregionens visioner ide løbende drøftelser med den tyske regering og delstatsregeringen, og regeringen stårfortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er i de enkelte grænse-overskridende samarbejder Eksempelvis er Danmark og Tyskland på erhvervsuddan-nelsesområdet ved at udarbejde en ”mutual understanding”.Parterne er desuden enige om at sætte fokus på vækstmuligheder i grænseregionenog det grænsenære samarbejde mellem Region Syddanmark og Schleswig-Holstein,bl.a. i forhold til et tættere grænseoverskridende forsknings- og uddannelsessamar-bejde. Regeringen ser positivt på vækstforums visioner om et vidtrækkende samarbej-de mellem de videregående uddannelsesinstitutioner på tværs af den dansk/tyskegrænse, men finder dog, at et tættere universitetssamarbejde bør ske med udgangs-punkt i de danske uddannelsesinstitutioner, herunder Syddansk Universitet.
87
Regeringen, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum for Region Sjælland forventesat igangsætte et strategiarbejde, der skal udnytte vækstpotentialet i forbindelse medden kommende Femern Bælt-forbindelse. Syddansk Vækstforum vil blive inviteret tilat deltage i relevant omfang, hvor der er synergier i samarbejdet på tværs af regioner-ne. Det gælder fx i forhold til at udarbejde et bedre datagrundlag for den fælles udvik-ling på tværs af grænserne.
88
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling22. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står over for en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-2013 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regiona-le vækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøj samtstyrke videndeling og læring.
89
Regeringen og Vækstforum Sjælland14. oktober 2010
90
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative. Vi skal fastholde et stærkt fokus på forskning og blive bedre til at omsætteforskningsresultater til indtjening. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssigepotentiale både i nye grønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfun-det.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt ”Danmark i balance i en global ver-den”, som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.Region Sjælland har haft lavere vækst end andre regioner i Danmark – 1,3 pct. målt påregionens bruttoværditilvækst årligt mod et landsgennemsnit på 1,8 pct. for perioden1997-2007. Vækstforum Sjælland satser fremadrettet på at hæve regionens uddannel-sesniveau og understøtte regionens erhvervsmæssige potentialer inden for bl.a. cleantechog farma/medico. Vækstforum vil bl.a. arbejde for at udvikle uddannelser indenforsundhedsområdet samt tekniske uddannelser. På denne måde vil vækstforum imødegåde særlige udfordringer, som regionen står overfor, som udover regionens uddannelses-niveau også handler om forholdsvis lav værdiskabelse og lav innovationsevne set ift.Danmark som helhed.Regeringen og vækstforum har på den baggrund indgået en ny partnerskabsaftale omvækst og erhvervsudvikling. Med aftalen er parterne enige om en række mål for de kom-mende års indsats og har fastlagt initiativer med henblik på at realisere målene. Parterneer enige om en indsats inden for følgende områder:
1.2.3.4.5.6.7.
Uddannelse og arbejdskraftudbudBedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningBranding og markedsføring af DanmarkGrøn vækstDet grænseoverskridende samarbejdeEvaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling
91
Parterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på 3 konkrete initiativer for RegionSjælland:I. Femern Bælt VækststrategiFemern Bælt-forbindelsen vil med den samlede investering på ca. 35 mia. være detstørste infrastrukturprojekt i Danmark nogensinde. En fast forbindelse kan åbne fornye vækstmuligheder på arbejdsmarkedet, for erhverv, forskning, uddannelse og kul-turliv på tværs af grænserne, særligt i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Detfremgår af den dansk-tyske aftale om etablering af en fast forbindelse over FemernBælt, at der skal nedsættes et konsultationsorgan, som har til formål at drøftespørgsmål af regional interesse.Vækstforum for Region Sjælland og regeringen er enige om at udarbejde en samletstrategi, der også involverer Region Hovedstaden, for udnyttelse af vækstpotentialeti forbindelse med den kommende Femern Bælt-forbindelse. Geografisk kan strategi-en fx tage afsæt i det eksisterende STRING-samarbejde mellem Region Skåne, RegionHovedstaden, Region Sjælland, Slesvig-Holsten og Hamborg. Region Syddanmark vilblive inviteret til at deltage i relevant omfang, hvor der er synergier i samarbejdet påtværs af regionerne. Det gælder fx i forhold til at udarbejde et bedre datagrundlag forden fælles udvikling på tværs af grænserne.Strategien vil bl.a. have fokus på:•••At udnytte nye vækstmuligheder på tværs af regionerne inden for eksempelvis lo-gistik, turisme og vedvarende energi.Et samarbejde mellem viden- og uddannelsesinstitutioner og erhvervslivUdviklingen af et sammenhængende arbejdsmarked for at fremme vækst og be-skæftigelse.
I tilknytning hertil vil vækstforum og Region Sjælland udarbejde en strategisk hand-lingsplan for Femern Bælt arbejdet for de kommende fire år. Handlingsplanen vilprimært fokusere på, hvorledes vækstforum kan skabe vækst i Region Sjællands geo-grafi i samarbejde med aktører i regionen, herunder bl.a. Beskæftigelsesregionen,Kommunerne i Region Sjælland, uddannelses- og forskningsinstitutionerne, erhvervs-livet, Femern Belt Development, Femern Bælt Forum og Femern Bælt Komiteen.Parterne vil desuden undersøge potentialet for øgede udenlandske investeringer ogdrøfte mulighederne for en fælles handlingsplan for investeringsfremme i regionen iforbindelse med den kommende Femern Bælt forbindelse.
92
II. Styrket uddannelsesindsats i regionens yderområderRegeringen og Vækstforum Sjælland er enige om nedenstående indsats på uddannel-sesområdet med afsæt i regionens udfordringer vedrørende faldende elevårgange, re-kruttering af undervisere i regionens yderområder og sikring af regional uddannel-sesdækning i regionens yderområder på alle niveauer. Vækstforum vurderer, at denrelativt store andel af uddannelsesfremmede i regionen har en lav mobilitet i forholdtil at rejse efter uddannelse, og at det derfor er afgørende, at der også fremover er etbredt og attraktivt uddannelsesudbud i hele regionens geografi.Parterne er enige om, at nytænkning vil kunne bidrage til at sikre den regionale ud-dannelsesdækning i Region Sjællands yderområder. Parterne vil i fællesskab, med af-sæt i regeringens kommende forslag til ny institutionslovgivning på ungdomsuddan-nelsesområdet, afprøve og udvikle realiserbare modeller for uddannelsescampusserog samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og -sektorer i Region Sjælland.Målet med indsatsen er, at uddannelsesinstitutionerne, særligt i yderområderne, skaligangsætte initiativer, der kan bidrage til at sikre uddannelsesdækningen i yderområ-derne. Dette kan eksempelvis ske gennem forsøg med uddannelsescampusser medtilstedeværelse af fx gymnasium, erhvervsskole, handelsgymnasium, VUC, 10.klasse,vejlednings- og jobcentre, erhvervsrådgivning, samt evt. kulturelle og sundhedsfagligeinitiativer.Vækstforum Sjælland vil derudover sammen med Region Sjælland tage initiativ til enlangsigtet indsats på uddannelsesområdet. Indsatsen gennemføres i regi af Vækstfo-rum Sjællands erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 og Region Sjællands kommendeuddannelses- og kompetencestrategi ”Kompetenceparat 2020”, der skal løbe til 2020.Blandt andet vil strategien indebære en indsats for flere muligheder for at tage en vi-deregående teknisk uddannelse i regionen samt en styrkelse af udbuddet af sund-hedsfaglige uddannelser. Regeringen vil bakke op om en styrkelse af kompetenceni-veauet i Region Sjælland og er indstillet på en dialog med Vækstforum Sjælland omkonkrete initiativer vedrørende ungdomsuddannelser samt korte og mellemlange vi-deregående uddannelser, som måtte følge af ”Kompetenceparat 2020”.
III. Teknologiudvikling på energiområdetHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydeligomstilling i energi- og ressourceforbruget samt energiforsyningen i de kommende år.Denne udfordring står Danmark ikke alene med. Håndteringen af klima-, miljø- ogressourceudfordringerne rummer derfor også et globalt erhvervsmæssigt potentiale.En del af Region Sjællands arbejde med teknologiudvikling på energiområdet findersted på Lolland, hvor der udføres forsknings- og udviklingsopgaver i et samspil medbl.a. erhvervsliv og landbrug. Senest er indsatsen styrket med investeringer fra For-nyelsesfonden til et nyt algeinnovationscenter, der skal gennemføre dyrkningsforsøgfor at undersøge det forretningssmæssige potentiale i anvendelse af alger til eksem-pelvis biomasse, energiproduktion og brændstof i form af olie til transportsektoren.Algeinnovationscentret medfinansieres af Vækstforum.Parterne ønsker på den måde at sætte fokus på udviklingen af nye grønne teknologi-er, der kan bidrage til at gøre Danmark til et grønt testlaboratorium.
93
Et andet element af regionens indsats for teknologiudvikling på energiområdet tagerudgangspunkt i konceptet ”Industriel virksomhedssymbiose” i Kalundborg, hvor deinvolverede virksomheder har formået løbende at optimere ressourceudnyttelsen iproduktionen ved at udnytte hinandens bi- og restprodukter i form af fx spildevand,overskudsvarme og restproduktion af el. Resultatet er et lavere ressourceforbrug, enreduceret miljøbelastning samt et besparelsespotentiale på råmateriale, affalds- ogspildevandsområdet.Vækstforum ønsker at etablere et nationalt symbiosecenter, der skal udbrede metoderfor industriel virksomhedssymbiose samt erfaringer med bæredygtige virksomheds-samarbejder. Regeringen ser positivt på vækstforums visioner om at udbrede symbio-setanken for på den måde at støtte udviklingen af nye teknologier, systemer og videnmed eksportpotentiale.Parterne vil drøfte perspektiverne for samarbejde på baggrund af oplæg fra vækstfo-rum.Vækstforums energi- og miljøsatsning indeholder endeligt en indsats omkring energi-effektiviseringer, hvori der fortsat vil blive arbejdet med uddannelsesudvikling, opkva-lificering samt udvikling af nye løsninger. Et tæt samspil mellem erhvervsliv og stærkelokale uddannelsesmiljøer med dygtige dimittender vurderes at være centralt i forholdtil at bidrage til vækst og arbejdspladser ikke mindst i regionens yderområder.Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen ogVækstforum Sjælland er enige om løbende at følge implementeringen af partnerskabsaf-talen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
94
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sige mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Behovet for uddannelse gælder ikke mindst i yderområderne, der taber traditionelle jobs iindustrien i takt med at globaliseringen stiger. Selvom uddannelsesniveauet i yderområ-derne er stigende, er det dog stadig en mindre andel af de unge i forhold til resten af lan-det, som tager en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller anden kompeten-cegivende uddannelse.Stort set alle unge i Region Sjælland påbegynder en ungdomsuddannelse. Frafald fraungdomsuddannelserne er dog en udfordring og derfor et væsentligt indsatsområde.Derudover uddanner drengene sig i mindre grad end pigerne, og en analyse foretaget forRegion Sjælland peger på, at den sociale baggrund har en større indflydelse på drengesuddannelsesvalg end på pigers.Vækstforum vil efter dialog med regeringen igangsætte en særlig indsats med henblik påat tiltrække og fastholde flere drenge i uddannelsessystemet. Vækstforum vil endviderehave et særligt fokus på at lette overgangene mellem uddannelserne samt tiltrække nyevideregående uddannelser til Region Sjælland med henblik på, at flere unge fra RegionSjælland efter endt ungdomsuddannelse begynder på en videregående uddannelseDet er vigtigt, at uddannelsesindsatsen kommer hele landet til gode. Af den grund harregeringen med det regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance – i en global verden” lan-ceret initiativer til at sikre et højt uddannelsesniveau i landets yderområder. I udspilletindgår, at regeringen vil tage initiativ til:••••At fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddannelserne kanindgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser.Sørge for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler arbejder strategisk med denregionale uddannelsesdækning.Forbedre transportmulighederne for studerende i yderområderIværksætte et initiativ, der bringer ledige akademikere i beskæftigelse i yderområder-ne
Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.
95
Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nåden nationale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemfø-re en ungdomsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bi-drage til at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ung-domsårgang i 2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdsudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at det samlededanske arbejdsudbud i 2020 er blandt de 10 højeste i verden.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om løbende at have en dialog om indsatsenpå uddannelsesområdet, hvor fokus vil være på initiativer på følgende områder:
1.
Fleksibilitet i uddannelserne
Parterne er enige om, at udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kanhave fokus på fleksibilitet for den enkelte i uddannelserne. Det gælder fx den enkeltesmuligheder for at få anerkendt sine realkompetencer, bygge videre på sine uddannel-ser samt at undervisningen tilrettelægges i en form, så den er let tilgængelig, interes-sant og passer til brugerens behov. Konkrete projekter kan fx omhandle muligheder-ne for at efter- og videreuddannelse kan passes ind i forhold til arbejde, og at det ermuligtatuddannesig,uansethvorilandetmanbor.Parterne er enige om særligt at målrette indsatsen mod:−Indsats målrettet drenge i yderområder
Parterne er enige om, at man i fællesskab vil medvirke til, at der gennemføres et for-søgsprojekt med fokus på at tiltrække og fastholde flere drenge i yderområder i ud-dannelse ved at udvikle og afprøve nye tilrettelæggelser af undervisningen.Region Sjælland vil gå i dialog med relevante aktører om udarbejdelse af projektud-kast og finansieringen heraf.−Særlige tilrettelæggelsesformer på de videregående uddannelser
Parterne er enige om at afprøve forskellige modeller for tilrettelæggelse af undervis-ningen for at kunne opretholde et udbud af videregående uddannelser i regionensyderområder.Det kan bl.a. indeholde initiativer i forhold til:•••Skiftesporsmodeller som RUC og UCSJ har udviklet på læreruddannelsen.Personer, der har været/er ude på arbejdsmarkedet og har behov for opkvalifice-ringUdvikling af fleksible, individuelt tilrettelagte videregående uddannelsesforløb til-passet Region Sjællands særlige geografi og erhvervsstruktur.
96
•
It-baserede fjernundervisningsmetoder
Initiativer kan bl.a. igangsættes i regi af Forum for Videregående Uddannelser, som eret forum nedsat af regionen bestående af alle udbydere af videregående uddannelser iRegion Sjælland.−At skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser
Der skal være gode muligheder for at tage skridtet fra én uddannelse til en anden.Det gælder både, når man skal videre til et nyt trin i uddannelsessystemet, og nårman har behov for at vælge om. Parterne vil fortsat arbejde for sammenhæng mellemuddannelserne og fleksibilitet for den enkelte i overgangene mellem uddannelserne.
2.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet, herunder i yderområderne.Danmark skal kunne konkurrere på viden, faglig dygtighed og talent og på evnen tilat udvikle nyt. Det forudsætter viden, om hvilke nye kompetencer og uddannelsesbe-hov, der efterspørges, og hvordan uddannelserne imødekommer denne efterspørgsel.Parterne vil særligt samarbejde om:−Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv
Uddannelse skal være tilgængelig og tilrettelagt på en måde, så det er muligt og at-traktivt at tage uddannelse samt at efter- og videreuddanne sig. Parterne er derforenige om at støtte udviklingsprojekter, der kan være med til at udvikle og udbredemere fleksible undervisningsformer, der kan realiseres inden for de eksisterende øko-nomiske rammer. Det kan for eksempel være it-baserede fjernundervisningsmetoderog kan særligt være relevant i yderområder.−Udvikling af kompetenceklynger
Parterne er enige om, at arbejde for at styrke kompetenceniveauet generelt i RegionSjælland, og at det bl.a. kan ske ved tværinstitutionelt samarbejde med afsæt i regio-nens erhvervsmæssige styrkepositioner.Konkrete initiativer kan dels rette sig mod ved en indsats overfor de kortuddannedeog dels en efter- og videreuddannelsesindsats med afsæt i regionens erhvervsmæssigestyrkepositioner.Vækstforum vil i den forbindelse indlede drøftelser omkring konkrete initiativer medde regionale relevante aktører fx uddannelsesinstitutionerne, VEU–centrene og andreuddannelsesinstitutioner, Beskæftigelsesregion Hovedstaden Sjælland og virksomhe-derne med henblik på at afdække kompetenceudviklingsbehov på det lokale arbejds-marked.
97
−
Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab
Parterne er enige om at arbejde for at fremme tilgangen til fag og uddannelser indenfor naturvidenskab, teknik og sundhed og at styrke elevernes kompetencer inden fordisse områder og vil på den baggrund støtte et udviklingsarbejde med tiltag, der fårflere til at vælge naturfag. Parterne er endvidere enige om, at der i samarbejde medScience-centeret i Sorø iværksættes et antal lokale og regionale projekter, som kanstøtte talentudvikling inden for naturvidenskab. Der sættes i den forbindelse særligfokus på talenterne.
3.
Bedre undervisnings- og læringsmiljø
Udgangspunktet for undervisningen bør være at give den enkelte elev eller studerendede bedste betingelser for læring. Derfor bør undervisningen og undervisningsmiljøetindrettes således, at det tager højde for den enkelte elev, både for den svage og denmed særlige talenter. Undervisnings- og læringsmiljøerne skal samtidig give den en-kelte lyst til at lære ved at være inspirerende, skabe fællesskaber og giver elever ogstuderende identitetsfølelse i forhold til deres skole og fag. Attraktive undervisnings-oglæringsmiljøerbørværetilgængeligeihelelandet.Parterne vil støtte op om dette ved særligt at:−Sikre flere praktikpladser
For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fort-sat bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2009 tre praktikpladspakker, somskal bidrage til at vende udviklingen på praktikpladsområdet. De regionale vækstforaopfordres til at arbejde aktivt for flere praktikaftaler inden for egu og flere uddannel-sesaftaler inden for erhvervsuddannelserne, og projekter herom kan aftales. Vækstfo-rum Sjælland samarbejder med erhvervsskolerne i Region Sjælland om et udviklings-projekt, som skal koordinere og styrke indsatsen på praktikpladsområdet.−Bekæmpe frafald i uddannelserne
Parterne er enige om at lokale og regionale udviklingsarbejder med fordel kan målret-tes mod tiltag, som bidrager til fastholdelse af elever i uddannelserne. Initiativer kanudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de forskellige lokalområder, så-ledes at der tages højde for specifikke lokale problemstillinger. Regionsrådet har ibudgetaftale 2011 lagt vægt på en styrkelse af ungdomsuddannelsesområdet, herun-der at reducere frafaldet.−Undersøge mulighed for udvikling af en web-portal til videndeling om udviklings-projekter på uddannelsesområdet
Parterne vil undersøge mulighederne og behovet for, samt opbakning til, at etablereen landsdækkende web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannelses-området. Herunder undersøges, om dette hensigtsmæssigt kan ske ved en videreud-vikling af den videndelingsportal, der er etableret i regi af Region Syddanmark, hvorviden og erfaring fra forsøgs- og udviklingsarbejdet på undervisningsområdet samles.
98
Region Sjælland lægger stor vægt på, at viden fra udviklingsarbejdet indsamles og an-vendes fremadrettet. Der udarbejdes i regionen snarest en status for de hidtil gen-nemførte projekter, der har haft til formål at øge tilgangen til og gennemførelsen påungdomsuddannelserne i regionen.
99
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. De nye virk-somheder skaber omkring en tredjedel af alle nye job i Danmark eller gennemsnitligt86.000 nye job om året. Særligt den lille gruppe af vækstiværksættere er vigtige for job-skabelsen. Vækstiværksættere skaber næsten ti gange flere job i deres første fem leveårend andre iværksættere. Desuden har vækstiværksættere en produktivitet, der ligger hø-jere end andre virksomheder.Danmark har gennem en årrække været på niveau med de førende lande, når der ses påantallet af opstartsvirksomheder ift. det samlede antal virksomheder, men placerer sigkun i det internationale midterfelt for så vidt angår vækst i de nye virksomheder. Det erderfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på vækstvilkårene for små og mellemstore virksom-hederDet gælder også adgangen til risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiati-ver, der skal styrke virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspak-ken fra oktober 2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investerin-ger i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammenfor vækstkaution med 1,5 mia. kr.. Dette kommer også yderområderne til gavn. Regerin-gen vil videreføre vækstkautionsordningen i 2011 samt styrke ordningen kom-i-gang-lånmed med i alt 100 mio. kr. i 2010 og 2011. Vækstforum Sjælland har sammen med For-skerparken CAT etableret investeringsfonden CAT Invest Zealand, som skal tilføre risiko-villig kapital til små og mellemstore vækstvirksomheder, ikke mindst i yderområderne.Der er indskudt 30 mio. kr. i regionale midler, 30 mio. kr. i EU strukturfondsmidler og7,5 mio. kr. i statslige midler til en fond.Parterne er enige om et fortsat fokus på at skabe gode vækstvilkår for nye og små virk-somheder med vækstambitioner.Der etableres relativt færre virksomheder i Region Sjælland i forhold til resten af landet(10,2 pct. mod et landsgennemsnit på 10,4 pct.) Når det gælder antallet af iværksættere,der kommer ind i et solidt vækstforløb (målt på antal ansatte), ligger Region Sjællandligeledes under landsgennemsnittet. Andelen har været faldende det seneste år.Vækstforum Sjælland prioriterer på den baggrund indsatsen for vækst i de små og mel-lemstore virksomheder. Innovation og internationalisering i regionens virksomheder er etaf indsatsområderne i erhvervsudviklingsstrategien for 2011-2014 og skal netop bidragetil at styrke udviklingen i regionens virksomheder, bl.a. i samarbejde med VæksthusSjællandParterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederRegionen skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder
100
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
4.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er væksthuseneetableretsom knudepunkter ietsammenhængen-de rådgivningssystem, hvor væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende væksthusene som regional indgang til statslige initiati-ver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering., som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.De regionale vækstfora vil fortsat anvende væksthusene som operatører for relevanteregionale erhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvilkårene fornye og mindre vækstvirksomheder, og vækstfora vil i relevant omfang koordinere an-dre initiativer med væksthusene.Vækstforum Sjælland har indgået en samarbejdsaftale med Væksthus Sjælland ogDanmarks Eksportråd om en regional eksportmedarbejder. Medarbejderens opgave erat koordinere forskellige eksporttiltag, deltage i lokale arrangementer og aktiviteter,rådgive generelt om Danmarks Eksportråds ydelser samt skabe kontakter og videregi-ve disse til eksportforberedelseskonsulenterne, Danmarks Eksportråds repræsentati-oner mm. Formålet med aftalen er at fremme danske iværksættere og virksomhederseksport og internationalisering.Vækstforum Sjælland og KKR Sjælland har indgået en samarbejdsaftale om fremti-dens erhvervsservice. Væksthus Sjælland vil i den forbindelse få til opgave at koordi-nere en række virksomhedsrettede initiativer. Med aftalen vil parterne skabe ram-merne for at udvikle og styrke erhvervsservicefunktionerne i regionen for derigennemat understøtte virksomhedernes muligheder for at udvikle sig i den internationalekonkurrence. Det skal ske ved at betragte de mange aktører, tilbud og aktiviteter, derer på området, som et samlet system og ved i fællesskab at sætte mål for systemetsvirke og resultater.
101
5.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-raene vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
6.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senereår er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i udviklingen af nye initiati-ver og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden for uddannelse i en-treprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk og effektiv indsatsfremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstfora og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fonden forEntreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammenhængmellem den nationale og regionale indsats.
•
7.
Fremme SMV’ers brug af IKT
Parterne vil samarbejde om at udbrede viden om cloud computing, der er en ny for-retningsmodel for at købe og sælge it-ydelser, hvor it-ressourcer leveres som en ser-vice, der fx kan tilgås via internettet, og som kan leveres og betales efter behov og for-brug. Videnskabsministeriet vil stille information til rådighed om cloud computing ogdermed skabe grundlag for, at vækstfora kan bidrage til at omsætte disse til konkretinformation og vejledning til SMV’erne fx via de regionale væksthuse. VækstforumSjælland har i regi af Innovationsår 2010 afholdt et seminar for virksomheder i Regi-on Sjælland.De regionale vækstfora vil desuden indgå i et informations- og rådgivningsarbejde, derkan fremme SMV’ers kendskab til og anvendelse af NemHandel. Det kan fx ske ved,at NemHandel integreres i uddannelses- og rådgivningsforløb, og ved at leverandøreraktivt opfordres til at anvende NemHandel, når de handler med regionerne.Samarbejderne kan ske i dialog med IBIZ Center, der i dag rådgiver SMV’ere om an-vendelse af it generelt.
102
8.
Etnisk erhvervsfremme
Regeringen har sammen med Aalborg, København, Odense, Slagelse, Vejle og Århuskommuner samt Væksthus Midtjylland udviklet en model for en landsdækkende ind-sats for etnisk erhvervsfremme, hvor der skabes sammenhæng mellem lokale initiati-ver, regionale strategier og en fælles national indsats.Initiativet finansieres af Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogindtil videre desuden af ovennævnte kommuner samt Region Midtjylland og RegionSjælland. De øvrige regioner er ligeledes inviteret til at deltage i projektet, ligesomkredsen af deltagende kommuner løbende udvides.Etnisk erhvervsfremme er rammen om et tæt samarbejde om:••En opgradering af den lokale, opsøgende indsats over for iværksættere og er-hvervsdrivende med anden etnisk baggrund. Denne indsats forankres i de delta-gende kommuner.En national understøttelse af den lokale indsats gennem fx systematisk videnop-bygning, uddannelse af vejlederne, netværk mellem aktørerne, opbygning af men-tornetværk, målrettet kommunikation til målgruppen og pressearbejde. Den nati-onale del forankres i Væksthus Midtjylland.
Parterne er enige om at bakke op om videreudviklingen af projektet, herunder inddra-gelsen af flere kommuner. I forbindelse med tilsagn om bevilling til projektet harVækstforum Sjælland givet en bevilling til et regionalt projekt, som knytter sig til ho-vedprojektet og netop har fokus på at udbrede mulighederne for at deltage til flerekommuner i regionen.
9.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har ad-gang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i opfølgningen på erhvervspakken og regeringens drøftelser med pensi-onsinstitutterne.Regeringen og vækstforum vil i lyset af de finansielle og økonomiske forhold se på si-tuationen for risikovillig kapital i regionen.
10. Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomhederParterne er enige, om at Vækstfonden, Vækstforum Sjælland, CAT og Væksthus Sjæl-land i fællesskab udarbejder en analyse af behovet for risikovillig kapital i RegionSjælland og herunder hvilke redskaber, der bedst kan bringes i anvendelse. I den for-
103
bindelse vil Vækstfonden tilbyde regionerne at bidrage til at kortlægge udfordringer iden enkelte region og evt. bidrage til en strategi for risikovillig kapital.Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er sikre størst mulig privat deltagelseog om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til private forval-tere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løftestangseffekti forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at den konkrete an-vendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan variere fra regiontil region.Erfaringerne fra Vækstfonden viser, at initiativerne og instrumenterne har haft megetforskellig gennemslagskraft i de fem regioner. For enkelte af instrumenterne har gen-nemslagskraften været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværende iandre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region. Vækstfonden vil samtidig tilbyde atmedvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføre gode erfa-ringer fra region til region. Endelig vil Vækstfonden i samarbejde med Væksthus Sjæl-land tage kontakt til pengeinstitutterne i Region Sjælland med henblik på udbredelseaf vækstkaution og kom-i-gang lån i regionen.Opfølgningen på indsatsen vil blive drøftet på det næste årlige møde om partner-skabsaftalerne.
104
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveauer der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabegode rammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på områ-det. Således investeres der betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i viden-formidlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksomhe-dernes innovation.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystemeffektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigts-mæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.Adgang til højhastighedsbredbånd er vigtigt for udviklingen i hele landet, men kan ikkemindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større afstande ellers kunne virkesom en barriere for borgernes adgang til det offentlige og virksomhedernes adgang tilkunder og markeder. Hurtigt bredbånd er væsentlig for digitalisering af erhvervslivet ogkan bidrage til effektivisering, innovation og udvikling af nye produkter. Samtidig kanbedre digital infrastruktur understøtte borgernes brug af hjemmearbejdspladser, video-konferencer og e-læringstilbud. Regeringen har sat en målsætning om, at der i 2020 er100 Mbit/s til alle.En betydeligt lavere andel af de sjællandske virksomheder er innovative end i landet somhelhed (knap 34 pct. mod et landsgennemsnit på 42 pct.) Samtidig arbejder færre af deinnovative virksomheder sammen med et universitet eller en højere læreanstalt. Virk-somhedernes investeringer i forskning og udvikling er dog stigende.På den baggrund vil Vækstforum Sjælland fremadrettet styrke indsatsen for den virk-somhedsrettede innovation. I forbindelse med innovationsår 2010 har Vækstforum eks-perimenteret med synlighed af innovationsindsatsen og nye metoder til innovation, her-under et mere direkte samspil mellem virksomheder og videninstitutioner. Ligeledes øn-sker vækstforum at gøre en særlig indsats for sundhedsinnovation og for at sætte fokuspå at udnytte muligheder i offentlig privat samarbejde om innovation.Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.Boks 3: Mål for innovation••Andelen af regionens virksomheder, der er innovative, skal øges, således atregionen bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvorvirksomhederne er mest innovative.Regionens virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunderforskning og udvikling skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
105
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
11. Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystemParterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt fi-nansierede innovationssystem. Der udarbejdes som led heri overblik over hvilke ord-ninger og initiativer, der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurderingaf, om der er behov for styrket koordination og samarbejde.Regeringen vil etablere en brugervenlig innovationsportal for at give virksomhedernenem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Derudover vil regeringenetablere et call-center i regi af de regionale væksthuse, hvor virksomheder kan fåhjælp med at finde frem til de initiativer i innovationssystemet, der matcher den en-kelte virksomheds behov. Vækstforum inddrages i dette arbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om, at styrke rammerne for den virksomhedsrettede innovation.Regeringen har i august måned fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer, der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center, der skal vejlede virksomheder om offentlige innovationstilbud, og virksomhe-derne tilbydes et innovationstjek med henblik på at styrke det globale salg..Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum opfordres til atindgå i dialogen.I forlængelse af den åbne dialog vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem RTI og vækstfo-ra om forskning og innovation
RTI og vækstfora er enige om at fortsætte og udbygge det strategiske samarbejde omforskning og innovation i de kommende år.Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. omhandle:•••Samarbejde om etablering af strategiske, sammenhængende platforme for forsk-ning og innovation (fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forsk-ningsråd (DSF)Samarbejde om at styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnet-værkSamarbejde om at fremme et innovativt samspil mellem den offentlige og privatesektor - herunder inden for sundheds- og velfærdsinnovation.
106
•••
Samarbejde om at styrke danske virksomheders deltagelse i internationale FoU-og innovationsprogrammer, herunder deltagelse i programmer på de danske inno-vationscentre i udlandetSamarbejde om at styrke de mindre og mellemstore virksomheders innovations-kraftSamarbejde om analyser og effektmålinger af innovationsvirkemidler
Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbej-de skal foregå.
12. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende na-tionale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practice og op-stilling af business cases.IKT-baserede hjælpemidlerIKT, herunder digitale tjenester og hjælpemidler, gør det muligt for ældre i højere gradat vælge at blive i eget hjem og klare flest mulige opgaver selv. For at fremme det er-hvervsmæssige potentiale i udvikling af digitale værktøjer til levering af fx sundheds-ydelser og af IKT-baserede hjælpemidler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser ien regionAfprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medi-er – fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale
13. Samarbejde om OPS og OPIRegeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret2010. De regionale vækstfora vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningen afrelevante dele af strategien. Vækstforum Sjælland og Region Sjælland vil medvirke tilat fremme offentlig privat innovation og samarbejdsprojekter, bl.a. i relation til nyesygehusbyggerier og realiseringen af Region Sjællands strategi for sundhedsinnovati-on.
14. SundhedsinnovationParterne er enige om, at de fremtidige demografiske udfordringer, der bl.a. fører tiløget plejebehov og færre arbejdsressourcer, udgør en udfordring. For at imødegå den-ne udfordring skal produktudvikling inden for sundhedsvæsnet fremmes. Udvikling afsundhedsinnovation er et projekt på Region Sjællands budget for 2010.I regi af VTU er der etableret to strategiske partnerskaber inden for sundheds- og vel-færdsinnovation ("Lev Vel" og "UNIK") i samarbejde med en række regioner. De to
107
partnerskaber skal bl.a. samarbejde om udvikling, afprøvning og opsamling af meto-der til nye innovationer inden for området.Region Sjælland deltager ligesom de øvrige regioner i de to strategiske partnerskaber.Herudover deltager Region Sjælland i flere andre nationale som regionale netværkmed fokus på Sundhedsinnovation. Således deltager Region Sjælland bl.a. i Det Nati-onale Netværk for Sundhedsinnovation samt i udvikling af et projekt under den kon-kurrence udsatte pulje med fokus på Offentlig Privat Innovation. I dette projekt skalsamtlige regioner deltage med et demonstrationsprojekt, hvor Region Sjælland bidra-ger med et projekt om systematisk håndtering af idéer til innovation i sygehussekto-ren.Region Sjælland har vedtaget en Strategi for sundhedsinnovation som bl.a. vil fremmeviden og kompetencer om innovation, offentlig-privat samarbejde og kommercialise-ring af idéer fra sundhedsvæsenet. Vækstforum har støttet strategiens realisering ogunderstøtter via en idéindkaldelse i september 2010 at understøtte kompetenceop-bygning og samarbejde mellem offentlige og private virksomheder på sundhedsområ-det.
108
IV. Branding og markedsføring af DanmarkUdlandets kendskab til Danmarks styrker og kompetencer er en væsentlig faktor i denglobale konkurrence om investeringer, markedsandele, internationale begivenheder, kva-lificeret arbejdskraft og turister. Derfor igangsatte regeringen i 2007 en offensiv globalmarkedsføring af Danmark med henblik på at skabe et klart og positivt billede af Dan-mark i udlandet, så Danmark også fremover står stærkt i den globale konkurrence.Udlandet har ikke et særlig klart billede af Danmark som turistmål, og samtidig er tu-rismeerhvervet i international konkurrence om at tiltrække turister. Turismeerhvervethar en udfordring i forhold til at øge væksten i dansk turisme. Det danske turisterhvervhar en lavere værditilvækst end det øvrige erhvervsliv, størstedelen af de udenlandsketurister har et relativt lavt døgnforbrug, og set over en længere årrække er andelen afudenlandske turister i Danmark faldet. Der er derfor brug for en målrettet og koordineretmarkedsføring af Danmark og det danske turismeprodukt, som kan øge kendskabet tilDanmark som turistmål. Derudover er der behov for en kontinuerlig nytænkning og ud-vikling af det danske turismeprodukt. Dette kan være med til at sikre udvikling, vækst ogbeskæftigelse i hele Danmark. For at øge værditilvæksten i dansk turisme har VisitDen-mark i dialog med aktørerne i dansk turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk tu-rismeVores Rejsefrem mod år 2015.Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Turismeerhvervet udgør ikke så stor en del af andel af den samlede beskæftigelse somlandet som helhed (4,0 pct. mod et landsgennemsnit på 4,6 pct.). Beskæftigelsen dækkerdog over relativt store regionale udsving. Ved at prioritere enkelte områder vil Vækstfo-rum Sjælland skabe unikke oplevelser i Region Sjælland, således at der skabes merværdipå turismeområdet. De enkelte områder vil blive knyttet tæt til de øvrige styrkepositioneri regionen. Vækstforum har desuden fokus på at fremme internationale investeringer iregionens erhvervsliv.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunderogså i de enkelte regioner.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
109
15. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen af dan-ske styrkepositioner.Parterne vil inden udgangen af 2010 drøfte, hvordan bl.a. turismeelementerne i en nypolitisk aftale om ”Offensiv Global Markedsføring af Danmark” for 2011-2012 sikresregional forankring.Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
16. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som tu-ristmålMed lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organisering afturismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsindsatser ogudviklingsaktiviteter inden for turisme•Parterne er enige om, at VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordina-tionen af den internationale markedsføring.•Parterne er enige om, at de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående ko-ordination af dette.•Parterne vil bidrage aktivt til at styrke den tværgående koordination af den statsli-ge, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Dels via koordination og in-formationsdeling med VisitDenmark og dels via regionernes og Danske Regionersdeltagelse i den tværgående koordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsmi-nisteriet nedsætter efter vedtagelsen af lov om VisitDenmark.•Parterne er enige om, at koordinationen og videndelingen omkring den internatio-nale markedsføring og udviklingsaktiviteterne i vidt omfang vil ske via samar-bejdsaftalerne mellem VisitDenmark og de regionale turismeudviklingsselskabersamt via erhvervspartnerskaberne, men at der også kan indgås aftaler derudover.•VisitDenmark vil sikre en øget videndeling ved at offentliggøre de planlagte inter-nationale markedsføringsindsatser og de regionale udviklingsindsatser på Visit-Denmarks hjemmeside.•Region Sjælland er særligt opmærksom på sine forpligtelser i tilknytning til degrænseoverskridende samarbejder om turismeudvikling både i Øresundsregionenog i det dansk-tyske samarbejde•Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne
110
•
Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model forerhvervspartnerskaberne inden for turisme, hvor produkt- og oplevelsesudviklingindgår som en integreret del. Arbejdet vil blive håndteret i regi af den tværgåendekoordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter med lov omVisitDenmark.
Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turisme•Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, som kan øge væksten i dansk tu-risme.•Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre interesserede til dialog.
17. Tiltrækning af udenlandske investeringerInvest in Denmark (IDK) under Udenrigsministeriet har samarbejdsaftaler med firedanske regioner om tiltrækning af udenlandske investeringer. I 2010 skal der aftalesen forlængelse af samarbejdet med Vækstforum Sjælland. Vækstforum Sjælland serpositivt på samarbejdet. Den nuværende kontrakt, der blandt andet bidrager til at til-trække udenlandske virksomheder og investorer til regionen, har fokus på vækstfo-rums strategiske prioriteringer, herunder cleantech og farma/medico. Vækstforumhar ligeledes en samarbejdskontrakt med Copenhagen Capacity. I tillæg til den direk-te investeringsfremmeindsats har dette samarbejde også fokus på at udvikle regio-nens styrkepositioner, herunder de lokale forudsætninger for at tiltrække udenland-ske investeringer.
111
V. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Det er ikke en unik danskudfordring, men en udfordring de fleste af verdens lande står overfor. Klima- og miljøud-fordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale.Danmarks styrkepositioner på miljø- og energiområdet kan søges udnyttet og udviklet isamarbejde mellem staten, cleantech-virksomhederne og det øvrige erhvervsliv samtforskningsinstitutionerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur-, og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Denneindsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af etableringen af et mindre antal stor-skala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK, en målrettet indsats gennem Fornyelses-fonden og med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grønenergi. Danske ø-samfund kan desuden være velegnede til demonstration af nye teknolo-gier i stor/fuld skala, idet de er afgrænsede både geografisk og befolkningsmæssigt. Så-ledes er der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling, demonstration og mar-kedsføring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre Danmark til et grønt vækst-laboratorium og understøtte en fortsat vækst i den danske eksport af klima-, energi- ogmiljøløsninger. Samtidig kan indsatsen komme alle dele af Danmark til gavn.Disse indsatser har også stor betydning for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikter ogyderområder og bidrager dermed til at sikre et Danmark i balance. Grøn Vækst 2.0 bi-drager til at forbedre vækstvilkår og beskæftigelsen for de ca. 140.000 ansatte i landbru-get og i fødevareerhvervet. Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012 kander bl.a. søges om medfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter, som kanbidrage til en hurtig omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.Også på andre områder er der sat målrettet ind. Med aftalen om Forårspakken 2.0 vide-reføres det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner. Endvidere er der afsat mid-ler til medfinansiering af kommunale færgeinvesteringer samt en pulje til at understøttekommunernes indsats for at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Med finansie-ringsreformen fra 2007 er der i højere grad taget hensyn til vanskeligt stillede kommuneri det generelle tilskuds- og udligningssystem.Med Danmark i balance har regeringen taget en række yderligere initiativer til at forbedrevilkårene for at bo i landdistrikterne. Regeringen vil med en mere differentieret planlovgive kommuner i yderområder bedre muligheder for at udvikle erhvervslivet og bosæt-ningsmulighederne, give mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker i flere byerog for dispensation til butikker uden for bymidten samt skabe bedre muligheder for ser-viceerhverv i yderområderne.De regionale vækstfora har også en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder.Det betyder bl.a., at mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skalanvendes til gavn for yderområderne under ét. Danmark modtager i alt ca. 500 mio. kr.årligt i strukturfondsmidler. Og med Grøn Vækst-aftalen om landdistriktsprogrammet for
112
årene 2010-2013 udgør den samlede offentlige støtte til landdistrikterne i denne periodegodt 1,5 mia. kr. pr. år. Som led i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-grammet kan de lokale aktionsgrupper – LAG’erne – prioritere og indstille projekter indenfor udvikling af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne for ca. 140 mio.kr. om året frem til 2013. Vækstforaene og LAG'erne sikrer fortsat koordination.Vækstforum Sjælland vil med sin kommende erhvervsudviklingsstrategi for perioden2011-2014 fortsætte med at støtte udviklingen af nye grønne energiteknologier og aktivi-teter, som bidrager til at reducere energiforbrug og miljøbelastning, herunder udviklingaf nye teknologier til fremstilling af brændstoffer. Det er målsætningen, at regionens er-hvervsliv i 2014 skal være mere specialiseret i erhverv med høj værdiskabelse som ek-sempelvis cleantech. Herudover er det vækstforums mål, at regionens erhvervsliv skalopfylde de nationale klimamålsætninger med mindst 20 pct. reduktion af CO2-udslip i2020. Vækstforum ønsker, at der udarbejdes et energiregnskab for regionen.Vækstforum Sjælland vil med sin flagskibssatsning på cleantech, energi og miljø bidragetil at Region Sjælland bliver foregangsregion for demonstration og afprøvning af nye ener-giteknologier og -systemer inden for fx biomasse, vind og brintenergi.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstilling••Regionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i2020 skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mestenergieffektive lande.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal kommeyderområderne under ét til gavn. Vækstforum Sjælland skal som minimumanvende 42 pct. af deres strukturfondsmidler i perioden 2007-2013, så dekommer yderområderne til gavn.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
18. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig forny-else)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.For så vidt angår udbud af puljemidler, hvori der forudsættes regional medfinansie-ring, vil parterne drøfte tilrettelæggelsen af ansøgningsprocesser under fonden, sombedst muligt sikrer koordination med vækstforum.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger, som fonden modtager.
113
19. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. De regionale vækstfora vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas. De regionale vækstfora vil understøtte indsatsen.Vækstforum har indgået flere samarbejdskontrakter med stærke institutioner bl.a.med Risø DTU, som besidder særlige kompetencer og teknologisk indsigt i test ogforskning på energiområdetEn anden af vækstforums kontrakter er med Copenhagen Capacity, som også driverdet store klyngeprojekt, Copenhagen Cleantech Cluster. Vækstforum forventer på denbaggrund, at samarbejdet resulterer i, at flere cleantech-virksomheder lokaliserer sig iregionen, og dermed at regionens erhvervsstruktur bliver endnu bedre gearet til atarbejde med grønne og energirigtige løsninger.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020. Lavenergibyg-geri og -renoveringer forudsætter forståelse for byggeprocessen som helhed og påtværs af faggrænser. Kompetenceudfordringen rækker endvidere ud over byggerietsfaggrænser. Viden om energieffektivitet kan udbredes blandt indkøbere i offentligemyndigheder og private virksomheder.For at udnytte mulighederne vil de regionale vækstfora tage initiativ til at igangsætteprojekter, der via samarbejde mellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesin-stitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer sikrer, at regionens aktører ibyggeriet får et kendskab til lavenergibyggeri og energirigtig renovering. De regionalevækstfora vil endvidere tage initiativ til at igangsætte projekter, der via samarbejdemellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder ogerhvervsorganisationer udvikles efteruddannelsestilbud til indkøbere med henblik påat øge viden om grønne indkøb. For at understøtte denne indsats vil regeringen lø-bende drøfte erfaringer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering med relevanteoffentlige bygherrer. Region Sjælland har netop taget initiativ til at samle alle relevan-te aktører på området med henblik på at igangsætte udviklingsprojekter i forhold tilhvilke nye kompetencer ”Strategi for energireduktion i nybyggeri og renovering” med-fører, og hvilke uddannelsesmæssige ændringer det kræver på såvel grunduddannel-ser, som på efter- og videreuddannelsesområdet.
20. Udrulningsplan for biogasRegeringen har i det forløbne år taget en række initiativer, der skal sikre en langtstørre anvendelse af biogas i energiforsyningen, der kan skabe lokal vækst og beskæf-tigelse i landområderne og bidrager til omstillingen til vedvarende energi i Danmark.
114
Regeringen har således afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til at støtte etableringenaf nye biogasanlæg, udarbejde en koordinationsplan, forbedrede indtjeningsmulighe-der, etableret et rejsehold der kan bistå med den lokale planlægning samt en ændretplanlov, der sikrer, at kommunerne inddrager biogas-produktion i deres planlægning.Parterne er enige om, at vækstforum inviteres til at drøfte synergier i forhold tilvækstforaenes vækstrettede indsatser inden for biogas.
21. FødevarerRegionerne i Danmark har i dag en række strategier for fødevareområdet, der under-støtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjort vækstforaenes fø-devareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for den fødevareudvik-ling.Vækstforum Sjælland prioriterer fødevarer i sin kommende fireårige strategi, og viligangsætte en samlet regional fødevaresatsning. Det vil herunder være relevant at ud-vikle og afprøve samspilsmuligheder på tværs af aktører, og styrke de regionale føde-varepotentialer gennem synergi med bl.a. Landdistriktsprogrammet, GUDP-midlerneog Fiskeriudviklingsprogrammet. Region Sjælland og Fødevareministeriet er i den for-bindelse i dialog om mulighederne for at iværksætte et fælles udviklingsinitiativ.Desuden vil fødevaresatsningen udnytte mulighederne for samspil med det kommen-de nationale MadExperimentarium – MadX. Mad-X skal højne den generelle madkul-tur i Danmark gennem øget samarbejde på tværs af leddene i fødevarekæden, styrke-de uddannelsesmuligheder for de madprofessionelle, et innovativt fødevareerhverv oget øget fokus på maddannelse.
115
VI. Det grænseoverskridende samarbejdeAlle regionerne samt Bornholms Regionskommune deltager i EU-finansierede grænse-overskridende programmer. Samarbejdet om grænseoverskridende aktiviteter finder så-ledes i mange tilfælde sted inden for de beslutningsstrukturer, som er tilknyttet disseprogrammer.Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregi-oner. Og regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er ide enkelte grænseoverskridende samarbejder.Parterne er enige om at der kan arbejdes med følgende initiativer:
22. Østersøstrategiske indsatser i de regionale udviklingsplanerFra nationalt hold udarbejdes et forslag til udmøntningen af Østersøstrategien i ad-ministrationen af de to nationale strukturfondsprogrammer. Vækstfora inddrages iudmøntningen via programmernes normale beslutningsstrukturer.Ved udarbejdelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier i 2010 sikrer vækstfo-ra, at det overvejes:••I hvilket omfang strategierne kan indeholde elementer, som bidrager til opfyldelseaf prioriteterne under Østersøstrategien, ogHvorvidt de regionale udvælgelseskriterier i strukturfondsadministrationen skalændres, så projekter, der støtter op om Østersøstrategien, vægtes højere end an-dre projekter.
Region Sjælland har særligt fokus på grænseoverskridende aktiviteter med naboregi-onerne og vil arbejde aktivt med Østersøstrategien. Strategien indgår som et væsent-ligt grundlag for Region Sjællands internationale handlingsplan. I Vækstforum Sjæl-lands erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 fremhæves det, at Region Sjælland skalindgå aktivt i EU’s Østersøstrategi og være med til at tegne en ny makroregion iØstersøområdet. Endelig har regionen sammen med kommunerne en klimastrategi,der bidrager til Østersøstrategien. Derudover er regionale parter med i flere projektersom bidrager til at realisere Østersøstrategien, herunder Eco-Region, hvor der udvik-les en ny indsats for bæredygtig udvikling og Bioenergy Promotion, der udvikler, regi-onale strategier for bioenergi.
116
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling23. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står over for en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-2013 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regiona-le vækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøj samtstyrke videndeling og læring.
117
Regeringen og Vækstforum Hovedstaden23. september 2010
118
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssige potentiale både i nyegrønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfundet.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt "Danmark i balance i en global ver-den", som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.Vækstforum Hovedstaden vurderer, at regionens vækstmuligheder er tæt knyttet til ud-viklingen af hovedstadsregionen som en international konkurrencedygtig metropolregion,hvor det er attraktivt at bo, arbejde, studere og drive virksomhed, og at en positiv udvik-ling i regionen kan komme hele landet til gavn. Vækstforum konstaterer i forlængelseheraf, at hovedstadsregionen på en række centrale parametre, fx værditilvækst og pro-duktivitet, halter efter andre nordeuropæiske metropoler. Dette på trods af at hoved-stadsregionen i internationale undersøgelser ofte fremhæves som blandt de bedste me-tropoler i Nordeuropa at bo, være turist og opstarte virksomhed i. Endelig vurderervækstforum, at for hovedstadsregionen, med en beliggenhed i udkanten af det europæi-ske kontinent, er det ekstra vigtigt, at der er gode trafikforbindelser til og fra regionen – iform af adgang til internationale flyruter og opkobling på det europæiske høj-hastighedstognet.Vækstforum Hovedstaden ønsker derfor i deres kommende erhvervsudviklingsstrategisærligt fokus på uddannelse på alle niveauer fra folkeskole til ph.d., at styrke rammernefor innovation og at styrke Hovedstadens attraktionsværdi. Strategien skal ses i lyset af,at åbningen af Øresundsbroen for ti år siden har givet mulighed for øget kritisk masse ikonkurrencen med andre regioner og har fx positioneret hovedstadsområdet som et regi-onalt knudepunkt i Østersøområde, samt at etableringen af den kommende Femern-forbindelsen vil give nye muligheder for kritisk masse.Regeringen og Vækstforum Hovedstaden har på den baggrund indgået en ny partner-skabsaftale om vækst og erhvervsudvikling. Med aftalen er parterne enige om en rækkemål for de kommende års indsats og har fastlagt initiativer med henblik på at realiseremålene. Parterne er enige om en indsats inden for følgende områder:1. Uddannelse og arbejdskraftudbud
119
2.3.4.5.6.7.
Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningBranding og markedsføring af DanmarkGrøn vækstDet grænseoverskridende samarbejdeEvaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling
Parterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på følgende 3 initiativer:I. Styrket samarbejde om uddannelse – fra ungdomsuddannelserne til Ph.d.-niveauRegeringen og Vækstforum Hovedstaden vil arbejde sammen om at højne uddannel-sesniveauet ved at:••••••Sætte fokus på bekæmpelse af frafald på ungdomsuddannelserne, fx ved at identi-ficere best practise på uddannelsesinstitutioner og styrke videndelingenØge antallet af praktikpladserGøre en indsats for at styrke overgange og sammenhænge i uddannelsessystemetVækstforum efter dialog med regeringen igangsætter udviklingsprojekter på er-hvervsskoleområdet om nye undervisningsmetoder, som bedre matcher de ungesforskellige forudsætningerStyrke samarbejdet om at få flere ph.d.’er ud i erhvervslivet. Det kræver et tætsamarbejde med erhvervslivetVækstforum Hovedstaden vil derudover i efteråret 2010 nedsætte en tænketank,der skal udvikle nye, konkrete initiativer på uddannelsesområdet. Regeringen vil irelevant omfang aktivt deltage i tænketankens arbejde, og regionens uddannelses-institutioner vil blive inviteret til at indgå aktivt i dette.
II. En attraktiv og innovativ metropolRegeringen og Vækstforum Hovedstaden vil arbejde sammen om at styrke hoved-stadsregionen som en attraktiv og innovativ metropol ved:•Løbende at drøfte samspillet mellem relevante nationale og regionale indsatser forforskning og innovation, herunder særligt indsatser, der kan føre til øget produkti-on og deling af viden mellem universiteter, hospitaler og erhvervsliv, kommerciali-sering af forskningsresultater, samt rammer for den sundhedsvidenskabeligeforskning på regionens hospitaler og universiteterAt drøfte dækningen af behovet for internationale skolepladser, herunder i regi afde eksisterende drøftelser mellem Undervisningsministeriet, Dansk Industri, deinternationale skoler og Danmarks Privatskoleforening. Vækstforum vil indgå idette arbejde, og relevante kommuner vil ligeledes blive inviteret til at deltage.At videreføre et fokus på at tiltrække talent, herunder fortsætte dialogen om boli-ger til forskere og internationale studerende. Vækstforum vil i samarbejde medbl.a. Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Ca-pacity tiltrække og fastholde udenlandske forskere og videnarbejdere – konkret iform af bl.a. velkomstpakker for forskere og organisations- og finansieringsmodel-ler for etablering af attraktive forsker- studenterboligerAt arbejde for en fortsat udvikling af Øresundsregionen i forlængelse af den fællesregeringserklæring fra 15. juni 2010 og Øresundskomiteens ny strategi – ØRUS
•
•
•
120
••
(Øresundsregional Udviklingsstrategi) – herunder drøfte behovet for videreudvik-ling af triple-helix-samarbejdet mellem erhvervsliv, universiteter og offentlige myn-digheder i Øresundsregionen – bl.a. for at udnytte synergieffekterne ved denkommende ESS-facilitet (European Spallation Source)At bidrage til en velfungerende transportinfrastruktur i Øresundsregionen, herun-der at Københavns Lufthavn fortsat skal være et internationalt knudepunkt forflytrafikken i hele Norden og ØstersøregionenAt styrke den internationale markedsføring af Danmark og hovedstadsregionenmed henblik på at tiltrække værdiskabende turister, kongresser og internationalevirksomheder og dermed øge de internationale markedsandele
III. En vækststrategi for Femern Bælt – vejen til en international storbyregionØresundsbroen og den kommende Femern Bælt-forbindelse binder hovedstadsregio-nen sammen med Sydsverige, Sjælland og Nordtyskland. Det øger den kritiske masseinden for forskning, erhverv og arbejdsmarked og skaber grundlaget for én sammen-hængende og international storbyregion.Regeringen og Vækstforum Hovedstaden vil i samarbejde med Vækstforum for RegionSjælland udarbejde en strategi for udnyttelse af vækstpotentialet i forbindelse medden kommende Femern Bælt-forbindelse.Strategien vil blandt andet fokusere på:•••Nye vækstmuligheder på tværs af regionerne inden for eksempelvis logistik og ved-varende energiUdviklingen af et sammenhængende arbejdsmarked, herunder et tværnationaltarbejdsmarkedsnetværkEt styrket samarbejde om forskning og innovation
Geografisk kan strategien fx tage afsæt i det eksisterende STRING-samarbejde mellemRegion Skåne, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Slesvig-Holsten og Hamborg.Indsatsen supplerer det konsultationsorgan, der i henhold til den dansk-tyske aftaleom etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt skal nedsættes.Parterne vil desuden løbende indgå i dialog om trafikal infrastruktur. Det vil blandtandet ske i forbindelse med den analyse af den langsigtede indretning af bane- ogvejkapaciteten i hovedstadsområdet, som regeringen har igangsat.Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringenog Vækstforum Hovedstaden er enige om løbende at følge implementeringen af part-nerskabsaftalen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
121
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden, hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sig mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Der er pres på arbejdsstyrken i hovedstadsregionen, hvor det samlede udbud er stagne-rende, og hvor ”fuld beskæftigelse” således er afgørende. På sigt forudser vækstforummangel på faglært arbejdskraft. Det er derfor en særlig opgave at opkvalificere og skabenye job til ufaglærte i takt med, at deres traditionelle jobbase bliver mindre.Vækstforum vurderer, at der er behov for styrkede kompetencer i hovedstaden, herundersom følge af frafald på uddannelserne, at studerende kommer sent ud på arbejdsmarke-det, utilstrækkelig udnyttelse af indvandreres kvalifikationer og vanskeligheder ved attiltrække højtuddannede nøglemedarbejdere, studerende og forskere fra andre lande. Deter vækstforums vurdering, at den aktuelle økonomiske krise og stigning i ledigheden kunmidlertidigt ventes at sløre manglen på kompetencer.Vækstforum Hovedstaden har fokus på, at det generelle uddannelsesniveau skal hæves idet ordinære uddannelsessystem – fra ungdomsuddannelser til ph.d.-niveau. Det erVækstforum Hovedstadens mål, at mindst 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 tager envideregående uddannelse. Hovedstadsregionen skal have en kompetent arbejdsstyrke.Regionen skal kunne tiltrække og fastholde talent af internationalt format.Regionen ønsker flere nye virksomheder, der skaber job, vækst og innovation. Vækstfo-rum ønsker, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad skal bidrage til at udklække fle-re potentielle iværksættere.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nå den na-tionale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ung-domsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bidragetil at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ungdomsårgang i2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdsudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at det samlede dan-ske arbejdsudbud i 2020 er blandt de 10 højeste i verden.
122
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at målrette indsatsen mod initiativer påfølgende områder:
1.
Fleksibilitet i uddannelserne
Parterne er enige om, at udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kanhave fokus på fleksibilitet for den enkelte i uddannelserne. Det gælder fx den enkeltesmuligheder for at få anerkendt sine realkompetencer, bygge videre på sine uddannel-ser samt at undervisningen tilrettelægges i en form, så den er let tilgængelig, interes-sant og passer til brugerens behov. Konkrete projekter kan fx omhandle muligheder-ne for, at efter- og videreuddannelse kan passes ind i forhold til arbejde, og at det ermuligt at uddanne sig, uanset hvor i landet man bor.Parterne er enige om særligt at målrette indsatsen mod:−At udvikle og udbrede mere fleksible undervisningsformer
Uddannelse skal være tilgængelig og tilrettelagt på en måde, så det er muligt og at-traktivt at tage uddannelse samt at efter- og videreuddanne sig. Parterne er derforenige om at støtte udviklingsprojekter, der kan være med til at udvikle og udbredemere fleksible undervisningsformer, der kan realiseres inden for de eksisterende øko-nomiske rammer.−At skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser
Der skal være gode muligheder for at tage skridtet fra én uddannelse til en anden.Det gælder både, når man skal videre til et nyt trin i uddannelsessystemet, og nårman har behov for at vælge om. Parterne vil fortsat arbejde for sammenhæng mellemuddannelserne og fleksibilitet for den enkelte i overgangene mellem uddannelserne.Parterne er enige om at have fokus på vejledningsprojekter, der kan bidrage til lettereovergange mellem uddannelser.
2.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet.Danmark skal kunne konkurrere på viden, faglig dygtighed og talent og på evnen tilat udvikle nyt. Det forudsætter viden om, hvilke nye kompetencer og uddannelsesbe-hov, der efterspørges, og hvordan uddannelserne imødekommer denne efterspørgsel.Parterne vil særligt samarbejde om:−Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv
Parterne er enige om at have fokus på udviklingsprojekter, der har til hensigt at un-derstøtte, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne fremmer udviklingen af
123
kompetencer, der bidrager til vækst og regional udvikling af erhverv og professioner.Det skal så vidt muligt ske i samarbejder mellem blandt andre professionshøjskoler,erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler, universiteter samt ikke mindst Region Hoved-stadens erhvervsliv.−Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortuddan-nede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder.
Parterne vil samarbejde om at fremme kvalitet og effekt af VEU-indsatsen ved at af-dække kompetenceudviklingsbehov på det lokale arbejdsmarked. Samarbejdet vil re-gionalt ske i regi af VEU-centrene.−Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab
Parterne er enige om at arbejde for at fremme tilgangen til fag og uddannelser indenfor naturvidenskab, teknik og sundhed og at styrke elevernes kompetencer inden fordisse områder og vil på den baggrund støtte et udviklingsarbejde med tiltag, der fårflere til at vælge naturfag. Parterne er endvidere enige om, at der i samarbejde medNTS-centret med tilhørende lokale afdelinger i regionerne, iværksættes et antal lokaleog regionale projekter, som kan støtte talentudvikling inden for naturvidenskab.
3.
Bedre undervisnings- og læringsmiljø
Udgangspunktet for undervisningen bør være at give den enkelte elev eller studerendede bedste betingelser for læring. Derfor bør undervisningen og undervisningsmiljøetindrettes således, at det tager højde for den enkelte elev, både for den svage og denmed særlige talenter. Undervisnings- og læringsmiljøerne skal samtidig give den en-kelte lyst til at lære. Det kan fx ske ved, at miljøerne er inspirerende, skaber fælles-skaber og giver elever og studerende identitetsfølelse i forhold til deres skole og fag.Attraktive undervisnings- og læringsmiljøer bør være tilgængelige i hele landet.Parterne vil støtte op om dette ved særligt at:−Sikre flere praktikpladser
For at bidrage til at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, vil parterne fort-sat bidrage til at øge antallet af praktikpladser. Regeringen, Socialdemokraterne,Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre vedtog i 2009 tre praktikpladspakker, somskal bidrage til at vende udviklingen på praktikpladsområdet. Region Hovedstaden ogVækstforum Hovedstaden har allerede bidraget aktivt til at vende den negative udvik-ling. Således er der gennemført en praktikpladskampagne, hvor konsulenter telefo-nisk har kontaktet virksomheder for at skaffe unge en praktikplads. Der er planer omen opfølgende kampagne.−Bekæmpe frafald i uddannelserne
Parterne er enige om, at lokale og regionale udviklingsarbejder med fordel kan målret-tes mod tiltag, som bidrager til fastholdelse af elever i uddannelserne. Initiativer kanudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Parterne er enige om at under-søge best practice blandt uddannelsesinstitutioner, der er gode til at fastholde elever.
124
−
Styrke talentarbejdet
Hvert barn og ungt menneske bør kunne udnytte sine særlige styrker, så langt talen-tet rækker, og talent bør derfor udvikles og gødes hele vejen igennem det danske sko-lesystem. Herunder skal regeringens talentarbejdsgruppe evaluere den hidtidige ind-sats på talentområdet og komme med forslag til en strategi for talentudviklingen iuddannelsessystemet. Parterne er i den forbindelse enige om at samarbejde om at føl-ge op på talentarbejdsgruppens arbejde.−Skabe bedre læring gennem målrettet pædagogisk anvendelse af it i undervis-ningen
Parterne vil udarbejde udviklingsprojekter, der kan understøtte en øget målretning afanvendelsen af pædagogisk it i undervisningen og læring.Parterne er enige om at have fokus på brugen af it og andre medier i undervisningen.−Undersøge mulighed for udvikling af en web-portal til videndeling om udviklings-projekter på uddannelsesområdet
Parterne vil undersøge mulighederne og behovet for, samt opbakning til, at etablereen landsdækkende web-portal til videndeling om udviklingsprojekter på uddannel-sesområdet. Herunder undersøges, om dette hensigtsmæssigt kan ske ved en videre-udvikling af den videndelingsportal, der er etableret i regi af Region Syddanmark,hvor viden og erfaring fra forsøgs- og udviklingsarbejdet på undervisningsområdetsamles.−To-sprogede og bogligt svage elever
Parterne er enige om at have fokus på initiativer, der skal sikre et fagligt løft for to-sprogede unge og bogligt svage elever. Det vil bl.a. være initiativer, som skal sikre, atelever, som ikke er klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse, får de rette tilbudom opkvalificering, fx i samspil med produktionsskolerne.
4.
Tiltrækning af Talent
Parterne er enige om, at der fortsat er behov for at tiltrække, fastholde og integrerehøjtuddannet udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Parterne ønsker at videreføre etfokus på at tiltrække talent: forskere, forskerstuderende, studerende og nøglemedar-bejdere, jf. partnerskabsaftalen for 2009.Tiltrækning, rekruttering, settlement og fastholdelse af udenlandske forskere og viden-sarbejdere i regionenVækstforum vil etablere et partnerskab med fokus på København som internationalforsker-, studenter- og expatby. Partnerskabet skal lægge en strategi, der fx omfattervelkomstpakker for forskere og organisations- og finansieringsmodeller for etableringaf attraktive forsker- studenterboliger. Partnerskabet kan bygge videre på nogle af detiltag, som er under udvikling i samarbejdet mellem Københavns Universitet, Dan-marks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden:
125
Opførelse af attraktive boliger/kollegier til forskere og studerendeVidereførelse af den igangværende dialog mellem Københavns Universitet, DanmarksTekniske Universitet, Region Hovedstaden og Universitets- og Bygningsstyrelsen omorganisations- og finansieringsmodeller for etablering af attraktive boliger for forskereog studerende.Internationale skoletilbud for børn og ungeEn væsentlig parameter for tiltrækning af højtkvalificerede udlændinge er gode mu-ligheder for deres børns adgang til internationale uddannelser på grundskoler ogungdomsuddannelser.Parterne vil på den baggrund drøfte dækningen af behovet for internationale skole-pladser, herunder i regi af de eksisterende drøftelser mellem Undervisningsministeri-et, Dansk Industri, de internationale skoler og Danmarks Privatskoleforening. Vækst-forum vil indgå i dette arbejde, og relevante kommuner vil ligeledes blive inviteret tilat deltage.Dette – samt det generelle løft af uddannelsessystemet og den målretning mod efter-spurgte kompetencer i erhvervslivet, som følger af aftalens øvrige indsatsområder – vilbidrage til at fastholde den internationale arbejdskraft og højne de kvalifikationer,der er afgørende for regionens placering i storbykonkurrencen.
126
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. Den danskeetableringsrate er blandt OECD’s højeste, og en meget stor del af de nye virksomhederligger i Hovedstaden (37,5 pct.). Iværksætterne skaber omkring 86.000 job om året. Dettesvarer til, at knap en tredjedel af alle nye job i private virksomheder skabes i virksomhe-der, der er under to år gamle.Vækstforum Hovedstaden vurderer, at der i regionen er et stort behov for større værdi-skabelse i produktionen og flere job. Men hovedstadens nystartede virksomheder har oftesvært ved at konsolidere sig og bevæge sig fra enkeltmandsforetagender, der overlever etpar år, til at ansætte flere medarbejdere og sikre fortsat vækst. Ca. 40 pct. af hovedsta-dens firmaer lever fortsat efter de første seks år, og andelen af eksportiværksættere erfaldet fra mere end 8 pct. i 2003 til 6,6 pct. i 2006. Den økonomiske afmatning har redu-ceret iværksætteraktiviteten - antallet af nye virksomheder har været faldende igennem2008 og var medio 2009 på det laveste niveau siden 1994. Dette indikerer et større faldend i sammenlignelige lande og er lavere end eksempelvis Helsinki og Stockholm. Dertilkommer, at overlevelsesraten i hovedstadsregionen generelt ligger lavere end i resten aflandet.Undersøgelser viser, at brugen af ekstern rådgivning har en positiv effekt på små og mel-lemstore virksomheders vækstrater. Vækstforum Hovedstaden vurderer, at effektiv råd-givning af iværksættere måske er den vigtigste opgave i forhold til at styrke rammerne foriværksætteri i Hovedstaden. Iværksætterrådgivning tilbydes i Væksthus Hovedstadsregi-onen, forskerparkerne og studentervæksthusene, kommunernes erhvervsafdelinger samtved en række private aktører.Regeringen har taget en række initiativer, der skal give nye virksomheder bedre lånemu-ligheder og styrke deres adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspakken fra oktober2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investeringer i erhvervs-byggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammen for vækstkauti-on med 1,5 mia. kr. indtil udgangen af 2010. Regeringen viderefører Erhvervspakken i2011, herunder styrkelsen af vækstkautionsordningen i 2011 samt en styrkelse af ord-ningen kom-i-gang-lån med 100 mio.kr. i 2010 og 2011.Vækstforum Hovedstaden har sat sig som mål at ville styrke iværksætterkulturen væ-sentligt, at der skal være flere iværksættere med solid vækst og overlevelsesraten skalforbedres blandt iværksættere.Vækstforum Hovedstaden arbejder løbende sammen med kommuner, ministerier og pri-vate aktører om at skabe en bred vifte af tilbud, der støtter op om iværksætteri. Bl.a. skalvækstforum-støttede projekterSpin-offogNext Generationmedvirke til, at henholdsvisflere ansatte starter egen virksomhed, og flere studerende får lyst til at blive iværksætte-re.Hovedstadens vækstmiljøer og forskerparker leverer målrettet rådgivning og stiller inku-bator miljøer til rådighed for videntunge iværksættere med særlig tilknytning til forsker-miljøerne.
127
Vækstforums og Videnskabsministeriets fælles ønske om at styrke de bioteknologiskekompetencer har resulteret i etableringen af Copenhagen Bio Science Park (COBIS), derbl.a. kan tilbyde en lokalitet for laboratorier for inkubatorer. COBIS’ udbygning er knyt-tet til, hvor stor en andel af bygningen der er udlejet, og hvis den nuværende succes fort-sætter, så skal man allerede i 2010 begynde at se på mulighederne for at igangsætte an-den etape af byggeriet.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederRegionen skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
5.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er væksthuseneetableretsom knudepunkter i etsammenhængen-de rådgivningssystem, hvor væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende væksthusene som regional indgang til statslige initiati-ver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering., som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.Vækstforum Hovedstaden anvender blandt andet væksthuset som operatør for rele-vante regionale erhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvilkå-rene for nye og mindre vækstvirksomheder, og vækstfora vil i relevant omfang koordi-nere andre initiativer med væksthusene. På samme måde vil vækstforum også brugeandre kvalificerede og stærke operatører i hovedstadsregionen (forskerparker, univer-siteter m.m.).
128
6.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-rum Hovedstaden vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
7.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senereår er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i udviklingen af nye initiati-ver og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden for uddannelse i en-treprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk og effektiv indsatsfremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstfora og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fonden forEntreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammenhængmellem den nationale og regionale indsats. Og Fonden for Entreprenørskab ind-går allerede i partnerskabet omkring vækstforums fyrtårnsinitiativ Next Generati-on sammen med Københavns Universitet, DTU og CBS. Initiativet, der skal skabeflere højtuddannede iværksættere og entreprenører på universiteterne i hoved-stadsregionen, medfinansieres af Vækstforum Hovedstaden.
•
8.
Etnisk erhvervsfremme
Regeringen har sammen med Aalborg, København, Odense, Slagelse, Vejle og Århuskommuner samt Væksthus Midtjylland udviklet en model for en landsdækkende ind-sats for etnisk erhvervsfremme, hvor der skabes sammenhæng mellem lokale initiati-ver, regionale strategier og en fælles national indsats.Initiativet finansieres af Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogindtil videre desuden af ovennævnte kommuner samt region Midtjylland og RegionSjælland. De øvrige regioner er ligeledes inviteret til at deltage i projektet, ligesomkredsen af deltagende kommuner løbende udvides.Etnisk erhvervsfremme er rammen om et tæt samarbejde om:
129
••
En opgradering af den lokale, opsøgende indsats over for iværksættere og er-hvervsdrivende med anden etnisk baggrund. Denne indsats forankres i de delta-gende kommuner.En national understøttelse af den lokale indsats gennem fx systematisk videnop-bygning, uddannelse af vejlederne, netværk mellem aktørerne, opbygning af men-tornetværk, målrettet kommunikation til målgruppen og pressearbejde. Den nati-onale del forankres i Væksthus Midtjylland med en klar forpligtelse til at sikre, atvidenspredning når ud til kommunerne – og bliver til nytte for den primære mål-gruppe.
Parterne er enige om at bakke op om videreudviklingen af projektet, herunder inddra-gelsen af flere kommuner. Vækstforum Hovedstaden lægger vægt på at projektet haret fokus på iværksættere med lyst og potentiale for vækst, og at der sættes ambitiøsemål for antallet af nye iværksættere og vækstiværksættere fordelt på hver region.
9.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på virksomheders adgang til risikovilligkapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Vækstforum Hovedstaden udarbejdede i 2009 et analysegrundlag om virksomhederneadgang til kapital. Heri blev det konkluderet, at der fandtes række finansielle gabs forvirksomhederne i relation til microlån, mezzaninkapital, venturekapital og exitmulig-heder på kapitalmarkedet. Analysen blev stillet til rådighed for regeringen, og i for-bindelse med erhvervspakkens lancering konstaterede vækstforum, at denne tagerhånd om en række af problemstillingerne i forhold til risikovillig kapital.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i opfølgningen på erhvervspakken og regeringens drøftelser med pen-sionsinstitutterne.Regeringen og vækstforum vil i lyset af de finansielle og økonomiske forhold se på si-tuationen for risikovillig kapital i regionen.
10. Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomhederMed henblik på at styrke den regionale indsats for at tiltrække mere risikovillig kapi-tal til små vækstvirksomheder vil Vækstfonden tilbyde regionerne at bidrage til atkortlægge udfordringer i den enkelte region og evt. bidrage til en strategi for risikovil-lig kapital.Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er at sikre størst mulig privat delta-gelse og om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til privateforvaltere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løfte-stangseffekt i forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at den
130
konkrete anvendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan varie-re fra region til region.Erfaringerne viser, at initiativerne og instrumenterne har haft meget forskellig gen-nemslagskraft i de fem regioner. For enkelte af instrumenterne har gennemslagskraf-ten været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværende i andre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region. Vækstfonden vil samtidig tilbyde atmedvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføre gode erfa-ringer fra region til region.
131
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveauer der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabegode rammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på områ-det. Således investeres der betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i viden-formidlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksomhe-dernes innovation.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystemeffektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigts-mæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.Samtidig skal mulighederne for kommercialisering af de forskningsresultater, der skabespå hospitalet og universiteter i regionen udnyttes, bl.a. på biosundhedsområdet, hvor deter en udfordring for hovedstadsregionen at bevare sin styrkeposition.Den kliniske forskning er ligeledes under pres for at bevare sin styrkeposition. Landesom Brasilien, Rusland, Indien og Kina er hårde konkurrenter. Desuden faldt antallet afkliniske forsøg i Danmark i perioden 2007-2008 fra 336 til 268. Når dette kombineresmed et fald i de eksterne udgifter til klinisk forskning i Danmark fra 366 mio. kr i 2005til 256 mio. kr. i 2008, så står den kliniske forskning over for væsentlige udfordringer.Klyngerne i hovedstadsregionen har stor betydning for videndeling og innovation. Et afhovedstadsregionens vigtigste erhvervsmæssige aktiver er biotekklyngen, der består afmere end 100 videntunge virksomheder. Sammen med Sydsverige udgør hovedstadsregi-onen en af verdens stærkeste life science regioner. Biotekklyngen er en del af dette lifescience miljø.Biotekklyngen og de andre klynger i regionen står dog over for flere udfordringer. I eninternational kontekst, er klyngerne i hovedstadsregionen ikke særligt store.Det er Vækstforum Hovedstadens vurdering, at universiteter, øvrige videninstitutioner ogoffentlige myndigheder i hovedstadsregionen bør blive bedre til at videndele med er-hvervslivet og omvendt. Samarbejdet på tværs af Øresund og med globale forskningsmil-jøer kan også forbedres. Strategiske platforme mellem forskere, virksomheder og myn-digheder, kan bringe de forskellige parters resultater og viden i spil. Ligeledes er der medden kommende Femern-forbindelse givet et potentiale for samarbejde på forsknings- oginnovationsområdet.Vækstforum Hovedstadens har sat sig som mål, at ville etablere en ny funktion, der letterselve processen omkring gennemførsel af både forsknings- og virksomhedsinitierede kli-niske forsøg, herunder patientrekruttering og at samle og understøtte Øresundsregio-nens ressourcer inden for viden- og innovationsområdet gennem etablering af en stærkTriple-Helix organisation.
132
Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.Boks 3: Mål for innovation••Andelen af regionens virksomheder, der er innovative, skal øges, således at regio-nen bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvor virksomhe-derne er mest innovative.Regionens virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunder forskningog udvikling, skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
11. Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystemParterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt fi-nansierede innovationssystem. Der udarbejdes som led heri overblik over, hvilke ord-ninger og initiativer der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurderingaf, om der er behov for styrket koordination og samarbejde.Regeringen vil etablere en brugervenlig innovationsportal for at give virksomhedernenem adgang til alle relevante offentlige innovationstilbud. Derudover vil regeringenetablere et call-center i regi af de regionale væksthuse, hvor virksomheder kan fåhjælp med at finde frem til de initiativer i innovationssystemet, der matcher den en-kelte virksomheds behov. Vækstforum vil blive inddraget i dette arbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om at styrke rammerne for den virksomhedsrettede innovation.Regeringen har i august måned fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer, der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center, der skal vejlede virksomheder om offentlige innovationstilbud, og virksomhe-derne tilbydes et innovationstjek med henblik på at styrke det globale salg.Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum opfordres til atindgå i dialogen.I forlængelse af den åbne dialog vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem RTI og vækstfo-ra om forskning og innovation
RTI og Vækstforum Hovedstaden er enige om at fortsætte og udbygge det strategiskesamarbejde om forskning og innovation i de kommende år.
133
Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. omhandle:••••••Samarbejde om etablering af strategiske, sammenhængende platforme for forsk-ning og innovation (fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forsk-ningsråd (DSF)Samarbejde om at styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnet-værkSamarbejde om at fremme et innovativt samspil mellem den offentlige og privatesektor - herunder inden for sundheds- og velfærdsinnovationSamarbejde om at styrke danske virksomheders deltagelse i internationale FoU-og innovationsprogrammer, herunder deltagelse i programmer på de danske inno-vationscentre i udlandetSamarbejde om at styrke de mindre og mellemstore virksomheders innovations-kraftSamarbejde om analyser og effektmålinger af innovationsvirkemidler
Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbej-de skal foregå.
12. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende na-tionale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practise og op-stilling af business cases.IKT-baserede hjælpemidlerIKT, herunder digitale tjenester og hjælpemidler, gør det muligt for ældre i højere gradat vælge at blive i eget hjem og klare flest mulige opgaver selv. For at fremme det er-hvervsmæssige potentiale i udvikling af digitale værktøjer til levering af fx sundheds-ydelser og af IKT-baserede hjælpemidler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser ien regionAfprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medi-er – fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale
Region Hovedstaden har i samarbejde med vækstforum sat fokus på offentlig-privatsamspil om regionale og kommunale velfærdsløsninger. Det er sket ved at etablere enrække satsninger/centre i forbindelse med eksisterende miljøer. Indsatserne er:•LEV VEL samler – med udgangspunkt i hovedstadsregionen - parter i et stort kon-sortium omkring innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber. Måleter selvhjulpne ældre, der kan fastholde livsrum og funktionsevne så længe sommuligt.Center for SundhedsInnovation (CSI) igangsætter projekter om brugerdreven inno-vation på regionens 12 hospitaler og giver personalet kompetencer inden for bru-gerdreven innovation. Eksempelvis udvikler og tester Healthcare Innovation Labnye produkter, it-løsninger, services, organisations- og bygningsformer. I delpro-
•
134
••
jektet deltager blandt andet virksomheder, branche- og interesseorganisationer,hospitaler og universiteter.Medico Innovation skal fungere som katalysator for udviklingssamarbejder mellemMedico-industrien, sundhedsvæsnet og Danmarks Tekniske Universitet om udvik-ling af nye processer og produkter baseret på brugerdreven innovation.ICPH – Innovationcenter Copenhagen arbejder sammen med kommuner i hoved-stadsregionen om nytænkning af velfærdsydelser inden for børne-, skole- og æl-dreområdet. ICPH er et partnerskab mellem Væksthus Hovedstadsregionen og Co-penhagen Living Lab.
13. Samarbejde om OPS og OPIRegeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret2010. Vækstforum Hovedstaden vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningenaf relevante dele af strategien.
14. Anlæg i forskningsinfrastrukturen - ESSRegeringen har besluttet at deltage i etableringen af forskningsinfrastrukturen ESSsom medvært sammen med Sverige. Videnskabsministeren har i den sammenhængunderskrevet en fælleserklæring med sin svenske kollega, som fastslår, at ESS skaletableres i Øresundsregionen med Danmark og Sverige som værter. Som led i opbyg-ningen af ESS etableres et ESS Data Management Centre på den danske side af Øre-sund. Regeringen har i den forbindelse besluttet at etablere en forberedende ESS-organisation, der skal fremme etableringen af ESS i Øresundsregionen. Der er bl.a.nedsat en kontaktgruppe for erhverv og regionale aktører, som skal forberede hoved-stads- og øresundsregionens virksomheder og videninstitutioner på at deltage i denkommende opbygning af ESS og udnytte det potentiale, ESS-anlægget giver. Kontakt-gruppens drøftelser skal kunne skabe afsæt for konkrete initiativer. For eksempel erdet vigtigt, at regionen konkret er rustet til at kunne modtage og fastholde forskeretilknyttet ESS-anlægget, og at regionens arbejdsmarked får optimalt udbytte af tilrej-sende forskere og specialister. ESS-faciliteten kan have væsentlige synergimulighedertil sundhedsforskning.Forberedelsen af ESS er en fælles opgave for stat, regioner, universiteter og erhvervs-organisationer. Arbejdet forankres i den danske ESS-organisering, hvor der både børvære fokus på den mere tekniske opbygning af ESS og den bredere udvikling af et vi-dens- og innovationssystem inden for materialevidenskab.
135
IV. Branding og markedsføring af DanmarkUdlandets kendskab til Danmarks styrker og kompetencer er en væsentlig faktor i denglobale konkurrence om investeringer, markedsandele, internationale begivenheder, kva-lificeret arbejdskraft og turister. Derfor igangsatte regeringen i 2007 en offensiv globalmarkedsføring af Danmark med henblik på at skabe et klart og positivt billede af Dan-mark i udlandet, så Danmark også fremover står stærkt i den globale konkurrence.Udlandet har ikke et særlig klart billede af Danmark som turistmål, og samtidig er tu-rismeerhvervet i international konkurrence om at tiltrække turister. Turismeerhvervethar en udfordring i forhold til at øge væksten i dansk turisme. Det danske turisterhvervhar en lavere værditilvækst end det øvrige erhvervsliv, størstedelen af de udenlandsketurister har et relativt lavt døgnforbrug, og set over en længere årrække er andelen afudenlandske turister i Danmark faldet. Der er derfor brug for en målrettet og koordineretmarkedsføring af Danmark og det danske turismeprodukt, som kan øge kendskabet tilDanmark som turistmål. Derudover er der behov for en kontinuerlig nytænkning og ud-vikling af det danske turismeprodukt. Dette kan være med til at sikre udvikling, vækst ogbeskæftigelse i hele Danmark. For at øge værditilvæksten i dansk turisme har VisitDen-mark i dialog med aktørerne i dansk turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk tu-rismeVores Rejsefrem mod år 2015.Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Hovedstadsregionen har haft pæne vækstrater inden for turismeområdet de senere år.Samlet set er den internationale turisme i gennemsnit vokset med 2,1 pct. årligt de sidstefem år. Vækstraterne står imidlertid ikke mål med væksten i turismen internationalt.Den internationale turisme i Europas storbyer er som helhed er vokset med 6 pct. Vedikke at holde trit med den udvikling, er det vækstforums vurdering, at hovedstadsregio-nen går glip af 1,2 mia. kr. årligt. Det er således et mål for vækstforum, at hovedstadsre-gionens markedsandele for tiltrækning af internationale turister, kongresser, virksomhe-der m.m. øges.Muligheden for at vende udviklingen handler om at udnytte, at hovedstaden trods sin - iinternationale sammenhæng - beskedne størrelse har et relativt stærkt internationaltbrand.De seneste års afholdelse af internationale begivenheder har samtidig vist, at ho-vedstadsregionen er i stand til at afholde verdensbegivenheder.Derfor er det vigtigt, at det nye VisitDenmark kommer godt fra start og er aktiv i interna-tional markedsføring og branding af både Danmark og hovedstaden. Og det er positivt, atder nu gennem strategien Vores Rejse satses på den værdiskabende turisme, der jo netoper én af regionens styrker.
136
Vækstforum Hovedstaden arbejder sammen med bl.a. Wonderful Copenhagen, Copenha-gen Capacity, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt store private virk-somheder om at skabe et fællesbrand– OPENhagen – for regionen og byen København.Det er et samarbejde, der skal sørge for, at København bliver markedsført på en ensartetog let genkendelig måde i regionen såvel som i udlandet. Den internationale brug afOPENhagen brandet er koordineret med VisitDenmarks aktiviteter og med VisitDen-marks internationale kommunikationsplatform.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunder ihovedstadsregionen.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
15. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen afdanske styrkepositioner.Parterne vil på denne baggrund drøfte, hvordan markedsføringsindsatsen i 2011 og2012 kan forankres regionalt og lokalt.Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
16. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som turist-målMed Lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organiseringaf turismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsindsatser ogudviklingsaktiviteter inden for turisme•Parterne er enige om, at VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordina-tionen af den internationale markedsføring.
137
••
•
•
Parterne er enige om, at de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående ko-ordination af dette.Parterne vil bidrage aktivt til at styrke den tværgående koordination af den statsli-ge, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Dels via koordination og in-formationsdeling med VisitDenmark og dels via bl.a. Danske Regioners deltagelse iden tværgående koordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet ned-sætter efter vedtagelsen af Lov om VisitDenmark.Parterne er enige om, at koordinationen og videndelingen omkring den internatio-nale markedsføring og udviklingsaktiviteterne i vidt omfang vil ske via samar-bejdsaftalerne mellem VisitDenmark og de regionale turismeudviklingsselskabersamt via erhvervspartnerskaberne, men at der også kan indgås aftaler derudover.VisitDenmark vil sikre en øget videndeling ved at offentliggøre de planlagte inter-nationale markedsføringsindsatser og de regionale udviklingsindsatser på Visit-Denmarks hjemmeside.
Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne•Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model forerhvervspartnerskaberne inden for turisme. Arbejdet vil blive håndteret i regi afden tværgående koordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet ned-sætter med Lov om VisitDenmark.Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turisme med sær-ligt fokus på nationalparkerne•Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, som kan øge væksten i dansk tu-risme.•Parterne er enige om, at den fælles markedsføring af nationalparkerne skal koor-dineres med Miljøministeriet.•Parterne er enige om at indgå et tværregionalt samarbejde med henblik på at ud-nytte erhvervsudviklingspotentialet i nationalparkerne - både i forhold til at til-trække turister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværkmv., hvor oprindelsesstedet anvendes målrettet i markedsføringen.•Parterne er enige om at indgå et samarbejde mellem den enkelte regi-on/turismeudviklings-selskab og nationalpark med henblik på at styrke den loka-le/regionale udvikling af samspillet mellem nationalparken og resten af regionen,med henblik på udvikling af naturrelateret landdistrikts- og turismeudvikling.•Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre relevante interesserede til en drøftelse.En indsats vil i givet fald finde sted i det regionale turismeudviklingsselskab i det om-fang det stemmer overens med den regionale turismestrategi og koordineret med denenkelte nationalparkbestyrelse.
138
17. Tiltrækning af store grønne eventsDet nationale og regionale samarbejde om tiltrækning af store events kan videreud-vikles.Der er etableret et arbejde med at etablere et partnerskab mellem aktører, såsom Kø-benhavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen, CopenhagenCleantech Cluster, Klimakonsortiet og VisitDenmark omkring tiltrækning og afholdel-se af internationale grønne begivenheder og kongresser som et understøttende ele-ment i arbejdet med den grønne vækst-dagsorden.Parterne forventer, at relevante ministerier bakker op om arbejdet på passende niveauog i relevant omfang.
139
V. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Det er ikke en unik danskudfordring, men en udfordring de fleste af verdens lande står overfor. Klima- og miljøud-fordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale.Danmarks styrkepositioner på miljø- og energiområdet kan søges udnyttet og udviklet isamarbejde mellem staten, cleantech-virksomhederne og det øvrige erhvervsliv samtforskningsinstitutionerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur-, og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.Regeringens indsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af etableringen af et mindreantal storskala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK, en målrettet indsats gennemFornyelsesfonden og med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leve-randør af grøn energi. Således er der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling,demonstration og markedsføring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøre Dan-mark til et grønt vækstlaboratorium og understøtte en fortsat vækst i den danske eksportaf klima-, energi- og miljøløsninger. Ved behandlingen af ansøgninger til Green Labs DKvil der blandt andet blive lagt vægt på, at Danmark har en klar styrkeposition på områ-det, at indsatsen understøtter sammenhængen i hele innovationssystemet, og at indsat-sen etableres i samarbejde med og/eller medfinansieres af vækstforum.Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012 kan der blandt andet søges ommedfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter, som kan bidrage til en hurtigomstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.I hovedstadsregionen er der et stort fokus på at skabe intelligent grøn vækst, der sikrersåvel fremtidens erhvervsudvikling som en bæredygtig udvikling af samfundet. I vækstfo-rums kommende erhvervsstrategi og i regionens kommende klimastrategi bliver disseemner og udfordringer adresseret. For eksempel gennem fokus på en styrkelse af det of-fentlig-private samarbejde med henblik på at skabe rammer for at udnytte den offentligeviden til den fremtidige erhvervsproduktion.Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge udpeget miljø-, energi- og klimaområ-det (Cleantech) som et centralt fokusområde for den fremtidige vækst og udvikling i regi-onerne. I Region Hovedstaden er vigtige viden- og forskningsmiljøer lokaliseret, og opimod halvdelen af de ca. 700 virksomheder, der beskæftiger sig med cleantech. Mange afvirksomhederne er ligeledes kendetegnet ved at være spin-off fra videnmiljøerne.Med satsningen på Copenhagen Cleantech Cluster, herunder indsatser for at styrke testog demonstration, matchmaking, innovation og entreprenørskab samt internationaloutreach, vurderer vækstforum, at der i regionerne Sjælland og Hovedstaden er skabtgrundlag for at styrke fremtidens teknologier inden for cleantech, som kan komme heleDanmark til gavn.
140
Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstillingRegionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektivelande.For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
18. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger, som fonden modtager.
19. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. De regionale vækstfora vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod, at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020. Lavenergibyg-geri og -renoveringer forudsætter forståelse for byggeprocessen som helhed og påtværs af faggrænser. Kompetenceudfordringen rækker endvidere ud over byggerietsfaggrænser. Viden om energieffektivitet kan udbredes blandt indkøbere i offentligemyndigheder og private virksomheder.Vækstforum Hovedstaden har allerede igangsat projektet Energirigtig renovering -Plan C i samarbejde med det fælleskommunale miljøvidencenter GATE 21. Projektetomfatter samarbejde mellem kommuner, boligselskaber, virksomheder og erhvervsor-ganisationer om nye metoder og samarbejdsformer ved boligrenovering. Ligeledessætter regionens klimastrategi fokus på klimaudfordringer i hovedstadsregionen, somfx klimaforandringer, miljøvenlige transportformer, og hvordan løsningen af disse ud-
141
fordringer bl.a. via de kommunale og regionale investeringer kan skabe grøn, innova-tiv vækst og bæredygtig udvikling i regionen.For at understøtte denne indsats vil regeringen løbende drøfte erfaringer i forhold tillavenergibyggeri og energirenovering med relevante offentlige bygherrer.
20. FødevarerRegionerne i Danmark har i dag en række strategier for fødevareområdet, der under-støtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjort vækstforaenes fø-devareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for fødevareudvikling.Vækstforum Hovedstaden ønsker endvidere at drøfte perspektiverne i at tiltrække etEU KIC (Knowledge Innovation Community) inden for fødevarer og sundhed til regio-nen.
142
VI. Det grænseoverskridende samarbejdeAlle regionerne samt Bornholms Regionskommune deltager i EU-finansierede grænse-overskridende programmer. Samarbejdet om grænseoverskridende aktiviteter finder så-ledes i mange tilfælde sted inden for de beslutningsstrukturer, som er tilknyttet disseprogrammer.Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregi-oner. Og regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er ide enkelte grænseoverskridende samarbejder.Parterne er enige om, at der kan arbejdes med følgende initiativer:
21. Østersøstrategiske indsatser i de regionale udviklingsplanerFra nationalt hold udarbejdes et forslag til udmøntningen af Østersøstrategien i ad-ministrationen af de to nationale strukturfondsprogrammer. Vækstfora inddrages iudmøntningen via programmernes normale beslutningsstrukturer.Ved udarbejdelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier i 2010 sikrer vækstfo-ra, at det overvejes:••I hvilket omfang strategierne kan indeholde elementer, som bidrager til opfyldelseaf prioriteterne under ØstersøstrategienHvorvidt de regionale udvælgelseskriterier i strukturfondsadministrationen skalændres, så projekter, der støtter op om Østersøstrategien, vægtes højere end an-dre projekter.
22. ØresunddirektRegeringen og Vækstforum Hovedstaden er enige om, at yderligere integration påtværs af Øresund kræver en høj grad af information, og at borgere og virksomhedersikres en effektiv og hurtig service, bl.a. gennem et øget samarbejde mellem myndig-hederne på begge sider af Øresund.Parterne er ligeledes enige om, at det er væsentligt, at relevante offentlige myndighe-der inddrages i samarbejdet vedrørende Øresunddirekt, således at man på bedste viskan dække virksomheder og borgeres informationsbehov, når det handler om at drivevirksomhed, uddanne sig, tage arbejde eller bosætte sig på den anden side af Øre-sund. Det er samtidig vigtigt, at der er bred statslig, regional og kommunal opbakningtil videreudviklingen af et fælles dansk-svensk Øresunddirekt, og at der sker en ind-dragelse af andre aktører på Øresundsarbejdsmarkedet, herunder konkret Workin-denmark East og Cross-border Øresund.
143
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling23. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står over for en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-2013 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regiona-le vækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøjsamt styrke videndeling og læring.
144
Regeringen og Bornholms Vækstforum11. november 2010
145
IndledningDet er regeringens mål, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande i verden,da velstand er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder. Derfor skaldanske virksomheder have de bedste betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser.Regeringens mål er ambitiøst, for Danmark står over for store udfordringer, som er blevetskærpet af den internationale krise. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne om ti årvil være, men vi kan skabe de betingelser og rammer, som understøtter høj vækst og be-skæftigelse og dermed fortsat velstand.Vi skal uddanne os mere og bedre. Vi skal skabe grundlag for, at flere små og mellemsto-re virksomheder kommer ind i solide vækstforløb, og at virksomhederne bliver mere in-novative.. Og vi skal arbejde for at udnytte det erhvervsmæssige potentiale både i nyegrønne teknologier, og når vi investerer i at forny velfærdssamfundet.Regeringen lægger vægt på, at de kommende års vækstindsats udfoldes, således atvækstvilkårene styrkes i hele landet. Mulighederne for at bo, studere og drive erhvervskal være gode i hele landet. Regeringen har fremlagt ”Danmark i balance i en global ver-den”, som understøtter denne indsats med initiativer inden for bl.a. erhvervsudvikling oggrøn vækst, forbedret infrastruktur, flere lokale muligheder på planområdet samt enstyrket indsats på uddannelsesområdet.Det bornholmske samfund står ligesom resten af Danmark over for den udfordring, atvæksten uden for de større byer har vanskelige kår. Øen havde i august 2010 en ledig-hed på 6,7 pct. mod et landsgennemsnit på 4,1 pct.. Arbejdsstyrken er faldet med 10 pct.de seneste ti år, og andelen af unge mellem 20 og 30 år i den bornholmske arbejdsstyrkeer faldet med 42 pct., mens der er blevet flere over 50 år. Bornholms særlige demografistiller derfor også uddannelserne på Bornholm over for en række udfordringer.I den kommende erhvervsudviklingsstrategi fra Bornholms Vækstforum arbejdes der medfire indsatsområder: Bornholm som erhvervs-ø, Bornholm som grøn test-ø. Bornholmsom uddannelses-ø, og Bornholm som oplevelses-ø. Indsatsområderne afspejler ifølgevækstforum både øens udfordringer og øens muligheder: Vækstforum ønsker for det før-ste, at det skal være attraktivt at drive virksomhed på Bornholm med øget fokus på bl.a.innovation og iværksætteri. Dernæst ser vækstforum et helt nyt vækstpotentiale indenfor tests af grønne løsninger. På uddannelsesområdet vurderer vækstforum, at der delser behov for en fortsat styrket indsats, dels muligheder i at satse på unikke uddannelser.Og endelig vurderer vækstforum, at der ligger et yderligere vækstpotentiale i at satse påden mangfoldighed af oplevelser, øen byder på.Regeringen og vækstforum har på den baggrund indgået en ny partnerskabsaftale omvækst og erhvervsudvikling. Med aftalen er parterne enige om en række mål for de kom-mende års indsats og har fastlagt initiativer med henblik på at realisere målene. Parterneer enige om en indsats inden for følgende områder:1.2.3.4.Uddannelse og arbejdskraftudbudBedre vilkår for nye vækstvirksomhederInnovation og videnspredningBranding og markedsføring af Danmark
146
5. Grøn vækst6. Det grænseoverskridende samarbejde7. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvik-ling.8. Trafikken til og fra BornholmParterne er samtidig enige om i fællesskab at gøre en særlig indsats for realiseringen affølgende fire initiativer:I. CampusParterne er enige om at arbejde for et tættere samarbejde på tværs af uddannelser oguddannelsesinstitutioner, herunder fx etableringen af en fysisk campus så der skabesen bæredygtig uddannelses- og institutionsstruktur. Campus vil skulle finansieresinden for de pågældende uddannelsesinstitutioners og Undervisningsministeriets ek-sisterende økonomiske rammer samt med bidrag fra andre kilder, herunder fx privatefonde.Undervisningsministeriet godkendte den 30. august 2010 en fusion mellem Born-holms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm som et første skridtpå vejen i et tættere samarbejde mellem uddannelserne på Bornholm. I sammenlæg-ningsredegørelsen har bestyrelserne for de fusionerede institutioner bemærket, atsammenlægningen forudsætter opbakning til og finansiering af et campusprojekt. Fu-sionen er indgået under navnet Campus Bornholm og har virkning fra 1. januar2010.Et tættere samarbejde, der vil kunne omfatte etableringen af campus med deltagelseaf videregående uddannelser samt folkeskolens 10. klasser og Ungdommens Uddan-nelsesvejledning, vil blandt andet kunne bidrage til at sikre grundlaget for:•••••••Mere attraktive uddannelsesmiljøerBedre rammer for og samarbejde om faglig og pædagogisk udviklingFastholdelse og udvidelse af det nuværende udbud af uddannelser på BornholmStordriftsfordele, der giver mulighed for højere kvalitet i undervisningenTiltrækning og fastholdelse af elever og studerende gennem bedre koordinering afvejledningsindsatsen på tværs af uddannelserneEt styrket og mere samlet uddannelsesmiljø som i samarbejde med erhvervsliv ogforskning kan være et aktiv for erhvervsudviklingen på BornholmAt styrke uddannelse som erhverv på Bornholm
Med ovenstående formål vil parterne bakke op om et fortsat arbejde i den eksisteren-de styregruppe om den fremtidige institutionsstruktur på Bornholm. Regeringen vilforeslå udvidelse af styregruppen med et medlem fra Økonomi- og Erhvervsministeri-et.
II. Ny bredbåndsmålsætningParterne vil undersøge de konkrete muligheder for at understøtte bredbåndsudrul-ningen på Bornholm inden for rammerne af de gældende regler. Parterne er bl.a. eni-
147
ge om at samarbejde med kommuner og andre aktører om igangsætte en proces, hvorregioner og kommuner kan dele erfaringer med at prioritere bredbåndsområdet.Hurtig og god it-adgang er særligt vigtigt i yderområderne, både for borgere og forvirksomheder. Det skaber lettere adgang til at arbejde, uddanne sig og kontaktemyndighederne. Bedre digital infrastruktur i yderområderne kan understøtte borger-nes brug af bl.a. hjemmearbejdspladser, videokonferencer og e-læringstilbud. Hurtigtbredbånd er samtidigt væsentlig for digitalisering i erhvervslivet, ikke mindst i små-og mellemstore virksomheder. Digitalisering bidrager til effektivisering, innovation ogudvikling af nye produkter og dermed virksomhedernes konkurrenceevne.Regeringen har derfor fastsat en bredbåndsmålsætning om, at alle i Danmark skalhave adgang til 100 Mbit/s i 2020. Opfyldelsen af målsætningen skal ske via en mar-kedsbaseret og teknologineutral udrulning..Såfremt det vurderes, at markedet ikke vil dække visse områder med 100 Mbit/s in-den udgangen af 2020, er der mulighed for i kommende frekvensauktioner, at stillekrav om dækning med bredbånd. Dette kan eksempelvis ske ved frekvensauktionenover de såkaldte 800 MHz-frekvenser allerede i 2011.
III. Bornholm som grønt demonstratorium og testområdeParterne er enige om at indgå i dialog om erhvervsmuligheder og barrierer forbundetmed en miljømæssigt bæredygtig og effektiv udnyttelse af alle former for ”restbiomas-se” fra landbruget til både energi, foder og fiberprodukter og til mere intelligente el-systemer - ”smart grids”.Regeringen ønsker desuden at samarbejde med regioner, kommuner, erhvervsliv ogforskningsinstitutioner om at udvikle og gennemføre forsøgs- og demonstrationspro-jekter i udvalgte danske regioner og områder.Bornholm er i den sammenhæng være velegnet til demonstration af nye teknologieri stor/fuld skala, idet øen er afgrænset både geografisk og befolkningsmæssigt. Detkan dreje sig om projekter inden for energiforsyning, infrastruktur, elbiler, miljøløs-ninger, energieffektiviseringer og landbruget mv.Som eksempel kan fremhæves EcoGrid-projektet på Bornholm, hvor Smart Grid løs-ninger og virkemidler til et fremtidigt elsystem med 50 pct. vindkraft i elsystemet af-prøves i praktiske forsøg - både enkeltvis, men ikke mindst i samspil med hinanden –i perioden januar 2011 til december 2014. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kanreguleringen tilpasses for at muliggøre sådanne forsøgs- og demonstrations-projekter.Investorerne bag EcoGrid-projektet ønsker mulighed for at eksperimentere med dy-namiske pris- og afgiftsaftaler med henblik på at kunne måle effekten af forskelligepris- og afgiftsstrukturer. På grund af sin afgrænsning og manglende naboskaber erBornholm et yderst velegnet område til at afprøve, hvilken indflydelse fx løbende af-læsninger og variable priser har for forbrugsmønstrene.Regeringen opfordrer vækstforum og regionskommunen til at bidrage med konkreteforslag til ændring af love og regler på området, fx gennem brug af deres udfordrings-
148
ret. Projekterne kan også søge finansiering fra de eksisterende statslige puljer, derkan støtte sådanne formål inden for de enkelte sektorer.IV. Nye praktikpladsmodellerDen bornholmske erhvervsstruktur og den igangværende finanskrise udgør en udfor-dring i forhold til at sikre det nødvendige antal praktikpladser til de unge. Efter-spørgslen efter praktikpladser er steget det seneste år og har været større end stig-ningen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Tilvejebringelsen af flere praktik-pladser har derfor høj prioritet på Bornholm.Parterne er enige om at tage initiativ til at drøfte alternative modeller for uddannel-sesaftaler sammen med repræsentanter for de dele af erhvervslivet, som har særligevanskeligt ved at oprette praktikpladser, enten på grund af sæsonledighed eller pågrund af vigende ordrebeholdning.Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen ogBornholms Vækstforum er enige om løbende at følge implementeringen af partnerskabs-aftalen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med.
149
I. Uddannelse og arbejdskraftudbudI en verden, hvor danske virksomheder i stigende grad konkurrerer globalt, er viden ogkompetencer centrale konkurrenceparametre. Derfor er det afgørende for Danmarks mu-ligheder for vækst, at vi har et uddannelsessystem, som kan måle sig med de bedste iverden som grundlag for, at flere uddanner sige mere og bedre.Samtidig er der et generelt behov for at øge arbejdsstyrken og dens kompetenceniveau.Voksen- og efteruddannelse er centralt i forhold til at opkvalificere og udbygge de ansat-tes kompetencer i takt med ændrede krav på arbejdsmarkedet. Og et øget arbejdsudbuder afgørende for, at Danmark igen bliver blandt de ti mest velstående lande i verden.Behovet for uddannelse gælder ikke mindst i yderområderne, der taber traditionelle jobs iindustrien i takt med, at globaliseringen stiger. Selvom uddannelsesniveauet i yderområ-derne er stigende, er det dog stadig en mindre andel af de unge i forhold til resten af lan-det, som tager en ungdomsuddannelse, lang uddannelse eller kompetencegivende ud-dannelse. På Bornholm er det særligt andelen, der gennemfører en videregående uddan-nelse, der er lav i forhold til store dele af resten af landet.Det er vigtigt, at uddannelsesindsatsen kommer hele landet til gode. Af den grund harregeringen med det regionalpolitiske udspil ”Danmark i balance – i en global verden” lan-ceret initiativer til at sikre et højt uddannelsesniveau i landets yderområder. I udspilletindgår, at regeringen vil tage initiativ til:•••At fremsætte lovgivning, der giver bedre rammer for, at ungdomsuddannelserne kanindgå i lokalt samarbejde, såsom fusioner og campusser.Sørge for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler arbejder strategisk med denregionale uddannelsesdækning.Forbedre transportmulighederne for studerede i yderområder – Iværksætte et initiativ,der bringer ledige akademikere i beskæftigelse i yderområderne
Bornholms står over for en række udfordringer på uddannelses- og arbejdskraftudbuds-området:•••••Antallet af børn og unge er faldende, hvilket udgør en udfordring i forhold til at sikreet bredt og varieret udbud af videregående uddannelserDet generelle uddannelses- og kompetenceniveau på Bornholm er lavt sammenlignetmed resten af landet, bl.a. fordi de uddannelsessøgende forlader øenDe videregående uddannelser på Bornholm retter sig primært mod job i den offentligesektorArbejdsstyrkens gennemsnitsalder er høj på Bornholm, og behovet for kvalificeret ar-bejdskraft viser sig derfor allerede om kort tid.De lediges uddannelsesmæssige baggrund matcher ofte ikke arbejdsmarkedets efter-spørgsel.
Bornholms Vækstforum betragter uddannelse som erhverv og vil derfor arbejde for etattraktivt uddannelsesmiljø med en stærk iværksætter- og innovationskultur.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende uddannelse ogarbejdskraftudbud, jf. boks 1.
150
Boks 1: Mål for uddannelse og arbejdskraftudbud•••Flere unge skal have en ungdomsuddannelse og således bidrage til at nåden nationale målsætning om, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemfø-re en ungdomsuddannelse i 2015.Flere unge fra regionen skal tage en videregående uddannelse og således bi-drage til at nå den nationale målsætning om, at mindst 50 pct. af en ung-domsårgang i 2015 tager en videregående uddannelse.Arbejdskraftudbuddet i regionen skal øges og således bidrage til, at detsamlede danske arbejdskraftudbud i 2020 er blandt de 10 højeste i verden.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at målrette indsatsen mod initiativer påfølgende områder:
1.Fleksibilitet i uddannelserneParterne er enige om, at udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kanhave fokus på fleksibilitet for den enkelte i uddannelserne. Det gælder fx den enkeltesmuligheder for at få anerkendt sine realkompetencer og at kunne, bygge videre på si-ne uddannelser. Det gælder også, at undervisningen tilrettelægges i en form, så dener let tilgængelig, interessant og passer til brugerens behov. Konkrete projekter kan fxomhandle mulighederne for, at efter- og videreuddannelse kan passes ind i forhold tilarbejde og arbejdsliv, og at det er muligt at uddanne sig, uanset hvor i landet manbor.Parterne er enige om særligt at målrette indsatsen mod:−At skabe mere fleksible overgange mellem uddannelser
Der skal være gode muligheder for at tage skridtet fra én uddannelse til en anden.Det gælder både, når man skal videre til et nyt trin i uddannelsessystemet, og nårman har behov for at vælge om. Parterne vil fortsat arbejde for sammenhæng mellemuddannelserne og fleksibilitet for den enkelte i overgangene mellem uddannelserne.
2.
Nye kompetencer og uddannelsesbehov på fremtidens arbejdsmarked
Med henblik på at udbuddet af kompetencer i videst muligt omfang matcher de be-hov, som erhvervslivet efterspørger, vil parterne have særligt fokus på at koordinerenationale og regionale initiativer og herunder udviklingsprojekter, der understøtterkompetenceopbygning, i hele landet, herunder i yderområderne.Danmark skal kunne konkurrere på viden, faglig dygtighed og talent og på evnen tilat udvikle nyt. Det forudsætter viden om, hvilke nye kompetencer og uddannelsesbe-hov, der efterspørges, og hvordan uddannelserne imødekommer denne efterspørgsel.Parterne vil særligt samarbejde om:
151
−
Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortud-dannede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder.
Bornholm har allerede igangsat projektet Kompetence Forum Bornholm Parterne vilsamarbejde med henblik på at afdække kompetenceudviklingsbehovet på Bornholm.Parterne vil samarbejde for at. fremme kvalitet og effekt af VEU-indsatsen. Samarbej-det vil regionalt ske i regi af VEU-centrene ved at øge den opsøgende indsats lokalt fraVEU Center Hovedstaden og Bornholm.
3.
Bedre undervisnings- og læringsmiljø
Udgangspunktet for undervisningen bør være at give den enkelte elev eller studerendede bedste betingelser for læring. Derfor bør undervisningen og undervisningsmiljøetindrettes således, at det tager højde for den enkelte elev, både for den svage og denmed særlige talenter. Undervisnings- og læringsmiljøerne skal samtidig give den en-kelte lyst til at lære ved at være inspirerende, skabe fællesskaber og giver elever ogstuderende identitetsfølelse i forhold til deres skole og fag. Attraktive undervisnings-og læringsmiljøer bør være tilgængelige i hele landet.Parterne vil støtte op om dette ved særligt at:−Bekæmpe frafald i uddannelserne
Parterne er enige om, at lokale og regionale udviklingsarbejder med fordel kan målret-tes mod tiltag, som bidrager til fastholdelse af elever i uddannelserne. Initiativer kanudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de forskellige lokalområder, så-ledes at der tages højde for specifikke lokale problemstillinger På Bornholm vil isærflere praktikpladser (se herom under ovenstående særlig initiativer ”Nye praktik-pladsmodeller”) kunne medvirke til at reducere frafaldet fra erhvervsuddannelserne.−Styrke talentarbejdet
Hvert barn og ungt menneske bør kunne udnytte sine særlige styrker, så langt talen-tet rækker, og talent bør derfor udvikles og gødes hele vejen igennem det danske sko-lesystem. Herunder skal regeringens talentarbejdsgruppe evaluere den hidtidige ind-sats på talentområdet og komme med forslag til en strategi for talentudviklingen iuddannelsessystemet. Parterne er i den forbindelse enige om at samarbejde om at føl-ge op på talentarbejdsgruppens arbejde.På Bornholm vil UTA-projektet (uddannelse til alle) arbejde for at udvikle talentmas-sen inden for de naturvidenskabelige fag gennem samarbejde mellem folkeskolen oggymnasiet.−Bakke op om indsatsen for børn og unge med særlige behov
Parterne vil fortsat yde en særlig indsats over for de elever, der risikerer at forlade fol-keskolen uden de nødvendige faglige færdigheder til efterfølgende at kunne gennemfø-re en ungdomsuddannelse, samt over for de unge, som har særlige udfordringer medat komme i uddannelse. Regeringen vil arbejde for, at udviklingsprojekter målrettesmod at adressere disse udfordringer.
152
II. Bedre vilkår for nye vækstvirksomhederNye og mindre virksomheder har stor betydning for vækst og jobskabelse. De nye virk-somheder skaber omkring en tredjedel af alle nye job i Danmark eller gennemsnitligt86.000 nye job om året. Særligt den lille gruppe af vækstiværksættere er vigtige for job-skabelsen. Vækstiværksættere skaber næsten ti gange flere job i deres første fem leveårend andre iværksættere. Desuden har vækstiværksættere en produktivitet, der ligger hø-jere end andre virksomheder.Danmark har gennem en årrække været på niveau med de førende lande, når der ses påantallet af opstartsvirksomheder ift. det samlede antal virksomheder, men placerer sigkun i det internationale midterfelt for så vidt angår vækst i de nye virksomheder. Det erderfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på vækstvilkårene for små og mellemstore virksom-hederDet gælder også adgangen til risikovillig kapital. Regeringen har taget en række initiati-ver, der skal styrke virksomhedernes adgang til risikovillig kapital. Fx har erhvervspak-ken fra oktober 2009 forbedret adgangen til kapital til forretningsudvikling og investerin-ger i erhvervsbyggeri og andre aktiver, der kan realkreditbelånes, ved at hæve rammenfor vækstkaution med 1,5 mia. kr. indtil udgangen af 2010. Dette kommer også yderom-råderne til gavn. Regeringen viderefører vækstkautionsordningen i 2011 samt styrkerordningen kom-i-gang-lån med 25 mio. kr. i 2010 og 75 mio. kr. i 2011Parterne er derfor enige om et fortsat fokus på at skabe gode vækstvilkår for nye og småvirksomheder med vækstambitioner.Der er blevet etableret færre nye virksomheder på Bornholm (9,1 pct.) i forhold til restenaf landet (10,5 pct.) i 2007. Den bornholmske erhvervsstruktur er meget forskelligartet,hvor nogle bidrager til et højt niveau inden for forskning og udvikling, andre har storøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt betydning, mens andre igen er kreative, dynamiskeiværksættere.Bornholms Vækstforum har allerede taget første skridt til en mere offensiv og proaktiverhvervsfremmeindsats ved at samle de offentlige erhvervsfremmeaktører under sammetag – ”single point of entry”. I den kommende strategi-periode vil vækstforum arbejde forat gøre det attraktivt for især mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk,der kan opveje ulempen ved at være en lille virksomhed i en global verden.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende bedre vilkår fornye vækstvirksomheder, jf. boks 2.Boks 2: Mål for bedre vilkår for nye vækstvirksomhederBornholm skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmark i 2020 erblandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomhederFor at nå ovenstående mål er parterne enige om at arbejde med følgende initiativer:
153
4.
Væksthusene
Nye og mindre virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chan-cer for at udvikle sig til vækstiværksættere og vækstvirksomheder.Væksthusene skal uvildigt og uden vederlag hjælpe virksomheder med at kortlæggederes vækstpotentiale, udarbejde en vækstplan og henvise til private rådgivere og of-fentlige tilbud, der kan medvirke til at realisere vækstpotentialet. Derud-over er væksthuseneetableretsom knudepunkter i etsammenhængen-de rådgivningssystem, hvor væksthusene skaber samarbejde mellem aktørerne og erdynamo i udviklingen af nye virksomhedsrettede vækstinitiativer. Endeligkan væksthusene være operatører på relevante projekter, der fx udbydes af staten,regioner og kommuner.Parterne er enige om at bakke op om videreførelsen og udviklingen af kvaliteten ogkompetencerne i væksthusene, når de fra 2011 overgår til kommunerne.Regeringen vil fortsat anvende væksthusene som regional indgang til statslige initiati-ver rettet mod at skabe vækst i nye og mindre virksomheder, fx initiativer om IPR,eksport, innovation og finansiering., som gennemføres i samarbejde med bl.a. Patent-og Varemærkestyrelsen, Eksportrådet, Forsknings- og Innovationsstyrelsen samtVækstfonden.Bornholms Vækstforum vil fortsat anvende Væksthus Hovedstadsregionen som ope-ratør for relevante erhvervsudviklingsinitiativer, der er rettet mod at styrke vækstvil-kårene for nye og mindre vækstvirksomheder og vil i relevant omfang koordinere an-dre initiativer med væksthuset.
5.
Strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder
Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder.Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Istrategien vil regeringen sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede virk-somhed eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vok-se sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at ha-ve ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders ka-pacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på globale markeder. Vækstfo-rum vil blive inddraget i udmøntningen af strategien i relevant omfang.
6.
En styrket og sammenhængende indsats for uddannelse i entreprenørskab
I 2009 lancerede regeringen en strategi for uddannelse i entreprenørskab. Et af decentrale initiativer i strategien er Fonden for Entreprenørskab, der blev etableret den1. januar 2010. Fonden skal samle aktørerne inden for uddannelse i iværksætteri.Parterne er enige i, at:•Der er behov for, at der skabes bedre sammenhæng og synergi mellem initiativer,der har til formål at fremme undervisning i entreprenørskab. I løbet af de senere
154
•
år er mange nye initiativer sat i søen, både lokalt, regionalt og nationalt. Parterneer enige om at inddrage Fonden for Entreprenørskab i udviklingen af nye initiati-ver og videndeling om allerede gennemførte initiativer inden for uddannelse i en-treprenørskab og derved skabe grobund for en mere strategisk og effektiv indsatsfremover og et nødvendigt kompetenceløft.Vækstforum og de involverede ministerier vil løbende indgå i dialog med Fondenfor Entreprenørskab og derved skabe gode forudsætninger for en større sammen-hæng mellem den nationale og regionale indsats.
7.
Fremme SMV’ers brug af it
Parterne vil samarbejde om at udbrede viden om cloud computing, der er en ny for-retningsmodel for at købe og sælge it-ydelser, hvor it-ressourcer leveres som en ser-vice, der fx kan tilgås via internettet, og som kan leveres og betales efter behov og for-brug. Videnskabsministeriet vil stille information til rådighed om cloud computing ogdermed skabe grundlag for, at vækstfora kan bidrage til at omsætte disse til konkretinformation og vejledning til SMV’erne fx via de regionale væksthuse.Bornholms Vækstforum vil overlade informations- og rådgivningsarbejdet til Vækst-huset Hovedstadsregionen og Business Center Bornholm for at fremme SMV’erskendskab til og anvendelse af NemHandel. Det kan fx ske ved, at NemHandel integre-res i uddannelses- og rådgivningsforløb, og ved at leverandører aktivt opfordres til atanvende NemHandel, når de handler med regionerne.Samarbejderne kan ske i dialog med IBIZ Center, der i dag rådgiver SMV’ere om an-vendelse af it generelt.
8.
Risikovillig kapital
Parterne er enige om fortsat at have fokus på at medvirke til, at virksomheder har ad-gang til risikovillig kapital og viden om relevante muligheder for finansiering.Regeringens udvalg for "Fremtidens marked for risikovillig kapital" har afgivet sinrapport og konkluderer, at der er sket en klar forbedring af markedet for risikovilligkapital, men at der også fremover er behov for en offentlig indsats. Rapportens anbe-falinger indgår i regeringens overvejelser i forbindelse med opfølgningen på erhvervs-pakken og regeringens drøftelser med pensionsinstitutterne.Regeringen og vækstforum vil i lyset af de finansielle og økonomiske forhold se på si-tuationen for risikovillig kapital i regionerne og på Bornholm.
9.
Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomheder
Med henblik på at styrke den regionale indsats for at tiltrække mere risikovillig kapi-tal til små vækstvirksomheder vil Vækstfonden tilbyde regionerne og Bornholm at bi-drage til at kortlægge udfordringer i den enkelte region og evt. bidrage til en strategifor risikovillig kapital.
155
Igennem de seneste år er der indhøstet vigtige erfaringer fra nye tiltag og nye instru-menter på området risikovillig kapital til små vækstvirksomheder. Den overordnedestrategi for regeringens indsats på hele området er at sikre størst mulig privat delta-gelse og om muligt at overlade finansierings- og investeringsbeslutninger til privateforvaltere. Det styrker markedsorienteringen af indsatsen og indebærer en løfte-stangseffekt i forhold til den private kapital. Men strategien indebærer også, at denkonkrete anvendelse af instrumenterne beror på et privat engagement, der kan varie-re fra region til region.Erfaringerne viser, at initiativerne og instrumenterne har haft meget forskellig gen-nemslagskraft i de fem regioner og på Bornholm. For enkelte af instrumenterne hargennemslagskraften været særdeles markant i visse regioner, men næsten fraværendei andre.Vækstfonden vil nu tilbyde at stille datagrundlag og analysekraft til rådighed for enstrategisk gennemgang af hver enkelt region og Bornholm. Vækstfonden vil samtidigtilbyde at medvirke til at foreslå og gennemføre initiativer, der sigter mod at overføregode erfaringer fra region til region.
156
III. Innovation og videnspredningDer er i dag for få virksomheder, der er innovative, og de innovative virksomheder får forlidt ud af deres innovationsaktiviteter målt på omsætning og vækst fra nye produkter ogløsninger. Der er ikke nogen entydig forklaring på denne udvikling. På overordnet niveauer der imidlertid ikke noget, der tyder på, at Danmark anvender færre midler på at skabegode rammer for virksomhedernes innovationsaktiviteter end de førende lande på områ-det. Således investeres der i betydelige midler i forskning og udvikling i disse år og i vi-denformidlings- og netværksaktiviteter og andre projekter, der skal understøtte virksom-hedernes innovation.Parterne er enige om at sætte fokus på at sikre bedre gennemslag i virksomhederne af deoffentlige investeringer i innovation. Det er vigtigt, at det offentlige innovationssystemeffektivt understøtter virksomhedernes innovationsaktiviteter, og at der er en hensigts-mæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem aktørerne i innovationssystemet.Adgang til højhastighedsbredbånd er vigtigt for udviklingen i hele landet, men kan ikkemindst være værdifuldt i de egne af landet, hvor de større afstande ellers kunne virkesom en barriere for borgernes adgang til det offentlige og virksomhedernes adgang tilkunder og markeder. Hurtig bredbånd er væsentlig for digitalisering af erhvervslivet ogkan bidrage til effektivisering, innovation og udvikling af nye produkter. Samtidig kanbedre digital infrastruktur understøtte borgernes brug af hjemmearbejdspladser, video-konferencer og e-læringstilbud. Regeringen har sat en målsætning om, at der i 2020 er100 Mbit/s til alle.Færre af de bornholmske virksomheder var innovative i 2006-2008 (32 pct.) end i landetsom helhed (42 pct.). Til gengæld er en højere andel af virksomhederne på Bornholm pro-ces- og markedsføringsinnovative i forhold til landsgennemsnittet. Antallet af forsknings-og videninstitutioner på Bornholm er begrænset, og vækstforum vil derfor fremadrettetarbejde for at få de lokale virksomheder til at udnytte de offentlige erhvervsfremmeord-ninger bedre med henblik på at støtte videntilførsel til innovation i de små og mellemsto-re virksomheder. Bornholms Vækstforum ønsker et særligt fokus på innovation, vidende-ling og -opfølgning inden for miljørigtig energi samt ”oplevelser” med afsæt i det potentia-le, de enkelte virksomheder repræsenterer.Parterne er derfor enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende innovationog videnspredning, jf. boks 3.Boks 3: Mål for innovation••Andelen af Bornholms virksomheder, der er innovative, skal øges, således atBornholm bidrager til, at Danmark i 2020 er blandt de lande i verden, hvorvirksomhederne er mest innovative.Bornholmske virksomheders anvendelse af midler til innovation, herunderforskning og udvikling skal udgøre en stigende andel af regionens BNP.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
157
10. Større effekt af det samlede offentligt finansierede innovationssystemParterne er enige om at arbejde for at sikre større effekt af det samlede offentligt fi-nansierede innovationssystem. Der udarbejdes som led heri overblik over hvilke ord-ninger og initiativer, der er igangsat nationalt og regionalt med henblik på vurderingaf, om der er behov for styrket koordination og samarbejde.−Styrket innovation i virksomhederne
Parterne er enige om at styrke rammerne for innovation i virksomhederne.Regeringen har i august 2010 fremlagt et oplæg om styrket innovation i virksomhe-derne. Med oplægget samles en vifte af initiativer, der styrker rammerne for virksom-hedernes innovation. Der etableres blandt andet en ny innovationsportal samt et call-center i regi af de regionale væksthuse, der skal vejlede virksomheder om offentligeinnovationstilbud, og virksomhederne tilbydes et innovationstjek med henblik på atstyrke det globale salg. Vækstforum vil blive inddraget i dette arbejde i relevant om-fang.Med oplægget lægges der op til en åben drøftelse med en bred kreds af interessenterom tiltag, der kan styrke innovationen i virksomhederne. Vækstforum opfordres til atdeltage i drøftelserne.I forlængelse af disse drøftelser vil parterne drøfte relevante statslige initiativer, derhensigtsmæssigt kan koordineres med regionale initiativer igangsat af vækstforum.−Fortsættelse og udbygning af det strategiske samarbejde mellem Rådet for Tek-nologi og Innovation (RTI) og vækstfora om forskning og innovation
RTI og vækstforum er enige om at fortsætte og udbygge det strategiske samarbejdeom forskning og innovation i de kommende år.Særlige fokusområder for samarbejdet vil bl.a. fokusere på:••••••At etablere strategiske, sammenhængende platforme for forskning og innovation(fx SPIR). Her samarbejdes også med Det Strategiske Forskningsråd (DSF)At styrke virksomhedernes deltagelse i de danske innovationsnetværkAt fremme et innovativt samspil mellem den offentlige og private sektor - herunderinden for sundheds- og velfærdsinnovation.At styrke danske virksomheders deltagelse i internationale FoU- og innovations-programmer, herunder deltagelse i programmer på de danske innovationscentre iudlandetAt styrke de mindre og mellemstore virksomheders innovationskraftAt foretage analyser og effektmålinger af innovationsvirkemidler
Parterne vil ultimo 2010 drøfte og lægge en plan for, hvordan det konkrete samarbej-de skal foregå.
158
11. Erhvervsudvikling af velfærdsløsningerParterne er enige om at drøfte videnspredning mellem de forskellige eksisterende na-tionale og regionale indsatser vedrørende innovationssamarbejde om udvikling af nyevelfærdsløsninger. Videnspredning kan fx bestå af indsamling af best practice og op-stilling af business cases.Teknologibaserede hjælpemidlerNy teknologi, herunder digitale tjenester, sociale medier og teknologibaserede hjæl-pemidler, gør det muligt for ældre i højere grad at vælge at blive i eget hjem og klareflest mulige opgaver selv. For at fremme det erhvervsmæssige potentiale i udvikling afdigitale værktøjer til levering af fx sundhedsydelser og af teknologibaserede hjælpe-midler vil parterne:••Indsamle erfaringer med digitale tjenester og it-understøttede sundhedsydelser ien regionAfprøve muligheder for at udnytte potentialet i sociale medier i en region, fx medhenblik på at mobilisere de frivillige netværk som støtte for ældre via sociale medi-er – fx med deltagelse af det professionelle social- og sundhedspersonale
12. Samarbejde om OPS og OPIRegeringen vil fremlægge en strategi for offentlig-privat samarbejde i efteråret2010. De regionale vækstfora vil blive inviteret til et samarbejde om udmøntningen afrelevante dele af strategien.
13. Statslige arbejdspladser og statslige funktioner på BornholmDet er regeringens hensigt, at det skal være attraktivt at bo, studere og drive erhverv ialle dele af landet. Som led heri er det regeringens generelle målsætning, at nye stats-lige institutioner som udgangspunkt placeres uden for hovedstaden, og at der tagesregionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser. Der er på denbaggrund den 2. juli 2010 truffet beslutning i forhold til sagsbehandlingscentrene forobjektiv sagsbehandling, som bliver placeret i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev,Vordingborg og Hillerød.I forbindelse med den i juni 2010 offentliggjorte implementeringsplan for Forsvarsfor-lig 2010-2014 er det fastlagt, at forsvarets bemanding på Bornholm opretholdes pånuværende niveau.
159
IV. Branding og markedsføring af DanmarkUdlandets kendskab til Danmarks styrker og kompetencer er en væsentlig faktor i denglobale konkurrence om investeringer, markedsandele, internationale begivenheder, kva-lificeret arbejdskraft og turister. Derfor igangsatte regeringen i 2007 en offensiv globalmarkedsføring af Danmark med henblik på at skabe et klart og positivt billede af Dan-mark i udlandet, så Danmark også fremover står stærkt i den globale konkurrence.Udlandet har ikke et særlig klart billede af Danmark som turistmål, og samtidig er tu-rismeerhvervet i international konkurrence om at tiltrække turister. Turismeerhvervethar en udfordring i forhold til at øge væksten i dansk turisme. Det danske turisterhvervhar en lavere værditilvækst end det øvrige erhvervsliv, størstedelen af de udenlandsketurister har et relativt lavt døgnforbrug, og set over en længere årrække er andelen afudenlandske turister i Danmark faldet. Der er derfor brug for en målrettet og koordineretmarkedsføring af Danmark og det danske turismeprodukt, som kan øge kendskabet tilDanmark som turistmål. Derudover er der behov for en kontinuerlig nytænkning og ud-vikling af det danske turismeprodukt. Dette kan være med til at sikre udvikling, vækst ogbeskæftigelse i hele Danmark. For at øge værditilvæksten i dansk turisme har VisitDen-mark i dialog med aktørerne i dansk turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk tu-rismeVores Rejsefrem mod år 2015.Tiltrækning af udenlandske investeringer til Danmark kan give flere videntunge job ogstyrke erhvervsudvikling og videnskabelse i Danmark. Konkurrencen om at tiltrække ogfastholde udenlandske virksomheder er hård. Der er derfor fortsat behov for at styrkesamarbejdet mellem den nationale markedsføring af danske spidskompetencer internati-onalt og den regionale indsats, hvor man opdyrker netværk med virksomheder og vide-ninstitutioner, kortlægger regionale kompetenceklynger, håndterer konkrete investe-ringsprojekter samt yder bistand til udenlandske investorer, som allerede er lokaliseret iregionalområdet.Sammen med Skagen er Bornholm et af landets ældste turistmål. Turismen er et væsent-ligt erhverv på Bornholm og andelen af beskæftigede inden for turismeerhvervet udgør daogså 6,3 pct. mod et landsgennemsnit på 4,6 pct. Til gengæld er antallet af overnatningerfaldet med 27 pct. fra 2000-2009. Bornholms Vækstforum ønsker derfor at satse på øko-nomisk bæredygtige helårsattraktioner. Oplevelsesbranchen på Bornholm skal tilbydeSkandinaviens mest innovative og oplevelsesrige ferie- og erhvervsturismeprodukt, nårdet gælder natur- og kulturbaseret kystferie for familier og par, samt i øvrigt mindregrupper, der søger innovative og kreative mødeaktiviteter.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende branding og mar-kedsføring af Danmark, jf. boks 4.Boks 4: Mål for branding og markedsføring af DanmarkDer skal tiltrækkes/fastholdes flere videntunge arbejdspladser i Danmark, herunderogså på Bornholm.
160
For at nå ovenstående mål er parterne enige om at arbejde med følgende initiativer:
14. Styrket samarbejde om markedsføring af DanmarkParterne er enige om, at hele Danmark skal bidrage aktivt til markedsføringen afdanske styrkepositioner.Parterne vil på denne baggrund drøfte, hvordan markedsføringsindsatsen i 2011 og2012 kan forankres regionalt og lokalt.Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til nærmere dialog om det videre sam-arbejde.
15. Styrket udvikling og international markedsføring af Danmark som turist-målMed lov om VisitDenmark lægges op til en mere effektiv og koordineret organisering afturismefremmeindsatsen. Dette indebærer en styrkelse af den internationale mar-kedsføringsindsats, et mere forretningsorienteret VisitDenmark, en klarere arbejdsde-ling mellem turismeaktørerne og en styrket tværgående koordination og et øget offent-ligt-privat samarbejde.Med Lov om nationalparker kan miljøministeren beslutte og fastsætte regler om denfælles markedsføring af nationalparkerne.For at understøtte dette lægges op til følgende initiativer:Styrket koordination af statslige og regionale internationale markedsføringsindsatserog udviklingsaktiviteter inden for turisme•Parterne er enige om, at VisitDenmark er den centrale aktør i forhold til koordina-tionen af den internationale markedsføring.•Parterne er enige om, at de regionale og kommunale aktører i samarbejde med er-hvervet har ansvaret for produkt- og oplevelsesudviklingen og den tværgående ko-ordination af dette.•Parterne vil bidrage aktivt til at styrke den tværgående koordination af den statsli-ge, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Dels via koordination og in-formationsdeling med VisitDenmark og dels via Danske Regioners deltagelse i dentværgående koordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætterefter vedtagelsen af lov om VisitDenmark.•Parterne er enige om, at koordinationen og videndelingen omkring den internatio-nale markedsføring og udviklingsaktiviteterne i vidt omfang vil ske via samar-bejdsaftalerne mellem VisitDenmark og de regionale turismeudviklingsselskabersamt via erhvervspartnerskaberne, men at der også kan indgås aftaler derudover.•VisitDenmark vil sikre en øget videndeling ved at offentliggøre de planlagte inter-nationale markedsføringsindsatser og de regionale udviklingsindsatser på Visit-Denmarks hjemmeside.
161
Udvikling af model for erhvervspartnerskaberne•Parterne er enige om at arbejde målrettet på at finde en hensigtsmæssig model forerhvervspartnerskaberne inden for turisme, hvor produkt- og oplevelsesudviklingindgår som en integreret del. Arbejdet vil blive håndteret i regi af den tværgåendekoordinationsgruppe, som Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsætter med lov omVisitDenmark.Samarbejde om udvikling og markedsføring af en grøn og bæredygtig turisme med sær-ligt fokus på nationalparkerne•Parterne er enige om målrettet at arbejde på at udvikle og markedsføre Danmarksom et attraktivt grønt og bæredygtigt turistmål, hvor det planlagte Green SolutionHouse på Bornholm spiller en væsentlig rolle med henblik på at øge væksten idansk turisme.•Parterne er enige om, at den fælles markedsføring af nationalparkerne skal koor-dineres med Miljøministeriet.•Parterne er enige om at indgå et tværregionalt samarbejde med henblik på at ud-nytte erhvervsudviklingspotentialet i nationalparkerne - både i forhold til at til-trække turister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværkmv., hvor oprindelsesstedet anvendes målrettet i markedsføringen.•Parterne er enige om at indgå et samarbejde mellem den enkelte regi-on/turismeudviklings-selskab og nationalpark med henblik på styrke den loka-le/regionale udvikling af samspillet mellem nationalparken og resten af regionen,med henblik på udvikling af naturrelateret landdistrikts- og turismeudvikling.•Parterne vil drøfte mulighederne for at etablere et samarbejde, der kan videreud-vikle oplevelsesportalen ”Udinaturen.dk”. Med over 1 mio. unikke besøg om året erportalen den samlende hjemmeside for naturoplevelser i dag. Udviklingen kan fxbestå i at samle informationer fra offentlige myndigheder, kommuner og grønneorganisationer om kulturoplevelser, overnatningsmuligheder, forplejning, vej ogstinet mv. Det er en erfaring fra andre EU-lande, at et sådant samlet overblik øgerturismen og omsætningen i bl.a. hotel- og restaurationsbranchen. Miljøministerietvil invitere vækstforum, det regionale turismeudviklingsselskab, relevante ministe-rier og andre relevante interesserede til en drøftelse.
16. Bornholmske kompetencer inden for oplevelsesøkonomienParterne er enige om, at der er behov for at samarbejde om at realisere de erhvervs-mæssige potentialer i kultur- og oplevelsesøkonomien – både i forhold til at tiltrækketurister og i forhold til at udvikle en produktion af fødevarer, håndværk mv., hvorBornholm som oprindelsessted anvendes målrettet i markedsføringen.Der er opbygget en række kompetencer på Bornholm omkring oplevelsesøkonomi,dels da Dansk Videncenter for Oplevelsesøkonomi (DANVIFO) eksisterede fra 2005 tilmedio 2010, dels på Center for Regional- og Turismeforskning (CRT), der har iværk-sat en masteruddannelse i Oplevelsesledelse i yderområder (MOLLY), udbudt af Ros-kilde Universitet, og dels blandt øens øvrige erhvervsfremmeaktører – herunder speci-elt Business Center Bornholm og Destination Bornholm.
162
Parterne vil arbejde for at sikre en god regional forankring af arbejdet med Center forKultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO).
163
V. Grøn vækstHvis Danmark skal være et grønt bæredygtigt vækstsamfund, kræver det betydelig om-stilling i energiforbruget og -forsyningen i de kommende år. Det er ikke en unik danskudfordring, men en udfordring de fleste af verdens lande står overfor. Klima- og miljøud-fordringerne og håndteringen af disse repræsenterer et erhvervsmæssigt potentiale.Danmarks styrkepositioner på miljø- og energiområdet kan søges udnyttet og udviklet isamarbejde mellem staten, cleantech-virksomhederne og det øvrige erhvervsliv samtforskningsinstitutionerne.Med Erhvervsklimastrategien, Aftale om Grøn Vækst og Aftale om Grøn Vækst 2.0 gikregeringen i dialog med erhvervslivet om vækstbetingelserne og tog på den baggrund enrække initiativer med henblik på at skabe gode rammevilkår for danske cleantech-virksomheder og fremme, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går håndi hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Denneindsats vil blive fulgt op de kommende år i kraft af etableringen af et mindre antal stor-skala-testcentre - de såkaldte Green Labs DK, en målrettet indsats gennem Fornyelses-fonden og med en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør af grønenergi. Danske ø-samfund som Bornholm kan desuden være velegnede til demonstrationaf nye teknologier i stor/fuld skala, idet de er afgrænsede både geografisk og befolk-ningsmæssigt. Således er der skabt gode forudsætninger for forskning, udvikling, test-ning demonstration og markedsføring af grønne teknologier, der kan bidrage til at gøreDanmark til et grønt vækstlaboratorium og understøtte en fortsat vækst i den danskeeksport af klima-, energi- og miljøløsninger. Samtidig kan indsatsen komme alle dele afDanmark til gavn.Disse indsatser har også stor betydning for vækst og erhvervsudvikling i landdistrikter ogyderområder og bidrager dermed til at sikre et Danmark i balance. Grøn Vækst 2.0 bi-drager til at forbedre vækstvilkår og beskæftigelsen for de ca. 140.000 ansatte i landbru-get og i fødevareerhvervet. Med Fornyelsesfonden på 760 mio. kr. i perioden 2010-2012kan der bl.a. søges om medfinansiering til lokalt og regionalt forankrede projekter, somkan bidrage til en hurtig omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder.Også på andre områder er der sat målrettet ind. Med aftalen om Forårspakken 2.0 vide-reføres det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner. Endvidere er der afsat mid-ler til medfinansiering af kommunale færgeinvesteringer samt en pulje til at understøttekommunernes indsats for at forbedre det fysiske miljø i yderområderne. Med finansie-ringsreformen fra 2007 er der i højere grad taget hensyn til vanskeligt stillede kommuneri det generelle tilskuds- og udligningssystem.Med udspillet Danmark i balance i en global verden har regeringen taget en række yder-ligere initiativer til at forbedre vilkårene for at bo i landdistrikterne. Regeringen vil meden mere differentieret planlov give kommuner i yderområder bedre muligheder for at ud-vikle erhvervslivet og bosætningsmulighederne, give mulighed for etablering af store ud-valgsvarebutikker i flere byer og for dispensation til butikker uden for bymidten samtskabe bedre muligheder for serviceerhverv i yderområderne.De regionale vækstfora har også en særlig forpligtelse over for Danmarks yderområder.Det betyder bl.a., at mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skalanvendes til gavn for yderområderne under ét. Danmark modtager i alt ca. 500 mio. kr.
164
årligt i strukturfondsmidler. Og med Grøn Vækst-aftalen om landdistriktsprogrammet forårene 2010-2013 udgør den samlede offentlige støtte til landdistrikterne i denne periodegodt 1,5 mia. kr. pr. år. Som led i Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingspro-grammet kan de lokale aktionsgrupper – LAG’erne – prioritere og indstille projekter indenfor udvikling af attraktive levevilkår og arbejdspladser i landdistrikterne for ca. 140 mio.kr. om året frem til 2013. Vækstforaene og LAG'erne sikrer fortsat koordination.Bright Green Island 2014 er visionen om Bornholm som et bæredygtigt samfund i øko-nomisk vækst med et minimalt forbrug af klodens knappe ressourcer. Bornholms Vækst-forum støtter op om visionen bl.a. gennem sin energistrategi ”Implementering af meregrøn energi”. Som klimakommune har Bornholms Regionskommune forpligtet sig tilvækst baseret på grøn innovation. Vækstforum ønsker at udnytte dette til gavn for bådeerhvervslivet og samfundsøkonomien, bl.a. gennem de potentialer, der ligger i ”vugge-til-vugge-konceptet. Planen om at opføre et Green Solution House i Rønne er et godt eksem-pel på dette.Parterne er enige om, at der sigtes mod at nå følgende mål vedrørende grøn vækst, jf.boks 5.Boks 5: Mål for grøn vækst og omstilling••Regionerne skal bidrage til at nå den nationale målsætning om, at Danmarki 2020 skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mestenergieffektive lande.Mindst 35 pct. af strukturfondsmidlerne i perioden 2007-2013 skal kommeyderområderne under ét til gavn. Vækstforum Bornholm skal anvende 100pct. af sine strukturfondsmidler i perioden 2007-2013, så de kommer heleBornholm til gavn.
For at nå ovenstående mål er parterne enige om, at der kan arbejdes med følgende initia-tiver:
17. Fornyelsesfonden (Fonden for grøn omstilling og erhvervsmæssig forny el-se)Parterne er enige om at afholde et årligt koordinationsmøde mellem Fornyelsesfondenog de regionale vækstfora. Formålet er at sikre et positivt samspil mellem fondensindsats for at fremme grøn vækst, velfærdsteknologi og erhvervsmæssig omstilling ogtilsvarende tiltag i de regionale erhvervsudviklingsstrategier.For så vidt angår udbud af puljemidler, hvori der forudsættes regional medfinansie-ring, vil parterne drøfte tilrettelæggelsen af ansøgningsprocesser under fonden, sombedst muligt sikrer koordination med vækstfora.Parterne vil ligeledes have fokus på at formidle Fornyelsesfondens indsatser til rele-vante virksomheder og projekter i regionerne. Formålet er at udbrede kendskabet tilfonden og samtidig styrke kvaliteten af de ansøgninger som fonden modtager.
165
18. En bæredygtig grøn økonomi i hele DanmarkØkonomi- og Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil udarbejde en ana-lyse, der belyser det erhvervsmæssige potentiale vedrørende system-integration og in-telligente el-systemer. Bornholms Vækstforum vil med udgangspunkt i konkrete virk-somheder og regionale cases levere bidrag.Regeringen har med Aftale om Grøn Vækst besluttet at styrke landbrugets rolle somleverandør af grøn energi, fx gennem øget anvendelse af biogas. Der sigtes mod at optil 50 pct. af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020. Der er iden forbindelse afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til fremme af produktionen afbiogas. Vækstforum vil understøtte indsatsen.Regeringen har besluttet, at energiforbrug i nye bygninger skal reduceres med 25 pct.i 2010, 50 pct. samlet under et i 2015 og mindst 75 pct. inden 2020. Lavenergibygge-ri og -renoveringer forudsætter forståelse for byggeprocessen som helhed og på tværsaf faggrænser. Kompetenceudfordringen rækker endvidere ud over byggeriets fag-grænser. Viden om energieffektivitet kan udbredes blandt indkøbere i offentlige myn-digheder og private virksomheder.For at udnytte mulighederne vil Bornholms Vækstforum prioritere projekter, der viasamarbejde mellem erhvervsrettede og videregående uddannelsesinstitutioner, virk-somheder og erhvervsorganisationer sikrer, at bornholmske aktører i byggeriet får etkendskab til lavenergibyggeri og energirigtig renovering. Bornholms Vækstforum vilendvidere prioritere projekter, der via samarbejde mellem erhvervsrettede og videre-gående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer udviklerefteruddannelsestilbud til indkøbere med henblik på at øge viden om grønne indkøb.For at understøtte denne indsats vil regeringen løbende drøfte erfaringer i forhold tillavenergibyggeri og energirenovering med relevante offentlige bygherrer.Vækstforum vil arbejde for, at erfaringer fra Green Solution House på Bornholm vide-reformidles til byggeriets aktører, i det omfang det kan gøres uden at være konkur-renceforvridende.
19. Udrulningsplan for biogasRegeringen har i det forløbne år taget en række initiativer, der skal sikre en langtstørre anvendelse af biogas i energiforsyningen, der kan skabe lokal vækst og beskæf-tigelse i landområderne og bidrager til omstillingen til vedvarende energi i Danmark.Regeringen har således afsat 100 mio. kr. årligt i 2010-2012 til at støtte etableringenaf nye biogasanlæg, udarbejdet en koordinationsplan, forbedrede indtjeningsmulig-heder, etableret et rejsehold der kan bistå med den lokale planlægning samt en ænd-ret planlov, der sikrer, at kommunerne inddrager biogas-produktion i deres planlæg-ning.Parterne er enige om, at vækstforum inviteres til at drøfte mulige synergier i forholdtil vækstforaenes vækstrettede indsatser inden for biogas.
166
20. FødevarerRegionerne i Danmark og Bornholm har i dag en række strategier for fødevareområ-det, der understøtter de regionale styrkepositioner. Danske Regioner har opgjortvækstforaenes fødevareinvesteringer i 2007 og i 2008 til samlet 244 mio. kr.Fødevareministeriet vil tage initiativ til at etablere et strategisk samarbejde med deregionale vækstfora om udvikling af regionale kvalitetsfødevarer. Det strategiske sam-arbejde skal sikre en fokuseret dialog om og en styrket indsats for den fødevareudvik-ling.
167
VI. Det grænseoverskridende samarbejdeAlle regionerne samt Bornholms Regionskommune deltager i EU-finansierede grænse-overskridende programmer. Samarbejdet om grænseoverskridende aktiviteter finder så-ledes i mange tilfælde sted inden for de beslutningsstrukturer, som er tilknyttet disseprogrammer.Parterne er enige om, at der fortsat skal være et stærkt samarbejde i forhold til naboregi-oner. Og regeringen står fortsat til rådighed for at drøfte de løbende muligheder, der er ide enkelte grænseoverskridende samarbejder.Parterne er enige om at der kan arbejdes med følgende initiativer:
21. Østersøstrategiske indsatser i de regionale erhvervsudviklingsstrategierFra nationalt hold udarbejdes et forslag til udmøntningen af Østersøstrategien i ad-ministrationen af de to nationale strukturfondsprogrammer. Vækstforum inddrages iudmøntningen via programmernes normale beslutningsstrukturer.Ved udarbejdelsen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier i 2010 sikrer vækstfo-ra, at det overvejes:••I hvilket omfang strategierne kan indeholde elementer, som bidrager til opfyldelseaf prioriteterne under Østersøstrategien, ogHvorvidt de regionale udvælgelseskriterier i strukturfondsadministrationen skalændres, så projekter, der støtter op om Østersøstrategien, vægtes højere end an-dre projekter.
Maritim sikkerhedParterne er enige om, at gennemførelsen af EU’s Østersøstrategi har en relation tilrammerne for og arbejdet med den regionale erhvervsudviklingsstrategi for Bornholm.Parterne vil derfor i fællesskab sørge for, at Bornholms Vækstforum til stadighed hol-des opdateret om gennemførelsen af EU’s Østersøstrategi, herunder at vækstforumfår adgang til at afdække konkrete muligheder for at optimere arbejdet med den regi-onale erhvervsudviklingsstrategi gennem involvering i konkrete flagskibsprojekterunder Østersøstrategien.
22. EU’s 2020 strategiBornholms Vækstforum ønsker at blive inddraget aktivt i udarbejdelsen og gennemfø-relsen af det årlige danske nationale reformprogram, der ligger til grund for imple-menteringen af EU 2020 strategien i Danmark. De regionale vækstforas indflydelsesker gennem regionernes repræsentant i Europa2020-kontaktudvalget.
168
VII. Evaluering og effektmåling af den regionale indsats forvækst og erhvervsudvikling23. Initiativ omkring effekt og effektmålingParterne er enige om nødvendigheden af at have større viden om effekterne af den re-gionale erhvervsfremmeindsats.Danmark står overfor en betydelig vækstudfordring i de kommende år. Der skal ska-bes højere vækst og øget produktivitet samtidig med, at de offentlige finanser skalholdes i ro. Derfor skal midlerne til erhvervsfremme anvendes effektivt og give størstmulig effekt.Parterne har iværksat en uafhængig evaluering af den danske strukturfondsindsatsfor 2007-13 og af effekten af de regionale vækstforas investeringer, som de regionalevækstfora systematisk har registreret på projektniveau. I evalueringen analyseresbl.a. output og effekter, hvordan indsatsen bidrager til vækst og erhvervsudvikling iyderområderne samt samspillet mellem de regionale og nationale målsætninger.Parterne vil drøfte analysens resultater og anbefalinger og vurdere, om der er behovfor yderligere tiltag i forlængelse heraf.Som led i den fortsatte dialog og samarbejdet om metoder og processer til systematiskeffektmåling vil parterne igangsætte effektmålingskursus for sagsbehandlere, intensi-vere den systematiske overvågning med udviklingen af et registerbaseret værktøjsamt styrke videndeling og læring.
169
VIII. Trafikken til og fra Bornholm24. Prisniveauet for færgetransportParterne er enige om, at tilgængeligheden til og fra Bornholm er en central rammebe-tingelse for den videre udvikling af øens erhvervsliv. Kontrakten om færgebetjeningenaf Bornholm, der gælder fra den 1. september 2011 og frem til 31. august 2017 hargivet bedre tilgængelighed, større passager- og fragtkapacitet og bedre muligheder forgodstransporten til og fra Bornholm. Vækstforum er fortsat af den opfattelse, at pris-niveauet for færgetransporten er en væsentlig barriere for vækst på øen.
170