ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 111: Henvendelse vedrørende turismeerhvervet, fra Repræsentantskabet Wonderful Copenhagen

ResuméDansk turisme har et stort potentiale som vækst- og jobskaber. Både i hovedstaden, i de størreprovinsbyer og i udkants-Danmark. Dette oplæg indeholder 11 konkrete bud på initiativer, sommed en beskeden offentlig investering og en forholdsvis kort tidshorisont vil kunne imøde-komme det aktuelle behov for vækst og dynamik. Tilsammen skønnes de 11 forslag at kunneskabe ny omsætning på 6-8 mia. kr. og en øget beskæftigelse på op mod 8.000 job over denæste fem til syv år.

I uprioriteret rækkefølge er de 11 initiativer:1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.Fuld momsafløftningStyrkelse af Danmarks internationale tilgængelighedAmbitiøs satsning på internationale kongresserAktiv turisme / NaturturismeFokus på verdens største vækstmarkederNye servicekoncepter - styrket innovationSmidig visumpraksisEtablering af (kyst)byudviklingsprojektØget samarbejde på udemarkederGrøn vækstSamling på turismeforskningen

På globalt plan er turismen et væksterhverv, som dels afspejler den stærkt stigende vækst ogvelstand i store dele af verden, hvilket øger rejseaktiviteten, og dels afspejler udviklingen af enny global viden- og oplevelsesøkonomi. Turismen er med andre ord et nøgleerhverv, som kan fåstor betydning for Danmarks fremtidige erhvervsudvikling og beskæftigelse.Turismen har også den fordel, at den ikke kan flyttes til udlandet. Der er således ikke tale om”flygtige jobs”, men derimod varige beskæftigelses-muligheder til mennesker, der ellers harsvært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I hovedstaden er over 25 pct. af de ansatte ituristerhvervet nydanskere og over 2/3 er kortuddannede.Derfor er det stærkt bekymrende, at Danmark kontinuerligt har tabt markedsandele til landeneomkring os igennem de sidste 15 år.Kan vi vende denne udvikling – eller blot opnå samme vækstrater som det øvrige Nordeuropa– er der et betydeligt udviklings- og vækst-potentiale i at satse på turisterhvervet. Et poten-tiale, der kan øge valutaindtjeningen og skabe tusindvis af nye arbejdspladser. Både i de storebyer og yderregionerne af Danmark.Men en styrkelse af turisterhvervet skal ses i et bredt perspektiv. Hvis vi formår at styrkeDanmarks brand i udlandet, vil det have afsmittende effekt på mange andre dele af samfund-søkonomien og blandt andet gøre det lettere at tiltrække såvel kapital som kvalificeret arbejd-skraft. Tilsvarende vil en investering i Danmarks position som mødedestination styrke os somvidensnation, fordi vi i højere grad vil kunne tiltrække internationale kongresser og konferencerindenfor uddannelse og forskning mv.Nedenfor gennemgås de 11 initiativforslag, som udmærker sig ved, at de...* kan skabe ny vækst og beskæftigelse inden for en relativ kort årrække på 5-7 år* kan iværksættes med enkle politiske virkemidler og - for de flestes vedkommende – kanforankres i allerede etablerede samarbejdsprojekter/organisationer* kræver relativ beskeden statslig investering og/eller skaber et positivt offentligt tilbageløb iløbet af en kort periode

1. Fuld momsafløftningForslag: Der bør indføres fuld momsafløftning på erhvervsvirksomheders køb af hotel-, kur-sus- og konferenceydelser, hvilket vil ligestille turisterhvervets momsbetingelser med udlan-det og forbedre priskonkurrenceevnen med 19 pct. (fra 2011 med 12,5 pct.). Beregninger fraHORESTA viser, at en vækst på blot fem procent i erhvervsturismen vil gøre det udgiftsneutraltfor staten at indføre fuld momsafløftning på hotel-, kursus- og konferenceydelser. Samtidig vilvæksten skabe 1.700 nye arbejdspladser.

Motivation: Som det eneste land i Nordeuropa skal erhvervslivet betale moms ved køb af hotel-,restaurant-, kursus- og konferenceydelser. Det gælder både for udenlandske og danske virk-somheder. Vælger danske virksomheder at flytte et arrangement til udlandet, kan de få refun-deret den fulde moms. I Danmark kan de kun afløfte � af momsen (fra 2011 ½). Tilsvarendegælder det for udenlandske virksomheder, at de skal betale moms i Danmark, men kan afløfteden i alle landene omkring os. Denne konkurrenceforvridning gør i udgangspunktet de danskepriser 19 procent højere (fra 2011 12,5 procent). Det internationale mødemarked er præget afmeget hård konkurrence, fordi det er et marked med en stor omsætning. En mødeturist brugerlangt flere penge pr. døgn end andre former for turister. Men markedet er samtidig prægetaf stor fokus på pris, og derfor skader de danske regler for momsafløftning vores konkur-rencekraft. Fuld momsafløftning vil ikke alene ligestille turisterhvervet med konkurrenternei landene omkring os. Det vil også være et væsentligt bidrag til vækst og øget beskæftigelse.Samtidig vil det gavne både i hovedstaden og i provinsen. 59 procent af erhvervsturismensomsætning ligger uden for København.

2. Styrkelse af Danmarks internationale tilgængelighedForslag: Projektet Global Connected skal være rammen om indsatsen for at fastholde interkon-tinentale flyruter til Danmark og tiltrække nye flyruter til de største danske lufthavne someksempelvis København, Billund, Tirstrup og Aalborg. Men hvis Global Connected skal opnå kri-tisk masse og få succes som offentligt privat-partnerskab, hvor staten, regionerne og privateparter er investorer, er det nødvendigt med en større statslig startfinansiering. Det vil væreønskeligt med en statslig finansiering på kr. 40 mio. over en fire-årig periode. Målet er at skabeen øget turismeomsætning på ca. 1 mia. kr. årligt.Motivation: Det skal være enkelt, hurtigt og billigt at besøge Danmark som turist eller i for-retningsøjemed, hvilket først og fremmest kræver gode flyforbindelser. Det uheldige er, at selvom passagertallene i de fleste danske lufthavne er stigende, mister vi terræn i internationaltperspektiv. Der bør derfor arbejdes aktivt for at styrke tiltrækningen af flere ruter til de danskelufthavne. Etablering af en national ruteudviklingsfond er midlet hertil.

3. Ambitiøs satsning på internationale konferencer og kongresserForslag: Der skal iværksættes en ambitiøs indsats for at styrke Danmarks position som vært-snation for internationale konferencer og møder. Konkret foreslås det eksisterende kongres-og mødekonsortium (”Meet Denmark”) styrket og videreført med flere nye tiltag. Konsortieter et samarbejde mellem Danmarks kongresbyer Aalborg, Aarhus, Odense og København. Somnoget nyt bør konsortiet fremover også være rammen om en national kongresfond. Endviderebør der iværksættes en ekstraordinær indsats for at vinde særligt eksklusive og værdifuldeværtskaber – f.eks. indenfor miljø- og klimaområdet. Det kunne for eksempel være ambitio-nen at vinde 9 af verdens mest betydningsfulde konferencer og kongresser inden for miljø ogklima til afholdelse i Danmark.

En national kongresfond kan etableres med en statsfinansieret startkapital på 40-50 mio. kr.til anvendelse over en 5-års periode. Kan puljen medvirke til at tiltrække 5-10 nye kongressertil Danmark om året, vil den direkte turistøkonomiske omsætning årligt stige med i omegnenaf 200-400 mio. kr.. Heraf vil godt 30 pct., svarende til mellem 60-120 mio. kr., tilfalde de of-fentlige kasser i form af nye skatte- og momsindtægter.

Motivation: I takt med at den internationale konkurrence om at tiltrække kongresser ogkonferencer er skærpet, er det blevet mere almindeligt, at værtsbyerne tilbyder subsidier ellerandre former for økonomiske incitamenter til arrangørerne for at få tildelt et værtskab. Der kanvære tale om direkte tilskud til arrangementerne, men støtten kan også ydes mere indirekte– f.eks. i form af gratis offentlig transport for deltagerne i værtsbyen. For at sikre Danmarksfortsatte konkurrencedygtighed som værtsland for internationale kongresser er der behov foroprette en fond eller pulje, der har som specifikt formål at kunne styrke Danmarks konkur-rencekraft på dette område. Puljen kan således ansøges om støtte til værtskab for interna-tionale kongresser – herunder særligt udgifter forbundet med offentlig transport, afholdelse afoffentlige del-arrangementer i byrummet, kulturelle sidearrangementer mv. Den særlige fokuspå konferencer inden for miljø- og klimaområdet vil kunne bidrage til at cementere Danmarksposition som internationalt centrum for debat og vidensudveksling, når det gælder den glo-bale miljø- og klimaudfordring. Potentielt kan projektet også få stor betydning for DanmarksGreen Tech klynge samt Regeringens langsigtede klimasatsning og vækststrategi (jf. bl.a. 5Klimakommissionens udspil, september 2010). Endelig vil projektet bidrage betydeligt til atstyrke Danmarks internationale brand som metropolen, hvor klimaproblematikkens globaleudfordringer og muligheder adresseres.

4. Aktiv Ferie / NaturturismeForslag: Det foreslås at kick-starte en bredspektret udvikling af naturturismen, så der bådebliver udviklet tilbud til dem, der vil nyde naturen i små portioner og dem, der vil fokusere påspecialinteresser – alt sammen på et højt kvalitets- og serviceniveau og så bæredygtigt sommuligt. Naturturismen skal udvikles med udgangspunkt i de nyetablerede nationalparker, iinteressante naturområder og ad spændende ruteforløb. Konkret bør der etableres et offentlig-privat markedsføringskonsortie med fokus på kommerciel markedsføring af naturturismei Danmark. Konsortiet skal udvikle og markedsføre fleksible natur-produkter af forskelligvarighed fx i form af cykel- og vandrerferier (evt. med gratiscykler overalt og med bedredigitale og printede kort), Fly & Drive-produkter, København-Provins-kombi-produkter mv.Motivation: ”Naturoplevelser” er hovedmotivationen blandt vores danske og internationalegæster (over 70 pct.) og den internationale efterspørgsel efter bæredygtige ferieoplevelser erstigende.De danske naturoplevelser er let tilgængelige, hvis man er dansker eller mangeårig turist iDanmark og ved, hvor man skal lede. Men de er pt. i ringe grad kommercielle og differentier-bare i forhold til vores konkurrenter. Vi får med andre ord ikke i samme grad solgt skirejser,

kanoture, fjord- og flodsejladser, færdigpakkede cykel- og vandreferie i millionvis som voresnaboer. Vi sakker derfor bagud i konkurrencen, fx i forhold til Schweiz, hvor Schweiz Mobil (derhar udviklet koncepter inden for alle mobile ferieformer) fx arbejder succesrigt sammen medet rejsebureau, der er specialiseret i aktiv ferie tilbud.- Det er svært at skabe fælles fodslaw blandt de mange, forskelligartede aktører (store/små,private/offentlige) fordelt over mange temaer og et stort geografisk område, og derfor er derbehov for at igangsætte et større udviklings- og markedsføringsprojekt inden for naturturis-men.

5. Fokus på verdens største vækstmarkederForslag: Dansk turisme skal søge vækst på nye markeder. Øverst i rækken af nye vækst-markeder står henholdsvis Kina og Rusland, hvor udrejsepotentialet til Danmark vurderes atvære størst.Kina: Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsministeriet afsætter nye midler til en langsigtetsatsning på Kina som vækstmarked. Første skridt kan tages med et indledende strategi-pro-jekt (ca. 2-3 mio. kr. i 2011) fulgt op af en statslig basisfinansiering af det egentlige markeds-føringsprojekt på 10-20 mio. kr. årligt i en femårig periode. Investeringen matches med midlerfra andre aktører.Hvis projektet lykkes – og Danmark blot kan opnå ”sædvanlig” markedsandel (knap 2 pct.) afden hastigt voksende kinesiske turisme til Europa - vil det betyde en ti-dobling af den kine-siske turisme til Danmark i år 2020 (ca. 550.000 overnatninger mod ca. 46.000 i år). Et skønpå meromsætningen vil være 1-2 mia. kr. (løbende priser).

Motivation: Danmark får i dag ikke del i den hastigt stigende vækst i turismen fra Kina. Antal-let af kinesiske turister i Danmark står stille, mens det udvikler sig hastigt i andre europæiskelande. Således risikerer Danmark – i øvrigt i lighed med Sverige og Norge - at gå glip af detenorme vækstpotentiale i verdens største vækstmarked. I givet fald vil det ikke alene inde-bære et indtægtstab for turisterhvervet. Som samfund vil vi forspilde muligheden for at byggenye forbindelser til Kina inden for erhverv, forskning og uddannelse mv.Der er derfor brug for en ny og ambitiøs vækstplan rettet mod det kinesiske marked. Det skalvære en strategi, som tager klart afsæt i Københavns turismeprodukter, fordi det kinesiskevækstpotentiale i særlig grad ses inden for storbyturismen. Endvidere er det nødvendigt, aten fremtidig vækststrategi bygger på et skandinavisk samarbejde (København-Stockholm-Oslo-Helsinki) for at kunne appellere til rejsemønstrene i den nye turisme fra Kina (rundrejseri grupper, materielle luksusoplevelser mv.).

Rusland: Parallelt med en indsats i Kina bør dansk turisme bearbejde Rusland i højere grad,end det sker i dag. Det foreslås Økonomi- og Erhvervsministeriet at støtte en ekstraordinærindsats på det russiske rejsemarked med det formål at skabe større synlighed om Danmarksom rejsemål. Konkret foreslås det, at Økonomi- og Erhvervsministeriet engagerer sig i medie-fremstødet ” Denmark in Russia – Russians in Denmark”, som blev etableret i sommeren 2010.Der er samtidig behov for, at Rusland opprioriteres med generelle PR- og kommunikations-aktiviteter i form af PR-events, journalistbesøg mv.Målsætningen bør være, at den russiske turisme til Danmark tredobles inden for en kort år-række og dermed kommer på niveau med det øvrige Skandinavien. I givet fald vil det medføreen øget turismeomsætning til Danmark på skønsmæssigt 400 mio. kr. årligt.

Motivation: Med et befolkningstal på 144 millioner og en gennemsnitlig årlig vækst på 7pct. siden årtusindeskiftet, repræsenterer Rusland et perspektivrigt nærmarked for danskturisme. Den russiske turisme til Europa er samtidig i stærk vækst. Men desværre er billedetogså her, at Danmark synes at sakke agterud i forhold til de lande, vi normalt sammenligneros med. I første halvår af 2010 registrerede Sverige 83.768 og Norge 66.126 russiske hotel-overnatninger, mens Danmark måtte nøjes med 26.057. Af de samlede hotelovernatninger frade 16 største udenlandske markeder - fraregnet de skandinaviske - udgør russiske rejsende6,3 pct. i Sverige og 5,4 pct. i Norge mod kun 2,7 pct. i Danmark. Der er med andre ord ”rum forforbedring”.

6. Nye servicekoncepter - styrket innovationForslag: Der etableres et program, som kan styrke innovationen i dansk turisme. Ikke mindsttrænger selve kerneproduktet i Danmarks fritidsturisme – feriehusudlejningen – til servicein-novation ud fra nutidens markedsvilkår. Konkret foreslås et innovationsprogram til 60-80 mio.kr. årligt til at styrke udviklingen af servicekoncepter i dansk turisme – primært feriehusturis-men, men også innovation i Danmarks attraktioner, seværdigheder og øvrige overnatnings-former. Puljen kan administreres af Økonomi- og Erhvervsministeriet og bør kunne ansøges afeksempelvis feriehusudlejernes organisationer i samarbejde med kommuner og regioner m.fl.Det er gruppens vurdering, at øget innovation er afgørende for at vende stilstanden i feriehus-markedet. Øget markedsføring gør det ikke alene. Beregninger foretaget af NIRAS for VisitDen-mark i 2006 peger på, at der kan skabes en meromsætning på 2,25 mia. kr. ved en udvidelseaf sæsonen.Motivation: Sæsonen for ferieturisme i Danmark er meget kort, og det har særlig stor be-tydning i ”udkants-Danmark”, hvor aktivitetsniveauet er meget højt i sommermånederne ogforholdsvis lavt resten af året. Gennem innovation og produktudvikling bør der fokuseres på,

hvordan vi kan forlænge sæsonen og i bedste fald sikre grundlag for helårsturisme i udvalgtedele af landet. I den forbindelse bør der satses særligt på feriedestinationer, hvor markedspot-entialet og positionen er størst og stærkest (de såkaldte superhelårsdestinationer).I de kommende år vil attraktive oplevelser og turismefaciliteter være et afgørende konkurren-ceparameter. Der er behov for udvikling af flere fyrtårne og ressorts, hvis vi skal klare os i deninternationale konkurrence om at tiltrække gæster.Desværre er det et generelt problem i dansk turisme, at innovations-graden er meget lav. Medfå undtagelser sælger vi i Danmark de samme feriehuse, feriecentre og hoteloplevelser, somvi gjorde for 30 år siden. Der er behov for nytænkning, styrket innovation og investeringsvilje.Som eksempel kan nævnes sommerhusområdet, hvor der kan udvikles nye designprogram-mer og servicekoncepter med velkomstpakker, invitationer til spiseoplevelser, lokale events,kulturoplevelser, fysiske aktiviteter, kurser mv. Alt for ofte udlejes et sommerhus som en renovernatningsydelse. Derfor kommer der ikke vækst – og kun meget begrænset værditilvækst– i denne del er erhvervet.

7. Smidig visumpraksisForslag: Det foreslås, at Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Udenrigsministeriet i fæl-lesskab formulerer en målsætning om at gøre den danske visumpraksis til et internationaltforbillede, når det gælder kort behandlingstid, smidig service, selvbetjening via internet mv.Efter at det er blevet et krav, at man skal aflevere biometriske data i forbindelse med ansøgn-ing om visum, er der desuden behov for, at de danske ambassader er til stede på flere loka-tioner end i dag. Dette kan ske enten ved at åbne flere repræsentationer eller ved at indgå flereoutsourcing-aftaler med de såkaldte visumhåndteringsselskaber. Uanset om en eller beggeløsninger vælges, er målet, at muligheden for at håndtere visumansøgninger ”lokalt” er tilstede i alle områder inden for de udpegede vækstmarkeder.Motivation: Set med turismebriller er der på det seneste sket positive ting på visumområdet– dels med Danmarks beslutning om at gennemføre EU’s visumkodeks i dansk lovgivning,dels med regeringens lovforslag om at afskaffe den såkaldte garantiordning for visumudst-edelse samt det særlige danske ansøgningsskema i forhold til de øvrige Schengenlande, somhar stillet øget krav til dokumentation for visumansøgere til Danmark. Turisterhvervet harsåledes klart en forventning om, at Danmarks tiltrædelse af visumkodekset samt den even-tuelle afskaffelse af tillægsansøgningsskemaet i visumsager vil have en positiv indvirkning påudviklingen i turisme til Danmark.Men der er samtidig et stykke vej endnu, før den danske visumpraksis helt ophører med atvære en barriere for turisme til Danmark. Danmark opererer stadig med den såkaldte ”lan-deliste”, som opdeler visumkrævende lande i hhv. asylrisiko-lande og immigrationsrisiko-lande. Således er de vigtige vækstmarkeder som Kina, Indien og Rusland alle udpeget somværende immigrationsrisiko-lande. Prædikatet immigrationsrisiko-land er IKKE fremmende forDanmarks markedsføring i de pågældende lande, da vores risiko-prædikat giver Danmark et

negativt image. Endelig er de nye og kommende lempelser af visumpraksis endnu helt ukendtefor både offentligheden og rejseindustrien på Danmarks turismemarkeder. Der er behov for enoffensiv informationskampagne over for den internationale rejseindustri og erhvervsliv på ud-valgte markeder for imødegå Danmarks ry for at være en vanskelig tilgængelig nation. Denneopfattelse er desværre fortsat udbredt i de visumpligtige lande, både i den brede befolkning ogblandt rejsebureauerne. Det nødvendiggør en effektiv målrettet kommunikationsstrategi påde relevante markeder for at få ændret og vendt dette billede til et positivt, hvis Danmark skalkunne tiltrække flere turister fremover. Det er en vigtig opgave for både Visit Denmark og delokale, danske ambassader samt Eksportrådet.

8. Etablering af (kyst)byudviklingsprojektForslag: Der etableres et byudviklingsprojekt mellem staten, kommunerne samt 2-3 udval-gte private fonde (f.eks. Realdania, Arbejdsmarkedets Feriefond, pensionsfonde m.fl.). EU-strukturfondsmidler kan desuden indtænkes i initiativet. Byudviklingsprojektet skal have tilformål at skabe fysisk udvikling i infrastruktur, byrum, modtageapparat og oplevelsesproduktpå udvalgte turismedestinationer i Danmark. På samme måde som byfornyelsen i Københavni 1980’erne skulle forny Københavns nedslidte bydele skal dette program forny (udvalgte)kystby-destinationer i Danmark. Økonomi- og Erhvervsministeriet kan tænkes at være initia-tivtager til programmet som led i en større regionalpolitisk satsning. Programmet bør have etsamlet budget på ikke under 10 mia. kr. til investering over 5 år. Det er vanskeligt at vurderevækstpotentialet i dette projekt uden mere detaljeret beregning, men effekten skal dels målesi den direkte øgede beskæftigelse ved anlægsprojekterne, dels i den afledte værditilvækst iturismen (kvalitets- og prisforøgelse).Motivation: De senere måneders debat om ”udkants-Danmark” har peget på et behov forat nytænke regionalpolitikken efter nye sigtelinjer, hvor ønsket om at skabe ny økonomiskvækst går hånd i hånd med ønsket om at sikre høj livskvalitet i udkantsområderne. Kystbyud-viklingsprojektet skal ses i lyset af denne debat. Forslaget kalder på udviklingen af den danskebadeby i en moderne udgave tilført nyudviklede (lands-) bymiljøer, kulturelle forsamlingshuseog udendørsscener, idrætsfaciliteter, naturruter, genskabte autentiske butiksmiljøer, fødevare-haller, maritime miljøer mv. Forslaget sigter efter at skabe fysisk udvikling i Danmarks udkant-sområder som grundlag for ny kvalitetsturisme. Også i denne sammenhæng skal der satsespå ”fyrtårnsprojekter” i områder, hvor der er særligt stort potentiale for ny turisme.

9. Styrket samarbejde på udemarkederForslag: Der skal skabes et tættere samarbejde mellem VisitDenmarks markedskontorer ogDanmarks repræsentationer i udlandet for at få større effekt af de midler, som investerespå den internationale markedsføring af Danmark. Der bør nedsættes en hurtigtarbejdendegruppe, som skal pege på midler og muligheder for at styrke samarbejdet mellem eksport-fremmesystemet og dansk turisme. Motivation: Turisterhvervet er et eksporterhverv. Meden valutaindtjening på 36 milliarder kroner om året er det endda et af Danmarks vigtigsteeksporterhverv. Forskellen fra industri, landbrug osv. er blot, at turisterhvervets ”kunder” kom-mer her til landet for at hente ”varen”. Derfor er det oplagt, at Danmarks Eksportråd retter merefokus mod erhvervet for dermed at understøtte væksten. Dette ville i øvrigt også understøtterådets strategi om at nå ud til flere – især små og mellemstore – virksomheder.Elementer i initiativet kan eksempelvis være:1. Sam-lokalisering af markedskontorer/repræsentationer2. Etablering af turismekompetence på danske repræsentationer, hvor der ikke findes VDK-kontor3. Styrkelse af repræsentationernes opsøgende PR-indsats overfor udenlandsk rejse- oglivstilspresse (herunder visitation af pressebesøg til danske destinationer).4. Bedre koordination og samtænkning med turisterhvervet når der gennemføres handels-fremstød i udlandet

10. Grøn vækstForslag: Det foreslås at Økonomi- og Erhvervsministeriet tager initiativ til at udarbejde engrøn strategi for dansk turisme i samarbejde med turismens toneangivende organisationer ogvirksomheder. Strategien skal udarbejdes i 2011 og bør følges op med projektmidler på mindst20-25 mio. kr. årligt.Motivation: Bæredygtig turisme er i vækst. Det gælder både fritids- og naturturismen ogstorbyturismen. På mange destinationer vinder nye bæredygtige turismeoplevelser frem– herunder øko-hoteller, miljøcertificerede attraktioner, miljøvenlige møde- og konference-koncepter, CO2-neutrale transportformer mv. Analyser gennemført af Wonderful Copenhageni samarbejde med Københavns Universitet viser, at der er betydelig interesse blandt for-brugerne for miljø- og klimavenlige koncepter. Ligeledes er der i turismeerhvervet voksendeinteresse for at kunne møde det grønne vækstsegment – ikke mindst i kraft af den megenpositive omtale af Danmark og danske miljøløsninger i kølvandet på COP15.Analyserne viser, at Danmark har en unik mulighed for at positionere sig som Europas grønnedestination. Problemet er imidlertid, at der mangler en samlet grøn strategi for dansk turisme,som dels sigter mod styrket innovation af nye grønne produkter, klart fokus i markedsføringenog endeligt generelt forbedrede rammebetingelser for den grønne turisme i Danmark. Måletmed strategien skal være at skabe den mest synlige og velfungerede grønne destination iEuropa.

11. Samling på turismeforskningenKendetegnet for turismeforskningen er manglende samling og koordination. Det er konsekvensenaf 10 års politiske beslutninger, som har placeret forskningen decentralt og regionalt. Fordelen harværet en regional tilpasset forskningsindsats. Men med den nye lov for VisitDenmarks virke, er deropstået et behov for at øge indsatsen og i væsentlig grad koordinationen af turismeforskningen.Spredningen af centrene præges af forskellige forskningsstrategiske retninger og af ukoordineretsimultan forskning fra center til center. Det virker desorienterende på erhvervslivet og betyder enuhensigtsmæssig afstand i kontakten mellem forskning/uddannelse og erhvervet inden for turisme,såvel som for non-turismevirksomheder.

Løsningen vil være en central forskningsenhed, der påtager sig følgende tre roller:1. At forestå en pro-aktiv videreformidling af den samlede turismeforskning over for turismeerhver-vene og dansk industri.2. At igangsætte fremadrettede samarbejder mellem de eksisterende institutter og videnscentre ogdet eksisterende turismeerhverv samt non-turismeerhverv.3. At være en samlende og koordinerede enhed for erhvervslivet med henblik på at organisere ogfinansiere Ph.d.-programmer, samt at sikre disse programmers videnskabelighed i samarbejde medandre universitetscentrene og DSF.Hvorledes projektet organiseres og finansieres bør ligge åbent for nærværende. Dog skal organisa-tionsformen for projektet være transparent og uvildig.

Skønnet væksteffektVed en øget vækst i erhvervsturismenpå 5 pct. kan de skabes ca. 1.700 nyearbejd-spladser, og investe-ringen vilvære provenuneutral.Projektet vurderes af initiativkredsen iGlobal Connected til at kunne skabe enårlig meromsætning på ca. 1 mia. kr.En kongresfond kan medvirke til attiltrække 5-10 nye kongresser tilDanmark om året og derved øget om-sætning på 200-400 mio. kr. om året.Heraf vil skøns-mæssigt 60-120 mio.kr. være offentligt provenu.

I ”Vores Rejse” blev der fastsat et målom at omsætningen inden for ferietur-ismen uden for København skulle stigemed 2,5 pct. årligt (eller fra ca. 19 mia.kr. i 2007 til ca. 23 mia.kr. i 2015).Kina: Men en markedsandel på 2 pct.kan vækstpotentialet fra Kina skønnestil ca. 550.000 overnat�ninger i 2020.Et skøn på meromsætningen vil være1-2 mia. kr. (årets priser).En tredobling af russiske overnat-ninger i Danmark vil skønsmæssigtkunne indbringe 400 mio. kr. i merom-sætning.

Tak fordi du har afset tid til et møde om dansk turismes potentiale som vækst- og jobskaber.Som du ved, er vi en gruppe af aktører i dansk turisme, som gennem et stykke tid har arbejdet på etoplæg til en række konkrete forslag, som på forholdsvis kort sigt – og med en forholdsvis beskedeninvestering – vil kunne skabe vækst i dansk turisme.Vi vedlægger notatet med de 11 forslag, som tilsammen skønnes at kunne skabe ny omsætning på6-8 mia. kr. og en øget beskæftigelse på op mod 8.000 job over de næste fem til syv år.Vi håber, at du vil se positivt på vores oplæg og i videst mulige omfang inddrage det i fremtidigevækststrategier. Det har Danmark og dansk turisme brug for!