EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 92: Rapport udarbejdet af Energinet.dk: Strategiplan for 2010, fra klima- og energiministeren

Resume. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Rammer for Energinet.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.1 Energipolitiske målsætninger – Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.2 Udvikling af det danske energisystem på lang sigt . . . . . . . . . . . . .2.3 Energipolitiske målsætninger – EU. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.4 De europæiske TSO-organisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89911

Udvikling af elsystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123.1 Forsyningssikkerhed el. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133.2 Virkemidler til integration af vindkraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143.3 Udbygning og forstærkning af elsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153.4 Offshorenet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.5 Fleksibilitet i elproduktionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.6 Fleksibilitet i elforbruget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193.7 Elmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193.8 Smart Grid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Udvikling af gassystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .234.1 Forsyningssikkerhed gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.2 Udbygning og forstærkning af gassystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244.3 Gassystemets rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264.4 Integration af biogas i gasnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264.5 Gasmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

I Danmark er der bred politisk enighedom, at udledningen af drivhusgasser skalreduceres markant gennem øget anven-delse af vedvarende energi. Statsmini-steren fastslog i sin tale i forbindelsemed Folketingets åbning i oktober 2010,at regeringens langsigtede målsætningpå energiområdet er at sikre uafhængig-hed af fossile brændsler i 2050.EU har i de senere år fået en ny rolle påenergiområdet. Medlemsstaterne harbesluttet at styrke samarbejdet, og ud-viklingen går i retning af mere integrere-de markeder i Europa, flere bindende af-taler om fælles energi- og miljøpolitik ogmere fælles regulering og koordineringmellem medlemslandene.Det forventes, at EU vil sætte særlig stra-tegisk fokus på følgende fem punkter ide kommende år:• Energieffektiviseringer, der resulte-rer i energibesparelser på 20 procenti 2020.• Udvikling af det indre marked for ener-gi, der sikrer konkurrencedygtige pri-ser og understøtter forsyningssikker-heden.

• Europæisk samarbejde om at bringeeffektive teknologier hurtigere ud tilmarkedet.• Sikker energiforsyning til fair priser ogmed fokus på solidaritet.• Stærke internationale partnerskaberog samarbejdsaftaler, især med nabo-områderne.

• Udbygning af elinfrastrukturen: en ro-bust elinfrastruktur er et afgørendeelement, når de store mængder vind-energi skal transporteres. Energinet.dkudbygger derfor udvekslingsforbindel-serne og transmissionsnettet samt ka-bellægger og omstrukturerer dele aftransmissionsnettet.• Øget fleksibilitet i elproduktionen ogelforbruget: gennem målrettet arbej-de for effektive og internationale mar-keder og et øget samspil mellem deforskellige energisektorer forbedresforudsætningerne for øget fleksibili-tet, og dermed understøttes balance-ringen af elsystemet. Et øget elforbrugi fx transport- og varmesektorerne vilsamtidig betyde en reduktion af detsamlede energiforbrug, da elbaseredeløsninger generelt er kendetegnet veden høj energieffektivitet.• Udvikling og implementering af SmartGrid-løsninger i Danmark: intelligentkommunikation mellem elforbrugetog elproduktionen fremmer et effek-tivt samspil mellem forbrug og pro-duktion på baggrund af markedetsprissignaler.

Udvikling af elsystemet– Elsystem 2025Energinet.dk arbejder med en overord-net strategisk plan om at understøtteen markant udbygning af vindkraften påbåde kort, mellemlang og lang sigt. Kon-kret arbejder Energinet.dk med planer tilat udvikle og udbygge elsystemet, så detkan understøtte, at vindkraftproduktioninden for de næste 10-15 år udgør 50procent af elforbruget. For at imødekom-me denne udfordring har Energinet.dkigangsat en række initiativer under densamlede overskrift Elsystem 2025. For-målet med dette arbejde er at integrerevindkraften i elsystemet via markeds-baserede løsninger og samtidig sikre enfortsat høj forsyningssikkerhed. Hoved-elementerne i Elsystem 2025 er:

Balanceringen af elsystemet er et vig-tigt og centralt element i forhold til ind-pasning af vindkraft, men det er i sig selvikke et tilstrækkeligt mål for effektiv ind-pasning af vindkraft. Målet er at få mak-simeret vindkraftens markedsværdi, hvil-ket primært skal ske ved:• Effektiv indenlandsk anvendelse afvindkraften• Fleksibilitet i de øvrige elproduktions-enheder• Effektive internationale markeder.Energinet.dk ser en række konkrete vir-kemidler, der fremadrettet kan bidragetil effektivt at indpasse vindkraftproduk-tionen. Virkemidlerne kan deles op i tooverordnede kategorier: de virkemidler,der primært bidrager til balanceringenaf elsystemet, og de virkemidler, hvis pri-mære fokus er integration af el i andresektorer i form af et potentielt fleksibeltelforbrug. Sidstnævnte virkemidler kansamtidig også bidrage til balanceringenaf elsystemet. Rammen for virkemidler-ne er, at de skal fungere på markedsba-serede vilkår.Af de løsninger, der ses som muligevirkemidler på kort/mellemlang sigt,

retter Energinet.dk i de kommende årsærligt fokus mod:• Udbygning af udvekslingsforbindelsersamt forstærkninger ogomstruktureringer af internetransmissionsnet• Markedskobling• Udviklingen af et Smart Grid• Fleksibilitet i produktion og forbrug.

dre kilder, fx gennem en forbindelsetil norske gasressourcer. Derudover vilen forbindelse til Norge have stor betyd-ning i forhold til at skabe mulighed forvidereleverancer til det nordeuropæiskemarked og de baltiske lande og dermedbidrage til den regionale forsyningssik-kerhed. Energinet.dk har iværksat enrække initiativer til undersøgelse af defysiske og kommercielle muligheder foren dansk-norsk gasforbindelse.På vej mod målet om uafhængighed affossile brændsler kan naturgassen væredet brændsel, der med sin relativt laveCO2-udledning bygger bro. Gas kan der-med erstatte brændsler med højere CO2-indhold som olie og kul, som det eksem-pelvis er sket i Storbritannien. På sigtbliver gassens sammensætning og mil-jøprofil ændret, i takt med at landbru-gets gylle i stor stil bliver omdannet tilbiogas, som fortrænger naturgassen.I dag anvendes den producerede biogasudelukkende til lokal energiproduktion.På baggrund af Grøn Vækst-aftalens målom udnyttelse af 50 procent af husdyr-gødningen til energiproduktion i 2020og et langsigtet mål om uafhængighedaf fossile brændsler er det aktuelt at se

Der er to overordnede udfordringer forEnerginet.dk i forbindelse med udviklin-gen af gassystemet i Danmark: at op-retholde forsyningssikkerheden, nården danske naturgasproduktion i Nord-søen reduceres, og at forberede integra-tion af nye VE-baserede gasser i gassy-stemet. Energinet.dk har på baggrundaf de faldende leverancer fra Nordsøenog markedsefterspørgslen valgt at inve-stere i ny infrastruktur, som muliggørforsyning til Danmark og Sverige fraTyskland.Ud over kapacitetsforøgelsen som følgeaf investeringen i ny infrastruktur modTyskland er der fordele forbundet med atskabe mulighed for import af gas fra an-

GasNATURGASDer er to overordnede udfordringer for Energinet.dki forbindelse med udviklingen af gassystemet iDanmark: at opretholde forsyningssikkerhedennår den danske naturgasproduktion i Nordsøenreduceres, og at forberede integration af nyeVE-baserede gasser i gassystemet.

på biogassens potentialer i en størresammenhæng med henblik på at sikreden mest effektive anvendelse.Energinet.dk vil sikre, at markedsmodel-lerne på gasområdet understøtter ensamfundsøkonomisk effektiv anvendel-se af biogassen. Det kan fx vise sig for-delagtigt at opgradere den del af bio-gassen, der ikke kan anvendes direkte tilkraftvarme, for at transportere og lag-re denne via gassystemet. For at under-støtte integrationen af biogas i gasnet-tet har Energinet.dk i 2010 indarbejdeten markedsmodel for biogas i regler forgastransport, som i 2011 forventes sup-pleret med en dokumentationsordningtil brug for handel med biogas via gas-nettet.I omstillingsfasen mod et energisystemuden fossile brændsler vil naturgassenhave en central rolle, og i et energisy-stem uafhængigt af fossile brændslervil gassystemet stadig være et væsent-ligt aktiv. Gas er i modsætning til el ogvarme en energiform, som ved relativtlave omkostninger kan lagres i megetstore energimængder over en lang pe-riode.

Gassystemet vil muliggøre en bedre ud-nyttelse af VE-gasser som eksempelvisbiogas, og dermed vil naturgassen fun-gere som en trædesten til en energi-forsyning, der er uafhængig af fossilebrændsler. En øget VE-gasproduktion vil,ud over at medvirke til reduktion af CO2-udledningen og balancering af elsyste-met, også styrke den danske selvforsy-ningsgrad.Udviklingen af gasmarkedet skal fort-sat prioriteres, så der sikres nye handels-muligheder både internt i Danmark og isærdeleshed med nabolandene, så kon-kurrencen på gas bevares.

De formelle rammer for Energinet.dk erbeskrevet i Lov om Energinet.dk’s aktivi-teter og udmøntes i Energinet.dk’s mis-sion:Som ansvarlig for el- og naturgassyste-merne ejer vi den overordnede infrastruk-tur, sørger for en sikker energiforsyningog skaber rammerne for velfungerendeenergimarkeder og effektiv indpasning afvedvarende energi.Målet for Energinet.dk udtrykkes i visi-onen:Gennem internationale og fortrinsvismarkedsbaserede løsninger vil vi mulig-gøre øget anvendelse af vedvarendeenergi og bidrage til håndtering af deglobale energi- og klimaudfordringer.Ud over de energipolitiske målsætnin-ger i Danmark og EU er det europæiskeTSO-samarbejde for el og gas, ENTSO-Eog ENTSOG, med til at sætte rammernefor Energinet.dk’s arbejde.Forsyningssikkerhed og klimaudfor-dringer har været omdrejningspunkter-ne for energipolitikken gennem de se-neste år i både EU og Danmark. Denne

tendens forventes at fortsætte i de kom-mende år, med et særligt fokus på forsy-ningssikkerhed og uafhængighed af fos-sile brændsler.I 2013 forventes produktionen af olie ognaturgas i Nordsøen at være faldet såmeget, at Danmark på grund af impor-ten af kul går fra at være nettoekspor-tør af fossile brændsler til at være netto-importør1.Energiforsyningen i Danmark står overfor en omstilling, og det er regeringensmål, at energiforsyningen i 2050 skalvære uafhængig af fossile brændsler.Energinet.dk’s Strategiplan 2010 under-støtter den langsigtede vision om etDanmark uafhængigt af fossile brænd-sler og kobler den til konkrete initiativer,der skal iværksættes på kort og mellem-lang sigt, for at ambitionen kan indfries.Der er fokus på initiativer, som er robu-ste over for teknologispring og andremarkante ændringer på vejen mod detlangsigtede mål om uafhængighed affossile brændsler.1

2.1 Energipolitiskemålsætninger – DanmarkDen nuværende energiaftale er gæl-dende fra 2008-2011, og der forventesen ny aftale i løbet af 2011. Den nuvæ-rende energiaftale var et første skridthen imod målsætningen om at nedbrin-ge Danmarks afhængighed af fossilebrændsler.I efteråret 2010 kom Klimakommissio-nen med sit udspil til, hvordan regerin-gens langsigtede vision om uafhængig-hed af fossile brændsler kan opfyldes.Klimakommissionen har peget på, atder skal gennemføres en markant ud-bygning af vedvarende energi samtmarkante energieffektiviseringer, hvisdet danske energisystem på lang sigtskal være uafhængigt af fossile brænd-sler.Statsministeren fastslog i sin tale i for-bindelse med Folketingets åbning i okto-ber 2010, at regeringens målsætning påenergiområdet er at sikre uafhængighedaf fossile brændsler i 2050. Den kom-mende energiaftale forventes derfor atsætte rammerne for udviklingen på kortog mellemlang sigt: en udvikling i ret-

ning af uafhængighed af fossile brænd-sler, indpasning af mere vedvarendeenergi samt investering i forskning, ud-vikling og demonstration. Den langsig-tede vision om uafhængighed af fossilebrændsler stiller store krav til den sam-lede danske energisektor, som har tilken-degivet, at den er klar til at imødekom-me denne udfordring.Energiforskning, udvikling og demon-stration (FU&D) er højt prioriteret idansk energipolitik. Det ses af den nu-værende energiaftale, hvor midlerne tilFU&D blev fordoblet. Også i EU-regier der i de senere år afsat flere midlertil FU&D. Intensiv udvikling af viden ogudnyttelse heraf er afgørende for Dan-marks og EU’s konkurrenceevne og forteknologisk innovation af energi- ogklimavenlige teknologier.

Andelen af energi, der transporteres viaelsystemet, vil stige markant, da vind-kraften, der forventes at blive den størsteVE-kilde i Danmark på lang sigt, integre-res i energisystemet via elsystemet. Der-med bliver elsystemet rygraden i heleenergisystemet.Elmarkedet er centralt for videreudvik-ling af fleksibiliteten i elproduktionenog elforbruget, og den markante omstil-ling af energisystemet stiller krav til ud-viklingen af elmarkedet, så det også i enfremtid med markante ændringer i ram-mebetingelserne understøtter en effek-tiv balancering af elproduktionen og el-forbruget.Fjernvarmesystemet forventes også pålang sigt at udgøre et meget væsentligtelement i varmeforsyningen, og centralevarmepumper forventes at vinde indpasi fjernvarmeforsyningen. Også til den in-dividuelle opvarmning forventes varme-pumper at spille en afgørende rolle. Itransportsektoren forventes el at blivedet centrale drivmiddel til vejtransport,og i de tungere vejtransport-segmenterforventes biobrændstoffer at blive detprimære drivmiddel.

I et energisystem med store mængdervindkraft har gassystemet en rækkegode forudsætninger for at bidrage tilbalanceringen af den fluktuerende el-produktion. Gas er som brændsel enenergiform, som de fleste VE-ressourcerkan omsættes til. Produktion af biogas ervelkendt, ligesom termisk forgasning afbiomasse også er en kendt og eksiste-rende teknologi. Dermed vil et gassy-stem baseret på VE-gasser være relevantpå lang sigt, hvor også brændselscellerpå gas forventes at være konkurrence-dygtige til spidslastproduktion.

2.3 Energipolitiskemålsætninger – EUEU har gennem de senere år fået en nyrolle på energiområdet. Medlemsstater-ne har besluttet at styrke samarbejdet,og udviklingen går i retning af mere in-tegrerede markeder i Europa, flere bin-dende aftaler om fælles energi- og mil-jøpolitik og mere fælles regulering ogkoordinering medlemslandene imellem.20-20-20-målsætningerne er omdrej-ningspunktet for den fælles energipoli-tik i EU. Målene betyder, at den samle-de CO2-reduktion i EU i 2020 skal være

2.2 Udvikling af det danskeenergisystem på lang sigtEnerginet.dk udgav i 2010 rapporten“Energi 2050”, der beskriver fire muligeudviklingsspor for fremtidens energisy-stem. Ligesom Klimakommissionen serEnerginet.dk elsystemet som det centra-le element i fremtidens energisystem.

20 procent i forhold til niveauet i 1990,og at andelen af vedvarende energi i EUi 2020 skal udgøre 20 procent af det en-delige energiforbrug. For Danmark ermålet 30 procent.Det forventes, at EU i de kommende årvil sætte særlig strategisk fokus på føl-gende fem punkter:• Energieffektiviseringer, der resulte-rer i energibesparelser på 20 procenti 2020• Udvikling af det indre marked for ener-gi, der sikrer konkurrencedygtige pri-ser og understøtter forsyningssikker-heden• Europæisk samarbejde om at bringeeffektive teknologier hurtigere ud tilmarkedet• Sikker energiforsyning til fair priser ogmed fokus på solidaritet• Stærke internationale partnerskaberog samarbejdsaftaler, især med nabo-områderne.

Herudover vil EU fortsætte arbejdet medimplementeringen af den 3. liberalise-ringspakke i de nationale lovgivninger.Fælles koordineringEn koordinering af en samlet energipo-litisk holdning vil øge EU’s samlede ind-flydelse på regionale og globale ener-gimarkeder og dermed bidrage til atopretholde forsyningssikkerheden formedlemsstaterne.Et eksempel på EU’s arbejde for at sikreenergiforsyningssikkerheden er vedtagel-sen af forordningen om naturgasforsy-ningssikkerhed. Forordningen indehol-der krav til medlemsstaterne om sikringaf gasleverancer ved afbrydelse eller ned-brud på den største gasforsyningskildesamt krav om regionalt samarbejde omforsyningssikkerhed. Forordningen er iudgangspunktet rettet mod at foregribe,at nye gaskriser som den mellem Ruslandog Ukraine får betydning for EU. Gasfor-syning ventes at spille en stor rolle i detudspil til en infrastrukturpakke, som EUfremlægger til vedtagelse i 2011.Investeringer i infrastrukturInvesteringer i infrastruktur er nødven-dige for den videre udvikling af det indre

marked for energi, for integrationen afvedvarende energi samt for at sikre for-syningssikkerheden.EU’s kommende infrastrukturpakke for-ventes at beskæftige sig med udfordrin-gerne med forældede net, behovet forøget integration på tværs af grænser,øget diversificering af ruterne for energi-import og ikke mindst indpasningen afvedvarende energi for at opfylde mål-sætningen om 20 procent vedvarendeenergi i 2020.På elsiden er der særligt fokus på etab-lering af et offshorenet i Nordsøen samtsikring af en robust og sammenhængen-de infrastruktur onshore. På gassidener fokus på forbedring af de forældedenet i Østeuropa og på diversificering afgasforsyningsruterne. Gas fra Nordsøenog særligt fra Norge til Baltikum ansesaf EU for at være en vigtig del af diversi-ficeringen af importruterne.EU har en række muligheder for at tilde-le støtte til infrastrukturprojekter. Hid-til er ca. 150 mio. kr. blevet uddelt årligt iTEN-E-programmet, og det forventes, atEU vil præsentere nye støtteprogrammertil næste år. Hovedparten af infrastruk-

turinvesteringerne finansieres dog fort-sat af TSO’erne via flaskehalsindtægterog tariffer.Derudover har EU som en del af den øko-nomiske genopretningsplan afsat ca.30 mia. kr. til infrastruktur til el og gas,havmølleparker samt CO2-lagring og-opsamling. EU’s genopretningsplan fo-kuserer på investeringer i infrastruktur,der er af central betydning for EU og somsamtidig kan medvirke til en positiv øko-nomisk udvikling.Energinet.dk har i 2010 opnået tilsagnom støtte fra EU’s genopretningsplantil tre store infrastrukturprojekter: etab-lering af et offshore-elnet ved KriegersFlak, etablering af et jævnstrømskabelmellem Danmark og Holland med mu-lighed for efterfølgende tilslutning afhavmøller og endelig til udbygning afnaturgasnettet mellem Danmark ogTyskland. I alt har EU givet tilsagn om ensamlet støtte på ca. 2,5 mia. kr. til de treinfrastrukturprojekter.

etableret to europæiske organisationerfor TSO’erne i EU kaldet ENTSO-E (el) ogENTSOG (gas). Det har betydet et mereforpligtende samarbejde end de frivilli-ge regionale TSO-samarbejdsformer, dertidligere har eksisteret.Opgaverne i de to organisationer er me-get ens for de kommende år. De to orga-nisationer har som hovedopgave at for-berede og udvikle markeds- og tekniskeforskrifter samt udarbejde 10-årige net-udbygningsplaner.Energinet.dk arbejder i de internationalefora målrettet på at påvirke beslutnings-processerne i en retning, der sikrer vare-tagelse af Energinet.dk’s kerneopgaverog danske interesser. Energinet.dk påta-ger sig en stor rolle i ENTSO-regi og be-strider centrale poster i arbejdsgrupper,regionale grupper, komiteer og bestyrel-ser inden for både el og gas.Konsolidering af TSO’er Flere tyske el-TSO’er er blevet solgt somfølge af implementeringen af den 3. libe-raliseringspakke. TSO’erne i Tyskland erprivatejede aktieselskaber, som historiskhar været selskabsmæssigt integreret ikoncerner, der har produceret og hand-

let med energi. Den tyske TSO 50HertzTransmission GmbH, som tidligere varejet af Vattenfall, er i dag delvist ejet afbelgiske Elia. En anden tysk TSO, Trans-power Stromübertragungs GmbH, er nuovertaget af den hollandske TSO TenneTog hedder nu TenneT TSO GmbH.På gassiden har hollandske Gasunieovertaget den nordtyske TSO BEB, som idag hedder Gasunie Deutschland.Tværnationale ejerforhold betyder etyderligere skridt mod et mere integre-ret europæisk el- og gasmarked, men derer også andre konsekvenser ved en euro-pæisk konsolidering af TSO’er i Europa.Når TSO’er tæt på Danmark konsolideres,bliver nogle TSO’er relativt større, mensandre vedbliver at være relativt små.Energinet.dk er en forholdsvis lille TSO,men ved målrettet at investere betyde-lige arbejdsressourcer i ENTSO-E ogENTSOG har Energinet.dk opnået indfly-delse på afgørende beslutninger indenfor det europæiske TSO-samarbejde.

Energinet.dk arbejder med en overord-net strategisk plan om at understøtteen markant udbygning af vindkraft påbåde kort, mellemlang og lang sigt. Kon-kret arbejder Energinet.dk med planerom at udvikle og udbygge elsystemet,så det kan understøtte, at vindkraftpro-duktion inden for de næste 10-15 år ud-gør 50 procent af det danske elforbrug.For at imødekomme denne udfordringhar Energinet.dk igangsat en række initi-ativer under den samlede overskrift Elsy-stem 2025. Formålet med dette arbejdeer at integrere vindkraften i elsystemetvia markedsbaserede løsninger og sam-tidig sikre en fortsat høj forsyningssik-kerhed. Hovedelementerne i Elsystem2025 er:• Udbygning af elinfrastrukturen: en ro-bust elinfrastruktur bliver et afgøren-de element, når de store mængdervindenergi skal transporteres. Energi-net.dk udbygger derfor udvekslings-forbindelserne og transmissionsnettetsamt kabellægger og omstrukturererdele af transmissionsnettet.• Øget fleksibilitet i elproduktionen ogelforbruget: gennem målrettet arbej-de for effektive og internationale mar-

keder og et øget samspil mellem deforskellige energisektorer forbedresforudsætningerne for øget fleksibili-tet, og dermed understøttes balance-ringen af elsystemet. Et øget elforbrugi fx transport- og varmesektorerne vilsamtidig betyde en reduktion af detsamlede energiforbrug, da elbaseredeløsninger generelt er kendetegnet veden høj energieffektivitet.• Udvikling og implementering af SmartGrid-løsninger i Danmark: intelligentkommunikation mellem elforbrugetog elproduktionen fremmer et effek-tivt samspil mellem forbrug og pro-duktion på baggrund af markedetsprissignaler.Inden for disse tre hovedelementer ar-bejder Energinet.dk på en række initia-tiver og infrastrukturinvesteringer, somskal sikre et effektivt elsystem.For at få praktiske erfaringer med et el-system, der indeholder elementerne i El-system 2025, har Energinet.dk taget ini-tiativ til et europæisk projekt, EcoGridEU, hvor 14 partnere søger om tilskud fraEU’s 7. rammeprogram. Projektet forven-tes at starte primo 2011, og formålet er

at gennemføre en fuldskala demonstra-tion af fremtidens elsystem. Projektet vilforegå på Bornholm og skal demonstre-re, hvordan man via aktiv forbrugerind-dragelse baseret på markedsprissignalerkan balancere og styre et elsystem medhøj andel af vindkraft. EcoGrid EU kandermed ses som prototypen på Energi-net.dk’s vision om, hvordan elsystemetkan indrettes i 2025.Forskning, udvikling og demonstrationEn markant omstilling og nytænkningaf elsystemet stiller krav til en omfat-tende og målrettet forsknings- og ud-viklingsindsats. For at effektivisere F&U-indsatsen og gøre den mere målrettethar Energinet.dk inden for de politiskfastsatte rammer udarbejdet en strategifor ForskEL- og ForskVE-programmerne2.Strategien fokuserer på tre hoved-områder, som forventes at have afgøren-de betydning for det fremtidige designaf elsystemet:2

Energinet.dk’s F&U-programmer koordineres medde øvrige programmer i Danmark, og Energinet.dkhar i samarbejde med Energistyrelsen, Dansk Ener-gi, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologi-fonden publiceret rapporten “Energy 2010”, der eren årligt tilbagevendende publikation, som giveret overblik over den danske F&U-indsats på energi-området.

• Styring og regulering af elsystemet• Fremtidens miljøvenlige elproduktion• Miljøforbedringer og højere effektivi-tet.Energinet.dk arbejder for, at alle nyetransmissionsforbindelser skal kabellæg-ges. Der er dog en række tekniske udfor-dringer, som skal løses, førend lange 400kV-vekselstrømskabler kan integreres idet danske elsystem. Energinet.dk finan-sierer på den baggrund to forsknings-projekter ved Aalborg Universitet, dertilsammen skal give Energinet.dk grund-laget for at opstille en teknisk forskriftfor planlægning med og projektering afkabelanlæg i transmissionsnettet.Energiområdet bliver stadig mere inter-nationalt, og Energinet.dk har valgt atdeltage i en række internationale samar-bejder om F&U og standardisering indenfor eksempelvis kommunikation og sty-ring af elsystemet. Derudover deltagerEnerginet.dk i IEA som medlem af Execu-tive Comittee for elsystemer og brænd-selsceller.Energinet.dk deltager i projektet TWEN-TIES, der med bevilling fra EU’s 7. ramme-program blandt andet vil udvikle nye og

bedre løsninger for samdrift mellem sto-re havmølleparker og termiske elproduk-tionsanlæg. Projektet er startet i januar2010 og løber til ultimo 2012.En stor del af Energinet.dk’s internatio-nale F&U-aktiviteter på elområdet vil ifremtiden komme til at foregå i regi afENTSO-E og CIGRE. I marts 2010 forelåden samlede F&U-plan for ENTSO-E,hvor der i særlig grad er fokus på samar-bejde mellem TSO’er om projekter vedrø-rende offshorenet og Smart Grid. I sam-arbejde med EU er planen nu omsat tilen fælles projektplan, der indeholderprojekter med en samlet ramme på ca. 15mia. kr. frem mod 2018. Udmøntningenaf planen er organiseret under overskrif-ten European Electricity Grid Initiative,som er et samarbejde mellem EU, myn-digheder og TSO’er, og hvor Energinet.dkdeltager i ledelsen.

med henblik på at udvikle robuste oghelhedsorienterede løsninger, som bådeimødekommer det enkelte lands og etstørre områdes behov. I forbindelse medovergangen fra et rent nordisk samar-bejde i Nordel til et regionalt samarbej-de under ENTSO-E er der lagt stor vægtpå at overføre de velfungerende nordi-ske markedskoncepter og fælles plan-lægningsmetoder til det nye regionalesamarbejde.Det fremgår af kortet på Figur 1, at der ermange planer for forbindelser mellemNordens vandkraft og Kontinentet. Detgælder særligt forbindelserne til og fraNorge, der har til hensigt at udnyttefleksibiliteten i vandkraften, så Norge ifremtiden kan eksportere regulerings-ydelser fra vandkraft til balancering afvindkraft.Udbygning af udlandsforbindelser spil-ler en stor rolle for både Danmark og vo-res nabolande. En række udvekslings-forbindelser i Nordeuropa er planlagteeller undersøges i øjeblikket. Forudsæt-ningen for at udnytte koblingen af mar-keder gennem forstærkede forbindelsermellem lande og områder er, at der in-ternt i både Danmark og vores nabolan-

de gennemføres betydelige investerin-ger i transmissionsnettene. De internetransmissionsnet forventes forstærket ien række af vores nabolande. Historikkenog årsagerne dertil er forskellige, menformålet er det samme: at skabe et meresammenhængende internt net for atsikre forsyningssikkerheden og muliggø-re indpasning af større mængder vedva-rende energi samt videreudvikling af detindre marked for energi.De aktuelle energi- og effektbalancer iDanmark og i vores nabolande vurderesløbende. Dette arbejde har tidligere væ-ret en del af Nordel-samarbejdet, menudføres nu i de regionale grupper i EN-TSO-E regi: Regional Group Baltic Sea ogRegional Group North Sea.På baggrund af dette arbejde forventerEnerginet.dk, at der i et 10-årigt perspek-tiv er tilstrækkelig produktionskapaciteti Nordeuropa, men at det for Danmark(særligt i perioder med lav vindkraftpro-duktion) vil blive nødvendigt at træk-ke på udenlandsk produktionskapacitet.På årsbasis forventes den danske elpro-duktion dog at kunne dække det danskeelforbrug. Energinet.dk arbejder derforpå flere konkrete projekter, der skal sikre

en udbygning af udvekslingsforbindel-serne til udlandet. Disse projekter vurde-res fremadrettet at have en afgørendebetydning for opretholdelsen af forsy-ningssikkerheden i Danmark. Projekter-ne omtales nærmere i afsnit 3.3.Energinet.dk ser i stigende grad udfor-dringen med opretholdelsen af forsy-ningssikkerheden som en regional ud-fordring, hvilket er i tråd med de tanker,som EU i stigende grad lægger op til. Vedat samarbejde regionalt bliver arbejdetmed opretholdelsen af forsyningssikker-heden mere effektivt.Energinet.dk har i 2010 gennemført etprojekt om kvantificering af forsynings-sikkerhed. Dermed vil en egentlig kvan-tificering af forsyningssikkerheden oganalyser af, hvordan forsyningssikker-heden ændrer sig, når systemet ændres,blive inddraget i Energinet.dk’s arbejdemed vurdering af samfundsøkonomien inye infrastrukturforbindelser.De konventionelle kraftværker, som hi-storisk har tilvejebragt systembæren-de egenskaber i elsystemet, forventes påsigt ikke at have samme centrale rolle ienergiproduktionen som i dag.

3.2 Virkemidler tilintegration af vindkraftUdbygning og forstærkning af elnettetsamt en bred vifte af fleksible og effekti-ve løsninger er centrale indsatsområder,når store mængder vindkraft effektivtskal integreres i energisystemet. Balan-ceringen af elsystemet er et vigtigt ogcentralt element i forhold til indpasningaf vindkraft, men det er i sig selv ikke ettilstrækkeligt mål for effektiv indpasningaf vindkraft. Målet er at få maksimeretvindkraftens markedsværdi, hvilket pri-mært skal ske ved:• Effektiv indenlandsk anvendelse afvindkraften• Fleksibilitet i de øvrige elproduktions-enheder• Effektive internationale markeder.

Et stort fleksibelt forbrug betyder sam-men med en stærk international infra-struktur og tæt koblede markeder, at derkan skabes en efterspørgsel på el i de pe-rioder, hvor prisen er lav – og vindkraftofte udgør en forholdsvis stor del af el-produktionen.Energinet.dk ser en række mulige virke-midler, der fremadrettet kan bidrage tileffektivt at indpasse vindkraftproduktio-nen. Virkemidlerne kan deles op i to over-ordnede kategorier: de virkemidler, derprimært bidrager til balanceringen af el-systemet, og de virkemidler, hvis primæ-re fokus er integration af el i andre sek-torer i form af et potentielt fleksibeltelforbrug. Sidstnævnte virkemidler kansamtidig også bidrage til balanceringenaf elsystemet. Rammen om virkemidler-ne er, at de skal fungere på markedsba-serede vilkår.En større anvendelse af elbaserede løs-ninger (eksempelvis varmepumper og el-biler) i varme- og transportsektoren vilsamtidig medføre en reduktion af CO2-emissionerne i de ikke-kvoteomfattedesektorer samt medvirke til en øget ener-gieffektivitet.

Figur 2 skal ikke ses som en samlet planover indpasningsmuligheder for vind-kraften, men den illustrerer, at der er taleom en bred vifte af muligheder, hvorafnogle ligger uden for Energinet.dk’s di-rekte indflydelsesområde. Energinet.dkhar i de seneste år haft stort fokus på enrække af disse virkemidler, og flere er al-lerede implementeret. Eksempelvis haren række decentrale kraftvarmeværkeretableret elpatroner, og muligheden fornegative priser i elmarkedet blev imple-menteret ultimo 2009. Derudover erSkagerrak 4-forbindelsen, der udviderudvekslingskapaciteten mod Norge,blevet endeligt besluttet og myndig-hedsgodkendt i 2010.Af de løsninger, der ses som mulige vir-kemidler på kort/mellemlang sigt, retterEnerginet.dk i de kommende år særligfokus mod udbygning af udvekslingsfor-bindelserne, arbejdet med udviklingenaf et Smart Grid, fleksibilitet i produkti-on og forbrug samt en forbedret mar-kedskobling.Virkemidlerne på lang sigt, eksempelvislagring af el, arbejder Energinet.dk endnuikke målrettet med, men i forhold til F&Uer disse virkemidler et indsatsområde.

Det er vigtigt at understrege, at nogle afde mulige virkemidler, der er illustreret iFigur 2, ligger inden for Energinet.dk’skerneområder og derfor er opgaver,Energinet.dk påtager sig ansvaret for atløfte – fx forstærkning og udbygning afelnettet og sikring af et effektivt mar-kedsmæssigt samspil med vores nabo-lande. Andre løsninger ligger ikke umid-delbart inden for Energinet.dk’s direkteindflydelsesområde, eksempelvis afgifts-strukturen, der kan have en afgørendebetydning for nye teknologiers mulighe-der for indtrængen på markedet. På dis-se områder understøtter Energinet.dkde respektive ansvarlige myndighedersarbejder med henblik på implemente-ring af virkemidlerne til indpasning afvindkraft.

3.3 Udbygning ogforstærkning af elsystemetEnerginet.dk slutter de store havmølle-parker til elnettet, og i 2012 vil ilandførin-gen af den nye havmøllepark ved Anholtblive idriftsat. Derudover arbejder Energi-net.dk med en række projekter, der skalgøre det danske elsystem mere robust.Energinet.dk arbejder målrettet på atgennemføre de udbygninger af udveks-

lingsforbindelserne mod udlandet, somer samfundsøkonomisk lønsomme, ogdet samme gør sig gældende for det in-terne net, hvor Energinet.dk arbejder påat forstærke nettet på transmissionsni-veau.Forstærkning af 400 kV-nettetI 2008 blev retningslinjerne for denfremtidige udbygning af det overordne-de eltransmissionsnet i Danmark fast-lagt i en politisk aftale. Her blev det be-sluttet, at nye transmissionsforbindelserskal kabellægges. Desuden blev det be-sluttet at opgradere tre eksisterendeluftledningssystemer på 400 kV-spæn-dings-niveauet, herunder forbindelsenmellem Kassø ved Aabenraa og Tjele vedViborg. Dermed forstærkes rygraden idet jyske elnet, og sammen med forbin-delserne til Norge, Sverige, Tyskland ogeventuelt også Holland skal den nye led-ning forbedre mulighederne for udveks-ling af el med nabo-områderne.KabelhandlingsplanDe regionale transmissionsselskaber,Dansk Energi og Energinet.dk udarbej-dede i 2009 rapporten “Kabelhandlings-plan 132-150 kV” til Klima- og energimi-nisteren. Planen beskriver mulighederne

for at gå fra et luftledningsnet til etfuldt kabellagt eltransmissionsnet på132-150 kV, som samtidig er forberedttil at håndtere de markant større mæng-der vindkraft i Danmark. Den samledeplan omfatter nedtagning af ca. 3.200systemkilometer 132-150 kV-luftlednin-ger og udlægning af ca. 2.900 kilometernye 132-150 kV-kabler og forventes gen-nemført over en tidsperiode på 20 år.Kabellægningen giver mulighed for enomfattende omstrukturering af elnettet,som i højere grad sikrer den fremtidigeforsyningssikkerhed og udbygningen afvindkraften.ForskønnelsesprojekterEnerginet.dk’s bestyrelse har besluttet,at Energinet.dk skal udføre seks forskøn-nelsesprojekter i 400 kV-nettet for atgøre indpasningen af elinfrastruktureni landskabet mere harmonisk. Forskøn-nelsesprojekterne udspringer af den po-litiske aftale om retningslinjer for denfremtidige udbygning af det overordne-de eltransmissionsnet i Danmark.De seks projekter er valgt ud fra en vur-dering af miljøpåvirkninger på det sam-lede 400 kV-net, hvor der er taget hen-

syn til mennesker, beskyttelsesområder,de tidligere amters landskabsudpegnin-ger, kystnærhedszoner og strandbeskyt-telseslinjer4. Se placeringen i Figur 3.Forstærkning af udvekslingsforbindelserSkagerrak 4Energinet.dk har i august 2010 modta-get Klima- og energiministerens tilladel-se til at bygge Skagerrak 4-forbindelsen,der øger udvekslingsmuligheden mellemDanmark og Norge med 700 MW. Tilsva-rende har Statnett modtaget de nødven-dige godkendelser fra de norske energi-myndigheder i juli 2010. Begge selskabersbestyrelser har efterfølgende endeligtgodkendt investeringen, og forbindelsenforventes idriftsat ultimo 2014.Skagerrak 4 øger mulighederne for sam-spil mellem produktion, der er baseret påvandkraft, vindkraft og termiske anlæg,samt muligheden for at drage fordel afefterspørgslen i et større geografisk om-råde. Dermed styrkes forsyningssikkerhe-den i både Norge og Danmark.4

Øget kapacitet Jylland-TysklandEn forøgelse af handelskapaciteten mel-lem Jylland og Tyskland indgår som endel af EU’s “Priority Interconnection Plan”for TEN-projekter (Trans European Net-work). Kapacitetsforøgelsen er dermedet af de projekter, som EU betragter somet nøgleelement for at skabe et velfun-gerende indre elmarked.Energinet.dk og tyske TenneT TSO GmbHhar underskrevet en hensigtserklæring,hvoraf det fremgår, at selskaberne øn-sker at forstærke handelskapacitetenmellem Jylland og Tyskland fra de nu-værende 950/1.500 MW til 1.500/2.000MW i henholdsvis nord- og sydgåenderetning fra 2012. Ifølge hensigtserklæ-ringen er det også intentionen at opgra-dere forbindelsen yderligere til mindst2.500 MW i begge retninger i 2017.COBRAcableI 2008 besluttede Energinet.dk og hol-landske TenneT TSO B.V. at foretage ind-ledende undersøgelser af mulighedenfor en elektrisk forbindelse mellem En-drup i Jylland og Eemshaven i Holland.Resultatet af denne undersøgelse blevafsluttet i foråret 2009 og lå til grund forbeslutningen om at indgå en aftale om

et samarbejde kaldet COBRAcable. Sam-arbejdet, der løber i perioden 2009-2012,skal danne grundlag for at træffe en be-slutning om, hvorvidt det er samfunds-økonomisk attraktivt at etablere en di-rekte elforbindelse mellem Danmark ogHolland. Forbindelsen med en forventetoverføringskapacitet på 700 MW kanvære i drift i slutningen af 2015.Formålet med COBRAcable er at forbedresammenhængen i det europæiske trans-missionsnet ved at øge muligheden forudveksling af el samt styrke infrastruktu-ren, forsyningssikkerheden og markedet.COBRAcable-projektet ansøgte i slutnin-gen af 2009 om midler fra EU’s genopret-ningspakke, og i 2010 blev projektet god-kendt til at modtage et tilskud på ca. 650mio. kr. Som en vigtig forudsætning forEU’s tilskud blev det aftalt, at projektetskal omfatte detaljerede analyser af mu-lighederne for at koble en havmølleparktil kablet. Kabeltracéet vil gå gennembåde dansk, tysk og hollandsk farvand.Kriegers FlakDen danske del af Kriegers Flak, der eret relativt lavvandet område i Østersø-en, blev i Havmøllehandlingsplanen fra

2008 udpeget som en af flere mulighe-der for at placere havmølleparker om-kring Danmark. Det særlige ved havom-rådet Kriegers Flak er, at også Sverige ogTyskland har udpeget området til place-ring af havmølleparker. Det anslås, at derkan placeres op til 1.800 MW vindkraftved Kriegers Flak. Ved at sammenkobleog eventuelt forstærke ilandføringsfor-bindelserne fra de respektive havmølle-parker har Kriegers Flak dermed poten-tiale til at blive verdens første interna-tionale elnet til havs. Et offshorenet, derbåde kan anvendes til ilandføring af pro-duktionen fra havmølleparkerne og tiludveksling af el mellem Danmark,Sverige og Tyskland.EU ser en kombineret, international net-løsning ved Kriegers Flak som et pilot-projekt af stor vigtighed i Europas be-stræbelser på at nå 20-20-20-målsæt-ningerne. De tre TSO’er indsendte i juli2009 en fælles ansøgning til EU’s gen-opretningsprogram.Sverige trak sig i januar 2010 ud af pro-jektet, da der med den nuværende afreg-ning for vindkraft i Sverige ikke umiddel-bart er udsigt til svenske havmøller påKriegers Flak. Ansøgningen om EU-støt-

ten blev derefter ændret til kun at om-fatte den danske og tyske del, og parter-ne har i oktober 2010 indgået en støtte-aftale, Grant Agreement, på ca. 1,1 mia. kr.Der arbejdes ud fra en tidsplan, hvor pro-jektet forventes afsluttet i 2016.

for markeder, juridiske spørgsmål og ikkemindst afklaring af mange tekniske ud-fordringer.Energinet.dk understøtter den danskedeltagelse i North-Sea-Countries-Off-shore Grid Initiative, der er en samar-bejdsaftale mellem 10 lande i regionen,som i fællesskab skal analysere perspek-tiver og muligheder for et offshoreneti Nordsøen. Ligeledes bidrager Energi-net.dk aktivt til udredningsarbejdet iENTSO-E’s regionale Nordsøgruppe, hvorden primære opgave er at udarbejde enplan for et offshorenet i Nordsøen. Off-shorenettet skal tilslutte de mange kom-mende havmølleparker og fungere somudvekslingsforbindelse mellem landeneomkring Nordsøen.

vinterhalvåret, hvor vejret kan være blæ-sende, og hvor forbruget er lavt. Der erderfor behov for markedsmæssige inci-tamenter, der kan medvirke til at gøre el-produktionen endnu mere fleksibel, enddet er tilfældet i dag.Negative spotpriserNegative spotpriser blev indført på denfælles nordiske elbørs i november 2009,hvor der tidligere var en fast bund-grænse, så elprisen ikke blev lavere endnul. Denne bundgrænse er nu rykket til-1.500 kr./MWh. Fra introduktionen afnegative spotpriser og frem til 1. oktober2010 var der i Østdanmark negative pri-ser i 5 timer. I Vestdanmark var der nega-tive priser i 18 timer.I de timer, hvor elprisen bliver negativ,består den samlede elproduktion typiskaf en høj vindkraftproduktion samt enbetydelig produktion på regulerbarecentrale og decentrale kraftværker. Vedden tidligere bundgrænse på nul kr. i detfælles nordiske marked fortsatte de cen-trale og decentrale kraftværker elproduk-tionen, da der er forholdsvis høje om-kostninger forbundet med start/stop afproduktionen.

Havmøller tilskrives en afgørende rolle iforhold til EU’s 20-20-20-mål. Alene forNordsøen forventer ENTSO-E’s Nordsø-gruppe mellem 25.000-50.000 MW hav-møllekapacitet bygget inden 2020. Sam-men med landmøller opsummeres dettil 100.000-150.000 MW vindkapaciteti de 10 lande omkring Nordsøen. I densammenhæng er der stor internationalopmærksomhed på Energinet.dk, danogle af Energinet.dk’s projekter ses somen slags pilotprojekter for den udvikling,EU fremadrettet forventer i Nordsøen.Kriegers Flak-projektet fremhæves somdet vigtigste projekt, fordi det i praksisviser, hvilke udfordringer der skal løsesfor at muliggøre en bi- eller trilateral for-bindelse mellem internationale havmøl-leparker. I forbindelse med projektet skalen række forhold afklares, eksempelvisdiskussioner om støttesystemer, regler

3.5 Fleksibilitet ielproduktionenMed den forventede udbygning af vind-kraften i Danmark vil det danske el-system opleve flere timer, hvor en højvindkraftproduktion bidrager til, at densamlede elproduktion potentielt oversti-ger det samlede forbrug og kapacitetenpå elforbindelserne til udlandet. Disse si-tuationer opstår oftest i nattetimerne i

Når elprisen bliver negativ, fordrer ram-mebetingelserne i højere grad, at el-producenterne regulerer produktioneni forhold til efterspørgslen. Også hav-mølleparker og mange landmøller er idag styrbare. Indførelsen af negative pri-ser skal dermed fremover medvirke til atmobilisere fleksibilitet hos både produ-center og forbrugere, så markedet kanhåndtere situationer, hvor Energinet.dktidligere var nødt til at gribe ind for atopretholde den nødvendige balancemellem forbrug og produktion.

gennemsnitlige markedspris for vind-kraft øges, da der skabes en efterspørg-sel i de perioder, hvor vindkraftproduk-tionen er relativt høj. Det reducerer isidste ende behovet for at stoppe vind-møller. Dermed skaber det fleksible for-brug en betydelig merværdi for vind-kraften, hvilket giver et potentiale for enreduktion af det PSO-finansierede til-skud til vindkraftproduktionen.For at understøtte udviklingen af et intel-ligent samspil mellem elsystemet og nyetyper fleksible elforbrug udfører Energi-net.dk i samarbejde med to ForskEL-pro-jekter et forsøg med afprøvning af intel-ligent styring af varmepumper i 300-400huse i Danmark. Projektet er det størsteaf sin art i verden og kører i perioden2010-2012.Derudover støtter Energinet.dk’s ForskEL-program EDISON-projektet, der løberover tre år og har til formål at udvikle ef-fektive system- og markedsløsninger forsamspillet mellem elsystemet og elbiler.I projektet deltager en række danske oginternationale aktører.Der er i de senere år også sket en bety-delig vækst i antallet af elpatroner på de

Energinet.dk udgav i 2009 rapporten “Ef-fektiv anvendelse af vindkraftbaseret el iDanmark”, der analyserede perspektiver-ne ved et samspil mellem udbygning afvindkraften og en øget fleksibel anven-delse af el i varme- og transportsektorer-ne i form af varmepumper og elbiler. Udover at medvirke til reduktioner af CO2-emissionerne i de ikke-kvoteomfattedesektorer bidrager fleksibilitet i elforbru-get til balanceringen af elsystemet.Samtidig forbedres forbrugernes mulig-heder for at udnytte de potentielt fluk-tuerende elpriser, hvilket betyder, at den

Elmarkedet er et effektivt redskab til atsikre, at der altid er balance mellem for-brug og produktion i elsystemet. Traditi-onelt har markederne sikret, at produk-tionen har tilpasset sig forbruget, så desamlede omkostninger til forsyning afelforbruget er blevet minimeret. Detteparadigme udfordres i en fremtid, hvorproduktionen i stadig stigende gradkommer fra fluktuerende, vedvarendeenergikilder.Aktivering af fleksibiliteten i elforbrugeter et af hovedelementerne, der kan sikrefortsat balance mellem elproduktion ogelforbrug. Det nye paradigme for elforsy-ningen bliver, at elforbruget i højere gradskal indrettes efter elproduktionen. Nye,fleksible elforbrug skal via intelligentestyringsmekanismer reagere på marke-dets prissignaler. Energinet.dk arbejdersammen med myndigheder og bran-

chens aktører på at sikre, at alle slutfor-brugere på sigt har mulighed for at bliveafregnet efter dynamiske markedsprisersamt tariffer, der løbende afspejler om-kostningerne i transmissions- og distri-butionsnettene.Den øgede fluktuerende elproduktionkan samtidig med fleksibelt elforbrug frafx elbiler og varmepumper fremadrettetblive en udfordring at håndtere i time-markedet. Meget store forbrugsændrin-ger ved timeskift kan påvirke stabiliteteni elsystemet og belastningen af distribu-tionsnettet, og der kan afledt heraf visesig behov for en række justeringer i detnuværende markedsdesign for at opret-holde en sikker og effektiv elforsyning.Energinet.dk vil analysere alternativer tildet eksisterende markedsdesign på bådeengros- og detailsiden for at sikre en ef-fektiv markedsfunktion ved en stigendeandel vindkraft i elsystemet. Det skermed stort fokus på international har-monisering, så fordelene ved at delta-ge i det internationale elmarked opret-holdes. I dag skal bud til de europæiskeelbørser være indgivet senest kl. 12.00dagen før driftsdøgnet og foregår meden tidsopløsning på timebasis. Når der

kommer større mængder vindkraft i el-systemet, kan det være en fordel at flyttetidspunktet for at afgive bud tættere pådriftstidspunktet, da ubalancerne somfølge af prognosefejl dermed vil blive re-duceret. På tilsvarende vis kan en laveretidsopløsning end timer øge markedetseffektivitet. Begge dele vil kræve interna-tional tilslutning og harmonisering.MarkedskoblingUd over udbygning af elinfrastrukturensamt fleksibilitet i elproduktion og elfor-brug arbejder Energinet.dk målrettet foren stadig tættere sammenkobling af el-markederne i Europa. Arbejdet er et vig-tigt element i forhold til at sikre en ef-fektiv indpasning af større mængdervindkraft. Med tæt koblede markeder kanvindkraften afsættes i de områder, hvorbetalingsviljen er størst. Samtidig sikresen mere korrekt prisdannelse i Europasamt tydelige signaler om behov for nytransmissions- og produktionskapaci-tet. Markedskoblingen er dermed også etvigtigt element i understøttelsen af denfremtidige forsyningssikkerhed.I november 2009 startede markeds-koblingen mellem Norden og Tysklandgennem European Market Coupling

Company (EMCC), som administrererhandlen mellem Danmark og Tyskland.EMCC er et fælles selskab etableret afEnerginet.dk og de nordtyske TSO’er,50Hertz Transmission og TenneT GmbH,samt de to elbørser Nord Pool Spot ogEEX i Tyskland.Siden slutningen af 2009 har Energi-net.dk haft formandskabet for en regi-onal arbejdsgruppe under ENTSO-E, derhar til formål at udvikle og implemente-re en nordvesteuropæisk markedskob-ling; det vil sige en kobling af markeder-ne i Norden, Frankrig, Belgien, Hollandog Tyskland. Markedskoblingen blevigangsat i november 2010.Balancering af elsystemet gennem effektive markeder i driftsdøgnetDet velfungerende internationale spot-marked for el sikrer, at der dagen førdriftsdøgnet forventes balance mellemforbrug og produktion i det samlede sy-stem. På eftermarkederne (regulerkraft-markedet og i mindre grad Elbas) skabesden endelige balance, når fx en forsinketvindfront eller havari på et kraftværk ska-ber et underudbud af el, og andre produk-tionskilder må tage over, eller forbrugmå udskydes. Som følge af indpasning af

mere vindkraft kan det derfor blive nød-vendigt at øge mængden af tilgængeli-ge enheder i regulerkraft-markedet samtdet internationale samarbejde om balan-cering af elsystemet i driftsdøgnet.Samspillet og samarbejdet med TSO’eri nabolandene bliver stadig vigtigere oger centralt i en fortsat sikker og effek-tiv håndtering af systemdriften. Energi-net.dk har intensiveret samarbejdet omudviklingen af systemdriften med nabo-landene og vil fortsætte hermed. Især in-den for temaer som balancering af sy-stemet og reserver i systemet findes deret stort potentiale, som kan udnyttesover de nationale grænser. Der arbejdeskonkret for i højere grad at udligne mod-satrettede ubalancer hen over grænser-ne for at undgå modsatrettet aktiveringaf reserver.Et andet væsentligt initiativ er at få min-dre enheder, herunder forbrug, til at bi-drage med regulerkraft på markedsvilkår,og Energinet.dk arbejder både nationaltog i samarbejdet med nabo-TSO’er på atfremme dette.Etablering af et nordisk detailmarkedFortsat udvikling af det fælles nordiske

elmarked er centralt for Nordisk Mini-sterråd, og Rådet ser samarbejdet mel-lem de nordiske TSO’er som helt centralti udviklingen. Nordisk Ministerråd støt-ter blandt andet en vision om et fællesnordisk detailmarked for el. Energinet.dkser dette mål som et vigtigt element, derstyrker konkurrencen på detailmarkedet.Energinet.dk deltager aktivt i samarbej-det med danske og nordiske myndighe-der om at identificere de vigtigste pro-cesser, der skal harmoniseres i markedet,i bestræbelserne på at skabe det fællesdetailmarked. Derudover arbejder Energi-net.dk med etableringen af en DataHub,som administrerer dataudveksling mel-lem alle elmarkedets aktører. DataHub’enforventes lanceret i 2012 og ses som envigtig brik i den danske forberedelse til atindgå i et fælles nordisk detailmarked.I NordREG, som er et samarbejde blandtnordiske energiregulatorer, er der udar-bejdet en handlingsplan for implemente-ring af et fælles nordisk marked. Planenomfatter perioden frem til 2015, hvor detfælles nordiske slutbrugermarked for-ventes at træde i kraft. Energinet.dk hardeltaget i arbejdsgruppen sammen mednordiske TSO’er med oplæg til NordREG.

Smart Grid-begrebet er gennem de se-neste år blevet meget udbredt, og i for-skellige sammenhænge anvendes begre-bet med vidt forskellige betydninger.Der findes mange beskrivelser og defini-tioner af, hvad et Smart Grid er. Energi-net.dk arbejder med Smart Grid ud frafølgende definition:Intelligente elsystemer, der gennem ef-fektive markeder kan integrere alle til-koblede brugeres adfærd og handlingerved brug af avancerede måle-, styrings-og reguleringsteknologier. Smart Gridforbinder aktører, der producerer el, de,der forbruger el, og de, der gør beggedele – for effektivt at kunne levere enbæredygtig, økonomisk og sikker elfor-syning.Udviklingen og etableringen af etSmart Grid i Danmark er et vigtigt ele-ment i forbindelse med et effektivt sam-spil mellem elproduktion og elforbrug.Energinet.dk har i 2010 i samarbejdemed Dansk Energi udarbejdet rapporten“Smart Grid i Danmark”, der peger påstore økonomiske fordele ved at udvikleet intelligent elsystem i Danmark.

Energinet.dk har igangsat et større in-ternt udviklingsarbejde under overskrif-ten “Koncept for styring af elsystemet”.Målet for dette arbejde er at identifice-re udfordringer og løsninger for at drivedet danske elsystem med mindst 50 pro-cent vindkraft.Specifikation af åbne standarder til kom-munikation mellem elsystemets aktørerog enheder er centralt for den videre ud-vikling af et effektivt og fleksibelt SmartGrid-elsystem i Danmark. Energinet.dker involveret i flere nationale og interna-tionale standardiseringsopgaver.

Danmark har i kraft af stor produktion afnaturgas fra den danske del af Nordsøenhistorisk set været i en privilegeret situa-tion på gasområdet. Hovedudfordringenfor det danske gassystem er nu, at natur-gasproduktionen på de danske gasfelteri Nordsøen er aftagende. Energinet.dkudbygger derfor i de kommende år gas-infrastrukturen, så det bliver muligt atimportere gas til Danmark og dermedopretholde gasforsyningssikkerheden.Energinet.dk har endvidere fokus på atmuliggøre integration af nye VE-basere-de gastyper i gassystemet. De kan delssupplere naturgassen på kort og mel-lemlang sigt, dels indgå i en langsigtetomstilling af gassystemet til et systembaseret på VE-gasser, der kan supplereog fungere som balancering for fluktue-rende elproduktion.Ud over at sikre gasforsyningen ved atudbygge infrastrukturen og fremme in-tegrationen af VE-gasser i gasnettet harEnerginet.dk som mål at udvikle et ef-fektivt gasmarked, der gennem integre-ring prismæssigt følger det nordvest-europæiske gasmarked.

Forskning, udvikling og demonstrationEnerginet.dk har siden 2007 udbudtForskNG-programmet, som har til formålat udvikle det danske gassystem medhenblik på at gøre det muligt at brugenye VE-baserede gasser. Rammen forForskNG-programmet har hidtil væretpå 4-5 mio. kr./år. En nærmere afklaringaf de fremtidige rammer for F&U-indsat-sen på gasområdet vil fremadrettet mu-liggøre en styrket og mere målrettet ind-sats.Energinet.dk er desuden partner i eneuropæisk projektidé om LNG5til skibs-fart. Projektet er udsprunget af EU’sØstersøstrategi og har den danske Sø-fartsstyrelse som koordinator. Projek-tet har stort fokus på de miljømæssigefordele, primært i form af reduktion afsvovl- og NOx-udledningen, som en an-vendelse af gas til skibsfart vil medføre.

Danmark har siden 1983 været selvforsy-nende med gas, og transmissionssyste-met har været udbygget med udgangs-punkt i forsyning alene fra Nordsøen.Energistyrelsen har i 2010 udarbejdeten fremskrivning af gasforbruget i Dan-mark. Ifølge denne fremskrivning (ogmed de forventede gasreserver) forven-tes den danske gasproduktion at dæk-ke forbruget i Danmark og Sverige ind-til omkring 2017. Forudsætningen er, atalt tilgængeligt gas i Nordsøen leverestil det danske og svenske marked. Der erbetydelige usikkerheder knyttet til for-ventningerne til både forbrug og pro-duktion, og der er derfor behov for ud-bygning af gasinfrastrukturen.Klima- og energiministeren godkendtei 2010 Energinet.dk’s ansøgning om ud-videlse af gasinfrastrukturen mellemDanmark og Tyskland for at muliggøreimport af gas fra Tyskland til Danmark,og projektet støttes økonomisk med ca.740 mio. kr. fra EU’s genopretningsplan.Gassen i det nordtyske system beståraf norsk, hollandsk, russisk og tysk gassamt gas importeret som LNG. De nor-ske felter har reserver til de næste 50år eller mere, mens Ruslands reserverregnes for adskillige gange større. På

sigt vil der formentlig komme yderligeregas fra Rusland i det nordtyske system,blandt andet som følge af den igangvæ-rende etablering af Nord Stream, hvor-fra blandt andet DONG Energy har købtstørre mængder gas.En ny forsyningssikkerhedsforordningfra EU indebærer ændringer og skærpe-de krav på en række områder i forhold tilden nuværende håndtering af naturgas-sens nødforsyning i EU-landene. Hoved-formålet med den nye forordning er atforbedre forsyningssikkerheden i med-lemslandene ved at sikre tilstrækkeligkapacitet i systemerne og et regionaltsamarbejde om nødforsyning. Endvide-re sikrer den nye forordning, at EU får encentral og styrende rolle i tilfælde af al-vorlige nødforsyningssituationer, deromfatter dele af eller hele unionen.Forordningen indfører en minimumstan-dard for håndtering af nødforsyningsop-gaven i EU, der minder om den danskemodel, men omfanget af forbrugere, derskal dækkes af, er mindre i forordningenend i den eksisterende model. Desudenfortsættes brugen af markedsbaseredemekanismer, som Energinet.dk løbendehar indført.

4.2 Udbygning ogforstærkning af gassystemetEnerginet.dk har på baggrund af de fal-dende leverancer fra Nordsøen og mar-kedsefterspørgslen valgt at investere iny infrastruktur, som muliggør forsyningfra Tyskland til Danmark og Sverige fraoktober 2013. Der er samtidig gennem-ført initiativer, som ved midlertidige tek-niske løsninger i det nordtyske systemhar muliggjort mindre leverancer fraTyskland allerede fra oktober 2010.Med udbygningen af det danske trans-missionssystem mod Tyskland i 2013 vilder i en årrække efter 2013 være tilstræk-kelig kapacitet i det danske transmissi-onssystem til, at gasmarkedets aktørerkan vælge mellem forskellige forsynings-veje; det vil sige gas via Tyskland ellergas via Nordsøen.Energinet.dk gennemfører udbygningaf gasnettet ved blandt andet at opføreen kompressorstation i Egtved, som hartil formål at hæve gastrykket fra det ni-veau, som gassen modtages ved fra Tysk-land, til et tryk i det danske gastransmis-sionsnet, som sikrer opretholdelse af detnødvendige flow af gas.

Foruden kompressorstationen anlæggerEnerginet.dk en ny gastransmissionsled-ning fra den dansk-tyske grænse til Egt-ved. Der findes i dag en rørledning fra El-lund/Frøslev til Egtved, hvorigennemgas fra Nordsøen hidtil er eksporteret tilTyskland. Kapaciteten i denne rørledningmuliggør imidlertid ikke import af gas itilstrækkelige mængder, og det er derfornødvendigt at supplere den eksisterendeledning med en parallel forbindelse.Forbindelse til NorgeUd over kapacitetsforøgelsen som følgeaf investeringen i ny infrastruktur modTyskland er der fordele forbundet med atskabe mulighed for import af gas fra an-dre kilder, fx gennem en forbindelse tilnorske gasressourcer. Det kan blandt an-det medvirke til at leve op til forsynings-sikkerhedsforordningen, der kræver, atdet er muligt at erstatte bortfald af stør-ste forsyningskilde, som på sigt vil væreimporten fra Tyskland, i takt med at pro-duktionen fra de danske felter i Nordsø-en reduceres. Derudover vil en forbindel-se til Norge have stor betydning i forholdtil at skabe mulighed for videreleveran-cer til det nordeuropæiske marked og debaltiske lande og dermed bidrage til denregionale forsyningssikkerhed.

Energinet.dk har iværksat en række ini-tiativer omkring en undersøgelse af defysiske og kommercielle muligheder foren dansk-norsk gasforbindelse. De inklu-derer dialog med alle relevante aktørerpå norsk og dansk sokkel, herunder tætsamarbejde med den norske systemope-ratør Gassco og danske myndigheder.Energinet.dk ser overordnet tre forskelli-ge alternativer for transport af norsk gastil Danmark og Sverige samt for transportvidere til det nordeuropæiske gasmarked.De tre alternativer, som fremgår af Figur4, skal betragtes som principielle tekniskebeskrivelser af mulige fremtidige forbin-delser. Alternativ 1 bliver aktuelt analyse-ret mere grundigt end de andre alterna-tiver, som på nuværende tidspunkt ansesfor mere usikre.Alternativ 1 er en forbindelse mellem etaf de eksisterende norske offshorerør ogdet danske offshoresystem. Dette kangøres på flere forskellige måder med for-skellige mulige kapaciteter. Begrænsnin-ger i det norske system betyder, at stør-relsen på de mulige alternativer er ca. 1-3mia. m3/år. Det betyder, at kun forsyningtil det danske og svenske marked samten mulig fortsættelse af leverancerne til

Holland via NOGAT-forbindelsen kan un-derstøttes med denne løsning.Alternativ 2 er en forbindelse fra detnorske gassystem længere oppe i syste-met til det danske onshoresystem. Ka-paciteten på dette alternativ er ca. 7mia. m3/år, og det vil muliggøre transitaf en mindre mængde gas til Tysklandog/eller Polen.Alternativ 3 er en betydeligt større ogny forbindelse fra Norge til Danmark.Det kan være en forbindelse fra et sam-lingspunkt/hub i det norske system(offshore eller onshore) til eksempelvisNordjylland. Den potentielle størrelse(10-25 mia. m3/år) af denne type forbin-delse vil, ud over at forsyne Danmark ogSverige, være tilstrækkelig til at mulig-gøre transit af betydelige mængder gastil Polen, Tyskland eller videre til andrelande i Nordeuropa.Behov for gaslagerkapacitetGaslagrene i Stenlille og Lille Torup er enintegreret del af det danske gassystem,både når det gælder marked, kapacitet,forsyningssikkerhed og drift. Lagrenehar et samlet lagervolumen på ca. 1.050mio. Nm3. Energinet.dk reserverer i stør-

relsesordenen 250 mio. Nm3til nødfor-syning, mens resten af volumen på ca.800 mio. Nm3sælges til de kommerciel-le aktører.Energinet.dk vurderer som systeman-svarlig virksomhed løbende behovet forlagerkapacitet i forhold til forsynings-sikkerheden, herunder i forhold til opfyl-delse af naturgasforsyningssikkerheds-forordningen fra EU. Det er dog op tilde kommercielle ejere af gaslagrene attræffe de endelige investeringsbeslut-ninger på baggrund af Energinet.dk’s ef-terspørgsel efter nødforsyningsydelserog markedsaktørernes efterspørgsel ef-ter sæson- og belastningsudjævning.Når forsyningerne fra Nordsøen udfases,kan behovet for lagervolumen og kapa-citet stige, mens udbygninger af gasin-frastrukturen mod udlandet i et isoleretdansk perspektiv alt andet lige reducererbehovet for gaslagerkapacitet. Hvis gas-systemet på længere sigt i højere gradskal anvendes som reserve-/spidslast tilat sikre balancering og forsyningssikker-heden i et elsystem baseret på vindkraft,vil der opstå yderligere lagerbehov.

4.3 Gassystemets rolleGodkendelsen af udvidelsen mod Tysk-land, der muliggør import af gas fra Euro-pa, i takt med at den danske produktion iNordsøen reduceres, sikrer en stabil gas-forsyning i en lang årrække. Alternativet– en forceret omstilling af det nuværen-de naturgasforbrug til andre brændsler itakt med det forventede hurtige fald i na-turgasproduktionen – vil have høje sam-fundsøkonomiske omkostninger.På vej mod målet om uafhængighed affossile brændsler kan naturgassen væredet brændsel, der med sin relativt laveCO2-udledning bygger bro. Gas kan der-med erstatte brændsler med relativt hø-jere CO2-indhold som olie og kul. På sigtbliver gassens sammensætning og mil-jøprofil ændret, i takt med at landbru-gets gylle i stor stil bliver omdannet tilbiogas, som fortrænger naturgassen.Også termisk forgasning af biomasse ogbrint produceret ved elektrolyse kan pålængere sigt transporteres via gasnettet.I omstillingsfasen mod et energisystemuden fossile brændsler vil naturgassenhave en central rolle, og i et energisy-stem uafhængigt af fossile brændslervil gassystemet stadig være et væsent-

ligt aktiv. Gas er i modsætning til el ogvarme en energiform, som ved relativtlave omkostninger kan lagres i megetstore energimængder over en lang peri-ode. Transport og distribution af gas erkonkurrencedygtigt med andre energitransportformer, når der allerede er eta-bleret en infrastruktur som i Danmark.Det vil sige, at store mængder energikan transporteres ved lave omkostnin-ger med begrænsede energitab. Gassy-stemet har dermed et stort potentialetil at udgøre et effektivt energilager forvindkraftproduktion.Gassystemet vil muliggøre en bedre ud-nyttelse af VE-gasser som eksempelvisbiogas, og dermed vil naturgassen fun-gere som en trædesten til en energifor-syning, der er uafhængig af fossilebrændsler. En øget VE-gasproduktionvil – ud over at medvirke til reduktionaf CO2-udledningen og til balanceringaf elsystemet – også styrke den danskeselvforsyningsgrad.

hvilket har været logisk og naturligt seti lyset af den hidtil forholdsvis begræn-sede danske biogasproduktion. På bag-grund af Grøn Vækst-aftalens mål omudnyttelse af 50 procent af husdyrgød-ningen til energiproduktion i 2020 og etlangsigtet mål om uafhængighed af fos-sile brændsler er det aktuelt at se på bio-gassens potentialer i en større sammen-hæng med henblik på at sikre den mesteffektive anvendelse.De nuværende biogasanlæg sæsonregu-lerer biogasproduktionen i mindre om-fang. En øget sæsonregulering vil skabeet bedre sammenfald mellem produkti-onsprofilen og kraftvarmeværkernes for-brugsprofil over året. Dermed forbedresmulighederne for direkte afsætning afbiogas.Afsætningsmuligheden kan potentieltforbedres ved at opgradere biogassen ogtransportere den i gassystemet. Hervedfjernes CO2-indholdet i den rå biogas, ogden tilbageværende biometangas opnåren kvalitet, der kan transporteres viagasnettet. Biogassen får derved adgangtil større afsætningsmuligheder og mu-lighed for fuld fleksibilitet mellem pro-duktion og forbrug via brug af gassyste-

mets fleksibilitet, hvilket vil understøtteen øget indfasning af mere vindkraft ienergisystemerne.Energinet.dk har i rapporten “Lokal an-vendelse kontra opgradering – en sam-fundsøkonomisk analyse” sammenlignetanvendelse af biogas lokalt med anven-delse regionalt efter opgradering og af-sætning via gassystemet. Analyserne irapporten viser, at der er en samfunds-økonomisk gevinst ved at opgradere dendel af biogassen, der ikke kan anvendestil lokal kraftvarme. Derimod er det somforventet mere lønsomt med lokal an-vendelse, hvis der er et stort fjernvarme-behov i forhold til biogasproduktionen.Ved opgradering får biogasproducen-terne adgang til alternative afsætnings-muligheder på både andre kraftvarme-værker og potentielt på længere sigt itransportsektoren.Energinet.dk vil sikre, at markedsmodel-lerne på gasområdet understøtter ensamfundsøkonomisk effektiv anvendelseaf biogassen. For at understøtte integra-tionen af biogas i gasnettet har Energi-net.dk i 2010 indarbejdet en markedsmo-del for biogas i regler for gastransport,som i 2011 forventes suppleret med en

Flere nye grossister (transportkunder)bliver aktive på det danske gasmarkedtil fordel for konkurrencen.I efteråret og vinteren 2009/2010 harNord Pool Gas fået sit gennembrud pådet danske gasmarked. Den positive ud-vikling startede i oktober 2009, hvor derblev foretaget ca. 100 handler. Siden stegantallet af handler kraftigt og toppedei marts 2010 med over 800 handler påen måned. Volumenmæssigt er næsten9 procent af det danske forbrug blevethandlet på Nord Pool Gas i perioden frajanuar til juni 2010, hvilket skal sammen-lignes med ca. 1 procent i perioden inden.Energinet.dk vil prioritere et fortsat sam-arbejde med Nord Pool Gas om udviklingaf handelsmulighederne for at skabestørst mulig likviditet i det transparentegasmarked.MarkedsintegrationEnerginet.dk’s forstærkning af gasinfra-

strukturen mod Tyskland muliggør, atgassen fysisk kan løbe begge veje. Det vilsikre, at de fysiske rammer for en størreintegration mellem det danske og nord-vesteuropæiske engros- og detailmarkedvil være på plads. En øget integrationmed naturgasmarkederne i de øvrigeEU-lande vil betyde en række mulighe-der for et mere velfungerende naturgas-marked i Danmark.Energinet.dk har sammen med Gasu-nie TSO’erne Gasunie Deutschland ogGas Transport Services taget det næ-ste skridt mod et integreret nordvest-europæisk gasmarked med etableringaf platformen Link4Hubs, der knytter tregasmarkeder i tre forskellige lande tætsammen. Med Link4Hubs bliver der forførste gang i Europa mulighed for atkøbe en uafbrydelig, bundlet service,hvor transportkunden kan købe mulig-hed for at transportere gas over flerelandegrænser i Europa i én transaktion.Grundtanken bag Link4Hubs-samarbej-det er, at transportkunden via en fællesplatform flytter gas fra et virtuelt punkti Danmark til et virtuelt punkt i entenNordtyskland eller Holland uden at skul-le reservere kapacitet ind og ud af de re-

spektive lande. Nomineringen af gassensker automatisk ved reservation af servi-cen. Servicen udbydes i Danmark, Nord-tyskland og Holland, med mulighed for atflere TSO’er eller lande kan koble sig på.Udviklingen af gasmarkedet skal fort-sat prioriteres, så der sikres nye handels-muligheder både internt i Danmark og isærdeleshed med nabolandene, så kon-kurrencen på gas bevares.

INFRASTRUKTUR/

GASFORSYNING