Boligudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del Bilag 27, EPU Alm.del Bilag 73
Offentligt
Studietur for Folketingets Boligudvalgtil Kolding og Middelfart,mandag den 8. november 2010
Side 3:Om Videncenter for energibesparelser i bygninger
Side 6:Gør det let at energirenovere- energiløsninger fra VidencentretUdvalgte energiløsningerUdskiftning af termovinduerEfterisolering af skråvæg/loft til kip - udefraHulmursisoleringUdskiftning af cirkulationspumpe – varmeanlæg
Side 22:Udvalgte udgivelserSådan skaber du finansieringsmuligheder gennemenergibesparelserGuide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehusemed oliefyr
Side 55:Udvalgte indlæg i byggefaglige medierVidencenter for energibesparelser i bygningerinviterer til samarbejde.Fra FjernvarmenHop på energisparebølgen og øg omsætningen.Fra Installatør Horisont”Hvordan kører det?”.Fra Installatør Horisont
Side 65:Udvalgte nyhedsbrevshistorierFrugtbart samarbejde med Bygma-kædenGang i uddannelse om energirenoveringStort energisparepotentiale i etagebyggeriEn bedre byggeproces giver flere energibesparelserVidencentret i samarbejde med ProjectZeroGrøn viden giver vækstNy viden skaber grundlag for Bornholmsenergiaktiviteter
Om Videncenter for energibesparelser i bygninger
Om VidencentretVidencenter for energibesparelser i bygninger – VEB - samler og formidler viden om konkrete ogpraktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentretmedvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføreenergibesparende tiltag i bygninger.Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark.Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale frafebruar 2008. Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift afVidencentret.Vores logo – huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til atkortlægge energitabet i bygninger.Vores målsætninger er at:Medvirke til at byggeriets parter har de nødvendigekvalifikationergennem uddannelse ogsystematisk formidling af operationel videnBringe de eksisterendelovpligtige ordningerbedre i spil − herunderenergimærkningsordningenUdvikleværktøjer,der gør det enkelt for byggeriets aktører at markedsføre, vejlede ogrådgive om samt udføre energibesparende tiltagUdvikle standardløsninger og pakkeløsninger, der gør det attraktivt (=nemt, sikkert og billigt)for bygningsejere at gennemføre energibesparende tiltagFormidlede rette værktøjer og løsninger til de aktører, der skal bringe dem i spil − viaudadvendte og opsøgende formidlingsaktiviteterSkabe enfælles indgangfor byggeriets aktører til værktøjer og løsninger tilenergibesparelser
Hvem er vi?Videncenter for energibesparelser i bygninger har til huse påTeknologisk Institut.Det er også hervores telefonservice betjenes fra.
Den samlede drift varetages af et konsortium under Energistyrelsen bestående af:Teknologisk InstitutStatens Byggeforskningsinstitut/Aalborg UniversitetViegand og MaagøeKommunikationsKompagniet A/S
Derudover er der tilknyttet tre faste underleverandører:Dansk EnergiDTUSebra A/S
Rådgivende udvalgVidencentrets rådgivende udvalg fungerer som rådgiver for Videncentret i forbindelse med de tiltag ogudviklingsprojekter der iværksættes.Medlemmerne af udvalget medvirker til at udbrede kendskabet til Videncentret og deltager i ensystematisk formidling af viden om nye tiltag og udviklingstendenser indenfor energibesparelser ibygninger i deres bagland. Desuden supplerer udvalget Videncentret med viden om evt. parallelletiltag i byggeriet og energisektoren rettet mod energibesparelser − fx markedsføringstiltag, analyser ogadgang til data − der kan bidrage til en øget implementering af energibesparelser.Udvalget består af følgende parter:EnergistyrelsenErhvervs- og ByggestyrelsenCenter for EnergibesparelserDansk ByggeriTEKNIQHåndværksrådetForeningen af Rådgivende IngeniørerBrancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulenterDanske ArkRørforeningenTrælasthandlerunionenDansk Industri ByggematerialerDanske ErhvervsskolerDansk EnergiDansk FjernvarmeNaturgasselskaberne (Midt-Nord)
Gør det let at energirenovere -energiløsninger fra Videncentret
Gør det letat energirenovereNu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. De nyefærdige energiløsninger fra det nationale Videncenter for energibesparelser ibygninger er gratis og giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås engod energistandard i eksisterende bygninger. Med dem i hånden er det lettereat få boligejeren interesseret i energiforbedringer og finde ud af, hvad derskal gøres.Over ydervæggen mellem spærene og parallelt medtaglægterne monteres vindbrædder, som beskytterUDGIVET JUNI 2009 - REV. OKTOBER 2009isoleringen mod gennemluftning og leder ventila-tionsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbrætmonteres længst muligt ude over ydervæggen, så kulde-broen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføresaf krydsfiner eller lignende og monteres mod listermonteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spærog rem eller mur samt i samling mellem lodret og skråTæt undertagEfterisolering af loft i tilgængeligt,derudnyttetvindbræt. Over vindbrædderne skalikkevære en venti-tagrum fx medminimumeller på hanebåndsloft.lationsspalte pågitterspær20 mm. VentilationsspaltenNy smigskåret isoleringmå ikke blokeres fx af nedhængende undertag.Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftetefterisoleres tileksisterendeminimumanbefaling ellerDefekte måtter inedenståendeisolering udskiftes. Størretil et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisole-spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, ogVentilationring tilspalter og huller fyldes med løsfyld (granulat),mindrelavenerginiveau giver den bedste økonomi påVindbrætlang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altidså den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger ogFugemasseUdefterisoleres samtidig.mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes.førelseOver ydervæggen mellem spærene og parallelttaglægtHvis den eksisterende isolerings overflade er mere enderne montereAnbefaling til isoleringstykkelseisolemedIsoleringNy isolerings vindbrædderring, som beskytte50 mm under spærfodens overside, isoleres til oversideen mod gennremluftning ogtionefter efterisoleringleder ventila-af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen påsluften op i tagrummet. Det lodrmontereEksisterendeette vindbræisoleringisoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodenss længst mulitgt ude over yderbroen begrænsoverside.væggen, så kuldEksisterende dampspærreMinimum:300 mm isoleringes mest muligt.e-af krydsfinerEnergibesparelsebrædderVindeller lignendene udføresLavenergi:400 mm isoleringog monteresmonHen over spærfod og udbedret eksisterende isole-teret på spærenemod lister. VindEksisterendebrædderMinimumLavenergiog remnering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isoleringeller mur samisoleringstykkelse300fuges mod400t i samling mellmm isoleringspærmm isoleringFordeleem lodret ogi kWh/m� pr. årudlægges med forskudte samlinger i forhold tilvindbræt. Over vindbrædetEnergibesparelseskrådderne skal derlatioetunderliggende lag. Hvis der er behov for yderligerensspalte på mini•Mindre varmetab gennem taget0 mm176mum 20 mm.173være en venti-A. TagbmåVentlag nye måtterøkonomi pga. lavere varmeregningikke blokeres fx afelæ•Bedrefor at opnå den ønskede isoleringstyk-50 mmnedhæng44ilationsspalten46Hvistagbgningende undertagkelse, udlægges dette lag ogsåmindre træksamlin-elægn100 mm2426loft•Varmere overflader ogmed forskudte.isDefekte måtter125 mmger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbræd-1820udsk oleringe ingen er•Øget komfort og bedre indeklimai eksistern udutifspalter udfyldesmmende isolering udskder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så1501416iftes. Størresamti tning, bø føres. H æt, skal•Lavere CO2 udledningmed afskr udskdedig mmindre spalter175 mmårne isoleringsstrivis ta1214lsden følger vindbrættets hældning.mler, ogre e•Efterisolering af loftet forøger husets værdioggbelæ n repareedifkan gø efteriso tningenså den eksister200huller fyldes med løsfyldgninge res, in10ne(granulat),12mmskendemmringF. Indenisolen erslutter tæt idere at re arbejd leringen e indenmod konstruk
klForudsætningen for løsninger og isoleringstykkelser er,samlinger ogtion. IsoleringHvisskudsbrækomm et mer af loftet eller se ar tilen må dog ikkedeenee til.at isoleringen udføres med mineraluld med måtter medB. Rådtrykkes.-ler fj t er muldderisoler rationelt, Samtidi st1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m� naturgas, svamkWh.= 9-11igHvis den eksig udingen,lambda-værdi højst 38 W/m K og løsfyld med lambda-sterendeHdaDette ernes, fo t, bør evp ellisolerings overforskellen på nyevis dernår ta det kan fø-r at giSpændet visereog ældre kedler.er50skalunderentuer noerflad er mereelværdi højst 44 W/m K. Løsninger og produktermmitagbvæspæget erendler tagk tegn påskadedelægn rmalt ne ve mest elle indskuaf spærfod med rfodens overside, isoleresåben refoøvrigt følge producentens vejledninger.mulmmestil oversidersikri onstrukt råd, svyring.dsnye isoleringsmåt.ampngsselt, nå ig plads brædderisoleringen afreion,tter. OverfladelG. Gr dertitittes med løsfyskaben påisoleringangb. Even lkaldes sæler insektogså l isolerin ogld i plan medoverside.udføroerGangbspærfodenssamtiangrgeres.tuellerldig sk n.CO2 udledning for forskellige.opvarmningsformer:C Veskad ig fagkyn eb i lofttykkel roer skalTjeklisteifteser uddig el-ntilahævese. AHen over spæbedrTagrumtionredelternas svarrfodLøsningdretBemærkningeres, in leraf taog udbegaUndersøgSpørgsmålSvarmetring udlæggeseksisterende•denloftsl ngbrosel tivt kan ende tilisole-lationsskWhnye isoleringsmåNaturgas: 0,205 kg CO2 pr.pa skal vægrumem tidender anemenre tøtter. Den nye0,265 kggflpr.lte la•Fyringsolie:isoletaCO2kWhTagbelægningEr taget tæt og i god standudlægges[med?Ja]Hvis nej:nye isvinduel alleter. Dvendrt ogforskudte samringade. SeolVidencenter for energibesparelser i bygninger - 2010linger i forhold0,130 kg CO2 pr. kWhngs tagkunderligg[ ]vel ve•Fjernvarme:tilNejendefor in r og inst relevant er skal væes særlig erings-BYG-Eanlag.Se Aderdete stedHvisallatie isolspekRFA om t og tils ntileretre gaer behovD. EtiongangEksempelenergibesparelseRåd, svamp ellerpåEr tagkonstruktionen sundlag nye måt]Ja [ter forHvis nej:broe on og ve er sam er i tagrum ngbro fr e-at opnå den ønsk for yderligere etksisteretage trækkel med vekelse,Nej [ ]tr kanntdlig udog loaede isoleringØdelagtskadedyruden råd, svamp ellerndudlægges dettBmetSeeluftni i-styk-være igeholde på langsfter.fx talag også medellere isoleriger. IsoleafH. Finsektangreb ?ng ilsmedforsg-nnedtPå et 130 m�ringen tilpassesloft med 100 mm eksisterende isoleringkudte samlin-ritil at e af tage tagrummrådtmod konstrukudlægges yderligere 200 mm isoleringisgForudsætningerE. DamDer skt over ist.tilder. Langs[isolering.ietafstivtion og vindbræpVentilation afEr tagrummet tilstrækkeligalt 300 mmdet skråHvis nej:Ja]olerinovindbræt smige hu EksisterenHvig udskden følger[vindat ev al væreleringenskæres isolerings dad-spærreset.tagrumventileret og tørt ?deNej ]brættetSe Cfri veentuiftes.men, såpspæs hældning.ler, skelntmetrrog ve fugt i is ilationEksisterendeEr eksisterende isoleringkWh/m�[ ]JaHvis nej:24spærr al der mon en er deÅrlig energibesparelse pr. m2ovolerinntilerellerForudsætningenteres fekt, utopesgen kaer isolerinisoleringkorrekt udført og intakt ?forSe DingerløsnNejloftbe en kanfri ve bevaring bort tiat isolering[ ]geen udføreskWh/årog isoleringstykkelser er,dn montere en ny, tæ ilstrækkklæntilatsplads l det fr n fordam n, såledeÅrlig energibesparelse kWhdampspærre på denm2x 24 kWh/m� = 3.120med mine130s ovt dam elig, elDampspærreEr derJa [Hvis nej:ing afion ovlambda-værd]peraluld med måti.ilepspæhæng er ellerterer isol i tagrum Hvis der til tagr sDenmedvarme side af isoleringen ?diNej [ ]højst 38ESeW/m K og løsfyldum-vær højst 44rre. r mang-igt afunetaberinge met, skbemed lambdsteDamW/m K.m�lereÅrlig energibesparelse m3naturgasforhol der den3.120 kWh /10 kWh/m� = 312Løsningeunal den.r og produktederda-tæthedeksist p-IndskudsbrædderEr der indskudsbrædderøvrigt følge[ ]ucen?JaprodHvis ja:dener sørg s gulvr skal ioperenloftsb den eksi.tens vejlednies fodesteren nås vednger.eklærÅrlig økonomisk besparelse kr.8 kr./m3xNej [m]= 2.400Se F3123kr.de blat mdning. Damde loftsbiveronteGangbroerEr eksisterende gangbroerJa [ ]Hvis nej:tættopnåpspæ eklædn re dame.sTjekliste[x]3.120 kWh = 640 kgÅrlig CO2 besparelseegnede og tilstrækkelige ?kg0,205 kg/kWhNejSe Gfuge ved klem Tæthed rren tape ing og op pspærrenbåndmodme dasætts i saUndersøgJa [ ]ellerydAfdækning afEr der fri ventilation overHvis nej:fuge mpspærr ervæg og mlingernee nySpørgsmålmasseFor aten baisoleringenisoleringen ?,Tagbelægning[ ]NejSe H.Svarg en skillevæ såkuEr taget tætggeskygog i god stanningen, nne monLøsningBemærkningegeli
d?ste mr[skudJaskal]ek tere daedsbmsiHvisbygninger.Råd, svampskaberVidencenter for energibesparelser bygninger skaber viden omviden ompraktiske muligheder for at reducereat reducere energiforbruget iVidencenter for energibesparelser i bygningeriunder Energistyrelsenellerkonkrete ogkonkrete og praktiske muligheder for[energiforbruget inej:pspæbygninger.Nej ]melle rædder sterendeEr tagkonstruktiskadedyrog -lSe Aisol rren ovm sponen sunder fjer loeringhvoræ]uden råd, svamerneftsbdeJa [renesap ellerbånd n ta[ ]s ogHvis nej:s. Dam mt even eklæd-insektangrebfø?pstuelleelNejpe faSeresVentilation afDet er ler fuge st elleB50 mm op pærrenind-Er tagrummer kltagrummmt tilstrækkeligkons væsentli asse, så emmes af spærs onteresventileret ogtrJa [ ]gtbag liide ogtørt ?HvisderEksisterendestikke uktionen , at damnej:opnårems en ste med.rNej [ ]EvenSe CpspæEr eksisterendefuge ,lufttæisoleringlæisoleringgges søm elletuellerren-tkorrekt udførtJa [monte der førs]r skruer opnej:mling er tæt og samlingog intakt ?HvissaDampspærre.erføres,Nej [t 50 mge]Er der dampspæsåledeSem isDnnem lo tapes. H lgerYderlolerinftbekl vis devarme side af rre på denVidencenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygningerJa [ ]s at deigererisoleringen ?ædnn iknej:Hviske g, indeIndskudsbræddinformSe udNej [ ]perfor n damps ingen,erEr der indskudsbationførelsSe Eeres.pærrrædder ?:esveenVIF:Ja [ ]jledniVarmHvis ja:GangbroerngereisoleNej [ ]hos iswwwEr eksisterenderingsFSe F.vif-ioleringangbroerorensoleriegnede og tilstrJa [ ]gsprodingensng.dHvis nej:ækkelige ?ucenAfdækning afkprodNej [ ]ter.uktoEr der fri ventSe GSBi-anisoleringenversigilation overvisninisoleringen ?tJa [ ]g 221:Hvis nej:www
.sbi.dNej [ ]EfteriSe HksoleriVidencenter forng afenergibesparelseetagr i bygningerebolskaber videnBYG-Eom konkreteigerog praktiskeRFAwmuligheder forww.bat reducere energiforbruget i bygniyg-erfnger.a.dkKontakDu ka t Videncenspørgs ringe ti nter forlenwwwmål. Elle os på tlf. ergibesp.byggenr.r gåarriogenind på 7220 22 elser i byhjem55gnergi.dmesid , hvis du inger.Videkncenen:harter for en
Udførelse
Energiløsning
7
Efterisolering af loft
ENERGILØSNINGER
9
til renovering af eksisterende bygninger
ergibe
sparel
ser i
bygninge
r skab
er vi
den
om ko
nkrete
og pr
aktiske
mulighede
r for
at re
duce
re energifo
rbruge
t i bygninger.
Ring til os - det er gratis!Tlf. 72 20 22 55
HER kAN DU Få FÆRDIGE ENERGILøSNINGERHos Videncenter for energibesparelser i bygninger kan du få energiløsninger og guides medkonkret vejledning om udførelsen, også efter BR10. Vi dækker bl.a. følgende områder:ENERGIFORBEDRING AF TAG OG LOFT•Loft•Skunk•Skråvæg/loft til kip, indefra og udefra•Tagrem•Ovenlyskupler•Tagvinduer•Rør i tagkonstruktionenENERGIFORBEDRING AF YDERVÆGGE•Let og tung ydervæg, indvendig ogudvendig•Hulmursisolering•Vinduer med koblede ruder•Termoruder•YderdøreENERGIFORBEDRING AF GULVOG FUNDAMENT•SokkelVENTILATION OG TÆTNING•Ventilationsanlæg med varmegenvinding•Ventilation og indeklima•Tætning af klimaskærm•TermograferingVARMEINSTALLATION•Solvarmeanlæg til varmt brugsvandog/eller opvarmning•Udskiftning af oliekedel og gaskedel•Konvertering til jordvarme, fjernvarme,gas eller luft-vandvarmepumpe•RørBrug den uvildige besparelsesberegnerfra Videncenter for energibesparelser ibygninger.Med den får du overblik over mulighedernefor energibesparelser i en konkret bygning.Find den på:www.byggeriogenergi.dk
Videncenter for energibesparelser i bygninger samler og formidler viden omkonkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.Vores gratis tilbud til byggebranchen omfatter bl.a. vejledning, værktøjer ogeffektive energi- og pakkeløsninger.
EnergiløsningUDGIVET JANUAR 2010 – REVIDERET OKTOBER 2010
Udskiftning af termovinduerVinduer med begyndende tegn på råd eller andet tegnpå nedbrydning, bør udskiftes til nye vinduer medenergiruder. Hvis vinduerne er i god stand anbefales enudskiftning af termoruden. Se Videncentrets energiløs-ning: ”Udskiftning af termoruder”. Hvis vinduernes stilikke er som dem, huset oprindeligt blev opført med,bør man overveje at skifte tilbage til den oprindeligestil. Udskiftning af vinduer til lavenerginiveau giver denbedste økonomi på lang sigt.
Fordele• Mindre varmetab gennem vinduerne• Bedre økonomi pga. lavere varmeregning• Varmere overflader og mindre risiko for indvendigkondens• Mindre træk og kuldenedfald• Øget komfort og bedre indeklima• Lavere CO2-udledning• Nye vinduer forøger husets værdi
Anbefaling til nye vinduerMinimum: Et energitilskud (Eref) større end-17 kWh/m� pr. år (Energimærke B)Lavenergi: Er energitilskud (Eref) større end0 kWh/m� pr. år (Energimærke A)
EnergibesparelseNye vinduer1-fags og 2-fags vinduerDannebrogsvinduer, Bondehusvinduer ellerPalævinduer med energisprosser
Energibesparelse i kWh/m� pr. årEksisterende vindueVindue med 2-lagstermorudeVindue med 3-lagstermorudeMinimum12080Lavenergi14090Minimum11080Lavenergi13090
ForudsætningEnergitilskuddet (Eref) er et tal, som viser om vinduet i stan-dardstørrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidragerpositivt eller negativt til bygningens varmebalance. Talletmedregner både solindfald og varmetab i fyringssæsonen.
Eksempel på energibesparelseForudsætninger
Energitilskuddet beregnes som:E ref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvorgw = Total solenergitransmittans for vinduetUw = Varmetransmissionskoefficient for detsamlede vindue
I et parcelhus med 30 m2oprindelige 1-fags vinduer i træ med ældre 2-lags termoruder,udskiftes der til nye vinduer med et energitilskud større end 0 kWh/m� pr. år(lavenerginiveau). Huset opvarmes med naturgas.Naturgaspris: 8 kr. pr. m3140 kWh/m2140 kWh/m2x 30 m2=4.200 kWh /10 kWh/m3=8 kr./m3x 420 m3=0,205 kg/kWh x 4.200 kWh =4.200 kWh420 m33.360 kr.861 kg
Årlig energibesparelse kWh pr. m�Årlig energibesparelse kWhÅrlig energibesparelse m�Årlig økonomisk besparelse kr.Årlig CO2-besparelse kg
1Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udskiftning af termovinduer
UdførelseVed monteringen af nye vinduer vil det normalt værehensigtsmæssigt at aftage vinduesrammen underførste del af karmmontagen.Karmen fastgøres i alle hjørner med kiler til murhul-let med ensartet fugebredde hele vejen rundt. Denfri afstand (fugebredden) mellem karm og ydervægbør normalt være 10 til 15 mm. Karmen skal justeresog fastholdes, så der opnås korrekt anslag mellemramme og karm.Forkant på vinduet må aldrig placeres længere frem-me end forkant på ydervæggen. Vinduet placeresnormalt i samme afstand som det udskiftningsmodnevindue – hvilket typisk er 25-60 mm fra forkant.Vinduerne fastgøres til de omgivende bærende byg-ningsdele med karmskruer/dyvler eller beslag. Antal-let af fastgørelsespunkter retter sig efter vinduetsstørrelse. Afstanden mellem fastgørelsespunkternemå typisk ikke overstige 90 cm.Ved vinduesbredder under 120 cm kan fastgørelsei over- og underkarm normalt undlades. Ved bund-karmens ender under sidekarmen, skal der være enblivende opklodsning, og for elementer med lodposteskal der ligeledes opklodses under bundkarmen.Det anbefales at udføre en 2-trins fuge. Ved arbejdetmed isoleringsmaterialet (stopningen) må der ikkeske komprimering, der medfører krumning af karm-delene.Ved udvendig side skal der altid afsluttes med en dif-fusionsåben beskyttende afdækning i form af fuge-bånd eller mørtelfuge, og indvendigt skal der afslut-tes med en difussionstæt fuge.
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m� naturgas = 9-11 kWh.(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:• Naturgas: 0,205 kg CO2pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2pr. KWh• El: 0,567 kg CO2pr. kWh
TjeklisteUndersøgSpørgsmålSvarLøsning
VentilationStøjSolafskærmningAdgangsforholdVindueshul/murhul
Er der behov for udeluftventiler?
Ja [ ] Nej [ ]
Hvis ja:Hvis ja:Hvis ja:Hvis ja:Hvis ja:
se 1se 2se 3se 4se 5
Er boligen generet af støj fra fx trafik eller Ja [ ] Nej [ ]industri?Er der nogle af boligens rum, der har behov Ja [ ] Nej [ ]for solafskærmning?Skal der anvendes stillads eller lift?Skal der foretages reparation af murhul-let? Fx sætningsskader over vinduer ellerudskiftning af træbeklædning?Skal sålbænkene udskiftes?Er der lysningspaneler?Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
SålbænkLysningspanelerSikkerhedsglas
Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
Hvis ja:Hvis ja:
se 6se 7
Er der ønske om bedre sikring mod ulykker? Ja [ ] Nej [ ]
Hvis nej: se 8
Håndværker- & brugervejledning, udgivet af Vinduesindustrien og vinduesproducentens montagevejledningskal altid følges.2Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udskiftning af termovinduer
1. VentilationI forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableresudeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejenjf. BR08, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etab-lere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne.2. StøjHvis boligen er generet af støj, bør vinduer med støj-dæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpen-de rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind-og udvendigt. Dette påvirker ikke energibesparelsen.3. SolafskærmningHvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rum-temperaturer forårsaget af stort solindfald, bør derforetrækkes etablering af en udvendig solafskærmning.Hvis der i stedet anvendes solafskærmende ruder, vilsolindfaldet mindskes, men der sker også en reduktionaf det gratis varmetilskud fra solen om vinteren.4. AdgangsforholdHvis der er problemer med afgangsforholdene, og der skalanvendes stillads eller lift, bør det aftales med ejeren.5. MurhulHvis der skal foretages reparationer af murhullet om-kring vinduet, bør dette foretages inden monteringen afdet nye vindue.6. SålbænkeHvis sålbænken skal udskiftes, anbefales en svømmendemontering. Det vil sige, at elementerne bør ligge på enklæber, som giver en solid forankring, og samtidig tilla-der små bevægelser (fx en butylklæber). For at opnå atsålbænkene forbliver i samme niveau, bør de understøt-tes med afstandsbrikker. Sålbænken monteres således,at det nye vindues bundkarm har et udhæng på 2 til 4cm. Sålbænkens hældning bør være mindst 8-10� eller 1cm pr. 5 cm.7. LysningspanelerFor at kunneudføre en ind-vendig lufttætfuge mellem karmog ydervæg børde eksisterendelysningspanelerafmonteres, se t.v.på illustrationen.
Alternativt kan der afskæres 25-30 mm af lysningspa-nelet, hvorefter fugningen kan udføres. Efterfølgendemonteres en falset træliste (Se t.h.på illustrationen).8. SikkerhedsglasHvis der er behov for bedre sikring mod ulykker, børruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.
EnergiruderI en 2-lags energirude er det inderste af de to glasbelagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerervarmeudstrålingen markant. I en 3-lags rude er det in-derste og yderste glas belagt på overfladen, der vendermod det midterste glas. For at mindske varmetabetyderligere anvendes der gasarten argon mellem glas-sene. Argon er tungere end luft og mindsker derved dencirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den eneside og varm på den anden side.
Varme kanterGlassene i en energirude holdes adskilt af et afstands-profil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium ellergalvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdelesgodt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lavoverfladetemperatur langs den indvendige rudekant medrisiko for kondensdannelse. Regelmæssig kondens kanmedføre råd og svamp og nedbrydning af overfladebe-handling i vinduesrammerne og således både reducerevinduets levetid og forårsage et dårligt indeklima. Forat undgå dette er der udviklet nye ”varme kanter” afplastmaterialer. Varmebesparelsen for et typisk vinduemed varme kanter er ca. 10-20 kWh pr. år.Yderligere informationHåndværker & Brugervejledning, Vinduesindustrienwww.vinduesindustrien.dkBYG-ERFA Erfaringsblade:(31) 05 12 07 Termo- og energiruder - dugdannelser,revner og udskiftning(31) 03 05 08 Kondens på glasflader - termoruder ogenergiruder(41) 06 12 31 Fuger omkring vinduer i teglyder-vægge – udskiftning(31) 98 06 26 Sålbænke i murværk(www.byg-erfa.dk)Bygningsreglement BR10Kontakt Videncenter for energibesparelseri bygninger
Virksomhedens stempel og logo:
Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255,hvis du har spørgsmål.Eller gå ind på hjemmesiden:www.byggeriogenergi.dk
3Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
EnergiløsningUDGIVET OKTOBER 2009 – REVIDERET OKTOBER 2010
Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefraEfterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra udføres iforbindelse med udskiftning af tag. Ved efterisolering afskråvæg eller loft til kip indefra er isoleringstykkelsenoftest begrænset af den plads, der er mellem væg/loftsbeklædningen og taget og af, at isolering indefratager plads. Derfor kan det være svært at komme tilat efterisolere tilstrækkeligt - med mindre det gøresudefra i forbindelse med en tagudskiftning.Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end200 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til neden-stående minimumanbefaling eller til et mere fremtids-sikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveaugiver den bedste økonomi på lang sigt.
EnergibesparelseNy samlet isoleringstykkelseEksisterendeisoleringstykkelseMinimum300 mm isoleringLavenergi400 mm isolering
Energibesparelse i kWh/m2pr. år0 mm50 mm100 mm125 mm150 mm171442418141210174462620161412
Anbefaling til isoleringstykkelse efterefterisoleringMinimum: 300 mm isoleringLavenergi: 400 mm isolering
175 mm200 mm
Fordele••••••Mindre varmetab gennem skråvæg/loft til kipBedre økonomi pga. lavere varmeregningVarmere overflader og mindre trækØget komfort og bedre indeklimaLavere CO2-udledningEfterisolering af skråvæg/loft til kip forøgerhusets værdi
ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionenegnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på37-38 mW/m K.
1Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra
Eksempel på energibesparelseForudsætningerEt parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m� og 25�taghældning med loft til kip. Detsamlede loftareal er 150 m�. Taget skal skiftes og i den forbindelse udføres en efterisoleringaf loftet til kip.Tagkonstruktionen er bjælkespær af 50x150 mm spær, hvor der er isoleretmed 100 mm. Den eksisterende tagbelægning og delvist nedbrudte lægter nedtages. Heref-ter påfores med spær-træ 50x150 mm, og der isoleres med 2 x 100 mm isolering til i alt 300mm isolering. Der afsluttes med diffusionsåbent undertag.Naturgaspris: 8 kr. pr. m3Årlig energibesparelse kWh pr. m�Årlig energibesparelse kWhÅrlig energibesparelse m� naturgasÅrlig økonomisk besparelse kr.Årlig CO2-besparelse kg24 kWh/m� x 150 m� =3.600 kWh /10 kWh/m3=8 kr/m3x 360 m3=0,205 kg/kWh x 3.600 kWh =24 kWh/m�3.600 kWh360 m�2.880 kr.738 kg
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m� naturgas = 9-11 kWh.(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:• Naturgas: 0,205 kg CO2pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2pr. KWh• El: 0,567 kg CO2pr. kWh
UdførelseEksisterende tagbelægning og lægter nedtages. Ovenpå det eksisterende bjælkespær med dimensionen50x150 mm fastgøres et spær af samme dimension.Hvis lægterne er i fin stand, beholdes de (se foto).I den situation efterisoleres der også mellem læg-terne.Oven på den eksisterende isolering efterisoleres dermed i alt 200 mm. Der afsluttes med et diffusionså-bent undertag.Tagbelægninger med undertag skal ventileres mel-lem tagbelægningen og undertaget for at undgåfugtophobninger. For at beskytte taglægterne modfugt og skabe ventilation under tagbelægningen,hæves lægterne fra undertaget med en 25 mmtrykimprægneret liste. For tage uden undertag skalmellemrummet mellem isolering og tagbelægningnormalt være mindst 50 mm højt.Behovet for ventilation afhænger af tagbelægnin-gens og undertagets type. Der henvises til leveran-dørernes anvisninger.Over ydervæggen mellem spærene og paralleltmed taglægterne monteres vindbrædder, sombeskytter isoleringen mod gennemluftning og lederventilationsluften op i ventilationsspalten mellemundertag og isolering.Det lodrette vindbræt monteres længst muligt udeover ydervæggen, så kuldebroen begrænses mestmuligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner ellerlignende og monteres mod lister monteret på spæ-rene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem ellermur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.Over vindbrædderne skal der være en ventilations-spalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten måikke blokeres af fx nedhængende undertag.
2Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra
TjeklisteUndersøgSpørgsmålSvarLøsning
Råd, svamp eller skadedyrOvenlysvinduerDampspærreVindbrætAftrækskanalerSkunkvægge
Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp Ja [ ] Nej [ ]eller insektangreb?Er der ovenlysvinduer?Er der intakt lufttæt dampspærre?Er der vindbræt ved tagfod?Er der aftrækskanaler til naturligventilation?Er der skunkvægge?Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
Hvis nej: se 1Hvis ja:se 2
Hvis nej: se 3Hvis nej: se 4Hvis ja:Hvis ja:se 5se 6
1. Råd, svamp eller skadedyrHvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft-eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig ellerforsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres indenisolering udføres.2. OvenlysvinduerNormalt skal ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med,at tagbelægningen skiftes. Der skal samtidigt udføres entæt samling til undertag og dampspærre.3. DampspærreHvis tagkonstruktionen er opført uden dampspærre,eller den eksisterende dampspærre ikke er intakt,nedtages eksisterende isolering og indvendig væg-eller loftbeklædning, og der opsættes ny dampspærremed tæt samling til ydervæggen. Nedtages den eksiste-rende væg- eller loftbeklædning og isolering ikke, kandampspærren monteres oppefra over den eksisterendeisolering. Dampspærren monteres mellem spærene ogføres 50 mm op af spærside og rem, hvor den tapes fasteller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse,så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, atdampspærren er tæt og følger konstruktionen. Overdampspærren skal der minimum isoleres med 2/3 af densamlede isoleringstykkelse.4. VindbrætHvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbrætved tagfod, skal dette udbedres i forbindelse med efter-isoleringen.Virksomhedens stempel og logo:
5. AftrækskanalerEr der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse ef-terses og evt. rengøres. Undertag og dampspærren skalslutte helt tæt omkring disse.6. SkunkvæggeEr der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, oger efterisolering i skunkrummet ikke muligt, bør disse ef-terisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering.Yderligere informationSe udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigtwww.vif-isolering.dkSBi-anvisning 224: Fugt i bygningerSBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboligerwww.sbi.dkBYG-ERFA Erfaringsblade:(27) 08 12 30 Ventilation af tagkonstruktioner -tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte ogdiffusionsåbne(42) 00 05 12 Kondensvand fra tagkonstruktioner -under og lige efter byggeprocessen(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljermod opvarmede rumwww.byg-erfa.dkBygningsreglement BR10Dansk Undertagsklassifikationsordningwww.duko.dkKontakt Videncenter for energibesparelseri bygningerDu kan ringe til os på tlf. 7220 2255,hvis du har spørgsmål.Eller gå ind på hjemmesiden:www.byggeriogenergi.dk
3Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
EnergiløsningUDGIVET FEBRUAR 2010 · REVIDERET OKTOBER 2010
HulmursisoleringTunge ydervægge med uisoleret hulmur bør efter·isoleres. Det gælder, uanset om hulmuren allerede erisoleret med lecanødder eller ekspanderet glimmer.Efterisoleringen bør følge nedenstående minimum·anbefaling eller et mere fremtidssikret lavenergini·veau. Hvis efterisoleringen skal være til lavenergi·niveau, kræver det en udvendig efterisolering. SeVidencentrets energiløsning: ”Udvendig efterisoleringaf tung ydervæg”. Efterisolering til lavenerginiveaugiver den bedste økonomi på lang sigt.Hvis ydervæggen ikke kan isoleres udvendigt fra, kandet ske indefra – se energiløsningen: ”Indvendig efter·isolering af tung ydervæg”.
EnergibesparelseNy isoleringstykkelseEksisterendeisoleringstykkelseMinimum75·80 mm isolering i hulmurEnergibesparelse i kWh/m2pr. år0 mm (75·80 mm hulmuruden isolering)Dobbeltmuret væg ellermed bagmur af letbeton75·80 mm leca (hulmurfyldt med leca)Dobbeltmuret væg ellermed bagmur af letbeton
92
24
Anbefaling til isoleringstykkelse vedefterisoleringMinimum: 75·80 mm isolering i hulmur
ForudsætningEfterisoleringen udføres med et til konstruktionenegnet isoleringsmateriale med en lambda·værdipå 44 mW/m K.
Fordele••••••Mindre varmetab gennem ydervæggeneBedre økonomi pga. lavere varmeregningVarmere overflader og mindre trækØget komfort og bedre indeklimaLavere CO2·udledningEfterisolering af hulmuren forøger husets værdi
Eksempel på energibesparelseForudsætningerEn bungalow fra 1935 med uisoleret hulmur ønskes efterisoleret i én etages højdei hele husets omkreds. Med et endoskop konstateres det, at der er plads til enefterisolering på 75·80 mm i hulmuren. Det samlede hulmursareal er 85 m2.Naturgaspris: 8 kr. pr. m�Årlig energibesparelse pr. m2Årlig energibesparelse kWhÅrlig energibesparelse m3Årlig økonomisk besparelse kr.Årlig CO2-besparelse kg92 kWh/m� x 85 m� =7.820 kWh/10 kWh/m� =8 kr./m� x 782 m� =0,205 kg/kWh x 7.820 kWh =92 kWh/m�7.820 kWh782 m�6.256 kr.1.603 kg
1Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Hulmursisolering
UdførelseIndblæsning af isolering i hulmuren foretagesaf specialiserede firmaer. Vælg et firma, der ertilknyttet en garantiordning.Alle hulmure kan efterisoleres, hvis murværketer i god stand. Tilstanden bør derfor undersøgesinden hulmursisoleringen udføres, og evt. manglerudbedres. Det er især vigtigt at få udelukket fugtog utætheder i ydervæggen, før hulmursisoleringenudføres. Både formur og bagmur skal kontrolleresvisuelt. Hulmuren kontrolleres ved at tage enkeltemursten ud eller ved at bore hul i en fuge oginspicere med et endoskop.Hvis hulmuren er fyldt med leca, tages dette ud,inden der indblæses ny isolering. Lecaen løbernemt ud, hvis der fjernes nogle mursten i bundenaf hulmuren. Det samme gælder, hvis hulmuren harværet isoleret med ekspanderet glimmer.
1 liter olie = 8·10 kWh. 1 m� naturgas = 9·11 kWh.(højest for nye kedler)
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:• Naturgas: 0,205 kg CO2pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2pr. KWh• El: 0,567 kg CO2pr. kWh
TjeklisteUndersøgSpørgsmålSvarLøsning
Eksisterende ydervæg ogfundamentMurpapBagmurMaling/tapet/pudsFormurFuger i formurUtætte tagrender/nedløbsrørØdelagte murstenOrganisk materiale ihulmurLøse murbrokker i hulmurAfgrænsninger forhulmursisoleringHulmurens tykkelseRustne murbindereDiffusionstæt maling
Er der nyere sætningsskader eller revne·dannelser?
Ja [ ] Nej [ ]
Hvis ja:
se 1
Er der murpap mellem ydervæg og fundament? Ja [ ] Nej [ ]Er der utætheder i bagmuren i form af revner,sprækker, huller etc.?Hæfter maling, tapet og puds godt til bag·muren?Er der utætheder i formuren i form af revner,sprækker, huller etc.?Er fugerne i formuren i god stand?Er der utætte tagrender/nedløbsrør, såvæggen fugtbelastes?Er der forvitrede eller frostsprængte mursteni formuren?Er der organisk materiale i hulmuren?Ligger der løse mursten eller mørtel ihulmuren?Er der afgrænsninger i form af udmuringer?Er hulmuren nogle steder tyndere end 7·8 cm?Er der rustne murbindere i muren?Er ydervæggen overfladebehandlet meddiffusionstæt maling?2Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
Hvis nej: se 2Hvis ja:se 3
Hvis nej: se 4Hvis ja:se 5
Hvis nej: se 6Hvis ja:Hvis ja:Hvis ja:se 7se 8se 9
Hvis ja: se 10Hvis nej: se 11Hvis ja: se 12Hvis ja: se 13Hvis ja: se 14
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Hulmursisolering
1. Eksisterende ydervæg og fundamentHvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader,tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældreskader udbedres, inden efterisoleringen udføres.2. MurpapInden der hulmursisoleres, bør der etableres murpap forat undgå, at fugt nedefra trænger op i formuren.3. BagmurUtætheder i bagmuren skal udbedres inden hulmurs·isolering.4. Maling/tapet/pudsHvis maling/tapet eller puds ikke hæfter, bør man findeud af hvorfor, og fejlen udbedres inden hulmursisole·ring.5. FormurUtætheder i formuren skal udbedres inden indblæsningaf isolering.6. Fuger i formurHvis fugerne i formuren er forvitrede, bør der foretagesen omfugning inden hulmursisolering.7. Utætte tagrender/nedløbsrørUtætte tagrender og nedløbsrør repareres indenhulmursisolering.8. Ødelagte murstenForvitrede eller frostsprængte mursten bør udskiftesfør hulmursisolering.
9. Organisk materiale i hulmurEvt. organisk materiale fjernes før indblæsning.10. Løse murbrokker i hulmurEvt. løse murbrokker og mørtelrester fjernes, såfremtdet er muligt.11. Afgrænsninger for hulmursisoleringDet skal kontrolleres, at der er afgrænsninger i form afmassiv mur eller anden lukning i top og i bund af mur, såhulmursioleringen holdes på plads, når den indblæses.12. Hulmurens tykkelseHvis hulmuren nogle steder er tyndere end 7·8 cm, kankan det være nødvendigt at etablere flere huller for ind·blæsning af isoleringen og bruge granulat med mindrestørrelse. Det vil sikre, at hulrummet fyldes så godt sommuligt.13. Rustne murbindereHvis murbinderne er rustne, bør de udskiftes indenhulmursisolering.14. Diffusionstæt malingHvis formuren er malet med diffusionstæt maling, skaldenne afrenses inden hulmursisolering.
Yderligere informationSe udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigtwww.vif·isolering.dkSBi·anvisning 221: Efterisolering af etageboligerSBi·anvisning 224: Fugt i bygningerwww.sbi.dkBYG·ERFA Erfaringsblade:(21) 95 09 07 Fugt· og frostskader efterhulmursisolering(21) 95 09 06 Indblæsningsfejl og ·skader vedisolering af hulmurwww.byg·erfa.dkBygningsreglement BR10
Virksomhedens stempel og logo:
Kontakt Videncenter for energibesparelseri bygningerDu kan ringe til os på tlf. 7220 2255,hvis du har spørgsmål.Eller gå ind på hjemmesiden:www.byggeriogenergi.dk
3Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
EnergiløsningUDGIVET SEPTEMBER 2010
Udskiftning af cirkulationspumpe- varmeanlægDer kan i mange tilfælde spares energi på at udskiftehusets cirkulationspumpe. Videncenter for energibe-sparelser i bygninger anbefaler udskiftning, hvis husetopvarmes med fjernvarme, olie, gas eller fast brændsel,og det varme vand i varmeanlægget cirkuleres med entraditionel trinreguleret cirkulationspumpe (typisk3 trin). Her vil det være relevant at skifte til entrinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe.
Fordele• Mindre støj i rør og radiatortermostatventiler• Besparelse på elregningen• God økonomi: Merprisen for en A-mærketsparepumpe er tjent hjem igen i løbet af 2 -3 år• Ingen merudgift: Det koster det samme at installereen A-mærket cirkulationspumpe som en traditionelcirkulationspumpe• Lavere CO2-udledning
Anbefaling til cirkulationspumpeCirkulationspumpen skal være A-mærket i henhold tilEuropumps kriterier. A-mærkede cirkulationspumper kanfindes på www.elsparefonden.dk/find-a-pumper eller påwww.sparepumpe.dk.
1Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg
EnergibesparelseVed udskiftning af en trinreguleret cirkulationspumpe tilen trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe opnåsen besparelse på elregningen. Besparelsen afhænger af,hvordan den trinregulerede cirkulationspumpe er indstil-Ny pumpeEnergibesparelse [kWh/år]4813502191)
let. En trinreguleret cirkulationspumpe kan typisk ind-stilles i tre forskellige trin, og besparelsens afhængighedaf denne indstilling ses i nedenstående tabel.
Eksisterende pumpeTrin 3Trin 2Trin 1Gennemsnit1)
1 liter olie = 8-10 kWh. 1 m� naturgas = 9-11 kWh.(højest for nye kedler)
350
Hvis den eksisterende cirkulationspumpe trinregule-res manuelt, kan gennemsnitsværdien benyttes somårlig energibesparelse.
CO2-udledning for forskellige opvarmningsformer:• Naturgas: 0,205 kg CO2pr. kWh• Fyringsolie: 0,265 kg CO2pr. kWh• Fjernvarme: 0,137 kg CO2pr. KWh• El: 0,567 kg CO2pr. kWh
Eksempel på energibesparelseForudsætningerI et enfamiliehus på 130 m2fra 1975 med et årligt varmebehov på 18.000 kWh udskiftes dentrinregulerede cirkulationspumpe til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulationspumpe.Den trinregulerede cirkulationspumpe er altid indstillet på trin 2.Elpris: 2 kr. pr. kWh.Årlig elbesparelseÅrlig økonomisk besparelseÅrlig CO2-besparelse350 kWh x 2 kr./kWh =0,567 kg/kWh x 350 kWh =350 kWh700 kr.198 kg
UdførelseDimensioneringPumpefabrikanterne har online dimensioneringspro-grammer, som kan anvendes til at finde den mestenergioptimale cirkulationspumpe:• WebCAPS fra Grundfos (www.grundfos.com)• On line pumpevalgsprogram fra Smedegaard(www.smedegaard.dk)• Wilo-Select fra Wilo (www.wilo.dk)De mindste A-mærkede cirkulationspumper (f.eks.Grundfos Alpha2 25-40, Wilo-Stratos PICO 25/1-6,Smedegaard SimFlex 25-40C 3Q), kan anvendes ienfamiliehuse med en- og to-strengede varmeanlægmed alle typer varmeproducerende enheder.Ved gulvvarmeanlæg er der nogle begrænsninger,som ses i nedenstående tabel.
2Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg
ByggeårAreal [m2]< 8080-100100-120120-140140-160160-180180-200200-300300-400Kan ikke anvendes. En større skal dimensioneresPumpen skal tilsluttes en ekstern netspændingsafbry-der med en brydeafstand på min. 3 mm i alle poler.Pumpen skal forbindes til jord.EftersynCirkulationspumpen er normalt vedligeholdelsesfri,og der er ikke krav om eftersyn.Gulvvarme + kedelanlæg og indirekte fjernvarmeGulvvarme + kedelanlæg, indirekte og direkte fjernvarme1930-19391940-19491950-1959 1960-19691970-19791980-19891990-19992000-2009
MontageFør pumpen monteres, tømmes varmeanlægget forvand.Pumpen placeres i rørstrengen, så vandet strømmerden rigtige vej. Strømningsretning gennem pumpen erangivet med pile på pumpehuset. Når pumpen monte-res i rørstrengen, bruges de medfølgende pakninger.Pumpen monteres med motorakslen i vandret stilling.
TjeklisteUndersøgSpørgsmålSvarLøsning
CirkulationspumpensalderCirkulationspumpensindstillingCirkulationspumpensmærkepladeCirkulationspumpensdriftstid
Er cirkulationspumpen ældre end 15 år?Er cirkulationspumpen trinreguleret,og er den indstillet på det højeste trin,typisk trin 3?Kan cirkulationspumpens type og optagneeffekt aflæses på mærkepladen?Er cirkulationspumpen i drift hele året?
Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
Hvis nej: se 1Hvis nej: se 2
Ja [ ] Nej [ ]Ja [ ] Nej [ ]
Hvis nej: se 3Hvis ja: se 4
3Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg
1. Cirkulationspumpens alderDen eksisterende cirkulationspumpes alder har storbetydning for pumpens elforbrug og elbesparelsen vedudskiftning. Ældre cirkulationspumper (mere end 15 årgamle) har et højere elforbrug end nyere. Dette gældereksempelvis både for ældre og nyere trinreguleredecirkulationspumper.2. Cirkulationspumpens indstillingÆldre trinregulerede cirkulationspumper vil i mangetilfælde være indstillet på det højeste trin, typisk trin3. Ved denne indstilling af pumpen udnytter man ikke,at der i en stor del af varmesæsonen er brug for etlavere differenstryk over pumpen, pga. lavere mod-stand i varmesystemet (radiatorer og/eller gulvvarme).Dette resulterer i, at elforbruget til pumpen bliverbetydeligt højere end nødvendigt.
Ved udskiftning til en trinløs regulerbar A-mærket cir-kulationspumpe, tilpasser pumpen sig boligens varie-rende varmebehov og dermed varierende modstand ivarmeanlægget.3. Cirkulationspumpens mærkepladeHvis det mindste tal på cirkulationspumpens mærke-plade er 50 W eller derover, er pumpen enten af ældredato eller for stor. I dette tilfælde bør pumpen ud-skiftes til en trinløs regulerbar A-mærket cirkulations-pumpe.4. Cirkulationspumpens driftstidCirkulationspumpens driftstid har stor betydning forelforbruget. Cirkulationspumpen bør slukkes uden-for fyringssæsonen eller som minimum i juni, juli ogaugust.
Yderligere informationwww.elsparefonden.dk/find-a-pumperwww.sparepumpe.dkKontakt Videncenterfor energibesparelser i bygningerDu kan ringe til os på tlf. 7220 2255,hvis du har spørgsmål.Eller gå ind på hjemmesiden:www.byggeriogenergi.dkVirksomhedens stempel og logo:
4Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Udvalgte udgivelser
Sådan skaber du finansieringsmulighedergennem energibesparelserEn guide til dig, som rådgiver husejere om budget og finansiering
Energiforbedringer eller nyt bad?Energiforbedring kan mindske din kundes boligudgiftervæsentligt og fra dag ét give din kunde et større rådigheds-beløb.Samtidig vil kundens økonomi blive mindre følsom overforstigende energipriser. Dermed forbedres grundlaget forfinansiering af andre boligforbedringer, så husejeren ikkebehøver at vælge mellem energiforbedring eller nyt bad,men kan få begge dele.Det forventes, at energipriserne i fremtiden vil stige, og atenergisituationen vil blive væsentligt forandret i løbet afbygningernes og forbedringernes levetid og lånenes løbetid.Det kan derfor være risikabelt for finansieringsinstitutterneat føre en udlånspolitik uden at inddrage energiforbruget.Finanssektoren erkender dette i stigende grad og er da ogsåpå vej med nye initiativer, som skal gøre energiforbedrin-ger til et tema i finansieringsinstitutionernes privatkunde-rådgivning.
Fordele for finansieringsinstituttet• Bedre økonomisk grundlag for udlån - også i etlangsigtet perspektiv• Sikrede grundlag for udlån med lang løbetid• Sikring af kundens ejendoms værdi
Fordele for kunden• Større rådighedsbeløb• Mindre risiko, hvis energipriserne stiger• Bedre indeklima ved forbedring af klima-skærmen (ydervægge, vinduer, døre)• Lavere CO2udslip og bedre klimasamvittighed
Information omenergiforbedringerBolig- og budgetrådgiverHusejerHåndværker
Som bolig- eller budgetrådgiver har du mulighed for at pege på kundens muligheder for energibesparelser, før kundenindgår aftale med en håndværker om byggearbejder. Din boligrådgivning er dermed ofte perfekt timet i forhold til hus-ejerens beslutninger om energiforbedringer. Det er især relevant, hvis energiudgiften er høj eller stigende.
Hvornår energilån?•Køb.Brug den lovpligtige energimærkning, når du eri dialog med kunden om finansiering af boligen. Måskepeger den på oplagte muligheder for forbedring.•Konvertering.Ved lånekonvertering/omprioritering.Her kan husejeren benytte muligheden for at optageet større lån og benytte det til gennemførelse afforbedringer.•Lånoptagelse.Ved optagelse af lån til andre formål,f.eks. i forbindelse med renovering, ombygning eller til-bygning. En række energiforbedringer er særlig rentable,hvis de foretages i forbindelse med, at bygningsdelenalligevel renoveres.•Nybyggeri.Her kan husejeren med fordel gå efter etlavenergibyggeri frem for et hus, der blot opfylder byg-ningsreglementets minimumskrav - også selv om sådannehuse er lidt dyrere i anskaffelse.•Budgetlægning.I forbindelse med budgetlægning kan Isammen se på boligejerens energiudgifter og diskuteremulige forbedringer.
Hvor kan husejerne finde mereinformationDet er husejerens opgave at identificere forbedrings-potentialet i huset. Du kan imidlertid udpege følgendemuligheder for kunden:• Husets energimærke giver et generelt overblikover forslag til energiforbedringer. Energimærketer især fokuseret på forbedringer, som har godøkonomi her og nu. Nyere energimærker findes påwww.boligejer.dk. Energimærkning er lovpligtig iforbindelse med salg af boliger.• På Center for Energibesparelsers hjemmeside erder vigtig information om energiforbedringer i byg-ninger – også i situationer hvor energiforbedringenforetages i forbindelse med andre byggearbejder.• Center for Energibesparelser, Energitjenesten, detlokale Energi- og Miljøkontor samt energiselska-berne giver gratis råd om energiforbedringer.• Når man regner på forbedringer, er det vigtigt attage udgangspunkt i den aktuelle energipris. Kun-den kan finde den (enhedsprisen, fx kr./kWh) på sinenergiregning eller hos sit forsyningsselskab.• Over 300 håndværkere landet over har en særligenergivejlederuddannelse – disse håndværkere kanfindes på www.energivejlederen.dk.
Læg budget med energimærketHvis der foreligger et energimærke for huset, kan duhjælpe kunden med at sammenligne rådighedsbeløb hen-holdsvis med og uden energiforbedring.I energimærket angives:• forventet årlig energibesparelse i kr. (se nedenfor)• skønnet investering til energiforbedringen (se nedenfor)Vi anbefaler, at husejeren får et skriftligt tilbud fra hånd-værkeren, som udarbejdes i henhold til Videncentretsenergiløsninger. Herved sikres, at forbedringerne lever optil de nyeste krav til energieffektivitet og faglig udførelse.Huseejeren kan selv udskrive relevante løsninger frawww.byggeriogenergi.dk og give dem til håndværkeren.På baggrund af oplysningerne kan du som bolig- eller bud-getrådgiver rådgive kunden om budget og finansiering afinvesteringen.
EnergimærkningAdresse:Postnr./by:BBR-nr.:Energimærkning nr.:Gyldigt 5 år fra:Energikonsulent:Programversion:Møllegade 328000 Århus C751-000000-00110015346525-03-2010Jens HansenEnergy08, Be06 version 4
SIDE 1 AF10
Firma:
Test firma ApS
Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent.Beregnet varmeforbrug•Udgift inkl.moms og afgifter:•Forbrug:12.698 kr./år3.468 kWh el2.259,79 Kilotræpiller, i poseEnergimærke
ABCDEFG
Energimærket angiver varmeforbrug understandard-betingelser for vejr, familiestørrelse,krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m.Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet -ikke om måden den bruges på eller om vinterenvar kold eller mild.Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fradet faktiske forbrug, som det fremgår af el- ogvarme-regninger.Læs mere i pjecen "Sådan beregnesvarmeforbruget i boligens energimærke" påwww.energitjenesten.dk.Kan det blive bedre?
E
Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøredet mere attraktivt ved salg.
Kunden skal være opmærksom på,at beregnede energibesparelser skalopfattes som et skøn.Beboernes vaner kan betyde, at deberegnede energibesparelser ikke heltopnås. Det er husejerens eget ansvarat vurdere, om det er sandsynligt, atbesparelserne opnås i praksis.
Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2.Se mere om forslagene i afsnittet ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”.Årligbesparelse iForslag til forbedringenergienhederÅrligbesparelse ikr. inkl. momsSkønnetinvesteringinkl.momsTilbage-betalingstid
1
Installation af solvarmeanlæg tilproduktion af varmt brugsvand.Installation af nye toiletter
1.545 kWh el-418,56 Kilotræpiller, i pose20,00 m� koldtbrugsvand
2.100 kr.
37.000 kr.
18,3 år
2
700 kr.
10.000 kr.
14,3 år
Alle boliger får en skalaværdi i energimærkningen. Skalaengår fra A – G, hvor G tildeles de energimæssigt dårligsteboliger med de største forbedringsmuligheder.
Energiforbedring som fremtidssikringEn kunde skal låne 2.300.000 kr. til et nyt hus inkl. renove-ring af taget. Han overvejer et ekstra lån på 100.000 kr. tilisoleringsarbejder. Herved kan han spare ca. 7.000 kr./årpå varmeregningen.Nedenfor sammenlignes kundens månedlige ydelse ved etlån på 2.300.000 kr. med et lån på 2.400.000 kr. inkl. gen-nemført isolering og opnået varmebesparelse. Det fremgår,at kundens samlede månedlige boligudgift er lavere, hvisvarmebesparelserne gennemføres, fordi den opnåede varme-besparelse opvejer den højere ydelse på det større lån.
Samlet månedlig boligudgift19.00018.00017.00016.00015.00014.00013.000201120152020202520302035Uden energiforbedringMed energiforbedring
Energipris:stigning på 4 % pr. år(inkl. inflation).Lånetype:4 % fastforrentetobligationslån medløbetid 30 år, april 2010.
Hvilke energiforbedringer?Det er ofte billigst at energiforbedre, når husejerne allige-vel renoverer eller bygger om. Det vil typisk altid kunnebetale sig for husejerne at• efterisolere, når taget udskiftes• købe lavenergivinduer, når vinduerne alligevel udskiftes• udskifte en gammel oliekedel med en ny energieffektivkedel, varmepumpe e.l.• skifte til f.eks. fjernvarme, hvis det er muligt• få foretaget hulmursisolering• isolere rør til varme og varmt vand
Vil du vide mere?På www.byggeriogenergi.dk kan du læse mere om:• Energimærkning• Oplagte energiforbedringstiltag• Energiløsninger• Beregningseksempler
Telefon 72 20 22 55
www.byggeriogenergi.dk
Udgivet september 2010.
Guide for valg af varmekildei en- og tofamiliehuse med oliefyr
Oktober 2010
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20101
IndholdBaggrund for denne guide ...................................................................................... 3Overvejelser ved valg af varmekilde ......................................................................... 4Trin 1: Tjek status for kollektiv forsyning ................................................................... 5Kollektiv varmeforsyning og kommunale varmeplaner.................................................. 5Områder udenfor kollektiv varmeforsyning ............................................................... 5Trin 2: Få kendskab til boligens varmebehov ............................................................... 5Trin 3: Beregn besparelsen..................................................................................... 6Trin 4: Få overblik over mulige varmekilder ................................................................ 8Fjernvarme ................................................................................................... 10Jordvarmepumpe ........................................................................................... 12Luft-vandvarmepumper .................................................................................... 13Solvarmeanlæg .............................................................................................. 15Naturgaskedel ............................................................................................... 17Biokedler ..................................................................................................... 19Oliekedel ..................................................................................................... 21Bilag: regneeksempler ........................................................................................ 23
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20102
Baggrund for denne guideVidencenter for energibesparelser i bygninger har udviklet denne guide som en hjælp til hus-ejere, installatører og energivejledere, når der er brug for at træffe valg om fremtidig energi-forsyning. Eksempelvis når en gammel oliekedel skal udskiftes.Husejeren har i dag flere muligheder for at vælge mellem forskellige energikilder end nogen-sinde før. Det gør valget af energiform komplekst, og betyder, at det har stor betydning både forden enkelte husejers økonomi og for samfundet. En række af de tendenser, der er helt centralebåde for den enkelte og for samfundet, er:–Fjernvarmenettene er løbende under udbygning og vil dermed forsyne større områder ibyerne. Fjernvarmeværkernes udbygning med biomasseanlæg er også stigende. Ca. 60 %af de danske boliger får i dag deres varme via fjernvarme. Det er den energiform, der ty-pisk udleder mindst CO₂, sammenlignet med elvarme, olie- og naturgasfyr.El- og varmeproduktion på danske kraftværker er belagt med CO2-kvoter. Det har sam-fundsmæssigt stor betydning i forhold til de boliger, der udskifter oliefyr (eller gasfyr)med fjernvarme eller varmepumper. Da fjernvarmen og elproduktion til varmepumperproduceres på kvotebelagte kraftværker, kan CO2-udledningen fra værkerne samlet setikke stige. Derfor vil CO2-reduktionen fra boliger, der omlægger fra oliefyr til fjernvarmeeller varmepumper, slå fuldt igennem i Danmarks CO2-regnskab.En stadig stigende andel af Danmarks elforbrug dækkes af CO2-neutral vindmøllestrøm.Det betyder, at der et stigende behov for at kunne aftage strømmen i perioder, hvor derproduceres meget vindenergi.Der er stor sandsynlighed for, at energiprisen generelt vil stige i løbet af den nyevarmekildes levetid på ca. 20 år. Herved vokser husejerens besparelse ved at have en ef-fektiv varmekilde.
–
–
–
Der er ofte mange forskellige tekniske muligheder, når der skal vælges varmekilde, og varmekil-derne kan ofte bruges i kombination.Denne guide giver et overblik over mulighederne for de husejere og håndværkere, der står overfor at træffe eller vejlede om valg af fremtidig varmekilde. Regneeksemplerne i guiden er udar-bejdet med udgangspunkt i olie som eksisterende energikilde, men guiden kan også anvendes forboliger med andre energikilder.Videncenter for energibesparelser i bygningerOktober 2010
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20103
Overvejelser ved valg af varmekildeDer er mange væsentlige faktorer, som bør overvejes, når husejeren skal installere en ny typevarmekilde:Tekniske overvejelserLigger boligen i et kollektivt forsyningsområde med fjernvarmeforsyning eller gasforsy-ning?Ligger boligen i nærheden af et kollektivt forsyningsområde, og har kommunen planer omat udbygge gas- eller fjernvarmenettet og er der evt. tilslutningspligt?Kan husejeren gøre noget for at nedbringe boligens varmebehov fx ved at efterisolereloft og udskifte døre og vinduer?Hvilken varmekilde passer bedst til boligens eksisterende varmeanlæg så der opnås enhøj energieffektivitet?Et hus med gulvvarme kan ofte med fordel anvende solvarme til rumopvarmning – speci-elt i overgangsperioderne forår og efterår. Giver forbruget af varmt brugsvand og/ ellerden eksisterende varmeinstallation et godt grundlag for solvarme?Økonomiske overvejelserHvor stor bliver investeringen?Skal der retableres fliser, have eller andet efterfølgende?Findes der tilskudsordninger?Hvor stor er den årlige energibesparelse i kr.?Hvor meget vil energiprisen stige indenfor anlæggets levetid?Er der lovkrav til service på anlægget?Hvad er de årlige omkostninger til vedligeholdelse og serviceeftersyn?Er der garanti på installationen?Hvor lang er levetiden på anlægget?Hvor store er finansieringsomkostningerne og den månedlige ydelse?Bliver boligen mere attraktiv både for ejer og eventuelle købere?Komfortmæssige overvejelserSker der en ændring i komforten ved skift af varmekilde?Skal husejeren bruge tid dagligt for at passe varmekilden?Er der ekstra rengøring i forbindelse med varmekilden?Er der lugt eller støj fra varmekilden?Opnår husejeren mere plads og et mere velordnet fyrrum, hvis varmekilden udskiftes?
Miljømæssige overvejelserØnsker husejeren at bidrage til at nedbringe CO2udslippet?Vil husejeren ”signalere” en grøn profil?Vil husejeren bidrage til, at Danmark får mere vedvarende energi?
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20104
Denne trin-for-trin guide giver ikke svar på alle spørgsmål, men ved at bruge den som vejled-ning, får husejere og håndværkere et godt grundlag for at foretage det rigtige valg af varmekildeog få oplysninger om, hvor de kan yderligere information.
Trin 1: Tjek status for kollektiv forsyningVed valg af varmekilde er det vigtigt at skelne mellem, om boligområdet er eller i nær fremtidkan forventes dækket af kollektiv varmeforsyning. Det skal således afklares, om der er forsy-ningsforpligtelser fra kommunens side.Kollektiv varmeforsyning og kommunale varmeplanerKollektiv varmeforsyning omfatter fjernvarmeforsyning og forsyning med naturgas. Hver en-kelt kommune har planlagt, om der skal stilles kollektiv varmeforsyning til rådighed i de en-kelte boligområder. I nogle områder kan der være krav om tilslutning til kollektiv varmefor-syning. Kommunernes tekniske forvaltninger vil kunne oplyse om muligheder, planer og krav ide konkrete boligområder. I nogle tilfælde vil der være mulighed for at anvende supplerendeformer for opvarmning som fx solvarme i områder med kollektiv varmeforsyning. Der kan dogogså være restriktioner for anvendelse af solvarme i visse boligområder på grund bevarings-mæssige eller arkitektoniske aspekter. I naturgasområder kan man godt udskifte oliefyretmed en varmepumpe eller kombinere en ny gaskedelinstallation med solvarme.Områder udenfor kollektiv varmeforsyningI områder uden kollektiv varmeforsyning vil der være mulighed for at anvende forskelligevarmekilder som fx varmepumper, oliekedler, biokedler m.m. og ofte i kombination medsupplerende solvarme. Husk at husets klimaskærm skal være i god stand (velisoleret og tæt),inden der træffes valg om installation af varmepumpe
Trin 2: Få kendskab til boligens varmebehovVarmebehovet i det enkelte hus har betydning for valget af typen af varmekilde og for, hvorle-des varmeanlægget udformes. For at beregne og vurdere besparelsesmulighederne anbefales detat tage udgangspunkt i boligens aktuelle årlige energiforbrug og omkostninger til rumopvarmningog varmt brugsvand. Find energiforbruget og omkostninger frem for de seneste fx 3 år og udregnet gennemsnit. Hvis ikke der er ændret i brugervaner og antal personer i den periode, er det etgodt udgangspunkt. Husk at det næsten altid er muligt at kontakte energileverandør og få faktu-elle oplysninger om indkøbt energi.Hvis de aktuelle energiforbrug ikke kan fremskaffes, kan nedenstående tabel anvendes. Den vi-ser, hvordan varmeforbruget gennemsnitligt fordeler sig afhængigt af bygningens opførelsesår ogdet opvarmede boligareal.I tabel 1 ses nøgletal i liter olie pr. m� for varmebehov til både rumopvarmning og opvarmning afvarmt brugsvand i enfamiliehuse. I tabellen antages det, at huset er opvarmet med en ældreoliekedel. Olieforbruget er fundet ved, at 1 liter olie anvendt i den eksisterende kedel forventesat dække et1nettovarmebehov på 8 kWh.1
Nettovarmebehovet er husets aktuelle olieforbrug fratrukket varmetabet for kedlen
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20105
Husk at energiforbruget i det enkelte hus kan være meget forskelligt fra gennemsnittet, også pågrund af den isoleringsmæssige tilstand af bygningen og installationerne, som kan være forskel-lige fra gennemsnittet. Der kan også efterfølgende være sket energimæssige forbedringer, somhar nedsat varmebehovet. Brugeradfærden er ligeledes en parameter som kan påvirke energi-forbruget markant.Eksempel: I et hus på 130 m2fra 1965 er der således et gennemsnitligt olieforbrug på:16 liter olie pr.m2x130 m2= 2.080 liter olie pr år.Byggeår1930-1939l/m2/år1818171616151514121940-1949l/m2/år2017171616151414131950-1959l/m2/år2018171616151513131960-1969l/m2/år1818171616151514141970-1979l/m2/år1515141414141413121980-1989l/m2/år1212121212121211111990-1999l/m2/år1213121212121111112000-2009l/m2/år111010999988
Areal[m2]< 8080-100100-120120-140140-160160-180180-200200-300300-400
Tabel 1. Nøgletal for forbrug af olie pr. areal til dækning af varmebehov til rumopvarmning og varmt brugsvand somfunktion af byggeår og areal. Der er forudsat installeret en ældre kedel.
De viste varmebehov er beregnet på grundlag af en gennemsnitlig udformning af bygningen, her-under en isoleringsgrad der svarer til tidspunktet for opførelsen af bygningen. Der er benyttetstandardiserede forudsætninger med hensyn til brug af bygningen, fx mht. beboere (2 voksne og2 børn), rumtemperaturer, ventilation og forbrug af varmt brugsvand.Stuehuse er ikke med i ovennævnte opgørelse. Ældre stuehuse på landet har ofte et væsentligtstørre varmebehov end de varmebehov, som er vist ovenfor.
Trin 3: Beregn besparelsenI tabel 2 på næste side er det muligt at se og sammenligne en række forskellige muligheder forvalg af varmekilde ved udskiftning af oliefyr. Husk at skemaet kun skal anvendes som ”et finger-peg” eller supplement i forbindelse med valg af varmekilde. Der bør altid foretages detailbereg-ninger ud fra den konkrete situation.Tabellen viser en række regneeksempler på økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved valgaf varmekilde i og uden for områder med kollektiv varmeforsyning. Forudsætninger: For atkunne sammenligne de forskellige muligheder er alle beregningerne baseret på et typisk hus på130 m2, der bruger 2.400 liter fyringsolie om året. Varmeanlægget er en blanding af gulvvarme-og radiatoranlæg. Der er ikke brændeovn eller anden supplerende varmekilde i boligen.Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20106
Regneeksemplerpåvalgafvarmekildevedudskiftningafældreoliekedelienfamilehus
1OMRÅDEVarmeforsy‐ningsområdeBeboelse
2BYGNINGUdskiftningtil:
3VARMEKILDE
4ØKONOMISamletÅrligdriftog ÅrligForventet ÅrligInvesterings‐besparelseTilskudenergiomkostni serviceskønudenngefteromkostning[ [kr.][kr.]tilskudogincl.forbedring[kr.] kr.]moms[kr.]55.00040.00090.000010.0008.750019.10812.9381.5001.0001.7008.0524.0089.478
5MILJØÅrligCO₂besparelse[kg]
aNaturgasinstallaton*Kollektivvarmeforsyning(naturgasellerfjernvarme)bFjernvarmeinstallation**Husetpå130m�opvarmesmedetældreoliefyrfra1980.Naturgaskombineretmedsolvarmeinstallation(maks.25%Varmeanlæggetbestårafdelvisradiator‐ogctilskudtilsolvameanlægget***)gulvvarmesystem.Derindkøbes2.400literolieomåret.Kondenserendeoliefyr(A‐mærket)kombineretmedsolvarmeinstallation(maks.25%tilskudtilsolvameanlægget***)deVarmepumpeinstallation(væske/vand,jordvarme)fVarmepumpeinstallation(luft/vand)Varmepumpeinstallation(luft/vand)kombineretmedgsolvarmeanlæg(maks25%tilskudtilsolvarmeanlægget***)
2.6153.8863.063
80.000130.00080.000
8.75020.00015.000
15.79213.32014.499
1.7001.5001.500
6.6249.2968.117
2.0072.8722.537
UdenforkollektivvarmeforsyningTræpillefyrHusetpå130m� opvarmesmedetældreoliefyrfra1980.Huset på 130 m� opvarmes med et ældre oliefyr fra 1980hTræpillefyr****(typiskel,Varmeanlæggetbestårafdelvisradiator‐ogTræpillefyrkombineretmedsolvarmeanlæg(maks.25%tilskudvarmepumper,gulvvarmesystem.Derindkøbes2.400literolieomåret.itilsolvameanlægget***)olie,biomasse,solellervind)Varmepumpe(væske/vand,jordvarme)ogsolvarme(maks.25%jtilskudtilsolvameanlægget)kKondenserendeoliefyr(A‐mærket)Kondenserendeoliefyr(A‐mærket)kombineretmedsolvarmeinstallation(maks.25%tilskudtilsolvameanlægget***)l
115.00070.00070 000105.000
15.00008.750
12.706010.140
1.7001.5001 5001.700
9.71011.09911 09912.276
3.3336.3506 3506.338
165.00045.000
20.0000
11.6950
1.7001.500
10.7214.064
3.3331.192
80.000
8.750
15.792
1.700
6.624
2.007
Tabel 2: Oversigt med beregningseksempler*Omkostninger for tilslutning til naturgasnettet er vurderet til 15.000 kr. Bortskaffelse af oliefyr og sløjfning af olietank vurderes til 5.000 kr.**Omkostninger for tilslutning til fjernvarmenettet er vurderet til 10.000 kr. bortskaffelse af oliefyr og sløjfning af olietank vurderes til 5.000 kr.***Investeringen til solvarmeanlægget er vurderet til 35.000 kr. Tilskud 25% af 35.000 kr. = 8.750 kr.
Eksempel på brug af skemaet på foregående side (følger den gule markering i skemaet):Huset på 130 m2er placeret udenfor kollektiv varmeforsyning. Huset opvarmes med et ældreoliefyr med et årligt olieforbrug på 2.400 liter pr. år. Det overvejes at installere et jordvarme-anlæg. Det samlede investeringsskøn udgør 130.000 kr. ekskl. moms. Det forventede tilskud fraEnergistyrelsens skrotningsordning for oliekedler udgør 20.000 kr. til jordvarmeanlægget. Deårlige energiomkostninger efter installationen beløber sig til ca. 13.320 kr. Serviceomkostningerudgør ca. 1.500 kr. pr år. Den årlige økonomiske besparelse udgør ca. 9.226 kr., og den årligebesparelse i CO2udgør ca. 2.872 kg pr. år.Parametrene for de enkelte kolonner er følgende:Område (1):Det skal undersøges, om området er kollektivt forsynet med fjernvarme eller na-turgas.Bygning (2):Her er beskrevet nogle standardforudsætninger, som danner grundlag for de visteeksempler.Varmekilde (3):Forskellige muligheder for valg af varmekilde er vist ved skrotning af oliefyret.Se yderligere beskrivelse og henvisninger i efterfølgende afsnit.Økonomi (4):Prisskøn på den samlede investering for installationen uden de mulige tilskud ervist. Det forventede muligetilskudkan ses i næste kolonne (se yderligere informationher). Deårlige omkostninger efter den nye installation er opdelt i enenergiomkostningog endrifts- ogserviceomkostning.Denårlige besparelseved det valgte anlæg i forhold til den tidligere udgiftfør skrotning af oliefyret er vist.Miljø (5):I sidste kolonne er den årlige CO₂-besparelse i kg CO₂ pr. år vist ved den valgte varme-kilde. De viste CO2-besparelser tager ikke højde for CO2-kvoter, der har stor betydning for derealiserede CO2-besparelser ved varmepumper og fjernvarme. I beregningerne indgår tallene fraEnergistyrelsens Energistatistik 2009 El:567 kg CO2/MWh Fjernvarme: 137 kg CO2/MWh.Alle tallene fra oversigten kan findes i beregningseksemplerne bagerst i materialet.
Trin 4: Få overblik over mulige varmekilderNedenfor er en kort beskrivelse af de opvarmningskilder, der er mest relevante i forhold til en-og tofamiliehuse.Husk, hvis huset er efterisoleret eller er planlagt efterisoleret, vil det medføre et mindre var-mebehov, og derved ændrer forudsætningerne sig for valg af varmekilde. En eksisterende var-mekilde kan derfor være overdimensioneret, hvilket kan medføre en dårligere energieffekti-vitet.Den eksisterende radiator/gulvvarmeinstallation er ligeledes afgørende for den samlede energi-gevinst, når man skifter til fjernvarme, kondenserende kedler eller varmepumper.Disse energieffektive varmekilder er helt afhængige af, at den ønskede rumtemperatur(19–21 �C) kan opnås ved en tilstrækkelig lav fremløbstemperatur. Drift med tilstrækkelig lavGuide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20108
fremløbstemperatur (ca. 50oC) sikres ved større radiatoroverflade arealer og gulvvarme. Hvisikke det er muligt, er der risiko for, at boligejeren ikke opnår den fulde energigevinst.Levetiden for alle varmeproducerende anlæg mv., fx kedler, varmepumper, solvarmeanlæg erifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderet til 20 år (jf. bilag 6 i Bygningsreglementet-BR10).Den faktiske levetid afhænger naturligvis af helt specifikke forhold som kvalitet, driftsforhold,almindelig vedligehold som serviceeftersyn m.m.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 20109
Fjernvarme
Principtegning af varmeanlæg med fjernvarme.
I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfældeen økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarmning falder typisk 25-50 %, ogCO₂-udledningen falder ca. 65 %. Da fjernvarmeværkerne er pålagt CO2-kvoter, kan den samledeCO2-udledning fra fjernvarmeværket ikke stige. Ved udskiftning af oliefyr til fjernvarme bliverCO2-gevinsten dermed 100 % i den periode, kvoten er gældende. Stort set alle huse med vand-bårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme er egnet til fjernvarme. I huse med varmluftkanalerkan der dog være særlige forhold, der gør fjernvarme uegnet.Ret altid henvendelse til det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften ogkrav til afkøling. Få også et overblik over de lokale fjernvarmetariffer og afregningsform.Anbefaling til ny fjernvarmeinstallationFjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal instal-leres:Direkte eller indirekte fjernvarmeGennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder
Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt forvandvarmer og varmeanlæg.Husk også at afklare betingelser og udgift for tilslutningen med dit fjernvarmeselskab, så det kanindregnes i den samlede forventede investering.Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201010
Det anbefales at tage udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til fjernvarme påwww.byggeriogenergi.dk/28951.Herfindes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m.Yderligere information:Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer:Videncenter for energibesparelser i bygninger:www.byggeriogenergi.dkCenter for energibesparelser:www.sparenergi.dkInformationsside om fjernvarme:www.fjernvarme.dkEnergitjenesten:www.energitjenesten.dkFjernvarmeprisen i dit område:http://energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201011
Jordvarmepumpe
Princippet i varmeanlæg med jordvarmepumpe.
En væske-vandvarmepumpe optager den solenergi, der er lagret i jorden, via en jordvarme-slange, som graves ned på grunden.Et varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarmeeller til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis store radiatorer, der tillader lavefremløbstemperaturer.Anbefaling til valg af jordvarmepumpeVælg en godkendt installatørHusk altid at få husets varmeafgivere og klimaskærm gennemgåetVælg en væske-vandvarmepumpe med en så høj normeffektivitet (årsnyttevirkning) sommuligt for at bruge mindst mulig el til at drive varmepumpen. Vælg en væske-vandvar-mepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Det sikrer, atvarmepumperne er testet under ens forhold.Myndighedstilladelser skal også undersøges. Jordvarmeanlæg er underlagt Miljøstyrelsensbekendtgørelse om etablering af jordvarmeanlæg (bekendtgørelse nr. 1203), som forjordslangen foreskriver eftersyn, tæthed og afstandskrav til drikkevandsboringer. Anlæg-get skal altid godkendes hos kommunen inden installation.Tag udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til jordvarme påwww.byggeriogenergi.dk/28951.Herfindes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201012
Luft-vandvarmepumperHvis det ikke er muligt at installere en jordvarmepumpe, er en luft-vandvarmepumpe et godtalternativ. En luft-vandvarmepumpe har 10–15 % lavere energieffektivitet end en en jordvarme-pumpe, men den kræver til gengæld ikke nedgravning af jordvarmeslanger.
Principskitse af luft-vandvarmepumpeinstallation.
En luft-vandvarmepumpe består af en udedel placeret udenfor huset og indedel placeret inde ihuset. Den varmeenergi, der findes i luften, omdannes i varmepumpen til varmt vand, som op-varmer huset og det varme brugsvand.Et varmepumpeanlæg er mest energieffektivt ved lavtemperaturvarmeanlæg såsom gulvvarmeeller til opvarmning af efterisolerede huse med forholdsvis store radiatorer, der tillader lavefremløbstemperaturer.(max 50oC) Lav fremløbstemperatur giver høj effektivitet. Effektivitetenøges ca. 3% for hver grad temperaturen kan sænkes. Vær opmærksom på at der kan forekommestøj fra varmepumpens udedel.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201013
Anbefaling til valg af luft-vandvarmepumpeVælg en luft-vandvarmepumpe med en så høj normeffektivitet (årsnyttevirkning) sommuligt for at bruge mindst mulig el til at drive varmepumpen.Vælg en luft-vandvarmepumpe fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepum-per. Det sikrer, at varmepumperne er testet under ens forhold.Tag udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til luft-vand varmepumpe påwww.byggeriogenergi.dk/28951.Herfindes tjekliste og en beskrivelse af udførelsen m.m.Yderligere information vedrørende varmepumper:Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer:Videncenter for energibesparelser i bygninger:www.byggeriogenergi.dkCenter for energibesparelser:www.sparenergi.dkInformationsside om varmepumper:www.varmepumpesiden.dkListe over energimærkede varmepumper hos Energistyrelsen:www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/VarmepumperVarmepumpeordningen (VPO):www.vp-ordning.dkEnergitjenesten:www.energitjenesten.dk
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201014
Solvarmeanlæg
Principtegning af varmeanlæg med solvarme som supplerende varmekilde.
Solvarme er et miljøvenligt supplement til andre varmekilder. Det anbefales at etablere sol-varme til opvarmning og varmt brugsvand i huse, som opvarmes med oliekedler, gas- eller el-radiatorer. Det er især oplagt at etablere solvarme samtidig med udskiftning af tagbelægning,varmtvandsbeholder eller kedel.AnbefalingtilvalgafsolvarmeanlægSolvarme til rumopvarmning er relevant, når der er et opvarmningsbehov, som skal dækkes isommerhalvåret. Det kan for eksempel være klinkegulve med gulvvarme eller kældre, der skalholdes tørre. Hvis ikke det er aktuelt, anvendes et mindre anlæg, som kun producerer varmtbrugsvand. Solvarmeanlægget kan dække ca. 60 % af energiforbruget til varmt brugsvandFor solvarmeanlæg, der både leverer varmt brugsvand og bidrager til rumopvarmning, dækkestypisk 15-30 % af det totale varmebehov.Tag udgangspunkt i Energiløsning for solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmningpåwww.byggeriogenergi.dk/28951.Herfindes tjekliste og en beskrivelse af udførelsenm.m.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201015
Yderligere information:Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer:Videncenter for energibesparelser i bygninger:www.byggeriogenergi.dkCenter for energibesparelser:www.sparenergi.dkInformationssider om solvarme:www.solenergi.dkEnergiløsning for installation af solvarme til hhv. varmt brugsvand og kombination af varmtbrugsvand og opvarmning (detailbeskrivelse af, hvordan det udføres):www.byggeriogenergi.dk/28951Energitjenesten:www.energitjenesten.dkEnergistyrelsen:www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/SolenergiKvalitetssikring af solvarmeanlæg:www.kso-ordning.dk
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201016
Naturgaskedel
Princippet i varmeanlæg med naturgaskedel.
I huse med en ældre naturgaskedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til ved-varende energi eller fjernvarme. Er det ikke tilfældet, bør kedlen erstattes af en kondenserendenaturgaskedel. Det er ofte en god ide at udskifte en naturgaskedel, der er over 15 år gammel, dakondenserende kedler udnytter energien mere effektivt end gamle. Ældre kedler har typisk eneffektivitet på 75-80 %, mens nyere kedler typisk har en effektivitet på 95–105 %.En kondenserende gaskedel er konstrueret, så den kan afkøle røggassen. Herved udnyttesenergiindholdet i røggassen, hvilket giver 10 % bedre udnyttelse af gassen sammenlignet medtraditionelle gaskedler. Det er dog en forudsætning at returtemperaturen i varmeanlægget erlav (under 40⁰C) ellers vil kondensation af røggas produkterne ikke finde sted.Energibestemmelserne i Bygningsreglementet fra 2010, stiller energikrav til gaskedler ved ny-installation og udskiftning, nemlig at CE-nyttevirkningen ved fuldlast er på 96 % og ved 30 % del-last er på 105 %. Det betyder, at det kun er kondenserende kedler, som kan anvendes.Tag udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til gas påwww.byggeriogenergi.dk/28951.Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsenm.m.Vælg en naturgaskedel fra kedeloversigten fra Dansk Gas Teknisk Center påhttp://www.dgc.dk/privat/kedeloversigt.htmListen angiver energimærket for størstede-len af kedlerne på det danske marked, som opfylder Bygningsreglementets krav til ener-gieffektivitet.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201017
Yderligere information:Videncenter for energibesparelser i bygninger:www.byggeriogenergi.dkHenvisninger til relevantinformation for uddybende forklaringer:Center for Energibesparelser:www.sparenergi.dkInformationssider om naturgaskedler:www.dgc.dkogwww.gasidithus.dkEnergitjenesten:www.energitjenesten.dk
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201018
Biokedler
Princippet i et træpillefyr. Reference:www.energisparebolig.dkBiobrændsel er en samlet betegnelse for biologisk nedbrydelige produkter og overskudsprodukterfra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger.Ved opvarmning i private husstande bruger man som regel træ i en eller anden form, for eksem-pel træflis eller træpiller, som er hårdtpressede trærester.Den mest almindelige form for biokedel er træpillefyr. Fordelen er, at det er billigere end fxolie, bl.a. fordi træpiller ikke er belagt med afgifter. Desuden er det CO₂-neutralt.Valg af biokedelDer er forskellige typer kedler og ovne til opvarmning med biobrændsel. Nogle bruger brænde,mens andre fungerer ved hjælp af bearbejdede restprodukter fra træ, for eksempel træpiller.
AnbefalingVirkningsgraden for nye biobrændselskedler ligger i dag på 75-90 % for manuelt fyrede kedler og85-95 % for automatisk fyrede kedler. Husk at stille krav om dette ved indkøb.Biokedler kan ofte have et relativt højt elforbrug til drift af fx forbrændingsluftsblæser og cir-kulationspumpe sammenlignet med kedler, der anvender olie eller gas som brændsel. Det anbe-fales derfor at vælge A-mærkede pumper til biokedelinstallationen.Myndighedstilladelse skal undersøges ved etablering af pillefyr. Her kræves bl.a. godkendelse afbrandsikringen. Også bygningsreglementet har minimumskrav til biokedlers energieffektivitetYderligere information:Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201019
Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer:Informationsside om træpillefyr:TræpillefyrCenter for energibesparelser:www.sparenergi.dkEnergitjenesten:www.energitjenesten.dkEnergistyrelsen:www.ens.dk/da-DK/UndergrundOgForsyning/VedvarendeEnergi/bioenergiKvalitetssikring af biobrændselsanlæg:www.kso-ordning.dk
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201020
Oliekedel
Principskitse af varmeanlæg med oliekedel.
I huse med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til fjern-varme, gas eller varmepumpe. Er det ikke tilfældet, skal kedlen erstattes af en kondenserendeoliekedel. Det er ofte en god ide at udskifte en oliekedel, der er over 15 år gammel, da konden-serende oliekedler udnytter energien mere effektivt end gamle. Ældre kedler har typisk en ef-fektivitet på 75-80 % mens de nye kedler typisk har en effektivitet på 90–105 %.En kondenserende oliekedel er konstrueret, så den kan afkøle røggassen. Herved udnyttes ener-giindholdet i røggassen, hvilket giver 10 % bedre udnyttelse af gassen sammenlignet med traditi-onelle oliekedler. For at opnå den maksimale energieffektivitet ved den kondenserende kedel,skal det sikres, at det eksisterende varmeanlæg kan levere rumvarmen ved en tilstrækkelig lavfremløbstemperatur og at returtemperaturen ligeledes er lav.Efter 1. januar 2011 må der ifølge Bygningsreglementet BR10 udelukkende installeres kondense-rende oliekedler. Skal man få fuldt udbytte af den høje energieffektivitet skal varmeanlæggetderfor tilpasses med tilstrækkeligt store radiatorer og gulvvarmearealer så der sikres en god af-køling.Tag udgangspunkt i Energiløsning for konvertering til gas påwww.byggeriogenergi.dk/28951.Her findes tjekliste og en beskrivelse af udførelsenm.m.
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201021
Yderligere information:Henvisninger til relevant information for uddybende forklaringer:Videncenter for energibesparelser i bygninger:www.byggeriogenergi.dkCenter for energibesparelser:www.sparenergi.dkInformationsside om oliekedler:www.sparolie.dkEnergitjenesten:www.energitjenesten.dk
Guide for valg af varmekilde i en- og tofamiliehuse med oliefyr - oktober 201022
Bilag: regneeksemplerI de følgende bilag vises baggrundsberegningerne for de omtalte varmekilder.
RegneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftningafældreoliekedeltilfjernvarmeBeregningsforudsætninger:Antalm2forudregningafeffektbidrag)Årsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:BrændværdiolieÅrsnyttevirkningfjernvarme:Elforbrugpr.åreltiloliefyrAnlægsprisinkl.tilslutningEnergibesparelseOlieforbrugtilkWhElforbrugtiloliekedelÅrligtenergiforbrugoliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugfjernvarmeEnergibesparelsepr.årØkonomiskbesparelseÅrligeomkostningerolieÅrligomkostningereloliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafoliefyrialtÅrligeomkostningerfjernvarmeMålerabonnementEffektbidragServiceÅrligdriftaffjernvarmeialtØkonomiskbesparelsepr.år13080%2.40010,0095%50840.000
l/årkWh/lkWh/årkr.
24.00050824.50819.20020.1605.308
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
2.400 l508 kWh/år
9,00 kr./l2,00 kr./kWh1.500 kr./år0,80900,0016,001.000kr/kWhKr/årkr./m2kr./år
20.160 kWh/år130 m2
21.6001.0161.50024.11616.1289002.0801.00020.1084.008
kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år
CO2besparelsepr.årCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningfjernvarmeCO2‐besparelsepr.år
24.000 kWh508 kWh20.160 kWh
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,137 kg/kWh
6.3602886.6482.7623.886
kg/årkg/årkg/årkg/årkg/år
Regneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftningaf UdskiftningafældreoliekedeltiljordvamepumpekombineretmedældreoliekedeltilJordvarmepumpeSolvarmeBeregningsforudsætningerÅrsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:BrændværdiolieÅrseffektivitetvarmepumpeDækningafvarmebehovRestvarmepatronElforbrugpr.åreltiloliefyrAnlægspris80%2.400 l/år10,00 kWh/l3,295%5%508 kWh/år130.000 kr.
AnlægsprisUdbytte(restdækkesafvarmeanlæg)Mereltilpumpe+styring
35.000 kr.2.600 kWh/år150 kWh/år
Energibesparelsepr.årOlieforbrugtilkWhElforbrugtiloliekedelÅrligtenergiforbrugoliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugvarmepumpe(95%)Elpatronrest(5%)Energibesparelsepr.år.Økonomiskbesparelsepr.årÅrligeomkostningerolieÅrligomkostningereloliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafoliefyrialtOmkostningeltilvarmepumpeServicevarmepumpeÅrligdriftafjordvarmepumpeialtØkonomiskbesparelsepr.årCO2besparelseCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningvarmepumpeCO2‐besparelsepr.år
24.00050824.50819.2005.70096017.340
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
Energibesparelsepr.år.
24.00050824.50819.2004.88896018.661
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
2.400 l/år508 kWh/år
9,00 kr./l21.600 kr./år2,00 kr./kWh 1.016 kr./år1.500 kr./år1.500 kr./år24.116 kr./år6.660 kWh/år 2,00 kr./kWh 13.320 kr./år1.500 kr./år1.500 kr./år14.820 kr./år9.296 kr./år
9,00 kr./l21.600 kr./år2,00 kr./kWh 1.016 kr./år1.500 kr./år24.116 kr./år5.848 kWh/år2,00 kr./kWh 11.695 kr./årServicevarmepumpe+solvarme1.700 kr./år13.395 kr./årØkonomiskbesparelsepr.år10.721 kr./år
2.400 l/år508 kWh/år
24.000 kWh508 kWh6.660 kWh
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,567 kg/kWh
6.3602886.6483.7762.872
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
24.000 kWh508 kWhIaltfør5.848 kWhCO2‐besparelsepr.år
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,567 kg/kWh
6.3602886.6483.3163.333
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
Regneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftningaf Udskiftningafældreoliekedeltilluft‐vandvarmepumpekombineretmedældreoliekedeltilluft‐vandvarmepumpesolvarmeBeregningsforudsætninger:Årsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:BrændværdiolieÅrseffektivitetvarmepumpeDækningafvarmebehovRestvarmepatronOmkostningerpr.åreltiloliefyrAnlægsprisEnergibesparelseOlieforbrugomregnettilkWhElforbrugtiloliekedelÅrligtenergiforbrugoliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugvarmepumpe(95%)Elpatronrest(5%)Energibesparelsepr.årØkonomiskbesparelseÅrligeomkostningerolieÅrligomkostningereloliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafoliefyrialtOmkostningeltilvarmepumpeServicevarmepumpeÅrligdriftafluft‐vandvarmepumpeØkonomiskbesparelsepr.år80%2.400 l/år10,00 kWh/l2,995%5%508 kWh/år80.000 kr.AnlægsprisUdbytte(restdækkesafvarmeanlæg)Mereltilpumpe+styring35.000 kr.2.600 kWh/år150 kWh/år
24.00050824.50819.2006.29096017.258
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
24.00050824.50819.2005.39396019.115
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
2.400 l/år508 kWh/år
9,00 kr./l2,00 kr./kWh1.500 kr./år2,00 kr./kWh1.500 kr./år
7.250 kWh/år
21.6001.0161.50024.11614.4991.50015.9998.117
kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år
2.400 l/år508 kWh/år
9,00 kr./l2,00 kr./kWh
6.353 kWh/år
2,00 kr./kWh
21.6001.0161.50024.11612.7061.70014.4069.710
kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år
CO2besparelseCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningvarmepumpeCO2‐besparelsepr.år
24.000 kWh508 kWh7.250 kWh
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,567 kg/kWh
6.3602886.6484.1112.537
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
24.000 kWh508 kWh6.353 kWh
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,567 kg/kWh
6.3602886.6483.6023.046
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
Regneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftningaf UdskiftningafældreoliekedeltilældreoliekedeltiltræpillefyrtræpillefyrkombineretmedsolvarmeBeregningsforudsætninger:Årsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:Brændværdi,olieElpr.årtilgl.oliekedelElpr.åreltiltræpillefyrÅrsnyttevirkninggns.træpillefyrBrændværdi,træpillerAnlægsprisEnergibesparelseOlieforbrugtilkWhElforbrugtilgl.oliekedelÅrligtenergiforbruggl.oliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugtræpillefyrElforbrugtiltræpillefyrÅrligtenergiforbrugtræpillefyrEnergibesparelsepr.årØkonomiskbesparelseOlieforbruggl.oliekedel2.400 lElforbruggl.oliefyr508 kWh/årServiceogskorstensfejningÅrligdriftafgl.oliefyrialtTræpilleforbrug4.778 kg/årElforbrugtræpillefyr526 kWh/årServiceogskorstensfejningtræpillefyrÅrligdriftaftræpillefyrialtØkonomiskbesparelsepr.årCO2besparelseCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningtræpillerCO2udledningelIaltefterCO2‐besparelsepr.år24.000 kWh508 kWh23.415 kWh5260,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,000 kg/kWh0,567 kg/kWh6.3602886.64802982986.350kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO224.000 kWh508 kWh20.244 kWh5460,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,000 kg/kWh0,567 kg/kWh6.3602886.64803103106.338kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO29,00 kr./l2,00 kr./kWh1.500 kr./år2,19 kr./kg2,00 kr./kWh1.500 kr./år21.6001.0161.50024.11610.4651.0521.50013.01711.099kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år2.400 l508 kWh9,00 kr./l2,00 kr./kWh21.6001.0161.50024.1169.0481.0921.70011.84012.276kr.kr.kr.kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år80%2.400 l/år10,00 kWh/l50852682%4,970.000kWh/årkWh/årkWh/kgkr.AnlægsprisUdbytte(restdækkesafvarmeanlæg)Mereltilpumpe+styring35.000 kr.2.600 kWh/år150 kWh/år
24.00050824.50819.20023.41552623.941567
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
el+styring‐stopbiokedel3mdr.Energibesparelsepr.år
24.00087624.87619.20020.24454620.7904.086
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
4.131 kg546 kWhservicetræpillefyr+solvarme
2,19 kr./kg2,00 kr./kWh
Regneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftningafældre KondenserendeN‐gaskedeloliekedeltilkondenserendegaskedelkombineretmedsolvarmeBeregningsforudsætninger:Årsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:Elpr.årtilgl.oliekedelElpr.åreltilkond.naturgaskedelÅrsnyttevirkningkond.naturgaskedelBrændværdi,naturgasABrændværdi,olieAnlægsprisinkl.stikledningEnergibesparelseOlieforbrugomregnettilkWhElforbrugtilgl.oliekedelÅrligtenergiforbruggl.oliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugkond.naturgaskedelElforbrugtilkond.naturgaskedelÅrligtenergiforbrugkond.naturgaskedelEnergibesparelsepr.år80%2.400508171100%10,81055.000l/årkWh/årkWh/årkWh/m3kWh/lKr.24.00050824.50819.20019.20017119.3715.137kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
AnlægsprisUdbytte(restdækkesafvarmeanlæg)Mereltilpumpe+styring
35.000 kr.2.600 kWh/år150 kWh/år
24.00087624.87619.20016.600321Elforbrugtilkond.Naturgaskedel+styringÅrligtenergiforbrugkombi16.921Energibesparelsepr.år7.955
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
ØkonomiskbesparelseOlieforbruggl.oliekedelElforbruggl.oliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafgl.oliefyrialtNaturgasforbrugkond.gaskedelElforbrugkond.naturgasfyrServicegaskedelÅrligdriftafkond.naturgasfyrialtØkonomiskbesparelsepr.år
2.400 l/år508 kWh/år
9,00 kr./l2,00 kr./kWh1.500 kr./år8,00 kr./m32,00 kr./kWh1.500,00 kr./år
1.778 m3/år171 kWh/år
21.6001.0161.50024.11614.2223421.50016.0648.052
kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år
2.400 l508 kWh
9,00 kr./l2,00 kr./kWh
1.537 m38,00 kr./m3321 kWh2,00 kr./kWhservicegaskedel+solvarmeØkonomiskbesparelsepr.år
21.6001.0161.50024.11612.2966421.70014.6389.478
kr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./årkr./år
CO2besparelseCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningnaturgasCO2udledningelIaltefterCO2‐besparelsepr.år
24.000 kWh/år508 kWh/år19.200 kWh/år171 kWh/år
0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,205 kg/kWh0,567 kg/kWh
6.3602886.6483.936974.0332.615
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
16.600 kWh321 kWhCO2‐besparelsepr.år
6.3602886.6483.4031823.5853.063
kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2
Regneeksempelpåvalgafvarmekildevedudskiftning UdskiftningafoliekedeltilkondenserendeoliekedelafældreoliekedeltilkondenserendeoliekedelkombineretmedsolvarmeBeregningsforudsætningerÅrsnyttevirkningoliefyr:Olieforbrug:BrændværdiolieElpr.årtilgl.oliekedelElpr.åreltilkond.oliekedelÅrsnyttevirkningkond.oliekedelAnlægsprisEnergibesparelseOlieforbrugomregnettilkWhElforbrugtilgl.oliekedelÅrligtenergiforbruggl.oliekedelHusetsfaktiskeenergibehovEnergiforbrugkond.oliekedelElforbrugtilkond.oliekedelÅrligtenergiforbrugkond.oliekedelEnergibesparelsepr.år.ØkonomiskbesparelseOlieforbruggl.oliekedelElforbruggl.oliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafgl.oliefyrialtOlieforbrugkond.oliekedelElforbrugkond.oliefyrServiceogskorstensfejningÅrligdriftafkond.oliefyrialtØkonomiskbesparelsepr.årCO2besparelseCO2udledningolieCO2udledningelIaltførCO2udledningolie(kond)CO2udledningel(kond)IaltefterCO2‐besparelsepr.år24.000 kWh508 kWh20.000 kWh2760,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh6.3602886.6485.3001565.4561.192kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO224.000 kWh508 kWh16.600 kWh4260,265 kg/kWh0,567 kg/kWh0,265 kg/kWh0,567 kg/kWh6.3602886.6484.3992424.6412.007kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO2kgCO280%2.400 l/år10 kWh/l508 kWh/år276 kWh/år96%45.000 kr.AnlægsprisUdbytte(restdækkesafvarmeanlæg)Mereltilpumpe+styring35.000 kr.2.600 kWh/år150 kWh/år
24.00050824.50819.20020.00027620.2764.232
kWh/årkWh/årkWh/årkWhkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
2.400 l
10,00 kWh/l
24.000 kWh/årEnergiforbrugkond.kedelElforb.Kedel+solvarme+Solvarme
0,00
24.00087624.87619.20016.60042617.0267.850
kWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/årkWh/år
2.400 l/år508 kWh/år
9,00 kr./l21.600 kr./år2,00 kr./kWh 1.016 kr./år1.500 kr./år1.500 kr./år24.116 kr./år2.000 l/år9,00 kr./l18.000 kr./år276 kWh/år 2,00 kr./kWh552 kr./år1.500 kr./år20.052 kr./år4.064 kr./år
2.400 l/år508 kWh/år
1.660 l/år426 kWh/årserviceoliefyr+solvarme
9,00 kr./l21.600 kr.2,00 kr./kWh 1.016 kr.1.500 kr.24.116 kr./år9,00 kr./l14.940 kr./år2,00 kr./kWh852 kr./år1.700 kr./år17.492 kr./år6.624 kr./år
Udvalgte indlæg i byggefaglige medier
Udvalgte nyhedsbrevshistorier
