EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 72: Forslag til ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), fra klima- og energiministeren

§1I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, medde ændringer som følger af § 2 i lov nr. 1400 af 27. december 2008 og § 51 i lov nr. 718 af 25. juni2010, foretages følgende ændringer:1.I lovensfodnoteændres »dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, (EF-Tidende 1979nr. L 103, side 1), som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003,(EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 114).« til » dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/31/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 114) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, (EU-Tidende 2010 nr. L 20,side 7.«2.I§ 1, stk. 3,indsættes før »på dansk kontinentalsokkelområde«: »i dansk eksklusiv økonomiskzone og«.3.I § 2 a indsættes efter »på dansk søterritorium« », i dansk eksklusiv økonomisk zone«4.I§ 5indsættes som stk. 5:»Stk.5.Klima- og energiministeren kan afslå at behandle en ansøgning om tilladelse efter stk. 1,hvis efterforskning eller indvinding af det pågældende råstof ikke kan forventes at være foreneligmed anden igangværende eller planlagt anvendelse af undergrunden eller med en hensigtsmæssigudnyttelse af undergrunden i øvrigt.«5.§ 10affattes således:»§ 10.Efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde ogsåledes, at spild af råstoffer undgås.Stk. 2.Forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for ind-vindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle rørled-ninger hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), være godkendt af klima- og energiministeren.

Stk. 3.Væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for indvindingsvirksomheden skal godkendesaf klima- og energiministeren, forinden disse iværksættes.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser efter stk. 2og 3.«6.I§ 12 a, stk. 3,ændres »litra a og b,« til: »stk. 1, litra a og b,«.7.I§ 13, stk. 2,indsættes efter 3. pkt.: »Hvis der er stor usikkerhed om udstrækningen af produkti-onsmuligheder fra en eller flere af de forekomster, som er omfattet af et område, der bliver forlæn-get med henblik på indvinding, kan klima- og energiministeren beslutte, at afgrænsningen af fore-komsten er midlertidig.«8.§ 16affattes således:»§ 16.Klima- og energiministeren kan give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling ogtransport af kulbrinter etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan brugesaf andre rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsi-ger det. Det forudsættes, at de nuværende og planlagte brugeres planlagte anvendelse ikke hindreseller vanskeliggøres urimeligt herved.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan påbyde, at to eller flere kulbrinteforekomster skal udnyttessamordnet, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.Stk. 3.Aftaler om forhold omhandlet i stk. 1 og 2 skal umiddelbart efter indgåelse indsendes tilklima- og energiministeren.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan, hvis enighed om aftale vedrørende brug af anlæg omfattetaf stk. 1 eller om samordnet indvinding efter stk. 2 ikke opnås inden rimelig tid, fastsætte vilkår fordette, herunder om betaling. Klima- og energiministeren kan kræve, at parterne meddeler de oplys-ninger, som er nødvendige for fastsættelse af vilkår.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om andres brug af anlæg, tilvejebringelseaf oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i forbindelse med an-dres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter samt om offentliggørelse afhovedpunkter i indgåede aftaler.Stk. 6.Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på opstrømsrørledningsnet til naturgas.«9.Efter§ 18indsættes:»Kapitel 4 aSærlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi§ 18 a.Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles efteroffentlig indkaldelse af ansøgninger.Stk. 2.Før indkaldelse af ansøgninger finder sted, forelægger klima- og energiministeren en rede-gørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtesmeddelt for et af Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til ste-de under udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavs-hed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt,indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgnin-ger, der er indkommet på baggrund af den offentlige indkaldelse efter stk. 1.Stk. 4.De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter offentlig indkaldelse, jf. stk. 1, må ikkeoffentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

§ 18 b.Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles på grundlag afudvælgelseskriterier vedrørende:a) ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund ogb) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøger-ne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende område.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgernetilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere,som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af udvælgelseskriterier efter stk.1 litra 1 og b, ogeventuelt stk. 2.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan, ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier, ved bedømmel-sen af ansøgere lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet eller manglende opfyldelse afforpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser.Stk. 5.Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilla-delser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelsersom nævnt i stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller flereaf de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.Stk. 6.Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilla-delser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddelestilladelser, foretages af ministeren, skal udpegning ske på grundlag af sagkundskab og eventueltandre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.Stk. 7.Kriterierne efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelse af ansøgninger efter § 18a, stk. 1. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.§ 18 c.For geotermisk energi meddeles tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding for ettidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges, såfremt særlige forhold gør sig gældende.Stk. 2.Når vilkårene efter en tilladelse efter stk. 1 er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlæn-gelse af tilladelsen med henblik på indvinding. Klima- og energiministeren kan i særlige tilfældeforlænge tilladelsen, selv om vilkårene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen kan dog kun forlænges forde dele af området, hvorfra der agtes indvundet geotermisk energi, og højst for et tidsrum af 30 år.Klima- og energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der skal indsendes an-søgning om godkendelse i henhold til § 10 inden for en nærmere fastsat frist.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan, såfremt særlige forhold gør det påkrævet, meddele tilla-delser for tidsrum, der er længere end nævnt i stk. 1-2.§ 18 d.Ved godkendelse af planer for indvindingsforanstaltninger m.m. efter § 10 fastsættes tids-punktet for indvindingens påbegyndelse.«10.§ 23affattes således:»§ 23.Klima- og energiministeren kan for en nærmere bestemt del af undergrunden på nærmerefastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden tillagring eller andre formål end indvinding. Tilladelse til efterforskning kan meddeles for et tidsrumaf indtil 6 år, der kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen, såfremtder foreligger særlige omstændigheder. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun undtagel-sesvis overstige 10 år.Stk. 2.Tilladelser meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og anvendelse af undergrun-den til lagring eller andre formål end indvinding, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.I en tilladelse til efterforskning kan der tillægges rettighedshaveren fortrinsret til anvendel-se af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, forudsat at efterforskningen af denpågældende lokalitet er fuldført, at alle betingelser i efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at an-søgningen om lagringstilladelse er indgivet i efterforskningstilladelsens gyldighedsperiode.Stk. 4.I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om, hvilke arbejdsforplig-telser rettighedshaveren skal opfylde.Stk. 5.Tilladelser efter stk.1 kan kun til meddeles en ansøger, der skønnes at være finansielt solidog pålidelig og teknisk kompetent til at drive og kontrollere lokaliteten, og såfremt faglig og tekniskoplæring og uddannelse af operatøren og hele personalet er sikret.Stk. 6.Tilladelser efter stk. 1 meddeles efter, at sagen har været forelagt Folketingets Energipoliti-ske udvalg. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 7.Klima- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for behandling af an-søgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk. 1.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af undergrunden ef-ter stk. 1.«11.Efter§ 23indsættes:»§ 23 a.Det fastsættes i en tilladelse efter § 23, hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale tilstaten.§ 23 b.Efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden skal finde sted på enforsvarlig og hensigtsmæssig måde.Stk. 2.Forinden lagring eller anden anvendelse af undergrunden og dertil sigtende foranstaltningeriværksættes, skal en plan for denne virksomhed, herunder driftens tilrettelæggelse, anlæggene hertil,samt en plan for udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssig-heder, som indebærer risiko for udsivning fra en lagringslokalitet være godkendt af klima- og ener-giministeren.Stk. 3.Rettighedshaveren til en tilladelse efter § 23 skal meddele planlagte ændringer i driften afdenne til klima- og energiministeren. Ministeren udsteder om nødvendigt en opdateret tilladelse.Stk. 4.Væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for virksomheden skal godkendes af klima-og energiministeren forinden, disse iværksættes. Ministeren udsteder en ny eller ajourført tilladelse.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladel-ser efter stk. 2 - 4.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om planer for lagring eller anden anven-delse af undergrunden.§ 23 c.Tilladelser efter § 23 meddeles efter klima- og energiministerens bestemmelse på en affølgende måder:1) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger.2) Når anvendelse af proceduren efter nr. 1 ikke skønnes at være hensigtsmæssig, kan klima- ogenergiministeren meddele tilladelse inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden fornærmere angivne tidsrum uden at indlede proceduren efter nr. 1. Iværksættelse af en sådan pro-cedure sker ved særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en medde-lelse om iværksættelse af proceduren er offentliggjort, hvori det som minimum oplyses, hvilkeområder der kan indgives ansøgning om, og hvor der kan indhentes nærmere oplysning om vil-kårene. Ændringer i bekendtgørelsen meddeles på samme måde.3) Når geologiske eller lagringsmæssige hensyn taler for det, kan klima- og energiministerenmeddele tilladelser til et område til indehavere af tilladelser til et tilstødende område uden atanvende procedurerne i nr. 1-2. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal

i sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have tilstrækkelig tid hertil samthave adgang til oplysninger om de vilkår m.v., der gælder for sådanne tilladelser.Stk. 2.Før indkaldelse af ansøgninger finder sted efter stk. 1, nr. 1, eller bekendtgørelse efter tilnr. 2 udstedes, forelægger klima- og energiministeren en redegørelse for, hvilke områder eller blok-ke der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt for et af Folketingetnedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhand-linger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i ud-valget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, nr. 1,indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgnin-ger, der er indkommet i forbindelse med anvendelse af den i stk. 1, nr. 1, omhandlede procedure.Stk. 4.De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, nr. 1, må ikke of-fentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.Stk. 5.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om meddelelse af tilladelserefter § 23, herunder om hvilke oplysninger der skal angives i ansøgninger om efterforsknings- oglagringstilladelser.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om betaling for behand-ling af ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk. 1.§ 23 d.De i § 23 c, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrø-rendea) ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund ogb) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøger-ne har til hensigt at foretage lagring eller anden anvendelse af undergrunden i det pågæl-dende område.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgernetilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere,som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af udvælgelseskriterierne efter stk. 1, litra a og b, ogeventuelt stk. 2.Stk. 4.Ved bedømmelsen af ansøgere kan klima- og energiministeren ud over de i stk. 1-3 om-handlede kriterier lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet eller manglende opfyldelse afforpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser.Stk. 5.Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilla-delser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelsersom nævnt i stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller flereaf de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.Stk. 6.Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilla-delser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddelestilladelser, foretages af ministeren, skal udpegning ske på grundlag af sagkundskab og eventueltandre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.Stk. 7.Kriterierne efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelserne af ansøgninger efter §23 c, stk. 1. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.

Kapitel 6 aSærlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af CO2(kuldioxid)§ 23 e.Undergrundens egnethed til lagring af CO2afgøres på grundlag af en karakterisering ogvurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område. Ved geologisk lagring afCO2forstås injektion af CO2-strømme efterfulgt af lagring af CO2i underjordiske formationer, ogved lagringskompleks forstås lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betyd-ning for den overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære indeslutningsforma-tioner.Stk. 2.En geologisk formation i undergrunden kan kun vælges som lagringslokalitet for CO2, hvisder under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke er væsentlig risiko for udsivning, og derikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed. Ved geologisk formation forstås lithostratigrafiskunderinddeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges. Ved lagringslokalitet eller enCO2-lagringslokalitet forstås et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologiskformation, der anvendes til geologisk lagring af CO2, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen oginjektionsanlæg. Ved væsentlig risiko forstås en kombination af sandsynlighed for, at en skade ind-træffer, og et omfang af skade, som der ikke kan ses bort fra, uden at der sættes spørgsmålstegn vedformålet med Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, for så vidt angården pågældende lagringslokalitet. Ved udsivning forstås frigivelse af CO2fra lagringskomplekset.Stk. 3.I tilfælde af mere end én lagringslokalitet i den samme hydrauliske enhed skal de potentiel-le gensidige trykpåvirkninger være af en sådan karakter, at begge lokaliteter på samme tid kan op-fylde kravene i denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Ved hydraulisk enhed forstås ethydraulisk forbundet porevolumen, hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og som er begrænset afflowbarrierer, som f.eks. forkastninger, salthorste, lithologiske grænser, eller af formationens udki-ling eller blotning.Stk. 4.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om kriterier for karakterise-ring og vurdering af, om en geologisk formation er egnet som lagringslokalitet for CO2.§ 23 f.En CO2-strøm, hvorved forstås en strøm af stoffer hidrørende fra CO2- opsamlingsproces-ser, som skal injiceres i en lagringslokalitet, skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Affald, hvor-ved forstås stoffer, der er defineret som affald i affaldsbekendtgørelsen, eller andre stoffer må ikketilsættes med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om kriterier og procedurerfor sammensætningen af CO2-strømme.§ 23 g.Rettighedshaveren til en lagringslokalitet, hvori der lagres CO2, skal oprette og føre et re-gister over leverede og injicerede mængder CO2samt karakteristika og sammensætning af CO2-strømmen.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser for indholdet af registeret.§ 23 h.Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal opstille et program for overvågning afinjektionsanlæggene og lagringskomplekset, som beskriver rettighedshaverens tiltag for at sikre enhensigtsmæssig drift af lageret. Rettighedshaveren skal sikre overholdelsen af programmet forovervågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. Mindst én gang om året skal rettig-hedshaveren indsende en rapport indsendes til klima- og energiministeren med beskrivelse af pro-grammet samt kontrollen af dette. Rapporten skal godkendes af klima- og energiministeren.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om de nævnte forhold i stk.1, herunder om, hvad programmet for overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleresog indrapporteres.

§ 23 i.I tilfælde af udsivning fra eller væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko forudsivning fra en CO2-lagringslokalitet, skal rettighedshaveren straks underrette klima- og energimi-nisteren herom. Ved væsentlig uregelmæssighed forstås enhver uregelmæssighed i CO2-injektions-eller lagringsoperationerne eller i selve CO2-lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko forudsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed.Stk. 2.Rettighedshaveren skal træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger for lagringskom-plekset, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. Ved udbedrendeforanstaltninger forstås enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssig-heder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller stands frigivelse af CO2fra lagrings-komplekset. De udbedrende foranstaltninger træffes som minimum på grundlag af en plan for ud-bedrende foranstaltninger, jf. § 23 b, stk. 2. Planen skal godkendes af klima- og energiministeren.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan til enhver tid anmode rettighedshaveren om at træffe denødvendige udbedrende foranstaltninger samt foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menne-skers sundhed, herunder yderligere foranstaltninger end dem, der er fastlagt i en plan for udbedren-de foranstaltninger.Stk. 4.Træffer rettighedshaveren ikke de nødvendige udbedrende foranstaltninger, kan klima- ogenergiministeren selv træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og inddrive omkostninger-ne forbundet hermed hos rettighedshaveren.§ 23 j.Lukning af en CO2-lagringslokalitet, hvorved forstås endegyldig indstilling af CO2-injektion i lagringslokaliteten, kan kun ske efter klima- og energiministerens godkendelse.Stk. 2.En lagringslokalitet lukkes1) hvis de relevante betingelser i CO2-lagringstilladelsen er opfyldt,2) efter dokumenteret ansøgning fra operatøren, eller3) hvis klima- og energiministeren træffer afgørelse herom i medfør af § 23 m, stk. 1 efter tilbage-kaldelse af en CO2-lagringstilladelse.Stk. 3.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet er rettighedshaveren ansvarlig for at forsegle lag-ringslokaliteten og fjerne injektionsanlæggene.Stk. 4.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser for, under hvilke betingelseren CO2-lagringslokalitet kan lukkes.§ 23 k.Rettighedshaveren skal udarbejde og følge en efterbehandlingsplan for perioden efter luk-ning af CO2-lagringslokaliteten, indtil, ansvarsoverdragelse finder sted. Efterbehandlingsplanenforelægges klima- og energiministeren til godkendelse.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for indholdet af efterbe-handlingsplanen.§ 23 l.Klima- og energiministeren revurderer og ajourfører om nødvendigt eller tilbagekalder somen sidste udvej tilladelsen til lagring af CO2:1) hvis der sker udsivning eller forekommer væsentlige uregelmæssigheder, eller der er risiko her-for, eller2) hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og tekno-logiske fremskridt.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser for revurdering, ajourføringog tilbagekaldelse af tilladelser til lagring af CO2.§ 23 m.Hvis en tilladelse til lagring af CO2tilbagekaldes i medfør af § 23 l eller § 30, stk. 1, ud-steder klima- og energiministeren enten en ny lagringstilladelse til en anden rettighedshaver ellerlukker CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 2.Indtil udstedelsen af en ny CO2-lagringstilladelse overtager ministeren midlertidigt alleforpligtelser vedrørende CO2-lagringslokaliteten.Stk. 3.Hvis klima- og energiministeren beslutter, at CO2-lagringslokaliteten skal lukkes, overtagerklima- og energiministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten.Stk. 4.Ministeren inddriver omkostninger forbundet med overtagelse af ansvaret for CO2-lagringslokaliteten hos den tidligere rettighedshaver.§ 23 n.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 j, stk. 2, nr. 1-2, overdrages allejuridiske forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima- og energiministeren på dennes initia-tiv eller efter anmodning fra rettighedshaveren, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:1) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2vil forblive fuldstændigt ogpermanent indesluttet.2) Et tidsrum på ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukning af CO2-lagringslokaliteten erpasseret, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at kriteriet efter nr. 1 er opfyldt inden ud-løbet af den pågældende periode.3) De finansielle forpligtelser efter § 23 q er opfyldt.4) CO2-lagringslokaliteten er forseglet, og injektionsanlæggene fjernet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for overdragelse af ansvarfor CO2-lagringslokaliteter og om hvilken dokumentation, som skal foreligge, før ansvarsoverdra-gelse kan anses for at have fundet sted.§ 23 o.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 j, stk. 2, nr. 3, anses ansvars-overdragelsen først for at finde sted, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, atden lagrede CO2vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet, og når lagringslokaliteten erforseglet og injektionsanlæggene fjernet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for overdragelse af ansvarfor CO2-lagringslokaliteter og om hvilken dokumentation, som skal foreligge, før ansvarsoverdra-gelse kan anses for at have fundet sted.§ 23 p.En rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitet skal stille en gyldig og ikrafttrådt finansielsikkerhedsstillelse, eller tilsvarende, for de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følgeraf tilladelsen til lagring af CO2.Den finansielle sikkerhedsstillelse, eller tilsvarende, skal jævnligttilpasses for at tage hensyn til ændringer i den vurderede risiko for udsivning og de anslåede om-kostninger af alle forpligtelser, som følger af tilladelsen til lagring af CO2. Den finansielle sikker-hedsstillelse skal være gyldig og trådt i kraft, inden injektion i en lagringslokalitet påbegyndes.Stk. 2.Den finansielle sikkerhedsstillelse, eller tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være gyldig og ikraft:1) Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 j, stk. 2, nr. 1-2, indtil ansvaret forlagringslokaliteten overdrages til klima- og energiministeren, jf. § 23 p.2) Efter tilbagekaldelse af en tilladelse til lagring af CO2, jf. § 23 l eller § 30, stk. 1:a) Indtil udstedelsen af en ny tilladelse til lagring af CO2.b) Hvis lokaliteten er lukket i medfør af § 23 m, stk. 1, indtil ansvarsoverdragelse har fundetsted efter § 23 o, forudsat at de finansielle forpligtelser er opfyldt efter § 23 q.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser for etablering, tilpasning ogopretholdelse af den finansielle sikkerhedsstillelse samt beregning af dækningen af denne.§ 23 q.Før ansvarsoverdragelse i henhold til § 23 n finder sted, skal rettighedshaveren stille et be-løb til rådighed for klima- og energiministeren, som dækker de forventede overvågningsomkostnin-ger i en periode på 30 år. Med forbehold for § 23 r inddrives der ikke andre omkostninger efter an-svarsoverdragelsen.

Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om beregning og betaling afomkostninger nævnt i stk. 1.§ 23 r.Har rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet forud for eller i forbindelse med an-svarsoverdragelsen begået fejl, herunder givet mangelfulde data, fortiet relevante oplysninger, ud-vist uagtsomhed, begået svig eller udvist forsømmelse, inddriver klima- og energiministeren de om-kostninger, der er påløbet efter ansvarsoverdragelsen hos den tidligere rettighedshaver.§ 23 s.Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter modbetaling, jf. dog stk. 3. Ved CO2-transportnet forstås et net af rørledninger, herunder tilknyttedeboosterstationer, til transport af CO2 til lagringslokaliteten.Stk. 2.Priser og betingelser for transport i CO2-transportnet og lagring i CO2-lagringslokaliteterefter stk. 1, fastsættes af henholdsvis CO2-transportnetselskabet og lagringsselskabet. Selskaberneskal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.Stk. 3.CO2-transportnet- og lagringsselskaber kan nægte adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter i henhold til stk. 1, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet. Afslag skalvære behørigt begrundet.Stk. 4.CO2-transportnet- og lagerselskaber, som nægter adgang på grund af manglende kapaciteteller manglende tilslutning, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er økono-misk forsvarligt, eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, forudsat at dette ikke vil havenegative konsekvenser for miljøet ved CO2-transport og geologisk lagring.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgang til CO2-transportnet og lag-ringslokaliteter.Stk. 6.Klima- og energiministeren fastsætter regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang tilCO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.§ 23 t.Etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved transport og lagring af CO2må kunfinde sted med klima- og energiministerens tilladelse.Stk. 2.En tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder om linjeføring, dimensioner, ejerforhold ogbetaling herfor.Stk. 3.Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som an-vendes til lagring af CO2.§ 23 u.Klima- og energiministeren fastsætter regler om oprettelse af et register over udstedte til-ladelser til lagring af CO2og lukkede CO2-lagringslokaliteter.«12.I§ 28 a, stk. 6,indsættes efter 2. pkt.:»Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger dertræffes.«13.I§ 28 bindsættes efter »træffer«: »i forbindelse med projekter på havområdet«.14.§ 37 aaffattes således:§ 37 a.Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministerenefter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.Stk. 2.Klageberettiget er1) adressaten for afgørelsen2) enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen, og

3) offentlige myndigheder.Stk. 3.Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedfor-mål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreativeinteresser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettiget for så vidt angår de miljø-mæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 b, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige eromfattet af §§ 28 a og 28 b. Disse foreninger eller organisationer fremsender senest samtidig medklagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller lands-dækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.Stk. 4.Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet,hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra be-kendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til denfølgende hverdag.Stk. 5.En tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23 b, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af§§ 28 a og 28 b, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.Stk. 6.Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning, med-mindre Energiklagenævnet bestemmer andet.Stk. 7.Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som ministeren harhenlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklage-nævnet. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.15.I§ 37 b, stk. 1,erstattes »2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for henholdsvis efter-forskning og indvinding af kulbrinter og inden for havmiljø« med »1 medlem med særlig sagkund-skab inden for efterforskning og indvinding af det pågældende råstof eller inden for den pågældendelagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem med særlig sagkundskab inden forinden for havmiljø.«16.Efter § 37 b indsættes:§ 37 c.Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler ud-stedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-dende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Afgørelserkan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.§2Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Implementering af CCS-direktivet2.1. Carbon Capture and Storage3. Indføjelse af særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi en4. Revision af undergrundslovens § 5, således at der kan ske en prioritering af anvendelsen af undergrund5. Ministerens mulighed for at påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg6. Revision af undergrundslovens § 10, vedrørende godkendelse af planer for indvinding af råstoffer7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige8. Administrative konsekvenser for det offentlige9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet11. Administrative konsekvenser for borgerne12. Miljømæssige konsekvenser13. Forholdet til EU-retten14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.15. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF omgeologisk lagring af kuldioxid (CCS-direktivet), som blev vedtaget som en del af klima- og energipakken idecember 2008. Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest den 25. juni 2011.Dertil foreslås det med lovforslaget at foretage justering af den bestemmelse, som regulerer godkendelseraf planer for etablering af anlæg til indvinding af råstoffer.Dernæst foreslås en revision af undergrundslovens § 5, således at der kan ske en prioritering af undergrun-dens anvendelse, således at visse anvendelser efter en konkret vurdering kan nyde fortrin frem for andre.Samtidig foreslås etableret en række bestemmelser for meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvin-ding af geotermisk energi, som hidtil ikke har været særskilt.Endelig foreslås en revision af den bestemmelse, som bemyndiger ministeren til at påbyde samordnet ind-vinding og udnyttelse af anlæg til behandling og transport af olie og gas.Lovforslaget indeholder herudover enkelte justeringer og lovtekniske ajourføringer.2. Implementering af CCS-direktivetCCS-direktivet, blev vedtaget som en del af klima- og energipakken i december 2008. Hensigten med di-rektivet er at give mulighed for at modvirke klimaforandringerne ved at lagre CO2i geologiske formationer iundergrunden. Direktivet har yderligere til hensigt at sikre, at denne lagring af CO2i undergrunden kan skepå en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Lovforslaget skaber en retlig ramme for geologisk lag-

ring af CO2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om manvil tillade lagring af CO2på dets område. Danmark har således ikke tidligere tilladt deponering af affald iDanmarks undergrund i henhold til undergrundsloven.CCS-direktivet indeholder bestemmelser, der fastsætter nærmere kriterier for lagringslokaliteter, lagrings-tilladelser, overvågning, tilsyn, foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder,nedlukning og efterbehandling af lagre, finansiel sikkerhedsstillelse og overdragelse af ansvar af lagre tilstaten.§ 23 i den gældende undergrundslov indeholder hjemmel til at tillade lagring i underrunden og § 25-27 in-deholder hjemmel til at føre tilsyn med tilladelser meddelt i medfør af loven. I dag er der eksempelvis ud-stedt tilladelser til lagring af naturgas i medfør af den gældende § 23. Bestemmelserne er dog ikke tilstrække-lig til at kunne siges at have implementeret alle ovennævnte bestemmelser i CCS-direktivet. Med lovforsla-get foreslås derfor indført en række nye bestemmelser, som udvider anvendelsesområdet således at de krav,som stilles i medfør af direktivet, også dækkes af loven.I lovforslaget er pligtsubjektet betegnet som rettighedshaver, hvorimod CCS-direktivet benytter betegnel-sen operatør. Betegnelsen rettighedshaver er anvendt i lovforslaget ud fra den betragtning, at et konsortiumaf virksomheder kan være en rettighedshaver, hvorefter en af disse eller en tredjepart udpeges til operatør.2.1. Opsamling, transport og lagring af CO2i undergrundenOpsamling, transport og lagring af CO2i undergrunden omtales ofte som CCS - Carbon Capture and Sto-rage.Der findes teknikker til opsamling af CO2fra udledningssteder for CO2som eksempelvis kraftværker. Derfindes dog ikke noget sted i verden anvendelse af sådanne teknikker til opsamling af CO2på kraftværker afkommerciel størrelse. Flere steder i verden er der planer om etablering af demonstrationsanlæg for opsamlingaf CO2fra store punktkilder for CO2udledning som eksempelvis kraftværker af kommerciel størrelse.Transport af CO2kan ske med skib eller i rørledning. I USA findes der netværk af rørledninger til transportaf CO2. I disse rørledninger transporteres naturligt forekommende CO2, som produceres fra lag i undergrun-den. Denne CO2anvendes til injektion i oliefelter på land med det formål at øge olieindvindingen fra feltet.Ved at anvende denne teknik kan der produceres olie fra lagene i undergrunden, som det ellers ville væremeget vanskeligt at producere på anden måde. Metoden med injektion af CO2i et oliefelt for at øge oliepro-duktionen kan muligvis også anvendes på danske oliefelter i Nordsøen.Lagring/deponering af CO2i undergrunden kan primært finde sted i sandstenslag i undergrunden. Sand-stenslagene skal være beliggende i ca. 1000 meters dybde eller dybere. Sandstenslagene skal indgå i en geo-logisk struktur i undergrunden således at den injicerede CO2vil forblive i sandstenslagene. Over sandsten-slagene skal der være tætte lag af lersten, som kan hindre CO2i at trænge opad. Lagring af CO2i undergrun-den minder på mange måder om den teknologi, som anvendes ved lagring af naturgas i undergrunden. IDanmark anvendes eksempelvis sandstenslag i en geologisk struktur i undergrunden ved Stenlille på Sjæl-land til lagring af naturgas.Der er interesse for lagring af CO2i Danmark. Der er således allerede indsendt en ansøgning om tilladelsetil anvendelse af undergrunden til lagring af CO2efter bestemmelserne i lovens § 23 om anvendelse af un-dergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. Ansøgningen omfatter et område nordvest for Aal-borg. Stillingtagen til ansøgningen afventer, at CCS direktivets bestemmelser er gennemført i dansk lovgiv-ning.3. Indføjelse af særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi.I dag meddeles tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi efter bestemmelserne i un-dergrundsloven. Tilladelser kan udstedes af klima- og energiministeren i medfør af lovens § 5, efter at sagenhar været forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg, jf. undergrundslovens § 6. Herudover er selve medde-lelsen af tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi ikke reguleret i detaljer i under-grundsloven. Indtil efteråret 2010 har der kunnet indsendes ansøgninger om geotermitilladelser når somhelst, og ansøgningerne er blevet behandlet i den rækkefølge, de er indkommet. Efter udbud i efteråret 2010

er der indført en ny procedure for indkaldelse af ansøgninger om nye geotermitilladelser til fjernvarmepro-duktion. Formålet hermed var bl.a. at sikre offentlighed og gennemsigtighed i tildelingsprocessen. I lyset afde erfaringer, der vil blive indhøstet med den nye procedure for indkaldelse af ansøgninger om geotermitilla-delser til fjernvarmeproduktion, vil proceduren blive justeret, hvis der er behov herfor. Indvinding af geoter-misk energi til andet end fjernvarmeproduktion har endnu ikke været aktuelt i Danmark.Ved indvinding af geotermisk energi kan varme fra geologiske lag i undergrunden fra ca. 800 til 3000 me-ters dybde udnyttes til produktion af f.eks. fjernvarme, opvarmning af gartnerier eller badelande. Hvis der ertale om boringer efter varme fra lag i undergrunden, der ligger dybere end 250 meter under terræn, ansessådanne boringer som udgangspunktet som værende geotermiske boringer.Der kan for tiden konstateres en øget interesse for at udnytte geotermisk energi. Da geotermisk energi erbåde en forureningsfri og klimavenlig energiteknologi vil denne energiform i fjernvarmeforsyning kunneerstatte fossile brændsler og hermed nedbringe drivhusgasemissioner. På denne baggrund arbejder regerin-gen for at fremme brugen af geotermisk energi. Det er vurderingen, at der i Danmark generelt er gode mulig-heder for at indvinde geotermisk energi.DONG VE A/S afgav i efteråret 2010 hovedparten af arealerne under selskabets eneretsbevilling af 8. de-cember 1983 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Afgivelsen af arealerne indebærer, at dernu er en del ledige områder, hvor der kan gives tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermiskenergi. På den baggrund blev der i større omfang end tidligere åbnet for, at andre selskaber kan få adgang tiltilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Sammenholdt med den øgede interesseblandt især fjernvarmeselskaber for at udnytte geotermisk energi er der behov for, at grundlaget for rammer-ne for meddelelse af tilladelser til udnyttelsen af geotermisk energi præciseres. Det er på den baggrund rele-vant, at der indføres særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi for at klar-gøre principperne for tildeling af tilladelser, for tilladelsernes varighed og vilkår herfor.For at skabe offentlighed og gennemsigtighed om hvordan der kan indsendes ansøgninger om tilladelse tilefterforskning og indvinding af geotermisk energi og for at sikre lovhjemmel til at fastsætte bl.a. udvælgel-seskriterier foreslås en række bestemmelser for meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding afgeotermisk energi etableret med et nyt kapitel 4 a. Det foreslåede kapitel er i vidt omfang inspireret af deeksisterende bestemmelser i undergrundslovens kapitel 4 om efterforskning og indvinding af kulbrinter.En tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i medfør af undergrundslovens § 5 frita-ger ikke indehaveren af tilladelsen for at indhente de nødvendige tilladelser og godkendelser i medfør afundergrundsloven og lovgivningen i øvrigt. Produktion og levering af fjernvarme fra geotermiske anlæg ereksempelvis omfattet af bestemmelser i varmeforsyningsloven.4. Revision af undergrundslovens § 5, således at der kan ske en prioritering af anvendelsen af undergrundenI medfør af tilladelser efter undergrundsloven anvendes den danske undergrund både til indvinding af rå-stoffer og til lagring.Råstofindvindingen har hidtil omfattet olie- og gasindvinding, saltindvinding og indvinding af geotermiskenergi. Olie- og gasindvindingen har hidtil foregået i Nordsøen, men der foregår tillige efterforskning af olie-og gas både på land og i de indre danske farvande, hvor efterforskningen dog indtil videre ikke har ført tilkommercielle fund. Indvinding af salt ved opskylning fra undergrunden foregår alene fra Hvornum salthor-sten ved Mariager. Indvinding af geotermisk energi sker to steder i Danmark, nemlig ved Thisted og påAmager. Et igangværende geotermiprojekt i Sønderborg Kommune forventes at føre til etablering af et geo-termisk anlæg ved Sønderborg.Der er to steder i Danmark, hvor undergrunden i dag benyttes til lagring. Ved Lille Torup i Jylland og vedStenlille på Sjælland lagres naturgas i undergrunden. Der er endvidere indgivet en ansøgning om tilladelse tiletablering af et gaslager i undergrunden ved Tønder, og der er ansøgt om tilladelse til at anvende undergrun-den ved Vedsted, Nordvest for Ålborg, til deponering af CO2.Allerede i dag gives tilladelser til f.eks. efterforskning og indvinding som eneretstilladelser til et bestemtråstof.En eksisterende tilladelse er ikke til hinder for, at der inden for tilladelsens område kan tillades an-

dre at f.eks. efterforske og indvinde andre råstoffer end de af den konkrete tilladelse omfattede eller at an-vende undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding samt at foretage videnskabelige undersø-gelser. Hvis der f.eks. gøres fund af forskellige råstoffer, der ikke kan indvindes samtidigt, bestemmer Ener-gistyrelsen, hvilken aktivitet, der skal nyde fortrin.Den samme del af undergrunden vil typisk ikke samtidigt kunne anvendes til flere formål. På den bag-grund vil det derfor i visse situationer kunne være relevant at prioritere, hvilken anvendelse af undergrundender skal nyde fortrin, således at tildeling af tilladelser ikke alene sker efter ”først-til-mølle”-princippet.Undergrundsloven indeholder ikke i dag bestemmelser, der direkte giver mulighed for at foretage en direk-te prioritering af undergrundens anvendelse i forbindelse med meddelelse af tilladelser. I de almindelige be-mærkninger til lovforslaget om undergrundsloven fra 1981 omtales dog i forbindelse med § 23 vedrørendetilladelser til lagring og andre formål, at det bør sikres, at anvendelsen af undergrunden sker ud fra en vurde-ring af samfundets langsigtede behov, og at udnyttelsestakten herunder rækkefølgen af de forskellige anven-delsesmuligheder sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.Samfundsudviklingen forventes imidlertid at medføre, at konkurrencen om undergrundens råstoffer og øv-rige anvendelsesmuligheder bliver større. På den baggrund foreslås der med lovforslaget indført en hjemmeltil at afslå at behandle uopfordrede nye ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af råstof-fer samt til at reservere bestemte arealer til konkrete formål. Det bemærkes samtidig, at prioritering af under-grunden med henblik på lagring eller anden anvendelse forudsættes at være foretaget før eventuelle udbudherom iværksættes.Den foreslåede bestemmelse, der skal give adgang til at fortage en prioritering af undergrunden, berørersom udgangspunkt ikke eksisterende eneretstilladelser.Prioritering af undergrunden med henblik på lagring eller anden anvendelse forudsættes at være foretagetfør eventuelle udbud herom iværksættes.Det er hensigten i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse at forelægge en redegø-relse for Folketingets Energipolitiske Udvalg i tilknytning til afgørelser af principiel karakter.5. Ministerens mulighed for at påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlægDer er etableret en række anlæg i Nordsøen til brug for indvinding, behandling og transport af olie og gas.Mange af anlæggene i denne infrastruktur har i dag ledig kapacitet, da produktionen af olie og gas er falden-de. Det er derfor ønskeligt, at disse anlæg, hvor ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hen-syn taler for det, i videst mulig omfang anvendes af tredjepart i forbindelse med indvinding af nye forekom-ster eller videreudbygning i forbindelse med eksisterende forekomster. En sådan anvendelse kan medføre, atdriftsomkostningerne pr produceret enhed på et anlæg bliver reduceret, således at det bliver økonomisk atindvinde en større del af den tilstedeværende olie og gas i det eller de felter anlægget betjener. Tilstedeværel-sen af anlæggene, som er etableret og forrentet ved indvinding af de forekomster, der var grundlaget for etab-leringen, kan gøre det rentabelt at indvinde forekomster af olie og gas, det ikke vil være kommercielt at ind-vinde, hvis de selv skulle betale for nye anlæg. Det vil således kunne blive muligt at indvinde økonomiskmarginale forekomster. Alternativet til sådanne anvendelser af eksisterende anlæg vil være afvikling af an-læggene, når det bliver uøkonomisk at fortsætte produktionen fra de nuværende felter.Den gældende bestemmelse giver ministeren mulighed for at påbyde samordnet udnyttelse af to eller flerekulbrinteforekomster. Ligeledes kan ministeren i mangel af enighed om betalingen fastsætte denne. Erfarin-gerne har vist, at andre vilkår end betaling i en aftale om tredjepartsadgang kunne have lige så stor økono-misk betydning som selve betalingen, f.eks. vil ansvar i forbindelse med de fornødne ombygninger og efter-følgende drift kunne have afgørende betydning for, om tredjepart ønsker at benytte et eksisterende anlæg. Ilyset af erfaringerne og den praksis, der har udmøntet sig i andre lande omkring Nordsøen, er der derfor be-hov for at modernisere den gældende bestemmelse ved at foretage en præcisering og udbygning. Med forsla-get vil ministeren også kunne fastsætte sådanne typer vilkår ud over vilkår om betaling.

6. Revision af undergrundslovens § 10 vedrørende godkendelse af planer for indvinding af råstofferDen gældende § 10 fastslår, at efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigts-mæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås. Forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltningeriværksættes, skal en plan for virksomheden herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggene hertilvære godkendt af klima- og energiministeren. Bestemmelsen betyder, at rettighedshavere til indvinding afråstoffer skal indsende en plan til ministerens godkendelse, som beskriver det overordnede koncept for hvor-dan man ønsker at udnytte en olieforekomst, hvilken type anlæg man ønsker at anvende (f.eks. bemandet,ubemandet eller en havbunds-løsning) og designet heraf, hvordan olien ilandføres m.v. Opstår der undervejsbehov for at foretage væsentlige ændringer eller tilføjelser i en sådan plan, skal disse også godkendes efterloven. Ved godkendelse af sådanne planer er det almindelig praksis, at der fastsættes vilkår om f.eks. indsen-delse af arbejdsplaner, tidsplaner samt indsendelse af redegørelser for indvindingsforhold inden arbejderpåbegyndes m.v.Den gældende § 10 i undergrundsloven videreføres i lovforslaget, men opdeles, således at den fremstår me-re overskuelig, idet der ved lovforslaget foreslås tilføjet en bestemmelse om, at væsentlige ændringer ogtilføjelser til planen for indvindingsvirksomheden også skal godkendes af klima- og energiministeren. Der-udover tilføjes en bestemmelse om, at klima- og energiministeren i forbindelse med godkendelse af disseindvindingsplaner kan fastsætte nærmere vilkår herfor. Begge tilføjelser er en kodificering af den praksis, derhar udviklet sig siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1981.De oprindelige bemærkninger til den gældende § 10 omtaler, at indvindingsvirksomhed skal finde sted påen forsvarlig og hensigtsmæssig måde, herunder i sikkerhedsmæssig henseende. Vedtagelsen af offshoresik-kerhedsloven indebar, at de sikkerhedsmæssige godkendelser af offshoreanlæg og rørledninger mellem off-shoreanlæg og rørledninger fra offshoreanlæg til land overgik til at blive behandlet i henhold til offshoresik-kerhedsloven. Dette medfører, at forudsætningerne for bemærkningerne til den gældende § 10 er ændrede forså vidt angår godkendelse af konkrete sikkerhedsmæssige forhold for offshoreindvindingsforanstaltningerne.Dette er nu præciseret i bemærkningerne til den foreslåede § 10.7. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Dog skalnævnes, at såfremt man vælger at tillade lagring af CO2i den danske undergrund, vil staten på et tidspunktskulle overtage ansvaret for et sådant lager. Ved ansvarsoverdragelsen skal operatøren stille et beløb til rå-dighed for staten, som mindst dækker overvågningsomkostninger i 30 år. Hvis der dog senere af uforudseteårsager viser sig, at der sker udsivning fra lageret, vil staten skulle dække udgifterne til sikring af CO2-lageret og til udbedrende foranstaltninger.8. Administrative konsekvenser for det offentligeCCS-direktivets artikel 25 pålægger de medlemsstater, som vælger at tillade lagring af CO2, at oprette ogføre et register over udstedte lagringstilladelser og lukkede lagringslokaliteter. Dette vurderes dog ikke fornærværende at påføre det offentlige en sådan administrativ byrde, at der er behov for yderligere ressourcer tiloprettelse og administration af et sådant register.9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Fodnoten foreslås ændret, således at det fremgår, at CCS-direktivet implementeres ved lovforslaget. Der-udover er Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979, som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr.807/2003 af 14. april 2003 (Fuglebeskyttelessdirektivet) erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/147/EF. Dette foreslås således også ændret i fodnoten.Til nr. 2CCS-direktivets artikel 2, stk. 1 fastslår, at direktivet finder anvendelse på geologisk lagring af CO2påmedlemsstaternes område, i deres eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokler som definereti De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS). I den gældende§ 1, stk. 3,i undergrundsloven næv-nes kun kontinentalsokkelområde. Det foreslås derfor, at tilføje ”og i den eksklusive økonomiske zone” tilbestemmelsen, således at lovteksten er i overensstemmelse med direktivet.Til nr. 3Den foreslåede tilføjelse til§ 2 aer en konsekvens af den foreslåede ændring til § 1, stk. 3, jf. bemærknin-gerne til nr. 2.Til nr. 4Det foreslås, at der indføres en hjemmel til i visse tilfælde at afslå at behandle ansøgninger om nye tilladel-ser til efterforskning og indvinding af råstoffer samt til at reservere bestemte arealer i undergrunden til be-stemte formål. Baggrunden herfor er, at det er forventningen, at der fremover vil blive større konkurrence områstofferne og om lagringsmulighederne i undergrunden.Da det normalt ikke er al anvendelse af undergrunden, der kan finde sted på det samme areal på samme tid,vil der kunne opstå konflikter mellem forskellige eksisterende, planlagte eller ønskede aktiviteter. De geolo-giske lag, som kan udnyttes til produktion af geotermisk energi, kan under visse forhold også udnyttes tilandre formål som eksempelvis lagring af naturgas eller deponering/lagring af CO2.Hvis en ansøgning om f.eks. en kulbrintetilladelse omfatter et område, der er særligt egnet til lagring aff.eks. naturgas eller CO2vil det kunne tænkes at være formålstjenligt at kunne afvise denne ansøgning, da derer et begrænset antal områder, som er velegnede til lagring. Endvidere vil det kunne være hensigtsmæssigt,hvis et område i undergrunden er særligt velegnet til indvinding af f.eks. kulbrinter, og det er vurderingen, atdenne anvendelse ikke kan kombineres med anvendelse af det samme område til f.eks. indvinding af geoter-misk energi, at der efter en konkret vurdering er adgang til at undlade at fremme en ansøgning om en geo-termitilladelse.Hertil kommer, at det er vurderingen, at der fremover vil kunne opstå situationer, hvor det vil være hen-sigtsmæssigt, at enkelte områder i undergrunden reserveres til bestemte aktiviteter, der dårligt kan forenesmed anden udnyttelse af undergrunden. I sådanne situationer vil der være behov for at kunne vælge at undla-de at fremme en ny ansøgning om en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden.Hvis det vælges at reservere et bestemt område i undergrunden til bestemte aktiviteter, vil det kunne fremgåaf kommende udbud af arealer til efterforskning og indvinding af råstoffer.Den foreslåede bestemmelse berører som udgangspunkt ikke eksisterende eneretstilladelser. Eksisterendetilladelser er meddelt som eneretstilladelser til f.eks. efterforskning og indvinding af et bestemt råstof. Enmeddelt eneretstilladelse er imidlertid ikke til hinder for, at der inden for tilladelsens område kan tilladesandre at foretage forundersøgelser af undergrunden med henblik på efterforskning og indvinding, at efterfor-ske og indvinde andre råstoffer end de af den konkrete tilladelse omfattede, at etablere og drive rørlednings-anlæg til brug ved virksomhed omfattet af undergrunden, at anvende undergrunden til lagring eller andre

formål end indvinding samt at foretage videnskabelige undersøgelser. Hvis der f.eks. gøres fund af forskelli-ge råstoffer, der ikke kan indvindes samtidigt, bestemmer Energistyrelsen allerede efter de gældende be-stemmelser, hvilken aktivitet, der skal nyde fortrin.I forbindelse med fremtidige udbud af arealer til efterforskning og indvinding af råstoffer vil der f.eks. iudbudsmaterialet kunne tages højde for, at visse arealer reserveres til bestemte aktiviteter. Herudover indfø-res der en mulighed for at undlade at behandle uopfordrede ansøgninger. Det forhold, at det i en given situa-tion på et givent tidspunkt vælges at undlade at behandle en uopfordret ansøgning eller der gives afslag på enansøgning med henvisning til, at arealet er reserveret til et bestemt formål, vil ikke være til hinder for, at derpå et senere tidspunkt vil kunne meddeles en tilladelse til en tilsvarende aktivitet, såfremt forholdene harændret sig eller samfundsudviklingen i øvrigt tilsiger det.Til nr. 5§ 10foreslås opdelt, således at den fremstår mere overskuelig, idet der ved lovforslaget foreslås tilføjelse afstk. 3 og 4.Stk. 1er en videreførelse af 1. pkt. i den gældende § 10. Herved videreføres, at det overordnede hensyn, derskal tages ved efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, er, at virksomheden skal finde sted på en forsvar-lig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås. De oprindelige bemærkninger til § 10omtaler, at der ved forsvarlig og hensigtsmæssig måde, bl.a. tænkes på forsvarlighed og hensigtsmæssighed iteknisk, ressourcemæssig og sikkerhedsmæssig henseende. Vedtagelsen af offshoresikkerhedsloven den 1.juli 2006 indebar, at de sikkerhedsmæssige godkendelser af offshoreanlæg overgik til at blive behandlet ihenhold til offshoresikkerhedsloven og med ændringen af offshoresikkerhedsloven i 2007 gjaldt dette ogsåfor rørledninger mellem offshoreanlæg og rørledninger fra offshoreanlæg til land. Dette medfører, at forud-sætningerne for bemærkningerne til den nuværende § 10 er ændrede, for så vidt angår godkendelse af kon-krete sikkerhedsmæssige forhold på indvindingsforanstaltningerne, der svarer til offshoresikkerhedslovensanvendelse på offshoreanlæg og visse rørledninger mellem offshoreanlæg.Stk. 2er en videreførelse af 2. pkt. i den gældende § 10. Det er hensigten, at planen for indvindingsvirk-somheden, som skal godkendes efter stk. 2, skal indeholde en beskrivelse af produktionens tilrettelæggelsesamt konceptet for de anlæg og eventuelle rørledninger, der forbinder anlæggene, som feltet skal udnyttesfra. Godkendelser af de konkrete sikkerhedsmæssige aspekter på offshoreanlæg og offshorerørledningerhåndteres alene efter offshoresikkerhedsloven.Ved forslaget om tilføjelsen afstk. 3foreslås, at væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for indvin-dingsvirksomheden skal godkendes af klima- og energiministeren, forinden disse iværksættes. I praksis skerudbygninger af olie- og gasforekomster i Danmark trinvis. Rettighedshaverne får undervejs større viden omforholdene i undergrunden, og der kan på den baggrund være behov for at revidere eksisterende planer ellerplanlægge nye aktiviteter, således at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne i forekomsten, som f.eks.ændring af produktionsanlæg eller plan for nye boringer, altså arbejder, som kræver større investeringer. Vedforslaget vil sådanne aktiviteter kræver særskilt godkendelse ud over den oprindeligt godkendte plan for ind-vindingsvirksomheden.Istk. 4foreslås, at ministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser efter stk. 2 og 3. Vedgodkendelser af planer for indvindingsvirksomhed kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelsehermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om indsendelse af arbejdsplaner og tidsplaner, indsendelseaf redegørelser for indvindingsforhold inden arbejder påbegyndes, m.v.Til nr. 6Ændringen foretages for at præcisere, at der med ”litra a og b” henvises til litra a og b i§ 12 a, stk. 1.Til nr. 7Den gældende§ 13i undergrundsloven videreføres i lovforslaget, men med en tilføjelse istk. 2,således atdet fremgår, at en afgrænsning kan være midlertidig. Tilføjelsen er en kodificering af den praksis, der har

udviklet sig siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1981. Det fremgår af bestemmelsen, at tilladelsen forlæn-ges, hvilket betyder, at der fortsat kan udføres efterforskningsaktiviteter inden for den arealbegrænsede tilla-delse, eftersom tilladelser meddeles som kombinerede efterforsknings- og indvindingstilladelser. Når rettig-hedshaveren har udført de efterforskningsarbejder denne har påtaget sig efter § 13, stk. 1, har rettighedshave-ren ret til en forlængelse for de dele af området, der omfatter kommercielt indvindelige forekomster. Tilla-delser efter undergrundslovens § 13, stk. 1, gives med en efterforskningsperiode på indtil 6 år. Denne periodekan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskning kan dogkun undtagelsesvis overstige 10 år. I praksis er der meddelt en række forlængelser af efterforskningsperiodenud over 10 år, primært hvis rettighedshaveren har påtaget sig yderligere efterforskningsforpligtelser, der gi-ver god mening på det konkrete område og i den konkrete sammenhæng.Hensigten med forslaget om en midlertidig afgrænsning er, at efterforskningsmål i andre niveauer eller irandområder kan modnes til indvinding eller afgives, hvis rettighedshaverne ikke ønsker at udnytte dem. Foret midlertidigt afgrænset område kan afgrænsningen ændres flere gange, efterhånden som resultaterne fravurderingsaktiviteterne fremkommer. Det har hidtil været praksis, at tilladelserne ved forlængelse med hen-blik på produktion kun var begrænset nedadtil. Rettighedshaverne havde således hele volumet over dybdebe-grænsingen inden for arealbegrænsningen. Ved tilladelser til meget dybtliggende forekomster er der en sti-gende sandsynlighed for derved at inkludere højere liggende forekomster. Ved at gøre afgrænsningen midler-tidig vil det være muligt også at indføre et øvre dybdekriterium.Til nr. 8Brug af eksisterende anlæg kan ud over enhver form for indvinding, behandling og transport af olie og gasfor tredjepart også omfatte levering af ydelser fra et anlæg til tredjepart, f.eks. i form af vand og gas til injek-tion, modtagelse af vand, som er indvundet sammen med olie og gas, til rensning, levering af el, løftegas tilbrug for produktion, lagring af olie og anvendelse af bøjelastningsfaciliteter, fjernstyring af andre installatio-ner og anlæg m.v.Det overordnede princip i forbindelse med indvinding af en forekomst skal være, at fortjenesten hovedsa-gelig tilfalder rettighedshaveren til forekomsten. Det skyldes, at den økonomiske risiko ved efterforskning erbetydelig større end ved etablering af infrastruktur i forbindelse med en påvist forekomst. Ejere af anlæg tilbrug for indvinding af den forekomst skal have en rimelig fortjeneste under hensyn til den økonomiske risi-ko. Det skal herunder tilgodeses, hvis ejeren af et anlæg har etableret dette med overskydende kapacitet tilbrug for endnu ikke påviste forekomster. Ved investering i overskydende kapacitet har den økonomiske risi-ko været højere end ved etablering af netop den kapacitet, der var behov for til de påviste forekomster.Ejere af eksisterende anlæg må ikke i vilkår og betingelser for ydelser diskriminere mellem tredjeparter,som ønsker samme ydelse.Ved planlagte brugere forstås brugere, som har indgået bindende aftale med ejeren af et anlæg om brug afanlægget.I lighed med den gældende bestemmelse er det en forudsætning, at de nuværende og planlagte brugeresplanlagte anvendelse af et anlæg ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt ved andres brug af anlægget.Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at påbud efter stk. 1 og 2 først kan meddeles efterhøring af de relevante parter.Medstk. 2gives mulighed for, at klima- og energiministeren kan påbyde to eller flere forekomster udbyg-ges samordnet, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det. Det forven-tes, at parterne i videst mulig omfang selv aftaler vilkår for tredjeparts adgang til anlæg, således at klima- ogenergiministeren i tilfælde af uenighed alene vil skulle træffe afgørelse om et eller flere konkrete vilkår forbrugen, herunder om betalingen. Afgørelse af uenighed om dette eller disse vilkår skal foregå under hensyntil de øvrige vilkår, der er enighed om, således at der opnås en rimelig helhed.Efterstk. 3skal aftaler indsendes til klima- og energiministeren umiddelbart efter indgåelse. Derved sikres,at ministeren får kendskab til praksis i indgåede aftaler. Denne praksis kan derved indgå i grundlaget vedstillingtagen til spørgsmål om uenighed efter stk. 4.

Istk. 4er der givet mulighed for at kræve, at parterne meddeler de oplysninger, som er nødvendige for af-gørelse af uenigheden. Efter § 26 i den nuværende lov skal rettighedshavere meddele alle de oplysninger,som er fornødne for tilsyn med virksomheden. Der er imidlertid behov for at præcisere, at ejere af anlæg ogansøgere om tredjepartsadgang er forpligtet til at meddele de nødvendige oplysninger for stillingtagen tiluenighed om tredjepartsadgang.Klima og energiministeren får medstk. 5mulighed for at fastsætte regler om en række forhold vedrørendetredjepartsadgang mv.Det er hensigten med sådanne regler at sikre, at forhandlinger gennemføres, således at den ene part ikkeopnår en urimelig fordel på den andens bekostning. Det skal blandt andet opnås ved, at parternes udvekslerden relevante information om brugers behov og anlæggets ledige kapacitet så tidligt som muligt i forhand-lingsforløbet. Af hensyn til klima- og energiministerens mulighed for at kunne følge udviklingen i branchenvil der ligeledes kunne stilles vilkår om rapportering af oplysninger om forhandlinger om tredjepartsadgang.Det er væsentligt for rettighedshaveren til en forekomst, at forhandlinger om benyttelse af eksisterende an-læg til indvinding, behandling og transport kan afsluttes inden for en rimelig tidshorisont. Tilsvarende vilvære tilfældet, hvis udbygningen af en forekomst skal foregå koordineret med en anden forekomst. Da vær-dien af en forekomst reduceres for rettighedshaveren jo længere tid, der går, inden produktion kan påbegyn-des, giver det ejeren af anlæg en stærk forhandlingsposition, som kan føre til et resultat, der ikke følger dettidligere omtalte princip for fordeling af overskud mellem rettighedshaveren til forekomsten og ejeren afinfrastrukturen. Der kan derfor blive fastsat regler, som anviser, hvorledes forhandlingsforløb hensigtsmæs-sigt tilrettelægges, således at forhandlingerne kan afsluttes hurtigst muligt.Ved fastsættelse af regler er det hensigten at tage udgangspunkt i den praksis, som kendes fra andre Nord-sølande. Der er således i Norge udstedt en forskrift om andres brug af anlæg, mens der i UK findes en Codeof Practice med tilhørende vejledning udsendt af myndighederne og offshorebrancheorganisationen i fælles-skab. Her til kommer retningslinjer fra de engelske myndigheder for deres stillingtagen ved afgørelser afuenighed om tredjepartsadgang til infrastruktur.Adgang til gasopstrømsledninger reguleres af Lov om naturgasforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 1090 af 6.december 2000. Adgang til og betaling for anvendelse af anlæg, som er etableret i medfør af Lov om etable-ring og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, er reguleret af denne lov og bekendt-gørelser udstedt i medfør af loven.Til nr. 9(§ 18 a)Bestemmelsen i§ 18 a, stk. 1,indebærer, at der i tillæg til den procedure, der er fastlagt efter §§ 5 og 6,normalt skal ske en offentlig indkaldelse af ansøgninger, når tilladelser til efterforskning og indvinding afgeotermisk energi agtes udstedt. Baggrunden herfor er ønsket om at inddrage en flerhed af aktører i en inten-siveret efterforsknings- og indvindingsvirksomhed på dansk område samt at sikre, at meddelelsen af geoter-mitilladelser sker på et objektivt og ikke-diskriminerende grundlag.Redegørelsen i medfør afstk. 2vil dels indeholde baggrunden for udvælgelsen af de arealer, der agtes ud-budt, dels indeholde en beskrivelse af de væsentligste vilkår, som vil gælde for tilladelser, der tænkes ud-stedt, når udvælgelsen af ansøgerne har fundet sted. På grundlag af erfaringerne og den efterhånden indsam-lede viden om områderne må det forudses, at de generelle vilkår vil blive revideret, når der er behov for det.Den enkelte tilladelses endelige indhold vil blive fastsat efter en dialog med ansøgerne, hvorunder de geo-logiske forhold for det pågældende område og statens og ansøgerens vurdering heraf vil være et af de afgø-rende momenter.Bestemmelsen istk. 3fastslår, at staten står frit med hensyn til udstedelse af tilladelser, også selv om der erforetaget offentlig indkaldelse af ansøgninger.Det foreslås, at vilkår m.v. for udbud af arealer først stilles til rådighed for interesserede fra det tidspunkt,hvor ansøgninger kan indgives, dvs. fra offentliggørelsen af indkaldelse af ansøgninger. Hensigten med den

foreslåede bestemmelse er at forhindre, at enkelte potentielle ansøgere kommer i besiddelse af oplysninger,før der sker offentlig indkaldelse og derved opnår en fordel i forhold til andre mulige ansøgere.(§ 18 b)Den foreslåede bestemmelse i§ 18 bfastslår, at geotermitilladelser meddeles på grundlag af en række ud-vælgelseskriterier vedrørende ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund samt de efterforskningsar-bejder, ansøgeren tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne agter at foretage indvinding i det pågæl-dende område. § 18 b muliggør endvidere anvendelse af et auktionssystem, hvorefter tilladelser meddelesefter størrelsen af det kontantbeløb, som ansøgerne tilbyder for meddelelse af tilladelsen. Bestemmelsentænkes især anvendt, hvis erfaringerne viser, at der er meget stor interesse for at udnytte geotermisk energi,og der er økonomisk grundlag for at benytte et sådant system.Stk. 3åbner mulighed for, at andre relevante,objektive og ikke-diskriminerende kriterier kan fastsættes. Under alle omstændigheder vil der skulle foreta-ges en udvælgelse af den bedst egnede ansøger, hvis der indkommer flere ansøgninger om tilladelse til detsamme areal. Denne udvælgelse vil ske på baggrund af en række saglige og objektive kriterier, som ogsåoffentliggøres i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger.Bestemmelsen istk. 4muliggør, at myndighederne ved vurderingen af ansøgere kan lægge vægt på denmåde, hvorpå ansøgerne har udøvet deres virksomhed under tidligere tilladelser. Der kan herved f.eks. tageshensyn til dokumenterede overtrædelser af gældende bestemmelser eller væsentlige afvigelser fra god prak-sis på området.Det foreslås endvidere istk. 5,at sammensætningen af grupper (konsortier) skal ske på grundlag af de ob-jektive og ikke-diskriminerende kriterier, der omhandles i stk. 1-4.Tilsvarende fastsættes det nu udtrykkeligt istk. 6,at såfremt det indgår i en procedure for meddelelse af til-ladelser, at klima- og energiministeren foretager udpegningen af operatøren for et konsortium, skal udpeg-ningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.(§ 18 c)Den foreslåede§ 18 cindebærer, at geotermitilladelser udstedes som kombinerede efterforsknings- og ind-vindingstilladelser. Dette er begrundet i, at virksomheder næppe kan forventes at investere de betydeligebeløb, der er nødvendige for at gennemføre dybe efterforskningsboringer og andre lignende stærkt udgifts-krævende foranstaltninger, medmindre de på forhånd er sikret ret til indvinding af eventuelle fund og kenderde økonomiske vilkår, der vil gælde for en sådan indvinding. Dette svarer til de tilsvarende regler for efter-forskning og indvinding af kulbrinter, jf. lovens § 13.Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi vil efterstk. 1blive meddelt for tidsrum afindtil 6 år. Tidsrummet kan dog forlænges med henblik på efterforskning. Forlængelse kan ske, hvis særligeforhold gør sig gældende, eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for detoprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af varmt vand er udnyttelige i praksis.Tilladelsen vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram)rettighedshaveren skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår for en forlængelse af efterforskningsperioden kander stilles krav om gennemførelse af et yderligere arbejdsprogram. Forlængelsen vil endvidere kunne medde-les alene for en begrænset del af området.Ifølgestk. 2har en rettighedshaver, når vilkårene herfor i øvrigt er opfyldt, krav på en forlængelse af tilla-delsen for de dele af tilladelsens omfattede område, hvorfra der agtes indvundet geotermisk energi. Det vil itilladelserne være nærmere angivet hvilke vilkår, der skal opfyldes, og hvilken fremgangsmåde, der skalfølges, for at tilladelsen kan forlænges. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. kan tilladelse i særlige tilfælde forlæn-ges, selvom vilkårene herfor ikke er opfyldt. Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at en rettigheds-haver ønsker at iværksætte indvinding før færdiggørelsen af arbejdsprogrammet, der er fastsat i forbindelsemed udstedelse af en tilladelse.I en tilladelse vil det være angivet hvilke tekniske og økonomiske oplysninger og vurderinger vedrørendeen forekomst, der skal fremlægges i forbindelse med, at rettighedshaveren med henblik på forlængelse aftilladelsen efter stk. 2 afgiver erklæring om, at forekomsten er kommercielt indvindelig og agtes udnyttet. Itilladelsen vil det endvidere være nærmere angivet, hvorledes afgrænsningen foretages af de dele af området,

for hvilke tilladelsen forlænges efter stk. 2, idet afgrænsningen vil blive foretaget således, at tilladelsen kunforlænges for de dele af tilladelsen, hvorfra der agtes indvundet geotermiskenergi med et tillæg, der tagerhensyn til usikkerheden ved indvindingsområdets udstrækning i såvel dybde som udbredelse.Bestemmelsen istk. 3muliggør en forlængelse af tilladelsens gyldighedsperiode i ganske særlige tilfælde.(§ 18 d)Den foreslåede§ 18 dindebærer, at der ved godkendelsen af indvindingsforanstaltninger m. m. skal dragesomsorg for, at udnyttelsen af forekomsten vil kunne bidrage til Danmarks energiforsyning på hensigtsmæssigmåde. Ved fastsættelse af tidspunktet for indvindingens påbegyndelse vil den tid der vil medgå til etableringaf produktionsanlæggene angive det tidligste tidspunkt for indvindingens påbegyndelse.Til nr. 10(§ 23)CCS-direktivets artikel 4, stk. 2, og 5, stk. 1, foreskriver, at efterforskning af undergrunden kan tilladesmed henblik på at vurdere hvor stor lagringskapacitet der forefindes samt for at indhente de nødvendige op-lysninger der kræves til valg af en lagringslokalitet. Den gældende§ 23giver ministeren mulighed for, atmeddele tilladelse til, at undergrunden anvendes til lagring eller andre formål end indvinding. Der kan ikkeefter gældende ret meddeles tilladelse med eneret til efterforskning med henblik på lagring eller anden an-vendelse af undergrunden.CCS-direktivets artikel 5, fastslår også, at efterforskning kun må ske efter meddelelse af tilladelse og at in-dehaveren af en efterforskningstilladelse skal have eneret til at udforske det potentielle CO2lager. Den fore-slåede formulering af § 23 begrænser dog ikke efterforskningstilladelser med eneret til kun at omhandle ud-forskning af potentielle CO2lagre, men vil også omfatte f.eks. efterforskning af potentielle naturgaslagreeller efterforskning med henblik på anden anvendelse af undergrunden.Det fastslås med forslaget til§ 23, stk. 1,at tilladelse til efterforskning af undergrunden og til lagring ellerandre formål end indvinding meddeles af klima- og energiministeren efter ansøgning. En tilladelse vil kunnebegrænses i dybden både nedadtil og opadtil, således at anden ikke-konfliktende anvendelse af undergrundenikke udelukkes. CCS-direktivets artikel 6, stk. 1, foreskriver, at der kun kan meddeles tilladelse til én opera-tør for hver CO2-lagringslokalitet. Dette medfører, at såfremt en rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitetønsker at overlade operationen af lageret til en anden virksomhed, kan dette kun overdrages til én operatør.Efterforskningsvirksomhed omfatter detaljerede undersøgelser, herunder dybdeboringer, seismik, m.v., in-denfor et nærmere bestemt område, hvor vurderinger på baggrund af forundersøgelser eller andre alleredetilgængelige data viser mulig tilstedeværelse af en geologisk formation, som er egnet til lagring.Den foreslåede stk. 1 fastslår, at en efterforskningstilladelses varighed ikke kan overstige 6 år og kun und-tagelsesvis kan overstige 10 år. Tilladelsens varighed vil afhænge af det efterforskningsprogram, som ansø-geren påtager sig, størrelsen af det område tilladelsen vil gælde for, samt om det er et område, der tidligerehar været genstand for efterforskningsvirksomhed. Bestemmelsen giver samtidig mulighed for, at hvis særli-ge omstændigheder foreligger, kan tilladelsen forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år adgangen. Bestemmelsen implementerer CCS-direktivets artikel 5, stk. 3, hvorefter varigheden af en tilladelseikke bør overstige den periode, der er nødvendig for at foretage den efterforskning, hvortil tilladelsen er ud-stedt. Dog kan tilladelsen forlænges, hvis den fastsatte varighed er utilstrækkelig til at fuldføre den pågæl-dende efterforskning, og efterforskningen er foretaget i overensstemmelse med tilladelsen.Bestemmelsen i§ 23, stk. 2,fastslår, at der kræves særskilte tilladelser til henholdsvis efterforskning og tillagring eller anden anvendelse af undergrunden end indvinding. CCS-direktivet forudsætter, at såfremt detvurderes, at efterforskning er nødvendig for at indhente de oplysninger, der kræves til valg af lagringslokali-tet, skal der gives en særskilt tilladelse til efterforskning. Samtidig fastslås med det forslåede stk. 3, at dergives fortrinsstilling til lagringstilladelse til en indehaver af en efterforskningstilladelse, såfremt denne haropfyldt samtlige betingelser i tilladelsen og at ansøgningen om lagringstilladelse er indgivet inden udløb afvarigheden af efterforskningstilladelsen, jf. ovenfor om direktivets artikel 5.

Bestemmelsen istk. 4er i overensstemmelse med de bestemmelser i undergrundsloven som vedrører efter-forskningstilladelser med henblik på indvinding. Bestemmelsen skal sikre en effektiv efterforskningsindsats,hvor arbejdsprogrammet fastsætter de forpligtelser, som indehaver af efterforskningstilladelsen vil påtage sigi efterforskningsperioden. Omfanget af arbejdsprogrammet kan være en væsentlig faktor ved valget mellemflere selskaber, der måtte ønske tilladelse til efterforskning indenfor samme område.Ifølge den foreslåede§ 23, stk. 5,kan tilladelse efter stk. 1, kun meddeles, hvis det skønnes, at ansøger harden fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne drive lagringsvirksomheden. Dette svarer tilkravet til rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i § 5, stk. 3. Operatørerskal således til enhver tid kunne dokumentere, deres finansielle soliditet samt at de besidder den fornødnetekniske kompetence til at drive og kontrollere en lagringslokalitet. Førstnævnte vil typisk kunne ske vedårsregnskaber og sidstnævnte vil dels kunne dokumenteres ved bevis for tidligere erfaring med samme ellerlignende virksomhed samt ved dokumentation for uddannelse af operatørens personale. Bestemmelsen im-plementerer CCS-direktivets artikel 8, stk. 1, litra b.Medstk. 6foreslås den gældende bestemmelse i § 23, stk. 2 videreført. Folketingets Energipolitiske Ud-valg vil således fortsat skulle forelægges tilladelser til efterforskning og lagring til orientering før medde-lelse af tilladelse.Der foreslås medstk. 7,at klima- og energiministeren kan kræve at ansøger betaler et ansøgningsgebyr iforbindelse med behandling af ansøgningen om efterforskningstilladelse. Gebyret tænkes fastsat således, atudgifterne ikke virker hæmmende på efterforskningsaktiviteterne, idet staten har en interesse i, at opnå for-bedret kendskab til undergrunden bl.a. gennem efterforskning udført af andre. Der gælder tilsvarende kravom ansøgningsgebyr i lovens kapitel om efterforskning og indvinding af kulbrinter.Bestemmelsen istk. 8er en videreførelse af den gældende § 23, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsættebestemmelser om anvendelse af undergrunden efter stk. 1.Til nr. 11(§ 23 a)Forslaget til§ 23 aindebærer, at tilladelser til efterforskning og lagring eller anden anvendelse af under-grunden gives på vilkår om, at der skal betales et vederlag til staten. Bestemmelsen er parallel til den gæl-dende § 9, som gælder for efterforskning og indvinding af råstoffer. Vederlagets størrelse kan ikke fastsættesgenerelt, men må udformes i de enkelte tilladelser bl.a. under hensyn til størrelsen af området, som tilladel-sen skal gælde for, og om lagringen eller anden anvendelse af undergrunden udelukker en fremtidig brug tilandre formål.Vederlaget træder ikke i stedet for den almindelige indkomstbeskatning eller andre særbeskatninger, mender vil ved den konkrete fastsættelse blive foretaget en samlet vurdering, der tager hensyn hertil.(§ 23 b)Forslaget til den nye§ 23 bsvarer til den foreslåede § 10. Hvor § 10 gælder for efterforskning og indvin-ding af råstoffer, vil denne bestemmelse gælde for efterforskning og lagring eller anden anvendelse af under-grunden. Hvor der efter § 23 kan meddeles tilladelse til efterforskning og lagring eller anden anvendelse afundergrunden, fastsætter § 23 b, at ministeren skal godkende planen for virksomheden, som der er givet til-ladelse til efter § 23, før virksomheden iværksættes. Bestemmelserne gælder også for anden lagring end CO2eller anden anvendelse af undergrunden.Med den foreslåedestk. 1fastslås, at efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden skalfinde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Herved tænkes på, at virksomheden skal udføres tekniskog miljømæssigt forsvarligt, og at der skal tages hensyn til menneskers sikkerhed og sundhed. Hvis lagringeller anden anvendelse af undergrunden finder sted i forbindelse med aktiviteter, som er omfattet af offshore-sikkerhedsloven, vil konkrete sikkerhedsgodkendelser dog skulle ske efter offshoresikkerhedsloven.Stk. 2fastsætter, at planen for virksomheden skal godkendes af ministeren inden driften iværksættes. Mini-steren skal påse, at planen for virksomheden sikrer en forsvarlig og bedst mulig udnyttelse af undergrunden.

Istk. 3foreslås det, at rettighedshaveren til en tilladelse efter § 23 skal meddele planlagte ændringer i drif-ten. CCS-direktivets artikel 11, stk. 1, pålægger operatører at underrette den kompetente myndighed omplanlagte ændringer i driften af lagringslokaliteten. Det kan f.eks. dreje sig om ændringer i forhold til ned-lukning af drift i forbindelse med vedligehold, skift af operatør, hvis en indehaver af en lagringstilladelse harvalgt at lade et andet selskab forestå driften af lageret, o.lign. Lovforslaget benytter rettighedshaver sompligtsubjekt i stedet for operatør, jf. bemærkninger herom i punkt 2 i de almindelige bemærkninger.I forslag tilstk. 4foreslås det, at væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for virksomheden skal god-kendes af klima- og energiministeren forinden disse iværksættes og at ministeren herefter udsteder en nyeller ajourført tilladelse. CCS-direktivets artikel 11, stk. 2, fastslår, at væsentlige ændringer kun kan gennem-føres efter udstedelse af en ny eller ajourført lagringstilladelse. Ved væsentlige ændringer forstås ændringer,som afviger fra betingelserne i lagringstilladelsen.Ved den foreslåedestk. 5,indføres en mulighed for ministeren til at kunne fastsætte vilkår i forbindelsemed godkendelser og tilladelser efter stk. 2-4. Det kan her dreje sig om f.eks. indsendelse af dokumentationfor at specifikke forhold er i orden før iværksættelse af drift eller genoptagning af drift efter ændringer i den-ne eller i planen herfor.Istk. 6forslås det, at klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for planer for lagringeller anden anvendelse.(§ 23 c)De foreslåede bestemmelser i§ 23 c,vil også gælde for anden lagring end CO2og for anden anvendelse afundergrunden.Ifølge CCS-direktivets artikel 5, stk. 2, skal procedurerne for udstedelse af efterforskningstilladelser væreåbne for alle foretagender, der har den nødvendige kompetence, og tilladelserne skal udstedes eller afslåsefter objektive, offentliggjorte og ikke-diskriminerende kriterier.Bestemmelserne i stk. 1-4, foreslår derfor en udbudsmodel, som svarer til den, som benyttes ved meddelel-se af tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i den gældende undergrundslov. Undtaget er dogmuligheden for at indgive ansøgning om meddelelse af tilladelse uden forudgående indkaldelse. De tre mu-ligheder for udbud er således enten en offentlig indkaldelse af ansøgninger, bekendtgørelse af en procedurehvorefter der kan meddeles tilladelse inden for et nærmere angivet område og eventuelt inden for nærmereangivne tidsrum, eller meddelelse af tilladelse til indehavere af tilladelser til et tilstødende område, når geo-logiske eller lagringsmæssige hensyn taler herforVed indførelse af denne model sikres samtidigt, at staten, som anført i CCS-direktivets artikel 4, stk. 1, be-varer retten til at afgøre i hvilke områder der kan vælges lagringslokaliteter, samt retten til at vælge ikke attillade lagring på dele af eller hele dets territorium.CCS-direktivets artikel 9 fastsætter nærmere krav til indholdet af ansøgninger om lagringstilladelser. Kra-vene i denne bestemmelse vil også omfatte ansøgninger om lagring af naturgas. Disse krav foreslås udmønteti en bekendtgørelse i medfør af stk. 5. Kravene til indhold af ansøgninger vil bl.a. omfatte operatørens navnog adresse, dokumentation for teknisk kompetence, karakterisering af lageret, den samlede mængde CO2, derskal injiceres samt forventede kilder og transport af denne, CO2–strømmens sammensætning, injektionsraterog –tryk samt anlæggenes beliggenhed, beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæs-sigheder, forslag til overvågningsplan, forslag til plan for udbedrende foranstaltninger, forslag til foreløbigefterbehandlingsplan, oplysninger indhentet i forbindelse med VVM redegørelsen, og dokumentation for atden finansielle sikkerhedsstillelse eller tilsvarende er gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.Stk. 6. Bestemmelsen foreslår, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om betaling for ansøg-ning om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk. 1. Dette svarer til betaling for ansøgning om meddelelseaf tilladelser andre steder i undergrundsloven, f.eks. forundersøgelser, jf. § 4, stk. 2, og til efterforskning ogindvinding af råstoffer, jf. § 5, stk. 4.(§ 23 d)

§ 23 der parallel til bestemmelsen i den gældende § 12 a om efterforskning og indvinding af kulbrinter ogtil den foreslåede § 18 b om efterforskning og indvinding af geotermisk energi.Den foreslåede bestemmelse i § 23 d fastslår, at tilladelser til lagring eller anden anvendelse af undergrun-den meddeles på grundlag af en række udvælgelseskriterier vedrørende ansøgernes sagkundskab og økono-miske baggrund samt de efterforskningsarbejder, ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden hvorpå ansøgerneagter at foretage indvinding i det pågældende område. § 23 d muliggør endvidere anvendelse af et auktions-system, hvorefter tilladelser meddeles efter størrelsen af det kontantbeløb, som ansøgerne tilbyder for med-delelse af tilladelsen. Bestemmelsen tænkes især anvendt, hvis erfaringerne viser, at der er meget stor inte-resse for at anvende undergrunden til lagring eller anden anvendelse, og der er økonomisk grundlag for atbenytte et sådant system.Stk. 3åbner mulighed for, at andre relevante, objektive og ikke-diskriminerendekriterier kan fastsættes. Under alle omstændigheder vil der skulle foretages en udvælgelse af den bedst egne-de ansøger, hvis der indkommer flere ansøgninger om tilladelse til det samme areal. Denne udvælgelse vilske på baggrund af en række saglige og objektive kriterier, som også offentliggøres i forbindelse med ind-kaldelse af ansøgninger.Bestemmelsen istk. 4muliggør, at myndighederne ved vurderingen af ansøgere kan lægge vægt på denmåde, hvorpå ansøgerne har udøvet deres virksomhed under tidligere tilladelser. Der kan f.eks. tages hensyntil dokumenterede overtrædelser af gældende bestemmelser eller væsentlige afvigelser fra god praksis påområdet.Det foreslås endvidere istk. 5,at sammensætningen af grupper (konsortier) skal ske på grundlag af de ob-jektive og ikke-diskriminerende kriterier, der omhandles i stk. 1-4.Tilsvarende fastsættes det nu udtrykkeligt istk. 6,at såfremt det indgår i en procedure for meddelelse af til-ladelser, at klima- og energiministeren foretager udpegningen af operatøren for et konsortium, skal udpeg-ningen ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.I det foreslåedestk. 7fastslås, at udvælgelseskriterierne skal offentliggøres sammen med indkaldelse af an-søgninger efter § 23 c, stk. 1, og at ændringer i kriterierne skal offentliggøres på tilsvarende måde.(§ 23 e)CCS-direktivets artikel 4, stk. 3, fastslår, at der skal ske en karakterisering og vurdering af det potentiellelagringskompleks og det omgivende område før der kan træffes afgørelse om undergrunden er egnet til lag-ring. Dette implementeres ved den foreslåede§ 23 e, stk. 1.Direktivets artikel 4, stk. 4, betinger valg af en geologisk formation som lagringslokalitet med, at der ikkeer væsentlig risiko for udsivning fra lageret, og at der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed. Detteimplementeres ved det foreslåede stk. 2.Såfremt der etableres flere lagre i samme geologiske enhed, og denne enhed udgør et sammenhængende re-servoir, må den gensidige trykpåvirkning ikke udgøre en risiko for lagerets sikkerhed. Dette implementeresved det foreslåede stk. 3.I medfør af stk. 4 vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som fastsætter nærmere kriterier for karakterise-ring og vurdering af om en geologisk formation er egnet som lagringskompleks. Disse kriterier vil tage ud-gangspunkt i bilag I til CCS-direktivet, som nærmere beskriver processen herfor. Hovedpunkterne i bilag Iomhandler: 1. dataindsamling, 2. bygning af den tredimensionelle statiske geologiske model, og 3. karakteri-sering af dynamisk opførsel af fluiderne i forbindelse med lagringen og karakterisering af følsomhed og risi-kovurdering.(§ 23 f)I forslag til§ 23 f,foreslås det, at en CO2- strøm, som skal injiceres i en lagringslokalitet langt overvejendeskal bestå af kuldioxid. Yderligere forbydes tilsætning af affald eller andre stoffer med henblik på bortskaf-felse. CCS-direktivets artikel 12, indeholder nærmere krav til CO2-strømmens sammensætning. Det er såle-des nødvendigt at opstille betingelser for sammensætningen af CO2-strømmen, der er i overensstemmelsemed det primære formål med geologisk lagring, nemlig at isolere CO2-emissionerne fra atmosfæren, og somer baseret på de risici, som en kontaminering vil kunne indebære for transport- og lagringsnettets pålidelig-

hed og sikkerhed og for miljøet og menneskers sundhed. I dette øjemed bør CO2-strømmens sammensætningkontrolleres inden injektion og lagring. CO2-strømmens sammensætning er et resultat af processerne i op-samlingsanlæggene. Efter medtagelsen af opsamlingsanlæggene i VVM-direktivet (direktiv 85/337/EØF omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) skal der foretages en miljøkonse-kvensvurdering som led i opsamlingstilladelsesprocessen. Medtagelsen af opsamlingsanlæg i direktiv2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening sikrer endvidere, at den bedste tilgænge-lige teknik til forbedring af CO2-strømmens sammensætning skal fastsættes og anvendes. Herudover børoperatøren af lagringslokaliteten i overensstemmelse med CCS-direktivet kun acceptere og injicere CO2-strømme, hvis der er foretaget en analyse af strømmens sammensætning, herunder korrosive stoffer, og enrisikovurdering, og hvis risikovurderingen har vist, at kontamineringsniveauerne for CO2-strømmen er ioverensstemmelse med de kriterier for sammensætning, der er omhandlet i CCS-direktivet.Disse kriterier vurderes at være af en sådan detaljeringsgrad, at de bedst udmøntes i en bekendtgørelse,som vil blive udstedt efterstk. 2,med udgangspunkt i de bestemmelser i direktivet, der omhandler kriterierog procedure for modtagelse af CO2-strømme.(§ 23 g)I henhold til forslag til§ 23 gskal en rettighedshaver til en lagringslokalitet oprette og føre et register overde leverede og injicerede mængder CO2samt karakteristika og sammensætningen af CO2-strømmen. Dettekrav følger af CCS-direktivets artikel 12, stk. 3, litra b.De mere detaljerede krav til registeret vurderes bedst udmøntet i en bekendtgørelse i sammenhæng med §23 f.(§ 23 h)CCS-direktivets artikel 13 foreskriver nærmere kriterier for overvågning af injektionsanlæggene, lagrings-komplekset, herunder om muligt CO2-udbredelsen, og om nødvendigt det omgivende miljø.Overvågning er nødvendig til vurdering af, om den injicerede CO2opfører sig som forventet, om der fore-kommer migration eller udsivning, og om eventuelt observeret udsivning skader miljø eller sundhed. Derforskal operatøren i driftsfasen overvåge lagringskomplekset og injektionsanlæggene på grundlag af en over-vågningsplan, der er udarbejdet efter specifikke overvågningskrav, som anført i direktivets bilag II. Planenskal godkendes af klima- og energiministeren.Operatøren skal mindst en gang om året indberette overvågningsresultaterne til klima- og energiministeren.Det foreslås medstk. 2,at der udstedes en bekendtgørelse med nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævn-te forhold. Det er hensigten, at programmet for overvågning tager udgangspunkt i CCS-direktivets bilag II.Det forudsættes, at programmet løbende ajourføres for at tage hensyn til ændringer af den vurderede udsiv-ningsrisiko, til ændringer i de vurderede risici for miljøet og menneskers sundhed, ny videnskabelig viden ogforbedringer inden for den bedste tilgængelige teknologi.(§ 23 i)§ 23 iforeskriver nærmere regler om foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæs-sigheder. § 23 i implementerer CCS-direktivets artikel 16.Der er behov for bestemmelser om ansvar for skader på det lokale miljø og påvirkning af klimaet som føl-ge af mangelfuld permanent indeslutning af CO2. Ansvar for miljøskader (skader på beskyttede arter og na-turtyper, vand og land) er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004om miljøansvar (Miljøansvarsdirektivet) for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader.Samme direktiv skal anvendes på drift af lagringslokaliteter omfattet af denne lov.Ansvar for klimaændringer forårsaget af udsivning fra lagringslokaliteter er omfattet af kvotedirektivet(EU-direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioneri Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF), ifølge hvilket der skal returneres emissionskvo-ter svarende til udsivningsmængden. Rettighedshaveren skal således meddele tilfælde af udsivning fra ogvæsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra lageret både i henhold til det foreslåe-de stk. 1 og i henhold til den lovgivning, som implementerer Kvotedirektivet.

Herudover har rettighedshaveren af lagringslokaliteten pligt til at træffe udbedrende foranstaltninger i til-fælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder. Dette skal som minimum ske på grundlag af en planfor udbedrende foranstaltninger. En sådan plan skal godkendes af klima- og energiministeren, jf. det foreslå-edestk. 2.Såfremt det vurderes nødvendigt til beskyttelse af miljøet eller af menneskers sikkerhed og sundhed, kanministeren ifølge det foreslåedestk. 3,anmode rettighedshaveren om at træffe sådanne foranstaltninger, her-under, om nødvendigt, yderligere foranstaltninger end dem som er nævnt i planen for udbedrende foranstalt-ninger.Hvis rettighedshaveren ikke træffer de nødvendige udbedrende foranstaltninger, foreslås det medstk. 4,atdisse kan træffes af ministeren, som kan inddrive omkostningerne hos rettighedshaveren, herunder ved ind-løsning af den finansielle sikkerhedsstillelse, jf. den foreslåede § 23 p.(§ 23 j)Forslagets§ 23 jforeskriver en række forpligtelser i forbindelse med nedlukning og efterbehandling afCO2lagre, som følger af CCS-direktivets artikel 17.Medstk. 1foreslås, at ministeren skal godkende lukning af en lagringslokalitet. En sådan godkendelse skalsikre, at operatøren har opfyldt alle relevante forpligtelser i forbindelse med lukningen.Det foreslåedestk. 2opstiller forskellige scenarier, hvorunder en lukning af en lagringslokalitet kan foregå.Nr. 1 forudsætter, at alle betingelser i lagringstilladelsen er opfyldt, herunder, at lagring af den maksimalttilladte mængde CO2er opnået. Nr. 2 giver operatøren mulighed for at anmode om lukning af et lagrings-kompleks før tilladelsens betingelser er opfyldt. Det kan f.eks. dreje sig om, at der i et lager af sikkerheds-mæssige årsager bør injiceres mindre CO2end antaget ved tilladelsens udstedelse, at forretningen bliverurentabel for operatøren på grund af mangel på adgang til CO2, meget høje driftsomkostninger eller megetlave kvotepriser. Nr. 3 giver ministeren mulighed for at lukke en lagringslokalitet efter en lagringstilladelseer tilbagekaldt på grund af manglende opfyldelse af betingelserne i lagringstilladelsen, og hvor ministerenikke ønsker at udstede en ny lagringstilladelse til en anden rettighedshaver.I det foreslåedestk. 3fastslås, at rettighedshaveren er ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og fjerneinjektionsanlæggene efter lukning af en lagringslokalitet. Det forudsættes dog, at nødvendige anlæg til fortsatovervågning af den lagrede CO2forbliver eller etableres på pladsen. Boringer, som har givet adgang til lage-ret, skal ikke fjernes, men plomberes forsvarligt.Det foreslåedestk. 4bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser for under hvilke betin-gelser en lagringslokalitet kan lukkes. Der vil i den forbindelse blive udstedt en bekendtgørelse, som opstillerde nærmere krav til lukningen af lagringslokaliteten, og rettigheshaverens fortsatte ansvar for overvågning,rapportering og udbedrende foranstaltninger, forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af ud-sivning samt forebyggende og udbedrende foranstaltninger indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdragestil ministeren.(§ 23 k)Det foreslås med§ 23 k,at rettighedshaveren skal udarbejde en efterbehandlingsplan for perioden efterlukning af CO2-lagringslokaliteten indtil ansvarsoverdragelse finder sted. Planen skal godkendes af klima-og energiministeren.I henhold til CCS-direktivets artikel 17, stk. 2, er operatøren fortsat ansvarlig for overvågning, rapporteringog udbedrende foranstaltninger og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvoter i tilfælde af udsiv-ning, samt forebyggende og udbedrende foranstaltninger indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages tilministeren.Direktivets artikel 17, stk. 3 foreskriver, at disse forpligtelser opfyldes på grundlag af en af ministerengodkendt efterbehandlingsplan, der er udarbejdet af operatøren ud fra den bedste praksis på området og ioverensstemmelse med kravene i direktivets bilag II. Dette implementeres ved det foreslåedestk. 1.Vedstk. 2foreslås, at de nærmere detaljerede krav til efterbehandlingsplanen udmøntes i en bekendtgørel-se.

(§ 23 l)Forslagets§ 23 limplementerer CCS-direktivets artikel 11, stk. 3, som foreskriver, at ministeren skal re-vurdere og om nødvendigt ajourføre eller som en sidste udvej tilbagekalde lagringstilladelsen under vissebetingelser. Artiklen er delvis dækket af den gældende § 30, idet bestemmelsen bemyndiger ministeren til atkunne tilbagekalde en tilladelse, såfremt de i lovens eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkåreller påbud ikke overholdes. § 30, stk. 2, giver dog rettighedshaveren mulighed for at afhjælpe forholdet,hvis det er muligt. En tilbagetrækning af tilladelsen i medfør af § 30, stk. 1, nr. 1, vil således først ske, hvisministeren har udstedt påbud om afhjælpning af forholdet og rettighedshaveren ikke har efterkommet dette.§ 23 l, stk. 1, nr. 1,omfatter de situationer, hvor der sker af udsivning eller der er væsentlige uregelmæs-sigheder, eller risiko for udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, hvor rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet straks skal underrette ministeren herom, jf. § 23 j, stk.1. Det kan i den forbindelse værenødvendigt at revurdere lagringstilladelsens betingelser, herunder at ajourføre disse om nødvendigt. En an-søgning om lagringstilladelse skal bl.a. indeholde en beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentligeuregelmæssigheder, en plan for udbedrende foranstaltninger, den samlede mængde CO2, der påtænkes injice-ret og en karakterisering af lagringslokaliteten og -komplekset samt en vurdering af den forventede sikkerhedved lagringen. Planen for udbedrende foranstaltninger udgør således en del af lagringstilladelsen. Hvis detviser sig, at der sker udsivning eller der er væsentlige uregelmæssigheder ved CO2-lageret, vil bl.a. planenfor udbedrende foranstaltninger samt beskrivelsen af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæs-sigheder skulle ajourføres og godkendes på ny.Forslagets§ 23 l, stk. 1, nr. 2,pålægger ministeren, at revurdere og om nødvendigt ajourføre eller som ensidste udvej at tilbagekalde tilladelsen til CO2-lagring, hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af deseneste videnskabelige resultater og teknologiske fremskridt. Dette implementerer CCS-direktivets artikel11, stk. 3, litra d.Ved lovforslagets udarbejdelse er der ikke et omfattende erfaringsgrundlag omkring lagring af CO2. Efter-hånden som teknologien udvikles og nye forskningsresultater foreligger, vil der muligvis være behov for atrevurdere eller ajourføre tilladelser til lagring af CO2, eller i yderste konsekvens at tilbagekalde en sådantilladelse.Vedstk. 2foreslås, at ministeren fastsætter nærmere bestemmelser for revurdering, ajourføring og tilbage-kaldelse af tilladelser til lagring af CO2. CCS-direktivets artikel 11 foreskriver en række scenarier, hvorefterder skal ske en revurdering og om nødvendigt ajourføring eller som en sidste udvej tilbagetrækning af lag-ringstilladelsen. Artikel 11, stk. 2, litra e, pålægger desuden den kompetente myndighed at foretage en sådanrevurdering, ajourføring eller tilbagekaldelse fem år efter udstedelse af tilladelsen og derefter hvert tiende år.Disse mere detaljerede krav foreslås udmøntet i en bekendtgørelse.(§ 23 m)Forslagets§ 23 m, stk. 1,foreskriver, at såfremt en lagringstilladelse er tilbagekaldt i medfør af § 23 l eller§ 30, stk. 1, udstedes enten ny lagringstilladelse eller lagringslokaliteten lukkes.Hvis det besluttes at fortsætte CO2-injektionerne overtager klima- og energiministeren midlertidigt de juri-diske forpligtelser vedrørende modtagelseskriterier, overvågning og udbedrende foranstaltninger i henhold tilkravene i denne lov, returnering af kvoter i tilfælde af udsivning og forebyggende og udbedrende foranstalt-ninger indtil udstedelsen af en ny lagringstilladelse, jf. forslag til§ 23 m, stk. 2.Forslaget tilstk. 3,foreskriver, at såfremt en lagringstilladelse tilbagekaldes, og ministeren træffer afgørel-se om at lagringslokaliteten skal lukkes, overtager ministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten, dvs. an-svar for overvågning og udbedrende foranstaltninger og for alle forpligtelser vedrørende returnering af kvo-ter i henhold til kvotedirektivet samt for forebyggende og udbedrende foranstaltninger i henhold til miljøan-svarsdirektivet for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.Stk. 4fastslår, at omkostninger forbundet med overvågning, forebyggende og udbedrende foranstaltningersamt efterbehandling af lageret inddrives hos den tidligere rettighedshaver, herunder ved indløsning af denfinansielle sikkerhedsstillelse, jf. forslag til § 23 p.(§ 23 n)

Ved lagring af CO2forudsættes det, at CO2’en skal forblive permanent lagret i lagringslokaliteten. Rettig-hedshaveren til et CO2-lager bærer ansvaret herfor under driften og i perioden efter lukning af CO2-lageretindtil overdragelse af dette til staten. CCS-direktivet forudsætter, at en ansvarsoverdragelse til staten skalske, dels fordi et sådant ansvar kan anses for at være for bebyrdende for virksomheder at skulle bære forevigt, og dels kan virksomheder ophøre med at eksistere. Staten ville i sidstnævnte tilfælde alligevel skulleovertage ansvaret for et sådant lager og sikre overvågning og eventuelle udbedrende foranstaltningerDen foreslåede§ 23 n, stk. 1,foreskriver en række nærmere kriterier for, hvornår og under hvilke betingel-ser ansvarsoverdragelse for CO2-lagringslokaliteter til staten kan ske. Dette implementerer CCS-direktivetsartikel 18. Det foreslås desuden, at de nærmere bestemmelser for hvorledes de i nr. 1-4 betingelser kan do-kumenteres fastsættes i en bekendtgørelse udstedt i medfør afstk. 2.CCS-direktivets artikel 18, stk. 2, giver Kommissionen mulighed for at vedtage retningslinjer for vurderingaf:a) At den injicerede CO2’s faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel.b) At der ikke er nogen detekterbar udsivning.c) At CO2-lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.Disse retningslinjer vil kunne inkorporeres i bekendtgørelsen, som skal udstedes i medfør af stk. 2.(§ 23 o)Den foreslåede§ 23 oimplementerer CCS-direktivets artikel 18, stk. 8. Hvis ministeren tilbagekalder entilladelse til lagring af CO2og beslutter, at lagringslokaliteten skal lukkes, anses ansvarsoverdragelsen førstfor at ske, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2vil forblive fuld-stændigt og permanent indesluttet, og når lagringslokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.Ministeren vil efter lukning have ansvaret for overvågning og udbedrende foranstaltninger, samt for for-segling af lagringslokaliteten og fjernelse af injektionsanlæggene. Udgifterne forbundet hermed vil kunneinddrives hos den tidligere operatør, herunder ved indløsning af den i § 23 p nævnte finansielle sikkerheds-stillelse.(§ 23 p)Den foreslåede§ 23 p, stk. 1,fastslår, at rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal stille en gyldigog ikrafttrådt finansiel sikkerhedsstillelse, eller tilsvarende, for de anslåede omkostninger af alle forpligtel-ser, som følger af tilladelsen til lagring af CO2. CCS-direktivets artikel 19 foreskriver, at der skal træffesfinansielle dispositioner med henblik på at sikre, at luknings- og efterbehandlingsforpligtelserne, de forplig-telser, der følger af inddragelsen under Kvotedirektivet, og forpligtelserne efter nærværende lovforslag til attræffe udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder kan opfyldes.Den potentielle rettighedshaver skal træffe finansielle dispositioner i form af finansiel sikkerhedsstillelseeller tilsvarende, således at de er gyldige og trådt i kraft, inden injektionen af CO2påbegyndes.Ved den foreslåedestk. 2fastslås, i hvilke situationer og perioder sikkerhedsstillelsen skal gælde.Det foreslås medstk. 3,at ministeren fastsætter nærmere bestemmelser for etablering, tilpasning og opret-holdelse af den finansielle sikkerhedsstillelse samt beregning af dækningen af denne. Ifølge CCS-direktivetsartikel 19, stk. 3 skal den finansielle sikkerhedsstillelse med jævne mellemrum tilpasses for at tage hensyn tilændringer i den vurderede udsivningsrisiko og de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger afden tilladelse, der er udstedt i medfør af denne lov, såvel som forpligtelser, der måtte følge af inddragelsen afCO2-lagringslokaliteten under Kvotedirektivet.Den finansielle sikkerhedsstillelse kan etableres på forskellige måder. Som eksempler kan nævnes bankga-ranti, forsikring, herunder at staten går ind som forsikrer og derved afløfter en del af ansvaret, fonde, m.v.Sikkerhedsstillelsen skal jævnligt opdateres på basis af al tilgængeligt bevis om risikoprofilen for den spe-cifikke lagringslokalitet.

Dette vurderes bedst implementeret ved udstedelse af en bekendtgørelse, idet der kan blive tale om megetdetaljeret regulering, der jævnligt, efterhånden som der indhentes erfaringer, kan opdateres.(§ 23 q)Det kan ikke udelukkes, at de nationale myndigheder efter ansvarsoverdragelsen vil skulle bære omkost-ningerne i forbindelse med CO2-lagring, f.eks. overvågningsomkostninger. Den foreslåede§ 23 q, stk. 1,fastslår derfor, at operatøren skal stille et beløb til rådighed for ministeren, før ansvarsoverdragelsen findersted. Dette finansielle bidrag skal være af en sådan størrelse, så det mindst kan dække de forventede over-vågningsomkostninger i en periode på 30 år efter ansvarsoverdragelsen. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 20, stk. 1.Det foreslåedestk. 2fastslår, at ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning og betalingaf det beløb, som skal stilles til rådighed inden ansvarsoverdragelsen. Ministeren skal også i henhold til arti-kel 20, stk. 1, ved beregning af beløbet tage hensyn til de kriterier, der er nævnt i direktivets bilag I, ellerelementer, som vedrører den historiske lagring af CO2af relevans for fastsættelsen af forpligtelserne efteroverdragelsen. Yderligere foreskriver CCS-direktivets artikel 20, stk. 2, at Kommissionen, i samråd medmedlemsstaterne, kan vedtage retningslinjer for beregning af de i stk. 1 nævnte omkostninger. Hvis Kommis-sionen vælger at vedtage sådanne retningslinjer, kan disse efterfølgende implementeres i en bekendtgørelseudstedt i medfør af stk. 2.(§ 23 r)Den foreslåede§ 23 rpålægger en operatør af en CO2-lagringslokalitet at sørge for, at alle relevante oplys-ninger om lagringslokaliteten og den lagrede CO2gøres tilgængelig for ministeren, således at en ansvars-overdragelse kan ske på et korrekt oplyst grundlag, og som medfører, at operatøren friholdes for yderligereomkostninger i forbindelse med lagringslokaliteten. Bestemmelsen implementerer CCS-direktivets artikel18, stk. 7.(§ 23 s)CCS-direktivets artikel 21, stk. 1 fastslår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til at sikre, atpotentielle brugere kan få adgang til transportnet og til lagringslokaliteter med henblik på geologisk lagringaf den frembragte og opfangede CO2. Det fastslås således med den foreslåede§ 23 s, stk. 1,at potentiellebrugere skal have ret til mod betaling at benytte CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Samtidig fastslås detmed det foreslåedestk. 2,at CO2-transportnet og lagringsselskaber fastsætter priser og betingelser herfor,som skal offentliggøres, således at disse er kendt af de potentielle brugere.Med det foreslåedestk. 3,gives der CO2-transportnet og lagringsselskaber mulighed for at nægte adgangpå grund af manglende kapacitet i transportnettet eller i lagringslokalitetens injektions/processystem. Afslagskal være behørigt begrundet. Dette implementerer direktivets artikel 21, stk. 3.Det foreslåedestk. 4foreskriver, at såfremt en operatør nægter adgang på grund af manglende kapacitet el-ler manglende tilslutning, skal denne foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er økonomiskforsvarligt, eller en potentiel kunde er villig til at betale herfor, forudsat at dette ikke vil have negative kon-sekvenser for miljøsikkerheden ved CO2-transport og geologisk lagring. Det forudsættes her, at CO2-transportnet og lagringsselskaber i videst muligt omfang, for så vidt det er forsvarligt, søger at udvide dereskapacitet for at imødekomme behov for CO2-transport og lagring. Dette implementerer CCS-direktivets arti-kel 21, stk. 4.Med det foreslåedestk. 5,fastsættes det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Det fremgår af CCS-direktivets artikel 21, stk. 2, at medlemsstaterne kanafgøre hvordan den omhandlede adgang gives på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde og at detskal påses, at der er fair og åben adgang under hensyntagen til følgende:a) Hvor stor en lagringskapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed i de i medfør afartikel 4 fastslagte områder, og hvor stor en transportkapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles tilrådighed.

b) Hvor stor en andel af deres CO2-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og fæl-lesskabslovgivningen de agter at opfylde gennem CO2-opsamling og geologisk lagring.c) Nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og detteproblem ikke kan løses rimelig let.d) Nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller operatørenaf lagringslokaliteten eller transportnettet og de interesser, som gør sig gældende for alle andre potentieltberørte brugere af lageret eller nettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter.Istk. 6foreslås det, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om bilæggelse af tvi-ster vedrørende adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter. Det følger af CCS-direktivets artikel 22,stk. 1, at der skal indføres en ordning til en hurtig bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-transportnet og lagringslokaliteter under hensyn til kriterier a-d nævnt ovenfor.Det bemærkes, at tvistbilæggelsesmyndigheden i forbindelse med bilæggelse af tvister vedrørende adgangtil grænseoverskridende CO2-transportnet eller lagringslokaliteter efter omstændighederne vil skulle rådføresig med tvistbilæggelsesmyndigheden i nabolandet.(§ 23 t)Den foreslåede § 23 t er parallel til § 17, som gælder for etablering og drift af rørledningsanlæg til trans-port af kulbrinter.Stk. 1angiver, at etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved CO2-lagringsvirksomhed, til hvilken der er meddelt tilladelse efter denne lov, kræver klima- og energiministerenstilladelse.Stk. 2fastslår, at sådanne tilladelser kan gøres betinget af vilkår med hensyn til bl.a. linjeføring,dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelsen. Herved sikres, at rørledninger kan anlægges og drivespå en sådan måde, at de i størst mulig udstrækning udbygges og anvendes på en samordnet og rimelig måde.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 23 s, og der vil således kunne indsættes nærmere vilkår i tilla-delsen efter stk. 1 om ledningens kapacitet med henblik på transport for tredjemand, såfremt dette kan gen-nemføres på en økonomisk forsvarlig måde.(§ 23 u)I henhold til den foreslåede§ 23 uskal ministeren oprette og føre et register over de udstedte tilladelser tillagring af CO2og alle lukkede CO2-lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser. Dette vil bl.a.omfatte kort og tværsnit over disses rumlige udstrækning, samt de tilgængelige oplysninger, der er relevantefor at vurdere, om den lagrede CO2vil forblive fuldstændig og permanent indesluttet. I forbindelse med rele-vante planlægnings- og tilladelsesprocedurer skal der tages hensyn til de nævnte registre samt i forbindelsemed godkendelse af aktiviteter, som vil kunne påvirke eller påvirkes af den geologiske lagring af CO2i deregistrerede lagringslokaliteter. Dette implementerer CCS-direktivets artikel 25.Til nr. 12§ 28 a, stk. 6. Der er tale om en lovteknisk ajourføring, idet ændringen vedrører artikel 6, stk. 4, 2. pkt., iRådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-rektivet). Denne bestemmelse i habitatdirektivet er i øjeblikket implementeret ved § 16, stk. 2, 2. pkt., i be-kendtgørelse nr. 359 af 9. april 2010 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter om kulbrinteindvinding, rørledninger, m.v. påsøterritoriet og kontinentalsoklen.Med ændringen vil habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, 2. pkt., herefter på undergrundslovens område væreimplementeret på lovniveau, og undergrundslovens § 28 a, stk. 6, vil være bragt i overensstemmelse med detilsvarende bestemmelser i § 4 a, stk. 5, i lov om kontinentalsoklen, § 27, stk. 3, i lov om fremme af vedva-rende energi og § 4 b, stk. 3, i lov om Energinet.dk.Til nr. 13§ 28 b. Der foretages en præcisering af, at bestemmelsen kun finder anvendelse for projekter, som gennem-føres på havområdet. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anven-

delse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskelligeandre love (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.). Denne lov havde til formål atimplementere artikel 6, stk. 2-4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samtvilde dyr og planter (habitatdirektivet) i en række sektorlovgivninger for så vidt angår projekter på havetomfattet af disse love. Det fremgik således også af lovbemærkningerne til § 28 b, at bestemmelsen vedrørerprojekter på havområdet.Behovet for en præcisering har vist sig ved, at der har været rejst spørgsmål, om § 28 b også skulle findeanvendelse for projekter på land. For sådanne projekter finder de generelle regler under Miljøministerietderimod anvendelse.Til nr. 14Undergrundsloven indeholder ingen særlige bestemmelser om klageadgang bortset fra bestemmelserne iden gældende §§ 37 a og 37 b, hvor der er klageadgang til Energiklagenævnet over de miljømæssige forholdi afgørelser i henhold til §§ 10, 17 og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b. På alle andreområder har den almindelige administrative rekurs til klima- og energiministeren været gældende.Siden undergrundslovens tilblivelse er der etableret et Energiklagenævn, som behandler klager over myn-dighedsafgørelser i henhold til en lang række energilove, herunder bl.a. lov om sikkerhed m.v. for offshore-anlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. Det er derfor naturligt, at Energiklagenævnetogså bliver klageinstans for myndighedsafgørelser truffet i henhold til undergrundsloven eller regler udstedt imedfør heraf.Klageadgangen for enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen er med den foreslåede be-stemmelse udvidet til alle afgørelser og ikke kun miljømæssige afgørelser. Århus-konventionen er såledesfortsat opfyldt, idet de er tale om en udvidelse af klageadgangen.Klager over afgørelser truffet i medfør af denne lov vil blive behandlet i henhold til Energiklagenævnetsforretningsorden.Forslaget til stk. 2 fastlægger og præciserer kredsen af klageberettigede.Stk. 3 er en delvis videreførelse af de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 1 og 2, hvorefter de nævnte for-eninger og organisationer er klageberettigede for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser truffet imedfør af §§ 10, 17 og 28 med den tilføjelse, at de tillige er klageberettigede for så vidt angår de miljømæs-sige forhold i afgørelser truffet i medfør af §§ 23 b og 23 u.Det foreslåede stk. 4 viderefører den gældende § 37 a, stk. 4, med den tilføjelse, at klagefristen for afgørel-ser, som ikke er offentligt bekendtgjort, regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt.De foreslåede stk. 5 og 6 er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 37 a, stk. 5 og 6 med præci-sering af, at klager over tilladelser til projekter omfattet af stk. 3, som nu også omfatter tilladelser i medfør af§§ 23 b og 23 u, ikke har opsættende virkning, med mindre Energiklagenævnet bestemmer andet.Det foreslåede stk. 7 fastslår, at Energiklagenævnet er den eneste klageinstans for klager over afgørelsertruffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til.Samtidig fastslås, at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.Til nr. 15Som følge af ændringen i § 37 a, der indebærer, at alle afgørelser vedrørende efterforskning og indvindingaf råstoffer og lagring eller anden anvendelse af undergrunden er blevet omfattet af klageadgangen, er derforetaget en konsekvensændring i § 37 b, stk. 1, vedrørende beskrivelsen af sagkundskaben for de toaf Energiklagenævnets medlemmer. Nævnets sagkundskab i sager vedrørende forundersøgelser og videnska-belige undersøgelser tænkes dækket af medlemmet med sagkundskab inden for efterforskning og indvindingaf det råstof, eller inden for den lagring eller den anden anvendelse af undergrunden, som undersøgelserneisær har betydning for.

5.§ 10affattes således:§ 10.Efterforskning og indvinding skal findested på en forsvarlig og hensigtsmæssig mådeog således, at spild af råstoffer undgås. Forin-den indvinding go dertil sigtende foranstaltnin-ger iværksættes, skal en plan for virksomheden,herunder produktionens tilrettelæggelse samtanlæggene hertil (indvindingsforanstaltningerm.m.), være godkendt af transport- og energi-ministeren.»§ 10.Efterforskning og indvinding skal fin-de sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig må-de og således, at spild af råstoffer undgås.Stk. 2.Forinden indvinding og dertil sigtendeforanstaltninger iværksættes, skal en plan forindvindingsvirksomheden, herunder produktio-nens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuellerørledninger hertil (indvindingsforanstaltningerm.m.), være godkendt af klima- og energimini-steren.Stk. 3.Væsentlige ændringer og tilføjelser tilplanen for indvindingsvirksomheden skal god-kendes af klima- og energiministeren, forindendisse iværksættes.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fast-sætte vilkår i forbindelse med godkendelserefter stk. 2 og 3.«

en bedømmelse af de under litra a og b, ogeventuelt stk. 2, omhandlede udvælgelseskrite-rier.7.I§ 13, stk. 2,indsættes efter 3. pkt.: »Hvisder er stor usikkerhed om udstrækningen afproduktionsmuligheder fra en eller flere af deforekomster, som er omfattet af et område, derbliver forlænget med henblik på indvinding,kan klima- og energiministeren beslutte, at af-grænsningen af forekomsten er midlertidig.«8.§ 16affattes således:§ 16. Hvor to eller flere kulbrinteforekomsterud fra ressourcemæssige, økono9miske ellersamfundsmæssige hensyn bør udnyttes sam-men, kan transport- og energiministeren efterforhandling med rettighedshaverne udstedepåbud herom. Det kan herunder påbydes enrettighedshaver mod betaling at stille behand-lings- og transportanlæg til rådighed for en så-dan samordning. I mangel af enighed mellemrettighedshaverne om betalingen fastsættes denaf transport- og energiministeren.»§ 16.Klima- og energiministeren kan givepåbud om, at anlæg til indvinding, behandlingog transport af kulbrinter etableret i medfør afgodkendelse eller tilladelse efter denne lov kanbruges af andre rettighedshavere, hvis ressour-cemæssige, økonomiske eller samfundsmæssi-ge hensyn tilsiger det. Det forudsættes, at denuværende og planlagte brugeres planlagte an-vendelse ikke hindres eller vanskeliggøres uri-meligt herved.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan påby-de, at to eller flere kulbrinteforekomster skaludnyttes samordnet, hvis ressourcemæssige,økonomiske eller samfundsmæssige hensyntilsiger det.Stk. 3.Aftaler om forhold omhandlet i stk. 1og 2 skal umiddelbart efter indgåelse indsendestil klima- og energiministeren.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan, hvisenighed om aftale vedrørende brug af anlægomfattet af stk. 1 eller om samordnet indvin-ding efter stk. 2 ikke opnås inden rimelig tid,fastsætte vilkår for dette, herunder om betaling.Klima- og energiministeren kan kræve, at par-terne meddeler de oplysninger, som er nødven-dige for fastsættelse af vilkår.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om andres brug af anlæg, tilveje-bringelse af oplysninger i forbindelse med det-te, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i for-bindelse med andres brug af anlæg til indvin-ding, behandling og transport af kulbrinter samtom offentliggørelse af hovedpunkter i indgåedeaftaler.Stk. 6.Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på op-

strømsrørledningsnet til naturgas.«9.Efter§ 18indsættes:»Kapitel 4 aSærlige bestemmelser om efterforskning ogindvinding af geotermisk energi§ 18 a.Tilladelser efter § 5 til efterforskningog indvinding af geotermisk energi meddelesefter offentlig indkaldelse af ansøgninger.Stk. 2.Før indkaldelse af ansøgninger findersted, forelægger klima- og energiministeren enredegørelse for, hvilke områder der agtes ud-budt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladel-ser agtes meddelt for et af Folketinget nedsatudvalg. Udvalgets medlemmer og andre, dermåtte være til stede under udvalgets forhand-linger vedrørende sådanne redegørelser, er for-pligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfareri udvalget med hensyn til de vilkår, hvorundertilladelser agtes meddelt, indtil det tidspunkt,hvor der foretages offentlig indkaldelse af an-søgninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan undla-de at meddele tilladelse på grundlag af de an-søgninger, der er indkommet på baggrund afden offentlige indkaldelse efter stk. 1.Stk. 4.De vilkår, hvorunder tilladelser agtesmeddelt efter offentlig indkaldelse, jf. stk. 1,må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvorder foretages offentlig indkaldelse af ansøgnin-ger.§ 18 b.Tilladelser til efterforskning og ind-vinding af geotermisk energi meddeles pågrundlag af udvælgelseskriterier vedrørende:a) ansøgernes sagkundskab og økonomi-ske baggrund ogb) de efterforskningsarbejder, som ansø-gerne tilbyder at udføre, eller måden,hvorpå ansøgerne har til hensigt at fo-retage indvinding i det pågældendeområde.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan herud-over bestemme, at størrelsen af det beløb, an-søgerne tilbyder at betale ved udstedelsen aftilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan endvi-

dere fastsætte andre relevante, objektive ogikke-diskriminerende udvælgelseskriterier medhenblik på at foretage det endelige valg mellemansøgere, som vurderes at stå lige efter en be-dømmelse af udvælgelseskriterier efter stk.1litra 1 og b, og eventuelt stk. 2.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan, udover de i stk. 1-3 omhandlede kriterier, vedbedømmelsen af ansøgere lægge vægt på eneventuel manglende effektivitet eller manglen-de opfyldelse af forpligtelser i forbindelse medtidligere tilladelser.Stk. 5.Såfremt klima- og energiministerenfastsætter, at det i en procedure for meddelelseaf tilladelser skal indgå, at sammensætning afgrupper af virksomheder, der i forening medde-les tilladelser som nævnt i stk. 1, foretages afministeren, skal sammensætningen ske pågrundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 om-handlede kriterier.Stk. 6.Såfremt klima- og energiministerenfastsætter, at det i en procedure for meddelelseaf tilladelser skal indgå, at udpegning af opera-tør for en gruppe af virksomheder, der i for-ening meddeles tilladelser, foretages af ministe-ren, skal udpegning ske på grundlag af sag-kundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4omhandlede kriterier.Stk. 7.Kriterierne efter stk. 1-6 offentliggøressammen med indkaldelse af ansøgninger efter §18 a, stk. 1. Enhver ændring af disse kriterieroffentliggøres på tilsvarende måde.§ 18 c.For geotermisk energi meddeles tilla-delser efter § 5 til efterforskning og indvindingfor et tidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges,såfremt særlige forhold gør sig gældende.Stk. 2.Når vilkårene efter en tilladelse efterstk. 1 er opfyldt, har rettighedshaveren ret tilforlængelse af tilladelsen med henblik på ind-vinding. Klima- og energiministeren kan i sær-lige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om vilkå-rene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen kan dogkun forlænges for de dele af området, hvorfrader agtes indvundet geotermisk energi, og højstfor et tidsrum af 30 år. Klima- og energimini-steren kan som vilkår for forlængelsen be-stemme, at der skal indsendes ansøgning omgodkendelse i henhold til § 10 inden for en

nærmere fastsat frist.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan, så-fremt særlige forhold gør det påkrævet, medde-le tilladelser for tidsrum, der er længere endnævnt i stk. 1-2.§ 18 d.Ved godkendelse af planer for indvin-dingsforanstaltninger m.m. efter § 10 fastsættestidspunktet for indvindingens påbegyndelse.«10.§ 23affattes således:§ 23. Transport- og energiministeren kan med-dele tilladelse til, at undergrunden anvendes tillagring eller andre formål end indvinding.Stk. 2.Tilladelse efter stk. 1 meddeles efter, atsagen har været forelagt Folketingets Energipo-litiske Udvalg. § 6, stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.Stk. 3.Transport- og energiministeren kanfastsætte bestemmelser om anvendelse somnævnt i stk. 1.»§ 23.Klima- og energiministeren kan for ennærmere bestemt del af undergrunden på nær-mere fastsatte vilkår meddele tilladelse medeneret til efterforskning og anvendelse af un-dergrunden til lagring eller andre formål endindvinding. Tilladelse til efterforskning kanmeddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der kanforlænges med henblik på efterforskning medindtil 2 år ad gangen, såfremt der foreliggersærlige omstændigheder. Den samlede efter-forskningsperiode kan dog kun undtagelsesvisoverstige 10 år.Stk. 2.Tilladelser meddeles særskilt for hen-holdsvis efterforskning og anvendelse af un-dergrunden til lagring eller andre formål endindvinding, jf. dog stk. 3.Stk. 3.I en tilladelse til efterforskning kan dertillægges rettighedshaveren fortrinsret til an-vendelse af undergrunden til lagring eller andreformål end indvinding, forudsat at efterforsk-ningen af den pågældende lokalitet er fuldført,at alle betingelser i efterforskningstilladelsen eropfyldt, og at ansøgningen om lagringstilladel-se er indgivet i efterforskningstilladelsens gyl-dighedsperiode.Stk. 4.I en tilladelse til efterforskning kan derfastsættes bestemmelser om, hvilke arbejdsfor-pligtelser rettighedshaveren skal opfylde.Stk. 5.Tilladelser efter stk.1 kan kun til med-deles en ansøger, der skønnes at være finansieltsolid og pålidelig og teknisk kompetent til atdrive og kontrollere lokaliteten, og såfremt fag-lig og teknisk oplæring og uddannelse af opera-tøren og hele personalet er sikret.Stk. 6.Tilladelser efter stk. 1 meddeles efter,at sagen har været forelagt Folketingets Ener-gipolitiske udvalg. § 6, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.Stk. 7.Klima- og energiministeren kan fast-sætte bestemmelser om betaling for behandlingaf ansøgninger om meddelelse af tilladelsersom nævnt i stk. 1.Stk. 8.Klima- og energiministeren kan fast-sætte bestemmelser om anvendelse af under-grunden efter stk. 1.«11.Efter§ 23indsættes:»§ 23 a.Det fastsættes i en tilladelse efter §23, hvilket vederlag rettighedshaveren skal be-tale til staten.§ 23 b.Efterforskning og lagring eller andenanvendelse af undergrunden skal finde sted påen forsvarlig og hensigtsmæssig måde.Stk. 2.Forinden lagring eller anden anvendel-se af undergrunden og dertil sigtende foran-staltninger iværksættes, skal en plan for dennevirksomhed, herunder driftens tilrettelæggelse,anlæggene hertil, samt en plan for udbedrendeforanstaltninger i tilfælde af udsivning ellervæsentlige uregelmæssigheder, som indebærerrisiko for udsivning fra en lagringslokalitet væ-re godkendt af klima- og energiministeren.Stk. 3.Rettighedshaveren til en tilladelse efter§ 23 skal meddele planlagte ændringer i driftenaf denne til klima- og energiministeren. Mini-steren udsteder om nødvendigt en opdaterettilladelse.Stk. 4.Væsentlige ændringer og tilføjelser tilplanen for virksomheden skal godkendes afklima- og energiministeren forinden, disseiværksættes. Ministeren udsteder en ny ellerajourført tilladelse.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fast-sætte vilkår i forbindelse med godkendelser ogtilladelser efter stk. 2 - 4.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om planer for lagring eller andenanvendelse af undergrunden.§ 23 c.Tilladelser efter § 23 meddeles efterklima- og energiministerens bestemmelse på enaf følgende måder:1) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger.2) Når anvendelse af proceduren efter nr. 1ikke skønnes at være hensigtsmæssig, kan

klima- og energiministeren meddele tilla-delse inden for nærmere angivne områderog eventuelt inden for nærmere angivnetidsrum uden at indlede proceduren efternr. 1. Iværksættelse af en sådan proceduresker ved særskilt bekendtgørelse. Bekendt-gørelsen kan først træde i kraft, når enmeddelelse om iværksættelse af procedurener offentliggjort, hvori det som minimumoplyses, hvilke områder der kan indgivesansøgning om, og hvor der kan indhentesnærmere oplysning om vilkårene. Ændrin-ger i bekendtgørelsen meddeles på sammemåde.3) Når geologiske eller lagringsmæssige hen-syn taler for det, kan klima- og energimini-steren meddele tilladelser til et område tilindehavere af tilladelser til et tilstødendeområde uden at anvende procedurerne i nr.1-2. Indehaverne af tilladelser i alle øvrigetilstødende områder skal i sådanne tilfældehave mulighed for at indgive ansøgningerog have tilstrækkelig tid hertil samt haveadgang til oplysninger om de vilkår m.v.,der gælder for sådanne tilladelser.Stk. 2.Før indkaldelse af ansøgninger findersted efter stk. 1, nr. 1, eller bekendtgørelse eftertil nr. 2 udstedes, forelægger klima- og energi-ministeren en redegørelse for, hvilke områdereller blokke der agtes udbudt, og de generellevilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt foret af Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets med-lemmer og andre, der måtte være til stede underudvalgets forhandlinger vedrørende sådanneredegørelser, er forpligtet til at bevare tavshedom, hvad de erfarer i udvalget med hensyn tilde vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddeltefter proceduren i stk. 1, nr. 1, indtil det tids-punkt, hvor der foretages offentlig indkaldelseaf ansøgninger.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan undla-de at meddele tilladelse på grundlag af de an-søgninger, der er indkommet i forbindelse medanvendelse af den i stk. 1, nr. 1, omhandledeprocedure.Stk. 4.De vilkår, hvorunder tilladelser agtesmeddelt efter proceduren i stk. 1, nr. 1, må ikkeoffentliggøres før det tidspunkt, hvor der fore-tages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 5.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser om meddelelse af tilla-delser efter § 23, herunder om hvilke oplysnin-ger der skal angives i ansøgninger om efter-forsknings- og lagringstilladelser.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere bestemmelser om betaling forbehandling af ansøgninger om meddelelse aftilladelser som nævnt i stk. 1.§ 23 d.De i § 23 c, stk. 1, nævnte tilladelsermeddeles på grundlag af udvælgelseskriteriervedrørendea) ansøgernes sagkundskab og økonomi-ske baggrund ogb) de efterforskningsarbejder, som ansø-gerne tilbyder at udføre, eller måden,hvorpå ansøgerne har til hensigt at fo-retage lagring eller anden anvendelseaf undergrunden i det pågældende om-råde.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan herud-over bestemme, at størrelsen af det beløb, an-søgerne tilbyder at betale ved udstedelsen aftilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan endvi-dere fastsætte andre relevante, objektive ogikke-diskriminerende udvælgelseskriterier medhenblik på at foretage det endelige valg mellemansøgere, som vurderes at stå lige efter en be-dømmelse af udvælgelseskriterierne efter stk. 1,litra a og b, og eventuelt stk. 2.Stk. 4.Ved bedømmelsen af ansøgere kanklima- og energiministeren ud over de i stk. 1-3omhandlede kriterier lægge vægt på en eventu-el manglende effektivitet eller manglende op-fyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidli-gere tilladelser.Stk. 5.Såfremt klima- og energiministerenfastsætter, at det i en procedure for meddelelseaf tilladelser skal indgå, at sammensætning afgrupper af virksomheder, der i forening medde-les tilladelser som nævnt i stk. 1, foretages afministeren, skal sammensætningen ske pågrundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 om-handlede kriterier.Stk. 6.Såfremt klima- og energiministerenfastsætter, at det i en procedure for meddelelseaf tilladelser skal indgå, at udpegning af opera-

Særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørfør§ 23 e.Undergrundens egnethed til lagring afCO2afgøres på grundlag af en karakteriseringog vurdering af det potentielle lagringskom-pleks og det omgivende område. Ved geologisklagring af CO2forstås injektion af CO2-strømme efterfulgt af lagring af CO2i under-jordiske formationer, og ved lagringskompleksforstås lagringslokaliteten og de geologiskeomgivelser, som kan have betydning for denoverordnede integritet og sikkerhed ved lagrin-gen, dvs. sekundære indeslutningsformationer.Stk. 2.En geologisk formation i undergrundenkan kun vælges som lagringslokalitet for CO2,hvis der under de foreslåede betingelser foranvendelse ikke er væsentlig risiko for udsiv-ning, og der ikke er væsentlig risiko for miljøog sundhed. Ved geologisk formation forståslithostratigrafisk underinddeling i distinktebjergarter, som kan påvises og kortlægges. Vedlagringslokalitet eller en CO2-lagringslokalitetforstås et bestemt område med tilhørende vo-lumen inden for en geologisk formation, deranvendes til geologisk lagring af CO2, samttilhørende anlæg på jordoverfladen og injekti-onsanlæg. Ved væsentlig risiko forstås en kom-bination af sandsynlighed for, at en skade ind-træffer, og et omfang af skade, som der ikkekan ses bort fra, uden at der sættes spørgsmåls-tegn ved formålet med Europa-Parlamentet ogRådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009,for så vidt angår den pågældende lagringsloka-litet. Ved udsivning forstås frigivelse af CO2fra lagringskomplekset.Stk. 3.I tilfælde af mere end én lagringsloka-litet i den samme hydrauliske enhed skal depotentielle gensidige trykpåvirkninger være af

en sådan karakter, at begge lokaliteter på sam-me tid kan opfylde kravene i denne lov og be-stemmelser fastsat i medfør heraf. Ved hydrau-lisk enhed forstås et hydraulisk forbundet pore-volumen, hvor trykpåvirkning kan måles tek-nisk, og som er begrænset af flowbarrierer, somf.eks. forkastninger, salthorste, lithologiskegrænser, eller af formationens udkiling ellerblotning.Stk. 4.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser om kriterier for karakte-risering og vurdering af, om en geologisk for-mation er egnet som lagringslokalitet for CO2.§ 23 f.En CO2-strøm, hvorved forstås enstrøm af stoffer hidrørende fra CO2- opsam-lingsprocesser, som skal injiceres i en lagrings-lokalitet, skal langt overvejende bestå af kuldi-oxid. Affald, hvorved forstås stoffer, der erdefineret som affald i affaldsbekendtgørelsen,eller andre stoffer må ikke tilsættes med hen-blik på bortskaffelse af dette affald eller dissestoffer.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser om kriterier og proce-durer for sammensætningen af CO2-strømme.§ 23 g.Rettighedshaveren til en lagringsloka-litet, hvori der lagres CO2, skal oprette og føreet register over leverede og injicerede mængderCO2samt karakteristika og sammensætning afCO2-strømmen.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser for indholdet af registe-ret.§ 23 h.Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal opstille et program forovervågning af injektionsanlæggene og lag-ringskomplekset, som beskriver rettighedshave-rens tiltag for at sikre en hensigtsmæssig driftaf lageret. Rettighedshaveren skal sikre over-holdelsen af programmet for overvågning samtsikre, at det kontrolleres på passende måde.Mindst én gang om året skal rettighedshaverenindsende en rapport indsendes til klima- ogenergiministeren med beskrivelse af program-met samt kontrollen af dette. Rapporten skalgodkendes af klima- og energiministeren.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter

nærmere bestemmelser om de nævnte forhold istk. 1, herunder om, hvad programmet forovervågning skal indeholde, og hvordan detskal kontrolleres og indrapporteres.§ 23 i.I tilfælde af udsivning fra eller væsent-lige uregelmæssigheder, som indebærer risikofor udsivning fra en CO2-lagringslokalitet, skalrettighedshaveren straks underrette klima- ogenergiministeren herom. Ved væsentlig ure-gelmæssighed forstås enhver uregelmæssighedi CO2-injektions- eller lagringsoperationerneeller i selve CO2-lagringskompleksets tilstand,som indebærer risiko for udsivning eller risikofor miljøet eller menneskers sundhed.Stk. 2.Rettighedshaveren skal træffe de nød-vendige udbedrende foranstaltninger for lag-ringskomplekset, herunder foranstaltningervedrørende beskyttelse af menneskers sundhed.Ved udbedrende foranstaltninger forstås enhverforanstaltning, der træffes for at udbedre væ-sentlige uregelmæssigheder eller lukke lækagermed henblik på at forhindre eller stands frigi-velse af CO2fra lagringskomplekset. De udbed-rende foranstaltninger træffes som minimum pågrundlag af en plan for udbedrende foranstalt-ninger, jf. § 23 b, stk. 2. Planen skal godkendesaf klima- og energiministeren.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan til en-hver tid anmode rettighedshaveren om at træffede nødvendige udbedrende foranstaltningersamt foranstaltninger vedrørende beskyttelse afmenneskers sundhed, herunder yderligere for-anstaltninger end dem, der er fastlagt i en planfor udbedrende foranstaltninger.Stk. 4.Træffer rettighedshaveren ikke denødvendige udbedrende foranstaltninger, kanklima- og energiministeren selv træffe de nød-vendige udbedrende foranstaltninger og inddri-ve omkostningerne forbundet hermed hos ret-tighedshaveren.§ 23 j.Lukning af en CO2-lagringslokalitet,hvorved forstås endegyldig indstilling af CO2-injektion i lagringslokaliteten, kan kun ske efterklima- og energiministerens godkendelse.Stk. 2.En lagringslokalitet lukkes1) hvis de relevante betingelser i CO2-lagringstilladelsen er opfyldt,

2) efter dokumenteret ansøgning fra operatø-ren, eller3) hvis klima- og energiministeren træfferafgørelse herom i medfør af § 23 m, stk. 1efter tilbagekaldelse af en CO2-lagringstilladelse.Stk. 3.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet er rettighedshaveren ansvarligfor at forsegle lagringslokaliteten og fjerne in-jektionsanlæggene.Stk. 4.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser for, under hvilke betin-gelser en CO2-lagringslokalitet kan lukkes.§ 23 k.Rettighedshaveren skal udarbejde ogfølge en efterbehandlingsplan for perioden efterlukning af CO2-lagringslokaliteten, indtil, an-svarsoverdragelse finder sted. Efterbehand-lingsplanen forelægges klima- og energimini-steren til godkendelse.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere bestemmelser for indholdet afefterbehandlingsplanen.§ 23 l.Klima- og energiministeren revurdererog ajourfører om nødvendigt eller tilbagekaldersom en sidste udvej tilladelsen til lagring afCO2:1) hvis der sker udsivning eller forekommervæsentlige uregelmæssigheder, eller der errisiko herfor, eller2) hvis det forekommer nødvendigt på grund-lag af de seneste videnskabelige resultaterog teknologiske fremskridt.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser for revurdering, ajour-føring og tilbagekaldelse af tilladelser til lag-ring af CO2.§ 23 m.Hvis en tilladelse til lagring af CO2tilbagekaldes i medfør af § 23 l eller § 30, stk.1, udsteder klima- og energiministeren enten enny lagringstilladelse til en anden rettighedsha-ver eller lukker CO2-lagringslokaliteten.Stk. 2.Indtil udstedelsen af en ny CO2-lagringstilladelse overtager ministeren midler-tidigt alle forpligtelser vedrørende CO2-lagringslokaliteten.Stk. 3.Hvis klima- og energiministeren be-slutter, at CO2-lagringslokaliteten skal lukkes,

overtager klima- og energiministeren ansvaretfor CO2-lagringslokaliteten.Stk. 4.Ministeren inddriver omkostningerforbundet med overtagelse af ansvaret for CO2-lagringslokaliteten hos den tidligere rettigheds-haver.§ 23 n.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 j, stk. 2, nr. 1-2, overdrages alle juridiske forpligtelser vedrø-rende lagringslokaliteten til klima- og energi-ministeren på dennes initiativ eller efter an-modning fra rettighedshaveren, hvis alle defølgende betingelser er opfyldt:1) Alle tilgængelige oplysninger peger i ret-ning af, at den lagrede CO2vil forblivefuldstændigt og permanent indesluttet.2) Et tidsrum på ikke mindre end 20 år eftertidspunktet for lukning af CO2-lagringslokaliteten er passeret, medmindrerettighedshaveren kan godtgøre, at kriterietefter nr. 1 er opfyldt inden udløbet af denpågældende periode.3) De finansielle forpligtelser efter § 23 q eropfyldt.4) CO2-lagringslokaliteten er forseglet, oginjektionsanlæggene fjernet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere bestemmelser for overdragelseaf ansvar for CO2-lagringslokaliteter og omhvilken dokumentation, som skal foreligge, føransvarsoverdragelse kan anses for at have fun-det sted.§ 23 o.Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 j, stk. 2, nr. 3,anses ansvarsoverdragelsen først for at findested, hvis og når al tilgængelig dokumentationpeger i retning af, at den lagrede CO2vil for-blive fuldstændigt og permanent indesluttet, ognår lagringslokaliteten er forseglet og injekti-onsanlæggene fjernet.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fast-sætte nærmere bestemmelser for overdragelseaf ansvar for CO2-lagringslokaliteter og omhvilken dokumentation, som skal foreligge, føransvarsoverdragelse kan anses for at have fun-det sted.§ 23 p.En rettighedshaver til en CO2-

lagringslokalitet skal stille en gyldig og ikraft-trådt finansiel sikkerhedsstillelse, eller tilsva-rende, for de anslåede omkostninger af alleforpligtelser, som følger af tilladelsen til lag-ring af CO2.Den finansielle sikkerhedsstillelse,eller tilsvarende, skal jævnligt tilpasses for attage hensyn til ændringer i den vurderede risikofor udsivning og de anslåede omkostninger afalle forpligtelser, som følger af tilladelsen tillagring af CO2. Den finansielle sikkerhedsstil-lelse skal være gyldig og trådt i kraft, indeninjektion i en lagringslokalitet påbegyndes.Stk. 2.Den finansielle sikkerhedsstillelse, el-ler tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være gyl-dig og i kraft:1) Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet imedfør af § 23 j, stk. 2, nr. 1-2, indtil an-svaret for lagringslokaliteten overdrages tilklima- og energiministeren, jf. § 23 p.2) Efter tilbagekaldelse af en tilladelse til lag-ring af CO2, jf. § 23 l eller § 30, stk. 1:a) Indtil udstedelsen af en ny tilladelse tillagring af CO2.b) Hvis lokaliteten er lukket i medfør af §23 m, stk. 1, indtil ansvarsoverdragelsehar fundet sted efter § 23 o, forudsat atde finansielle forpligtelser er opfyldtefter § 23 q.Stk. 3.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser for etablering, tilpas-ning og opretholdelse af den finansielle sikker-hedsstillelse samt beregning af dækningen afdenne.§ 23 q.Før ansvarsoverdragelse i henhold til§ 23 n finder sted, skal rettighedshaveren stilleet beløb til rådighed for klima- og energimini-steren, som dækker de forventede overvåg-ningsomkostninger i en periode på 30 år. Medforbehold for § 23 r inddrives der ikke andreomkostninger efter ansvarsoverdragelsen.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætternærmere bestemmelser om beregning og beta-ling af omkostninger nævnt i stk. 1.§ 23 r.Har rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet forud for eller i forbindelsemed ansvarsoverdragelsen begået fejl, herundergivet mangelfulde data, fortiet relevante oplys-

ninger, udvist uagtsomhed, begået svig ellerudvist forsømmelse, inddriver klima- og ener-giministeren de omkostninger, der er påløbetefter ansvarsoverdragelsen hos den tidligererettighedshaver.§ 23 s.Potentielle brugere har ret til at benyt-te CO2-transportnet og CO2-lagringslokalitetermod betaling, jf. dog stk. 3. Ved CO2-transportnet forstås et net af rørledninger, her-under tilknyttede boosterstationer, til transportaf CO2 til lagringslokaliteten.Stk. 2.Priser og betingelser for transport iCO2-transportnet og lagring i CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1, fastsættes afhenholdsvis CO2-transportnetselskabet og lag-ringsselskabet. Selskaberne skal offentliggøretariffer og betingelser for brug af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.Stk. 3.CO2-transportnet- og lagringsselskaberkan nægte adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter i henhold til stk. 1, hvis deikke råder over den fornødne kapacitet. Afslagskal være behørigt begrundet.Stk. 4.CO2-transportnet- og lagerselskaber,som nægter adgang på grund af manglendekapacitet eller manglende tilslutning, skal fore-tage de nødvendige udbygninger, for så vidtdette er økonomisk forsvarligt, eller en potenti-el kunde er villig til at betale for dem, forudsatat dette ikke vil have negative konsekvenser formiljøet ved CO2-transport og geologisk lagring.Stk. 5.Klima- og energiministeren kan fast-sætte regler om adgang til CO2-transportnet oglagringslokaliteter.Stk. 6.Klima- og energiministeren fastsætterregler om bilæggelse af tvister vedrørende ad-gang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.§ 23 t.Etablering og drift af rørledningsanlægtil brug ved transport og lagring af CO2må kunfinde sted med klima- og energiministerenstilladelse.Stk. 2.En tilladelse kan meddeles på vilkår,herunder om linjeføring, dimensioner, ejerfor-hold og betaling herfor.Stk. 3.Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelsepå lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som

anvendes til lagring af CO2.§ 23 u.Klima- og energiministeren fastsætterregler om oprettelse af et register over udstedtetilladelser til lagring af CO2og lukkede CO2-lagringslokaliteter.«§ 28 aStk. 6.Når tilladelser eller godkendelser med-deles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsættertransport- og energiministeren vilkår om pas-sende nødvendige kompensationsforanstaltnin-ger. Udgifter til kompensationsforanstaltningerdækkes af projektansøgeren.§ 28 b.Transport- og energiministeren træfferpassende foranstaltninger, herunder ved fast-sættelse af vilkår eller meddelelse af påbudeller forbud, for at undgå forringelse af natur-typerne og levestederne for arterne i internatio-nale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrel-ser af de arter, som områderne er udpeget for,hvis disse forstyrrelser har betydelige konse-kvenser for målsætningerne i Rådets direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring afnaturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdi-rektivet).12.I§ 28 a, stk. 6,indsættes efter 2. pkt.:»Ministeren underretter Europa-Kommissionen om, hvilke kompensationsfor-anstaltninger der træffes.«

14.§ 37 aaffattes således:§ 37 a.Enhver med en væsentlig og individu-el interesse i afgørelsen kan klage til Energi-klagenævnet over de miljømæssige forhold iafgørelser i henhold til §§ 10, 17 og 28, hvisafgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28b.Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreningereller organisationer, der som hovedformål harbeskyttelse af natur og miljø, kan klage over dei stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælderfor lokale og landsdækkende foreninger og or-ganisationer, som efter deres formål varetagervæsentlige rekreative interesser, når en afgørel-se berører sådanne interesser.Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreningereller organisationer fremsender senest samtidigmed klagen deres vedtægter til Energiklage-nævnet som dokumentation for, at de er lokaleeller landsdækkende, og at deres formål opfyl-der de i stk. 2 angivne krav.§ 37 a.Energiklagenævnet behandler klagerover afgørelser truffet af klima- og energimini-steren efter denne lov eller regler udstedt i hen-hold til loven.Stk. 2.Klageberettiget er1) adressaten for afgørelsen2) enhver med væsentlig og individuel inte-resse i afgørelsen, og3) offentlige myndigheder.Stk. 3.Endvidere er lokale og landsdækkendeforeninger eller organisationer, der som hoved-formål har beskyttelse af natur og miljø, ellersom efter deres formål varetager væsentligerekreative interesser, når en afgørelse berørersådanne interesser, klageberettiget for så vidtangår de miljømæssige forhold i afgørelser ihenhold til §§ 10, 17, 23 b, 23 u og 28, hvisafgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28b. Disse foreninger eller organisationer frem-sender senest samtidig med klagen deres ved-

tægter til Energiklagenævnet som dokumenta-tion for, at de er lokale eller landsdækkende, ogat deres formål opfylder de angivne krav.Stk. 4.Klagen skal være indgivet skriftligt tilEnergiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunk-tet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsenoffentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altidfra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløberpå en lørdag eller en helligdag, forlænges fri-sten til den følgende hverdag.Stk. 5.En tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23b, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er omfattetaf §§ 28 a og 28 b, må ikke udnyttes, før klage-fristen er udløbet.Stk. 6.Klage over en tilladelse til et projektomfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning,medmindre Energiklagenævnet bestemmer an-det.Stk. 7.Afgørelser truffet af Energistyrelseneller en anden statslig myndighed, som ministe-ren har henlagt sine beføjelser til, kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed endEnergiklagenævnet. Energiklagenævnets afgø-relser kan ikke påklages til anden administrativmyndighed.15.I§ 37 b, stk. 1,erstattes »2 medlemmermed særlig sagkundskab inden for henholdsvisefterforskning og indvinding af kulbrinter oginden for havmiljø« med »1 medlem med sær-lig sagkundskab inden for efterforskning ogindvinding af det pågældende råstof eller indenfor den pågældende lagring eller anden anven-delse af undergrunden og 1 medlem med særligsagkundskab inden for inden for havmiljø.«

Bilag 1

Bilag 2