Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 68
Offentligt
920841_0001.png
920841_0002.png

Notat vedrørende rapport om indirekte CO2-udslip fra brugen af biobrændstoffer.

“Anticipated Indirect Land Use Change Associated with Expanded Use of Biofuels and Bioliquids in the EU– An Analysis of the National Renewable Energy Action Plans”1. Rapporten er udarbejdet af IEEP påvegne at ActionAid, BirdLife International, ClientEarth, European Environmental Bureau, FERN,Friends of the Earth Europe, Greenpeace, Transport & Environment, Wetlands InternationalIEEP-rapporten sætter konkrete tal på den mængde og type biobrændstoffer EU landene vil anvende ogberegner på den baggrund biobrændstoffernes indirekte CO2-udslip. Dvs CO2 der skyldes ændringer iarealanvendelsen. Dette indirekte CO2-udslip medregnes endnu ikke når EU beregner biobrændstoffersklimapåvirkning. Det er dog et krav i VE-direktivet art 19(6), at det indirekte udslip på sigt medregnes.

IEEP-Rapporten tager udgangspunkt i:

1. Mht mængder og typer biobrændstoffer. Rapportens beregninger er baseret på det biobrændstof-mix, som EU-landene selv angiver, at de vil bruge frem til 2020 ifølge landenes egne indberetningeri de nationale VE-handlingsplaner. De mængder og typer biobrændstoffer (altså forholdet mellemførste og anden generation, forholdet mellem biodiesel og bioethanol, osv), der ligger til grund forIEEPs beregninger af CO2 er således ikke baseret på IEEPs egne antagelser, men er baseret på defaktiske indberetninger fra EU-landene.2. Mht kvantificering af det indirekte CO2-udslip. Rapportens beregninger er baseret på deforskningsrapporter EU-kommissionen selv har bestilt med henblik på at beregnebiobrændstofferners indirekte CO2-udslip. IEEP-rapporten lægger særlig vægt på rapporten fra EU-kommissionens Joint Research Center der sammenligner de forskellige forskningsrapporter2.

IEEP-rapporten fandt

Ifølge de nationale indberetninger vil 92% af 10% målet blive opfyldt med 1.generationsfødevarebaserede biobrændstoffer. Den meget høje andel fødevarebaserede biobrændstoffer vil øgeefterspørgslen på afgrøder, som vil påvirke fødevarepriserne og dermed resultere i fødevarekriser.Når EU-landenes indmeldinger sammenstilles med data fra EU-kommissionens forskningsrapporter omforskydningseffekt, er resultatet at mellem 41.000 og 69.000 km2 naturområder vil blive pløjet op pgaEU's biobrændstoffer. EU's biobrændstoffer vil således yderligere forøge presset på skove, savanne,pampas og andre vigtige habitater, der kan opdyrkes.Omregnet til drivhusgasser vil disse ændringer i arealanvendelse resultere i mellem 875 og 1459MtCO2eq. Det betyder at EUs transportsektors CO2-udslip i 2020 øges med mellem 27 og 56 MtCO2eq iforhold til fossilt brændstof. Frem til 2020 vil øget brug af biobrændstoffer erstatte 94 Mtoe fossiltbrændstof i transportsektoren. 94 Mtoe fossilt brændstof ville have resulteret i et CO2 udslip på 339MtCO2. Til sammenligning vil 94 Mtoe biobrændstof have et udslip på mellem 612 og 903 MtoeCO2, når12
http://www.greenpeace.org/denmark/press/pressemeddelelser/biobraendstof-oger-afskovningJRC (2010)Indirect Land Use Change from increased biofuels demand, Comparison of models and results formarginal biofuels production from different feedstocks. http://re.jrc.ec.europa.eu/bf-tp/
både direkte og indirekte CO2 udslip medregnes. CO2-mæssigt vil det biobrændstofmix EU vil brugesåledes være mellem 80% og 165% værre end det fossile brændstof der erstattes.

Hvordan undgås den fremtid rapporten beskriver

Omlægning af den danske CO2-afgiftfritagelse for biobrændstoffer.

Mens ILUC-faktorer ogbæredygtighedskriterier afgøres på EU-niveau er EU-landene frit stillet til at indrette deres nationalestøtteordninger så de fremmer de bedre biobrændstoffer. I Danmark består den økonomiske støtte tilbiobrændstoffer blandt andet i fritagelse fra CO2-afgiften. Under de eksisterende regler er allebiobrændstoffer undtaget for CO2-afgift. Det er ikke engang et krav at de opfylder EU'sbæredygtighedskrav. Denne generelle støtte skaber ulige konkurrence. Fritagelse for CO2-afgiften børbegrænses til de biobrændstoffer der kan opfylde reduktionskravet også når det indirekte CO2-udslip ermedregnet. Se yderligere i fælles notat fra WWF, Mellemfolkeligt Samvirke, Nepenthes og Greenpeace:http://www.greenpeace.org/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/faelles-horingssvar-ang-biobrPå EU plan er det vigtigste skridt at fastholde EU-kommisssionen på VE-direktivets art 19(6). Ifølgedirektivets art 19(6) skal EU-kommissionen inden nytår fremlægge en rapport om biobrændstoffernesindirekte CO2-udslip fra ændringer i arealanvendelsen, rapporten skal indeholde forslag der kanminimere ændringerne i arealanvendelsen. Som IEEP-rapporten viser er dette en højst vigtigbestemmelse. Det er absolut ikke uvæsentligt hvordan biobrændstoffernes indirekte udslip indregnes.

ILUC faktorer skal medregnes.

Dvs det CO2 udslip biobrændstofferne forårsager via indirekte ændringeri arealanvendelsen skal indgå i beregningen af biobrændstoffernes drivhusgasudslip. Kunbiobrændstoffer hvis samlede (direkte og indirekte) drivhusgasudslip opfylder EU's krav om minimum 35% GHG-reduktion i forhold til fossilt brændstof (50 % fra 2017, 60 % fra 2018) bør kunne benyttes. Etsystem der medregner biobrændstoffernes indirekte CO2 vil tilskynde investeringer i biobrændstofferder rent faktisk reducerer GHG-udslippet og afværge investeringer i de biobrændstoffer der kun kanopfylde reduktionskravet så længe det indirekte udslip ikke medregnes.

ILUC-faktorer bør være afgrøde specifikke.

Forskellige afgrøder har forskellige erstatningsafgrøder. Detbetyder at det ikke er ideelt at have én ILUC factor der over én kam blot lægges oven i de direkte CO2-udslip fra alle biobrændstoffer. Det er mere hensigtsmæssigt at udregne specifikke ILUC-faktorer forforskellige biobrændstof afhængigt af afgrødetype.

ILUC-faktorer bør omfatte både 1.generation og 2.generation biobrændstof.

Med 2. generation tænkesoftest på biobrændstoffer produceret af rest-produkt (f.eks. halm). Denne type 2.generation er i forholdtil ILUC bedre idet restproduktet ikke lægger beslag på jord og derfor næppe giver store ændringer iarealanvendelsen. Hvis fremtidige 2.generation biobrændstoffer derimod fremstilles på baggrund afdedikerede energiafgrøder dyrket på landbrugsjord (f.eks. prøver USA at lave ethanol fra switchgrass) vildet ligeledes medføre ændringer i arealanvendelse, som i givet fald bør medregnes.Med venlig hilsenDan Belusa,[email protected],mobil: +45 5132 7911