EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 61: Udkast til lovforslag om energimærkning af energirelaterede produkter, fra klima- og energiministeren

lov om energimærkning af energirelaterede produkter1(produktmærkningsloven)Kapitel 1Anvendelsesområde, definitioner m.v.§ 1.Lovens formål er at fremme energibesparelser og udbredelsen af energieffektive energirelate-rede produkter ved at informere slutbrugeren om energirelaterede produkters forbrug af energi. Det-te skal ske ved mærkning og standardiserede produktoplysninger.Stk. 2.Loven omfatter alle former for energirelaterede produkter, der er omfattet af en delegeretretsakt og som er bragt i omsætning eller ibrugtaget.Stk. 3.Loven finder endvidere anvendelse på transportmidler, i det omfang det fremgår af loveneller regler fastsat af transportministeren i henhold til loven.Stk. 4.Loven finder ikke anvendelse på brugte eksemplarer af et energirelateret produkt.§ 2.I denne lov forstås ved:1)Andre væsentlige ressourcer:Vand, kemikalier eller andet, som forbruges af et produkt vednormal brug.2)Bringe i omsætning:Den første gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres til-gængeligt på EU/EØS’s marked med henblik på distribution eller anvendelse i EU/EØS, entenmod betaling eller gratis.3)Datablad:Et standardiseret skema med oplysninger om et produkt, der vedlægges produktbro-churen m.v.4)Delegeret retsakt:Retsakter vedtaget af EU-institutionerne, hvori der fastlægges krav til mærk-ningen af bestemte energirelaterede produkter.5)Energieffektivitetsklasse:Skala fra A til G, der kan suppleres med 3 klasser med A+, A++ ogA+++ efter behov.6)Energirelateret produkt:a) Ethvert produkt, der indvirker på energiforbruget under dets anvendelse, og som bringes iomsætning eller ibrugtages, ogb) dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning, ellersom ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber kanvurderes selvstændigt.Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirela-terede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger, EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om ad-gang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye per-sonbiler, EF-Tidende 2000, L 12, s. 16.1

7)Etiket:Et mærke der indeholder oplysninger om et produkts energieffektivitetsklasse og pikto-grammer med angivelse af supplerende oplysninger for produktet. Etiketten opklæbes på ellerudstilles sammen med produktet.8)Forhandler:En detailhandler eller enhver anden fysisk eller juridisk person, som sælger, udle-jer, sælger på afbetaling eller udstiller produkter, der er bestemt til slutbrugeren.9)Ibrugtagning:Den første anvendelse i EU/EØS af et produkt i overensstemmelse med detsformål.10)Importør:Enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelsebringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i omsætning eller ibrugtager det.11)Leverandør:Producenten eller dennes godkendte repræsentant i EU/EØS eller importøren, derbringer produktet i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS’s marked. Hvis sådanne ikkefindes, anses enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter som er omfattet af loven,regler udstedt i medfør af loven eller en delegeret retsakt for produktet, i omsætning eller ibrug-tager dem, for at være leverandør.12)Repræsentant:Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har skrift-ligt mandat fra leverandøren til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efterloven, regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt.13)Supplerende oplysninger:Andre oplysninger som er af betydning for eller kan bidrage til vur-deringen af produktets forbrug af energi eller andre væsentlige ressourcer på grundlag af måle-lige data.§ 3.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Danmarks for-pligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.Kapitel 2Mærkning og oplysninger§ 4.Et energirelateret produkt skal forsynes med en etiket med oplysninger om produktets energi-forbrug, forbrug af andre væsentlige ressourcer og supplerende oplysninger, som angivet i den gæl-dende delegerede retsakt for produktet.Stk. 2.Etiketten skal placeres korrekt, synligt og læseligt i overensstemmelse med krav fastsat iden delegerede retsakt for produktet.Stk. 3.Etiketten skal leveres på det sprog som forhandleren skal anvende.Stk. 4.Etiketten efter stk. 1 må kun anvendes på de produkter, der er omfattet af den delegerederetsakt.Stk. 5.Et energirelateret produkt må ikke være forsynet med anden etiket eller lignende, der kanvirke vildledende eller misvisende for slutbrugerne, dog undtaget den dataplade eller lignende, somaf sikkerhedsgrunde er anbragt på produktet.§ 5.Der skal for et energirelateret produkt foreligge et datablad, som i standardiseret form giveroplysninger om det pågældende produkt. Databladet skal indeholde oplysninger og være udformetsom angivet i den for produktet gældende delegerede retsakt.Stk. 2.Databladet skal indgå i alle leverandørens produktbrochurer. Hvis der ikke findes en pro-duktbrochure, skal leverandøren levere databladene sammen med produktet.Stk. 3.Databladet skal leveres på det sprog som forhandleren skal anvende.§ 6.Oplysninger om energiforbrug, andre væsentlige ressourcer og supplerende oplysninger ioverensstemmelse med en delegeret retsakt skal meddeles slutbrugeren før salg, leje eller afbeta-lingssalg, herunder er det et krav

Kapitel 3Leverandørens og forhandlerens forpligtelser§ 7.Inden et energirelateret produkt bringes i omsætning eller ibrugtages, skal leverandøren udar-bejde etiketter og datablade i overensstemmelse med krav efter denne lov og delegerede retsakter.Etiketter og datablade skal af leverandøren leveres sammen med produktet.Stk. 2.Forhandleren kan til enhver tid forlange, at leverandøren omgående og vederlagsfrit leverekorrekte etiketter og datablade.Stk. 3.Ansvaret for, at oplysningerne på etiketterne og databladene er korrekte, påhviler leveran-døren.Stk. 4.Når leverandøren bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det, sam-tykker leverandøren til, at oplysningerne på etiketten eller i databladet gøres offentligt tilgængelige.§ 8.Leverandøren af et energirelateret produkt skal udarbejde teknisk dokumentation i overens-stemmelse med den for produktet gældende delegerede retsakt.Stk. 2.Leverandøren skal opbevare teknisk dokumentation efter stk. 1, i mindst 5 år efter, at detsidste eksemplar af produktet er fremstillet.Stk. 3.En elektronisk udgave af det tekniske dokumentationsmateriale skal stilles til rådighed se-nest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom.§ 9.Forhandleren skal forsyne et energirelateret produkt inden udstilling eller salg, leje eller afbe-talingssalg efter § 6, stk. 1 med en korrekt etiket og et datablad.Stk. 2.Forhandleren skal sikre sig, at produktets datablad indgår i produktbrochuren eller andetmateriale, når det sælges til slutbrugere.Kapitel 4Markedsovervågning, forbud m.v.§ 10.Klima- og energiministeren påser, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med-etiketten og databladet og er korrekt mærket efter loven, regler i medfør af loven og delegerederetsakter.Stk. 2.Hvis klima- og energiministeren i forbindelse med tilsyn efter stk. 1 får begrundet mistankeom, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmelse med loven, regler i medfør af loveneller en delegeret retsakt, underrettes leverandøren eller forhandleren hurtigst muligt herom.

Stk. 3.En leverandør, som bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det skalefter anmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af klima- og energimini-sterens opgaver efter stk. 1.Stk. 4.Enhver, som bringer et energirelateret produkt i omsætning eller ibrugtager det, skal efteranmodning give alle oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig forproduktet.Stk. 5.Klima- og energiministeren har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behøriglegitimation uden retskendelse adgang til leverandørers og forhandleres erhvervslokaler med hen-blik på at kunne udtage energirelaterede produkter til måling og kontrol af, at disse er i overens-stemmelse med de krav i loven, regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt. Dennebestemmelse finder ikke anvendelse på bygninger eller dele af bygninger, der udelukkende anven-des til privat beboelse.§ 11.Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at leverandøren efter anmodning skal udfø-re måling og afprøvning af, om produktet overholder de fastsatte krav i loven, regler i medfør afloven eller en delegeret retsakt. Det kan herunder fastsættes,1) at leverandøren skal lade sit produkt udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhedeller en godkendt institution som nævnt i stk. 4, eller2) at de omhandlede produkter efter anmodning skal indleveres til et anvist prøvningssted ellerafprøves på fremstillings-, installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at leverandøren skal afholde udgifterneved udtagelse, måling og kontrol, jf. stk. 1.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om metoder og standarder, som skal værefulgt ved dokumentation, måling og afprøvning, jf. stk. 1.§ 12.Klima- og energiministeren fastsætter regler om, at forhandleren skal afholde udgifterne vedkontrol af, om produktet overholder kravene om mærkning efter loven, regler i medfør af loven el-ler en delegeret retsakt.§ 13.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om at nærmere angivne internationale ved-tagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og pro-dukter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.Stk. 2.Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationa-le vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.Tilsyn m.v.§ 14.Klima- og energiministeren fører tilsyn med overholdelse af loven, regler fastsat i medfør afloven og delegerede retsakter.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bemyndigeandre statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven er tillagt klima- ogenergiministeren.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation elleren virksomhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, må-ling og afprøvning af energirelaterede produkter, akkrediteret certificering samt sekretariatsbistandtil ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 10, stk. 5,eller træffe afgørelse efter § 15.Stk. 4.Klima- og energiministeren fører tilsyn med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til eninstitution m.v. som nævnt i stk. 3.

Stk. 5.Klima- og energiministeren kan lægge resultater af tilsyn udført i andre EU- og EØS-landehelt eller delvist til grund i ministerens tilsyn efter stk. 1.§ 15.Hvis klima- og energiministeren finder, at et energirelateret produkt ikke er i overensstem-melse med krav fastsat i loven, regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, kan klima-og energiministeren påbyde, at forhold, der strider mod kravene, bringes i orden inden for en angi-vet frist.Stk. 2.Klima- og energiministeren kan udstede forbud mod, at et energirelateret produkt bringes iomsætning eller ibrugtages, hvis det ikke er i overensstemmelse med loven, regler fastsat i medføraf loven eller en delegeret retsakt.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan i tilfælde som nævnt i stk. 2 tillige påbyde, at leverandører,der har bragt et energirelateret produkt i omsætning eller taget det i brug, der ikke er i overens-stemmelse med loven, regler fastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt, skal tage fornødneskridt til at trække produktet tilbage fra markedet.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan forbyde salg m.v. af produkter omfattet af stk. 2 og 3.Stk. 5.Klima- og energiministeren underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstaterom enhver afgørelse i medfør af stk. 2 og 3.

Kapitel 7Transportmidler§ 18.Transportministeren kan fastsætte regler om, at motordrevne køretøjer ved mærkning og påanden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om energiforbrug og andre forholdaf betydning for slutbrugerne.Stk. 2.I regler som nævnt i stk. 1 kan transportministeren fastsætte, hvorledes de foreskrevne op-lysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af køretøjet, herunder1) at udstillede køretøjer på nærmere angivet måde skal forsynes med mærkning og ledsages afandre standardiserede oplysninger, og2) at der ved fjernsalg af køretøjet eller reklamering for køretøjet skal meddeles nærmere angivnestandardiserede oplysninger.Stk. 3.Transportministeren kan fastsætte regler om, at der for de pågældende køretøjer m.v. skalforeligge et nærmere angivet teknisk dokumentationsmateriale for rigtigheden af de i stk. 1 og 2foreskrevne oplysninger på grundlag af metoder og standarder efter transportministerens bestem-melse.Stk. 4.Ovenstående bestemmelser omfatter ikke brugte motordrevne køretøjer.§ 19.Transportministeren, eller den som transportministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn medoverholdelsen af bestemmelserne i dette kapitel og regler, der er fastsat i medfør heraf.Stk. 2.Tilsynsmyndigheden har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-tion uden retskendelse adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokaler med henblik på atkunne udtage motordrevne køretøjer til måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger om ener-giforbrug m.v. er korrekte.Stk. 3.Politiet yder om nødvendigt tilsynsmyndigheden bistand til gennemførelsen af bestemmel-serne om adgang i stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætteregler herom.Stk. 4.Transportministeren kan fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne vedudtagelse, måling og kontrol.Stk. 5.Når det påvises, at oplysninger, som skal gives efter regler fastsat i medfør af § 19, er ukor-rekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke er udformet i over-ensstemmelse med forskrifterne, kan transportministeren påbyde leverandøren af køretøjet at berig-tige forholdene.§ 20.Transportministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller en andenmyndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.Stk. 2.Transportministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virk-somhed til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling ogafprøvning af motordrevne køretøjer, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven,akkrediteret certificering samt sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffeafgørelse eller træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 20, stk. 2. Transportministeren førertilsyn med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til pågældende.§ 21.Transportministeren kan pålægge de i § 20, stk. 2, nævnte virksomheder, institutioner ellerorganisationer samt leverandører og forhandlere at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger,som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver, herunder til afgørelse af, om etforhold er omfattet af loven.Stk. 2.Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattesaf stk. 1, og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Kapitel 8Klage§ 22.Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren ef-ter loven og efter regler udstedt i medfør af loven. Klima- og energiministerens afgørelser kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.Stk. 2.Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.Stk. 3.Klage over afgørelse efter denne lov kan ikke tillægges opsættende virkning.Stk. 4.Afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige admini-strative afgørelse foreligger.Stk. 5.Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af denne lov, skal være an-lagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.Stk. 6.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage til Energiklage-nævnet, herunder om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og søgsmålsfrist tilprøvelse af afgørelser truffet af energiklagenævnet.Stk. 7.Klima- og energiministeren og transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelsertruffet af en myndighed under vedkommende ministerium, som ministeren har henlagt sine beføjel-ser efter loven til, ikke kan indbringes for vedkommende minister.Kapitel 9Straf§ 23.Med bøde straffes den, der som leverandør af energirelaterede produkter1) undlader at udarbejde eller levere etiketter og datablade som foreskrevet i § 7, stk. 1,2) undlader at levere en forhandler etiketter eller datablade som foreskrevet i § 7, stk. 2,3) undlader at gengive databladet i alle produktbrochurer eller separat sammen med produktet, jf.§ 5, stk. 2,4) tilvejebringer et mangelfuldt eller misvisende materiale efter § 7, stk. 3,5) undlader at tilvejebringe teknisk dokumentation eller afgiver urigtige eller vildledende oplys-ninger herom, jf. § 8, stk. 1,6) undlader at opbevare teknisk dokumentation efter § 8, stk. 2, i mindst 5 år,7) undlader at stille teknisk dokumentation til rådighed inden for 10 dage, jf. § 8, stk. 3, eller8) undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 10, stk. 3,eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.Stk. 2.Med bøde straffes den, der som forhandler af energirelaterede produkter1) undlader at give oplysninger om produktet som foreskrevet i § 6, stk. 1,2) undlader at forsyne et produkt med en etiket efter § 9, stk. 1,3) undlader at give slutbrugeren mulighed for at gøre sig bekendt med databladet som foreskrevet i§ 9, stk. 2 og 3, ellerStk. 3.Med bøde straffes den, der1) anvender en etiket i strid med § 4, stk. 4,2) i strid med § 6, stk. 2 og 3 udfærdiger reklamemateriale eller teknisk salgsmateriale,3) undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 10, stk. 4,eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,4) hindrer adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 10, stk. 5, eller5) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 15, stk. 1-3.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bø-destraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 5.Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne istraffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil vedstrafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.Stk. 6.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.Kapitel 10Ikrafttræden§ 24.Loven træder i kraft den 20. juni 2011.Stk. 2.Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser ienergiforbruget, som videreføres i denne lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efterdenne lov eller afløses af en delegeret retsakt.Kapitel 11Ændringsbestemmelser§ 25.I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget som ændret ved §1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005, § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008, § 6 i lov nr. 1400 af 27. decem-ber 2008, § 1 i lov nr. 1516 af 27. december 2009 foretages følgende ændringer:1.Fodnotentil lovens titel ophæves.2.§ 2, stk. 2,ophæves.3.Kapitel 5ophæves.4.Overskriften til kapitel 7 affattes således: »Administrative bestemmelser og bestemmelser omklager og straf«.5.I§ 18 a, stk. 1,udgår »herunder mærkning af produkter,«.6.I§ 19, stk. 2,ændres »vedrørende tilsyn, kontrol, udtagning, måling og afprøvning af energifor-brugende produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven, akkrediteretcertificering samt sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe afgørelse el-ler træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 17, stk. 2« til: »efter loven«.7.I§ 20, stk. 1, 1. pkt.,og§ 20, stk. 5,udgår »eller transportministeren«.8.I§ 20, stk. 1, 2.pkt.,udgår »og transportministerens«.9.I§ 20, stk. 5, nr. 2,ændres »vedkommende ministerium« til: »Klima- og Energiministeriet« og»vedkommende minister« ændres til: »klima og energiministeren«.10.I§ 21, stk. 1,udgår »samt leverandører og forhandlere«.

IndledningLovforslagets baggrundGældende retHovedpunkter i lovforslaget4.1. Hvilke produkter er omfattet af lovforslaget4.2. Hvem omfattes af lovforslaget4.2.1. Leverandører og forhandlere4.2.2. Offentlige indkøb m.v.4.3. Myndighedernes opgaver og beføjelser4.4. Fastsættelse af krav til energirelaterede produkter: Delegerede retsakter4.5. Mærkningsskala og etikettens udformning4.6. Hvilke kriterier er afgørende for at et energirelateret produkt vil blive omfattet af delegere-de retsakter5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6.1. Erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske producenter6.2. Administrative konsekvenser for danske producenter6.3. Administrative omkostninger for importører af energirelaterede produkter6.4. Administrative omkostninger for forhandlere af energirelaterede produkter6.5. Samlede administrative omkostninger for erhvervslivet6.6. Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte virksomheder, organisationer, myndigheder m.v.11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser1. IndledningLovforslaget har til formål at fremme energibesparelser ved at tydeliggøre produkters energiforbrug forforbrugerne og dermed give forbrugerne mulighed for at vælge de mere energieffektive modeller. Lovforsla-get supplerer lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter (lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15.september 2010 om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, i det følgende benævnt eco-designloven), som har til formål at fjerne de modeller fra det europæiske marked, som har lav energieffekti-vitet. Både lovforslaget og eco-designloven påvirker produkters energieffektivitet. Mens eco-designlovenfjerner de i energihenseende dårligste produkter fra markedet, trækker lovforslaget markedet for energirelate-rede produkter i retning mod stadig bedre energieffektivitet ved at synliggøre det enkelte produkts energief-fektivitet og derved tilskynde forbrugerne til at anskaffe de mest energieffektive modeller.Erfaringer med den gældende lov dokumenterer, at det er muligt at ændre markedet i retning af øget ener-gieffektivitet gennem energimærkning af de enkelte produkter.Ligesom det er tilfældet med eco-designloven gennemfører lovforslaget et EU-direktiv. Der er tale om Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produk-ters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger (omarbejd-ning), i det følgende benævnt energimærkningsdirektivet. Energimærkningsdirektivet er et totalharmonise-

ringsdirektiv, og lovforslaget skal således ikke tjene til at gennemføre danske særregler inden for energi-mærkning.Med lovforslaget gøres energimærkning af produkter, som omfattes af en delegeret retsakt i henhold tilenergimærkningsdirektivet obligatorisk. Udarbejdelsen af energimærket pålægges leverandøren, mens for-handleren pålægges at forsyne udstillede eksemplarer af det enkelte produkt med den etiket med energimær-ket, som leverandøren leverer sammen med produktet.Forudsætningen for at produkter bliver omfattet af fælles europæiske retsakter om energimærkning er, atder under hensyn til aktuelle salgstal skal være et tilstrækkeligt stort energibesparelsespotentiale på europæ-isk plan, og der skal være en spredning i produkternes energieffektivitet, så energimærkningen kan vise for-skelle i produkternes energimæssige ydeevne.2. Lovforslagets baggrundDet Internationale Energiagentur og EU’s eget klimapanel har peget på, at mærkning af produkter efter de-res energiforbrug og fastsættelse af mindstekrav til produkternes energieffektivitet, er meget omkostningsef-fektive midler til at opnå omfattende energibesparelser. Det internationale rådgivningsfirma McKinsey harberegnet, at omkostningerne ved den type initiativer er negative. Hermed forstås, at man faktisk kan tjene påat iværksætte sådanne tiltag.Inden for samfundssektoren ”husholdningerne” forventes et voksende elektricitetsforbrug, som følge af fle-re, større og mere energiforbrugende produkter inden for underholdning, spil og IT i de kommende år. Hvisikke der iværksættes initiativer, som kan fremme markedsgennembrud af de energieffektive produkter, vildet blive dyrere at realisere målsætningerne om begrænsningen af det totale energiforbrug og om at styrkeEU’s energiforsyningssikkerhed.3. Gældende retEnergimærkning af produkter er i dag reguleret i henhold til lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af be-sparelser i energiforbruget. Loven gennemfører det tidligere gældende energimærkningsdirektiv (Rådetsdirektiv nr. 92/75/EØF af 22. september 1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressource-forbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger, EF-Tidende 1992, L 297 s. 16) og Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysning ombrændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende2000, L 12 s. 16). Loven samler en række ret forskellige bestemmelser, som alle har til formål at fremmeenergibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.Energimærkning af apparater har et særskilt kapitel i loven. I medfør af loven er der udstedt 8 bekendtgørel-ser om mærkning af husholdningsapparater og belysningskomponenter med oplysninger om de pågældendeprodukters energieffektivitet.Siden lovens ikrafttræden er loven blevet ændret 5 gange. Desuden er andre love, som også har til formålat fremme besparelser i energiforbruget efterfølgende blevet vedtaget af Folketinget. Lov 450 indeholdersåledes ikke længere en komplet samling af de lovregulerede tiltag for at fremme besparelser i energiforbru-get. Hertil kommer, at loven indholdsmæssigt ikke helt lever op til de krav der i dag stilles til lovgivning. Forat rette op herpå og for at øge brugervenligheden bl.a. ved i den udstrækning det er muligt at følge eco-designlovens opbygning, har regeringen valgt at fremsætte forslag om en ny lov frem for et ændringsforslagtil den gældende lov.4. Hovedpunkter i lovforslaget4.1. Hvilke produkter er omfattet af lovforslagetLovforslaget omfatter energirelaterede produkter, som, når de anvendes, har betydning for energiforbruget.Lovforslaget omfatter således både produkter, der forbruger energi og produkter, som ikke selv forbrugerenergi, men som påvirker energiforbruget, når de anvendes. Til de sidstnævnte produkter hører vinduer,(yder)døre, isoleringsmateriale og armaturer til brugsvand. De energiforbrugende produkter omfatter alleformer for apparater, motorer, kedler, maskiner og anlæg samt dele hertil. Transportmidler er omfattet af den

gældende lov, og energimærkningen af biler har hjemmel i loven – bekendtgørelse nr. 1437 af 11. december2009 om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler.Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre produkters energiforbrug og produkternes forbrug af andre væ-sentlige ressourcer, således at forbrugere i købssituationer får mulighed for at vælge de mere energieffektiveprodukter. Gennem forbrugernes efterspørgsel påvirkes udbuddet af energieffektive produkter, og markedettrækkes i retning af mere energieffektive produkter. Afsætning af energieffektive produkter frem for mereenergiforbrugende produkter medfører energibesparelser i slutforbruget. Energimærkningen er en enkel ogskematisk måde at informere slutbrugerne om produktets energiforbrug, og er derfor rettet mod forbrugere.Denne form for mærkning anses ikke i samme grad for relevant, når aftagerne er erhvervsvirksomheder ellerprofessionelle.Bortset fra at gennemføre fælles europæiske mærkningskrav til transportmidler (jf. ovenfor) tjener forsla-get alene til at gennemføre energimærkningsdirektivet i dansk lov. Om en bestemt produkttype bliver omfat-tet af bestemmelserne i lovforslaget afhænger af, om der vedtages en europæisk retsakt for den pågældendeprodukttype.Lovforslaget gælder ligesom direktivet ikke for brugte produkter, dels fordi brugtmarkedet er vanskeligereat regulere, og dels fordi det for de fleste produkttyper, som vil kunne blive omfattet, er beskedent.Lovforslaget gør energimærkning obligatorisk ved alle former for salg af det pågældende produkt til slut-bruger. Postordre-, telefon- og internetsalg er også omfattet. Ligeledes er leje og salg på afbetaling omfattet.Dette svarer til bestemmelserne i direktivet.4.2. Hvem omfattes af lovforslagetForslagets bestemmelser er rettet mod leverandører og forhandlere af energirelaterede produkter, som om-fattes af delegerede retsakter i medfør af energimærkningsdirektivet. Derudover indeholder forslaget en be-myndigelse til klima- og energiministeren, således at ministeren kan fastsætte regler om at offentlige indkøbaf produkter og offentlige incitamenter til produkter omfattet af energimærkning begrænses til produkter iden bedste energiklasse. Dog under forudsætning af at sådanne regler føre til anskaffelser, der er omkost-ningseffektive, økonomisk gennemførlige og teknisk formålstjenlige.4.2.1. Leverandører og forhandlereLovforslaget forpligter leverandører og forhandlere til at sikre, at energirelaterede produkter, som omfattesaf delegerede retsakter, energimærkes. Leverandører omfatter producenter, repræsentanter for producenteruden for EU og importører af produkter til EU, hvor producenten ikke har en godkendt repræsentant i EU.Forhandlere er detailhandlere eller andre personer, som sælger, udlejer, sælger på afbetaling eller udstillerprodukter, der er bestemt til slutbrugeren.Leverandøren af et produkt, som omfattes af en delegeret retsakt skal måle, dokumentere og angive pro-duktets energiforbrug. Energiforbruget skal måles i henhold til en opgivet målestandard. Leverandøren skalendvidere energimærke og udfylde en (energimærke)etiket, samt et datablad, der skal medfølge produktet,når det bringes i omsætning eller ibrugtages i EU/EØS. Etiketten skal udfyldes i overensstemmelse med an-visningerne i den delegerede retsakt, som gælder for produktet.Forhandleren skal placere det medfølgende etiket med energimærket på de eksemplarer af produktet, somudstilles eller på anden måde gøres tilgængelig for forbrugerne forud for køb.I salgsmateriale, herunder brochurer og reklamer, hvor energiforbrug eller pris oplyses, skal produktetsenergiklasse anføres. Teknisk salgsmateriale, skal enten indeholde oplysninger om produktets energiforbrugeller indeholde henvisninger til produktets energieffektivitetsklasse.4.2.2. Offentlige indkøb m.v.Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til klima- og energiministeren til at udstede regler, som pålæggeroffentlige institutioner og virksomheder der indgår offentlige indkøbskontrakter at købe de mest energieffek-tive produkter. Bestemmelserne er baseret på artikel 9 i direktivet. Det er bl.a. en forudsætning for indkøbs-kravet, at det er omkostningseffektivt, økonomisk og teknisk gennemførligt.

Lovforslaget indeholder desuden en mulighed for, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler for of-fentlige incitamenter, som ikke har karakter af finanspolitiske foranstaltninger. Formålet med sådanne reglervil være at fremme afsætningen af de bedste eksemplarer blandt de produkter, som omfattes af delegerederetsakter. Ligeledes vil det i henhold til forslaget være muligt at fastsætte regler om, at kun produkter, somhar en bedre energieffektivitet end hvad der svarer til tærskelværdien for den højeste energieffektivitetsklas-se, skal være omfattet af danske incitamenter.Udnyttelsen af disse muligheder for at fastsætte særlige skrappe energikrav ved offentlige indkøb eller vedoffentlig incitamenter er ikke aktuel nu. I forbindelse med en eventuel fremtidig støtte til markedsgennem-trængning af produkter med en speciel høj energieffektivitet kan det blive aktuelt at udnytte bestemmelsen.Det kunne f.eks. være som led i en målrettet køberpolitik, hvor formålet er gennem en sikker afsætning atfremme markedsgennemtrængningen af produkter med en meget høj energieffektivitet. Det er imidlertid enforudsætning, at sådanne tiltag skal være omkostningseffektive.4.3. Myndighedernes opgaver og beføjelserI henhold til lovforslaget påhviler det klima- og energiministeren, eller den myndighed, som ministeren de-legerer denne opgave til at kontrollere markedet og føre tilsyn med, at leverandører og forhandlere overhol-der kravene i loven og i de konkrete delegerede retsakter. De nationale myndigheder skal gennemføre stik-prøvebaseret kontrol af de produkter, som er på markedet, bl.a. ved at kontrollere om dokumentationen er ioverensstemmelse med kravene, ved at foretage kontrolmålinger af produkternes energieffektivitet, ved atkontrollere om energimærkningsetiketten er korrekt og ved at kontrollere om forhandlere har påført udstil-lingseksemplarer etiket med energimærke.Lovforslaget indeholder nærmere regler om tilsynet. I medfør af energimærkningsdirektivets artikel 3, stk.1, litra d skal medlemslandenes myndigheder gennemføre markedsovervågning og samarbejde indbyrdes.Det internationale samarbejde vil bl.a. indebære udveksling af oplysninger om resultater af tilsynet. Direkti-vet anfører sanktionsmuligheder spændende fra påtale til forbud mod markedsføring, krav om tilbagetræk-ning af modeller fra markedet og straf, som skal være proportionale i forhold til overtrædelserne og haveafskrækkende virkning. Direktivet indeholder også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal foretage denødvendige forebyggende foranstaltninger, når der er tilstrækkeligt belæg for at et produkt muligvis ikkeopfylder kravene, som er specificeret i den delegerede retsakt. Denne bestemmelse i direktivet er gennemførtved at give myndighederne mulighed for at informere forbrugerne om resultaterne af tilsynet. Reglerne omoffentliggørelse af resultaterne af tilsynet indgår i den gældende lov og bestemmelserne videreføres derfor ilovforslaget.4.4. Fastsættelse af krav til energirelaterede produkter: Delegerede retsakterSom nævnt er hensigten med lovforslaget at gennemføre energimærkning af produkter, som vedtages ihenhold energimærkningsdirektivet og andre EU-retsakter, om energimærkning. Arbejdsgangen for vedta-gelsen af delegerede retsakter i henhold til energimærkningsdirektivet vil i korte træk være følgende:Kommissionen vil efter en ekspertudredning samt høring af bl.a. europæiske industri- og brancheorgani-sationer, nationale eksperter, forbrugerorganisationer og NGO’er i overensstemmelse med Lissabontrakta-tens artikel 290 fremlægge forslag om en delegeret retsakt om mærkning af et konkret produkttype. Rådet ogEuropa-Parlamentet har inden for 2 måneder mulighed for at gøre indsigelse mod retsakten. Både Rådet ogEuropa-Parlamentet kan forlænge fristen med andre 2 måneder. Hvis der ikke kommer indsigelser fra Rådeteller Europa-Parlamentet, vil retsakten efter endelig vedtagelse i Kommissionen og offentliggørelsen i EU-Tidende, være gældende. I praksis vil den delegerede retsakt have karakter af en kommissionsdelegeret for-ordning. En sådan vil have umiddelbar retsvirkning i EU og ikke kræve yderligere gennemførelse i medlems-landenes nationale lovgivning. Den vil derfor træde i kraft i alle medlemslandene samtidigt. Erfaringer fraeco-designdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammer-ne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning, EU-Tidende2009, L 285, side 10), herefter benævnt eco-designdirektivet, viser, at forordningerne indeholder en over-gangsperiode på mindst 12 måneder før kravene får virkning. Forordningerne kan indeholde en, to eller flerefaser, således at første fase er forholdsvis lempelig, mens skalaen udvides med en eller flere af de nye kate-gorier A+, A++, A+++, i det/de efterfølgende faser. Produkter, som allerede i første fase opfylder den ellerde fremtidige kategorier må dog anvende dem i første fase.

4.5. Mærkningsskala og etikettens udformningI modsætning til det tidligere energimærkningsdirektiv indeholder energimærkningsdirektiv fra 2010 be-stemmelser om udformning af mærkningsskalaen. I lovforslaget er energiskalaen derfor definerede. Somudgangspunkt har skalaen 7 klasser fra A til G, hvor A er den bedste og er markeret med en mørkegrøn pil,mens G er den mindst energieffektive og markeret med en mørkerød pil. Der kan tilføjes tre supplerendeklasser A+, A++ og A+++. Den bedste klasse vil dog altid have den mørkegrønne farve og kun én klasse kanvære mørkegrøn. Til den forbruger, som foretrækker at anskaffe et produkt blandt de mest energieffektivemodeller, vil rådet således i fremtiden kunne udformes: ”Køb produkter med den grønne pil.”, hvor rådettidligere var: ”Køb produkter med mærket A.”Hvis det er krævet i den delegerede retsakt, indeholder etiketten tillige standardiserede produktoplysningerom andre væsentlige ressourcer, som påvirkes under produktets anvendelse. Det kan f.eks. være produktetsforbrug af vand ved brug. Dette gælder f.eks. for vaske- og opvaskemaskiner.Sprogneutralitet i etiketten vil blive tilstræbt, således at produktets energieffektivitet udtrykkes ved energi-klassen. De øvrige informationer, som den delegerede retsakt kræver anført, angives i piktogrammer i denudstrækning dette er muligt. Når det ikke er muligt at udforme en sprogneutral etiket, er der krav om, at leve-randøren leverer etiketter til forhandleren på det sprog, som slutbrugerne anvender.4.6. Hvilke kriterier er afgørende for at et energirelateret produkt vil blive omfattet af delegerede retsakterLovforslaget gælder for alle energirelaterede produkter, som omfattes af delegerede retsakter i henhold tilenergimærkningsdirektivet. For at kunne blive omfattet af en delegeret retsakt er det i energimærkningsdi-rektivet bl.a. anført, at ”produkterne skal … under hensyntagen til, hvor store mængder de omsættes i på EU-markedet, rumme betydelig muligheder for at spare energi og i givet fald andre væsentlige ressourcer.” Derskal desuden være ”stor spredning i de relevante præstationsniveauer for de produkter, der kan fås på marke-det”. Lovgivning, som ikke medfører energibesparelser i EU som helhed, skal således undgås.Det forventes, at der blandt de produkter, som vil blive omfattet af gennemførelsesforanstaltninger i hen-hold til eco-designdirektivet, vil være en del, men ikke alle som også vil blive omfattet af energimærkning.Der forventes ikke tilfælde, hvor et produkt er omfattet af energimærkning, men ikke af eco-design bestem-melser. Det skyldes hovedsagelig to forhold: 1) Energimærkning først og fremmest er relevant, hvis produk-tet henvender sig til private forbrugere, mens eco-designkrav er relevant for produkter, som aftages af bådeprivate og virksomheder. I inden for handel og service vil energimærkning givetvis have betydning, men forfremstillingssektoren har virksomhederne ikke samme behov for energimærkning som private slutforbrugere.2) For visse produkttyper vil der ikke være tilstrækkelig spredning i energieffektiviteten til, at en energi-mærkning vil have mening.De energimærkede produkter forventes således at udgøre en delmængde af de produkter, som omfattes afeco-design krav. På baggrund af de erfaringer der siden 2007 er indhøstet med udmøntningen af eco-designdirektivet, skønnes det, at energimærkning gradvis vil komme til at omfattet 20-25 forskellige energi-relaterede produkter.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Omfanget af de statslige omkostninger,som er forbundet med vedtagelsen af de delegerede retsakter vil afhænge af, hvor mange forskellige og hvil-ke produkter der vedtages delegerede retsakter for.8 produktgrupper er omfattet af energimærkning iht gældende lov. Mærkningen af disse videreføres underlovforslaget. Kommissionen forbereder forslag om mærkning af en række yderligere produktgrupper, menudgifterne kan først endeligt opgøres, når omfanget ligger fast. Det vil være muligt at kombinere markedstil-syn og kontrolaktiviteter efter lovforslaget med tilsvarende aktiviteter i medfør af eco-designloven og der-med opnå en økonomisk besparelse i forhold til de udgifter, det ville indebære at administrere eco-design ogenergimærkning uafhængigt af hinanden. Det vil endvidere være muligt at opnå synergi i kontrolarbejdet,især når det drejer sig om information til forhandlere og forbrugere, ved at samarbejde med Center for Ener-gibesparelser. Hertil kommer, at både et nordisk og et europæisk samarbejde omkring kontroltests er underetablering. De nævnte forhold vil kunne begrænse de statslige udgifter.

På den baggrund skønnes det, at de statslige omkostninger forbundet med en udvidelse af de energimærke-de produkter fra de nuværende 8 til 20 vil kunne finansieres inden for Klima- og Energiministeriets ramme.Det vurderes, at der først efter 2012 i givet fald vil være vedtaget mere end 20 delegerede retsakter.Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for de statslige institutioner i deres egenskab af aftagere afenergimærkede produkter.Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6.1. Erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske producenterUdbredelsen af energimærkningen til at omfatte flere end de 8 produktkategorier, som i dag er omfattet afenergimærkningen vil øge forbrugernes efterspørgsel efter de mest energieffektive og mindst ressourcefor-brugende produkter. De mindre energieffektive produkter vil efter en sådan mærkning tabe markedsandelepå det danske marked. Tilsvarende begrænsninger vil blive indført i EU’s øvrige medlemslande og i EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein).Nogle danskproducerede produkter, som i dag ikke er energimærkede, forventes at blive omfattet af sådan-ne fælleseuropæiske regler. Det gælder f.eks. tv-apparater, cirkulationspumper, kedler og varmtvandsbehol-dere samt isoleringsmateriel. Der vil være tale om et begrænset antal produkter fra en begrænset kreds afdanske producenter. Energistyrelsen skønner, at et halvt hundrede danske producenter kan blive direkte be-rørt af delegerede retsakter i henhold til det omarbejdede energimærkningsdirektiv frem til 2015.Som hovedregel konkurrerer danske virksomheder i højere grad på kvalitet – herunder på ressource- ogenergieffektivitet – end på pris. At sikre, at produkterne er energieffektive, når de anvendes, er generelt envigtig parameter for danske virksomheder, der producerer produkter, som forbruger energi.En tydeliggørelse af produkternes energi- og ressourceeffektivitet kan således forventes at gavne danskeprodukter og medføre en afsætningsmæssig fordel på det europæiske marked. Hvor stor denne fordel bliver,og hvor længe den vil være gældende, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere.6.2. Administrative konsekvenser for danske producenterDen dokumentation og de data om energiforbrug, som producenterne skal anvende for at udforme etiket ogdatablad vil producenten allerede være i besiddelse af, fordi disse oplysninger også skal anvendes ved doku-mentation af overholdelse af anden lovgivning, herunder eco-designloven og gennemførelsesforanstaltningeri medfør af eco-designdirektivet.Kravene om måling og mærkning af produkternes energieffektivitet samt evt. tilvejebringelse af informati-on om ressourceforbrug forventes derfor ikke at føre til meromkostninger af betydning for danske producen-terPå denne baggrund skønner Energistyrelsen, at merudgifterne for danske producenter som følge af de ad-ministrative konsekvenser af forslaget vil være under 2.000 timer årligt.6.3. Administrative omkostninger for importører af energirelaterede produkterImportører af produkter omfattet af en delegeret retsakt har ingen administrative omkostninger, hvis pro-duktet enten er fremstillet i EU, eller hvis produktet er fremstillet uden for EU af en producent, som har enbemyndiget repræsentant i EU.Importører af energirelaterede produkter omfattet af en delegeret retsakt, har i de tilfælde, hvor producen-ten ikke er fra et EU-land, og desuden ikke har etableret en bemyndiget repræsentant i EU, ansvar for, at detenkelte eksemplar er forsynet med etiket og datablad i overensstemmelse med kravene i den delegerede rets-akt.I de tilfælde, hvor importøren importerer produkter omfattet af energimærkning fra leverandører uden forEU og hvor producenten ikke har en officiel repræsentant i EU hviler således de pligter, som ellers påhvilerproducenten, på importøren.

Det vurderes, at importøren kan stille krav til producenten om at denne skal levere de krævede data og do-kumentationen samt hvad der ellers er nødvendigt for at leve op til kravene i den delegerede retsakt. I modsatfald vil producenten være afskåret fra at levere ikke kun til det danske, men til hele det europæiske marked,fordi reglerne er ens i EU.På denne baggrund skønnes de administrative meromkostningerne for importørerne, derfor til under 2.000timer årligt.6.4. Administrative omkostninger for forhandlere af energirelaterede produkterForhandlerne af energirelaterede produkter, der er omfattet af en delegeret retsakt, skal i henhold til direk-tivet og lovforslaget placere den medfølgende etiket på de eksemplarer af produktet, der udstilles for slutbru-geren. Placeringen skal være synligt på produktet. Hvis etiketten mangler, skal forhandleren rekvirere den fraleverandøren. Forhandlerens forpligtelser er forenklede i forhold til pligterne i henhold til gældende lov.Ved udlejning, fjernsalg, slag over internettet og anden form for salg, hvor slutforbrugeren ikke formodesat få lejlighed til at se produktet udstillet, skal slutbrugeren inden købet gøres bekendt med de oplysninger,der er angivet på etiketten, dvs. den energiklasse, som produktet tilhører og de eventuelle øvrige oplysningerom andet ressourceforbrug, som den delegerede retsakt foreskriver.På denne baggrund skønnes de samlede administrative meromkostninger for forhandlerne at være negativeeller maksimalt at udgøre 1.000 timer på årsbasis.6.5. Samlede administrative omkostninger for erhvervslivetEnergimærkningen vil blive indført gradvis og kun for energirelaterede produkter, hvor en væsentligeenergibesparelser kan påpeges. Desuden kun for produkter rettet mod private forbrugere. På denne baggrundog på baggrund af de skøn og vurderinger, der er anført ovenfor skønnes det, at erhvervslivets samlede ad-ministrative omkostninger på samfundsplan vil ligge et godt stykke under 10.000 timer årligt.Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, derberettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et afØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.6.6. Samlede erhvervsøkonomiske konsekvenserEnergistyrelsen skønner, at de markeds- og konkurrencemæssige fordele, som danske producenter opnår påEU’s indre marked ved at flere produkter omfattes af energimærkningen på samfundsplan vil overstige deadministrative omkostninger, som erhvervslivet pålægges.7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har karakter af forbrugeroplysning. Energirelaterede produkters energiforbrug og forbrug af an-dre relevante ressourcer bliver gjort tilgængelig på en enkelt og systematisk måde for private forbrugere. Detletter borgernes informationssøgning i en købssituation. Den tid, som borgerne anvender til at danne sig etoverblik over energieffektiviteten knyttet til forskellige modeller af et givet energirelateret produkt, vil såle-des kunne reduceres. Ændringen i forhold til det gældende mærke – sproguafhængighed gennem øget anven-delse af symboler og piktogrammer – vil desuden lette borgernes informationssøgning.8. Miljømæssige konsekvenserOmfanget af lovforslagets miljømæssige konsekvenser er afhængig af antallet af delegerede retsakter ogambitionsniveauet i disse. På baggrund af beregninger, som Energistyrelsen har ladet udføre forventes ener-gibesparelserne som følge af lovforslaget vil fra 2020 kunne føre til årlige energibesparelser i de danske hus-holdninger i størrelsesordenen 6-9 pct. af husholdningernes aktuelle elforbrug. Det svarer til mellem 600 og900 GWh. Om energibesparelsen kommer til at ligge nærmere de 6 eller de 9 pct. afhænger især af, hvoraktivt energimærkningen bliver udnyttet af forhandlere, energikonsulenter, myndigheder mv.For mange produkter er der i Danmark i forvejen fokus på energieffektivitet. Energiforsyningsselskaberneog Elsparefonden, senere Center for Energibesparelser, har gennem flere års aktiviteter skærpet borgernes

opmærksomhed om apparaters og produkters energieffektivitet. Den eksisterende energimærkning af appara-ter har således bevirket, at der overvejende sælges energieffektive hårde hvidevarer.9. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 omangivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardise-rede produktoplysninger (omarbejdning) i dansk ret. Fristen for gennemførelse af ovennævnte direktiv idansk lovgivning er senest 20. juni 2011.Lovforslaget viderefører hjemlen i lov nr. 450 af 31. maj 2000 til også at energimærke transportmidler.Denne hjemmel er udnyttet til at implementere Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgangtil forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nyepersonbiler, EF-Tidende 2000, L12, side 16.Lovforslaget følger de to direktiver. Der er således ikke tale om ”overimplementering”.10. Hørte virksomheder, organisationer, myndigheder m.v.3F- Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Altinex Oil Denmark A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Branchen ForbrugerElektronik, Brancheforeningen for Biogas,Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulen-ter, Boligselskabernes Landsforening, Byggecentrum, DANAKDanmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys,Dansk Energi, Dansk Energibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, DanskIndustri, Dansk Standard, Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, Danish Energy Group (DEG), DEFU, DEL-TA, Det Økologiske Råd, Dansk Gasteknisk Center (DGC), DONG Energy, DS Håndværk og Industri,Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energi & Olieforum.dk, Energitilsynet, Energitjenesten, Forbru-gerrådet, Erhvervsorganisationen HTSI, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsar-maturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), For-eningen af Registrerede Revisorer (FFR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutforbru-gere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Dan-mark, Frie ElforbrugereGreenpeace Danmark, Godkendt Teknologiske Service (GTS), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Dan-mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), IT-Branchen, ITEK, Landbrugsrådet, LCA center, NordiskFolkecenter for Vedvarende Energi, Organisationerne for Vedvarende Energi, Rigsrevisionen, Risø, SDE –Sammensluttende Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, TEKNIQ, Teknolo-gisk Institut, Vattenfall A/S, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølle-industrien og WWF.Høringssvarene vil blive sendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg ledsaget af de kommentarer, som ud-talelserne måtte give anledning til.11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekven-ser/mindre udgifterIngenNegative konsekvenser/ mer-udgifterUdgifterne forbundet med lov-forslaget i 2011 og 12 – tilkonkretisering af beslutnings-grundlag, forhandlinger – m.v.afholdes inden for Energisty-relsens bevilling. Der tagesefterfølgende stilling til finan-siering af udgifterne efter 2012i takt med vedtagelse af gen-nemførelsesforanstaltninger i

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Den foreslåede bestemmelse istk. 1viderefører den gældende lovs § 15, stk. 1, og gennemfører artikel 1,stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelatere-de produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger,benævnes herefter energimærkningsdirektivet.Ifølge stk. 1 skal energirelaterede produkter forsynes med oplysninger om energiforbrug og andre oplys-ninger af betydning for slutbrugeren. Oplysningerne vil fremgå af en etiket og et datablad for produktet.Efter lovforslagetsstk. 2finder loven anvendelse på ethvert energirelateret produkt, der er bragt i omsæt-ning eller ibrugtaget og som er omfattet af en delegeret retsakt. Med ændringen af energimærkningsdirektivetudvides produktbegrebet til at omfatte energirelaterede produkter, der har betydning for energiforbruget, oger omfattet af en delegeret retsakt, der udstedes på baggrund af energimærkningsdirektivet. Der henvises tilbemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Med hensyn til definitioner på energirelaterede produkter og andre begreber i stk. 2 henvises til definitio-nerne i § 2 og bemærkningerne til denne bestemmelse.Ifølge den foreslåedestk. 3vil transportmidler også være omfattet af lovforslaget, i det omfang det fremgåraf loven eller regler fastsat af klima- og energiministeren i henhold til loven. Bestemmelsen er en viderefø-relse af § 15, stk. 2 i den gældende lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget,herefter nævnt som gældende lov. Efter den gældende lovs § 15, stk. 2 udøver transportministeren de befø-jelser vedrørende mærkning, der er tillagt klima- og energiministeren efter loven. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til lovforslagets kapitel 7.Ifølge den foreslåedestk. 4finder lovforslaget ikke anvendelse på brugte eksemplarer af et energirelateretprodukt. Når et eksemplar er taget i brug af en slutbruger, er videresalg af det brugte eksemplar ikke omfattetaf loven om energimærkning.Til § 2I den gældende lov om fremme af besparelser i energiforbruget er direktivets definitioner ikke angivet. Detforeslås med § 2 at lovforslagets definitioner defineres således, at det bringes i overensstemmelse med ener-gimærkningsdirektivets artikel 2. Definitionerne svarer med enkelte praktiske tilpasninger og præciseringertil definitionerne i energimærkningsdirektivets artikel 2.Andre væsentlige ressourcerer i følge § 2, nr. 1, andre ressourcer, som forbruges af et produkt ved normalbrug. Det kan f.eks. være vand til vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som under dets anvendelse vil få be-tydning for forbrugerens driftsøkonomi eller for produktets miljøbelastning.Medbringe i omsætningjf.§ 2, nr. 2forstås at et produkt gøres tilgængeligt på EU/EØS’ marked medhenblik på distribution eller anvendelse i EU/EØS enten mod betaling eller gratis og uanset salgsmetode.Begrebet omfatter således enhver form for videredistribution. Det er leverandøren, der kan bringe et produkti omsætning. Når leverandøren leverer produktet til næste led i afsætningskæden, vil handlingen – leveringenaf produktet – føre til, at produktet for første gang gøres tilgængeligt på det indre marked, hvilket vil sige, atdet bringes i omsætning.Etdatablader jf.§ 2, nr. 3et standardiseret skema med oplysninger om et produkt. Det følger af den dele-gerede retsakt for de enkelte energirelaterede produkter, hvilke oplysninger der skal anføres i databladet.Databladene sikrer, at slutbrugeren får en ensartet information, der gør det lettere at sammenligne energi-mærkningen på forskellige modeller inden for hver produkttype.Den leverandør, der bringer et produkt, som er omfattet af en delegeret retsakt, i omsætning eller levererdet til brug, skal udarbejde et datablad, der medtages i produktbrochuren og andet materiale, der følger medproduktet. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.Endelegeret retsaktsom defineret i§ 2, nr. 4,er en delegeret forordning, der er udstedt af Europa-Kommissionen i henhold til energimærkningsdirektivet. En delegeret retsakt vil dermed ikke skulle gennem-

føres i dansk ret i form af eksempelvis en bekendtgørelse, da forordninger er umiddelbart gældende. At dedelegerede retsakter udstedes som forordninger skal ses på baggrund af, at energimærkningsordningens for-mål opfyldes mest effektivt gennem fuldt harmoniserede krav i hele EU, der kan sikre fri bevægelighed foroverensstemmende produkter og undgå opsplitning af markedet.I§ 2, nr. 5foreslås begrebetenergieffektivitetsklassedefineret. Ved energieffektivitetsklasse forstås enklassificering med bogstaverne fra A til G med en farveskala. Der kan tilføjes tre supplerende klasser tilklassificeringen, hvis det teknologiske fremskridt gør det muligt. Disse supplerende klasser angives medA+, A++, A+++ for den mest effektive klasse. Farveskalaen består af højst syv forskellige farver - fra mør-kegrøn til rød. Farvekoden for den højeste klasse alene er altid mørkegrøn. Består skalaen af flere end syvklasser, vil de være røde. Den for produktet gældende delegerede retsakt fastsætter, hvordan energieffektivi-tetsklassen måles og fastlægges.Energirelateret produkt,jf.§ 2, nr. 6,omfatter ikke kun energiforbrugende produkter men også produkter,som har betydning for energiforbruget, når de anvendes. Et energirelateret produkt er et produkt, der direkteeller indirekte påvirker energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning eller ibrugtages i EU.Direkte påvirkning er påvirkning fra produkter, der reelt forbruger energi under anvendelsen, dvs. produkter,der er afhængigt af energitilførsel (elektricitet, fossilt brændstof eller vedvarende energikilder) for at kunnefungere efter hensigten, f.eks. apparater, motorer, kedler, maskiner og anlæg. Indirekte påvirkning omfatterenergirelaterede produkter, som ikke forbruger energi, men har betydning for energiforbruget. Vinduer, iso-leringsmateriel og yderdøre er et eksempel på energirelaterede produkter, som kan påvirke energiforbrugetindirekte. Definitionen omfatter endvidere dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, sombringes i omsætning til slutbrugere som enkeltdele eller ibrugtages som enkeltdele af slutbrugere, og hvismiljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.Energirelaterede produkter, der falder ind under lovens anvendelsesområde, skal være omfattet af en dele-geret retsakt i henhold til direktivet.I§ 2, nr. 7foreslås begrebet etiket defineret. Etiketten er udformet ensartet for alle produktgrupper, og skalvære klart synlig og læselig. Etiketten skal indeholde en række oplysninger i henhold til produktets delegere-de retsakt. I det omfang etiketten for produktet ikke er sproguafhængig, skal leverandøren levere etiketten pådet sprog, som forhandleren skal anvende. Den gældende etiket består af nøgleord med f.eks. oplysninger omrumfang, energiforbrug pr. år, opvaskeevne m.v. Nu erstattes nøgleordene med piktogrammer, der gør detlettere at opfylde betingelserne vedrørende sprogkravene. Det er således begrænset, hvor meget tekst der skalfremgå af de nye etiketter. Et eksempel på udformningen af etiketten fremgår af bilag I.Medforhandlermenes ifølge§ 2, nr. 8en detailhandler eller enhver anden fysisk eller juridisk person, derudbyder energirelaterede produkter til salg, leje, afbetalingssalg eller via udstilling til slutbrugeren hvad en-ten det foregår direkte eller indirekte ved fjernsalg af enhver form, herunder via internettet, katalogordre ellertelefonsalg m.v.Medibrugtagningmenes, jf.§ 2, nr. 9,den første anvendelse i EU/EØS af et produkt i overensstemmelsemed dets formål. Ved ibrugtagning menes en virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af etenergirelateret produkt som virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som ikke er bragt i omsætning.Det kan eksempelvis være flaskekølere til opstilling hos forhandlere. Derimod vil en forbruger i EU/EØS,som hjemtager et energirelateret produkt til eget brug, ikke være omfattet af forpligtelser, som påhviler den,der ibrugtager et produkt.Importørener ifølge§ 2, nr. 10enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsud-øvelse bringer et energirelateret produkt fra et tredjeland i omsætning på EU/EØS’ marked.Med leverandør menes ifølge§ 2, nr. 11den producent eller dennes godkendte repræsentant i EU/EØS el-ler importør, der bringer produktet i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS’ marked. Hvis sådanne ikkefindes, anses enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produkter, som er omfattet af lovforslaget ogdelegerede retsakter, i omsætning eller ibrugtager dem, for at være leverandør.Med enrepræsentantmenes ifølge§ 2, nr. 12enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret iEU/EØS, der bringer produktet i omsætning eller ibrugtager det på EU/EØS’ marked, og som har fået skrift-ligt mandat fra producenten til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven, reglerfastsat i medfør af loven eller en delegeret retsakt.

Medsupplerende oplysninger,jf.§ 2, nr. 13,menes andre oplysninger om et produkts præstationsevne ogegenskaber der har betydning for energiforbruget eller andre væsentlige ressourcer på grundlag af måleligedata. Som eksempler herpå kan nævnes støj, vibrationer, tørreevne og programvarighed m.v.Til § 3Det foreslås i § 3, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Dan-marks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område. Det kan blive aktuelt at anvende be-stemmelsen, hvis der vedtages nye EU-retsakter på området, hvis der foretages ændringer i eksisterende rets-akter, som f.eks. energimærkningsdirektivet, eller hvis det viser sig, at der er behov for yderligere regler forat gennemføre eksisterende retsakter.Til § 4Den foreslåede bestemmelse istk. 1er i udgangspunktet en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 1,og gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1, litra a. Dog er ordlyden ændret, så den i højere grad lægger sigop af direktivets formuleringer og således, at detikkekun er energiforbrugende produkter, der er omfattet afbestemmelsen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at slutbrugeren får et tilstrækkeligt oplyst grundlag tilat tage stilling til købet af det pågældende energirelaterede produkt. Ved hjælp af etikettens udformning kanslutbrugeren hurtigt få et indtryk af produktets energiforbrug m.v. Et energirelateret produkt skal såledesinden det udstilles eller på anden måde gøres tilgængeligt for slutbrugeren, forsynes med en etiket med op-lysninger om produktets energiforbrug. Den delegerede retsakt for det enkelte produkt indeholder bestem-melser om, hvilke væsentlige oplysninger m.v. der skal angives bl.a. ressourceforbrug, ydeevne, apparatstøjm.v. Den delegerede retsakt fastsætter endvidere nærmere krav om, hvilke oplysninger der skal bringes, oghvorledes etiketten m.v. skal udformes.Det foreslåedestk. 2pålægger forhandleren at placere etiketterne korrekt, synligt og læseligt. Etiketten skalsom udgangspunkt anbringes udvendigt på produktets for- eller overside. De nærmere bestemmelser om kravfor placeringen er fastsat i den for produktet gældende delegerede retsakt.Det foreslåedestk. 3er nyt i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen implementerer direktivets artikel6, litra d. Stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at i det omfang etiketten for produktet ikke er sproguaf-hængig, skal leverandøren levere etiketten på det sprog, som forhandleren skal anvende. Den gældende etiketbestår af nøgleord med f.eks., oplysninger om rumfang, energiforbrug pr. år, opvaskeevne m.v. Nu erstattesnøgleordene med piktogrammer, der gør det lettere at opfylde betingelserne vedrørende sprogkravene. Det ersåledes begrænset, hvor meget tekst der skal fremgå af de nye etiketter.Etiketter og datablade, der anvendes i mærkningsordningen, må ifølgestk. 4ikke anvendes på produkter,som ikke er omfattet af ordningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets artikel 2, litra k,hvorefter uautoriseret anvendelse af en etiket defineres som anvendelse af en etiket af andre end medlemssta-ternes myndigheder eller EU-institutioner på en måde, der ikke er hjemmel til i direktivet eller i en delegeretretsakt.Bestemmelsen istk. 5skal sikre, at mærkningsordningen og dens troværdighed ikke bliver modarbejdetved, at der anbringes andre mærkater der kan forveksles. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 3,stk. 1, litra b. Produkter, der omfattes af energimærkning, må således ikke forsynes med andre mærker, eti-ketter, symboler eller inskriptioner, som ikke er i overensstemmelse med direktivet eller den relevante dele-gerede retsakt, hvis de kan virke vildledende.Datapladen som kan være placeret på produktet af sikkerhedsmæssige årsager er undtaget i henhold til di-rektivets artikel 1, stk. 3, litra c.Til § 5Det foreslåedestk. 1indeholder bestemmelse om, at der skal foreligge et datablad for det pågældende pro-dukt, således at slutbrugeren i en købssituation gøres bekendt med en række supplerende oplysninger omproduktet. Det kan f.eks. være oplysninger om leverandørens navn eller varemærke, det pågældende pro-dukts kapacitet, evt. EU-miljømærke, årligt energiforbrug m.v. Det følger af den delegerede retsakt for detenkelte energirelaterede produkt, hvilke oplysninger der skal anføres i databladet.

Det foreslåedestk. 2er nyt i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen implementerer direktivets artikel5, litra f. Den leverandør, der bringer et produkt omfattet af en delegeret retsakt i omsætning eller leverer dettil brug, skal udarbejde databladet, der medtages i produktbrochuren og andet materiale, der følger med pro-duktet. Hvis et produkt ikke har en produktbrochure, skal leverandøren levere databladet sammen med pro-duktet. Databladet skal indgå i alle leverandørens produktbrochurer, herunder hovedbrochurer, temabrochu-rer og specialbrochurer.Det foreslåedestk. 3indeholder bestemmelse om, at leverandøren skal udarbejde databladet i henhold tildet sprog forhandleren anvender.Til § 6Det foreslåedestk. 1er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 3, og gennemfører direktivets arti-kel 4, litra a. Bestemmelsen foreskriver, at oplysninger om energiforbruget, andre væsentlige ressourcer ogsupplerende oplysninger skal meddeles slutbrugeren. Bestemmelsen finder anvendelse ved udstilling af pro-dukter i butikker, herunder i forretningslokaler, salgsudstillinger o.l.,førsalg, leje eller afbetalingssalg ogved fjernsalg. Det påhviler forhandleren at sørge for at udstillede produkter skiltes tydeligt med korrekt etiketinden slutbrugeren træffer afgørelse om køb. Lovforslaget indeholder en ændring i henhold til den gældendelovs § 15, stk. 3. Det foreslås i lovforslaget at ændre udtrykket ”ved” salg m.v.” til ”før” salg m.v. Indholds-mæssigt har det ingen betydning, men præciserer hvornår oplysningerne skal foreligge, nemlig før en slut-brugere træffer sit endelige valg i en købssituation.Ved fjernsalg forstås aftale, der udbydes, forhandles og indgås på afstand ved brug af fjernkommunikationeller som et led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende, jf. bestemmelserne om fjern-salg i lov om forbrugeraftaler. Det gælder f.eks. for produkter, der udbydes i kataloger, brochurer, annoncerm.v. på såvel trykt medie som på internettet eller telefonisk. Der er således ikke tale om fjernsalg, hvis par-terne mødes fysisk i forbindelse med markedsføringen eller aftalens indgåelse. De delegerede retsakter inde-holder nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal gives til slutbrugere, der ikke kan forventes athave set produktet udstillet.Forslaget indeholder istk. 2en bestemmelse om, at oplysninger efter stk. 1 skal tilvejebringes for indbyg-gede eller installerede produkter når det kræves i den relevante delegerede retsakt. Indbyggede produkter kanf.eks. være vinduer, og installerede produkter kan omfatte f.eks. kedler. Bestemmelsen gennemfører direkti-vets artikel 4, litra b.Det foreslåedestk. 3er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 3, nr. 2, og gennemfører direktivetsartikel 4, litra c. Bestemmelsen foreskriver, at enhver reklame, hvori der oplyses om produktets energifor-brug eller prismæssige oplysninger, skal indeholde en henvisning til produktets energieffektivitetsklasse.Reklamer omfatter brochurer, datablade, annoncer i aviser, blade, fagpresse eller på internettet, plakater oglignende. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at slutbrugeren får information om produktets energifor-brug.Det foreslåedestk. 4er nyt i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen implementerer direktivets artikel4, litra d. Efter forslaget skal teknisk salgsmateriale indeholde oplysninger om energiforbrug målt i henholdtil den delegerede retsakt eller en henvisning til produktets energieffektivitetsklasse. Med teknisk salgsmate-riale forstås materiale, der beskriver et produkts specifikke tekniske parametre, såsom tekniske vejledningerog brochurer fra producenterne, enten i trykt udgave eller online.Til § 7Det foreslåedestk. 1gennemfører direktivets artikel 5, litra a. Formålet med bestemmelsen er, at leveran-døren forpligtes til at udarbejde oplysninger om energiforbruget og andre forhold af betydning for slutbru-gerne, inden produkterne bringes i omsætning eller ibrugtages. Oplysningerne skal gives i form af en etiketog et datablad, produktbrochurer og teknisk dokumentation. Det vil i den delegerede retsakt for det enkelteprodukt blive fastsat, hvilke oplysninger der skal fremgå af etiketten, og hvorledes etiketten skal udformes.Bestemmelsen sikre endvidere, at forhandleren samtidig med modtagelsen af energirelaterede produkter,modtager etiketter og datablade sammen med produkterne. Derved sikres, at alle produkter har de korrekteetiketter og datablade og at forhandleren uden unødig ophold, kan udstille produkterne m.v.

Det følger afstk.2, at forhandlerne til enhver tid, kan forlange, at leverandøren levere etiketter og databla-de. Formålet med bestemmelsen er, at forhandleren i tilfælde af fejlleverace af etiketter eller datablade, bort-kommende eller ukorrekte etiketter eller datablade m.v. kan anmode om omgående levering af korrekte eti-ketter og datablade. Omgående vil som udgangspunkt være inden for få dage. Denne bestemmelse er endvi-dere med til at sikre, at forhandleren kan opfylde forpligtelserne efter lovforslagets § 4.Leverandøren er efterstk. 3ansvarlig for rigtigheden af oplysningerne på etiketten og databladet for detpågældende produkt. Ansvarsbestemmelsen fremgår af direktivets artikel 5, litra g.Ifølgestk. 4anses leverandøren for at have givet samtykke til, at oplysningerne på etiketten og databladetgøres offentligt tilgængelige. Oplysninger om etiketten og databladet kan anvendes uden yderligere samtyk-ke fra leverandøren. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5, litra a.Hvor leverandøren pålægges en forpligtelse, gælder forpligtelsen for enhver, der handler på vegne af leve-randøren, såsom repræsentanter m.v. efter § 2, litra 11.

Til § 8Den foreslåedestk. 1er en videreførelse af bestemmelsen i den gældende lovs § 15, stk. 4. Stk. 1 gennem-fører energimærkningsdirektivets artikel 5, litra b, og omhandler leverandørens pligt til at udarbejde tekniskdokumentationsmateriale med henblik på at godtgøre, at produktet er i overensstemmelse med krav fastsat iloven eller en delegeret retsakt for det pågældende produkt. Det tekniske dokumentationsmateriale for detpågældende produkt skal foreligge, inden produktet bringes i omsætning i EU/EØS eller ibrugtages og væreudarbejdet så udførligt, at det er muligt at bedømme nøjagtigheden af etikettens og databladets oplysninger.Det tekniske dokumentationsmateriale indeholder en række elementer, der gennemfører direktivets artikel5, litra b. Kravene til dokumentationsmaterialet fastlægges i de delegerede retsakter, der indeholder en nær-mere præcisering af, hvilke oplysninger dokumentationsmaterialet skal indeholde, og hvordan målingenm.m. skal gennemføres. Dokumentationsmaterialet vil typisk indeholde:1) Leverandørens navn og adresse.2) En generel beskrivelse af produktet, som skal være tilstrækkelig til en entydig identificering af dette.3) Oplysninger, eventuelt med tegninger, om produktets vigtigste konstruktionstræk, især forhold, som harvæsentlig indflydelse på dens energiforbrug.4) Rapporter, inklusive måleresultater over prøvninger, som er udført efter metoderne i de harmoniseredestandarder for den pågældende produkttype.5) Henvisninger til beregninger for de værdier, der er afledt af værdier af lignede produkter, således de kanidentificeres.Leverandøren kan anvende materiale, der allerede er udarbejdet i overensstemmelse med krav i andre rele-vante EU-bestemmelser. Der er f.eks. stort sammenfald med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirela-terede produkter, EU-Tidende 2009, nr. L 285, side 10 (eco-designdirektivet). Derved kan de forpligtelser,herunder bl.a. udarbejdelse af teknisk dokumentation, der er i henhold til eco-designdirektivet, genanvendesefter dette lovforslag.Det skal være muligt for myndighederne at fremskaffe den nødvendige dokumentation i tilfælde, hvor depågældende produkter eksempelvis har været opbevaret på lager i længere tid. Det foreslås derfor istk. 2,atleverandøren opbevarer teknisk dokumentationsmateriale i mindst 5 år efter, at det sidste eksemplar af detpågældende produkt er blevet fremstillet. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5, litra c, hvor plig-ten til at opbevare teknisk dokumentationsmateriale efter ønske fra europæiske brancheorganisationer er sattil 5 år. Opbevaringspligten er dermed halveret sammenlignet med kravet om opbevaring i 10 år efter eco-designdirektivet.Det følger af lovforslagets § 2, nr. 11, at det påhviler leverandørens repræsentant, importør m.fl. at over-holde de forpligtelser, som påhviler leverandøren, hvis denne ikke er etableret i EU. Dette vil således ogsågælde pligten til at opbevare relevante dokumenter. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 5, litra c.

Det foreslåedestk. 3er nyt i forhold til den gældende lov. Bestemmelsen implementerer direktivets artikel5, litra c. Ifølge den foreslåede stk. 3, skal leverandøren stille teknisk dokumentation til rådighed i elektro-nisk form senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom fra klima- og energiministeren. Hvor le-verandøren pålægges en forpligtelse, gælder forpligtelsen for enhver, der handler på vegne af leverandøren,såsom repræsentanter m.v. efter § 2, litra 11.Til § 9En forhandler forpligtes efter det foreslåedestk. 1,til at forsyne et energirelateret produkt med en korrektetiket og datablad, inden produktet udstilles eller på anden måde gøres tilgængeligt for slutbrugerne, eksem-pelvis gennem salg, leje eller afbetalingssalg m.v., herunder fjernsalg. En korrekt etiket er i overensstemmel-se med krav efter lovforslaget og en delegeret retsakt og er endvidere udarbejdet på det sprog, som forhand-leren anvender. Sidstnævnte i det omfang, at etiketten ikke er sproguafhængig. Bestemmelsen gennemførerdirektivets artikel 6, litra b. Der henvises til bemærkningerne til § 4, stk. 3.Forhandleren skal efter lovforslagetsstk. 2sørge for, at databladet indgår i produktbrochuren, som udar-bejdes af leverandøren efter § 5, stk. 2. Leverandøren skal levere databladet sammen med etiketten. Forhand-leren skal sikre sig, at produktet ledsages af enten en produktbrochure indeholdende et datablad eller et sepa-rat datablad. Bestemmelsen gennemfører direktivets art. 6, litra a.Til § 10§ 10 omhandler overvågning af, om energirelaterede produkter er i overensstemmelse med de stillede kravefter lovforslaget og de delegerede retsakter.Ifølgestk. 1fører klima- og energiministeren tilsyn med, at et energirelateret produkt, som er omfattet afloven, regler i medfør af loven og en delegeret retsakt, er i overensstemmelse med den mærkning, som leve-randøren ifølge lovforslaget og delegerede retsakter, skal udarbejde. Endvidere påser klima- og energimini-steren, at forhandleren forsyner energirelaterede produkter med korrekte etiketter i udstillingen, i reklamema-teriale og ved fjernsalg.Som udgangspunkt skal klima- og energiministeren anse et produkt, for hvilket der foreligger en etiket, etdatablad og teknisk dokumentation, for at være i overensstemmelse med de fastsatte krav.Klima- og energiministeren kan imidlertid iværksætte en stikprøvekontrol af, om kravene er opfyldt. Kon-trollen kan iværksættes i forbindelse med, at det pågældende produkt bringes i omsætning eller senere. Be-slutningen om at foretage en kontrol kan træffes på grundlag af myndighedens egen vurdering, meddelelserfra Europa-Kommissionen eller andre medlemslande.Klima- og energiministeren kan anvende kontrolresultater fra andre danske eller udenlandske myndighe-der. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets artikel 3, stk. 1, litra d, hvorefter medlemslande-ne skal træffe passende foranstaltninger for at tilskynde samarbejde og give hinanden og Kommissionenoplysninger for at medvirke til at håndhæve direktivet. Som led i et effektivt samarbejde, kan tilsynsmyndig-hederne endvidere iværksætte fælles tilsynsaktiviteter for bestemte produkter.Stk. 2omhandler den situation, at tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol af et energirelateretprodukt har tilstrækkeligt belæg for, at produktet ikke er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i med-før af loven eller en delegeret retsakt. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2, 2. afsnit. Til-strækkeligt belæg kan indebære, at tilsynsmyndigheden har modtaget oplysninger fra andre nationale ellerinternationale myndigheder, resultater fra papirkontrol af det tekniske dokumentationsmateriale udarbejdet afleverandøren eller butikskontrol hos forhandleren, kontrolmåling af energieffektivitet m.v.Det følger af bestemmelsen, at tilsynsmyndigheden hurtigst muligt skal underrette leverandøren eller for-handleren. Underretningen skal være ledsaget af oplysninger, som understøtter, at kravene ikke er overholdtog et påbud om at bringe manglerne i overensstemmelse med kravene.Der skal gives en frist for modtagelsen af en udtalelse fra leverandøren om, hvorledes konstaterede mang-ler i givet fald kan blive rettet op. Forhandleren vil blive pålagt at bringe den manglende mærkning i over-ensstemmelse hurtigst muligt. Formålet er at sikre, leverandøren og forhandleren så tidligt som muligt bliveri orienteret om at korrigere eventuelle overtrædelser af de stillede krav.

Hvis leverandøren eller forhandleren ikke på tilfredsstillende vis får rettet op på manglerne i henhold tilpåbuddet, eventuelt efter yderligere kontrolmålinger, vil tilsynsmyndigheden kunne udstede forbud ellerpåbyde leverandøren om, at trække produktet tilbage fra markedet, jf. bemærkningerne til § 15, stk. 1-3. For-handleren vil efter et opfølgende butikskontrolbesøg blive pålagt bødestraf i henhold til strafbestemmelserne,jf. § 23.Det følger afstk. 3,at en leverandør, som bringer et produkt i omsætning eller ibrugtager det i EU/EØS, ef-ter anmodning fra tilsynsmyndigheden skal give myndigheden alle oplysninger inden for en fastsat frist, somer nødvendige for varetagelsen af dennes opgaver efter stk. 1. Oplysningerne kan bl.a. omfatte hvor mangeeksemplarer af et pågældende produkt, der er bragt i omsætning på det danske marked. Oplysningspligtengælder også, når det skal afgøres, om et energirelaterede produkt er omfattet af regler fastsat i medfør af lo-ven eller en delegeret retsakt. Hvor leverandøren pålægges en forpligtelse, gælder forpligtelsen enhver, derhandler på vegne af leverandøren, såsom repræsentanter m.v.Stk. 4retter sig til en bredere kreds end i stk. 3, nemlig enhver der bringer energirelaterede produkter i om-sætning eller ibrugtager dem, som er omfattet af loven og regler udstedt i medfør af loven eller en delegeretretsakt, at fremkomme med alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet. Ifølgebestemmelsen skal den pågældende efter anmodning give alle nødvendige oplysninger, der gør det muligt fortilsynsmyndigheden at fastslå, hvem der er ansvarlig for overholdelse af forpligtelserne i henhold til loven,regler udstedt i medfør af loven eller en delegeret retsakt. Formålet er at sikre, at tilsynet og kontrollen kanvære effektiv, når det ikke på forhånd er klart for tilsynsmyndigheden, hvem der har bragt det pågældendeprodukt ind på EU/EØS’s marked. Bestemmelsen finder anvendelse på produkter, som bringes i omsætningeller ibrugtages, og retter sig til alle omsætningsled, herunder en gros- og detailsælgere, udlejere o.l.Tilsynsmyndigheden kan kræve indsendt dokumentation i form af etiketter, datablade og salgs- eller re-klame materiale. Oplysningerne skal indsendes elektronisk inden for en nærmere fastsat frist. Oplysningerneefter stk. 3 og 4 skal gives inden for grænserne af retssikkerhedsloven, lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.Som udgangspunkt baseres tilsynet med mærkning og datablade på leverandørens egenkontrol, men klima-og energiministeren kan foretage nødvendige kontrolforanstaltninger. Som et led heri kan tilsynsmyndighe-den ifølge den foreslåedestk. 5,hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid imod behørig legitimation udenretskendelse kræve adgang til lokaler, der benyttes af virksomheder om nævnt i § 2, nr. 8 og 11. Bestemmel-sen er en videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 2 og 3.Det følger af bestemmelsen, at adgangen ikke gælder bygninger eller dele af bygninger, der udelukkendeanvendes til privat beboelse. Kravet om adgang vil således være begrænset til erhvervslokaler, uanset om deer ejede eller lejede. Det vil sige lokaler til lager- og udstillingsbrug m.v., hvor det skønnes nødvendigt atkræve adgang med henblik på udvælgelse af produkter til kontrol.Det forudsættes, at adgang som regel aftales med virksomheden på forhånd. Hvis virksomheden ikke vilmedvirke til et sådan kontrolbesøg, eller hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at formålet med tilsynsbesøgetforspildes, hvis det forhåndsanmeldes, vurderes det, at et krav om adgang til erhvervslokaler for at udtageprodukter uden retskendelse vil være den eneste reelle mulighed for at gennemføre en effektiv kontrol. Detvil i givet fald kun være en myndighed, der kan træffe bestemmelse om at anvende bestemmelserne i stk. 1.Sagkyndige virksomheder m.v., som udfører måling etc. på myndighedens vegne, kan således ikke påberåbesig bestemmelsen.Bestemmelserne om adgang finder anvendelse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol udenfor strafferetsplejen.Kontrolundersøgelserne vil være omfattet af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltnin-gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligt.Bestemmelserne svarer til § 10 i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter.

Til § 11Stk. 1giver klima- og energiministeren hjemmel til at fastsætte krav om, at leverandøren af et energirelate-rede produkt efter anmodning skal udføre måling og afprøvning af, om det energirelaterede produkt overhol-der de fastsatte krav.Der kan herunder fastsættes krav om, at leverandøren skal lade sine produkter udtage til måling og kontrolaf en sagkyndig virksomhed eller godkendt institution som nævnt i § 14, stk. 3, og at de omhandlede produk-ter efter tilsynsmyndighedens anmodning skal indleveres til et bestemt prøvningssted, eller at produkterneafprøves på et hensigtsmæssigt sted, f.eks. fremstillings- installations- eller salgsstedet. Fleksibiliteten medhensyn til prøvningsstedet er begrundet i ønsket om at begrænse de omkostninger, der er forbundet med af-prøvningen for både leverandøren og tilsynsmyndigheden.Kontrolforanstaltningerne som nævnt i stk. 1, skal iværksættes, når den, der fører tilsyn med overholdelsenaf reglerne, anmoder herom. Bestemmelsen finder således anvendelse, hvis tilsynsmyndigheden finder grundtil at betvivle rigtigheden af mærkningen eller det tekniske dokumentationsmateriale, og den allerede fore-liggende dokumentation fra leverandøren ikke anses for tilstrækkeligt til at bringe en afklaring.Ifølgestk. 2,skal leverandøren endvidere afholde alle udgifterne ved udtagelse, måling og kontrol. Be-stemmelsen om omkostningsdækning i lovforslaget er udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i §17, stk. 4, i den gældende lov og § 7 stk. 3, i lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter (eco-designloven). Det forventes, at hjemlen i nærværende lovforslag vil blive udmøntet på tilsvarende måde somi de nugældende bekendtgørelser om energimærkning af apparater og eco-designbekendtgørelsen (underudarbejdelse). Leverandøren skal således uden betaling stille eksemplarer af produkter til rådighed for til-synsmyndigheden med henblik på måling og kontrol samt dække transport der er forbundet med udtagelse tilkontrol og måling. Udtager tilsynsmyndigheden eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kon-trol af, om leverandøren har overholdt sine forpligtelser efter lovforslaget eller en delegeret retsakt, skal leve-randøren af det pågældende produkt ligeledes afholde alle udgifter herved.Forpligtelsen for leverandøren efter stk. 2 for så vidt angår udgifter til måling og kontrol af produkter gæl-der dog ikke, hvis den udførte måling og kontrol af de pågældende produkter viser, at leverandørens oplys-ninger var korrekte. I disse tilfælde afholder tilsynsmyndigheden kontrolomkostningerne.Der kan fastsættes regler for, hvilke målemetoder og standarder der skal anvendes, jf.stk. 3.Sådanne reglervil fremgå af de delegerede retsakter og vil så vidt muligt blive udarbejdet i overensstemmelse med interna-tionale eller efter EU/EØS’ målestandarder eller andre anviste standarder. Bestemmelsen er en videreførelseaf den gældende lovs § 15, stk. 4.Til § 12Den foreslåede§ 12er ny i forhold til den gældende lov. Erfaringerne viser, at enkelte forhandlere ikke ta-ger energimærkningen alvorligt og således undlader at mærke udstillede produkter i overensstemmelse medloven. Klima- og energiministeren fastsætter efter § 12 regler om, at de forhandlere, som ikke har efterkom-met tilsynsmyndighedens påtale efter en tidligere udført butikskontrol, skal dække alle tilsynsmyndighedensudgifter til kontrollen. Ved opgørelse af udgifterne medtages det tidsforbrug der er medgået til den udførtekontrol, samt det administrative arbejde i forbindelse med kontrollen.Til § 13Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 8 a i eco-designloven. Det foreslås, at klima- ogenergiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunneundtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til iregler udstedt i medfør af loven, fra kravet om indførelse i Lovtidende.Stk. 1vedrører muligheden for at undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fraindførelse i Lovtidende. De internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrører typisk test ellermålestandarder som specificerer hvordan et konkret produkts energiforbrug fastlægges. De relevante tekni-ske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af nationaleeller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International ElectrotechnicalCommission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee forStandardization (CEN).

Det må påregnes, at der i forbindelse med den kommende EU-regulering for energirelaterede produkterkan blive henvist til en række af disse standarder.Det foreslås i tilknytning hertil istk. 2,at klima og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om,hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kanfås.Til § 14Den foreslåedestk. 1viderefører den gældende lovs § 17, stk. 1, og omhandler klima- og energiministerenstilsyn af, om produkter omfattet af delegerede retsakter er i overensstemmelse med de stillede krav efter lov-forslaget og de delegerede retsakter.Det forventes, at klima- og energiministerens beføjelser vil blive delegeret til Energistyrelsen.Det følger afstk. 2,at klima- og energiministeren kan bemyndige andre statslige myndigheder uden forressortområdet til at udføre nærmere angivne beføjelser, som ved loven er tillagt ministeren. Det vil ske efterforhandling med pågældende ressortminister. Delegationen vil efter omstændighederne omfatte sagsbehand-ling eller kompetence til at træffe afgørelser i nærmere bestemt omfang.Den foreslåedestk. 3omhandler delegation af opgaver til en sagkyndig institution, en organisation eller envirksomhed. Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 19, stk. 2.Formålet er at kunne inddrage sagkyndige kompetence ved administrationen af regler i medfør af loven,etablere en fleksibel og enkel administration, får udført kontrolopgaver af teknisk art, få tilrettelagt og udførtinformationsopgaver m.v.Opgaver omfattet af stk. 3 vil omfatte tilsyn, kontrol, udtagning, måling og afprøvning af energirelateredeprodukter, som omfattes af regler i lovforslaget eller i delegerede retsakter, samt sekretariatsbistand til Ener-gistyrelsen. Det overvejes at oprette et eksternt sekretariat, som skal varetage en væsentlig del af disse opga-ver sammen med tilsvarende opgaver i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1068 af 15. september 2010 om mil-jøvenligt design af energirelaterede produkter (eco-designloven). Det vil for det første dreje sig om tilsyns-og kontrolfunktioner, herunder udtagning og udpegning af produkter hos leverandøren. Endvidere vil sekre-tariatet varetage sekretariatsbetjening af Energistyrelsen på områder, hvor sekretariatet har opbygget tekniskekompetencer. Herunder vil sekretariatet kunne bistå med at tilvejebringe grundlaget for de afgørelser, somEnergistyrelsen træffer vedrørende påbud og forbud efter § 15, stk. 1-3. Endelig vil sekretariatet kunne vare-tage opgaver vedrørende offentliggørelse og den løbende kontakt til leverandører, forhandler og forbrugerem.v. Sekretariatet bemyndigelse vil ikke kunne tillægges kompetence til at træffe afgørelse efter § 15, stk. 1-3 om påbud og forbud. Endvidere kan sekretariatet ikke, hvis en virksomhed modsætter sig et kontrolbesøg,kræve adgang uden retskendelse efter § 10, stk. 5. I så fald er det alene en offentlig myndighed, der vil kunnekræve adgang.Udførelsen af opgaver vedrørende måling og prøvning vil blive udført af sagkyndige virksomheder på dis-se områder. Udførelsen af tilsynsaktiviteterne over for leverandører vil koordineres i så vid udstrækning sommuligt med tilsvarende tilsynsaktiviteter efter eco-designloven.Opgaver omfattet af stk. 3 vil som udgangspunkt blive tildelt efter bestemmelserne om offentlige udbud.Alle virksomheder, der opfylder en række saglige, objektive og konsekvent administrerede krav, vil opnåklima- og energiministerens godkendelse til at udøve kontrolmålinger og kontrol- og tilsynsopgaver.Ifølgestk. 4føre klima- og energiministeren tilsyn med varetagelsen af opgaver, som henlægges til en sag-kyndig institution m.v. som nævnt i stk. 3. Ved indgåelse af aftalen med den pågældende institution m.v. vildens opgaver og forholdet til Energistyrelsen blive fastlagt.Klima- og energiministeren kan efterstk. 5lægge tilsyn udført i andre EU- og EØS-lande til grund i mini-sterens tilsyn af om et produkt er i overensstemmelse med lovforslaget eller en delegeret retsakt. En forud-sætning herfor vil som udgangspunkt være, at de pågældende tilsyn er udført på baggrund af målemetoder ogstandarder i henhold til den for produktet delegeret retsakt, der er udarbejdet i overensstemmelse med inter-nationale eller fælleseuropæiske målestandarder eller andre anviste standarder. Med bestemmelsen varetagesdels hensynet til beskyttelse af slutbrugerne, dels hensynet til at spare ressourcer for staten, idet klima- ogenergiministeren i sit tilsyn vil kunne tage udgangspunkt i allerede udførte tilsyn i andre lande. Bestemmel-sen er en videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 5 og kan endvidere ses i forbindelse med direktivets

Til § 15Der er i den gældende lovs § 17, stk. 5 fastsat bestemmelse om tilsynsmyndighedens muligheder for at ud-stede påbud om at berigtige nærmere angivne forhold.Den foreslåede bestemmelse istk. 1er en videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 5. Bestemmelsenfinder anvendelse, når klima- og energiministeren finder, at produktet ikke opfylder de krav, der er stillet tilproduktet i henhold til loven, regler i medfør af loven og den delegeret retsakt for produktet. Det kan væremanglende etiketter på de udstillede produkter i butikkerne, hvor forhandleren vil blive påbudt at foretageden krævede mærkning af produkterne. Klima- og energiministeren kan endvidere påbyde leverandøren afproduktet, at eksempelvis udarbejde og distribuere korrekte etiketter og datablade, korrigere det tekniskedokumentationsmateriale og fremsende korrekte etiketter m.v. til forhandlere af produktet med underretningom, at disse etiketter skal anvendes ved skiltning af udstillede produkter m.v.Bestemmelsen er formuleret så de mindst indgribende foranstaltninger nævnes først, mens de mest indgri-bende nævnes til sidst. I overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip bør der ikkebruges en mere indgribende foranstaltning end nødvendigt for at opnå formålet.Hvis der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at et energirelateret produkt ikke er i overensstemmel-se med loven eller en delegeret retsakt, kan klima- og energiministeren i medfør afstk. 2udstede forbud modat produktet bringes i omsætning eller ibrugtages. Bestemmelsen gælder for enhver, som bringer energirela-terede produkter i omsætning, dvs. alle omsætningsled og enhver, der tager produktet i brug. Forbuddet vilvære gældende indtil, at det er dokumenteret over for klima- og energiministeren, at produktet er bragt ioverensstemmelse med loven og den for produktet gældende delegerede retsakt.Som anført istk. 3,er det også muligt at påbyde, at produktet trækkes tilbage fra markedet. Det vil sige, atde erhvervsdrivende påbydes at sikre, at de produkter, der er tilgængelige for - men endnu ikke er erhvervetaf - slutbrugerne, skal returneres til leverandøren. Ved et sådant forbud kan det sikres, at et markedsførings-forbud bliver gennemført effektivt.Den foreslåede bestemmelse istk. 4forbyder salg, leje eller afbetalingssalg m.v. i de tilfælde der er udstedtet forbud eller påbud efter stk. 2 og 3. Bestemmelsen henvender sig hovedsagligt til forhandlere, der har pro-dukter der har fejlet i test m.v. Klima- og energiministeren kan forbyde, at disse produkter sælges, indtil le-verandøren har ændret produktet eller etiketten og databladet, fremsendt nye etiketter og datablade eller hartrukket produktet tilbage.Ifølgestk. 5underretter klima- og energiministeren Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande omenhver afgørelse om påbud og forbud jf. stk. 2 og 3, med angivelse af årsagerne hertil. Bestemmelsen gen-nemfører direktivets artikel 3, stk. 2, 3. afsnit, 2. pkt.Tilsynsresultater fra andre EU/EØS lande kan lægges til grund i forbindelse med bestemmelserne efter stk.1-3. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende lovs § 17, stk. 5 og kan endvidere ses i forbindelsemed direktivets artikel 3, litra d, hvorefter medlemslandene skal træffe passende foranstaltninger for at til-skynde samarbejde og give hinanden og Kommissionen oplysninger for at medvirke til at håndhæve direkti-vet og sikre forbrugerhensynet.Til § 16De foreslåede bestemmelser i kapitel 5 er en videreførelse af den gældende lovs § 17a og den i medfør her-af udstedte bekendtgørelse nr. 957 af 30. juli 2010 om offentliggørelse af resultater af tilsyn og afgørelser ompåbud vedrørende energimærkning af apparater.Det fremgår afstk. 1,at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at offentliggøre resultater aftilsynet og afgørelser om forbud, påbud og tilbagetrækning fra marked. I den forbindelse kan klima- og ener-giministeren fastsætte regler om offentliggørelse af navne på produkter og juridiske og fysiske personer, hvisprodukter er kontrolleret og om offentliggørelse af afgørelser efter § 15, stk. 1-3, dvs. forbud, påbud og til-bagetrækning fra marked.

Offentliggørelsen kan således indeholde oplysninger om:1) Navn og adresse på leverandøren eller forhandleren.2) En beskrivelse af produkttype, således at denne kan identificeres entydigt.3) Tidspunkt og stedet for kontrollen.4) Resultatet af kontrollen, herunder resultater af stikprøvekontrol samt måle- og kontrolresultater.5) Oplysning om, hvorvidt der er meddelt forbud, påbud eller en tilbagetrækning, samt en begrundelseherfor.6) Leverandøren eller forhandlerens høringssvar.Der vil i henhold til proportionalitetsprincippet ske en afvejning af, hvor omfattende en offentliggørel-se bør være i det enkelte tilfælde.Bestemmelserne om offentliggørelse skal gives inden for rammerne af persondataloven, lov nr. 429 af 31.maj 2000 om behandling af personoplysninger. Persondataloven finder anvendelse på oplysninger om en-keltpersoner. Hvis der er tale om enkeltmandsvirksomhed, vil oplysninger om ejeren være omfattet af per-sondataloven. Derimod falder oplysninger om juridiske personer uden for persondatalovens almindelige an-vendelsesområde. Lovforslaget vil i langt overvejende grad omfatte oplysninger om juridiske personer.I medfør afstk. 2kan ministeren fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse. Offentlig-gørelse vil f.eks. kunne foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse eller elektronisk på en relevant hjem-meside. Der skal ved valg af metoden for offentliggørelse tages i betragtning, at tilsynsmyndigheden sikre,offentliggørelsen sker på en gennemsigtig måde, men samtidig sker en afvejning af, i hvilket omfang offent-liggørelsen skal ske.Der vil blive draget omsorg for, at urigtige eller vildledende oplysninger snarest muligt slettes eller berigti-ges.Efter det foreslåedestk. 3fastsætter klima- og energiministeren regler om videregivelse af oplysninger omresultater af tilsyn til andre offentlige danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner,organisationer eller virksomheder. Videregivelse af oplysninger vil ske for at sikre håndhævelse af lovforsla-get, direktivet og de delegerede retsakter. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med direktivets artikel 3,stk. 1, litra d, hvorefter medlemslandene skal træffe passende foranstaltninger for at tilskynde samarbejde oggive hinanden og Kommissionen oplysninger for at medvirke til at håndhæve direktivet. Videregivelse afoplysninger vil således kunne ske mellem internationale og nationale myndigheder, herunder bl.a. den sven-ske kontrolmyndighed Energimyndigheten, Sikkerhedsstyrelsen og Center for Energibesparelser.Det forventes, at hjemlen i nærværende lovforslag vil blive udmøntet på tilsvarende måde som i eco-designbekendtgørelsen (under udarbejdelse).Til § 17Lovforslagets § 17 supplerer de bestemmelser om energibesparelser i offentlige institutioner m.v., der erfastsat i § 13 i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 9.Eventuelle bestemmelser efter den foreslåedestk. 1,vil først blive fastsat efter drøftelser med de nævnteinstitutioner m.v. eller organisationer, de repræsentere.De foreslåedestk. 2og3omhandler statslige incitamenter, der skal forstås meget bredt. Incitamenter kansåledes eksempelvis være deciderede støtteordninger, rabatordninger eller eksempelvis kampagner til pro-movering af specielle produkter. Beskatning og finanspolitiske foranstaltninger udgør dog efter direktivetsartikel 9 ikke incitamenter i henhold til bestemmelsen. Eventuelle bestemmelser fastsat i medfør af bemyndi-gelsen i stk. 2 og 3 forventes at blive udnyttet ved udstedelse af cirkulærer.Til kapitel 7Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7 er en videreførelse af den gældende lovs § 15, stk. 2, hvoreftertransportministeren kan fastsætte bestemmelser om energimærkning af motorkøretøjer. Transportministerenkan efter § 15, stk. 2, udøve de beføjelser, som i den gældende lov er tillagt klima- og energiministeren, til atfastsætte regler om mærkning og dokumentation og om gennemførelse af kontrol m.v.

Transportministeren har i henhold til § 15, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1437 af 11. december 2009om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler. Bekendtgørelsen vil forblive i kraft indtil den afløsesaf regler fastsat efter denne lov, jf. lovforslagets § 24, stk. 2.Til § 18Ifølge den foreslåedestk. 1,kan transportministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne motorkøretø-jer ved mærkning og på anden standardiseret måde skal være forsynet med oplysninger om energiforbrug ogandre oplysninger af betydning for forbrugerne. Bestemmelserne vil ikke omfatte brugte motorkøretøjer, jf.lovforslagets stk. 4.Ifølge den foreslåedestk. 2kan transportministeren som et led i regler om energimærkning fastsætte,hvorledes de foreskrevne oplysninger skal meddeles til forbrugerne ved salg eller leje af produktet. Det kansåledes, jf. bestemmelsens nr. 1, foreskrives, at udstillede produkter på nærmere angivet måde skal forsynesmed mærkning og ledsages af andre standardiserede oplysninger, hvor disse er foreskrevet. Det påhvilerforhandleren at sørge for, at udstillede køretøjer skiltes tydeligt med korrekt mærkning m.v. Bestemmelsenomfatter motorkøretøjer, som udstilles for forbrugerne i forretningslokaler, salgsudstillinger o.l.Ifølge bestemmelsens nr. 2 kan der endvidere fastsættes regler om, at der skal gives nærmere angivnestandardiserede oplysninger om energiforbrug m.v. ved fjernsalg af motorkøretøjer eller i reklamer for mo-torkøretøjer. Ved fjernsalg forstås aftale om salg eller leje, ifølge hvilken motorkøretøjet skal leveres til kø-beren, når sælgeren i katalog, brochure, annoncer eller andet læsbart medie har tilbudt at levere motorkøretø-jet efter bestilling pr. telefon, brev eller andet læsbart medie, og køberen har afgivet bestilling på denne må-de, jf. bestemmelserne om fjernsalg i lov om forbrugeraftaler. Reklamer omfatter annoncering og reklame-ring for køb eller leje af motorkøretøjet i trykte og andre læsbare medier i andre tilfælde end ved fjernsalg.Andre læsbare medier vil bl.a. omfatte meddelelser via internettet.Transportministeren kan efterstk. 3fastsætte regler om, at der skal tilvejebringes nærmere angivet tek-nisk dokumentationsmateriale for rigtigheden af de oplysninger, som er foreskrevet i stk. 1 og 2, på grundlagaf metoder og standarder efter transportministerens bestemmelse. Forpligtelserne vil påhvile leverandøren afmotorkøretøjet.Regler om energimærkning forudsætter, at der er fastlagt et objektivt grundlag for måling og prøvning afoplysningerne om energiforbrug m.v. De mærkningsregler, som er gennemført som opfølgning af EU-direktiver, hviler således på fælleseuropæiske eller internationale godkendte standarder.Til § 19Forslagets§ 19angår kontrol af oplysningerne i energimærkningen. Ifølgestk. 1fører transportministereneller den, som vedkommende bemyndiger hertil, tilsyn med, at bestemmelserne om energimærkning bliveroverholdt. Med hjemmel i § 21 kan tilsynsmyndigheden tillige indhente fornødne oplysninger fra leverandø-rer og forhandlere.Som udgangspunkt baseres energimærkningen på fabrikantens egenkontrol, men tilsynsmyndigheden kankontrollere, at mærkningen er korrekt. Tilsynsmyndigheden har således ifølgestk. 2,hvis det skønnes nød-vendigt, til enhver tid mod behørig legitimation adgang til leverandørers eller forhandleres erhvervslokalermed henblik på at kunne udtage motorkøretøjer til måling og kontrol af, om foreskrevne oplysninger omenergiforbrug m.v. er korrekte. Hermed sigtes til oplysninger om energiforbrug og andre forhold af betyd-ning for forbrugerne, som er foreskrevet i regler i henhold til § 18. Tillige vil der kunne udtages stikprøver tilkontrol af udformningen af mærkningen m.v. Udtagningen af prøveeksemplarer vil ske efter tilsynsmyndig-hedens valg.Kravet om adgang vil være begrænset til erhvervslokaler, dvs. lokaler til lager-, udstillingsbrug m.v., hvordet skønnes nødvendigt at kræve adgang. Det forudsættes, at adgang som regel aftales med virksomheden påforhånd, således at der alene kan kræves uanmeldt adgang, hvis det er nødvendigt for en effektiv gennemfø-relse af kontrol. Adgang til erhvervslokaler for at udtage motorkøretøjer uden retskendelse vurderes at væreden eneste effektive måde at gennemføre en stikprøvevis kontrol. Bestemmelserne om adgang finder anven-delse til kontrolformål, dvs. rutinemæssig stikprøvekontrol. Bestemmelserne giver ikke hjemmel til ved ad-gang til erhvervslokaler at foretage efterforskning af strafbare forhold. Sådan efterforskning skal i overens-stemmelse med almindelige principper overlades til politiet.

Vedrørende adgangen til at anmode om bistand fra politiet henvises tilstk. 3.Det fremgår videre af be-stemmelsen, at justitsministeren efter forhandling med transportministeren kan fastsætte regler herom.Transportministeren kan ifølgestk. 4fastsætte regler om, at leverandøren skal afholde udgifterne ved udta-gelse, måling og kontrol.Bestemmelsen istk. 5finder anvendelse, når det påvises, at oplysninger, som skal bringes efter regler fast-sat i medfør af § 18, er ukorrekte, eller at mærkning eller andre standardiserede forbrugeroplysninger ikke erudformet i overensstemmelse med forskrifterne (f.eks. etiketter i for lille størrelse). I så fald kan transportmi-nisteren påbyde leverandøren af produktet m.v. at berigtige forholdene, hvoraf bl.a. følger, at leverandørenskal udarbejde og distribuere korrekte mærkninger og standardiserede oplysninger, korrigere det tekniskedokumentationsmateriale og fremsende korrekte etiketter m.v. til forhandlere af køretøjet med underretningom, at disse etiketter skal anvendes ved skiltning af udstillede køretøjer etc.Et påbud om ændring af foreskrevne oplysninger er betinget af, at det kan anses for bevist, at oplysninger-ne er ukorrekte. Det forudsættes, at der er gennemført en forskriftsmæssig måling og kontrol af udtagne ek-semplarer i overensstemmelse med gældende standarder, jf. bemærkningerne til § 18, stk. 3, og at den insti-tution, som tilsynsmyndigheden udpeger til at foretage målingen og kontrollen, er godkendt hertil efter gæl-dende fælles regler om akkreditering. Ved fælles EU-energimærkningsbestemmelser vil resultatet af tilsva-rende procedurer i andre medlemslande kunne lægges til grund.Til § 20Bestemmelsen i forslagetsstk. 1giver transportministeren adgang til at bemyndige en institution underTransportministeriet eller en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven.Ifølgestk. 2kan transportministeren endvidere bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institutioneller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering o.l. i henhold tilloven. Formålet er at inddrage sagkyndig kompetence og etablere en fleksibel og enkel administration. Be-stemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil finde anvendelse på området.Til § 21Ifølgestk. 1kan transportministeren kræve, at de i bestemmelsen nævnte personer, virksomheder, myndig-heder m.v. udarbejder og meddeler alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at varetage deres opgaverefter loven, herunder også oplysninger til brug ved afgørelsen af, om et forhold er omfattet af loven. Oplys-ningspligten omfatter bl.a. regnskaber, tekniske specifikationer, kontrakter m.v., uanset om de findes somdokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter tillige udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikkereller indberetninger om salg af produkter m.v. af betydning for energibesparelser. Eksempelvis omfatter be-stemmelsen etiketter, oversigter over produkttyper m.v. til brug for tilsynet med energimærkningen.Transportministeren kan ifølgestk. 2fastsætte regler om, hvilke oplysninger der omfattes af stk. 1, oghvorledes oplysningerne skal meddeles. Der vil bl.a. kunne opstilles regler om, at nærmere angivne oplys-ninger skal indsendes på nærmere angivet måde eller på nærmere fastsatte tidspunkter.Til § 22Den foreslåede § 22 omhandler klage over afgørelser i henhold til regler fastsat i loven eller delegerederetsakter. Udgangspunktet er ifølgestk. 1,at afgørelser kan påklages til Energiklagenævnet, der er uafhæng-igt af Klima- og energiministeren.Efterstk. 2vil der være en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra dettidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen.Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dagfalder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den påfølgende hverdag.Den foreslåedestk. 3indebærer, at klager ikke har opsættende virkning.Det findes mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at indbringe en sag ved domstolene, før den endeligeadministrative afgørelse foreligger, afskæres vedstk. 4.I henhold tilstk. 5.skal søgsmål til prøvelse af Energiklagenævnets afgørelse efter stk. 2 være anlagt inden6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 6indeholder bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang i sager, som efter oven-stående kan påklages til Energiklagenævnet. Der vil kunne fastsættes regler om afskæring af klager i afgørel-ser af mindre væsentlig betydning. Endelig kan der fastsættes regler om klageprocedurer (klagefrist, opsæt-tende virkning m.v.).Hvis afgørelserne er delegeret til anden myndighed som nævnt i § 20, stk. 1, kan afgørelserne ifølgestk. 7ikke påklages til klima- og energiministeren og transportministeren.Til § 23Straffebestemmelserne skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Det fremgår af direktivets artikel 15,at de fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have af-skrækkende virkning.Det foreslåedestk. 1gør det strafbart for leverandøren, at undlade at udarbejde og levere etiketter og data-blade, som forhandleren har anmodet om efter § 7, stk. 1. Endvidere er det strafbart, at undlade en gengivelseaf produktets datablad i produktbrochuren eller levere et separat datablad sammen med produktet efter § 5,stk. 2. Endvidere er det strafbart at fortie og afgive urigtige eller vildledende oplysninger forudsat at dette harbetydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, eller har indflydelse på myndighedernes afgørel-ser efter loven, eller hvis forholdet har betydning for forbrugeroplysningen efter § 7, stk. 3 og § 8, stk. 1. Deter endvidere strafbart for leverandøren, at undlade at opbevare det tekniske dokumentationsmateriale imindst 5 år, samt stille det til rådighed for myndighederne senest 10 dage efter anmodning herom efter § 8,stk. 2 og 3.Det foreslåedestk. 2gør det strafbart for forhandleren, at undlade at efterkomme de forpligtelser der påhvi-ler forhandleren efter § 9, stk. 1. Det er strafbart, at udlade at afgive de nødvendige oplysninger til slutbruge-ren i form af mærkning af produkter i udstillingen, ved fjernsalg og i reklamemateriale efter § 6, stk. 1 og2og § 9. Endvidere er det strafbart at undlade at give slutbrugeren mulighed for at gøre sig bekendt med da-tabladet efter § 9, stk. 2 og 3.Det foreslåedestk. 3gør det strafbart for den, der anvender etiketten efter energimærkningsdirektivet påprodukter der ikke er omfattet af direktivet eller en delegeret retsakt, undlader at afgive oplysninger elelrafgiver urigtige eller vildledende oplysninger, hindrer adgang til udtagelse af produkter eller undlader at ef-terkomme påbud og forbud.Lovforslaget indeholder bemyndigelser for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om en rækkeforhold. Derfor kan ministeren ligeledes ifølgestk. 4fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelseaf regler udstedt med hjemmel i loven.Er der ved en overtrædelse af lovforslaget opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller iform af en besparelse, er det udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres, jf. det foreslåedestk. 5.Reglerne om konfiskation findes i straffelovens 9. kapitel. Det skal ved strafudmålingen altid – ogsåhvor der foretages konfiskation – tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding ellerbesparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet, jf. straffelovens § 50, stk.2.Ifølge det foreslåedestk. 6kan der efter reglerne i straffelovens 5. kapitel pålægges selskaber m.v. (juridi-ske personer) strafansvar.Til § 24Efter den foreslåedestk. 1,træder loven i kraft den 20. juni 2011. Medlemslandene skal således anvendebestemmelserne i energimærkningsdirektivet fra denne dato i henhold til direktivets artikel 16.Der er udstedt bekendtgørelser med hjemmel i bestemmelser i lov om fremme af besparelser i energifor-bruget, som overføres til denne lov. Da der ikke ved overførelsen af bestemmelserne er tilsigtet en ændringaf retstilstanden, er det nødvendigt at fastslå, at reglerne forbliver i kraft, selv om hjemlen er overført til den-ne lov. Vedstk. 2sikres således, at bekendtgørelser m.v. forbliver i kraft, indtil klima- og energiministerenmåtte fastsætte nye regler, eller indtil bekendtgørelserne afløses af delegerede retsakter.

Til § 25Til nr. 1Fodnoten til lovens titel ophæves, idet henvisningerne til Rådets direktiv nr. 92/75/EØF af 22. september1992 om angivelse af husholdningsapparaters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og stan-dardiserede vareoplysninger, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsfø-ring af nye personbiler fjernes. Henvisningerne til sidstnævnte og energimærkningsdirektivet, der har erstat-tet direktiv nr. 92/75/EØF fremgår af noten til energimærkningsloven, idet de relevante bestemmelser eroverført til denne lov.Til nr. 2Der er tale om ændring som følge af, at transportministerens beføjelser efter lov om fremme af besparelseri energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 3Bestemmelserne i §§ 15- 17 a i lov om fremme af besparelser i energiforbruget foreslås ophævet, fordi debliver erstattet med nye bestemmelser vedrørende energimærkning på baggrund af gennemførelsen af ener-gimærkningsdirektivet i energimærkningsloven.Til nr. 4Der er tale om en ændring som følge af, at bestemmelserne om energimærkning i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 5Der er tale om en ændring som følge af, at bestemmelserne om energimærkning i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 6Der er tale om en ændring som følge af, at bestemmelserne om energimærkning i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 7-9Der er tale om ændring som følge af, at transportministerens beføjelser efter lov om fremme af besparelseri energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 10Der er tale om en ændring som følge af, at bestemmelserne om energimærkning i lov om fremme af bespa-relser i energiforbruget bliver erstattet med nye bestemmelser vedrørende energimærkning på baggrund afgennemførelsen af energimærkningsdirektivet i energimærkningsloven.Til nr. 11Der er tale om ændring som følge af, at transportministerens beføjelser efter lov om fremme af besparelseri energiforbruget overføres til energimærkningsloven.Til nr. 12

Bilag 1