Nyt notat1. ResuméRådet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om en energipolitik for forbrugere.Rådskonklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (energi) den 3. december.2. BaggrundDet belgiske EU-formandskab præsenterede ved det uformelle rådsmøde (energi) 6.-7. september2010 diskussionspapiret”An energy policy for consumers. Citizens at the heart of EU energy policyand decision-making”.Papiret omhandlede en mere forbrugervenlig energipolitik i EU.Kommissionen så et velfungerende indre energimarked som en forudsætning for at forbedreenergiforbrugernes vilkår og understregede i den forbindelse vigtigheden af fuld implementering afden 2. og 3. liberaliseringspakke. Beskyttelse af forbrugeren handler ofte mere om samfundetsindretning end om energipolitikken, og situationen er meget forskellig i medlemsstaterne.Kommissionen fandt derfor behov for at udarbejde en benchmarkingrapport med kortlægning af deforskellige systemer for forbrugerens adfærd og forbrug. Ifølge Kommissionen var der ikke brug forfælles EU-standarder på området, men en indsats for at mindske energifattigdom i medlemslandeneog en vurdering af, hvad der bør håndteres på henholdsvis nationalt og EU-niveau.På den baggrund har Kommissionen udarbejdet to arbejdspapirer. Det første arbejdspapir medtitlen: ”An energy policy for consumers” gennemgår eksisterende energipolitiske tiltag med henblikpå kortlægning af deres fordele for forbrugere. Endvidere identificeres indsatsområder for atfremme forbrugernes beskyttelse, såsom rettidige og korrekt implementering af Indre Markedetsretsakter, analyser af konsekvenserne af regulerede priser for markedsadgang og forbrugernesenergispareindsats, bedre udbredelse af kendskabet til arbejdet i det Europæiske Forum forEnergiforbruger (”Citizens Energy Forum”) mv. Det andet arbejdspapir med titlen ”The functioningof the retail electricity markets for consumers in the European Union” sammenfatter resultaterne afen undersøgelse af forbrugernes stilling på detailmarkedet for elektricitet. Undersøgelsenkonkluderer bl.a., at der er rum for at styrke forbrugernes rolle som aktive markedsdeltagere, foreksempel ved forbedret forbrugeroplysning, identifikation af best practice vedr. leverandørskifte oguafhængige tvistbilæggelsesmekanismer.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormandskabet har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om en energipolitik for forbrugere i EU.Konklusionerne fokuserer på mange af de forbrugerrelaterede forpligtelser, som allerede erindeholdt i 3. liberaliseringspakke, herunder forbedret forbrugeroplysning, leverandørskifte ogmekanismer for uafhængig tvistbilæggelse mv. Derudover henvises der til de positive virkninger af

de energipolitiske tiltag på energieffektiviserings- og energibesparelsesområdet, samt indførelse afnye teknologier, såsom smart metering, for forbrugere. Samtidig understreges nødvendigheden af atudbrede kendskabet til disse tiltag og de nye teknologiske muligheder hos forbrugerne.Konklusionerne henviser flere steder til sårbare forbrugere. Mere konkret lægger konklusionerne optil, at der etableres et europæisk netværk til at erfaringsudveksle og diskutere problemstillingervedrørende udenretlig bilæggelse af tvister, forstået som tvister, der ikke bilægges i retten, men fx etankenævn eller ved en ombudsmand.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og konsekvenser herforIkke relevant. Der er ikke tale om en retsakt.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetRådskonklusionerne forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringUdkast til rådskonklusioner blev behandlet i Specialudvalget for Klima og Energi tirsdag den 9.november 2010, hvor der fremkom følgende kommentarer:Det Økologiske Råd bemærkede, at en del af løsningen på energifattigdommen var fastsættelsebindende mål for energieffektivitet og energibesparelser og gennemførelse heraf. Subsidier derimodvar ikke en del af løsningen. Det Økologiske Råd mente, at energipolitikken ikke skulle anvendes tilat føre socialpolitik, men at man kunne anerkende eventuelle socialpolitiske bieffekter afenergieffektiviserings- og energibesparelsestiltag.Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støttede op om den grundlæggende linje med at holdeenergipolitik og socialpolitik adskilt.Landbrug & Fødevarer var stærkt imod at føre socialpolitik via klima- og energipolitikken, sådansom de mente, at man så eksempler på i EU.Greenpeace spurgte til hvad der mentes med netværket til bilæggelsen af udenretlige tvister.Vindmølleindustrien bemærkede, at hvis der var tale om mere bureaukrati, blinkedealarmklokkerne.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for en forbrugervenlig energipolitik i EU.Regeringen kan generelt støtte de fremlagte rådskonklusioner, herunder at der oprettes et europæisknetværk til at erfaringsudveksle og diskutere problemstillinger vedrørende udenretlig bilæggelse aftvister.

Det er regeringens generelle holdning, at energipolitikken ikke skal anvendes til at føresocialpolitik, men regeringen mener, at de generelle tiltag for at fremme energieffektiviserings- ogenergibesparelsestiltag, fx i forhold til boliger, også kommer de forbrugere til gode, der af socialeårsager har svært ved at betale for deres energiforbrug.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdninger til rådskonklusionerne er ikke kendt.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: ”Facing the challenge ofthe safety of offshore oil and gas activities”.KOM(2010) 560 af 12. oktober 2010Nyt notatNotatet er også fremsendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg.1. ResuméPå baggrund af ulykken i Den Mexicanske Golf den 20. april 2010, hvor en gaseksplosion påboreplatformen ’Deepwater Horizon’ medførte, at 11 personer omkom, og der skete en omfattendeolieforurening af havet og kysterne, har Europa-Kommissionen sendt en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet. I meddelelsen foreslås en række initiativer på EU-niveau til at forbedresikkerhedsniveauet og forureningsberedskabet samt om selskabernes ansvar. Initiativerne omfatterbåde forslag til EU-lovgivning og en række administrative tiltag. Kommissionens meddelelse harværet behandlet på et arbejdsgruppemøde i rådsregi og formandskabet har fremlagt et forslag tilrådskonklusioner, der er overvejende positive over for skitseforslagene i meddelelsen.Formandskabet lægger op til vedtagelse af rådskonklusionerne på energirådsmødet den 3.december 2010.2. BaggrundMeddelelsen er fremsat på baggrund af en ulykke i USA's del af Den Mexicanske Golf den 20. april2010, hvor der skete en eksplosion på boreplatformen ’Deepwater Horizon’, som udførte en boringfor olieselskabet BP. Ved eksplosionen omkom 11 personer, og der skete et stort olieudslip til havetog de omkringliggende kyststrækninger i løbet af de 85 dage, det tog at få udslippet lukket.Olieselskabet BP udsendte en rapport, som redegjorde for olieselskabets opfattelse af årsagerne tilulykken. Der forestår stadig en redegørelse fra de amerikanske myndigheder om formodede årsager.Denne redegørelse forventes 27. januar 2011.Kommissionen har imidlertid den opfattelse, at der allerede på baggrund af de nuværendeoplysninger bør træffes foranstaltninger til at imødegå tilsvarende ulykker i EU og har udsendtmeddelelsen herom.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetFor så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, omtales dette ikke direkte i meddelelsen.Regeringen lægger vægt på, at de forskellige foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen, skal værei overensstemmelse med nærhedsprincippet og er derfor enig i Kommissionens forslag om, at dekommende foranstaltninger udformes i samarbejde med de nationale myndigheder på området.

5. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at tilkendegive over for Europa-Parlamentet og Rådet, hvilkeforanstaltninger Kommissionen mener, der skal iværksættes for at imødegå tilsvarende ulykker i EUog at varsle konkrete forslag til gennemførelse af foranstaltningerne.Meddelelsen indeholder en række skitser til forslag til foranstaltninger for at øge sikkerheden iforbindelse med efterforskning og produktion af olie og gas offshore i EU. Initiativerne omfatterbåde lovgivningsmæssige foranstaltninger og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger.Kommissionen foreslår følgende 10 initiativer:1. Krav i forbindelse med tildeling af koncessioner (licenser) til efterforskning af olieog gas:Der skal fastsættes nøglekrav i forbindelse med tildeling af koncessioner, som bl.a.skal omfatte:a) Selskaberne skal redegøre for, at de kan håndtere de sikkerhedsmæssigeforhold, hvor det beskrives, hvilke foranstaltninger der er truffet for athåndtere kritiske situationer, som kan lede til alvorlige ulykker.b) Demonstration af teknisk kapacitet hos operatørerne til at kunne tage allenødvendige forholdsregler for at imødegå kritiske hændelser og håndtere disse,hvis de skulle indtræffe, under hensyntagen til de operationelle betingelser pådet givne sted og karakteren af de aktiviteter, som der er søgt om ikoncessionen.c) Demonstration af finansiel kapacitet hos operatørerne til at håndtere uforudsetehændelser, herunder eventuel deltagelse i passende forsikringsordninger ellerandre risikodækkende instrumenter.2. Regler for at opnå den højeste sikkerhed for operationer:a) Gennemgang af rammerne for reguleringen af sikkerhed og sundhed, herunderat overveje en revision af direktiv 92/91/EØF (’borehulsdirektivet’).b) Koncessionsmyndigheder og operatører skal gennemgå og eventuelt opdatereselskabernes redegørelser for sikkerhed og sundhed. Efter gennemgangen skalder fastlægges en klart defineret opgraderingsplan for eventuelle mangler.c) Kommissionen vil gennemgå lovgivningen om produktsikkerhed, såsommaskindirektivet og direktiv om trykbærende udstyr med tilhørendeeuropæiske standarder, således at de udvides til også at omfatteboreoperationer på mobile boreplatforme. Dette vil kræve afklaring afsammenhængen med MODU-koden, et internationalt regelsæt for udstyr mv.på boreplatforme, i samarbejde med den Internationale Maritime Organisation(IMO).d) En kritisk vurdering, i samarbejde med de nationale myndigheder, af degældende regler og den gældende praksis for brønddesign og brøndkontrol ilyset af erfaringerne fra Deepwater Horizon ulykken. Hvis de eksisterenderegler er fundet utilstrækkelige eller for forskelligt administreret, vilKommissionen undersøge behovet for yderligere harmonisering ioffshoresektoren via passende lovgivning eller andre instrumenter.

e) Kommissionen vil i samarbejde med de nationale myndigheder ogstandardiseringsorganerne CEN, CENELEC, ISO og IEC, tilskynde tiludarbejdelsen af nødvendige tekniske standarder.3. Ansvarsforhold:a) Kommissionen vil foreslå ændringer til miljøansvarsdirektivet til at omfattemiljøskader i alle farvande som defineret i rammedirektivet for maritimstrategi.b) Kommissionen vil genoverveje muligheden for at indføre et obligatorisk kravom finansiel sikkerhed og vil i denne sammenhæng undersøge om deteksisterende finansielle loft i etablerede finanssikkerhedsmæssige instrumenterer tilstrækkeligt under hensynstagen til at parter med begrænset finansielkapacitet kan blive involveret i større ulykker.c) Muligheden for at rammedirektivet om affald kan anvendes på oliespild vilblive et af de emner, der vil blive nævnt i en vejledning, som er underudarbejdelse om fortolkningen af direktivet.4. Industriens ansvar:a) Kommissionen opfordrer industrien, som er de nærmeste til at vurdere detekniske krav til at sikre offshore olie og gas operationer, til at bidrage til atfastlægge de nødvendige standarder og at foreslå egenkontrolforanstaltninger.b) Kommissionen opfordrer industrien til at afslutte og i 2010 at præsentereindividuelle handlingsplaner såvel som fælles køreplaner, som indeholderdetaljer om tidsplaner, aktiviteter og ressourcer for at gennemføre de planlagtehandlinger. Disse planer skal sendes til de nationale myndigheder og i detomfang de ikke indeholder følsomme kommercielle oplysninger være bredttilgængelige.c) Kommissionen opfordrer industrien til at initiere dannelsen af et konsortium,som har til opgave at udvikle og etablere faciliteter i Europa til en første hurtigreaktion i tilfælde af ulykker. Konsortiet bør sørge for at der bliver udvikletredskaber til brøndkontrol i nødsituationer.5. Ny model for offentligt tilsyn:a) Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder fastsætteden bedste praksis, der skal anvendes af de regulerende og tilsynsførendemyndigheder i forbindelse med tildeling af offshorekoncessioner, inspektionerog tilsyn med overholdelse af lovgivningen. Udgangspunktet vil være deneksisterende bedste praksis hos de kompetente myndigheder imedlemslandene. Mulighed for udbredelse til alle EU jurisdiktioner vil søgesgennemført i dialog med interessenterne i ’Fossil Fuels Berlin Forum’.b) Kommission vil sammen med medlemsstaterne arbejde på at få etableret enfrivillig høringsmekanisme i forbindelse med tildeling af koncessioner tilkomplekse offshore operationer. Dette vil give mulighed for en bredereekspertvurdering, f.x. gennem en ’nye øjne’ gennemgang foretaget afmyndighederne i nabolande.

c) Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene arbejde for at skaffe enramme for uafhængig vurdering af ydeevnen af de nationale regulerendemyndigheder, specielt på deres tilsynsopgaver.6. Forsigtighed mens forbedringerne finder sted:Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå alle komplekse olie- ellergasefterforskningsoperationer for at sikre, at standarder for bedste praksis anvendesensartet over hele EU. Idet beslutningerne om eventuel suspendering af offshoreboreoperationer ligger hos medlemsstaterne, gentager Kommsissionen sin opfordringtil medlemsstaterne om at anvende den yderste grad af forsigtighed ved behandling afansøgninger om nye koncessioner med komplekse olie- oggasefterforskningsoperationer og at overveje om en suspendering af sådannekoncessionsansøgninger er nødvendige indtil de europæiske offshore sikkerhedsreglerer blevet undersøgt i lyset af Deepwater Horizon ulykken.7. Styrkelse af EU's interventionskapacitet ved offshore ulykker:a) I 2010 vil Kommissionen præsentere en meddelelse med det formål atsammenbringe det væld af ekspertise og ressourcer – på lokalt, nationalt ogEU niveau – i et styrket EU katastrofeberedskabssystem. Det vil fokusere påaflastningsassistance i den første nødfase og ved at styrke EU's instrumenterfor beskyttelse af civilbefolkningen og humanitær hjælp.b) Kommissionen vil undersøge, hvordan tilgængeligheden afberedskabskapaciteten kan forøges, fx ved at kræve beredskabsudstyrtilgængeligt i hver relevant EU-region, ved at samarbejde med industrien ogmedlemsstaterne og ved at bygge på eksisterende instrumenter af EU'scivilbeskyttelsesmekanisme og EMSA.c) For at forøge effektiviteten af beredskabet opfordrer Kommissionenmedlemsstaterne til at fortage de tiltag, som er foreslået af Kommissionen i detsåkaldte ’Marine Knowledge 2010’ initiativ med henblik på at skabe ensammenhængende og åben arkitektur for at dele oplysninger om tilstanden ihavet og på havbunden.8. Nye partnerskaber for offshoresikkerhed også udenfor EU-farvande:a) Kommissionen vil intensivere dialogen med EU-nabolande om offshoresikkerhed med det mål at igangsætte fælles initiativer ved at etablere nød-informationskanaler, deling af information om efterforskning og produktion,fremme af høje niveauer af sikkerhed og forebyggelse og fælleshåndhævelsesmidler såsom inspektioner af anlæg.b) Kommissionen vil arbejde med medlemsstaterne og relevante tredjelande forat stimulere dannelsen af regionale fora/initiativer af kompetente nationalemyndigheder i Middelhavet, Sortehavet og Østersøen, idet der bygges på detgode eksempel og viden hos North Sea Offshore Authorities Forum (NSOAF).Kommissionen vil også overveje at adressere sikkerhed gennem eksisterendebilaterale og regionale samarbejdsinstrumenter med EU ansøgere ognabolande.c) Kommissionen vil også fremme handling i overensstemmelse medeksisterende konventioner og procedurer.

9. Den europæiske industris internationale forpligtelser:Kommissionen opfordrer industrien og medlemsstaterne til at påføre selskaber medhovedkvarter i EU klare og bindende forpligtelser til at følge europæiske standardervedrørende sikkerhed og ulykkesforebyggelse i alle deres operationer over heleverden.10. Globalt ansvar:Eksisterende energipartnerskaber og dialoger med EU's internationale partnere vilblive gearet til at igangsætte et EU-drevet globalt initiativ for offshoresikkerhed og atblive enige om generelle vilkår for en sådan global handling. EU-OPECministermødet har allerede tiltrådt et initiativ til et rundbordsmøde i 2011.Kommissionen vil indkalde til et sådant møde i 2011 med henblik på at opnå enighedom hovedmålene og undersøge mål og pejlemærker for bedste praksis og globalestandarder. Herudover vil Kommissionen fortsætte med at bidrage tiloffshoreinitiativer indenfor rammerne af G20 samarbejdet.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har behandlet sagen på samlingen den 6.-7. oktober 2010. Den ikke-lovgivendebetænkning blev vedtaget med stemmerne 601 for, 23 imod og 13 hverken for eller imod.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDanmark har gennemført følgende direktiver på offshoreområdet, som har forbindelse til forslageneomtalt i meddelelsen:Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger tilforbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevtesærdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser fortildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter.Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privateprojekters indvirkning på miljøet, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelsei eksplosionsfarlig atmosfære, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/23/EF af 29. maj 1997 om indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og omændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst).

Gennemføres Kommissionens forslag til EU-regulering i form af ændringer af ovenståendedirektiver vil det kunne medføre ændringer af ovennævnte love samt en række af de tilhørendebekendtgørelser.På baggrund af drøftelserne har formandskabet fremlagt udkast til rådskonklusioner.Hovedelementerne i udkastet er, at Rådet:-straks ønsker erfaringerne fra Deepwater Horizon ulykken udmøntet i forslag til krav tilsikkerhed og sundhed for de ansatte og til produktsikkerhed således at en lignende ulykkeundgås,ønsker redegørelse tidligt i 2011 for analyse af ulykke og forslag til initiativer på EU niveau,ønsker tilstrækkelige ressourcer til forebyggelse af ulykker og til et effektivt beredskab,foreslår, at det overvejes hvordan det eksisterende maritime EU-beredskabssystem kanudvides til også at omfatte offshoreaktiviteter,ønsker sikring af at operatørerne nedlukker offshoreanlæg miljømæssigt fuldt forsvarligt,foreslår samarbejde med tredjelande i nabofarvande for at opnå samme niveau for sikkerhedsom i EU ved disse aktiviteter for at undgå skadelig virkning på EU-farvande,opfordrer europæiske selskaber til at anvende samme høje standard som i EU ved deresoperationer udenfor EU,foreslår et EU-ledet samarbejde med relevante lande og institutioner til fremme af globalsikkerhed ved offshoreoperationer og deltagelse i globale initiativer,ønsker en forbedring af offshoresikkerheden i samarbejde med industrien ved udvikling afnyt beredskabsudstyr, teknikker og procedurer og forbedring af EU's beredskab i områderhvor industriens know-how kan udnyttes fuldt ud,at de erfaringer, som det etablerede samarbejde i visse EU-områder har opnået, udnyttes iandre EU-områder ved at oprette lignende samarbejdsfora (her sigtes tilNordsøsamarbejdet), samtønsker forslag til at ændre EU-lovgivning på offshoreområdet med henblik på at forbedresikkerhedsstandarder, tilsynssystemer, miljøbeskyttelse, ansvarsforhold,interventionskapacitet og gennemsigtighed for at sikre gennemførelse af bedste praksis over

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetMeddelelsen skønnes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller miljømæssigekonsekvenser i sig selv, men kan give anledning til konkrete forslag, der vil have det.9. HøringMeddelelsen er sendt i høring i en bred kreds med frist den 16. november. Der er modtaget éthøringssvar:Greenpeace bemærker, at det er påvist, at hvis stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skalholdes under 2 grader C i forhold til præ-industriel tid, så kan vi kun tillade at afbrænde omkring enfjerdedel af de samlede påviste reserver af kul, olie og naturgas. På den baggrund er detGreenpeace’s overordnede holdning, at man skal beskytte klimaet og starte nedtrapningen afolieafhængigheden ved at stoppe offshore efterforskning efter ny olie – især i særligt udsatteområder. Kommissionen lægger kraftigt vægt på vurderingen af Deepwater Horizon-ulykken, menden særdeles kritiske gas-blowout på den norske Gulfaks C-platform, som operer på 280 metershavdybde og under en betydeligt strengere regulering end den amerikanske, illustrerer, at ogsåoffshore olieboringer på lavere vand udgør en markant risiko, som skal inddrages i vurderingen.Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Derfremkom følgende bemærkninger:Danske Maritime bemærkede, at formålet tilsyneladende var at undgå lignende ulykker, menhvorfor ikke inddrage andre erfaringer?Greenpeace bemærkede, at erfaringerne fra den seneste Statoil ulykke burde indgå i vurderingen.Greenpeace efterspurgte et tilsagn om, at Danmark ville arbejde for, at erfaringerne fra Statoilulykken også blev taget i betragtning.Danish Operators bemærkede, at ulykken Statoil ulykken var meget uheldig og støttederådskonklusionerne. Danish Operators udtrykte desuden ønske om at EU afventede med at træffebeslutning, indtil analysen af Deep Water Horizon ulykken var kommet den 27. januar. DanishOperators appellerede til at lovgivningen fortsat var funktionsrettet og ikke mere blev merepræskriptiv.

mangler i den nuværende europæiske lovgivning. Regeringen støtter, at det nuværende direktiv92/91/EØF opdateres i lyset af konklusionerne fra de igangværende undersøgelser af DeepwaterHorizon ulykken, men vil foreslå, at også konklusionerne fra undersøgelser af andre alvorligehændelser i den senere tid indgår, som f.eks. Montara ulykken ved Australien. Regeringen støtterinitiativer til at stimulere samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og institutionerne påEU-niveau med henblik på, at viden på nationalt og EU niveau kombineres for at opnå et styrketforureningsberedskab i EU.Regeringen byder initiativer til at udvide produktsikkerhedsreglerne til også at omfatte boreudstyrpå mobile offshore boreplatforme velkommen som et bidrag til sikkerheden offshore. Denne indsatsbør koordineres med IMO. Endelig hilser regeringen kravet om, at ansøgere om koncessionerdemonstrerer evner og forpligtelse til at håndtere sikkerheden, som værende en integreret del afkoncessionsproceduren, velkommen under forudsætning af, at det delte myndighedsansvar mellemressourceforvaltning og sikkerhedstilsyn respekteres i passende omfang.

4. Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi(”Energistrategi 2011-20”). Meddelelse fra Kommissionen.KOM (2010) 639 finalNyt notat1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 10. november 2010 sin meddelelse om en ny energistrategi fremmod 2020. Meddelelsen lægger op til strategier og beslutninger, som er nødvendige for at opnå demål for 2020, som EU har fastsat på energiområdet. Meddelelsen udstikker fem overordnedeprioriteringer: Øget energieffektivitet, integrerede energimarkeder via fuld gennemførelse afenergiliberaliseringen og kraftig udbygning af energiinfrastrukturen (navnlig fsva. el), satsning påFoU i nye energiteknologier, styrkelse af forbrugerens interesser og styrkelse af den eksterneenergidimension. Strategien vil udgøre det politiske grundlag for kommende konkrete forslag tilretsakter. Strategien er på dagsordenen for rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblikpå en udveksling af synspunkter som bidrag til forberedelsen af det ekstraordinære møde i DetEuropæiske Råd den 4. februar 2011, der alene har energi på dagsordenen.2. BaggrundStrategien er en opfølgning på Energihandlingsplanen 2007-2009, på den 2. StrategiskeEnergiredegørelse fra november 2008 og på resultatet af den høring, Kommissionen foranstaltede iløbet af sommeren 2010 på grundlag af et særligt ”stocktaking” dokument. Desuden skal strategienses i sammenhæng med den økonomiske strategi for Europa 2020 vedtaget af Det Europæiske Råd ijuni 2010, herunder navnlig flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa, som energi- ogklimamålsætningerne nu er en integreret del af.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at etablere det politiske grundlag for en kommende række ambitiøsekonkrete forslag der skal sikre, at EU indfrier de vedtagne energi- og klimamålsætninger for 2020.Meddelelsen opregner fem hovedprioriteringer:1. Opnåelse af et energieffektivt Europa. For at opnå det skal der etableres bedre og mereretfærdige målsætninger og indikatorer, hvor de nationaleenergieffektiviseringshandlingsplaner vil få en central rolle. Der skal navnlig satses på de tosektorer, hvor effektiviseringspotentialet er størst, nemlig bygninger og transport. Endvidereskal Ecodesign- og mærkningsdirektiverne strammes op, og der skal gøres en bedre indsatsfor større energieffektivitet på forsyningssiden, herunder især via øget brug af kraftvarme,fjernvarme og fjernkøling.

2. Et pan-europæisk integreret energimarked. Det indre marked for el og gas skalimplementeres effektivt og til tiden, der skal opstilles et ’blueprint’ for udviklingen af denoverordnede europæiske el- og gasinfrastruktur i perioden fra 2020 til 2030, tekniskebarrierer og barrierer vedr. tilladelsesprocedurer for infrastrukturudbygning skal fjernes, ogder skal etableres en bedre og mere velfungerende finansiel ramme forinfrastrukturinvesteringer.3. EU’s lederskab i energiteknologi skal forstærkes. Den Strategiske Energiteknologiplan(SET-planen) skal implementeres, nogle målrettede europæiske storskala projekter skaligangsættes (smart grid introduktion mhp. forberedelse af nettet til fx elbiler og decentralelproduktion, udvikling af ambitiøse ellagringsteknikker, massiv indsats forenergibesparelser i byer og byområder).4. Forbrugerbeskyttelse. Energipolitikken skal være mere forbrugervenlig, med særlig vægt påsårbare forbrugeres behov. Detailmarkedet for energi skal bringes til at fungere bedre.Sikkerheden i energisektoren skal forbedres, herunder skal det højst muligesikkerhedsniveau for offshore olie- og gasudvinding gælde overalt i EU. EU’s regler forsikkerhed på akraftværker skal strammes op gennem en midtvejsopdatering af direktivet omnuklear sikkerhed, gennem implementering af direktiv om nukleart affald, fastlæggelsen afminimumssikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagere og befolkning samt etforslag om nukleart erstatningsansvar, såvel som en fælleseuropæisk tilgang tildesigncertificering og tilladelsesprocedurer for akraftværker.5. Styrkelse af den eksterne dimension af EU’s energipolitik. Processen med at integrereenergimarkeder og regelværk med EU’s nabolande, jfr. Energifællesskabet, skal forstærkesog udvides. Der skal etableres særlige partnerskaber med lande, der indtager ennøgleposition som transit- eller leverandørlande. EU skal sikre sig en central rolle i denglobale udvikling frem mod en kulstoffattig fremtid.

6. Europa-Parlamentets udtalelserMeddelelsen vil også være stilet til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Komité for Industri,Forskning og Energi vedtog den 26. oktober en egeninitiativ -rapport som bidrag tilenergistrategien. Rapporten understreger betydningen af at styrke energieffektiviteten, at styrkeenergiinfrastruktur i Sydeuropa og i de baltiske område, og at udvide EU's energipartnerskaber medflere af EU's nabolande, og foreslår at Kommissionen iværksætter en evaluering afimplementeringen af den eksisterende lovgivning.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er ikke tale om en retsakt, men resultat af drøftelsen kan være politisk enighed om en strategi,der senere kan blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have lovgivningsmæssige konsekvenser.Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetResultat af drøftelsen kan være politisk enighed om en strategi, der senere kan blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative

konsekvenser for virksomhederne samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen,arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, nårde konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer.9. HøringMeddelelsen vil blive sendt i høring i en bred kreds.Sagen har den 9. november 2010 været forelagt Klima- og Energipolitisk specialudvalg.WWF bemærkede, at meddelelsen er udtryk for et fremskridt, men at der i den danske holdning varfor lidt fokus på energieffektivisering og energibesparelse og for meget fokus på produktion ogforsyningssikkerhed.Vindmølleindustrien lagde vægt på at Energistrategien også kommer til at håndtere spørgsmålet ombarrierer i forbindelse med myndighedsgodkendelser og tilladelser. Studier har vist, at det kan tagehelt op til 55 måneder at få tilladelse til opstilling af en vindmølle.Det Økologiske Råd støttede udtalelsen fra WWF angående manglende fokusering påenergieffektivisering i regeringens holdning. DØR mener, at udspillet forekommer for ukonkret, ogat der er behov for bindende energisparemål. Energieffektivitet er også en del af løsningen påproblemet med energifattigdom og en bedre løsning end at give subsidier.Dansk Energi efterlyste bindende mål for CO2-udslippet i 2030.Greenpeace støttede DØR og WWF og efterlyste en henvisning til regeringens eget indspil tilstrategien. Savnede også understregning af, at det er vigtigt med et velfungerende ETS system.Landbrug og Fødevarer støtter øget markedsintegration, men savner fokus på anvendelse afbiomasse. Mente også, at der mangler overvejelser om finansiering og konsekvenser forvirksomheders konkurrenceevne.Vedvarende Energi mente også, at der skal være bindende mål for energieffektivisering, og var enigmed Greenpeace med hensyn til kvotesystemets betydning. VE har tidligere foreslået enmindstepris på kvoter. VE pegede på at der måske kunne hentes midler i strukturfondene tilenergieffektiviseringer og energibesparelser i EU. Mente også at der er behov for at fastholde fokuspå ecodesign og mærkning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser meddelelsen velkommen og tillægger en strategisk diskussion af EU's nyeenergistrategi høj prioritet. Danmark har selv leveret bidrag til strategien i form af et indspil, somblev fremsendt til Kommissionen i maj 2010.Danmark lægger vægt på, at der fokuseres stærkt på at øge energieffektiviteten i Europa og ser fremtil Kommissionens mere konkrete udspil om energieffektivitet. Danmark er enig i, at bygninger ogtransportområdet er vigtige områder for en energieffektiviseringsindsats.

Danmark lægger endvidere vægt på, at EU’s høje ambitionsniveau med hensyn til udbygning medvedvarende energi fastholdes, herunder at man bevarer momentum i Medlemslandenes indsats for atopfylde målsætningen om 20 % vedvarende energi i 2020. Danmark støtter, at strategien danner enramme på EU-niveau, som ud over at give medlemsstaterne mulighed for at overgå deres respektivemål, også bidrager til at sikre, at de vedvarende energikilder og teknologier er økonomiskkonkurrencedygtige i 2020.Danmark er enig i behovet for betydelig udbygning af infrastruktur navnlig fsva.eltransmissionsnettet, med henblik på at 1) muliggøre indfasning af store mængder vedvarendeenergi, herunder især vindenergi, 2) sikre forbedret konkurrence på det indre marked og 3) styrkeEU’s energiforsyningssikkerhed.Danmark er også enig i at der er behov for en betydelig styrkelse af den europæiske indsats medhensyn til forskning og innovation på energiteknologiområdet. Der bør ske en fordobling afmidlerne til forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet, herunder en væsentligforøgelse på EU's kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids og energieffektivitetfrem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau.

1. Resumé

Den nye meddelelse om infrastrukturpakken forventes vedtaget af Kommissionen den 17. november2010. Kommissionen har som led i udviklingen af en fælles energipolitik længe arbejdet på atmålrette og styrke indsatsen over for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. Der har idet eksisterende TEN-E program været mest fokus på el- og naturgasforbindelser, mens der førstfor nylig er kommet fokus på olieledninger (særligt i Centraleuropa) og på længere sigt CO2-transport i forbindelse med CCS-anlæg.Kommissionen lægger med meddelelsen op til en samlet strategi og fokusering påenergiinfrastruktur. Det foreslås konkret at fokusere på otte områder, hvor plan for integrationen afdet baltiske energimarked (BEMIP) og udvikling af et offshorenet i Nordsøen har størst betydningfor Danmark. Hertil kommer en generel prioritering af smart grid teknologier. De øvrigeprioriteringer vedrører andre geografiske områder af det europæiske energimarked.Som et andet element anbefaler Kommissionen forskellige initiativer, som skal gøre overgangen fraprioriteringer til konkrete projekter og endelig gennemførelse af projekterne lettere. Herunderregionalt samarbejde ’regionale platforme’ og en rullende projektplanlægning baseret på et sætobjektive kriterier, der forhandles på forhånd, herunder projektets betydning i fht.forsyningssikkerhed, konkurrence på markedet, tilslutning af VE-anlæg, mindre afhængighed afdominerende leverandør, reduktion af markedsmagt etc. Kommissionen vil senere præsentere etforslag til enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer.Sidst - men måske allervigtigst - vil Kommissionen senere præsentere forslag til en nyfinansieringspakke, både med traditionelle støtteordninger og nye markedsbaseredefinansieringsmuligheder. Dette forslag forventes p.t. offentliggjort i juli 2011.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblik påen politisk debat.2. BaggrundI begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et førsteafgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af mere sikker,bæredygtig og konkurrencedygtig energi. En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige mådeat tackle de store udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. I EU’skommende meddelelse Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikkerenergi udgør infrastrukturpakken en af hovedsøjlerne. En af de centrale udfordringer er, at deneksisterende energiinfrastruktur ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de udfordringer, som

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er p.t. ikke aktuelt.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. I forhold til det annoncerede forslag omenklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer bliver det nødvendigt nærmere at vurdereprincippet om subsidiaritet.5. Formål og indholdDe helt centrale mål i Energipolitikken for Europa er konkurrenceevne, bæredygtighed ogforsyningssikkerhed. Det indre marked for energi skal være fuldført i løbet af de kommende år,vedvarende energikilder skal bidrage med 20% af energiforbruget i 2020, og EU sigter mod atreducere udledningen af drivhusgasser med 80-95% frem til 2050. Europa skal også klareudfordringen med den stigende importafhængighed for fossile brændstoffer, navnlig gas og olie.Alle energikilder vil efter Kommissionens opfattelse have en rolle at spille i det fremtidigeenergimix. Levering af energi til rimelige priser er nøglen til at øge Europas konkurrenceevne. Herbør energiinfrastruktur være en løsning for at nå målet - ikke en hindring. En ny EU-politik forenergiinfrastruktur er nødvendig for at koordinere og optimere udviklingen af nettet på kontinentaltplan med henblik på at høste det fulde udbytte af et integreret net, som går langt ud over værdien afnye enkeltkomponenter. Et integreret energinet er en forudsætning for et velfungerende indremarked for energi og sikring af adgang til billige energikilder til europæiske borgere ogvirksomheder.Nærværende handlingsplan indeholder en langsigtet vision om, hvad der er behov for på europæiskplan for at gøre infrastrukturen klar til det 21. århundrede. Der foreslås en ny metode for strategiskplanlægning til at identificere og nå til enighed om konkrete projekter af europæisk interesseledsaget af en række nødvendige redskaber til at gøre gennemførelsen af disse projekter lettere.Som det næste skridt vil Kommissionen foreslå et nyt europæisk energisikkerheds- oginfrastrukturinstrument med henblik på at forbedre effektiviteten af EU-instrumenterne og bedreudnytte offentlige og private midler.Etablering af den energiinfrastruktur, som Europa har brug for i de næste 20 år, kræver en ny politikvæk fra det nationale fokus til en europæisk holdning, planlægning og godkendelse af de centraleinfrastrukturer, der er afgørende for EU's energipolitik. Dette indebærer også væsentlige ændringer iden nuværende praksis for TEN-E med lange foruddefinerede og ufleksible projektlister.Kommissionen foreslår følgende nye tilgang:

Kommissionen foreslår seks overordnede prioriteringer frem til 2020/30, med konkrete anbefalingerog to prioriteringer på længere sigtEltransmissionsnet frem til 2020/301. Offshorenet i Nordsøen, samt tilslutning heraf til Centraleuropa – for at integrere ogforbinde havmøller i Nordsøen med Centraleuropa og lagerfaciliteter i form afvandkraft i Alperne og Norden.2. Tilslutning af VE i det sydvestlige Europa - især vindkraft, vandkraft og solenergi -med resten af kontinentet, særligt mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig, ogyderligere forbindelser med Centraleuropa.3. Forbindelser i Øst- og Sydøsteuropa - en styrkelse af det regionale transmissionsnetNord-Syd og Øst-Vest, for at støtte et velfungerende marked og integrere vedvarendeenergi, herunder forbindelser til lager og tilslutning af øer.4. Fuldførelse af BEMIP (Baltic Energy Market Interconnection Plan) - integration afde baltiske lande til det europæiske marked både ved styrkelse af den interneinfrastruktur og styrkelse af sammenkoblinger med Finland, Sverige og Polen oggennem styrkelse af det polske interne net og sammenkoblinger Øst-Vest.GasforsyningPå gasområdet lægges der op til en fortsat prioritering af udbygning af gasnettet med henblik på atsikre, at gas uhindret kan flyde på tværs af EU’s landegrænser. Hermed forbedres mulighederne forat udvikle et velfungerende indre marked for gas samtidig med at EU’s forsyningssikkerhedforbedres ved at gas i tilfælde af svigt i forsyningerne kan føres fra områder med rigeligegasmængder til områder med knaphed på gas.På EU-niveau sker gasforsyning og diversificering via tre korridorer. Den nordlige korridor fraNorge, en østlig fra Rusland og middelhavskorridoren fra Afrika. Hertil kommer import af LNG,som handles globalt. Ideelt set bør hver europæisk region etablere en infrastruktur, som gør detmuligt at tillade fysisk adgang til tre forskellige gaskilder inden 2020. Gas forventes at få en størrerolle til brug for balancerende variabel elproduktion. Endvidere betyder vedtagelsen af forordningenom gasforsyningssikkerheden, at gassystemet vil blive mere fleksibelt ved krav ominfrastrukturstandard, som bl.a. indebærer, at grænseoverskridende transmissionsledninger skalkunne levere gas i begge retninger, øget gaslagerkapacitet og større udbredelse af LNG.Kommissionen peger på i denne forbindelse på følgende prioriteringer:

6. Forbinde landene omkring Østersøen, Sortehavet, Adriaterhavet og Ægæiske Havmed hinanden, herunder især ved gennemførelse af Baltic Interconnector Plan og ennord-syd forbindelse i det centrale Østeuropa og SydøsteuropaSikring af olieforsyningenFormålet med denne prioritet er at sikre kontinuerlige råolie leverancer til Central/Østeuropa. Etstyrket rørledningsnet i området vil også reducere behovet for tankskibstransport i Østersøen og detyrkiske stræder.Udrulning af intelligente net-teknologier ’Smart Grids’Kommissionen vil vurdere behovet for yderligere lovgivning for at holde smart grid implementeringpå rette spor. Især vil man fremme investeringer i intelligente net og intelligente målere, og detkræver en grundig vurdering af, hvilke aspekter af intelligente net og målere der skal reguleres ellerstandardiseres, og hvad der kan overlades til markedet. Kommissionen ventes i løbet af 2011 atoffentliggøre resultaterne af igangværende vurderinger og eventuelle forslag til yderligereforanstaltninger.Det længere sigt-Europas elektriske motorveje. Med henblik på at imødekomme stadigt stigendeproduktionsoverskud – vindproduktion i og omkring Nordsøen samt overskud af VE-baseretproduktion i det sydlige Europa - foreslår Kommissionen, at der allerede i dag påbegyndesarbejde med en plan for at forbinde områderne med stor produktion med områder medlagerkapacitet i Norden og Alperne (hydrobaseret), og med de store forbrugscentre iCentraleuropa-Et europæisk net til transport af CO2. I første omgang handler det om at blive enige om etsæt tekniske og praktiske bestemmelser, hvilket giver tid til planlægning og udvikling afinfrastrukturen Kommissionen forudser en kommerciel udrulning omkring 2020.

Fra prioritering til projektRegionalt samarbejde har allerede i sager om europæisk infrastruktur bidraget til at nå til enighedom regionale prioriteter og gennemførelse af konkrete projekter. BEMIP-samarbejdet (BalticEnergy Market Integration Plan) udgør et godt eksempel til efterfølgelse. Kommissionen mener, atsådanne særlige regionale platforme også fremover bør planlægge og gennemføre de forskelligeprioriteringer samt udarbejde investeringsplaner og konkrete projekter.Kommissionen vil derfor udvikle en politik, der specifikt skal ledsage infrastrukturplanlægning ogprojektudvikling på regionalt og EU-plan. Kommissionen vil bevare muligheden for at udpege EU-koordinatorer for specifikke projekterDe ovenfor nævnte prioriteringer bør udmønte sig i konkrete projekter og investeringsplaner. Tildenne proces anbefales etableringen af en dynamisk projektliste. Den første liste skulle være klarinden udgangen af 2013 og opdateres derefter hvert andet år. Projekter bør vurderes ud fra ensartedeog på forhånd aftalte og gennemsigtige kriterier. Kommissionen foreslår at basere arbejdet påfølgende kriterier, som skal forfines og aftales med alle relevante aktører:- Elektricitet: forsyningssikkerhed, tilslutning af elproduktionsanlæg baseret på VE,forbedring af markedsintegration og konkurrence, forøget effektivitet og smartelforbrug.20

- Gas: diversificering, forøget kapacitet på udvekslingsforbindelser og reduktion afmarkedskoncentrationen.Meddelelsens konklusionerManglende eller begrænset offentlig og privat finansiering bør ikke udskyde etableringen afidentificerede infrastrukturprojekter. Investeringer i dag er en nødvendig forudsætning forfremtidige besparelser. Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til;-at godkende infrastruktur prioriteter foreslået for 2020/2030, og godkendelse af denforeslåede metode til at identificere konkrete projekter til gennemførelse af prioriteterne,-at fokusere på investeringsbehov og den bedste måde at tilvejebringe midlerne, herunder enstyrkelse af de eksisterende finansielle instrumenter, inddragelse af internationale finansielleinstitutioner, og optimering af EU's budget, og-at opfordre Kommissionen til at forelægge forsyningssikkerheds og- infrastrukturinstrumentet i sommeren 2011.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er i første omgang tale om en meddelelse og dermed ikke om et forslag til en retsakt. I forholdtil nye finansieringsinstrumenter mv. vurderes indholdet i meddelelsen ikke at have konsekvenserfor dansk ret. Uanset hvordan de forskellige elementer materialiserer sig, vil det fortsat være dennationale administration, der tager endelige beslutning om infrastrukturprojekter.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetMeddelelsens forslag til strategi kan senere blive udmøntet i EU-retsakter, der kan havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative konsekvenser forvirksomheder samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø,sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag igivet fald vil fremkomme.9. HøringMeddelelsen vil blive sendt i høring, når den er fremlagt.Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Derfremkom følgende bemærkninger:Greenpeace mente, at smart grids ikke alene var en del af løsningen. Man savnede dennesammenhæng afspejlet.Dansk Energi var generelt positiv over for strategien, men efterspurgte en tilgang, der var meremålrettet i forhold til EU’s budgetforhandlinger. Dansk Energi mente, at man fra dansk side burdestyrke nettet syd på mod Tyskland og mod vest i Nordsøen.Det Økologiske Råd mente, at regeringen burde arbejde for at tilrettelægge transmissionsnettet sådet blev forbundet med Sydeuropa. Derudover efterspurgte DØR en fælles definition af smart grids.Det ikke var hensigtsmæssigt med forskellige definitioner i EU-landene, da det kunne føre til21

fejlinvesteringer og fejlbeslutninger. Det var systemerne og markederne, der lå bag smart grids, dervar afgørende.Vedvarende Energi udtrykte bekymring for EU's tilgang på området. Hvis der skulle være tale ommere EU-støtte, måtte det ske på baggrund af en analyse af, hvor det var miljømæssigt og finansieltmest hensigtsmæssigt, ikke på baggrund af lokale hensyn.Landbrug & Fødevarer støttede infrastrukturpakken. Der var tale om et fornuftigt energimix.Støttede DØR i forhold til nødvendigheden af at fastlæggelse definitioner for smart grids. Landbrugog Fødevarer var enig med Dansk Energi om behovet for at se på forbindelsen til Sydeuropa.Derudover burde man også se på finansieringen.Energinet.dk fandt infrastrukturpakken spændende og var glade for kommentaren i forhold til EU’sbudgetforhandlinger. Energinet.dk spurgte til, om man på nuværende tidspunkt ved, om der villeblive tale om nye midler eller om en omfordeling af eksisterende midler.

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen stiller sig generelt positiv til den overordnede linje i Kommissionens meddelelse.For at tackle fælles udfordringer som stigende importafhængighed af olie og naturgas og realiseringaf nationale og europæiske målsætninger om en mere kulstoffattig fremtid, er det nødvendigt med etvelfungerende indre marked for energi i Europa.Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens initiativ til at målrette og styrke indsatsenover for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. En stærk infrastruktur er afgørende forudviklingen af velfungerende energimarkeder. Integrationen af stigende mængder vedvarendeenergi stiller yderligere krav til en robust infrastruktur. Samtidig er der behov for at udvikle merefleksible og intelligente systemer til at håndtere både produktion og forbrug. Smart grid systemer eret middel hertil. Indsatsen med at udvikle energiinfrastrukturen har et nationalt, et nordisk og eteuropæisk sigte. Regeringen arbejder aktivt på alle tre fronter.Regeringen mener, at udbygning og udvikling af energiinfrastrukturen i EU, bør funderes på 3overordnede principper: 1) Bedre udnyttelse af markedets potentiale, herunder at EU’senergipolitik overordnet set så vidt muligt skal være markedsdrevet, og at udbygningen afenergiinfrastrukturen bør være omkostningseffektiv, fremme et effektivt liberaliseretelmarked og en effektiv, fri prisdannelse på tværs af regioner. 2) Blik for merværdien påtværs af grænserne, herunder muligheden for at skabe merværdi fx i forhold til at sikreinvesteringer, som ikke er rentable på nationalt plan eller mellem regioner, men skaber fællesgevinster. 3) Effektiv og smart indpasning af mere VE, herunder at udbygning afinfrastrukturen ikke er et mål i sig selv, men et middel til at integrere mere vedvarende energii elnettet og sikre en effektiv og smart udnyttelse af heraf.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdninger til Kommissionens kommende meddelelse er ikke kendt.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.22

Nyt notat1. ResuméInternationale energirelationer er et traditionelt punkt, og på rådsmødet den 3. december 2010forventes Kommissionen og formandskabet at orientere kort om udviklingen i de vigtigsterelationer, eventuelt efterfulgt af en kort drøftelse.2. BaggrundKommissionen og formandskabet orienterer traditionelt på energirådsmøderne om udviklingen iEU’s relationer på energiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisationer. Pårådsmødet den 3. december forventes en orientering om udviklingen i de vigtigste relationer, evt.efterfulgt af en kort drøftelse.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med orienteringen er at àjourføre medlemslandene om status for EU’s relationer påenergiområdet til de vigtigste tredjelande og internationale organisationer.a) EU-USAEU-US Energirådet blev vedtaget på EU-USA topmødet i november 2009. Formålet er at udbyggeden transatlantiske dialog om strategiske energispørgsmål, inklusive politikker med henblik på at gåover til kulstoffattige energikilder og at bekæmpe klimaforandringer. Der er nedsat enarbejdsgruppe for energipolitik, og i foråret blev det vedtaget at etablere flere undergrupper medspecifikke formål, herunder energieffektivitet, inklusiv mærkning, kraftværker og bygninger,nuklear sikkerhed, CO2-opsamling og deponering (CCS), smart grids og elbiler samt gas- ogelmarkedsregulering.b EnergifællesskabetDer afholdtes møde på ministerniveau i Energifællesskabet den 24. september 2010. Pådagsordenen var budgetspørgsmål, arbejdet med at gennemføre EU’s VE-direktiv og 3. el- oggasliberaliseringspakke. Det forventes at der vil blive orienteret om resultatet af dette møde. Detkan desuden forventes, at der vil være en orientering om Ukraines optagelse i Energifællesskabet,

som fandt sted i slutningen af september 2010, efter at Ukraine havde vedtaget ny gaslovgivning,der bringer Ukraine på linje med EU’s acquis.c) Det Østlige PartnerskabDer forventes en orientering om status for arbejdet med Det Østlige Partnerskab. Det vides ikkehvad denne orientering vil indeholde.d) EU-RuslandDer forventes en orientering om EU-Rusland topmødet den 22. november 2010, som markerer 10-året for EU-Rusland Energidialogen. På dagsordenen er markedsåbning og modernisering afenergisektorerne.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetIkke relevant9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredjelande oginternationale energiorganisationer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerOrienteringssagerne har ikke været drøftet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.