Spørgsmål CVil ministeren redegøre for eksisterende barrierer for udnyttelse af geotermitil produktion af grøn varme og el fra undergrunden og for, hvad regeringenagter at foretage sig for at fjerne disse barrierer og tilskynde til større ud-nyttelse af geotermi?Spørgsmål DVil ministeren tage initiativ til en forsikringsordning i et samarbejde mellemstaten og fjernvarmeselskaberne og/eller private, således at det enkelteværk ikke skal løbe risikoen for økonomisk tab ved resultatløse boringer?

Indledning

Det er regeringens mål, at Danmark skal væreuafhængigt af fossile brændsler i 2050, og detbetyder at vi skal have alle grønne energikilder ispil. Produktion af geotermisk varme fra dendanske undergrund er en perspektivrig energi-form, som kan blive én af byggestenene, når viskal frigøre os fra afhængigheden af kul, olie ognaturgas.Og så vil jeg vende mig til de stillede spørgsmål:Spørgsmål C handler om produktion af bådevarme og el fra det varme vand i undergrunden.

Man kan ved at læse overskriften på en artikelpå Ingeniørens Netavis den 3. april i år få detindtryk, at der er en dansk lov, som forhindrerelproduktion fra varme i undergrunden. Det erikke korrekt, hvilket også fremgår af mit svar påudvalgets spørgsmål 103, som jeg besvarede isidste folketingssamling.Der findes i dag teknologi, som gør det muligt atproducere fjernvarme fra det varme vand i dendanske undergrund, mens el-produktion ikke eren oplagt mulighed med de temperaturer, der eri den danske undergrund. Det har altså at gøremed undergrunden – ikke lovgivningen.Jeg vil derfor i dag koncentrere mig om produk-tion af fjernvarme fra geotermisk varme i under-grunden.Og lad mig starte med konklusionen først:Jeg mener, at de rammer vi har i dag er tilstræk-kelige til, at der kan etableres nye geotermiskeprojekter.Det underbygges da også af den store interes-se, der er for nye tilladelser til efterforskning ogindvinding af geotermisk energi. Energistyrelsenbehandler for tiden seks ansøgninger. Og detunderstreges yderligere af det faktum, at der iSønderborg er ved at blive bygget et nyt geo-termisk anlæg.4

Den største udfordring ved geotermi synes atvære den økonomiske risiko knyttet til den geo-logiske risiko, dvs hvorvidt en geotermiboringfaktisk finder de rette forhold i undergrunden.Men set i lyset af geotermiprojektet i Sønder-borg, 6 verserende ansøgninger og at geotermivurderes konkurrencedygtigt i forhold til andremiljøvenlige varmekilder, mener jeg ikke, at ti-den nu er moden til indførelse af nye støtteord-ninger - heller ikke en statslig forsikringsordning.

Der arbejdes allerede med at fremme geotermisk

varmeproduktion

Det er jo ikke sådan, at vi sidder med hændernei skødet og ingenting gør:I efteråret 2009 udsendte Energistyrelsen en re-degørelse om mulighederne for geotermisk var-meproduktion. GEUS udgav i den forbindelse enrapport, der vurderer det geotermiske potentialei Danmark. I foråret 2010 udgav Energistyrelsenen supplerende redegørelse om internationaleerfaringer og udfordringer for geotermi. Den re-degørelse sendte jeg til udvalgets orientering.Jeg lovede i svaret på spørgsmål 101 fra forrigefolketingssamling, at jeg ville fremsende en re-degørelse til udvalget om udstedelse af nye til-5

ladelser til efterforskning og indvinding af geo-termisk energi.Så den 1. oktober i år sendte jeg udvalget denlovede redegørelse om indkaldelse af nye an-søgninger om tilladelser til efterforskning og ind-vinding af geotermisk energi med henblik påfjernvarmeforsyning. Det fremgår af redegørel-sen, at vi nu har udarbejdet en enkel og gen-nemsigtig procedure for behandling og vurderingaf ansøgninger.Endelig er det, som fra nogens side har væretbetegnet som DONG’s geotermiblokade, for ny-lig ophævet med DONG’s tilbagelevering afstørstedelen af selskabets eneretsbevilling fra1983.Efter vores offentliggjorte invitation til at indsen-de geotermiansøgninger skulle der således nuvære god plads på banen til de fjernvarmesel-skaber, der vil være med til at fremme geoter-mien og udnytte de store ressourcer, som geo-logerne har peget på i undergrunden.Inden der udstedes nye tilladelser, vil jeg ogsåefter undergrundslovens § 6 forelægge sagenfor udvalget. Jeg vil gerne love udvalget, at vi iden forbindelse passende kan redegøre for deforeløbige generelle erfaringer med det nye ud-budssystem for geotermitilladelser.6

Vi har i dag to geotermiske varmeanlæg i Dan-mark, og viden om udnyttelse af geotermiskenergi er endnu ikke så udbredt i fjernvarme-branchen. Derfor er det også glædeligt, atDansk Fjernvarmeforening har etableret en er-fagruppe om udnyttelse af geotermisk varme.Der arbejdes således bestemt med at fremmegeotermisk varmeproduktion, både i Klima- ogEnergiministeriet og i fjernvarmebranchen.Men det geologiske grundlag for at produceregeotermisk varme skal også være i orden.

Sandstenslag med varmt vand er baggrunden for

geotermisk energi

I meget store dele af Danmark er der gode mu-ligheder for at finde sandstenslag i undergrun-den. For at kunne producere varme fra sådannelag, skal sandstenslagene ligge passende dybtog dermed have en passende høj temperatur.Temperaturen stiger med ca. 25 til 30 graderCelsius for hver 1000 meter, man borer ned ijorden.Desuden skal der være gode muligheder for atkunne producere passende store mængder vandfra lagene. Sandstenslagene skal med andre ord7

have en passende høj porøsitet og gode vand-ledende egenskaber.Som en tommelfingerregel vurderer De Nationa-le Geologiske Undersøgelser for Danmark ogGrønland, GEUS og Energistyrelsen, at egnedesandstenslag ligger mellem 800 og 3000 meternede i undergrunden.Der er en god generel viden om, hvor der iDanmark er mulighed for at finde egnede sand-stenslag på de dybder. Den viden har vi primærtfra de mange seismiske undersøgelser og bo-ringer, der er gennemført for at lede efter olie oggas.

Boring er nødvendig

Men det kan ikke med sikkerhed afgøres, omder er sandstenslag med de rigtige egenskaberfør man har lavet en dyb boring ned i under-grunden. En boring som det kan koste op mod50 mio. kr. at udføre.Gode forberedelser med eksempelvis seismiskeundersøgelser af undergrunden vil medvirke tilat kunne vurdere risikoen for ikke at finde deønskede sandstenslag i en boring. Men man kanførst være helt sikker på at sandstenslagene erder, når man har udført den første boring.8

Der er således en risiko for, at udgifterne til bo-ringen vil være spildte, hvis man ikke findersandstenslagene, og der ikke kan etableres geo-termisk varmeproduktion.

Forsikringsspørgsmålet

Med henvisning til spørgsmål D, som udvalgethar stillet mig, så kan jeg sagtens se problemetfor det enkelte fjernvarmeværk, hvis deres efter-forskningsboring giver et skuffende resultat. Ogisær vil det være et problem for de varmekun-der, der i sidste instans skal betale regningen.Men der findes bl.a. i Tyskland forsikringsord-ninger mod denne type af risici, hvor aktørerne,der betaler for boringerne, kan forsikre sig hosforsikringsselskaber. Jeg forstår, at DanskFjernvarmeforening netop er i færd med at un-dersøge, om en sådan type forsikringsordningmåske kan udbredes til anvendelse i Danmark.Ellers er jeg overbevist om, at det må være mu-ligt for andre selskaber i forsikringsbranchen atudvikle et forsikringsprodukt til det formål.Der er med andre ord tale om afdækning af risi-ci, som fjernvarmeselskaberne efter min meningselv bør vurdere og stå for i samarbejde medforsikringsselskaber.9

Adgang til boreudstyr og rådgivning

Når der skal bores dybe boringer, skal der an-vendes særligt boreudstyr. Det er udstyr, somikke findes i Danmark, men typisk kan lejes indfra Tyskland, Holland eller Polen. Det er densamme type udstyr som bruges, når man skalbore efter olie og gas.Manglen på adgang til boreudstyr i Danmark ermed til at fordyre boringerne, ligesom man ikkekan være sikker på, hvornår man kan få adgangtil at leje udstyret.Det er der ikke så meget at gøre ved, da der ik-ke er et passende stort marked for udførelse afdybe boringer i Danmark til at kunne retfærdig-gøre etablering af et dansk firma.Der er også få selskaber i Danmark, der har vi-den om planlægning og udførelse af dybe geo-termiske boringer. Det gør det problematisk forde fjernvarmeselskaber, som ønsker at satse pågeotermi, at få lavet de nødvendige boringer.Kommer der flere geotermi projekter i fremtiden,vil der blive et større marked for denne type op-gaver, hvilket vil kunne stimulere de få eksiste-rende rådgivere yderligere. Alternativt vil manvære nødt til at trække på viden og erfaring fraudenlandske rådgivere.10

Indpasning af geotermi i fjernvarmenet

Endelig er indpasning af geotermisk varme i ek-sisterende fjernvarmenet også en udfordring.Om geotermisk varme i konkrete tilfælde over-hovedet vil være relevant, afhænger af forholde-ne for de enkelte fjernvarmenet. Eksempelvis afbehovet for nye varmeproducerende anlæg ellerudvidelser, eller måske har et fjernvarmeværk etønske om at skifte til et andet brændsel.Samspillet med eksisterende varmekilder fra af-faldsforbrænding og kraftvarmeanlæg spiller og-så ind, når fjernvarmeselskaberne skal vurdere,om der er basis for etablering af geotermiskvarmeproduktion.Geotermisk varme bør i den sammenhæng op-fattes som et brændsel, der er i konkurrencemed andre varmekilder, og skal kunne spillesammen med andre varmekilder i området, her-under til hensynet om en samfundsøkonomiskhensigtsmæssig tilrettelæggelse af fjernvarme-forsyningen.Arbejdet med at udvikle geotermi i Danmarkyderligere skal altså ikke ses isoleret, men isammenhæng med den øvrige fjernvarmeforsy-ning i Danmark. Det kunne muligvis indgå i ar-11

bejdet med strategisk energiplanlægning i kom-munerne, som vil indgå i de kommende drøftel-ser om en ny energiaftale. Et arbejde hermedbør tage udgangspunkt i Klimakommissionensrapport og regeringens kommende udspil til,hvordan vi bedst muligt omstiller energisyste-merne til at blive uafhængige af fossile brænds-ler.

Afslutning

Som jeg sagde indledningsvist er produktion afvarmt vand fra undergrunden en perspektivrigenergiform, som kan blive en af byggestenenenår vi skal frigøre os fra afhængigheden af kul,olie og naturgas.Som jeg har redegjort for, sørger regeringen lø-bende for, at der er de rigtige rammer for udnyt-telsen af geotermisk energi og jeg mener ikke, atder på nuværende tidspunkt er behov for indfø-relse af nye støtteordninger.Hvis der ikke er et problem, skal vi ikke gå igang med at lappe.