EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 46: Henvendelse af 5/11-10 fra NordDanmarks Eu-kontor, Aalborg Kommune vedrørende information om projekt PRINCIP som opfølgning på høring den 2/11-2010

Hvad er PRINCIP?Frem til udgangen af 2012skal projekt PRINCIP(PRoactiveandINtegratedClimatechangeInresourcePlanning)kortlægge hvor-dan vi opnår proaktiv ogintegreret klimaændringgennem planlægning afressourcerne.Det handler blandt andetom at finde frem til gevin-sterne ved at arbejde medenergieffektiviseringer, le-vere forslag til visioner,komme med klima- og ener-giplaner for det offentligeog give konkrete løsnings-forslag til energieffektivise-ring.Projekt PRINCIP skal mundeud i et inspirations- og akti-vitetskatalog, der kan fun-gere som vejledning, nårder skal træffes klimasmar-te beslutninger om energi-forsyning.Partnerne finansierer halv-delen af projektets budgetpå omkring 10 mio. DKK,mens EU bidrager med re-sten. Det sker via program-met Interreg IV A ÖresundKattegat Skagerrak, derhar til formål at udvikle etattraktivt og konkurrence-dygtigt område kendeteg-net af videnbaseret samar-bejde og bæredygtig ud-vikling..

Hvorfor deltage i PRINCIP?Hvad får en kommune ud afat deltage i PRINCIPprojektet? Som ChristinaRamberg, Göteborgs stad,Miljöförvaltningen udtaler,så er ”Samarbete ocherfarenhetsutbyte mellankommuner och olikainstitutioner viktigt för ettpositivt och framgångsriktklimatarbete. GenomPrincip-projektet får videnna möjlighet.Christina Rambergunderstreger ligeledes, at”samarbetet ger ossdessutom nya idéer ochinspiration för det fortsattaarbetet.Vi ser också en möjlighet attkunna pröva litetokonventionella idéer ochlösningar via projektet.Information om och resultatfrån projektet kan även geinspiration och idéer tillandra kommuner i derasklimatarbete.”

NyhedsbrevNorden mødtes for at drøfte fremtidens energisystemOffentlige og private or-ganisationer og virksomhe-der fra Danmark, Norgeog Sverige mødtes d 20maj 2010 i Göteborg forat drøfte fremtidens ener-gisystemer.Konferencen var førsteskridt i afdækningen afhvilke potentialer, der fin-des for ’klimasmarte’ ener-giløsninger i Katte-gat/Skagerrak-regionen,hvad der sker i dag ogikke mindst hvordan vi kansamarbejde.Blandt andet fortalte Busi-ness Region Göteborg ommiljøudvikling på forret-ningsmæssige betingelser,mens der fra dansk sidevar indlæg om Frederiks-havns Kommunes plan forat basere sin energiforsy-ning 100 % på bæredyg-tige energikilder i 2015.Konferencen rummedeogså tre workshops, hvordeltagerne drøftedespørgsmål som en fossilfritransportsektor, mulighe-der for energieffektivise-ring i små og mellemstorevirksomheder og klima-smart byggeri.

Aktiviteterne i hovedtrækII KLIMATSMART ENERGI-SYSTEMEffekten av forskellige tiltagundersöks för att bättre visakommuner vilka åtgärder debör genomföra.Der udvikles fælles kriterierfor sammenligning af vi-sioner, potentialer formålopfyldelse. Og de eksis-terende visioner, ex EU’s målfor 2020 og lokala mål vilblive revideret.Scenarier for årene 2020,2030 og 2050 vil udvikles;hvornår kan kommunerne nåhållbara utsläpp av växthus-gaser, vara fri for fossilebrændsler?Scenarierne for en bære-dygtig energiforsyning kon-sekvensvurderes vha. eksis-terende klimaberegnere ogenergiplanlægningsmodel-ler.

III BARRIERER & INSPIRA-TIONEn fælles tjekliste anvendesför bedömning av hvilkebarrierer, der er de størsteudfordringer.Partnerne udvælger et parsektorområder og en detal-jeret vurdering af barriererog virkemidler genomförs.Sektorområderne kan væretransport, byggeri, integra-tion af VE i energiforsynin-gen samt energieffektiviser-ing i SME-företag.Et mål er at vise konkreteeksempler på hur en kom-mun kan arbeta praktisktmed klimatsmarta lösningar,vilka resultat som kanförväntas uppnås og der-med bidra till en snabbare,bredare implementering avliknande åtgärder.

Årgang 1, Nummer 1Kan Göteborg reducere CO2 udslip fra vejtrafik med 45% i 2030?Dette og mange andrespørgsmål og mulighederfremlægges i den første rap-port fra projektet.Den frøste rapport er udar-bejdet i det vi kalder hoved-aktivitet 1. Her har partnerneundersøgt status og potentia-ler i regionerne.Og hvad betyder det? Jopartnerne har set nærmerepå hvilke projekter og initia-tiver, der allerede er i gang iregionerne.Eksempelvis har Göteborgsstad underskrevet det såkallade Borgmästaravtalet. Iåtagandena ingår blandannat att ta fram en”baseline emission inventory”(1990, 2004, 2020) och en”sustainable energy actionplan” (år 2020) i siffror. Ut-gångspunkten för aktionspla-nen är attGöteborg minst ska klara EU-målet 20/20/20.Ligeledes har partnerne setpå hvilke aktører, som ercentrale for at nå en klima-smart energiforsyning.Slutteligt, for at finde poten-tialerne i kommunerne for atskabe mere klimasmarteenergisystemer, har partner-ne udarbejdet energibalan-cer for de 3 kommuner om-kring Kattegatt-Skagerrak.Dessa energibalanser ska sålångt möjligt beskriva import,omvandling och användningav energi i kommunerna.Utifrån dessa energibalanserhar potentialer för energief-fektivisering och ökad an-vändning av förnybar energiberäknats. Framför allt hardessa potentialer grundatspå tidigare forskning, utred-ningar och rapporter.Uddrag fra rapporten:”När det gäller de nuvarandeCO2-utsläppen i kommunerna,så har Göteborg och Aalborgen liknande situation då bådahar enskilda industrier somsläpper ut stora mängderCO2.I begge byer findes stor-industri som står for en stormængde CO2 og Men det ärviktigt att ha klart för sig attdessa industrier spelar en storroll för utsläppen i dessa kom-muner.Potentialerna för energieffek-tivisering är liknande mellande olika städerna.För byggnader uppskattast.ex. den tekniska effektivise-ringspotnetialen för värma tillcirka. 50 % i både Sverigeoch Danmark.Situationen ser här ungefärlikadan ut, det viktiga i allastäder är att vid renoveringav fastigheter ha med energi-effektivitet som en viktig fak-tor, annars blir det svårt attutnyttja potentialen av ekono-miska skäl.”

Det er ikke en kaffeklub...Partnerne i projektet skal ifællesskab udarbejde etinspirations- og aktivitetska-talog, der kan vejlede, nårkommuner og regioner skaltræffe klimasmarte beslut-ninger om energiforsyning.Det er en lang proces medmange møder - ikke mindstadskillige transnationalemøder og workshops for atindhente den nødvendigeviden på tværs af regioner-ne.En fördel är att våra länderhar liknandeklimatförhållanden, vilketgör att vi skulle kunnatillämpa samma typer avenergilösningar inomregionen, varförerfarnehetsutbyte är extragivande.De forskellige erfaringergiver dynamik, mulighed fornytænkning og godeforudsætninger for at læreaf hinandends fuld skalaSide 3

CO2 kender ikke landegrænser og vi må tænke grænseoverskridende, for at ned-bringe CO2-udledningen og opretholde en sikker energiforsyning.Gennem Projekt PRINCIP kortlægges hvordan vi opnår proaktiv og integreret klima-ændring gennem planlægning af ressourcerne. De medvirkende offentlige organisa-tioner i Kattegat/Skagerrak-regionen skal i fællesskab udarbejde et inspirations-og aktivitetskatalog, der kan vejlede, når kommuner og regioner skal træffe klima-smarte beslutninger om energiforsyning.Partnerne finansierer halvdelen af projektets budget på cirka 10 mio. DKK – EU bi-drager med resten.Partnerne i PRINCIP: Aalborg Universitet (DK), Frederikshavn Kommune (DK), IVLSvenska Miljöinstitutet AB (S), Göteborg Stad (S) samt Aalborg Kommune (DK).Projektet løbet i periode januar 2010 - december 2012.

BaggrundProjektet er opstået medbaggrund i de udfordrin-ger som kommunerne ogregionerne i KASK-regionen står overfor iforhold til klimasmarteenergiløsninger og til atnå målsætningerne fornedbringelse af CO2.Udfordringen for mangekommuner er at sikre ener-gifosyningen og samtidignå de mål for ned-bringelse af CO2 o.lign.som er sat nationalt.Partnerne erfarede tidligt,at problemstillingen er enspå tværs af grænserne:kommunerne har store ud-fordringer med at nå demål som regeringerne harsat samt at levere konk-rete og implementerbareløsninger. Fælles løsningerpå området er tiltrængte.Der er særligt fokus påkommunerne, da de erprimær ansvarlige for en-ergiforsyningen.Derfor er det meget vig-tigt, at give kommunernede bedste muligheder forat opnå målsætningerne,så deres visioner og han-dlinger ikke kolliderer,men supplerer hinanden.Derfor er et øget samar-bejde og udveksling aferfaringer via et bedstepraksis inspirationskatalogsamt et overblik over mu-lige fælles løsninger til-trængte.Projektet giver KASKkommunerne fundamentet tilat nå de CO2-mål somderes respektive regeringer,har forpligtet sig til gennemKyoto protokollen, EU’smålsætninger och egnaantagna lokala mål.

- vejen til klimasmarte energiløsninger