EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven, fra klima- og energiministeren

Lov om ændring af offshoresikkerhedsloven1)(Udvidelse af lovens anvendelsesområde til andre aktiviteter, ændringer af reglerne forgodkendelser, tilpasninger til arbejdsmiljøloven m.v.)§1I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, pro-duktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar2007, § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 1 i lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 287 af15. april 2009 foretages følgende ændringer:1.Fodnoten til lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sund-hed under arbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EU-Tidende 2008 nr. L 311,side 1), dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter forforbed-ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri(ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L348, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007(EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EFaf 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende 2003 nr. L 299, side 9), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 nr. L 255,side 22), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22.oktober 2008 (EU-Tidende 2008 nr. L 311, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse medarbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. sær-direktiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EU-Tidende 2006 nr. L 114, side38), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober1)

2008 (EU-Tidende 2008 nr. L 311, side 1) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning)(EØS-relevant tekst) (EU-tidende 2006 nr. L 157, side 24)«.2.I§ 2, stk. 2,ændres » og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder« til: », flydendeproduktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende lager- og afskibningsen-heder«.3.I§ 2, stk. 5,ændres »og som har samme rettighedshaver eller ejer,« til: »og som opereres afsamme driftsansvarlige virksomhed,«.4.I§ 3, stk. 2,indsættes efter »31,«: »32 a,« og efter »52,« indsættes: »52 a«.5.I§ 3, stk. 3,ændres »§ 52, stk. 1,« til: »§ 52«6.§ 3, stk. 5,affattes således:»Stk.5.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 4 og 4 a, §§ 5-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, § 26, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-44, §45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52 og §§ 53-55, 59-62, 63 a og 64-77 finder anvendelse påaktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på andre skibe ogindretninger end dem, der er nævnt i stk. 3 og 4, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, idet omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning og produktion afkulbrinter.«7.I§ 3indsættes som stk. 6:»Stk.6.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §§ 4-37, § 38, stk. 2og 3 samt §§ 39-77 finder anvendelse på aktiviteter, på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk.1, nr. 1 litra a-c og nr. 2, og som er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og somhar sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.8.§ 4, stk. 1,affattes således:»Ved rettighedshaver forstås den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse tilefterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter eller lagring eller andre formål i henhold tillov om anvendelse af Danmarks undergrund. For rørledninger eller offshoreanlæg, for hvilke derikke er en rettighedshaver som nævnt i 1. pkt., skal ejeren af rørledningen eller offshoreanlæggetanses for rettighedshaver.«9.§ 4, stk. 2,affattes således:»Stk.2.Ved operatør forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne udfører deaktiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Danmarksundergrund, herunder rørbunden transport.«10.I§ 5, stk. 1,udgår: »omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, samt nr. 2,«11.§ 5, stk. 3affattes således:

»Stk.3.Hvor der ikke er udpeget en operatør, skal rettighedshaveren sørge for, at dendriftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssigeforpligtelser, der påhviler denne.«12.§ 5, stk. 4,affattes således:»Stk.4.For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1-3rettighedshaverne i fællesskab.«13.§ 5, stk. 5,ophæves.14.I§ 6, stk. 1,udgår:»omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, samt nr. 2,«15.§ 6, stk. 2ophæves.16.§ 6, stk. 3,der bliver stk. 2, affattes således:»Stk.2.For offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1rettighedshaverne i fællesskab.«17.I§ 7indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at opfyldede sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.«18.I§ 18, stk. 1ændres:»gældende EU-retlig lovgivning« til: »gældende lovgivning«.19.I§ 25, stk. 1,ændres: »væsentlige ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr elleroperationelle forhold.« til: »ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr elleroperationelle forhold, hvis disse ændringer har betydning for risici for arbejdsskader.«20.Efter§ 26indsættes:»§ 26 a.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om den driftsansvarlige virk-somheds pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med an-svar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til offshoreanlæggets sikkerheds- og sund-hedsredegørelse, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.«21.§ 27, stk. 1,affattes således:»§ 27.Operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede designindhentes, inden:1) Bygning af et nyt fast offshoreanlæg igangsættes.2) Større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg, herunder tilføjelse af en platformeller anden indretning, der er omfattet af definitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk. 1 og 4,igangsættes.«

22.I§ 27, stk. 3,udgår: »eller 3«.23.I§ 31, stk. 1,udgår: »omfattet § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, og § 2, stk. 1, nr. 2,«24.§ 31, stk. 2ophæves.25.§ 32 aaffattes således:§ 32 a.Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om1) i hvilke tilfælde der skal søges oma) godkendelse efter § 27,b) tilladelse efter §§ 28, 29 og 31, ogc) forhåndstilsagn efter § 32,2) indholdet af ansøgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn efter nr. 1, og3) vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser.Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelse efter § 27, tilladel-se efter §§ 28, 29 og 31 og forhåndstilsagn efter § 32.«26.I§ 48, 1. led,ændres »den driftsansvarlige virksomhed« til: »rettighedshaveren, operatøren, dendriftsansvarlige virksomhed, entreprenører eller arbejdsgivere« og i 2. led ændres »dendriftsansvarlige virksomhed« til: »disse«.27.§ 52affattes således:»§ 52.Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om driftsansvarlige virksomheders, ar-bejdsgiveres, lægers, tandlægers og andres pligt til registrering og anmeldelse af ulykker,forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betyd-ning.«28.Efter§ 52indsættes:»§ 52 a.En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadeligepåvirkninger, skal underrette tilsynsmyndigheden. Klima- og energiministeren kan fastsættenærmere regler herom, herunder at anden myndighed skal underrettes.«29.I § 61, stk. 1, indsættes efter »der udstedes i medfør af denne lov,«: »samt EU-forordninger omforhold, der er omfattet af denne lov,«.30.I§ 61indsættes efter stk. 4 som nye stykker:»Stk. 5. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvningerel.lign., jf. stk. 4, skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis de vurderer, at udstyr eller dele af udstyrer til fare, hvis der ikke gribes ind. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom.Stk. 6. Øvrige private efter stk. 4, skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fåettildelt, om farer, der ikke kan afværges, medmindre der gribes ind. Klima- og energiministeren kanfastsætte nærmere regler herom.«31.I§ 62indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregi-stret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem forvirksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldteerhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.«32.Efter§ 63indsættes:»§ 63 a.Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 ogkapitel 6, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efterstraffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.Stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, at tilsynsmyndig-heden har modtaget en klage.«33.I§ 64indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført udstyr, et per-sonligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets be-stemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendigeforanstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,1) at levering eller markedsføring standses, eller2) at de pågældende udstyr, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes framarkedet.Stk. 4.Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen påbyde, at markeds-føring af udstyr forbydes eller begrænses, eller at udstyr underkastes særlige betingelser, når1) udstyr som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som udstyr, hvormarkedsføring er forbudt eller begrænset, eller hvor udstyr er underkastet særlige betingelser,eller2) udstyr har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoni-seret standard.Stk. 5.Tilsynsmyndigheden kan1) forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overens-stemmelse med reglerne om CE-mærkning,2) påbyde, at udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse medreglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller3) påbyde, at markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i over-ensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.Stk. 6.Tilsynsmyndigheden kan påbyde den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligtværnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågælden-de udstyr, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed ogsundhed.«34.I§ 67, stk. 1,ændres »efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven« til: »efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.«35.I§ 67, stk. 4, nr. 1,indsættes efter »der efter«: »en EU-forordning,«.36.I§ 69, stk. 1,indsættes som3. pkt.:

38.I§ 70, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 5, stk. 1, 3 og 4, § 8, stk. 4,« til: »§ 5, stk. 1, § 8, stk. 4 og 6,«.39.I§ 70, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 7, 2. pkt.« til: »§ 7, stk. 1, 2. pkt.«40.I§ 70, stk. 3, nr. 1,ændres »§ 5, stk. 2 og 5,« til: »§ 5, stk. 2 og 3,« før »§ 8, stk. 1, 3 og 5,«indsættes »§ 7, stk. 2,« og »eller § 50, stk. 1,« ændres til: », § 50, stk. 1, § 52 a, eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,«.41.I§ 70, stk. 3, nr. 3,indsættes efter »eller«: »påbud eller forbud efter«.42.I§ 70, stk. 4,ændres »er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.« til: »har medført enulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.«43.§ 70, stk. 6,affattes således:»Stk. 6.Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-4betragtes som en skærpende omstændighed,1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden atforholdet er omfattet af stk. 4,2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64, eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndighedenom overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågælden-de selv eller andre, eller4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.«44.§ 70, stk. 10,ophæves.45.I§ 71, stk. 2,indsættes som 3. pkt.:»Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 4, 6 og 7, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar,tilsvarende anvendelse.«§2Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte f.eks. lagring af CO2 og naturgas offshore samtaktiviteter m.v. på visse skibe2.2. Udvidelse af lovens definition på offshoreanlæg2.3. Sikkerhedsmæssige godkendelser for faste offshoreanlæg skal ikke være knyttet til undergrundslovenmen alene ske efter offshoresikkerhedsloven samt ophævelse af krav om godkendelse veddetailprojektering2.4. Tilpasninger af retstilstanden på offshoreanlæg til retstilstanden på land efter arbejdsmiljøloven2.4.1. Adgang for læger til risikovurdering2.4.2. Bestemmelser om anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme2.4.3. Adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret for at lette lægers digitale anmeldelse aferhvervssygdomme2.4.4. Udvidelse af personkredsen som skal indhente ekstern sagkyndig bistand2.4.5. Tavshedspligt efter straffeloven udvides til også at omfatte andre end personer i offentlig tjeneste2.4.6. Tavshedspligt for myndigheder og andre i forbindelse med klage fra ansatte over sikkerheds- ogsundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg2.4.7. Hjemmel til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring af udstyr m.v.2.4.8. Hjemmel til at tilsynsmyndigheden kan kræve destruktion af farligt udstyr2.4.9. Tilføjelse af bestemmelse om skærpende omstændighed ved udmåling af straf.2.4.10. Tilføjelse af bestemmelse om bødens udmåling for arbejdsgivere2.4.11. Afgørelser truffet i henhold til EU-forordninger og klager herom2.4.12. Håndhævelse af EU-forordninger2.4.13. Underretningspligt for private2.5. Ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen2.6. Mindre tekniske ændringer3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema

1. IndledningAnledningen til at fremsætte lovforslaget er de samtidig foreslåede ændringer i undergrundsloven, hvor derbl.a. sker en gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 omgeologisk lagring af kuldioxid (CCS-direktivet). Der er endvidere tale om ved ændringen afundergrundsloven at præcisere, at godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold for offshoreanlæg i forbindelsemed feltudbygninger alene skal ske efter offshoresikkerhedsloven.I tilknytning hertil skal der skabes hjemmel til, at offshoresikkerhedsloven kan omfatte lagring af CO2 off-shore. Endvidere skal der foretages en mindre ændring af bestemmelserne om godkendelse af det overordne-de design af offshoreanlæg.Der er herudover foretaget en gennemgang af offshoresikkerhedsloven bl.a. i forhold til ændringer afarbejdsmiljøloven. Der er endvidere foretaget en vurdering af, om en række bestemmelser ioffshoresikkerhedsloven bør udvides til at omfatte aktiviteter med tilhørende arbejdspladser,indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på skibe, som anvendes i forbindelse med efterforskning og produktionaf kulbrinter, hvor aktiviteterne er omfattet af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 omminimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelateredeudvindingsindustri (borehulsdirektivet).De foreslåede ændringer skal være med til at sikre, at loven fortsat medvirker til, at sikkerheds- og sund-hedsniveauet i den danske del af Nordsøen skal være blandt de højeste i Nordsølandene og med et sikker-heds- og sundhedsniveau, der mindst svarer til det niveau, som gælder på land i henhold til arbejdsmiljølo-ven.Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser som følge af katastrofen med Deepwater Horizon boreplat-formen i Den Mexicanske Golf i foråret 2010. I USA er der igangsat flere undersøgelser for at klarlæggeårsagerne til katastrofen. Når disse undersøgelser er afsluttede vil det – under inddragelse af de tiltag, dermåtte blive foretaget i EU regi – blive overvejet, om der er grundlag for at foreslå yderligere ændringer afoffshoresikkerhedsloven. Det skal dog bemærkes, at Deepwater Horizon ulykken skete ved en olieboring pådybt vand (1500 m.), og i Danmark er der ikke områder, som kan betegnes som ”dybt” vand, idet den danskedel af Norsøen ikke er dybere end ca. 100 m. Ved olie- og gasboringer er imidlertid også tryk- ogtemperaturforhold i undergrunden og måden en boring udføres på andre risikofaktorer, som bør indgå i detsamlede billede, når det skal vurderes, om der skal ske stramninger af sikkerhedsmæssige forhold iforbindelse med udførelse af boringer.2. Lovforslagets hovedindhold2.1. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte f.eks. lagring af CO2 og naturgas offshore samtaktiviteter m.v. på visse skibe2.1.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven regulerer sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, som er defineret i lovens § 2,stk. 1. Heraf fremgår, at ved offshoreanlæg forstås platforme eller andre indretninger, hvorfra der udføres ennærmere beskrevet række aktiviteter, der alle er knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter.fraundergrunden under havbundenDer er således ikke hjemmel i offshoresikkerhedsloven til at regulere sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold vedrørende lagring af eksempelvis CO2 og naturgas, når lagringsaktiviteten foretages i tilknytning tiloffshoreanlæg, som er omfattet af offshoresikkerhedsloven.Med den foreslåede ændring af undergrundsloven, hvor der bl.a. sker en gennemførelse af direktivet omgeologisk lagring af kuldioxid, forekommer det hensigtsmæssigt, at offshoresikkerhedsloven samtidighermed ændres, så der skabes hjemmel til i offshoresikkerhedsloven at regulere sikkerheds- ogsundhedsmæssige forhold vedrørende f.eks. lagring af CO2 og naturgas, som foretages i tilknytning tiloffshoreanlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven.

Hvad angår aktiviteter på skibe, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning og produktion afkulbrinter, er sådanne aktiviteter ikke omfattet af definitionen på offshoreanlæg efter lovens § 2, stk. 1. Detteer præciseret i § 2, stk. 2, hvorefter skibe, bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- ogafskibningsenheder, ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg, jf. dog bestemmelserne i § 3, stk. 3-5, hvor lovens anvendelsesområde udvides i visse tilfælde.Det fremgår af lovens § 3, stk. 5, at for skibe, der udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finderloven anvendelse på de aktiviteter, der udføres fra skibet, samt på det udstyr, der anvendes, i denudstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttedeoffshoreanlæg.Borehulsdirektivet omfatter aktiviteter på skibe, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning ogproduktion af mineralske materialer, herunder kulbrinter. Således er borehulsdirektivets anvendelsesområdeikke begrænset til offshoreanlæg, som defineret i lovens § 2, stk. 1, men omfatter også skibe, der udfører denævnte aktiviteter. Skibe, med undtagelse af boreskibe og flydende produktions-, lager- ogafskibningsenheder, er ikke omfattet af definitionen af offshoreanlæg i § 2, stk. 1. For de skibe, der ikke eromfattet af § 2, stk. 1, er en del, men ikke alle, omfattet af lovens § 3, stk. 5. Det er vurderingen, at det ernødvendigt at skabe hjemmel i loven, således at også aktiviteter med tilhørende arbejdspladser,indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på de skibe, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning ogproduktion af kulbrinter, og som ikke er omfattet af loven i dag, kan omfattes af visse af lovensbestemmelser.2.1.2. Den foreslåede ordningMed den foreslåede nye § 3, stk. 6, åbnes der op for, at loven omfatter andre aktiviteter end efterforskning,produktion, lagring og lastning af kulbrinter fra offshoreanlæg. Her tænkes især på lagring af CO2 og natur-gas.Med forslaget kan klima- og energiministeren, udstede regler om, at de bestemmelser, som er anført i denforeslåede § 3, stk. 6, skal finde anvendelse på eksempelvis lagring af CO2 og naturgas, som er afsikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Bestemmelsen foreslås udformet bredere end til kun at omfattelagring af CO2 eller naturgas, således at der er taget højde for, at loven kan finde hel eller delvis anvendelsepå eventuelle andre fremtidige aktiviteter omfattet af undergrundsloven.Med den foreslåede ændring af § 3, stk. 5, skabes der ligeledes hjemmel til, at klima- og energiministerenkan udstede regler om, at de bestemmelser, som er anført i den foreslåede § 3, stk. 5, skal finde anvendelsepå aktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v. på andre skibe ogindretninger end dem, der er nævnt i § 5, stk. 3 og 4, som ikke er omfattet af definitionen på offshoreanlæg, idet omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter. Meddenne ændring implementeres borehulsdirektivet fuldt ud for så vidt angår aktiviteter m.v. på skibe, somdirekte eller indirekte er knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter.2.2. Udvidelse af lovens definition på offshoreanlæg2.2.1. Gældende ret og overvejelserDet fremgår bl.a. af lovens § 2, stk. 2, at skibe, bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- ogafskibningsenheder, ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg.Flydende lager- og afskibningsenheder, hvorfra der ikke udføres produktion, er ikke omfattet af lovensdefinition på et offshoreanlæg, og sådanne enheder bør reguleres på samme måde som flydendeproduktions-, lager- og afskibningsenheder.2.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at lovens § 2, stk. 2, udvides til, at også flydende lager- og afskibningsenheder omfattes afdefinitionen på offshoreanlæg.

2.3. Sikkerhedsmæssige godkendelser for faste offshoreanlæg skal ikke være knyttet til undergrundslovenmen alene ske efter offshoresikkerhedsloven samt ophævelse af krav om godkendelse ved detailprojektering2.3.1. Gældende ret og overvejelserDen gældende 27, stk. 1, nr. 1-3 blev indsat med ændringen af offshoresikkerhedsloven af 15. april 2009, (L70).Efter § 27, stk. 1, nr. 1, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnededesign indhentes, inden detailprojektering iværksættes af et nyt fast offshoreanlæg.Det fremgår videre af § 27, stk. 1, nr. 2, at operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelseaf det overordnede design indhentes, inden detailprojektering iværksættes af ændring af et eksisterende fastoffshoreanlæg i form af tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på etfast offshoreanlæg.Endelig følger det af lovens § 27, stk. 1,nr. 3, at operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedensgodkendelse af det overordnede design indhentes, inden detailprojektering iværksættes af ændring af dele afet eksisterende fast offshoreanlæg, hvor ændringen kræver godkendelse efter § 10 i undergrundsloven.Det har ved administrationen af loven vist sig at være uhensigtsmæssigt, at operatøren efter § 27, stk. 1, nr.1 og 2 skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes alleredeinden iværksættelse af detailprojektering af et nyt fast offshoreanlæg eller af ændring af et eksisterende fastoffshoreanlæg, hvor der tilføjes en ny platform.Det er således en overtrædelse af lovens straffebestemmelser, hvis der ikke indhentes godkendelse, førdetailprojektering finder sted, hvilket i praksis kan være vanskeligt, idet der ved fastlæggelse af detoverordnede design indgår en vis detailprojektering.§ 27, stk. 1, nr. 3, blev i bemærkningerne til ændringen af offshoresikkerhedsloven af 15. april 2009begrundet med, at der kan være situationer, hvor en ændring af dele af et eksisterende anlæg kræver engodkendelse efter § 10 i undergrundsloven, og at sådanne ændringer også vil skulle godkendes, førdetailprojektering påbegyndes.I forslaget til ændring af undergrundsloven præciseres det i bemærkningerne til forslaget til ændring afundergrundslovens § 10, at sikkerhedsmæssige godkendelser af offshoreanlæg i forbindelse medfeltudbygning alene skal ske efter offshoresikkerhedsloven i modsætning til efter gældende ret, hvor der skalske en sikkerhedsmæssig godkendelse efter både offshoresikkerhedsloven og undergrundsloven. Det erderfor ikke længere nødvendigt at regulere det forhold, at der skal gives en sikkerhedsmæssig godkendelseefter såvel undergrundsloven som offshoresikkerhedsloven ved at sikre, at der er sammenhæng mellem dissesikkerhedsgodkendelser. Hermed bliver den gældende § 27, stk. 1, nr. 3, overflødig.2.3.2. Den foreslåede ordningIdet det er vanskeligt at skelne mellem fastlæggelse af det overordnede design og detailprojektering af etoffshoreanlæg eller ændringer heraf, foreslås det, at § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres, så operatøren herefterskal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, inden bygning af etnyt fast offshoreanlæg igangsættes eller inden større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg,herunder tilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på fasteoffshoreanlæg, igangsættes.Med forslaget bliver det muligt at udføre detailprojektering af et offshoreanlæg uden risiko for sanktioner.Detailprojektering vil ske på operatørens egen risiko, mens det vil være en overtrædelse at igangsættebygning eller større ombygninger af det faste offshoreanlæg, før godkendelsen indhentes.Idet § 27, stk. 1, nr. 3, er overflødig, jf. bemærkningerne under pkt. 2.3.1, foreslås det at ophæve § 27, stk.1, nr. 3, om, at operatøren skal sørge for, at tilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede designindhentes, inden detailprojektering iværksættes af ændring af dele af et eksisterende fast offshoreanlæg, hvorændringen kræver godkendelse efter § 10 i undergrundsloven. Med den foreslåede ophævelse af § 27, stk. 1,nr. 3, er det nødvendigt at ændre formuleringen af § 27, stk. 1, nr. 2, således at bestemmelsen, udovertilføjelse af en ekstra platform også omfatter større ombygninger, hvor der må forventes en egentlig

projektering. Dette i modsætning til mindre ændringer, hvortil der skal indhentes tilladelse efter lovens § 29.Skelnen mellem, hvornår ændringen er omfattet af § 27, stk. 1, nr. 2, og § 29 vil bero på en konkretvurdering af ændringens karakter. Efterhånden som der indhentes erfaringer, vil der kunne fastlægges enpraksis til vejledning af operatørselskaberne.2.4. Tilpasninger af retstilstanden på offshoreanlæg til retstilstanden på land efter arbejdsmiljølovenDa sikkerheds- og sundhedsniveauet offshore mindst skal svare til det niveau, som gælder på land, tilpassetde særlige forhold offshore, er en del af de bestemmelser, som foreslås i dette lovforslag, medtaget, fordilignende bestemmelser indgår i arbejdsmiljøloven. De hovedovervejelser, som ledsager de foreslåede be-stemmelser, er i vidt omfang svarende til de overvejelser, der er foretaget i forbindelse med de tilsvarendeændringer af arbejdsmiljølovgiven.2.4.1. Adgang for læger til risikovurdering2.4.1.1. Gældende ret og overvejelserI forbindelse med gennemførelsen i dansk ret af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsta-gernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) blev det vurderet, at detikke var nødvendigt at indføre en eksplicit hjemmel for at kunne fastsætte regler om, at andre end virksom-hedens ledelse, ansatte og tilsynsmyndigheden skulle have adgang til risikovurderingen, idet offshoresikker-hedslovens § 4 a blev anset for tilstrækkelig. § 4 a indeholder en generel hjemmel til at implementere EU-regler.§ 4 a blev anvendt i forhold til implementering af direktivets artikel 9 om helbredskontrol for at sikre denlæge, arbejdsmedicinske konsulent eller sundhedsmyndighed, der har ansvaret for en helbredskontrol vedrø-rende udsættelse for optisk stråling, adgang til relevante resultater af risikovurderingen. Direktivet stillersåledes krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at læger, den arbejdsmedicinske konsulent eller en sundheds-myndighed med ansvar for lægetilsyn i overensstemmelse med national lovgivning og praksis har adgang tilvirksomhedens risikovurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte. Energistyrelsen harmed hjemmel i bl.a. offshoresikkerhedslovens § 4 a udstedt bekendtgørelse nr. 392 af 19. april 2010 om be-skyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling på offshoreanlæg m.v. Bekendtgørelsen trådte ikraft den 27. april 2010.Det er imidlertid vurderingen, at offshoresikkerhedsloven bør svare til arbejdsmiljøloven hvad angår mini-sterens hjemmel til at kunne fastsætte bestemmelser om og dermed implementere eventuelle fremtidige di-rektiver, som i lighed hermed stiller krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at lægen, den arbejdsmedicinskekonsulent eller en sundhedsmyndighed med ansvar for lægetilsyn i overensstemmelse med nationallovgivning og praksis har adgang til virksomhedens sikkerheds- og sundhedsredegørelse, hvorrisikovurderingen er dokumenteret, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.2.4.1.2 Den foreslåede ordningMed den foreslåede § 26 a skaffes en mere præcis hjemmel, end § 4 a tilvejebringer. Bestemmelsen vil og-så kunne anvendes, hvis der udsendes et nyt direktiv med krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at lægen, denarbejdsmedicinske konsulent eller en sundhedsmyndighed med ansvar for lægetilsyn i overensstemmelsemed national lovgivning og praksis har adgang til virksomhedens sikkerheds- og sundhedsredegørelse, nårdet er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.Den foreslåede § 26 a svarer til arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 5, som blev indsat med ændringen af ar-bejdsmiljøloven ved lov nr. 508 af 19. maj 2010 om ændring af lov om arbejdsmiljø. § 15 a, stk. 5, trådte ikraft den 21. maj 2010.

2.4.2. Bestemmelser om anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme2.4.2.1. Gældende ret og overvejelserEfter den gældende § 52, stk. 1, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, at den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver skal foretage anmeldelse af ulykker og andre forhold af sikkerheds-og sundhedsmæssig betydning til tilsynsmyndigheden og registrere forhold af sikkerheds- og sundhedsmæs-sig betydning. Efter stk. 2 i den gældende § 52 kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, at enlæge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sinarbejdsplads, skal underrette tilsynsmyndigheden. Underretningen forudsætter, at den pågældende personssamtykke hertil er indhentet.Det forekommer mest hensigtsmæssigt, at reglerne om anmeldelse af ulykker m.v. offshore svarer til reg-lerne på land. Der er her tale om arbejdsmiljølovens § 75, stk. 1 og 4. Efter arbejdsmiljølovens § 75, stk. 1,kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde,erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Efter arbejdsmiljølovens § 75, stk. 4,skal en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkningerpå sin arbejdsplads, underrette Arbejdstilsynet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reglerherom.2.4.2.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at § 52 om pligt til registrering og anmeldelse af ulykker og andre forhold af sikkerheds- ogsundhedsmæssig betydning erstattes af §§ 52 og 52 a, som herefter, på nær ”registrering”, svarer tilarbejdsmiljølovens § 75, stk. 1 og 4, således at der er ensartethed med arbejdsmiljølovgivningen på land.Med den foreslåede affattelse af § 52 kan klima- og energiministeren – udover for den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver – også fastsætte regler om lægers, tandlægers og andres pligt tilregistrering og anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold afsikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Kredsen af pligtsubjekter er således udvidet, idet ministeren efterden gældende bestemmelse alene kan fastsætte regler om anmeldelse og registrering for den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver.Med den foreslåede § 52 a skal en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsatfor skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, underrette Energistyrelsen. Underretningen forudsætter ikkelængere – som det er tilfældet efter den gældende § 52, stk. 2, – at den pågældende persons samtykke hertiler indhentet. Begrundelsen for, at det ikke længere kræves, at den pågældende person har givet sit samtykke,er, at samfundet har en interesse i, at erhvervssygdomme m.v. belyses bedst muligt. Herudover opnås dermed ændringen den samme retstilstand som på land efter arbejdsmiljøloven, hvilket er en administrativforenkling for lægen, som herefter ikke længere skal sondre mellem, om der er tale om en person som harværet udsat for en skadelig påvirkning på et offshoreanlæg eller på land.2.4.3. Adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret for at lette lægers digitale anmeldelse aferhvervssygdomme2.4.3.1. Gældende ret og overvejelserEfter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte ar-bejdsløshedskasser m.fl. få terminaladgang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold tilanden lovgivning kan få sådan adgang.Offshoresikkerhedsloven indeholder i dag ikke en hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan få terminalad-gang til oplysningerne i indkomstregistret. Tilsynsmyndigheden har heller ikke adgang til told- og skattefor-valtningens registreringssystem for virksomheder (Erhvervssystemet).Efter offshoresikkerhedslovens § 52, stk. 2, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, at læger,der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger ved arbejdet,efter samtykke fra den pågældende person skal underrette tilsynsmyndigheden eller anden myndighed. I be-

kendtgørelse nr. 644 af 25. juni 2008 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offsho-resikkerhedsloven er det bl.a. bestemt, at læger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om,at en person har pådraget sig en skade eller lidelse eller har været udsat for skadelige påvirkninger i forbin-delse med arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlæg, skal anmelde dette til Energistyrelsen, herunderalle sygdomme eller dødsfald, der kan tilskrives erhvervsmæssig påvirkning fra biologiske agenser.Ved anmeldelse skal lægen bl.a. angive tilskadekomnes CPR-nummer. Herudover skal der angives oplys-ninger om tilskadekomnes arbejdsgiver i påvirkningsperioden, herunder arbejdsgiverens CVR-nummer. Det-te vil normalt kræve, at lægen slår op i Det centrale virksomhedsregister (CVR) for at kunne udfylde anmel-delsen.Oplysningerne anvendes til brug for Energistyrelsens planlægning og tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet iforhold til virksomhederne. Desuden anvendes oplysningerne til brug for analyser af påvirkningsforholdm.v., og oplysningerne kan bruges i den forebyggende indsats.Det foreslås, at tilsynsmyndigheden får adgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret og iregistreringssystemet for virksomheder for at lette lægers anmeldelse af formodede eller konstateredeerhvervssygdomme. Arbejdsmiljøloven har en tilsvarende bestemmelse, som blev indsat med ændringen afarbejdsmiljøloven i lov nr. 508 af 19. maj 2010, og giver Arbejdstilsynet terminaladgang til nødvendigeoplysninger i indkomstregistret og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder medhenblik på identifikation af virksomheder.I de almindelige bemærkninger til forslaget til indsættelsen af § 72, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, jf. lov nr.508 af 19. maj 2010 om ændring af lov om arbejdsmiljø (L 126) henvises bl.a. til, at hidtidige erfaringerviser, at mange læger og tandlæger i dag fravælger muligheden for at foretage elektronisk anmeldelse af er-hvervssygdomme. Læger og tandlæger oplyser, at årsagen ofte er, at det opleves som en barriere, at elektro-nisk anmeldelse er betinget af, at der skal foretages opslag i CVR vedrørende tilskadekomnes arbejdsgiver påpåvirkningstidspunktet. Tilsvarende barrierer formodes derfor også at forefindes indenforoffshoresikkerhedslovens anvendelsesområde.Det vil derfor være hensigtsmæssigt fremover ikke at gøre elektronisk anmeldelse afhængig af, at der fore-tages opslag i CVR.Med henblik på at anmeldelser også fremover kan indgå i tilsynsmyndighedens tilrettelæggelse af sinetilsynsopgaver i forhold til virksomhederne samt til brug for analyser af påvirkningsforhold m.v., findes detderfor nødvendigt at overveje andre måder, hvorpå oplysninger om tilskadekomne og tilskadekomnesarbejdsgiver på påvirkningstidspunktet kan knyttes sammen.Oplysningerne i indkomstregistret og Erhvervssystemet muliggør, at virksomheder kan identificeres medSE-nummer og CVR-nummer. Ved at få adgang til disse systemer kan tilsynsmyndigheden fremover fådirekte adgang til opdaterede og nødvendige oplysninger, som kan identificere tilskadekomnes arbejdsgiverpå påvirkningstidspunktet.2.4.3.2. Den foreslåede ordningMed forslaget sikres det, at tilsynsmyndigheden får adgang til fyldestgørende virksomhedsoplysninger, nårerhvervssygdomme anmeldes af læger og tandlæger.Ved at give tilsynsmyndigheden denne elektroniske vej til virksomhedsoplysninger gøres det nemmere forlæger og tandlæger at foretage anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser.Terminaladgangen skal således bruges til, at tilsynsmyndigheden på baggrund af anmeldelsens oplysningerom tilskadekomnes CPR-nummer kan få overført oplysninger om arbejdsgiverens CVR-nummer, som kanidentificere den virksomhed, hvor skaden er opstået.Oplysningerne vil, som hidtil, blive anvendt i Energistyrelsens planlægning og tilrettelæggelse af sit til-synsarbejde og den forebyggende indsats. Desuden vil oplysningerne, som hidtil, blive anvendt til brug forvurderinger af påvirkningsforhold med hensyn til, hvilke årsager i arbejdsmiljøet, der har ført til anmeldelseaf erhvervssygdomme.

Særligt i forhold til enkeltmandsejede virksomheder bemærkes det, at oplysninger om denne typevirksomheder betragtes som personoplysninger. Tilsvarende gælder for virksomhedsoplysninger, der i øvrigtkan identificere enkeltpersoner. Tilsynsmyndighedens terminaladgang til indkomstregistret vil derfor ske ioverensstemmelse med persondatalovens regler. Tilsvarende gælder for Erhvervssystemet.Tilsynsmyndighedens terminaladgang vil ligeledes ske i overensstemmelse med persondatalovens regler ogtilsvarende gælder for Erhvervssystemet.Tilsynsmyndigheden vil således kun få adgang til oplysninger, som er relevante og nødvendige fortilsynsmyndigheden jf. bemærkningerne til lov om et indkomstregister, hvorefter terminaladgang kun vilkunne opnås i det omfang, myndigheden kan og skal bruge oplysningerne fra indkomstregistret. Det sammevil være gældende for oplysninger fra Erhvervssystemet.Tilsynsmyndigheden vil endvidere sikre, at der kun gives adgang til oplysningerne for medarbejdere, somer autoriserede hertil. I overensstemmelse med persondatalovgivningen vil autorisationen alene blive givet tilmedarbejdere, der er beskæftiget med de formål, hvortil oplysningerne indhentes.Energistyrelsen vil indgå en særskilt aftale med SKAT om omfanget af de oplysninger i indkomstregistretog Erhvervssystemet, som Energistyrelsen konkret vil få adgang til.2.4.4. Udvidelse af personkredsen, som skal indhente ekstern sagkyndig bistand, til også at omfatteoperatører, entreprenører og arbejdsgivere2.4.4.1. Gældende ret og overvejelserDet fremgår af den gældende § 48, at hvis den driftsansvarlige virksomhed ikke selv råder over den nød-vendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal den driftsansvarlige virksomhedindhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sørge for, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risicier identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 12, hvor arbejdsgiveren skal indhente ekstern sagkyndig bi-stand, hvis ikke denne selv råder over den nødvendige sagkundskab, for at sikre at arbejdsmiljøet til stadig-hed er fuldt forsvarligt.Det har vist sig, at der kan være behov for anvendelse af ekstern sagkyndig bistand ved projektering af fa-ste offshoreanlæg. Det kan også være nødvendigt for andre, f.eks. entreprenører at anvende ekstern sagkyn-dig bistand til at supplere deres viden for at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er fuldt forsvarligt. Det erbaggrunden for at foreslå udvidelse af kredsen af pligtsubjekter, som skal indhente ekstern sagkyndig bi-stand, hvis de ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab.2.4.4.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at § 48 om pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand ændres, så kredsen af pligt-subjekter, som skal indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis de ikke selv råder over den nødvendige sag-kundskab, udvides til også at omfatte operatører, entreprenører og arbejdsgivere.2.4.5. Tavshedspligt efter straffeloven udvides til også at omfatte andre end personer i offentlig tjeneste2.4.5.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser om, at personer, der løser opgaver inden for ar-bejdsmiljøområdet, samt personer, der bistår disse, er underlagt straffelovens regler om tavshedspligt.Efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 1, er det muligt at anvende alle straffelovens bestemmelser omtavsheds-pligt overfor personer, der løser opgaver inden for arbejdsmiljøområdet samt overfor personer, derbistår disse. En tilsvarende tavshedspligt vil være hensigtsmæssig på offshoresikkerhedslovens område,hvorfor det foreslås, at indsætte en bestemmelse i offshoresikkerhedsloven svarende til arbejdsmiljølovens §79, stk. 1.

2.4.5.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede § 63 a, stk. 1, indebærer, at der gives hjemmel til at straffe personer, der løser opgaverinden for arbejdsmiljøområdet, medhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt, samt den, der udnytter enandens brud på sin tavshedspligt. Endelig er der hjemmel til at bringe straffelovens regler om påtale i sagerom brud på tavshedspligt i anvendelse. Den personkreds, som er omfattet af bestemmelserne omtavshedspligt, er foruden tilsynsmyndighedens medarbejdere f.eks. Offshoresikkerhedsrådets medlemmer,beredskabskomiteens medlemmer og Havarikommissionens medlemmer.2.4.6. Tavshedspligt for myndigheder og andre i forbindelse med klage fra ansatte over sikkerheds- ogsundhedsmæssige forhold på offshoreanlæg2.4.6.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven indeholder ikke en bestemmelse om, at tilsynsmyndigheden har tavshedspligtoverfor arbejdsgiveren eller andre vedrørende oplysning om, at tilsynsmyndigheden har modtaget en klage.Efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, som har fået sin nuværende ordlyd ved ændringen af den 19. maj2010 (L126), må Arbejdstilsynet ikke overfor arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet harmodtaget en klage. Det foreslås, at der i offshoresikkerhedsloven indsættes en bestemmelse svarende tilarbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, herved opnås der samme beskyttelse af klagers anonymitet som på land.2.4.6.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede § 63 a, stk. 2, indebærer, at tilsynsmyndigheden ikke over for arbejdsgiveren eller andre måoplyse, at tilsynsmyndigheden har modtaget en klage.Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter klager, som kommer fra en ansat eller dennes re-præsentant. Bestemmelsen omfatter oplysninger om klagens indhold, oplysninger som identificerer klageren,oplysninger om at der er klaget, og oplysninger om at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at tilsynsmyndighedens medarbejdere ikkemå oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage, eller at tilsynsmyndigheden har modtaget enklage. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven,offentlighedsloven og persondataloven.En anmodning om aktindsigt fra andre end parter kan afvises umiddelbart af tilsynsmyndigheden pågrundlag af offentlighedslovens § 14, med henvisning til offshoresikkerhedslovens § 63 a, stk. 2. Detfremgår således af offentlighedslovens § 14, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særligebestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentligtjeneste eller hverv. Det gælder ikke, for så vidt angår den almindelige tavshedspligt efter straffeloven,forvaltningsloven og tjenestemandslovgivningen.Den foreslåede § 63 a, stk. 2, er en særlig tavshedspligtsbestemmelse, som er normerende for denvurdering, der skal foretages efter offentlighedslovens § 13. Det betyder, at oplysningen om, hvorvidt derforeligger en klage til tilsynsmyndigheden og i givet fald fra hvem, som den helt klare hovedregel kanundtages fra aktindsigt med hjemmel i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6.Hvis en arbejdsgiver anmoder om aktindsigt i en klagesag, afgøres sagen efter forvaltningslovens §§ 9 og15, idet en arbejdsgiver i tilfælde, hvor der er klaget over forhold på virksomheden, må være part iklagesagen. Efter § 9, stk. 2, begrænser bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentligtjeneste eller hverv, ikke pligten til at give aktindsigt efter forvaltningsloven. I ”Forvaltningsloven medkommentarer” af John Vogter, 2001, 3. udgave, s. 331 konkluderes det imidlertid, at den dagældende § 79,stk. 2, i arbejdsmiljøloven må tillægges betydning ved afgørelsen efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, ompartens adgang til aktindsigt, således at arbejdsgiveren kan nægtes aktindsigt i den pågældendearbejdsmiljøsag med hensyn til en eventuel klage.Endelig finder persondatalovens regler om oplysningspligt efter § 29, stk. 1, og indsigtsret efter § 31, stk.1, anvendelse, når tilsynsmyndigheden har registreret en klage over en personligt ejet virksomhed eller et

2.4.7. Hjemmel til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring af udstyr m.v.2.4.7.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser i lighed med arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3-5,hvori Arbejdstilsynet har hjemmel til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring afudstyr m.v.En hjemmel som på land til at begrænse eller nedlægge forbud mod levering eller markedsføring af udstyrm.v. til offshoreanlæg vil kunne bidrage til at sikre sikkerhedsniveauet ved anvendelse af udstyr, og der op-nås dermed samme grad af sikkerhed som på land. Da offshoresikkerhedslovgivningen er sammenligneligmed arbejdsmiljølovgivningen, foreslås det, at offshoresikkerhedsloven bringes i overensstemmelse med ar-bejdsmiljølovens § 77, stk. 3-5, således at der i § 64 indsættes nye stykker 3-5 stort set svarende til arbejds-miljølovens § 77, stk. 3-5. De bemærkninger, der ledsagede arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3-5, ved deres ved-tagelse, vil tilsvarende kunne finde anvendelse på den foreslåede § 64, stk. 3-5, og der vil derfor i det følgen-de blive refereret hertil.Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 4 og 5, blev indsat ved ændringen af arbejdsmiljøloven af 1395 af 27.december 2008, (L 48), og det fremgår af bemærkningerne til disse bestemmelser, at Arbejdstilsynet efterarbejdsmiljølovens § 77, stk. 3, har hjemmel til at påbyde, at den, der har leveret eller markedsført bl.a. etteknisk hjælpemiddel, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig atfrembyde fare for sikkerhed eller sundhed, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf.Det kan i den forbindelse påbydes, at levering eller markedsføring standses, eller at det tekniskehjælpemiddel tilbagekaldes fra markedet. Med den i offshoresikkerhedsloven foreslåede § 64, stk. 3 får,tilsynsmyndigheden en tilsvarende hjemmel i offshoresikkerhedsloven.Maskindirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv og indeholder en række nye tiltag og ændringer iforhold det tidligere gældende maskindirektiv (98/37/EF). Langt de fleste af disse tiltag og ændringer er derhjemmel i offshoresikkerhedsloven til at implementere via en bekendtgørelse, men det vurderes, atimplementeringen af to af maskindirektivets bestemmelser bør ske ved ændring af offshoresikkerhedsloven.Kommissionen kan ifølge artikel 9 i det nye maskindirektiv anmode alle medlemsstaterne om at forbydeeller begrænse markedsføringen af tekniske hjælpemidler med samme tekniske karakteristika som tekniskehjælpemidler, der frembyder fare, eller underkaste sådanne tekniske hjælpemidler særlige betingelser. Dettemarkedsføringsforbud vil dermed ikke altid kun rette sig mod ét bestemt teknisk hjælpemiddel af ét bestemtfabrikat, men kan rette sig mod samtlige tekniske hjælpemidler, som har den samme risiko som følge af detekniske karakteristika. Det gælder også, selvom den potentielt farlige type tekniske hjælpemiddel endnuikke er markedsført i Danmark.Ligeledes kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om, at markedsføringen af tekniske hjælpemidlermed tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard,forbydes eller begrænses, eller at maskinen underkastes særlige betingelser.Efter maskindirektivets artikel 17 påhviler der medlemsstaterne en forpligtelse til at reagere, hvis et tekniskhjælpemiddel ikke er CE-mærket efter reglerne herom. I de tilfælde fastslår maskindirektivet, atmedlemsstaterne skal begrænse eller forbyde markedsføringen af det tekniske hjælpemiddel samt kræve, atdet trækkes tilbage fra markedet.

2.4.7.2. Den foreslåede ordningMed den foreslåede § 64, stk. 4, får tilsynsmyndigheden i lighed med, hvad Arbejdstilsynet har i medfør afarbejdsmiljølovens § 77, stk. 4, mulighed for at gribe ind og forbyde eller begrænse markedsføring af udstyrmed samme tekniske karakteristika som udstyr, der frembyder fare, selvom udstyret endnu ikke er markeds-ført i Danmark. Tilsynsmyndigheden får samme mulighed for at gribe ind over for udstyr, der har tekniskekarakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.Tilsynsmyndighedens mulighed for at gribe ind i denne sammenhæng vil som følge af maskindirektivetudelukkende blive aktuel, såfremt Kommissionen efter høring af medlemsstaterne og de berørte parter harmeddelt, at den vil anmode medlemslandene om at forbyde eller begrænse markedsføring af tekniskehjælpemidler, der udgør en risiko som følge af deres tekniske karakteristika, eller anmode om at sådannetekniske hjælpemidler underkastes særlige betingelser. Det samme gælder for tilsynsmyndighedens mulighedfor at gribe ind.Desuden får tilsynsmyndigheden, i lighed med hvad Arbejdstilsynet har i medfør af arbejdsmiljølovens §77, stk. 5, med den foreslåede § 64, stk. 5, mulighed for at påbyde, at markedsføring af udstyr med en CE-mærkning, der er i strid med reglerne herom i maskindirektivet, ikke iværksættes eller stoppes.Forslaget skal bl.a. medvirke til at sikre, at det nye maskindirektiv implementeres korrekt.Efter forslaget kan tilsynsmyndigheden også påbyde, at markedsføring af personlige værnemidler forbydeseller begrænses, når de ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, herunder når derer undladt påkrævet mærkning.De foreslåede § 64, stk. 3-5, finder anvendelse på alle, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser, ogsom leverer eller markedsfører udstyr m.v., til offshoreanlæg i Danmark, der er omfattet af offshoresikker-hedsloven. Ifølge offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, finder loven anvendelse for offshoreanlæg, der befin-der sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste offshoreanlæg, der plan-lægges anvendt i disse områder. Hvis der er tale om udstyr m.v., som er rettet mod såvel land somoffshoreanlæg, er det arbejdsmiljøloven, som finder anvendelse.2.4.8. Hjemmel til at tilsynsmyndigheden kan kræve destruktion af farligt udstyr2.4.8.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven indeholder ikke bestemmelser i lighed med arbejdsmiljølovens § 77, stk. 6, hvor-efter Arbejdstilsynet kan påbyde destruktion af ulovlige tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler ellerstoffer eller materialer.En bestemmelse i offshoresikkerhedsloven i lighed med arbejdsmiljølovens bestemmelse vil give mulighedfor et øget sikkerhedsniveau ved anvendelse af udstyr på offshoreanlæg. Efter arbejdsmiljølovens § 77, stk.6, har Arbejdstilsynet beføjelse til at påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, etpersonligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere produktet, hvis det udgør en alvorlig risikofor sikkerhed og sundhed. Da offshoresikkerhedslovgivningen er sammenlignelig medarbejdsmiljølovgivningen foreslås det, at der i offshoresikkerhedsloven indsættes en ny § 64, stk. 6, svarendetil arbejdsmiljølovens § 77, stk. 6.Bestemmelsen i arbejdsmiljøloven blev indsat ved ændringen af loven af den 19. maj 2010. Ibemærkningerne til forslaget til ændring af loven (L 126) er der nærmere redegjort for baggrunden for, atbestemmelsen blev indsat. Disse overvejelser på land gælder også offshore.”Varepakken” indeholder en række tiltag og ændringer af de eksisterende regler vedrørende anvendelse afnationale tekniske forskrifter på produkter, akkreditering og markedsovervågning samt markedsføring.”Varepakken” omfatter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764/2008 af 9. juli 2008 omprocedure for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i enanden medlemsstat m.v., Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravenetil akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter m.v.

(akkrediteringsforordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008om fælles rammer for markedsføring af produkter m.v.Endelig indeholder forordning nr. 765/2008 i artiklerne 19 og 29 hjemmel til destruktion af produkter, derudgør en alvorlig risiko, men forordningen forholder sig ikke yderligere til, hvordan dette udmøntes ipraksis. Der er derfor behov for at supplere forordningens hjemmel til destruktion af produkter med enhjemmel i såvel arbejdsmiljøloven som i offshoresikkerhedsloven til, at Arbejdstilsynet ogtilsynsmyndigheden kan påbyde destruktion. I offshoresikkerhedsloven er der således behov for at supplereforordningens hjemmel til destruktion af produkter med en hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan påbydedestruktion. Som anført i L 126 på arbejdsmiljølovens område suppleres tilsvarende påoffshoresikkerhedslovgivningens område forordningens hjemmel for at gøre det klart, i hvilke situationertilsynsmyndighedens beføjelse tænkes anvendt på offshoresikkerhedslovens område. Den foreslåede § 64,stk. 6, tænkes anvendt på produkter, der er omfattet af offshoresikkerhedslovgivningens bestemmelser iøvrigt, herunder udstyr i form af maskiner, personlige værnemidler, trykbærende udstyr og elevatorer samt etstof eller materiale, når produktet udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.Det er fundet hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse i offshoresikkerhedsloven omtilsynsmyndighedens beføjelse til at påbyde destruktion på grund af beføjelsens indgribende karakter ioverensstemmelse med tilkendegivelsen i L 126 vedrørende ændringen af arbejdsmiljøloven.2.4.8.2. Den foreslåede ordningDen foreslåede § 64, stk. 6, finder anvendelse på alle, der leverer eller markedsfører udstyr, et personligtværnemiddel, eller stof eller materiale til offshoreanlæg i Danmark og som er omfattet af offshoresikker-hedsloven. Ifølge offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, finder loven anvendelse for offshoreanlæg, der befin-der sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste offshoreanlæg, der plan-lægges anvendt i disse områder.Hvis der er tale om udstyr m.v., som er rettet mod såvel land somoffshoreanlæg, er det arbejdsmiljøloven, som finder anvendelse. Energistyrelsen vil, om nødvendigt, ikonkrete tilfælde samarbejde med Arbejdstilsynet i Danmark eller udenlandske ressortmyndigheder.Den foreslåede bestemmelse og den dertil svarende bestemmelse i arbejdsmiljøloven svarer til entilsvarende bestemmelse i lov om produktsikkerhed § 27.§ 77, stk. 6, omfatter enhver, der har leveret et produkt på markedet med henblik på distribution, forbrugel-ler anvendelse i erhvervsmæssig henseende. Den, der bliver påbudt destruktion, skal selv afholde omkost-ningerne hermed.Tilsynsmyndigheden kan alene påbyde destruktion af produkter, der er omfattet afoffshoresikkerhedslovens bestemmelser i øvrigt, dvs. udstyr i form af maskiner, personlige værnemidler,trykbærende udstyr og elevatorer samt et stof eller materiale.Det er en betingelse, at udstyret, det personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorligrisiko. Med »alvorlig risiko« skal forstås, at det pågældende udstyr, personlige værnemiddel eller stof ellermateriale udgør en betydelig fare, sådan som begrebet anvendes i arbejdsmiljølovgivningen i dag. Det erendvidere en betingelse, at produktet ikke på anden måde kan lovliggøres eller ændres til at kunne anvendessikkert. Der gælder i øvrigt det almindelige proportionalitetsprincip ved administrationen af bestemmelsen,hvilket indebærer, at der alene kan ske destruktion, når det anses for nødvendigt, rimeligt oghensigtsmæssigt. Destruktion kan således alene påbydes, hvis der ikke er rimelige muligheder for at tilretteproduktet, så det lovliggøres, og hvis mindre indgribende foranstaltninger således ikke er tilstrækkelige.Med »destruktion« menes, at det pågældende produkt gøres ubrugeligt. Destruktionen skal foregå underforsvarlige forhold.2.4.9. Tilføjelse af bestemmelse om skærpende omstændighed ved udmåling af straf2.4.9.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedslovens § 70, stk. 4, giver mulighed for, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvisovertrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Denne bestemmelse svarer til den tidligere

gældende § 82, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, før den blev ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008 omændring af lov om arbejdsmiljø.Efter den gældende § 70, stk. 6, i offshoresikkerhedsloven betragtes det som en skærpende omstændighedved straffens udmåling, at der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fareherfor, 2) tidligere er afgivet påbud efter § 64 for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsener opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Endvidere er det ensærligt skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred ellerfremkaldt fare herfor, jf. § 70, stk. 7.Denne bestemmelse svarer til § 82, stk. 4, i arbejdsmiljøloven, før den blev ændret ved lov nr. 1395 af 27.december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø.Ændringen af § 82, stk. 2, i arbejdsmiljøloven medførte, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvisovertrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, uanset om overtrædelsener begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.Ændringen af § 82, stk. 4, i arbejdsmiljøloven medførte, at det betragtes som en skærpende omstændighedved straffens udmåling, at der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fareherfor, uden at forholdet er omfattet af § 82, stk. 2, 2) tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, ellertruffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, 3)ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,eller 4) overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.Der bør være en ensartet retsstilling offshore og på land for rettighedshavere, operatører, ejere afoffshoreanlæg, driftsansvarlige virksomheder, entreprenører, arbejdsgivere, virksomhedsledere oganlægschefer (pligtsubjekter) og de dertil svarende pligtsubjekter på land, og ved ændringerne af §§ 70, stk.4 og 6, i offshoresikkerhedsloven kan anføres tilsvarende bemærkninger som ved ændringerne af §§ 82, stk.2 og 4, på land.Det tilkommer domstolene at fastsætte sanktionen for overtrædelse af offshoresikkerhedslovgivningen.Med den foreslåede ændring af § 70, stk. 4, signaleres, at der bør sigtes mod en fordobling af det nuværendebødeniveau efter § 70, stk. 1-3, for overtrædelse af offshoresikkerhedslovgivningen, der har medført enulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, for derved at begrænse antallet af arbejdsulykker.Før anvendelse af den foreslåede bestemmelse kan finde sted, er det en betingelse, at den pågældende følgeer indtrådt. Det er hensigten, at alle, der har pligter efter offshoresikkerhedslovgivningen, kan straffes.For så vidt angår personkredsen indebærer den foreslåede ændring af § 70, stk. 4, at den praksis, der an-vendes over for persongrupper, der straffes efter § 70, stk. 1-3, tilsvarende finder anvendelse efter den fore-slåede § 70, stk. 4. Dermed opnås, at ansatte, der kommer til skade ved en arbejdsulykke, fortsat ikke straf-fes. Ligeledes bliver andre ansatte, der har medvirket til arbejdsulykken, ikke straffet, idet de som hidtil be-tragtes som nærtstående, da det betragtes som straf nok i sig selv at have medvirket til en kollegas ulykke,eller f.eks. fordi ulykken er indtrådt som følge af en overtrædelse udført af flere i forening (kumulative over-trædelser). Arbejdsledere kan imidlertid straffes for overtrædelse af § 70, stk. 4, hvis arbejdslederensovertrædelse har resulteret i en arbejdsulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Bøderne for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, gø-res hermed væsentligt mere mærkbare og understreger samtidig den betydelige samfundsmæssige interesse iat forebygge risiko for ulykker gennem overholdelse af offshoresikkerhedslovgivningen.Begrebet »alvorlig personskade« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger påstore dele af kroppen og forgiftninger. Det tilkommer domstolene ved en konkret vurdering af fastslå, om derer tale om en »alvorlig personskade«.Den skærpede straf skal markere områdets strafværdighed og dermed understrege, at samfundet ser medsamme store alvor på overtrædelser af offshoresikkerhedslovgivningen som efter arbejdsmiljølovgivningen.Det er hensigten, at strafstigningen vil få en præventiv virkning, således at arbejdsgiverne og andre, der harindflydelse på arbejdsmiljøet, får en klar motivation til at overholde offshoresikkerhedslovgivningen.

Som en konsekvens af den foreslåede § 70, stk. 4, foreslås det at tilføje overtrædelser, der er begået forsæt-ligt eller groft uagtsomt i § 70, stk. 6, om skærpende omstændigheder.De bødeforhøjelser, der gives efter § 70, stk. 6, er af samme størrelse, som de bøder, der hidtil er givet efterden gældende § 70, stk. 4. Der er med forslaget om at tilføje overtrædelser, der er begået forsætligt eller groftuagtsomt, som en skærpende omstændighed i stk. 6, ikke tilsigtet nogen ændring i bødeniveauet.Det foreslås, at § 70, stk. 6, nr. 1, fremover alene skal anvendes i situationer, som ikke er omfattet af denforeslåede § 70, stk. 4, dvs. hvor overtrædelsen har medført mindre alvorlige helbredsskader. Hvis skaden eromfattet af den foreslåede § 70, stk. 4, kan der ikke ske en yderligere strafforhøjelse efter § 70, stk. 6, nr. 1 –men derimod godt efter stk. 6, nr. 2-4 og stk. 7.2.4.9.2. Den foreslåede ordningFor at opnå den samme retstilstand for pligtsubjekterne offshore som på land for så vidt angårstraffebestemmelser for samme typer arbejdsmiljøovertrædelser foreslås offshoresikkerhedslovens §§ 70, stk.4 og 6, ændret i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 og 4.Det tilkommer domstolene at fastsætte straffen for overtrædelse af den foreslåede § 70, stk. 4, efter enkonkret vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Denforeslåede ordning er et signal om, at det eksisterende bødeniveau bør skærpes.Forslaget indebærer, at straffen for overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskadeeller døden til følge, er indtil to års fængsel. Hermed fordobles strafferammen for overtrædelser, der harmedført ulykke med alvorlige personskader eller døden til følge.I overensstemmelse med, hvad der gælder efter arbejdsmiljøloven, vil overtrædelser, der har resulteret i ar-bejdsulykker med mindre personskader, efter den foreslåede ændring fortsat være omfattet af § 70, stk. 6, nr.1. Som konsekvens af den foreslåede § 70, stk. 4, kan bøder forhøjes med henvisning til § 70, stk. 6, nr. 2-4,og § 70, stk. 7, men ikke med henvisning til den skærpende omstændighed i § 70, stk. 6, nr. 1.Det er hensigten, at de fordoblede bøder for overtrædelser af den foreslåede § 70, stk. 4, skal kunne forhø-jes, hvis der samtidig foreligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.Som en konsekvens af den foreslåede § 70, stk. 4, indebærer forslaget endvidere, at overtrædelser, der be-gås forsætligt eller groft uagtsomt, tilføjes som en skærpende omstændighed, således at sådanne overtrædel-ser straffes på linje med andre skærpende omstændigheder i form af en forhøjelse af bøden.Det er endvidere ifølge bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven, L 48, hensigten, at der i over-ensstemmelse med nuværende retspraksis ved flere overtrædelser skal ske absolut kumulation (bøderne forhver overtrædelse lægges sammen). Det er ligeledes hensigten for så vidt angår offshoresikkerhedsloven.Endelig fremgår af bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven, L 48, følgende:”Det er hensigten, at domstolene ved særligt grove overtrædelser stadig skal have mulighed for at idømmebøder, der falder uden for det bødeniveau for materielle overtrædelser, der er fastsat i retspraksis. Efter gæl-dende retspraksis har der i sådanne tilfælde ikke været idømt en bøde under 75.000 kr.Ligeledes er det hensigten, at den gældende retspraksis for gentagelsesvirkning fortsat skal finde anvendel-se. Det forventes, at gentagne overtrædelser af samme eller tilsvarende materielle bestemmelse, f.eks. ned-styrtning, fortsat straffes som hidtil.Det er dog samtidig vigtigt at fremhæve, at spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den enkeltekonkrete sag, fortsat vil bero på domstolenes samlede vurdering af de foreliggende omstændigheder i denenkelte sag.” Samme princip foreslås ligeledes at skulle gælde offshore.

2.4.10. Tilføjelse af bestemmelse om bødens udmåling for arbejdsgivere2.4.10.1. Gældende ret og overvejelserOffshoresikkerhedsloven indeholder ikke en bestemmelse, som svarer til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2. I83, stk. 2, i arbejdsmiljøloven opregnes de bestemmelser, der finder anvendelse ved udmålingen af straffenfor overtrædelse af § 83, stk. 1, der omhandler ansvaret for personligt ejede virksomheder.Da offshoresikkerhedslovens § 71 i øvrigt svarer til § 83 i arbejdsmiljøloven foreslås det, at der i offshore-sikkerhedsloven indsættes en bestemmelse svarende til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 2.2.4.10.2. Den foreslåede ordningMed den foreslåede nye § 71, stk. 2, 3. pkt., sikres en klar hjemmel til, at arbejdsgiveren for personligt eje-de virksomheder, på samme måde som andre arbejdsgivere, kan straffes med forhøjet bøde, hvis der er sketen overtrædelse, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, eller hvis der ertale om skærpende omstændigheder som nævnt i § 70, stk. 6 og 7.2.4.11. Afgørelser truffet i henhold til EU-forordninger og klager herom2.4.11.1. Gældende ret og overvejelserI medfør af offshoresikkerhedslovens § 67, stk. 1, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelsertruffet af klima- og energiministeren efter offshoresikkerhedsloven eller regler udstedt i henhold til loven.Bestemmelsen indeholder ingen henvisninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger (EU-forordninger).Efter offshoresikkerhedslovens § 61, stk. 1, fører klima- og energiministeren tilsyn med, at loven og deregler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.Det vurderes, at der er behov for en klar hjemmel i offshoresikkerhedsloven til, at klager over afgørelsertruffet af klima- og energiministeren i henhold til EU-forordninger følger den samme klageadgang, som kla-ger over afgørelser truffet i henhold til offshoresikkerhedslovgivningen.Det vurderes endvidere, at der er brug for en bestemmelse om, at klima- og energiministeren også førertilsyn med EU-forordninger indenfor lovens anvendelsesområde.2.4.11.2. Den foreslåede ordningMed den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, sikres der en klar hjemmel til, at klage over afgørelser truffet afklima- og energiministeren i henhold til EU-forordninger kan indbringes for Energiklagenævnet. Der kanklages over afgørelser, der er truffet i henhold til både offshoresikkerhedslovgivningen og EU-forordninger.Med den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, får ministeren til opgave at føre tilsyn med EU-forordninger.2.4.12. Håndhævelse af EU-forordninger2.4.12.1. Gældende ret og overvejelserEfter den gældende offshoresikkerhedslov er der ikke hjemmel til at straffe for overtrædelse af EU-forordninger, der vedrører forhold omfattet af offshoresikkerhedsloven. Arbejdsmiljøloven indeholder ensådan hjemmel.Det vurderes, at der er behov for at kunne straffe for overtrædelse af EU-forordninger, der vedrører forholdomfattet af offshoresikkerhedsloven2.4.12.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at § 70, stk. 3, nr. 1, ændres, så der gives mulighed for, at der kan straffes efteroffshoresikkerhedsloven for overtrædelse af EU-forordninger, der vedrører forhold omfattet af loven.

Ændringen svarer til en tilsvarende ændring af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, som blev indsat ved lov nr.1395 af 27. december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø.Med forslaget sikres, at der sker overholdelse af EU-forordninger.2.4.13. Underretningspligt for private2.4.13.1. Gældende ret og overvejelserI arbejdsmiljølovens § 75, stk. 3, pålægges akkrediterede inspektionsorganer at indberette udstyr til Ar-bejdstilsynet, når organet vurderer, at udstyret udgør en fare, hvis der ikke gribes ind. Offshoresikkerhedslo-ven indeholder ikke en lignende bestemmelseOffshoresikkerhedsloven indeholder endvidere ikke en bestemmelse, som pålægger øvrige private virk-somheder efter § 61, stk. 4, end de, der er nævnt i arbejdsmiljølovens § 75, stk. 3, at indberette udstyr til til-synsmyndigheden, når virksomheden vurderer, at udstyret udgør en fare, hvis der ikke gribes ind.Som på land er det akkrediterede inspektionsorganer, der varetager opgaverne med opstillingskontrol ogperiodiske undersøgelser af trykbærende udstyr og elevatorer på offshoreanlæg. Et akkrediteret inspektions-organ er en privat virksomhed uden myndighedskompetence. Det kan f.eks. ikke påbyde ejeren af udstyret attage udstyret ud af brug, hvis det udgør en fare. Dette kan alene Energistyrelsen, og der er derfor behov for atfastsætte, at Energistyrelsen skal have kendskab til det udstyr, der udgør en fare, således at Energistyrelsenkan afgive påbud om at tage udstyret ud af brug, indtil fejlen er afhjulpet. Ændringen bidrager således til ensikring af sikkerhedsniveauet på offshoreanlæg.2.4.13.2. Den foreslåede ordningDet foreslås, at der indsættes en ny § 61, stk. 5, hvori akkrediterede inspektionsorganer pålægges at indbe-rette udstyr til tilsynsmyndigheden, når organet vurderer, at udstyret udgør en fare, hvis der ikke gribes ind.Hermed bringes offshoresikkerhedsloven på dette område i overensstemmelse med systemet på land efterarbejdsmiljøloven.Den foreslåede bestemmelse i offshoresikkerhedsloven indeholder en bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om udmøntningen af § 61, stk. 5. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at det i enbekendtgørelse fastsættes, at de akkrediterede inspektionsorganer, der jævnligt undersøger tekniskehjælpemidler, pålægges at indberette det tekniske hjælpemiddel til tilsynsmyndigheden, nårinspektionsorganet vurderer, at udstyret er til fare for omgivel-ser eller personer. Det foreslås, at deakkrediterede inspektionsorganer vil skulle indberette udstyret, hvor orga-nets kontrol eller undersøgelseikke kan afsluttes med en påtegning eller lignende, hvoraf det fremgår, at det tekniske hjælpemiddel opfylderoffshoresikkerhedsllovgivningens regler. Aktuelt vil bestemmelsen finde anvendelse på udstyr, som udgør enfare, der vil kunne medføre akut personskade, hvis der ikke gribes ind.Der kan fremover vise sig behov for, at inspektionsorganerne underretter i andre faresituationer end dennævnte, således at tilsynsmyndigheden kan gribe ind. Dette vil også være omfattet af bestemmelsen.Det er hensigtsmæssigt at øvrige private virksomheder efter § 61, stk. 4, pålægges en tilsvarende indberet-ningspligt som i den foreslåede nye § 61, stk. 5. Det foreslås derfor, at der for øvrige private efter § 61, stk.4, indsættes en § 61, stk. 6, svarende til den foreslåede § 61, stk. 5.2.5. Ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen2.5.1. Gældende ret og overvejelserEfter den gældende § 25, stk. 1, skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sikkerheds- og sund-hedsredegørelsen ajourføres ved væsentlige ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr eller ope-rationelle forhold.I bemærkningerne til § 25, stk. 1, i forslaget til offshoresikkerhedslov (jf. lovforslag nr. L 45, fremsat den2. november 2005 af Transport- og Energiministeren) er defineret, hvad der forstås ved væsentlige

ændringer. Ifølge disse bemærkninger forstås ved væsentlige ændringer typisk ændringer, der har betydningfor risici for store ulykker, samt risici for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme. Bemærkningerneudtrykker dermed mere klart, hvornår sikkerheds- og sund-hedsredegørelsen skal ajourføres, end hvad der ertilfældet for bestemmelsen.Da bestemmelserne bør være så præcise som muligt, foreslås det, at bestemmelsen formuleres, så densvarer til bemærkningerne til den gældende § 25.2.5.2. Den foreslåede ordningMed forslaget præciseres § 25, stk. 1, således, at den svarer til bemærkningerne til den gældende § 25, stk.1, om, hvad der typisk forstås ved væsentlige ændringer. I forslaget anvendes det veldefinerede begrebarbejdsskader,i stedet for termerne risici for store ulykker, samt risici for arbejdsulykker og arbejdsbetingedesygdomme.Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende § 25, stk. 1, og det erhensigten, at den foreslåede bestemmelse skal administreres på samme måde, som det hidtil har været tilfæl-det. Retstilstanden er dermed uændret. Således vil forslaget medføre, at ændringerne af sikkerheds- og sund-hedsredegørelsen i de fleste tilfælde fortsat alene vil omfatte relevante dele af risikovurderingen.2.6. Mindre tekniske ændringerDer foreslås nogle mindre tekniske ændringer: Bestemmelserne om ansvarsfordelingen mellem de enkeltetyper virksomheder tilpasses. Bestemmelsen om leverandøransvar præciseres. Der indsættes en bestemmelseom vilkår i forbindelse med godkendelser, tilladelser og forhåndstilsagn. Ansvarsbegrænsningsbestemmelsenbringes i overensstemmelse med LLMC-konventionen. Ændringer og præciseringer af lovteknisk karakter.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for staten. Statensomkostninger ved myndighedernes opgaver efter offshoresikkerhedsloven er refusionsberettigede. Dette vilogså gælde for myndighedernes opgaver vedrørende lagring af CO2 og naturgas, og derfor forventes detteområde ikke at medføre forøgede udgifter for staten.Forslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne,da de ikke varetager opgaver i henhold til offshoresikkerhedsloven, og da lovforslaget endvidere ikke berørerregionerne eller kommunerne4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslagets § 1, nr. 33 (ny § 64, stk. 6) om destruktion af farligt udstyr m.v. knytter sig til Europa-Parla-mentets og Rådets forordning nr. 765/2008 af 9. juli 2008, der trådte i kraft 1. januar 2010, hvormed der ind-føres hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan destruere produkter, når en række nærmere betingelser er op-fyldt.Med forslagets § 1, nr. 20 (ny § 26 a) præciseres det, at der kan stilles krav til den driftsansvarlige virk-somhed om at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for ar-bejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens sikkerheds- og sundhedsredegørelse, når det er

relevant for helbredskontrollen af de ansatte, med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse medarbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling).Lovforslaget har endvidere til formål at sikre håndhævelse af EU-forordninger, der vedrører forhold omfat-tet af offshoresikkerhedsloven.Indførelsen af adgang for tilsynsmyndigheden til at forbyde eller begrænse markedsføring eller levering afdels potentielt farlige tekniske hjælpemidler, dels tekniske hjælpemidler, der ikke er mærket i overensstem-melse med reglerne om CE-mærkning, er direkte krav fra maskindirektivet (2006/42/EF).8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Arbejdsmarkedets parter, som i medfør af offshoresikkerhedsloven er repræsenteret i Offshoresikkerheds-rådet, har været inddraget i forbindelse med udformningen af lovforslaget. Lovforslaget er efterfølgendeblevet drøftet i Offshoresikkerhedsrådet, og rådet har på sit møde den 24. september 2010 enstemmigt tiltrådtlovforslaget.Lovforslaget har været sendt i høring hos:3 F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, DANAK(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danish Operators, DanmarksFiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk El-forbund, DanskErhverv, Dansk Formandsforening, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, Energiklagenævnet, Energi-og olieforum.dk, ENSCO, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), FTF, Greenpeace Danmark, GTS(Godkendt Teknologisk service), Hess Denmark ApS, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark(IDA), Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lægeforeningen, MærskDrilling, Maskinmestrenes Forening, Mærsk Olie og Gas AS, NOAH, Noreco Denmark A/S, OffshorecenterDanmark, Søfartens Ledere, Teknologisk Institut, WWW Verdensnaturfonden.9. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerØkonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenPositive konsekvenser/ mindreudgifterIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngen

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.Lovforslaget indebærer, at fremtidige EU-forordninger, der vedrørerforhold omfattet af offshoresikkerhedsloven, kan håndhævesBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Fodnoten medtager de direktiver, som implementeres i dette lovforslag. I forhold til den gældende lov erder tale om følgende nye direktiver: Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering forrisici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, idirektiv 89/391/EØF) (EU-Tidende 2006 nr. L 114, side 38), som senest ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 (EU-Tidende 2008 nr. L 311, side 1). Dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) (EU-tidende 2006 nr. L 157, side 24).Til nr. 2 (§ 2, stk. 2)Skibe, bortset fra boreskibe og flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder er ikke omfattet af de-finitionen på et offshoreanlæg, jf. den gældende § 2, stk. 2. De flydende produktions-, lager- og afskibnings-enheder benævnes på engelsk, FPSOs, floating production, storage and off-loading units. Udover FPSO unitsfindes der også FSO units, som er flydende lager- og afskibningsenheder, dvs. FPSO units uden produktions-faciliteter. FSO units er en type enheder, der minder om enhederne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, og det foreslåsderfor, at lovens definition af offshoreanlæg udvides til også at omfatte FSO units på linje med FPSO units.Til nr. 3 (§ 2, stk. 5)Efter den gældende § 2, stk. 5, betragtes faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne som ét anlæg,forudsat at de har samme rettighedshaver eller ejer.Med den foreslåede nye § 3, stk. 6, åbnes der op for, at der kan være flere rettighedshavere på det sammeoffshoreanlæg. Som konsekvens heraf ændres § 2, stk. 5, så det ikke længere er en forudsætning for at be-tragte faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, som ét anlæg, at de har samme rettighedshavereller ejer. Efter forslaget er det dog en forudsætning, at anlæggene opereres af den samme driftsansvarligevirksomhed, idet det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis to forskellige virksomheder skulle deles om udar-bejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelser samt have fælles ledelsessystem.Det har i administrationen af de eksisterende regler hidtil været forudsat, at den driftsansvarlige virksom-hed er den samme.Som konsekvens af forslaget vil Gorm komplekset blive anset for ét anlæg, da platformen Gorm E, der harDONG Energy som ejer og det øvrige Gorm A-D kompleks, der har bevillingshaverne som rettighedshaver,opereres af samme driftsansvarlige virksomhed, som er Mærsk Olie og Gas AS.Med forslaget kan der opnås en forenkling, idet en virksomhed herefter kan have én fælles sikkerheds- ogsundhedsredegørelse og ét fælles ledelsessystem.Til nr. 4 (§ 3, stk. 2)Det foreslås, at den gældende§ 3, stk. 2,også henviser til § 32 a. Med forslaget om at tilføje § 32 a i dengældende § 3, stk. 2, rettes der op på, at der ikke tidligere har været henvist til § 32 a.

Ændringen betyder, at klima- og energiministeren herefter også kan fastsætte regler om, i hvilket omfang §32 a finder anvendelse på rørledninger som nærmere angivet i § 3, stk. 2.Det foreslås endvidere, at den gældende§ 3, stk. 2,også henviser til § 52 a. Forslaget er en konsekvens af,at den gældende § 52, hvortil der henvises i § 3, stk. 2, foreslås erstattet af en ny § 52 og en ny § 52 a.Til nr. 5 (§ 3, stk. 3)I den gældende§ 3, stk. 3,henvises til § 52, stk. 1. Det foreslås, at denne henvisning ændres, så der i stedethenvises til § 52. Forslaget er en konsekvens af, at den gældende § 52, stk. 1, foreslås erstattet af en ny § 52.Til nr. 6 (§ 3, stk. 5)Borehulsdirektivet omfatter aktiviteter på skibe, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning ogproduktion af kulbrinter. Disse aktiviteter er ikke omfattet af definitionen på offshoreanlæg efter lovens § 2,stk. 1. Med forslaget skabes der hjemmel til, at visse af lovens bestemmelser udvides til også at omfatte akti-viteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v., på skibe, som direkte ellerindirekte er knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, i det omfang disse aktiviteter er omfattet afborehulsdirektivet.Med den foreslåede ændring af§ 3, stk. 5,implementeres borehulsdirektivet fuldt ud for så vidt angår akti-viteter på skibe, som direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter. Eksem-pler på sådanne aktiviteter er aktiviteter udført fra brøndinterventionsfartøjer, brøndstimuleringsfartøjer,kranfartøjer og rørlægningsfartøjer.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.Til nr. 7 (§ 3, stk. 6)Forslaget i undergrundsloven om at skabe en retlig ramme for geologisk lagring, herunder lagring af CO2og naturgas for bl.a. at gennemføre direktivet om geologisk lagring af kuldioxid (CCS-direktivet), kan inde-bære sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Foranstaltninger for at kontrollere disse risici vil være af sam-me karakter som ved efterforskning, produktion, lagring og lastning af kulbrinter. Det er derfor hensigtsmæs-sigt, at disse aktiviteter reguleres i offshoresikkerhedsloven, når lagringsaktiviteten foretages i tilknytning tilet offshoreanlæg, som er omfattet af offshoresikkerhedsloven. Tilsvarende hvis anlæggene anvendes til andreaktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven, f.eks. lagring af naturgas.Med den foreslåede nye§ 3, stk. 6,udvides offshoresikkerhedslovens anvendelsesområde derfor til også atomfatte andre aktiviteter end de, der er knyttet til efterforskning, produktion, lagring og lastning afkulbrinter. Her tænkes især på lagring af CO2 og naturgas i undergrunden offshore. Det er samtidig enforudsætning, at disse aktiviteter har betydning for sikkerheden og sundheden på offshoreanlægget. Efterforslaget kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang de i forslaget nærmereangivne bestemmelser i loven finder anvendelse på aktiviteter, der ikke er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, litra a-cog nr. 2, som er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og som har sikkerheds- ogsundhedsmæssig betydning.Ministerens bemyndigelse til at kunne bestemme hvilke regler i offshoresikkerhedsloven, der skal gælde,omfatter alene aktiviteter, som er omfattet af undergrundsloven. Bemyndigelsesbestemmelsen kan ikke an-vendes på andre aktiviteter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. etablering af en havvindmølle.Offshoresikkerhedsloven omfatter dels den fysiske sikkerhed, dvs. sikkerheden ved offshoreanlæggeneskonstruktion, dels de ansattes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet offshore. Reguleringen om-fatter projektering, bygning, installation, drift, vedligeholdelse, ændringer samt demontering af offshorean-læg.Til nr. 8 (§ 4, stk. 1)

Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at ændre definitionen af rettighedshaver, så også andre aktiviteter end ef-terforskning og produktion af kulbrinter i henhold til undergrundsloven omfattes. Forslaget er en konsekvensaf den foreslåede § 3, stk. 6, hvori der skaffes hjemmel til, at relevante dele af loven under visse betingelserkan omfatte andre aktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven, eksempelvis lagring af CO2 og naturgas iundergrunden. Med udvidelsen bliver også den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelsetil lagring af eksempelvis CO2 og naturgas, omfattet af lovens definition af en rettighedshaver.Endvidere foreslås det i § 4, stk. 1, 2. pkt., at for offshoreanlæg, der ikke har en rettighedshaver, skal ejerenaf offshoreanlægget anses for rettighedshaver. Hermed er der i denne henseende tale om samme regulering,som efter den gældende bestemmelse for rørledninger uden rettighedshaver.Som eksempel på en ejer, der ikke er rettighedshaver, kan nævnes DONG Energy, der ejer Gorm E, mensom ikke er rettighedshaver.Til nr. 9 (§ 4, stk. 2)Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, er en konsekvens af ændringen af § 4, stk. 1. Idet det samtidig skalbemærkes, at der herefter kan være tale om, at flere rettighedshavere, herunder ejere, i fællesskab udpeger enoperatør.Til nr. 10 (§ 5, stk. 1)Det foreslås, at der i§ 5, stk. 1,om rettighedshaverens ansvar for offshoreanlæg ikke længere sker enafgrænsning af offshoreanlæggene til bestemte offshoreanlæg.Det skyldes, at efter den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses ejeren af et offshoreanlæg, hvorder ikke er en rettighedshaver, for rettighedshaver, og det er derfor ikke længere nødvendigt at afgrænse § 5,stk. 1, til bestemte offshoreanlæg.Til nr. 11 (§ 5, stk. 3)Forslaget til ændring af § 5, stk. 3, er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af § 4,stk. 1, 2. pkt.Hvor der ikke er en rettighedshaver, anses ejeren af et offshoreanlæg for rettighedshaver efter denforeslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt. Det er derfor ikke længere nødvendigt at regulere de tilfælde, hvorder ikke er en rettighedshaver, og dermed bliver formuleringen i den gældende § 5, stk. 3, overflødig.Hvor der er en ejer af et offshoreanlæg i stedet for en rettighedshaver, er der normalt ingen operatør, i dettetilfælde skal ejeren sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed kan opfylde sine pligter. Da ejeren efter denforeslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses for rettighedshaver, hvor der ikke er en rettighedshaver, er dettilstrækkeligt i den foreslåede ændring af § 5, stk. 3, alene at nævne rettighedshaveren.Til nr. 12 (§ 5, stk. 4)Den gældende § 5, stk. 4, fastslår, at når et offshoreanlæg med en rettighedshaver kombineres med etoffshoreanlæg, hvortil der er knyttet en ejer, er det ejeren og rettighedshaveren, som i fællesskab har ansvarfor at ALARP-princippet er gennemført på det kombinerede anlæg. Det foreslås, at § 5, stk. 4, ændres, så detfastslås, at for offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1-3rettighedshaverne i fællesskab.Ændringen er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ejeren afet offshoreanlæg, hvor der ikke er en rettighedshaver, anses for rettighedshaver i henhold til § 4, stk. 1, 2.pkt.. Som følge heraf er det ikke længere nødvendigt eksplicit at regulere ejeren.Endvidere er ændringen en konsekvens af den foreslåede nye § 3, stk. 6, hvori lovens anvendelsesområdeudvides til også at omfatte andre aktiviteter end de, der er knyttet til efterforskning, produktion, lagring og

lastning af kulbrinter. Med denne foreslåede § 3, stk. 6, åbnes der op for, at der kan være flererettighedshavere på det samme offshoreanlæg.Til nr. 13 (§ 5, stk. 5)Efter den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses ejeren af et offshoreanlæg, hvor der ikke er en ret-tighedshaver, for rettighedshaver. Det er derfor ikke længere nødvendigt eksplicit at regulere ejerens forplig-telse, og som konsekvens heraf foreslås det, at § 5, stk. 5, ophæves.Til nr. 14 (§ 6, stk. 1)Efter den gældende § 6, stk. 1, har rettighedshaverens pligt til at sørge for, at der føres tilsyn med, atoffshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, og nr. 2, dvs. anlæg, hvorfra der udføres, eller som erdirekte knyttet til, efterforskning eller produktion af kulbrinter, drives i henhold til lovgivningen. Detforeslås, at§ 6, stk. 1,ændres, så der ikke længere sker en afgrænsning af offshoreanlæggene til bestemteoffshoreanlæg.Det skyldes, at efter den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses ejeren af et offshoreanlæg, hvorder ikke er en rettighedshaver, for rettighedshaver, og det er derfor ikke længere nødvendigt at afgrænse § 6,stk. 1, om rettighedshaverens pligt til at sørge for, at der føres tilsyn med offshoreanlæg til bestemteoffshoreanlæg.Til nr. 15 (§ 6, stk. 2)Idet ejeren af et offshoreanlæg, hvor der ikke er en rettighedshaver, anses for rettighedshaver i henhold til §4, stk. 1, 2. pkt., er § 6, stk. 2, overflødig, og den foreslås derfor ophævet. Der er tale om en konsekvensæn-dring som følge af ændringen af § 4, stk. 1, 2. pkt.Til nr. 16 (§ 6, stk. 3)Den gældende § 6, stk. 3, fastslår, at når et offshoreanlæg med en rettighedshaver kombineres med etoffshoreanlæg, hvortil der er knyttet en ejer, er det ejeren og rettighedshaveren, som i fællesskab har pligt tilat sørge for, at der føres tilsyn med driften af det kombinerede anlæg. Det foreslås, at § 6, stk. 3, ændres, sådet fastslås, at for offshoreanlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1-3rettighedshaverne i fællesskab.Ændringen er en konsekvens som følge af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ejeren afet offshoreanlæg, hvor der ikke er en rettighedshaver, anses for rettighedshaver i henhold til § 4, stk. 1, 2.pkt.. Som følge heraf er det ikke længere nødvendigt eksplicit at regulere ejeren.Endvidere er ændringen en konsekvens af den foreslåede nye § 3, stk. 6, hvori lovens anvendelsesområdeudvides til også at omfatte andre aktiviteter end de, der er knyttet til efterforskning, produktion, lagring oglastning af kulbrinter. Med denne foreslåede § 3, stk. 6, åbnes der op for, at der kan være flererettighedshavere på det samme offshoreanlæg.Til nr. 17 (§ 7, stk. 2)Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 2, hvorefter operatøren skal sørge for, at den driftsansvarligevirksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhvilerdenne.De gældende bestemmelser regulerer ikke, hvem der skal sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed harmulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne, hvis der er enrettighedshaver. Efter ændringsforslaget tillægges denne forpligtelse operatøren.Til nr. 18 (§ 18, stk. 1)

Efter den gældende § 18, stk. 1, skal leverandører m.v., der overdrager eller overlader maskiner, maskinde-le, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer tilanvendelse på anlægget, sørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne og materialerne, ved udlevering opfyl-der gældende EU-retlig lovgivning om indretning samt emballering og mærkning. Endvidere skal leverandø-rer m.v., der overdrager eller overlader, sørge for, at datablade samt anvisninger om anvendelse af udstyreteller stofferne og materialerne samt om udstyrets vedligeholdelse, transport og opstilling følger med vedleveringen og opfylder gældende EU-retlig lovgivning, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold.Der har været rejst tvivl om, hvordan § 18, stk. 1, skulle forstås. På baggrund heraf foreslås bestemmelsenændret, så der i bestemmelsen refereres til gældende lovgivning. Hermed præciseres det, at de leverandører,der er omfattet af § 18, stk. 1, skal overholde såvel den nationale lovgivning, herunder den lovgivning, dergennemfører EU-retten, som den EU-retlige lovgivning, der gælder direkte på de områder, der er nævnt i stk.1.Med § 18, stk. 1, er det alene hensigten at pålægge leverandøren pligter indenfor den gældende lovgivningsrammer, det er således ikke hensigten at udstrække leverandørens pligter til at gælde for eksempelvis mobileoffshoreanlæg, der på dette punkt ikke er omfattet af den gældende lovgivning. Pligterne i stk. 1 gældersåledes ikke for leverandører, der overdrager eller overlader udstyr m.v. til skibe og mobile offshoreanlæg,som er undtaget for eller som ikke er omfattet af den i stk. 1 gældende lovgivning, herunder EU-retligelovgivning.Til nr. 19 (§ 25, stk. 1)Efter den gældende § 25, stk. 1, skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sikkerheds- og sund-hedsredegørelsen ajourføres ved væsentlige ændringer af offshoreanlægget, dets indretning, udstyr eller ope-rationelle forhold.I bemærkningerne til § 25, stk. 1, i forslaget til offshoresikkerhedslov, jf. lovforslag nr. L 45, fremsat den2. november 2005 af Transport- og Energiministeren er defineret, hvad der forstås ved væsentlige ændringer.Ifølge disse bemærkninger forstås ved væsentlige ændringer typisk ændringer, der har betydning for risici forstore ulykker, samt risici for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme.I praksis vil ændringerne af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen i de fleste tilfælde efter de gældende reg-ler alene omfatte relevante dele af risikovurderingen.Det foreslås at præcisere § 25, stk. 1, således at den svarer til bemærkningerne til den gældende § 25, stk.1, om, hvad der typisk forstås ved væsentlige ændringer. I den foreslåede § 25, stk. 1, anvendes ikketermerne risici for store ulykker, samt risici for arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme. I stedetanvendes termen arbejdsskader, som er et veldefineret begreb. Ved arbejdsskader forstås i henhold til §§ 5-7i lov om arbejdsskadesikring personskader som følge af ulykker eller erhvervssygdomme.Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende § 25, stk. 1, og det erhensigten, at den foreslåede bestemmelse skal administreres på samme måde, som det hidtil har været tilfæl-det. Retstilstanden er dermed uændret.Således vil forslaget medføre, at ændringerne af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen i de fleste tilfældefortsat alene vil omfatte relevante dele af risikovurderingen.Til nr. 20 (§ 26 a)Efter den gældende § 25, stk. 3, skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen forefindes på offshoreanlæggetog være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte samt for tilsynsmyndigheden. § 25, stk. 3, er udtøm-mende i henseende til, hvem der har adgang til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.Med forslaget får klima- og energiministeren eksplicit bemyndigelse til at fastsætte regler om, at læger, ar-bejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har

adgang til resultaterne af risikovurderingen i offshoreanlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, nårdette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen er virksomhedens redskab til at strukturere arbejdsmiljøarbejdet ogindeholder ikke personoplysninger. Forslaget giver derfor ikke anledning til problemer i forhold til personda-taloven.Den foreslåede § 26 a svarer til arbejdsmiljølovens § 15 a, stk. 5, som blev indsat med ændringen af ar-bejdsmiljøloven ved lov nr. 508 af 19. maj 2010 om ændring af lov om arbejdsmiljø. § 15 a, stk. 5, trådte ikraft den 21. maj 2010.Til nr. 21 (§ 27, stk. 1)Med forslaget om i § 27, stk. 1, nr. 1 og 2, at godkendelse skal indhentes inden bygning af et nyt fastoffshoreanlæg igangsættes eller inden større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg, herundertilføjelse af en platform eller anden nærmere defineret indretning, i gangsættes, bliver det muligt at udføredetailprojektering af et offshoreanlæg uden risiko for sanktioner. Detailprojektering vil ske på operatørensegen risiko, mens det vil være en overtrædelse at igangsætte bygning eller større ombygninger af det fasteoffshoreanlæg, før godkendelsen indhentes.Den gældende § 27, stk. 1, nr. 3, foreslås ophævet, så operatøren ikke længere skal sørge for, attilsynsmyndighedens godkendelse af det overordnede design indhentes, inden detailprojektering iværksættesaf ændring af dele af et eksisterende fast offshoreanlæg, hvor ændringen kræver godkendelse efter § 10 iundergrundsloven. Ophævelsen foreslås som konsekvens af, at det i forslaget til ændring afundergrundslovens § 10 i bemærkningerne præciseres, at sikkerhedsmæssige godkendelser af fasteoffshoreanlæg i forbindelse med feltudbygning alene skal ske efter offshoresikkerhedsloven.Med den foreslåede ophævelse af § 27, stk. 1, nr. 3, skal tilsynsmyndighedens godkendelse af detoverordnede design indhentes inden større ombygninger af et eksisterende fast offshoreanlæg, herundertilføjelse af en platform eller anden indretning, der er omfattet af definitionen på et fast offshoreanlæg,igangsættes, jf. den foreslåede § 27, stk. 1, nr. 2. Som det fremgår, skal operatøren – efter den foreslåedeændring af § 27, stk. 1, nr. 2, - også fremover sørge for at indhente godkendelse af større ombygninger på eneksisterende platform, f.eks. påsætning af en ny etage eller lignende, der kan have stor betydning forstorulykkesrisikoen.Tilsynsmyndighedens godkendelse skal endvidere indhentes, inden der foretages ændringer af et fastoffshoreanlæg, som ikke forinden skal godkendes efter § 27, hvis ændringerne har væsentlig betydning forstorulykkesrisikoen, jf. § 29, stk. 1.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.Til nr. 22 (§ 27, stk. 3)Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen af § 27.Til nr. 23 (§ 31, stk. 1)Efter den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses ejeren af et offshoreanlæg, hvor der ikke er en ret-tighedshaver, for rettighedshaver. Som konsekvens heraf er det ikke længere nødvendigt at afgrænse § 31,stk. 1, om rettighedshaverens ansvar for at få tilsynsmyndighedens tilladelse, inden et fast offshoreanlægdemonteres, til bestemte offshoreanlæg.Til nr. 24 (§ 31, stk. 2)Idet ejeren af et offshoreanlæg, hvor der ikke er en rettighedshaver, anses for rettighedshaver i henhold til §4, stk. 1, 2. pkt., er § 31, stk. 2, overflødig, og den foreslås derfor ophævet. Der er tale om en konsekvensæn-dring som følge af ændringen af § 4, stk. 1, 2. pkt.

Til nr. 25 (§ 32 a, stk. 1 og 2)(§ 32 a, stk. 1)Det følger af forslag til affattelse af§ 32 a, stk. 1,at klima- og energiministeren kan fastsætte nærmereregler om, i hvilke tilfælde der skal søges om godkendelse efter § 27, tilladelse efter §§ 28, 29 og 31, ogforhåndstilsagn efter § 32. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgning omgodkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn efter de foran nævnte bestemmelser og vilkår i forbindelse medtilladelser og godkendelser.Den gældende § 32 a foreslås ændret, så klima- og energiministeren også får bemyndigelse til at fastsættenærmere regler om, hvornår der skal søges om godkendelse efter § 27 og tilladelse efter §§ 28 og 31. Det kansåledes bl.a. være relevant at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde der kræves godkendelse ellertilladelse, f.eks. i henseende til grænsefladen mellem godkendelse af større ombygninger efter § 27, stk. 1,nr. 2, og ændringstilladelse efter § 29. Det vil også kunne være relevant med hjemmel i bl.a. dennebestemmelse at fastsætte nærmere regler om grænsefladen i forhold til undergrundsloven.(§ 32 a, stk. 2)Med den foreslåede ændring præciseres, at tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med sinetilladelser og godkendelser til offshoreanlæg. I den gældende lov er der alene hjemmel til at kunne fastsættenærmere regler om vilkår i forbindelse med tilladelser og godkendelser. Med forslaget sikres en klarhjemmel til at kunne fastsætte vilkår. Der kan eksempelvis være vilkår om indsendelse af yderligereoplysninger inden en fastsat frist eller vilkår om opfyldelse af nærmere fastsatte krav inden en fastsat frist.Der er, som nævnt, alene tale om en præcisering. De vilkår, som hidtil er stillet i forbindelse med tilladelserog godkendelser er fortsat gældende, uanset at der nu foreslås en eksplicit hjemmel til at fastsætte vilkår.Til nr. 26 (§ 48)Den gældende § 48 omfatter alene den driftsansvarlige virksomheds forpligtelse til at indhente eksternsagkyndig bistand, hvis den ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab for at sikre, at de sikkerheds-og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktiskmuligt.. Det har vist sig, at der også kan være behov for anvendelse af ekstern sagkyndig bistand vedprojektering af faste offshoreanlæg. Denne projektering foretages af operatøren, jf. § 33, stk. 1. Det kanherudover være nødvendigt for andre, f.eks. entreprenører at anvende ekstern sagkyndig bistand til atsupplere deres viden for at sikre, at arbejdsmiljøet til stadighed er fuldt forsvarligt. Det er baggrunden for atforeslå udvidelse af kredsen af pligtsubjekter, som skal indhente ekstern sagkyndig bistand, hvis de ikke selvråder over den nødvendige sagkundskab.Til nr. 27 (§ 52)Efter den gældende § 52, stk. 1, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om, at den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver skal foretage anmeldelse af ulykker og andre forhold af sikkerheds-og sundhedsmæssig betydning til tilsynsmyndigheden og registrere forhold af sikkerheds- og sundhedsmæs-sig betydning.Med den foreslåede affattelse af § 52 kan klima- og energiministeren – udover for den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver – også fastsætte regler om lægers, tandlægers og andres pligt tilregistrering og anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold afsikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Kredsen af pligtsubjekter er således udvidet, idet ministeren efterden gældende bestemmelse alene kan fastsætte regler om anmeldelse og registrering for den driftsansvarligevirksomhed og den enkelte arbejdsgiver.Det er fundet nødvendigt udtrykkeligt at nævne pligtsubjekterne i det foreslåede stk. 1 i modsætning til,hvad der er tilfældet i arbejdsmiljølovens § 75, stk. 1, hvor pligtsubjekterne ikke er nævnt. Dette skyldes, ateksempelvis læger ikke er nævnt i offshoresikkerhedslovens kapitel 2 om pligter og ansvar.”Andre” i det foreslåede stk. 1 kan f.eks. være fysioterapeuter og psykologer.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt i § 52 – i lighed med arbejdsmiljølovens § 75, stk. 1, – nærmereat præcisere de forhold, der skal anmeldes og registreres, og som klima- og energiministeren kan fastsætteregler om.Til nr. 28 (§ 52 a)Med den foreslåede § 52 a, som erstatter den gældende § 52, stk. 2 skal en læge, der konstaterer eller fårmistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, underrettetilsynsmyndigheden. Underretningen forudsætter ikke – som det er tilfældet efter den gældende § 52, stk. 2,– længere, at den pågældende persons samtykke hertil er indhentet. Begrundelsen for, at det ikke længerekræves, at den pågældende person har givet sit samtykke, er, at samfundet har en interesse i, aterhvervssygdomme m.v. belyses bedst muligt.Til nr. 29 (§ 61, stk. 1)Efter § 61, stk. 1, fører klima- og energiministeren tilsyn med, at offshoresikkerhedsloven og de regler, derudstedes i medfør af loven, overholdes. Med den foreslåede ændring af § 61, stk. 1, får ministeren også tilopgave at føre tilsyn med EU-forordninger.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.11.Til nr. 30 (§ 61, stk.5 og 6)(§ 61, stk. 5)I forslag til § 61, stk. 5, pålægges akkrediterede inspektionsorganer at indberette udstyr, f.eks. ettrykbærende anlæg eller en elevator, til tilsynsmyndigheden, når organet vurderer, at udstyret udgør en fare,hvis der ikke gribes ind. Med inspektionsorganernes indberetning orienteres tilsynsmyndigheden, såtilsynsmyndigheden kan afgive påbud eller nedlægge forbud efter § 64 mod brugen af udstyret.Den foreslåede nye § 61, stk. 5, svarer til § 75, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.(§ 61, stk. 6)Det foreslås i § 61, stk. 6, for at tilsynsmyndigheden kan få kendskab til eventuelle konstaterede farer, atøvrige private end de, der er nævnt i stk. 5, og som har fået henlagt opgaver efter stk. 4, skal underrette dentilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke kan afværges, medmindre der gribesind.Øvrige private end de, der er nævnt i stk. 5, og som har fået henlagt opgaver efter stk. 4, har ingen myn-dighedskompetence i henseende til at kunne pålægge virksomheden at træffe foranstaltninger til imødegåelseaf farer. Dette kan alene tilsynsmyndigheden.Som eksempel på ”øvrige private” kan nævnes virksomheder, der på tilsynsmyndighedens vegne kontrolle-rer gyldighed af certifikater for offshoreanlæg eller dele heraf.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.13.Til nr. 31 (§ 62, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse svarer til § 72, stk. 2, i arbejdsmiljøloven. Med den nye § 62, stk. 4, indsætteshjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregistret ogi told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder (Erhvervssystemet) med henblik påidentifikation af virksomheder.Hermed får tilsynsmyndigheden direkte adgang til CVR-oplysninger. Fordelen ved dette er, at læger frem-over kan foretage elektronisk anmeldelse af erhvervssygdomme uden at skulle foretage opslag i CVR-registeret.

Virksomheden vil således fremover kunne identificeres ved, at anmeldelsens oplysninger om tilskadekom-nes CPR-nummer knyttes sammen med virksomhedens CVR-nummer.Energistyrelsens terminaladgang vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. Der vil alenevære adgang til oplysninger, der er relevante og nødvendige, og adgangen vil blive begrænset til autoriseredemedarbejdere, der er beskæftiget med de opgaver, hvortil oplysningerne er indhentet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.Til nr. 32 (§ 63 a, stk. 1 og 2)(§ 63 a, stk. 1)Det foreslås, at myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 og kapitel6, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffe-lovens§§ 152-152 e samt at straffelovens § 152 f også finder anvendelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til §79, stk. 1, i arbejdsmiljøloven.Den foreslåede § 63 a, stk. 1, indebærer, at der er hjemmel til at straffe personer, der løser opgaver indenfor arbejdsmiljøområdet, medhjælpere til den, der bryder sin tavshedspligt, samt den, der udnytter en andensbrud på sin tavshedspligt. Endelig er der hjemmel til at bringe straffelovens regler om påtale i sager om brudpå tavshedspligt i anvendelse.Med forslaget vil det være muligt at anvende alle straffelovens bestemmelser om tavshedspligt over forpersoner, der løser opgaver inden for offshoresikkerhedslovgivningens område, samt over for personer, derbistår disse.(§ 63 a, stk. 2)Det foreslås, at der i offshoresikkerhedsloven indsættes en bestemmelse, hvorefter tilsynsmyndighedenikke overfor arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at tilsynsmyndigheden har modtaget en klage. Bestem-melsen svarer til arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2. Herved opnås der i lighed med i arbejdsmiljøloven en effek-tiv beskyttelse af klagers anonymitet.Den foreslåede § 63 a, stk. 2, indebærer, at den ansatte, som klager, er beskyttet mod, at tilsynsmyndighe-den videregiver oplysninger om klagen til arbejdsgiveren eller andre.Beskyttelsen mod videregivelse af oplysninger omfatter klager, som kommer fra en ansat eller dennes re-præsentant. Bestemmelsen omfatter oplysninger om klagens indhold, oplysninger som identificerer klageren,oplysninger om at der er klaget, og oplysninger om at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage.Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.6.Til nr. 33 (§ 64)(§ 64, stk. 3-5)Den foreslåede § 64, stk. 3, svarer til arbejdsmiljølovens § 77, stk. 3, og med bestemmelsen får tilsynsmyn-digheden adgang til at påbyde, at den, der har leveret eller markedsført bl.a. udstyr, som anvendt i overens-stemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, skal træffede nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan i den forbindelse påbydes, at levering eller mar-kedsføring standses, eller at udstyret tilbagekaldes fra markedet.Den foreslåede § 64, stk. 4, skal, i lighed med hvad der gælder for Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovens§ 77, stk. 4, give tilsynsmyndigheden mulighed for at imødekomme en eventuel henvendelse fra EU-Kommissionen om at forbyde eller begrænse markedsføring af udstyr, der udgør en risiko som følge af derestekniske karakteristika, eller at underkaste disse særlige betingelser.Ligeledes kan Kommissionen anmode medlemsstaterne om, at markedsføringen af udstyr med tekni-skekarakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard, forbydes ellerbegrænses, eller at udstyret underkastes særlige betingelser.

Den foreslåede § 64, stk. 5, skal, i lighed med hvad der gælder for Arbejdstilsynet efter arbejdsmiljølovens§ 77, stk. 5, give tilsynsmyndigheden mulighed for at forbyde eller begrænse markedsføring af personligeværnemidler og udstyr, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning. Bestemmel-sen vil således kun blive anvendt i tilfælde, hvor fabrikanter og lignende ikke følger de materielle krav. Detskal bemærkes, at den foreslåede § 64, stk. 5, er mere rummelig end arbejdsmiljølovens § 77, stk. 5, idet §64, stk. 5 giver tilsynsmyndigheden adgang til at gribe ind, hvis der ikke er mærket i overensstemmelse medreglerne om CE-mærkning.(§ 64, stk. 6)Med den foreslåede § 64, stk. 6, får tilsynsmyndigheden beføjelse til at påbyde den, der har leveret ellermarkedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale til offshoreanlæg i Danmark, ogsom er omfattet af offshoreloven, at destruere produktet, hvis det udgør en alvorlig risiko for sikkerhed ogsundhed. Ifølge offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, finder offshoresikkerhedsloven anvendelse for off-shoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, samt for faste off-shoreanlæg, der planlægges anvendt i disse områder.Den foreslåede § 64, stk. 6, svarer til den nye § 77, stk. 6, i lov nr. 508 af 19. maj 2010 om ændring afarbejdsmiljøloven.Forordning nr. 765/2008 indeholder hjemmel til destruktion af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Denforeslåede § 64, stk. 6,, supplerer forordningens bestemmelser for at sikre et klart administrationsgrundlagfor forordningen. Tilsynsmyndigheden får beføjelse til at påbyde den, der har leveret eller markedsført etteknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere produktet, hvis detudgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.Den foreslåede § 64, stk. 6, retter sig mod enhver, der har gjort et produkt tilgængeligt på markedet eller le-veret et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i erhvervsmæssig henseende. Det eralene produkter, der er omfattet af offshoresikkerhedslovens bestemmelser, der kan påbydes destrueret, dvs.udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale.I lighed med, hvad der fremgår af bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven i L 126 stilles der iden foreslåede § 64, stk. 6, tilsvarende krav om, at det anses for nødvendigt, rimeligt og hensigtsmæssigt atdestruere udstyret, det personlige værnemiddel eller stof eller materiale. Det ulovlige produkt skal udgøre enalvorlig risiko, dvs. udgøre en betydelig fare, sådan som begrebet kendes fra offshoresikkerhedslovgivningeni dag. Produktet må ikke på anden måde kunne lovliggøres eller ændres til at kunne anvendes sikkert. Etprodukt betragtes som sikkert, når det er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med de sikkerheds-og sundhedsmæssige krav, der måtte være fastsat i lovgivningen.Den foreslåede § 64, stk. 6, kan eksempelvis finde anvendelse i en situation, hvor en fabrikant sender ånde-drætsværn eller kemikaliedragter til brug på offshoreanlæg, og Energistyrelsen får kendskab til, at produk-terne ikke overholder reglerne, f.eks. som følge af en meddelelse fra en anden medlemsstat. Energistyrelsenpåbyder destruktion, fordi produktet ikke giver den fornødne beskyttelse, så der reelt er risiko for sygdomeller død, og fordi der samtidig er risiko for, at produktet sendes til andre medlemsstater, hvis det ikke de-strueres.Med »destruktion« menes,, at det pågældende produkt gøres ubrugeligt.Til nr. 34 (§ 67, stk. 1)Det foreslås i § 67, stk. 1, at Energiklagenævnet ikke blot skal behandle klager over afgørelser efter loveneller regler fastsat i henhold til loven, men også klager over afgørelser efter en EU-forordning.Den foreslåede ændring i § 67, stk. 1,sikrer en klar hjemmel for, at en klage over afgørelser truffet afklima- og energiministeren i henhold til en EU-forordning kan indbringes for Energiklagenævnet. Hermedbliver der samme mulighed for at klage over afgørelser, uanset om der er tale om afgørelser direkte pågrundlag af offshoresikkerhedslovens regler, eller om der er tale om afgørelser truffet af tilsynsmyndighedenpå grundlag af en forordning, jf. den foreslåede ændring af offshoresikkerhedslovens § 61, stk. 1.

Til nr. 35 (§ 67, stk. 4, nr.1)Efter den gældende § 67, stk. 4, nr. 1, kan klima- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til atklage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima- og energimini-steren. Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, foreslås § 67, stk. 4, nr. 1, ændret tilsvaren-de, således at bemyndigelsen også omfatter afgørelser truffet efter en EU-forordning.Til nr. 36 (§ 69, stk. 1)Ifølge sølovens § 181, stk. 2 kan der fastsættes særlige ansvarsgrænser for boreskibe samt flytbare havan-læg. Dette er sket i den gældende § 69, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, hvori fastsættes et højereansvarsbegrænsningsbeløb for mobile offshoreanlæg under efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed iforhold til det begrænsningsbeløb, disse anlæg har ved direkte anvendelse af sølovens regler.Efter den gældende § 2, stk. 2, i offshoresikkerhedsloven er flydende produktions-, lager- og afskibnings-enheder (FPSO units) omfattet af definitionen på et offshoreanlæg, og med den foreslåede ændring af § 2,stk. 2, omfattes også flydende lager- og afskibningsenheder (FSO units) under definitionen på et offshorean-læg. Sådanne enheder er dermed omfattet af den særlige ansvarsgrænse for mobile offshoreanlæg i § 69, stk.1, hvilket imidlertid ikke er i overensstemmelse med LLMC (konventionen om begrænsning af ansvaret forsøretlige krav).FPSO og FSO units anses i søretlig forstand for skibe og LLMC-konventionen finder derfor anvendelse pådisse enheder. Satserne i LLMC-konventionen kan imidlertid kun fraviges for flydende platforme bygget tilundersøgelse eller udnyttelse af undersøiske forekomster. Det er baggrunden for forslaget om at undtageFPSO- og FSO units fra offshoresikkerhedslovens § 69, stk. 1, 1. og 2. pkt.Til nr. 37 (§ 70, stk. 1)Efter den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., anses ejeren af et offshoreanlæg, hvor der ikke er enrettighedshaver, for rettighedshaver. Som konsekvens heraf er det ikke længere nødvendigt at regulere detilfælde, hvor der ikke er en rettighedshaver, og dermed bliver formuleringen ”ejer af offshoreanlæg omfattetaf § 2, stk. 1, nr. 1, litra c,” overflødig.Med ændringen udvides bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte operatører, som herefter ilighed med de andre pligtsubjekter nu også kan straffes efter § 70, stk. 1. Der rettes hermed op på enmanglende regulering af dette forhold.Til nr. 38 (§ 70, stk. 1, nr. 1)Med ændringen udgår henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 1, til § 5, stk. 3. Dette er en konsekvens af, at § 5, stk.3, foreslås ændret, så den ikke længere regulere forhold vedrørende identifikation og vurdering af risici,hvilket der efter § 70, stk. 1, nr. 1, kan straffes for, hvis de i § 70, stk. 1, nævnte pligtsubjekter undlader atsørge for at identificere og vurdere risici i henhold til de nævnte bestemmelser i loven.Desuden foreslås det, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 1, til § 5, stk. 4, udgår, da overtrædelse af § 5, stk.1-3 strafbelægges særskilt. Endvidere tilføjes med ændringen § 8, stk. 6, så der herefter også kan straffesefter § 70, stk. 1, nr. 1, hvis den driftsansvarlige virksomhed ikke sørger for, at sundhedsmæssige risici iforbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt, så meget som deter rimeligt praktisk muligt.Til nr. 39 (§ 70, stk. 1, nr. 2)Det foreslås, at henvisningen i § 70, stk. 1, nr. 2, til § 7, 2. pkt. ændres til § 7, stk. 1, 2. pkt., somkonsekvens af, at der i § 7 foreslås indsat et nyt stk. 2.Til nr. 40 (§ 70, stk. 3, nr. 1)

Som konsekvens af, at § 5, stk. 5, foreslås ophævet, foreslås det, at § 70, stk. 3, nr. 1, ikke længere henvisertil stk. 5.Det foreslås i § 70, stk. 3, nr. 1, at tilføje § 5, stk. 3, så der herefter også kan straffes efter § 70, stk. 3, nr. 1,hvis rettighedshaveren, hvor der ikke er en operatør, ikke sørger for, at den driftsansvarlige virksomhed harmulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhviler denne.Som konsekvens af forslaget om at indsætte en ny § 7, stk. 2, foreslås der i § 70, stk. 3, nr. 1, indsat enhenvisning til § 7, stk. 2, så der herefter kan straffes, hvis operatøren ikke sørger for, at den driftsansvarligevirksomhed har mulighed for at opfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der påhvilerdenne.Som konsekvens af forslaget i § 52 a, om, at en læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en personhar været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette tilsynsmyndigheden, forslåsder i § 70, stk. 3, nr. 1, indsat en henvisning til § 52, stk. 2. Herefter kan en læge straffes for manglendeoverholdelse af § 52 a. I lighed hermed indeholder den gældende bekendtgørelse om registrering oganmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven (nr. 644 af 25. juni 2008) hjemmel tilat straffe læger for manglende underretning efter bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen bliver opdateret ioverensstemmelse med ændringerne i loven i forbindelse med lovens ikrafttræden.Det foreslås, at også overtrædelse af EU-forordninger, der vedrører forhold omfattet afoffshoresikkerhedsloven, kan straffes efter § 70, stk. 3, nr. 1. Dette sker i lyset af, at EU i større grad måforventes at anvende forordninger på offshoresikkerhedsområdet, at forordninger er direkte gældende imedlemslandene og ikke må gennemføres i national ret, men de enkelte medlemslande skal dog håndhæve,herunder straffe overtrædelse af forordningerne. Den foreslåede ændring svarer til ændringen afarbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, som blev indsat ved lov nr. 1395 af 27. december 2008 om ændring aflov om arbejdsmiljø.Til nr. 41 (§ 70, stk. 3, nr. 3)Det foreslås, at der med hjemmel i § 70, stk. 3, nr. 3, også kan straffes ved manglende efterkommelse afforbud. Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om i loven at indsætte § 64, stk. 5, nr. 1,hvorefter tilsynsmyndigheden kan forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke ermærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning.Til nr. 42 (§ 70, stk. 4)Med den foreslåede ændring af 70, stk. 4, indføres bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis en overtrædelse af dei § 70, stk. 1-3, nævnte bestemmelser har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Efter ændringen svarer bestemmelsen til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1395 af 27.december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Baggrunden for at ændre offshoresikkerhedslovens § 70,stk. 4, er den samme, som gjorde sig gældende for ændringen af arbejdsmiljøloven, L 48.Det fremgår således af bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven, L 48, at”Der sigtes mod et bødeniveau for arbejdsgivere på 40.000 kr. for materielle overtrædelser og 80.000 kr.for grove materielle overtrædelser – hvilket er det dobbelte af det nuværende bødeniveau for overtrædelser af§ 82, stk. 1. Med den foreslåede formulering af § 82, stk. 2, vil fastsættelse af straffen bero på domstoleneskonkrete vurdering af den enkelte overtrædelse ud fra samtlige omstændigheder i den konkrete sag. Strafni-veauet vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger særlige om-stændigheder, der taler herfor.Begrebet »alvorlig personskade« kan f.eks. omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller ætsninger påstore dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt ikkekunne betragtes som alvorlige personskader. Det tilkommer i øvrigt domstolene ved en konkret vurdering affastslå, om en skade er en ”alvorlig personskade”.

Det er hensigten, at den etablerede retspraksis for kumulation og gentagelsesvirkning forsat skal finde an-vendelse.« Disse bemærkninger finder tilsvarende anvendelse på den foreslåede ændrede § 70, stk. 4, ioffshoresikkerhedsloven.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.9.Til nr. 43 (§ 70, stk. 6)(§ 70, stk. 6, nr. 1)Efter den gældende § 70, stk. 6, nr. 1, betragtes det ved strafudmålingen efter § 70, stk. 1-4 som en skær-pende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor.Med den foreslåede ændring af § 70, stk. 6, nr. 1, fastsættes, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvisforholdet er omfattet af den skærpede § 70, stk. 4, hvorefter straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvisovertrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.Efter ændringen svarer § 70, stk. 6 nr. 1, til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1, som ændret ved lov nr.1395 af 27. december 2008 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Baggrunden for at ændre offshoresikker-hedslovens § 70, stk. 6 nr. 1, svarer til baggrunden for at ændre arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 1, ogfremgår af bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven, L 48.Den foreslåede ændring indebærer således, at § 70, stk. 6, nr. 1, skal anvendes i de situationer, hvor dersker en arbejdsulykke, der har medført en personskade, der ikke er så alvorlig, at skaden er omfattet af denforeslåede § 70, stk. 4. § 70, stk. 6, nr. 1, er negativt defineret i forhold til § 70, stk. 4, således at skader, derikke er så alvorlige, at de er omfattet af § 70, stk. 4, er omfattet af § 70, stk. 6, nr. 1.Bøder efter den foreslåede § 70, stk. 4, kan ikke forhøjes med henvisning til den skærpende omstændighedi § 70, stk. 6, nr. 1.Det er, som tilkendegivet i bemærkningerne til ændringen af arbejdsmiljøloven, L 1395, hensigten, atbødeniveauet for forhøjelser efter § 70, stk. 6 og stk. 7, ved skærpende eller særligt skærpendeomstændigheder fortsat skal bevares på det nuværende niveau på hhv. 5.000 kr. og 10.000 kr. Ligeledes erdet hensigten, at der forsat gælder absolut kumulation ved overtrædelse af flere skærpende og særligtskærpende omstændigheder. De fordoblede bøder efter den foreslåede § 70, stk. 4, kan forhøjes, hvis derforeligger skærpende eller særligt skærpende omstændigheder.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.9.(§ 70, stk. 6, nr. 2)Efter den gældende § 70, stk. 6, nr. 2, betragtes det ved strafudmålingen efter § 70, stk. 1-4, som en skær-pende omstændighed, at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 for det samme eller tilsvarende forhold.For at muliggøre anvendelsen af skærpende omstændigheder i alle de situationer, hvor tilsynsmyndighedenkonstaterer sikkerheds- og sundhedsproblemer i strid med offshoresikkerhedslovgivningen, foreslås det, at §70, stk. 6, nr. 2, præciseres. Herefter vil virksomheder, der tidligere har fået konstateret et sikkerheds- ogsundhedsproblem, fortsat kunne sanktioneres med en strafforhøjelse, såfremt en ny overtrædelse af sammeeller tilsvarende forhold på et senere tidspunkt konstateres, selvom virksomheden bringer forholdet i orden,inden påbud afgives. Hermed bringes § 70, stk. 6, nr. 2, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 82,stk. 4, nr. 2.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.9.(§ 70, stk. 6, nr. 3)Der foreslås indsat et »eller« i stedet for et pkt. sidst i § 70, stk. 6, nr. 3, som konsekvens af, at der foreslåsindsat et nyt nr. 4.(§ 70, stk. 6, nr. 4)

Den foreslåede nye § 70, stk. 6, nr. 4, svarer til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 4, nr. 4, som blev indsat medændring nr. 1395 af 27. december 2008 af arbejdsmiljøloven, L 48.Det foreslås som en konsekvens af de indholdsmæssige ændringer i § 70, stk. 4, at overtrædelser, der erbegået forsætligt eller groft uagtsomt, tilføjes i § 70, stk. 6, om skærpende omstændigheder på linje med deøvrige skærpende omstændigheder. Sådanne overtrædelser kan herefter straffes med en forhøjelse af bøden –herunder også i kombination med de bøder, der følger af den nu foreslåede § 70, stk. 4.Der tilsigtes ikke en lempelse af bødeniveauet.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.9.Til nr. 44 (§ 70, stk. 10)Efter den gældende § 70, stk. 10, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, medbøde den, der overtræder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophæ-velse af Rådets forordning (EF) nr. 3015/95.Som konsekvens af ændringen af § 70, stk. 3, nr. 1, hvorefter det foreslås, at også overtrædelse af EU-forordninger, der vedrører forhold omfattet af offshoresikkerhedsloven, kan straffes, bliver den mere speci-fikke § 70, stk. 10, overflødig, og den foreslås derfor ophævet.Til nr. 45(§ 71, stk. 2, 3. pkt)Den foreslåede § 71, stk. 2, 3. pkt., svarer til den gældende § 83, stk. 2, i arbejdsmiljøloven.Med den foreslåede henvisning i § 71, stk. 2, 3. pkt., til § 70, stk. 4, 6 og 7, sikres en klar hjemmel til, at ar-bejdsgiveren for personligt ejede virksomheder, på samme måde som andre arbejdsgivere, kan straffes medforhøjet bøde, hvis der er sket en overtrædelse, der har medført en ulykke med alvorlig personskade ellerdøden til følge eller hvis der er tale om skærpende omstændigheder som nævnt i § 70, stk. 6 og 7.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni. 2011.

1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelseaf foranstaltninger til forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed underarbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1),som senest ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007(EU-Tidende 2007 nr. L 165, side 21), dele afRådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992om minimumsforskrifter for forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed i denboringsrelaterede udvindingsindustri (ellevtesærdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, idirektiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L348, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side21), dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/88/EF af 4. november 2003 omvisse aspekter i forbindelse medtilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende2003 nr. L 299, side 9), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af7. september 2005 om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende2005 nr. L 255, side 22), som senest ændret vedKommissionens forordning (EF) nr. 1430/2007af 5. december 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L320, side 3).

§1I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sik-kerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforsk-ning, produktion og transport af kulbrinter(offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr.107 af 7. februar 2007, § 32 i lov nr. 512 af 6.juni 2007, § 1 i lov nr. 1400 af 27. december2008 og lov nr. 287 af 15. april 2009 foretagesfølgende ændringer:1.Fodnoten til lovens titel affattes således:»1) Loven indeholder bestemmelser, dergennemfører dele af Rådets direktiv89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelseaf foranstaltninger til forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed underarbejdet (EF-Tidende 1989 nr. L 183, side 1),som senest ændret ved Europa-Parlamentets ogRådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober2008 (EU-Tidende 2008 nr. L 311, side 1), deleaf Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november1992 om minimumsforskrifter for forbedring afarbejdstagernes sikkerhed og sundhed i denboringsrelaterede udvindingsindustri (ellevtesærdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, idirektiv 89/391/EØF) (EF-Tidende 1992 nr. L348, side 9), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af20. juni 2007 (EU-Tidende 2007 nr. L 165, side21), dele af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/88/EF af 4. november 2003 omvisse aspekter i forbindelse medtilrettelæggelsen af arbejdstiden (EF-Tidende2003 nr. L 299, side 9), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af7. september 2005 om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende2005 nr. L 255, side 22), som senest ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1137/2008 af 22. oktober 2008 (EU-Tidende2008 nr. L 311, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af5. april 2006 om minimumsforskrifter forsikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes eksponering for risici på grundaf fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19.sær-direktiv i henhold til artikel 16, stk. 1, idirektiv 89/391/EØF) (EU-Tidende 2006 nr. L114, side 38), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.1137/2008 af 22. oktober 2008 (EU-Tidende2008 nr. L 311, side 1) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af17. maj 2006 om maskiner og om ændring afdirektiv 95/16/EF (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) (EU-tidende 2006 nr. L 157, side24)«.§ 2. …Stk. 2.Skibe er ikke omfattet af definitionen istk. 1 bortset fra boreskibe og flydendeproduktions-, lager- og afskibningsenheder, jf.dog § 3, stk. 3-5.Stk. 5.Faste offshoreanlæg, der er indbyrdesbroforbundne, og som har samme rettigheds-haver eller ejer, anses som ét anlæg.§ 3. …Stk. 2.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, i hvilket omfang §§ 5-10, 12-15, 18-23 og 25-27, § 28, stk. 1 og 2, §§ 29, 31, 33-35og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5,og §§ 52, 56, 57, 59-62 og 64-77 inden forsøterritoriet og kontinentalsokkelområdet,herunder bælter og sunde, finder anvendelse pårørledninger, der anvendes i forbindelse medrørbunden transport af kulbrinter og andrestoffer og materialer mellem offshoreanlæg oganlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.Stk. 3.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om, i hvilket omfang § 5, stk. 2, §§ 7, 8,11-17 og 20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 59 og 61-77finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter påskibe og indretninger, som ikke er omfattet afdefinitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, derarbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i detomfang det har betydning for sikkerheden ogsundheden for de indkvarterede personer.2.I§ 2, stk. 2,ændres » og flydendeproduktions-, lager- og afskibningsenheder« til:», flydende produktions-, lager- ogafskibningsenheder og flydende lager- ogafskibningsenheder«.3.I§ 2, stk. 5,ændres »og som har sammerettighedshaver eller ejer,« til: »og som opereresaf samme driftsansvarlige virksomhed,«.4.I§ 3, stk. 2,indsættes efter »31,«: »32 a,« ogefter »52,« indsættes: »52 a«.

»Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at dendriftsansvarlige virksomhed har mulighed for atopfylde de sikkerheds- og sundhedsmæssigeforpligtelser, der påhviler denne.«§ 18.Leverandører m.v., der overdrager elleroverlader maskiner, maskindele, beholdere,præfabrikerede konstruktioner, apparater,redskaber, andet udstyr eller stoffer ogmaterialer til anvendelse på anlægget, skalsørge for, at udstyret, henholdsvis stofferne ogmaterialerne, ved udlevering opfylder gældendeEU-retlig lovgivning om indretning samtemballering og mærkning. Endvidere skalleverandører m.v., der overdrager elleroverlader, sørge for, at datablade samtanvisninger om anvendelse af udstyret ellerstofferne og materialerne samt om udstyretsvedligeholdelse, transport og opstilling følgermed ved leveringen og opfylder gældende EU-retlig lovgivning, for så vidt angår sikkerheds-og sundhedsmæssige forhold.§ 25.Under driften af et offshoreanlæg skal dendriftsansvarlige virksomhed sørge for, atsikkerheds- og sundhedsredegørelsen ajourføresved væsentlige ændringer af offshoreanlægget,dets indretning, udstyr eller operationelleforhold.18.I§ 18, stk. 1ændres:»gældende EU-retlig lovgivning« til:»gældende lovgivning«.

1) Et nyt fast offshoreanlæg.2) Ændring af et eksisterende fastoffshoreanlæg i form af tilføjelse af en platformeller anden indretning, der er omfattet afdefinitionen på faste offshoreanlæg, jf. § 2, stk.1 og 4.3) Ændring af dele af et eksisterende fastoffshoreanlæg, hvor ændringen krævergodkendelse efter § 10 i lov om anvendelse afDanmarks undergrund.Stk. 3.Ansøgning efter stk. 1, nr. 2 eller 3, skalvære ledsaget af den sikkerheds- ogsundhedsredegørelse, der er nævnt i § 23, stk. 1,og som er ajourført i overensstemmelse med §23, stk. 3, og § 25, stk. 1, samt overordnedetidsplaner for bygning og installation.§ 31.Forinden et fast offshoreanlæg omfattet af§ 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, og § 2, stk. 1, nr. 2,demonteres, skal rettighedshaveren sørge for, attilsynsmyndighedens tilladelse indhentes.Stk. 2.For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1, litra c, påhviler forpligtelsen efter stk. 1ejeren af anlægget.§ 32 a.Klima- og energiministeren kanfastsætte nærmere regler om indholdet afansøgning efter § 27, § 28, stk. 1-3, §§ 29 og31, om anmodning om forhåndstilsagn efter §32 og om, hvornår tilladelse efter § 29 erfornøden. Endvidere kan klima- ogenergiministeren fastsætte nærmere regler omvilkår i forbindelse med tilladelser oggodkendelser.

27.§ 52affattes således:»§ 52.Klima- og energiministeren kanfastsætte regler om driftsansvarligevirksomheders, arbejdsgiveres, lægers,tandlægers og andres pligt til registrering oganmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde,erhvervssygdomme og andre forhold afsikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.«28.Efter§ 52indsættes:»§ 52 a.En læge, der konstaterer eller fårmistanke om, at en person har været udsat forskadelige påvirkninger, skal underrettetilsynsmyndigheden. Klima- ogenergiministeren kan fastsætte nærmere reglerherom, herunder at anden myndighed skalunderrettes.«29.I § 61, stk. 1, indsættes efter »der udstedes imedfør af denne lov,«: »samt EU-forordningerom forhold, der er omfattet af denne lov,«.30.I§ 61indsættes efter stk. 4 som nye stykker:»Stk. 5. Inspektionsorganer, der erakkrediteret til kontrol, periodiskeundersøgelser, prøvninger el.lign., jf. stk. 4, skalunderrette tilsynsmyndigheden, hvis devurderer, at udstyr eller dele af udstyr er til fare,hvis der ikke gribes ind. Klima- ogenergiministeren kan fastsætte nærmere reglerherom.Stk. 6. Øvrige private efter stk. 4, skalunderrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaverde har fået tildelt, om farer, der ikke kanafværges, medmindre der gribes ind. Klima- ogenergiministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«31.I§ 62indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan fåterminaladgang til nødvendige oplysninger iindkomstregistret, jf. § 7 i lov om etindkomstregister, og i told- ogskatteforvaltningens registreringssystem forvirksomheder med henblik på identifikation afvirksomheder på baggrund af anmeldteerhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.«32.Efter§ 63indsættes:»§ 63 a.Myndigheder og personer, der udøveropgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 ogkapitel 6, samt enhver, der i øvrigt yder bistandhertil, er underkastet reglerne om tavshedspligtefter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens §152 f finder ligeledes anvendelse.Stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke overforarbejdsgiveren eller andre oplyse, attilsynsmyndigheden har modtaget en klage.«33.I§ 64indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.Tilsynsmyndigheden kan påbyde, atden, der har leveret eller markedsført udstyr, etpersonligt værnemiddel eller et stof ellermateriale, som anvendt i overensstemmelse meddets bestemmelse alligevel viser sig at frembydefare for sikkerhed eller sundhed, træffer denødvendige foranstaltninger til afværgelseheraf. Det kan herunder påbydes,1) at levering eller markedsføring standses,eller2) at de pågældende udstyr, personligeværnemidler eller stoffer eller materialertilbagekaldes fra markedet.Stk. 4.Tilsynsmyndigheden kan efteranmodning fra Europa-Kommissionen påbyde,at markeds-føring af udstyr forbydes ellerbegrænses, eller at udstyr underkastes særligebetingelser, når1) udstyr som følge af deres tekniske

karakteristika udgør den samme risiko somudstyr, hvor markedsføring er forbudt ellerbegrænset, eller hvor udstyr er underkastetsærlige betingelser, eller2) udstyr har tekniske karakteristika, der udgøren risiko som følge af mangler ved enharmoniseret standard.Stk. 5.Tilsynsmyndigheden kan1) forbyde markedsføring af udstyr ellerpersonlige værnemidler, der ikke er mærketi overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning,2) påbyde, at udstyr eller personligeværnemidler, der ikke er mærket ioverensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller3) påbyde, at markedsføring af udstyr ellerpersonlige værnemidler, der ikke er mærketi overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.Stk. 6.Tilsynsmyndigheden kan påbyde den,der har leveret eller markedsført udstyr, etpersonligt værnemiddel eller et stof ellermateriale, at destruere dette på en forsvarligmåde, når det pågældende udstyr, personligeværnemiddel eller stof eller materiale udgør enalvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.«§ 67.Energiklagenævnet behandler klager overafgørelser truffet af klima- og energiministerenefter denne lov eller regler udstedt i henhold tilloven.Stk. 4.Klima- og energiministeren kan fastsætteregler om1) adgangen til at klage over afgørelser, derefter loven eller regler udstedt i henhold tilloven træffes af klima- og energiministeren, og§ 69.Ved anvendelse af reglerne i sølovenskapitel 9 på mobile offshoreanlæg underefterforsknings- eller indvindingsvirksomhedhæfter rederen, når ansvaret er begrænset,uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio.særlige trækningsrettigheder (SDR). For skadepå person forhøjes dette beløb med 30 mio.34.I§ 67, stk. 1,ændres »efter denne lov ellerregler udstedt i henhold til loven« til: »efter enEU-forordning eller efter denne lov eller reglerfastsat i medfør af loven.«35.I§ 67, stk. 4,nr. 1, indsættes efter »derefter«: »en EU-forordning,«.

SDR.§ 70.Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffesden rettighedshaver, ejer af offshoreanlægomfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c,driftsansvarlige virksomhed, entreprenør,arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef,der ikke sørger for, at1) identificere og vurdere risici efter § 5, stk. 1,3 og 4, § 8, stk. 4, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, § 33,stk. 1 og 3, § 34, stk. 1, §§ 35-36 eller § 53,2) føre tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 8,stk. 2, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, § 19, stk.3, eller § 20, stk. 3, ellerStk. 3.Med bøde eller fængsel indtil 1 årstraffes den, der1) overtræder § 5, stk. 2 og 5, § 8, stk. 1, 3 og 5,§ 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1og 2, § 16, § 18, stk. 1-5, § 19, stk. 1 og 2, § 20,stk. 1 og 2, §§ 23-25, §§ 27-31, § 33, stk. 2, §45, stk. 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47 eller § 50, stk.1,Stk. 3.Med bøde eller fængsel indtil 1 årstraffes den, der3) ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 3,eller § 64.Stk. 4.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller vedgrov uagtsomhed.37. 37.I§ 70, stk. 1,ændres »ejer afoffshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c,«til: »operatør,«