EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 33: Henvendelse af 19/10-10 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme vedrørende biogasbaserede kraftvarmeværker på markedsvilkår

Biogas-kraftvarmepå markedsvilkårAfhelga MoosSekretariatslederBrancheforeningen fordecentral Kraftvarme

Flyt en enkelt brik i tilskudsmodellen for biogas-kraftvarme og få tre fordele:• Bedre økonomi på biogas-kraftvarmeværkerne• Mindsket tab i samfundet• Adgang til VE-primær reserver for elmarkedet.Biogas-kraftvarme og elmarked har hidtil stået somnærmest uforenelige størrelser, men hvorfor ladetilskudspolitikken understøtte det forhold?Støttemodellen kan nemt justeres, så den i stedetudløser en positiv synergieffekt for værker, samfundog elmarkedet.Tilskuddet til biogas-kraftvarme blev for et par år sidenhævet til 74,5 øre/kWh for rene biogas-kraftvarmeværkerog til spotpris plus tillæg på 40,5 øre/kWh for værker,hvor biogassen udgør en del af brændslet – begge satserreguleres med 60 pct. af pristallet.Værkerne, der afregnes med fastpris på 74,5 øre/kWh,har intet incitament til at lægge produktionen i de timer,hvor spotprisen er høj. Dermed er afregningsformen medtil at understøtte et produktionsmønster, hvor værdifuldbiogas omformes til værdiløs el i de timer, hvor spotpri-sen er lav eller nul – eller sågar i minus.Samtidig har de to tilskudsmodeller givet adgang tilsammenligning: Hvad giver mest? Fastpris eller ’spotplus tillæg’? Da den ene model i sagens natur altid vil givemere end den anden, kan man aldrig opnå ligevægt, såhvorfor ikke slippe princippet?Giver man i stedet tillægget som en betaling for, atkraftvarmeværket agerer i markedet, kan man stort setomkostningsfrit hæve tillægget med en 10-øre til 50,5 ørepr. kWh.

høj. Sammenlagt over de tre år har ’spot plus tillæg’ givetdet dårligste resultat, og afregningsformen har udløstbetydeligtmindrei støtte end støtteelementet i fastprisen.Forskellen i støtten afspejler de forholdsvis lave elpriser,der i 2007 og 2009 har givet anledning til, at støtteele-mentet i fastprisordningen har ligget langt over de 40,5øre kWh – men er det hele forklaringen på det dårligeresultat for anlæg afregnet efter ’spot plus tillæg’? Ellerhandler det også om, at biogas-kraftvarmeværker ikkekan udnytte markedet godt nok?Hvis 25.000 MWh biogas skal gennem en motor med3.160 MW indfyret effekt, skal motoren køre næsten heletiden. Værket kan derfor ikke nøjes med at producere itimer med relativ høj spotpris – det må også producere itimer med lav spotpris.Har man fastpris, går PSO-ordningen (betalt af elfor-brugerne) ind og afdækker forskellen mellem den lavespotpris og fastprisen på 74,5 øre kWh, mens de, derafregnes efter ’spot plus tillæg’, selv må dække det tab,der opstår, når elprisen i spotmarkedet er lav.

Dobbelt motorkapacitetHvis biogasanlægget anskaffer sig en ekstra motor, kandet flytte produktionen væk fra de timer i døgnet, hvorspotprisen er lav. Det er i samfundets interesse, men kandet betale sig for biogas-kraftvarmeanlægget?For at anlægget kan agere på markedsvilkår, skalskabelon-anlægget have et gaslager på 8.000 m3og enekstra motor på 3.160 MW indfyret effekt– nu kan pro-duktionen placeres i de 10-12 timer, der hen over døgnetgiver den højeste afregning.Umiddelbart hjælper det på økonomien, for over de treår tjener værket nu det samme som et værk på fastpris,mens værket på marked står med en udgift til gaslagerog en ekstra motor – og så er vi tilbage, hvor vi startede:Fastpris er at foretrække, for her betaler PSO-ordnin-gen ved kasse 1, når spotprisen er lav, mens værket på’spot plus tillæg’ selv må afholde udgiften til gaslager ogekstra motorkapacitet, selv om det er den investering, derkan afløfte PSO-ordningen det dyre støtteelement i fast-prisordningen i timer, hvor spotprisen er lav.Hvorfor støtte grundlast?Energinet.dk har beregnet, at værker, der afregnes med’spot plus tillæg’, har fået ca. 10 øre mindre over en tre-årig periode end værker på fastpris: 10 øre mindre i 2007,8 øre mere i 2008 og 8 øre mindre i 2009.Det forhold er i sig selv både uheldigt – og vel ogsåutilsigtet – hvis samfundet ønsker, at så meget produk-tion som muligt sker på markedsvilkår. Som forholdet ernu, fastholder man biogas-kraftvarmeværker i en situa-tion, hvor de uden tanke for elmarkedet producerer, selvom spotprisen er lav, og støtteelementet op til de 74,5øre/kWh er højt.Men mest ærgerligt er det, at en værdifuld VE-ressour-

Intet incitament til at gå på markedVi tager udgangspunkt i et biogas-kraftvarmeanlæg på3,160 kW indfyret effekt, der er ejet af biogasanlægget.Anlægget omsætter biogas svarende til 25.000 MWh pr.år. Varmen afsættes til et nærliggende fjernvarmenet,hvor varmen dækker 65 pct. af fjernvarmenettets behov.Varmen afregnes til 250 kr. pr. MWh – ved salg af varmeer der taget hensyn til biogasanlæggets behov for pro-cesvarme, sommervarme-tab og tab ved transmission.Lader man dette skabelon-anlæg afregne efter hen-holdsvis fastpris og ’spot plus tillæg’ i de tre år 2007,2008 og 2009, er fastpris bedst i 2007 og 2009, mens’spot plus tillæg’ er bedst i 2008, hvor elprisen er relativ

Kraftvarme Nyt JUNI 2010

Nuerdertovindere:Biogas·kraftvarmeværketogsamfundet–ogtildelselsystemet.Nuerdertovindere:Biogas·kraftvarmeværketogsamfundet–ogtildelselsystemet.I gamle dage var det kulkraftværker, der leverede pri-ce håndteres så ligegyldigt. I en fremtid,hvor vind fårElsystemetsomsidstevinderen endnu mere fremtrædende plads, burde alle gøre sig mær reserver i form af ’rullende reserver’, hvor værketElsystemetsomsidstevinderForelsystemeterdetnaturligvisenfordel,atbiogasbaseretelproduktionflyttesfragrundlaumage for at udforme en energipolitik, hvor de fleksible kører på dellast, så det løbende kan regulere op ellerForelsystemeterdetnaturligvisenfordel,atbiogasbaseretelproduktionflyttesfragrundlade 10‐12 timer i døgnet, hvor prisen er bedst, men derudover kan elsystemet høste endnVE-ressourcer kan understøtte et elsystem med megeti døgnet, hvor prisen er bedst, men derudoverde kulbaseredede 10‐12 timerned afhængig af elsystemets behov. Menkan elsystemet høste endngevinst:Biogas·kraftvarmeanlæg med gaslager og dobbelt eller tre·dobbelt motorkapacitvind.værker lukker ned nu,gevinst:Biogas·kraftvarmeanlæg med gaslager og dobbelt eller tre·dobbelt motorkapacitperfekteleverandørerafVE·primærreserver.og de naturgasfyrede kraftvarme-værker egner sig ikke rigtig til opgaven.perfekteleverandørerafVE·primærreserver.Hvisvivitterligharendrømomatblivefossilfritsamfund,fårvibrugforVE‐primærreserve’Spot plus tillæg’ skal være bedstHvisvivitterligharendrømomatblivefossilfritsamfund,fårvibrugforVE‐primærreserveBiogas-kraftvarmeværkerneløbendekanstabilisereetelsystemmedmegetvind.har med andre ord enløbendekanstabilisereetelsystemmedmegetvind.Da satserne for fastpris og ’spot plus tillæg’ blev fastlagt, egenskab, der både efterspørges – og betales for. MenIgamledagevardetkulkraftværker,derleveredeprimærreserveriformaf’rullendereseIgamledagevardetkulkraftværker,derleveredeprimærreserveriformaf’rullenderesevar det ud fra en idé om ligevægt for de tohvorværketkørerpådellast,sådetløbendekanregulereopellernedafhængigafelsysteafregningsfor- betingelsen er, at værkerne er på marked og råder overhvorværketkørerpådellast,sådetløbendekanregulereopellernedafhængigafelsystemer, men vil man fremme afregning påbehov.Mendekulbaseredeværkerlukkernednu,ogdenaturgasfyredekraftvarmeværkeremarkedsvilkår, tilstrækkelig kapacitet til at køre dellast. Det forhold kanbehov.Mendekulbaseredeværkerlukkernednu,ogdenaturgasfyredekraftvarmeværkeresigikkerigtigtilopgaven.skal den afregningsform være bedst – hvorfor skulle vær- et tillæg på 50,5 øre pr. kWh koblet på krav om ’12-timerssigikkerigtigtilopgaven.Biogas‐kraftvarmeværkerneharmedandreordenegenskab,derbådeefterspørges–ogbekerne ellers have bøvlet med at være på marked?drift’ være med til at fremme, hvorefter evnen til at bydeBiogas‐kraftvarmeværkerneharmedandreordenegenskab,derbådeefterspørges–ogbefor. Men betingelsen er, at værkerne er på marked og råder over tilstrækkeligMen derudover må man forstå, at det ikke giver meget ind på markedet for primær reserve og de øvrige system-kapacitetfor. Men betingelsen er, at værkerne er på marked og råder over tilstrækkelig kapacitetmening bare bevidstløst at hæve tillæggetkøreat få vær-forhold kan et tillægudvikle sig.pr. kWh koblet på krav om ’12‐timersfordellast. Dettjenester nok skalpå 50,5 ørekøre dellast. Det forhold kan et tillæg på 50,5 øre pr. kWh koblet på krav om ’12‐timersværemedtilatfremme,hvorefterevnentilatbydeindpåmarkedetforprimærreserveokerne på marked. Jo, værkerne skal såmænd nok gå overDen fortjeneste, værkerne kan opnå ved salg afværemedtilatfremme,hvorefterevnentilatbydeindpåmarkedetforprimærreserveoøvrigesystemtjenesternokskaludviklesig.til afregning efter ’spot plus tillæg’, hvis tillægget hæves systemtjenester, vil yderligere pynte på biogas-kraftvar-øvrigesystemtjenesternokskaludviklesig.Denfortjeneste,værkernekanopnåvedsalgafsystemtjenester,vilyderligerepyntepåbitil 50,5 øre/kWh, men det ændrer ikke meget ved det meværkernes regnskab, uden at det kommer til at kosteDenfortjeneste,værkernekanopnåvedsalgafsystemtjenester,vilyderligerepyntepåbikraftvarmeværkernesregnskab,udenatdetkommertilatkostesamfundetenkrone–ogssamfundsøkonomiske tab. Hvis forholdet mellem biogas- samfundet en krone – og sådan fik vi tre vindere!kraftvarmeværkernesregnskab,udenatdetkommertilatkostesamfundetenkrone–ogsfikvitrevindere!produktionen og den installerede motoreffekt betyder, atfikvitrevindere!værket skal køre 6-7000 timer om året, kan værket gan-Basisanlæg:ske enkelt ikke agere i markedet.25.000 MWh biogas pr. årBasisanlæg:Basisanlæg:En ekstra 10-øre udbetalt uden modkrav vil derfor blotInstalleret effekt: 3.160 MW indfyret25.000MWhbiogaspr.år25.000MWhbiogaspr.århandle om at øge betalingen for den mængde grundlast,Elvirkningsgrad: 36Installereteffekt:3.160MWindfyretInstallereteffekt:3.160MWindfyretder før blev afregnet til fastpris. Sagt med andre ord:Varmevirkningsgrad: 89Elvirkningsgrad:36Elvirkningsgrad:36Varmevirkningsgrad:89Hæver man tillægget uden at stille krav, har man kun én Varmepris: 250 Kr. MWh (65 pct. af den produceredeVarmevirkningsgrad:89Varmepris:250Kr.MWh(65pct.afdenproduceredevarmeafregnes)win-situation – værket vinder, mens samfundsøkonomien varme afregnes)Varmepris:250Kr.MWh(65pct.afdenproduceredevarmeafregnes)Elpris:74,5øre/kWhog elsystemet stadigvæk taber.Elpris: 74,5 øre/kWhElpris:74,5øre/kWhÅrligindtjeningibasisanlægget:8.624mio.Årlig indtjening i basisanlægget: 8.624 mio.Årligindtjeningibasisanlægget:8.624mio.Hæv tillægget til 50,5 øre pr. kWh og stil kravHvis samfundet skal vinde, er det en betingelse, at vær-Procentuel udnyttelse til ket kan agere på markedet, når det overgår til afregningProcentuelelproduktionudnyttelse tilÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x1000efter ’spot plus tillæg’.44,09.604 9.967 10.207Som betingelse for at få 50,5 øre/kWh kunne man44,09.604 9.967 10.20740,09.113 9.476 9.716kræve gaslager og mere installeret effekt, så den løbende40,09.113 9.476 9.71636,08.624 8.985 9.227biogasproduktion kan omsættes til kraftvarme ved 1236,0Procentueltotaludnyttelse8.624 8.985 9.227899599timers drift placeret i de 12 timer, hvorspotprisen erProcentueltotaludnyttelse899599Tabel 1 viser indtjening i basisanlæg (8.624 mio. nederst til venstre)højest.Tabel1viserindtjeningibasisanlæg(8.624mio.nedersttilvenstre)ogindtjeningsmulighedenTabel1viserindtjeningibasisanlæg(8.624mio.nedersttilvenstre)ogindtjeningsmulighedenSamfundet (PSO-ordningen) slipper påsammemængdebiogas(25.000MWh)sendesgennemengasmotorermedhøjerevirkningsgraden måde afog indtjeningsmuligheden, hvis samme mængde biogas (25.000sammemængdebiogas(25.000MWh)sendesgennemengasmotorermedhøjerevirkningsgramed det høje støtteelement, der er indbygget i fastprisen,MWh) sendes gennem en gasmotorer med højere virkningsgrader.når spotprisen er lav. Det giver en gevinst,der kan væreProcentuel udnyttelse til2009med til at betale de 10 øre pr. kWh, der kan hæve tillæg-2009Procentuelelproduktionudnyttelse tilÅrligindtægtikr.x1000get fra 40,5 øre/kWh til 50,5 øre/kWh.elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,08.832 9.194 9.435Ved at stille betingelser om ’12-timers-drift’ får man44,08.832 9.194 9.43540,08.411 8.773 9.014afkoblet princippet om, at fastpris og ’spot plus tillæg’40,08.411 8.773 9.01436,07.992 8.353 8.595bør være lige, for nu køber samfundet enydelse for de36,0Procentueltotaludnyttelse7.992 8.353 8.59589959950,5 øre/kWh:Placering af elproduktioneni de timer, derProcentueltotaludnyttelse899599samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt– derfor denTabel 2a viser indtjeningen i 2009, hvis basisanlægget var afregnethøjere betaling.Tabeloga viser indtjeningen i 2009, hvispå 40,5 øre kWhvar afregnet efter spotpris plus till2sam-efter spotpris plus tillægbasisanlægget– igen med eksempler påNu er der to vindere:Biogas-kraftvarmeværket40,5ørekWh–igenmedeksemplerpåindtjeningsmulighedvedbedrevirkningsgrader.indtjeningsmulighed ved bedre virkningsgrader.fundet – og til dels elsystemet.Elsystemet som sidste vinderProcentuel udnyttelse til2008For elsystemet er det naturligvis en fordel, at biogasba-elproduktionÅrligindtægtikr.x1000seret elproduktion flyttes fra grundlast til de10-12 timer i44,010.471 10.834 11.075døgnet, hvor prisen er bedst, men derudover kan elsyste-40,09.902 10.265 10.505met høste endnu en gevinst:Biogas-kraftvarmeanlæg36,09.334 9.695 9.937med gaslager og dobbelt eller tre-dobbelt motorkapaci-Procentueltotaludnyttelse899599tet er perfekte leverandører af VE-primær reserver.Hvis vi vitterlig har en drøm om at blive fossilfritb viser indtjeningen i 2008, hvis basisanlægget var afregnet efter spotpris plus tillTabel 2sam-Tabel 2b viser indtjeningen i 2008, hvis basisanlægget var afregnetfund, får vi brug for VE-primær reserve, der40,5ørekWh–igenmedeksemplerpåindtjeningsmulighedvedbedrevirkningsgrader.løbende kanefter spotpris plus tillæg på 40,5 øre kWh – igen med eksempler påindtjeningsmulighed ved bedre virkningsgrader.Fortsættes på side 28stabilisere et elsystem med meget vind.Procentuel udnyttelsev a r m e N y t J U N I 2 0 1 027K r a f ttil2007elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,08.529 8.892 9.13240,08.135 8.498 8.739

virkningsgradendden,basisanlæggetråderover.Procentuel udnyttelse til2008elproduktionÅrligindtægtikr.x1000timerpåspotmarkedet,kanindtjeningeni2007og2009ikkenåoppåniveauetforafregningefelproduktionÅrligindtægtikr.x1000Støtteelementetifastprisenliggerivirkelighedenimangedriftstimerlangtoverde40,5øelproduktionÅrligindtægtikr.x100044,010.471 10.834der gives som11.07544,010.471 10.834 11.075fastpris.tillæg til spotprisen – kun ved at hæve tillægget til samme nive44,010.471 10.834 11.075Totaltsetoverdetreårerderenlillegevinstforværket,mennårudgiftertilgaslagerogdobb40,09.902 10.265støtteelementet i fastprisen, dvs.går det ipåogså selv50,5 øre pr. kWhmåtte have høj10.50540,09.902 10.265 10.505motorkapacitet trækkes fra,et tillægnul –omkringom den ekstra motor– kan man m40,09.902 10.265 10.505virkningsgradendden,basisanlæggetråderover.36,09.334 9.695værkernetilatgåovertildriftpåægtemarkedsvilkår–dvs.max.12timersdriftplacereti9.93736,09.334 9.695 9.937Støtteelementetifastprisenliggerivirkelighedenimangedriftstimerlangtoverde40,5øre/kWbetaltetimerpåspotmarkedetindenfordøgnet.36,0Procentueltotaludnyttelse89899599Procentueltotaludnyttelse9.334 9.695 9.937der gives som tillæg til spotprisen – kun ved at hæve tillægget til samme niveau s9599Ved dobbelt motorkapacitet og halvt driftstimetal placeret i døgnets bedst betalte timProcentueltotaludnyttelse899599støtteelementet i fastprisen, dvs. et tillæg på omkring 50,5 øre pr. kWh – kan man motivværket deltage itillæg på2viser indtjeningen i 2008, hvis basisanlægget var afregnet efter spotpris plussystemtjenester i form af frekvensreserve, manuel opregulering ogb viser indtjeningen i 2008, hvis basisanlægget var afregnet efter spotpris plus tillæg påværkernetilatgåovertildriftpåægtemarkedsvilkår–dvs.max.12timersdriftplaceretidebeWh–igenmedeksemplerpåindtjeningsmulighedvedbedrevirkningsgrader.viser indtjeningen i 2008, hvis basisanlægget var afregnet efter spotpris plusreservekraft(15min.reserve).Dissemarkedervilkunnebidragetilenmerindtjening,menkekWh–igenmedeksemplerpåindtjeningsmulighedvedbedrevirkningsgrader.tillæg påbetaltetimerpåspotmarkedetindenfordøgnet.Wh–igenmedeksemplerpåindtjeningsmulighedvedbedrevirkningsgrader.grundinvesteringenhalvt driftstimetal placeret i døgnets bedst betaltesystemtdanne basis forVed dobbelt motorkapacitet ogi dobbelt motorkapacitet, da betaling fortimer, kværket deltage i systemtjenester i form af frekvensreserve, manuel opregulering og manvariererovertid.reservekraft(15min.reserve).Dissemarkedervilkunnebidragetilenmerindtjening,menkanikProcentuel udnyttelseProcentuel udnyttelse tiltil20072007men kan ikke danne basisi dobbelt motorkapacitet, da betaling for systemtjenesdanne basis for grundinvesteringenfor grundinvesteringen i dobbelt motorka-Procentuel udnyttelse til2007elproduktionÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x1000Underdriftpacitet,elproduktionÅrligindtægtikr.x1000variererovertid.da betaling for systemtjenester varierer over tid.44,08.529 8.892 9.132Spotmarkedet:44,08.529 8.892 9.132(Nominel elproduktion ‐ 1 MWheop)x44,08.529 8.892 9.132Underdriftspotmarkedsbetaling40,08.135 8.498 8.73940,08.135 8.498 8.73940,08.135 8.498 8.739Spotmarkedet:(Nominel elproduktion ‐ 1 MWhe36,07.744 8.105 8.347Primærreserveop: 1MWheopxPrimærrådighedsbetalingopop)x36,07.744 8.105 8.347spotmarkedsbetaling36,01MWhenedxPrimærrådighedsbetalingnedProcentueltotaludnyttelse8989959599PrimærreserveProcentueltotaludnyttelse7.744 8.105 8.34799Primærreserveop: 1MWheopxPrimærrådighedsbetalingopned:Procentueltotaludnyttelse899599Primærreserve1MWhenedxPrimærrådighedsbetalingnedcvisersammesom2aog2b–foråret2007.visersammesom2aog2b–foråret2007.Understilstandned:visersammesom2aog2b–foråret2007.2b – for året 2007.Tabel 2c viser samme som 2a ogtfremgårafdetretabeller(2a,2bog2c)harbasisanlæggetovertidintetincitamenttilatremgårafdetretabeller(2a,2bog2c)harbasisanlæggetovertidintetincitamenttilatUnderstilstand15min.Reserver:remgårafdetretabeller(2a,2bog2c)harbasisanlæggetovertidintetincitamenttilatNominelfuldlastxrådighedsbetalingopSom det fremgårafregningpåmarkedsvilkår.de tre tabeller (2a, 2b og 2c) har basisanlæggetegningpåmarkedsvilkår.af15min.Reserver:Nominelfuldlastxrådighedsbetalingopover tid intet incitament til at vælge afregning på markedsvilkår.egningpåmarkedsvilkår.Tabel4viserbetalingsmulighederveddriftpåmarkedsvilkår.markedsvilkår.Tabel 4 viser betalingsmuligheder ved drift påTabel4viserbetalingsmulighederveddriftpåmarkedsvilkår.Driftsprioriteten er spotdrift, hvilket betyder at anlægget meldes indProcentuel udnyttelseProcentuel udnyttelse tiltil20092009Driftsprioritetenerspotdrift,hvilketbetyderatanlæggetmeldesindtildriftideønskedetimProcentuel udnyttelse til2009til drift i de ønskede timer med den højeste spotpris. I den sammeelproduktionÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x1000Driftsprioritetenerspotdrift,hvilketbetyderatanlæggetmeldesindtildriftideønskedetimermden højeste spotpris. I dender forekommer drift tilforekommerdriftderspotpris, sælges1 MelproduktionÅrligindtægtikr.x1000den højeste spotpris.samme time, hvor derspotpris, sælgestil spotpris, sælges derdetime, hvorI den samme time, hvor der forekommerdrift til1 MW pri-44,09.152 9.514 9.75444,09.152 9.514 9.754primærreservehhv.opogned.Nåranlæggeteristilstand,erdetmeldtindirådighedforprimærreservehhv.opogned.Nåranlæggeteristilstand,erdetmeldtindirådighedforman44,09.152 9.514 9.75440,08.699 9.060 9.30040,08.699 9.060opregulering.mærreserve hhv. op og ned. Når anlægget er i stilstand, er det meldt9.300opregulering.ind i rådighed for manuel opregulering.40,08.699 9.060 9.30036,08.246 8.606 8.84636,08.246 8.6068.846Procentuel udnyttelse til200936,0Procentueltotaludnyttelse8.246 8.606 8.84699Procentueltotaludnyttelse8989959599Procentuel udnyttelse til2009elproduktionÅrligindtægtikr.x1000Procentueltotaludnyttelse899599elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,011.712 12.076 12.316Tabelmarked (spotpris plus tillæg40,5 øre/kWh), men nu medviser drift på markeddrift på marked (spotprispå 40,5 øre/kWh), men nugaslager og3a viser drift på3a viser(spotpris plus tillæg påplus tillæg på 40,5 øre/kWh),med gaslager og44,040,011.712 12.07611.86312.31611.262 11.623viser drift på markedgaslager og dobbelt motorkapacitet, så driftstimetalletgaslagermen nu med(spotpris plus tillæg på 40,5 øre/kWh), men nu medmotorkapacitet,sådriftstimetallethalveresogplaceresitimermedhøjestspotpris.motorkapacitet,sådriftstimetallethalveresogplaceresitimermedhøjestspotpris.og40,036,011.262 11.62311.41011.86310.809 11.170motorkapacitet,sådriftstimetallethalveresogplaceresitimermedhøjestspotpris.halveres og placeres i timer med højest spotpris.enforbedresved’12·timersdrift’–menikkenoktilatbetaleinvesteringiekstramotorogmienforbedresved’12·timersdrift’–menikkenoktilatbetaleinvesteringiekstramotorog89959936,0Procentueltotaludnyttelse10.809 11.170 11.410enforbedresved’12·timersdrift’–menikkenoktilatbetaleinvesteringiekstramotorogØkonomien forbedres ved ’12-timers drift’ – men ikke nok til ater.betale investering i ekstra motor og gaslager.Procentueltotaludnyttelse899599

Biogas-kraftvarme på markedsvilkår- fortsat

Procentuel udnyttelse tiltil20082008Procentuel udnyttelseProcentuel udnyttelse til2008elproduktionÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,011.048 11.415 11.66044,011.048 11.415 11.66044,011.048 11.415 11.66040,010.425 10.793 11.03440,010.425 10.793 11.03440,010.425 10.793 11.03436,09.804 10.166 10.40736,09.804 10.166 10.40736,0Procentueltotaludnyttelse9.804 10.166 10.4079599Procentueltotaludnyttelse89899599Procentueltotaludnyttelse899599Tabel 3b viser samme som 3a – men for 2008.

Tabel 5a viser årlig indtjening med afregning af systemtjenester for2009.

BIOBRÆNDSELVegetabilsk fyringsolietil varmeværketCo2neutrale Bio-olier:(Rotationsbrændere)(Trykforstøvning)

Selv om basisanlægget har dobbelt motorkapacitet og ’12-timersdrift’ placeret i de bedst betalte timer på spotmarkedet, kan ind-tjeningen i 2007 og 2009 ikke nå op på niveauet for afregning efterfastpris. Totalt set over de tre år er der en lille gevinst for værket,men når udgifter til gaslager og dobbelt motorkapacitet trækkes fra,går det i nul – også selv om den ekstra motor måtte have højere2virkningsgrad end den, basisanlægget råder over. Støtteelementeti fastprisen ligger i virkeligheden i mange driftstimer langt over dementetifastprisenliggerivirkelighedenimangedriftstimerlangtoverde40,5øre/kWh,40,5til spotprisen – kun ved at hæve tillægget tilhæves som tillægøre/kWh, der gives som tillæg til spotprisen – kun ved atsamme niveau somA/Stillægget til samme niveau som støtteelementet i fastprisen,– kanmentet i fastprisen, dvs. et tillæg på omkring 50,5 øre pr. kWhdvs. etman motiveretillæg på omkring 50,5 øre pr. kWh – kan man motivere værkerne tiltilatgåovertildriftpåægtemarkedsvilkår–dvs.max.12timersdriftplaceretidebedstØKO-TECHBIO-OlIEat gå over til drift på ægte markedsvilkår – dvs. max. 12 timers driftmerpåspotmarkedetindenfordøgnet.placeret i de bedst betalte timer påplaceret i døgnets bedst betalte timer, kan7 ¶ 5600 Faaborg ¶ Tlf.: 62 61 20 54 ¶ 62 61 20 55belt motorkapacitet og halvt driftstimetalspotmarkedet inden for døgnet.TelemarkenVed dobbelt motorkapacitetfrekvensreserve, manuel opregulering og manueleltage i systemtjenester i form afog halvt driftstimetal placeret i døgnetsbedst betalte timer, kan værket deltage i systemtjenester i form afaft(15min.reserve).Dissemarkedervilkunnebidragetilenmerindtjening,menkanikkefrekvensreserve, manuel opregulering og manuel reservekraft (15asis for grundinvesteringen i dobbelt motorkapacitet, da betaling for systemtjenesterovertid.min. reserve). Disse markeder vil kunne bidrage til en merindtjening,

•Standard – Olie•Premium - Olie•Bio-dieselvisersammesom3aog3b–menfor2007.•Optimale brændværdier•Kvalitets garantierbasisanlægget har dobbeltmotorkapacitet og’12·timersdrift’placeretidebedstbetaltespotmarkedet,kanindtjeningeni2007og2009ikkenåoppåniveauetforafregningefter•Professionel rådgivning•Tankanlæg stilles til rådighedoverdetreårerderenlillegevinstforværket,mennårudgiftertilgaslagerogdobbeltpacitet trækkes fra, går det i nul – også selv om den ekstra motor måtte have højere•1 ton bio-olie frigiver 2 CO kvotergradendden,basisanlæggetråderover.Tabel 3c viser samme som 3a og 3b – men for 2007.

Procentuel udnyttelsevisersammesom3a–menfor2008.tilbvisersammesom3a–menfor2008.elproduktionvisersammesom3a–menfor2008.44,040,036,0Procentueltotaludnyttelse

2007Årligindtægtikr.x10009.100 9.458 9.6998.650 9.010 9.2518.203 8.562 8.801899599

w w w. b i o - o l i e . c o m

28UnderdriftK r a f t v a r m e N y t J U N I 2 0 1 0Spotmarkedet:(Nominel elproduktion ‐ 1spotmarkedsbetaling

Tabel5aviserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor2009Procentuel udnyttelse til2008elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,013.753 14.109 14.35040,013.108 13.470 13.71136,012.470 12.831 13.073Procentueltotaludnyttelse899599

Tabel5bviserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor2008viserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor2009Procentuel udnyttelse til2007Procentuel udnyttelse til2008elproduktionÅrligindtægtikr.x1000elproduktionÅrligindtægtikr.x100044,011.634 11.997 12.23944,013.753 14.10914.35040,011.189 11.551 11.79140,013.108 13.47013.71113.07336,010.742 11.102 11.34336,012.470 12.831Procentueltotaludnyttelse899599Procentueltotaludnyttelse899599viserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor2008Tabel 5b viser årlig indtjening med afregning af systemtjenester forTabel 5c viser årlig indtjening med afregning af systemtjenester forTabel5cviserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor200720082007De tre eksempler (5a, 5b og 5c) er beregnede eksempler, hvor værket hele tiden har placerDeProcentuel udnyttelse5c) er2007tre eksempler (5a, 5b ogtilberegnede eksempler, hvor værket hele tiden har placeret sig bedst muligt i forhold til systemtjenesterbedstmuligtiforholdtilsystemtjenesterogmarked.Detviserpotentialet–dengevinst,værelproduktionviser potentialet –Årligindtægtikr.x1000høste uden at trække på støttekroner fra samfundet – men det skal under-og marked. Detden gevinst, værkerne kankanhøsteudenattrækkepåstøttekronerfrasamfundet–mendetskalunderstreges,atdet44,011.634 11.997 12.239streges, at det er en teoretisk beregning og ikke en indtægt, der kan lægges iikke en indtægt, der kan lægges i budgettet år for år. Betalingeteoretisk beregning ogbudgettet år for år. Betalingen for systemtjenester vil variereover tid – med faldende tendens – og driften kan aldrig11.791blive optimal som i beregnede eksempler. Skemaet viser blot, at der er basis for40,011.189 11.551systemtjenester vil variere over tid – med faldende tendens – og driften kan aldrig blive opmerindtjening ved salg af systemydelser.som i beregnede eksempler. Skemaet viser blot, at der er basis for merindtjening ved s36,010.742 11.102 11.343Procentueltotaludnyttelse8995systemydelser.99Tre resultater er fremhævet i tabel 5a.viserårligindtjeningmedafregningafsystemtjenesterfor2007Treresultatererfremhævetitabel5a.Tabel 6 viser, hvorledes resultaterne er påvirket af de forskellige elementer i den sa200944,0/99ksempler (5a, 5b og 5c) er beregnede eksempler, hvor værket hele36,0/89tiden har placeret sig40,0/95afregning.ligtiforholdtilsystemtjenesterogmarked.Detviserpotentialet–dengevinst,værkerneBeløb (kr. x Beløb (kr. xDriftsindtægterBeløb (kr. xeudenattrækkepåstøttekronerfrasamfundet–mendetskalunderstreges,atdeteren1000)1000)1000)beregning og ikke en indtægt, der kan lægges i budgettet år for år. Betalingen fornester vilSpotafregningvariere over tid – med faldende tendens – og driften kan aldrig blive optimal2.8942.6043.183regnede eksempler. Skemaet viser blot, at der er basisfor merindtjening ved salg afBiogaspristillæg3.5773.9744.372elser.3)Primærreservebetalingmd1‐102.1492.1492.149tatererfremhævetitabel5a.2)Primærreservebetalingmd.11og12380380viser, hvorledes resultaterne er påvirket af de forskellige elementer i den samlede3801)Manuelrådighedsbetalingg.9299106

VarmeafregningIaltdriftsindtægter

AfregnetelproduktionsmængdeGns.afregningpr.kWhel‐spotGns.afregning pr. kWh el udregnet somdensamledemarkedsbetaling

8.831,7MWhe29,5øre/kWh59,2øre/kWh

9.813,0MWhe29,5øre/kWh56,2øre/kWh

10.794,0MWhe29,5øre/kWh53,9øre/kWh

Tabel 6 viser, hvorledes resultaterne er påvirket af de forskellige elementer i den samlede afregning, og betalingsfordeling fra de enkelteindtægtskilder ved drift på markedsvilkår samt gennemsnitlig enhedsindtægt på elproduktion.drift på markedsvilkår samtTabel 7 viser betalingsfordeling fra de enkelte indtægtskilder vedgennemsnitligenhedsindtægtpåelproduktion.n

Køb eller sælg din energibesparelse hos

Kraftvarme Nyt JUNI 2010