Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 321
Offentligt
16. Årg. Nr. 1 – august 2011
EnergiforbrugerenFra brug af åben ild
til brug af el!
Et skridt på vejen fra pyroman-samfundet til el-samfundet!
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugerewww.energiforbrugeren.dk
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
Centrale begreberEnergi
Ordet energi kommer fra græsk og betyder "iarbejde". I hverdagssproget betegner energilegemlig og åndelig kraft. I fysikken betegnerenergi evnen til at udføre arbejde eller opvar-me noget. Energi kan omdannes fra en formtil en anden, men hverken opstå ud af ingen-ting eller tilintetgøres. Den samlede mængdeaf energi i universet er således konstant.Det er derfor lidt selvmodsigende, når for-eningen hedder ”Sammensluttede DanskeEnergiforbrugere”, for hvis energi er en kon-stant, kan den ikke forbruges, men den æn-drer form.
ler fra en varmepumpe (en fryser er en var-mepumpe), og den passer meget godt til atopvarme huset. Hvis du opvarmer huset medden energikvalitet, er ex-ergiforbruget reduce-ret.Det er værd at vide, at en marginal ændring iel-produktionen i dag beregnes som et ændretforbrug af kul i vores energisystem. Tidligereblev der brugt mere end 2,5 kWh af kulstof(primær energi) for at producere 1 kWh el,men det forhold ændrede sig, da der kom nyeteknologier, andre brændsler og vind-el ind ienergisystemet.For at kunne sammenligne forskellige op-varmningssystemer, skal der derfor både ta-ges hensyn til brug af primære energi og ex-ergi.
Ex-ergi
”Kvaliteten” af en energikilde benævnes ex-ergi. Ex-ergi er den maksimale mængdeenergi, der kan udnyttes til arbejde i et systemi bestemte omgivelser. De forskellige energi-former kan beskrives med en maksimal kvali-tetsfaktor. (se tabel)EnergikildeMekanisk energiElektrisk energiAtom brændselSolstrålerKemiske brændslerTermisk energi og varmestrålingved 300� C*Termisk energi og varmestrålingved 100� C*Termisk energi og varmestrålingved 40� C*Termisk energi og varmestrålingved 20� C**Med en temperatur i omgivelserne på 20� C.
Kulstofkredsløb
Kulstof (C) indgår i et kompliceret kredsløbmellem atmosfæren, oceanerne, biosfæren ogjordens indre. Dette naturlige kredsløb ernormalt i balance, men det påvirkes af detmenneskeskabte bidrag af drivhusgasser somCO2 og CH4 (metan).
Ex-ergifaktor1,001,000,950,931,000,490,210,060,00
Vedvarende energi (VE)
SDE mener,at en bedre betegnelse er forny-bar energi, vi finder den mere dækkende.
Dansk energipolitik i hovedtrækDer er bred politisk enighed om, at CO2 ud-ledningen skal nedbringes, at vi skal frigøreos fra fossile brændsler, og at vi skal blivemere energieffektive, og det skal ske indenforen overskuelig fremtid.Der er dog ikke enighed om, hvor hurtigt dettekan eller skal ske, eller hvilke alternativer derkan eller skal anvendes, eller hvordan fremti-dens energimiks kan eller skal være.Dansk energipolitik har i mange år blandt an-det bestået af 3 spor – vindmøller, kraftvarmeog naturgas – desværre har udviklingen vist,at de 3 spor er uforenelige, for jo mere el derkommer fra vindmøllerne, jo mindre bliver be-
Jo højere ex-ergifaktor jo flere anvendelses-muligheder har energikilden.Energi med en ex-ergifaktor på cirka 0,2kommer f.eks. ud på bagsiden af en fryser el-
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.2
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.hovet for samproduktion af el og varme ikraftvarmeværkerne.Det har også vist sig, at vindmøllernes el-produktion er størst i de perioder, hvor var-mebehovet også er størst, hvilket kan medfø-re en overproduktion af el, der så presser el-prisen ned, og det giver igen en dårligere ren-tabilitet for kraftvarmeværkerne, og en højerevarmeregning hos fjernvarmeforbrugerne.Det ser ud til, at dette vil fortsætte, da det sta-dig er den overvejende politiske vision, at detnetop er 2 af disse spor, der skal bygges vide-re på, hvilket også kan ses af udbygningenmed op til 150 meter høje vindmøller på landog nye havvindmølleparker, således at vind-møllernes el-produktion svarer til 50 % af el-forbruget i nær fremtid, samtidig udvides an-tallet af bygninger, der opvarmes med fjern-varme, hvorimod antallet af naturgasopvar-mede bygninger falder.Andelen af samproduceret el og varme er fal-det siden 2003, selv om Danmark har væretforegangsland for EU's samproduktionsdirek-tiv, og vi iht. dette direktiv ikke må reducereandelen af samproduktion af el og varme.Vi kommer i fremtiden til at opleve, at en sta-dig større mængde brændsel udelukkendebliver brændt af for at skaffe varme nok tilfjernvarmekunderne, hvilket også underbyg-ges af, at fjernvarmeværkerne i stigende gradplanlægger udvidelserne som rene varmepro-ducerende anlæg.SDE svarerklart nej til de sidste 3 spørgsmål.Svaret på det første spørgsmål afhænger af,hvor energieffektivt vi anvender biomassen.Det er dog tvivlsomt, om der er biomasse noktil, at den også kan dække energibehovet itransportsektoren.Den eneste sikre metode til nedbringelse afvores CO2 udledning, er, at reducere mæng-den af kulstofholdige brændsler - kul, olie, na-turgas, biomasse og biogas mv. - der bræn-des af.Når vi så samtidig skal være mere energief-fektive, så er et skifte fra samproduktion af elog varme til ren varmeproduktion faktisk ska-deligt.Amerikanske forskere har fundet ud af, at nårman opvarmer en legering af fire specifikkegrundstoffer, udvikler legeringen magnetiskeegenskaber, der høster energi fra varme1.Med dette nye tiltag, er spørgsmålet, om der ifremtiden overhovedet er ”spildvarme” til rå-dighed til fjernvarmenettet, når denne ”spild-varme” kan anvendes til el-produktion?
Formålene med energiomlægningenFrigørelse fra fossile brændsler ogenergiimport især fra lande vi ikke de-ler værdigrundlag med.Nedbringelse af CO2-udledningen.Fastholde og helst øge vores konkur-renceevne på det globale marked.Fastholde og helst udbygge velfærds-samfundet.
SDE stiller følgende spørgsmålEr der biomasse nok?Kan vi tillade os at brænde den af,med det ene formål at holde varmen?Er det energieffektivt nok, at brugebiomasseressourcer kun til at produce-re varme, når de kan bruges til at pro-ducere el, varme og forgasningsgas.Er der i fremtiden behov for at brændenoget af, blot for at skaffe varme tilrumopvarmning og varmt brugsvand?
Ingen af de ovennævnte 4 punkter bliver op-fyldt hverken af regeringens eller oppositio-nens energiplaner/-strategier.Derfor er det vigtigt at forbrugerne, der i sidsteende skal betale også for evt. fejlinvesterin-ger, organiserer sig i SDE, hvor de kan få rådog vejledning, der ikke er styret af kapitalinte-resser, samt være med til politisk at præge
1Advanced Energy Materials2011,1, 97-104:The Direct Conversion of Heat to Electricity Using Multiferroic Alloys
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.3
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.udviklingen på energiområdet på tværs af par-tiskel.Vi frigør os ikke fra energiimport fra lande, viikke deler værdigrundlag med, ved at skiftekul, olie, naturgas og andre fossile brændslerud med import af biomasse. Vi skifter blot le-verandør.Vi opnår ingen CO2-reduktion ved at udskifteafbrændingen af ét kulstofholdigt materiale -kul, olie og naturgas - med ét andet kulstof-holdigt materiale – biomasse, biogas mv.Satsningen på vindmøller giver kæmpe udfor-dringer med at få en meget svingende el-produktion indpasset i vores forbrugsmøn-strer. Den betyder desværre også at andelenaf samproduktion af el og varme falder. Sam-produktionen af el og varme er pt. på ca. 80%, og den er faldet med ca. 14 procentpointsiden 2003. Hvis vi vender det om, så ersamproduktionen af varme og el under 30 %,fordi de mange olie- og naturgasfyr ikke pro-ducerer andet end varme, men også fordi derikke længere er økonomi i ubetinget at havemaksimal el-produktion, de steder hvor sam-produktion stadig findes på de centrale og de-centrale kraftvarmeværker.Både regeringens og oppositionens energi-plan/-strategi vil øge udgifterne til energi. Destigende energipriser vil ramme al produktion iDanmark, ikke blot pga. øgede energipriser,men også i form af øgede lønninger, når bor-gerne kræver kompensation for de øgedeenergiudgifter i privatforbruget. Der er faktiskundersøgelser, der viser, at for hver gang deroprettes én ny arbejdsplads i den støttedeVE-industrien, så forsvinder der 2 til 3 ar-bejdspladser i den øvrige industri.SDE ser gerne,at der arbejdes hen imod enfrigørelse fra fossile brændsler. Vi har nogetimod, at det bliver pakket ind i halve sandhe-der, og at befolkningen således bliver pålagtat betale for nogle luftkasteller, som direkte ermedvirkende til at forlænge den økonomiskekrise, og udsætte tidspunktet for den ønskedeomlægning.At påstå, at el fra vindmøller reducerer CO2-ledningen er en sådan halv sandhed, for al el-produktion er omfattet af EU's CO2-kvotesystem, så de CO2-kvoter opstilling afen vindmølle frigiver, sælges på CO2-kvotemarkedet, og CO2en bliver så udledt etandet sted.At påstå at afbrænding af bio brændsler erCO2-neutral, er en anden halv sandhed, forkan CO2-neutralitet gradbøjes alt efter hvorlang tid, der går fra afbrændingen sker, til kul-stofkredsløbet har fjernet CO2’en igen?Hvis CO2-neutralitet kan gradbøjes, så er af-brænding af fossile brændsler også CO2-neutral, det tager blot længere tid.En hovedløs overgang til afbrænding af af-grøder og træ vil medføre et fald af humus-indhold i de jorder, der kommer til at manglebiomateriale. Mængden af det lagrede kulstofi humus vil falde og frigøres som CO2.
SDE menerAt det samlede danske energiforbrug til varmeog el kan blive både CO2-neutral og fossil frived hjælp af vind, sol, energi fra landbrugetsrestafgrøder, gylle, affald og industriens spild-varme, langtidslagring af varme i jorden mv.At en betydelig del af landets årlige energifor-brug på 240 TWh kan omlægges til ”rigtig”VE. Det vil sige sol- / lys-energi, direkte eller idens forskellige afledte former: vind, bølger,planter osv.At dette kan gøres på ca. 10 år, og at det til-med vil reducere landets omkostning til ener-gi, ved at maksimere udnyttelsen af alle deCO2-neutrale energiressourcer.At det er nødvendigt at erkende at nogle af debestående systemer (kraftværker, fjernvarme-og naturgasrør) skal omlægges, nedlæggesog afskrives.At vi ved at bruge nogle andre systemer, kanindpasse endog meget store mængder el, 70TWh eller mere pr. år. Disse nye systemer
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.4
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.kan gøre satsningen på vind-el økonomiskrentabel.At landbrugets plads er central i fremtidensenergiproduktion, og det skal have megetstørre fokus.At al afbrænding skal ske som pyrolyse ellerforgasning af hensyn til kulstofkredsløbet.At skatter og afgifter skal tilrettes, så de un-derstøtter den ønskede udvikling på energi-området.ler, der ene og alene producerer varme og ik-ke el. For det andet vil vi ved storbyerne be-tjene os af kraftværksanlæg, der producereren meget lille mængde el og en stor mængdefjernvarme, for at kunne producere varme nokpå anlægget, når der virkelig er behov forvarme til byerne.I store dele af vinterhalvåret, når der virkeliger brug for varme, men ikke samtidig er behovfor værkernes el-produktion på grund af bi-draget fra vindmøllerne, vil el fra samproduk-tion af el og varme belaste aftagerne af el, la-gerkapaciteter, el-eksport, el-patroner mv.Det er i disse situationer med overproduktionaf el, at det bliver ekstremt bekosteligt, at op-tage og indpasse vind-el, eller i det hele tagetat udnytte denne vind-el, som den massiveudbygning med vindmøller vil medføre.Højtemperatur fjernvarme sætter en megetuheldig begrænsning for varmepumpernesmulighed for at afsætte energi til fjernvarme-nettet. Dels er varmepumper, der skal så højtop i temperatur meget dyre, og dels yder dekun en minimal varmeproduktion af den tilfør-te el.
Nødvendige ændringerEt af de vigtigste værktøjer til indpasning afvind-el, er muligheden for en 100 % nedluk-ning af al el- og varmeproduktion, der brugerbrændsler, så der virkelig kan skabes ”plads”til vind-el i forbruget. Det kan i en overgangs-fase gøres ved hjælp af dualistiske opvarm-nings- og produktionssystemer. Ved at husemed naturgas eller oliefyr i perioder med me-gen vind-el bruger el (via varmepumper) tilcentralvarme. Naturgassen eller fyringsoliengemmes til de tidspunkter, hvor vindmøllernesel-produktion ikke kan dække behovet.En af de største hindringer for indpasning afvind-el på en økonomisk og energimæssigforsvarlig måde, er så ubetinget højtemperaturfjernvarme, der oprindelig var tænkt som enenergieffektiv måde til at udnytte spildvarmenfra el-produktionen. I dag er fjernvarme ikke etspildprodukt, og bør fremover belastes forCO2-udledningen.Fjernvarme, som den er i dag, sammen medudbygningen af vindmøllekapaciteten vil ifremtiden medføre, at brændsler afbrændesudelukkende til varmeproduktion, og det har vihverken energiressourcer eller økonomi til.SDE mener,at der må ses på fjernvarmemed ”nye øjne”.Hvis Danmark følger Dansk Fjernvarmes”Varmeplan Danmark”, så lægger Danmarksig fast på et højtemperatur fjernvarmenet,som det der er beskrevet i planen. Vi vil fordet første skulle afbrænde en hel del brænds-
SDEs visionSDE mener,at el anvendt på en måde, derfortrænger brug af fossile brændsler, er en delaf løsningen, hvis Danmark skal blive et fossilfrit samfund. Et øget brug af el skal derfor ikkeses som ”skurken”, men som en del af løsnin-gen.Den vigtigste forudsætning for at Danmarkkan omlægges til 100 % VE-el og varme, er,at få afkoblet den tidsmæssige sammenhængmellem produktion og forbrug af varme, såle-des at varmeforsyningen også kan ske, nårder ikke er spildvarme fra el-produktionen.Det kan gøres ved at opbygge varmeakkumu-lering i jord via jordslanger i ca. 2 meters dyb-de, og hente varme i en anden jordslange ica. 1 meters dybde. For at dække hele Dan-marks varmebehov kræves et areal på ca.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.5
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.1.000 km�, og her kommer landbrugsjordenind som en afgørende faktor.vendigt, at vi hver især tager et medansvarfor, at få omlagt energiforbruget i den ønske-de retning.Forbrugernes energiplan kan med fordel ud-arbejdes som en helhedsplan, hvor der bliverset på den samlede energianvendelse, og omden totale mængde af energi kan reduceres,og om de økonomiske besparelser modsvarerinvesteringerne.Forbrugerne kan overveje, om de vil investerei et minikraftvarmeværk, og selv stå for bådeel- og varmeproduktionen fremover, i stedetfor at investere i anlæg, der kun kan dække etenkelt af de energibehov, en husstand har.Hvis en villaejer f.eks. investerer i et minikraft-varmeværk, der kan drives med VE, og an-melder dette til Energinet.dk, så slipper manfor at betale elafgift af husstandens elforbrug,det kaldes også for nettoafregningsordningen.Nettoafregning af elforbrug betyder populært,at elmåleren løber baglæns, når el-produktionen er større end elforbruget, og atder kun betales afgifter af det netto elforbrughusstanden har i en given periode, er el-produktionen større end elforbruget udbetalesdifferencen.
Omlægning af varmeforsyningenGrundpillen i SDEs oplæg til varmeforsyninger varmeakkumulering i jord, og disse jord-masser opvarmes af spildvarme fra virksom-heder, el-produktion på biomasse, biogas, af-fald og evt. overproduktion af vind-el via var-mepumper eller varme genindvundet fra køle-anlæg mv.Varmepumper kan optage energi ved at kølejorden via den øverste jordslange og afsættevarmen i boligen, det kan ske enten i det eksi-sterende centralvarmeanlæg eller som luft-varme.Varmepumpers elforbrug pr. kWh varme af-hænger dels af temperaturen i mediet hvorvarmen hentes og dels af temperaturen påden varme, der afgives.
Danmark omlagt til 100 % VE-elDer er politisk enighed om, at mindst 50 % afDanmarks elforsyning skal komme fra f.eks.vindmøller i 2020, det har SDE intet imod,men vi beder blot om, at udbygningen medvindmøller på land sker i større vindmøllepar-ker, og med større hensyn til naboerne, enddet er tilfældet i dag.SDE mener,at en vindmøllepark skal betrag-tes som et industriområde, og den skal mini-mum kunne rumme 20 vindmøller. Det kanderfor blive nødvendigt at ekspropriere om-kringliggende boliger for at skabe plads. Al-ternativet er en endeløs kamp for, at få nabo-erne til at acceptere opstilling af vindmøller.Kraftvarmeværker eller minikraftvarmeværkerer nødvendige som backup for vindmøllerneenten for at dække hele el-forbruget eller no-get af el-forbruget.
NettoafregningsordningenMindre anlæg, der producerer vedvarende energi(VE-anlæg), bliver nu fritaget for elafgift på vissebetingelser. Ved VE-anlæg forstås her blandt an-det vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, sol-energi samt bølge- og tidevandsenergi.Anlægget skal være tilsluttet elinstallationen i boli-ger eller anden ikke-erhvervsmæssigt benyttet be-byggelse. Boligforeningers fællesarealer anses ik-ke for at være erhvervsmæssigt benyttet bebyg-gelse.Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse bety-der her børneinstitutioner, skoler og lignende. Forderes vedkommende sidestilles 100 m2 bebyggetinstitutionsareal med 1 husstand. I tvivlstilfælde erdet Energinet.dk, der afgør, om der er tale om ik-ke-erhvervsmæssig benyttelse efter bestemmel-serne i nettoafregningsbekendtgørelsen.Bygninger med flere husstande kan blive fritagetfor elafgift, selv om anlæggets samlede effekt erstørre end 6 kW, når blot effekten pr. bolig ikkeoverstiger 6 kW. Der skal installeres en afreg-
Forbrugernes egen energiplanForbrugernes energiplan må udarbejdes, såden understøtter de mål, der udstikkes i denoverordnede energistrategi, således at strate-gien bliver gennemførlig. Det er derfor nød-
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.6
Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.ningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug el-ler nettoproduktion. Desuden skal der installeresfordelingsmålere i hver boligenhed.I bygninger med flere husstande kan beboerne til-slutte et eller flere VE-anlæg med en samlet effektpå 6 kW eller derunder til egen elinstallation i denenkelte bolig. I så fald skal der installeres en af-regningsmåler i boligenheden.Kilde: SKAT http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1897008
Den varme en 60 W glødepærer afgiver, skal,når der er behov for rumopvarmning, tilføresrummet på en anden måde, det gør jo ikke såmeget, hvis den anden varmekilde er mereenergieffektiv end glødepæren.Noget af besparelsen på el bliver opvejet af etøget forbrug af anden form for energi, og deter således kun en eventuel netto energibe-sparelse, der kan tælles med.
Isolerings-faldgrubenEgenproducenter af elektricitet fra elproduktion-sanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt istk. 2, kan efter anmodning til Energinet.dk få net-toafregning, som opgøres på timebasis, hvorvedproducenten fritages for at betale beløb til dækningaf pristillæg til miljøvenlig elektricitet i forhold tilegetforbruget af elektricitet.Stk. 2. Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlægmed en nominel eleffekt over1) 50 kW for solcelleanlæg,2) 25 kW for vindmøller og3) 11 kW for kraftvarmeanlæg og elproducerendeanlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2.Stk. 3. Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, atelproduktionsanlægget er1) tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet,2) 100 pct. ejet af forbrugeren, jf. dog stk. 5 og 6,og3) beliggende på forbrugsstedet, jf. dog stk. 6.Stk. 4. Nettoafregning for elektricitet produceret påen vindmølle er tillige betinget af, at vindmøllen ertilsluttet til egen forbrugsinstallation.Kilde: Retsinformationhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132740
En af de nye regler i BR10 handler om energireno-vering. Her skal man nu energiforbedre ved allerenoveringsarbejder, der vedrører husets klima-skærm (ydervægge, vinduer, tag og lign.). Men iden regel kan gemme sig en joker, mener MortenMathiasen,bygningsingeniørogrådgiveri Bolius.- Der kan ske det, at boligejerne tænker ”Jo mereisoleringjo bedre”, og så bare efterisolererlofterog vægge indvendigt uden at kende de fugttekni-ske regler. Problemet er, at gøres det ikke rigtigt,kan isoleringen være med til at give skimmel-svamp. Derfor – isoler kun, hvis det er fugttekniskkorrekt at gøre det, siger Morten Mathiasen.Kilde: Boliushttp://www.bolius.dk/alt-om/til-og-ombygning/artikel/pas-paa-faldgruber-i-nye-regler-for-renovering-og-smaabyggerier/
Formand / Ansvarshavende redaktør:Boe Carslund-SørensenByhaven 1, Herrestrup, 4571 Grevingetlf. 22 90 70 31,[email protected]
Næstformand:Mogens Bülow, Sneglerupvej 2, 4571 GrevingeTlf. 59 65 93 03,[email protected]
Der kan hentes mere information og ansøg-ningsskemaer mv. hos Energinet.dkhttp://www.energinet.dk/da/el/vaerker/nettoafregning/Sider/Nettoafregning.aspx
Kasserer:Kirsten Bülow, Sneglerupvej 2, 4571 GrevingeTlf. 59 65 93 03,[email protected]
Energispare-faldgrubenDer har været og er stadig i en tilbøjelighed tilat sætte lighedstegn mellem besparelser på elog energibesparelser.Forbrugerne skal være opmærksomme på,hvad der sker, når de f.eks. skifter en 60 Wglødepærer udmed enten en lavenergipære eller med LED-lys.
Sekretær:Palle Munk Jensen, Kuglens Kvarter 9, 2640 HedehuseneTlf.: +45 46 56 29 90,[email protected]Henrik Fog, Travervænget 18, 2920 CharlottenlundTlf. +45 39 64 50 68,[email protected]Carl-Erik Foverskov, Tokkekøbvej 29, 3450 AllerødTlf.: +45 48 17 48 22,[email protected]Dieter Fuhlendorf, Sømærket 3, 8960 Randers SØTlf.: +45 52 52 99 99,[email protected]Jens F. Pedersen, Kærvej 4, 8960 Randers SØTlf.: +45 87 25 43 06,[email protected]
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere.7
EnergiforbrugerenMinikraftvarmeværkLuft/vand varmepumpe
Energiruder
Isoleringsmateriale
Ventilationsanlæg
Elementer der kan indgå i forbrugernes egen energiplan!
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugerewww.energiforbrugeren.dk
