Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 319
Offentligt
Forfatter: VACSidst gemt: 10-08-2011 15:04:00 Sidst udskrevet: 10-08-2011 15:04:00R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4109 EUDP evaluering\Rapport\Evaluering af EUDP 2007-2010 -Rapport juli 2011.docx Revision: 87Antal sider: 79
2
IndholdSammendrag ...................................................................................................5Kapitel 1. Indledning ....................................................................................11Kapitel 2. Projektkarakteristika....................................................................132.1De forskellige teknologiområder............................................................ 132.2Hvem deltager i EUDP projekter? .......................................................... 142.3Omfang af projekterne......................................................................... 162.4EUDP’s tilskyndelseseffekt .................................................................... 17Kapitel 3. Proces og organisering af projekter .............................................213.1Projektopstart ..................................................................................... 213.2Proces og samarbejde i projekterne ...................................................... 233.3Projektforløb ....................................................................................... 253.4Kontakten med EUDP-sekretariatet ....................................................... 283.5Overordnet tilfredshed med projektet .................................................... 29Kapitel 4. Resultater og effekter ..................................................................314.1De oplevede resultater ......................................................................... 314.2Projektnære effekter ........................................................................... 344.3Samfundseffekter ................................................................................ 39Kapitel 5. Case studier ..................................................................................475.1Terranol ............................................................................................. 485.2Multifuel Oven..................................................................................... 515.3Ecomotion .......................................................................................... 535.4Brint- og brændselsceller - H2 Logic...................................................... 555.5Bølgekraftenergi – Wave Star ............................................................... 575.6Multifunction fabrics for new building and retrofitting ............................. 595.7Ressourcebesparende ventillationsenhed ............................................... 625.8Albertslund Concept ............................................................................ 655.9Eksperimentel vingeforskning ............................................................... 695.10Industrialisation of polymer solar cells ................................................... 73Kapitel 6. Metode ..........................................................................................77
3
4
Sammendrag
Som en af de største modtagere af energiforsknings- og udviklingsmidler i Danmark erEUDP et centralt tilskudsprogram. Programmet tildeler midler til interessante og lovendeenergiteknologier, der enten er under udvikling eller klar til at blive afprøvet ireal life–også kaldet demonstration. Af ’Lov om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations-program’ fremgår det, at EUDP-projekterne skal bidrage til opfyldelsen af de energi- ogklimapolitiske mål om forsyningssikkerhed, hensyn til det globale klima og et renere miljøog omkostningseffektivitet. Disse tre målsætninger skal ses i sammenhæng, hvilket vilsige, at de støttede projekter som udgangspunkt skal bidrage til flere af målsætninger.Herudover skal programmet støtte op om videreudviklingen af de danske energiteknolo-giske styrkepositioner, der hvor perspektiverne for dansk forskning og erhvervsliv sersærligt gunstige ud.Med sit fokus på udvikling og demonstration af energiteknologier, der har et klart kom-mercialiseringspotentiale, har EUDP således sin egen programmæssige profil og adskillersig eksempelvis fra Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet, som harfokus på egentlige forskningsaktiviteter. I forhold til Højteknologifonden adskiller EUDPsig ved at være målrettet energipolitikken og den energiteknologiske erhvervsudvikling,mens målet med Højteknologifonden er at fremme den teknologiske udvikling generelt.Siden opstarten på EUDP i 2007 og frem til 2010 har programmets projekter tilsammenhaft mere end 600 deltagere i form af virksomheder, vidensinstitutioner og organisatio-ner. Der er i perioden støttet omkring 175 projekter med et samlet tilsagnsbeløb på ca.900 mio. kr.Med ønsket om at afdække, hvilke outputs EUDP reelt genererer, igangsatte EUDP’s be-styrelse i januar 2011 en evaluering af EUDP’s resultater og effekter. Herværende sam-mendrag gennemgår de vigtigste pointer og konklusioner fra evalueringsrapporten. Fokusi evalueringen har særligt været på at afdække programmets erhvervsmæssige effekterog dets bidrag til, at Danmark når de energi- og klimapolitiske målsætninger. Evaluerin-gen er således en effektevaluering og ikke en egentlig programevaluering. I evalueringenhar der både deltaget projektdeltagere fra afsluttede og endnu ikke afsluttede projekter.Evalueringen afdækker derfor både de resultater og effekter, der allerede er opnået i regiaf EUDP-projekterne, samt de resultater og effekter som de forskellige projektdeltagerepå lidt længere sigt forventer at opnå på baggrund af deres projektdeltagelse. Kort op-summeret viser evalueringen at:•••••••EUDP-projekterne i høj grad forventes atbidrage til Danmarks energi- ogklimapolitiske målsætningerDer skabestilfredsstillende teknologiske resultateri projekterneMange projekter genererer ogsåvækst og arbejdspladserEUDP eret smidigt og virksomhedsrettet program,der formår at tiltrækkebåde små og store virksomhederEUDPfremmer vidensoverførslenfra vidensinstitutioner til erhvervslivetProgrammet har haft enstor tilskyndelseseffektpå de støttede projekterOg at EUDP-projekterne karakteriseres vedgod projektstyring og tilfredsstil-lende fremdrift
Følgende vil de vigtigste resultater af evaluering blive gennemgået mere detaljeret.5
EUDP-projekterne forventes at bidrage til Danmarks energi- og klimapolitiskemålsætningerEUDP-programmet skal bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål, hvilketindebærer, at de projekter, der støttes, skal være med til at understøtte udviklingen afnye og mere energieffektive teknologier. Det er således som nævnt et krav, at projekter-ne er med til at skabe et velfungerende energimarked med rammer, der sikrer forsy-ningssikkerhed, et renere miljø og en højere omkostningseffektivitet. I forhold til deenergi- og klimapolitiske målsætninger tyder evalueringen på, at EUDP lever op til mål-sætningerne. En meget stor andel af projektdeltagerne forventer således, at deres pro-jekt vil bidrage til flere af målsætningerne.Da det er et klart krav, at et projekt skal bidrage til en eller flere af de energi- ogklimapolitiske målsætninger for i det hele taget at få støtte fra EUDP, er det ikkeoverraskende, at projektdeltagerne også har positive forventinger hertil. Oxford Researchvurderer dog, at det er positivt, at mange af projektdeltagerne angiver, at deres projekthar været/vil være medvirkende til at opfylde flere af de klima- og energipolitiske mål-sætninger på samme tid. Herudover er det gennem de kvalitative interviews blevet tyde-liggjort, at de udviklede teknologiers potentielle klima- og miljømæssige effekter er tætforbundet med deres eventuelle kommercielle succes, da dette i sidste ende afgør deresudbredelse og hermed også deres samlede effekt. Da de kommercielle aspekter af EUDP-projekterne generelt ser ud til at være positive, vurderer Oxford Research således, atEUDP uden tvivl vil bidrage til de energi- og klimapolitiske målsætninger.Oxford Research mener dog ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at lave enmere præcis vurdering af, i hvor høj grad EUDP bidrager/vil bidrage til at opfylde Dan-marks energi- og klimapolitiske målsætninger. En sådan vurdering kan først laves længe-re ud i fremtiden og vil kræve kortlægning af, i hvor høj grad de udviklede teknologier ide enkelte projekter er kommet på markedet, og hvilken reel udbredelse teknologiernehar fået blandt de potentielle brugere og kunder.Tilfredsstillende teknologiske resultaterEUDP-programmet støtter som nævnt i særlig grad de to hovedaktiviteter udvikling ogdemonstration. Evalueringen viser, at EUDP projekterne i tilfredsstillende grad formår atudvikle og demonstrere nye teknologier. 18% af projektdeltagerne angiver, at de indenfor selve projektperioden har udviklet et nyt produkt, 17% en ny proces, mens 11% be-retter, at de har udviklet en ny rådgivningsydelse. Herudover forventer 37% stadig, at defår udviklet et nyt produkt eller ny proces, og 26% forventer at udvikle en ny rådgiv-ningsydelse inden projektet afsluttes. Med hensyn til demonstrationen af nye teknologierog produkter er det også positivt, at 23% af projektdeltagerne allerede nu har gennem-ført demonstrationsaktiviteter og at 49% af projektdeltagerne forventer, at de kommer tilat gennemføre demonstrationsaktiviteter med nye processer og teknologier i løbet afprojektet.Endvidere er et vigtigt aspekt ved EUDP-projekterne at få bragt den pågældende tekno-logi tættere på markedet. I evalueringen har 15 % af projektdeltagerne angivet, at denudviklede teknologi allerede på nuværende tidspunkt er kommet på markedet.Endviderevurderer 56% af projektdeltagerne, at teknologien forventes sat på markedet. Her skaldet huskes, at en stor del af projekterne i evalueringen kun er halvvejs eller under halv-vejs i deres projektforløb. Ser vi udelukkende på de projekter, som er afsluttet, er detknap en tredjedel af projektdeltagerne, som angiver, at teknologien er kommet på mar-kedet.Blandt de projekter, der endnu ikke har resulteret i en markedsintroduktion, mensom forventer, at teknologien sættes på markedet i fremtiden, mener langt størstedelen6
desuden, at dette vil ske inden for de næste fem år. Heraf forventer 59% af projektdel-tagerne, at markedsintroduktionen vil finde sted inden for de næste to år.Det er Oxford Researchs klare erfaring fra vores mange evalueringer af udviklings- oginnovationsprogrammer, at det oftest er meget få projekter, der direkte medfører enmarkedsintroduktion af et nyt produkt eller service. Oxford Research vurderer det derforsom et tilfredsstillende resultat, at omkring en tredjedel af de afsluttede EUDP-projekterallerede har resulteret i en markedsintroduktion, samt at en meget stor del af projektdel-tagerne i de resterende projekter forventer, at dette vil ske inden for de nærmeste år.I denne forbindelse er det desuden vigtigt at huske på, at EUDP’s formål er at støtte pro-jekter, hvor det teknologiske potentiale er klart, men som samtidig er for risikobetonedetil at skaffe private investorer eller lånekapital. Det må derfor altid forventes, at en del afEUDP-projekterne ikke når de opsatte teknologiske og markedsmæssige målsætninger.EUDP skaber vækst og arbejdspladserUdover at støtte udviklingen af nye teknologier inden for klima- og energiområdet er etklart formål med EUDP at bidrage til vækst og jobskabelse i Danmarks mange energitek-nologiske virksomheder. Evalueringen viser da også, at EUDP er med til at skabe ar-bejdspladser, øget indtjening og forbedrede eksportmuligheder for en god del af de virk-somheder, der deltager i EUDP-projekter.Blandt de virksomheder, der har eller stadig deltager i et EUDP-projekt, angiver 18% athave øget antallet af ansatte på baggrund af deltagelsen i projektet. 8% har øget deresindtjening og 9% har øget eksporten. At en forholdsvist højere andel af virksomhedernepå nuværende tidspunkt har øget antallet af ansatte, uden at indtjening og eksport nød-vendigvis er fulgt med, skyldes formentlig, at virksomhederne har ansat ekstra medar-bejdere i forbindelse med selve projektgennemførslen. Meget tyder dog på, at projektan-sættelserne fortsætter efter projekternes ophør, og at en del virksomhederne også an-sætter yderligere medarbejdere på baggrund af de resultater, der opnås. Ser vi udeluk-kende på afsluttede projekter angiver 24% nemlig, at de har øget antallet af ansatte somet direkte resultat af projektet. For de afsluttede projekter gælder det også, at andelen afvirksomheder, der har øget indtjeningen og eksporten, er væsentlig højere. Udover atøge indtjening og eksport her og nu giver deltagelse i et EUDP projekt også mange virk-somheder mulighed for at få fodfæste på nye markeder. Således har eller forventer knaphalvdelen af de deltagende virksomheder at få fodfæste på et nyt marked uden for Dan-mark som et direkte resultat af deres deltagelse i et EUDP-projekt.Overordnet set vurderer Oxford Research, at effekterne af EUDP-projekterne, hvad angårbeskæftigelse, indtjening og eksport er tilfredsstillende. Taget i betragtning, at de meresamfundsmæssige effekter af erhvervsmæssige udviklings- og innovationsindsatser ofteførst for alvor kan måles flere år efter en indsats afslutning, er det et flot resultat, atomkring en femtedel af de deltagende virksomheder i EUDP-projekter allerede på nuvæ-rende tidspunkt angiver, at deres projektdeltagelse har haft en målbar beskæftigelses-eller indtjeningsmæssig effekt. En anden vigtig pointe i forhold til effektskabelsen, som erblevet fremdraget i flere interviews med virksomheder, er, at virksomhederne ikke blotinvolverer sig i et EUDP-projekt for at skabe nye arbejdspladser her og nu, men at denmere langsigtede vidensopbygning, herunder også fastholdelsen af eksisterende arbejds-pladser ofte er ligeså vigtig.
7
Forskelle på teknologiområderSes der nærmere på de forskellige teknologiområder, som EUDP har støttet projekterinden for, er der tydelige forskelle i resultatskabelsen. Blandt de teknologiområder, hvorflest deltagere angiver, at deres projekt har medført konkrete resultater i relation til ud-vikling, demonstration og markedsintroduktion er systemintegration og energieffektivitet,mens vindenergi typisk scorer lavest på de fleste resultat- og effektparametre.Det er vigtigt at understrege, at dette ikke nødvendigvis betyder, at projekterne inden forvindenergi ikke skaber samfundsmæssige værdier. Projekternes resultatskabelse og tids-horisonten for samme hænger naturligvis tæt sammen med teknologiernes modenhed ogspecifikke markeds- og produktionsforhold. Inden for vindmølleindustrien arbejder maneksempelvis med forholdsvis lange tidshorisonter i forhold til F&U. Dette skyldes, at testog godkendelsesfasen er meget omfangsrig og kan strække sig over lang tid, da man vilvære helt sikker på, at nye teknologier og produkter virker 100% efter hensigten. Atgennemføre ændringer i vindindustriens meget omfattende og tunge produktionsapparater nemlig yderst kostbart. Projekterne inden for vindenergi er derfor også typisk mereforskningstunge og langsigtede, og de egentlige effekter af disse projekter vil derfor førstkunne måles på længere sigt. Fra Risø-DTU lyder det eksempelvis, at EUDP har været envigtig faktor for vidensopbygningen i deres vindenergienhed, der i dag regnes blandt deførende test- og videnscentre i verden inden for vind. Risøs EUDP-projekter har typiskikke resulteret i nye jobs på den korte bane, men Risøs videns- og testcenter, hvor EUDPaltså har være med til at støttet kompetenceopbygningen, er med til at gøre det attrak-tivt for vindmølleproducenter at beholde F&U- såvel som produktionsfaciliteter i Danmark.Dette på trods af vores ellers meget begrænsede hjemmemarked og høje lønomkostnin-ger.Udover de klare forskelle på teknologiområderne ser der også ud til at være resultat-mæssige forskelle, når projekternes budgetmæssige størrelse betragtes. Evalueringenviser blandt andet, at projektdeltagere i projekter med et budget over 10 mio. kr. er bed-re til at få bragt deres teknologi tættere på markedet, og at de største projekter udviklerog demonstrerer mere end de små. Også inden for erhvervsmæssige effektparametre, erder en tendens mod, at en højere andel af virksomhederne i de største projekter angiverat have øget antallet af ansatte, øget deres indtjening og/eller øget eksporten som etresultat af deres projektdeltagelse. Det skal dog samtidigt understreges, at det inden forevalueringens rammer ikke har været muligt at måle forholdet mellem de uddelte pro-jektmidler og den mere eksakte værdi af de enkelte projekters effekter. Det er altså ikkemuligt at vurdere om midlerne, der er givet til de store projekter, forholdsmæssigt givermere igen end midlerne givet til de mindre projekter.
Et smidigt og virksomhedsrettet programEUDP er tænkt som et virksomhedsrettet program, hvilket naturligt understreges af pro-grammets fokus på kommercialisering af projekternes resultater. Programmet har daogså i høj grad formået at tiltrække virksomheder. Således er knap 60% af deltagerne iEUDP-projekterne private virksomheder. Programmet fremhæves desuden af mange afde deltagende virksomheder som værende et smidigt og virksomhedsrettet programuden overflødigt bureaukrati. Ligeledes er virksomhederne såvel som de andre deltageremeget tilfredse med deres samarbejde med EUDP-sekretariatet.Selvom nogle energiteknologiske områder som eksempelvis vind er domineret af storevirksomheder, formår EUDP i høj grad at tiltrække mindre virksomheder. Hele 56% af dedeltagende virksomheder i EUDP-projekter er virksomheder med 50 ansatte eller derun-der. Herudover er der en klar tendens til, at det specielt er de små virksomheder, der8
vælger at tage projektlederrollen op, men at de ofte har en eller flere store virksomhedermed som projektpartnere. EUDP ser altså ud til at virke som et oplagt værktøj for demindre, innovative virksomheder til at indgå partnerskaber med større virksomheder medet etableret produktions- og markedsføringsapparat.
EUDP øger vidensoverførslen fra vidensinstitutioner til erhvervslivetEfter de private virksomheder er uddannelses- og vidensinstitutionerne den største delta-gergruppe i EUDP. Programmet har således i høj grad formået at tiltrække både virksom-heder og vidensinstitutioner, hvilket er positivt, da der særligt inden for de højteknologi-ske områder, som EUDP dækker, netop ligger store potentialer i øget samarbejdet mel-lem virksomheder og vidensinstitutioner.Mange virksomheder har desuden tilkendegivet, at projektet ikke ville kunne have væretgennemført uden den viden, som vidensinstitutionerne har bidraget med, og at de i pro-jektet har anvendt forskningsmæssig viden i praksis. Alt i alt tyder det altså på, at EUDP ihøj grad er med til at øge vidensoverførslen fra vidensinstitutionerne til de danske virk-somheder, samt at denne vidensoverførsel skaber konkrete værdier i virksomhederne.Oxford Research vurderer disse såkaldte ’spillover-effekter’ som et meget positivt resul-tat. Fra tidligere evalueringer af F&U-programmer er Oxford Research bekendt med, atdet ofte kan være yderst vanskeligt for vidensinstitutioner og virksomheder at gå fra demere generelle netværksorienterede samarbejdsaktiviteter til egentlig vidensoverførsel oganvendelse af forskningsbaseret viden i praksis.
Stor tilskyndelseseffektGenerelt set kan det konkluderes, at EUDP har haft en høj grad af tilskyndelseseffekt i deprojekter, programmet har støttet. Kun meget få projektdeltagere har angivet, at detprojekt, de deltager i, formentligt ville være startet op i samme skala og inden for sammetidshorisont uden støtten fra EUDP.Tilskyndelseseffekten understøttes også i de gennemførte interviews med projektdelta-gerne, hvor flere har fremhævet, at det er yderst vanskeligt at skaffe kapital til den typeudviklingsprojekter, som EUDP støtter. Desuden har flere nævnt, at det særligt er sværtfor de mindre virksomheder at skaffe risikovillig kapital til udviklingsprojekter og at EUDPderfor er særlig vigtig i forhold til denne virksomhedsgruppe. Relevansen af et programsom EUDP bekræftes desuden i en stor analyse, Oxford Research og det hollandske kon-sulenthus EIM har lavet for EU Kommissionen omkring cleantech virksomheders adgangtil risikovillig kapital. Analysen, der bl.a. bygger på en spørgeskemaundersøgelse til 450cleantech virksomheder i 12 EU lande, viser tydeligt, at virksomheder har yderst vanske-ligt ved at skaffe kapital til deres udviklings- og innovationsprojekter.
God projektstyring og fremdrift i projekterneOverordnet set viser evalueringen, at processen og samarbejdet i EUDP-projekterne imeget høj grad forløber tilfredsstillende. Mange projektdeltagere fremhæver netop dettillidsfulde samarbejde mellem projektpartnerne som noget af det mest velfungerende iprojekterne. I flere projekter gælder dette også mellem konkurrerende virksomheder.Evalueringen viser desuden, at deltagelse i et EUDP-projekt typisk afføder nye netværks-og samarbejdsrelationer samt giver mulighed for at kunne bruge den oparbejdede videnfra projektet i andre samarbejder og sammenhænge.9
I forhold til fremdriften i projekterne oplyser knap halvdelen af projektdeltagerne, at de-res projekt forløber som planlagt i forhold til den oprindelige tidsplan. 8% angiver at væ-re længere fremme i projekterne end planlagt, mens 35 % af projektdeltagerne angiver,at fremdriften i projekterne er enten lidt eller noget dårligere end oprindeligt beskrevet iprojektplanen. Kun 3 % af projektdeltagerne vurderer, at fremdriften er meget dårligereend oprindeligt beskrevet i den godkendte tidsplan.I relation til de forsinkede projekter skal det understreges, at forsinkelserne generelt setikke skyldes interne projektmæssige forhold som dårlig projektledelse eller samarbejds-problemer, men i højere grad kan henføres til mere eksterne faktorer, der ikke er opståeti selve projekterne, som eksempelvis medarbejderudskiftning i virksomhederne, eller atteknologien ikke opfører sig som forventet.Kort opsummeret vurderer Oxford Research på denne baggrund, at projekterne underEUDP i høj grad kører tilfredsstillende og at projekterne er med til at generere en langrække vigtige vidensmæssige, energiteknologiske og erhvervsmæssige resultater og ef-fekter ligesom de ser ud til at ville bidrage til at Danmarks klima- og energipolitiske mål-sætninger.
10
Kapitel 1. Indledning
Det globale marked for ny energiteknologi forventes at vokse betydeligt i de kommendeårtier som følge af stadigt strammere miljøkrav, styrkelse af forsyningssikkerheden gen-nem diversificering og et stærkt stigende energiforbrug i udviklingslandene. Den interna-tionale konkurrence på markedet for nye effektive energiteknologier må derfor samtidigforventes at blive skærpet yderligere i de kommende årtier. Danmark har i forvejen enrække styrkepositioner inden for energiteknologi, men for at fastholde dem, er det encentral opgave at fokusere indsatsen på de områder, hvor perspektiverne for danskforskning og erhvervsliv ser særligt gunstige ud. Samtidigt har den danske regering saten række ambitiøse klima- og energipolitiske målsætninger for Danmark blandt andet irelation til øget forsyningssikkerhed og nedsættelse af CO2 udslip og på sigt uafhængig-hed af fossile brændstoffer.En stigende udfordring for udviklingen og kommercialiseringen af nye energiteknologierer dog de ofte meget store omkostninger til test og demonstration af forskningsresultaterog teknologier i fuld størrelse pilotanlæg. I den sammenhæng er Energiteknologisk Ud-viklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) blevet etableret. Som en af de største mod-tagere af energiforsknings- og udviklingsmidler i Danmark er EUDP et centralt tilskuds-program. Programmet tildeler midler til interessante og lovende energiteknologiske pro-jekter, der enten er under udvikling eller klar til at blive afprøvet ireal life– altså demon-stration. Siden opstarten på EUDP i 2007 og frem til 2010 har programmets projektertilsammen haft mere end 600 deltagere i form af virksomheder, vidensinstitutioner ogorganisationer. Der er i perioden støttet omkring 175 projekter med et samlet tilsagnsbe-løb på ca. 900 mio. kr.Af lov om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram fremgår det, atEUDP-projekterne skal bidrage til opfyldelsen af de energi- og klimapolitiske mål om:•••ForsyningssikkerhedHensyn til det globale klima og et renere miljøOmkostningseffektivitet
Disse tre målsætninger skal ses i sammenhæng, hvilket vil sige, at de støttede projektersom udgangspunkt skal bidrage til flere af målsætninger. Ligeledes fremgår det af loven,at EUDP fortrinsvist skal yde tilskud til udviklings og demonstrationsaktiviteter, at pro-grammet skal fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører, og at det skalstyrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer relateret til energitekno-logi. Herudover skal programmet støtte op om videreudviklingen af de danske energitek-nologiske styrkepositioner, der hvor perspektiverne for dansk forskning og erhvervsliv sersærligt gunstige ud.Med sit fokus på udvikling og demonstration af energiteknologier, der har et klart kom-mercialiseringspotentiale, har EUDP sin egen programmæssige profil og adskiller sig ek-sempelvis fra Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet, som har fokuspå egentlige forskningsaktiviteter. I forhold til Højteknologifonden adskiller EUDP sig vedat være målrettet energipolitikken og den energiteknologiske erhvervsudvikling, mensmålet med Højteknologifonden er at fremme den teknologiske udvikling generelt. Det erdog stadig EUDP’s opgave at sikre, at der på det energiteknologiske område er den for-nødne sammenhæng, koordinering og samarbejde med disse ordninger.11
EvalueringenMed ønsket om at afdække, hvilke outputs EUDP reelt genererer, igangsatte EUDP’s be-styrelse i januar 2011 en evaluering af resultaterne og effekterne af EUDP-støttede pro-jekter. Herværende rapport gennemgår hovedresultaterne og konklusionerne af evalue-ringen og er udarbejdet af Oxford Research A/S i samarbejde med EUDP’s bestyrelse ogsekretariat.Evalueringen er en effektevaluering og ikke en egentlig programevaluering. Fokus i eva-lueringen er derfor på EUDP projekternes erhvervsmæssige effekter og deres bidrag til,at Danmark når de energi- og klimapolitiske målsætninger beskrevet i Globaliseringsstra-tegien. EUDP’s administrative og organisatoriske set-up samt samarbejdet og koordine-ringen med de andre vigtige forsknings- og udviklingsprogrammer indgår således ikke ievalueringen. Ligeledes er der i evalueringen heller ikke fokus på programmets internati-onale målsætninger.Evalueringen bygger grundlæggende på en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til samt-lige virksomheder og institutioner, som deltager eller tidligere har deltaget i et EUDP-støttet projekt, samt en lang række dybdegående kvalitative interviews med forskelligetyper projektdeltagere. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse opnåede en svarpro-cent på knap 62 %. De præsenterede resultater bygger altså på et udsnit af EUDP del-tagere og ikke hele populationen af deltagere, der siden 2007 har været tilknyttet projek-ter under programmet. På baggrund af det høje antal besvarelser og den relativt højesvarprocent er det dog Oxford Researchs klare vurdering, at resultaterne er repræsenta-tive og således i høj grad er dækkende for hele EUDP-programmet som sådan. En centraldel af evalueringen har desuden været gennemførslen af ti casestudier, hvor evaluator ergået i dybden med 10 udvalgte projekter. Udover at bidrage med viden og data til selveevalueringen er formålet med casestudierne at komme med en række illustrative eksem-pler på forskellige typer af EUDP-projekter. Casestudierne er alle præsenteret i kapitel 5.I evalueringen har der både deltaget projektdeltagere fra afsluttede og endnu ikke afslut-tede projekter. Kun knap en fjerdedel af de deltagende projekter var helt afsluttet vedevalueringens start. Desuden må det som i andre udviklings- og innovationsprogrammerforventes, at en del af de mere samfundsmæssige effekter af projekterne først for alvorslår igennem i årene efter, at projekterne er afsluttet. Evalueringen afdækker derfor bådede resultater og effekter, der allerede er opnået i regi af EUDP-projekterne, samt de re-sultater og effekter, som de forskellige projektdeltagere på lidt længere sigt forventer atopnå på baggrund af deres projektdeltagelse.Inden de opnåede og forventede resultater og effekter af EUDP præsenteres og vurde-res, gennemgår rapporten en række relevante baggrundsdata i forhold til projektdelta-gerne, projekternes størrelse, type og deres forløb. Selve resultat- og effektdelen er des-uden delt op i tre underafsnit med hver deres fokus. Først gennemgås projekternes ople-vede resultater – det vil sige de umiddelbare outputs og resultater, som deltagerne selvoplever, at have opnået inden for selve projektperioden. Det kan være ting som ny viden,netværk eller demonstration af en ny teknologi. Herefter præsenteres de projektnæreeffekter – altså de primære effekter projekterne i første omgang har genereret som ek-sempelvis markedsintroduktionen af en ny teknologi eller optagelsen af nye patenter. Tilsidst beskrives de samfundsmæssige effekter af EUDP-projekterne. Det vil sige de er-hvervsmæssige effekter som eksempelvis øgning i eksporten eller antallet af ansatte,samt de energi- og klimamæssige effekter som bidrager til øget forsyningssikkerhed,nedsættelse af CO2-udslippet eller lignende. I rapportens sidste kapitel, kapitel 6, beskri-ves evalueringens metoder og datakilde mere indgående.
12
Kapitel 2. Projektkarakteristika
I dette første kapitel gennemgås en række baggrundsdata omkring EUDP-projekterne ogprojektdeltagerne i forhold til, hvilke energiteknologiske områder projekterne ligger indenfor samt hvilke typer af energiteknologiske aktører, programmet er nået ud til. Udover debaggrundsdata, der følgende vil blive gennemgået, er det som nævnt i indledningen des-uden vigtigt at have ’in mente’, at kun knap 25 % af de deltagende projekter, var afslut-tede ved evalueringens start. Herudover var omkring 30 % af projekterne enten netopstartet eller i de første faser, mens 15 % var halvvejs og knap 30 % var over halvvejs.
2.1
De forskellige teknologiområder
Som udgangspunkt giver EUDP tilskud til udvikling og/eller demonstration af alle energi-teknologier, der kan bidrage til at nå regeringensenergi- og klimapolitiske målsætninger.Der er ikke afsat øremærkede midler til bestemte teknologiske indsatsområder1. Projektertil støtte udvælges ud fra en række tværgående kriterier, som primært vedrører projek-ternes teknologiske og kommercielle perspektiver samt forhold vedrørende projektorgani-sering, vidensdeling og finansiering. I praksis har dette dog betydet, at nogle teknologi-områder rent finansielt fylder mere i EUDP end andre.I nedenstående figur er fordelin-gen af EUDP-midler på teknologiområder i perioden 2008-2010 præsenteret.Figur 2.1: Fordeling af EUDP-midler på teknologiområde 2008-2010
Energisystem3%Olieoggas5%Sol5%Vind10%Effektivenergianvendelse10%
Bølgeenergi Transport2%2%
Øvrige2%
Brintogbrændselsceller25%
2Gbioethanol19%Biomasse17%
Kilde: EUDP/Energistyrelsen
1
Eneste undtagelse er 200 mio. kr, som har været afsat til 2G bioethanol i 2007-10
13
Med 25 % af midlerne udgør brint og brændselsceller det teknologiområde, der har mod-taget flest midler. Anden generations bioethanol og biomasse er med henholdsvis 19 %og 17 % de to teknologiområder, der har modtaget anden og tredje flest midler. Tilsam-men står de to biobrændselsrelaterede områder således for hele 36 % af midlerne. Vind-energi og effektiv energianvendelse udgør med 10% hver også en relativt markant andelaf EUDP-midlerne, mens der kun er blevet givet få midler til projekter inden for eksem-pelvis transport, energisystem, bølgeenergi og olie og gas.Det ligger uden for evalueringen at vurderer, hvorvidt fordelingen af EUDP-midlerne påde forskellige teknologiområder er hensigtsmæssig, men som det vil blive gennemgåetløbende i rapporten er der en række relevante projekt- og resultatmæssige forskelle mel-lem nogle af teknologiområderne. Dette ser igen ud til at hænge sammen med teknologi-områdernes forskellige karakteristika og modenhed i forhold til teknologiudvikling ogmarked.
2.2
Hvem deltager i EUDP projekter?
EUDP er tænkt som et virksomhedsrettet program, hvilket naturligt understreges af pro-grammets fokus på kommercialisering af projekternes resultater. Ser vi på hvilke typer afdeltagere, der rent faktisk deltager i EUDP projekter, er der da også en klar overvægt afvirksomheder (se figur 2.2).Figur 2.2: Hvilken type organisation repræsenterer du?70%60%50%40%30%22%20%10%0%PrivatvirksomhedKilde: OxfordResearchA/S
58%
9%2%Uddannelses‐ ogvidensinstitutionGTS‐institutAndenoffentliginstitution
7%
AndenN=369
Efter de private virksomheder er uddannelses- og vidensinstitutionerne den største delta-gergruppe i EUDP. Programmet har således i høj grad formået at tiltrække både virksom-heder og vidensinstitutioner, hvilket Oxford Research vurderer som positivt, da der sær-ligt inden for de højteknologiske områder, som EUDP dækker, netop ligger store poten-tialer i øget samarbejdet mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Fra de kvalitativeinterviews og flere af casestudierne fremgår det desuden tydeligt, at vidensinstitutionernespiller en vigtig rolle i de projekter, de deltager i. Mange virksomheder har tilkendegivet,at projektet ikke ville kunne have været gennemført uden den viden, som vidensinstitu-14
tionerne har bidraget med. Alt i alt tyder det altså på, at EUDP i høj grad er med til atøge vidensoverførslen fra vidensinstitutionerne til danske virksomheder, samt at dennevidensoverførsel skaber konkrete værdier i virksomhederne.Størstedelen af de virksomheder, der deltager i EUDP projekter er små og mellemstorevirksomheder med max 250 ansatte (se figur 2.3). Hele 56 % af de deltagende virksom-heder udgøres desuden af små virksomheder med under 50 ansatte og 27 % af virksom-heder med max 10 ansatte, hvorimod de mellemstore virksomheder (51-250 ansatte) kunudgør 11 %.Den markante tilstedeværelse af mindre virksomheder hænger formentligt sammen med,at udviklingen af mange klimavenlige energiteknologier endnu er i sin vorden, og at derderfor er mange iværksættervirksomheder, der operer inden for feltet. Fra de kvalitativeinterviews tyder det da også på, at EUDP og andre lignende programmer ofte bliver brugtaf iværksættere som et springbræt til at gå fra ide til virksomhed:
Der er ingen tvivl om, at vi ikke var kommet så meget videre uden EUDP –den gang sad vi bare to mand uden penge og havde en god ide. Vi kunnemåske have fundet noget finansiering gennem andre programmer. Men deter ofte et problem, at ideerne og projektansøgningerne jo er mange, ogpengene er små. Derudover har EUDP været en fordel for os, fordi vi harværet meget orienterede mod det forretningsmæssige - det har altså virkeligværet guld værd for os at få det forretningsmæssige ind så tidligt- Deltagende iværksættervirksomhed i EUDP-projektSamtidig er der også en stor gruppe af EUDP-deltagerne, der udgøres af større virksom-heder med over 250 ansatte. Dette hænger formentlig sammen med, at der inden fornogle energiteknologiske områder eksisterer en lang række store og veletablerede virk-somheder i Danmark som eksempelvis Dong Energy, Danfoss, Grundfos, Vestas og Sie-mens.Figur 2.3: Hvor mange ansatte har din virksomhed?35%32%30%25%20%15%10%7%5%0%1‐10ansatteKilde: OxfordResearchA/S
29%27%
4%
11‐50ansatte
51‐100ansatte
101‐250ansatte
250+ansatteN=215
Betragtes virksomhedsstørrelser inden for de forskellige teknologiområder, er der interes-sante forskelle områderne imellem. Inden for vindenergi har 87 % af de deltagende virk-somheder for eksempel mere end 250 ansatte. I den anden ende af spektret ligger sy-stemintegration, energieffektivitet og solenergi, hvor den største gruppe af virksomheder15
med henholdsvis 57 %, 47 % og 41 % har mellem 1-10 ansatte. Dette indikerer, at deforskellige teknologiområder befinder sig på forskellige udviklings- og modenhedsstadier.Det skal dog nævnes, at produktionsstrukturen inden for de forskellige teknologiområderer vidt forskellig, hvilket yderligere medvirker til forskellene i virksomhedsstørrelse.Der er endvidere interessante forskelle imellem hvilke virksomheder, der vælger at påta-ge sig lederrollen, og dem, som er projektpartnere. Blandt projektpartnerne udgør virk-somheder med flere end 250 ansatte med 41 % den største gruppe. Dette står i kontrasttil projektledervirksomhederne, hvor de største grupper udgøres af virksomheder med10-50 (38 %) og virksomheder med 1-10 ansatte (31 %). Der er således en klar tendenstil, at det specielt er de små virksomheder, der vælger at tage lederrollen op, men at dealtså ofte har en eller flere store virksomheder med som projektpartnere. EUDP ser altsåogså ud til at virke som et oplagt værktøj for de mindre virksomheder til at indgå part-nerskaber med større virksomheder med et etableret produktions- og markedsføringsap-parat.
2.3
Omfang af projekterne
EUDP-projekternes omfang og størrelse varierer en del, og projekterne har helt fra 1 til10 deltagere. Typisk har de fleste projekter mellem 3 og 4 deltagere. Budgetmæssigtligger omkring 60 % af projekterne over 3 mio. kr., heraf har knap halvdelen et budgetpå 10 mio. kr. eller mere (se figur 2.4). Som det vil blive gennemgået i kapitel 4, ser detud til, at projekternes budgetmæssige størrelse har betydning for graden af resultat- ogeffektskabelsen i projekterne. Blandt de største projekter med budgetter på 10 mio. ellermere er der generelt en højere andel af projektdeltagere, der angiver at have opnåetkonkrete resultater og effekter på baggrund af deres projektdeltagelse.Figur 2.4: EUDP-projekter fordelt på budgetmæssig størrelse (antal projekter)80706050403020100Under3mio.kr.Kilde: OxfordResearchA/S
716053
3mio.‐ 9.999.999kr.
10mio.kr.ellermere
I spørgeskemaet blev projektdeltagerne desuden bedt om at angive, hvor mange medar-bejdere, udover de administrative, der i deres virksomhed/organisation var/er involveret iprojektet. Som det fremgår af figur 2.5, var der 3 eller flere medarbejdere involveret iover halvdelen af projekterne, og i 14 % af projekterne var der 10 eller flere medarbejde-re involveret. Oxford Research vurderer, at det høje antal involverede medarbejdere hosprojektdeltagerne dels indikerer, at der ikke er tale om ’administrative skrivebordsprojek-16
ter’ og dels, at de involverede virksomheder og organisationer i høj grad satser og tror påde igangsatte projekter.Figur 2.5: Hvor mange medarbejdere (ekskl. administrative) i virksomheden/organi-sationen arbejder med projektet?50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%1‐2ansatteKilde: OxfordResearchA/S
44%
29%
14%10%2%9‐10ansatte10ellerflereN=369
1%3‐4ansatte5‐6ansatte7‐8ansatte
2.4
EUDP’s tilskyndelseseffekt
At vurdere et programs tilskyndelseseffekt – altså i hvor høj grad de gennemførte aktivi-teter og hermed resultater og effekter i realiteten kan tilskrives de støttemuligheder, etprogram stiller til rådighed – er naturligvis vigtigt. I spørgeskemaundersøgelsen blev re-spondenterne derfor bedt om at vurdere, i hvor høj grad projektet ville være startet opuden støtte fra EUDP.Som det fremgår af figur 2.6, mener langt størstedelen af EUDP deltagerne ikke, at deresprojekt ville være startet op uden støtte fra EUDP. Herudover mener 17 %, at de for-mentlig ville have startet projektet op men i et mindre omfang og på et senere tidspunkt.Kun 1 % mener, at deres projekt ville være startet op i samme skala, selvom de ikkehavde fået støtte fra EUDP.
17
Figur 2.6: Ville projektet være startet op uden støtte fra EUDP?70%60%50%40%30%20%10%1%0%Ja,isammeskalaJa,isammeskalamen Ja,ietmindreomfang Ja,ietmindreomfang Nej,detvilleikkeværepåetseneretidspunktpåetseneretidspunktstartetopVedikke3%9%17%9%59%
Kilde: OxfordResearchA/S
N=369
Ser vi på de forskellige teknologiområder, er der dog en række forholdsvist store forskellei forhold til EUDP’s tilskyndelseseffekt på projekternes igangsættelse og gennemførsel.Inden for områderne energieffektivitet, biomasse og bølgeenergi har 70 % af projektdel-tagerne angivet, at deres projekt ikke ville være startet uden støtte fra EUDP, mens dettekun ligger på omkring 48 % inden for vind. Samtidigt mener 42 % af projektdeltagerneinden for vind, at deres projekt ville være gennemført uden støtte fra EUDP – dog i etmindre omfang og/eller på et senere tidspunkt.I forhold til at opbygge kommercialiserbar viden og knowhow og få nye teknologier mar-kedsført succesfuldt er der ingen tvivl om, at det at komme i gang i rette tid (før konkur-renterne) samt omfanget af udviklings- og demonstrationsindsatsen er yderst vigtigefaktorer. At bidrage til at fremrykke et projekt og/eller øge projektets omfang må derforstadig regnes som en væsentlig tilskyndelseseffekt. Oxford Research vurderer dog, at detkan diskuteres, i hvor høj grad der er tale om støtte til projekter med en stor risikofaktor,såfremt projekterne i en eller anden grad ville være gennemført alligevel.Generelt set kan det dog konkluderes, at EUDP har haft en høj grad af tilskyndelseseffekti de projekter, programmet har støttet. Dette understøttes også af de kvalitative inter-views, hvor flere har fremhævet, at det er yderst vanskeligt at skaffe kapital, til den typeudviklingsprojekter, EUDP støtter:
”Hvis du skal have penge fra private investorer eller fra nogle af de store in-vesteringsfonde, så skal du nærmest komme med et færdigt produkt, der erklar til at komme på markedet. Det er kun blevet endnu sværere at skaffe ri-sikovillig kapital til udviklingsprojekter efter finanskrisen, så der er ingen tvivlom, at EUDP ’falder på et tørt sted’ ”- Senioringeniør, Teknologisk Institut og deltager i EUDP projektDesuden har flere nævnt, at det særligt er svært for de mindre virksomheder at skafferisikovillig kapital til udviklingsprojekter, og at EUDP derfor er særlig vigtig i forhold tildenne virksomhedsgruppe. Relevansen af et program som EUDP bekræftes desuden i enstor analyse, Oxford Research og det hollandske konsulenthus EIM har lavet for EUKommissionen omkring cleantech-virksomheders adgang til risikovillig kapital. Analysen,der bl.a. bygger på en spørgeskemaundersøgelse til 450 cleantech virksomheder i 12 EU-18
lande, viser tydeligt, at cleantech-virksomheder har yderst vanskeligt ved at skaffe kapitaltil deres udviklings- og innovationsprojekter.2
2
Financing Eco Innovation, Oxford Research og EIM for EU Kommissionen 2011.
19
20
Kapitel 3. Proces og organisering af projek-ter
Dette kapitel omhandler proces og organisering i projekterne. Indledningsvist præsente-res baggrundsdata vedrørende projekternes opstart og betragtninger i forhold til valg afprojektpartnere. Herefter præsenteres projektdeltagernes vurderinger af processen ogdet interne samarbejde i projekterne – eksempelvis, hvorvidt der har været tale om tillid,faglig sparring og videndeling projektpartnerne imellem og hvilke forhold, der erfarings-mæssigt har vist sig at have betydning herfor. Det præsenteres også, hvorvidt projekter-ne følger deres godkendte tidsplan, samt de bagvedliggende årsager, hvis dette ikke itilfældet. Til sidst i kapitlet præsenteres projektdeltagernes tilfredshed med kontakten tilEUDP-sekretariatet samt deres overordnede tilfredshed med projektet indtil nu.
3.1
Projektopstart
EUDP’s fokus på kommercialisering og markedsintroduktion ser i høj grad ud til, at bevir-ke, at det i de fleste tilfælde er virksomheder, der tager initiativ til et EUDP-projekt. Iover halvdelen af projekterne er det således en virksomhed, der har været den primæreinitiativtager. Hver fjerde angiver, at en uddannelses- eller vidensinstitution har væretinitiativtager, mens det i hhv. 7 og 5 % af tilfældene har været et GTS-institut eller enoffentlig institution (se figur 3.1).Figur 3.1: Hvem tog initiativ til projektet?60%51%50%40%30%20%11%10%0%Enuddannelses‐ ogvidensinstitutionKilde: OxfordResearchA/S
24%
7%
5%
4%EnvirksomhedVedikkeAnden
EtGTS‐institut
Enoffentliginstitution
N=366
Hvis der er tale om et samarbejdsprojekt mellem en virksomhed og en vidensinstitution,har flere dog fremhævet i de kvalitative interviews, at de projekter, hvor en virksomhedog en vidensinstitution udvikler projektideen sammen, ofte er de mest vellykkede:
”Det er vigtigt at kigge på, om projektet er præget af reel entusiasme, ellerom det bare handler om at få penge i kassen. De projekter, hvor for eksem-pel en virksomhed og en vidensinstitution får en ide til et projekt og udviklerden sammen, er generelt de bedste. Det er vores erfaring, at de projekter,21
hvor det er en virksomhed, der har en ide, og en videninstitution blot skallegitimere en bevilling eller omvendt, sjældent er præget af samme entusi-asme. Hvis EUDP-sekretariatet kan gennemskue, hvordan projektideen eropstået, kan det hjælpe dem med at udvælge de gode projekter.”- Projektdeltager fra GTS-institutNæsten hver tredje projektdeltager angiver, at det pågældende projekt udspringer af etaf de nationale partnerskaber for udvikling af ny energiteknologi (Brint og brændselscel-ler, MEGAVIND, Biobrændstoffer, Bølgekraft, Intelligente Energisystemer) eller inden forbyggeri (EnergiBYG, LavEBYG eller InnoBYG).Figur 3.2: Er projektet udsprunget af et nationalt partnerskab for udvikling af ny ener-giteknologi?360%50%40%30%20%10%0%JaKilde: OxfordResearchA/S
54%
30%16%
Nej
VedikkeN=369
Det gælder således for mange af EUDP-projekterne, at der er tale om synergieffekterog/eller direkte spin-off fra tidligere støttede projekter – et billede, der understøttes af dekvalitative interviews. Her fortæller flere, at de har kendt de øvrige projektpartnere i for-vejen, og at det derfor har været oplagt at indgå i et samarbejde omkring EUDP-projektet. På et marked, som er præget af uforudsigelighed, og hvor projekterne derfornaturligt indebærer en relativt høj risiko, er kendskab og tillid til de øvrige projektpartne-re ofte en forudsætning for, at man som virksomhed eller organisation vælger at indgå iet samarbejde.Vigtigheden af at vælge de rette projektpartnere gælder ikke mindst for de små iværk-sættervirksomheder, hvor resultaterne af EUDP-projektet ofte betyder liv eller død forvirksomheden. I de kvalitative interviews fortæller en iværksætter således, hvordan hanbevidst valgte at gå til en tidligere samarbejdspartner med sin projektidé:
”Da jeg opdagede behovet for teknologisk udvikling og altså nåede frem tildenne her idé, så tog jeg fat i den gamle relation. Vi har kendt hinanden i
3
Spørgsmålet i surveyen var følgende:Er projektet udsprunget af et af følgende nationale partnerskaber forudvikling af ny energiteknologi: Brint og brændselsceller, MEGAVIND, Biobrændstoffer, Bølgekraft, IntelligenteEnergisystemer eller indenfor byggeri – EnergiBYG, LavEBYG eller InnoBYG?
22
mange år og har tidligere arbejdet sammen i andre projekter, og jeg kendtedem som leverandører af godt håndværk.”- Deltagende iværksættervirksomhed i EUDP-projektI forlængelse heraf fortæller en projektdeltager fra et GTS-institut, at de små iværksæt-tervirksomheder ofte er lettere at samarbejde med end større virksomheder, netop fordide har mere på spil:
”Generelt oplever jeg, at de små virksomheder ofte er meget engagerede oglette at samarbejde med i denne type projekter. De små virksomheder ermeget fleksible og hurtige til at tage beslutninger, hvorimod det nogle gangegodt kan være lidt mere ’tungt’ at få samarbejdet til at glide med de storevirksomheder. Men for mange små virksomheder er det jo også ofte en me-get stor del af deres fremtidige forretning, der er på spil i denne type udvik-lingsprojekter. Det giver dem naturligvis et ekstra incitament”.- Projektdeltager fra GTS-institutAndre projektdeltagere fremhæver, at det har stor betydning for samarbejdet og forløbeti projektet, at man på forhånd er 100 % afklaret i forhold til, hvilke kompetencer de for-skellige partnere bringer ind i projektet og derved, hvilke opgaver de er i stand til at løse.Alle skal have en reel rolle og brænde for projektet. Derved bliver det lettere at sikre ettillidsfuldt samarbejde, hvor alle projektdeltagerne oplever, at de øvrige partnere bidragersom aftalt.Nogle projektdeltagere peger desuden på, at det i forhold til at skabe rammerne for etrigtig tæt og udbytterigt samarbejde kan være en stor fordel med få projektpartnere.Disse projekter er ofte mere fokuserede, og det er lettere at skabe engagement og ejer-skab i projektet hos alle. I projekter med mange partnere kan det være svært at holdealle beskæftigede, og nogle mister derfor fokus.
3.2
Proces og samarbejde i projekterne
Ser man på de udsagn vedrørende proces og samarbejde i projekterne, som fremgår affigur 3.2, er der generelt tale om særdeles positive vurderinger. Således er hele 95 % afprojektdeltagerne enige eller meget enige i, at der er klarhed omkring projektets mål.Ligeledes er 91 % enige eller meget enige i, at der i høj grad er tale om et tillidsfuldtsamarbejde mellem deltagerne, mens 87 % er enige eller meget enige i, at der i høj grader tale om faglig sparring og vidensdeling i projekterne. Samme andel, 87 %, er enigeeller meget enige i, at der er en velkoordineret indsats mellem deltagerne i projektet, og84 % er enige eller meget enige i, at der er klarhed omkring tidsplan og ressourcestyring.80 % er desuden enige eller meget enige i, at alle projektdeltagere bidrager som aftalt iprojektet. Endelig fremgår det, at 73 % af projektdeltagerne angiver, at der er lavet afta-ler om, hvordan projektets resultater skal videreføres efter projektets afslutning.
23
Figur 3.3: Hvor enig er du i nedenstående udsagn vedrørende processen og samarbej-det i projektet?
DererklarhedomkringprojektetsmålDererihøjgradettillidsfuldtsamarbejdemellemdeltagerneDererihøjgradfagligsparringogvidensdelingiprojektetDererenvelkoordineretindsatsmellemdeltagerneiprojektetDererklarhedomkringtidsplanogressourcestyringAlleprojektdeltagerebidragersomaftaltiprojektetDeteraftalt,hvordanprojektetsresultaterskalvidereføresefterprojektetsafslutning0%
36%37%35%24%21%19%18%20%
59%54%52%63%63%61%55%40%60%80%100%
Kilde: OxfordResearchA/S
Megetenig
Enig
N=369
Overordnet set kan det altså konkluderes, at processen og samarbejdet i EUDP-projekterne i meget høj grad forløber tilfredsstillende. Dette er ligeledes det billede, derviser sig på baggrund af de kvalitative interviews. Her fremhæver mange netop det til-lidsfulde samarbejde mellem projektdeltagerne som noget af det mest velfungerende iprojekterne. Det gælder også mellem konkurrerende virksomheder. Eksempelvis fortælleren projektdeltager fra en mindre virksomhed, hvordan en større konkurrerende virksom-hed allerede i de første faser har udvist stor tillid og bidraget til vidensudveksling mellemdeltagerne i projektet ved at præsentere deres planer for hele projektgruppen.Andre EUDP-projekter er baseret på helt klare rammeaftaler for projektsamarbejdet, sombeskriver den overordnede rollefordeling samt forhold om kommercialisering og rettighe-der, hvilket ligeledes bidrager til at skabe åbenhed og tillid mellem parterne:
”Der er stor åbenhed omkring de teknologiske aspekter, og der er klare afta-ler om, hvem, der står for hvad, og hvem, der har hvilke rettigheder. Det eren stor fordel at have en sådan grundlæggende aftale, det gør ofte både an-søgningsprocesser og gennemførsel af fælles projekter meget lettere. Det ersimpelthen lettere at spille med åbne kort, når de grundlæggende juridiskeforhold er på plads.”- Deltagende virksomhed i EUDP-projekt med forskningsinstitutionDe kvalitative interviews peger imidlertid også på, at der ikke altid er enighed i projekter-ne om projektets forløb – eksempelvis hvor ofte det er hensigtsmæssigt at mødes:
”Hvis der er noget, jeg synes, virksomhederne kunne være lidt bedre til, såer det at få prioriteret projektmøderne. Det ville være ideelt at have et stort24
projektmøde for alle partnere en gang i kvartalet, men i praksis har det kunværet muligt at afholde sådanne møder en gang hvert halve år.”- Projektleder fra deltagende forskningsinstitution i EUDP-projektFigur 3.4 viser dog, at størstedelen af projektdeltagerne har mødtes cirka en gang i kvar-talet, som det efterlyses i ovenstående citat. Det gælder således for 40 %. En relativtstor del af projektdeltagerne, 29 %, har mødtes oftere - nemlig cirka en gang om måne-den, mens henholdsvis 2 og 7 % har mødtes hver eller hver anden uge. 17 % af projekt-deltagerne har mødtes cirka en gang hvert halve år, mens 5 % har mødtes sjældnere.Figur 3.4: Hvor ofte har projektdeltagerne gennemsnitligt mødtes over hele projektpe-rioden?45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Ca.engangomugenKilde: OxfordResearchA/S
40%
29%
17%
7%2%
5%
Ca.enganghverandenuge
Ca.engangommåneden
Ca.engangikvartalet
Ca.enganghverthalveår
SjældnereN=369
I langt de fleste projekter er der altså tale om en relativt hyppig mødefrekvens. Ser manpå de kvalitative interviews, fremhæver flere da også netop den interne dialog mellemprojektpartnerne som noget af det, der er afgørende for, om et projekt opleves som vel-lykket. Omvendt kan en mangelfuld dialog og information om projektets fremdrift føre tilmisforståelser eller manglende engagement. Det gælder særligt i forhold til partnere, derhar en mere perifer tilknytning til projektet og/eller kun er med i afgrænsede dele afprojektet - som eksempelvis demonstrationspartnere.
3.3
Projektforløb
I forhold til at følge den godkendte tidsplan oplyser knap halvdelen af projektdeltagerne,at man har fulgt tidsplanen som beskrevet i den godkendte projektplan. 8 % angiver atvære længere fremme i projekterne end planlagt i den oprindelige projektplan, mens 35% af projektdeltagerne angiver, at projekterne er enten lidt eller noget dårligere endoprindeligt beskrevet i projektplanen. Kun 3 % af projektdeltagerne vurderer, at fremdrif-ten er meget dårligere end beskrevet i den godkendte tidsplan (se figur 3.5).
25
Figur 3.5: Hvordan har projektet fulgt tidsplanen i forhold til den godkendte projekt-plan?50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Megetbedre Nogetbedre LidtbedreSomLidtdårligerebeskrevetNogetdårligereMegetdårligereVedikke1%4%3%3%11%8%24%47%
Kilde: OxfordResearchA/S
N=311
Det er nærliggende at forestille sig, at store projekter med mange partnere vil have stør-re tendens til at blive forsinkede end mindre projekter med færre partnere. Der er imid-lertid ikke umiddelbart nogen entydig sammenhæng mellem projekternes størrelse oggraden af forsinkelse i forhold til projektplanen.I forhold til projektforsinkelser drejer det sig om i alt 117 projekter, hvor tidsplanen erfulgt lidt, noget eller meget dårligere end beskrevet i projektplanen. Figur 3.6 viser, hvil-ke forhold de 117 forsinkede projekter angiver som årsager hertil. Som det fremgår skyl-des forsinkelsen i over halvdelen af projekterne ”andet” end de oplistede svarmuligheder,mens forsinkelsen for den næststørste andel på 22 % skyldes udskiftning af personer iprojektet. I en femtedel af de forsinkede projekter skyldes forsinkelsen, at teknologienikke har indfriet forventningerne.
26
Figur 3.6: Hvorfor er projektet ikke forløbet som forventet i forhold til den godkendteprojektplan?Andet(angivvenligst)UdskiftningafpersoneriprojektetTeknologienharikkeindfrietforventningerneProjektplanenvarfrastartenurealistiskMarkedetharændretsigDererkommetnyeprojektpartnereindiprojektetDererfundetenandenapplikationafteknologienDererformangeprojektpartnereiprojektetDårligprojektledelseDårligesamarbejdsrelationerDererfundetenandenmålgruppetilproduktet22%20%16%11%8%6%4%4%3%3%52%
Projektteametskompetencerharvistsigatvære3%…Delovgivningsmæssigerammerforprojektethar2%…Dereropståetuenighedomkringprojektetsindhold2%Derersketbudgetmæssigeoverskridelser2%0%Kilde: OxfordResearchA/S
10%
20%
30%
40%
50%
60%N=117
De kvalitative interviews viser, at netop udskiftning af personer i projektet kan være etstort problem, når der er tale om avanceret teknologisk udvikling. Det kan tage utroliglang tid at erstatte en højt specialiseret medarbejder:
”Vi har to gange bedt om udskydelse pga. mindre forsinkelser. En gang fordivi havde svært ved at rejse kapital, og en gang fordi vi havde en medarbej-der, der sagde op. Det område, vi arbejder med, er meget specifikt og kræ-ver en specifik baggrund, så vi har behov for meget specialiserede medar-bejdere, og det tager derfor lang tid at få nye. Det lykkedes os dog at findeen fra Lunds Universitet.”- Deltagende iværksættervirksomhed i EUDP-projektSom det også fremgår af ovenstående citat, er projektfinansiering ligeledes en konstantudfordring inden for de energiteknologiske områder, som EUDP-programmet støtter. Denøkonomiske krise, som den globale økonomi er gået igennem de seneste år, har ogsåhaft en betydning for nogle af projekterne med hensyn til at sikre yderligere finansiering.En projektleder forklarer:
”Kursen for projektet ligger fast, men problemet er imidlertid, at hovedinve-storen pga. af finanskrisen valgte at trække sit tilsagn om finansiering tilba-ge. Vi har efterfølgende haft løbende kontakt med investoren, og forhand-lingerne er taget op igen. Dette har desværre bevirket, at projektet er blevetto år forsinket.”- Projektleder fra deltagende virksomhed i EUDP-projektGenerelt set skyldes forsinkelserne i EUDP-projekterne altså ikke interne projektmæssigeforhold som dårlig projektledelse eller samarbejdsproblemer, men i højere grad nogle lidt27
eksterne faktorer som eksempelvis medarbejderudskiftning, som det hverken for projekt-deltagere eller EUDP reelt set er muligt at ændre på.
3.4
Kontakten med EUDP-sekretariatet
De projektdeltagere, der har været i kontakt med EUDP-sekretariatet, har generelt setværet meget tilfredse med betjeningen (se figur 3.7). Lidt over en fjerdedel af projektdel-tagerne har enten ikke været i kontakt med sekretariatet eller været i nok kontakt til atkunne vurdere betjeningen. Trækkes disse besvarelser ud af regnestykket, har 93 % afprojektdeltagerne vurderet, at de enten i meget høj grad eller i høj grad har været til-fredse med sekretariatsbetjeningen, hvilket er en imponerende høj tilfredshedsgrad.Figur 3.7: I hvor høj grad finder din virksomhed/organisation kontakten med EUDP-sekretariatet tilfredsstillende?45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%ImegethøjgradIhøjgradInogengradIringegradSletikkeVedikke/harikkehaftkontaktN=369
41%
27%
27%
4%1%0%
Kilde: OxfordResearchA/S
I de kvalitative interviews omtales sekretariatsbetjeningen hos EUDP også typisk i positi-ve vendinger:
”Samarbejdet med sekretariatet har været super, og generelt må jegsige, at EUDP er et meget smidigt og virksomhedsvenligt program.”- Deltagende virksomhed i EUDPEn anden virksomhed påpeger fleksibiliteten, men også at EUDP-konceptet som sådanvirker sundt og er med til at opbygge selvjustits i projekterne:
”EUDP-konceptet virker i mine øjne sundt. Rammerne omkring projek-terne er ikke alt for stive, og der er stor tiltro til, at projekthaverneagerer fornuftigt. Det er min klare opfattelse, at der til gengæld erselvjustits i projekterne, da virksomheder, der indskyder penge, gernevil have, at deres midler anvendes fornuftigt.”- Deltagende virksomhed i EUDP28
Enkelte virksomheder vurderer, at de kun i nogen grad, ringe grad eller slet ikke har væ-ret tilfredse med sekretariatsbetjeningen. Helt konkret er der tale om 18 projektdeltage-re. Alt i alt er der altså tale om en meget høj grad af tilfredshed med betjeningen.
3.5
Overordnet tilfredshed med projektet
Projektdeltagerne er generelt meget tilfredse med de EUDP-projekter, de har deltaget i.Således vurderer henholdsvis 24 og 49 % af projektdeltagerne, at deres organisationeller virksomhed i meget høj grad eller i høj grad har været tilfreds med projektet indtilnu (se figur 3.8). Ser man på fordelingen for henholdsvis projektledere og projektdelta-gere, er den overordnede tilfredshed blandt projektledere noget højere end blandt pro-jektdeltagere. Således er hele 85 % af projektlederne i høj grad eller i meget høj gradtilfredse med projektet, mens dette gælder for 64 % af projektdeltagerne.Figur 3.8: I hvilken grad er din virksomhed/organisation overordnet set tilfreds medprojektet indtil nu?
60%50%40%30%20%10%0%ImegethøjgradKilde: OxfordResearchA/S
49%
24%
22%
4%1%IhøjgradInogengradIringegradSletikke
1%VedikkeN=369
Interessant er det desuden, at det er i de største projekter med et budget på 10 mio. kr.eller derover, at den største andel af deltagere angiver at være tilfreds med projektet imeget høj eller høj grad.
29
30
Kapitel 4. Resultater og effekter
I dette kapitel sættes der fokus på resultaterne og effekterne af EUDP-projekterne.Førstgennemgås projekternes oplevede resultater. Det vil sige de umiddelbare outputs ogresultater, som deltagerne selv oplever at have opnået via projektet. Det kan være tingsom ny viden, netværk eller demonstration af en ny teknologi. Herefter præsenteres deprojektnære effekter – altså de primære effekter, projekterne i første omgang har gene-reret som eksempelvis markedsføringen af en ny teknologi eller optagelsen af nye paten-ter. Til sidst beskrives de samfundsmæssige effekter af EUDP-projekterne. Det vil sige deerhvervsmæssige effekter, som eksempelvis øgning af eksporten eller antallet af ansatte,samt de energi- og klimamæssige effekter som bidrag til øget forsyningssikkerhed, ned-sættelse af CO2-udslippet eller lignende.
4.1
De oplevede resultater
I dette afsnit gennemgås de oplevede resultater af projekterne. Det vil sige de umiddel-bare outputs, som er eller forventes opnået inden for selve projektperioden. Både virk-somheder og F&U-institutioner har her givet deres vurderinger. Når de opnåede og for-ventede resultater betragtes, tegner der sig et billede af nogle succesfulde projekter.Resultaterne viser, at deltagelse i et EUDP-projekt typisk afføder nye netværks- og sam-arbejdsrelationer samt giver mulighed for at kunne bruge den oparbejdede viden fraprojektet i andre samarbejder og sammenhænge.Generelt fremhæves ”indgåelse i nye faglige eller forretningsmæssige netværk” samt”opbygning af ny viden, som kan bruges i andre sammenhænge” som de to væsentligsteresultater af projektdeltagerne. Som det fremgår af figur 4.1, er 46 % indgået i nye fagli-ge eller forretningsmæssige netværk, mens 30 % forventer at opnå det. 45 % har fåetopbygget ny viden, som de kan bruge i andre sammenhænge, og 38 % har en forvent-ning til, at deres deltagelse i EUDP-projektet vil kunne bidrage til det. Endvidere er ”del-tagelse i nye samarbejdsprojekter” et væsentligt resultat af deltagelse i et EUDP-projekt.32 % angiver, at de har allerede opnået dette, mens 39 % forventer at opnå det. Detfremgår ligeledes i de kvalitative interviews, at projektdeltagelse i et EUDP-projekt oftegenerer ny viden og netværk, der giver anledning til at involvere sig i nye projekter. Somto forskellige virksomheder udtrykker det:
”Vi har lært en masse af projektet, som vi vil kunne bruge fremadrettet. Detgiver derfor god mening for os at deltage i nye projekter og kunne arbejdevidere med de mest interessante resultater”.”I projektet har vi fået en masse ny viden og nye ideer. Det kan næsten ikkeundgås, når man for lov at gå i dybden med noget. Vi har derfor også alle-rede en 3-4 nye projekter på tegnebrættet, hvoraf vi allerede har fundet fi-nansiering til flere af dem.”I figur 4.1 er det desuden vigtigt at være opmærksom på den orange del af søjlerne, dadenne del viser de resultater, som ikke er opnået og heller ikke forventes opnået. Detfremgår, at netop den orange del af søjlerne udgør den mindste procentdel, hvilket indi-kerer, at projekterne generelt set har kørt godt og samtidig har været realistisk beskreveti projektansøgningerne.31
Figur 4.1: Resultater der er eller forventes opnået inden for projektperioden
IndgåelseinyefagligeellerforretningsmæssigenetværkOpbygningafnyviden,somkanbrugesiandresammenhængeDeltagelseinyesamarbejdsprojekterTeknologienerkommettætterepåmarkedetAnvendelseafforskningsresultateripraksisDemonstrationafnyteknologi/procesNyeanvendelsesområderforvoresforskningogudviklingsresultaterUdviklingafetnytproduktUdviklingafennyprocesUdarbejdelseafstrategiforkommercialiseringUdviklingafnyrådgivningsydelse0%EropnåetKilde: OxfordResearchA/S
46%45%32%28%27%23%18%18%17%14%11%26%20%37%37%32%37%11%40%11%8%39%44%45%49%
30%38%8%
6%
19%5% 12%21%21%23%23%
7%5%5%8%12%37%33%40%40%51%60%80%
100%N=369
Erendnuikkeopnået,menforventesopnåetIkkeendelafprojektet/vedikke
Erikkeopnåetogforventeshellerikkeopnået
EUDP-programmet støtter i særlig grad de to hovedaktiviteter udvikling og demonstrati-on. Som figur 4.1 viser, angiver størstedelen af projektdeltagerne, at de enten har udvik-let et nyt produkt (18 %) eller en ny proces (17 %), mens 11 % beretter, at de har ud-viklet en ny rådgivningsydelse. 37 % forventer, at de får udviklet et nyt produkt eller nyproces, mens 26 % forventer at udvikle en ny rådgivningsydelse som følge af EUDP-projektet. Med hensyn til demonstrationen af nye teknologier og produkter er det ogsåpositivt, at 23 % af projektdeltagerne allerede nu har gennemført demonstrationsaktivite-ter, og at 49 % af projektdeltagerne forventer, at de kommer til at gennemføre demon-strationsaktiviteter med nye processer og teknologier i løbet af projektet. Oxford Re-search vurderer på denne baggrund, at projekterne under EUDP generelt ser ud til atskabe tilfredsstillende resultater på den teknologiske og udviklingsmæssige side.Som figur 4.1 også viser, er det særligt i forhold til den teknologiske udviklingsdel, at denstørste andel af projektdeltagerne ikke mener, at projektet har kunnet/ikke forventes atnå dets oprindelige målsætning, idet 12 % beretter, at de ikke har eller forventer at ud-vikle et nyt produkt, mens 11 % ikke har opnået eller forventer at opnå at udvikle en nyproces eller rådgivningsydelse. Oxford Research vurderer dog, at dette ikke kan betragtessom et egentligt negativt resultat. Det er vigtigt at huske på, at EUDP’s formål er at støt-te projekter, hvor det teknologiske potentiale er klart, men som samtidig er for risikobe-tonede til at skaffe private investorer eller lånekapital. Det må derfor altid forventes, aten del af EUDP-projekterne ikke når de opsatte teknologiske og markedsmæssige mål-sætninger.Et andet vigtigt aspekt ved projekterne at få bragt den pågældende teknologi tættere påmarkedet. Det er positivt, at 28 % af projektdeltagerne melder, at dette allerede er op-nået inden for selve projektperioden, og at 44 % stadig forventer at opnå det som følge32
af projektet. Imidlertid fremgår det også, at det blot er 14 %, som på nuværende tids-punkt har udarbejdet en videre strategi for kommercialisering. 37 % af projektdeltagerneforventer dog, at det vil ske i løbet af projektet. Oxford Research mener, at det er envigtig opgave for EUDP at sikre sig, at de mange projekter, der endnu ikke har fået udar-bejdet en videre kommercialiseringsstrategi, får gjort dette i løbet af projektperioden.Kommercialiseringen af projekternes teknologiske resultater vil netop ofte være af afgø-rende betydning for projekternes langsigtede og samfundsmæssige effekter.
Projektstørrelse og teknologiområde har betydning for resultatskabelsenEvalueringen viser, at graden af resultatskabelsen i projekterne varierer inden for deforskellige teknologiområder, ligesom projekternes budgetmæssige størrelse ser ud til athave betydning for projekternes teknologiske og markedsmæssige resultater. Eksempel-vis angiver en højere andel af projektdeltagerne i projekter med et budget på mere end10 mio. kr., at de enten har fået udviklet og/eller demonstreret en ny teknologi i løbet afprojektet. 22 % af projektdeltagerne i projekter på mere end 10 mio. kr. har angivet, atde i projektet har udviklet et nyt produkt, mens det samme kun gælder for 14 % forprojekter under 3 mio. kr. og projekter mellem 3 mio. kr. – 9.999.999. Også succesraten iforhold til at få teknologien bragt tættere på markedet er højere i de helt store projekter.34 % af deltagerne i projekter med en budgetstørrelse over 10 mio. kr. vurderer, at dehar formået at få bragt teknologien tættere på markedet som resultat af EUDP-projektet,mens dette kun ligger på 19 % for projekter mellem 3 mio. og 9.999.999 kr. og på 27 %for projekter under 3 mio. kr. I forhold til at sammenligne resultatskabelsen inden forstore og små projekter er det dog vigtigt at nævne, at projekter med et budget under 3mio. kr. i allerede deres formålsbeskrivelse er mindre tilbøjelige til at fokusere på udvik-ling/demonstration end de større projekter. Målt i forhold til de oprindelige mål i projek-ternes projektbeskrivelser er de små projekter altså ikke nødvendigvis mindre succesfuldeend de store projekter.Når der ses på teknologiområder, er det særligt projekterne inden for systemintegration,der får udviklet og bragt nye produkter tættere på markedet, mens resultatskabelsen irelation til dette er mindst inden for vind. Eksempelvis angiver 38 % af projektdeltagereinden for systemintegration, at der i deres projekt er blevet udviklet et nyt produkt, mensde inden for vindenergi blot er 3 %. Også inden for procesudvikling skiller systemintegra-tion sig ud med den højeste andel af deltagere, som har udviklet en ny proces, mensvindenergi sammen med energieffektivitet, brint og brændselsceller og biomasse med 13% har den laveste andel.At skabelsen af konkrete teknologiske resultater er lavest inden for vindenergi kan for-mentligt blandt andet forklares med, at det er et meget modent og forholdsvist veludvik-let teknologiområde, hvor der derfor er lange tidshorisonter i forhold til at udvikle heltnye processer eller produkter. Vindprojekterne under EUDP er således også ofte karakte-riseret ved at være mere forskningstunge end gennemsnittet af EUDP-projekter.
Projektlederne er de mest positive omkring udviklingsresultaterneInternt i projekterne spiller det desuden en rolle for vurderingen af, om udviklingen af etprodukt, proces eller rådgivningsydelse ikke er opnået eller forventes opnået, om man erprojektleder eller projektdeltager. 16 % af projektdeltagerne beretter, at de ikke haropnået eller forventer at opnå at udvikle en ny teknologi, mens det kun gælder for 6 %af projektlederne. For udviklingen af en ny proces, er det 13 % af projektdeltagerne og 9% af projektlederne, mens det er 14 % af projektdeltagerne og 7 % af projektlederne forudvikling af en ny rådgivningsydelse.33
Det er interessante forskelle, idet spørgsmålene omkring udviklingen af et produkt, pro-ces, rådgivningsydelse i spørgeskemaet blev stillet på projektniveau og derfor gælder forbåde projektleder og projektdeltager. En plausibel forklaring er, at projektlederne somdrivkraft i projektet har styringen og dermed kan holde projektets fokus på et spor, somer mest brugbar og anvendelig for dem. En del af projektdeltagerne har derimod en min-dre central rolle i projekterne og kan ikke altid i samme omfang drage nytte af resulta-terne, ligesom de ikke altid har fuldt overblik over projektets fremdrift og resultatskabel-se.
Høj grad af vidensoverførsel fra vidensinstitutioner til virksomhederneMange af projekterne har deltagelse af både private virksomheder og offentlige F&U-institutioner. Den konstruktion ser ud til at fungere godt i praksis og bidrager efter hen-sigten til at styrke den anvendelsesorienterede forskning. Således beretter 27 % af pro-jektdeltagerne, at der allerede på nuværende tidspunkt er anvendt forskningsresultater ipraksis, mens 45 % af projektdeltagerne forventer, at dette vil ske i løbet af projektet.Derudover angiver 18 %, at deres deltagelse i et EUDP-projekt har udvidet deres anven-delsesområde for forsknings- og udviklingsresultater, hvor 37 % vurderer, at de vil kunneopnå dette på et senere tidspunkt i projektet. Oxford Research vurderer dette som etmeget positivt resultat. Fra tidligere evalueringer af F&U-programmer er Oxford Researchbekendt med, at det ofte kan være yderst vanskeligt for vidensinstitutioner og virksom-heder at gå fra de mere generelle netværksorienterede samarbejdsaktiviteter til egentligvidensoverførsel og anvendelse af forskningsbaseret viden i praksis.
4.2
Projektnære effekter
Blandt de væsentligste kriterier for at modtage EUDP-støtte er, at projektet indeholder enteknologi, der er tæt på markedsudbredelse. Det er derfor relevant at se på, hvorvidt deudviklede teknologier og/eller processer i projekterne er kommet på markedet, og hvisikke, om den i så fald forventes at komme på markedet.Som det fremgår i figur 4.2, har 15 % af projektdeltagerne angivet, at den udvikledeteknologi er kommet på markedet.Endvidere vurderer 56 % af projektdeltagerne, atteknologien forventes sat på markedet. Her skal det huskes, at en stor del af projekternekun er halvvejs eller under halvvejs i deres projektforløb. Ser vi udelukkende på de pro-jekter, som er afsluttet, er det knap en tredjedel af projektdeltagerne, som angiver, atteknologien er kommet på markedet.Det er Oxford Research’s klare erfaring fra vores mange evalueringer af udviklings- oginnovationsprogrammer, at det oftest er meget få projekter, der direkte medfører enmarkedsintroduktion af et nyt produkt eller service. Oxford Research vurderer det derforsom et tilfredsstillende resultat, at omkring en tredjedel af de afsluttede EUDP-projekterallerede har resulteret i en markedsintroduktion.
34
Figur 4.2: Er den udviklede teknologi kommet på markedet?60%50%40%30%20%10%0%Ja,denerkommetpåmarkedetKilde: OxfordResearchA/S
56%
15%
16%12%
Nej,mendenforventessatpå Nej,ogdenforventeshellermarkedetikkeatkommepåmarkedet
VedikkeN=369
Blandt de respondenter, der forventer, at teknologien sættes på markedet i fremtidenmener langt størstedelen desuden, at dette vil ske inden for de næste fem år (se figur4.3). Heraf forventer 15 % af projektdeltagerne, at markedsintroduktionen vil finde stedinden for det næste år, og 44 %, at der vil gå 1-2 år. Kun en mindre gruppe på 3 % afprojektdeltagerne forventer, at der vil gå mellem 6-10 år før den teknologi, de arbejdermed vil ramme markedet. Generelt set lever projekterne altså i høj grad op til EUDP’sstrategi om at udvælge projekter, der er tæt på markedsudbredelse.Figur 4.3: Hvornår forventes det, at teknologien vil komme på markedet?50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%IndenfordetnæsteårKilde: OxfordResearchA/S
44%38%
15%
3%
1‐ 2år
3‐ 5år
6‐ 10årN=206
35
Forskelle på teknologiområderLigesom inden for de oplevede resultater er der på tværs af teknologiområder markanteforskelle med hensyn til, hvornår projektdeltagerne forventer, at teknologierne kommerpå markedet. Inden for teknologiområdet solenergi forventer hele 91 % af projektdelta-gerne, at den teknologi, der udvikles gennem projektet vil komme på markedet inden forde næste to år. Et andet område, hvor teknologien er tæt på markedet, er inden forenergieffektivitet. Blandt projektdeltagerne inden for dette teknologiområde beretter 73%, at de forventer, at den udviklede teknologi vil være på markedet inden for to år.Der er også teknologiområder, hvor udsigten til, at den udviklede teknologi rammer mar-kedet, ligger lidt længere ude i fremtiden. Specielt vindenergiområdet skiller sig markantud ved at have en længere tidshorisont med hensyn til perioden, mellem teknologien erudviklet, og hvornår den forventes at blive introduceret på markedet. Således angiver 62% af projektdeltagerne inden for vindenergiområdet, at de forventer, at der vil gå mellem3-5 år, før den udviklede teknologi kommer på markedet. Dette kan delvist forklares ved,at vindmølleindustrien er karakteriseret ved, at producenterne er store globale virksom-heder med et meget omfangsrigt bagvedliggende produktionsapparat, hvilket følgendecitat understreger:
”Inden for vindmølleindustrien arbejder man med forholdsvist lange tidshori-sonter i forhold til F&U. Dette skyldes, at test og godkendelsesfasen er me-get omfangsrig og kan strække sig over lang tid. Det hænger naturligvis og-så sammen med, at man skal være 100 % sikker på, at teknologien er enreel forbedring, inden man går ind og ændrer på produktionsapparatet, hvil-ket er meget omkostningstungt. I vores projekt forventer jeg, at det vil tage4-5 år efter projektets afslutning, før teknologien ender i en kommercielproduktionslinje.”- Seniorforsker, Risø DTU og deltager i EUDP projektBrint og brændselsceller er et andet teknologiområde, hvor den største del af projektdel-tagerne angiver, at der vil gå mellem 3-5 år, før den udviklede teknologi vil komme påmarkedet. Således angiver 50 % af projektdeltagerne, at der vil gå mellem 3-5 år, førteknologien kommer på markedet. Dette bekræfter, at det er en forholdsvis ung teknolo-gi, hvor der forventes at gå en årrække, før både teknologien og markedet er modent tilen kommerciel udbredelse af brint og brændselsceller.Teknologien og markedets udviklingsstadie betyder, at der kan være væsentlige økono-miske ”first mover” gevinster, hvis det lykkes at blive en markant spiller på dette tidligemarkedsstadie. Ét er udviklingen af teknologien, men der er også andre parametre somfor eksempel de generelle rammebetingelser, som spiller ind:
”Der hvor vi i Danmark (og EU) halter lidt efter, er når det kommer til detsidste led i processen, nemlig at give de nye teknologier det sidste skub udpå markedet. Markedsintroduktionen af brændselscelleprodukter i Danmarkog EU er påvirket af, at der allerede på nuværende tidspunkt i USA gives 30pct. markedsstøtte til indkøb af brændselscelleprodukter frem til 2016. Dettebliver puljet sammen med nationale og regionale programmer, hvorved deter set, at slutbrugeren får op til 80 % støtte. Dette giver de amerikanskeproducenter en relativ stor fordel i forhold til at komme først på markedet.”- Projektleder, deltagende virksomhed i EUDP projektOvenstående problematik er ikke umiddelbart noget, der ligger inden for EUDP-programmets rammer, men er stadig noget man i Danmark og EU skal være opmærk-36
somme på, såfremt man ønsker at høste de potentielle samfundsøkonomiske gevinster,der ligger i at være blandt de første aktører på de forskellige markeder.I forhold til projekternes størrelse kan der igen spores en tendens til, at de helt storeprojekter med et budget på 10 mio. kr. eller mere har en lidt højere grad af resultatska-belse. I disse projekter angiver 89 % af deltagerne, at den udviklede teknologi er kom-met eller forventes sat på markedet, mens det er 87 % for projekterne med budgetter på3 mio. til 9.999.999 og 75 % for projekterne med budgetter på under 3 mio. kr.
PatenterI forlængelse af at være først på markedet eller de første til at udvikle en ny teknologieller proces ligger spørgsmålet om de intellektuelle ophavsrettigheder. Udtagelsen afpatenter er et centralt element i den fase, mange af projekternes teknologi ligger på, idetteknologierne bevæger sig ind i en mere konkret fase som for eksempel demonstration.Viser det sig i denne fase, at teknologien indeholder et potentiale, kan det i visse tilfældevære vigtigt at få indgivet en patentansøgning. Det skal dog understreges, at teknologi-erne i flere af projekterne fortsat ligger på et stadie, hvor det vil være for tidligt, at indgi-ve en patentansøgning. Endelig er der projekter, der arbejder inden for teknologiområ-der, hvor tætheden af rettigheder allerede er meget høj, hvilket gør det meget svært atudtage meningsfulde patenter. Oxford Research mener på denne baggrund ikke, det ermuligt at vurdere hvilket niveau for udtagne patenter, der vil kunne siges at være til-fredsstillende for EUDP-projekterne. I et fremadrettet sigte kan det dog være interessant,at monitorere udviklingen i udtagne patenter i EUDP-projekter.I figur 4.4 fremgår det, at 4 % af projektdeltagerne arbejder/har arbejdet med en tekno-logi, hvor der er udtaget et patent, mens 7 % har indgivet en patentansøgning, men ikkefået svar endnu. En andel på 10 % af projektdeltagerne angiver, at de ikke har indgiveten patentansøgning på nuværende tidspunkt, men at de forventer at indgive en ansøg-ning inden for 2 år efter projektets afslutning. En stor gruppe på 58 % forventer ikke, atder vil blive indgivet en patentsansøgning som resultat af deres projekt.Figur 4.4: Er der på baggrund af projektet udtaget eller søgt om nye patenter?70%60%50%40%30%21%20%10%0%Ja,dererudtagetpatentJa,dererindgivetpatentansøgningNej,menderforventes Nej,derforventesikkeindgivetindgivetpatentansøgningindenpatentansøgningfor2årefterprojektetsafslutningVedikke4%7%10%58%
Kilde: OxfordResearchA/S
N=369
37
Patentområdet er et kompliceret område at navigere inden for. Dette gælder både forstore og små virksomheder. De større virksomheder har dog ofte den fordel, at de i høje-re grad har ressourcerne og kapaciteten til det. En projektleder forklarer, at der kunnevære potentialer i, at EUDP-sekretariatet højere grad også blev involveret i patentaspek-terne i projekternes tidlige faser:
”Det ville være oplagt, hvis EUDP kunne lave en speciel indsats på patent-området. De kunne f.eks. tilbyde ”Freedom-to-operate-analyser”.4Det villegive mening, hvis sådanne analyser blev igangsat inden projektstart. F.eks.hvis projektansøgerne var usikre på patentsituationen på området, kunneEUDP tilbyde X antal uger/måneder med en agent, og i samarbejde kunnede undersøge markedet ift. patenter.”- Projektleder, deltagende virksomhed i EUDP projekt
Projekternes videre finansieringFlere af de projekter, som EUDP støtter, udgør kun én enkelt fase af et længere projekt-forløb. Derfor er det vigtigt, at der undervejs i projektet findes finansiering til de efterføl-gende faser og/eller den afsluttende kommercialiseringsfase, hvor projektets teknolo-gi/proces bringes på markedet. I figur 4.5 fremgår det, at 22 % af projektdeltagerneberetter, at deres projekt allerede er sikret videre finansiering. Dette er ganske pænt, daknap halvdelen af projekterne enten er i de første faser eller maksimalt midtvejs. Endvi-dere kræves det typisk, at projektet har produceret robuste resultater før, at det er mu-ligt at overbevise finansieringskilder om potentialerne ved yderligere finansiering henimod kommercialisering af projektets resultater. 43 % af projektdeltagerne angiver, atder ikke er sikret yderligere finansiering, mens en forholdsvis stor gruppe på 35 % angi-ver, at de ikke ved, om der er sikret yderligere finansiering til projektet. Denne forholds-vis store gruppe på 35 % afspejler det aspekt, at de meget projektnære forhold someksempelvis finansiering typisk i højere grad er noget, som projektlederne er orienteredeom, i modsætning til mere perifere projektpartnere. Dette bakkes også op af data, idetkun 21 % af projektlederne ikke ved, om der er sikret yderligere finansiering i modsæt-ning til 45 % af projektdeltagerne.Figur 4.5: Er der sikret videre finansiering til/henimod kommercialisering af projektetsresultater efter projektets afslutning?45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%JaKilde: OxfordResearchA/S
43%35%
22%
Nej
VedikkeN=367
4 En freedom-to-operate-analyse giver et overblik over patentrettigheder inden for et bestemt område geografisk såvel som teknisk.
38
Projekterne inden for systemintegration angiver i højere grad end de øvrige teknologiom-råder, at projektet er sikret videre finansiering (62,5 %). Dette hænger formentlig sam-men med, at teknologien i disse projekter er relativt tættere på markedet end de øvrigeteknologiområder.Blandt de projektdeltagere, der angiver, at der er sikret videre finansiering hen imodkommercialisering af projektets resultater, er det relevant, at se på, hvilke finansierings-kilder projektdeltagerne påtænker at benytte. Oxford Research vurderer det som positivt,at hele 89 % af projektdeltagerne blandt de projekter, der er sikret videre finansiering,selv vil bidrage til finansieringen. At virksomhederne selv vil lægge flere penge i viderefø-relsen af projekterne, tyder nemlig på, at virksomhederne tror på potentialet i den udvik-lede teknologi/proces.Derudover er det også positivt, at der er opbygget en teknologi og tillid i projekterne,som gør, at andre virksomheder/organisationer i projekterne ønsker at bidrage med denvidere finansiering. Således angiver 63 % af projektdeltagerne, at partnere i projektet vilbidrage med den videre finansiering. Endvidere har 65 % af projektdeltagerne, sikretyderligere finansiering gennem offentlige støtteprogrammer som fx EUDP, EU’s ramme-programmer, Innovationskonsortier eller lignende.Figur 4.6: Hvem har bidraget/vil bidrage med den videre finansiering?100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%VibidragerselvEnanden/andrePrivateinvestorerudenfor Offentligtstøtteprogram(EU's Offentliginvesteringsfondvirksomheder/organisationerprojektteametrammeprogrammer,EUDP,(Vækstfonden,m.fl.)iprojektetInnovationskonsortier, m.fl.)N=80
89%
63%
65%
35%
6%
Kilde: OxfordResearchA/SAnm:Mulighedforatangiveflerefinansieringskilder
4.3
Samfundseffekter
I dette afsnit ses der nærmere på de mere samfundsmæssige effekter, EUDP genererer.Det er en af EUDP-programmets hovedmålsætninger at bygge bro mellem forskning ogmarked. Det tilsigtes derfor, at udviklings- og demonstrationsprojekterne har udsigt tilmarkedsintroduktion inden for fem år efter projektafslutning, og at der som en effektheraf skabes øget omsætning og arbejdspladser i Danmark. Samtidig er det centralt, atprojekterne kan skabe effektive energiteknologiske løsninger, som kan understøtte deenergi- og klimapolitiske målsætninger.Figur 4.7 viser, hvilke vækstmæssige gevinster, virksomhederne har haft ved at deltage iet EUDP-projekt. Spørgsmålet blev i spørgeskemaet kun stillet til virksomheder, da disse39
effektmål ikke vurderedes som relevante for vidensinstitutionerne. Som det fremgår, har18 % af virksomhederne allerede øget antallet af ansatte på baggrund af deres deltagel-se i et EUDP-projekt. 8 % har øget deres indtjening, og 9 % har øget eksporten. At enforholdsvist højere andel af virksomhederne på nuværende tidspunkt har øget antallet afansatte, uden at indtjening og eksport er fulgt med, skyldes formentlig, at virksomheder-ne har ansat ekstra medarbejdere i forbindelse med selve projektgennemførslen. Megettyder dog på, at projektansættelserne fortsætter efter projekternes ophør, og at en del afvirksomhederne også ansætter yderligere medarbejdere på baggrund af de resultater,der opnås. Ser vi udelukkende på afsluttede projekter, angiver 24 % – altså knap enfjerdedel af virksomhederne – nemlig, at de har øget antallet af ansatte, som et direkteresultat af projektet. For de afsluttede projekter gælder det også, at andelen af virksom-heder, der har øget indtjening (17 %) og eksport (19 %), er væsentligt højere.Figur 4.7: Gevinst for virksomhederne ved deltagelse i et EUDP-projekt
50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%18%10%6%0%ØgetantalletafansatteØgetindtjeningenØgeteksporten9%5%22%19%27%25%28%22%44%38%
8%
6%
6%
8%
Ja,eralleredeøgetIkkeendnu,mendetforventesøgetindenfor3‐ 5årNej,ogdetforventesikkeøgetKilde: OxfordResearchA/S
Ikkeendnu,mendetforventesøgetindenfor1‐ 2årIkkeendnu,ogdetforventesførstøgetefter5årVedikkeN=216
Et andet væsentligt aspekt er at se effekterne på projektniveau forstået som andelen afprojekter, hvor mindst én deltager har øget antallet af ansatte. Her er der 26 % af alleprojekterne (herunder også dem som endnu ikke er afsluttet), som allerede har resultereti et øget antal ansatte. 12 % har allerede medført øget indtjening, og 15 % har medførtøget eksport. Endvidere viser det sig, at det internt i projekterne ofte er projektlederne,som har/forventer at få øget vækst på baggrund af deres deltagelse i et EUDP-projekt.Eksempelvis har 68 % af projektlederne allerede øget/forventer at øge antallet af ansatteinden for 1-2 år, mens det samme kun gælder for 23 % af projektdeltagerne. For øgetindtjening er det 50 % af projektlederne og 26 % af projektdeltagerne, og for øget eks-port er det 45 % af projektlederne og 17 % af projektdeltagerne. Den tendens er blevetbekræftet tidligere i evalueringen og kan hænge sammen med, at projektlederen bådestyrer projektet og ofte også er projektets initiativtager, hvorfor de formentlig også finderprojektets resultater mere anvendelige, end en projektdeltager, der har haft en mereafgrænset og perifer rolle i projektet. Som en af de projektdeltagende virksomheder ud-trykker det:
40
”Vi har ikke været inddraget i hele projektforløbet, men har leveret voresteknologiske kunnen til, at projektet har kunnet køre videre. Vi kommer mu-ligvis ind i projektet igen på et senere tidspunkt”.- Deltagende virksomhed i EUDPOverordnet set vurderer Oxford Research dog, at effekterne af EUDP-projekterne, hvadangår beskæftigelse, indtjening og eksport er tilfredsstillende. Taget i betragtning at demere samfundsmæssige effekter af erhvervsmæssige udviklings- og innovationsindsatserofte først for alvor kan måles flere år efter en indsats afslutning5, er det et flot resultat, atomkring en femtedel af de deltagende virksomheder i EUDP-projekter allerede på nuvæ-rende tidspunkt angiver, at deres projektdeltagelse har haft en målbar beskæftigelses-eller indtjeningsmæssig effekt.
Tendens mod højere effektskabelse i de store projekterSes der nærmere på de erhvervsmæssige effektparametre, er der en tendens mod, at enhøjere andel af virksomhederne i de største projekter med et budget på 10 mio. kr. ellerderover angiver at have øget antallet af ansatte, øget deres indtjening og/eller øget eks-porten som et resultat af deres projektdeltagelse.Særligt i forhold til at øge antallet af ansatte, skiller de store projekter sig ud. 30 % af devirksomheder, der er involveret i et projekt med et budget på 10 mio. kr. eller derover,har allerede ansat nye medarbejdere. Det samme gælder kun for 9 % af de virksomhe-der, der deltager i projekter med et budget under 10 mio. kr. En forklaring på, at detisær er projektdeltagerne i de største projekter, som får flere ansatte, kan være, at virk-somhederne som en del af egenfinansieringen til projekterne bidrager med arbejdstimer(in-kind bidrag), hvorfor store projekter som oftest vil kræve flere medarbejderressourcerend små projekter. På den baggrund er det dog samtidig lidt overraskende, at der er enstørre andel virksomheder (16 %) i projekter under 3 mio. kr. end andelen af virksomhe-der (5 %) i projekter mellem 3 mio. kr. – 9.999.999, der har ansat nye medarbejderesom følge af deltagelsen i et EUDP-projekt.På eksportområdet har en anelse større andel af projektdeltagerne i projekterne på 10mio. kr. eller derover også angivet at have øget deres eksport, end det er tilfældet forprojekter under 10 mio. kr., ligesom flere af virksomhederne i de store projekter har for-ventning til øget eksport inden for de næste to år.At det generelt set er de store projekter, der ser ud til at have den største effektskabelseligger godt i tråd med evalueringens andre resultater, som blandt andet har vist, at pro-jektdeltagere i de største projekter er bedre til at få bragt deres teknologi tættere påmarkedet, og at de største projekter udvikler og demonstrerer mere end de små. Det skaldog samtidig understreges, at det inden for evalueringens rammer ikke har været muligtat måle forholdet mellem de uddelte projektmidler midler og den mere eksakte værdi afde enkelte projekters effekter. Det ikke altså ikke muligt at vurdere, om midlerne, der ergivet til de store projekter, forholdsmæssigt giver mere igen, end midlerne givet til demindre projekter.
5
Se for eksempel’Nulpunktsmåling og løbende monitorering af Vækstforum Sjællands erhvervsfremme indsats’,Oxford Research 2011.
41
Forskelle på tværs af teknologiområderOgså på tværs af teknologiområderne er der tydelige forskelle på andelen af virksomhe-der, der oplever direkte erhvervsmæssige gevinster ved at deltage i et EUDP-projekt. Deter særligt inden for teknologiområderne systemintegration og brint og brændselsceller,der er blevet skabt vækst på baggrund af EUDP-projekterne, mens vindenergi er detteknologiområde med den laveste grad af vækstskabelse.Gennem deltagelse i et EUDP-projekt er antallet af ansatte for 31 % af deltagere indenfor teknologiområdet brint og brændselsceller steget, og for systemintegration er det 29%, der har fået flere ansatte. Til sammenligning er der ingen deltagere inden for vind-energi, som har fået flere ansatte. Også i relation til eksport står teknologiområdernebrint og brændselsceller og systemintegration stærkest. 20 % af deltagerne inden forbrint og brændselsceller har øget eksporten, hvilket gør sig gældende for 14 % af delta-gerne inden for systemintegration. Her er vindenergi og solenergi de teknologiområder,hvor der relativt set er den laveste andel af deltagere (0 %), som har fået øget eksport.Også for indtjening er systemintegration et markant teknologiområde, hvor 29 % beret-ter, at de har fået øget indtjening.
Effekterne af EUDP kan ikke kun måles i skabelsen af nye jobs her og nuI det foregående er det blevet demonstreret, at EUDP-projekterne i høj grad er med til atøge antallet af ansatte hos projektdeltagerne. Imidlertid er en anden vigtig pointe, somfremdrages i de kvalitative interviews, at projektdeltagerne ikke blot involverer sig i etEUDP-projekt for at skabe nye arbejdspladser her og nu, men at den mere langsigtedevidensopbygning, herunder fastholdelsen af eksisterende arbejdspladser er ligeså vigtig.Dette formuleres på følgende vis af en projektansvarlig for en af de deltagende virksom-heder i EUDP:
”Det er ikke kun afgørende, om et projekt skaber flere arbejdspladser her ognu, men ligeså meget, hvad der ville være sket, hvis projektet ikke havdeværet her. Vi mener helt klart, at EUDP-projektet bidrager til at fastholdeudvikling og hermed arbejdspladser i Danmark”.- Deltagende virksomhed i EUDPEn anden deltager fra et EUDP-projekt udtrykker, at det netop er i den langsigtede ener-giteknologiske vidensopbygning, som EUDP bidrager til, at de største erhvervsmæssigeeffekter genereres på sigt:
”Det er svært at sige noget om omsætning og antal ansatte. Men de test-teknikker, som blev udviklet i projektet, bliver brugt ude i industrien i dag.Herudover har projektet været helt afgørende for, at vi har kunnet opbyggeviden og kompetencer i vores testcenter, som i dag er verdensførende. Athave et test- og demonstrationscenter af så høj en kvalitet er samtidig en afgrundene til, at de store producenter stadig foretrækker at placere forsk-ningsenheder i Danmark på trods af vores meget begrænsede marked”.- Deltagende vidensinstitution i EUDPDenne pointe, mener Oxford Research, understreges netop af Siemens-koncernens of-fentliggjorte plan om at investere et milliardbeløb i udvikling og produktion af vindmøllerpå dansk grund.
42
Deltagelse i EUDP kan skabe nye eksportmulighederSom nævnt er EUDP med til at skabe øget eksport for en del af de deltagende virksom-heder. Herudover har eller forventer omkring halvdelen af virksomhederne desuden at fåfodfæste på nye eksportmarkeder på baggrund af den viden eller teknologi, som er ble-vet udviklet i projektet. Da virksomhederne i flere af EUDP-projekterne beskæftiger sigmed teknologier, hvor Danmark er langt fremme i forhold til resten af verden, ser nogleaf dem store potentialer i at få fodfæste på nye eksportmarkeder. I et af de kvalitativeinterviews giver en virksomhed udtryk for følgende:
”Vi har arbejdet med en solcelleteknologi, hvor vi i Danmark sammen medUSA er blandt de førende lande i verden. Jeg er ikke i tvivl om, at vores virk-somhed kommer til at nyde godt af det og får udvidet vores eksportmarkedinden for de næste fem år”.- Deltagende virksomhed i EUDPFigur 4.8: Har eller forventes det, at virksomhederne får fodfæste på nye eksportmar-keder på baggrund af den viden/teknologi, der er udviklet i projektet?50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%JaKilde: OxfordResearchA/S
47%41%
12%
Nej
VedikkeN=216
Fokuseres der på, hvilke nye markeder som virksomhederne forventer at få fodfæste pågennem projektet, ses det i figur 4.9, at der er tale om både norden, EU og resten afverden. Virksomhederne forventer dog især, at deltagelsen i projekterne vil ruste dem tilat få fodfæste på det nordiske og europæiske marked, hvilket også er de markeder, hvordanske virksomheder typisk i forvejen står stærkt.Positivt er det dog også, at en del virksomheder enten har eller forventer at få fodfæstepå det amerikanske og det kinesiske marked, som er blandt de absolut største markederfor energiteknologi i verden. Ses der nærmere på tre af de andre væsentlige vækstom-råder Rusland, Indien og Central- og Sydamerika er det klart, at det ikke er markeder,hvor virksomhederne har fået fodfæste endnu – ej heller på baggrund af deres deltagelsei EUDP. Imidlertid tegner der sig et billede af, at virksomhederne generelt har høje for-ventninger til at komme ind på disse markeder, hvilket særligt gælder for det indiskemarked med 26 % af virksomhederne.
43
Figur 4.9: Markeder, hvor virksomhederne enten har eller forventer at få fodfæste
60%50%40%30%20%10%0%10%8% 9%27%23%
57%
45%
42%35%36%
40%32%24%20%
43%37%32%26%29% 28%24%
26%20%
21%11%7%
12%5%3%
15%
14%5%4%2%4%0%
4% 3%
6%4%
Nordiskelande AndreEUlande
Rusland
Nordamerika
Central‐ ogSydamerika
Indien
Kina
Markederiandrelande
VihavdealleredeindenprojektetfodfæstepåmarkedetViforventerviaprojektetatfåfodfæstepåmarkedetVedikkeKilde: OxfordResearchA/S
ViharviaprojektetfåetfodfæstepåmarkedetViforventerikkeviaprojektetatfåfodfæstepåmarkedet
N=99
EUDP-programmet bidrager til de energi- og klimapolitiske målEUDP-programmet skal bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål, hvilketindebærer, at de projekter, der støttes skal være med til at understøtte udviklingen afnye og mere energieffektive teknologier. Det er således et krav, at projekterne er med tilat skabe et velfungerende energimarked med rammer, der sikrer forsyningssikkerhed, etrenere miljø og omkostningseffektivitet.I forhold til de energi- og klimapolitiske målsætninger tyder evalueringen på, at EUDPlever op til målsætningerne. En meget stor andel af projektdeltagerne forventer således,at deres projekt vil bidrage til flere af EUDP’s energi- og klimapolitiske målsætninger.Figur 4.10 viser projektdeltagernes forventninger til, om deres EUDP-projekt vil bidragemed at indfri Danmarks energi- og klimapolitiske målsætninger.Som det fremgår, angiver mere end 75 % af projektdeltagerne, at projektet i høj ellernogen grad enten vil ”mindske udledningen af drivhusgasser”, ”skabe en højere af om-kostningseffektivitet for produktionen og/eller anvendelsen af nye energiteknologier”,”bidrage til uafhængighed af fossil energi” eller ”skabe en højere energieffektivitet”.
44
Figur 4.10: I hvilken grad er det forventningen, at projektet vil indfri følgende50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Øgeforsyningssikkerheden Mindskeudledningenaf Skabeenhøjeregradaf Bidragetiluafhængighedafdrivhusgasseromkostningseffektivitetforfossilenergiproduktionenog/elleranvendelsenafnyeenergiteknologierKilde: OxfordResearchA/S
44%40%36%33%
43%
43%39%32%
44%37%29%38%
19%13% 13%6%8%4% 4%9% 8% 8%4% 3%12%8%6% 5%
10%4%
Skabeenhøjereenergieffektivitet
Andreforbedringerformiljøet
Ihøjgrad
Inogengrad
Iringegrad
Sletikke
Vedikke
N=366‐67
Da det er et klart krav, at et projekt skal bidrage til en eller flere af de energi- ogklimapolitiske målsætninger for i det hele taget at få støtte fra EUDP, er det ikkeoverraskende, at projektdeltagerne også har positive forventinger hertil. Oxford Researchvurderer dog, at det er positivt, at mange af projektdeltagerne angiver, at deres projekthar været/vil være medvirkende til at opfylde flere af de klima- og energipolitiske mål-sætninger på samme tid. Herudover er det gennem de kvalitative interviews blevet tyde-liggjort, at de udviklede teknologiers potentielle klima- og miljømæssige effekter er tætforbundet med deres eventuelle kommercielle succes, da dette i sidste ende afgør deresudbredelse og hermed også deres samlede effekt:
Vores teknologi kan potentielt set nedsætte energiforbruget væsentligt imoderne byggeri. Men det er klart, at teknologiens samlede bidrag til klimaog miljø i sidste ende afhænger af, om byggeindustrien vil tage den til sig.Det forventer vi dog helt klart, at de vil – særligt set i lyset af stigende ener-gikrav til nybyggeri.- Projektleder og direktør fra virksomhed i EUDP-projektDet, at de kommercielle aspekter af EUDP-projekterne generelt ser ud til at være positi-ve, mener Oxford Research således, yderligere er med til at dokumentere EUDP-programmets bidrag til de energi- og klimapolitiske målsætninger.
45
46
Kapitel 5. Case studier
Som nævnt i indledningen har en central del af evalueringen været gennemførelsen af ticasestudier, hvor Oxford Research er gået i dybden med 10 udvalgte projekter.Formåletmed casestudierne er at illustrere god praksis og hermed virke som inspiration for kom-mende EUDP-projekter samt at give en mere dybdegående og nuanceret forståelse foreffekt- og resultatskabelsen i EUDP. Casene beskriver således også de udfordringer ogproblemstillinger, der ofte opstår i udviklingsprojekter, hvor man både skal have nye tek-nologier og samarbejdsrelationer til at ’spille’.Projekterne til casestudier er blevet udvalgt på baggrund af indledende interviews medprojektdeltagere i 30 forskellige projekter. Én case adskiller sig ved ikke at have fokus pået enkelt projekt, men ved at beskrive de mange erfaringer virksomheden H2 Logic harfra de i alt 8 brint- og brændselscelleprojekter, de har gennemført med støtte fra EUDP.De 10 casestudier repræsenterer desuden forskellige teknologiområder, projektstørrelserog deltagertyper. Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige cases.
Tabel 5.1: Oversigt over casestudierTeknologiområdeBio-ethanolTerranolCaseKort beskrivelseUdvikling af gærstamme til pro-duktion af 2. generations bio-ethanolUdvikling af etbrændselsanlægfuldskalabio-
BiomasseBrint og brændselsceller
Multifuel OvenEcomotionH2 Logic
Udvikling af brændselsceller tilelkøretøjerCase med fokus på H2 Logic, somhar deltaget i 8 EUDP-projekterUdvikling af en bølgekraftmaskineSænkning af energiforbrug i byg-ninger ved termisk lagring afenergi i betonenUdvikling af et decentralt, ressour-cebesparende ventilationssystemUdvikling af et kommercielt kon-cept for integreret energirenove-ringUdvikling af nye og bedre test- ogdemonstrationsteknikker til test afvindmøllevingerUdvikling af plastsolceller der kanmasseproduceres via trykning
BølgekraftEnergieffektivitet
WavestarMultifunction fabrics
Ressourcebesparende ventilation-senhedAlbertslund Concept
Vind
Eksperimentel Vingeforskning
Sol
Industrialisation of polymer solarcells
47
5.1
Terranol
Ny gærstamme giver 40 % mere effektiv produktion af bioethanolVirksomheden Terranol A/S er stiftet af tre tidligere ansatte hos Danisco med henblik påat udvikle en gær til 2. generations bioethanol-produktion. De tre stiftere fik ideen tilvirksomheden i 2007, hvor man igen var begyndt at arbejde med at lave bioethanol. Enaf de største tekniske udfordringer var i den forbindelse at udvikle en fermenteringsorga-nisme – en gær – der effektivt og rentabelt kunne omdanne restsukker fra landbruges-sektoren, skovbruget eller husholdninger til ethanol. I 2007 eksisterede der ingen naturli-ge mikroorganismer, der kunne bruges til dette – mange var foreslået og beskrevet i denakademiske litteratur, men ingen var anvendelige i en industriel produktionsproces.Med deres stærke baggrund fra industrien satte stifterne af Terranol A/S sig for at løsedisse problemer ved at modificere en udvalgt gærstamme, som opfylder basale industriel-le krav til robusthed: Ethanol-tolerance, tolerance overfor lave pH-værdier, høj og stabilproduktivitet, håndterbarhed samt velkendte fysiologiske karakteristika.Gærstammer, der opfylder disse betingelser under laboratorieforsøg, er afprøvet underrealistiske forhold på DONG’s ethanolselskab Inbicon's forsøgsanlæg i Skærbæk. Af disseer der efterfølgende udvalgt en enkelt, som har dannet grundlag for yderligere forbedrin-ger. Generelt modificeres industrigæren ved anvendelse af afprøvede metoder, herunderopregulering af eksisterende gener og tilførsel af nye gener, som er fri af patentrestrikti-oner. Endelig er industrigæren forbedret ved brug af Terranol-beskyttede teknologier,som forinden er afprøvet og verificeret i laboratoriegær.Udviklingen af de nye gærstamme betyder, at man kan få 35-40 % mere ethanol ud afen mængde halm, end det er muligt med de naturlige gærstammer. Den nye produkti-onsproces vil således have en væsentlig positiv effekt på den samlede procesøkonomi ogdermed omkostningseffektiviteten, ligesom der er store gevinster at hente i forhold tilklima, miljø og forsyningssikkerhed.På baggrund af de gode testresultater har Terranol nu kontakt til en række store etha-nolproducenter i USA, hvoraf nogle har fået gæren over og er begyndt at afprøve den.Derefter skal gæren afprøves i pilotforsøg.Mens der i 2007 var mange planer om at bygge fabrikker i USA, er dette i mellemtidensat lidt i bero. Der er dog så småt begyndt at komme gang i industrien igen, og der erstigende interesse for Terranols gær. Hos Novozymes, som Terranol også samarbejdermed, regner man eksempelvis med, at de første demonstrationsfabrikker står klar om etår. I løbet af 2-3 år vil der være fabrikker, som Terranol kan sælge til. Selvom Terranolpå nuværende tidspunkt regner sig for en af de førende inden for området, afhængerfremtiden lige nu af denne udvikling. Birgitte Rønnow, administrerende direktør og med-stifter af virksomheden, fortæller:
”Vi er nået så langt med vores produkt, som vi havde håbet. Vi er positivtoverrasket over, at vi ikke er stødt på flere tekniske hurdler. Da vi startedeEUDP-projektet, regnede vi dog med, at vi ville være klar til at sælge den,når projektet udløb, men der skal ligesom være nogle at sælge den til.”Et atypisk EUDP-projektProjektet er et atypisk EUDP-projekt, idet Terranol ikke har andre aktiviteter end projek-tet samtidigt med, at projektet primært er et forskningsprojekt. Virksomheden får mangehenvendelser fra andre parter, og teknologien har også andre anvendelsesmuligheder i48
forhold til at udnytte sukker, der normalt ikke udnyttes. Men lige nu fokuserer man alenepå udviklingen af gærstammer til 2G bioethanol.Et andet atypisk træk ved projektet er, at der ikke er andre partnere i ansøgningen. Detskyldes, at området er meget specifikt og kræver en meget specifik baggrund. Terranolhar derfor aldrig overvejet at samarbejde med nogen om udvikling af selve gæren, ogdet har tilsvarende taget lang tid at rekruttere tilstrækkeligt specialiserede medarbejderetil virksomheden. Men da gæren skal virke med halm og enzymer, har det alligevel væretvigtigt fra begyndelsen at være åbne og udveksle materialer fra andre. Terranol samar-bejder derfor som nævnt med Inbicon og Novozymes, som er eksperter på hver deresområde. Terranol får forbehandlet materiale fra Inbicon og har ligeledes fået enzymer fraNovozymes. Derudover har Terranol fået testet gær hos både Inbicon og Novozymes.Terranol er vældig glade for dette samarbejde, som er med til at sikre, at hele kædenfungerer. Terranol er ligeledes i daglig kontakt med DTU, hvor man har laboratorier.I forhold til den hidtidige såvel som den videre udvikling er det en stor styrke ved projek-tet og virksomheden, at alle tre stiftere kommer med et industrielt og kommercielt indblikfra industrien. Man har således kunnet tage direkte udgangspunkt i industriens behov iforhold til udviklingen af produktet og har samtidig en indgående viden om, hvad detkræver at føre produktet frem til kommerciel udnyttelse.
EUDP-midler har sikret handlefrihed og fokus på udviklingProjektmidlerne fra EUDP suppleres i dag med investeringer fra innovationsmiljø og enprivat fond. Virksomheden har en professionel bestyrelse med investorerne samt en erfa-ren person, der har været med til at starte biotekvirksomhed. Derudover har man toansatte.I første omgang blev projektet støttet med startkapital fra innovationsmiljøet. Samtidig erder imidlertid ingen tvivl om, at EUDP-midlerne har bidraget til at kickstarte aktiviteterneved at blåstemple projektet, fortæller Birgitte Rønnow. Det har givet stor handlefrihed oghar også hjulpet i forhold til at sikre 2. runde-finansieringen. Man har således kunnetfokusere på udviklingen af teknologien og haft ro på økonomien i en periode, hvilket ersærdeles vigtigt i denne fase.Rent praktisk har samarbejdet med EUDP-sekretariatet omkring det administrative væretlet. Sammenlignet med EU-programmer er håndtering af timer og tilskud meget nemt,hvilket betyder, at EUDP-midlerne reelt udgør en hjælp og ikke modsat hensigten endermed at blive en belastning for en nystartet virksomhed.
49
50
5.2
Multifuel Oven
Banebrydende multibrændselsanlæg tæt på markedetProjektets formål er at få udviklet og demonstreret et fuldskala biobrændselsanlæg. Pro-jektet er en fortsættelse af et mindre EUDP-støttet pilotprojekt, hvor Dall Energy og SEMStålindustri sammen byggede og verificerede den forbrændingsproces, Dall Energy harudviklet. Jens Dall Bentzen, som har udviklet teknologien bag anlægget, vandt i maj 2011den fornemme pris som årets europæiske opfinder for anlægget, der har potentiale til atrevolutionere produktionen af biomasseenergi.Det nye ved anlægget, sammenlignet med dem der pt. er på markedet, er, at selve ov-nen kan tage mange forskellige former for biobrændsel. Dette gør, at det bliver mindrerisikofyldt for en kunde at investere i et biobrændelsanlæg, da man undgår at blive af-hængig af en bestemt type brændsel. Udnyttelsen af brændselet er ligeledes langt bedreend i gængse anlæg. Miljømæssigt er multibrændselsanlægget således en fordel, fordidet er mere energieffektivt. Herudover udleder anlægget mindre NOx og støv og kansandsynligvis også produceres lidt billigere sammenlignet med eksisterende anlæg.Projektet er i sin afsluttende fase. Biobrændselsanlægget stod færdigbygget i marts 2011og er nu ved at blive demonstreret hos Bogense Forsyning. Bogense Forsyning viste inte-resse for anlægget allerede i forbindelse med pilotprojektet og er løbende kommet medinput og ønsker til udviklingen.Indtil videre har der været færre problemer med demonstrationen af anlægget, end dernormalt er ved kommercielle ovne. Der er således tale om en solstrålehistorie. Beggeparter i projektet vurderer, at man er meget tæt på at kunne aflevere ovnen til kunden.Dall Energy og SEM stålindutri er p.t. i færd med at lægge planer for fremtiden. Hensig-ten er at SEM Stålindustri skal stå for produktion, installation og service, mens Dall Ener-gy står for salg og engineering. Eftersom ovnen er simpel i sin opbygning, er det forvent-ningen, at den vil være konkurrencedygtig i alle de markeder, der efterspørger biomas-seovne. Der er stor interesse for teknologien. Allerede nu får begge parter henvendelserfra potentielle kunder i både ind- og udland, og der er således store forventninger om enøget omsætning såvel som et øget antal ansatte som følge af projektet. Det er forvent-ningen, at man allerede i 2011 kan indgå de første kommercielle aftaler.
Udfordrende og udbytterigt samarbejdeProjektet er ledet af virksomheden Dall Energy, der også fik ideen til projektet. Dall Ener-gy er grundlagt i 2007 af Jens Dall Bentzen, der tidligere har været forsker ved DTU ogprojektleder hos COWI. Jens kendte SEM Stålindustri som leverandører af godt håndværkfra et tidligere projekt og tog derfor kontakt for at høre, om de ville være med i projek-tet. SEM Stålindustri havde netop en ambition om at udvikle egne produkter til affalds-sektoren og sprang derfor til.Dall Energy står for selve designet af ovnen, som er baseret på avanceret teori og kom-plekse beregninger. SEM Stålindustri står for at få lavet produktions tegninger samt at fåkonstrueret og bygget ovnen og anlægget.Overordnet set er der stor tilfredshed med projektet hos begge parter, som oplever, atderes forventninger er blevet indfriet, idet der nu står et færdigt værk i Bogense. Udfor-dringerne har imidlertid været mangfoldige, hvilket ikke mindst skyldes, at de to parterkommer fra to meget forskellige verdener med hver sin tilgang og motivation.51
Det har således været en stor udfordring for Dall Energy at formidle det forskningsmæs-sige grundlag for anlægget til partneren SEM Stålindustri. Hvor man i begyndelsen for-søgte at lægge op til debat om den bedste løsning på baggrund af notater med avance-rede beregninger, er det efterhånden blevet klart, at forståelsen er langt større, når tin-gene bliver formidlet mundtligt suppleret med tegninger. Når det gælder det mekaniske,er smedevirksomheden derimod helt på hjemmebane og en fornøjelse at debattere med.Tilsvarende fortæller Anders Svehag, administrerende direktør i SEM Stålindustri, hvordanpartneren i Dall Energy er præget af en teoretisk tilgang, hvor en stor del af motivationenligger i selve beregningerne og udviklingsprocessen, mens man selv har en langt merepraktisk og kommerciel tilgang. Man har således nogle gange fundet det nødvendigt attrække i retning af ”at komme i gang og få produceret noget”. Samtidig fremhæver han,at man på ingen vis har kunnet undvære den forskningsmæssige tilgang, som jo er helegrundlaget for at kunne producere noget nyt – kunsten er at finde balancen:
”I realiteten er der ikke en tilgang, der er bedre end andre. Hvis man kunsidder og beregner og teoretiserer, kommer der naturligvis aldrig noget kon-kret ud af det, men dropper man dette helt og springer direkte ud i produk-tionsfasen, får man jo noget juks ud af det. Det gælder om at finde dengyldne middelvej, der tilgodeser begge parter, uden at projektet løber afsporet.”En stor del af samarbejdet handler således om at lære hinandens styrker og svagheder atkende, at finde ud af hvem der bedst kan bidrage med hvad, og at finde den gyldne mid-delvej mellem det forskningsmæssige og det kommercielle. Ser man på projektets forelø-bige resultater, er det i den grad lykkedes her.Samtidig har begge parter lært meget af samarbejdet. I SEM Stålindustri ville man sand-synligvis aldrig have givet sig i kast med en ansøgning uden en partner, som havdekendskab til proceduren. Med de opnåede erfaringer har man nu mod på at kaste sig ud iprojektansøgninger i fremtiden. Her opfordrer man således andre små virksomheder medgode ideer og ambitioner til at alliere sig med nogen fra eksempelvis universitetsverde-nen, som er gode til at skrive projektansøgninger. I Dall Energy har projektet givet væ-sentlige erfaringer med at samarbejde og kommunikere med produktionsvirksomheder.
EUDP som broen over ”dødens dal”Der er ingen tvivl hos de to parter om, at projektet ikke ville være blevet til noget udenmidlerne fra EUDP. For Jens Dall Bentzen har EUDP ikke alene haft betydning for realise-ringen af projektet, men for selve virksomheden Dall Energys tilblivelse og overlevelse:
”EUDP var ved at blive lanceret, dengang jeg startede Dall Energy, og detvar ret afgørende for, at jeg turde tage springet, at man var så langt frem-me med planerne om EUDP. At få EUDP-midler har betydet virkelig meget –det med at komme over ”dødens dal”, det er virkelig lykkedes her. Så det erjeg meget taknemmelig for. Jeg håber, man bevarer ordningen.”
52
5.3
Ecomotion
Udvikling af elektriske køretøjer med længere rækkeviddeEcomotion har til formål at udvikle og demonstrere brændselscelledrevne elkøretøjer. Vedat udstyre eldrevne køretøjer med brændselsceller øges køretøjets køretid og rækkeviddebetydeligt, fordi elkøretøjerne ved hjælp af brændselsceller, selv kan generere strøm tildriften. Ved intensiv drift kan køretiden øges fra typisk tre timer og op til tre dage.En brændselscelle er en slags batteri der omsætter kemisk energi til strøm. Brændsels-cellens kemiske energi stammer i Ecomotions tilfælde fra metanol. Metanol fremstilles iøjeblikket hovedsageligt af naturgas, men vil i fremtiden kunne fremstilles af vedvarendeenergikilder som for eksempel biomasse/biogas, affald eller vindenergi. Metanol er lettereat anvende end for eksempel brint, der er et af alternativerne til metanol, og påfyldeskøretøjet fra en dunk ligesom benzin.Bag projektet står GMR Maskiner, der laver elkøretøjerne, Serenergy, der leverer brænd-selscellerne, Teknologisk institut, der hjælper med at integrere komponenter i køretøjer-ne og opsamle data på køretøjer, samt Energiselskabet OK a.m.b.a., der leverer metanol.Desuden medvirker Aalborg Zoo, Holstebro Kirkegårde, Esbjerg Kommune, Billund Luft-havn som demonstrationsværter, der er med til at demonstrere køretøjerne i praksis.Køretøjerne bliver demonstrationsværternes ejendom efter projektets afslutning. De be-taler en pris, der svarer til et almindeligt el-køretøj, og får derved brændselscellen gratisved at medvirke som demonstrationsvært.Kirkegårdsassistent Erik Søvndal fra Holstebro Kirkegårde fremhæver, at elkøretøjet ermiljøvenligt men samtidigt har en række vigtige funktioner, som baggrund for, at desagde ja til at deltage i projektet:
”Vi synes, at køretøjet har tre væsentlige fordele: Det er miljøvenligt, støj-svagt og skal ikke lades op hele tiden. Det letter helt klart vores daglige ar-bejde. Og så må der gerne være fred og ro på en kirkegård, så man kan hø-re fuglene synge. Det kan man ikke, hvis det er dieselmotorer der kørerrundt”.Et fokuseret projekt med entusiastiske projektdeltagereGMR maskiner, Serenergy og Teknologisk Institut kender hinanden fra et tidligere projektom udvikling af brændselsceller. Her var brændselscellerne dog baseret på brint. Brint erimidlertid både farligt og svært at håndtere for demonstrationskunderne, så parternebegyndte at overveje alternativer til brint. Derved tog projektet udgangspunkt i en kon-kret problemstilling, som parterne udviklede sammen baseret på praktisk input fra tidlige-re demonstrationskunder.Netop den fælles udvikling af ideen vurderes at være en vigtig grund til, at der fra starthar været et godt samarbejde og stor entusiasme blandt projektdeltagerne. Alle tre ker-nemedlemmer i konsortiet har fra start brændt for projektet og kunne se en konkret an-vendelse af det nye produkt. Det fremhæves af parterne som en væsentlig succesfaktor,sammenlignet med projekter, hvor det er en part, der har en idé, og overtaler andreparter til at deltage. I sådanne tilfælde er entusiasmen ikke altid lige stor hos alle parter.Sammenlignet med det tidligere projekt har det også været en fordel, at projektet harhaft færre deltagere og derfor været mere fokuseret. Det er konsortiets erfaring, at demeget store projekter med mange deltagere godt kan miste fokus.53
Samtidig med at projektet er begrænset til tre kernemedlemmer, har man alligevel for-mået at få hele værdikæden involveret i projektet via samarbejdet med energiselskabetOK a.m.b.a. og de fire demonstrationsværter. Særligt demonstrationsværterne får ros forderes store engagement og lyst til at deltage i projektet. Desuden har brugen af demon-strationsværter givet gode muligheder for at fokusere på at udvikle teknologien. PederLund Rasmussen fra Serenergy, siger:
Alle har været indstillet på, at det har været et udviklingsprojekt, og at dethar været nødvendigt at udvikle og forbedre en række forhold undervejs.Med kommercielle kunder var teknologien ikke blevet flyttet og videreudvik-let i den grad, som det er sket med demonstrationsværterne.Sammenhæng i offentlige programmer skaber fremtidige mulighederDer forestår stadig en del arbejde med at få køretøjerne optimerede og certificerede.Desuden ved konsortiet endnu ikke, hvor lang tid køretøjerne kan holde. Man har fåetdemonstreret køretøjerne i praksis, men man har endnu nogen praktiske erfaringer med,hvordan de reagerer efter 1, 5 eller 10 år. Det gør det naturligvis svært at sælge demkommercielt. Samtidigt er brændselscellerne fortsat relativt dyre at producere. GMR Ma-skiner anslår, at brændselscellen formentlig udgør omkring 33 % af et køretøjs samledepris, og det vurderer de, er for meget til, at kunne sælge maskinerne i stort antal. Prisenpå brændselsceller skal derfor ned, før køretøjerne bliver attraktive for et stort publikum.Ecomotion regner med, at være klar til at producere elkøretøjerne i større skala i 2012.De har overvejet, at søge Fornyelsesfonden om tilskud til markedsmodning, så produkti-onsprisen på elkøretøjerne kan blive nedbragt, og de kan nå det sidste stykke ud på mar-kedet.Både Serenergy og GMR maskiner forventer, at de brændselscelledrevne elkøretøjer vilskabe en pæn fremtidig omsætning. Det kan dog være svært at sætte kroner og ører på,hvor store indtægterne bliver. Niels Kirkegård fra GMR maskiner er dog optimist:
”Jeg er forsigtig optimist. Lige nu ved vi ikke, om køretøjerne kan holde 1, 5eller 10 år, og vi må tage en betragtelig merpris sammenlignet med voreseldrevne køretøjer uden brændselsceller. Men vi er kun med i projektet, for-di vi tror, der er et marked, og at vi kan få del i det marked. Nogle af køretø-jerne vil vi formentlig sælge på bekostning af standardkøretøjer, som vi villehave solgt, men vi forventer, at det samlet vil være med til at løfte markedetog gøre os mere konkurrencedygtige.”
54
5.4
Brint- og brændselsceller - H2 Logic
Brint- og brændselscelleteknologi i verdensklasseI 2003 blev H2 Logic grundlagt med en vision om at blive én af verdens førende udviklereaf brint og brændselscelle energiløsninger, der erstatter batterier og forbrændingsmoto-rer i by-, service-, fritids- og intern transport køretøjer. Denne vision arbejdes der stadigud fra, og meget tyder på, at den kommer til at gå i opfyldelse. Virksomheden er i riven-de udvikling, og blot i 2010 er medarbejderantallet vokset med 40 pct. til 30 medarbejde-re. Siden er yderligere fem ansatte kommet til i 2011, således at der i dag er 35 ansatte iden Herning baserede virksomhed. På den økonomiske front oplever virksomheden ogsåen positiv udvikling. I 2010 regnskabet kunne virksomheden præsentere et overskud på1,78 millioner kroner i modsætning til 0,05 millioner kroner året før. Den positive udvik-ling er baseret på H2 Logics to primære produkter, som er produktet H2 Drive og brinttankstationer. H2 Drive er et brændselscellesystem, der erstatter batterier og forbræn-dingsmotorer f.eks. i gaffeltrucks, mens brinttankstationerne er rettet mod biler og in-ternt materiel. Fremtiden for virksomheden ser ifølge H2 Logics direktør Jacob Krogs-gaard meget lys ud. Virksomheden tror og håber på et kommercielt gennembrud i 2013på brændselscelleområdet, mens 2015 er et realistisk bud på et kommercielt gennem-brud på brinttankstationsområdet. H2 Logic satser på at have opstillet 15 brinttankstatio-ner i Danmark i 2015, og på markedet for brinttankstationer i Tyskland i 2015 forventesflere hundrede, fortæller Jacob Krogsgaard.
Stor erfaring med EUDP projekterH2 Logic har deltaget/deltager i otte EUDP-projekter, hvilket har givet virksomheden enbred erfaring med organisering og gennemførelse af projekter under ordningen. I stør-stedelen af projekterne har H2 Logic været projektleder, hvilket har betydet, at virksom-heden specielt på det organisatoriske område har opbygget en stor viden om, hvad dervirker godt, og hvad der virker mindre godt. Jacob Krogsgaard forklarer, at det er vigtigtallerede i konsortiedannelsesfasen at være meget omhyggelig med hensyn til udvælgel-sen af konsortiepartnerne. Det er således vitalt allerede på forhånd, at være 100 pct.afklaret om, hvilke kompetencer partnerne bringer ind i projektet, og derved hvilke opga-ver partnerne er i stand til at løse.I forbindelse med definitionen af projektet samt opstartsfasen er det også vigtigt at op-stille nogle klare aktiviteter. H2 Logic definerer altid meget tidligt i projektforløbet noglearbejdspakker. Fælles for arbejdspakkerne er, at der udnævnes nogle som er ansvarligefor processen og leverancerne i forbindelse med arbejdspakkerne. Jacob Krogsgaardforklarer, at modellen med arbejdspakker fungerer rigtigt godt, da den deler ansvaret udog skaber ejerskab hos deltagerne.I selve projektforløbet har H2 Logic gode erfaringer med at sammensætte projektforløbetsåledes, at det kører i to spor. Det ene spor består af H2 Logic sammen med nogle kom-mercielle partnere, som arbejder på forholdsvist kort sigt. Dette giver en stor fleksibilitetog skaber mulighed for, at arbejde meget løsningsorienteret. Det andet spor består typiskaf universiteter og andre forskningsinstitutioner, som traditionelt arbejder mere langsigtetend de kommercielle partnere. At dele projekterne i to spor er en effektiv måde, hvorpåman kan overkomme problemet med, at virksomhederne sidder og venter på resultaterfra forskningsinstitutionerne. Endvidere skaber modellen med to spor typisk også et bed-re flow i projektforløbet. Det er dog vigtigt at understrege, at der naturligvis altid i pro-jekterne er en løbende korrespondance med alle partnere i projektet, fortæller JacobKrogsgaard.55
Mere fokus på de internationale aspekterOverordnet set er H2 Logic yderst tilfredse med EUDP-programmet og ikke mindst denfleksibilitet og forståelse, der udvises fra sekretariatets side. Når det så er sagt, er deraltid plads til forbedringer, fortæller Jacob Krogsgaard. H2 Logic har oplevet det somværende meget ressourcekrævende at igangsætte projekter med internationale partnere,fordi EUDP-ordningen ikke har været tilstrækkeligt gearet til dette. Hermed ikke sagt, atdet ikke kan lade sig gøre, hvilket EUDP-projektet HyLIFT-Demo tydeligt understreger.HyLIFT-Demo projektet involverer en række europæiske virksomheder og organisationer,og er Europas største afprøvningsprojekt for brintdrevne forureningsfri gaffeltrucks no-gensinde. Projektets hovedformål er at afprøve en nyudviklet brintgaffeltruck fraDantruck A/S, som har et integreret H2 Drive brændselscellesystem fra H2 Logic. HyLIFT-Demo projektet har en samlet budgetsum på 50 mio. DKK og er støttet af det Europæi-ske brint- og brændselscelleprogram, EUDP og Fornyelsesfonden.Potentialerne for virksomheder som H2 Logic er store, hvis EUDP-programmet kan gøresmere smidigt i forhold til at pulje EUDP-midler med andre internationale programmer somf.eks. det Europæiske brint og brændselscelleprogram, som det er tilfældet med HyLIFT-Demo projektet. Jacob Krogsgaard fortæller, at størstedelen af H2 Logics leverandører erplaceret i udlandet. Endvidere er samtlige af de ”tunge” leverandører udenlandske. Det eri sagens natur primært disse strategiske samarbejdspartnere H2 Logic ønsker at indgå iprojekter sammen med, men på grund af den struktur, der er i EUDP-programmet pånuværende tidspunkt, er det ret tungt at indgå i samarbejdsprojekter med internationalepartnere. Fremadrettet bør det derfor være et fokusområde for EUDP, at gøre det nem-mere at pulje EUDP-midlerne med internationale projekter. Dette kunne evt. gøres ved,at man opretter en pulje udelukkende rettet mod internationale samarbejdsprojekter,foreslår Jacob Krogsgaard.
Behov for konkurrencedygtige rammebetingelserGenerelt mener Jacob Krogsgaard, at vi i Danmark er rigtig gode til at støtte forskning,udvikling og demonstration. Der hvor vi i Danmark (og EU) halter lidt efter, er når detkommer til det sidste led i processen, nemlig at give de nye teknologier det sidste skubud på markedet. Markedsintroduktionen af brændselscelleprodukter i Danmark og EU erpåvirket af, at der allerede på nuværende tidspunkt i USA gives 30 pct. markedsstøtte tilindkøb af brændselscelleprodukter frem til 2016. Dette bliver puljet sammen med natio-nale og regionale programmer, hvorved det er set, at slutbrugeren får op til 80 % støtte.Dette giver de amerikanske producenter en relativ stor fordel i forhold til at komme førstpå markedet. En virksomhed som H2 Logic er derfor meget afhængige af, at der kommeryderligere opmærksomhed på dette sidste skub ud på markedet, og at der i sidste endeskabes nogle rammebetingelser, der gør, at danske og europæiske brændselscelle virk-somheder er i stand til at konkurrere med amerikanske virksomheder. En introduktion afen markedsstøtteordning i Europa ville give en virksomhed som H2 Logic det sidste vitaleskub, som gør, at de på sigt vil være i stand til at indtage en ledende rolle på det globalemarked. Jacob Krogsgaard understreger, at en markedsstøtteordning naturligvis ikke skalvære permanent, men at den selvfølgelig skal fases ud over tid. Eks. vil en 30 % støtte-ordning fra 2013-2015 eller afgrænset til maksimalt 1000 trucks med tilhørende tanksta-tioner være tilstrækkelig for at skubbe markedet for brintgaffeltrucks i gang.
56
5.5
Bølgekraftenergi – Wave Star
Udviklingen af bølgekraft-maskinen Wave StarI år 2000 udviklede brødrene Niels og Kjeld Hansen idéerne til den bølgekraft-maskinesom efterfølgende fik navnet Wave Star. Wave Star maskinen benytter såkaldte pointabsorbers til at udvinde energien fra bølgerne. Princippet bag point absorbers består i athave en flyder/bøje, der flyder oven på bølgerne. Ved at belaste flyderen med en genera-tor, vil der kunne trækkes energi ud af bølgerne. I 2003 købte selskabet Wave Star Ener-gy rettighederne til Wave Star Maskinen, og allerede i 2004 foretog Aalborg Universitet,Institut for vand, jord og miljøteknik, modelforsøg på en 1:40 skala model af den endeli-ge maskine. I 2006 blev der ved Nissum Bredning opstillet en 1:10 prototype af WaveStar maskinen, og i 2009 blev der ved Hanstholm opstillet en fuldskala testsektion af denendelige maskine. Testsektionen er afkortet i længden, sammenlignet med den endeligemaskine, og har kun to arme og flydere, i modsætning til 20 på den endelige maskine. I2010 er det lykkedes, at få testsektionen op på fuld ydeevne, hvilket har været en vigtigmilepæl. Anlægget er i dag tilsluttet elnettet i Hanstholm og leverer bølgekraftenergi tilbyen.
Kursen er sat, men finansieringen manglerMålet med EUDP projektet Wave Star Energy, C5, 600 kW demonstrator til Nordsøen erindledningsvist, at bygge 600 kW fuldskala bølgekraftsmaskinen som Wave Star har ud-viklet. Derefter skal bølgekraftsmaskinen testes og optimeres. Efter tilfredsstillende for-søgsdrift er det planen, at maskinen placeres ved havvindmølleparken Horns Rev II, hvormaskinen skal køre i ubemandet døgndrift som optakt til kommerciel serieproduktion.Følgende projektpartnere er tilknyttet projektet: Lindø Offshore RE Centre, Odense SteelShipyard, Odense Maritime Technology, Semco Maritime, Sauer Danfoss, Dong EnergyA/S og Aalborg Universitet.Kursen for projektet ligger således fast, men problemet er imidlertid, at hovedinvestorenpga. af finanskrisen valgte, at trække sit tilsagn om finansiering tilbage. Wave Star harefterfølgende haft løbende kontakt med investoren og forhandlingerne er taget op igen.Dette har bevirket, at projektet er blevet to år forsinket. Stemningen blandt projektpart-nerne er dog stadig optimistisk forklarer Laurent Marquis, Teknisk Direktør.
”Partnerne er meget engagerede og udviser stort commitment, hvilket tildels kan skyldes, at det er et nyt område med meget store potentialer for deinvolverede parter. Jeg fornemmer, at projektdeltagerne ikke bare ser sigselv som underleverandører til projektet, men snarere som aktive projektdel-tagere der har en reel aktie i projektet – også på længere sigt.”Forsinkelsen af projektet har betydet, at Wave Star pt. kører meget af projektet på egenhånd kun suppleret med enkelte eksterne konsulentydelser. Forsinkelsen har også bety-det, at Wave Star har været nødsaget til, at skære meget ned i medarbejderstaben, så-ledes at der på nuværende tidspunkt er 12 ansatte hos Wave Star. Dette er det minimaleantal ansatte i forhold til løbende at teste på testsektionen ved Hanstholm, forklarer Lau-rent Marquis.Projektet er lidt specielt i den forstand, at det først er når der findes en kunde/investorder vil købe en fuldskala udgave af bølgekraftsmaskinen, at de øvrige projektpartnerereelt aktiveres i projektet. Det øvrige partnere er på en måde sat på stand by indtil derfindes en køber af anlægget, fortæller Laurent Marquis.57
Til trods for forsinkelserne har tiden og erfaringerne ikke været spildt. I forbindelse medde løbende tests og optimeringen af testsektionen har der været en række specifikkeproblemer som også har bevirket at tidsplanen er rykket en anelse. Der har f.eks. væreten skade på flyderne, en brand i konverter/inverter filter samt forskellige skader som harbetydet, at det har været nødvendigt, at foretage svejsninger på anlægget. Laurent Mar-quis understreger, at til trods for frustrationerne forbundet med uheldene har de alleværet meget lærerige og i sidste ende kommer det til at betyde, at den endelige fuldska-la bølgekraftsmaskine bliver et stærkere produkt.
God forståelse for komplicerede og risikobetonede projekter hos EUDPProjekter af denne størrelse og indenfor et energiteknologisk område på så tidligt et sta-die kan være meget risikobetonede. Til trods for forsinkelserne i projektet mener LaurentMarquis, at han er blevet mødt med forståelse og professionalisme hos EUDP sekretaria-tet. Det har været nødvendigt, at have en tæt løbende dialog for at skabe en forståelsefor hvorfor projektet er blevet forsinket i to år. I den forbindelse understreger LaurentMarquis nødvendigheden af en åben og transparent kommunikation med omverdenen,
”Wave Star har et generelt princip når det kommer til vores formidlingsakti-viteter, og det er, total transparens. Vi lægger således altid alle ’kortene påbordet’ og præsenterer altid status på en nøgtern måde – det gælder både iperioder hvor det går godt og i perioder hvor det går dårligt. Det vil indhen-te én i det lange løb, hvis man prøver at pynte på resultaterne og fremdrif-ten.”Belært af forsinkelsen i projektet mener Laurent Marquis, at det i et fremtidsperspektivville være en god idé allerede i ansøgningen at skitsere nogle forskellige scenarier. Speci-elt hvis der er tale om meget komplekse projekter eller lidt atypiske projekter. Endviderefremhæves muligheden for at udskifte projektpartnere i forløbet som en god ting. Detteer ligeledes noget man kunne skitsere mulighederne for allerede i projektansøgningsfa-sen.
Bølgekraftsenergi rummer store potentialerIfølge det britiske, uafhængige rådgivningsfirma Carbon Trust rummer bølgeenergi po-tentialet til at dække op mod en tredjedel af verdens el-behov inden for bare tyve år.Dette er meget interessant i en verden med stigende energiforbrug og aftagende mæng-der fossile brændstoffer. Endvidere rummer kombinationen af bølgekraft- og vindenergiogså store potentialer. I forhold til vindenergi er bølgeenergiproduktion mere jævn overtid. Dette skyldes, at det er vinden, der skaber bølgerne, og at vinden hurtigt kan læggesig, mens bølgerne først jævner ud længe efter. Dette medfører også den fordel, at pro-duktionen af bølgeenergi er mere forudsigelig, idet de fremtidige bølger kan estimeres udfra den foregående vind. Forsinkelsen fra vind til bølger medfører endvidere, at vind- ogbølgeenergi med fordel kan kombineres. Dette kan forklares med følgende eksempel:Hvis det blæser op, kan der produceres store mængder af energi gennem vindkraft.Samtidigt vil der dannes større bølger i havet og når vinden så lægger sig, kan der stadigproduceres store mængder energi ved hjælp af bølgekraft. På den måde kan de to ener-gikilder supplere hinanden. Endvidere deler vindmøller og bølgekraftmaskiner mangefunktioner, såsom kabelføring, fundamenter, transformerstationer og service, så der erbåde penge at spare, men også udsigt til den mere stabil energiproduktion ved at tageen samlet tilgang til de to energiformer, forklarer Laurent Marquis.
58
5.6
Multifunction fabrics for new building and retrofitting
EUDP-projektet“Multifunction fabrics for new building and retrofitting”handler om atudvikle teknologier, som kan forbedre den bygningsintegrerede termiske lagring i beton-konstruktioner og derved udnytte de energimæssige muligheder, der er ved at brugebeton som byggemateriale. Den optimerede beton vil komme til at indgå som en aktiv delaf nye og eksisterende bygningers energisystemer.Projektet er delt op i to dele: den ene del er demonstrationsdelen, hvor den optimeredebeton vil blive afprøvet i fuld skala i EnergyFlexHouse hos Teknologisk Institut. I forlæn-gelse heraf udvikles der et beregningsværktøj, som skal dokumentere energibesparelser-ne. Den anden del er at se, om det fungerer i real-life, hvorfor der udvikles et koncept foranvendelse af multifunktionelle betonkonstruktioner i SDU’s nye campusbygning i Kol-ding, som forventes at stå færdig i 2013.
Overordnet stabilt samarbejde mellem de forskellige parter:Byggeprojektet styres af en bygherregruppe, der ledes af Universitets- og Bygningsstyrel-sen, som også er bygherre på projektet. EUDP-projektet er tilknyttet byggeprojektet,men har sin egen organisering. EUDP-projektet består af en styregruppe med Signe Kon-gebro fra Henning Larsen Architects som formand. Derudover deltager Teknologisk Insti-tut, Universitets- og Bygningsstyrelsen, Aalborg Universitet og Orbicon. EUDP-styregruppen mødes gennemsnitlig hvert halve år, og det er her, at de overordnederammer for EUDP-projektet fastlægges. Projektleder Casper Villumsen fra TeknologiskInstitut kan både se fordele og ulemper ved at have forskellige typer af aktører med:
”Det kan trække processen i langdrag, at alle aktørers synspunkter skal hø-res, før der kan træffes beslutninger. Men samtidig er fordelen, at tingenebliver diskuteret. Derved sikrer vi os, at der træffes nogle velovervejede be-slutninger”.Foruden styregruppen, er der etableret små arbejdsgrupper, der tager sig af processenog driften af delprojekterne i EUDP-projektet. Eksempelvis har Teknologisk Universitet ogAalborg Universitet været i tæt samarbejde omkring udviklingen af et beregningsværktøj.Ifølge Casper Villumsen er det reelt set i de mindre arbejdsgrupper, at de vigtige beslut-ninger træffes, da det er arbejdsgrupperne, der har berøringsfladen med de daglige ud-fordringer.Den generelle vurdering er, at organiseringen og samarbejdet i projektet har været retstabilt. Der har været et projektlederskifte internt i Teknologisk Institut, men da CasperVillumsen har været involveret i projektet fra starten af, havde han allerede en stor ind-sigt i projektet, før han blev udnævnt som ny projektleder. Derudover har der været etvirksomhedsskifte, idet Spæncom tidligt i processen mistede interessen for projektet, ogingeniørvirksomheden Orbicon trådte ind i stedet for.
Politisk stand-by periode:En af de store milepæle i projektet har været at udvikle et koncept for brugen af multi-funktionelle betonkonstruktioner i SDU’s bygning i Kolding, men den store barriere forden videre fremdrift af denne del af projektet har været den politiske standby. Da manfra Folketingets side ikke uden videre vil acceptere, at en kommune går ind og finansiereret statsligt projekt, har man i projektet afventet, at Folketinget skulle give hjemmel til, atKolding Kommune kunne yde tilskud og stille en grund til rådighed for projektet. Hjem-59
melen blev givet ved finansloven i 2011, hvorefter også finansudvalget imødekom ansøg-ningen om at bevilge midler til projektet.EUDP-projektet kan altså nu gå ind i dets anden fase, hvor det skal efterprøves, omenergibesparelserne fungerer i praksis. De forsøg, der allerede er lavet, har dokumente-ret, at der er væsentlige energibesparelser at hente ved beton. Casper Villumsen harogså svært ved at forestille sig, at der i real-life skulle opstå noget, som afviger fra for-ventningerne.Den politiske standby har betydet, at projektet er blevet parallelforskudt. Tiden, der ergået med at få en politisk afklaring, regnes ikke med som tid, der er brugt på projektet.Dermed lægges den tabte tid på halvandet år blot oven i den oprindelige projektperiode.Det er fra EUDP-sekretariatet blevet foreslået, at projektet oven i den pålagte tid yderli-gere kan forlænges et halvt år, hvilket er et punkt, som står på dagsordenen til et styre-gruppemøde. Casper Villumsen satser dog stadig på, at projektet ikke behøver ekstra tidend den pålagte, og at det kan afsluttes som planlagt.
Et åbent samarbejde, som er præget af tillid:Kombinationen af vidensinstitutioner og erhvervsliv fremhæves som en fordel, om endSigne Kongebro mener, at kommunikationen fra forskningen til designgruppen godt kun-ne styrkes yderligere:
”Der mangler nogle gange et link mellem den forskningsbaserede viden, oghvordan designerne kan bruge den i praksis. Det ville overordnet set havesparet projektet for en del tid, hvis den overførte viden var mere praksisori-enteret”.På den anden side har Signe Kongebro lært meget af samarbejdet, fordi det har givetHenning Larsen Architects en større indsigt i, hvordan en byggeproces med flere aktørerfungerer, og hvordan man på bedst mulig vis kan gøre viden operationel. Overordnet setsynes Signe Kongebro også, at samarbejdet med Teknologisk Institut har været tilfreds-stillende, og har kunnet mærke forskellen på at samarbejde med et GTS-institut somTeknologisk Institut frem for et universitet. Det er hendes vurdering, at et GTS-instituttypisk har et mere kommercielt sigte end et universitet. Casper Villumsen mener, at Tek-nologisk Instituts deltagelse i EUDP-projektet bidrager til at aflive myten om, at en forsk-ningstung organisation ikke har øje for, hvad der sker i den virkelige verden.Hanne Alrø fra Universitets- og Bygningsstyrelsen vurderer, at samarbejdet i projektetmed Teknologisk Institut og Henning Larsen fra et bygherreperspektiv har været givtigt,fordi de har været gode til at dele ud af deres erfaringer. Casper Villumsen tilskriver denhøje grad af tillid mellem projektets partnere en stor del af æren for, at Henning LarsenArchitects og Orbicon ikke udelukkende har skelet til egne kommercielle interesser, menhar haft øje for, hvad der kommer EUDP-projektet til gode.Det er ikke kun den interne kommunikation, der er vigtig for et projekts succes, men detgør sig også gældende for den eksterne kommunikation med EUDP-sekretariatet. SigneKongebro synes i den forbindelse, at EUDP måske kunne fokuserer endnu mere på denløbende redegørelse af resultaterne af projekterne.I forhold til at få formidlet bredere ud, har der indtil videre ikke været en særlig høj gradaf formidlingsaktiviteter. Teknologisk Institut har holdt enkelte oplæg, blandt andet foringeniørforeningen IDA og givet interview til enkelte magasiner. Casper Villumsen erimidlertid ret overbevist om, at der vil være mere formidling, når projektet er mere frem-skredent.60
Giver det grobund for nye projekter?EUDP-projektet har givet Henning Larsen Architects og Teknologisk Institut anledning tilat gå i gang med at søge midler til nye projekter inden for beton. Det er Casper Villum-sens erfaring fra projektet, at de to partnere har kunnet bruge hinandens kompetencer:
”Selvom det ikke giver penge i kassen nu og her, tror jeg, at vidensopsam-lingen fra projektet har givet resultater, der alt andet lige er anvendelige ipraksis, og som på sigt har kommerciel værdi”.Dette underbygges af Signe Kongebro, som ikke er i tvivl om, at projektet har været medtil at styrke virksomhedens kompetencer, og derfor anser det som en langsigtet investe-ring for Henning Larsen Architects. Universitets- og Bygningsstyrelsen, der er bygherre iprojektet, er en stor statslig bygherre. Projektleder og arkitekt Hanne Alrø mener, at Uni-versitets- og Bygningsstyrelsen kan bruge erfaringerne fra projektet som input til fremti-dige projekter.
61
5.7
Ressourcebesparende ventillationsenhed
Ny ventilationsteknologi giver store miljømæssige fordeleDen lille iværksættervirksomhed Inventilate A/S er projektleder for EUDP-projektet ’Res-sourcebesparende ventilationsenhed’. Kort fortalt går projektet ud på at udvikle og testeet decentralt energibesparende ventilationskoncept til komfortventilation af beboelses- ogkontorejendomme.I dag konstrueres komfortventilation i større ejendomme og kontorbygninger typisk medcentrale enheder, hvorfra der så skal føres store ventilationsrør rundt i hele bygningen. Imindre beboelsesejendomme er der typisk kun friskluftsventilation, hvor kold luft strøm-mer direkte ind i bygningen via en række ventilationsriste.Med projektet er Inventilate og projektpartneren Teknologisk Institut godt på vej mod atfå udviklet og markedsført en helt ny type decentral ventilatorenhed, der kan spare mel-lem 50-85 % procent af den energi, der normalt bruges på ventilation i større bygninger.I mindre beboelsesejendomme med friskluftventilation, har den udviklede ventilationsen-hed desuden den fordel, at den kan genanvende den eksisterende varme således, at manundgår, at der strømmer kold luft direkte ind i bygningen. Dette vil naturligvis give mar-kante besparelser på energiforbruget til opvarmning.For at sikre, at ventilationsteknologien har et reelt markedspotentiale har Inventilate ogTeknologisk Institut desuden fokuseret meget på lyd og design. Dette er nemlig alt afgø-rende i forhold til at få succes med et komfortventilations koncept, da ventilationstekno-logien typisk altid vil befinde sig i lokaler, hvor støj og store tekniske installationer eruønskede.
Tæt samarbejde giver gode resultaterIfølge begge projektpartnere er projektet forløbet efter planen og samarbejdet har funge-ret upåklageligt. Ventilationsenheden er nu meget tæt på at være færdigudviklet ogmangler kun de sidste tests. Hvis teknologien opfører sig som forventet, regner Inventila-te med kunne lancere ventilationsenheden på markedet i løbet af 2012 som oprindeligtbeskrevet i deres projektansøgning til EUDP.Morten Lundehøj, direktør for Inventilate, fremhæver, at projektet på ingen måde kunnevære gennemført uden den store viden, Teknologisk Institut har inden for området. Insti-tuttet været behjælpelige med at gennemføre tests og målinger og har desuden bidragetmed dybdegående teknisk viden om blandt andet luftforhold, og hvordan luft bevægersig.Fra Teknologisk Institutut fremhæver Senior Ingeniør, Christian Drivsholm, der har væretinvolveret i projektet, at Inventilate har været en meget engageret og fleksibel samar-bejdspartner, og at dette har resulteret i meget tæt og udbytterigt samarbejde i heleprojektet. Christian tilføjer at han ofte oplever at de mindre virksomheder er lette atsamarbejde med i udviklingsprojekter:
”Generelt oplever jeg, at de små virksomheder ofte er meget engagerede oglette at samarbejde med i denne type projekter. De små virksomheder ermeget fleksible og er hurtige til at tage beslutninger, hvorimod det noglegange godt kan være lidt mere ’tungt’ at få samarbejdet til at glide med destore virksomheder. Men for mange små virksomheder er det jo også ofteen meget stor del af deres fremtidige forretning, der er på spil i denne typeudviklingsprojekter. Det giver dem naturligvis er ekstra incitament”.62
Christian fremhæver samtidigt, at det gode og meget tætte samarbejde til dels har væretfaciliteret af, at de kun har været to projektpartnere:
”Men skal selvfølgelig altid vurdere hvilke kompetencer og partnere, der ernødvendige at have med i et projekt. Men i forhold til at skabe rammerne foret rigtigt tæt og udbytterigt samarbejde kan det helt klart være en fordelmed få projektpartnere. Det gør det nemmere at holde alle aktiverede ogengagerede i projektet. Hvis man får for mange med i et projekt, kan detvære svært at holde alle beskæftigede - og så mister de ofte engagementog ejerskab”Christian nævner desuden, at han tidligere har arbejdet sammen med de to ejere oggrundlæggere af Inventilate, hvilket selvfølgelig har gjort det lettere at etablere den for-nødne tillid og fælles forståelse for projektet og projektpartnernes forskellige roller.
Inventilate forventer at vækste markant de kommende årInventilate A/S blev grundlagt i 2010 bl.a. på baggrund af det igangværende EUDP-projekt. I dag er de 4 medarbejdere, og virksomheden forventer at ansætte en medar-bejder yderligere inden udgangen af 2011.Inventilate forventer sig meget af deres nyudviklede ventilationsenhed. Hvis alt går somforventet, tror Morten Lundehøj, at den lille iværksættervirksomhed vil kunne omsættefor knap 65 mio. kr., fra de lancerer ventilationsenheden på markedet og de næste 7 årfrem. Dette vil formentlig resultere i, at de skal beskæftige en 20-25 mand med produkti-on i Danmark i samme periode.Herudover fremhæver Morten Lundehøj, at byggebranchen jo står overfor nogle megetmarkante udfordringer i forhold til at leve op til de stigende krav om reducering af energi-forbruget i nyopførte bygninger. Inventilates energibesparende ventilationskoncept vilkunne hjælpe byggesektoren med at efterleve disse krav og hermed indirekte være medtil at fastholde og skabe jobs inden for denne sektor:
”Skal fremtidens krav efterleves med kendt teknologi, vil det medføre mar-kant øgede anlægsomkostninger med nedsat aktivitet i byggebranchen tilfølge. Ventilationsenheden som demonstreres i EUDP-projektet kan hjælpebyggesektoren med at efterleve fremtidens krav uden forøgede anlægsom-kostninger. Ud over at reducere energiforbruget ved ventilation vil enhedenaltså også indirekte bidrage til, at aktiviteten i byggebranchen opretholdespå trods af skærpede energikrav”Projektet har allerede genereret flere nye spin-off projekterEt andet afledt resultat af EUDP-projektet har været, at der som en direkte udløber afden store viden, de har opnået undervejs i projektet er blevet udviklet fire nye ideer tilvidereudvikling af det decentrale ventilationskoncept. To af dem er allerede blevet tilkonkrete projekter, som er finansieret gennem Fornyelsesfonden og et regionalt innovati-onsprogram i Region Midtjylland.Ifølge Morten Lundehøj har EUDP projektet medført, at Inventilate har kunnet opbyggeen udviklingsafdeling, som de nu kan gøre brug af til at få udviklet og igangsat de nyeprojekter og ideer.63
Uden EUDP er det svært for små innovative virksomheder at skaffe kapitalChristian Drivsholm fra Teknologisk Institut er glad for de muligheder, EUDP giver danskevirksomheder. Han oplever, at det stort set er umuligt, særligt for de mindre energi- ogmiljø virksomheder, at skaffe kapital til udviklingsprojekter
”Hvis du skal have penge fra private investorer eller fra nogle af de store in-vesteringsfonde, så skal du nærmest komme med et færdigt produkt, der erklar til at komme på markedet. Det er kun blevet endnu sværere at skaffe ri-sikovillig kapital til udviklingsprojekter efter finanskrisen, så der er ingen tvivlom, at EUDP ’falder på et tørt sted’ ”Morten Lundehøj fra Inventilate mener også, det ville have været rigtigt svært for hamog hans forretningspartner John Børsting at komme videre med ventilationskonceptet ogInventilate, hvis ikke det havde været for EUDP. Herudover fremhæver han, at det storefokus på det markeds- og forretningsmæssige, der er i EUDP, er en stor fordel for en lilleiværksættervirksomhed som Inventilate:
Der er ingen tvivl om, at vi ikke var kommet så meget videre uden EUDP –dengang sad vi bare to mand uden penge og havde en god ide. Vi kunnemåske have fundet noget finansiering gennem andre programmer. Men deter ofte et problem, at ideerne og projektansøgningerne jo er mange og pen-gene er små. Derudover har EUDP været en fordel for os, fordi vi har væretmeget orienterede mod det forretningsmæssige - det har altså virkelig væretguld værd for os at få det forretningsmæssige ind så tidligtI det ’gode projekt’ skal der være en opfinder, en iværksætter og en købmandInventilate er alt i alt meget tilfredse med projektforløbet. Morten Lundehøj mener, at enaf årsagerne bag projektets succes er, at de har fået sammensat det helt rigtige team,der rent kompetencemæssigt supplerer hinanden rigtigt godt. Som han ser det, er nogetaf det vigtigste i forhold til at skabe det ’gode projekt’, at sikre sig, at man i projekttea-met både har en opfinder, en iværksætter og købmand – hvilket også er en anbefalingMorten vil give videre til andre projekter. Opfinderen er ham med de luftige ideer og dentekniske viden. Iværksættere er ham, der tør gribe ideen og har energien og modet til atføre den ud livet og til at overkomme de barrierer og udfordringer, man altid støder påundervejs. Købmanden er vigtig i forhold til at sikre projektets forretningsmæssige hold-barhed – særligt på den længere og mere kommercielle sigt. For når først iværksætterenog opfinderen har tjent de første millioner, er de videre med det næste projekt.
64
5.8
Albertslund Concept
Det overordnede formål med EUDP-projektet”Albertslund Concept”er at udvikle etkommercielt dansk koncept for en integreret energirenovering af boliger og kunne de-monstrere, at omkostningseffektiv lavenergirenovering af boliger kan lade sig gøre i prak-sis. Der er i Danmark store klimamæssige og samfundsøkonomiske potentialer ved ener-girenovering, idet der først blev indført skærpede energikrav efter energikrisen i1973/1974. Ved en målrettet indsats med energioptimering ved renovering, er det muligtat halvere bygningsmassens energiforbrug i 2030.Bygningerne i projektet ligger geografisk placeret i Albertslund og kan deles op i to over-ordnede kategorier: i den ene kategori befinder de almene boliger sig. Det er byggeriet iHyldespjældet og rækkehusene i Fiskens kvarter i Albertslund Syd. Den anden kategoridækker over to private boliger, hvor det ene ligger i Flintager og det andet i Røde Vejr-mølle Park. Status er, at energirenoveringsprojekterne i Hyldespjældet (1 bolig) og Fi-skens kvarter (6 boliger) er kommet langt, og at der er sket væsentlige energiforbedrin-ger af boligerne. Imidlertid er målet med projektet i Hyldespjældet om at gøre boligenhelt energineutral endnu ikke indfriet, om end energiforbruget er blevet reduceret væ-sentlig. For rækkehusene i Fiskens kvarter er energiforbruget ligeledes blevet reduceret.Energirenoveringen af de to private boliger mangler stadig at blive igangsat, hvilket harbremset den videre udvikling af projektet en anelse. Projektleder Mikael Grimmig fraTeknologisk Institut mener, at det skyldes to forhold:
”Vi afventer at få tilstrækkelig finansiering til at igangsætte energirenove-ringsprojekterne. Derudover har vi skullet afvente godkendelsen af lokalpla-nen, som har haft betydning for renoveringen af boligen i Røde VejrmøllePark”.På den baggrund forventer Mikael Grimmig, at projektet først afsluttes ultimo 2012 ogikke medio 2011, som det ellers står angivet i den oprindelige projektplan.
Inddragelse af et stort antal aktører:Projektet er organiseret i en styregruppe med deltagelse af alle projektdeltagerne: Tek-nologisk Institut, Kuben Management, Danfoss, Rockwool, VELUX, Niras, Cenergia, BO-VEST og Albertslund Kommune. Projektet har været begunstiget af, at der ikke har væretændringer i forhold til deltagerne i projektet. Imidlertid er projektlederen internt i Tekno-logisk Institut blevet udskiftet to gange, hvor Mikael Grimmig i begyndelsen af projektetsandet år overtog rollen som projektleder og dermed blev den tredje projektleder fra Tek-nologisk Institut.Styregruppen mødes efter behov to til fire gange årligt og har fokus på den overordnedekoordination og organisering af projektet. Derudover er der arbejdsgrupper, hvor pro-jektdeltagerne har en mere detaljeret indsigt i den praktiske udførelse af de enkelte pro-jekter. I den ene arbejdsgruppe deltager Cenergia som rådgiver, mens NIRAS deltagersom rådgiver i den anden. At Cenergia og NIRAS ikke er med i den samme arbejdsgrup-pe, beror ifølge Mikael Grimmig på en opdeling af projektaktiviteterne, så der ikke villekunne opstå eventuelle interessekonflikter mellem de to virksomheder, da begge er råd-givende ingeniørvirksomheder.Mikael Grimmig vurderer, at organisationsmodellen med en overordnet styregruppe ogmindre arbejdsgrupper har bidraget til at give en dynamik i projektet og nogle gode fag-lige diskussioner. Susanne Kuehn fra Rockwool synes, at organiseringsmodellen i projek-tet har været hensigtsmæssig, men mener, at der i praksis har været behov for en mere65
klar adskillelse mellem styregruppen og de mindre arbejdsgrupper, da man på styregrup-peniveau har skullet tage stilling til ret konkrete problemstillinger.
Flere af projektdeltagerne kender hinanden fra tidligere samarbejder:Flere af aktørerne i projektet har tidligere samarbejdet – eksempelvis har VELUX, KubenManagement og Cenergia førhen samarbejdet i regi af projekt Soltag, som er et projekt,flere af projektets deltagere fremhæver som en inspirationskilde for det nuværendeEUDP-projekt. Ligeså har Kuben Management samarbejdet med Albertslund Kommune ogBO-VEST omkring etagehusene i Albertslund Syd, hvor de udviklede den organisatoriskeramme for samarbejdet mellem de almene boligselskaber og Albertslund Kommune.Det er vurderingen fra projektdeltagerne, at de mange samarbejdsrelationer har bidragettil, at der er en høj grad af tillid mellem projektdeltagerne, som i praksis har gjort, atsamarbejdet mellem dem overordnet set fungerer godt. Et stærkt eksempel herpå er, atCenergia faktisk forslog, at NIRAS skulle involveres i Flintager projektet, selvom de nor-malt er konkurrerende virksomheder. Susanne Kuehn påpeger ligeledes, at der i projektetikke været tendenser til, at virksomhederne har gemt på informationer. Desuden rosesTeknologisk Institut som tovholder på projektet, fordi de ud over at have erfaringer medat samarbejde med virksomheder har tilført projektet et solidt fagligt indhold, idet Tekno-logisk Institut som GTS-institut efter Susanne Kuehns vurdering har en faglig uvildighed.Det anses af projektdeltagerne som en klar styrke for projektet, at der er forskellige typeraf deltagere i det, hvilket Mikael Grimmig også understeger:
”Når et team sammensættes af forskellige profiler og kompetencer, styrkerdet alt andet lige projektet”.Som Susanne Kuehn fremhæver, kan udfordringen dog være, at projektets deltageresidder i hver deres kasse, hvilket til tider har besværliggjort at koordinere på tværs.
Manglende privat finansiering har bremset processen i projektet:Blandt projektdeltagerne er der en udbredt konsensus om, at den største barriere for denvidere fremdrift i projektet vedrører den manglende finansiering til renoveringen af deprivate boliger. Baggrunden herfor er, at selvom der gives tilskud til de private boliger, såskal boligejerne selv kunne stille væsentlige økonomiske midler til rådighed for renove-ringsprojekterne.Endvidere er det afgørende, at boligejerne får sikkerhed for, at de ikke beskattes af detilskud der ydes til energirenovering af deres hus, når de stiller deres bolig til rådighed foret udviklingsprojekt. Derfor efterlyser Mikael Grimmig, at EUDP-sekretariatet én gang foralle får afklaret med SKAT, hvordan fx privatpersoner er stillet, når de indgår i F&U-projekter som forsøgs/demonstrationsobjekt.
Projektet er i høj grad blevet videreformidlet:Formidlingsaktiviteterne i projektet falder i to dele. Det er den generelle formidling omprojektet, og formidling, som er knyttet til hvert enkelt projekt. Løbende i projektet er dergennemført formidling, og der blev i forbindelse med COP15 klimakonferencen udarbej-det en folder om projektet, som betød, at mange af konferencens internationale deltage-re tog ud til Hyldespjældet for at se bygningen. Derudover har tidsskriftet ”BæredygtigeByer og Bygninger”, som kommer bredt ud til kommunerne, haft et temanummer omrenovering med to artikler om de almene boliger i projektet. VELUX har lavet betydelige66
formidlingsaktiviteter i forbindelse med Hyldespjældet, senest i deres tidsskrift Daylight &Architecture samt udarbejdet en specialbrochure om solprismet. Albertslund Kommune erblevet nomineret til Nordisk Miljøkommune som følge af”Albertslund Concept”og harnetop lavet en brochure og film i den forbindelse.Susanne Kuehn mener alligevel, at der kunne være en bedre strategisk styring af formid-lingsaktiviteterne og foreslår på den baggrund, at EUDP-sekretariatet kunne overveje, omde skulle øremærke midler til decideret formidling af projekterne. Jakob Klint fra KubenManagement er på den anden side ikke så bekymret for formidlingsdelen og fremhæver,at der er blevet nedsat en PR-gruppe, der skal lave et koncept for, hvordan aktiviteterneinden for det næste halve år skal formidles. Ydermere ser han, at virksomhederne i pro-jektet har en interesse og på grund af deres størrelse en kapacitet til at formidle deresaktiviteter i projektet videre.
Der er nyttige og anvendelige erfaringer at hente fra projektet:Et af de væsentligste formål for projektet er, at det skal være med til at give AlbertslundKommune og boligadministrationsselskabet BO-VEST erfaringer i forhold til fremtidigerenoverings- og byggeprojekter. Med andre ord: hvad man skal gøre og ikke skal gøre forat få de bedste og mest økonomisk rentable renoveringsløsninger? Det giver ifølge JesperRasmussen fra BO-VEST mening:
”Vores boliger er af meget ens karakter, og derfor var det en oplagt mulig-hed for os at deltage i dette EUDP-projekt, da vi kan bruge erfaringerne her-fra til fremtidige renoveringsprojekter”.Det er særligt vigtige erfaringer, når der tages højde for, at Albertslund Kommune i denæste 10 år står over for nogle massive renoveringsprojekter af deres boligmasse. Derforer det ifølge Peder Vejsig Pedersen fra Cenergia essentielt for projektets langtidsholdbar-hed, at de energirenoverede bygninger fra projektet også vil være energieffektive omeksempelvis 50 år.Der er blandt deltagerne en optimisme omkring, at det helt klart er sandsynligt, at deresdeltagelse i projektet på sigt vil kunne afføde flere ansatte, øget indtjening eller størreeksport. Jakob Klint påpeger følgende:
”Deltagerne i projektet har været begunstiget af, at der er kommet øget po-litisk fokus på energieffektiviseringer, som blandt andet har medført, atenergistandarderne er blevet strammet op. Men der er rum for en yderligereopstramning, da det er et generelt problem for finansieringen af energireno-vering, at bygherrerne ofte vælger kun at bygge til en bestemt energistan-dard og dermed fravælger at gå længere end det”.At det er erfaringerne, processen og konceptet, som projektdeltagerne betoner som detvæsentligsteoutcomefor projektet, skal ses i lyset af, at det inden for energirenoveringaf boliger er vanskeligere at udvikle præfabrikerede teknologiske løsninger, end det ek-sempelvis er inden for nogle af de andre energiområder, hvor der kommer et konkretprodukt ud af det. Det har ifølge Peder Vejsig Pedersen en direkte effekt på energieffek-tiviseringsprojekterne:
”De tildeles ikke så mange midler, som bioethanol eksempelvis gør, menhvis det ikke var for EUDP-programmet, ville energirenovering have sværekår i Danmark”.Jakob Klint deler samme opfattelse, men mener, at EUDP-programmet i højere grad kun-ne målrette sine midler mod de små og mellemstore virksomheder, da det er hans erfa-67
ring, at det ofte er SMV’erne, der faktisk bidrager, når det handler om udviklingen af nyeteknologiske løsninger.Selvom projektet primært har givet nyttige erfaringer videre, er der er dog også kommetet konkret teknologisk produkt ud af projektet, hvor VELUX, Danfoss, Cenergia, Teknolo-gisk Institut og Kuben Management i forlængelse af projektet er gået sammen om atvidereudvikle en delkomponent i projektet – et solprisme. Det har også affødt et nytEUDP-projekt”Solprisme taskforce”. Solprismet vurderes samstemmende af projektdelta-gerne at være den energirenoveringsløsning, som har det største kommercialiseringspo-tentiale.SolprismetSolprismeter en slags stor trekantet bygge-klods, bestående af solceller, solfangere og al-mindelige ovenlysvinduer.For at få installeret solprismet laves der hul itaget, og prismet bliver sat i som en slags propoven på taget. På selve solprismet er der ca. 10kvadratmeter med solceller og to en halv kva-dratmeter med solfangere. De er monteret meden optimal hældning på 25 grader på et fladt tag– på sigt skal solprismet også kunne bruges påandre typer tage. Varmen fra solfangeren sørgerfor opvarmningen af boligen via en varmepumpe,der bliver kombineret med et meget effektivtanlæg til varmegenvinding af ventilationsluften.Og strømmen til boligen kommer fra solcellernegennem en inverter, der omdanner jævnstrøm tilvekselstrøm.Kilde: Bolius – Boligejernes Videncenter
68
5.9
Eksperimentel vingeforskning
Verdensførende test- og vidensmiljø inden for vindenergiProjektet ”Eksperimentel vingeforskning” var et samarbejde mellem Risø DTU’s vindafde-ling og en række af de største producenter af vindmøllevinger, nemlig: Vestas, LM-WindPower og SSP Technology A/S. Formålet med projektet var at udvikle nye og bedre test-og demonstrationsteknikker samt at teste vindmøllevinger med disse. Projektet havdefokus på det, man kalder den kombinerede belastning af vingerne, som opstår i kombina-tionen af tyngdekraften og de aerodynamiske kræfter.Det lykkedes i projektet at udvikle en række nye testmetoder, som er langt mere realisti-ske og naturtro end de eksisterende. Metoderne bliver i dag anvendt både af industrienog Risø DTU selv, så helt grundlæggende var projektet en succes. Samtidig har projektetog dets forløbere betydet, at Risø DTU med årene har kunnet opbygge viden og kompe-tencer i deres testcenter, som i dag er verdensførende. At have et test- og demonstrati-onscenter af så høj kvalitet er med til at fastholde en dansk førerposition inden for vind-energi, idet de store vindmølleproducenter foretrækker at placere forskningsenheder iDanmark.Projektet har desuden været med til at bringe industrien og forskningen tættere sam-men, hvilket er særdeles værdifuldt. I industrien har man kun begrænsede ressourcer tilat foretage tests, og man er ofte bange for at miste kostbar tid eller materialer, fx hvis envinge går i stykker. Man begiver sig derfor sjældent ud i nye uafprøvede testmetoder. PåRisø DTU er der derimod mulighed til at satse langt mere i forhold til at afprøve nyetestmetoder – man tester en vinge på alle mulige forskellige måder, og der er tid til atanalysere alle testresultater og gå videre med interessante fund, som kan få stor betyd-ning for industrien. Projektleder Jakob Wedel-Heinen fra Vestas fortæller:
”Der, hvor vi særligt har fået noget ud af samarbejdet, er det, der handlerom, hvordan man kan lave dataopsamling i forbindelse med test af vinger –hvor man har afprøvet nye metoder til at gøre tingene mere detaljerede endi dag. Det er en enorm hjælp for os, at der hele tiden kommer ideer til merepræcise testmetoder.”Den viden og erfaring, som Risø DTU har opbygget i forhold til, hvordan vinger og for-skellige materialer opfører sig under forskellige belastninger, har desuden ført til, at RisøDTU med input fra industripartnerne har designet den bærende del af en vinge, som er40 % lettere end dem, der er på markedet i dag. En af de helt store udfordringer i for-hold til at producere større og mere effektive vindmøller er netop er at få egenvægten afvingerne ned, samtidig med at deres styrke bevares. Vingebjælken er i øjeblikket ved atblive testet og kan selvsagt få stor positiv indflydelse på vindmølleindustrien og dermedproduktionen af el via vindmøller.Endelig har projektet også omfattet et ph.d.-projekt, som har handlet om fremtidensmeget store vinger til kæmpevindmøller på 20 MW – til sammenligning er de største dan-ske vindmøller i dag på 3-3,6 MW. 20 MW-vindmøllerne kræver vinger, der er cirka 120meter lange, hvilket giver møller, der er højere end pylonerne på Storebæltsbroen.Spørgsmålet er, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre og i så fald hvordan. Dennedel af projektet har således været mindre eksperimentel og mere teoretisk og fremtids-orienteret end de øvrige dele, men kan få afgørende betydning for industrien på længeresigt.Projektet har netop fået støtte til en ny fase, hvor det er lykkedes at samle hele ti af destørste industrielle aktører inden for vindenergi. På Risø DTU ser projektleder Find Møl-holt Jensen det som et tegn på, at industrien er blevet mere interesserede, efterhånden69
som de har set, hvad der er kommet ud af projektets første fase – man har fået opbyg-get et miljø, som er attraktivt for alle. Den vurdering deles af seniorforsker Kim Brannerfra Afdelingen for Vindenergi:
”Ideen var jo at få opbygget et forskningsmiljø omkring det her med test afvinger, og det er lykkedes over al forventning. Det er virkelig skabt noglemuligheder for i fremtiden at udnytte faciliteterne her til gensidig interessefor virksomhederne og forskningen.”Tæt samarbejde mellem forskning og industriSamarbejdet i projektet er forløbet rigtig fint og beskrives af projektlederne på Risø DTUsom meget tæt og gensidigt. Kim Branner fremhæver, at gevinsten går begge veje:
”Det har været et meget fint og gensidigt samarbejde, hvor vi får derespraktiske problemstillinger, og de får nogle løsninger og ideer til at blivebedre. Det er meget vigtigt som forsker, at man har et praktisk netværk, såman får inspiration til, hvor forskningen skal bevæge sig hen – hvad virk-somhederne har brug for viden om.”Overordnet set er en væsentlig erfaring ift. samarbejdet, at det er vigtigt at fokusere påprojektets milepæle, da de er det bedste styringsværktøj, man har. Det er typisk megetvigtigt for de deltagende virksomheder, at de kan se, at de planlagte milepæle nås tiltiden. Derfor er det en god ide at bruge tid på at få tænkt milepælene grundigt igennem iansøgningsprocessen: hvilke milepæle skal der være, hvad skal de indeholde, og hvornårskal de ligge – hvad er realistisk? Ikke mindst skal man være enige om dem i projekt-teamet, så man ved, at alle arbejder hen mod de samme mål og deadlines, og at alleføler sig forpligtede til at nå dem.På Risø DTU oplever man i den forbindelse, at industrien er gode til at holde vidensinsti-tutionerne lidt i ørene i forhold til planlægning og tidsplaner. De er simpelthen bedreprojektledere. Dog mener Find Mølholt Jensen, at industrien omvendt kunne være lidtbedre til at få prioriteret projektmøderne. Set fra Risø DTUs synspunkt ville det væreideelt at have et stort projektmøde for alle partnere en gang i kvartalet, men i praksis hardet kun været muligt at afholde sådanne møder en gang hvert halve år.Internt på Risø DTU arbejder man for tiden med at blive bedre til at planlægge og forbe-rede projekter. Man er således begyndt løbende at lave ratings for, hvor sandsynligt deter, at man vinder ansøgte projekter. Ofte har man alligevel en klar fornemmelse af sand-synligheden eller har på forhånd fået god respons på sin ide eller ansøgning fra den gi-vende myndighed eller fond. Hvis sandsynligheden for at vinde et projekt er stor, kanman medtage dette i ressourceplanlægningen, ligesom man fx kan begynde at forberedeog udsende jobopslag, hvis man ved, at man får brug for ekstra medarbejdere. Gør manikke dette, resulterer det ofte i, at tidsplanen skrider allerede fra projektets start.I forlængelse heraf har projektet givet en erfaring, som har resulteret i, at man har valgtikke at ansætte en ph.d. i forbindelse med anden fase – dels fordi det tager tid at ansæt-te og få det formelle på plads, men også fordi et ph.d.-projekt ofte først giver brugbareresultater allersidst i forløbet og dermed matcher dårligt med projektets øvrige tidsplan.
En balancegang mellem forskning, kommercialisering og konkurrenceHelt grundlæggende har midlerne fra EUDP været med til at muliggøre, at man på RisøDTU har fået opbygget et verdensførende test- og vidensmiljø inden for vindenergi, somer baseret på tæt samarbejde med vindmølleindustrien. Vurderingen er, at EUDP rammer70
et stort behov, idet vindmølleforskning i Danmark alternativt ville være polariseret mellemkommerciel forskning og grundforskning. Det er netop midt i mellem disse to poler, atnogle de mest værdifulde udviklinger for samfundet sker.På Risø DTU vurderer man således, at det er en stor styrke ved EUDP, at der er et kom-mercielt sigte, og at der er fokus på test og demonstration. Dette er nemlig med til attiltrække virksomhederne. Samtidig får man i EUDP-projekter ressourcerne og tiden til atgå langt grundigere og mere forskningsmæssigt til værks i de udviklings- og testaktivite-ter, man gennemfører, ligesom man kan tage nogle større risici i forhold til at afprøvenye metoder og materialer, end tilfældet er ved rent kommercielt drevet udvikling. Denneopfattelse deles af Jakob Wedel-Heinen fra Vestas, som understreger vigtigheden af, atder er fleksibilitet i projekterne til at styre mod nye mål, hvis man bliver klogere under-vejs. Samtidig ser han det som afgørende, at universiteterne får tilført tilstrækkeligt medressourcer:
”Det at få kontinuitet på universiteterne er meget vigtigt. Forskning kan gø-res på tiendedel af tiden, hvis man har de rigtige mennesker og ressourcer.Så det er vigtigt at sørge for, at universiteterne kan tiltrække de rigtige, ogat de ikke skal bruge for meget tid på hele tiden at søge om nye projekter.”I forlængelse heraf pointerer man på Risø DTU vigtigheden af, at man i bevillingerne ikkealene fokuserer på kommercialiseringsperspektivet, men også på mulighederne for atgenerere ny viden. Hvis der fokuseres for meget på udvikling og demonstration af kendtviden, risikerer man, at forskningsmiljøerne, og dermed fremtidens muligheder for inno-vation, tørrer ud. Det opleves således meget positivt, at der i projektet også har væretplads til mere grundforskningsprægede – men stadig anvendelsesorienterede – aktivitetersom delprojektet om fremtidens kæmpestore vinger. Det er gavnligt, at man i EUDP-sekretariatet er åbne over for sådanne dimensioner i projekterne, idet det netop er disseaktiviteter, der indeholder kimen til nye vindmølleeventyr.Ligeledes roser forskerne fra Risø DTU EUDP for at have et passende fokus på videnska-belige journals. Det er en utroligt tidkrævende proces at få en artikel bragt i en videnska-belig journal, og reelt set er der ofte tale om forældet viden, når den endelig udkommer.Virksomhederne vil således hellere have friske rapporter, som indeholder langt mere vi-den.Mens EUDP’s fokus på udvikling og demonstration og det at få forskningen ud i industrienaltså overvejende vurderes positivt, kan det ind i mellem give problemer i forhold til sam-arbejdet mellem universiteterne og virksomhederne. Det gælder især, når der er flerevirksomheder involveret i samme projekt, og når forskerne arbejder med de områder,som virksomhederne opfatter som deres kernekompetencer, og hvor der er mange kon-kurrencehemmeligheder – dette gælder specielt ift. udvikling og produktion. På Risø DTUmøder man således ofte modstand i denne type projekter.At det alligevel er lykkedes at få flere virksomheder med i projektet, ikke mindst i andenfase, skyldes ifølge projektlederne på Risø DTU, at man har forsøgt at trække lidt i denmodsatte retning og fokusere på en generel problemstilling, som alle har interesse i, fremfor det mere virksomhedsspecifikke. Man er således trådt et skridt tilbage ift. kommercia-liseringsperspektivet, men har til gengæld formået at samle industrien og fået dem til ifællesskab at kortlægge og diskutere, hvilke fælles udfordringer branchen står over for.Den forklaring understøttes af Jakob Wedel-Heinen:
”Industrien er nogenlunde enige og har haft samme forventninger. Det erfaktisk en fordel for os at koordinere og arbejde tæt sammen, når det gæl-der test. Her bliver vi sammenlignet direkte af kunderne, så vi arbejder medstandardisering på det område. Også i forhold til den fremtidige udvikling er71
det vigtigt at samarbejde om at udvikle fælles referencer. Vi har jo vores in-terne referencer, som vi ikke vil dele, da det er vores konkurrenceparameter,men vi må også have nogen, som vi deler med universiteterne og industrien.Der er kommet en god forståelse af, hvordan man gør det.”
72
5.10 Industrialisation of polymer solar cellsDet overordnede formål med EUDP-projektet ”Industrialisation of polymer solar cells” erat udvikle en fuldt operativ produktionslinje for trykning af plastsolceller hos den nordjy-ske virksomhed Mekoprint. Dette indebærer industrialisering og kommercialisering afplastsolceller i en dansk sammenhæng gennem design, fremstilling og markedsføring.Dermed skal teknologien konsolideres i Danmark og udvikles globalt således, at plastsol-celler finder anvendelser på kort sigt og udvikler sig til en billig elektricitetskilde, der un-derstøtter fremtidens bæredygtige samfund. Eksempelvis har projektet til mål at kunnedemonstrere design, udvikling og markedsmuligheder for en række solcellebaserede be-lysningsprodukter til brug i landdistrikter i Afrika.Projektet er delt op i tre faser, hvor fase 1 skal afsluttes ved udgangen af 2011, mensfase 2 har været i gang siden 1. januar 2011. Fase 1 har i bund og grund handlet om atfå sat produktionen i gang og få demonstreret, at det er muligt at anvende forskningen ipraksis. Fase 2 er den forskningstunge fase, hvor det er hensigten at forbedre solcellen,så den har den kvalitet, som er vigtig i forhold til energiproduktionen og dermed giverslutbrugeren bæredygtig energi til en konkurrencedygtig pris. Den afsluttende fase 3handler om at få sat plastsolcellerne i gang som normal produktion hos en kommercielpartner – givetvis Mekoprint. Det er også blevet overvejet, om der i den forbindelse skaletableres en spin-off virksomhed, som kan varetage produktion, markedsføring og salg.
Projektdeltagerne kan bidrage forskelligt og derved supplere hinandenEUDP-projektet ”Industrialisation of polymer solar cells” består af fire projektdeltagere,hvoraf, der en vidensinstitution repræsenteret ved Risø DTU, og tre virksomheder repræ-senteret ved Mekoprint, Gaia Solar og Faktor 3. Professor Frederik C. Krebs er projektle-der og assisteres af specialkonsulent Hanne Lauritzen. De er begge fra Risø NationalLaboratory for Sustainable Energy ved Risø DTU, og Hanne Lauritzen assisterer og afla-ster Frederik C. Krebs, så han kan fokusere sin indsats fuldt ud på at planlægge og gen-nemføre forskningsprojekterne. Hanne Lauritzen betoner, at Risø DTU internationalt stårstærkt inden for solcelleforskning og vurderer, at Risø DTU forskningsmæssigt er i top 2 iverden på området. Plastsolcelle området har været i rivende udvikling på Risø DTU,siden det startede op for omtrent 10 år siden:
”For 10 år siden startede Frederik C. Krebs med en god idé, et kemilaborato-rium og en fast tro på, at teknologien var mulig. Nu er Frederiks to hændervokset til 25 mand og en international førende forskningsgruppe på RisøDTU”.Næste skridt for Risø DTU er nu at kunne demonstrere over for omverdenen, at de er istand til at tage skridtet fra de videnskabelige undersøgelser i laboratoriet til den indu-strielle produktion. Derfor ser Hanne Lauritzen det som en forudsætning for projektetssucces, at der er deltagelse af virksomheder i EUDP-projektet.Eksempelvis er Mekoprint en central virksomhed i projektet, da det er i Mekoprints loka-ler, at den industrielle produktion af plastsolcellerne opbygges. Endvidere er det Me-koprints rolle at stå for at applicere den viden, der er nødvendig for at producere plast-solceller til nicheprodukter. Faktor 3 står for at forankre den tekniske viden inden forproduktdesign og integration af plastsolceller, så cellerne kan indgå i de mange produk-ter, som efterhånden kræver strøm eller spænding for at fungere. Gaia Solar har detnødvendige udstyr til at skal indkapsle og bygge store solpaneler, der er baseret på plast-solceller. Gaia Solar bidrager endvidere med deres viden om solcellemarkedet generelt,73
hvilket er vigtigt, da det har en betydning for projektets markedsmæssige potentiale, atden udviklede solcelle kan levere energi til en konkurrencedygtig pris.
Hurtigere fremgang i projektet end forventetProjektet er organiseret i en styregruppe, hvor alle projektdeltagerne er repræsenteretmed Risø DTU som formand. Styregruppen mødes gennemsnitlig hvert halve år. Det ercentralt i forhold til styregruppens strategiske fokus, at styregruppens deltagere er per-soner med ledelsesansvar, eftersom de har det strategiske overblik. Yderligere er dervalgt en organisationsmodel med en klar indgang til hver projektpartner repræsenteretved en lokal projektleder. Hanne Lauritzen understreger, at det for Risø DTU er højt prio-riteret at være i tæt kontakt med Mekoprints divisionsdirektør Karsten Ries, idet videnso-verførslen fra forskningen til den egentlige industrielle produktion er vigtigt for projektetssucces. Det samme har gjort sig gældende i forhold til det mindset, som Mekoprint harhaft, hvor udfordringen for Risø DTU har været at skabe en forståelse hos Mekoprint for,at solcellebranchen er i hastig teknologisk udvikling, og at præmisserne konstant ændrersig. Derudover er udviklingen af solceller mere ressourcekrævende end et udviklingsfor-løb med elektronikkomponenter, som Mekoprint typisk indgår i.Organisationsmodellen har ifølge Hanne Lauritzen været med til at sikre en høj grad afkoordination mellem projektpartnerne og en forankring af projektet og været medvirken-de til, at udviklingen af projektet er gået hurtigere end forventet. Der blev relativ hurtigt iprojektet skabt et fælles fodslag og forståelse af behovet for at fremrykke selve produkti-onen af plastsolcellerne hos Mekoprint, hvilket ellers ikke var en oprindelig milepæl i fase1. I forhold til produktionen hos Mekoprint var det nødvendigt at rykke om på budgettetog ændre fordelingen mellem forskellige budgetposter for at frigøre nogle midler til inve-steringer i produktionsudstyr. Foruden investeringerne i produktionsudstyr hos Mekoprint,er der blevet investeret i laboratorieudstyr hos Risø DTU – både investeringer i RisøDTU’s pilotanlæg (hvor alle produktionsprocesserne udvikles) og i Risø DTU’s øvrige labo-ratorieudstyr. For at kunne få nytte af udstyret gennem hele projektforløbet, blev detprioriteret at investere i udstyr ret tidligt i projektet.Kreativ direktør Barbara Bentzen fra Faktor 3 har overordnet set været tilfreds med pro-jektforløbet og synes, at projektet til tider har været præget af nogle tunge administrati-ve processer, da der i sagens natur er brug for mange indberetninger til EUDP-sekretariatet. Som produktudvikler, synes hun, at det havde været mere produktivt atbruge tiden på design og udvikling. En anden årsag til de tunge arbejdsgange har været,at der er mange mennesker, som skal blive enige. Det er hændt, at der er taget beslut-ninger, som efterfølgende er blevet trukket tilbage. På den baggrund finder BarbaraBentzen, at projektforløbet måske kunne have kørt lidt mere autonomt ved at sørge forstørre beslutningsmandater nedad i projektorganiseringen. En lidt fladere struktur, somhavde sørget for, at flere af de tilknyttede personer havde et fuldt mandat til at træffebeslutningerne i relation til visse dele af projektet.
Klar til den næste faseDen primære gevinst for Risø DTU ved at deltage i EUDP-projektet har været, at det hargivet dem mulighed for at vise, at deres forskning kan anvendes direkte af industrien, ogsamtidig bekræfter projektet, at Risø DTU behersker hele strengen fra videnskab til indu-stri. De har fået vist, der er et markedspotentiale, og at det er muligt at bringe ideernefra laboratoriet ud på markedet. Dermed er der blevet skabt et godt fundament for fase 2i projektet, hvor formålet er at positionere plastsolceller som en fremtidig kandidat tilenergiproduktion i stor skala. Dette gøres ved at finde en konkurrencedygtig pris og ved74
at måle cellens levetid i flere år og ikke som nu i få år. Først når fase 2's mål for produk-tionspris og levetid er nået (2013), er plastsolcellerne klar til fuld industriel implemente-ring i fase 3, og dermed er vejen for masseproduktion af plastsolceller blevet banet.Såvel Mekoprint som Faktor 3 har konkret fået flere ansatte ud af at deltage i EUDP-projektet. Mekoprint har ansat to nye medarbejdere, mens Faktor 3 har ansat en nymedarbejder. Samtidig vurderer Barbara Bentzen, at deltagelsen i projektet fremtidig vilkunne give nye eksportmuligheder for Faktor 3:
”Selvom vi på nuværende tidspunkt ikke har solgt et produkt endnu, da tek-nologien stadig er for ny, er vi ikke i tvivl om, at det på sigt giver nye eks-portmuligheder at have deltaget i et sådan projekt. Vi ved nu en masse omplastsolceller, hvilket vi håber på at kunne udnytte kommercielt i fremtiden”.Selvom Faktor 3 har fået en hel del ud af at deltage i projektet, forventer Barbara Bent-zen ikke, at Faktor 3 kommer til at tage initiativ til nye EUDP-projekter fremover. Efterhendes vurdering tager det for mange ressourcer at skulle ansøge om nye projekter ogefterfølgende være projektadministrator af et projekt, når man er en lille virksomhed somFaktor 3. Hun er imidlertid ikke i tvivl om, at Faktor 3 gerne indgår i nye projekter somprojektdeltager i fremtiden.
75
76
Kapitel 6. Metode
Evalueringen er gennemført af analysevirksomheden Oxford Research A/S i 2011. Selvedataindsamlingen er foretaget i perioden januar 2011 til juni 2011.I dataindsamlingen har Oxford Research haft fokus på, gennem forskellige kilder og me-toder, både at få kortlagt resultaterne og effekterne af EUDP samt det mere procesmæs-sige og organisatoriske i forhold til at få belyst, hvordan effekter og resultater er opnået.Evalueringen bygger derfor på følgende data og datakilder:••••Stamdata fra projekterne leveret af EUDP-sekretariatetSpørgeskemaundersøgelse til samtlige projektdeltagereKvalitative interviews med 30 forskellige projektdeltagere10 casestudier af udvalgte projekter
Undervejs i evalueringsprocessen er der desuden blevet gennemført en række workshopsmed EUDP’s sekretariat og bestyrelse, hvor resultaterne af evalueringen løbende er ble-vet præsenteret og diskuteret.
Stamdata fra projekterneFra EUDP-sekretariatet har Oxford Research fået udleveret stamdata på samtlige projek-ter. Disse data indeholdt beskrivelser af projekterne mål og formål samt angivelse af deenkelte projekters deltagere, budgetstørrelse og hvilket teknologiområde projektet faldtinden for.
SpørgeskemaundersøgelseEfter indsamlingen af projekternes stamdata gennemførte Oxford Research en e-mail-baseret spørgeskemaundersøgelse til samtlige af de projektdeltagere i EUDP støttedeprojekter, der kunne identificeres kontaktoplysninger på. Spørgeskemaet blev i alt sendtud til i alt 590 deltagere. Deltagerne var ikke alle unikke, da flere af respondenterne hardeltaget/deltager i flere EUDP projekter og således også har modtaget flere spørgeske-maer. I hvert spørgeskema blev det derfor angivet, hvilket projekt respondenten skullesvare på baggrund af.For at sikre en høj svarprocent gennemførte Oxford Research en telefonopfølgning tilsamtlige respondenter, der ved spørgeskemaundersøgelsens afslutning endnu ikke havdebesvaret skemaet. I alt kom der besvarelser fra 390 projektdeltagere, hvilket giver ensvarprocent på 62 %.
Eksplorative, kvalitative interviewsFor at supplere de kvantitativt orienterede data fra spørgeskemaundersøgelsen gennem-førte Oxford Research 30 eksplorative, kvalitative interviews med deltagere i 30 forskelli-ge projekter. Interviewpersonerne blev udvalgt således, at de repræsenterede forskellige77
teknologiområder, deltagertyper (virksomheder, vidensinstitutioner, m.v.), og projektstør-relser. I interviewene blev deltagerne bl.a. spurgt ind til:••••Projekternes forventede effekterÅrsagssammenhænge – hvad har virket/ikke virket og hvorforVurderinger af projekternes organisering, metoder, samarbejde m.v.Gode ideer til forbedringer og justeringer af projekterne her og nu og den frem-adrettede indsats
CasestudierPå baggrund af de 30 kvalitative interviews udvalgte Oxford Research i samarbejde medEUDP’s sekratariat 10 projekter til dybdegående casestudier. Projekterne blev udvalgtsåledes, at casestudierne repræsenterer forskellige teknologiområder, projektstørrelserog deltagertyper.Formålet med casestudierne var, at de skulle illustrere god praksis og hermed virke sominspiration for kommende EUDP projekter samt give en mere dybdegående og nuanceretforståelse for effekt- og resultatskabelsen i EUDP.Casestudierne blev udarbejdet på baggrund af kvalitative interviews med projektledereog samtlige projektdeltagere hvert af de ti udvalgte projekter. Oxford Research har i altgennemført ca. kvalitative 40 interviews i forbindelse med casestudierne.
78
79
