Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 317
Offentligt

Til

Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske KraftvarmeværkerDokumenttype

RapportDato

September 2011

REDNINGSPLANSMÅ DYRE NATURGASFYRE-DE FJERNVARMEVÆRKER

REDNINGSPLAN

RevisionDatoUdarbejdet afKontrolleret afGodkendt afBeskrivelse

12011-09-05AD TSRADLEHLUdredningsarbejde om de dyreste fjernvarmeværker

Ref.

11666007 Dyre fjernvarmeværker 050911

RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll.dk

INDHOLD

1.1.11.21.32.2.12.22.32.3.12.3.22.3.32.3.42.3.52.3.62.3.72.3.82.3.93.3.13.23.33.44.4.14.24.34.3.14.3.24.3.34.3.44.44.4.14.4.24.4.35.5.15.26.6.16.1.16.1.26.1.36.26.2.16.2.26.2.36.2.4

Indledning og formålProblemOpgaveformuleringFølgegruppe og kontaktresumeStatistikkerEn mulig redningsplanAnbefalingerTekniske forslag, der gennemføres af forbrugerneTekniske forslag, der gennemføres af værketOrganisatoriske forslag, der gennemføres af kommunenOrganisatoriske forslag, der gennemføres af værketOrganisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerneOrganisatoriske forslag, der gennemføres af StatenFinansielle forslag, der gennemføres af kommunenFinansielle forslag, der gennemføres af værketFinansielle forslag, der gennemføres af statenEn retvisende prisstatistikEnergitilsynets prisoversigt pr 8. december 2010Dansk Fjernvarmes statistik pr 2010/2011Udvikling fra 2007 til 2010Udviklingen fra 2010 til 2011Dataindsamling fra værkerMetodeEnergistyrelsens konsulentrapport fra august 2000Analyse af dataData for fjernvarmenetData for produktion og net samletData for produktionKonklusion vedr. dataindsamlingSammenfatning af problemerTekniske problemerOrganisatoriske problemerFinansielle og økonomiske problemerUdvikling i energipriserEnergiprisstatistikkerAnalyse af varmeproduktionspriserForslag til redningsplanTekniske løsningsforslagTekniske forslag, der gennemføres af forbrugerneTekniske forslag, der gennemføres af værketTekniske forslag i samarbejde med naboværkerOrganisatoriske løsningsforslagOrganisatoriske forslag, der gennemføres af kommunenOrganisatoriske forslag, der gennemføres af værketOrganisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerneOrganisatoriske forslag, der gennemføres af Staten

11112236777888999101013141517171819192325272828303540404146464646495050505151

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

6.36.3.16.3.26.3.36.46.4.16.4.26.4.36.4.46.4.56.4.67.7.17.27.37.47.57.68.8.18.28.38.48.58.68.78.88.98.108.118.128.138.148.158.168.178.188.198.208.218.228.238.248.258.268.278.288.298.309.9.19.29.39.49.59.6

Finansielle løsningsforslagFinansielle forslag, der gennemføres af kommunenFinansielle forslag, der gennemføres af værketFinansielle forslag, der gennemføres af statenAnalyse af redningsplanEt typisk værkRedningsplan for fjernvarmen.Fjernvarmen nedlæggesMellemløsninger med delvis skrotningSamfundsøkonomi og miljøBrugerøkonomi og finansieringFordele ved fælles varmeanlægSolvarmeFlis og træVindkraft og el mv.SolcellerSamkøring af anlægKonklusionInformationer om de 30 værkerHjortekærØstermarie FjernvarmenetVeddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk A.m.b.aSkævinge FjernvarmeforsyningKelleris HegnSlagslundeMeløse-St.Lyngby Energiselskab A.m.b.aHvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.aGassum-Hvidsten Kraftvarmeværk A.m.b.aGørløse Fjernvarme A.m.b.aØrslev Terslev KraftvarmeforsyningSandved-Tornemark Kraftvarmeværk A.m.b.a.Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.aBrøns Kraftvarmværk A.m.b.aHyllinge-Menstrup Kraftvarme A.m.b.aÅdum KraftvarmeværkUlbjerg Kraftvarme A.m.b.aSdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.aRostrup Kraftvarmeværk A.m.b.aAnnebergparkenSønderholm Varmeværk A.m.b.aMellerup Kraftvarme A.m.b.aOue KraftvarmeværkHvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.aPræstbro Kraftvarmeværk A.m.b.aPræstø Fjernvarme A.m.b.aRejsby KraftvarmeEllidshøj-Ferslev KraftvarmeværkØster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a.Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.aInformationer om andre værkerDe store barmarksværkerDe små barmarksværker udenfor naturgasområderSkuldelev Energiselskab A.m.b.a.NabovarmeVejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a

5252525253535455555659626265676969707171727374757677787879808182828383848585868787888889899090919293939393949596

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

TABELLERTabelTabelTabelTabelTabelTabelTabelTabelTabelTabel3-13-23-33-43-54-16-16-26-37-1De 30 dyreste i Energitilsynets prisoversigt december 2010 .......... 10De 20 billigste i Energitilsynets prisoversigt 2010 ........................ 11Prisoversigt fra Energistyrelsens notat fra 2008 ........................... 14Udviklingen blandt de dyreste værker fra 2010 til 2011 ................ 15Sammenligning af dyreste priser fra 2010 til nu .......................... 16Beregninger af afgifter for gasfyrede anlæg ................................ 37Sammenligning af central og lokal anvendelse af biomasse ........... 48Data for et typisk barmarks fjernvarmenet ................................. 53Ekstra gevinst ved meget høj CO2pris ....................................... 58Produktionspriser for solvarme .................................................. 64

FIGURERFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigur2-1 Energitilsynets prisstatistik ......................................................... 22-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik fordelt på anlæg .......................... 32-3 Redningsplanens samfundsøkonomi ............................................ 42-4 Redningsplanens CO2emission pr hus.......................................... 52-5 Redningsplanens finansieringsbehov pr hus .................................. 52-6 Redningsplanens varmeudgift pr hus ........................................... 63-1 Energitilsynets prisoversigt december 2010 ................................. 123-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik 2010/2011 ................................. 133-3 Dansk Fjernvarmes oversigt over gennemsnitspriser .................... 134-1 Konklusion fra Energistyrelsens konsulentrapport ......................... 184-2 Varmesalg til kundegrupper og nettab ........................................ 194-3 Antal store og små kunder ........................................................ 204-4 Gennemsnitssalg pr kunde ........................................................ 204-5 Gennemsnits salg pr areal ......................................................... 214-6 Fordeling af varmeproduktion .................................................... 214-7 Omkostningsfordeling for net ..................................................... 224-8 Ledningslængder...................................................................... 224-9 Omkostningsfordeling for net og produktion ................................ 234-10 Forrentning og afskrivning ....................................................... 244-11 Antal normalkunder og restgæld pr normalkunde ....................... 244-12 Produktion af el og varme ....................................................... 254-13 Naturgaspris ekskl. afgift ekskl. moms ...................................... 254-14 Elindtægter ab produktionsanlæg ekskl. moms .......................... 265-1 Dansk Fjernvarmes statistik over udviklingen i energipriser ........... 405-2 Dansk Fjernvarmes statistik over marginale produktionspriser ....... 415-3 Dansk Fjernvarmes analyse af fjernvarmeproduktionspriser .......... 415-4 Samfundsøkonomiske produktionspriser afhængig af elpris ........... 425-5 Selskabsøkonomisk varmepris afhængig af elpris ......................... 425-6 Elprisens udvikling i 2011.......................................................... 435-7 Elprisens fordeling på prisintervaller i 2010 ................................. 435-8 Samfundsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme .............. 445-9 Selskabsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme ............... 445-10 Gennemsnitlig elsalgspris for samfundsøkonomisk produktion ...... 455-11 Gennemsnitlig elsalgspris for selskabsøkonomisk produktion ....... 456-1 Samfundsøkonomi ................................................................... 566-2 CO2emission ........................................................................... 586-3 Årlig varmeudgift pr hus ........................................................... 596-4 Finansieringsbehov pr hus ......................................................... 607-1 Anlægsomkostninger til solvarme ............................................... 627-2 Solvarme i Brædstrup ............................................................... 637-3 Anlægsomkostninger for solvarme inkl. lager ............................... 647-4 Flisning i plantage ved udtynding ............................................... 65

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

FigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigurFigur

7-5 Havvindmøller ......................................................................... 677-6 Fluktuerende elpriser ................................................................ 688-1 Hjortekær kraftvarmeværk ........................................................ 718-2 Bebyggelsen i Østermarie ......................................................... 728-3 Veddum—Skelund-Visborg kraftvarmeværk ................................. 738-4 Skævinge Kraftvarmeværk ........................................................ 748-5 Kelleris Kraftvarmeværk ........................................................... 758-6 Slagslunde Kraftvarmeanlæg ..................................................... 768-7 Meløst-St.Lyngby kraftvarmeværk.............................................. 778-8 Hvalpsund Kraftvarmeværks nye fliskedel ................................... 788-9 Gassum-Hvidsten kraftvarmeværk ............................................. 788-10 Gørløse Kraftvarmeværk ......................................................... 798-11 Ørslev Terslev Kraftvarmeværk ................................................ 808-12 Sandved-Tornemark kraftvarmeværk........................................ 818-13 Blenstrup kraftvarmeværk ....................................................... 828-14 Brøns Kraftvarmeværk ............................................................ 828-15 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme.................................................. 838-16 Ådum Kraftvarmeværk ............................................................ 838-17 Ulbjerg Kraftvarme ................................................................. 848-18 Sdr. Herreds kraftvarmeværker ............................................... 858-19 Annebergparken..................................................................... 868-20 Sønderholm Kraftvarmeværk ................................................... 878-21 Mellerup Kraftvarmeværk ........................................................ 878-22 Oue Kraftvarmeværk .............................................................. 888-23 Hvam Gl. Hvam kraftvarmeværk .............................................. 888-24 Præstbro Kraftvarmeværk ....................................................... 898-25 Præstø Kraftvarmeværk .......................................................... 898-26 Rejsby Kraftvarmeværk .......................................................... 908-27 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk ............................................. 908-28 Øster Hurup Kraftvarmeværk ................................................... 918-29 Ejsing Kraftvarmeforsyning...................................................... 929-1 Skuldelev Kraftvarmeværk ........................................................ 939-2 Ellehavegaard Energi ................................................................ 949-3 Vejby-Tisvilde Kraftvarmeværk .................................................. 959-4 Jægerspris Kraftvarme med solvarme ......................................... 96

BILAGBilag 1 Resume af dataindsamlingBilag 2 Lokal eller central biomasseBilag 3 Møder

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

1-100

1.1.1

INDLEDNING OG FORMÅLProblemDet har længe været et imageproblem for fjernvarmen i Danmark, at nogle fjernvarmeværkerhar meget høje varmepriser.Det er desuden uacceptabelt, at relativt få fjernvarmekunder har en varmepris, som i en længereperiode har været højere end prisen ved individuel forsyning.På Fjernvarmelandsmødet i 2010 var der fokus på problematikken i den afsluttende politikerde-bat, og budskabet var, at der må gøres noget.Energitilsynet udgav den 8. december 2010 en ny prisstatistik, som blev fulgt op af TV med bl.a.reportage fra det dyreste fjernvarmeværk. Udsendelsen belyste ganske godt, at der er et alvor-ligt problem, men afslørede samtidig en række misforståelser omkring prisstatistikken.

1.2

OpgaveformuleringDansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har bedt Rambøll komme med etoplæg til, hvordan man med en begrænset og målrettet undersøgelse kan afdække de væsent-ligste problemstillinger og årsager til de høje priser samt komme med forslag til at afhjælpe pro-blemet.Målet er at få skåret spidsen af priskurven, så alle værker er konkurrencedygtige.Formålet med undersøgelsen har været:at udvælge de dyreste værker i statistikken og gennemføre en spørgeskema-undersøgelse med fokus på betydende faktorerat analysere resultatet af undersøgelsen og forklare de høje priserat vurdere, hvordan prisen vil udvikle sig i forhold til 2010 statistikkenat foreslå og belyse konsekvenserne af tiltag, der forbedrer økonomienat belyse, om det vil være fordelagtigt at skrotte nogle af værkerneat belyse, hvordan statistikken kan forbedres, så den giver et mere retvisen-de billede af værkernes økonomi



1.3

Følgegruppe og kontaktDansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har nedsat en følgegruppe, og allede dyreste værker har været inviteret til at deltage i møder og bidrage med oplysninger og ideer.Det første møde blev afholdt den 19. marts i forbindelse med Kraftvarmedagen, som var arran-geret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker.Dernæst har problematikken omkring den dårlige økonomi for de naturgasfyrede kraftvarme-værker været drøftet på møde i Dansk Fjernvarmes ERFA-gruppe for decentral kraftvarme.Endelig blev udkast til rapport drøftet med følgegruppen og de værker, der er med i undersøgel-sen på møde den 22. juni 2011 hos Dansk Fjernvarme. Under vejs i projektet har Rambøll væreti kontakt med Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker. En stor tak til alle frafjernvarmeselskaberne, som har bidraget til undersøgelsen.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

2-100

RESUMEDer er store prisforskelle på fjernvarmeværker i Danmark. De små værker er generelt dyrere endde større værker, end man måtte forvente ud fra de lokalt betingede forhold. Det er et image-problem for fjernvarmen i Danmark, at nogle få fjernvarmeværker har meget høje varmepriser,og det er uacceptabelt, at nogle fjernvarmekunder har en varmepris, som er meget højere denalternative pris ved individuel forsyning. Derfor har alle en stor interesse i at løse problemet.På Fjernvarmelandsmødet i 2010 var der fokus på problematikken, og Dansk Fjernvarme og For-eningen Danske Kraftvarmeværker besluttede at gennemføre en undersøgelse af de dyresteværker med bistand fra Rambøll.

2.1

StatistikkerUndersøgelsen tager udgangspunkt forholdene for de 30 dyreste værker i Energitilsynet pris-oversigt fra den 8. december 2010.I undersøgelsen er set på en række forhold. Statistikkerne er analyseret, og der er set på ud-valgte eksempler fra energisektoren. Desuden er gennemført en spørgeskemaundersøgelse medinterview af størstedelen af de 30 værker. På det grundlag er vurderet et forslag til redningsplan,og der er listet en række anbefalinger til alle relevante aktører.Nedenstående kurve viser resultatet af Energitilsynets oversigt. Undersøgelsen omfatter de 30dyreste, som har en pris over 1.300 kr/MWh for et standardhus med et forbrug på 18 MWh

Figur 2-1 Energitilsynets prisstatistik

Undersøgelsen viser indledningsvis, at Energitilsynets energiprisstatistik ikke er helt retvisendeeller kan misforstås. Nogle af de dyreste værker er ekstra dyre pr energienhed, fordi kundernehar et meget lille varmebehov pr. kunde. Det betyder samtidig, at de ikke har kunder med den

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

3-100

angivne høje årlige varmeregning, som kun gælder for kunder med et forbrug på 18 MWh/år.Omvendt er nogle af de billigste værker på listen ikke så billige, som det fremgår, da de kun for-syner større kunder og slet ikke har små kunder med et varmebehov på 18 MWh.Hvis man korrigerer statistikken for disse forhold og tager hensyn til, at store værker i store byerbør være billigere end værker på landet på grund at tæt bebyggelse og overskudsvarme, så erprisforskellene ikke helt så store.Konklusionen er dog fortsat, at de dyreste værker har en uacceptabel høj varmepris, som ikke erkonkurrencedygtig.Dataindsamlingen viser, at alle de reelt dyre værker kun har naturgas som brændsel og, at pro-blemet forstærkes for barmarksværker, selv om mange barmarksværker ikke er blandt de dyre-ste. Det bestyrkes af Dansk Fjernvarmes statistik, som viser, at naturgasfyrede og biogasfyredebarmarksværker er markant dyrere end resten og har været det i en årrække.De gennemsnitlige fjernvarmepriser fremgår af nedenstående statistik, som yderligere viser, atforholdet er forværret siden 2006.

Figur 2-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik fordelt på anlæg

Det har været en udbredt opfattelse, at mange af de små barmarksværker aldrig burde væreetableret og, at de nu bør skrottes. Derfor går en vigtig del af analysen ud på at analysere, omdet vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at bevare dem og, om man kan sænke varmepri-serne til et niveau, der er konkurrencedygtigt med relevante alternativer.

2.2

En mulig redningsplanDer er opstillet et forslag til en redningsplan for et typisk værk med naturgasmotor (GM) og na-turgaskedel (K). Værket har ca. 320 normalforbrugere og et varmeproduktionsbehov på ca.8.000 MWh/år.Redningsplanen omfatter følgende tiltag, som sammenlignes med en reference (0):Refinansiering af restgæld så restafskrivning på 5 år eksempelvis forlænges til 20 år (1)Etablering af 3.200 m2solvarme, som producerer 20 % af varmen (2)

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

4-100



Etablering af en mindre biomassekedel på ca. 1 MW som godkendes indenfor en bagatel-grænse som supplement til solvarmen (3) eller som alternativ til solvarmen (4). Motoren be-vares med en reduceret driftstid således, at den kun er i drift ved høje elpriser.Kampagne for tilslutning af yderligere 50 kunder og sænkning af returtemperaturen (5)



Desuden skitseres muligheden for at supplere med en afbrydelig varmepumpe på længere sigt.Derved vil fjernvarmen kunne bidrage til at fremme implementeringen af energipolitikken.Et alternativ til fjernvarmen vil være, at alle kunder melder sig ud, betaler hver sin del af rest-gælden og etablerer en varmepumpe.Et alternativ, som bedre lever op til de energipolitiske målsætninger vil indebære, at forbrugerneyderligere investerer i individuel solvarme.Nedenstående viser resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, idet det forudsættes, at allekunder har normalt varmebehov på 18 MWh/hus.

Samfundsøk. omk. mio.kr, 18 MWh/hus80706050403020100

Figur 2-3 Redningsplanens samfundsøkonomi

Det ses at man får de laveste omkostninger ved at bevare fjernvarmen og etablere en fliskedel.Den relative fordel øges, hvis der opnås en positiv holdning til værket, så de sidste 50 kunder til-sluttes. Det ses af de sidste 3 søjler, som viser de samlede omkostninger inkl. de sidste 50 kun-der. Solvarmen kan være med til at skabe denne holdning, hvorfor solvarmen er medtaget i for-slag 5.Økonomien er ikke så god, at det ville være fordelagtigt at gentage investeringen i det pågæl-dende værk med de nuværende forudsætninger. Set i lyset af den samfundsøkonomiske forrent-ning af de investeringer, der ofres i nyt byggeri for at spare CO2, ville det dog være fordelagtigtat geninvestere i fjernvarmenettet som en del af byens infrastruktur.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

5-100

CO2 udslip, kgCO2/år/hus, 18 MWh/hus3.5003.000

2.5002.0001.5001.0005000

Figur 2-4 Redningsplanens CO2emission pr hus

CO2emissionen er beregnet pr hus for de opstillede alternativer.I nedenstående figur er vist det samlede finansieringsbehov med samme restgæld i alle alterna-tiver.

Finansiering, kr inkl. moms pr. hus,18 MWh/hus250.000200.000150.000100.00050.0000

Husejer finansiererudtrædelse og nytindividuelt anlægFjernvarmeselskabet finansierer alt ogopkræver ydelser over varmeprisen

Figur 2-5 Redningsplanens finansieringsbehov pr hus

Det ses, at de individuelle alternativer har relativt store finansieringsudgifter, ligesom det forud-sættes, at der er plads til de individuelle anlæg.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

6-100

I nedenstående tabel er vist forbrugernes årlige varmeudgift pr hus, inkl. finansiering.

Varmeudgift, kr/år/hus, 18 MWh/hus35.00030.00025.000

20.00015.000

10.0005.0000

Figur 2-6 Redningsplanens varmeudgift pr hus

Det ses, at værket kan komme ind i en positiv cirkel med faldende priser.Enkelte værker har været eller er pt. midt i en sådan positiv udvikling.Selv om der kun er 5 års restafskrivning og fremskrivningerne viser et markant dyk i prisen om 5år, får det alligevel mange kunder til at opgive og ønske sig en individuel forsyning. Det hasterderfor med at komme i gang.Andre værker er på vej i modsat retning med frafald af forbrugere og supplerende opvarmning,som får prisen til at stige, hvilket igen får flere til at falde fra (ond cirkel).Mange værker har så stor en gæld, at de først vil være gældfri om 20 år. De kan ikke opnåsamme fordel ved gældssanering, men de kan blive konkurrencedygtige ved at konvertere tilbiomasse og solvarme.Det bemærkes, at alternativerne til den nuværende situation er ligeværdige mht. afvikling afværkets nuværende restgæld. Enten refinansieres den via fortsat drift af fjernvarmen eller ogsåfinansieres den af forbrugeren som følge af, at de træder ud og betaler udtrædelsesgodtgørelse.Hvis værket alternativt går konkurs, fordi forbrugerne træder ud uden at betale godtgørelse, måman formode, at konkursboets aktiver vil kunne købes af forbrugerne for et mindre beløb. Også idette tilfælde vil man bevare de indbyrdes forskelle mellem fjernvarme og individuel forsyning.

2.3

AnbefalingerPå grundlag af analyserne opstilles en række anbefalinger til alle aktører, der kan bidrage til enpositiv udvikling for samfundet og varmeforbrugerne på de nødlidende værker.Anbefalingerne opdeles i tekniske, organisatoriske og finansielle tiltag.Den overordnede anbefaling er, at værket gennemfører redningsplanen med refinansiering, sol-varme og fliskedel efter en grundig debat med kunderne og kommunen. Det bør undersøges nø-je, om der er muligheder for samkøring med andre værker eller, om det er bedst at værket kla-rer sig selv med egne anlæg.Det forudsætter aktiv medvirken fra alle parter: forbrugere, kommunen og staten.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

7-100

2.3.1Tekniske forslag, der gennemføres af forbrugerne

Forbrugerne kan eksempelvis bidrage med følgende:Undlade supplerende opvarmningsformerOmlægge elforbrug til fjernvarmeforbrugDeltage engageret i værkets muligheder for at sænke varmepriserneSænke returtemperaturenGennemføre økonomisk fordelagtige investeringer i varmebesparelser

2.3.2Tekniske forslag, der gennemføres af værket

Redningsplan med forbrugernes opbakningVærket etablerer solvarme og fliskedel. Det forudsætter, at der gives dispensation i forhold tilprojektbekendtgørelsen indenfor en bagatelgrænse og, at det fælles solvarmeanlæg, (jf. VE di-rektivet), kan vurderes som et alternativ til individuel solvarme.Bedre driftsoptimeringVærket har en række muligheder for at effektivisere driften, eksempelvis:regulere fremløbstemperaturen automatiskoptimere motorens driftudlicitere overvågning og driftsamarbejde med nabovarmeværker

Lavere administrationsomkostningerVærket indgår i samarbejder med andre værker eller udliciterer administrationen.Samkøring med større værk med billig grundlastSom led i kommunernes arbejde med varmeplanlægning undersøges mulighederne for at samkø-re anlægget med mere energieffektive anlæg i nærheden.En samkøring kan evt. bane vejen for en fusion og en prisudligning. Denne kan udformes, så denfår samme effekt som refinansiering og altså uden at kunderne på det dyre værk på lang sigt bli-ver en byrde for de øvrige fjernvarmeforbrugere.2.3.3Organisatoriske forslag, der gennemføres af kommunen

Kommunerne kan eksempelvis gennemføre følgende tiltag:Arbejde aktivt med varmeplanlægning i samarbejde med fjernvarmeselskaberne i kommunenog hjælpe selskaberne med at opstille en udbygningsplan, der fremmer samfundsøkonomiskeprojekterFremme en bæredygtig udvikling af opvarmningen i eksisterende og ny bebyggelse ud frasamlede hensyn til samfundsøkonomi (inkl. miljøomkostninger) og lokalsamfundets økonomi(herunder økonomien i de små samfund med kollektiv forsyning).Kommunen kan således sætte hensynet til bæredygtigheden og varmeforsyningslovens kravom samfundsøkonomi højere end klassificeringen efter bygningsreglementet.Tilslutte alle kommunale ejendomme til fjernvarmen, når det er samfundsøkonomisk fordel-agtigt og bidrage til at betale sin andel af den faste infrastrukturBeslutte tilslutningspligt iht. varmeforsyningsloven, når der er behov for det



Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

8-100



Overveje at koordinere drift af energianlæg til forsyning af kommunens bygninger med demindre værker i kommunen, eksempelvis ved driftssamarbejde således, at samme organisa-tion driver kommunens anlæg, mindre værker i kommunen samt evt. boligselskaber mv.

2.3.4Organisatoriske forslag, der gennemføres af værket

Værkerne kan eksempelvis gennemføre følgende:Fusionere med et større værk eller med flere små værkerSamarbejde om drift eller udlicitering. Det er eksempelvis oplagt for et mindre værk, der ik-ke kan få en konkurrencedygtig aftale om drift med et privat firma i området, at få en aftale istand med større værker i nærheden.Organisere driften efter samme model som benyttes af andelsboligforeninger, som i udstraktgrad gør brug af markedet for ejendomsadministration.Indgå i fællesskab om handel med gas og elTage del i varmeplanlægningen og overveje projektforslag, tilslutningspligt mv.Oprette forbrugergruppe og repræsentantskabInformere om det fælles budget for at skabe fælles forståelse for fælles faste omkostninger,der skal delesEtablere stor-skala solvarme, evt. med solvarmetarif for at skabe større samhørighed og for-ståelse for den fælles forsyningIværksætte kampagne for at undgå supplerende opvarmningskilderUdvide de årlige regnskaber med et energiregnskab, der sammenholder regnskabets udgifterog indtægter med de tilsvarende energistrømme, således at der kan udregnes konsistentenøgletal









2.3.5Organisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerne

Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker kan eksempelvis iværksætte føl-gende:Bistå værkerne med en enkel konsistent indberetning af samhørende nøgletal for omkostnin-ger og energi samt opstille sammenlignende statistikker til benchmark af værkerne i forholdtil hinandenLade værker under en vis grænse få andel i medlemskab og materiale fra ERFA-grupper mv.til en favørprisFormidle samarbejder mellem værker



2.3.6Organisatoriske forslag, der gennemføres af Staten

Staten kan bidrage med følgende tiltag:For at fremme implementering af VE-direktivet og sænke prisen på de dyreste værker kunnestaten give fjernvarmeværker mulighed for at etablere en biomassekedel op til en vis baga-telgrænse, eksempelvis 1 MW, 2 MW eller 5 MW. Det vil forbedre økonomien for både de smådyre værker og de lidt større naturgasfyrede værker, som er næsten lige så dyre. Dispensa-tionen fra projektbekendtgørelsen kunne være ledsaget af et vilkår om, at det kun må ske,hvis der ikke er et mere samfundsøkonomisk fordelagtigt alternativ, eksempelvis mulighed

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

9-100

for at etablere en samkøringsforbindelse til et andet værk med mere effektiv kraftvarme ellervedvarende energi.For at fremme implementeringen af EU's direktiver indenfor energiområdet og for at tilgode-se Varmeforsyningsloven bør bygningsreglementet skærpes og korrigeres således, at detfremmer samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at udnytte vedvarende energi ogkraftvarme via fjernvarme frem for at etablere tilsvarende anlæg individuelt. De vigtigste di-rektiver, der stiller krav om omkostningseffektive helhedsløsninger for byggeri og forsyninger direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet), bygningsdirektivet og det nye direktiv forenergieffektivisering (EE-direktivet). Ved at fremme de samfundsøkonomiske løsninger ibyggeriet vil man samtidig bidrage til lavere omkostninger til opvarmning i lokalsamfundetpriser og herunder lavere priser på fjernvarmen.Mindske administrative byrder for små værker mfl.Energitilsynet bør skærpe tilsynet med privat ejede værker og specielt netselskaber således,at forbrugernefår tillidtil værkerne og får reel indflydelse på nettets drift, jf. varmeforsy-ningsloven.Folketinget bør efter en grundig analyse af ejerskabets indflydelse på prisen overveje, omder er behov for at tydeliggøre eller ændre bestemmelserne om forbrugerindflydelse i Var-meforsyningsloven og evt. samordne Varmeforsyningsloven med anden lovgivning på områ-det, herunder navnlig selskabslovgivningen.Energitilsynets prisstatistik er nyttig med henblik på, at anspore værkerne til lavest muligepriser, men den bør udformes, så den giver et mere retvisende billede, hvor der bl.a. tageshøjde for forbrugernes gennemsnitsstørrelse, gennemsnitsprisen og værkernes størrelse.





2.3.7Finansielle forslag, der gennemføres af kommunen

Kommunerne kunne bidrage med følgende finansielle tiltag:Kommunen tilbyder at overtage privat ejede anlæg og finansiere restgælden med lånKommunen yder garanti til alle investeringer, der gennemføres iht. et godkendt projektfor-slag, for forbrugerejede fjernvarmeanlæg.

2.3.8Finansielle forslag, der gennemføres af værket

Værket kan gennemføre følgende finansielle tiltag:Forlænge afskrivningsperioden for nettet, hvis det er nødvendigt for at komme ud af den on-de cirkel, jf. redningsplanens trin 1.Give forbrugerne, herunder især ny bebyggelse, mulighed for at investere i andele af et nytsolvarmeanlæg.



2.3.9Finansielle forslag, der gennemføres af staten

Staten kan eksempelvis bidrage med følgende generelle finansielle tiltag:Sikre, at statens finansiering af energiinvesteringer på egne bygninger og via tilskud fra ek-sempelvis Landsbyggefonden betinges af, at varmeforsyningen sker i overensstemmelse medaktuelle godkendte projektforslag for kollektiv forsyning. Det skal fremme tilslutning til fjern-varmen og forhindre investeringer i individuelle anlæg, som er samfundsøkonomisk urentablei forhold til den kollektive forsyning.Yde et "barmarkstilskud" til de fjernvarmenetselskaber, som hverken er ejet af forbrugere el-ler kommuner og derfor ikke fik del i barmarksværkspuljen, eksempelvis i forbindelse med,at nettet overtages af kommunen eller forbrugerne.



Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

10-100

3.3.1

EN RETVISENDE PRISSTATISTIKEnergitilsynets prisoversigt pr 8. december 2010Energitilsynet udgav den 8. december 2010 en ny prisstatistik, som danner grundlag for under-søgelsen.Energitilsynet har beregnet prisen for et standard enfamiliehus med et årligt varmebehov på18,1 MWh og et areal på 130 m2.Statistikken omfatter 456 værker, og i tabellen nedenfor ses de 30 dyreste af disse værker medoplysninger om:Nr 2010

Placering på listen over dyreste værker i hhv. 2010 og i 2007 (se afsnit nedenfor)Den variabel varmepris i kr/MWhDen årlige varmeudgift til fjernvarme ved et forbrug på 18,1 MWh for 130 m2Gennemsnitsprisen i kr/MWhEjer af produktionsanlæg og af fjernvarmenet i 2010Varmeproduktionsform i 2010Gl.nr 2007VækerEnergitilsynets prisoversigt forfjernvarmeforsyning 8. december 2010HjortekærØstermarie FjernvarmenetVeddum-Skelund-Visborg Kraftv. A.m.b.aSkævinge Kommunes FjernvarmeforsyningKelleris HegnSlagslundeMeløse-St.Lyngby Energiselskab AmbaHvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.Gassum-Hvidsten KraftvarmeværkGørløse Fjernvarme A.m.b.a.Ørslev-Terslev KraftvarmeforsyningSandved-Tornemark Kraftv. A.m.b.a.Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.Brøns Kraftvarme A.m.b.a.Hyllinge-Menstrup Kraftvarme A.m.b.a.Ådum KraftvarmeværkUlbjerg Kraftvarme A.m.b.a.Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.a.Rostrup Kraftvarmeværk AMBAAnnebergparkenSønderholm Varmeværk A.m.b.a.Mellerup Kraftvarme AmbaOue KraftvarmeværkHvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a.Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a.Præstø Fjernvarme A.m.b.a.Rejsby KraftvarmeEllidshøj-Ferslev KraftvarmeværkØster Hurup KraftvarmeEjsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.Forbrugerpris inkl. momsV a ria be lS ta nda rdP rise nfa milie huskr/ MWhkr/ å rMidde lpriskr/ MWh

EjerforholdEje r a fproduktionEje r a f ne t

EnergiV a rme -produktion

123456789101112131415161718192021222324252627282930

189

16219

1.7721.7501.2381.3491.1591.1811.1631.1009751.3501.0521.1251.1509259049259389619389811.0008636569381.000971900844875988

39.95437.07532.89931.60230.85130.19929.98629.91029.35028.43727.99327.06526.75326.74326.10825.49325.40625.38925.09425.02324.97524.86124.82824.71924.35024.29624.04024.02223.96323.874

2.2072.0481.8181.7461.7041.6681.6571.6521.6221.5711.5471.4951.4781.4771.4421.4081.4041.4031.3861.3831.3801.3741.3721.3661.3451.3421.3281.3271.3241.319

EONBornh. Fors.ForbrugerneEONEON 1)EONForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerne

EONBornh. Fors.ForbrugerneEONEON 1)EONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerne

Ngas motorOlie (midlt.)Ngas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motorNgas motor

Note: 1) Kelleris Hegn er overtaget af Helsingør ForsyningTabel 3-1 De 30 dyreste i Energitilsynets prisoversigt december 2010

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

11-100

Vi har valgt at lade netop disse 30 værker indgå i dataindsamlingen, idet vi dermed håber atkunne indsamle rimeligt konsistente data for mindst 20 værker, som kan indgå i analysen. Desu-den er det relevant for undersøgelsen at få belyst tiltag og ideer fra værkerne.Alle de dyreste værker er små værker med typiske varmebehov under 5.000 MWh/år. De er meden enkelt undtagelse alle baseret på naturgasmotorer. Undtagelsen er Østermarie på Bornholm,som har en midlertidig forsyning med olie, inden der etableres et biomassebaseret fjernvarme-forsyning. Den hører derfor reelt ikke hjemme i statistikken.Priserne for flere af de dyreste værker er imidlertid ikke retvisende, fordi de stort set kun harkunder med et meget lavere forbrug end 18 MWh/år. Det gælder eksempelvis det dyreste værk,som kun forsyner rækkehuse med i gennemsnit omkring 8 MWh/år i en lukket bebyggelse.I tabellen er desuden vist hvilke værker, der var på listen med de 19 dyreste værker i 2007, jf.afsnit 3.3 nedenfor. Det ses, at 7 værker er rykket ned ad listen, medens de øvrige 23 har be-væget sig opad og er blevet relativt dyrere. Kun et enkelt værk, Gassum-Hvidsten har bevaretsin placering.I tabellen nedenfor er tilsvarende vist de 20 billigste værker iht. listen fra Energitilsynet. Bag-grunden for at fremhæve den anden ende af listen er, at der har været stor fokus på den megetstore prisforskel mellem de dyreste og de billigste.Nr i 2010

Forbrugerpris inkl. momsEnergitilsynets prisoversigt forfjernvarmeforsyning 8. december 2010Struer Forsyning Fjernvarme A/SHurup FjernvarmeRinge FjernvarmeselskabSønder Felding VarmeværkGreve Strandby Fjernvarmeværk (2)Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a.Aalborg Kommune, FjernvarmeforsyningenNørresundby FjernvarmeforsyningSilkeborg FjernvarmeKjellerup Fjernvarme A.m.b.a.Galten VarmeværkThisted Varmeforsyning A.m.b.a.Maribo Varmeværk A.m.b.a.Hinnerup FjernvarmeVestervig FjernvarmeHammel Fjernvarme A.m.b.a.Mariager Fjernvarmeværk A.m.b.a.Præstø KraftvarmeSilkeborg Kraftvarmeværk A/SAabybro FjernvarmeværkÅrhus, Varmeplan Århus (transmission)V a ria be lS ta nda rdP rise nfa milie huskr/ MWhkr/ å rMidde lpriskr/ MWh

436437438439440441442443444445446447448449450451452453454455456

400363399338213438303263274313263300300294263300198339158425392

9.4239.3119.2198.9848.9818.9348.5618.4398.4248.4068.3758.3308.2307.7547.2657.1807.0356.1282.851

521514509496496494473466465464463460455428401397389339158

Tabel 3-2 De 20 billigste i Energitilsynets prisoversigt 2010

Det ses umiddelbart, at de 4 nederste ikke hører hjemme på listen. Præstø Kraftvarme, Silke-borg Kraftvarme og Århus Varmeplan er ikke distributionsselskaber og har derfor ingen kundermed et forbrug på 18 MWh. Aabybro Fjernvarmeværk mangler den faste afgift, og er derfor ogsåforkert placeret på listen.Der har været stor pressedækning, da prisstatistikken blev offentliggjort i december. Desværrehavde man valgt at fokusere på Hjortekær som det dyreste og Silkeborg Kraftvarmeværk somdet billigste uden, at man komme ind på, at statistikken ikke er helt retvisende for netop disse toværker på de yderste pladser.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

12-100

Statistikken er desværre også misvisende på andre punkter:En del af de billigste værker, som kun forsyner større forbrugere, har slet ingen små forbru-gere på 18 MWh og hvis de havde, ville de formentlig udmelde en lidt højere pris for småkunder, som afspejler, at det er dyrere at forsyne små kunder end store kunderEnkelte værker er slet ikke på listen, fordi de ikke forsyner små forbrugere og derfor hellerikke har udfyldt skemaet for små forbrugereNogle fjernvarmetariffer inkluderer alle omkostninger til tilslutning og kundeinstallation, me-dens andre forudsætter, at kunden ved tilslutning har betalt et tilslutningsbidrag



I figuren nedenfor er vist en kurve med gennemsnitsprisen i kr/MWh for de452 værker,altsåekskl. de 4 som er registreret forkert.Hvis statistikken korrigeres for ovennævnte forhold, bliver forskellen mellem de billigste og dedyreste værker lidt mindre, men dog meget væsentlig.

Figur 3-1 Energitilsynets prisoversigt december 2010

Hvis kurven i stedet vises med det akkumulerede varmesalg på x-aksen i stedet for det akkumu-lerede antal værker, vil man få et mere reelt billede af den dyreste fjernvarme set i forhold tilden leverede fjernvarme i hele landet.Denne kurve vil vise samme udsving fra billigste til dyreste, men spidsen med de dyreste værkervil blive meget spids og kun fylde omkring en tiendedel i bredden.Set i forhold til den leverede fjernvarme, er problemet med dyre værker således ikke så stort forfjernvarmen som helhed.Det er dog stadig et stort problem for de berørte forbrugere, og det er ikke holdbart, at der erfjernvarmeværker, som ikke er konkurrencedygtige. Det er uacceptabelt for de kunder, der erbundet til værkerne, og det giver negativ omtale, hvilket kan få negative konsekvenser for denøkonomiske udvikling af opvarmningssektoren både for samfundet og varmeforbrugerne.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

13-100

3.2

Dansk Fjernvarmes statistik pr 2010/2011Dansk fjernvarme udgiver hvert år en tilsvarende prisstatistik, hvor fjernvarmepriserne sammen-lignes med den alternative pris på varme fra eksisterende naturgasfyr eller oliefyr. Statistikkenomfatter kun 332 værker, men viser nogenlunde samme billede som Energitilsynets statistik.Kurverne for det vægtede gennemsnit (i forhold til varmesalg) og det aritmetiske gennemsnit iforhold til antal værker indikerer, at de mindste værker er blandt de dyreste værker.

Figur 3-2 Dansk Fjernvarmes prisstatistik 2010/2011

I det efterfølgende diagram, hvor priserne er opdelt efter produktionsform og år ses desuden, atbarmarksværker med naturgaskraftvarme er markant dyrere end de øvrige.

Figur 3-3 Dansk Fjernvarmes oversigt over gennemsnitspriser

Det er overraskende, at de få biogasfyrede barmarksværker også udgør et problem, hvilket indi-kerer, at værkerne ikke får del i den effektiviseringsgevinst, der er ved at udnytte overskuds-varme fra en biogasmotor.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

14-100

3.3

Udvikling fra 2007 til 2010Energistyrelsen har i notat af 8. september 2008 givet en oversigt over barmarksværker medvarmepriser, som overstiger prisen ved oliefyring. Heri indgår en liste med en opgørelse fraEnergitilsynet over den udmeldte varmepris pr. marts 2007 for de 19 værker, der har en pris,som overstiger varmeprisen for oliefyring.I notatet diskuteres desuden effekten af hjælpepakken til nødlidende værker.I 2008 viste en tilsvarende liste, at antallet af barmarksværker med en varmepris over olierefe-rencen var faldet til 7 værker, medens 84 tilsvarende barmarksværker havde priser, der varmindre end prisen ved oliefyring.Set i relation til denne undersøgelse af dyre fjernvarmeværker er det interessant at følge udvik-lingen og notere sig, hvordan værkernes placering på listen over dyre værker har udviklet sig.I tabellen nedenfor er gengivet listen fra Energistyrelsens notat suppleret med en oplysning omplaceringen på ovenstående liste fra december 2010.

Energistyrelsens Notat af 8.Forbrugerprisseptember 2008, Energitilsynets liste,inkl. moms fordyreste værker sorteret med dyrestestandardhuskr/årværk i 2007 øverstRejsby Kraftvarmeværk.Hvalpsund KraftvarmeværkVindblæs KraftvarmeværkHvam/Gl.Hvam KraftvarmeværkVeddum-Skelund-Visborg KraftvarmeværkSydvalster VarmeværkSkuldelev EnergiselskabRavnkilde KraftvarmeværkVærum-Ørum KraftvarmeværkHillerslev KraftvarmeværkGassum/Hvidsten KraftvarmeværkØland KraftvarmeværkRebild VarmeværkBrøns KraftvarmeværkSønder Herreds KraftvarmeværkBlenstrup KraftvarmeværkLendum KraftvarmeværkPæstbro KraftvarmeværkSønderholm Kraftvarmeværk28.02726.96925.34724.71924.46924.32423.86023.10022.90522.89622.84422.39422.31422.10921.87821.74321.57021.40921.355

Nr. i 2010

Nr. i 2007

Særlig årsag til forbedring

278292243288813544447934176141813362520

12345678910111213141516171819

Fusion med Løgstør Fjv og transmissionsledning

Konverteret til biomasseSparer på administration, god naturgaskontrakt

Fusion med Thisted Varmeforsyning i 2006

Transmissionsledning fra Skørping Varmeværk

Tabel 3-3 Prisoversigt fra Energistyrelsens notat fra 2008

Det ses, at 3 værker har forbedret sin position og faldet langt ned på listen ved hjælp udefra ogved hjælp af biomasse. Kun et enkelt af de naturgasfyrede små værker har haft en meget storfremgang ved egen hjælp, nemlig Skuldelev. Det er sket ved at være meget bevidst om at sparepå driftsudgifterne, og værket har indgået en gunstig langtidskontrakt på naturgas. Værket fryg-ter at komme lidt højere op på listen, når naturgaskontrakten skal genforhandles.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

15-100

3.4

Udviklingen fra 2010 til 2011Energitilsynet har udgivet en ny statistik den 18. juli 2011. Da det er interessant at følge udvik-lingen, ajourføres tabellen over de 30 dyreste værker nedenfor. Samtidig vises placeringen i sta-tistikken fra december 2010.Nr. i 2011Nr. i 2010VækerEnergitilsynets prisoversigt forfjernvarmeforsyning 18. juli 2011HjortekærSlagslundeGørløse Fjernvarme A.m.b.a.Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk AmbaØstermarie FjernvarmenetMeløse-St.Lyngby Energiselskab AmbaØrslev-Terslev KraftvarmeforsyningHvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk AmbaSkævinge Kommunes FjernvarmeforsyningÅdum KraftvarmeværkBlenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.Gassum-Hvidsten KraftvarmeværkØster Hurup KraftvarmeUlbjerg Kraftvarme AmbaSdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbaHyllinge-Menstrup Kraftvarme AmbaRostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.AnnebergparkenMellerup Kraftvarme AmbaOue KraftvarmeværkHvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk AmbaØland Kraftvarmeværk A.m.b.aVærum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a.Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a.Thorshøj Kraftvarmeværk AmbaLøjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba 1)Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.Ellidshøj-Ferslev KraftvarmeværkRavnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a.Forbrugerpris inkl. momsV a ria be lS ta nda rdP rise nfa milie huskr/ MWhkr/ å rMidde lpriskr/ MWh

EjerforholdEje r a fproduktionEje r a f ne t

EnergiV a rme -produktion

123456789101112131415161718192021222324252627282930

1610327118124161392917181519202223243444253775302835

1.7721.7101.5841.2381.4301.1631.1621.1001.2501.2001.1101.2509211.0009389618589389818636569381.0505001.000875567988844888

39.95539.77535.32032.89930.69729.98629.98529.91029.32828.90028.84128.57528.37726.22525.40625.38925.28125.09425.02424.86124.82824.71924.63024.48124.35024.28324.07124.03624.02223.564

2.2072.1981.9511.8181.6961.6571.6571.6521.6201.5971.5931.5791.5681.4491.4041.4031.3971.3861.3831.3741.3721.3661.3611.3531.3451.3421.3301.3281.3271.302

EONEONEONForbrugerneBornh. Fors.ForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneEONForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerneForbrugerne

EONNgas motorEONNgas motorEONNgas motorForbrugerne Ngas motorBornh. Fors.Olie (midlert.)Forbrugerne Ngas motorEONNgas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorEONNgas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorEONNgas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Biomasse 1)Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motorForbrugerne Ngas motor

Note 1) Der er fejl i indberetningen, da værkets pris for et standardhus er 14.575 kr, hvilket pla-cerer værket på en plads som nr. 260.Tabel 3-4 Udviklingen blandt de dyreste værker fra 2010 til 2011

Det ses, at der er udskiftet 5 værker på listen siden 2010.Øland Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Krafvarmeværk, Thorshøj Kraftvarmeværk og RavnkildeKraftvarmeværk er alle naturgasfyrede kraftvarmeværker, der i 2010 var blandt de 34-44 dyre-ste. Det biomassefyrede værk Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab er kommet med på listen på grundaf en datafejl. Den rette placering er som nr. 260.Til gengæld er Kelleris Hegn blevet overtaget af Helsingør Forsyning, medens Brøns Kraftvarme,Rejsby Kraftvarme, Præstø Kraftvarme samt Sønderholm Varmeværk er rykket ned til hhv. nr.35, 36, 50 og 86.Sønderholm Varmeværk har gennemført forskellige tiltag og bl.a. forbedret økonomien ved atopnå en væsentlig bedre naturgaskontrakt.De ses, at specielt de E.ON-ejede værker har været inde i en ugunstig udvikling, bortset fra Kel-leris Hegn, som blev overtaget af Helsingør Forsyning.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

16-100

Dataindsamlingen til dette projekt inkluderer også informationer om den øjeblikkelige tarif. Dader er nogen usikkerhed om indberetningen, vises nedenfor en sammenligning af de to prisover-sigter fra Energitilsynet med den pris, som vi har beregnet ud fra værkernes øjeblikkelige pris-blad. Desværre har det ikke været muligt at få informationer fra alle værker. Det bemærkes, atder kan være mindre forskelle som følge af afkølingsbidrag mv.

Nr. i 2011

Nr. i 2010

VærkerEnergitilsynets prisoversigt forfjernvarmeforsyning 18. juli 2011

Standard enfamilie-hus 18,1 MWh(år)Ene rgitilsyne t18 . juli 2 0 11Fra da ta a rk Ene rgitilsyne ta ugust 2 0 11 8 . de c . 2 0 10

EjerforholdEje r a fproduktionEje r a f ne t

EnergiV a rme -produktion

123456789101112131415161718192021222324252627282930

1 Hjortekær6 Slagslunde10 Gørløse Fjernvarme A.m.b.a.3Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Amba2 Østermarie Fjernvarmenet7 Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba11 Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning8 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.12 Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba4 Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning16 Ådum Kraftvarmeværk13 Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.9 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk29 Øster Hurup Kraftvarme17 Ulbjerg Kraftvarme Amba18 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba15 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Amba19 Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.20 Annebergparken22 Mellerup Kraftvarme Amba23 Oue Kraftvarmeværk24 Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba34Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a44Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a.25 Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a.37Thorshøj Kraftvarmeværk Amba75Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba 1)30 Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.28 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk35 Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a.

39.95539.77535.32032.89930.69729.98629.98529.91029.32828.90028.84128.57528.37726.22525.40625.38925.28125.09425.02424.86124.82824.71924.63024.48124.35024.28324.07124.03624.02223.564

39.95438.60234.57332.899-

39.95430.19928.43732.899-

EONEONEON

Ngas motorNgas motorNgas motor

Forbrugerne Forbrugerne Ngas motorBornh. Fors. Bornh. Fors.Olie (midlert.)Forbrugerne Forbrugerne Ngas motorEONEONNgas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas/ny flisForbrugerne Forbrugerne Ngas motorEONEONNgas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorEONEONNgas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Biomasse 1)Forbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motorForbrugerne Forbrugerne Ngas motor

22.84229.04122.21827.06628.89325.49326.75328.10023.96324.78125.24023.85625.09425.023-24.824--24.481--14.57523.87423.266-

29.98627.99329.91027.06531.60225.49326.75329.35023.96325.40625.38926.10825.09425.02324.86124.82824.71923.41322.21924.35023.03319.91123.87424.02235.338

Tabel 3-5 Sammenligning af dyreste priser fra 2010 til nu

Det ses, at der med få undtagelser er god overensstemmelse mellem prisoversigten og de nuvæ-rende tarifblade.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

17-100

4.4.1

DATAINDSAMLING FRA VÆRKERMetodeVi har valgt at indhente data fra de 30 dyreste fjernvarmeværker iht. listen fra Energitilsynet af8. december 2010.Det svarer til, at den omfatter alle værker med priser over 24.000 kr/år inkl. moms for stan-dardhuset på 130 m2med et forbrug på 18,1 MWh.Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker har kontaktet alle de udvalgte vær-ker, og der har været stor interesse for at deltage.De aktuelle varmeværker har modtaget et indledende generelt spørgeskema og er blevet bedtom at indsende regnskaber og bidrage med yderligere oplysninger og ideer.Dernæst er værkerne blevet kontaktet telefonisk med henblik på at få indsat de relevante oplys-ninger i spørgeskemaet.Det er ikke alle værker, der har været i stand til at fremskaffe alle oplysninger, og der er enkelteværker som allerede har opnået en bedre løsning og derfor udgår af listen med de dyreste vær-ker.Efter en første screening blev spørgeskemaet justeret under hensyntagen til værkernes kom-mentarer og mulighed for at bidrage med data.På grundlag af spørgeskemaet er beregnet nøgletal og særlige karakteristika, kundesammen-sætning, teoretisk nettab, faktisk nettab, økonomiske nøgletal, brændselspris mv. Desuden erhentet inspiration fra arbejdet med benchmarking og statistikker under Dansk Fjernvarme ogForeningen af Danske Kraftvarmeværker.Der er taget yderligere kontakt til alle værker pr. telefon og e-mail for at følge op på første ud-kast til skema med henblik på at udfylde det reviderede skema og få flere ideer til redningsplanog statistik.Det har for en del værker været et problem at indsamle detaljerede data, bl.a. på grund af res-sourcemangel. I de tilfælde er data baseret på tilgængelige oplysninger fra regnskaber og andreindberetninger. Desværre har det ikke i alle tilfælde været muligt at få oplyst konsistente ogsammenhængende data for eksempelvis energimængder og regnskabstal.Da dette udredningsarbejde har et begrænset budget, og da værkerne har begrænsede ressour-cer, har vi tilstræbt også at udnytte informationer fra andre rapporter og indberetninger.Energistyrelsen har således i august 2000 udgivet rapporten "Totalrådgivningtil bar-markskraftvarmeværkerne fra fællesrapport fra rådgiverne COWI og Carl Bro".Heri indgik 78barmarksværker, som blev undersøgt grundigt, og der blev draget nogle konklusioner, som bl.a.var grundlag for beslutningen om barmarkspuljen med tilskud til nødlidende værker.Desuden har værkerne indberettet oplysninger til bl.a. Energitilsynet og Foreningen af DanskeKraftvarmeværker.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

18-100

4.2

Energistyrelsens konsulentrapport fra august 2000Den meget omfattende konsulentrapport, som indeholder en detaljeret teknisk/økonomisk gen-nemgang af 78 barmarksværker, ender med følgende konklusion:

Figur 4-1 Konklusion fra Energistyrelsens konsulentrapport

Konklusionen var bl.a. grundlag for, at Folketinget vedtog en tilskudsordning til de nødlidendebarmarksværker, "Barmarkspuljen", primært med henblik på at nedbringe gælden.Rapporten indeholder mange gode analyser og anbefalinger for hvert værk, og det ville være engod ide, om alle værker havde de relevante dele af rapporten til rådighed. Det er desværre ikketilfældet alle steder.I relation til denne undersøgelse er det således værd at notere, at rapporten konkluderer, "atværkerne generelt et bygget og drevet på en hensigtsmæssig måde og i overensstemmelse medden bedste praksis for fjernvarmeanlæg".Beslutningerne om værkernes godkendelse har således været baseret på de officielle samfunds-økonomiske forudsætninger for naturgas- og elpriser, som også har været vejledende for de sel-skabsøkonomiske overvejelser. Produktionsanlæg og net er optimeret ud fra disse antagelsermed bl.a. hydraulisk analyse og beregning af nettab ud fra leverandørernes katalogværdier. Ihenhold til disse forudsætninger var det optimalt med en relativ høj grundlastdækning, og denmarginale varmeproduktionspris var tæt på nul eller negativ i sommerhalvåret. Nettabet var så-ledes ikke en væsentlig parameter.Siden har det vist sig, at flere faktorer har ændret sig, ikke mindst overgangen fra 3-ledstariffentil markedsadgang samt udviklingen i 3-ledstariffen og naturgasprisen.Flere ændringer har bl.a. medført, at energitabet i nettet er vokset både absolut og relativt, lige-som det har fået større økonomisk betydning for de værker, der kun har dyre energikilder til rå-dighed om sommeren.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

19-100

4.3

Analyse af dataI dette afsnit gives et resume og en kortfattet analyse af de data, vi har fået stillet til rådighedved spørgeskemaundersøgelsen. Det har desværre ikke været muligt at indsamle alle data fra al-le værker, ligesom der for nogle værker med privat ejede net ikke er sammenfald mellem års-regnskaber for net og produktion.De indsamlede data har været til kommentering hos værkerne.Det er interessant for analysen at få data fordelt på varmeproduktion og net. Desværre har detteikke været muligt for de værker, som kun har samlede data for net og produktion.4.3.1Data for fjernvarmenet

I dette underafsnit vises specifikke oplysninger for fjernvarmenettene.

25.000

Varmesalg og nettab20.000

15.000

MWh/år10.000

5.000

Kunder over 500 m2 MWh/år

Kunder under 500 m2 MWh/år

Salg i alt (manglende m2 fordeling) MWh/år

Nettab MWh/år

Figur 4-2 Varmesalg til kundegrupper og nettab

Det ses af figur 4-2, at gennemsnitsværket har et salg omkring 5.000 MWh/år og et meget va-rierende relativt nettab. Kun få værker har salg til store kunder over 500 m2pr kunde.Et enkelt værk, nr. 9, har et særlig højt relativt nettab i pct. på grund af frafald af nogle storekunder og et langt ledningsnet, som endnu ikke er tilpasset det reducerede kundeantal.Net nr. 20 har omvendt et relativt lille nettab til trods for, at nettet er af ældre dato. Det skyldesen stor varmetæthed.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

20-100

Kundesammensætning700

600500Antal kunder

400300200100

Kunder over 500 m2 stk.

Kunder under 500 m2 stk.

Figur 4-3 Antal store og små kunder

Figur 4-3 bekræfter, at de små kunder dominerer. Det er kun få værker, som har store kunder,der kan bidrage til en større varmetæthed og en bedre økonomi.

Gennemsnitligt salg per kunde9080

7060MWh/kunde

504030

20100

Gns salg pr. kunde MWh/år

Figur 4-4 Gennemsnitssalg pr kunde

Figur 4-4 viser, at gennemsnitssalget er lavt i forhold til prisstatistikkens normalhus. Specielt netnr. 1 og 11 har lave varmebehov. De lave varmebehov skyldes dels af nogle net kun forsynermindre rækkehuse, dels at mange kunder supplerer fjernvarmen med brændeovne mv.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

21-100

Gennemsnitligt varmebehov180Gennemsnitligt varmebehov kWh/m2160140120kWh/m2

100806040200

Figur 4-5 Gennemsnits salg pr areal

Figur 4-5 viser det gennemsnitlige varmebehov for de selskaber, som kender hele det opvarme-de areal. Det ses, at kunderne typisk bruger omkring 100 kWh/m2hvorimod normalhuset brugernæsten 40 % mere. Undtagelsen er Annebergparken, som er domineret af ældre institutionsbyg-geri, hvor kunderne ikke kan benytte supplerende varmekilder eller nedsætte komfortniveauet.

Fordeling af varmeproduktion25.000

20.000

15.000

MWh/år10.0005.000

Oliekedel MWh/årElkedel MWh/år

Solvarme MWh/årVarmepumpe MWh/år

Biomasse MWh/årGaskedel MWh/år

Overskudsvarme MWh/årGasmotor MWh/år

Figur 4-6 Fordeling af varmeproduktion

Figur 4-6 viser, at motorerne har leveret langt størstedelen af produktionen i det seneste regn-skabsår. I de foregående år, hvor markedsprisen var lavere, var kraftvarmeandelen mindre.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

22-100

Omkostningsfordeling for net2.500

2.000

kr/MWh

1.500

1.000

500

Kapitalomkostninger kr/MWh

Administrationsomkostninger kr/MWh

Driftsomkostninger kr/MWh

Energiomkostninger kr/MWh

Figur 4-7 Omkostningsfordeling for net

Omkostningsfordelingen fra regnskabet for den samlede fjernvarmeleverance er særlig interes-sant. Den er angivet for 8 værker, der har selvstændige regnskaber for nettet inkl. omkostningertil køb af varme fra et produktionsselskab. Desuden er angivet netomkostninger fra 7 værkermed et integreret regnskab, som havde data til rådighed. Det ses, at produktionsomkostningerneer dominerende i forhold til netomkostningerne. Det dyreste værk nr. 1 har relativt høje admini-strationsomkostninger i forhold til varmesalget.

Ledningslængder140120100

meter/kunde

6040200

Stikledningslængde pr kunde m/kunde

Distributionsledningslængde pr kunde m/kunder

Figur 4-8 Ledningslængder

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

23-100

Ledningslængderne pr kunde er en interessant parameter til at belyse årsager til omkost-ningstruktur og nettab. Stik og distributionsledninger på i alt 40 m pr enfamiliehus er normalt ogtypisk for de fleste. Et par værker, nr. 9 og 17, har usædvanligt meget ledningsnet pr kunde. Dehøje tal skyldes, at man fra starten har forsynet enkelte storforbrugere over længere afstandeog, at flere forbrugere er faldet fra. De lange ledninger forklarer det relativt høje nettab.

4.3.2Data for produktion og net samlet

I figuren nedenfor vises den samlede omkostningsstruktur for produktion og net.

Omkostningsfordeling for net og produktion3.0002.500

2.000

kr/MWh

1.500

1.000

500

Kapitalomkostninger kr/MWh

Administrationsomkostninger kr/MWh

Driftsomkostninger kr/MWh

Energiomkostninger kr/MWh

Figur 4-9 Omkostningsfordeling for net og produktion

Det bemærkes, at energiomkostningerne i regnskabet for Annebergparken ikke svarer til om-kostningerne på grund af interne transaktioner mellem produktion og værk for netop 2009.Man kunne forvente, at de samlede omkostninger for net og produktion afspejlede prisen fornormalkunden som den fremgår at tariffen og prisstatistikken.Det ses, at der er betydelige afvigelser, som skyldes flere forhold, eksempelvis:varierende under/overdækning i regnskabet for hele værket, for netdelen eller for produkti-onsdelensærlige udgifter til renovering af motor og lignende, som er indregnet i driften. Det er ek-sempelvis tilfældet for nr. 17forskellige regnskabsår for net og produktion for privat ejede værkerforskellige principper for afskrivning af restgælden

Opgørelsen viser, at det er vanskeligt at uddrage enkle konklusioner på grundlag af en umiddel-bar sammenligning af regnskaberne.Det er interessant at omkostninger til drift og administration er relativt beskedne for de flesteværker bortset fra enkelte værker, som har markant højere udgifter.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

24-100

Den efterfølgende figur viser forrentningen og afskrivningen i procent af restgælden. Det ses, atflere værker har forrentninger, der er højere end markedsrenten og, at nogle værker har relativtlave afskrivninger.12014,00Renteudgift i procent af restgæld

Afskrivning i procent af restgæld10012,00Afskrivning i procent af restgæld (fra 2010)Restgæld pr normalkunde, kr/stk

Renteudgift i procent af restgæld

10,00

8,00606,0040

4,00202,00

0,00

Alle data er fra regnskabsåret 2009/2010. undtagen Meløse-St. Lyngby , hvor data er fra 2010/2011.For E.Ons værker og net er data fra kalenderåret 2009, undtaget Slagslunde og Skævinge net, hvor data er fra 2009/2010.

Figur 4-10 Forrentning og afskrivning

Den efterfølgende figur viser antallet af normalkunder a 18 MWh/stk samt restgælden pr normal-kunde i gennemsnit. Det ses, at flere værker fortsat har en betydelig restgæld pr kunde. Normaltburde restgælden være lig med restafskrivningen, men flere værker har stadig et akkumuleretunderskud, hvorved restgælden overstiger restafskrivningen.1000Antal normalkunder á 18 MWh/stk900

70.000

Restgæld pr normalkunde60.000

800700600

Antal normalkunder a 18 MWh/år

50.000

40.000

50040030030.000

20.000

20010.00010000

Figur 4-11 Antal normalkunder og restgæld pr normalkunde

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

25-100

4.3.3Data for produktion

Produktion40.00035.00030.00025.000

MWh/år

20.00015.00010.0005.0000

Gaskedel MWh/år

Gasmotor MWh/år

Årlig elproduktion i alt MWh/år

Anden varmeproduktion MWh/år

Figur 4-12 Produktion af el og varme

Denne figur viser den samlede varmeproduktion og elproduktion.

Naturgaspris5,004,50

4,003,503,00

kr/m3

2,502,001,50

1,000,50

0,00

Naturgaspris ekskl. Afgift kr/m3

Figur 4-13 Naturgaspris ekskl. afgift ekskl. moms

I figur 4-11 er beregnet den naturgaspris, der indgår i gennemsnit på grundlag af oplyst energi-produktion og udgifter til gaskøb. Der er overraskende store forskelle, men det kan desværrekan det ikke udelukkes, at data fra regnskab og driftsstatistik ikke er konsistente.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

26-100

Elindtægter ab produktionsanlæg900800

700600kr/MWh

500400300

2001000

Fast tilskud til værker på markedsvilkår kr/MWhRegulerkraftbetaling kr/MWh

Tilskud til produktion (80 kr/MWh) kr/MWhIndtægter fra elsalg (ekskl. Tilskud) kr/MWh

Figur 4-14 Elindtægter ab produktionsanlæg ekskl. moms

Analogt til tabellen ovenfor er vist elindtægter ab produktionsanlæg.Desværre har det ikke været muligt at nå frem til konsistente data for energiregnskab og selveregnskabet. Derfor er nogle af de beregnede værdier fejlbehæftede.Hvor det faste tilskud til værker på markedsvilkår ikke er angivet, er det inkluderet i indtægterfra elsalg.De åbenlyst fejlbehæftede værdier er udeladt. Desuden er elindtægter fra nr. 29 udeladt, daværket har relativt store indtægter fra regulerkraftmarkedet i forhold til elsalget.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

27-100

4.3.4Konklusion vedr. dataindsamling

Dataindsamlingen har været uventet vanskelig for alle parter af flere grunde.Der er kun få selskaber, som har konsistente datasæt med sammenhængende tal for øko-nomi i regnskabet og driften.Nogle selskaber har ikke været i stand til at supplere data fra regnskaber med driftsdataDer er ikke benyttet samme regnskabsprincipper og regnskabsår, herunder har værker medselvstændige regnskaber for produktion og varme haft forskellige regnskabsår.Der er eksempelvis for Annebergparken overført et stort beløb fra net til produktion i 2008og tilbage fra produktion til net i 2009.Der er store forskelle mht. underdækning og akkumuleret gæld





Derfor har det ikke været muligt at nå frem til valide data for alle værker, og sammenligningener derfor usikker.Da både gas og el handles på markeder med komplekse prisstrukturer kan man ikke spørge efterden aktuelle pris og få et svar, der kan sammenlignes med andre. Det, som tæller i regnskabeter de faktiske omkostninger, der indgår i årsregnskabet og det tilhørende energiflow.Hvis der eksempelvis ikke er sammenhæng mellem energidata og økonomi, vil man ikke kunnese, om en høj produktionspris skyldes en høj gennemsnitlig gaspris, en lav elpris eller lavere ef-fektivitet på motoren.Det har dog været muligt at uddrage en række konklusioner og ikke mindst skærpe opmærk-somheden omkring relevante nøgletal.Det vil være nyttigt for det fremtidige arbejde med at effektivisere værkerne, hvis mange værkermedtager noter i regnskabet, som viser hvilke ydelser og energimængder, der ligger bag de op-gjorte omkostninger og indtægter, og hvis alle regnskaber baseres på samme principper.Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker bør kunne vejlede værkerne ogbidrage til at indsamle og sammenligne data.Gode sammenligninger vil give incitamenter til at værkerne samarbejder om fælles indkøb ogdriftsoptimering.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

28-100

4.4

Sammenfatning af problemerI dette afsnit sammenfattes en liste med problemer, der kan være årsag til de særligt høje priserfor et mindretal af fjernvarmeværker i Danmark. Listen er både baseret på dataindsamlingen ikapitlet ovenfor samt erfaringer fra flere års arbejde med problematikken.For overskuelighedens skyld opdeles problemerne i tekniske, organisatoriske og økono-misk/finansielle problemer, da alle 3 kategorier har stor betydning for effektiviteten.I kapitel 5 belyses energiprisernes udvikling og betydning.I kapitel 6 foreslås en lang række tiltag og en handlingsplan for at løse problemerne.4.4.1Tekniske problemer

De tekniske problemer knytter sig til alle dele af anlægget, lige fra kraftvarmeværket til forbru-gerens varmeanlæg.Højt nettabDet relativt høje nettab er et meget iøjnefaldende problem, som derfor bør ofres særlig opmærk-somhed. Det iøjnefaldende bestyrkes af smeltet sne, som ikke nødvendigvis er et udtryk for, attabet teknisk set er for stort. Selv små temperaturforskelle kan spores med termografi og smel-tet sne.Medens det teknisk/økonomisk optimale nettab for fjernvarmenet til store forbrugere i tætte by-områder typisk er omkring 7 %, er det tilsvarende optimale tab for områder med enfamiliehusetypisk 20-30 %Der er stadig enkelte ældre fjernvarmenet med betonkanaler, hvor isoleringen er ringe, men debliver gradvist udskiftet til præisolerede fjernvarmerør. Alle de mindre og mellemstore fjernvar-menet, der er etableret siden 1980, består kun af præisolerede rør med god isolering.Blandt værkerne på listen over de 30 dyreste er det kun Annebergparken, som har et interntledningsnet med ældre rørnet med et teknisk set stort varmetab, som evt. kunne begrunde enudskiftning af visse ledninger. De øvrige fjernvarmenet ser ud til at have et teknisk set rimeligttab, og det er ikke fordelagtigt at udskifte ledningerne af hensyn til at nedbringe tabet.Da de fleste mindre barmarksværker blev anlagt i midten af 90'erne, blev de designet på grund-lag af 3-ledstariffen og med beregning af hydraulik og varmetab. 3-ledstariffen betød, at varme-produktionsprisen var meget lav i sommerhalvåret, hvor værket alene producerede til høj- ogspidslastpris. Det var et udtryk for, at man ved elproduktion lige så godt kunne køle med etfjernvarmenet som med havvand. Det betød, at varmetab ikke var en væsentlig parameter i di-mensioneringen. Det er derfor sandsynligt, at der ikke blev benyttet rør med maksimal isoleringalle steder.Gennemgangen af værkerne har siden vist eksempler på, at varmetabene i % er steget fra ek-sempelvis 18 % i designfasen til 30 % i dagens drift. Der kan være flere sammenfaldende æn-dringer i forudsætningerne, som alle har medført et højere relativt nettab, eksempelvis følgende:den faktiske ledningslængde blev ofte længere end den planlagte i projektetdet faktiske varmetab kan have været højere end katalogværdien, som blev brugt i projektetder kan være uisolerede rør i bygninger mellem indføring og måler, som ikke var forudsat iprojektetvirkningsgraden på de oliefyr, der skulle erstattes med fjernvarmen, kan have været lavereend forventet, hvorved det forventede varmebehov i projektet blev overvurderetden faktiske tilslutning langs ledningerne er ofte blevet mindre end forventet i projektet

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

29-100





det faktiske varmekøb er formentlig alle steder blev mindre end det forventede på grund afsupplerende varmekilder eller afkald på komfort, som en direkte følge af meget høje varme-priserde høje priser har yderligere fremmet investeringer i mere efterisoleringforbrugernes returtemperatur og fremløbstemperaturne har ofte været højere end forudsat iprojektets varmetabsberegning

I typiske fjernvarmesystemer er der også forhold, som trækker i den anden retning og mindskerdet relative nettab. Det drejer sig især om tilslutning af alle kunder langs ledninger samt fortæt-ning af den bygningsmasse, som forsynes. Denne slags positive effekter er ikke normale blandtde små naturgasfyrede værker, da prisen blokerer for yderligere tilslutning.Et tab på 30 % af varmeproduktionen for et net, der overvejende forsyner enfamiliehuse er dyrt,hvis der benyttes dyre brændsler med høj energiafgift som naturgas. Hvis der benyttes solvarmei sommerhalvåret og biomasse eller andre overskudsprodukter om vinteren, er problemet imid-lertid ikke så stort.Problemet er således mere af psykologisk art end af teknisk/økonomisk art.Det betyder, at et fjernvarmenet med en virkningsgrad på 70 % ikke nødvendigvis er ineffektivtud fra et energimæssigt og økonomisk synspunkt. En effektivitet på 70 % for at bringe kraftvar-me og vedvarende energi ud til enfamiliehuse er rimelig effektivt i forhold til effektiviteten af deindividuelle alternativer med solvarme og brændeovne mv. Også for varmepumper er det mereenergieffektivt med en central varmepumpe, der udnyttes effektivt, når elprisen er lav, frem foren individuel varmepumpe, der skal være i drift alle dage og i værste fald suppleres med el-patroner på kolde dage, når elprisen er høj.Det vil derfor næppe være økonomisk forsvarligt at udskifte velfungerende præisolerede rør mednye højisolerede rør blot på grund af varmetabet og en øjeblikkeligt høj varmeproduktionspris.Det relative nettab kan imidlertid vokse yderligere, hvis flere forbruger bruger andre energikil-der, hvis nogle forbrugere kobler af, eller hvis forbrugerne investerer i varmebesparende foran-staltninger ud over det økonomisk optimale i stedet for at investere i tiltag, der sænker retur-temperaturen. Derfor haster det med at løse problemet med dyrt varmetab.Når man vurderer økonomien i nye byudviklingsområder med mindre varmetæthed, vil der væreet relativt højt nettab. Det vil bidrage til, at økonomien i fjernvarmen reduceres i forhold til indi-viduel forsyning. Det betyder ikke nødvendigvis, at fjernvarme er en dårlig investering for sam-fundet. For at få en reel vurdering er det nødvendigt med en samlet økonomisk analyse af alleinvesteringer i fjernvarmenet, lavtemperaturvarmeanlæg, varmeproduktion og klimaskærm forat se nettabets betydning i den samlede samfundsøkonomiske analyse.I ny bebyggelse kan et relativt højt nettab således skyldes, at der er investeret i varmebehovs-reducerende tiltag, som ligger ud over det optimale og, at der ikke er investeret i at reducere re-turtemperaturen.For høje temperaturerI nogle fjernvarmenet har forbrugerne unødig høj returtemperatur og stiller krav om høje frem-løbstemperaturer. Det forøger nettabet, og det mindsker økonomien i fremtidens opvarmnings-former. Problemet kan mindskes både med tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Mangeværker gør en stor indsats, men der er de fleste steder et potentiale for at gøre mere.Ledningsbrud, forsyningssvigt og store vandtabFor 40 år siden var der store tekniske problemer med ledningsnettet hos mange af specielt demindre værker. Enkelte værker blev således nedlagt først i 80'erne, da der var mulighed for na-turgas. Den slags problemer stødte man ikke på i Energistyrelsens undersøgelse fra 2000, og vi

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

30-100

har ikke hørt om det i denne undersøgelse. Det tyder på, at alle de aktuelle værker med dårligøkonomi har fjernvarmenet, som er et godt aktiv at bygge videre på og, at de kan bidrage til atmindske afhængigheden af fossile brændsler på en økonomisk effektiv måde.Motorernes drift og fornyelseVærkerne ofrer motorerne megen opmærksomhed, og der er ikke meldinger om økonomiskeproblemer på grund af motorhavari. Problemet mindske af, at prisforskellen mellem naturgasfy-ret motor og kedel ikke er så stor.Mange værker vil snart skulle tage stilling til, om motorerne skal hovedrenoveres eller evt. ud-skiftes. Normalt vil der ikke være økonomisk belæg for at etablere en ny motor.Hvis værket etablerer en supplerende energikilde, eller hvis motoren overgår til regulerkraftmar-kedet, vil motoren driftstimer reduceres. Derved udskydes hovedrenovering, og der kan med fådriftstimer måske opnås dispensation for nye miljøkrav.4.4.2Organisatoriske problemer

De organisatoriske problemer ser ud til at være mindst lige så betydningsfulde som end de tekni-ske.Opbakning fra forbrugerneDet største problem for værkerne er, når de mister opbakning fra forbrugerne og løber ind i enond cirkel. I den onde cirkel mister forbrugerne bevidstheden om, at man reelt hæfter solidariskfor et fælles lån. Forholdet kendes fra andelsboligforeninger, hvor man har et kollektivt lån tilbygningen, og hvor alle betaler et fast kontingent til de fælles udgifter.I fjernvarmens onde cirkel indgår følgende cyklus:at varmeprisen i en periode ikke er konkurrencedygtigat varmesalget derfor falder, fordi kunderne mindsker komforten og bruger supplerendeenergi fra brændeovne og varmepumper mv.at varmeprisen derfor stigerat kunder derfor falder fra og, at det bliver umuligt at slutte nye kunder påat grundlaget for nye investeringer i billigere varmeproduktion derfor falder bortat varmeprisen derfor bliver endnu mindre konkurrencedygtig

Der er flere eksempler på, at det er lykkedes at komme ud af den onde cirkel, eksempelvis vedfølgende tiltag:information omkring de faktiske økonomiske forhold i værketinformation omkring de reelle alternativer, som ofte vil være lige så dyre for gennemsnittetog desuden medføre, at alle varmeforbrugerne skal finansiere nye anlæginvestering i et synligt anlæg, eksempelvis stor-skala solvarme og en biomassekedel, sombåde har en positiv økonomisk indflydelse og gør forbrugerne mere bevidste om, at de ud-nytter vedvarende energi mere effektivt i fællesskab end individueltrefinansiering og længere periode til afskrivning, hvilket sænker varmeprisen under det kriti-ske niveau



Ejerskab, indflydelse og gennemsigtighedOpbakningen fra forbrugerne falder yderligere, hvis forbrugerne ikke kan gennemskue budgettetog priskalkulation og hvis de ikke har tillid til, at Energitilsynet kan kontrollere, om alle omkost-ninger er nødvendige. Det er især et problem, hvis varmeprisen er høj, og hvis nettet og det na-turgasfyrede kraftvarmeværk ejes af private.Forbrugerne er bekymrede for, at det naturlige monopol, fjernvarmenettet, som skulle sikrestørst mulig effektivitet, bliver misbrugt.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

31-100

I varmeforsyningsloven er der tilsyneladende taget højde for denne bekymring, da privat ejedenet skal udskilles i et selvstændigt selskab, hvor forbrugerne har flertal i bestyrelsen. Forbruger-repræsentanterne i bestyrelsen for et privatejet netselskab skal således varetage forbrugernesinteresser. Det er således i Varmeforsyningslovens ånd, at økonomien i et privat ejet net ikke børkunne være anderledes, end hvis det havde været ejet af forbrugerne. Her overfor står selskabs-lovgivningens krav om, at bestyrelsesrepræsentanter skal varetage selskabets interesser.De praktiske erfaringer viser imidlertid, at der er problemer og modsætninger mellem de to love,eksempelvis i E.ON Varme, som er det selskab, der omfatter alle E.ONs fjernvarmenet. Ifølgenogle af de kommunalt udpegede bestyrelsesrepræsentanter har forbrugerrepræsentanterne in-gen reel indflydelse, men Energitilsynet og Energiklagenævnet har afvist klagerne.Det er navnlig forsyningsområdet Slagslunde på Sjælland, der har givet anledning til sager forEnergitilsynet og Energiklagenævnet. Forbrugerne i eksempelvis Slagslunde oplyser, at de be-sluttede ikke at overtage nettet, da NESA ville sælge, idet de troede sig beskyttet af Energitilsy-nets administration efter Varmeforsyningsloven. Nu mener de, at dette skete på et forkertgrundlag, og de ville givet vis have overtaget det, hvis de kunne omgøre beslutningen.Energitilsynet undersøgte sagen, og udtalte i en afgørelse (januar 2008) med hensyn til ved-tægtsbestemmelserne om beslutningsdygtighed, at vedtægterne på den ene side indebærer, atde kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer har mulighed for at blokere et forslag fra virksomhe-dens ejere, og på den anden side, at de kommunalt valgte medlemmer ikke kan gennemtrumfeet forslag, som ejerne er imod. Energitilsynet fandt, at vedtægterne tilgodeser ejernes legitimeinteresser i virksomhedens drift på en måde, som ikke griber mere ind i forbrugerindflydelsenend interessen tilsiger. Den forbruger, der havde rejst sagen i Energitilsynet klagede til Energi-klagenævnet over afgørelsen. Energiklagenævnet stadfæstede afgørelsen (oktober 2008), ogfandt bl.a. også, at forbrugerindflydelsen i vedtægterne var tilgodeset og i overensstemmelsemed loven.Energitilsynet førte derpå i perioden 2008 til 2010 yderligere et såkaldt skærpet tilsyn med E.ON,baseret på, at E.ON er en virksomhed af udenlandsk oprindelse, og som ikke er hverken kom-munalt ejet eller forbrugerejet. E.ON's udgangspunkt var derfor de almindelige regler i selskabs-lovgivningen, hvorefter det er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen (hele bestyrelsen).Efter 2 års skærpet tilsyn, hvor Energitilsynet krævede og fik tilsendt kopi af dagsordner og refe-rat fra bestyrelsesmøderne som bevis på, at der afholdtes møder behandlede Energitilsynet pro-blematikken på møde den 31. maj 2010.Af tilsynets behandling fremgår bl.a. at:Sekretariatet er opmærksom på, at de kommunalt valgte bestyrelsesmedlemmer har udtrykt be-tydelig frustration over flere forhold vedrørende bestyrelsesarbejdet. Varmeforsyningsloven in-deholder ikke bestemmelser, der regulerer bestyrelsens arbejde, hvilket indebærer, at Energitil-synet ikke har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende de forhold, de kommunalt valgtebestyrelsesmedlemmer har udtrykt betydelig frustration over. Sekretariatet henviser til svaret fraErhvervs- og Selskabsstyrelsen hvoraf det fremgår, at eventuelle tvister kan afgøres af domsto-lene i en civilretlig sag, eller hvis der er tale om et strafbart forhold, ved en politianmeldelse.Tilsynet konkluderer herefter følgende:På baggrund af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens besvarelse og navnlig virksomhedens tilrette-læggelse af bestyrelsesmøder, informering af bestyrelsens medlemmer, samt det forhold at deenkelte bestyrelsesmedlemmers varetagelse af selskabets interesser ikke reguleres af varmefor-syningsloven, tog Energitilsynet til efterretning:At sekretariatet ophører med at føre et skærpet tilsyn med forbrugerindflydelsen i E.ON VarmeDanmark ApS, da selskabet i perioden har overholdt varmeforsyningslovens formelle krav, om at

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

32-100

flertallet af bestyrelsesmedlemmerne vælges af de forbrugere, hvis ejendomme er tilsluttet virk-somhedens anlæg, eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsom-råde.Der er ligeledes flere eksempler på, at Varmeforsyningslovens krav om, at forbrugeren skal til-bydes forkøbsret til nettet, hvis det sælges til andre end private, ikke helt efterkommes i praksis.Eksempelvis gik fjernvarmetransmissionsledningerne med i købet, da Vattenfall fik overdragetkraftvarmeværkerne i Helsingør og Hillerød uden, at de blev tilbudt forbrugerne. Først i 2011 ersagen ved at være afsluttet - ikke som et resultat af, at Varmeforsyningsloven er håndhævet,men fordi Vattenfall ønsker at trække sig ud af det danske marked.Den konkrete klagesag, der har været behandlet af Energitilsynet og Energiklagenævnet, relate-rer sig til et af E.ON Varmes ca. 10 forsyningsområder, nemlig Slagslunde. Det viser klart, at derblandt forbrugere i Slagslunde, som har organiseret sig i Slagslunde Fjernvarmelaug, samt for-brugernes repræsentant i E.ON Varmes bestyrelse er skabt usikkerhed om, hvorvidt Varmeforsy-ningslovens bestemmelser om forbrugerindflydelse efterkommes i praksis.I den forbindelse må man konkludere, at det i denne undersøgelse af barmarksværkernes dataikke har været muligt at påvise i hvilket omfang forbrugerindflydelse kan føre til lavere priser.Når man ser på Energitilsynets prisstatistikker, er der således ikke nogen entydig sammenhængimellem høje priser og ejerskab, da priserne også afhænger af gæld, underdækning, svingendekommunal opbakning, nettab mv. Disse udfordringer kæmper alle værkerne med – uanset ejer-skab. Mange af de andelsejede værker har heller ikke kunnet sænke priserne uanset fuld indfly-delse i bestyrelsen. Det kan anbefales, at disse forhold analyseres nærmere og gerne fremadret-tet i forbindelse med nye tiltag, eksempelvis i redningsplanen.Det er imidlertid en konkret, daglig udfordring for mange selskaber, at forbrugere kan føle sigfremmedgjort overfor virksomhedens drift, effektiviseringstiltag og beslutninger i øvrigt. Det ermed til at mindske forbrugernes opbakning – både til privat ejede selskaber og til bestyrelsen iforbrugerejede værker. Dette tab af legitimitet øges, når priserne er høje, hvorved selskaberne –og især de privat ejede selskaber – har større risiko for at komme ind i en "ond cirkel". Erfarin-gen viser, at det har været svært for virksomhederne at kommunikere, at prisniveauet skyldesbestemte grunde - eksempelvis varmetabet i nettet, gælden eller manglende tilskud fra bar-markspuljerne, idet kommunikation ofte har svært ved at trænge igennem, når der i forvejen op-leves frustration over prisen. E.ON er et godt eksempel på dette – men flere af de jyske bar-marksværker har oplevet det samme.Med hensyn til kommunikationsudfordringerne adskiller fjernvarmeområdet sig dog ikke fra an-dre områder, f.eks. el-området, der også har arbejdet meget med at øge tilliden i omverdenen.Omvendt er der også eksempler på små privat ejede netselskaber med rimeligt lave priser, ek-sempelvis E.ON's net i Lendemarke og privat ejede nabovarmeværker, som ikke har mistet for-brugernes tillid.I relation til problematikken omkring de dyreste værker er derfor behov for, at der foretages entilbundsgående analyse af:om der er sammenhæng mellem forbrugerindflydelse og de historiske priser i barmarksvær-kerne samt værkernes motivation til at igangsætte den skitserede redningsplan, og i så faldhvordan,om ejerskab, der kontrolleres af forbrugerne, ved direkte ejerskab eller via kommunerne, eren forudsætning for lavest mulige priser eller, om det samme kan opnås ved privat ejerskabog i givet fald hvordan,om der er behov for at tydeliggøre bestemmelserne om forbrugerindflydelse i Varmeforsy-ningsloven og evt. samordne Varmeforsyningsloven med anden lovgivning på området, her-under navnlig selskabslovgivningen.



Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

33-100

Ensidig tilslutningspligt og tvangDe naturgasfyrede fjernvarmeværker oplever, at de er udsat for ensidig tvang.På den ene side er værkerne underkastet følgende regler med tvang, som modarbejder fælles-skabets økonomi:de er tvunget til kun at bruge naturgasde skal dokumentere, at alle investeringer (selv i stor-skala solvarme) skal have en sam-fundsøkonomisk forrentning på mindst 5 %de må kun investere i biomassekedler svarende til nye tilslutninger, som dog er næstenumulige at opnå på grund af den onde cirkel. En undtagelse er dog Hvalpsund Kraftvarme-værk, som netop i januar 2011 indviede en 1,5 MW fliskedel svarende til planlagt ny bebyg-gelse i byende må gerne investere i biomassefyret kraftvarme, men der er netop to værker, som har tabten klagesag i Energiklagenævnet, fordi den eneste type kraftvarmeanlæg med biomasse,som er økonomisk fordelagtig for så små værker, ifølge Energiklagenævnet ikke kan opfattessom kraftvarme.



På den anden side er de små forbrugere underkastet følgende regler, som modarbejder fælles-skabets økonomi:de kan frit bruge brændeovne, solvarme eller andre supplerende energikilder og undlade atbruge den naturgasbaserede fjernvarme med kraftvarmede kan fritages for tilslutningspligt, hvis de etablerer et lavenergihus, uanset fjernvarmevær-ket har forhåndsinvesteret i nettet og betaler for nettab i ledninger, som kunne forsyne husetde skal ved nybebyggelse og ved total energirenovering til lavenergiklasse, foretage investe-ringer iht. bygningsreglementets energibestemmelser, som har en samfundsøkonomisk ogbrugerøkonomisk forrentning langt under kravet om 5 % samfundsøkonomisk forrentning

Forbrugere over 250 kW er kollektive varmeforsyningsanlæg og dermed reguleret ligesom fjern-varmeværkerne. De må således ikke nedlægge varmeanlægget eller skifte til anden opvarmningmed mindre, det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.Vi har ikke registreret tilfælde med så store kunder blandt værkerne på listen, men fra andrefjernvarmeselskaber kendes til, de denne bestemmelse ikke altid håndhæves for kollektive an-læg, eksempelvis:at et blokvarmenet nedlægges uden projektgodkendelseat der etableres solvarme på større etageboliger uden projektgodkendelse til trods for, at deer samfundsøkonomisk urentableat en boligblok søges løsrevet fra det kollektive anlæg og dermed fra fjernvarmen med hen-blik på en "energirenovering til lavenergiklasse 2015" som i praksis ifølge bygningsreglemen-tet kun gennemføres, hvis blokken kobles af fjernvarmen og forsynes med jordvarme og sol-varme

Opbakning fra kommunenDet er vigtigt for fjernvarmeværkets økonomiske udvikling, at der er fuld opbakning fra kommu-nen. De fleste kommuner er meget bevidste om, at de har et ansvar både i forhold til de borge-re, der bor i de små samfund med kollektiv varmeforsyning, og i forhold til deres myndighedsrol-le iht. varmeforsyningsloven med at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter. Detsker eksempelvis ved følgende tiltag:kommunen arbejder aktivt med varmeplanlægning og hjælper varmeværket med at fremmeprojektforslag, der er samfundsøkonomisk fordelagtige og leder frem til den langsigtede mål-sætning om, at Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

34-100







kommunen lægger også vægt på den langsigtede brugerøkonomi indenfor rammerne af var-meforsyningslovens bestemmelser om samfundsøkonomikommunen yder kommunegaranti til de lån, der er nødvendige for at etablere anlæggene,herunder at overtage anlæg fra privatekommunen udnytter lovens bestemmelse om tilslutningspligt, hvor det skønnes nødvendigtmed et sikkerhedsnet, bl.a. som vilkår for kommunegaranti og for at fremme samfundsøko-nomienkommunen påtager sig at etablere og drive værket, hvis forbrugerne ikke selv ønsker at gøredetkommunen sikrer, at nye udstykninger udlægges til fjernvarmen, hvor det er samfundsøko-nomisk fordelagtigt, ligesom kommunen ikke kræver skærpet energiklasse til bygninger medfjernvarmekommunen går foran ved at tilslutte alle kommunens ejendomme, hvor det er samfundsøko-nomisk fordelagtigt. Der er således mange tilfælde, hvor kommunen som storforbruger bi-drager godt til økonomien i de små bysamfund, som ellers domineres af enfamiliehuse

Desværre er der også kommuner, som ikke helt er opmærksomme på alle disse forhold og derforikke yder den støtte, som varmeforbrugerne kunne ønske sig.Mange kommuner er i de seneste år kommet i vildrede, fordi bygningsreglementet modarbejdervarmeforsyningsloven og EU direktiverne. En bygherre bliver nærmest tvunget til at fravælgefjernvarme for at kunne overholde energirammekravet i bygningsreglementet, selv om fjernvar-men er mere samfundsøkonomisk fordelagtig end individuel forsyning.Mange kommuner er opmærksomme på problemet og kræver, at bygherren i områder, der erplanlagt til normal energiklasse og fjernvarme, alternativt skal opfylde lavenergikravet, hvis derikke etableres fjernvarme. Det sker i de tilfælde, hvor fjernvarme med normal energiklasse ermere samfundsøkonomisk fordelagtigt end individuelle løsninger.Andre kommuner foretager ikke denne korrektion og er dermed med til at modarbejde kommu-nens egen planlægning. Der er endda eksempler på, at kommuner har etableret kommunalebygninger midt i fjernvarmeområder og undladt at tilslutte dem, fordi de prioriterede krav omlavenergihuse højere end krav om samfundsøkonomi og hensynet til lokalsamfundets økonomi.Delte meninger om bæredygtighedBæredygtighed har høj prioritet, ikke mindst i kommunerne og i mange selskaber, der etablererny bebyggelse.Der er almindelig enighed om, at bæredygtighed måles både som økonomisk, miljømæssig ogsocial bæredygtighed.Når energiprojekter skal vurderes, (eksempelvis valg mellem fjernvarme og individuel forsyningtil ny bebyggelse), kan de to alternativers samfundsøkonomi og den samlede økonomi for lokal-samfundet belyses på en objektiv måde. Det kan gøres for forsyningen alene og i en udvidetstrategisk form, hvori også indgår investeringer i bygningerne. Samfundsøkonomien sammenfat-ter som bekendt alle økonomiske ressourcer i levetiden samt alle væsentlige miljøkonsekvenserved energialternativerne, dvs. omkostninger til CO2og skadelige emissioner. Lokalsamfundsøko-nomien er særlig vigtig i relation til de små fjernvarmeværkers økonomi, idet det alternativ, somhar den bedste økonomi for lokalsamfundet, vil udvise mest social ansvarlighed.Med andre ord: et udviklingsprojekt for en ny bebyggelse eller en ny bydel bliver mere bæredyg-tig, hvis man vælger den energiløsning, som har bedst samfundsøkonomi og bidrager til at sæn-ke varmeprisen for de øvrige beboere i lokalområdet.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

35-100

Ikke desto mindre har nogle aktører fået den opfattelse, at bæredygtighed ikke handler om øko-nomi og social ansvarlighed, men om at den enkelte bygning eller bydel selv skal overholdeskrappeste energiklasse og helst også producere sin egen energi.Også de sociale boligselskaber er i vildrede, idet landsbyggefonden bevilger penge til lavenergi-investeringer uden at betinge sig, at investeringerne lever op til varmeforsyningslovens bestem-melser om samfundsøkonomi.Disse holdninger er med til at mindske grundlaget for de selskaber, der etablerer de fælles bed-ste løsninger. Mest sårbar er selskaber med økonomiske problemer, eksempelvis de dyrestefjernvarmeværker i de mindste lokalsamfund.Optimering af markedspriser og driftIndberetninger fra værkerne synes at indikere, at der er svært forklarlige forskelle i gaspriser,elpriser og driftsstrategi. Nogle forskelle skyldes, at selskaberne har satset forskelligt på gaspris-kontrakter. Nogle har været heldige - andre mindre heldige. Andre forskelle skyldes desværre, atdet ikke har været muligt at få konsistente data fra alle værker.Det forekommer, at de små værker bruger relativt mange ressourcer på at optimere driften ogforhandle aftaler i stedet for at indgå i fælles aftaler om priser og drift. Der bør udvikles et størremarked for varmemesterservice eller totalvarmekoncepter, så de små værker kan købe admini-stration og drift til konkurrencedygtige priser frem for selv at stå for det. Det er helt analogt tilejendomssektoren, hvor eksempelvis andelsboligforeninger med en fælles gæld, som er megetlig små fjernvarmeværker, engagerer ejendomsadministratorer til at stå for administration ogdrift.4.4.3Finansielle og økonomiske problemer

De finansielle og økonomiske problemer, som skyldes udefra kommende forhold, er jf. Energisty-relsens konsulentrapport særlig vigtige.Høj varmeproduktionspris med naturgaskraftvarmeEt slående resultat af dataindsamlingen er, at alle 30 problemværker (på nær et, som reelt ikkehører hjemme på listen) kun har haft naturgas som brændsel i de seneste 15-20 år. Prisudviklin-gen viser desuden, at naturgasprisen og elprisen samlet set har udviklet sig til stor ugunst forden naturgasfyrede kraftvarme. 3-ledsprisen har været næsten konstant i de seneste 15 år, me-dens storkunde naturgastariffen er vokset betydeligt. Da det samlede indtægtsgrundlag består afmarkedsprisen plus produktionstilskuddet, som reguleres efter 3-ledstariffen, har udviklingen i 3-ledstrariffen haft stor betydning.Det produktionstilskud, som gives til værker, der er overgået til markedsvilkår, har således ikkekunnet opveje den ugunstige udvikling i naturgas- og elpriserne.Det er positivt for samfundsøkonomien, at motorerne kun er i drift, når elprisen er høj nok, mendet er ikke økonomisk hensigtsmæssigt at producere den resterende varme på naturgasfyredekedler. Desuden er de små værkers naturgasforbrug uden for kvotemarkedet. Der er derfor godegrunde til at finde supplerende muligheder i form af eksempelvis:biomassekedelstor-skala solvarmestørre akkumuleringstankvarmepumpe med gunstig omgivelsesvarmesamkøring med nærmeste fjernvarmesystem med effektiv varmeproduktion

Flere værker har i mange år arbejdet ihærdigt med at finde alternativer. Det er lykkedes for nog-le, medens andre har ofret arbejdsressourcer og konsulenthonorar uden resultat.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

36-100

Analysen viser, at der ikke kun er små barmarksværker på listen. Der er et enkelt ældre værk imellemstørrelsen, nemlig Præstø Fjernvarme, som kun har naturgas som brændsel. Der er desu-den en større gruppe tilsvarende naturgasbaserede ældre værker blandt de 30-100 dyreste vær-ker.Høje energiafgifterAnalysen viser, at de naturgasfyrede kraftvarmeværker, som blev etableret midt i 90'erne i ti-dens løb har betalt en uforholdsmæssig stor brændselsenergiafgift set i forhold til den varme, derer leveret an forbruger og set i forhold til den tilsvarende afgift for varme fra en individuel natur-gaskedel:værkerne har i de første driftsår betalt samme afgift for varme fra naturgasmotorerne somfra kedlerne. Det vil sige, at alt det brændsel, der blev sparet ved kraftvarmen i forhold tilkondensproduktion på el, blev beskattetder er betalt afgift på den varme, der er medgået til nettabetførst senere er der sket en lempelse ved at øge den skattemæssige virkningsgrad til 120 %efter V-formlen



Disse høje afgifter er blevet modsvaret af tilskud til elproduktion på 10 hhv. 8 øre/kWh samt til-skud efter barmarkspuljen.Tabel 4-1 viser en beregningen af de nuværende energiafgifter til naturgasfyret opvarmning tilnormalhuset med forskellige alternativer:1.2.3.4.5.6.En individuel kondenserende naturgasfyret kedel med virkningsgrad 95 %En fjernvarmekedel fyret med naturgas til et lille fjernvarmenet uden kraftvarmeEn fjernvarmekedel fyret med naturgas til et lille fjernvarmenet med kraftvarmeEn lille ældre naturgasmotor med CM-værdi 0,65 til et lille fjernvarmenetEn større nyere naturgasmotor med CM-værdi 0,80 til et lille fjernvarmenetEt større naturgasfyret CC kraftvarmeværk med CM-værdi 1,0 til et stort net

For det lille fjernvarmenet regnes med et nettab på 30 %, og for det store fjernvarmenet regnesmed et nettab på 15 %.For naturgasmotorer regnes med produktionstilskuddet på 8 øre/kWh ekskl. moms.Den samlede energiafgift samt nettoenergiafgift efter fradrag af produktionstilskud beregnes fornormalhuset, dels i forhold til det aktuelle nettovarmebehov på 18,1 MWh/år, dels i forhold tilbrændselsforbruget i energisystemet.Afgiften baseres på gældende regler for skattemæssigt brændselsforbrug og afgifter.Brændselsforbruget i energisystemet beregnes i forhold til et godt naturgasfyret kondensations-værk med en virkningsgrad på 55 %, og der er desuden taget højde for et anslået nettab i høj-spændingsnettet.Alle priser angives inklusive moms.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

37-100

Energieffektivitet og energiafgifter fornaturgasfyrede kedler og kraftvarmeanlægAlternativVarmebehov for standardhusVarmetab i fjernvarmenet i pct af produktionVirkningsgrad for nettetVarmeproduktionsbehovVirkningsgrad gasfyret CC kondensværkVirkningsgrad elnet fra kondens til lokaltVirkningsgrad kedelVirkningsgrad værkCM-værdi kraftvarmeværkEnergimæssig virkningsgrad ProduktionEnergimæssig vikningsgrad produktion og netSkattemæssig virkningsgr, varme i V-formelSkattemæssig virkningsgr, El i É-formelSkattemæssig virkningsgr produktion og netEl produceret i kraftvarmeBrændselsforbrug i altSparet brændsel på kondensvækBrændselsforbrug i energisystemet til varmeSkattemæssigt brændselsforbrug V-formelSkattemæssigt brændselsforbrug E-formelValgt skattemæssigt forbrugAfgift på naturgas i alt inkl. miljø og moms.Afgift på varme inkl. miljø og momsOmk. pr hus inkl afgift og momsEnergiafgift inkl. momsEnergiafgift pr. slutforbrugEnergiafgift pr. brændselsforb.Omk. pr hus inkl afgift, tilskud og moms-Elproduktionstilskud, 8 øre/kWhNetto energiafgift minus elproduktionstilskudNettoenergiafgift pr. slutforbrugNettoenergiafgift pr. brændselsforb.Kombination af kraftvarme og kedlerKraftvarmeandelKedelandelBrændselsforbrug i energisystemet til varmeOmk. pr hus inkl afgift, tilskud og momsNetto energiafgift minus elproduktionstilskudNettoenergiafgift pr. slutforbrugNettoenergiafgift pr. brændselsforb.

Enhed

KedelKedelKedel/KV Gl. motor Ny motorCC KVindividuel barmark barmark barmark barmark større by118,10%100%1855%95%95%95%95%95%95%95%218,130%70%2655%95%95%95%0,0095%67%95%67%02702727,227,2304318,130%70%2655%95%95%95%0,0095%67%95%67%027027418,130%70%2655%95%95%90%0,65170%119%120%67%84%1747321521,522,321,5313518,130%70%2655%95%95%90%0,80213%149%120%67%87%2152401221,520,820,8313618,115%85%2155%97%95%90%1,0288%244%120%67%116%214740717,715,515,5307

MWh/år%%MWh/år%%%%%%%%%%MWh/årMWh/årMWh/årMWh/årMWh/årMWh/årMWh/årkr/MWhkr/MWh

1901919,119,1304

304276

kr/hus/årkr/MWhkr/MWh

5.987331314

8.553473314

7.134394262

6.771374444

6.549362540

4.882270659

kr/hus/årkr/hus/årkr/MWhkr/MWh

05.987331314

08.553473314

07.134394262

-2.1014.670258306

-2.5863.963219327

04.882270659

%%MWh/år

KV+kedel KV+kedel KV+kedel75%75%90%25%25%10%18169

kr/hus/årkr/MWhkr/MWh

5.286292290

4.756263299

5.108282544

Tabel 4-1 Beregninger af afgifter for gasfyrede anlæg

Det ses af tabel 4-1, at fjernvarmekedler og naturgasmotorer har en højere afgiftsbelastningmålt i forhold til slutforbruget end individuel naturgas. Til gengæld er afgiftsbelastningen for na-turgasmotorer en del mindre, når der regnes med de nye skattemæssige virkningsgrader forkraftvarmen på 1,2 i stedet for kedelvirkningsgraden, og når elproduktionstilskuddet modregnes.Når man ser på produktionsmikset mellem naturgasmotor (75 %) og kedel (25 %), fås næstensamme netto energiafgift i forhold til slutforbruget, nemlig 331 og 292 kr/MWh for hhv. individu-el naturgas og et typisk barmarksværk.Ser man på afgiften i forhold til det samfundsmæssige brændselsforbrug i energisystemet, fåsogså næsten samme resultat for individuel naturgas (314 kr/MWh) og for barmarksværker (290kr/MWh), medens varmen fra det store naturgasfyrede kraftvarmeværk beskattes uforholds-mæssigt meget (544 kr/MWh).De ugunstige afgiftsforhold i de første driftsår, som diskriminerede naturgasmotorerne i forholdtil individuel naturgas er således afløst af afgifter og en beregningsmetode, der stiller de to na-turgasbaserede opvarmninger næsten lige.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

38-100

Hvis man ikke medregner produktionstilskuddet på 8 øre/kWh, idet det kunne anses for en sær-lig præmie for at fremme kraftvarme, beskattes barmarksværkerne relativt mere end individuellenaturgaskedler.Dyrt at starte på bar markDet er en udbredt opfattelse, at det er problematisk at etablere nye fjernvarmeværker. Energitil-synets liste giver imidlertid et andet billede. Der er således etableret mange nye værker i de se-neste 30 år og etableres fortsat mange nye værker, som har en rimelig god økonomi og bidragertil at implementere landets langsigtede energipolitik.Analysen af nyere værker viser:at de nyere værker, som er etableret til store kunder siden 1980 og med effektiv forsyning,er nogle af de billigste i dagat nyere værker, der er baseret på lokale ressourcer og evt. solvarme i små bysamfund, haren rimelig god økonomi i forhold til oliefyr og i forhold til tilsvarende værker, som har værettvunget til naturgasat der fortsat etableres nye værker baseret på vedvarende energi i mange landsbyer medoliefyr, som har udsigt til en konkurrencedygtig varmepris



Mange af de biomassebaserede værker, der blev etableret for snart 20 år siden, har været igen-nem en økonomisk anstrengt periode med høje priser på grund af høje kapitalomkostninger. En-kelte har fået tilskud fra barmarksværkspuljen. Flere er nu ved at være igennem den kritiske pe-riode og kan se frem til, at de om få år vil have et afskrevet ledningsnet, der kan holde mindst20 år endnu og levere vedvarende energi til rimeligt lave priserDet er således som hovedregel kun et problem med værker på bar mark, hvis de tvinges til kunat bruge dyrt brændsel. Der imidlertid også eksempler på mindre naturgasfyrede barmarksvær-ker, som klarer sig bedre end de 30 dyreste. Det taler for at fremme erfaringsudveksling ogsamarbejde.Forrentning af kapitalDe fleste værker er finansieret med effektive lån med kommunegaranti. Der er imidlertid en delbarmarksværker, som ifølge regnskaberne har forrentet den samlede gæld med rentesatser, deroverstiger markedsrenten for lån med garanti. Endnu er ingen værker gået fallit og med enkelteundtagelser har ingen kostet kommunerne penge. Samlet set må lånegarantier siges at være engod satsning fra kommunerne på borgernes vegne. Kommunegarantien er ofte ledsaget af etkrav om tilslutningspligt eller krav om, at kunderne hæfter for deres andel af restgælden, hvor-ved lånet i princippet skulle være risikofrit.Enkelte værker er ejet af andre end varmeforbrugerne eller kommunerne. Nogle har god økono-mi, men en iøjnefaldende stor andel er blandt de 30 dyreste. For disse værker er renten af deninvesterede kapital interessant at sammenligne med markedsrenten.Energitilsynet har hidtil ikke stille krav om, at indskudskapital eller lån fra private eller fra kom-muner kun må forrentes med en rente, der svarer til markedsrenten for risikofri lån. Energitilsy-nets definition af en "rimelig forrentning af indskudt kapital" burde måske overvejes.Private selskaber var ikke med i barmarkspuljenDa der blev bevilget tilskud til barmarksværker, var privat ejede fjernvarmeværker (værker, derejes af andre end kommuner og forbrugere) ikke omfattet. Det kan undre, da værkerne hviler isig selv, og da Energitilsynet fører tilsyn med, at tilskuddet kun kommer forbrugerne til gode.Det manglende tilskud må være en af årsagerne til, at de privat ejede fjernvarmenet er overre-præsenterede på listen med de 30 dyreste værker. Derfor burde det overvejes at give et tilsva-rende tilskud til disse værker på en acceptabel måde.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

39-100

Det kunne gives til netselskabet, hvor der, jf. Varmeforsyningslovens princip om omkostningsbe-stemte priser, skulle være sikkerhed for, at tilskuddet kun kommer forbrugerne til gode, eller detkunne gives til selskabet, hvis det overtages af kommunen eller forbrugerne.Høje kapitaludgifter og frygt for investeringerFjernvarmenet som blev etableret siden 1980 ser ud til at have en levetid, der rækker langt udover 20 år ved normalt vedligehold. Ingen ved, hvornår ledningsanlæggene skal udskiftes, mendet vil kunne ske gradvist og formentlig først om yderligere 20-40 år.I kontrast hertil kan vi se, at mange værker afskriver nettet over en periode på 20 år med deraffølgende relativt høje kapitaludgifter.Omvendt er der eksempler på, at der specielt i enkelte produktionsselskaber akkumuleres et un-derskud.Mange værker, der blev etableret i 1995 er således gældfri om 5 år, andre først om 10-15 år.Samtidig har mange værker en binding af forbrugerne, som ophører samtidig med, at værketbliver næsten gældfrit.Mange forbrugere har således en negativ holdning til fjernvarmen på grund af prisen og glædersig til at melde sig ud. Derved overser forbrugerne de muligheder der opstår, når værket ergældfrit og evt. får frit brændselsvalg.Netop i 2011 er der stor fokus på Klimakommissionens rapport og Regeringens energistrategi.Man er opmærksom på barmarksværkernes situation, og der bliver måske frit brændselsvalg forikke kvoteregulerede værker under en vis størrelse, eksempelvis 20 MW svarende til grænsen forkvotereguleret virksomhed. Samtidig har storskala solvarme for alvor fået sit gennembrud somen synlig og økonomisk fordelagtig og miljørigtig opvarmningsform til de mindre fjernvarmevær-ker.Derfor er der god grund til at arbejde for en effektiv finansiering og lægge en langsigtet strategifor værkernes fremtid og analysere de mest fordelagtige alternativer.Værkerne burde således i 2011-12 sammen med kommunerne i arbejdet med varmeplanlægnin-gen vurdere, om de skal:fortsætte uændret uden nyanlæginvestere i nye anlæg med kommunegaranti, så vidt det er muligt iht. lovgivningen ellernedlægge værket og konvertere til individuel forsyning med individuel finansiering

Hvis man går i gang snarest, kan man formentlig bryde den onde cirkel og komme ind i en posi-tiv cirkel, inden flere forbrugere melder sig ud.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

40-100

5.5.1

UDVIKLING I ENERGIPRISEREnergiprisstatistikkerKurverne nedenfor, som er udarbejdet af Dansk Fjernvarme, viser udviklingen af udvalgte ener-gipriser og 3-ledstariffen pr måned i de seneste 10 år.

Figur 5-1 Dansk Fjernvarmes statistik over udviklingen i energipriser

Det ses, at der er en generel tendens til, at forskellen mellem elpriser og DONG's storkundetariffor naturgas ændres i ugunstig retning for de decentrale kraftvarmeværker. DONG's storkunde-tarif er næsten 3-doblet på 10 år, medens den elpris, som er grundlag for det faste tilskud ogsom værkerne blev planlagt ud fra, nemlig 3-ledstariffen, har været næsten uændret.Denne tendens bekræftes af nedenstående kurver fra Dansk Fjernvarme over udviklingen i denmarginale produktionspris for el fra hhv. Nordpool, kulkondens og naturgasfyret kraftvarme medog uden afgiftsjusteringer.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

41-100

Figur 5-2 Dansk Fjernvarmes statistik over marginale produktionspriser

5.2

Analyse af varmeproduktionspriserDansk Fjernvarme har i ERFA-gruppen for decentral kraftvarme arbejdet med optimeringskurverfor den decentrale kraftvarme ud fra selskabsøkonomiske priser.Nedenfor gengives Dansk Fjernvarmes priskurve, hvor naturgaskedel og naturgasmotor sam-menlignes med fliskedel og varmepumpe (her ekskl. kapitaludgifter). Priserne er ekskl. moms.

VarmeproduktionspriserVarmeproduktionspris varmepumpe COP 3:Varmeproduktionspris kedelproduktion:Varmeproduktionspris varmepumpe COP 5:

Varmeproduktionspris flisanlæg800

Varmeproduktionspris kraftvarme:

700

600

500

Kr/MWh-varme

400

300

200

100

200

400Kr/MWh-el

600

800

Figur 5-3 Dansk Fjernvarmes analyse af fjernvarmeproduktionspriser

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

42-100

I de efterfølgende to figurer er beregningerne udvidet til at inkludere både samfundsøkonomi ogselskabsøkonomi og der er indsat kurver for både en typisk naturgasmotor med CM-værdi på0,65 og et typisk stort naturgasfyret combined cycle kraftvarmeværk med CM-værdi på 1,0.

Samfundsøkonomisk varmeprisVariabel varmepris (DKK/MWh)700600

50040030020010000100200300400500600

FJV-motorer: 3000kW motorCombined cycleTræflis,fjernvarmeværkNaturgas, fjernvarme(ca. 20.000 MWh/år)

Elpris (DKK/MWh)Figur 5-4 Samfundsøkonomiske produktionspriser afhængig af elpris

Selskabsøkonomisk varmeprisVariabel varmepris (DKK/MWh)800700

600500400300

FJV-motorer: 3000 kWmotorCombined cycle

20010000100200300400500600

Træflis,fjernvarmeværkNaturgas, fjernvarme(ca. 20.000 MWh/år)

Elpris (DKK/MWh)Figur 5-5 Selskabsøkonomisk varmepris afhængig af elpris

Det ses, at værkerne i selskabsøkonomien får et større incitament til at bruge motoren i forholdtil naturgaskedler end samfundsøkonomien berettiger til. Omvendt vil værkerne med en fliskedelfå større incitament til at udbyde motoren til regulerkraft.Det er her forudsat, at elproduktionstilskuddet er konstant, og der er set bort fra, at værket kantjene penge på regulerkraftmarkedet ved ikke at byde ind på elmarkedet.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

43-100

Det ses yderligere, at motorerne har væsentlig højere variable varmeproduktionspriser end detnaturgas fyrede combined cycle kraftvarmeværk. Elpriserne har i 2010 været højere, end de harværet i de senere år og der har været store fluktuationer især i Østdanmark.De følgende figurer viser fluktuationerne for DK-øst og DK-vest time for time samt fordelt påprisintervaller.

Elpriser 2010160014001200NordPoolpris (DKK/MWh)

10008006004002000-20017311461 2191 2921 3651 4381 5111 5841 6571 7301 8031DK-ØstDK-Vest

-400

Figur 5-6 Elprisens udvikling i 2011

Elprisfordeling60005000

Antal timer

4000300020001000

DK-VestDK-Øst

Elpris (DKK/MWh)Figur 5-7 Elprisens fordeling på prisintervaller i 2010

Det ses, at priserne har været generelt højere i DK-øst og, at der særligt har været nogle endogmeget høje elpriser i korte perioder især i løbet af vinteren.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

44-100

På de efterfølgende to figurer er angivet, hvor mange af årets timer en motor hhv. et naturgasfy-ret combined cycle kraftvarmeværk vil være billigere end en fliskedel og en gaskedel, dels i sam-fundsøkonomien, dels i selskabsøkonomien.

Samfundsøkonomisk100009000800070006000500040003000200010000

Antal timer

DK-VestDK-Øst

GasmotorGasmotor CCGT billigere CCGT billigerebilligere end billigere end end fliskedel end gaskedelfliskedelgaskedelFigur 5-8 Samfundsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme

Selskabsøkonomisk100009000800070006000500040003000200010000

Antal timer

DK-VestDK-Øst

GasmotorGasmotor CCGT billigere CCGT billigerebilligere end billigere end end fliskedel end gaskedelfliskedelgaskedelFigur 5-9 Selskabsøkonomisk oversigt over fordel ved kraftvarme

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

45-100

På de efterfølgende to figurer er beregnet, hvad den gennemsnitlige salgspris for el ville være,hvis kraftvarmeanlægget var i drift og producerede maksimalt i alle de timer, hvor det ville værefordelagtigt.

SamfundsøkonomiskMiddel-elpris (DKK/MWh)600500400

3002001000

DK-VestDK-Øst

GasmotorGasmotor CCGT billigere CCGT billigerebilligere end billigere end end fliskedel end gaskedelfliskedelgaskedelFigur 5-10 Gennemsnitlig elsalgspris for samfundsøkonomisk produktion

SelskabsøkonomiskMiddel-elpris (DKK/MWh)12001000800

6004002000

DK-VestDK-Øst

GasmotorGasmotor CCGT billigere CCGT billigerebilligere end billigere end end fliskedel end gaskedelfliskedelgaskedelFigur 5-11 Gennemsnitlig elsalgspris for selskabsøkonomisk produktion

Det ses, at de faktiske opnåelige gennemsnitspriser er lidt højere end gennemsnitspriserne i lø-bet af 2010.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

46-100

FORSLAG TIL REDNINGSPLANDer opstilles i dette kapitel forslag til redningsplan for værkerne, som indeholder både tekniske,organisatoriske og finansielle løsningsforslag.Løsningsforslageneforudsætter i forskellig grad, at værkerne gør en indsats selv eller i sam-arbejde med alle andre aktører. Der er behov for, at både værket selv, forbrugerne, andre vær-ker, Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker samt kommunerne og statengør en aktiv indsats. Derfor underopdeles løsningsforslagene herefter.

6.1

Tekniske løsningsforslag6.1.1Tekniske forslag, der gennemføres af forbrugerne

Forbrugerne kan eksempelvis bidrage med følgende:Sænke returtemperaturenGennemføre økonomisk fordelagtige investeringer i varmebesparelserOmlægge elforbrug til fjernvarmeforbrugUndlade supplerende opvarmningsformerDeltage engageret i værkets muligheder for at sænke varmepriserne

6.1.2Tekniske forslag, der gennemføres af værket

RefinansieringSom led i en samlet plan for rekonstruktion og låntagning med kommunegaranti til nye investe-ringer, refinansieres den gamle gæld og afskrivningsperioden forlænges, så den bedre afspejlerrestlevetiden på nettet. Det betyder, at værket får mulighed for at investere i nye anlæg, dersænker energiudgiften uden, at de samlede kapitaludgifter øges.Storskala solvarmeVærkerne kan overveje at etablere stor-skala solvarme. De værker, der stadig er på 3-ledstarifvil ikke have nogen fordel, da den marginale varmepris er negativ om sommeren. Derimod viserflere analyser, at der er en langsigtet fordel for de værker, der er på markedsvilkår. Den gen-nemsigtige langsigtede pris på solvarmen i sommerhalvåret vil kunne nå ned på mellem 200 og300 kr/MWh, alt afhængig af de lokale forhold og størrelsen. Prisen vil typisk være lavere endden gennemsnitlige pris på alternativ varmeproduktion fra naturgasmotor og naturgaskedel. Selvfor biomassefyrede værker ser der ud til at være næsten balance mellem solvarme og marginalproduktionspris fra biomassen om sommeren.Dertil kommer fælles fordele ved en større varmeakkumuleringstank.Der er desuden store fordele ved at etablere solvarme i fællesskab frem for på individuelle anlæghos fjernvarmeforbrugerne.Endelig er solvarmen synlig og kan, jf. erfaringer fra andre værker, være med til at bekræfteforbrugerne i, at de har en fælles effektiv forsyning med vedvarende energi.Supplerende biomassekedelNaturgasfyrede kraftvarmeværker, der drives på markedsvilkår, og suppleres med naturgasked-ler, vil i et typisk år formentlig ikke producere mere end 50-75 % af varmen. Resten vil kommefra de dyre naturgaskedler. Andelen kan dog variere afhængig af lokale forhold og det enkelteværks naturgaskontrakt. Når produktionstilskuddet på 8 øre/kWh omlægges til et fast tilskud, vilden optimale kraftvarmeandel mindskes.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

47-100

Vores analyser viser, at mange værker vil kunne forbedre økonomien, hvis de får lov til at etab-lere en mindre biomassekedel som supplement til naturgasmotoren. Samtidig vil motorens andelaf produktionen mindskes. Til gengæld vil den resterende kraftvarmeproduktion være mere sam-fundsøkonomisk fordelagtig.Et værk med en maksimal kapacitet på eksempelvis 2-5 MW og med en motorkapacitet på 1-2MW varme vil med fordel kunne supplere med en biomassekedel på 1 MW.Der har hidtil ikke været flertal i Folketinget for at tillade skift fra naturgasfyret kraftvarme tilbiomassekedler. Det er formentligt fordi man er bekymret for, at der vil blive tale om et totaltskift fra kraftvarme til kedler og ikke en kombination, hvor biomassen primært erstatter natur-gaskedler og den mindre økonomiske kraftvarme.Det seneste år har der dog været accept fra flere partier, at det ville være acceptabelt at tilladeværker at etablere en biomassekedel indenfor en bagatelgrænse på 1 MW for fliskedlen. Ideen erdog endnu ikke effektueret, og der har været alternative forslag om, at kun værker med en ka-pacitet på op til 2 MW måtte etablere en biomassekedel.Et argument mod at tillade supplerende biomassekedler har været, at man dermed ikke udnytte-de biomassen så godt som man ville, hvis den blev brugt på de større kraftvarmevæker.Det argument blev imidlertid imødegået i Varmeplan Danmark fra 2008. Her påvises det, at denmindre kraftvarmeeffektivitet ved at bruge biomassen lokalt frem for på et kraftvarmeværk mod-svares af den større kraftvarmeeffektivitet, der opnås ved at udnytte naturgassen på højeffektiveCC anlæg i stedet for på små motorer og kedler.Dertil kommer fordelen ved, at biomasse lokalt erstatter naturgas udenfor kvotemarkedet.Med andre ord: det er lige så godt at lade naturgassen blive i røret og i lageret, så den kan ud-nyttes effektivt på de bedste CC anlæg i stedet for at transportere halmen over lange afstandefra lokalområder til centrale kraftværker.I betragtning af, at der som hovedregel er tale om nødlidende værker i landdistrikter, der harakut brug for anlæg, der kan mindske produktionsprisen og samtidig fremme overgang til vedva-rende energi, vil det være en god ide med en større brændselsfleksibilitet. Til de nødlidendeværker kunne et billigt turn-key containeranlæg evt. anskaffes ved et fælles udbud og kobles tildet eksisterende anlæg.Vi har modtaget tilbud fra en kedelleverandør for levering af et komplet containeranlæg for et 1MW biomassefyret anlæg.1MW træpille anlæg inkl. 30 m3pillesilo og 6 M skorsten. Anlægget leveres driftsklar – Pris =ca.2,0 mio.DKK.1MW flisfyret anlæg inkl. 20 fods container med hydraulisk flisskrabe system og 6 M skorsten- Pris = ca.2.2 mio.DKK.1MW halmfyret anlæg med maxi opriver system inkl. 40 M. bane med plads til 15 Hestonballer (2,4 x 1,2 x 1,2 m.) og 6 M skorsten - Pris = ca.3.0 mio. DKK.

Vi vurderer, at den samlede pris alt inkl. og alt afhængig af de lokale forhold vil være mellem 25og 75 % højere end ovennævnte priser.I bilag 2 er vist et beregningseksempel fra Varmeplan Danmark 2008, som i store træk viserkonsekvensen af at bruge biomasse enten i centrale kraftværker eller i fjernvarmekedler, somerstatter naturgasfyret kraftvarme og naturgaskedler.Beregningen er vist for 3 markeder:

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

48-100



det eksisterende fjernvarmemarkedet udvidet marked hvor større naturgaskunder konverteres til fjernvarmeet udvidet marked, som omfatter hele byen.

For alle 3 varmemarkeder beregnes udbyttet i form af den samlede elproduktion i kraftvarmedrift(lokalt og centralt) for samme forbrug af halm og naturgas. Derved er den samlede elproduktioni kraftvarmedrift et godt mål for energieffektiviteten af de to alternativer.Desuden beregnes naturgasforbruget udenfor det kvoteregulerede marked, da det er en særligmålsætning at reducere dette forbrug.Beregning vises med forudsætning om moderate elpriser, hvor motoren levere 75 % af årspro-duktionen og med forudsætning om høje elpriser, hvor motoren leverer 90 % af årsproduktio-nen.Beregningen som fremgår af bilag 2 viser, hvordan man får mere elproduktion og mindre natur-gasforbrug udenfor kvotemarkedet ved at udnytte biomassen lokalt i en kedel til et fjernvarme-net med naturgasfyret kraftvarme frem for at sende halmen til det centrale kraftværk.

Sammenligning af central og lokal udnyttelse af biomasse - Moderate elpriser, gasmotorandel 75 %FjernvarmemarkedUændertTil større kunderHele byenHvor skal halmen udnyttesCetraltLokaltCetraltLokaltCetraltLokaltHalmforbrug i altMWh16.66716.66727.77827.77844.44444.444GasforbrugUdenfor kvotenMWh72.22245.55673.61136.27877.77824.222Gasforbrug i altMWh72.22272.22273.61173.61177.77877.778GasforbrugUdenfor kvoten MWh72.22245.55673.61136.27877.77824.222Elproduktion i altMWh el20.83320.66724.72226.93330.55636.256Sammenligning af central og lokal udnyttelse af biomasse - Høje elpriser, gasmotorandel 90 %FjernvarmemarkedUændertTil større kunderHele byenHvor skal halmen udnyttesCetraltLokaltCetraltLokaltCetraltLokaltHalmforbrug i altMWh13.88913.88927.77827.77844.44444.444GasforbrugUdenfor kvotenMWh75.55650.55676.94438.05681.11125.556Gasforbrug i altMWh75.55675.55676.94476.94481.11181.111GasforbrugUdenfor kvoten MWh75.55650.55676.94438.05681.11125.556Elproduktion i altMWh el22.86121.75027.72229.38933.55638.556

Tabel 6-1 Sammenligning af central og lokal anvendelse af biomasse

Resultatet er overraskende i forhold til den udbredte holdning om, at halm skal udnyttes tilkraftvarme og ikke i lokale kedler. Forklaringen er:at halmkedlen ikke kun erstatter naturgasfyret kraftvarme, men også naturgaskedlerat elvirkningsgraden på et stort naturgasfyret CC anlæg er meget højere end elvirkningsgra-den på et stort halmfyret kraftværk og på naturgasmotoren

Det bemærkes, at et forslag om også at kunne bruge biomasse i et vist omfang lokalt som sup-plement til naturgasfyret kraftvarme vil være særdeles relevant for også de lidt større værker,som ikke har alternative muligheder for en samfundsøkonomisk fordelagtig grundlast.Fordelen mht. at erstatte naturgas udenfor kvotemarkedet gælder for anlæg op til en kapacitetpå 20 MW, som er grænsen for kvotemarkedet.Tiltag for at sænke returtemperaturLav returtemperatur fra kunderne er vigtig for at sænke varmetab og pumpeudgifter samt for atforbedre økonomien på lang sigt til netudbygning og varmeproduktionen. Værket kan umiddel-bart iværksætte følgende tiltag:afkølingstarif, som belønner god afkøling eller lav returtemperatur

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

49-100



information til kunderne om fordelen ved lav returtemperatur og hvad man kan gørebesøge kunder og vejlede om energibesparelser, herunder lavere returtemperatur.

Bedre driftsoptimeringVærket har en række muligheder for at effektivisere driften, eksempelvis:regulere fremløbstemperatur automatisk, så den er lavest mulig i forhold til kundernes behovog følger udetemperaturenoptimere motorens drift, så den kun producerer, når den marginale varmeproduktionsprisinkl. driftsomkostninger er lavere end den alternative prisudlicitere overvågning og driftsamarbejde med nabovarmeværker

Lavere administrationsomkostningerVærket indgår i samarbejder med andre værker eller udliciterer driften yderligere, hvis det ermuligt.6.1.3Tekniske forslag i samarbejde med naboværker

Samkøring med større værk med billig grundlastSom led i kommunernes arbejde med varmeplanlægning undersøges mulighederne for at samkø-re anlægget med mere energieffektive anlæg i nærheden.En samkøring kan evt. bane vejen for en fusion og en prisudligning. Denne kan udformes, så denfår samme effekt som refinansiering og altså uden at kunderne på det dyre værk på lang sigt bli-ver en byrde for de øvrige fjernvarmeforbrugere.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

50-100

6.2

Organisatoriske løsningsforslag6.2.1Organisatoriske forslag, der gennemføres af kommunen

Kommunerne kan eksempelvis gennemføre følgende:Arbejde aktivt med varmeplanlægning i samarbejde med fjernvarmeselskaberne i kommunenog hjælpe selskaberne om at opstille en udbygningsplan, der fremmer samfundsøkonomiskeprojekterFremme en bæredygtig udvikling af opvarmningen i eksisterende og ny bebyggelse ud frasamlede hensyn til samfundsøkonomi (inkl. miljøomkostninger) og lokalsamfundets økonomi(herunder økonomien i de små samfund med kollektiv forsyning).Kommunen kan således sætte hensynet til bæredygtigheden og varmeforsyningslovens kravom samfundsøkonomi højere end klassificeringen efter bygningsreglementet.Tilslutte alle kommunale ejendomme til fjernvarmen, når det er samfundsøkonomisk fordel-agtigt og bidrage til at betale sin andel af den faste infrastrukturBeslutte tilslutningspligt iht. varmeforsyningsloven, når der er behov for detOverveje at koordinere drift af energianlæg til forsyning af kommunens bygninger med demindre værker i kommunen, eksempelvis ved driftssamarbejde således at samme organisa-tion driver kommunens anlæg, mindre værker i kommunen samt evt. boligselskaber mv.





6.2.2Organisatoriske forslag, der gennemføres af værket

Værkerne kan eksempelvis gennemføre følgende:Fusionere med et større værk eller med flere små værkerSamarbejde om driften med et andet værk eller udlicitere den. Det er eksempelvis oplagt foret mindre værk, der ikke kan få en konkurrencedygtig aftale om drift med et privat firma iområdet, at få en aftale i stand med et større værk i nærheden.Organisere driften efter samme model som benyttes af andelsboligforeninger, som i udstraktgrad gør brug af markedet for ejendomsadministration. Der er således private firmaer inden-for fjernvarmesektoren, som leverer totale løsninger for drift og administration.Indgå i fællesskab om handel med gas og elTage del i varmeplanlægning og overveje projektforslag, tilslutningspligt mv.Oprette forbrugergruppe og repræsentantskabInformere om det fælles budget for at skabe fælles forståelse for fælles faste omkostninger,der skal delesEtablere stor-skala solvarme, evt. med solvarmetarif for at skabe større samhørighed og for-ståelse for den fælles forsyningIværksætte kampagne for at undgå supplerende opvarmningskilderUdvide de årlige regnskaber med et energiregnskab, der sammenholder regnskabets udgifterog indtægter med de tilsvarende energistrømme, således at der kan udregnes konsistentenøgletal









Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

51-100

6.2.3Organisatoriske forslag, der gennemføres af foreningerne

Dansk Fjernvarme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker kan eksempelvis iværksætte føl-gende:Bistå værkerne med en enkel konsistent indberetning af samhørende nøgletal for omkostnin-ger og energi samt opstille sammenlignende statistikker til benchmark af værkerne i forholdtil hinandenLade værker under en vis grænse få andel i medlemskab og materiale fra ERFA-gruppe til enfavørprisFormidle samarbejder mellem værker



6.2.4Organisatoriske forslag, der gennemføres af Staten

Staten kan bidrage med følgende tiltag:For at fremme implementering af VE direktivet og sænke prisen på de dyreste værker kunnestaten give fjernvarmeværker mulighed for at etablere en biomassekedel op til en vis baga-telgrænse, eksempelvis 1 MW, 2 MW eller 5 MW. Det vil forbedre økonomien for både demindste og dyreste værker og større værker, som er næsten lige så dyre. Dispensationen fraprojektbekendtgørelsen kunne være ledsaget med vilkår om, at det kun må ske, hvis der ik-ke er flere samfundsøkonomisk fordelagtige muligheder for at samkøre med andre anlæg ba-seret på vedvarende energi og kraftvarme.For at fremme implementeringen af VE direktivet, EE direktivet og bygningsdirektivet og forat sænke prisen på de dyreste værker skærpes og korrigeres bygningsreglementet således,at det fremmer samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at udnytte vedvarende energiog kraftvarme via fjernvarme frem for at etablere tilsvarende anlæg individueltMindske administrative byrder for små værker mfl.Energitilsynet bør skærpe tilsynet med privat ejede værker og specielt netselskaber således,at forbrugerne får tillid til værkerne og får reel indflydelse på nettets drift, jf. varmeforsy-ningsloven.Energitilsynet bør publicere en mere retvisende prisoversigt







Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

52-100

6.3

Finansielle løsningsforslag6.3.1Finansielle forslag, der gennemføres af kommunen

Kommunerne kunne bidrage med følgende tiltag:Kommunen tilbyder at overtager privatejede anlæg og finansierer restgælden på anlæggetmed lånKommunen yder garanti til alle investeringer, der gennemføres iht. et godkendt projektfor-slag, for forbrugerejede anlæg.



6.3.2Finansielle forslag, der gennemføres af værket

Værket kan gennemføre følgende tiltag:Forlænge afskrivningstiden for nettet, hvis det er nødvendigt for at komme ud af den ondecirkelGive forbrugerne, herunder især ny bebyggelse, mulighed for at investere i andele af et nytsolvarmeanlæg.



6.3.3Finansielle forslag, der gennemføres af staten

Staten kan eksempelvis bidrage med følgende generelle tiltag:Sikre, at statens finansiering af energiinvesteringer på egne bygninger og via tilskud fra ek-sempelvis Landsbyggefonden betinges af, at varmeforsyningen sker i overensstemmelse medaktuelle godkendte projektforslag for kollektiv forsyning. Det skal fremme tilslutning til fjern-varmen og forhindre investeringer i individuelle anlæg, som er samfundsøkonomisk urentablei forhold til den kollektive forsyning.Tillade frit brændselsvalg op til en vis grænse for de værker, der ikke har andre mulighederfor mere samfundsøkonomisk bedre forsyning ved samkøring med andre værker.Yde et tilskud til de fjernvarmeselskaber, som ikke fik del i barmarkspuljen, svarende til dettilskud, som de ikke fik del i. Tilskuddet vil jf. varmeforsyningsloven komme forbrugerne tilgode og hjælpe med gældsafvikling. Hvis det af principielle grunde ikke er muligt at give til-skuddet til værker, der ejes af andre end kommuner eller forbruger, burde tilskuddet kunnegives til værket i forbindelse med, at det overtages af kommunen eller forbrugerne.



Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

53-100

6.4

Analyse af redningsplanDer er usikkerhed om værkernes berettigelse set med samfundets og forbrugernes øjne. Det erimidlertid et faktum, at de er etablerede. De har desuden en vis restlevetid, ligesom de har noglekvaliteter, som gør dem mere egnede til at passe ind i fremtidens energisystem end individuelleløsninger. Derfor analyseres en redningsplan for at forbedre værkernes samfunds- og bruger-økonomi, og denne sammenlignes med individuelle løsninger.6.4.1Et typisk værk

På grundlag af dataindsamlingen udarbejdes en model for et typisk fjernvarmeværk. I modellengennemføres en række tiltag for at se effekten på samfundsøkonomien og varmeprisen.Udgangspunktet er et net med hoveddata, som fremgår af følgende tabel.Eksempel med alle kunder i 3 kategorierPriser for selskab ekskl momsForbrugernes udgifter, inkl moms.AlternativVarmeforsyningenBoligerNytilslutning, småBoligerEksisterende, småErhverv mv.Eksisterende, store privateOffentligeEksisterende, store offentligeKunder i altBoligerMiddel arealErhverv mv.Middel arealOffentligeMiddel arealAreal i altAntal ækvivalente boligerNormalt enhedsforbrug alleBoligerRed faktor i forhold til normalenErhverv mv.Red faktor i forhold til normalenOffentligeRed faktor i forhold til normalenBoligerEnhedsforbrugErhverv mv.EnhedsforbrugOffentligeEnhedsforbrugBoligerMiddel forbrugErhverv mv.Middel forbrugOffentligeMiddel forbrugStiklængde pr kunde, der er tilsluttetDistributionsledning pr kunde, forberedt til 100%Stik i altDistributionsledning i altNettabsfaktor i forhold til nyeste twinrørTab pr meter stik0,1Tab pr meter stik0,2Fremløbstemperatur, årsmiddelReturløbstemperatur, årsmiddelBoligerVarmebehov an husErhverv mv.Varmebehov an husOffentligeVarmebehov an husVarmebehov i alt an bygningerVarmebehov i alt an netNettab stikNettab distributionsnetNettab i pct af produktionTabel 6-2 Data for et typisk barmarks fjernvarmenet

Enhed

Reference2010nuværendeanlæg10250632591305002.00041.5003191400,750,750,75105105105145321015203.8855.1801,80,180,3680403.4133156304.3586.6046131.63434%

stkstkstkstkstkm2/stkm2/stkm2/stkm2stkkWh/m2%%%kWh/m2kWh/m2kWh/m2MWh/stkMWh/stkMWh/stkm/stkm/stkmmW/m/grCW/m/grCgrCgrCMWhMWhMWhMWhMWhMWhMWh%

Som det ses af tabellen antages, at værket forsyner 250 individuelle normalkunder på 130 m2ogmed et normalt varmebehov på 18 MWh. Desuden er der 9 større kunder, således at det totalevarmebehov svarer til 319 ækvivalente normalkunder.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

54-100

Det er i grundtilfældet forudsat, at enfamiliehusene bruger 25 % mindre varme end normalhu-set, svarende til 14 MWh/normalkunde.Ved normalt varmeforbrug er nettabet 28 %, medens det er 34 % ved det reducerede varmebe-hov og med middeltemperaturer i nettet på 80/40 for hhv. fremløbsledning og returløbsledning.Det antages, at nettets nyinvestering udgør 30 mio.kr og, at der er en samlet restafskrivning på15 mio.kr. Desuden antages, at de årlige kapitaludgifter p.t. er 3 mio.kr/år svarende til, at mansigter mod at værket er gældfrit i løbet af ca. 5 år.Det forudsættes med baggrund i konsulentrapporten fra år 2000 og fra projektets dataindsam-ling, at nettet og motoranlægget er i rimelig stand og, at nettet har en restlevetid på mindst 20-40 år.6.4.2Redningsplan for fjernvarmen.

I redningsplanen foreslås følgende trin for udviklingen af fjernvarmen, som sammenlignes medalternativ individuel forsyning:Trin 0: referencenNaturgasmotoren producerer 75 % af årsproduktionen til en gennemsnitlig elpris,der er 10 % højere end gennemsnittet og naturgaskedler producerer resten. Derafskrives, så anlægget er gældfrit om 5 år.Trin 1: refinansieringAfskrivningsperioden forlænges, så kapitaludgifterne reduceres fra 3 mio.kr/år til1,2 mio.kr svarende til 8 % af restgælden. Dette tiltag skal ikke ses isoleret, mensom led i de efterfølgende trin med investeringer i overgang til mere vedvarendeenergi.Trin 2: solvarmeDer investeres i solvarme svarende til 20 % af varmeproduktionen an net eller i alt2.900 m2Trin 3: fliskedel og solvarmeDer investeres i en 1 MW fliskedel, som producerer 50 % af årsproduktionen, me-den solvarmen fortsat leverer 20 %. Naturgasmotorens produktion reduceres til 30%, men med en lidt højere elpris svarende til 30 % mere end gennemsnittet.Trin 4: fliskedel, men uden solvarmeDer investeres ikke i solvarme, men kun i fliskedlen og det antages, at fliskedlensproduktion derfor bliver 70 %, medens naturgasmotoren producerer som i trin 3.Dette trin er med for at vise meromkostninger ved solvarme i forhold til flis. Detskal ses i forhold til, at solvarmen anses for vigtig for at nå det langsigtede resul-tat og den positive udvikling.Trin 5: Den positive spiralI trin 5 gennemføres trin 3 sammen med en kampagne for at tilslutte de resteren-de 50 kunder langs eksisterende ledninger. Sammen med at de tilsluttes købes ensolvarmepakke med en andel på 4 m2solvarmepaneler pr kunde, så det samledesolfangerareal når op på 3.100 m2.Der gennemføres yderligere en kampagne for lavere returtemperatur i forbindelsemed værkets arbejde med energibesparelser og nettet optimeres. Det antages, attemperaturen derved sænkes fra 80/40 til 70/30 i gennemsnit.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

55-100

Resultatet af den ekstra tilslutning og den lavere temperatur er, at nettabet sæn-kes fra 34 % til 28 % ved lavt forbrug. Ved højt normalt forbrug sænkes nettabetfra 28 % og 23 %Trin 6: Indpasning i elsystemet på længere sigtPå længere sigt, eksempelvis omkring 2020, når værkerne har fået erfaringer medat optimere driften af solvarme, biomasse og naturgasmotorer, og når de rette in-citamenter er til stede, vil det være oplagt at følge anbefalingerne i bl.a. Klima-kommissionens rapport og supplere med varmepumper. Varmepumper vil kunneudnytte lange perioder med lave elpriser og de vil kunne øge effektiviteten af sol-varmen og fliskedlerne og til dels også motorerne. I forhold til individuelle varme-pumper vil de kunne få længere benyttelsestid og levetid, og de vil kunne afbrydesi længere perioder med høje elpriser. Enkelte større værker er allerede startet medat afprøve forskellige koncepter med varmepumper, og man vil derfor have et godterfaringsgrundlag til den tid. Dette trin er ikke analyseret i redningsplanen, mendet er et vigtigt at være opmærksom på denne mulighed i debatten for og imodskrotning.

6.4.3Fjernvarmen nedlægges

Alternativet til fjernvarmen er, at den skrottes og, at alle kunderne etablerer individuel forsyning.I det generelle tilfælde betyder det, at alle kunder betaler udtrædelsesgodtgørelse og, at de tek-niske anlæg skrottes.Alle fjernvarmekunder har centralvarme. Det mest relevante langsigtede alternativ vil være indi-viduelle varmepumper, da de fossile brændsler skal udfases på længere sigt. Derfor vil det ikkevære relevant at etablere et nyt naturgasnet og naturgasfyr. Derfor antages, at alle kunder beta-ler udtrædelsesgebyr svarende til restgælden og, at de skifter til varmepumper.Trin 1: Individuelle varmepumperAlle kunder har centralvarme, og det vil derfor være mere relevant med vand/vandeller luft/vand baserede varmepumper end elvarme.De eksisterende bebyggelser har ikke alle plads til jordvarmeledninger, og det kanblive et problem at få plads til en jordvarmepumpe, som fylder væsentligt mereend en fjernvarmeunit. Desuden er de typiske varmeanlæg ikke dimensioneredemed lave temperaturer, der er egnede til varmepumper.Det antages derfor, at der installeres en blanding af jord- og luft-baserede varme-pumper med en gennemsnitlig COP på 2,8.Trin 2: Individuelle varmepumper og solvarmeLøsningen med varmepumper kan blive mere energieffektiv, hvis den kombineresmed solvarmepaneler. Det antages, at der kan installeres solvarmepaneler somkan dække op til 15 % af årsvarmebehovet. Udnyttelsen vil ikke blive optimal.mange bygninger har ikke egnede tagflader, og der er perioder om sommeren,hvor der ikke er brug for solvarmen. Til gengæld antages, at COP værdien øges til3,0.6.4.4Mellemløsninger med delvis skrotning

Nogle værker er ved at blive nedlagt på grund af frafald af kunder. Set i lyset af, at aktivernegenerelt ikke er skrotningsmodne, og da de fleste byer har en tættere kerne, er det næppe for-delagtigt at skrotte anlæggene helt. Hvis værket er placeret i nærheden af en gruppe større for-brugere, vil de eksempelvis kunne overtage anlægget til skrotningsprisen og lade kunder i yder-områder frakoble.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

56-100

6.4.5Samfundsøkonomi og miljø

I dette afsnit belyses samfundsøkonomi og miljøforhold for de opstillede trin i redningsplanen ogi den alternative plan for total skrotning.Den samfundsøkonomiske analyse baseres på Energistyrelsens forudsætninger af april 2011.Opgørelsen viser de samlede omkostninger opgjort som nutidsværdien i beregningspriser over20 år med diskonteringsrenten 5 %.

Samfundsøk. omk. mio.kr, 14 MWh/hus706050403020100

Samfundsøk. omk. mio.kr, 18 MWh/hus80706050403020100

Figur 6-1 Samfundsøkonomi

Opgørelsen vises både for huse med reduceret varmebehov (14 MWh/år/hus) og med normaltvarmebehov (18 MWh/år/hus).

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

57-100

De første 7 søjler viser de samlede omkostninger ved at forsyne de eksisterende kunder medfjernvarme i den nuværende udformning (sort), i de 4 første trin i redningsplanen (grøn) og medde 2 trin i den individuelle forsyning (rød)De sidste 3 søjler viser de samlede omkostninger ved at forsyne alle kunder i byen (inkl. tilslut-ning af 50 kunder), dels med fjernvarme (rød) dels med de 2 trin i den individuelle forsyning(rød). De bemærkes, at de sidste 3 søjler kun kan sammenlignes indbyrdes og ikke med de 7første.Det ses, at der er en samfundsøkonomisk fordel ved at bevare fjernvarmen i forhold til at ned-lægge den, og at fordelen bliver relativt lidt større, når alle kunder er tilsluttet og bruger detnormale forbrug.Fordelen er omtrent 20 mio.kr, når man sammenligner den fuldt udbyggede situation med mak-simal solvarme. Dette er et udtryk for, at anlægget er et aktiv for samfundet, som bør bevares,hvis øge andelen af vedvarende energi.Omvendt er fordelen ikke helt så stor, at man med de nuværende forudsætninger ville etablereanlægget i dag ud fra samfundsøkonomiske kriterier, da nuværdien af et nyt anlæg i beregnings-priser og med scrapværdi er omkring 30 mio.kr.Der er dog yderligere fordele som ikke er indregnet, da fjernvarmen på længere sigt kan inklude-re en afbrydelig varmepumpe i varmeproduktionen og dermed bidrage til at integrere vindenergii energisystemetOmkostningerne ved CO2emissionen er inkluderet i samfundsøkonomien med i gennemsnit 244kr/ton i beregningspriser. Den skal derfor ikke tillægges nogen særskilt vægt efter Energistyrel-sens forudsætninger.Figurer 6-2 nedenfor viser emissionen pr hus for redningsplanens udbygningstrin og de individu-elle alternativer.Det ses, at trin 2 med naturgasmotor og solvarme er ligeværdig med varmepumperne, medenskombination af naturgasmotor, flis og solvarme har en markant lavere emission end den bedsteindividuelle løsning, svarende til ca. 1,3 tons/år pr hus.Derimod er der i samfundsøkonomien ikke taget højde for, at det er en særlig dansk forpligtigel-se at mindske CO2emissionen udenfor kvotemarkedet. Da de små værker ikke er kvoteregulere-de, er det således alligevel interessant at se på hvordan emissionen kan nedbringes.Der er imidlertid divergerende meninger om værdien af CO2besparelser på længere sigt. I ar-gumentationen fra Erhvervs og Byggestyrelsen for at øge kravet til investeringer i klimaskærmenanføres, at man kan regne med mellem 3 og 5 % i diskonteringsrente og, at prisen på CO2kansættes til 3-5.000 kr/ton.Hvis man forsigtigt antog, at Energistyrelsen korrigerede forudsætningerne for samfundsøkono-misk vurdering af projekter indenfor energiområdet således at prisen på CO2steg fra i gennem-snit 244 kr/ton til 3.000 kr/ton, ville det forbedre fjernvarmens nuværdigevinst med 17 mio.kr.Det fremgår af tabellen nedenfor.Med de forudsætninger ville et nyt barmarksværk med solvarme og flis være samfundsøkono-misk markant bedre end individuelle varmepumper.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

58-100

Samfundsøkonomisk gevinst ved meget stor CO2 prisAntal ækv. Boliger i altstk369CO2 besparelse fjv mod indivkg/år/hus1.332Pris på CO2 i EBSTkr/ton3.000Pris på CO2 iht. ENSkr/ton244Meromk for CO2 til BRkr/ton2.756Annuitet 5% 20 år12,46Nuværdi af ekstra CO2 omk.mio.kr17

Tabel 6-3 Ekstra gevinst ved meget høj CO2pris

CO2 udslip, kgCO2/år/hus, 14 MWh/hus3.0002.5002.000

1.5001.000500

CO2 udslip, kgCO2/år/hus, 18 MWh/hus3.5003.000

2.5002.0001.5001.0005000

Figur 6-2 CO2emission

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

59-100

6.4.6Brugerøkonomi og finansiering

I dette afsnit belyses brugerøkonomi og finansieringsbehov for standardhuset i de opstillede trin iredningsplanen og i den alternative totale skrotning af fjernvarmen.De følgende diagrammer viser den årlige opvarmningsudgift for et standardhus på 130 m2samtdet samlede finansieringsbehov for lokalsamfundet, dels som en kollektiv finansiering via fjern-varme, dels som summen af finansieringen af de individuelle anlæg.Den første serie kurver forudsætter, at alle enfamiliehuse har et reduceret varmebehov på 25 %svarende til 14 MWh/år. Den anden serie kurver forudsætter, at alle enfamiliehuse har et nor-malt varmebehov svarende til, at hele huset opvarmes og, at der slukkes for alle supplerendevarmekilder som brændeovne og luftvarmepumper mv.

Varmeudgift, kr/år/hus, 14 MWh/hus30.00025.00020.00015.000

10.0005.0000

Varmeudgift, kr/år/hus, 18 MWh/hus35.00030.00025.000

20.00015.000

10.0005.0000

Figur 6-3 Årlig varmeudgift pr hus

For de individuelle anlæg er regnet med, at hver enkel husstand betaler sin andel af den samledegæld på 15 mio.kr, svarende til ca. 50.000 kr pr normalkunde. Alle alternativer indeholder såle-des samme finansiering af gæld.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

60-100

Kurverne indikerer, at det skulle være muligt at bryde den onde cirkel med fælles investeringer,der gør varmeprisen konkurrencedygtig. Det ses også, at det samlede finansieringsbehov er stør-re, hvis anlægget skrottes og alle skifter til individuel forsyning med god komfort.

Finansiering, kr inkl. moms pr. husHusejer finansierer14 MWh/hus200.000180.000160.000140.000120.000100.00080.00060.00040.00020.0000

udtrædelse og nytindividuelt anlæg

Fjernvarmeselskabet finansierer alt ogopkræver ydelser over varmeprisen

Finansiering, kr inkl. moms pr. hus,18 MWh/hus250.000200.000150.000100.00050.0000

Husejer finansiererudtrædelse og nytindividuelt anlægFjernvarmeselskabet finansierer alt ogopkræver ydelser over varmeprisen

Figur 6-4 Finansieringsbehov pr hus

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

61-100

Det bemærkes:at de beregnede omkostninger og finansieringsbehov for forbrugerne forudsætter, at helerestgælden i fjernvarmen betales af forbrugerne, enten som et kollektivt lån i fjernvarmeneller som individuelle lån med sikkerhed i hvert husat der regnes med samme kapitaludgifter, nemlig 8 % til renter og afdrag ogat det dermed forudsættes, at de enkelte husejere har mulighed for at få tillægslån og kanlåne på samme vilkår som fjernvarmen.



Hvis man antager, at restgælden i eksemplet er større, vil det blot øge omkostninger hhv. finan-sieringsbehov med samme størrelse for alle alternativer.Hvis man antager, at restgælden i eksemplet er større og restløbetiden længere, så værket ikkehar mulighed for refinansiering, vil forskellen mellem den nuværende situation (sort søjle) og al-ternativerne (grønne og røde søjler) mindskes.Ingen af disse ændringer gældsforholdene vil ændre på forskellen mellem fjernvarmen og de in-dividuelle alternativer (de grønne og røde søjler).Hvis værket går konkurs og restgælden ikke kan opkræves hos forbrugerne, vil långiver og pri-vate ejere lide et tab. Omvendt vil det blive billigere for forbrugerne at træde ud og etablere in-dividuel forsyning. Kreditorernes og ejerens tab kan blive endnu større end restgælden, hviskonkursboets indtægter fra salg af aktiver ikke modsvarer omkostningerne til skrotning. Tabetkan formentlig mindskes, hvis forbrugerne køber aktiverne og genetablerer en fjernvarmeforsy-ning. Hvis forbrugerne eksempelvis overtager det skrottede anlæg til 50 % af restgælden, vil deårlige omkostninger i eksemplet i fjernvarmealternativerne blive 2.400 kr/år større pr hus.Derved udjævnes forskellen mellem fjernvarmen med naturgasmotor og de individuelle alternati-ver.Der vil fortsat være en fordel ved fjernvarmen i forhold til de individuelle løsninger, hvis der kon-verteres til flis og solvarme.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

62-100

FORDELE VED FÆLLES VARMEANLÆGI dette afsnit gives en enkel teknisk/økonomisk vurdering af teknologier, som kan udnyttes indi-viduelt og i små fjernvarmenet med varierende effektivitet og økonomi.Hensigten er at belyse de fordele, der er ved de fælles løsninger og som derfor kan begrunde, atman bevarer fjernvarmenettene og udbygger dem yderligere. Teksten i afsnittet, som såledesogså er rettet mod almindelige forbrugere, kan tjene til inspiration for de mindre fjernvarmevær-ker, der har behov for at begrunde, hvorfor der kan være en ide i at bibeholde fjernvarmen.Ideer herfra kan evt. være til inspiration for de nødlidende værker og deres forbrugere. En tilsva-rende oversigt har været inddraget i et konkret samarbejde mellem Egedal kommune og Slags-lunde Fjernvarmelaug.

7.1

SolvarmeDer er stor interesse for at udnytte solens næsten uudtømmelige energikilder til opvarmning,men hvordan gøres det bedst?Det afhænger meget af de lokale forhold omkring byen og dens bygninger. Hvor stort er anlæg-get, hvordan kan det indbygges, og skal taget på en bygning alligevel udskiftes etc. Anlægsom-kostningerne afhænger meget af størrelsen og placeringen af solfangerne.

Anlægsomkostninger7000

60005000kr/m2

40003000

20001000010004

kr/m2, på markkr/m2, på tag50.00010.00020.000

Areal, solvarmeanlæg, m2Figur 7-1 Anlægsomkostninger til solvarme

Solvarmepaneler til småhusekan producere varme for ca. 1.500 kr/MWh og er således kon-kurrencedygtige i forhold til elvarme. I gunstige tilfælde er de også billigere end olie og naturgas.Solvarmepaneler på store bygningerkan producere varme for ca. 1.000 kr/MWh og er kun isærlige tilfælde fordelagtige i forhold til alternativ forsyning af store bygninger.Storskala solvarmeanlægpå en mark, der ligger gunstigt i forhold til fjernvarmen, kan produ-cere varme for mellem 400 kr./MWh og 200 kr./MWh for hhv. de mindre anlæg omkring 2.000m2og de største på 20.000 m2. Selv de mindre anlæg er således konkurrencedygtige i forhold tilnaturgaskedler, og de største er endog konkurrencedygtige i forhold til biomasse og kraftvarmefra de større værker (inkl. afgift).

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

100.000

3.000

5.000

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

63-100

Der er derfor meget stor interesse for at etablere storskala solvarme blandt fjernvarmeværkernei Danmark – det gælder både værker, der er baseret på naturgas og biomasse.I varmeplan Danmark 2010 er anslået, at der med økonomisk fordel kan etableres op mod 8mio.m2storskala solvarmeanlæg i Danmark inden 2030. Det forudsætter, at sæsonlagring fortsatudvikles og, at solvarmedækningen i mange mindre anlæg kan komme op i nærheden af 50 %på årsbasis i kombination med naturgasfyret kraftvarme, biomasse og varmepumper.Det er kendt teknologi, da det største anlæg på 18.000 m2har været i drift i Marstal i mange år,og, da der er etableret yderligere en række store anlæg. I dag er mange flere anlæg under plan-lægning og etablering.Da solvarmen produceres, når der er mindst brug for varmen, er det nødvendigt med en lager-tank, således at man undgår at spilde solvarmen på de varmeste dage.Dette kan gøres mere effektivt i fællesskab i fjernvarmen, hvor solvarmen først dækker varme-tabet og dernæst udnytter, at der altid er nogen, som har brug for varmt vand og på lidt forskel-lige tidspunkter (samtidighed). For individuelle solvarmeanlæg kan det være et problem at fålagret varmen uden for store tab og specielt få nyttiggjort varmen i ferieperioden, hvor skolen erlukket eller familien er på ferie.Der er i Danmark 2 større leverandører, som er førende på verdensmarkedet for disse anlæg.

Figur 7-2 Solvarme i Brædstrup

I Jylland var Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. det første naturgasfyrede kraftvarmeværk, somsupplerede med solvarme. Værket startede med 8.000 m2(billedet), og udvider nu, så man nårop på 20.600 m2svarende til ca. 20 % dækning.På Sjælland har Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. (se afsnit 9.6), som landets største bar-marksværk netop etableret et solvarmeanlæg på 10.000 m2. Solvarmen har her skabt et størreengagement fra forbrugernes side, og det kan have en positiv effekt på værkets fortsatte udvik-ling.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

64-100

Storskala solvarme sammenlignet med Solvarme til individuelle huse og blokvarmeAnlægPlacering af anlægTilslutning af anlægPriser 2008 excl. moms.Sommertemperatur udeOvergangstemperatur udeVintertemperatur udeStorskala Storskala Blokvarme Blokvarme Blokvarme Blokvarme Parcelhus ParcelhusLandzone Landzone ByzoneByzoneTagTagTagTagTR DN300 TR DN250 Blokv.net Blokv.net Centralv. Centralv. Centralv. Centralv.Lavtemp. Normal Lavtemp.NormalLavtemp.NormalGunstigNormal60/3070/4060/3060/4060/3060/4060/3060/4055/3060/4055/3060/4055/3060/4055/3060/4055/3055/4055/3055/4055/3055/4055/3055/40505020.00020.0001.000.000 1.000.00054050054050025%25%1.6201.5002.1602.00020%20%43240032.500.000 32.500.0001.6251.6251.0001.0001.000.00053053020%2.1202.65010%4774.150.0004.1501.0001.0001.000.00050050020%2.0002.50010%4504.150.0004.1501.0001.0001.000.00053053020%2.1202.6500%5303.900.0003.9001.000250.000250.0001.0004,04,01.000.000 1.000.000 1.000.00050046040050046040020%20%20%2.0001.8401.6002.5002.3002.0000%0%0%5004604003.900.0003.90024.0006.00030.0007.500

20100

ooo

CCC

Antal anlægSolvarmepaneler i alt pr anlægStørrelse på solvarmeanlægYdelse på solvarmeanlægÅrlig produktion fra solvarmeanlægSolvarmens andel af årsproduktionBehov for supplerende produktionSamlet varmebehov for solvarmenetNettabLevering an hus nettoAnlægsinvesteringSolvarmeanlægSolvarmeanlæg i altVarmeproduktionspris ab anlægTeknisk økonomisk levetidKap udg., 20 årig annuitet med 5%Kap udg., levetid og 3% renteKap udg. solvarme, 20 årKap udg. solvarme, levetidEludgifter pr. MWh solvarmeD&V pr. MWh solvarme

stkm2/anlægm2kWh/m2GWh%GWhGWh%GWhkr/anlægmio.kr

år

kr/MWhkr/MWhkr/MWhkr/MWh

300,0800,05124115344

300,0800,05126016654

200,0800,06762652554

200,0800,06766455654

200,0800,06758949354

200,0800,06762452354

200,0800,0671.0438742617

200,0800,0671.5001.2563020

Pris ab anlæg, 20 års levetid, 5%kr/MWhPris ab anlæg, tekn.levetid, 3% kr/MWh

249162

269175

635533

673565

597501

633531

1.087917

1.5501.306

Tabel 7-1 Produktionspriser for solvarme

I tabel 7-1 ses et detaljeret overslag over beregningen af prisen på solvarme for små og storeanlæg.

Anlægsomkostninger, inkl lager4.000

kr/m2 solfanger

3.5003.0002.500

2.0001.5001.000500-kr/m2, ekskl lagerkr/m2, korttidskr/m2, sæsonlager

10.000

20.000

50.000

SolfangerarealFigur 7-3 Anlægsomkostninger for solvarme inkl. lager

I figur 7-3 er anlægsoverslaget for store og små anlæg på mark suppleret med ekstraomkostnin-gerne til korttidslager i ståltank og sæsonlager i en underjordisk dam.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

100.000

3.000

5.000

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

65-100

7.2

Flis og træFlis og træ er på mange måder det bedste brændsel, som findes. Træ er i princippet CO2neu-tralt, (da det ellers vil rådne op og alligevel blive til CO2), det efterlader meget lidt aske, og detkan forbrændes stort set uden forurening på større anlæg, hvor man kan nå op på en tilstrække-lig høj temperatur og samtidig rense røggassen.Problemet med brænde er, at det i praksis er umuligt at bruge det til opvarmning i parcelhuse påen måde, der lever op til nutidens miljømæssige krav. Selv om brændet er tørt og perfekt, kanforbrændingen ikke ske ved de høje temperaturer, der er nødvendige for at få en god forbræn-ding. For at nå op på en nogenlunde høj temperatur, overstiger ydelsen imidlertid varmebehovet,og det kan blive nødvendigt at lukke ned for luften. Når der lukkes ned for luften, omskabes selvden bedste brændeovn til en ”gasgenerator”, der afgiver giftige uforbrændte gasser og sod.Brændeer derfor kun egnet til at skabe hygge og i kortere perioder og med rigelig lufttilførsel.Ikke desto mindre bruges der ifølge Energistyrelsens statistik meget store mængder træ til op-varmning.Træpillerer bedre, da træet er tørt og kan doceres i små mængder i et lille koncentreretbrændkammer. Et træpillefyr er derfor et godt alternativ ud fra en samlet miljø og energibe-tragtning til større ejendomme på landet med et passende stort varmebehov og med plads. Træ-piller er derfor også velegnede til små fjernvarmeværker.Træflis,som er det mest almindelige form for træ til energiformål, kan kun benyttes i størrekedler til fjernvarme og større blokvarmecentraler, hvor forbrændingen sker ved høj temperaturog under kontrol.På de større anlæg er forureningen i størrelsesordenen 1.000 gange mindre pr produceret MWhvarme, end den er i brændeovne.Træflisen har et vandindhold på op til 40 %, hvilket er noget nær det optimale, når man sam-menholder økonomien ved produktion, opbevaring, transport og forbrænding på store anlæg.Træet kan høstes ved kommerciel skovdrift ved udtyndinger i plantager, som vist på billedet ne-denfor, eller det kunne evt. fremskaffes ved bedre sortering og udnyttelse af grenaffald mv. fraoffentlige områder og private haver.

Figur 7-4 Flisning i plantage ved udtynding

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

66-100

Billedet viser flisning af træer, som blev fældet tidligere på året ved udtynding.På grund af vandindholdets variationer handles træflisen efter energiindhold til en pris i kr/MWhberegnet i forhold til træflisens nedre brændværdi. Den nedre brændværdi er den netto energi-mængde i MWh, som man kan få ud af træet, når man tager hensyn til, at der medgår energi tilat fordampe vandindholdet og, at der er vanddampe i røggassen, som stammer fra den kemiskeforbrænding af træet.Derfor er der en stor hvid røgfane fra flisfyrede kedler.Når returvandet fra bygningerne til fjernvarmen er lav nok (typisk under 40 grader) kan manmåske med fordel etablere røggaskondensering, som udnytter mere af energien. Det sker ved atetablere en veksler, hvor det ”kolde vand” møder den varme fugtige røggas og trækker merevarme ud af røgen. Der kondenseres noget af vanddampen i røgen, som opvarmer fjernvarme-vandet. Jo koldere vandet er, jo mere varme udvindes af dampen i røggassen. Derved danneskondensat, og den nyttiggjorte varme er lig med den varme, som man skulle tilføre for at for-dampe kondensatet.På denne måde kan virkningsgraden ved forbrænding af flis vokse fra ca. 85 % for en normalkedel til op mod 110 % (i forhold til den nedre brændværdi) for en kedel med røggaskondense-ring.På adskillige fliskedler og affaldsforbrændingsanlæg er eksempelvis etableret røggaskondense-ring, da der er meget vanddamp i røggassen fra de fugtige brændsler, som kan udnyttes. Hvisreturtemperaturen sænkes eller der installeres en varmepumpe kan røggaskondenseringen øges.Hvalpsund Kraftvarme, som er inde i en positiv udvikling med at forsyne nye byområder har net-op indviet et 1,5 MW flisfyr med henblik på også at kunne forsyne de nye områder.Der er netop udviklet en ny type fliskedel, der kan afbrænde affaldstræ med høj virkningsgradved en kombineret forgasnings- og forbrændingsproces. Det betyder, at selv indre anlæg tilfjernvarme vil kunne udnytte affaldstræ fra stød mv., som tidligere blev eksporteret til Sverigeeller skal behandles på affaldsforbrændingsanlæg.Der kan til mindre værker leveres containeranlæg, som kan tilsluttes eksisterende anlæg og ommuligt bruges i en særlig situation, hvor det gælder om at få en sikker og prisbillig løsning.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

67-100

7.3

Vindkraft og el mv.Udnyttelse af vindkraft skal ses i samspil med det samlede energisystem, og her er det især inte-ressant at se nøjere på varmepumperne, kraftvarmen og fjernvarmesystemerne.

Figur 7-5 Havvindmøller

Eldrevne varmepumper kan producere varme med en effektivitet på typisk mellem 2,5 og 3,5,den såkaldte COP-værdi.En COP-værdi på 3 betyder, at man med 1 MWh el kan indfange 2 MWh varme fra omgivelserne(jord, luft, vand mv.), så man i alt får 3 MWh ved en højere temperatur, eksempelvis 50 grader,hvor den kan udnyttes til varme og varmt brugsvand.Da størstedelen af den ekstra el, som vi skal bruge, produceres med en virkningsgrad på ca. 45% og fortrinsvis med kul som bændsel, virker varmepumpen altså som om det var en kulkedelmed en virkningsgrad på 3 x 0,45 = 1,35 eller en marginalvirkningsgrad på 135 %. Det svarertil, at der med går 1/1,35 = 0,75 MWh kul pr MWh varme. Dette er således meget effektivt i for-hold til elvarme og kedler, men kun ca. halvt så effektivt som kraftvarme fra de store værker,hvor der stort set kun medgår halvt så meget brændsel.Varmepumpen er i sig selv ikke et vedvarende energianlæg, men man har vedtaget i EU, at mani statistikker mv. sidestiller den omgivelsesvarme, som man udnytter via varmepumpen, medvedvarende energi.Det fremføres ofte, at varmepumpen kan udnytte vind og dermed bliver endnu bedre. Dette erkun delvist rigtigt.Vindenergien kommer, som vinden blæser, og derfor sjældent, når der er mest brug for den.Desuden skal man i elsystemet kompensere for, at vinden kan være svær at forudsige, selv påkort sigt.Når man overvejer at bruge el til varme, er den kritiske situation en vinteruge med et højtrykover Skandinavien, hvor det er minus 12 grader og vindstille.Disse fluktuationer vil afspejles i markedsprisen på el:Jo mere vind - jo lavere priser. I korte perioder med meget vind kan prisen endda blive nuleller negativ.I de kritiske situationer, eksempelvis som nævnt ovenfor eller når der er nedbrud i systemet,kan elprisen blive meget høj.

Også nedbøren har indflydelse på elprisen på grund af vandkraften. Jo mere det regner i Skandi-navien, jo lavere elpriser. Man taler om normalår og om tørår med højere priser og vådår medlavere priser.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

68-100

Timeforfordeling af Nordpool elpris år 20051000800DKK/MWh

6004002000110012001300140015001600170018001TimerTimefordelingVarighedskurve

Figur 7-6 Fluktuerende elpriser

Disse fluktuationer strækker sig over dage, uger og måneder, alt afhængig af vejret.Desuden har det indflydelse på prisen, at efterspørgslen på el varierer over døgnet. Prisen er så-ledes lavere om natten, hvor elforbruget er mindst og højest i de perioder, hvor elforbruget erstørst.Siden der blev etableret en Storebæltsforbindelse er fluktuationerne og forskellen mellem Vestog Øst Danmark dog mindsket. Når der kommer mere vindkraft, må man imidlertid forvente, atfluktuationerne vil stige yderligere, og der vil blive behov for ”intelligent elforbrug”, som kan flyt-tes til perioder med laver priser. Det vil være med til at regulere systemet og tage højde foruforudsigelige udsving i vinden.Der er mange muligheder for at flytte elforbruget.I husholdningerne kan det eksempelvis gøres ved: at vaske om natten, at afbryde en varme-pumpe i spidstimerne og at oplade elbilen om natten. Sådanne tiltag rækker imidlertid ikke sålangt, da de kun bidrager til at kompensere for elforbrugets døgnsvingning.I fjernvarmesystemerne er der helt andre mere effektive muligheder, både til at forbruge og tilat producere el.Fjernvarmesystemerne kan stort set udnytte al den elektricitet, som ellers ville gå til spildeeller blive eksporteret til en meget lav pris i elkedler og i varmepumper, idet den oversky-dende varme lagres, så den kan bruges over flere dage og erstatte fossile brændsler og bio-masse.De decentrale kraftvarmeværker i fjernvarmesystemerne, (selv en lille gasmotor), kan pro-ducere el med kort varsel og samtidig udnytte overskudsvarmen og lagre den overskydendevarme i en akkumulatortank.De store kraftvarmeværker er i drift i længere perioder, når vinden ikke slår til og for at sta-bilisere systemet. Her er der også en fleksibel produktion, da værkerne er udstyret med sto-re varmeakkumulatorer.



Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

69-100

7.4

SolcellerSolceller forveksler ofte med solvarme, men de har intet til fælles ud over, at begge former ud-nytter solens energi direkte og kan installeres de samme steder. Solceller er endnu ikke konkur-rencedygtige, da elektriciteten fra dem koster op mod 4 kr/kWh omregnet til kapitaludgift. Det ermarkant mere end elprisen fra vindmøller.Derfor bruges solceller mest af virksomheder, der gerne vil signalere, at de kan producere el pådenne måde, ligesom de ofte bruges i nyt byggeri, fordi de til trods for den høje pris ofte er denbilligste metode til at overholde bygningsreglementets krav til energirammen.Der er på verdensplan en stor produktion af solceller til mange små anlæg og til store anlæg påbar mark i solrige områder i lande med store tilskud. Det er med til at fremme en udvikling, sombringer prisen ned.Der er håb om, at solceller med tiden kan konkurrere med vindenergi. Eventuel installation afsolceller på en bygning har ingen relation til valg af opvarmningsform. Det er brugeren, som af-gør, om det er fordelagtigt med solceller under hensyntagen til, at der afregnes efter nettomåle-afregningen og, at produktionen kan kompensere for et øget elforbrug eller varmeforbrug inden-for bygningsreglementets energiramme.

7.5

Samkøring af anlægDer er storskalafordele ved de fleste fjernvarmeanlæg og specielt er det billigere at etablere etstort solvarmanlæg på 20.000 m2frem for 5 små anlæg på hver 4.000 m2, ligesom det er billige-re at etablere en kedel på 5 MW frem for 5 kedler på hver 1 MW.Det betyder, at der kan være fordele ved at samkøre anlæg i nærheden af hinanden.Den maksimale længde varmen kan transmitteres med økonomisk fordel afhænger af bl.a. var-mebehovet. Jo større varmebehov, jo længere afstand.Kommunerne har en særlig opgave som varmeplanmyndighed med at fremme samfundsøkono-misk fordelagtige projekter for samkøring i samarbejde med forsyningsselskaberne.Det er derfor vigtigt, at fjernvarmeværkerne er i dialog med kommunen om mulighederne.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

70-100

7.6

KonklusionMan kan således konkludere, at man vil være bedre rustet til fremtidens energisystem, der skalvære uafhængigt af fossile brændsler, hvis man bevarer fjernvarmen og udnytter den synergider er i:at motoren kan udnyttes til reguleringat motoren kan producere el, når der er akut brug for det og til en meget høj prisat man kan etablere en relativt billig elkedel til regulerkraftmarkedet og til at udnytte over-skudsstrøm på længere sigt, når der kommer mere vindenergiat man kan etablere en varmepumpe, når perioderne med lave elpriser bliver lange nokat varmeakkumulatoren kan udvides og udnyttes til både solvarme, kraftvarme, elkedler ogvarmepumper.at fliskedlen kun producerer, når ingen af de øvrige energikilder kan gøre det til en laverepris.





I de førstkommende år vil en fliskedel skulle bidrage til at fremme udbygningen med fjernvarmeog konsolidere økonomien. På længere sigt vil dens varmeproduktion gradvist blive overtaget afbl.a. solvarme og varmepumper, men den vil sammen med større akkumuleringstanke, sikre for-syningen i de koldeste perioder.Hvis regeringen vil fremme de mest effektive løsninger, der kan gøre Danmark uafhængigt affossile brændsler, må man formode, at man også gennem eksempelvis afgiftspolitikken vil til-skynde til, at fjernvarmeværkerne gennemfører ovennævnte tiltag, således at det også bliver tilfordel for forbrugerne at bevare fjernvarmen.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

71-100

INFORMATIONER OM DE 30 VÆRKERDette afsnit indeholder specifikke informationer om de 30 værker som supplement til de informa-tioner, der er indberettet i spørgeskemaet.Tekst iitalicer kopieret fra værkets hjemmeside eller fra anden information fra værket.

8.1

HjortekærAnlægget består af en gasmotor fra MAN i Tyskland, som yder 290 KW el og 518 KW varme samten naturgaskedel på 1070 KW. Varmeforbrugerne forsynes via en akkumulatortank, med 55 m3specialbehandlet vand og 4.100 m fjernvarmerør, som er isolerede og nedgravede. Motoren kø-rer primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og elprisen er højest. Dabehovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumulatortanken på vær-ket. Alt efter årstiden indeholder akkumulatortanken varme til adskillige timers forbrug. Værkethar desuden en naturgaskedel, som anvendes til at sikre varmeforsyningen på særligt kolde dageog ved motorstop.Anlægget blev etableret af NESA i 1995 og solgt til E.ON i 2005.

Figur 8-1 Hjortekær kraftvarmeværk

Bebyggelsen er organiseret som et boligselskab med en lokalafdeling, som også gør en stor ind-sats med at reducere varmebehov og returtemperatur, ligesom man gør sig nogle tanker om denfremtidige organisering af varmeforsyningen.Bebyggelsen består af 199 små rækkehuse, som i gennemsnit kun har et varmebehov på ca. 8MWh/år. Det er derfor misvisende at belyse tariffen for et hus på 18,1 MWh. Hvis alle huse brug-te 18 MWh/år, ville prisen være mindre. Desuden vil den alternative forsyning koste relativt me-re for de små huse.Bebyggelsens varmecentral er nabo til en større bebyggelse, Eremitageparken, og begge bebyg-gelser indgår i DTU-HF's udbygningsplan for fjernvarme i den nordlige del af Lyngby omkringDTU.I dag forsynes DTU-HF Amba dels med effektiv kraftvarme fra det naturgasfyrede CombinedCycle værk på DTU, dels med op til 12 MW affaldsvarme fra Nordforbrænding primært i sommer-halvåret. Der leveres desuden overskudsvarme fra en biogasmotor til Eremitageparken med bio-gas fra Lyngby-Taarbæk Kommunes rensningsanlæg ved Mølleåen.Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder med varmeplanlægning i samarbejde med DTU-HF og Vest-forbrænding, og der er derfor stor sandsynlighed for, at der indenfor et par år kan udarbejdes etprojektforslag for at sammenkobling værket og DTU-HF således, at varmen produceres på mereeffektive anlæg, medens gasmotoren kan bevares som regulerkraft.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

72-100

8.2

Østermarie FjernvarmenetDer er i dette tilfælde tale om, at Bornholms Forsyning køber varme fra en oliefyret kedelcentralhos en større forbruger, til forsyning af 10 nærliggende boliger.Denne forsyning indgår i planerne for en samlet fjernvarmeforsyning af op til 375 kunder iØstermarie og Østerlars, baseret på et nyt halmvarmeværk med røggaskondensering.Fotoet nedenfor viser Østermarie.

Figur 8-2 Bebyggelsen i Østermarie

Projektet er nu besluttet, der er stor opbakning blandt kunderne, og man forventer på grundlagaf tilsvarende projekter, at der kan opnås mindst 90 % frivillig tilslutning (regnet udfra det skøn-nede olieopvarmede areal). Denne tilslutning fremmes af skrotningsordningen for oliefyr, somhar været vigtig for opbakningen.En del af hemmeligheden bag den store opbakning er, at Bornholms Forsyning ikke har tilslut-ningspligt men i stedet tilbyder en totalleverance, hvor selskabet står for konverteringen og fi-nansierer størstedelen af tilslutningen, således at et enfamiliehus kun skal betale netto 5.500 krfor totalleverancen.Dette fremkommer ved at kunden betaler 15.500 kr til værket minus 10.000 kr i skrotnings-præmie. I princippet er tilslutningen gratis, og forbrugerens bidrag dækker udgifterne til hu-sinstallationen excl. unit. Energibesparelsen ved konverteringen tilfalder værket.Værket udbyder alle arbejderne i offentlig licitation, og sammen med en fordelagtig finansieringgennem Kommunekredit opnås de lavest mulige omkostninger for kunderne.Værket udgår således af dataindsamlingen, men indgår med et nyttige bidrag til redningsplanen.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

73-100

8.3

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk A.m.b.aVarmeværket har en naturgasmotor med en effekt på 1,1 MW varme, hvilket er ret lille i forholdtil et varmesalg på næsten 10.000 MWh. Værket har en naturgaskedel på 5,3 MW som reserve-last.

Figur 8-3 Veddum—Skelund-Visborg kraftvarmeværk

Værket er gældfrit om 4 år, men på vej ind i en ond cirkel, fordi flere kunder falder fra. Derforovervejes nu både tilslutnings- og forblivelsespligt.Under nyheder på Dansk Fjernvarmes hjemme side kunne man den 10. august læse om den se-neste udvikling:"Det er nu op til bestyrelsen i Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, om man vil forsøge atfå tvunget samtlige husstande i forsyningsområdet ind i forbrugerkredsen. Det skriver NordjyskeStiftstidende.Mariagerfjord Kommunes teknik- og miljøudvalg besluttede nemlig at invitere værket til at laveet nyt projektforslag, som skal vise, om der er samfundsøkonomiske fordele ved at indføre hen-holdsvis tilslutnings- og forblivelsespligt i området.Man vurderer i øvrigt, at der blandt værkets 416 medlemshusstande vil være betydelig modstandmod at gå efter tilslutningspligten. Men forblivelsespligten er som udgangspunkt også nok til atsikre værkets fremtid.Det afgørende for værket er at bevare forbrugerkredsen intakt frem til 2015. Så er værket fær-digfinansieret, og vi vil kunne sænke prisen med 33 procent over natten. Men hvis forbrugerneforsvinder, ser det meget vanskeligt ud.Forbrugerflugten har allerede været i gang i nogle år, og antallet af tilsluttede husstande er ef-terhånden dalet fra omkring 450 til 416."

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

74-100

8.4

Skævinge FjernvarmeforsyningAnlægget består af to motorer fra Caterpillar i USA, som hver yder 971 KW el og 1418 KW varmesamt en naturgaskedel på 4.400 KW.Varmeforbrugerne forsynes via tre akkumulatortanke, som indeholder i alt 519 m3specialbe-handlet vand og 20 km fjernvarmerør, som er isolerede og nedgravede.Motorerne kører primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og elprisener højest. Da behovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumulatortan-kene på værket.Alt efter årstiden indeholder akkumulatortankene varme til adskillige timers forbrug. Værket hardesuden en naturgaskedel, som anvendes til at sikre varmeforsyningen på særligt kolde dage ogved motorstop.Anlægget blev etableret af NESA i 1997 og solgt til E.ON i 2005.

Figur 8-4 Skævinge Kraftvarmeværk

Hillerød Forsyning har vist interesse for at overtage værket og undersøger bl.a. muligheder for atsammenkoble værket med Hillerød kommunes øvrige fjernvarmenet. Forblivelses- og tilslut-ningspligt indføres for at sikre økonomien.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

75-100

8.5

Kelleris HegnVarmeforsyningen i Kelleris har en særlig historie. NESA etablerede varmeforsyningen i Kelleris i1997. Den oprindelige plan for området var en aftale mellem NESA og Helsingør Kommune om atforsyne ca. 200 husstande med fjernvarme fra Kelleris varmeforsyning.Af uvisse årsager, blev der på intet tidspunkt udarbejdet et projektforslag iht. Varmeforsynings-loven, hvorfor et veldefineret forsyningsområde ikke blev godkendt og forankret i Kommunensvarmeplanlægningsgrundlag.Kommunen var desværre ikke opmærksom på planerne om at forsyne hele området med fjern-varme, og de efterfølgende etaper, der trods konkurs hos entreprenør blev bygget på et seneretidspunkt, blev forsynet med direkte naturgas.Værket blev i 2005 overtaget af E.ON, og der blev i årene derefter udarbejdet et række udkast tilprojektforslag, som dog aldrig opnåede at blive godkendt af varmeplanmyndigheden.Helsingør Forsyning har udbygget sit fjernvarmeområde i de seneste år, baseret på varme fraNordforbrænding og fra Vattenfalls naturgasfyrede Combined Cycle kraftvarmeværk i Helsingør.Da ledningsnettet kom tæt på Kelleris Hegn, så E.ON og Helsingør Forsyning en mulighed for atoverdrage fjernvarmen i Kelleris fra E.ON til Helsingør Forsyning.Værket udgår derfor af dataindsamlingen, men indgår som et godt eksempel i redningsplanen.

Figur 8-5 Kelleris Kraftvarmeværk

Helsingør Forsyning har netop købt aktiemajoriteten i Vattenfall's kraftvarmeværk i Helsingør ogfår således gode muligheder for at optimere og udvikle fjernvarmeforsyningen i Helsingør kom-mune, i samspil med den øvrige fjernvarmeforsyning i regionen.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

76-100

8.6

SlagslundeAnlægget består af en motor fra Caterpillar i USA, som yder 971 KW el og 1452 KW varme samten naturgaskedel på 2500 KW. Varmeforbrugerne forsynes via to akkumulatortanke, som inde-holder 284 m3 specialbehandlet vand og 22,2 km fjernvarmerør, som er isolerede og nedgrave-de. Motorerne kører primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og elpri-sen er højest. Da behovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumula-tortankene på værket. Alt efter årstiden indeholder akkumulatortankene varme til adskillige ti-mers forbrug. Værket har desuden en naturgaskedel, som anvendes til at sikre varmeforsynin-gen på særligt kolde dage og ved motorstop.

Figur 8-6 Slagslunde Kraftvarmeanlæg

Anlægget blev etableret af NESA i 1996 og solgt til E.ON i 2005.Varmeforbrugerne i Slagslunde har etableret et meget aktivt fjernvarmelaug med egen hjemme-side: http://sflinfo.dk/cms/Egedal Kommune er i rollen som varmeplanmyndighed og som en af de store varmeforbrugere iSlagslunde gået aktivt ind i arbejdet med at sænke varmeprisen.Egedal Kommunes forbrugerrepræsentant E.ON net's bestyrelse har således søgt at arbejde ak-tivt for at fremme varmeforbrugernes interesser i henhold til Varmeforsyningslovens intentioner,og der har været en løbende dialog mellem Egedal kommune, Slagslunde Fjernvarmelaug ogE.ON.Egedal kommune har således forhandlet med E.ON om at overtage værket og nettet samt 4 øv-rige naturgasfyrede kraftvarmeværker i kommunen.De 4 øvrige kraftvarmeværker, heraf to med små tilhørende net er overtaget fra E.ON, medensdet ikke har været muligt at nå til enighed omkring Slagslunde.Sagen kompliceres af, at 195 varmeforbrugere, vil rejse erstatningskrav mod E.ON for det, derefter forbrugernes opfattelse er betalt for meget i perioden 2005-2010. Det typiske krav liggermellem 30.000 kr. og 40.000 kr. for den enkelte forbruger. Forbrugerne henholder sig til de afta-ler, der blev indgået med NESA med løfte om priser, medens E.ON henholder sig til, at varmepri-sen iht. Varmeforsyningsloven skal være omkostningsbestemt.Egedal Kommune har planer om at effektivisere forsyningen, hvis det lykkes at overtage værket.I den forbindelse fik politikere fra Egedal Kommune accept fra Venstre og SF af, at naturgasfyre-de værker burde kunne etablere et fliskedel på op til 1 MW indenfor en bagatelgrænse.Denne accept er dog endnu ikke blevet udmøntet i praksis og bliver måske overhalet af et fritbrændselsvalg for mindre værker.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

77-100

Kunderne har ved tilslutning betalt 500 kr. til dækning af samtlige omkostninger til stik, opsæt-ning af målere og div. udstyr og underskrev en 20-årig individuel aftale. Slutkundeaftalen er nuunder retslig behandling og afgørelse udestår derfor. Såfremt kunderne får lov af 'slippe' ud efter20 år, svinder grundlaget - alternativt kan kundegrundlaget fastholdes ved at indføre forblivel-sespligt og tilslutningspligt.

8.7

Meløse-St.Lyngby Energiselskab A.m.b.aVarmeværket beliggende i Hillerød Kommune forsyner omkring 350 husstande, var ude for etuheld i januar 2011, idet en tagbrand raserede varmecentralen. Værket har sat fokus på optime-ring af afkøling, ved at konsultere forbrugere og deres installationer.

Figur 8-7 Meløst-St.Lyngby kraftvarmeværk

Denne fokus på afkølingen beskrives i referatet for generalforsamlingen d. 27.10.2010:Returtemperaturen til værket og den enkelte andelshavers mulighed for at kunneafkøle bedre, har været omsluttet af en del mytedannelser. Som en opfølgning påudmeldingen på sidste års generalforsamling har bestyrelsen iværksat, at der har værettilbudt serviceeftersyn af unit' ene hos de andelshavere, der havde den lavesteafkøling.I den forbindelse blev det konstateret, at der var en lang række af returventilerne, dervar defekte, hvilket betyder en stor vand gennemstrømning uden noget forbrug afvarme, med høje returtemperaturer til følge. Dette på trods af, at der over de sidste femår løbende er blevet opfordret til at kontakte værket med henblik på en gennemgang,instruktion eller råd om varmeenhederne i de enkelte huse.Værket har bekostet udskiftningen af ca. 30 returventiler med den følge, at densamlede returtemperatur til værket er faldet med 6-7 �C. Lidt populært kan man sige,at vi ved at give 30 andelshavere arbejdstid og materialer for 1.000 kr. hver, kan viforvente en forbedring på driftsresultatet i omegnen af 90.000 - 100.000 kr.Værket vil fortsætte med gennemgangen, men påpeger, at unit' en, herunderreturventilen, er den enkelte andelshavers ejendom. Den manglende vedligeholdelse afdenne giver et kollektivt tab for værket, og det er derfor vigtigt, at den enkelteandelshaver følger sin returtemperatur og reagerer på dette, da det ikke er rimeligt, atværket skal påtage sig hverken den direkte udgift til vedligeholdelse og reparation ellerden indirekte ved at returtemperaturen bliver for høj. Det er i dette lys bestyrelsensforslag til det ændrede tarifprincip fra næste år skal ses.Værket har desuden fået udskiftet en naturgasmotor for nylig.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

78-100

8.8

Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.aVærket, der er beliggende i Vesthimmerlands Kommune har i januar 2011 indviet en ny flisfyretkedelcentral på 1,5 MW som supplement til den naturgasfyrede motor med en varmeeffekt på 2MW. Projektforslaget er godkendt af kommunen med baggrund i, at al den kommende nye be-byggelse i byen Hvalpsund skal tilsluttes fjernvarmen.

Figur 8-8 Hvalpsund Kraftvarmeværks nye fliskedel

Den samlede bebyggelses kapacitet svarer til værkets kapacitet og kan derfor godkendes iht.projektbekendtgørelsen.Ydermere har værket fået tilslutningspligt for oliekunder inden for 10 år. Dette har resulteret i, atværket det sidste år har fået 16 nye kunder efter prisen er sat ned. I forhold til Energitilsynetsprisopgørelse viser det nyeste prisblad, at det i 2011 har været mulig at sænke prisen med ca.5.000 kr pr. standardhus.

8.9

Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk A.m.b.aGassum-Hvidsten Kraftvarmeværk A.m.b.A. er placeret mellem Gassum og Hvidsten. Det natur-gasfyrede værk blev idriftsat i efteråret 1994 og produktionsanlægget består af 2 stk. Jenbachergasmotorer type 316 GS-N.LC samt 1 stk. Danstoker gaskedel. Den samlede elproduktionskapa-citet er 1320 KW. På røggassiden er 2 stk. lavtemperaturvekslere eftermonteret for maksimaludnyttelse af varmeproduktionen fra motorerne. Den samlede varmeproduktionskapacitet er3500 KW, fordelt med 2000 KW på motorerne samt 1500 KW på gaskedlen.

Figur 8-9 Gassum-Hvidsten kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

79-100

Varmeproduktionen lagres i 2 stk. akkumuleringstanke med en samlet kapacitet på 408 m3. Dengennemsnitlige varmevirkningsgrad er ca. 57 %, gennemsnitlig elvirkningsgrad er ca. 37 %,hvilket giver en samlet virkningsgrad på ca. 94 %. Det årlige naturgasforbrug er knap 1 mio. ku-bikmeter. Elproduktionen afsættes på markedsvilkår. Driftsledelse foretages i samarbejde medGjerlev Varmeværk. Regnskabsføring og forbrugerafregning varetages af Gjerlev Varmeværk.Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk er et af 3 små kraftvarmeværker som administreres og drivesaf Gjerlev Varmeværk (halmfyret værk). Der er forsøgt opnåelse af synergieffekter i dette sam-arbejde ved deling af omkostninger til enkelte driftmaterialer, kurser, EDB-udgifter m.m. samtdeling af driftserfaringer.Bestyrelsen har stor fokus på en effektiv drift, hvilket bl.a. har omfattet besøg til størstedelen afforbrugerene med henblik på en lavere returtemperatur, hvilket er lykkedes for små midler.Kraftvarmeværket har været relativt langt i forhandlinger omkring aftag af biogas og levering afprocesvarme til samme påtænkte biogasanlæg/selskab. Biogasprojektet er dog ikke blevet til no-get.Den geografiske placering af Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk gør, at evt. køb af varme fra an-det varmeværk eller overskudsvarme fra industri ikke er realistisk.Ledningstabet er netop opgjort til godt 49% efter optimering af returtemperaturVarmegrundlaget er reduceret med omkring 1.000 MWh/år grundet konkurs hos erhvervskunde,samt skift af opvarmningsform hos en anden. En del af andelshaverne har brændeovne og andresupplerende opvarmningsformer, hvilket forringer økonomien.Der er aktuelle planer om at nedlægge værket, selvom der er tilslutningspligt i forsyningsområ-det.

8.10Gørløse Fjernvarme A.m.b.aGørløse Fjernvarme Am.b.a. ejer fjernvarmenettet i landsbyen Gørløse ved Hillerød. NESA byg-gede værket i 1998 og ejede det indtil 2005, hvor E.ON købte det.Anlægget består af en gasmotor fra Caterpillar i USA, som yder 1.070 KW el og 1.388 KW varmesamt en naturgaskedel på 3.440 KW.Varmeforbrugerne forsynes via en akkumulatortank, somindeholder 250 m3 specialbehandlet vand og 7.600 m fjernvarmerør, som er isolerede og ned-gravede.Motorerne kører primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og elprisener højest. Da behovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumulatortan-ken på værket.Alt efter årstiden indeholder akkumulatortanken varme til adskillige timers forbrug. Værkets na-turgaskedel kan anvendes til at sikre varmeforsyningen på særligt kolde dage og ved motorstop.

Figur 8-10 Gørløse Kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

80-100

Hillerød Forsyning har vist interesse for at overtage værket og undersøger bl.a. muligheder for atsammenkoble værket med kraftvarmeværket i Hillerød.E.ON vedligeholder nettet og kundebetjener for Gørløse Fjernvarme A.m.b.a.Det viste sig hurtigt efter etableringen i 1997/98, at selskabet fik de typiske barmarksproblemermed stor gæld og stort nettab. Varmeprisen er stærkt afhængig af prisen på naturgas. GørløseFjernvarme A.m.b.a. fik del i barmarkshjælp 1 og 2, men det har ikke afhjulpet problemerne.Gørløse Fjernvarme A.m.b.a. har pt. den 3. højeste pris i Danmark og ingen udsigt til forbedring,hvis ikke der sker ændringer i opbygning, kontrakter eller samarbejde. Bestyrelsen er derfornødt til at se på alle muligheder.I øjeblikket forhandles om nye kontrakter med E.ON. Bestyrelsen har også ønsket at få under-søgt, hvad det vil koste selv at overtage værket, ligesom man er opmærksom på, at Hillerødkommune har påbegyndt forhandlinger med E.ON vedrørende E.ON's værk i Skævinge.

8.11Ørslev Terslev KraftvarmeforsyningAnlægget består af en motor fra Rolls Royce i England, som yder 2.150 KW el og 2.350 KW var-me samt en naturgaskedel på 3.100 KW. Varmeforbrugerne forsynes via en akkumulatortank,som indeholder 1.000 m3specialbehandlet vand og 10 km fjernvarmerør, som er isolerede ognedgravede.Motoren kører primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og elprisen erhøjest. Da behovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumulatortankenpå værket.

Figur 8-11 Ørslev Terslev Kraftvarmeværk

Alt efter årstiden indeholder akkumulatortanken varme til adskillige timers forbrug. Værket hardesuden en naturgaskedel, som anvendes til at sikre varmeforsyningen på særligt kolde dage ogved motorstop. Værket forsyner både i Faxe og Ringsted Kommune.Anlægget blev etableret af Ørslev-Terslev A.m.b.a. i 1995 og solgt til E.ON i 2005.Faxe Forsyning og Faxe Kommune har forhandlet med E.ON om køb af fjernvarmenettet og var-meværket i Terslev og i den forbindelse har Faxe Forsyning vurderet, at man ikke ville kunnesænke varmeprisen blot ved at overtage værket.Der er stor afstand mellem parterne med hensyn til pris, men dialogen fortsætter.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

81-100

8.12Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk A.m.b.a.Sammenlagt er der i 1997-98 til værk og fjernvarmeforsyning investeret knap 40 millioner kro-ner, og værket er hermed det største enkeltprojekt i Fuglebjerg kommunens historie. - På vegneaf alle kommunens borgere har Kommunalbestyrelsen kautionere for dette beløb, indtil de 40millioner efter de oprindelige beregninger skal være betalt i år 2017.

Figur 8-12 Sandved-Tornemark kraftvarmeværk

Værket kendes på den 25 meter høje skorsten, hvorfra der udelukkende udsendes ren vand-damp. Værket kører ved naturgas, som forbrændes 100 procent og ikke efterlader affaldsstoffer.Naturgassen forbrændes i 20-cylindrede stempelmotorer, der hver yder ca. 1000 hestekræfter tilat trække dynamoen, der laver strømmen.Der er 2 motorer, og begge præsterer hver for sig at frembringe 922 kilowatt strøm i timen og1350 kW varmt kølevand. Strømmen leveres til SEAS, og det varme kølevand klarer områdetsvarmeforsyning. - Hver time producerer hver motor strøm, som svarer til 4 måneders elforbrug iet almindeligt familiehus. - OG det samtidigt producerede varme vand kan klare opvarmning afet familiehus i op til 2 måneder.I den 12 meter høje akkumuleringstank opbevares det varme vand til områdets varmeforsyning ide perioder, hvor SEAS betaler mindre for strømmen. Den store akkumuleringstank indeholder880.552 liter. Fjernvarmeforsyningen omfatter 325 husstande, og i Sandved og Tornemark erder i sommeren 1997 i alt nedgravet 34.400 meter fjernvarmerør. 80 grader varmt vand løbergennem rørsystemet ud til forbrugerne i området, og når vandet igen kommer retur til værket,er temperaturen ca. halveret.Værket kører, når prisen for strøm er højest, eller hvis varmelageret er ved at være tomt, og detbetyder om sommeren 4-6 timers drift i døgnet og cirka tre gange så meget om vinteren.Næsten 80 procent af det samlede energibehov i området dækkes af Kraftvarmeværket.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

82-100

8.13Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.aVærket beliggende i Rebild Kommune er forbrugerejet og har 179 andelshavere. Varmen produ-ceres på en Dorman gasmotor med 0,8 MW eleffekt og 1,3 MW varmeeffekt.Der har været et omfattende motorhaveri i februar 2010, og derfor blev der indsat en ny 2 MWViessmann kedel i oktober 2010, for at forbedre økonomien. Der har været 2 afkoblinger de sid-ste par år, selvom værket er gældfrit om ca. 5 år.

Figur 8-13 Blenstrup kraftvarmeværk

8.14Brøns Kraftvarmværk A.m.b.aKraftvarmeværket har 133 forbrugere, der forsynes hovedsagligt fra en gasmotor med en effektpå 1,2 MW varme og 0,93 MW el. Værket har lavet natsænkning af fremløbstemperatur, for atforbedre driften.

Figur 8-14 Brøns Kraftvarmeværk

Lånet på ca. 5 mio. blev refinansieret i december 2010, med udløb ultimo 2021. Restløbetid erderved 10 1/2 år.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

83-100

8.15Hyllinge-Menstrup Kraftvarme A.m.b.aVærket har to gasmotorer med en samlet eleffekt på 1,47 MW og en varmeeffekt på 2,0 MW. Derer tilsluttet 218 forbruger til værket, og størstedelen af ejendommene er under 500 m2.

Figur 8-15 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme

Værket er gået fra 3-ledstarif til markedsvilkår i regnskabsåret 2009/2010 for afregningen afelproduktionen.

8.16Ådum KraftvarmeværkVærket har en Jenbacher gasmotor med en produktionskapacitet på 1 MW varme og 0,74 MW el,samt er gaskedel på 1,6 MW varme. Det forbrugerejede værk har 103 aftagere og er således etaf de mindste værker.

Figur 8-16 Ådum Kraftvarmeværk

Værket har planer om at installere en elpatron, for at kunne producere billige varme ved at ud-nytte de fluktuerende elpriser. Værket er gældfrit om ca. 5 år.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

84-100

8.17Ulbjerg Kraftvarme A.m.b.aVærket ligger i Viborg kommune og er bestykket med en gasmotor med en eleffekt på 0,77 MWog en varmeeffekt på 1,3 MW, samt en reservekedel på 1,2 MW.Ulbjerg Kraftvarmeværk omfatter et naturgasfyret decentralt kraftvarmeværk, der forsyner de 81% af byens 180 husstande med varme.Samtidig er der anlagt fjernvarmenet i hele byen, og der er blevet installeret helt ny fjernvarme-installation hos den enkelte forbruger, uden der skal betales tilslutningsbidrag.

Figur 8-17 Ulbjerg Kraftvarme

Anlægget er blevet til på initiativ af en arbejdsgruppe, der startede for ca. 3 år siden i samarbej-de med Møldrup Kommune.Der blev nedsat en bestyrelse på stiftende generalforsamling den 16. januar 1991. Bestyrelsengik i gang med at undersøge mulighederne for at oprette et kraftvarmeværk i Ulbjerg.Det viste sig at være økonomisk fordelagtigt at gå i gang med arbejdet, der blev påpegyndt den5. august 1991. De første forbrugere var tilkoblet varmeværket den 15. oktober 1991.Værket har siden etableringen gået fra 145 tilsluttede forbrugere, til 175 i dag – næsten alle Ul-bjergs husstande.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

85-100

8.18Sdr. Herreds Kraftvarmeværker A.m.b.aSdr. Herreds Kraftvarmeværker AmbA. er et af Danmarks største barmarksværker med i alt 640forbrugere. Værket er beliggende på den sydlige halvdel af Mors (Morsø Kommune) og leverervarme til 6 landsbyer via hovedværket i Hvidbjerg og de 3 satellit værker i Ørding, Øster Asselsog Frøslev. De 4 værker er ikke rørforbundne.Alle 4 værker er traditionelle naturgasfyrede kraftvarmeværker, bestykket med i alt 6 stk. Jen-bacher gasmotorer og 4 stk. kedler. Værket i Hvidbjerg aftager endvidere ca. 40 % af dets var-mesalg fra Morsø Bio Energi. Totalt afsætter de 4 værker ca. 13.000 MWh på baggrund af enproduktion/varmekøb på 20.000 MWh.Værket og kraftvarmeproduktionen blev igangsat omkring årsskiftet 1993/1994, og tanken bagden fælles drift og organisation var, at der kunne opnås stordriftsfordele, og at det dermed kun-ne blive rentabelt at lave kraftvarmeværker i de forholdsvis små landsbyer.

Figur 8-18 Sdr. Herreds kraftvarmeværker

Værket døjer med en del dårlige betalere, hvilket er ressourcekrævende. Forbrugere falder fra,grundet manglende forblivelsespligt. Ydermere har værket brugt mange penge på udtrædelses-sag i landsretten (kr. 0,5 mio.), forhandlinger omkring biogaskontrakt (kr. 300.000) og sag modkommunen angående tilslutningspligt nyopførte huse.Flere aktuelle planer undersøges for at forbedre værkets økonomi: Bl.a. geotermisk energi (FlexEnergi samarbejde), vindmølleprojekt med varmeproduktion fra varmepumpe, modtage over-skudsvarme fra Hvidbjerg værket, samt samarbejde og/eller fusion med naboværker.

8.19Rostrup Kraftvarmeværk A.m.b.aIngen informationer

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

86-100

8.20AnnebergparkenAnlægget består af to motorer fra Waukesha i USA, som hver yder 630 KW el og 955 KW varme,samt en naturgaskedel på 3.600 KW.Varmeforbrugerne forsynes via en akkumulatortank med 150 m3 specialbehandlet vand og 6.600m fjernvarmerør i betonkanaler.Motorerne kører primært i de timer på døgnet, hvor behovet for elektricitet er størst og dermedelprisen højest. Da behovet for varme er mere konstant, forsynes varmekunderne via akkumula-tortanken på værket.Alt efter årstiden indeholder akkumulatortanken varme til adskillige timers forbrug. Værkets na-turgaskedel kan anvendes til at sikre varmeforsyningen på særligt kolde dage og ved motorstop.Anlægget blev etableret af Vestsjællands Amt i 1995 og solgt til E.ON i 2003.Størstedelen af bebyggelsen er meget tæt blokbebyggelse, der er tilknyttet Region SjællandsPsykiatriske Hospital. Desuden forsynes private rækkehuse mv. Ledningsnettet er af ældre dato.

Figur 8-19 Annebergparken

Anlægget er placeret syd for Nykøbing Sjælland og ikke langt fra et areal, hvorpå Nykøbing Sjæl-land Varmeværk A.m.b.a. er ved at etablere et solvarmeanlæg på 19.000 m2i løbet af 2011-12.Nykøbing Sjælland Varmeværk forsynes i dag med naturgasfyret kraftvarme og en mindre bio-massekedel.Det har været forskellige initiativer fra grundejerforeningen i området og fra kommunen medhensyn til forsyningens fremtid.En oplagt mulighed er at etablere samkøring mellem de to varmeværker og solvarmeanlæggetog, at Nykøbing Sjælland Varmeværk evt. overtager nettet, hvis der kan findes en model for det.Ved at udvide fjernvarmenettet med Anneberg opnås tre fordele set i relation til redningsplanen:solvarmeanlægget kan udvides svarende til det ekstra salg for en relativ lav marginaludgiftder kan indenfor rammerne af den eksisterende projektbekendtgørelse etableres en biomas-sekedel svarende til kapaciteten på Annebergparkenbegge naturgasmotoranlæg vil kunne optimeres bedre i forhold til en større akkumulator ogen fliskedeldet bliver muligt at få flere kunder på nettet i Annebergparken

Det er planlagt at renovere ledningsnettet, samt at tilslutte 40 boliger, der ligger i meget kort af-stand til nettet.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

87-100

8.21Sønderholm Varmeværk A.m.b.aVærket blev opført i 1991. Det er forbrugerejet og har 300 forbrugere, hvoraf ca. 50 er tilsluttetefter opstart. Værkets gasmotor har en effekt på 1 MW el og 1,5 MW varme, ydermere er værketbestykket med en gaskedel på 2 MW.

Figur 8-20 Sønderholm Kraftvarmeværk

Der har i en lang række år været en tålelig varmepris, men det frie gasmarked førte til vold-somme stigninger (ca. 20 %), der ikke blev opvejet af øgede indtægter ved salg af el.Værket har fået 6-8 udmeldelser pr juli 2012. I 2009/2010 undersøgtes muligheden for overta-gelse af Aalborg Kommune. Det ville dog over en 12-årig periode betyde en markant merudgift(kraftvarmetillæg minus lavere varmepris). Det blev derfor stemt ned med et klart flertal på engeneralforsamling.Endvidere er der bl.a. i samarbejde med PlanEnergi undersøgt en række forbedringsmuligheder –solvarme, opgraderet motor, varmepumpe m.m. – men ingen af disse løsninger har været enty-digt økonomisk fordelagtige.

8.22Mellerup Kraftvarme A.m.b.aVærket er beliggende nordøst for Randers ud til Randers Fjord. Det er forbrugerdrevet og har177 andelshavere. Varmecentralen har en samlet produktionskapacitet på 3 MW varme (inkl.gaskedel) og 1,33 MW el.

Figur 8-21 Mellerup Kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

88-100

8.23Oue KraftvarmeværkKraftvarmeværket beliggende i Mariagerfjord Kommune er bestykket med en naturgasmotor meden produktionskapacitet på 0,92 MW el og 1,36 MW varme, samt en naturgaskedel på 1,25 MWvarme. Værket producere omkring 4500 MWh varme om året, hvor 2800 MWh afsættes til de147 forbrugere.Værket har foretaget låneomlægninger fra indekslån til fastforrentet i pengeinstitut, og efterføl-gende 50 % Kommunekredit og fast rente i pengeinstitut på restbeløb samt god forrentning afindlån.Værket har foretaget låneomlægninger, for at forbedre økonomien. Yderligere er der givet mu-lighed for forbrugere, at de kan indfri deres gældsandel, og dermed reducere den faste- og vari-able varmepris. Mange har benyttet denne forlods indfrielse og dermed reduceret deres varme-udgift. Det har specielt været attraktivt ved hushandler.

Figur 8-22 Oue Kraftvarmeværk

For at forbedre driftsøkonomien i værket har man haft fremsat et projektforslag for et biomasse-fyret anlæg, som supplement til værkets eksisterende gasfyrede anlæg.Projektforslaget for biomassekraftvarme i form af ORC anlæg er dog underkendt af Energiklage-nævnet, idet anlægget ikke kunne karakteriseres som et kraftvarmeanlæg ifølge projektbekendt-gørelsen.Der er kun få muligheder for nye tilslutninger, i det der ikke fra kommunes side er planer om nyeudstykninger i byen.

8.24Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.aIngen informationer

Figur 8-23 Hvam Gl. Hvam kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

89-100

8.25Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.aIngen informationer

Figur 8-24 Præstbro Kraftvarmeværk

8.26Præstø Fjernvarme A.m.b.aPræstø Fjernvarme køber varme fra et naturgasfyret kraftvarmeværk, som ejes af E.ON. Trans-missionsnettet ejes af Præstø Fjernvarme amba.

Figur 8-25 Præstø Kraftvarmeværk

Dette kraftvarmeværk har indtil videre været eneste forsyningskilde til det ældre forbrugerejedefjernvarmeselskab. Præstø Fjernvarme er således det dyreste blandt ældre fjernvarmeselskaber iDanmark, da alle de øvrige værker på listen er etableret indenfor de seneste 15-20 år.Præstø Fjernvarme har arbejdet med flere forslag til supplerende varmekilder og alternativer tildet naturgasfyrede, herunder storskala solvarme og grundvandsbaserede varmepumper. Indtilvidere er der dog ikke besluttet noget konkret.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

90-100

8.27Rejsby KraftvarmeVærket der er beliggende i Tønder Kommune, er bestykket med en gasmotor der yder 0,92 MWel og 1,25 MW varme. Varmeproduktionen fra gasmotoren på 4500 MWh/år forsyner gennem 4,2km hovedledninger og 3,3 km stikledninger de 115 andelshavere, som aftager 3000 MWh. Overen trediedel af varmesalget aftages af 2 storforbrugere. Nettabet andrager 33 %.

Figur 8-26 Rejsby Kraftvarmeværk

Der er desuden 27 husstanden ved hovedledningen, der ikke er tilsluttet. En eventuel tilslutningtil fjernvarmen ville gavne værkets økonomi betydeligt.

8.28Ellidshøj-Ferslev KraftvarmeværkIngen informationer

Figur 8-27 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

91-100

8.29Øster Hurup Kraftvarmeværk A.m.b.a.Værket er indviet i 1997. Det er et decentralt kraftvarmeværk, hvilket vil sige, at der dels produ-ceres el, som vi sælger til HEF, og varme til forbrugerne. Der er i dag tilkoblet 284 forbrugere -men værket er bygget, så det kan levere til hele Øster Hurup.På værket er der til nødforsyning af varme en kedel, der kan forsyne byen med varme, hvis HEFfx i en periode ikke kan modtage el til ledningsnettet fra vores Jenbacher-motorer.Til at levere varmen og drive generatorerne er der 2 Jenbacher-motorer, der i sommeren 2003blev renoveret.På ledningsnettet er der altid et lille tab af vand. Før der spædes med nyt vand, behandles detnye vand i vandbehandlingsanlægget. Ligeledes kontrolleres vandets ph-værdi hele tiden for atbegrænse tæring i ledningsnet og husinstallationer.Værket, som er beliggende i Mariagerfjord Kommune, producerer varme fra 2 naturgasmotorermed en kapacitet på i alt 2,11 MW varme og 1,47 MW el. Ydermere har værket en naturgaskedelpå 3 MW, der dog ikke kan producere varme samtidig med naturgasmotorene.Værket har en årlig varmeproduktion på omkring 7400 MWh, fordelt med 7200 MWh fra natur-gasmotorerne og 200 MWh fra naturgaskedelen, hvor omkring 4600 MWh aftages af de 284 for-brugere.

Figur 8-28 Øster Hurup Kraftvarmeværk

De sidste par år har 8 kunder udmeldt sig, samt at et nærliggende vandland overgår fra fjern-varme til eget individuel fliskedel. Dette bevirker blandt andet, at varmeværket har set sig nød-saget til at hæve den variable varmepris fra 875 til 1000 kr./MWh grundet akkumuleret under-dækning.For at forbedre værkets økonomi, har man haft fremsat et projektforslag for et halmfyret anlæg,som supplement til værkets eksisterende gasfyrede anlæg.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

92-100

Projektforslaget for biomassekraftvarme i form af ORC anlæg er dog underkendt af Energiklage-nævnet, idet anlægget ikke kunne karakteriseres som et kraftvarmeanlæg ifølge projektbekendt-gørelsen.

8.30Ejsing Fjernvarmeforsyning A.m.b.aFjernvarmeforsyningen køber varmen fra et lokalt fjerkræslagteri, og forsyner 137 forbrugere.Forsyningen købte i 2009/10 3.711 MWh varme fra slagteriet, og solgte 2.266 MWh til aftagerne.Derved har forsyningen et nettab på omkring på små 40 %.

Figur 8-29 Ejsing Kraftvarmeforsyning

Fjernvarmenettet er afskrevet om ca. 2 år.Ejsing Fjernvarmes kontrakt med fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S udløber 31/12 2017. Måskekan kontrakten genforhandles, såfremt Rose Poultry A/s eksisterer til den tid.Bestyrelsen overvejer som et alternativ til Rose Poultry A/S en transmissionsledning tilVinderup Fjernvarme. Der er lavet projektforslag på en ca. 6 km transmissionsledning, som efternuværende priser er investering på ca. 8 mio. kroner. Det er en stor investering til 137 brugere.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

93-100

INFORMATIONER OM ANDRE VÆRKERDette afsnit indeholder en orientering om andre værker, der er interessante i relation til studiet.

9.1

De store barmarksværkerSiden varmeforsyningsloven blev vedtaget er der som led i varmeplanlægningen etableret mangenye værker på "bar mark". Den første serie værker blev etableret i forbindelse med udbygningenmed fjernvarme fra de store kraftvarmeværker.Den største udbygning skete i Hovedstadsområdet, hvor nye fjernvarmedistributionsnet og nyenaturgasnet blev planlagt ud fra samfundsøkonomiske kriterier. Der blev etableret fjernvarme tilstørre kunder og naturgas til erhvervsområder og de mindre kunder. I de kommuner, hvor derikke var fjernvarme i forvejen, blev etableret helt nye store kommunale fjernvarmeselskaber.Det drejer sig bl.a. om fjernvarmen i Ishøj, Tårnby, Gentofte, Gladsaxe, Rødovre og Rønne. Derblev desuden etableret selskaber på andelsbasis.Alle disse fjernvarmeselskaber har hele tiden været konkurrencedygtige og har i dag en særdelesgod økonomi. De fleste er nu i gang med at udvide markedet ved at konvertere fra naturgas, olieog el til fjernvarme.

9.2

De små barmarksværker udenfor naturgasområderDer er i de seneste år etableret en lang række barmarksværker uden for de naturgasforsynedeområder. Derved har de fået mulighed for at udnytte lokale ressourcer, og flere har tidligt ogsåsatset på solvarme. Der har især været opmærksomhed om værkerne på Ærø, Samsø, Bornholmog Lolland-Falster, idet det her er synligt, at værkerne bidrager væsentligt til at gøre ø-samfundene uafhængige af fossile brændsler.Flere værker har været igennem en periode med anstrengt økonomi, og nogle har fået hjælp frabarmarkspuljen. Som hovedregel ser den langsigtede økonomi godt ud, da fjernvarmeinfrastruk-turen har en levetid, som rækker langt ud over afskrivningsperioden.I de seneste år er der kommet en bølge af nye barmarksværker, eksempelvis på Bornholm, ogflere biomassefyrede værker har suppleret biomassen med solvarme eller er på vej til det.

9.3

Skuldelev Energiselskab A.m.b.a.Barmarksværket Skuldelev Energiselskab ligger nr. 81 på listen over de dyreste værker

Figur 9-1 Skuldelev Kraftvarmeværk

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

94-100

Værket har hidtil kun brugt naturgas som brændsel.Det er derfor et godt eksempel på et lille forbrugerejet værk, der er meget nøjeregnende medomkostningerne. Værket har udliciteret driften til et lille lokalt firma, man vælger prisbillige løs-ninger, eksempelvis til fjernaflæsning af målere, og man leder ihærdigt efter billigere alternativertil varmeproduktionen.Værket har været heldig med en god naturgaskontrakt, men frygter at rykke højere på listen,når naturgaskontrakten skal fornys.

9.4

NabovarmeEn særlig form for fjernvarme er den såkaldte nabovarme, hvor en privat aktør, eksempelvis enlandmand med en gård i en landsby, etablerer produktionsanlæg og fjernvarmenet og sælgervarme til ejendomme i landsbyen.Et af de mest kendte er Ellehavegaard Energi I/S i Guldborgsund Kommune, som i 1995 begynd-te at etablere nabovarme til de første ejendomme.

Figur 9-2 Ellehavegaard Energi

I dag forsyner Ellehavegaard Energi de fleste ejendomme i landsbyen Horreby, og den anmeldtepris til Energitilsynet placerer værket midt i feltet som nr. 206 på listen over dyreste værker.Der er mange andre eksempler på nabovarme. De mindst kendte anlæg består af en enkelt led-ning, som forbinder to ejendomme og udnytter den ene ejendoms biomassefyr. I fremtiden vilden slags minianlæg også være relevante for bedre at udnytte solvarme og varmepumper.I Varmeplan Danmark 2010 er forsigtigt anslået, at nabovarme kan udgøre op til 5 % af landetsvarmebehov, hvorved fjernvarme, blokvarme og nabovarme tilsammen kommer op på 70 %.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

95-100

9.5

Vejby-Tisvilde Fjernvarme A.m.b.a.Dette barmarksværk har hidtil kun brugt naturgas som brændsel, men er nu nr. 71 på listen.I foråret 1997 begyndte nedgravningen af hovedledningerne, samme efterår begyndte nedgrav-ningen af stik-ledningerne og installeringen af fjernvarme i husene, og de første andelshaverebegyndte at få varme fra en interimistisk varmecentral placeret på Godhavn.I foråret 1998 byggede NESA kraftvarmeværket, og den sidste husinstallation var færdig i april1998. Fra begyndelsen ejede og drev NESA kraftvarmeværket og solgte varmen til fjernvarme-selskabet, der ejede ledningsnettet.I 2003 opstod der en strid mellem fjernvarmeselskabet og NESA om varmeprisen. Striden endtemed en tilbage-betaling fra NESA, samt at fjernvarmeselskabet købte kraftvarmeværket pr. 1.januar 2006. Vejby-Tisvilde Fjernvarme ejer og driver således i dag både kraftvarmeværket ogledningsnettet.Den daglige administration varetages af en kontorleder, og den daglige drift af selve værket skeri et teknisk samarbejde med Helsinge Fjernvarme. Den årlige omsætning er på ca. 18 mio. kr.Den daglige administration varetages af en kontorleder, og den daglige drift af selve værket skeri et teknisk samarbejde med Helsinge Fjernvarme. Den årlige omsætning er på ca. 18 mio. kr.

Figur 9-3 Vejby-Tisvilde Kraftvarmeværk

Som led i samarbejdet med Helsinge Fjernvarme er de to værker nu ved at etablere hver sitstor-skala solvarmeanlæg.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

96-100

9.6

Jægerspris Kraftvarme A.m.b.aPå Sjælland har Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a., som er landets største barmarksværk etablereti 1994 i et tæt samarbejde mellem forbrugerne kommunen, rådgiver og leverandører. Værkethar været igennem en svær periode, men er nu inde i en positiv udvikling og har netop etableretet solvarmeanlæg på 10.000 m2.Solvarmen har her skabt et større engagement fra forbrugernes side, og det menes at have enpositiv effekt på værkets fortsatte udvikling.Værket ligger nu som nr. 63 på listen over de dyreste værker.Værket har overvejet muligheder for at supplere med biomasse og herunder samkøre nettet meden større biomassefyret ejendom tæt ved nettet.

Figur 9-4 Jægerspris Kraftvarme med solvarme

Uddrag af hjemmesidens beskrivelse afDanmarks største barmarksprojekt:Jægerspris Kraftvarme A.m.b.A. blev til ved en stiftende generalforsamling i januar 1994 på initi-ativ af borgere i Jægerspris. Ideen til etableringen af fjernvarme kom fra et rådgivende ingeniør-firma, der senere blev antaget til projektets gennemførelse. Den syv mand store bestyrelse blevfra starten støttet af såvel Jægerspris Kommune som Danske Fjernvarmeværkers Forening. I majkunne bestyrelsen præsentere borgerne i Jægerspris for et færdigt projekt, hvorefter 400 hus-stande tilmeldte sig på en foreløbig kontrakt. Kommunalbestyrelsen tilmeldte alle kommunalebygninger og gav påbud om tilslutning af boligforeningen med 200 lejemål og forsvaret med Jæ-gerspris-lejren.Med udgangen af 1996 var alle parcelhuse konverteret til fjernvarme, heraf 110 huse, der tidli-gere var elopvarmede, og nu var ombygget med et vandbåret varmeanlæg, finansieret over 10år via selskabets kommunegaranterede anlægslån. Jægerspris Kommune besluttede i forbindelsemed fjernvarmedrift i større kommunale bygninger, at etablere et CTS-anlæg (Central-Tilstandskontrol- Styring). Dette anlæg skal også styre energiforbruget i bygninger der liggeruden for fjernvarmens forsyningsområde og derfor fyres direkte med naturgas.Jægerspris Kommune og dens borgere har hermed sikret sig et grønt miljø mange år frem i ti-den, godt hjulpet af Folketingets nye lov på energiområdet. En lovgivning, der gør det økonomiskmuligt at anlægge og drive et kollektivt varmeforsyningsanlæg helt fra bunden uden for egentligebyområder, som vort i Jægerspris.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

97-100

BILAG 1 RESUME AF DATAINDSAMLINGDataindsamlingen er forsøgt indsamlet følgende datasæt for fjernvarmenet og produktionNetselskaber:Varmesalg og nettab i MWhNettabsalg små kunder under 500 m2salg store kunder over 500Kundesammensætning stk og arealAntal kunder under 500 m2Antal kunder over 500 m2Varmeproduktion i MWhOliekedelSolvarmeBiomasseOverskudsvarmeElkedelVarmepumpeGaskedelGasmotorOmkostningsfordeling for net kr og kr/MWhKapitalomkostningerAdministrationsomkostningerDriftsomkostningerEnergiomkostningerLedningslængder i mStikledningslængdeDistributionsledningslængdeProduktion og net samlet:Omkostningsfordeling for net og produktion i kr og kr/MWhKapitalomkostningerAdministrationsomkostningerDriftsomkostningerEnergiomkostningerProduktion i MWh/år ab produktionsanlægElVarme fra motorvarme fra kedelAnden varmeproduktionNaturgaspris kr/m3Elindtægter kr/MWhFast tilskud til værker på markedsvilkårTilskud til produktion (8 øre/MWh)RegulerkraftbetalingSalg på markedsvilkårSalg til treledstarifDesuden er efterlyst forklaringer på særlige forhold og ideer til forbedringer.

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

98-100

BILAG 2 LOKAL ELLER CENTRAL BIOMASSEDette bilag viser en detaljeret sammenligning af alternativer med central og lokal udnyttelse afbiomassen fra Varmeplan Danmark.Sammenligning af central og lokal udnyttelse af biomasse - Moderate elpriser, gasmotorandel 75 %FjernvarmemarkedHvor skal halmen udnyttesSamlet varmemarkedKonvertering af naturgaskunderGamle fjernvarmekunderKonvertering fra gas til fjernvarmeIndividuelle naturgaskunderNettab nye kunderFjernvarmebehov efter udvidelseKapacitetsbehov, h2.000Installeret gasmotorInstalleret gas/olie kedlerNy halmkedelNy spidslastkedel mv.Installeret kapacitet i altBenyttelsestid gasmotorBenyttelsestid halmkedelProduktion på gasmotorProduktion på halmkedelProduktion naturgas fjv. kedelProduktion i altProduktion på gasmotorProduktion på halmkedelProduktion naturgas fjv. kedelVirkningsgraderGasmotorCMGasmotorvirkn.gr.Halmkedelvirkn.gr.Fjernvarme gaskedelvirkn.gr.Invidivuel gaskedelvirkn.gr.Centralt gas CCelvirkn.gr.Central halm kvelvirkn.gr.HalmforbrugHalm til lokale kedlerHalm til central KVHalmforbrug i altGasforbrugGas til lokal gasmotorGas til lokal spidslastGas til individuelle kedlerGas til centralt gas CCGasforbrug i altGasforbrugUændertCetraltLokalt

50.000 0%

0%25.00025.0000025.00025.00025.000135150203.750018.75006.25025.00075%0%25%0,890%90%90%90%55%35%25.000135155251.5003.0007.50015.0002.50025.00030%60%10%0,890%90%90%90%55%35%Til større kunderCetraltLokalt50.00050.000

50%

50%25.00025.00012.50012.50012.50012.50010%10%38.75038.75019195150203.750018.750020.00038.75048%0%52%0,890%90%90%90%55%35%5155251.6005.0008.00025.0005.75038.75021%65%15%0,890%90%90%90%55%35%Hele byenCetraltLokalt50.00050.000

100%

100%25.00025.00025.00025.0000020%20%55.00055.000282851508283.750018.750036.25055.00034%0%66%0,890%90%90%90%55%35%51580281.7005.0008.50040.0006.50055.00015%73%12%0,890%90%90%90%55%35%

MWh%MWhMWhMWhMWhMWMWMWMWMWMWhhMWhMWhMWhMWh%%%

%%%%%%

MWhMWhMWh

016.66716.667

16.667016.667

027.77827.778

27.778027.778

044.44444.444

44.444044.444

Udenfor kvotenUdenfor kvotenUdenfor kvotenIndenfor kvotenUdenfor kvoten

MWhMWhMWhMWhMWhMWh

37.5006.94427.778072.22272.222

15.0002.77827.77826.66772.22245.556

37.50022.22213.889073.61173.611

16.0006.38913.88937.33373.61136.278

37.50040.2780077.77877.778

17.0007.222053.55677.77824.222

Elproduktion med samme totale gas- og halmforbrugLokal gas kvMWh el15.000Central gas CCMWh el0Central halm kvMWh el5.833Elproduktion i altMWh el20.833

6.00014.667020.667

15.00009.72224.722

6.40020.533026.933

15.000015.55630.556

6.80029.456036.256

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

99-100

Sammenligning af central og lokal udnyttelse af biomasse - Høje elpriser, gasmotorandel 90 %FjernvarmemarkedHvor skal halmen udnyttesSamlet varmemarkedKonvertering af naturgaskunderGamle fjernvarmekunderKonvertering fra gas til fjernvarmeIndividuelle naturgaskunderNettab nye kunderFjernvarmebehov efter udvidelseKapacitetsbehov, h2.000Installeret gasmotorInstalleret gas/olie kedlerNy halmkedelNy spidslastkedel mv.Installeret kapacitet i altBenyttelsestid gasmotorBenyttelsestid halmkedelProduktion på gasmotorProduktion på halmkedelProduktion naturgas fjv. kedelProduktion i altProduktion på gasmotorProduktion på halmkedelProduktion naturgas fjv. kedelVirkningsgraderGasmotorCMGasmotorvirkn.gr.Halmkedelvirkn.gr.Fjernvarme gaskedelvirkn.gr.Invidivuel gaskedelvirkn.gr.Centralt gas CCelvirkn.gr.Central halm kvelvirkn.gr.HalmforbrugHalm til lokale kedlerHalm til central KVHalmforbrug i altGasforbrugGas til lokal gasmotorGas til lokal spidslastGas til individuelle kedlerGas til centralt gas CCGasforbrug i altGasforbrugUændertCetraltLokalt

50.000 0%

0%25.00025.0000025.00025.00025.000135150204.500022.50002.50025.00090%0%10%0,890%90%90%90%55%35%25.000135155252.0002.50010.00012.5002.50025.00040%50%10%0,890%90%90%90%55%35%Til større kunderCetraltLokalt50.00050.000

50%

50%25.00025.00012.50012.50012.50012.50010%10%38.75038.75019195150204.500022.500016.25038.75058%0%42%0,890%90%90%90%55%35%5155252.0005.00010.00025.0003.75038.75026%65%10%0,890%90%90%90%55%35%Hele byenCetraltLokalt50.00050.000

100%

100%25.00025.00025.00025.0000020%20%55.00055.000282851508284.500022.500032.50055.00041%0%59%0,890%90%90%90%55%35%51580282.0005.00010.00040.0005.00055.00018%73%9%0,890%90%90%90%55%35%

MWh%MWhMWhMWhMWhMWMWMWMWMWMWhhMWhMWhMWhMWh%%%

%%%%%%

MWhMWhMWh

013.88913.889

13.889013.889

027.77827.778

27.778027.778

044.44444.444

44.444044.444

Udenfor kvotenUdenfor kvotenUdenfor kvotenIndenfor kvotenUdenfor kvoten

MWhMWhMWhMWhMWhMWh

45.0002.77827.778075.55675.556

20.0002.77827.77825.00075.55650.556

45.00018.05613.889076.94476.944

20.0004.16713.88938.88976.94438.056

45.00036.1110081.11181.111

20.0005.556055.55681.11125.556

Elproduktion med samme totale gas- og halmforbrugLokal gas kvMWh el18.000Central gas CCMWh el0Central halm kvMWh el4.861Elproduktion i altMWh el22.861

8.00013.750021.750

18.00009.72227.722

8.00021.389029.389

18.000015.55633.556

8.00030.556038.556

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx

DANSK FJERNVARME OG FORENINGEN AF DANSKE KRAFTVARMEVÆRKERREDININGSPLAN FOR DYRE FJERNVARMEVÆRKER

100-100

BILAG 3 MØDER

Informationsmøde for BarmarksværkerLørdag, den 19. marts 2011, kl. 11.00 påMontra Hotel Sabro KroVirksomhedDansk FjernvarmeDansk FjernvarmeE.ON Danmark A/SBlenstrup KraftvarmeværkBlenstrup KraftvarmeværkHvam-Gl. Hvam KraftvarmeværkHvam-Gl. Hvam KraftvarmeværkHvam-Gl. Hvam KraftvarmeværkHvam-Gl. Hvam KraftvarmeværkGørløse FjernvarmeVeddum-Skelund-Visborg KVVRambøllBrøns KraftvarmeværkBrøns KraftvarmeværkMeløse-St.Lyngby EnergiselskabBornholms ForsyningRambøllFornavnJørgen G.AndersHenrikMichaelStigBrunoSvendBent StickSøren SmedHenningNiels JørgenAndersJens PeterKurtErikPer MartlevBjarne LykkemarkEfternavnJørgensenJespersenRasmussenChristensenJuhlPedersenJensenNielsenSørensenJørgensenGodskesenDyrelundOksenJuulVaupelHansenAndersenTitelDirektørØkonomisk konsulentBusiness Development ManagerKassererFormandKassererFormandNæstformandSekretærFormandFormandMarkedschef

KassererDirektør

Dyre fjernvarmeværker 050911.docx