Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 296
Offentligt
1205425_0001.png
1205425_0002.png
1205425_0003.png
1205425_0004.png
1205425_0005.png
EnergistyrelsenAtt.: Hanne WindemullerAmaliegade 441256 København K
Bemærkninger til Taksationsmyndighedens forslag tilværditabsordningenHermed følger bemærkninger fra Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien,Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi og DI Energibranchen til de forslag tilændringer af værditabsordningen som Taksationsmyndigheden har foreslået, jf.brev fra Taksationsmyndigheden til Energistyrelsen af 13. april 2011.Som udgangspunkt for alle kommentarerne vil vi endnu engang godt præcisere, atværditabsordningen ikke er til gavn for udbygningen af vedvarende energi medvindmøller. Principielt mener vi, at ordningen bør afskaffes, så vindmøller kanbehandles på lige fod med andre tekniske anlæg via miljø- ogplanlægningslovgivningen.
Konkrete kommentarer til” Taksationsmyndighedenskommentarer i anledning af evaluering af bl.a.værditabsordningen”

1. Individuel orientering af naboer

Taksationsmyndigheden foreslår, at vindmølleopstiller pålægges, at orienterealle naboer indenfor en afstand af seks gange møllehøjde med individuelle breveom fristen for anmeldelse af eventuelle krav om værditab.

Forslaget er ikke acceptabelt.

I forvejen er der krav om lokal annoncering af et offentligt møde omværditabsordningen, og indenfor samme tidsrum afholder kommunen denalmindelige og offentlige høringsrunde af forslag til kommuneplantillæg. I lighedmed andre af kommunens forhold og nyheder, der annonceres i lokalavis, er dersåledes også via den almindelige planproces mulighed for kommunens borgerefor at reagere på det kommende vindmølleprojekt. Principielt kan det værebetænkeligt og meget ressourcekrævende, hvis der generelt ved alle former fornye anlæg, herunder vindmølleprojekter, skal gives meddelelse individuelt til alleborgere.Forslaget vil i givet fald fordyre planlægningsprocessen for vindmølleopstilleren.Hvis forslag om individuelle orienteringer alligevel fremmes, er det dog naturligtat se på lignende individuelle orienteringer i forbindelse med en anden af VE-lovens ordninger, nemlig køberetten.

2. Afstandskravet. Frist for betaling af gebyr

Taksationsmyndigheden foreslår, at præcisere kravet om betaling af gebyr ogpåpeger desuden den usikkerhed, der ligger i den nuværende lovgivning omhvorvidtejendom, matrikelellerlokalitetafgrænser området for eventueltværditab.Det er

relevant og en praktisk forbedring at præcisere kravet

om, atgebyret skal betales samtidig med anmeldelse af et krav, og at sagen vil bliveafvist hvis ikke anmelder senere og efter påkrav fra Taksationsmyndigheden harbetalt gebyret.Det er en

relevant og nødvendig afgrænsning at se bort fra ubebyggede

jordlodder

– som også Taksationsmyndigheden påpeger.Taksationsmyndighedens forslag om at ”lægge vægt på hovedmatriklen, dvs.hvor bygningerne er placerede” bør skærpes tilden matrikel hvor enbeboelsesejendom er placeret,jf. nedenstående pkt. 10 om ejendomsbegrebet.

3. Betaling af værditabserstatning

Uden nærmere begrundelse foreslår Taksationsmyndigheden, at der bør ske enforrentning af værditabsbetalingen fra vurderingstidspunktet og frem til betaling.Dette går stik modsat den gængse opfattelse af værditabet, nemlig som et kravder kan rejses i planlægningsfasen, men hvor det eventuelle tab først indtræfferved opstillingen. I det konkrete ændringsforslag går Taksationsmyndigheden -igen uden begrundelse - videre tilbage i tiden til tidspunktet for det offentligemøde om værditab, som udgangspunkt for forrentning.I så fald at der frem til udbetalingstidspunktet skal ske en forrentning, skal derogså tages hensyn til andre prisudviklinger i perioden, fx en evt. udvikling iejendomsvurderinger. Under alle omstændigheder vil en efterfølgende vurderingskabe yderligere administration/omkostninger, og det bliver forholdsviskomplekst at bestemme den endelige erstatning.

Forslaget er ikke acceptabelt.

Det er påpeget, at det ikke fremgår af VE-loven, hvornår præcistværditabsbetalingen konkret forfalder til betaling. Opstillingstidspunktet kunnevære en mulighed for en sådan præcisering.

4. Dispensation. Genoptagelse ved ”Forældelse” af vurderinger

Taksationsmyndigheden foreslår en mere fleksibel udformning af § 10 omeventuelle behandlinger af for sent indsendte anmeldelser, således anmelderikke både skal søge om at kunne anmelde (for sent) og herefter faktisk søge.

Denne del af ændringsforslaget er relevant

(såfremt det fortsat kun skerunder særlige omstændigheder), men det er betænkeligt, at
Taksationsmyndigheden faktisk allerede har udøvet denne praksis i indtil viderenæsten 2½ år i strid med gældende lovgivning.Taksationsmyndigheden foreslår også – med henvisning til planlovens 3 års fristfor udnyttelser af tilladelser – at en ny værditabsvurdering kan foretagessåfremt der 3 år efter orienteringsmødet om værditab endnu ikke er opstilletvindmøller.

Denne del af forslaget er relevant,

dog med ændringer om, atorienteringsmødetbør ændres tiltidspunktet for Taksationsmyndighedensafgørelse,og at enny vurdering kun foretages,hvis forholdene omkringejendommen/beboelsen har ændret sig væsentligt.Derimod er Taksationsmyndighedens forslag om, at der

løbende kan

genoptages afgørelser til fornyet behandling ikke acceptabel.

Det må fordet første antages, at Taksationsmyndighedens oprindelige afgørelser er robusteog bygger på solide vurderinger, hvor mindre ændringer i forudsætningerne ikkeburde kunne ændre afgørelsen væsentligt. For det andet vil det være uhyreressourcekrævende, grænsende til umuligt, at opbygge et beredskab, derløbende kan vurdere, om og hvornår nye oplysninger kan føre til en andenafgørelse.

5. Søgsmål

Taksationsmyndigheden foreslår, at naboer og opstiller får mulighed for atanlægge et søgsmål mod Taksationsmyndigheden i spørgsmål om gebyrbetaling(§9, stk.4) og for sent anmeldte krav (§10).

Ændringen er relevant,

men løser dog ikke det grundlæggende problem iværditabsordningen, at der generelt ikke kan anlægges en sag modTaksationsmyndigheden, hvis opstiller eller nabo er uenig i myndighedensafgørelse om værditabets størrelse. Taksationsmyndigheden argumenterer, atdette skulle være i lighed med, at der heller ikke kan anlægges sager mod andretvistnævn og taksationsmyndigheder. Overfor dette, står Grundlovens § 63, derudelukker en sådan endelighedsklausul, hvormed myndighedernes afgørelseraltid skal kunne afprøves ved domstolene.Evalueringen af VE-loven bør afklare om klagemulighederne i forbindelse medværditabsordningen er i strid med Grundlovens § 63.§ 63, Paragraf fra Grundloven, Lov nr. 169 af 5/6/1953Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål omøvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dogikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig atefterkomme øvrighedens befaling.Stk. 2. Påkendelse af spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser kan vedlov henlægges til en eller flere forvaltningsdomstole, hvis afgørelser dog skal
kunne prøves ved rigets øverste domstol. De nærmere regler herom fastsættesved lov.

6. Folketingets Ombudsmand

Ingen bemærkninger

7. Organisation

Ingen bemærkninger

8. Denne nummerering mangler i Taksationsmyndighedens brev!

9. Bagatelgrænsen

Det sidste afsnit i Taksationsmyndighedens brev er ikke forståeligt!Taksationsmyndigheden argumenterer på den ene side for, at en mere enkelløsning end den nuværende 1 %-regel vil være en beløbsgrænse – medhenvisning til at det så ikke længere er nødvendigt præcist at vurdere værdienaf ejendommen. På den anden side skriver taksationsmyndigheden umiddelbartherefter, at en sådan vurdering faktisk indgår ved vurderingen af værditabet,hvorfor der ikke synes at være en administrativ gevinst ved ændringen.

Vores vurdering er, at det ikke umiddelbart synes nødvendigt at ændre

bagatelgrænsen som foreslået.

10.Ejendomsbegrebet

Taksationsmyndigheden redegør for usikkerheden omkring det nuværendeejendomsbegreb i VE-loven og peger på den mulighed, at afgrænse loven tilbeboelsesejendomme.

Dette forslag kan varmt støttes.

I en såkaldt principbeslutning om ejendomsbegrebet fra 2010 harTaksationsmyndigheden selv afgjort at tage udgangspunkt i en tingsretsligforståelse af fast ejendom. Dette til trods for at vindmøller i andresammenhænge betragtes som driftsmidler. I forbindelse med den foreståendeevaluering af VE-loven bør det principielt afklares om Taksationsmyndighedenoverhovedet har hjemmel eller beføjelser til at foretage sådanne såkaldteprincipbeslutninger. Denne principielle afklaring er vigtig, særlig i forhold til denmanglende mulighed for domstolsafprøvelser af Taksationsmyndighedensafgørelser, jf. ovenstående pkt. 5 om Søgsmål.

11.Vurdering af særlige ejendomstyper

Taksationsmyndigheden redegør for behovet for inddragelse af særlig ekspertisei myndighedens og sekretariatets arbejde med vurdering af særligeejendomstyper.

I givet fald bør det klart beskrives hvilke typer af særlige

eksperter, som kan inddrages.

Men under alle omstændigheder illustrererefterlysningen af denne særlige ekspertise, at det fra forberedelsen af VE-lovenikke oprindeligt har været meningen at særlige ejendomstyper overhovedetskulle være omfattet af VE-loven.

12.Accessoriske anlæg

Taksationsmyndigheden redegør for, eventuelle lysmarkeringsmaster ivindmølleprojekter også kan indgå i vurderingen af tab forårsaget ved:”opstilling af en eller flere vindmøller”.Det bemærkes, at Taksationsmyndigheden med formuleringerne ”foreløbig” og”indtil videre” ikke kan udelukke at andre, men endnu ikke beskrevne anlæg kankomme til at indgå i fremtidige værditabsvurderinger”Taksationsmyndighedernehar foreløbig lagt sig fast på, at lysmarkeringsmaster, men indtil videre ikkeandre anlæg, skal indgå i værditabsvurderingen”.

Denne usikkerhed om hvad der overhovedet kommer til at indgå i

fremtidige værditabsvurderinger, illustrerer beklageligvis den generelle

vilkårlighed og manglende afgrænsning som desværre er

kendetegnende for værditabsordningen,

som derfor fortsat skaber storusikkerhed i vindmølleudbygningen.Med venlig hilsen
Asbjørn BjerreDanmarks Vindmølleforening
Anders StougeDI Energibranchen
Søren KorsholmLandbrug & Fødevarer
Stine Grenaa JensenDansk Energi
Jan Serup HyllebergVindmølleindustrien