EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 294: Ny bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, samt Energistyrelsens høringsnotat og vejledning til de ændrede regler, fra klima- og energiministeren

Vejledning om ændrede regler i tilslutningsbekendtgørelsen1. IndledningEnergistyrelsen har udstedt en ny tilslutningsbekendtgørelse: bekendtgørelse nr. 690 af 21.juni 2011 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.Der er foretaget ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 (den gamletilslutningsbekendtgørelse) i anledning af ikrafttrædelse af nye regler om bindingsperiode ogopsigelsesvarsel i lov om visse forbrugeraftaler (lov nr. 451 af 9. juni 2004, som ændret vedlov nr. 492 af 12. juni 2009).Derudover har en konkret sag om forblivelsespligt (Energiklagenævnets afgørelse af 27. juli2009, j.nr. 1021-230, om forblivelsespligt til Ådum Kraftvarmeværk A.m.b.a.), gjort Energi-styrelsen opmærksom på, at der er behov for præcisering af den gamle tilslutningsbekendtgø-relses fritagelses- og dispensationsmuligheder, som har ført til ændring af §§ 15 og 17.Endvidere er der foretaget mindre ændringer og opdateringer af bekendtgørelsen.2. Hovedprincipper for tilslutningspligtTilslutningsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge ny og eksi-sterende bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.Når en bebyggelse allerede bliver forsynet fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, medføreret påbud om tilslutningspligt, at bebyggelsen skal forblive tilsluttet anlægget. Det kaldes ogsåforblivelsespligt. Som udgangspunkt skal dem, som har fået et påbud om tilslutningspligt, se-nest tilslutte sig den kollektive forsyning efter 9 år. For dem, der allerede er tilsluttet, gælderpåbuddet om forblivelsespligt med det samme.I den nye tilslutningsbekendtgørelse skelnes der mellem tilslutningspligt for dem, der ikke ertilsluttet den kollektive forsyning, når kommunalbestyrelsen afgiver påbuddet, og forblivel-sespligt for dem, der allerede frivilligt havde tilsluttet sig, inden kommunalbestyrelsens på-bud.EnergistyrelsenAmaliegade 441256 København KTlf33 92 67 00Fax33 11 47 43E-mail: [email protected]www.ens.dkEkspeditionstid:Mandag-torsdag 8.30-16Fredag 8.30-15.30CVR-nr. 59 77 87 14EAN-nr. 5798000020009Renée van NaerssenTlf dir 3392 6841[email protected]

En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærer ikke, atejendommen skal tilsluttes fysisk. Et påbud om tilslutnings- eller forblivelsespligt indebærerheller ikke en aftagepligt fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Et påbud om tilslutnings-eller forblivelsespligt indebærer derimod kun en forpligtelse til at bidrage økonomisk til an-lægget. Dvs. at man kan blive forpligtet til at betale tilslutningsafgiften, som er et engangsbe-løb, og de såkaldte faste årlige afgifter. Ved påbud om forblivelsespligt skal der dog ikke be-tales en tilslutningsafgift, idet ejendommen allerede er tilsluttet.Reguleringen indeholder flere fritagelses- og dispensationsmuligheder. Der er fritagelsesmu-ligheder for eksisterende bebyggelse, f.eks. for bebyggelse, som er indrettet med visse vedva-rende energianlæg. Eksisterende lavenergibygninger kan heller ikke kræves tilsluttet, mensnybyggeri, der opføres som lavenergibyggeri, har krav på dispensation. Desuden kan folke-pensionister kræve dispensation fra tilslutningspligten. Kommunalbestyrelsen har derudovermulighed for at give dispensation i særlige tilfælde.Når man har fået en fritagelse eller dispensation fra tilslutnings- eller forblivelsespligten, kanman opsige varmeleveringen, hvorefter man ikke længere skal bidrage til anlægget. Et kollek-tivt varmeforsyningsanlæg kan dog have stillet betingelser for opsigelsen. Der kan f.eks. – så-fremt det fremgår af leveringsbetingelserne eller vedtægterne – gælde et opsigelsesvarsel ellerkræves en udtrædelsesgodtgørelse ved opsigelsen. Ved udtrædelsesgodtgørelsen betaler manfor sin del af restgælden i anlægget således, at de tilbageværende forbrugere ikke stilles ringe-re, end de ville være stillet, hvis udtræden ikke var sket. Det er en gyldighedsbetingelse i hen-hold til varmeforsyningsloven, at disse betingelser vedrørende opsigelsesvarsel eller udtræ-delsesgodtgørelse er anmeldt til Energitilsynet.3. Ændring i anledning af forbrugeraftalelovens regler om bindingsperiode og opsigel-sesvarselMed ændringen af forbrugeraftaleloven i 2009 fremgår det nu af forbrugeraftalelovens § 25,stk. 1, at en forbruger kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelsermed 1 måneds varsel, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Forbrugeraftalelo-vens § 25, stk. 1, finder anvendelse, medmindre opsigelsesvarslet er reguleret i eller i medføraf anden lovgivning, jf. forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2.Reglerne om tilslutnings- og forblivelsespligt er en eksisterende undtagelse til forbrugeraftale-lovens bestemmelse om opsigelsesvarsel og bindingsperiode. Ejere af bebyggelse, der er på-lagt tilslutnings- eller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning, kan opsige deres le-vering, men skal efter tilslutningsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, alligevel betale de fasteafgifter til den kollektive forsyning, også efter opsigelsesterminen er udløbet.Forbrugeraftalelovens nye regler om maksimum opsigelsestermin udhuler imidlertid kommu-nalbestyrelsens mulighed for at pålægge forblivelsespligt, idet en forbruger, på grund af detkorte opsigelsesvarsel på 1 måned, kan nå at opsige varmeleveringsaftalen inden forblivelses-pligten bliver pålagt.Forblivelsespligt indebærer, at en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmefor-syningsanlæg, bliver forpligtet til at forblive tilsluttet dette. En afgørelse om forblivelsespligtSide 2/11

skal efter tilslutningsbekendtgørelsens § 4 og forvaltningslovens § 19 sendes i høring til for-brugerne. Høringsperioden efter tilslutningsbekendtgørelsen er på 4 uger, men der går oftelængere tid inden kommunalbestyrelsen træffer endelig afgørelse om et tilslutnings- eller for-blivelsesprojekt.Problemet opstår kun i forhold til forblivelsespligt, idet en beslutning om forblivelsespligt fårvirkning med det samme. En beslutning om tilslutningspligt for bebyggelse, der ikke alleredeer tilsluttet den kollektive forsyning, kan som udgangspunkt først få virkning efter 9 år. Vedat opsige varmeleveringsaftalen inden forblivelsespligt bliver pålagt, kan man således udsky-de tilslutningsforpligtelsen med 9 år.Forblivelsespligt antages at være et mindre indgribende styringsmiddel end tilslutningspligtfor bebyggelse, der ikke var tilsluttet i forvejen. Derfor sikrer den nye tilslutningsbekendtgø-relse, at kommunalbestyrelsen fortsat kan anvende dette styringsmiddel. Når et forblivelses-projekt er sendt i høring, kan opsigelse af en varmeleveringsaftale, jf. tilslutningsbekendtgø-relsens § 11, stk. 2, ikke få virkning, før kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om pro-jektet. Opsigelsen vil dog kun kunne sættes i bero i højst 12 måneder efter projektet er sendt ihøring. Dette må antages at give kommunen en rimelig tidsperiode til at behandle projektetinden for.En opsigelse, som fjernvarmeværket modtager i den periode, hvor opsigelsen ikke kan fåvirkning, vil kunne have effekt efter perioden er udløbet, såfremt:- forblivelsesprojektet ikke bliver godkendt, eller- den pågældende bygning har fået fritagelse/dispensation, og- betingelserne for opsigelse (opsigelsesvarsel, bindingsperiode og evt. udtrædelsesgodtgørel-se) i øvrigt er opfyldt.Udsættelse af opsigelsens virkning efter § 11, stk. 2, ændrer ikke på eventuelle krav ift. opsi-gelsesvarsel/bindingsperiode og vurderingen af, om disse krav er overholdt. Ved vurdering af,om opsigelsesvarsel og bindingsperiode er opfyldt, skal perioden, hvor opsigelsen er sat i be-ro, således tælles med.I henhold til Energitilsynets praksis kan et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke gennem sinevedtægter eller leveringsbestemmelser pålægge forbrugerne en bindingsperiode, der ligger udover en opsigelsesperiode på 18 måneder. For forbrugere, der er tilsluttet efter 1. januar 2010,er opsigelsesperioden én måned efter en bindingsperiode på 5 måneder.4. Ændring af fritagelses- og dispensationsmuligheder4.1. Fritagelse og dispensation ved påbud om tilslutningspligt og forblivelsespligtI Ådum-sagen (Energiklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009, j.nr. 1021-230) er der rejstspørgsmål om, hvorvidt tilslutningsbekendtgørelsens fritagelsesmuligheder gælder ved påbudom forblivelsespligt. Energiklagenævnet har udtalt følgende i sagen:“Energiklagenævnet bemærker i den forbindelse vejledende, at såfremt enejendom allerede forsynes fra en kollektiv forsyning, betyder en pålagt tilslutningspligt,at ejendommen skal forblive tilsluttet (forblivelsespligt). Forblivelsespligter således tilslutningspligt, og tilslutningsbekendtgørelsens regler omSide 3/11

fritagelse fra tilslutningspligten finder derfor fuldt ud og direkte anvendelseved forblivelsespligt[...]”For nogle af fritagelsesmulighederne giver det imidlertid ikke mening at gøre dem gældendeved påbud om forblivelsespligt. Det gælder f.eks. fritagelsesmulighederne for bygninger, derforsynes med elvarme, og for bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække.Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større instal-lations- eller bygningsmæssige ændringer vil være uforholdsmæssig bekostelig, kan ikkekræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Hvis man frivilligt har tilsluttet sig alli-gevel, vil det ikke give mening, hvis man kunne påberåbe sig bestemmelsen ved et påbud omforblivelsespligt. Når investeringen i tilslutningen én gang er foretaget, er hensynet bag dennefritagelsesmulighed ikke relevant i forhold til pålæg om forblivelsespligt.Det samme gælder fritagelsesmuligheden for bygninger, der påregnes nedrevet inden for enkortere årrække. Disse bygninger kan heller ikke kræves tilsluttet. Hvis ejeren har besluttet attilslutte bygningen på trods af, at den påregnes nedrevet, er hensynet bag fritagelsesmulighe-den ikke relevant i forhold til pålæg om forblivelsespligt.I den nye tilslutningsbekendtgørelse er fritagelsesmulighederne ved påbud om forblivelses-pligt derfor indskrænket. Bygninger, hvor omstillingen er uforholdsmæssig bekostelig, ogbygninger, som påregnes nedrevet inden for en kortere årrække, men som allerede er tilsluttetden kollektive varmeforsyning, kan ikke få en fritagelse fra et påbud om forblivelsespligt.Fritagelsesmuligheder for bygninger, som er indrettet med vedvarende energianlæg eller somforsynes med overskudsvarme, samt fritagelse for sommerhuse m.v. og eksisterende lavener-gibygninger er uændret i forhold til den gamle tilslutningsbekendtgørelse med hensyn til på-budstypen (se dog afsnit 4.2.). Dvs. at disse bygninger ikke kan kræves tilsluttet, uanset omder er tale om et påbud om tilslutningspligt eller forblivelsespligt. For disse bygninger vil denkollektive forsyning som regel være en supplerende varmekilde. Det bør derfor være muligtfor ejere af disse bygninger at opsige varmeleverancen, f.eks. når de faste afgifter bliver forhøje i lyset af, at varmen ikke bruges som primær varmekilde. Hensynet er derfor stadig rele-vant i forhold til disse fritagelsesmuligheder. Det bemærkes dog, at fritagelsen for bygningerindrettet med visse vedvarende energianlæg bortfalder, når anlægget skal udskiftes.Desuden er dispensationsmuligheden for folkepensionister ændret. Efter den gamle tilslut-ningsbekendtgørelse og Energiklagenævnets praksis kunne folkepensionister få dispensationfra både tilslutnings- og forblivelsespligt. Det ændrer den nye tilslutningsbekendtgørelse på.Folkepensionister kan efter den nye tilslutningsbekendtgørelse alene få dispensation fra et på-bud om tilslutningspligt.Dispensationsmuligheden for folkepensionister har sin baggrund i forslaget til ændring af lovom varmeforsyning af 31. maj 2000. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgårdet, at:“Endelig skal der med udgangspunkt i de allerede gældende bestemmelser for tilslut-ningspligt, jf. varmeforsyningslovens § 12, stk. 1 og 2, fremover være mulighed for at undtagesærlige befolkningsgrupper fra tilslutningspligten, idet de nævnte bestemmelsers ordlyd i øv-rigt ikke ændres. Kriterierne for denne undtagelse vil blive udarbejdet i en bekendtgørelse ogsigte på fritagelse af f.eks. folkepensionister.”Side 4/11

Det fremgår af Varmeforsyningsloven med kommentarer af Klavs V. Gravesen, ChristineRavnholt Hartmann og Kamma Eilschou Holm Jonassen, 1. udg. 2004, side 286-287 vedrø-rende dispensationsbestemmelsen for folkepensionister, at:“Baggrunden var, at det kunne fo-rekomme urimeligt, hvis en folkepensionist skulle omstille sin eksisterende opvarmningsform.En sådan omstilling kan betyde opgravning af have, nedrivning og opbygning indvendigt,hvilket der var et politisk ønske om at skåne personer, som muligvis også havde en kortere år-række tilbage i egen bolig, for.”I den nye tilslutningsbekendtgørelse er det således tydeliggjort, at der kun kan gives dispensa-tion fra en tilslutningspligt for bebyggelse, der ikke allerede er tilsluttet den kollektive forsy-ning. Hvis en folkepensionist én gang har tilsluttet sig den kollektive varmeforsyning, kan haneller hun således ikke fravælge den kollektive forsyning med hjemmel i § 17, stk. 2, nårkommunalbestyrelsen pålægger forblivelsespligt.Se afsnit 4.3. for yderligere ændringer af § 17, stk. 2.Med hensyn til dispensationsbestemmelsen for nye lavenergibygninger, skal kommunalbesty-relsen give dispensation fra såvel tilslutnings- som forblivelsespligt. Forblivelsespligten vilnormalt blive lagt på matriklen og når der opføres en ny bygning på matriklen vil bygningensåledes være omfattet af forblivelsespligten. Når bygningen opføres som en lavenergibygning,har ejeren dog krav på dispensation, jf. § 17, stk. 3. Der er kun krav på dispensation, når der ertale om en ny bygning. Når en eksisterende bygning bliver ombygget til en lavenergibygning,har ejeren, jf. § 16, ikke et dispensationskrav. Kommunalbestyrelsen kan i tilfælde af en om-bygning dog give dispensation efter § 17, stk. 1, når særlige hensyn taler for det.Der skal således gives dispensation fra forblivelsespligt i tilfælde, hvor en gammel bygningreves ned og der opføres en lavenergibygning i stedet for. Også når der opføres en ny lavener-gibygning på samme matrikel end et byggeri, der er omfattet af forblivelsespligt, vil dennenye lavenergibygning ikke være forpligtet at tilslutte sig den kollektive forsyning. I det sidstetilfælde medfører dette, at der ikke skal betales faste afgifter (der ofte beregnes ud fra en kva-dratmeterpris) for lavenergibygningen.Se afsnit 5 for yderligere bemærkninger til § 17, stk. 3.4.2. Ændring bestemmelse om fritagelse for vedvarende energianlægFritagelsesbestemmelsen for bygninger indrettet med vedvarende energianlæg er ændret. Be-stemmelsen indeholdt hidtil en udtømmende opregning af de kategorier af vedvarende energi-anlæg, der kan fritages. Den nye tilslutningsbekendtgørelse giver vedvarende energianlægkrav på dispensation således, at også nye teknologier, som brintanlæg, og fremtidige teknolo-gier kan blive fritaget.Vedvarende energianlæg er anlæg, der producerer energi ved anvendelse af vedvarende ener-gikilder. For at kunne blive fritaget efter tilslutningsbekendtgørelsens § 15 skal anlægget kun-ne dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning medvarmt vand. Lov om fremme af vedvarende energi indeholder en definition af vedvarendeenergikilder. Ved vedvarende energikilder forstås bl.a.: vindkraft, vandkraft, biogas, biomas-se, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme.Side 5/11

Vedvarende energianlæg, der har krav på dispensation efter den nye bestemmelse, er i hvertfald de anlæg nævnt i den gamle bestemmelse: solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller,biogasanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr. Desuden er brintan-læg omfattet af den nye bestemmelse. Hvis der i fremtiden udvikles nye teknologier, der kanbetragtes som vedvarende energianlæg, og i øvrigt opfylder kravene, vil disse også være frita-get for tilslutningspligt efter den nye bestemmelse.Ikke alle træfyr er vedvarende energianlæg i tilslutningsbekendtgørelsens forstand. Energisty-relsen har udstedt vejledning herom i 1997 via den såkaldtePositivliste for træfyrede anlæg.Energiklagenævnet har dog i deres høringssvar påpeget, at denne vejledning er forældet oghar efterlyst en nærmere definition af begrebet. I den nye tilslutningsbekendtgørelsen bliverbegrebet ’træfyr’ således defineret. Alene brændekedler med inverteret forbrænding eller au-tomatiske stokeranlæg er vedvarende energianlæg, der kan medføre fritagelse for tilslutnings-pligt. Kedlen eller anlægget skal desuden være konstrueret til og kan alene anvendes til fyringmed rent træ, f.eks. træflis, træpiller eller helt træ.En brændekedel med omvendt eller inverteret forbrænding er karakteriseret ved, at brændslerforgasses/forbrændes i et kammer, og at de dannede gasser tvinges ned i et underliggende se-kundært brændkammer, hvor gasserne færdigforbrændes. Automatiske, stokerfyrede anlæg erkendetegnet ved, at brændsel ved hjælp af et mekanisk transportsystem, f.eks. en transport-snegl, automatisk føres fra en brændselssilo til anlæggets forbrændingsenhed. Det er en an-lægstype, som er specialiseret til udelukkende at anvende pelleteret eller findelt brændsel (3-5cm.), som træflis, træ- eller halmpiller. Forbrændingsenheden kan være anbragt enten inde ianlæggets kedel eller som en separat forbrændingsdel (forfyr), der er tilkoblet kedlen.En brændekedel eller stokeranlæg kan opnå fritagelse for tilslutningspligt, når den er kobletpå centralvarmeanlægget og ikke er monteret med automatisk askeudtag. Udelukkelsen af an-læg monteret med automatisk askeudtag begrundes med, at dette vil være overflødigt på an-læg, som udelukkende fyres med rent træ på grund af træets meget lave askeindhold (ca. 0,5-1,5 %). Hvis et anlæg ønskes monteret med automatisk askeudtag, der på små anlæg er rela-tivt dyre, må det derfor antages, at brugeren har hensigt at anvende andre træbaserede brænds-ler end rent træ, f.eks. træbriketter med et mindre indhold af et fossilt brændsel.Træfyr, der opfylder kravene i standard DS/EN 303-5 vil i hvert fald være omfattet af be-stemmelsen om fritagelse for vedvarende energianlæg, såfremt de kan dække mere end halv-delen af bygningens energiforbrug. Kommunalbestyrelsen kan dog ud fra en konkret vurde-ring også give andre træfyr fritagelse fra tilslutningspligt under § 15, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr.1, når de i øvrigt opfylder de ovenfor nævnte krav.Efter den gamle positivliste fra 1997 skulle anlæg installeret efter 1. april 1997 derudover væ-re anført på Informationssekretariatet for Vedvarende Energis liste over typegodkendte og til-skudsberettigede biobrændselsanlæg og være tilskudsberettiget jf. Energistyrelsens bekendt-gørelse nr. 180 af 5. marts 1997. Positivlisten fra 1997 er dog forældet og disse krav er såle-des ikke længere gældende.I øvrigt er bestemmelsen om beslutningsgrundlaget for et påbud om tilslutnings- eller forbli-velsespligt (§ 3) ændret således, at kommunen ved projektforelæggelse bliver oplyst om bru-Side 6/11

gerøkonomien ved opvarmning med varmepumpe i stedet for med oliefyr. Efter den gamle til-slutningsbekendtgørelse skulle kommunen ved forelæggelse af et projekt, der belyser forud-sætningerne for tilslutnings- eller forblivelsespligt, få eksempler på brugerøkonomien ved til-slutning til kollektiv forsyning i forhold til fortsat opvarmning med oliefyr. Det vurderes ikkelængere relevant for kommunalbestyrelsens beslutning at sammenligne kollektiv varmeforsy-ning med oliefyr. Opvarmning med oliefyr er i dag – i lyset af målsætningen om, at Danmarkskal være uafhængig af fossile brændsler – ikke et relevant alternativ til kollektiv varmeforsy-ning. Det er derimod en varmepumpe.4.3. Ændring af bestemmelse om dispensation for folkepensionisterDen nye tilslutningsbekendtgørelse angiver grænserne for hvornår en folkepensionist har kravpå dispensation efter § 17, stk. 2. Som anført ovenfor, er hensynet bag bestemmelsen at skåneældre personer, der muligvis kun kan bebo deres ejendom i et mindre antal år, fra den omstil-ling, som en tilslutning til den kollektive varmeforsyning kan indebære. I lyset af dette hen-syn, er muligheden for at få dispensation efter denne bestemmelse begrænset til personer, der:1. er folkepensionist på tilslutningstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor der er forsyningsmu-lighed fra anlægget og hvor fristen for tilslutning er udløbet,2. der har været ejer eller medejer af den pågældende ejendom siden kommunalbestyrelsentraf beslutning om tilslutningspligt, og3. der har haft fast bopæl på ejendommen siden kommunalbestyrelsen traf beslutning om til-slutningspligt.Den tidligere bestemmelse om folkepensionister blev fortolket således, at man skal først skalvære folkepensionist på tilslutningstidspunktet. I den nye tilslutningsbekendtgørelse er dettefastlagt i selve bestemmelsen.Alene en person, der ejer eller medejer ejendommen, har krav på dispensation efter § 17, stk.2. Desuden skal personen have fast bopæl på ejendommen. Når en ejer eller medejer ikke be-bor ejendommen er hensynet bag bestemmelsen om, at folkepensionisten skal have mulighedfor at nyde en uforstyrret beboelse i de år, der er tilbage, ikke relevant.Ejerskabs- og bopælskravene gælder fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen traf beslut-ning om tilslutningspligten. Når en ejer først flytter ind i ejendommen på et senere tidspunkter hensynet om en fortsat uforstyrret beboelse heller ikke relevant. Ved at kræve, at personenhar været (med)ejer af ejendommen siden det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen traf be-slutning om tilslutningspligten, ved kommunalbestyrelsen og det kollektive varmeforsynings-anlæg, når der træffes beslutning om tilslutningspligt, hvilke ejendomme vil være omfattet afdispensationen, jf. § 17, stk. 2. For varmeforsyningsanlægget er varmegrundlaget relevant forvurderingen af hvor stor en kapacitet nettet skal have. Der skal således ikke gives dispensati-on, når ejendommen inden tilslutningsfristens udløb bliver solgt til én, der vil være folkepen-sionist på tilslutningstidspunktet. Når en person beslutter at erhverve en ejendom, velvidendeat denne er pålagt tilslutningspligt, vil det ikke være nødvendigt at skåne personen for de mu-lige konsekvenser, en omstilling kunne indebære.Endeligt kan dispensationsbestemmelsen alene anvendes ved enfamiliesejendomme, dvs.ejendomme, som indeholder én selvstændig lejlighed. Dermed undgås det, at bofællesskabereller bygninger med flere lejligheder bliver undtaget fra tilslutningspligten alene fordi én afejerne/beboerne er folkepensionist.Side 7/11

Dispensationen bortfalder, når ét af kravene ikke længere er opfyldt. Dette betyder, at ejen-dommen skal tilsluttes, når ejendommen bliver solgt eller folkepensionisten flytter fra ejen-dommen, uanset om den nye ejer/beboer også er folkepensionist. En senere overdragelse tilfolkepensionistens ægtefælle vil således medføre, at dispensationen bortfalder. Kun i tilfældetaf, at ægtefællen selvstændigt opfylder kravene i § 17, stk. 2, kan dispensationen opretholdes.5. Dispensation lavenergibygninger5.1. Ændring definitionsbestemmelse lavenergibygningerDefinitionsbestemmelsen er ændret med hensyn til lavenergibygninger. Det skal efter den nyebestemmelse handle om bebyggelser, hvor det kan dokumenteres, at de på tidspunktet for an-søgningen om byggetilladelsen opfylder bygningsreglementets energirammer for energifor-brug for lavenergibygninger. Den gamle tilslutningsbekendtgørelse tog udgangspunkt i reg-lerne på tidspunktet for bygningers opførelse. Ændringen medfører, at det er klart for bygher-rerne, når de søger om byggetilladelse, hvilke regler, der gælder for de bygninger, de vil opfø-re. Bestemmelsen er dermed blevet identisk med planlovens § 21 a, som definerer lavenergi-bygning efter planloven, og hvor der ligeledes tages udgangspunkt i reglerne på tidspunktetfor ansøgningen om byggetilladelsen.5.2. Forhold til ændrede byggeregler for lavenergibyggeri (BR10)Efter tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, har ny bebyggelse, der opføres som lavenergi-bygninger, krav på dispensation fra tilslutningspligt.Ny bebyggelse, der opføres som lavener-gibygninger,defineredes i den gamle bekendtgørelse som: “Bebyggelser, hvor det kan doku-menteres, at de på tidspunktet for deres opførelse til lavenergibygninger opfylder de gældendeklassificeringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet”.Bygningsreglementetdefi-neredes i den gamle bekendtgørelse som: “Bygningsreglement 2008 med senere ændringersamt herefter kommende bygningsreglementer”.I Bygningsreglement 2010 (BR10) er energikravene skærpet. Efter de nye regler skal alt ny-byggeri fra 1. januar 2011 opfylde energikrav, som svarer til det, der efter Bygningsreglement2008 (BR08) kaldes lavenergiklasse 2, men som efter BR10 er blevet til standardbyggeri efterrammen. BR10 indeholder i dag lavenergiklassen ”energiklasse 2015”, mens der arbejdes påen ”energiklasse 2020”.Fra BR10’s ikrafttrædelse den 30. juni 2010 er således alene ny bebyggelse, der opfylderBR10-kravene for lavenergibyggeri, fritaget fra tilslutningspligten, jf. § 17, stk. 3.Når visse forudsætninger er opfyldt, tillader § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 dog, at en bygning bliver opført efterreglerne i BR08 også efter den 30. juni 2010. Når en bygning, jf. § 3, stk. 4, bliver opført efterregler i BR08, vil denne bygning have krav på dispensation efter tilslutningsbekendtgørelsens§ 17, stk. 3, når det kan dokumenteres, at bygningen er en lavenergibygning efter BR08. Dvs.,at både lavenergiklasse 1 og 2 har krav på dispensation.Kommunalbestyrelsen skal meddele dispensationen ved meddelelse af byggetilladelsen.

I forbindelse med planerne om at indføre en strategisk energiplanlægning i kommunerne, vilEnergistyrelsen gennemføre analyser, som skal tilvejebringe et grundlag for generelt at vurde-re den samfundsøkonomisk bedste forsyningsform – individuelt eller kollektivt – for nybyg-geri, der opføres i henhold til BR10-reglerne. Disse analyser kan give anledning til at ændrepå reglerne om tilslutningspligt for nybyggeri.5.3. Forhold til regler i projektbekendtgørelsen for blokvarmecentralerDet bemærkes i øvrigt, at et større byggeri, der opføres efter reglerne i BR10, stadig kan væreforpligtet til at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning efter reglerne for brændselsvalg vedprojekter for blokvarmecentraler, jf. §§ 18-20 i bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005(projektbekendtgørelsen). Efter disse regler skal blokvarmecentraler i kollektiv forsynede om-råder forsynes med kollektiv forsyning. Når en blokvarmecentral ligger i nærheden af et kol-lektivt forsynet område, skal området som regel udvides til at forsyne blokvarmecentralen,medmindre dette ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt. Ved en blokvarmecentral forstås ef-ter projektbekendtgørelsens § 2, nr. 3, “en varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret iforbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbe-stemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning eller forsyning med varmt vand.”Det handler om et stort byggeri (en stor bygning eller flere bygninger), hvor den lukkedekreds har brug for en varmeeffekt over 0,25 MW, f.eks. en skole eller et plejehjem.Forpligtelsen efter projektbekendtgørelsen til at tilslutte sig den kollektive forsyning gælderogså, når varme- eller kraftvarmecentralen ikke er etableret endnu. Det er nok, at der er taleom et stort byggeri, som ville kræve et anlæg med en kapacitet over 0,25 MW til at forsynedette. Hvis byggeriet består af flere bygninger skal det desuden vurderes, om det er sam-fundsøkonomisk mest fornuftigt, at bygningerne aftager varme fra samme vandbårne system.Hvis en eller flere boligblokke forsynes af uafhængige interne net, der hver især er under 0,25MW, vil de ikke være omfattet af forpligtelsen til at blive kollektivt forsynet.Lavenergibygninger vil som regel have et lavt energiforbrug. Disse bygninger vil såledesnormalt ikke være omfattet af reglerne for blokvarmecentraler, men når en lavenergibygningalligevel har så et stort varmebehov, at der skal et anlæg på 0,25 MW til for at forsyne dette,skal byggeriet efter de nuværende regler forsynes via den kollektive forsyning.6. Orientering forsyningsselskabet om dispensationer, jf. § 17Kommunen underretter forsyningsselskabet til orientering om dispensationer afgivet efter §17. Den nye § 17, stk. 4, om orienteringsforpligtelsen, ændrer ikke på en evt. forpligtelse, jf.forvaltningslovens § 19, om at partshøre forsyningsselskabet inden beslutningen om dispensa-tion træffes.7. Ændring af klagebestemmelsenEfter anbefaling fra Energiklagenævnet og bemærkningerne fra KL er klagebestemmelsenændret således, at klagen skal indgives direkte til Energiklagenævnet i stedet for via kommu-nalbestyrelsen.Formålet med det gamle krav om, at klagen skulle indgives til kommunalbestyrelsen, var atgive kommunerne mulighed for at revurdere deres afgørelse og evt. genoptage den afgjortesag på baggrund af klagen som alternativ til at videresende klagen til Energiklagenævnet somSide 9/11

rekursinstans. På den ene side er det at foretrække, at en sag løses mellem kommunen og kla-geren, hvis dette er muligt. På den anden side, er det vigtigt at sikre, at en klage bliver indgi-vet hurtigst muligt til Energiklagenævnet, når en mindelig løsning ikke er mulig.Energistyrelsen har på den baggrund ændret klagebestemmelsen således, at det både sikres, atklager bliver indgivet til Energiklagenævnet, og at kommunen har mulighed for at løse sagendirekte med klageren. Af den nye klagebestemmelse fremgår det, at en klage skal være indgi-vet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Energiklage-nævnet skal herefter orientere den pågældende kommune om klagen inden for 7 dage efterklagen er modtaget og fremsende en kopi. Dermed får kommunen mulighed for at revurde-re/genoptage sin afgørelse. For det andet er det vigtigt, at kommunen bliver orienteret af hen-syn til kommunernes beføjelser til at håndhæve bekendtgørelsen.I tilfældet af, at en mindelig løsning er mulig, kan klageren trække klagen, så kommunen kangenoptage sagen.Når sagen skal behandles af Energiklagenævnet alligevel, bliver kommunalbestyrelsen, sompart i sagen, hørt af Energiklagenævnet om sagen.8. Tekniske ændringer og opdateringerDen nye tilslutningsbekendtgørelse indeholder enkelte mindre tekniske ændringer og opdate-ringer. F.eks. er reglerne om det tidspunkt, hvorfra fristen på 9 år for tilslutning af eksisteren-de bebyggelse regnes, ændret i forbindelse med projektet DIADEM. DIADEM er en forkor-telse for ’Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel’. Formålet medDIADEM er, at alle de offentlige ejendomsoplysninger, der er nødvendige ved ejendomshan-del, stilles til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder samlet ét sted, ién og samme arbejdsgang via internettet. For at data om varmeforsyning kan tilgås fra bl.a.DIADEM, skal disse digitaliseres og lægges ind i PlansystemDK, og den efterfølgende ajour-føring skal varetages af kommunerne. I den forbindelse har der været behov for oplysning afen konkret dato, hvorfra tilslutningspligten gælder i et givet område.Efter de gamle regler blev fristen regnet fra tidspunktet, hvor ejendommens ejer har modtagetkommunalbestyrelsens meddelelse om, at ejendommen er pålagt tilslutningspligt. Det kan væ-re forskelligt fra ejendom til ejendom. Derfor knyttes fristen for tilslutning i den nye tilslut-ningsbekendtgørelse til den dato, hvor kommunalbestyrelsen traf beslutning om at pålæggetilslutningspligt. På denne måde bliver den dato, hvornår tilslutning senest skal finde sted, densamme for alle ejendomme i et givet område. Af samme grund fastlægges det i den nye til-slutningsbekendtgørelse, at forblivelsespligt får virkning fra tidspunktet, hvor kommunalbe-styrelsen traf beslutning om pålæg af forblivelsespligt.Lov nr. 1555 af 21. december 2010, der tilvejebringer det fornødne lovgrundlag til at sikreborgere og ejendomsformidlere hurtigere adgang til offentlige oplysninger, som bruges i for-bindelse med ejendomshandel, er trådt i kraft 1. januar 2011. Loven ændrer varmeforsynings-lovens § 15 med henblik på, at der fastsættes regler om, at kommunerne indberetter og ajour-fører oplysninger om varmeforsyning til PlanSystemDK således, at disse bliver digitalt til-gængelige og kan tilgå DIADEM. Det er oplysninger om hvilke af kommunens områder, derudbydes hvilke opvarmningsformer (forsyningsområder), indenfor hvilke områder der gælderSide 10/11

tilslutnings- eller forblivelsespligt, samt indenfor hvilke områder der er nedlagt forbud modvisse opvarmningsformer. Varmeforsyningslovens § 15 er med hensyn til oplysninger om til-slutnings- og forblivelsespligt samt forbud mod visse opvarmningsformer udmøntet i tilslut-ningsbekendtgørelsens § 20, stk. 5. Denne bestemmelse vil dog først træde i kraft den 1. janu-ar 2012, når de gamle beslutninger forventes at være digitaliseret og lagt ind på Plan-SystemDK.9. OvergangsbestemmelseNår kommunen har modtaget et projekt, der belyser forudsætningerne for pålæg om tilslut-ningspligt, forblivelsespligt eller bidragspligt før den nye tilslutningsbekendtgørelse er trådt ikraft, skal sagen færdigbehandles efter den gamle tilslutningsbekendtgørelse. Dvs. at såvelbeslutningen om projektet, et evt. efterfølgende pålæg og klagebehandlingen skal ske efterreglerne i tilslutningsbekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008.Projekter, der modtages af kommunen efter den nye tilslutningsbekendtgørelse er trådt i kraft,behandles efter de nye regler.