Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på offentlige deponeringsanlæg forblandet affald for årene 2008 og 2009. Benchmarkingen er baseret på en model, sombliver obligatorisk fra 2010, men som i denne omgang er frivillig. 22 af de i alt 28 depo-neringsanlæg har leveret data. Data for de øvrige anlæg er baseret på andre kilder.

Den danske deponeringssektor er inde i en omstillingsfase i forbindelse med udmønt-ning af nye EU-regler. Det gør, at sammenligning mellem anlæggenes økonomi er særligtvanskelig for 2008 og 2009 – men vil blive nemmere i de kommende år, når reguleringener helt på plads.Resultaterne af denne benchmarking skal derfor tages med et vist forbehold.

Miljøcenter GerringeHorsens LossepladsMåde DeponeringsanlægRanders AffaldsterminalOdense Nord MiljøcenterMiljøcenter Hasselø NorFredericia Kommunes DeponiGrindsted Affalds- og GenbrugscenterAV MiljøReno DjursReno-Nords LossepladsVester Gammelby lossepladsAffaldplus (Vemmelev)Affaldscenter SkaarupAudebo AffaldsdeponiFeltengård LossepladsAVVs MiljøanlægAffaldplus (Faxe)Sdr. Hostrup LossepladsKlintholmSkibstrup affaldscenterKaastrup LossepladsRenovestSkodsbøl LossepladsSkovsted LossepladsMiljøanlæg RavnshøjBOFAs kontrollerede lossepladsAffaldscenter Harpesdal0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8Kapacitet som er eller forventes ibrugtaget før 31/12 2012, blandet affaldKapacitet som er eller forventes ibrugtaget før 31/12 2012, andet affaldKapacitet, som forventes ibrugtaget mellem 31/12 2012 og 31/12 2020

Kilde: Deponeringskapaciteten i Danmark. Miljøprojekt 1318, 2010. For anlæg, der i kapacitetsanalysen ikkehar angivet kapacitet til blandet affald, har vi anvendt den kapacitet til blandet affald, de har opgivet tilBEATE.

Figuren viser, at der er betydelige størrelsesforskelle på deponeringsanlæg i Danmark.Fra en kapacitet på under 50.000 m3til over 1 mio. m3. Rapporten ”Deponeringskapaci-tet i Danmark” konkluderer: ”Samlet set er der tilstrækkelig kapacitet til de forventedeaffaldsmængder til deponering i Danmark, men det dækker over regionale forskelle ogforskelle i kapacitet for de fire affaldsklasser til deponering: inert, mineralsk, blandet ogfarligt affald.”

Deponeringsanlæg modtager både blandet, inert, mineralsk (herunder forurenet jord)og farligt affald . Ca. halvdelen af den deponerede mængde er blandet affald, der bl.a.stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder foru-renet jord, stammer typisk fra bygge- og anlægsaktivitet.Endelig er der en stor mængde farligt affald i form af shredderaffald, som er restfraktio-nen fra skrotning af f.eks biler, når de genanvendelige metaller er frasorteret. Der arbej-des i øjeblikket på at finde alternative behandlingsmetoder til shredderaffald.Figur 4 viser den overordnede fordeling af affaldsklasser på anlæggene. Fordelingen kanvariere betydeligt fra anlæg til anlæg.

2009; men ikke med de 29 %, der fremgår af figuren ovenfor. En del af faldet skyldesnemlig, at udstedelsen af den nye deponeringsbekendtgørelse (i foråret 2009) har haftsom konsekvens, at en del af det affald, der tidligere blev deponeret som blandet affald(bl.a. asbestaffald og forurenet jord), er blevet omklassificeret og som følge her-af deponeres som mineralsk affald.Andre forklaringer kan være de dårlige konjunkturer samt det faktum, at deponeringsan-læggene har samarbejdet om at fylde de anlæg, der skulle lukke senest 16. juli 2009. Deter anselige mængder, som ikke er medtaget i denne undersøgelse, da denne kun omfat-ter anlæg, der fortsætter driften efter de nye regler.16 ud af de 28 anlæg har deponeret mindre end 10.000 ton blandet affald i 2009 – sva-rende til i gennemsnit 5-10 lastbiler om dagen. Mange anlæg har dog andre aktiviteter –såsom kompostering, sortering af byggeaffald etc. Kun 2 anlæg har modtaget mere end20.000 ton blandet affald i 2009.

statslig affaldsafgift). Da mængden samtidig er faldet med 29 %, er omkostningerne veddeponering af blandet affald pr. ton i samme periode steget fra 335 kr. pr. ton i 2008 til380 kr. pr. ton i 2009.Figur 7 viser taksterne for hvert anlæg sammenholdt med modtagne mængder blandetaffald (grafens bredde).

Taksterne på anlæggene varierer meget – fra 135 kr. pr. ton til 818 kr. pr. ton. Genereltses højere takster med mindre modtaget affald – men ikke konsekvent. Variationen kanskyldes forskelle i effektivitet – men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår,f.eks. fyldhøjde (se Figur 8).En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til mand-skab og redskaber, der skal være til rådighed i hele åbningstiden – uanset hvor megetaffald der modtages. Taksten pr. ton vil derfor alt andet lige kunne sættes ned, hvis dermodtages større mængder affald. Tilsvarende kan taksten sættes ned ved forskelligedriftsmæssige tiltag, f.eks. en reduktion af åbningstiden.Takster over gennemsnittet på større anlæg kan skyldes relativt små affaldsmængdereller høje grundpriser, ligesom store etableringsomkostninger kan have stor betydning.Miljøomkostninger udgør typisk en mindre del af de samlede omkostninger (se senere).De faste omkostninger til afskrivning, forrentning og ejendomsskatter afhænger i højgrad af anlæggets placering, alder og kapacitet.

Endelig omfatter taksterne for nogle anlæg omkostninger til sikkerhedsstillelse, som idag skal opkræves til fremtidig nedlukning og efterbehandling af anlægget. Sikkerheds-stillelsen gælder for anlæg, der har fået godkendt deres overgangsplan, men var i 2009ikke fuldt indført alle steder i landet. Dette giver en usikkerhed i sammenligningen. Sik-kerhedsstillelsen skønnes i 2009 at variere fra 30 kr. til over 125 kr. pr. ton blandet af-fald.

Fyldhøjder

Både anlæggenes årligt modtagne mængder og anlæggenes samlede kapacitet har somnævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendtefyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden, når an-lægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 8 viser fyldhøjden på anlæggene sammen-holdt med modtagne affaldsmængder (grafens bredde). Den gennemsnitlige fyldhøjdeer fra 4,5 meter og op til 40 meter.Figur 8 Fyldhøjde på anlæggene i meter

De høje og brede søjler (fyldhøjde hhv. mængde) repræsenterer de anlæg, der typisk erbilligere end anlæg, der er repræsenteret ved lave og smalle søjler.Færre og større anlæg er et oplagt bud på effektivisering af sektoren, hvilket der allere-de arbejdes med i flere regioner. Der vil også kunne sikres lidt lavere takster gennem enkortere åbningstid. I begge tilfælde bør en evt. effektivisering afvejes i forhold til æn-dringer i serviceniveauet: Hvor langt må der være til et deponeringsanlæg? Og hvor go-de muligheder skal der være for at levere affald for borgere og erhverv?

Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om beskyttelse af vores drikke-/grundvandsressourcer. Alt opsamlet perkolat1fra et deponeringsanlæg skal derfor somhovedregel renses, hvilket normalt sker via et kommunalt rensningsanlæg. Figur 9 viser,hvordan perkolatet behandles på de anlæg, der indgår i benchmarkingen.

Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under iltfri forhold vil der blive dannetmetan, der er en kraftig drivhusgas. Som følge af forbud mod deponering af forbræn-dingsegnet affald deponeres der kun begrænsede mængder organisk affald på depone-ringsanlæggene i Danmark, men på gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat sto-re mængder metan, som i mange tilfælde opsamles og udnyttes til energiformål.Af de samlede omkostninger udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 11 %. Da anlæg-gene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg (se Figur10). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter, da de flesteanlæg afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg.

En række danske deponeringsanlæg har etableret anlæg til udvinding af metan fra ældredeponeringsanlæg, hvor der typisk blev deponeret store mængder organisk affald. Derfindes i dag ca. 28 lossepladsgasanlæg i Danmark. Siden 1997 har kommunerne haft pligttil at anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding, og som følge heraf er det sand-synligvis ikke relevant at udvinde metan på nyere anlæg.

Alle offentlige deponeringsanlæg, der modtager blandet affald, og som fortsætter drif-ten efter 16. juli 2009, er blevet bedt om at deltage i denne undersøgelse.22 anlæg, der deponerede 92 % af den samlede mængde deponeret blandet affald i2009, har selv indrapporteret til BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering).De resterende 6 anlæg er:Feltengård LossepladsHorsens LossepladsMiljøanlæg RavnshøjRefa Miljøcenter GerringeRefa Miljøcenter Hasselø NorSkibstrup affaldscenter (Forsyning Helsingør)For disse anlæg har vi indhentet overordnede nøgletal for takster og mængder – entenved direkte kontakt til anlægget eller ved søgning i offentliggjort materiale, f.eks. hjem-mesider, årsrapporter og grønne regnskaber.For en række anlæg er dette første forsøg på benchmarking. Der er erfaringen, atbenchmarking bliver mere præcis efter flere forsøg, fordi fejl først opdages, og forskelli-ge afgræsninger først klargøres, efterhånden som benchmarkingtallene bruges til kon-kret erfaringsudveksling mellem anlæggene.