EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 280: Henvendelse af 16/6-11 fra 92-Gruppen om NGO kritk af Danmarks brug af CDM-mekanismen

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 651, EPU Alm.del Bilag 280
Offentligt

92-gruppen svar på Energistyrelsens kritik af rapporten”Klima på kredit – En kritisk gennemgang af Danmarks brug afCDM-mekanismen”Efter 92-gruppen udgav rapporten”Klima på kredit – En kritisk gennemgang af Danmarksbrug af CDM-mekanismen”den 31. maj 2011 (sewww.92grp.dk),har Energistyrelsen, der eransvarlig for det danske CDM-program, forsøgt at tilbagevise rapportens konklusioner ved at kaldeden ”misvisende”, med ”mange faktuelle fejl” og ”udokumenterede og forkerte påstande” (sewww.ens.dk).92-gruppen har gennemgået Energistyrelsens argumenter, som de fremgår både i Energi-styrelsens sammenfatning og længere baggrundsnotat. 92-gruppen må på den baggrundkonkludere, at den kritik af Danmarks brug af CDM-mekanismen, der fremgår af 92-gruppenrapport, i al væsentlighed er korrekt.92-gruppen har i nedenstående tabel gennemgået Energistyrelsens kritik i detaljer og svaret påhvert enkelt punkt. Hovedkonklusionerne er:92-gruppens rapport er den første større uvildige undersøgelse af CDM-programmetsklimaeffekt og bæredygtighed.92-gruppens rapport er den første større uvildige undersøgelse af det, der burde være detdanske CDM-programs hovedfokus nemlig projekternes klimaeffekt og bæredygtighed.Energistyrelsen henviser til to andre rapporter, men de handler helt primært om andre ting.92-gruppens rapport dækker de dansk-støttede projekter bredt, og Danmark er vedEnergistyrelsen medansvarlig for alle projekttyper.92-gruppens rapport har set på 43 ud af de 94 dansk-støttede projekter, både de hvor dendanske stat støtter direkte, er involveret gennem fonde, og hvor den har en godkendendefunktion. 92-gruppens rapport dækker derfor den danske involvering bredt, modsat hvadEnergistyrelsen hævder. Energistyrelsen kan ikke påkalde sig ansvarsfrihed for nogle afdisse projekter, da Danmark ved Energistyrelsen er projekt-partner, projekt-deltager ellerprojekt-godkender i alle de dansk-støttede projekter.Den danske regering har anvendt CDM-kreditter langt mere end det er påtænkt iKyoto-protokollen og alene for at gøre den danske indsats så billig som mulig.92-gruppen fastholder kritikken af, at den danske regering har valgt at satse meget massivtpå at købe sig til reduktioner ude gennem CDM- og JI-kreditter, i stedet for at gennemføreklimatiltag hjemme. Energistyrelsens henvisning til godkendelse fra EU Kommissionen, ogat man kan henvise til tidligere regeringers hjemlige klimatiltag, er ikke nogen god und-skyldning for denne satsning, der alene har som formål at nå de danske klimaforpligtelserså billigt som muligt.En væsentlig del af de dansk-støttede CDM-projekter er sandsynligvis ikkeadditionelle, og den danske CDM-satsning skader derfor klimaet.92-gruppen fastholder sit hovedkritikpunkt i forhold til de danske CDM-projekter, nemlig aten væsentlig del af dem efter alt at dømme ikke er additionelle, dvs. at de også var blevetgennemført uden dansk CDM-støtte. Da Danmark gennem køb af sådanne kredittersamtidigt slipper for en tilsvarende klimaindsats hjemme, er den danske CDM-satsningtilsvarende direkte skadelig for klimaet.

En projekt-godkendelse efter FN-retningslinjerne er ikke nok til at sikre additionalitetog bæredygtighed – og det ved Energistyrelsen også.Energistyrelsen henviser generelt til, at når projekterne er godkendt efter FN-retningslinjerne og via de mekanismer, der er etableret for dette i dag, så er de additionelleog af en tilstrækkelig kvalitet. Men som beskrevet nedenfor, er dette ikke tilstrækkeligt. Deter velkendt, at der er problemer med additionalitet og bæredygtighed også for de projekter,der bliver godkendt efter FN-retningslinjerne. Dette har bl.a. medført en større diskussionom, hvordan regler og retningslinjer skal strammes op i forbindelse med FN-klimaforhandlingerne under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Her er Danmark -repræsenteret ved Klima- og energiministeriet - normalt fortaler for en stramning afreglerne, netop fordi de ikke er gode nok. Når en anden del af samme ministerium -Energistyrelsen - derfor forsvarer sig med, at en FN-godkendelse er tilstrækkelig for dedanske projekters additionalitet, så er det åbenlyst uholdbart.Også Energistyrelsens andre kritikpunkter tilbagevises.Som vist i den detaljerede gennemgang nedenfor tilbagevises også Energistyrelsens andrekritikpunkter i forbindelse med 92-gruppens rapport.På baggrund af dette fastholder 92-gruppen kritikken af Danmarks brug af CDM-mekanismen, som det er gennemgået i 92-gruppens rapport. Vi mener, at Energistyrelsensforsøg på at stemple rapporten som ”misvisende”, med ”mange faktuelle fejl” og ”mangeudokumenterede og forkerte påstande”, ikke er i overensstemmelse med sandheden, og deter derfor stærkt beklageligt, at Energistyrelsen anvender sådanne påstande om 92-gruppens rapport.

Detaljeret gennemgang af Energistyrelsens kritik og svar på denneEnergistyrelsens kritik af 92-gruppens rapport (jf.deres hjemmesidewww.ens.dkden 31. maj)92-gruppens svar på Energistyrelsens kritik

1: Uvildig undersøgelse92-gruppens påstand:På trods af den danskeregerings store satsning på de fleksible mekanismer,har der aldrig været en større uvildig undersøgelseaf den danske CDM-portefølje.

92-gruppens rapport forholder sig til det, der burde værehovedsigtet med den danske brug af CDM-mekanismen, nemligprojekternes klimaeffekt og bæredygtighed. De to rapporter, somEnergistyrelsen henviser til , drejer sig helt overvejende omandre aspekter ved CDM-projekterne. På den måde skyderEnergistyrelsens kritik forbi.1

Svar:Forkert. I 2010 blev der gennemført 2 uvildigeundersøgelser af hele det danske JI/CDM-program.Undersøgelserne blev gennemført af hhv. PointCarbon og Deloitte. Begge rapporter er tilgængeligepå Energistyrelsens hjemmeside.Deloitte rapporten omhandler, som der står på Energistyrelsenshjemmeside:”Deloittes analyse fokuserer primært på programmetsorganisering, efficiens og det styringsmæssige set-up”

Og - som det siges i Deloitte-rapporten (s. 4) - om ”en vurderingaf, hvorvidt programmets administration, herunder organisering,forretningsgange og styring, understøtter opfyldelsen afprogrammets målsætning og effektiv ressourceudnyttelse”..Og videre: ”Evalueringen omfatter ikke en vurdering af kvalitet…”Point Carbon rapporten består af tre delrapporter:1.2.3.En om ”Risk assessment” af 61 eksisterende projekter.En om ”Risk assessement” af 15 nye projekter.En om ”Secondary CER’s and sourcing strategies”.

Og er kort sagt en risikovurdering/cost-benefit analyse af, omEnergistyrelsen kan indhøste de ønskede CO2-kreditter vedinvesteringer i de tre slags projekter.Konklusion: De to rapporter, som Energistyrelsen henvisertil, handler altså ikke om klimaeffekten og bæredygtighedenaf den danske CDM-portofølge, som er det, som 92-gruppens rapport fokuserer på. Der er altså ikke tidligerelavet ”en større uvildig undersøgelse” af klimaeffekt ogbæredygtighed i den danske CD-portefølje.

http://www.ens.dk/da-DK/KlimaOgCO2/Klimaprojekter/statens_projekter/Reelle_CO2_reduktioner/Evalueringer/Sider/Forside.aspx

2: Statens direkte vs. indirekteengagement i CDM- projekter92-gruppens påstand:92-gruppens rapport skelnerikke mellem det direkte statslige JI/CDM-program iforhold til Verdensbankens projekter, som indgår iDanish Carbon Fond. Ligeledes er der misforståelserom den godkendende nationale myndighed.

Det er rigtigt, at 92-gruppens rapport ser både på de projekter,der støttes direkte af den danske stat og de projekter, der støttesgennem Verdensbanken/Danish Carbon Fond, og herunder viastøtte fra danske virksomheder. Dette fremgår også af rapporten.Vores fokus har været at vurdere en række CDM-projekter, somleverer kreditter til Danmark, med hensyn til deres klimaeffekt(addtionalitet) og bæredygtighed, hvad enten de er direktestatslige, administreres af Verdensbanken/fonde eller er danske

Svar:92-gruppen sammenblander det direktestatslige JI/CDM-program med de projekter, somVerdensbanken administrerer for den danskecarbonfond. Energistyrelsen er ansvarlig for etdirekte program, hvor der er indgået aftaler med enlang række projektejere i Østeuopa ogudviklingslande. Derudover er der bevilget en mindredel af midlerne gennem 4 fonde, hvor det størsteengagement ligger ved Verdensbanken (DCF). IVerdensbanken er den danske fond deltager i enmindre fond CDCF, der sigter på at generere CDM-kreditter i tæt samspil med fattigdomsbekæmpelseog konkrete sociale forbedringer i de fattigsteudviklingslande, eksempelvis indenforvandforsyning, primær sundhed og kvindersbeskæftigelse. Den danske ejerandel af disseprojekter er meget lille, men får af 92-gruppenuproportional stor fokus.

virksomheds-projekter.Som beskrevet flere steder i rapporten er der analyseret 43 ud af94 dansk-støttede projekter, hvilket må siges at være en relativthøj andel. Disse inkluderer projekter både støttet direkte af dendanske stat (bl.a. vindkraft og metangasprojekterne), projekterstøttet gennem fonde, hvor den danske stat er partner, ogprojekter som den danske stat skal godkende.Energistyrelsen kan selvsagt ikke undslå sig for ansvar for denstatslige støtte, der gives gennem Verdensbanken eller DanishCarbon Fund.Ligeledes”har Energistyrelsen ansvaret for at autorisere oggodkende danske deltagelse i CDM/ projekter i form af engodkendelse, der lægger vægt på, at FN og danske krav eroverholdt”,som det også fremgår nederst af Energistyrelsenskommentarer. Energistyrelsen skal altså godkende de projekter,som danske virksomheder deltager i. Dette er bl.a. tilfældet i deto lossepladsgas-projekter nævnt nedenfor, hvor man af

Endelig har Energistyrelsen ansvaret for atautorisere og godkende danske deltagelse i CDM/projekter i form af en godkendelse, der lægger vægtpå at FN og danske krav er overholdt. Den danskestat kan derfor ikke styre, hvilke CDM projekttyperdanske virksomheder deltager i, så længe alle EU ogFN krav er overholdt, men kan gennem skærpedekrav øge gennemsigtigheden.

projekternes ”Letter of Approval” fra Energistyrelsen tydeligt kanse, at Energistyrelsen ser sig selv som deltager i projektet (”hascomfirmed that they are a project participant” ). Og atEnergistyrelsen godkender (”approves”) projektet som et CDM-projekt . (Se eksempel på ”Letter of Approval” for Olavarriaprojektet nederst).Det samme gælder for vandkraftværker, hvor Regeringen(ministeren) har muligheden for at afvise et vandkraftværk (jf.kvoteloven §21,stk. 8). I §13, STK. 5, BEK nr. 118 af 27/02/2008står der endvidere, at vandkraftprojekterne skal overholde WorldCommission on Dams retningslinjerne, hvilket 92-gruppensrapport påviser, ikke var tilfældet med Yunnan Baoshan

vandkraftværket.Konklusion: 92-gruppens rapport analyserer en relativt stordel af det samlede antal dansk-støttede projekter (43 ud af94), og ser her både på projekter støttet direkte af dendanske stat, projekter støttet gennem fonde, hvor dendanske stat er partshaver og virksomhedsprojekter, hvorden danske stat skal godkende projekterne. Den danskestat og Energistyrelsen kan således ikke undslå sig for etansvar både ift. de projekter, der alene støttes af den danskestat, de projekter der støttes gennem Verdensbanken ogDanish Carbon Fond, og de der støttes fra danskevirksomheder, og hvor den danske stat skal godkendeprojekterne.

3: Supplementaritet92-gruppens påstand:Og efter forskellige justeringerer der i dag fortsat planer for, atdrivhusgasreduktioner udenfor Danmark kan udgøreover 60 % af den danske indsats. Dette på trods afden oprindelige FN-beslutning om, at de fleksiblemekanismer herunder CDM kun skal væresupplerende i forhold til den hjemlige indsats, og atde ifølge EU Kommissionens meget lempeligedefinition højst må udgøre 50 % af et landsnedbringelse af drivhusgasudslippet under Kyoto-protokollen.

Det, som 92-gruppen forholder sig til, er, at regeringen medallokeringsplanen fra 2007 planlægger, at 68 % af den danskeindsats for at lukke den på det pågældende tidspunkt estimeredemanko i perioden 2008-2012 kan ske ved køb af CDM- og JI-kreditter. At det blev 68 % - og ikke max. 50 % som er EU-Kommissionens tolkning af Kyoto-protokollenssupplementaritetsprincip – skyldtes (som vi beskriver irapporten), at regeringen til EU-Kommissionen indmeldte enmanko på 17,7 mio. tons, der ved selve udarbejdelsen afallokeringsplanen for 2008-12 var reduceret til 13 mio. ton. Medtildelingen senere af i alt 5 mio. tons kvoter som kompensationfor basisårsproblemet, bliver allokeringsplanens muligekreditandel nedbragt til 60 %.

Svar:Forkert. Af Danmarks allokeringsplan for 2008-2012 fra 2007 fremgår det, at man allerede da havdedækket 2/3 af den nødvendige reduktionsindsats forperioden 2008-12 ved hjemlige tiltag. Deefterfølgende hjemlige tiltag, som 92-gruppenudelukkende fokuserer på, skal lægges oveni disse2/3. Desuden er planen godkendt af EUKommissionen, som med sin godkendelseanerkender, at supplementaritetsprincippetoverholdes.Konklusion: Regeringen har med andre ord valgt at anvendeden af EU-Kommissionen maksimalt tilladte andel kreditter iperioden 2008-12 på bekostning af hjemlige reduktioner. Ogdet er den prioritering, som vi grundlæggende kritiserer ogbeskriver detaljeret i afsnittene 4.1 til 4.4.At regeringen (og Energistyrelsen) forsvarer valget af atanvende den maksimalt tilladelige andel kreditter for at nådet danske Kyotomål i 2008-12 med, at den tidligereregering siden 1990 har ført en mere ambitiøs klima- ogenergipolitik med vægt på at reducere udslippet afdrivhusgasser gennem en række hjemlige tiltag - samt at

EU-Kommissionen fortolker ”et supplement til hjemligetiltag” som 50%/50% - gør det ikke hverken ukritisabelt ellerfornuftigt, at den nuværende regering har valgt at anvendedet absolut maksimale tilladelige antal kreditter for atopfylde Danmarks klimamål for 2008-12.

4: Additionalitet92-gruppens påstand:Men ud over udfordringenmed at nå den samlede globale reduktion, erproblemet – som kapitel 5 viser – at mange af dedanske projekter ikke lever op til kravet omadditionalitet.

Som gennemgået i rapporten mener vi, at mange af projekternereelt ikke er additionelle, selv om de er blevet godkendt efter FN-reglerne. Dette er f.eks. godtgjort i vindkraft- og metangas-afsnittene i rapporten, hvor mange faktorer tyder kraftigt på, atKina selv ville opføre en stor del af de CDM-støttede vindmøllerogså uden CDM-støtte. Og hvor en del af metangasprojekternefølger en certificering, der kræver, at virksomhederne selv

Svar:Forkert. Alle danske CDM projektergennemgår et omfattende godkendelsesforløb hosbåde uafhængige tredjeparter og hos FN. I denproces tilvejebringes omfattende dokumentation forprojektets additionalitet, og kun såfremt dennedokumentation vurderes fyldestgørende kanprojektet godkendes, og kun herefter kan projektetgenererer kreditter.

foretager drivhusgasbekæmpende tiltag, men alligevel har fåetdansk støtte.I den forbindelse er det naivt at tro, at bare fordi DesignatedOperational Entity (DOE’rne) har godkendt projekterne, så er alleprojekterne additionelle. Flere DOE’er er blevet suspenderet i enkortere eller længere periode, da deres arbejdsmetoder med atgodkende projekterne ikke har været tilstrækkelige. IEnergistyrelsens baggrundsnotat nævnes f.eks. ikke, at TüVSüd, som har godkendt 16 af de 94 dansk-støttede projekter,tidligere er blandt dem, som er blevet suspenderet. Til gengældnævnes DNV (Det Norske Veritas), som en af dem, man kanstole på. Men også de er tidligere blevet suspenderet på grundaf deres manglende objektivitet. Se bl.a.:http://www.climatechangecorp.com/content.asp?ContentID=5819Som det er vist i rapporten, kan der derfor stilles berettigetspørgsmålstegn ved mange af projekternes additionalitet påtrods af godkendelse efter FN-reglerne.Det må også undre, at Energistyrelsen så hårdnakket henvisertil, at bare projekterne er godkendt efter FN-reglerne, er det nok,når det er velkendt, at der i de internationale klimaforhandlingerforegår en intensiv debat og dialog om, hvordan CDM-reglernekan forbedres for bl.a. at fjerne de problemer vedrørendeadditionalitet og bæredygtighed, der er velkendte. I disseforhandlinger er Klima- og energiministeriet oftest en fortaler foren styrkelse af reglerne, fordi de ikke er gode nok. På den

baggrund virker det meget underligt, at en anden del af sammeministerium samtidigt hævder, at hvis bare projekterne ergodkendt efter FN-reglerne, så er det godt nok.Regeringen/Energistyrelsen kan derfor ikke friholde sig selv foransvar for at vurdere projekternes additionalitet ud overgodkendelsen efter FN-reglerne.Konklusion: FN-godkendelse sikrer ikke nødvendigvisadditionaliteten, og derfor kan regeringen/Energistyrelsenikke friholde sig for ansvar ved at henvise til FN-godkendelsen.

5: Vandkraft92-gruppens påstand:For at opnå flest muligedrivhusgas-kreditter har Danmark tilsidesat EU-lovgivningen, som tydeligt kræver, atvandkraftprojekter på over 20 MW skal overholdeWorld Commission on Dams anbefalinger. I stedethar Danmark set stort på de rettigheder, som 247tvangsflyttede kinesere havde krav på, demiljømæssige konsekvenser som er forbundet medopførelsen af større vandkraftværker, samt hvorvidtprojekterne overhovedet er additionelle.

92-gruppens rapport påviser netop, at WCD-retningslinjerneikke er blevet overholdt i forbindelsen med godkendelsen af detstore vandkraftværk, som Energistyrelsen omtaler (YunnanBaoshan). At der kun er udbetalt 75,6 % af kompensationenvirker ikke imponerende - hvad med resten? Og i den omtaltedokumentationen fremgår det, at disse penge bl.a. er udbetalt tilde lokale myndigheder og ikke direkte til de berørte mennesker.Ligeledes er der ikke redegjort for de andre overtrædelser afretningslinjerne for høring, som er beskrevet i 92-gruppensrapport.Energistyrelsen har godkendt den rapport, der ligger til grund for

Svar:Forkert. Danmark overholder EU-lovgivningenpå området. Den danske stat har kun godkendt étstort vandkraftprojekt, og har her krævetdokumentation for, at World Commission on Dams(WCD) anbefalinger blev overholdt. Idokumentationen fremgår det bl.a., at 75,6 % af dentotale kompensation til de 247 tvangsforflyttedekinesere er blevet udbetalt. Endvidere er allemiljømæssige konsekvenser, som krævet af WCD,blevet gennemgået nøje af en uafhængig validator.Alle vandkraftprojekter godkendt af den danske statoverholder endvidere alle FN-krav til additionalitet.

godkendelsen i forhold til WCD-retningslinjerne, og har såledeset direkte ansvar for godkendelsen af projektet (som det ogsåbeskrives under afsnit 2. ovenfor).Som påvist i 92-gruppens rapport, ser det ud til, at der for etandet dansk-støttet vandkraftprojekt, Tana Hydro Power Station iKenya, er blevet spekuleret uretmæssigt i at holde projektetsstørrelse under 20 MW, netop for at undgå at skulle godkendeværket efter WCD-retningslinjerne og EU-lovgivningen.I forhold til additionaliteten er det som beskrevet ovenfor ikke nokat henvise til, at projektet er godkendt efter FN-reglerne.Konklusion: Danmark har ikke i tilstrækkelig grad sikret sig,at WCD’s kriterier og dermed EU-lovgivningen er overholdt.Ligeledes er det som tidligere omtalt ikke tilstrækkeligt bare

at henvise til en FN-godkendelse af projekterne - ogDanmark kan heller ikke undslå sig for ansvar for deprojekter, der støttes af danske virksomheder, da disse skalgodkendes af den danske stat.

6: Biogas92-gruppens påstand:Modsat Energistyrelsens egneretningslinjer har halvdelen af de danskepalmeolieprojekter ikke tilegnet sig den nødvendigeRSPO certificering, der sikrer, atpalmeolieplantagerne ikke har medført ellermedfører afskovning og afbrænding af tørveområder.Endvidere har en stor del af metangasprojekternealvorlige problemer med at opfyldeadditionalitetskravet, hvorved der ikke er tale omreelle drivhusgasreduktioner, med øgetdrivhusgasudslip til følge.

Hvis kravet for dansk støtte til palmeolieprojekterne er, at disseer RSPO-certificeret eller er på vej til at blive det, så må manundre sig over, at halvdelen af de dansk-støttede projekter ikkeer certificeret her tre år efter den første RSPO-certificering. OgEnergistyrelsen må så dokumentere, at alle de ikke-RSPO-certificerede projekter er på vej til at blive det. Ud fra dentilgængelige dokumention kan man nu kun se, at halvdelen ikkehar en sådan certificering. Når man læser Energistyrelsenslængere baggrundsnotat, åbnes der - at dømme efterformuleringen - op for, at projekter fra før 2008 stadig ikkebehøver RSPO certificering.Det er ret uklart, hvad Energistyrelsen mener med, at

Svar:Forkert. Kravet er at projekterne skal væreRSPO certificerede, eller at de arbejder på at blivedet. Den første RSPO-certificering nogensinde blevgennemført i 2008 på en palmeolieproducent iMalaysia, der har flere CDM projekter i samarbejdemed Danmark.

”projektejerensplantagedrift udelukkende forekommer ieksisterende plantager”.Mange af de Sydøstasiatiskepalmeolieplantager er ejet af store producenter, der ejer flereplantager og ofte også i flere del-stater og lande. Hvis Danmarkstøtter en plantage et sted, kommer man dermed også indirektetil at støtte plantagedrift andre steder, der måske ikke erbæredygtig.

Er et projekt endnu ikke certificeret, er det et krav idet danske CDM-program, at projektejerensplantagedrift udelukkende forekommer i eksisterendeplantager.

Det er også uklart, hvad der menes med ”det direkte” danskeCDM-program i Energistyrelsens kommentarer. Det virkerumiddelbart som en erkendelse af, at programmet indirekte kanforanledige afskovning eller tørvemoseafbrændingSom nævnt ovenfor skal ejerne af den halvdel af de danskepalmeolieprojekter, der er RSPO-certificeret, ifølge RSPO-retningslinjerne selv implementere tiltag for at reducere udslippetaf drivhusgasser og forurening fra plantagerne. I Energistyrelsenbaggrundsnotat står der alene, at RSPO-certificeredeplantageejere er forpligtet til at udarbejde en plan for at reduceredrivhusgasudslippet. Men det er ikke rigtigt. Ifølge RSPO-retningslinjerne skal de RSPO-certificerede plantager selv bådeplanlægge, gennemføre og monitorere tiltag for at reduceredrivhusgasudslippet. Altså er de forpligtet til at gøre noget ved

Det direkte danske CDM program har derfor hverkenforanlediget afskovning af regnskov eller afbrændingaf tørveområder. Ligeledes er alle biogasprojekter idet direkte danske CDM program additionelle, dvs.at de er udover normal praksis og bidrager derforaktivt til en global drivhusgasreduktion.

metangas/biogasudslippet også uden CDM-støtte. Det betyderdermed, at projekterne ikke er additionelle.Konklusion: Der er stadig risiko for, at dansk CDM-støttedirekte eller indirekte bidrager til ubæredygtig udbygning afpalmeolieplantager. De plantager, der er RSPO-cerificerede,skal selv stå for at nedbringe deres drivhusgasudslip ogsådanne CDM-projekter er dermed ikke additionelle.

7: Lossepladsgasprojekter:92-gruppens påstand:Hvis Danmark endelig skalinvolvere sig i et lossepladsprojekt, så bør man somminimum sikre sig, at projekterne skaber den størstmulige CO2-reduktion. Ved i hvert fald to af dedansk-støttede lossepladsprojekter bliver denopsamlede metangas ikke anvendt til produktion afelektricitet eller varme.

Som nævnt ovenfor kan Danmark ikke friholde sig for ansvar forde to nævnte lossepladsgas-projekter i Argentina. Selv om dendanske stat måske ikke ender med selv at købe kreditter fra deto projekter, har Energistyrelsen i ”Letter of Approval” verificeret,at Klima- og energiministeriet er en projektdeltager i projektet,samt godkendt projektet som et CDM-projekt (se del af Letter ofApproval for Olavarria projektet nedenfor).Det, at projekterne ikke anvender den opsamlede gas til

Svar:Energistyrelsen er selv direkte involveret i 5lossepladsgasprojekter, nemlig 3 i Polen, 1 i Kina og1 i Malaysia. I alle disse indgår det i projektet, atgassen skal udnyttes til energiformål.

varme/el, illustrerer netop vores pointe. Som det ses af 92-gruppens rapport, er prisen for CDM-kreditterne fra projekternemeget lave, og derfor burde en projekt-godkendelse fra dedanske myndigheder som mindstemål have forudsat opsamlingaf gassen til varme/el-fremstilling.

De to projekter, som 92-gruppen udelukkende harvalgt at omtale, administreres af Verdensbanken.Heraf har Verdensbanken trukket sig fra det ene afdem, og det andet projekt anvender ikke gassen, daopsamling af gas til elektricitetsanvendelse har væretfor omkostningstungt set i forhold til karbonprisen.Dette projekt forventes imidlertid kun at give 0,001promille af statens samlede 2008-2012kredithjemtagelse.

Konklusion: Danmark har et klart medansvar for de tonævnte lossepladsgas-projekter gennem projektdeltagelseog godkendelsen af projekterne, som det også fremgår afEnergistyrelsens ”Letter of Approval” af de to projekter.

8: Vindkraft92-gruppens påstand:Additionaliteten i kinesiskevindprojekter er stærkt tvivlsomt – Kina har egne målfor vindkraftudbygningen og samtidigt tyder megetpå, at de kinesiske myndigheder har manipuleredemed støtteordningerne for at sikre sig CDM støtte,og også vil gennemføre vindkraftsprojekterne uden

92-gruppens rapport dokumenterer, hvorfor der med særdelesgode grunde kan sættes spørgsmålstegn ved additionaliteten afde fleste af de støttede vindmølleprojekter i Kina. De argumentersom Energistyrelsen fremfører i deres kritik af 92-gruppensrapport, ændrer ikke på denne konklusion.Som det er beskrevet i rapporten, har Kina en meget ambitiøsnational plan for udbygning med vindkraft med en kraftig

den danske støtte.

udbygningstakt. Der er flere ting, der tyder på, at de kinesiskemyndigheder har spekuleret i el-priserne for at sikre CDM-støtte.

Svar:Det er meget få vind projekter i Kina, som harværet under mistanke for additionalitetsproblemer.FN har en grundig godkendelsesproces, hvor devurderer projekter individuelt og tageradditionalitetsproblematikken meget alvorligt. Dethar resulteret i skærpet fokus på kinesiskevindprojekter, og FN godkender kun projekter medtydelig additionalitet. 6 ud af 8 af Energistyrelsensprojekter er registreret, og er dermed godkendte, og2 afventer registrering i den nærmeste fremtid.

ligeledes citeres en kinesisk embedsmand for på TV2 at sige, atKina også ville have bygget vindmøllerne uden CDM-støtte.I forhold til spekulationen i el-priserne, skriver Energistyrelsen ideres baggrundsnotat, at 92-gruppens rapport ”påstår at dedanske projekter har en lavere tarif end andre projekter i sammeprovins” (s.12), men Energistyrelsen kommer ikke med nogenargumenter, der tilbageviser dette. Energistyrelsen henviser til,”..en grundig validering af en uafhængig 3. part (DNV, Tüv Nordeller lignende)..” (s. 12). Igen må vi pege til det påviste problemmed uafhængigheden af denne 3. part og herunder, at bådeDNV og Tüv Nord tidligere har været suspenderet somDesignated Operational Entity (DOE’rne)på grund af deresmanglende objektivitet i godkendelsesprocessen (se omtaleunder punkt 4. ovenfor).Som gennemgået ovenfor er det ikke nok, at Energistyrelsenhenviser til, at projekterne er godkendt efter FN-retningslinjerne.Og når Energistyrelsen selv skriver, at der er kommet ”skærpetfokus” på kinesiske vindprojekter, så harmonerer det ikke med,at ”meget få vindprojekter i Kina” har været under mistanke.Også andre aktører bakker op om det tvivlsomme vedadditionaliteten af de danske CDM-projekter i Kina. Siden 92-gruppens rapport blev udgivet, har bl.a. Jørgen Henningsen,medlem af regeringens klimakommission, bakket op om dettebl.a. med baggrund i personlige erfaringer med det danskeCDM-program i Kina - se læserbrev i Information den 1. juni2011http://www.information.dk/print/269911Konklusion: Der er meget, der tyder på, at en stor del afvindmølleprojekterne i Kina ikke er additionelle. OgEnergistyrelsen kan ikke frikende sig selv for ansvar ved athenvise til FN-godkendelsen.

9: HFC-23 projekter92-gruppens påstand:HFC-23 projekterne (…..)leder dermed til fortsat og øget produktion af både

Igen kan Danmark ikke friholde sig for ansvar ved at henvise tilat projekterne er godkendt efter FN-retningslinjerne. Tværtimoder FN-godkendelsen af disse stærkt kontroversielle CDM-

drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer

projekter måske et af de stærkeste beviser på, at FN-kriterierneikke er gode nok.

Svar:Forkert. FN’s regler modvirker specifikt øgetproduktion, og en omfattende FN-analyse i 2010fandt ingen tegn på brud med disse regler. Uagtet atder således er tale om reelle og dokumenterededrivhusgasreduktioner, er det - pga. de lavereduktionsomkostninger - dansk holdning, atværtslandene fremover selv bør påtage sig atgennemføre disse reduktioner. Derfor har Danmarkaktiv medvirket til, at virksomheder ikke kan anvendedenne kredittype i EU’s kvotesystem efter 2012,ligesom Danmark har opfordret alle EU-lande til atfølge den danske beslutning om heller ikke selv atanvende kredittypen.Kritikken af HFC-projekterne har været kendt både internationaltog i Danmark i årevis, og været fremført gentagne gange overfor den danske regering og Energistyrelsen. Regeringen medConnie Hedegaard som klimaminister tog endeligt kritikken fraGreenpeace så alvorligt i 2008, at den besluttede ikke at villekøbe flere kreditter fra de to projekter i Kina. Det er derfor pinligt,at Energistyrelsen forsøger at forsvare disse projekter ibetragtning af, at EU Kommissionen i år har fået vedtaget, atETS-virksomheder ikke efter maj 2013 må anvende kreditter fraHFC23-projekter. Og at den danske regering også vil afstå fra atkøbe stats-kreditter herfra, dog først med virkning fra maj 2013.Konklusion: Det er godt, at Danmark nu trækker sig ud afdenne projekttype, som de fleste erkender, er særdelesubæredygtig og problematisk. Men det er alt for sent, og deansvarlige har i årevis kendt til de kritiske problemer medprojekterne.