Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 276
Offentligt
M I LJ ØP U N K T
INDRE BYCHRISTIANSHAVN
Virksomheders holdninger, barriererog handlinger omkring klimaEn undersøgelse af virksomhederne ibydelen Indre By i 2009-10Gazelle Buchholtz og Maiken LykkegaardJuni 2011
Bydelen Indre By
Miljøpunkt Indre By-ChristianshavnRådhuspladsen 77 st tv1550 København VTel.: 33 93 21 21www.a21.dk
IndholdsfortegnelseSAMMENFATNINGI. INDLEDNINGII. METODEUDFORMNING AF ET VIRKSOMHEDSPANELDE FAKTISKE ANTAL VIRKSOMHEDEROVERVEJELSER I FORBINDELSE MED UDTRÆKNING AF VIRKSOMHEDERIII. RESULTATERKARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDSPANELETKLIMAINDSATSVIRKSOMHEDERNES KLIMAINDSATSBARRIERERVIRKSOMHEDER UDEN KLIMAINDSATSVIRKSOMHEDER MED KLIMAINDSATSLEJEFORHOLD SOM EN SÆRLIG BARRIEREINDSATSER MOD BARRIERERNETILTAGINDSATSOMRÅDERFORMIDLING OG KOMMUNIKATIONIV. KONKLUSIONV. PERSPEKTIVERINGBASIS FOR ANBEFALINGERANBEFALINGERVIRKSOMHEDERKOMMUNE OG STATVI. BILAGBILAG1: METODE FOR UDVÆLGELSE AF VIRKSOMHEDERBILAG2: FORDELING AF ANTAL VIRKSOMHEDER EFTER VIRKSOMHEDSSTØRRELSEBILAG3: VIRKSOMHEDERNES BRANCHEFORDELING356667881010141517202222233235373737374143434445
BILAG4: FORVENTEDE INVESTERINGER I VEDVARENDE ENERGIBILAG5: FORVENTNINGER OM FREMTIDIG BILPARK
4647
2
SammenfatningBydelen Indre By har mere end 32.000 registrerede virksomheder. Med et så stort antal ervirksomhedernes indsats på klima- og energiområdet af stor betydning for Københavns samledeklimaindsats. For bedst muligt at kunne understøtte virksomhederne i at styrke deres klimaindsats,er det vigtigt at afdække virksomhedernes faktiske holdninger, barrierer og erfaringer.Denne rapport er en analyse af to spørgeskemaer, som har været besvaret af et virksomhedspanel,som omfatter et repræsentativt udsnit af bydelens virksomheder. Spørgeskemaerne blev udsendtefter telefonisk aftale med en række virksomheder, og hver repræsentant for virksomhederne harfået tilsendt to spørgeskemaer via e-mail.
Undersøgelsen viser, at størstedelen af bydelens virksomheder har eksisteret i mere end 10 år og erfra kontorbranchen. I takt med at virksomhedernes størrelse stiger, øges også sandsynligheden for,at de har erfaringer med en klimaindsats, og at de har en energiplan.Langt størstedelen af virksomhederne markerer en positiv holdning overfor en klimaindsats. Mennår man nærmer sig den faktiske klima- og miljøindsats, tegner der sig et billede af, at det formange virksomheder er vanskeligt at foretage en helhedsorienteret indsats. Mange virksomhedermangler planer for, hvordan de kan sætte ind efter at have foretaget de første tiltag, eller forhvordan de overhovedet kan komme i gang med en klimaindsats.Virksomhederne fremhæver særligt de interne barrierer frem for de eksterne, som vægtige i forholdtil at styrke klimaindsatsen. Sværhedsgraden for de forskellige indsatsområder vægtes forskelligt.For eksempel fremhæver mange virksomhederelforbrugetsom et indsatsområde, hvor manforventer at kunne sætte ind i nær fremtid, hvorimod kun meget få virksomheder forventer at kunnegøre en indsats i forbindelse medtransport til og fra arbejde.Virksomhederne har i undersøgelsen vurderet, hvilke tiltag, som er de vigtigste overfor forskelligeindsatsområder. For indsatsområder somelforbrug, medarbejdertransport, affaldshåndteringsamtvarmeforbrugeradfærdsændringer hos de ansatteangivet som det vigtigste tiltag. For andre mereorganisatorisk prægede indsatsområder sommiljøvenlige køretøjer, hjemmearbejde, indkøb tildaglig driftsamtbespisningeropprioritering hos ledelsenudpeget som det vigtigste tiltag. Når detgældervarmeforbrug, varmtvandsforbrug, indkøb af kontorudstyr, krav til underleverandørersamtandet med positiv klimaeffekt,peger virksomhederne pånye teknologiersom det vigtigste tiltag.
3
Undersøgelsen tydeliggør, at ejerforholdene til virksomhedernes lokaler udgør en markant barrierefor klimaindsatsen. De virksomheder, der bor til leje, har svært ved at prioritere og agere langsigtet iforhold til deres bygningsmæssige rammer.
For at sikre den bedste kommunikation med virksomhederne, har undersøgelsen også spurgt indtil,hvordan virksomhederne ønsker at indhente viden og at indgå samarbejde med andre aktører ommiljø- og klimaemner. Her viser det sig, at virksomhederne prioritererpersonlig kontakt, internemødersamtekspertvidenhøjest. Omvendt vægtessamarbejde med NGO ersamtgenerelerfaringsudveksling mellem virksomhederlavt.
Konkluderende kan det anbefales, at virksomhederne støttes systematisk i en helhedsorienteret oglet tilgængelig indsats. Her vil en ekstern handlingskonsulent i et løbende samarbejde med enrepræsentant for virksomheden kunne indgå i en fortsat udvikling af virksomhedens klimaindsats.
Der kan med fordel iværksættes yderligere undersøgelser. Både af særlige indsatsområder, som foreksempel transport, men i særdeleshed også, hvordan kommune og stat i højere grad kan støttevirksomhederne i forhold til de barrierer, der er afdækket gennem den foreliggende undersøgelse.
4
I. IndledningSom Agenda 21-center i det centrale København har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn til opgaveat samarbejde med borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger og myndigheder for at findemiljømæssigt optimale løsninger.Med mere end 32.000 registrerede virksomheder har bydelenIndre By næsten lige så mange CVR-numre som CPR-numre. Virksomhederne spiller således encentral rolle i bydelens såvel som hele Københavns klimaindsats. En afdækning af virksomhedernesbarrierer og holdninger til en klimaindsats, kan være med til at støtte Københavns Kommunesambitiøse klimaplan, som sigter mod at nedbringe CO2-udledningerne til 60% af 1990-niveauet i2015 og CO2-neutralitet i 2025.Denne foreliggende rapport er et afdækningsprojekt, som har basis i en spørgeundersøgelse blandtet repræsentativt udvalg af bydelens virksomheder. Med undersøgelsen er det ønsket at etablere enplatform for det videre samarbejde, som tagerafsæt i barrierer og muligheder i virksomhedernesdagligdag. Rapporten kan yderligere være et redskab eller til inspiration for myndigheder og andre,der arbejder for at støtte virksomhedernes klimaindsats.Målet med undersøgelsen var at klarlægge 1) i hvilket omfang der er interesse for at gøre enklimaindsats, 2) de barrierer, virksomhederne oplever overfor at gøre en indsats og 3) på hvilkenmåde, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn bedst kan være med til at styrke virksomhedernesklimaindsats. Vi håber samtidig, at rapporten kan være til inspiration for myndigheder og andre, derarbejder for at understøtte virksomhedernes klimaindsats.
5
II. MetodeSpørgeundersøgelsen er baseret på to elektroniske spørgeskemaer, der efter telefonisk aftale blevudsendt via e-mail til repræsentanter fra bydelens virksomheder. Spørgeskemaerne bestod afafkrydsningsmuligheder kombineret med kommentarfelter. Den pågældende respondent blevnavigeret gennem skemaet, alt efter hvor vedkommende satte kryds undervejs i spørgeskemaerne.De to spørgeskemaer kan rekvireres ved henvendelse til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.
Udformning af et virksomhedspanelDe virksomheder, der indvilligede i at deltage i undersøgelsen, omtales i rapporten samlet somvirksomhedspanelet.Kontaktlisten, som skabte basis for henvendelse til virksomhederne, medefterfølgende oprettelse af virksomhedspanelet, blev udfærdiget via søgninger i CVR-registret1. Detførste udvælgelseskriterium var, at virksomhederne havde postnummer i intervallet 900Med udgangspunkt i denne pulje af virksomheder var næste trin en opdeling afvirksomhedsstørrelser ud fra fem kategorier: 2 - 9 ansatte, 10499 ansatte og 500 eller flere ansatte.Ud fra hver af disse kategorier blev udtrukket virksomheder med forskellige branchekoder efter ettilfældighedsprincip. Valg af udtrækningerne forklares uddybende i bilag 1.Med en kontaktliste baseret på ovenstående udtrækning blev der rettet telefonisk henvendelse omdeltagelse til hver virksomhed. Som udgangspunkt blev der spurgt efter den person, som havdekendskab til virksomhedens energiforbrug og klimapolitik. Det endelige virksomhedspanel fiktilsendt skemaerne via et elektronisk link.Ideelt set ville virksomhedspanelet kunne agere som et panel, hvortil Miljøpunkt Indre By-Christianshavn efterfølgende kan rette henvendelser i forhold til at engagere virksomhederne ienergi- og klimarelaterede indsatser.49 ansatte, 5099 ansatte, 1001649.
De faktiske antal virksomhederKontaktlisten indeholdt 554 virksomheder. Repræsentanter fra 369 virksomheder indvilligede i atdeltage i undersøgelsen og udgjorde således virksomhedspanelet ved undersøgelsens start.Bilag 2 viser fordelingen af virksomhederne efter størrelse i forhold til CVR-registret, kontaktlistenog virksomhedspanelet.
1
www.cvr.dk
6
Overvejelser i forbindelse med udtrækning af virksomhederSøgningen via CVR-registret viste, at de mindste virksomheder (29 og 1049 ansatte) er højtrepræsenteret i bydelen i forhold til de øvrige virksomhedsstørrelser. For denne undersøgelse er derdog lagt vægt på at have en forholdsvis høj repræsentation af de større virksomheder, da disse medmange ansatte og tilsvarende større lokalevolumen m.v. udgør en anseelig del af virksomhedernessamlede klimamæssige påvirkning.Desuden har en rimelig jævn fordeling af virksomheder efter størrelse givet mulighed forsignifikansanalyser på visse områder.Afprøvning og udsendelse af spørgeskemaerne
Det første spørgeskema blev testkørt med fem virksomheder, der ikke var del en afvirksomhedspanelet. Via telefonisk samtale med respondenterne blev skemaet evalueret ogefterfølgende tilpasset.Virksomhedspanelet fik tilsendt det første spørgeskema august 2009. For at kunne følge og uddybeinteressante spor fra spørgeskema 1 blev spørgeskema 2 først udfærdiget efter behandling af detførste spørgeskema.Spørgeskema 2 blev udsendt april 2010. Hvert spørgeskema blev opfulgt med to e-mail-påmindelser til de respondenter, der endnu ikke havde besvaret skemaet.
7
III. ResultaterKarakteristik af virksomhedspaneletDe virksomheder, der har besvaret spørgeskemaerne, er forholdsvist jævnt repræsenteret i forholdtil antal ansatte (figur 1), der er en markant overvægt af virksomheder, som har eksisteret i over 10år (figur 2), og størstedelen af virksomhederne er fra kontorbranchen (figur 3).Spørgeskema 1 og spørgeskema 2 er blevet besvaret af henholdsvis 211 og 166 respondenter. I detfølgende gives en kort karakteristik af virksomhederne ud fra tre parametre: virksomhedernesstørrelse (antal ansatte), hvor længe virksomhederne har eksisteret og fordeling efter branche.Eftersom undersøgelsen er gennemført over to spørgeskemaer, er resultaterne af henholdsvis 1. og2. spørgerunde angivet hver for sig i denne karakteristik af virksomhedspanelet. Af figur 1, 2 og 3ses meget små variationsforskelle mellem panel 1 og panel 2. Besvarelserne i den øvrige del afrapporten er på den baggrund overvejende vurderet som én samlet gruppe.
Figur 1 viser, hvordan respondenterne fordeler sig i forhold til størrelse. Som det fremgår af figuren,er der generelt en pæn spredning på de forskellige virksomhedsstørrelser med lidt færre af de megetsmå og de meget store virksomheder. Virksomheder med 100-499 ansatte er den mestrepræsenterede gruppe.
Virksomhedernes fordeling efter størrelse35%30%25%20%15%10%5%0%2 - 9 ansatte10 - 49ansatte50 - 99ansatte100 - 499ansatte500 og flereansatte1. spørgeskema2. spørgeskema
Figur 1. Der ses en forholdsvis jævn fordeling af virksomhedernes størrelse (antal ansatte).(For panel 1 er n=190, og for panel 2 er n=114).
8
Af figur 2 fremgår det tydeligt, at der er en tydelig overvægt af virksomheder, der har eksisteretmere end 10 år, samt at der i undersøgelsen ikke deltager virksomheder, som har eksisteret under etår.
Virksomhedernes levetid90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Under 1 år1 - 4 år5 - 10 årOver 10 årVed ikkeSpørgeskema 1Spørgeskema 2
Figur 2 viser tydeligt, at hovedparten af virksomhederne har eksisteret længere end 10 år.(For spørgeskema 1 er n=188, og for spørgeskema 2 er n=113).
I forhold til brancheinddeling har vi valgt kun at operere med to kategorier:Kontorerogøvrigebrancher.Det skyldes dels, at hovedparten af respondenterne tilhører kontorbrancher, og dels atmange af de andre brancher er for svagt repræsenteret til, at der kan konkluderes separat på dem. Sebilag 3 for en mere detaljeret brancheinddeling.
9
Virksomhedernes branche70%60%50%40%30%20%10%0%KontorbranchenØvrige brancherSpørgeskema 1Spørgeskema 2
Figur 3. Størstedelen af virksomhederne kommer fra kontorbranchen.(For spørgeskema 1 er n=190, og for spørgeskema 2 er n=114).
KlimaindsatsI det følgende tegnes et billede af virksomhedernes klimaindsats, samt hvorvidt virksomhedernesstørrelse, levealder og branche har betydning for klimaindsatsen.Virksomhedernes klimaindsats
Respondenternes vurdering af deres klimaindsats tegner et positivt billede af den samledeklimaindsats, da mange virksomheder er engageret i en klimaindsats (figur 4). Det er dogalmindelig kendt, at mange respondenter vil angive, at de er mere positivt stillet over for detpågældende emne, end de rent faktisk er, når de skal vurdere deres holdning eller indsats i enspørgeundersøgelse. Men ved at klarlægge, hvad virksomhederne rent faktisk gør i forhold til deresudsagn, opnås et mere troværdigt billede.
10
Virksomhedernes klimaindsats30%25%20%15%10%5%0%Vi ligger iVi arbejderGennemførtsuperligaen, løbende medog/ellerhvad angårambitiøse planlagt tiltagklimaindsats klimatiltagmed sigte påen positivklimaeffektGennemført Overvejet en (Endnu) ikke En indsats fortiltag, der har indsats, men overvejet en klimaet er ikkeen positiv har endnu ikke indsats, menvort bordklimaeffekt - gjort noget det kan måskemen det harkomme på taleandre årsagerend klimaet3%3%15%12%27%24%17%
Figur 4. De første fire søjler repræsenterer de virksomheder, der er involveret i en klimaindsats (n=211).
Overordnede klimaindsatser
Langt størsteparten af de adspurgte virksomheder udviser en positiv holdning overfor enklimaindsatsog er i de fleste tilfælde allerede på vej med at gøre en indsats. Således har 68%
planlagt eller gennemført tiltag med en positiv klimaeffekt, enten direkte eller som afledt effekt. Derer en klar sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og deres klimaindsats. Jo størrevirksomheden er, jo større er sandsynligheden for, at den har gennemført en eller anden form forklimaindsats. På samme måde tegner der sig et billede af, at jo ældre en virksomhed er, jo større ersandsynligheden for, at den har været engageret i en klimaindsats.
Via virksomhedernes syn på deres egen klimaindsats bliver det muligt at opdele dem i syvkategorier (figur 4). 27% af respondenterne har enten gennemført eller planlagt at gennemføre tiltagmed sigte på en positiv klimaeffekt, 15% arbejder løbende med ambitiøse klimatiltag og 3%vurderer, at de tilhører superligaen, hvad angår klimaindsats. Derudover har 24% gennemført tiltagmed positiv klimaeffekt, der dog er påbegyndt af andre årsager end klimaet. 32% af respondenternehar på nuværende tidspunkt ingen klimaindsats. Heraf er de 29% ikke afvisende overfor enklimaindsats, mens 3% mener, at det ikke er deres bord.
11
De syv kategorier kan inddeles i to overordnede grupper: 1) en gruppe, der tilsammen udgør 69%,som er positivt indstillet eller allerede engageret i en klimaindsats (figur 4, de blå søjler), og 2) deøvrige der udgør 32%, som enten ikke har erfaringer med en klimaindsats eller mener, at en sådanikke vedrører dem (figur 4, de røde søjler). Det følgende afsnit Handling sammenføjet holdningviser, at opdelingen dog kan anskues mere nuanceret.
Handling sammenføjet holdning
Undervejs i spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at give uddybende besvarelsegennem kvalitative svar. Med de kvalitative svar fremkommer et mere nuanceret billede afvirksomhedernes angivelse af deres klimaindsats, ud fra de syv afkrydsningsmuligheder (figur 4).De respondenter, der angiver, at de ligger i superligaen, hvad angår deres klimaindsats, viser tegnpå fuld tillid til de tiltag, som er igangsat andetsteds i virksomheden:Det overlader vi fortrinsvisttil Tivoli, som er dem, der bestemmer. I tråd med dette udsagn angiver respondenten hverkenbarrierer, målsætning eller andre kommentarer. En anden virksomhed henviser flere steder til, atderes hjemmeside beskriver virksomhedens mål og metoder til at blive en bæredygtig arbejdsplads.Samme respondent må dog fem steder angive ved ikke til, hvorledes besparelserne kan opnås. Deter svært at vurdere, hvorvidt disse respondenter (gruppen generelt) faktisk hører til i superligaen,hvad angår klimaindsats, fordi deres kommentarer mangler konkretisering og derfor ikke fremstårunderbyggede.Den gruppe virksomheder, som har angivet, at de arbejder med ambitiøse klimatiltag, virker imange tilfælde reflekterende og initiativrige. For eksempel understreger de to følgende citater fordet første, at der er tale om virksomheder, der har overvejet klimaproblematikken, for det andet, atde arbejder seriøst med forskellige tiltag, og for det tredje, at der er tale om en dynamisk proces,hvor de fortsat finder områder med mulighed for forbedringer:Vi har oprettet en environmental committee med deltagelse fra alle afdelinger, hvor medlemmernekan dele idéer og løse besparelsesopgaver. Yderligere er medlemmerne i deres respektiveafdelinger ansvarlige for, at deres kollegaer er informeret om vores sparetiltag, samt for atundervise i besparelse og at skabe debat omhandlende vores måde at udnytte ressourcer på.OgVi har beregnet, at mindst 86% af vores CO2-udslip kommer fra flyrejser. Der vil være megetstærkt fokus på at mindske disse udslip dels gennem begrænsning i antallet af rejser, dels gennem
12
mere klimavenlige rejseformer (tog/bus - undgå mellemlandinger, ingen indenrigsflyvninger, måskebegrænsninger på flyvning i Europa/Norden (ikke besluttet)) .Den gruppe, som har angivet, at de har gennemført og/eller planlagt tiltag med sigte på en positivklimaeffekt, virker ligeledes engagerede og reflekterende. Der nævnes forskellige tiltag, foreksempel:Påvirke brugerbevidsthed gennem: Korte årlige oplysningskampagner med åretsfokusområde. Kvartalsvise opgørelser over udvikling i energiforbruget/CO2-regnskab til alleogVi har et solcelleanlæg på taget, som yder ca. 18.500 KWh. Andre besvarelser gør det
vanskeligt at differentiere imellem tiltag, der ønskes, arbejdes imod eller allerede er foretaget. Foreksempel har en respondent svaret:Papirløst .Den gruppe, som har angivet, at de har gennemført tiltag, der har en positiv klimaeffekt, omendmed begrundelse i andre årsager end klimaet, viser i nogle tilfælde tegn på, at være mereklimaengagerede end deres valg af kategori angiver. For eksempel:Vores indsats på klimaområdet ligger hovedsageligt på informationsområdet, idet vi gennem deseneste år har udvidet vores dækning af klimarelaterede emner og ansat medarbejdere medspecifikke kompetencer på dette felt. Vi har et fast ugentligt tiltag, der udelukkende omhandlerklimarelaterede emner, og vi er medarrangører på en konference i forbindelse med klimatopmødet.I vores hverdag som virksomhed er vi nok ganske gennemsnitlige, men bevidste om voresforpligtelser!Trods en markering af, at en række virksomheder ikke har været involveret i en klimaindsats, harflere af disse angivet konkrete tiltag, som viser, at de allerede er godt i gang med en klimaindsats.De følgende to citater stammer fra to virksomheder, som har anført, at de overvejer en indsats, menendnu ikke har gjort noget:Vi har stor opmærksomhed på klima og er CO2-neutrale gennemindkøb af blandt andet vindmølleandele .OgVi er meget opmærksomme på klimaproblemetforskrifter.Klimaindsat i forhold til virksomhedens størrelse
indkøber IT og andre varer efter gældende
Når vurderingen af klimaindsatsen sammenholdes med virksomhedernes størrelse ses ensammenhæng som illustreret i figur 5. Jo større virksomheden er, des større er sandsynligheden for,
13
at den er engageret i en klimaindsats. Sammenhængen mellem virksomhedernes klimaindsats ogstørrelse er signifikant.
Klimaindsats i forhold til størrelse100%
80%
60%nejja
40%
20%
0%2-9 ansatte10 - 49 ansatte 50 - 99 ansatte100 - 499ansatte500 eller flere
Figur 5. Virksomhedernes klimaindsats stiger i takt med antal ansatte i virksomheden. Figurens blå segmenter indikerervirksomheder, der er engageret i en klimaindsats, og de røde er den procentvise andel af virksomheder, der ikke har væretengageret i en klimaindsats (n=190).
Klimaindsats i forhold til virksomhedens alder og branche
Når virksomhedernes klimaindsats sammenholdes med, hvor længe de har eksisteret, ses en tendenstil, at jo ældre en virksomhed er, jo større er sandsynligheden for, at den har en klimaindsats.Således har 2/3 af alle virksomheder, der har eksisteret over 10 år, gjort en klimaindsats.Der er ikke indikation på at være sammenhæng mellem klimaindsats og branchetype.
BarriererDe interne barrierer vægtes generelt højere end de eksterne barrierer, uanset virksomhedensklimaindsats. Hos virksomhederne, der har angivet, at de har gjort en klimaindsats, er de internebarrierer primærtøkonomi, manglende tidogpraktiske problemer.De eksterne barrierer erhovedsageligtpraktiske problemerogmanglende støttemuligheder.Dernæst kommermanglendeadgang til videnogmodstridende informationer.For virksomheder, der ikke har foretaget en klimaindsats, er denne gruppes største interne ogeksterne barrierertid, planlægning, praktiske problemer, ønske om skærpet lovgivning, lettere
14
adgang til relevant viden, økonomiogmanglende viden i virksomheden.
I det følgende belyses de barrierer, som virksomhederne har mødt. Først for den gruppe afvirksomheder, der endnu ikke har erfaringer med en klimaindsats. Dernæst for dem, der allerede harerfaringer med at gøre en indsats for klimaet. Til sidst i afsnittet fremhæves udvalgte interne ogeksterne barrierer, som ikke er betinget af virksomhedernes klimaindsats.
Virksomheder uden klimaindsats
Gruppen af virksomheder, der endnu ikke har iværksat en klimaindsats, udgør cirka 1/3 afrespondenterne og er inddelt i tre undergrupper. Samlet set ermanglende tid, økonomi, praktiskeproblemer, videnogskærpet lovgivningde mest vægtige barrierer.
Ofte kan barrierer gribe ind i hinanden og få en klimaindsats til at virke uoverskuelig ellerdemotiverende:Når vi ikke rigtig er kommet i gang, tror jeg i høj grad det handler om, at vi ikkeved, hvor vi skal begynde og slutte (dvs. manglede viden og kompetencer), og at opgaven ikke rigtiger defineret og placeret .Og en anden virksomhed skriver:Opgaven ligger i driftsenheden, hvor uddannelsesniveauet inden for klimatiltag er meget lille. Deter derfor en tung opgave for en lille institution at løfte. Jeg er administrator og jurist, min driftschefer tømrer. Vi har ikke kompetence og viden og har ikke råd til at købe en dyr rådgiver.Klimaet er ikke virksomhedens opgave
3%2af respondenterne mener ikke, at klimaet er deres opgave. Den ellers kategoriske afvisningmodificeres dog for enkelte respondenter i de uddybende svar. For eksempel:Det er alles opgaveat tænke på klimaet, men som en lille og travl virksomhed er der ikke overskud eller tid til at læggeen plan. Udtalelsen viser, at det i dette tilfælde er tid og planlægning frem for holdningen, derudgør barrierer for klimaindsatsen.En anden virksomhed viser med sin besvarelse, at det kan være vanskeligt at være motiveret til atgøre en indsats, hvis ikke der er en vis tillid til kollegaerne:I vores virksomhed nytter det ikke atindføre klimatiltag, da de gamle knarke, jeg arbejder med, alligevel ikke ville overholde dem .
2
Procentangivelser af de forskellige grupper baseret på virksomhedernes klimaindsats ses på figur 4.
15
Virksomheden har ikke overvejet en indsats
Den anden gruppe udgør 17% og består af de virksomheder, som ikke har overvejet enklimaindsats, men som omvendt heller ikke er afvisende. Den procentvise fordeling af en rækkefaktorer, som hindrer påbegyndelsen af en klimaindsats, er angivet i figur 6.
Hvad skal der til for at overveje en klimaindsats?Færre praktiske problemerLovgivningsmæssige krav om en klimaindsatsLavere omkostninger ved indsatsenLettere adgang til relevant videnMere synliggørelse af virksomhedens indsatsViden om hvordan vi bliver mere klimavenligeAdgang til at netværke med andre virksomhederMere viden om klimaBedre mulighed for rådgivningHøjere prioritering i ledelsenAndetØget opbakning blandt virksomhedens ansatteLettere at gennemskue nytteværdien0%10%20%30%40%50%60%
Figur 6 viser den procentvise fordeling over tiltag, der kan lette påbegyndelsen af en klimaindsats, for den gruppe der harkategoriseret sig selv som en virksomhed der (endnu) ikke har foretaget en klimaindsats, men at en sådan måske kan komme påtale (n = 31).
16
Virksomheden har overvejet en indsats
Den tredje gruppe, bestående af de virksomheder, der har overvejet en indsats, men endnu ikke gjortnoget, udgør 12%. Figur 7 viser, at den største barriere ermanglende tid.Derudover fremhævesøkonomi ogmanglende videni virksomhederne som væsentlige barrierer. Modsat er de mindstvægtige parametremanglende opbakning fra medarbejdere, manglende opbakning fra ledelseogorganisatoriske problemer i virksomheden.Denne gruppe adskiller sig markant i spørgsmålet omgennemskueligheden af nytteværdien. I modsætning til den gruppe virksomheder, som endnu ikkehar overvejet en klimaindsats, er der en betragtelig andel, som finder det svært at gennemskuenytteværdien.
Interne forhold som barrierer for klimaindsatsen100%80%60%40%20%0%Organisatoriske problemer ivirksomhedenManglende opbakning fravirksomhedens ledelseManglende opbakning fravirksomhedens medarbejdereFor svært at gennemskuenytteværdienManglende viden ivirksomhedenØkonomi36%36%62%62%75%35%41%71%27%30%37%37%26%30%24%14%Praktiske problemerManglende tid8%8%Andetingen/lillehøj6%30%6%29%40%50%20%12%18%33%
ved ikkemellem
Figur 7. Angivelse af, i hvilket omfang forskellige interne forhold har udgjort en barriere for en klimamæssig indsats i devirksomheder, der har overvejet en indsats, men ikke har gjort noget endnu (n=17).
Virksomheder med klimaindsatsGruppen af respondenter, som i en eller anden form har iværksat tiltag med en klimaeffekt, udgørcirka 2/3 af besvarelserne. I det følgende behandles de under ét som 'virksomheder medklimaindsats'. Som for virksomheder uden en klimaindsats, oplever denne gruppe også flere interne
17
end eksterne barrierer.Interne barrierer
Figur 8 illustrerer, i hvilken grad forskellige interne forhold har udgjort barrierer forvirksomhedernes klimaindsats. De tre, der tillægges størst betydning, erøkonomi, manglende tidogpraktiske problemer.Omvendt er det ikke i nævneværdig grad manglende opbakning fra ledelse ogmedarbejdere, der markeres som vægtige barrierer.
Interne forhold som barrierer for klimaindsatsen100%80%60%40%20%0%12%Manglende viden ivirksomheden11%Organisatoriske problemer ivirksomheden55%46%18%11%Manglende opbakning fravirksomhedens ledelse32%3%2%22%41%71%54%39%43%41%34%10%Manglende opbakning fravirksomhedens medarbejdereØkonomi39%17%For svært at gennemskuenytteværdien24%Praktiske problemer36%7%5%Manglende tidAndetved ikkemellem41%41%28%2%6%5%14%48%45%
ingen/lillehøj
Figur 8.Angivelse af, i hvilket omfang forskellige interne forhold har udgjort en barriere for en klimamæssig indsats i devirksomheder, der har udført klimaindsatser(n=66).
Det kvalitative svar afslører, at den specifikke viden om klima- eller energibesparende tiltag kanvariere meget mellem virksomhederne. Nogle virksomheder har en meget indgående viden om,hvordan de kan sætte ind. Eksempelvis skriver en respondent ganske tydeligt, hvordan der kanopnås vandbesparelser via tekniske løsninger:Igennem isolering af varmtvandscirkulation. CTS-styrede pumper med tidsinterval.Dog mener 67% af virksomheder i denne gruppe, at der i mellemeller høj grad mangler viden i virksomheden.
18
Selv hos virksomheder, der løbende arbejder med ambitiøse klimatiltag, kan det være svært at findemotivation, når forestillinger om særlige indsatsområder får respondenten til at tro, atvirksomhedens indsats ikke har nogen reel betydning - eller medfører omfattende udgifter. Foreksempel skriver en respondent, at vedkommende ikke tror på, at sortering af affald kan betale sig,eftersom at affaldet kun hentes af én type renovationsvogn. Ligeledes anfører respondenten, at grønstrøm er dyrere end konventionel strøm.Eksterne barrierer
Figur 9 viser, hvilke eksterne forhold, der har udgjort barrierer for en klimamæssig indsats.Respondenterne peger påpraktiske problemerogmanglende støttemulighedersom markantebarrierer.Manglende adgang til videnogmodstridende informationerindgår også som betragteligebarrierer. Omvendt er der en anseelig del, derikkefinder, athandlingsanvisningerneogstøttemulighederneer for uoverskuelige. Der er dog en generel relativ stor spredning i forhold tilhvilke barrierer, som respondenterne har oplevet.
Eksterne forhold som barrierer for klimaindsatsen100%21%80%60%40%27%20%18%0%Manglende adgang til videnManglende mulighed for kvalificeretrådgivningModstridende informationerHandlingsanvisninger er foruoverskueligeUoverskuelige støttemulighederStatslige love og reglerManglende støttemulighederKommunale reglerPraktiske problemerAndetved ikkemellem21%15%20%22%25%22%33%35%46%38%15%35%39%22%15%45%8%16%29%3%3%3%9%30%38%50%27%44%24%33%40%6%19%27%9%24%42%
ingen/lillehøj
19
Figur 9.Angivelse af, i hvilket omfang forskellige eksterne forhold har udgjort en barriere for en klimamæssig indsats i devirksomheder, der har udført klimaindsatser(n=34).
Det er ligeledes værd at bemærke, at de emner hvor der er angivet de højeste procentsatser af vedikke erkommunale regler(23%),statslige love og regler(21%) oguoverskuelige støttemuligheder(19%). Det indikerer, at de officielle oplysninger og muligheder er de områder, somvirksomhederne har sværest ved at forholde sig til.
20% af respondenterne har svaret, at der er tiltag, som de har opgivet på grund af eksterne barrierer.Virksomhedernes kommentarer indikerer, at der er tale om en bred vifte af faktorer. De har peget påemner, der berører lejeforhold, praktiske problemer, økonomi, teknik, viden og adfærd.
Lejeforhold som en særlig barriere
Eksterne barrierer kan udgøre en betragtelig forhindring for klimaindsatsen, selv omvirksomhederne tydeligt har markeret de interne barrierer som værende de vægtigste. Selv omlejeforholdene kan anskues som en ekstern barriere, er nogle af de afledte barrierer, somrespondenter angiver i forhold til lejeforholdene, ofte interne barrierer. Investering i vedvarendeenergi forbindes ofte med etablering af enten solceller eller vindmøller på virksomhedens bygningog vurderes ofte som umulig, fordi virksomheden ikke selv ejer deres lokaler.
Af figur 10 ses det, at størstedelen af de adspurgte virksomheder lejer deres lokaler (71%). Af dennegruppe ejes 69% af lokalerne af en privat virksomhed og 5% af Københavns Kommune (n=108).
20
Ejerforholdet af virksomhedernes lokaler80%60%40%20%0%Virksomheden lejer Virksomheden ejersine lokalersine lokalerAndet
Figur 10. Langt størstedelen af virksomhederne lejer sine lokaler (n=155).
Flere respondenter har markeret, at tiltag forhindres på grund af lejeforhold. Virksomheder, som erunderlagt Energistyrelsens cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, møder ogsåbarrierer grundet lejeforholdene. Eksempelvis beskriver en respondent barrierer ved leje af lokalerhos en privat ejer således:Da det er en privat person der ejer lejemålet, skal man jo have denperson med på den. Da det er den person, der har udgiften her og nu, er det som regel umuligt. Ogen anden virksomhed skriver:Udlejer ville ikke i tilstrækkeligt omfang investere i tiltag, der kunnebegrænse varmetab .
Figur 11 viser, i hvor høj grad respondenterne oplever, at lejeforholdene forhindrer virksomheden iat nedsætte sin CO2-belastning inden for en række områder. Som det fremgår af figuren, er detsærligt i forbindelse med investeringer i vedvarende energi, at lejeforholdet er angivet som barriere.
21
Lejeforhold som barriere i forhold til nedsættelse afCO2-belastningen4,543,532,521,510,50
Figur 11. Lejeforholdene berører særligt investering i vedvarende energi. Enheden er den gennemsnitlige værdi ud frarespondenternes angivelse af påvirkningsgraden i en skala fra 0 (ingen barriere) til 5 (meget stor barriere) (n=76).
Indsatser mod barriererneI dette afsnit fremlægges virksomhedernes vægtning af forskellige tiltag overfor en rækkeindsatsområder, samt i hvilken grad de forventer at sætte ind på indsatsområderne. Desuden ervirksomhedernes forhold til en klimaplan og målsætninger om CO2-reduktioner undersøgt.Slutteligt vurderes virksomhedernes mening om foretrukne former for vidensopbygning, møder ogsamarbejdspartnere.
Tiltag
Respondenterne har vurderet en række tiltags vigtighed i tilknytning til forskellige indsatsområderfor energibesparelser. Svarene er angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 = lille vigtighed, og 5 = megetstor vigtighed. En samlet vurdering af de forskellige indsatsområders tiltag viser, atadfærdsændringer blandt de ansatte, opprioritering hos ledelsenognye teknologierer de tiltag, derhyppigst er blevet udpeget som de vigtigste. Tabel 1 viser hvilke indsatsområder, der for hvert af detre tiltag er vægtet mest.
22
Tabel 1. Ud for de tre tiltag, der hyppigst fremstår som de væsentligste, er oplistet de indsatsområder, hvor det pågældendetiltag er valgt som det vigtigste.
Vigtigste tiltagAdfærdsændringer blandt deansatte
Opprioritering hos ledelsen
Nye teknologier
Højest prioriterede indsatsområderElforbrugMedarbejdernes transport til og fra arbejdeAffaldshåndteringVarmeforbrugMiljøvenlige køretøjer,Hjemmearbejde distancearbejdeIndkøb til daglig driftBespisningAndet med positiv klimaeffektVarmeforbrugVarmtvandsforbrugIndkøb af kontorudstyrKrav til underleverandører
Adskillige tiltag følger umiddelbart efter de højest prioriterede, og vurderingen af tiltagenesvigtighed er derfor mest anvendelig som indikation af de overordnede tendenser. Ligeledes kan dervære andre tiltag, som også ligger højt prioriteret inden for enkelte indsatsområder. For eksempelhar tiltagetmere videnlige så stor gennemsnitlig score somadfærdsændringer blandt de ansatteiforbindelse med indsatsområdetaffaldshåndtering.Mere videner også højest prioriteret i forbindelse medandet med positiv klimaeffekt.Tiltagenemere rådgivning, økonomisk støtteogpolitisk reguleringligger spredt indenfor deforskellige indsatsområder. For eksempel erøkonomisk støtteognye teknologiske løsningerdehøjest prioriterede i forbindelse medinvesteringer i vedvarende energi.Det er bemærkelsesværdigt, aterfaringsudvekslingfor alle indsatsområder er prioriteret meget lavt.
Af tabel 1 ses, at et internt tiltag somadfærdsændringer blandt ansattekan sættes ind modhåndgribelige indsatsområder. Til indsatsområder der formodes at kræve større organisatorisktilrettelæggelse, er det et internt tiltag somopprioritering hos ledelsen,der kan sættes ind med. Forindsatsområder, der i højere grad kræver ekstern involvering, er der fokus på det eksterne tiltagnyeteknologiske løsninger.Indsatsområder
Dette afsnit viser virksomhedernes forventede indsats på energibesparende indsatsområder inden foren 5 års tidshorisont. Herunder er indsamlet de overordnede temaer, som respondenterne har omtalt.
23
Virksomhedernes strategi og målsætninger for energibesparelser og CO2-nedsættelser er undersøgt.Desuden er inddraget de informationsmetoder (formidling, mødeformer og samarbejdspartnere),virksomhederne ser som mulige løsninger til at nedsætte barrierer i klimaindsatsen.Forventninger til egen indsats
90% af de virksomheder, der direkte eller indirekte har engageret sig i en klimaindsats, peger påsærlige indsatsområder, hvor de forventer at kunne øge den energibesparende indsats inden for en 5års tidshorisont, hvis de rette forudsætninger er til stede (figur 12). De har overvejende peget påelforbrug(91%),indkøb til daglig drift(74%),varmeforbrug(68%) ogindkøb af kontorudstyr(57%) som de områder, hvor de ser muligheder for at kunne spare på energien. Til gengæld er derikke mange virksomheder, der forventer optimering på indsatsområder i forbindelse medmedarbejdernes transport til og fra arbejde(12%) ellerinvestering i vedvarende energi(14%).Når det gælder trafikrelaterede indsatsområder, er der større forventninger tilvirksomhedens egentransport (inklusive leverandører)(20%), og 24% af virksomhederne forventer at kunne sætte indmedmiljøvenlige køretøjer.For øget anvendelse afhjemmearbejdeforventer 23% at kunne gøre enindsats. Ligeledes har 23% angivetandet med positiv klimaeffekt.Af disse har 71% beskrevet tiltag,hvoraf hovedparten berører de allerede opstillede indsatsområder, som ses i figur 12.
24
Forventede indsatsområder for energibesparelserElforbrugIndkøb til den daglige driftVarmeforbrugIndkøb af kontorudstyrAffaldshåndteringenVarmtvandsforbrugKrav til underleverandører (leverandørstyring)Miljøvenlige køretøjerAndet med positiv klimaeffektHjemmearbejde - distancearbejdeVirksomhedens egen transport (samt leverandører)BespisningInvestering i vedvarende energiMedarbejdernes transport til og fra arbejde0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%Figur 12. Den procentvise fordeling over de områder, hvor virksomhederne forventer at kunne sætte ind med en energi-besparende indsats inden for 5 år (n=129).
Af de målsætningsintervaller, som respondenterne har afgivet, er der hovedsageligt valgt enmålsætning på besparelser, der ligger mellem 1-15%3. Dette ses for eksempel for angivelsen afforventet reduktion af elforbruget (figur 13). For mange virksomheder er det vanskeligt at videpræcist, hvordan de forventede besparelserne skal opnås. På spørgsmålet om, hvordan elforbrugetkan nedsættes, skriver en virksomhed:Vi har allerede taget de hurtige point. Sparepærer,strømskinner m.v., så det er nok begrænset, hvad vi fremover kan komme til at spare.Virksomheden har da også kun angivet en forventet målsætning på reduceret forbrug på 1-5%.50% af virksomhederne har angivet, at de forventer at sætte ind overfor affaldshåndtering. Af disserespondenter har 33% angivetved ikkei forbindelse med hvor store mængder affald, som deforventer at kunne reducere.For indsatsområdernevedvarende energi4(bilag 4)og virksomhedens bilpark(bilag 5), findes deren mere jævn spredning, og disse to kategorier har den højeste angivelse afved ikke.Mange
34
Opdelt i intervallerne 1-5%, 6-10% og 11-15%.Indsatsområdetvedvarende energihar meget høje markeringer af ved ikke i forhold til de øvrige indsatsområder.Sandsynligvis har tredelingen efter energitype (elforbrug, varmeforbrug og procesenergi) vanskeliggjort fastsættelsenaf målsætninger. For de tre energityper er værdierne henholdsvis 59%, 69% og 73%.
25
virksomheder har ikke nogen fastsat målsætning. For kategorienved ikkehos de øvrigeindsatsområder ligger procentsatsen på 18-47%, og den gennemsnitlige værdi er 29%.
30%
Forventet reduktion af elforbruget25%
20%
15%
10%
5%
0%1-5 %6-10 %11 - 15 % 16 - 20 % 21 - 25 % 26 - 50 % 51 - 75 % 76 - 100 % Ved ikke
Figur 13 viser, hvor meget virksomhederne forventer at reducere deres elforbrug inden for 5 år (n=115).
Flere er dog engageret i mere strategiske tiltag både internt og sammen med eksterne aktører.[vi] er aktive partnere i Climate Cup for erhvervsvirksomheder. Arbejder på at få miljøcertificeretvores trykkeri, lyder den afrundende kommentar fra en virksomhed.Andre igen har en mere åben og ukonkret tilgang. På spørgsmålet om, hvorledes der kan sættes indfor at opnå reduktion i elforbruget, skiver en respondent:Det afhænger meget af, hvad der kommeraf muligheder for besparelse. Denne virksomhed forventer at kunne spare 16-20% på elforbruget.
Ud fra besvarelserne vurderes det, at det kan være vanskeligt at opnå besparelser, der ligger højereend respondenternes gennemsnit uden at have en struktureret plan eller ideer til, hvorledes der reeltkan sættes ind.
For at opnå indsigt i de faktuelle metoder, som virksomhederne vil tage i brug for at opnåbesparelser, gennemgås hvert indsatsområde.26
Elforbrug(30 af 115 respondenter)Der er hovedsageligt nævnt tekniske løsninger, fra indkøb af køleelementer mærket med A++ tilbrug af solcelleanlæg. Dog er også nævnt adfærdsændringer og samarbejde med eksterne aktører,såsom Københavns Kommune og Elsparefonden5.Der gives bud på forslag til strategisk metode til optimering:Det kunne være dejligt med enanbefaling af typiske sparetiltag delt ind på anvendelsen af lokalerne.
Varme(21 af 85 respondenter)Størstedelen af kommentarerne er rettet mod tekniske løsninger. Herunder fortælles også om deresultater, som virksomheden allerede har opnået:Ved at justere vore ventilationsanlæg har viallerede nu sparet 152,8 m3siden 1. april. Det svarer til cirka 21%. Denne virksomhed forventerat kunne spare yderligere 16-20% på varmeforbruget dog uden at notere, hvorledes disse forventesopnået. Få besvarelser berører adfærdsændringer.
Vedvarende energi(4 af 17 respondenter)En virksomhed har mødt uoverensstemmelse mellem faktiske besparelser og anbefaledeberegninger i forbindelse med nedbringelse af energiforbruget. Der søges afdækning afmulighederne for at investere i vedvarende energikilder. Økonomiske forhindringer og lejeforholdafholder virksomheder fra at investere. Investering i vedvarende energi kan af respondenterneforstås som tiltag, der udelukkende berører virksomhedens lokaler og bygning:Idet vi lejer voreslokaler, vil der ikke komme investeringer.
TrafikTrafikområdet berører 4 af de 13 opstillede indsatsområder:medarbejdernes transport til og fraarbejde(5 svar ud af 16),virksomhedens egen transport(5 ud af 22),miljøvenlige køretøjer(7 ud af24) oghjemmearbejdedistancearbejde(6 ud af 20).
I forbindelse med medarbejdernes transport er nævnt tilskyndelse til cykling og offentlig transportsamt brug af en strategi. For tiltag der vedrører virksomhedens og leverandørers transport, er ogsåcykling nævnt som en mulighed. Der er peget på optimering i forbindelse med logistisk5
Elsparefonden har siden skiftet navn til Center for Energibesparelser.
27
leverandøraktivitet og nedsættelse af CO2-belastende transportformer; for eksempel:Vi harnedbragt forbruget af taxikørsel betydeligt, ligesom antallet af flyrejser også ligger meget lavereend tidligere.I forbindelse med miljøvenlige køretøjer hos virksomhederne er der rettet opmærksomhed pånyerhvervelse af biler. Her peges på teknik og økonomi som vægtige faktorer.Hjemmearbejde som en del af en plan/politik nævnes af nogen som en mulighed:Gennem ændretpersonalepolitik motiveret af ønsket om bedre klima, mens andre ikke ser det som en integreret del:Muligheden eksisterer allerede for mange medarbejdere og indgår ikke som sådan iklimaprofilen.
Bespisning(4 af 20 respondenter)Der foreslås en politik hos virksomheden for bedre fødevarer, og der udtrykkes velvilje overforfokus på en klimavenlig frokostordning.
Kontorudstyr(11 af 72 respondenter)Tekniske indgangsvinkler og nyerhvervelse er i fokus. For eksempel nævnes lavenergi udstyr,måleredskaber og styresystemer. En virksomhed skriver:Udvikling i IT-branchen og samkørendeudskiftning af udstyr. En enkelt respondent nævner eksisterende indkøbsaftale med staten.
Driftsindkøb(16 af 92 respondenter)Indkøbspolitik og aftaler med eksterne samarbejdspartnere, som for eksempel indkøbsaftale ogkurveknækkeraftaler (aftaler med Center for Energibesparelser), nævnes som muligheder. Dernævnes brug af produkter med lavt energiforbrug samt overgang til bæredygtige energikilder.Barrierer, der berører selve driften og ikke kun indkøb til den daglige drift, står frem:Vi er ikke istand til at måle vores energiforbrug korrekt, da der er flere eksterne brugere på målerne.Flere nævner, at de ikke har fastsat målsætninger, men at de arbejder med emnet.
Leverandørstyring(2 af 37 respondenter)Samarbejde med eksterne aktører kan føre til styrkelse af miljøvenlig leverandørstyring:Medlemskab af Den Grønne Nøgle forpligter vores leverandører til at være miljøbevidste.
28
Affald(10 af 63 respondenter)Lovgivning, planlægning, krav til leverandører og ændret brugeradfærd nævnes som anvendeligemetoder til at opnå reduktion i affaldsmængderne. En respondent kommentereraffaldsproblematikken ud fra leverandørernes og renovationsfirmaernes side:Jeg forventeregentlig ikke, at mængden af affald bliver reduceret betydeligt, med mindre leverandørerne skifterholdning og materialer. Respondenten har også tilkendegivet at have opgivet tiltag grundeteksterne barrierer, idet der markeres mistillid til korrekt affaldshåndtering, efter at affaldet erafhentet ved virksomheden. Andre respondenter fokuserer på deres egen rolle i affaldsflowet:Vivil til stadighed anvende mindre papir, som er vores primære affaldsprodukt. Nogle peger påstyrkelse af bevidstheden:Større bevidsthed om hvad, der skal køres til makulering, og hvad derkan bortskaffes på normal vis .
Varmtvandsforbrug(8 af 49 respondenter)Emnerne berører brugeradfærd, optimering på tekniske områder, som isolering afvarmtvandscirkulation, spareperlatorer, CTS-styrede pumper og opsætning af målere. Desudennævnes investering i virksomhedens bygninger (solceller, vindmølle) samt fortsat at holde øje medtiltag som mulige løsninger.
CO2-målsætning og energiplan
En fastlagt strategi for en energiplan6og reelle målsætninger for CO2-nedsættelse kan være etudtryk for en dybtgående og struktureret tilgang til klimaindsatsen. Figur 14 illustrerer, hvorvirksomhederne befinder sig i forhold til en energiplan og CO2-målsætning.
6
Energiplan er i denne undersøgelse defineret som en vedtaget strategi eller formel plan for optimering afenergiforbruget i virksomheden.
29
Virksomhedernes forhold til en energiplanog en CO2-målsætning35%30%25%20%15%10%5%0%JaUnderInteresseretudarbejdelse i en planNejVed ikkeEnergiplanCO2-målsætning
Figur 14 viser, hvor mange af virksomhederne, der har en energiplan (ja), og hvor stor en procentdel, der har en CO2-målsætning(ja), om der er planer under udarbejdelse, eller om de er interesseret i sådanne planer (n=88).
I forbindelse med energiplanlægning svarer 33% af virksomhederne, at de har en plan.Respondenternes vurdering af, i hvor høj grad energiplanen fungerer, blev angivet på en skala fra 1-5, hvor 1 = dårligt og 5 = fuldt ud tilfredsstillende. En gennemsnitlig værdi på 3,5 er et udtryk for,at denne gruppe samlet set ligger lidt over middel med hensyn til graden af tilfredshed med deresenergiplan.11% har en plan under udarbejdelse og 19% er interesseret i en plan. 30% angiver, at de klarer sigfint uden en plan.Der er færre virksomheder, som har en målsætning om at nedsætte virksomhedens CO2-belastning,end der er virksomheder, som har en energiplan. 22% har en CO2-målsætning, 7% har en CO2-målsætning under udarbejdelse, mens 26% er interesseret i en CO2-målsætning. 29% er ikkeinteresseret i en CO2-målsætning. En betragtelig del på 16% ved ikke, om der eksisterer en CO2-målsætning for virksomheden.Af de virksomheder, der har en CO2-målsætning, har kun godt halvdelen angivet målsætningen forvirksomhedens samlede CO2-reduktion. For gruppen, der har angivet, at en CO2-målsætning erunder udarbejdelse eller kan komme på tale, er det ligeledes halvdelen, som har angivet størrelsenaf virksomhedens CO2-målsætning. Af disse to overordnede grupper, der tilsammen udgør cirka30% (har en plan, og dem der vil/har en plan under udarbejdelse) er det dem, der har udarbejdet en
30
plan, som angiver de største forventede besparelser. Dog er antallet af besvarelser om målsætningfor konkrete CO2-besparelser lavt.
Virksomhedernes forhold til en energiplan100%80%60%40%20%0%2-9ansatte10 - 49ansatte50 - 99ansatte100 - 499ansatte500 og flereansatteved ikkeklarer sig fint udener interessereter under udarbejdelsehar en energiplan
Figur 15 viser virksomhedernes forhold til en energiplan set i forhold til deres størrelse (n=88).
Der er en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og hyppigheden af at have enenergiplan (figur 15). Jo større virksomhed, jo større er inklinationen til at have en energiplan, ogomvendt i jo mindre virksomhed, jo flere har svaret, at de ikke har brug for en plan. Det er såledessærligt virksomheder med over 100 ansatte, der har en energiplan. Ingen af de helt småvirksomheder (2 - 9 ansatte) har en energiplan; Af denne gruppe svarer 71%, at de klarer sig fintuden. Offentlige virksomheder er underlagt restriktioner om at arbejde med energiplanlægning. Somen respondent skriver:Da vi er en offentlig virksomhed skal vi følge det udsendte cirkulære fraEnergistyrelsen .
31
Virksomhedernes forhold til en CO2-målsætning100%80%60%40%20%0%2- 9ansatte10 - 49ansatte50 - 99ansatte100 - 499 500 og flereansatteansatteved ikkeer ikke interessereter interessereter under udarbejdelsehar en CO2-målsætning
Figur 16 viser virksomhedernes forhold til en CO2-målsætning set i forhold til deres størrelse (n=86).
Når det gælder virksomhedernes CO2-målsætning, ser billedet lidt anderledes ud (figur 16). Her sesen klar tendens til, at jo større virksomheden er, jo længere er den fremme i forhold til allerede athave formuleret en CO2-målsætning - eller at have en sådan under udarbejdelse. Men i modsætningtil billedet af virksomhedernes holdning til det at have en energiplan er der her 46% af de storevirksomheder, der afviser at have et behov for en CO2-målsætning mod blot 29% af det samledeantal besvarelser. En yderligere forskel er, at mange små og mellemstore virksomheder udtrykkerinteresse for at få en CO2-målsætning. Dog er en betragtelig del af virksomheder med over 100ansatte i gang med at udfærdige en CO2-målsætning.
Formidling og kommunikation
For at kunne formidle og kommunikere med virksomhederne på bedste vis, er respondenterneblevet bedt om at vurdere en række måder at tilegne sig viden på samt hvilke samarbejdspartnerevirksomhederne foretrækker, når det drejer sig om miljø- og klimamæssige emner.Virksomhederne blev bedt om at prioritere nytteværdien af forskellige kommunikationsformer iforhold til: 1) forskellige måder at indsamle viden på, 2) forskellige mødeformer og 3) forskelligesamarbejdspartnere. Svarene ses på figur 17, 18 og 19, hvor de højeste søjler angiver de foretruknemåder.
32
Prioritering af vidensindsamling3,532,521,510,50Personlig Elektronisk Elektronisk Kampagnerkontakt nyhedsbrev HotlineTryktepjecerHåndbøgerAndet
Figur 17 viser virksomhedernes prioritering af hvilke måder, hvor igennem vidensindsamling bedst muligt kan foregå.Søjlerne angiver den gennemsnitlige værdi for hver type af vidensindsamling. Virksomhederne har markeret nytteværdienpå en skala fra 0-5, hvor 0 = ingen nytte og 5 = meget stor nytte (n=76).
Priortering af mødeformer3,532,521,510,50
Figur 18 viser virksomhedernes prioritering af forskellige mødeformer. Søjlerne angiver den gennemsnitlige værdifor hver type af mødeform. Virksomhederne har markeret nytteværdien på en skala fra 0-5, hvor 0 = ingen nytteog 5 = meget stor nytte (n=74).
33
Prioritering af samarbejdspartnere43,532,521,510,50
Figur 19 viser virksomhedernes prioritering af potentielle samarbejdspartnere. Søjlerne viser den gennemsnitlige værdi for hvermødeform. Virksomhederne har markeret nytteværdien på en skala fra 0-5, hvor 0 = ingen nytte og 5 = meget stor nytte (n=61).
I forhold til vidensindsamling fremgår det klart, at virksomhederne foretrækker personlig kontakteller elektronisk kontakt i form af nyhedsbrev eller hotline. Det vil sige kontakt, der er målrettet denpågældende virksomhed, eller at man med de elektroniske kilder kan forholde sig til emnet i denudstrækning, som virksomheden har tid og behov. Helt utidssvarende er trykte materialer somhåndbøger og pjecer.Noget lignende gør sig gældende i relation til mødeformer. Her foretrækkes interne møder, kurserog workshops. Igen er det tydeligt, at virksomhederne foretrækker former, der i videst muligudstrækning er målrettet deres specifikke behov. Bredere fora som konferencer og fyraftensmøderscorer lavt.I forhold til samarbejdspartnere foretrækkes eksperter, myndigheder og virksomheder fra sammebranche. Samarbejdet med NGO er og generelt for virksomheder vægtes lavest.Alt i alt tegnes et klart billede af, at virksomhederne foretrækker specifikke vidensbaseredeindsatser, som er tilrettelagt den enkelte virksomhed.
34
IV. KonklusionVirksomhedspaneletDe deltagende virksomheder for bydelen Indre By har overvejende eksisteret i mere end 10 år, ogde fleste er fra kontorbranchen. Der ses overvejende positive tilbagemeldinger i forbindelse medvirksomhedernes klimaindsats. Store virksomheder fremstår stærkere og mere positive i deresklimaindsats end mindre virksomheder. Dette ses blandt andet via virksomhedernes angivelse afderes klimaindsats og ved at antallet af virksomheder, der har en energiplan, stiger i takt medvirksomhedernes størrelse. Der er flere virksomheder, som har en energiplan end en målsætning omCO2-reduktion. I forbindelse med CO2-målsætninger er det overvejende de mindre virksomheder,der udtrykker ønske om en sådan, og de store virksomheder, som har CO2-målsætninger underudarbejdelse. Kun halvdelen af de virksomheder der har en målsætning om at reducere CO2-udledninger, har sat størrelse på deres forventede CO2-reduktion. En forklaring på, hvorforvirksomhederne endnu ikke er så langt med formuleringen af CO2-målsætninger, kan være, at det eret relativt nyt fænomen, og at det derfor tager tid, før det er indarbejdet som en fast del afvirksomhedernes klimapolitik og -profil. Undersøgelsen er påbegyndt i 2009, hvor ogsåKlimatopmødet i København fandt sted. Denne verdensomspændende opmærksomhed på klimaetmed København som vært, kan have forårsaget en skærpet interesse for at gøre en klimaindsats.En plan for CO2-målsætninger kan anskues som et nyt redskab, som muligvis er oplagt at benyttefor en virksomhed, der netop begynder at være miljø- og klimaorienteret.Når en virksomhed allerede har en energiplan, kræver det måske en særlig begrundelse, hvis manogså skulle have en plan for CO2-målsætninger, eller at man udbygger den eksisterende energiplantil også at inkludere en plan for CO2-målsætninger.
Barrierer og indsatserGennemgående anses interne barrierer som mere vægtige end eksterne barrierer. Men det stårsamtidig klart, at eksterne barrierer, som for eksempel lejeforhold, kan bremse en hel vifte af tiltag.For virksomheder, der er involveret i en klimaindsats, er det særligtøkonomi, manglende tidsamtpraktiske problemer,der udgør de interne barrierer. De mest fremtrædende eksterne barrierer erpraktiske problemer, støttemulighedersamtmanglende adgang til viden.For virksomheder, der ikke er engageret i en klimaindsats, er de interne barrierer overvejendemanglende tid, manglende viden i virksomheden, økonomisamtgennemskuelighed af nytteværdien.
35
Virksomhedernes vurdering af, hvor de kan sætte ind på en række energibesparende indsatsområderviser stor variation i indsatsen. Det højest angivne indsatsområde erelforbruget,hvor mere end 91%forventer at gøre en indsats. I den modsatte skala forventer kun 12% af virksomhederne at gøre enindsats påmedarbejdernes transport til og fra arbejde.Adskillige virksomheder har endnu ikke enplan for, hvordan de sætter ind, eller de har planer om at fortsætte, som de har gjort hidtil.
Virksomhederne har gennem spørgeskemaet vurderet, hvilke tiltag der er de vigtigste overforforskellige indsatsområder. For indsatsområder somelforbrug, medarbejdertransport,affaldshåndteringsamtvarmeforbrugeradfærdsændringer hos de ansatteangivet som det vigtigstetiltag. For andre mere organisatorisk prægede indsatsområder, sommiljøvenlige køretøjer,hjemmearbejde, indkøb til daglig driftsamtbespisning,eropprioritering hos ledelsenvalgt som detvigtigste tiltag. Når det gældervarmeforbrug, varmtvandsforbrug, indkøb af kontorudstyr, krav tilunderleverandørersamtandet med positiv klimaeffekt,peger virksomhederne pånye teknologiersom det vigtigste tiltag.
For at forhindre misforståelser, øge motivationen og gøre det relevant for den enkelt virksomhed erdet væsentligt, at en klimaindsats målrettes virksomhedernes konkrete situation. Dette understøttesaf respondenternes udpegning afpersonlig kontakt, interne møderogekspertvidensom de højestprioriterede indsatser. Disse metoder er mere ressourcekrævende i forhold til de lavest prioriteredemåder:håndbøger, konferencerogvirksomheder generelt.Derudover vægtessamarbejde medNGO eroggenerel erfaringsudveksling mellem virksomhederlavt.
36
V. PerspektiveringBasis for anbefalingerHovedparten af virksomhederne er positivt indstillet over for en klimaindsats, og adskillige har gjortsig erfaringer med en klimaindsats. Dog peger undersøgelsen på, at der mangler viden om, hvordanklimaindsatsen bedst muligt gribes an på en fremadrettet og helhedsorienteret måde. Der erusikkerhed over for, hvordan man kan optimere sin indsats; de reelle mål og planer er generelt ikkeklart definerede, og for de virksomheder, der endnu ikke er kommet godt i gang med en indsats,mangler der overblik og ressourcer. Vi ser derfor et behov for en systematisk indsats, der favnerforskelligartede aspekter inden for de enkelte områder. Som belyst i denne rapport griber despecifikke indsatsområder ofte ind i hinanden og burde ofte behandles på tværs af emneopdelinger,med sigte på en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den pågældende virksomhedssituation.
Undersøgelsen har vist hvilke indsatsområder, der kræver særlig bevågenhed samt hvorledes de kanbetragtes i forhold til hinanden. Der kunne med fordel indsamles yderligere dyberegående indsigt ispecifikke områder hos virksomhederne. For eksempel i forbindelse med medarbejdertrafik kunnedet være interessant at kende til virksomhedens faktiske transportformer. Er besvarelserne udtrykfor, at virksomhederne er bekendt med, at de er bagud i forbindelse med optimering afvirksomhedens og leverandørers transport, eller har de optimeret alt, hvad de kunne i forbindelsemed medarbejdertransport? Eller er der andre årsager til, at de har vurderet indsatsen som de har?Dette kunne der arbejdes videre med, eksempelvis gennem et fortløbende virksomhedspanel.
AnbefalingerPå baggrund af denne undersøgelse kan der udformes anbefalinger til aktører, der understøttervirksomhedernes klimaindsats. Ud over virksomhederne kan også stat, kommune, energirådgiveresamt organisationer og interessegrupper være interessante medspillere.
Virksomheder
Kernen i anbefalingerne er at have fokus på en helhedsorienteret systematisk indsats, somvirksomhederne forholdsvist let kan integrere i dagligdagen. Med fokus på at minimere de internebarrierer, som ofte har rodfæste i uafklarede forhold og manglende allokering af ressourcer til en
37
klimaindsats, kan man tilbyde pakkeløsninger , som lægger op til let tilgængelige indsatser, derenkeltvis og tilsammen giver synlige fordele for både miljøet og virksomhederne. Indsatserne burdevære tilrettelagt således, at de for virksomhederne er økonomisk plausible indenfor en overskueligtidsramme.Det er væsentligt, at indsatserne effektmåles, således at effekten både synliggøres for deinvolverede virksomheder, og derfor virker motiverende, samt for at frembringe dokumentation foropnåelse af en tilfredsstillende effekt. Effektmålinger kan også indgå som redskab til løbende atevaluere og optimere indsatsen.Ved at understøtte selvorganiserende principper i virksomheden styrkes platformen for endybgående bæredygtig virksomhedskultivering. Her kan et virksomhedscharter, hvor denpågældende virksomhed selv er med til at definere et samlet sæt præmisser, være med til at initiereog støtte det selvorganiserende princip.
Model for en struktureret klimaindsats
Nedenstående er eksempler på anvendelige indsatsstrukturer. Indsatserne kræver økonomiskinvestering. Det skal afdækkes, om det er virksomhederne, myndighederne eller fonde og puljereller en kombination af disse, som kunne stå for de økonomiske investeringer.Nedenstående punkt a) er en overordnet grundmodel, hvori punkt b) og c) kan benyttes somredskaber.
a. Tilknytning af en ekstern helhedsorienteret handlingskonsulent, der indgår i en fortløbendearbejdsproces sammen med en repræsentant for virksomheden.En handlingskonsulent tilknyttes som fast kontaktperson til virksomheden, og skal overordnetkunne håndtere de forskellige indsatsområder7.Når kontakten er etableret, påbegyndes en fortløbende proces (figur 20), der i princippet kan forløbeover hele virksomhedens levetid. For hvert af de enkelte indsatsområder gennemgårhandlingskonsulenten, sammen med en repræsentant for virksomheden, hvad der energimæssigt kanoptimeres i og omkring virksomheden.
7
De forskellige indsatsområder svarer til dem, der er benyttet ved undersøgelsen: elforbrug, varmeforbrug,investering i vedvarende energi, medarbejdernes transport til og fra arbejde, virksomhedens egen transport (samtleverandører), miljøvenlige køretøjer, hjemmearbejde - distancearbejde, bespisning, indkøb af kontorudstyr, indkøb tilden daglige drift, krav til underleverandører, affaldshåndtering, varmtvandsforbrug og andet med positiv klimaindsats.
38
Den fortløbende proces gør, at virksomheden fastholder sit energibesparende fokus og har løbendekontakt og støtte via handlingskonsulenten, som kontinuerligt indsamler viden og opdateringer,hvad angår eksterne barrierer som tekniske og lovgivningsmæssige løsninger, såvel som er i standtil at behandle specifikke spørgsmål og udfordringer hos pågældende virksomhed.
1. Konsulent og repræsentant for virksomheden gennemgår sammen de forskelligedelelementer inden for indsatsområderne. Der sættes mål for tiltag.2. Konsulenten er ansvarlig for at eksterne tiltag udføres, mens den ansatte ivirksomheden har ansvaret for, at interne planer og aftaler gennemføres.3. Ved opfølgende kontakt mellem de to parter vurderes tiltagene. Effektmålingerforetages af konsulenten.4. Processen starter forfra ved at virksomhedsrepræsentant og konsulent mødes igen.
Figur 20 viser klimaindsatsen som en iterativ proces, hvor den store cirkel symboliserer samarbejdet mellem eksternkonsulent og virksomhedsrepræsentant. De mindre cirkler symbolisererinterneogeksternedelprocesser.
Undersøgelsen viser udbredt velvilje i virksomhederne overfor en klimaindsats, og derfor antagesdet, at der hos mange virksomheder vil være muligt at afsætte tid til, at en medarbejder kan indgå etsådant samarbejde med en konsulent, samt at der kan afsættes ressourcer til at efterleveanbefalingerne og de planer, som de to parter i fællesskab udformer.Dog har særligt de mindre virksomheder, med meget få medarbejdere vanskeligt ved at afsætte tid.Men et udspil, der peger på en samlet helhedsorienteret måde at gribe klimaindsatsen an på, og meden klar redegørelse for hvilken indsats, der kræves, samt en synliggørelse af de forventede fordeleved indsatsen, burde lette virksomhedens accept og involvering i tiltaget.
For de beskrevne punkter for figur 20 skal det nævnes, atinterneogeksterneaktiviteter under punkt2 ikke nødvendigvis adskilles fuldt mellem de to parter. Konsulenten kan godt varetage tiltag, derkræverinterninvolvering; for eksempel ved udarbejdelse og fremlæggelse af pakkeløsninger tilledelsen i virksomheden. Det er også væsentligt at være orienteret mod hverdagsorienterede tiltag,der griber ind i for eksempel vaner og adfærd i virksomheden. Her kan inddrages etvirksomhedscharter eller andre redskaber til at opstarte og vedligeholde en selvorganiserendehelhedsorienteret proces. Alt efter styrken af indsatsen burde der selv på sådan et område kunnetrækkes på konsulenten, som også kunne stå for uddannelse af adfærdsmæssige ændringerbåde39
for at lette indsatsen for virksomhedsrepræsentanten, og for at denne ikke bliver et kontrollerendeorgan over for sine kollegaer.
b. Pakkeløsninger i indsatsområderneMed sigte på de omtalte pakkeløsninger kan flere af indsatsområderne anskues samlet. Foreksempel bør trafikrelaterede emner sommedarbejdernes transport til og fra arbejde,virksomhedens egen transport (samt leverandører), hjemmearbejdemiljøvenlige køretøjeralle i én samlet transportindsats.Med en handlingskonsulent, som kender til de muligheder, der foreligger for virksomheden, villevedkommende være bekendt med en el-delebilsordning og el-varebilsordning/citylogistik medintelligent varedistribution, ladcykel-udlån, KørSmart og andre tiltag. Ved at afdække mulighederinden for områdettrafikinklusive opstilling af udgifter og besparelser samt andre fordele(miljømæssige, sundhedsmæssigt m.m.) kan ledelsen i virksomheden lettere stimuleres til atforetage ændringer samt træffe endelige beslutninger vedrørende energimæssige tiltag.distancearbejdeog
Dette kan tillige udføres på andre områder. For eksempel kan forslag om investeringer i vedvarendeenergi særligt udvikles i forhold til de virksomheder, der lejer sine lokaler. Ligeledes er andreindsatsområder, for eksempelvarmeforbrug,vurderet til i betragtelig grad at berøre lejeforholdeneog kunne også indgå som emne under en pakkeløsning omhandlende klimaindsats forvirksomheder, der lejer sine lokaler.
Ud over de mest fremtrædende indsatsområder, kan denne undersøgelse skabe grundlag for arbejdetmed mindre iøjnefaldende emner. Selv om bydelen har en vægtig del af ældre veletableredevirksomheder, er det påfaldende, at der er et fravær af besvarelser fra helt nyetableredevirksomheder samt et lavt antal besvarelser fra virksomheder, der kun har eksisteret i få år. Dettekan være et incitament for at arbejde videre med en strategi for, hvorledes man kan indtænke enklimaindsats for nyetablerede virksomheder. En målrettet indsats på denne front kunne måskeendda hjælpe virksomhederne gennem den første levetid, som er en sårbar tid for mangevirksomheder i bydelen og vil samtidig kunne være behjælpelig med at integrere klima ogenergibesparende tiltag i virksomhedernes dagligdag fra virksomhedens opstart.
40
c. SamlingerTrods den forholdsvist lave interesse for at deltage i visse mødeformer (konferencer,branchemøderogfyraftensmøder),skal man ikke nødvendigvis udelukke samtlige former for møder. Møderne børtilrettelægges sådan, at de er målrettet virksomheder fra samme branche, med oplæg fra eksperterog andre tilgange, som virksomhederne værdsætter. Her kan NGO er, der af virksomhederne blevvægtet lavt som samarbejdspartner, arbejde på at løfte sit virke med at forbinde virksomhederne tilekspertviden samt være kontakt- og inspirationssted for at opnå større gennemslagskraft.
Kommune og stat
Til udformning af anbefalinger til offentlige instanser skal søges en grundig afdækning af hvilkeinstanser, der er ansvarlige for forskellige indsatsområder og typer af tiltag.Undersøgelsen viser, at der er en række barrierer, som stat og kommune kan påvirke. Manglendestøttemulighed og manglende adgang til viden (og modstridende viden) fremstår således somvæsentligste barrierer sammen med rent praktiske eksterne problemer. Dette taler for en måskemere enstrenget formidling og rådgivningeventuelt med støtte til den lokale direkte indsats. For
eksempel i form af den omtalte handlingskonsulent, som virksomheden kan trække på, og som kanhjælpe med at implementere tiltag. Undersøgelsen viser endvidere, at både kommunale og statsligelove og regler ofte udgør en direkte barriere for at implementere tiltag. Der bør initieres en nærmereundersøgelse af, hvad dette dækker over.
Københavns Kommune kan med afsæt i sine strategier, som for eksempel planen for CO2-neutralitet, benytte rapporten som inspiration til, hvor der kan sættes ind, for at øge indsatsen iforbindelse med klimavenlige renoveringer og energiforbrug. Samtidig er det også væsentligt atinkludere virksomhedens gøremål uden for virksomhedens egne lokaler, for eksempel transport, iforhold til planerne om en mere bæredygtig by.
Lejede lokalerMere end 70% af virksomhederne lejer sine lokaler. Investering i vedvarende energi er detindsatsområde, der hæmmes mest af lejeforholdene. Dette emne kunne belyses for virksomhedernefor at klarlægge fakta for lejernes muligheder. For eksempel kunne oplysninger omvirksomhedernes investeringsmuligheder i vedvarende energi, der rækker ud over fysiske etableringpå virksomhedens bygning åbne op for, at virksomhederne opdager nye investeringsmuligheder.
41
Desuden kunne man inddrage udlejere af erhvervslejemål i byens klimaindsats. Med en så høj andelaf virksomheder, der lejer sine lokaler, er det - set i lyset af de faktuelle barrierer, som respondenterhar påpeget i forbindelse med energifremmende tiltag - oplagt at påtegne overfor KøbenhavnsKommune og andre myndigheder, at der tydeligvis her er en gruppe virksomheder, hvisklimaindsats der med fordel kunne støttes. Der kunne udvikles en model for implementering afvedvarende energi i de situationer, hvor virksomheden holder til i lejede lokaler.
42
VI. BilagBilag 1: Metode for udvælgelse af virksomhederVia CVR-registret blev oplistet branchekoder efter antal ansatte og postnummerinterval. Med langelister af branchekoder (se tabel 2 for et udsnit af en liste udtrukket via CVR-registret) blev derforetaget en udtagelse ud fra et fast interval. For eksempel blev der udtaget virksomheder for 2 - 9ansatte med postnummer i 9001649 ved at udvælge hver fjerde af de erhvervsgrupper, hvori der
var mindst 10 virksomheder. Dette gav 18 grupper, hvorfra der blev udvalgt fem virksomheder (viaCVR-registret kan man maksimalt udtrække fem virksomheder gratis pr. erhvervsgruppe). Detteresulterede i 90 virksomheder. Dette tal blev efterfølgende reduceret til 81 virksomheder, hvilketskyldes ikke-opdaterede data på CVR-registret om for eksempel nedlagte eller flyttede firmaer.
Tabel 2 viser et mindre udsnit af en lang liste med erhvervsgrupper inden for en søgning på virksomheder af en bestemtstørrelse og beliggenhed. Ved at udvælge branchekoder med faste intervaller i listen, blev de deltagende virksomheder såledestilfældigt udtrukket.
Udsnit fra www.cvr.dk, hvor der er søgt på virksomheder med 2-9 ansatte, postnumre: 900 1649:
464210 Engroshandel med beklædning464220 Engroshandel med fodtøj464320 Engroshandel med radio og tv m.v.....
2123
I alt 2864
43
Bilag 2: Fordeling af antal virksomheder efter virksomhedsstørrelse
Virksomhedsstørrelse CVR-registret(april 2009)2 9 ansatte2864105010049 ansatte99 ansatte499 ansatte1170171156414402
Kontaktliste8113915912937554
VirksomhedspanelSkema 1*)572475109973136943455523190*)
Skema 2*)1028263218114*)
500 og flere ansatteI alt
Figur 21 viser fordelingen af virksomheder efter antal ansatte i forskellige grupper. Ud fra CVR-registret er udtrukketvirksomheder til den kontaktliste, som har været udgangspunktet for opsøgning af respondenter.
*)Antallet af virksomheder i undersøgelsen overstiger de antal, der er angivet for henholdsvis skema 1 og 2.Det skyldes, at ikke alle respondenter har besvaret spørgsmålet om antal ansatte i virksomheden. 211 harbesvaret skema 1, og 166 besvarede skema 2.
Antal deltagere i forhold til virksomhedsstørrelse180
150
120Kontaktliste90Virksomhedspanel1. spørgeskema602. spørgeskema
30
02 - 9 ansatte10 - 49 ansatte 50 - 99 ansatte100 - 499ansatte500 og flereansatte
Figur 22 viser antallet af virksomheder i undersøgelsens forskellige kontaktfaser, fra kontaktlisten baseret på CVR-registret til deendelige antal besvarelser. Antallet af virksomheder, som er oplyst ud fra spørgeskema 1 og 2 er ikke fyldestgørende, da ikkealle har besvaret spørgsmålet om virksomhedens størrelse.
44
Bilag 3: Virksomhedernes branchefordeling
Virksomhedernes branchefordelingOrganisation eller foreningOffentlig administrationRådgivning - ingeniører, arkitekter m.m.AndetFinansiering - bank, realkredit m.m.HandelUddannelseCafe og restaurationEjendomsvirksomhedKulturReklame og markedsføringSundhedsvæsen eller sundhedsvirksomhedHotelTrykkeri, dagblads- eller forlagsvirksomhedForskning og udviklingIndustri og fremstillingIt-serviceTransportBygge og anlægEnergi- og vandforsyningForlystelser eller sportForsvar, politi eller retsvæsenPost og teleRengøringsserviceSociale institutionerAndet håndværk - bager, frisør m.m.0%2%4%6%8%10%12%14%16%
Figur 23 viser den procentvise fordeling af brancher ud fra respondenternes afkrydsningsmuligheder (n= 190).
45
Bilag 4: Forventede investeringer i vedvarende energi
Forventede investeringer i vedvarende energi80%70%60%50%Elforbruget
40%30%20%10%0%1-5 %6-10 % 11-15 % 16-20 % 21-25 % 26-50 % 51-75 % 76-100 % Ved ikke
VarmeforbrugetProcesenergien
Figur 24 viser de forventede investeringer i vedvarende energi, således at disse om 5 år under rette forudsætninger dækkervirksomhedens el- og varmeforbrug (og evt. procesenergi) med de angivne procenter set i forhold til, da undersøgelsen blevforetaget (n=17).
46
Bilag 5: Forventninger om fremtidig bilpark
50%
Forventet andel af el-biler, hybridbiler etc. i detsamlede transportarbejde om5 år
40%
30%
20%
10%
0%1-5 %6-10 %11 - 15 % 16 - 20 % 21 - 25 % 26 - 50 % 51 - 75 % 76 - 100 % Ved ikke
Figur 25 viser den forventede andel af el-biler, hybridbiler etc., der under de rette forudsætninger forventes at udgørevirksomhedernes samlede transportarbejde (n=30).
47
