Meddelelse fra Kommissionen: ”Intelligente forsyningsnet: fra innovation til etablering - SmartGrids”.KOM(2011) 202 final

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 12. april 2011 sin meddelelse om Intelligente forsyningsnet:fra innovation til etablering – Smart Grids. Meddelelsen lægger op til forskellige initiativer tiløget udnyttelse af elnettet med henblik på gennem interaktion mellem leverandører og forbrugerebedre at kunne fremme effektiv og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne.

2. Baggrund

Meddelelsen indeholder forslag til initiativer, som kan supplere smart grid relaterede elementer ieksisterende direktiver og aktiviteter, navnlig 3. liberaliseringspakke, energitjenestedirektivet ogenergiinfrastrukturpakken. Det nævnes, at intelligente net vil blive rygraden i det fremtidigekulstoffattige elforsyningssystem, idet et sådant net vil gøre det lettere at opnå effektivisering påefterspørgselssiden, forhøje andelen af vedvarende energikilder, decentralisere produktionen ogelektrificere transporten.

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse beskriver de fordele, som satsningen på Smart Grids kan bibringe. Affordele nævnes bl.a. teknologisk lederskab og bidrag til en ny strategi for intelligent ogbæredygtig vækst. Der er dog forskellige udfordringer, der skal overkommes. Bl.a. nævnesomkostningsfordeling imellem de forskellige aktører i værdikæden, integration af kompleksesmart grid systemer, udvælgelse af omkostningseffektive teknologier samt tekniske standardersom områder, hvor der er behov for en afklaring.Kommissionens meddelelse indeholder forslag til aktiviteter inden for 5 konkrete områder:1) Udvikling af tekniske standarder – blandt andet udvikling af overvågningsordning, somsikrer, at de europæiske standardiseringsorganer overholder vedtagne frister, samtfortsætte revurdering af den europæiske standardiseringspolitik;

2) Beskyttelse af forbrugerdata – blandt andet undersøgelse af national sektorlovgivning medhenblik på sikring af databeskyttelses- og datasikkerhedsforanstaltninger;3) Etablering af et regelsæt, som indeholder incitamenter til etablering af intelligente net,samt retningslinjer for medlemslandenes gennemførelsesplaner og nationalehandlingsplaner;4) Skabelse af et åbent og konkurrencedygtigt detailmarked til fordel for forbrugerne – blandtandet gennem revision af energitjenestedirektivet samt overvåge gennemførelsen af dekrav i den 3. pakke, som er nødvendige for skabelse at et transparent ogkonkurrencedygtigt detailmarked for udvikling af tjenester baseret på intelligente net ogintelligent måling;5) Kontinuerlig støtte til teknologi- og systemudvikling – Kommissionen foreslår yderligeredemonstrationsprojekter i stor skala med henblik på hurtig etablering af intelligente net.Videre foreslås undersøgelse af EU-finansieringsinstrumenter, lån, garanti og støtte tilinnovative tiltag og teknologier. Endelig vil Kommissions lancere initiativet ”Intelligentebyer og lokalsamfund”.Kommissionen noterer i meddelelsen, at udviklingen primært bør være drevet af markedet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Resultat af drøftelserne kan være politisk enighed om en strategi, der senere kan blive udmøntet iEU-retsakter, der kan have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige ogadministrative konsekvenser for virksomhederne samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen,arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet,når de konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer. Kommissionens meddelelse harikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Tiltag i forlængelse af meddelelsen kan dog medførestatsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Meddelelsen har været i høring i en bred kreds.Der er modtaget høringssvar fra 12 eksterne høringsparter: Advokatrådet (ingen kommentarer),CO-Industri (CO), Energinet.dk (ENDK), Dansk Energi (DE), Dansk Erhverv (ingenbemærkninger), Dansk Fjernvarme (DFV), Greenpeace, Landbrug & Fødevarer (LF), Tekniq(TQ), VedvarendeEnergi (VE), WWF tilslutter sig bemærkningerne fra Det Økologiske Råd, DetØkologiske Råd (DØR)

Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.GenereltLF finder, at det er positivt, at der arbejdes på europæisk plan med koordination afenergiinfrastrukturen. Det er vigtigt, at energimarkederne spiller optimalt sammen, såmarkedsmekanismerne fungerer effektivt på tværs af grænserne.DE støtter og arbejder grundlæggende for en koordineret indsats på europæisk plan imodrealisering af smart grid, og ser tværnationale initiativer som en central forudsætning for eneffektiv udvikling af et intelligent elsystem, særlig på standardiseringsområdet, og hilser derforKommissionens tilkendegivelser særdeles velkomne.Greenpeace udtrykker glæde over Kommissionens meddelelse. Greenpeace finder, at intelligentenet er afgørende for at fremme energieffektivitet og muliggøre fuld integration af vedvarendeenergi i elsystemet frem mod 2050. Greenpeace støtter forslaget om udrulning af intelligente nethurtigere. Greenpeace udtrykker særligt glæde over planer om at tilskynde net-operatører til atflytte fokus fra stigning i elforbruget over til effektiviseringsgevinster og implementering afvedvarende energi.TQ anfører, at meddelelsen i høj grad bærer præg af, at Europa til dato har udviklet intelligenteforsyningsnet i flere hastigheder, og at det står klart at Danmark er blandt de lande, som er længstfremme. ENDK anfører, at Smart Grids er en stærk vision for design af det fremtidige elnet iEuropa og fremme af integration af elektricitet fra produktion på basis vedvarende energi i storskala, er en vision som bør støttes fuldt ud.CO er positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse. Det er en meget stor opgave, somikke kan gennemføres uden en stærk koordinering mellem medlemslandene.DØR udtrykker glæde over, at Kommissionen tager fat på, hvordan de europæiske energinetbliver renoveret og opdateret i forhold til nutids og især fremtidens udfordringer med markantekrav om indpasning af meget mere vedvarende energi og sammenbinding af forsyning og forbrug.Dog peger DØR på, at de energimæssige muligheder i EU-landene er forskellige, og dermedbliver behovet for intelligens i produktion, transmission og forbrug også forskelligt vægtet. Detteer ikke omtalt i meddelelsen ligesom krav fra andre EU’s øvrige beslægtede direktiver ogbeslutninger frem til 2050 ikke fremdrages. Især EU’s beslutning om hjemlig reduktion afudledning af drivhusgasser med 80-95 % i 2050 vil have kraftig betydning for udformningen af etfremtidigt intelligent system.VE støtter den foreslåede forstærkede indsats for intelligente net og de foreslåede initiativer medstandardisering og nationale handlingsplaner m.m.Markedet, investeringerLF anser, at det er helt centralt, at udviklingen af et intelligent energisystem sker under hensyn tilmarkedet. LF forstår meddelelsen således, at omkostningerne til investeringer i høj grad skalbæres af de aktører, der får gavn af investeringerne. Det finder LF er en rigtig indgangsvinkel,som de håber, Danmark vil holde fokus på.

Lovgivningsmæssige rammer, regulering af naturlige monopolerLF anfører, at det er vigtigt for at markedet kan fungere optimalt, at der stilles de rettereguleringsmæssige krav til de naturlige monopoler. Danmark bør arbejde for, at EU’s initiativerunderstøtter og tager hensyn til den nødvendige stramme regulering, som i sidste ende har tilformål at sikre forbrugernes rettigheder og medvirker til at holde de samfundsmæssigeomkostninger nede.DE er positiv over for kommissionens tilkendegivelse om, at de lovgivningsmæssige rammerdesignes, så de tilskynder netoperatører til at fokusere op effektivitet og mindske investeringer ispidslastkapacitet.DE anfører, at netselskaber i dag alene har økonomisk incitament til at foretage nødvendigudbygning af elnettet ved traditionelle netinvesteringer, men ikke har samme mulighed for atigangsætte alternative tiltag – dvs. smart grid investeringer, der fremmer kapacitetsudnyttelsen afdet ekisterende net. DE finder, at der også bør etableres incitamenter til at tilvejebringe ekstrakapacitet gennem investeringer i tiltag, der fremmer kapacitetsudnyttelsen af det eksisterende net.TQ er enig med Kommissionen i, at der skal være lige adgang for alle interessenter i detkommende marked. TQ udtrykker, at det gennem lovgivning skal sikres, at distributionsnet-operatørerne ikke benytter deres monopolstatus med adgang til detaljerede oplysninger omkundernes forbrugsmønstre og direkte adgang til slutbrugerne gennem deres fjernmåler-kommunikationssystemer til at sikre sig urimelige konkurrencefordele i forhold til andremarkedsaktører.Standarder og standardiseret udstyrDF forstår ikke det fokus, der er på, at forbrugsmåleren skal være ”intelligent”. Forbrugsmålerensprimære funktion må være at måle forbruget i en tidsmæssig opløsning, der muliggør afregning afet intelligent energiforbrug af både privat og erhvervsmæssig karakter. DF finder, at der bør væreprimær fokus på at få standardiseret kommunikationen til de apparater, som kan og skal anvendeenergifleksibelt. Apparater skal være ”Smart Grid Ready”. Da apparater lever længe, ogproducenter af apparater ikke indbygger interface til intelligent styring før der foreliggerstandarder for kommunikationen, bør fokus være på dette arbejde.CO finder især at arbejdet med udarbejdelsen af fælles europæiske standarder er af afgørendebetydning.ENDK finder, at der er behov for at sætte nye mål for standardisering inden for en korttidshorisont. Ellers ligger markedet åbent for de store internationale selskaber som kan udnyttetomrummet til at sætte deres egne standarder uden nødvendige hensyn til Europæiske mål ogbehov for standardisering. Standardisering er fragmenteret mellem forskellige sektorer. Der er enstærk risiko for, at denne fragmentering ikke vil sikre en stærk forpligtelse fra alle involveredeparter.DØR peger på, at udvikling af de bagvedliggende styringssystemer er vigtigere end udbredelsenaf såkaldte intelligente el-målere til også de små forbrugere.Investeringer, omkostningerLF noterer sig, at Danmark ifølge meddelelsen er lang fremme med investeringer på området,

men bifalder Kommissionens oplæg om, at etableringen af intelligente net bør foregå i et ensartettempo, idet LF bemærker at de eksportintensive virksomheder ikke har råd til at finansiere, atDanmark kommer for langt foran de andre. LF havde håbet, at Kommissionen ville definere,hvilket formål investeringerne skal tjene og hvad der konkret forstås ved intelligente net.ENDK peger på, at den finansielle platform for smart grid investeringer i medlemslandene ermeget asymmetrisk. Der er behov for anbefalinger fra de samvirkende energitilsyn og en fællespolitik.MålereLF finder det ikke hensigtsmæssigt at stille krav om antallet af målere, hvis ikke nye måleretilfører en væsentlig værdi, således at forbrugere og selskaber reelt kan reagere anderledes.DE finder, at der først og fremmest skal fokuseres på at udbrede timeafregning til kunder med etpotentiale for et fleksibelt elforbrug, især kunder med elbil og/eller varmepumpe samt mindre ogmellemstore virksomheder. Det ville være forbundet med væsentlige forøgede omkostninger,såfremt kunder med et mindre forbrug skal kunne få mulighed for at reagere prisfleksibelt ud overde eksisterende 40.000 kunder i Danmark. DE er dog ikke helt afvisende over for at se på etsærligt sæt krav til kunder med et forbrug på under 100.000 kWh/år. Branchen undersøger fortiden muligheden for en sådan løsning.TQ anbefaler i forlængelse af deres øvrige bemærkninger, at:der anvendes fjernaflæste energimålere i alle installationernettomålingsordningen bevares indtil de decentrale energikilder kan klare sig påmarkedsvilkårdet er muligt for kunden at styre sit energiforbrug som en funktion af energiprisenherunder at kende prisen for indkøb af energi inden for det næste døgnat det er muligt for kunden at styre sit energisalg til nettet som en funktion af energiprisen,herunder kende salgsprisen for energi i det næste døgn.DF finder ligesom DE, at direktiv 2009/72/EF med hensyn til forpligtelsen til at vurdereintelligente målersystemer og kravet om mindst 80 % af forbrugerne skal forsynes medintelligente målere vil medføre betydelige overinvesteringer. Fleksibelt energiforbrug vil kunvære økonomisk interessant de steder, hvor der er apparater, som lader sig styre, og hvorapparaternes forbrug har en betydelig størrelse. For private forbrugere vil det formentlig værerelevant, hvis der er el-opvarmning, varmepumper og/eller elbil.Sikkerhed og beskyttelse af forbrugeroplysningerDE anfører, at eksisterende dansk lovgivning og markedsforskrifter sikrer fuld neutralitet afdistributionsnetoperatørerne, og at der således i Danmark ikke eksisterer risiko for misbrug afoplysninger.CO lægger videre vægt på sikkerhedsspørgsmålet. Et smart grid er mere sårbart. En forudsætningfor et smart grid er, at man kan sikre et højt niveau af pålidelighed og stabilitet i nettet.ENDK påpeger, at sikkerhedsspørgsmål bør have høj prioritet i alle informations- ogkommunikationsaktiviteter.

DØR er enig med meddelelsen om, at det er vigtig at sikre forbrugerdata og sikre at anvendelsenaf forbrugerdata ikke fører til misbrug. Der bør yderligere opdeles klarere på forbrugssidenmellem målerfunktion og kommunikation af prissignaler, som er central f.eks. over for elbiler ogvarmepumper.Demonstrationsprojekter og videndelingDE er positiv over for Kommissionens forslag om demonstrationsprojekter i stor skala, menbemærker samtidig, at der ligeledes bør fokuseres på lokalt forankrede demonstrationsprojekter.Der bør også etableres fleksible finansieringsinstrumenter.ENDK finder, at store demonstrationsprojekter og innovative projekter er at stor værdi somfyrtårne for udvikling af smart grid. Hurtig og effektiv udvikling bør opmuntres af fast-track EU-finansieringsordninger med samfinansiering fra medlemslandene. Mange EU-finansieringsmekanismer har en tidshorisont fra ansøgning til implementering på 3-4 år, hvilketikke fremmer de store demonstrationsprojekter. EU kunne oprette et særligt team af eksperter tilat sikre ansøgningers hurtige gang gennem systemet.ENDK finder, at Kommissionen og medlemslandene snarrest bør formulere en vision ud over 20-20-20-målene, idet 2020 nærmer sig, og der er behov for at se længere ud i fremtiden. Specielt harforsknings og udviklingsprojekter behov for en meget længere tidshorisont. ENDK finderKommissionens overblik over investeringer i smart grid-projekter værdifuldt, men anførersamtidig, at EU skulle opmuntre til større videndeling mellem de mange projekter. Europa er vedat falde bagud, og der er et stort behov for en visionær strategi og fokus på, hvor manglerne er ogfå dem fyldt. Der er også et stærkt behov for et koordinerende organ på linje med det amerikanskeUS EPRI til at sikre en fokuseret fast track-strategi. ENDK foreslår i den sammenhæng EEGI-initiativet1. Også værdikæden for smart grid implementering kan have brug for nytænkning ogåbning af markedet for tredjepartsfinansiering i smart grid’ets fremtid.VE finder, at Danmark bør sørge for, at nogle af de danske erfaringer og analyser omkringintelligente elnet bliver kendt både i de andre EU-lande og i EU Kommissionen. Det er vigtigt,såvel for at de kan få glæde af danske erfaringer, som at de fælles standarder og planer kan tagehensyn til danske forhold og ideer. Det drejer sig bl.a. om:at intelligent styring af nye forbrug til bl.a. elbiler og varmepumper kan kræve storeinvesteringer i lokale distributionsnet, hvis de ikke suppleres med intelligent styring afforbruget så man kan reducere den maksimale belastning i distributionsnettene. Dette erikke nævnt i meddelelsen,at man kan opnå større forsyningssikkerhed ved at områder af elnet kan køre i ødrift vedintelligent styring af forbrug og forsyning, som Energinet-dk har vist i et område iSydjylland.AndetLF savner fokus på store forbrugere, som påvirkes meget af de store investeringer, der er tiltænktenergisektoren de kommende år. Inddragelse af industrien er derfor for LF en central parameterfor EU-succes med udrulning af et intelligent net.The European Electricity Grid Initiative – et initiativ fra Kommissions i forbindelse med implementering af SET-planen (plan for Investering i udvikling af teknologi med lav CO2-udledning, KOM(2009) 519) med deltagelse aftransmissions- og distributionsoperatører, medlemslande samt repræsentanter for komponentindustrien.1

CO peger på, at smart grid ofte opfattes som en mekanisme til at sikre tilpasning af elforbruget tilelproduktionen ved at give et prissignal. Det må efter CO’s opfattelse ikke erstatte elsektorensforpligtelse til at producere, når behovet er til stede. Især med hensyn til erhvervslivets elforbruger det ikke acceptabelt at skulle indrette arbejdstider mm efter tilgængeligheden af el.ENDK finder, at nye service-udbydere inden for smart grid og informations- ogkommunikationsteknologi bør tillades og opmuntres til at forsyne kunder og slutbrugere medprodukter over grænserne.DØR savner klare definitioner. DØR anfører, at meddelelsen blander fjernaflæste målere medintelligente målere. Der bør skelnes skarpt mellem disse. DØR efterlyser en konkret beskrivelse afformålet med at gennemføre et intelligent energisystem fra produktion til forbrug. Formålet medet intelligent energisystem bør præciseres, herunder anvendelse af overskudsenergi, balancering afvindkraft, fordeling af fleksibilitet via prissignaler og reduceret behov for kapacitetsudvidelser.VE peger på, at det er vigtigt at skelne mellem intelligente elnet og andre udviklinger omkringelnet, f.eks. forslag om supernet. Der er i teksten til Figur 1 nævnt et dansk-tysk supernet som etinitiativ for intelligente elnet, hvilket det ikke er såvidt VE er orienteret. Det er også et spørgsmålom det beløb på 5 milliarder €, der ifølge meddelelsen allerede skulle være brugt i EU-landene påintelligente elnet, ikke også omfatter andre investeringer i elnet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene støtter generelt op bag Kommissionens meddelelse ikke mindst væsentlighedenaf etableringen af smart grids og målere for at fremme energipolitiske målsætninger somintegration af vedvarende energi, større energieffektivitet, styrkelse af forbrugerinteresser,optimering af energiforbrug og som et middel til overgang til lavere fossil-forbrugende økonomi.Mange lande understreger behovet for at vurdere eksisterende midler under tredjeliberaliseringspakke, herunder den fleksibilitet de har for medlemslandene, inden eventuel nylovgivning overvejes. Mange medlemslande er positive over for en hurtigere udformning afstandarder for området, mens andre også her finder, at der bør være plads for en vis fleksibilitet tilat udvikle egne teknologi-specifikationer. Der er generel opbakning til data-sikkerhed, idet derdog også peges på subsidiaritetsprincippet og direktivet for personlig databeskyttelse.Medlemslandene er generelt tøvende overfor nye lovgivningsmæssige initiativer, mens noglelande finder at retningsliner muligvis kunne være hjælpsomme. Flere lande foretrækkerinformative tiltag over for forbrugerne og undgåelse af komplekse lovgivningstiltag. Der er ogsågivet udtryk for, at selv om Kommissionen overvåger implementeringen af tredjeliberaliseringspakke, så har markedsaktørerne også en rolle at spille med at indrapportereproblemer. Der ses for nogle muligvis at være behov for lovgivning på detailhandelssiden. Der erbred enighed om fortsat behov for forskning og udvikling og demonstrationsprojekter, og enbroget holdning for så vidt angår Kommissionens alternative finansieringsovervejelser.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

I Danmark er man allerede langt med udviklingen af intelligente løsninger bl.a. i relation tilnetudbygningen og anvendelsen af produktionskapacitet. Danmark hilser generelt set initiativer,der understøtter en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling af smart grids velkommen.Danmark finder, at udviklingen af smart grids er en afgørende komponent i et fremtidigtenergisystem uden fossile brændsler, og at udviklingen skal fremmes på en samfundsøkonomisk