Rammenotat om Kommissionens delegerede forordning, som implementerer direktiv2010/30/EU med hensyn til at fastlægge energimærkningskrav til klimaanlæg inkl. lufttil luftvarmepumperKOM nr. (foreligger ikke), af 25. maj 20111. ResuméKommissionen har den 4.maj 2011 udstedt delegeret forordning om energimærkning af kli-maklimaanlæg. Forordningen er et led i udmøntningen af rammedirektivet for energimærk-ning af energirelaterede produkter. Forordningen træder i kraft d.4. juli med mindre Rådeteller Europa-parlamentet forinden gør indsigelse.Forslaget fastsætter en energimærkningsskala for klimaanlæg. Forordningen vurderes at ha-ve begrænsede positive energi- og klimamæssige konsekvenser. Mærkningen giver forbruger-ne mulighed for at vurdere energiforbruget for konkurrerende apparater og dermed medtageenergiforbruget som en parameter ved køb af et apparat, men samtidig indføres fire forskelli-ge formater af mærket inden for 6 år, hvilket kan forvirre forbrugeren. Forordningen vurde-res ikke at berøre statsfinanserne væsentligt, den vurderes at have en lille positiv effekt påsamfundsøkonomien og forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstrabyrde for erhvervslivet.Regeringen kan støtte at Rådet ikke gør indsigelse og vil 8 dage fra oversendelse af nærvæ-rende notat lægge dette til grund.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 4.maj 2011 udstedt delegeret forordning om energimærkning afklimaanlæg, som markedsføres for første gang på det indre marked. Forordningen skal ses ilyset af, at det ændrede Energimærkningsdirektiv 2010/30/EU giver en mulighed for at omfat-te produkter, der anvendes i andre sektorer end husholdningssektoren og at supplere A-Genergimærkningsskalaen med tre yderlige klasser (A+, A++ og A+++) Den eksisterendemærkningsordning for klimaanlæg, udvides til at omfatte alle klimaanlæg med udgangseffektmindre end 12 kW.Forordningen fastsætter en energimærkningsskala for klimaanlæg. Den 28. april 2011 frem-satte Kommissionen et forslag til forordning om eco-designkrav til samme produktgruppe.Der er udarbejdet et særskilt grundnotat for forordningen om eco-design for klimaanlæg.

3. HjemmelsgrundlagDe delegerede retsakter har hjemmel i direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse afenergirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardi-serede produktoplysninger.4. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse energiforbruget for klimaanlæg med en udgangseffekt optil 12 kW, ved at fremme salget af de mest energieffektive produkter og ved at give forbruge-ren oplysninger om energiforbruget og energieffektiviteten for klimaanlæg med en udgangs-effekt op til 12 kW, som kan nedkøle og/eller opvarme et rum eller en del af et rum.I den delegerede forordning opdeles klimaanlæggene i to undergrupper:a) Lokale klimaanlæg (enkelt- og dobbeltkanalanlæg)b) Alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalanlægLokale klimaanlæg omfatter klimaanlæg med dobbeltkanal, som er specielt beregnet tilplacering i situationer, hvor der ikke må placeres en udedel, samt klimaanlæg med enkelt-kanal, som er flytbare og som kun køler en begrænset del af et rum. De tekniske karakteristikaved disse to typer klimaanlæg giver dem generelt en mindre virkningsgrad end andreklimaanlæg.Energieffektivitet:Forslaget fastsætter energiklasser for klimaanlæg og formater af energimærket.Energimærket er "sprog-neutralt", således at leverandøren kan vælge kun at bruge et mærke,uden omkostninger for oversættelse til nationalt sprog. Derudover er energimærkningen op-delt efter klimazone.For alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalanlæg bestemmes energieffektivitenudfra størrelsen afsæsonenergieffektivitetskvotienten(SEER) for køling og tilsæsonydel-seskofficienten (SCOP)for opvarmning.For alle lokale klimaanlæg bestemmes energieffektiviteten udfra størrelsen afenergieffektivi-tetskvotienten(EER) for køling og ud fra størrelsen afydelseskofficienten(COP)for opvarm-ning.Sæsonkoefficienterne SEER og SCOP bestemmes begge ved forskellige ude- og indetempera-turer og forskellige temperaturforskelle mellem inde- og udedel, hvorved det reelle forbrugs-mønster forsøges afspejlet. Mens EER og COP koefficienterne for de lokale anlæg kun målesved en kombination af ude- og indetemperatur.

Energimærkningsskalaen går her fra A+++ til D for begge typer af anlæg. Det angives, at detbedste produkt på markedet i dag ligger i energimærknings klasse A+.

For alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalaanlæg

For alle klimaanlæg bortset fra lokale klimaanlæg indføres hvert andet år et nyt format afenergimærket med en ny bedste og mørkegrøn klasse, i alt fire nye formater af energimærketintroduceres fra 1. januar 2013 til 1. januar 2019. Formatet af energimærket, der indføres i2013, går fra A-G, med A som mørkegrøn klasse. Fra 1. januar 2015 er formatet en A+F- ska-la, hvor A+ klassen er mørkegrøn. Fra 1. januar 2017 er formatet en A++ til E-skala og ende-lig fra 1. januar 2019 en A+++ til D- skala, med A+++ som mørkegrøn. Det angives, at debedste produkter på marked i dag har en energieffektivet, der ligger i energimærkningsklasseA+++ både i forhold til opvarmning og køling.Ifølge forslaget må et produkt, der lever op til kravene til A+++, mærkes med det energimær-keformat, der går fra A+++ til D fra 1. januar 2013, altså det format der først er obligatoriskfra 2019. Tilsvarende for produkter, der lever op til krav for A+ eller A++ energiklasserne, erdet muligt at anvende formater af mærket, hvor A+ eller A++ er bedste og mørkegrønne klas-ser. Det betyder, at fra 1. januar 2013 til 1. januar 2015 kan forbrugeren i butikkerne findeklimaanlæg med fire forskellige formater af energimærket og fire forskellige bedste og mør-kegrønne klasser. I 2015 og 2016 findes tre formater af energimærket foruden gamle formateraf energimærket, der sidder på produkter markedsført før 1.januar 2015. Tilsvarende vil dervære flere formater af mærket i butikkerne fra 2017 til 2019.Samtidig indføres fra 1. januar 2013, med en stramning 1. januar 2014, ecodesignkrav forsamme produktgruppe, hvilket vil betyde, at en del af de dårligste energiklasser bliver tomme,da det ikke er tilladt at markedsføre produkter med så lav energieffektivitet. Dette vil f.eks.betyde, at for det format af energimærket der indføres i 2013 (A-G) er det for mærkningen iforhold til varmeydelsen (SCOP-værdien) for anlæg med kølemiddel med drivhusgaseffekt(GWP) >150, kun klasse A og B, som er ikke tomme i 2013. Og i 2014, hvor ecodesignkra-vene strammes, er det kun A klassen, der er ikke tomt for dette format af mærket.Generelle kravFra 1. januar 2013 sættes desuden følgende krav:

For alle klimaanlæg sættes krav til, at leverandøren sammen med produktet skal levere et da-tablad, og der sættes krav til indholdet i databladet og til, at det skal være tilgængeligt på leve-randørens hjemmeside. Desuden stilles der krav til leverandøren om, at denne på forespørgselfra myndighederne skal levere teknisk dokumentation for produktet i elektronisk form.Forordningen fastsætter derudover for alle klimaanlæg, bortset fra enkelt og dobbelt kanalan-læg, krav om, at leverandøren sammen med produktet for mindst en kombination af en ude-og en indedel skal levere et energimærke, samt et datablad, for alle andre kombinationer skalmærke og datablad være tilgængeligt på leverandørens hjemmeside.Ligeledes fastsættes der krav til, at forhandleren skal sikre, at apparatet som udstilles på salgs-stedet skal bære et retvisende mærke. Såfremt køber eller lejer ikke kan forventes at se appa-Side 3/6

ratet udstillet, skal forhandleren sikre, at køber eller lejer får oplysninger svarende til oplys-ningerne på energimærket.Desuden skal både leverandøren og forhandleren sikre, at enhver reklame for en given modelindeholder oplysning om energiklassen, hvis reklamen indeholder informationer om pris ellerenergi. Derudover skal de sikre, at alt teknisk salgsmateriale om en given model indeholderoplysning om energiklassen. I tilfælde, hvor flere energiklasser er mulige, skal energiklassenfor opvarmning i gennemsnits klima vises.Yderligere stilles krav til testmetode og verifikationsprocedure. Der tillades en tolerance på 8pct. ved testproceduren for energieffektivitet for alle klimaanlæg bortset fra enkelt- og dob-beltkanalanlæg og på 10 pct. for klimaanlæg med enkelt- og dobbeltkanalanlæg.Endelig foreslås det, at den delegerede forordning i lyset af den teknologiske udvikling revi-deres senest 5 år efter ikrafttrædelsen.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet kan parallelt med Rådet gøre indsigelse mod Kommissionens delegeredeforordning. Europa-Parlamentets holdning til forordningen kendes ikke.6. NærhedsprincippetHvis de enkelte medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil dervære risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmeroverens på tværs af landegrænserne i EU. Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevæ-gelighed inden for Fællesskabet og unødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne reglermå derfor have det samme indhold i Fællesskabet. I overensstemmelse med nærhedsprincip-pet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på fællesskabsniveau.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer eksisterer i dag danske regler for energimærkning af klimaanlæg til husholdninger (Be-kendtgørelse 1097 af 9. december 2002) som implementerer Kommissionens direktiv2002/31/EF af 22. marts 2002 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energi-mærkning af klimaanlæg til husholdningsbrug det nærværende forslag til gennemførselsfor-anstaltning er en revidering af dette direktiv.Kommissionens delegerede forordninger er direkte gældende i de enkelte medlemslande ogskal derfor ikke implementeres i national lovgivning.8. Forordningens konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForordningen vil på statsligt niveau medføre en mindre forøgelse af omkostninger til mar-kedsovervågning og –kontrol mv. i det der indføres ny målemetode, der kræver måling vedflere temperaturer end i den eksisterende energimærkningssordning for klimaanlæg. Da derogså stilles eco-designkrav til denne produktgruppe, vil der i et vist omfang være sammenfaldi overvågning og kontrol af overholdelse af kravene i de to regelsæt. Der vil dog særskilt for

energimærkning være behov for at gennemføre butikskontroller; dog ikke i større udstrækningend hvad den eksisterende ordning kræver.Forordningen medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner ogkommuner.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for erhvervslivet er beskedne og forøges ikke med forslagettil revidering af den eksisterende lovgivning.Samfundsøkonomiske konsekvenserForordningen forventes at have en lille positiv samfundsmæssig effekt. Forordningen stillerkrav om energimærkning, som har til formål at vejlede forbrugerne om energiforbruget forkonkurrerende produkter, således at et lavt energiforbrug kan indgå som en parameter ved købaf klimaanlæg. Erfaringer fra hvidevareområdet viser, at energimærkningen desuden fungerersom en konkurrenceparameter for producenterne, og derfor er med til at fremme udviklingenaf produkter med lavt energiforbrug. Det, at der i en årrække vil være flere formater af ener-gimærket, gør det mindre gennemskueligt og hindrer et klart budskab til forbrugeren om,hvad der er det bedste på markedet.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionen vurderer, at eventuelle krav til miljøvenligt design (ecodesignkrav) og enrevideret energimærkningsordning for små klimaanlæg til sammen vil føre til en reduktion på11 TWh/år (1012watt timer pr. år) i 2020. Denne el-besparelse forventes at medføre en årligreduktion af CO2udledninger i EU på ca. 5 Mt (millioner ton). Udover besparelser på EU-plan forventer Kommissionen, at ordningerne vil have afsmittende virkning og medføre ener-gi- og CO2-besparelser i lande uden for EU.

10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet vurderes, at der er generel opbakning til forslaget til energimærkning af klimaanlæg.11. Regeringens generelle holdningRegeringen ser generelt positivt på Kommissionens delegerede forordning for energimærk-ning af klimaanlæg. Regeringen finder dog, at det er uambitiøst, at et format af mærket medklasse A+++ som bedste klasse først bliver obligatorisk i 2019, når der allerede er produkterpå markedet der opfylder kravene til klasse A+++. Regeringen finder det mindre hensigts-mæssigt at tillade flere formater af energimærket samtidigt. Samlet set kan regeringen dogstøtte at Rådet ikke gør indsigelse og vil 8 dage fra oversendelse af nærværende notat læggedette til grund.

For lokale klimaanlæg(enkelt- og dobbeltkanalanlæg )

For alle klimaanlæg, bortset fra enkelt- og dobbeltkanalaanlæg