1. Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet og gennemsigtighedpå energimarkederne (”REMIT – Regulation on energy market integrity and transparency”)(KOM (2010) 726 endelig)- FremskridtsrapportRevideret notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske Udvalg1. ResuméBorgere, erhvervsliv og myndigheder skal kunne have tillid til de europæiskeengrosenergimarkeder. Derfor har Kommissionen gjort tiltag til at styrke integriteten oggennemsigtigheden ved at forhindre markedsmisbrug og kursmanipulation.Det eksisterende EU markedsmisbrugsdirektiv (som i Danmark er gennemført iværdipapirhandelsloven) dækker ikke alle produkter, der handles i energisektoren. Der er behov forny regulering, som specifikt dækker de produkter, som for nuværende ikke er omfattet.De stadigt mere integrerede europæiske energimarkeder betyder, at der kræves ensartedebestemmelser på tværs af landene, øget markedsovervågning og dataindberetning for at forhindremarkedsmisbrug samt mulighed for efterfølgende undersøgelse og håndhævelse ved mistanke ommarkedsmisbrug.I forslaget forpligtes aktørerne til at videregive relevante oplysninger om transaktioner ogkapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs- eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.Agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettetunder 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som overvågningsmyndighed. Agenturet skalindsamle, gennemgå og udveksle data, og etablere mekanismer til at videregive oplysninger tilnationale regulerende myndigheder (Energitilsynet), finansmyndigheder (Finanstilsynet),konkurrencemyndigheder (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) mv. De nationale regulerendemyndigheder skal undersøge og påtale markedsmisbrug. Forslaget indeholder desuden nærmerebestemmelser om koordinering mellem de forskellige myndigheder. En vedtagelse af forslaget, kanmedføre behov for justeringer i dansk lovgivning.Forordningens bestemmelser forhandles p.t. i energiarbejdsgruppen. Formandskabet vilfremlægge en statusrapport på energirådsmødet den 10. juni 2011. Formandskabet planlægger, atindlede forhandlinger med Europa-parlamentet i juni med henblik på at opnå en førstelæsningsløsning.2. BaggrundDen stadigt stigende grad af integration af de europæiske engrosenergimarkeder forudsætter enensartet regulering for at sikre markedernes integritet og gennemsigtighed. Markederne sendervigtige signaler for investeringer i ny produktion og infrastruktur og påvirker priserne forforbrugere.Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndighederfor Elektricitet og Gas (ERGEG) har tidligere over for Kommissionen givet udtryk for, at handel2

med energiprodukter og energiderivater på de europæiske energigrosmarkeder ikke er tilstrækkeligtreguleret. Den eksisterende finansielle regulering på EU-plan, nemlig direktivet om markeder forfinansielle instrumenter (MiFID), markedsmisbrugsdirektivet (MAD) og transparensdirektivet,omfatter kun finansielle instrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked og dertilrelaterede derivater. Med forslag om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne(REMIT)søger Kommissionen at dække de sektorspecifikke energiprodukter, som for nuværende ikke eromfattet af ovennævnte direktiver; eksempelvis kontrakter om levering eller transport af el eller gas,handlet via børser eller direkte mellem aktørerne (kaldet OTC - ”over the counter” transaktioner)samt handel med deres derivater.Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet oggennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT – Regulation on energy market integrity andtransparency”) er oversendt til Rådet den 14. december 2010 i dansk sprogversion. Forslaget erfremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdDen foreslåede forordning har til formål at styrke integriteten og gennemsigtighed på de europæiskeengrosenergimarkeder. Dette vil bidrage til, at alle aktører kan have tillid til, at de priser, derfastsættes på engrosmarkederne, afspejler samspillet mellem udbud og efterspørgsel.Forordningen skal skabe ensartede regulatoriske rammer på tværs af medlemslandene og en fællesmekanisme for indsamling af oplysninger, der er nødvendige for at kunne afsløre og effektivtforhindre markedsmisbrug, samtidig med at overtrædelser håndhæves på nationalt niveau.For at opnå disse formål indeholder den foreslåede forordning forbud mod insiderhandel ogkursmanipulation på markedet for engroshandel med elektricitet og gas, samt andre relateredeprodukter: Disse forbud supplerer de eksisterende forbud mod markedsmisbrug ved handel medderivater på børser, der allerede er dækket af markedsmisbrugsdirektivet (i Danmark gennemført iværdipapirhandelsloven). Forslaget definerer begreberne ”intern viden” og ”kursmanipulation”,”engrosenergiprodukter” og ”engrosenergimarkedet”. Definitionerne er brede og vil ifølge forslagetkunne tilpasses ved retsakter, som Kommissionen ifølge forslaget vil kunne vedtage som delegerederetsakter. Markedsaktørerne bliver forpligtet til at gøre visse fundamentale data offentligttilgængelige og stille denne viden til rådighed for agenturet og den nationale regulerendemyndighed (Energitilsynet). Sådanne fundamentale data omfatter særligt information omkapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.Også i forhold til fundamentale data vil Kommissionen efter forslaget vedtage nærmere regler omform og indhold af de oplysninger, der skal indberettes, samt fristen for indberetningen. Her vilKommissionen især tage højde for sektorspecifikke regler, netregler og retningslinjer, der er underudvikling efter procedurerne i el- og gasforordningerne, der er del af 3. energiliberaliseringspakkefra 2009.Det nye agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettetunder 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som markedsovervågningsmyndighed. Agenturetindsamler, gennemgår og udveksler data om transaktioner med energiengrosprodukter, herunderogså data om finansielle instrumenter, der ellers er dækket af den ovenfor nævnte finansielleregulering. Igen vil Kommissionen efter forslaget vedtage delegerede retsakter for at fastlægge

nærmere regler om form, indhold og frister for rapporteringen samt evt. tærskler for rapporteringenog de kontrakttyper, der er omfattet. Med disse delegerede retsakter skal det samtidig sikres, atmarkedsdeltagere ikke bliver underlagt dobbeltbyrder, hvis de for eksempel er indberetningspligtigebåde efter REMIT og efter direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Som nævnt ovenforvil agenturet også modtage oplysninger om kapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, ellertransmissionsanlæg for elektricitet og naturgas med henblik på at overvåge handelen påenergiengrosmarkederne. Agenturet skal forelægge en årlig rapport til Kommissionen.Data indberettet til agenturet skal være tilgængelige både for de nationale regulerende myndigheder(Energitilsynet), finanstilsynsmyndigheder (Finanstilsynet), konkurrencemyndigheder(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) og andre relevante nationale myndigheder. Til dette formålskal agenturet etablere mekanismer til udveksling af de oplysninger agenturet modtager. Forslagetindeholder bestemmelser om databeskyttelse og driftssikkerhed for at forhindre misbrug afoplysninger. Agenturet er forpligtet til at overholde direktivet om persondataoplysninger. Agenturetkan offentliggøre dele af de oplysninger, som agenturet er i besiddelse af, forudsat atforretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke videregives.De nationale regulerende myndigheder (Energitilsynet) får opgaven med at undersøge og påtalemarkedsmisbrug omfattet af forordningen. Markedsmisbrug, der ikke er omfattet af forordningen,påtales fortsat enten under national finansiel lovgivning, der gennemførermarkedsmisbrugsdirektivet (værdipapirhandelsloven), eller under national konkurrencelovgivning.Medlemsstaterne skal give de nationale regulerende myndigheder de nødvendige beføjelser til atundersøge et formodet markedsmisbrug. Beføjelserne omfatter retten til:oat få adgang til og kopi af dokumenter i enhver formoat indhente oplysninger hos en hvilken som helst involveret person, og eventuelt indkaldedem til høringoat gennemføre kontrolundersøgelser på stedetoat kræve oplysninger om gennemførte telefonsamtaler og gennemført datatrafikoat kræve ophør med en praksis, der er i strid med forordningen eller de tilknyttededelegerede retsakteroat anmode en domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiveroat kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.Forslaget indeholder bestemmelser om koordinering mellem agenturet, de nationale regulerendemyndigheder, den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og de nationalefinansmyndigheder.Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelsen afforordningen.Forslaget indeholder bestemmelser om tavshedspligt.Agenturet kan etablere kontakter med tilsynsmyndigheder fra tredjelande. Det kan indgåadministrative aftaler med internationale organisationer og tredjelandes forvaltninger.

Forslaget indeholder nærmere regler vedr. Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerederetsakter.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger et betænkningsudkast fra ITRE’s ordfører for forordningen. Hovedpunkterne iudkastet vedrører følgende emner: (1) forordningens anvendelsesområde, idet forordningen ifølgeordføreren også skal omfatte markedsmisbrug i forhold til finansielle energiengrosprodukter, der eromfattet af den finansielle regulering; (2) inddragelse af handel med CO2-kvoter under forordningenog (3) et licenssystem (”kørekort”) for handler på energimarkedet. Der er til ordførerens oprindeligebetænkningsudkast blevet stillet yderligere 300 ændringsforslag, som tyder på, at der ikke er enensartet holdning i ITRE. Udvalgets endelige holdning til forslaget er således ikke fastlagt endnu.Det kan således ikke udelukkes, at udvalgets afstemning om rapporten, der var planlagt den 26. maj2011, vil forsinkes 1-2 uger.5. NærhedsprincippetKommissionen understreger vigtigheden af velfungerende engrosenergimarkeder for europæernesvelfærd og europæiske virksomheders konkurrenceevne, samt for at EU’s energipolitik kan blivevellykket. EU’s energimarkeder er i stigende grad integrerede, og priserne fastsættes på grundlag afudbud og efterspørgsel i flere lande. Markedsmisbrug på et bestemt marked vil ikke begrænse sig tilen enkelt medlemsstat, men vil få indvirkning i hele EU, ligesom konkurrenceskadelig adfærd påenergimarkederne kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og kunderne på hele EU-markedet. Derfor er der ifølge Kommissionen behov for ensartede bestemmelser for hele det indremarked og en mekanisme, der giver myndighederne adgang til oplysninger fra hele EU med henblikpå fuldt at forstå markedsudviklingen. Forordningen vil skabe ensartede rammer i allemedlemslande.Regeringen er enig i, at dybe og likvide energimarkeder med en effektiv prissætning er enforudsætning for en velfungerende energiforsyning, idet de sender signaler for investeringer i nyproduktion og infrastruktur og påvirker prisudviklingen på detailmarkedet. Regeringen er også enigi, at den øgede integration af de nationale energimarkeder, som øges yderligere medimplementeringen af 3. liberaliseringspakke, giver behov for ensartede regler, der sikrerenergimarkedernes integritet på tværs af EU og for en fælles ramme for at sikre overvågning afmarkeder. Regeringen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retDer findes ingen lovgivning, der generelt forbyder misbrug af intern viden og kursmanipulation vedhandel med de i REMIT nævnte energiprodukter. På værdipapirområdet indeholder lov omværdipapirhandlen et forbud mod misbrug af intern viden og kursmanipulation. Loven finderimidlertid kun anvendelse på handel med værdipapirer, dvs. finansielle instrumenter, som er optaget tilhandel på et reguleret marked. På disse finder REMIT forordningen eksplicit ikke anvendelse.Ifølge udkastet skal REMIT forordningen konkretiseres gennem Kommissionens delegerede retsakter,hvori det skal påses, at der ikke opstår forpligtelser til dobbeltindberetning.I øvrigt finder konkurrencelovgivningen anvendelse på misbrug af en dominerende stilling. Forslagettil REMIT forordningen ændrer ikke herved.

7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre behov for justeringer i dansk lovgivning. For eksempel vilEnergitilsynet skulle gives de rette beføjelser til at kunne opfylde sine forpligtelser ifølgeforordningsforslaget.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget medfører en udgift på EU’s budget på knap 10 mio. kr. i 2012 og knap 12 mio. kr. i 2013.Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.Administrative konsekvenserDer kan være begrænsede administrative byrder af forslaget i kraft af de kontrolforpligtelser, somifølge forordningsforslaget pålægges medlemsstaterne. Forslaget vurderes at medføre administrativekonsekvenser for de omfattede virksomheder i form af løbende byrder for at efterkomme forslagetsindberetnings- og oplysningskrav.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af meddelelsen vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.8. HøringForslaget har været sendt i høring, og der er modtaget i alt 11 høringssvar:3F støtter forslaget til forordningen.Advokatrådet-Advokatsamfundet bemærker i forhold til de undersøgelsesbeføjelser, som efterforslaget skal tillægges de nationale regulerende myndigheder, atde pågældende retsindgreb ogbetingelserne for at udøve disse bør så vidt muligt præciseres yderligere. I øvrigt mener Advokatrådet-Advokatsamfundet, at den pågældende bestemmelses rækkevidde og virkning i forhold til borgere ogvirksomheder er uklar, idet bestemmelsen hovedsageligt forpligter medlemsstaterne (til at give denationale regulerende myndigheder beføjelserne), men indeholder en række indgreb, som er møntet påborgere og virksomheder, og som efter retsaktens karakter (en forordning) har umiddelbar virkning inational ret.Affald Danmark bakker op om forordningens målsætning. Affald Danmark opfordrer dog samtidigtil, at den større åbenhed i sektoren løbende evalueres i relation til konkurrencen medmarkedsdeltagere uden for EU, og at der foretages en scanning af både EU-regler og nationaleregler med henblik på at undgå dobbeltregulering. I øvrigt henviser Affald Danmark til DanskEnergis høringssvar.Danish Operators støtter generelt Kommissionens ønske om at øge integriteten og transparensen påenergimarkedet i EU. Danish Operators understreger, at det er vigtigt, at forordningen bliveroperationaliseret i samarbejde med markedsspillerne, således atinformationsindberetningsforpligtelsen bliver fastlagt i overensstemmelse med den operationellevirkelighed. Det understreges, at det er vigtigt at tage hensyn til de grundlæggende forskelle, der ermellem elektricitet og gas, både med hensyn til produktion og transport.Dansk Energi støtter indledningsvis generelt Kommissionens målsætning om at styrketransparensen og integriteten på engrosmarkedet for energi og bakker generelt op om en6

sektorspecifik, skræddersyet regulering, der tager hensyn til elektricitets- og gasmarkedets særligekarakteristika. Dansk Energi finder imidlertid, at Kommissionens forslag blot duplikerer alleredeeksisterende lovgivningsmæssige rammer fra den finansielle sektor, og netop ikke er skræddersyettil sektoren.Dansk Energi er betænkelig ved, at REMIT-forslaget er udarbejdet på etforholdsvist generelt ogoverordnet plan,som forudsætter, at hullerne udfyldes ved senere udarbejdelse af mere deltaljerededefinitioner, som bl.a. skal tage højde for regler og retningslinjer, der skal udarbejdes af agenturet,men ikke er endeligt fastlagt på tidspunktet for forordningens ikrafttræden. Eftersom netop disseregler og retningslinjer skal tage højde for energisektorens særlige karakteristika, kan der – indtildisse retningslinjer er vedtaget – forudses problemer i forhold til sektorens beskaffenhed.Dansk Energi henviser til, atdefinitionen af begrebet ”intern viden”er baseret på definitionen idirektivet om markedsmisbrug, der finder anvendelse i forhold til finansielle instrumenter.Definitionen på intern viden i REMIT bør efter Dansk Energis mening skræddersyes og baseres påen sektorspecifik definition af fundamentale data, der også tager hensyn til forskellene mellemelektricitetsmarkedet og markedet for gas og andre særegenheder på engrosmarkedet for energi.Dansk Energi opfordrer derfor til, at definitionerne i forslaget bliver justeret for at kunne reflekterede særlige karakteristika, som er kendetegnende for energimarkedet, i stedet for at afspejle dennuværende regulering på de finansielle markeder. Dansk Energi foreslår konkret, at den definition,der finder anvendelse på Nord Pool, skal lægges til grund.I forhold til forordningens forpligtelseom at offentliggøre fundamentale data,støtter Dansk Energigrundidéen om transparens til sikring af en mere effektivt fungerende konkurrence påengrosmarkedet. Dansk Energi understreger dog, atfuldtransparens fra sektorens synsvinkel ikkekan være et mål i sig selv (idet transparens jf. nedenfor også har en pris). Der skal snarere være taleom regler, der fremmer transparens i relation til de specifikke typer af information, som i væsentligtomfang kan forbedre effektiviteten på engrosmarkedet for alle markedsaktører. REMIT bør derforikke gå videre i dets krav om videregivelse af information, end hvad der vil blive fastlagt i tredjeliberaliseringspakke vedrørende fundamentale data. Der foreligger under3. liberaliseringspakke allerede udkast til retningslinjer vedrørende fundamentale data forelsektoren, som Dansk Energi i det store hele støtter op om. I relation til gassektoren er udkast tilsådanne retningslinjer p.t. under udarbejdelse.Dansk Energi understreger følgende negative konsekvenser for gasproducenter, hvis krav omoffentliggørelse af intern viden i gassektoren går videre, end hvad der pt. overvejes under 3.liberaliseringspakke: Et regime for offentliggørelser af oplysninger (fundamentale data), som alenegælder for producenter i EU, vil skabe en konkurrenceforvridning i forhold til producenterbeliggende uden for EU og kan medføre en negativ effekt på investeringerne i EU i produktion.Videregivelse af alle oplysninger om f.eks. nedbrud vil kunne opmuntre investorer til at spekulerenegativt mod ejerne af det ramte produktionsanlæg, hvilket kan skabe større prisudsving og fjerneincitamentet til markedsnødvendig investering. Videregivelse af oplysninger om alle uforudsetenedbrud vil kunne medføre større risici for forsyningssikkerheden, eftersom de nationale udbydereog forbrugerne risikerer at blive presset af producenterne uden for EU. Videre påvirkesforsyningssikkerheden negativt, når forslaget samtidigt reducerer incitamentet til at investere ilager- og LNG-faciliteter. Risikoen og omkostningerne for gasproducenterne er potentieltsignifikante, hvis det ikke er muligt for dem at afdække (hedge) risikoen for nedbrud i

produktionen. Således vil forslaget med dets nuværende formulering fremadrettet kunneunderminere incitamenterne til at investere i opbygningen af produktions- og opbevaringsfaciliteter.Dette er fremhævet af industrien som særligt vigtigt, givet det omfang af investeringer, som vilvære krævet over de kommende år for fortsat at kunne imødekomme den øgede europæiskeefterspørgsel efter energi.Dansk Energi er derimod enig i, at transparens i forhold til eksempelvis monopolistiske trans-missionsserviceoperatører på et detaljeret plan er velbegrundet og ikke-skadelig for en fortsatudvikling af et velfungerende energimarked, i modsætning til de konkurrenceudsatte dele afgasindustrien, som er nævnt ovenfor.På den baggrund foreslår Dansk Energi en definition af fundamentale data, der er tilpasset desærlige karakteristika, der er ved markederne for henholdsvis gas og elektricitet, hvilket forventes atvære tilfældet for de retningslinjer for fundamentale data, som er under udarbejdelse under 3.liberaliseringspakke.Dansk Energi mener, at forslagets bestemmelse -hvorefter Kommissionen kan uddybedefinitionerne af intern viden,bl.a. under hensyntagen til de sektorspecifikke regler, som agenturetvil vedtage - ikke effektivt vil kunne støtte udviklingen af mere balancerede og sektorspecifikkedefinitioner og retningslinjer, idet basisdefinitionen fastsættes på linje med de eksisterendedefinitioner i markedsmisbrugsdirektivet, der er tilpasset de finansielle markeder.Dansk Energi gør opmærksom på igangværende konsultationer vedrørende enrevision afmarkedsmisbrugsdirektiv og direktivet om markeder for finansielle instrumenter,der antyder, atKommissionen overvejer at udvide markedsmisbrugsdirektivet, således at der i praksis ikke vil værenoget tilbage at regulere under REMIT. Dermed vil en sektorspecifik regulering blive illusorisk.Endelig mener Dansk Energi, at såfremt de krav til rapportering og offentliggørelse af oplysninger,der fremgår af det nuværende REMIT udkast, vedtages, børopbevaringspligten i el- oggasdirektivernefra 2009 afskaffes, da der i modsat fald synes at blive tale om dobbeltregulering.Datatilsynet oplyser, at i det omfang de danske myndigheder behandler personoplysninger såsomunderretning og indsamling m.m. forudsættes det, at persondatalovens bestemmelser vil bliveiagttaget. Datatilsynet oplyser endvidere, at det er Datatilsynets vurdering, at der ikke umiddelbartvil være hjemmel i persondataloven til at indhente de i forslagets artikel 10, stk. 2 beskrevneoplysninger (se de ovenfor anførte beføjelser, som Energitilsynet skal gives), medmindre derforeligger en dommerkendelse.Dansk Industri støtter grundlæggende, at der med forslaget tages skridt til at sikre, atenergimarkederne på tværs af landegrænserne kommer til at fungere på en gennemsigtig og ensartetmåde ved at skabe klare regler for aktørernes ageren på energimarkederne. Dansk Industri er derforogså enig i, at der er behov for en europæisk koordinationsmekanisme mellem de nationalereguleringsmyndigheder, og at denne skal ligge i agenturet for samarbejde mellemenergireguleringsmyndigheder. I øvrigt har Dansk Industri specifikke bemærkninger, som følger.Forslagets forpligtelse omoffentliggørelse af intern viden (fundamentale data)burde udformessåledes, at omfanget af forpligtelsen tager højde for de særlige forhold, der gælder på

energimarkederne – herunder særskilt for elektricitet og gas. Aktørerne bør ikke pålægges atindberette flere data end nødvendigt, både for at undgå unødvendige økonomiske og administrativebyrder og for at undgå at kompromittere aktørernes konkurrencevilkår i forhold til aktører uden forEU. For omfattende krav til offentliggørelse af data kan mindske markedsaktørernes tilskyndelse tilat iværksætte investeringer, hvis dette er forbundet med, at konkurrenter uden for EU kan opnå ensærlig viden om deres forretning, som ellers ikke er normalt tilgængelig viden på de internationalemarkeder.I forhold til deundersøgelsesbeføjelser,som efter forslaget skal tillægges de nationale regulerendemyndigheder, mener Dansk Industri, at det bør præciseres, i hvilke tilfælde beføjelsen til at anmodeen domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver og retten til at kræve nedlagtmidlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed kan anvendes – samt hvilken kompensation der findersted, hvis indgrebet ikke fører til de forventede afsløringer. I øvrigt bør der sikres harmonisering afsanktioner,som efter forslaget skal fastsættes af medlemsstaterne.Dansk Industri finder, atbrug af delegerede retsaktergiver mulighed for at tage højde for dekarakteristika, der er særlige for energimarkederne. Det er blot vigtigt, at agenturet har reelmulighed for at udforme retsakterne, så der tages højde for energimarkedernes særligekarakteristika.Generelter det Dansk Industris indtryk, at udkastet til forordningen indeholder for mangeudeståender og uklarheder, og der opfordres til, at dette bliver løst inden forordningen vedtages.DONG Energy støtter Dansk Energis høringssvar og henviser hertil i dets helhed. DONG Energyunderstreger især, at definitionen på insiderinformation skræddersyes og baseres på ensektorspecifik definition af fundamentale data, som skal offentliggøres i henhold til 3.liberaliseringspakke. Agenturet vil evt. kunne fastlægge yderligere retningslinjer, som der erhjemmel til efter Kommissionens forslag. I denne sammenhæng henviser DONG Energy til, at derkunne overvejes en model for underretningen af markedet af kendte og ukendte nedbrud svarendetil den, der har været gældende i Storbritannien siden 2006.Dansk Fjernvarme støtter fuldt ud bestræbelser på at skabe effektive og transparenteenergimarkeder og bakker op om offentligt tilsyn med og regulering af engrosmarkederne. DanskFjernvarme påpeger samtidig, at de danske fjernvarmeværker oftest er små virksomheder, som ikkehar kapacitet til at påtage sig eventuelle indberetningsopgaver mv.Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) støtter forslaget. Ifølge FSE skal agenturet have encentral rolle og beføjelser til at undersøge og retsforfølge juridiske eller naturlige personer, derbryder reglerne. FSE’s foreslår en bredere definition af begrebet ”insiderviden”, og atmarkedsdeltagers forpligtelse til at offentliggøre oplysninger skal ske inden for præcise tidsfrister.Energitilsynets sekretariat (ETS) påpeger, at der er et regulatorisk tomrum i forhold til den tætteregulering af de rent finansielle markeder, og at der med den stigende handel med bådespotprodukter og derivater baseret på el og gas i Europa er en øget fare for misbrug, som ultimativtkan påvirke priserne for forbrugere. ETS mener, at et harmoniseret europæisk tilsyn under ledelse afdet nye energiagentur vil bidrage til at sikre større troværdighed og styrke i tilsynet, hvilket igen viløge omsætningen og troværdigheden af de regulerede handelspladser. ETS finder derfor, at REMIT

er et meget vigtigt instrument i bestræbelserne på at få velfungerende engrosmarkeder, som erunderlagt en effektiv og harmoniseret kontrol.ETS gør opmærksom på, at der med REMIT kan opstå en risiko for, at nationale regulatorerkommer til at udføre dobbeltregulering, og at energiselskaber kommer til at foretage dobbeltregistrering og/eller indrapportering af transaktioner. ETS opfordrer derfor til, at der bliver tagettiltag til at sikre kohærens mellem vedtagelsen af REMIT og den revision af de finansiellereguleringsinstrumenter, direktivet om markeder for finansielle instrumenter ogmarkedsmisbrugsdirektivet, som også er planlægt i 2011.ETS støtter forslagets rollefordeling mellem agenturet og de nationale myndigheder. ETS finder detvigtigt, at de nationale regulatorer får tilført de nødvendige ressourcer. ETS gør opmærksom på, atforordningen udover de nationale energireguleringsmyndigheder også inddrager andre nationalemyndigheder. ETS mener derfor, at rammen for samarbejde mellem den nationale energiregulatorog de øvrige nationale myndigheder (finansmyndigheder og konkurrencemyndigheder) med fordelkunne defineres nærmere – og om muligt formaliseres. ETS bemærker i denne sammenhæng, atREMIT forslaget forudsætter, at de sanktioner, som de nationale regulatorer skal anvende, erafstemt med de sanktioner, som de kompetente (nationale) myndigheder i dag anvender vedovertrædelse af markedsmisbrugsdirektivet. Også for at sikre en større harmoni i sanktionsformerog sanktionsniveau (f.eks. bødeniveau, fængselsstraf etc.) bør der ske en formalisering afsamarbejdet mellem energiregulatorer og finansielle regulatorer.Sagen har den 7. februar 2011 være forelagt Klima og Energipolitisk specialudvalg, hvor der fremkomfølgende bemærkninger:Landbrug og fødevarer støtter fuldt op om at sikre effektive og transparente energimarkeder i EU. Deter vigtigt, at forslaget medvirker til at skabe ensartede vilkår for energiaktørerne på tværs aflandegrænser. Det taler også for etablering af en fælles koordineringsmekanisme mellem de nationalereguleringsmyndigheder. Forslaget synes at indeholde uklarheder med hensyn til indberetning af data,offentliggørelse af data, retssikkerhed, in-sider viden, tidsfrister mv. Landbrug og fødevarer er enigemed ministeriet i at søge at præcisere disse uklarheder.Det Økologiske Råd gav udtryk for at de finder den danske holdning lidt uklar. To behov skaltilgodeses både danske selskabers konkurrenceevner, men også forbrugerens krav på gennemsigtighed.Sidstnævnte vejer tungest.Dansk Energi støtter overordnet op om forslaget. Det er vigtigt at sikre konkurrenceevnen på gasdelen.Dansk Energi påpeger, at der er brug for præciseringer af en række begreber og definitioner.Idet der under forhandlingerne i arbejdsgruppen er blevet tilføjet tekst i forordningsudkastet, hvorefterkontrakter af visse store slutbrugere også skal omfattes af forordningen, er der blevet gennemført ensupplerende høring herom.Der er blevet modtaget i alt fire høringssvar.Dansk Energi og DONG Energy er ikke afvisende overfor, at meget store slutkundekontrakterpotentielt kan påvirke engrosmarkedet, selvom stadigt mere integrerede og likvide markeder vil

modvirke dette. Det er imidlertid vigtigt i så fald, at en regulering af forholdet sker på et helt klart ogveldefineret grundlag samt på en sammenhængende måde i forhold til det øvrige regelsæt.Dansk Industri giver udtryk for, at de ikke kan støtte det konkrete supplerende forslag om at udvidedefinitionen af begrebet ”engrosenergiprodukter”, således at der også omfatter visseslutbrugerkontrakter. Der mangler efter Dansk Industri’s mening en klar begrundelse for, at det skullevære nødvendigt. Dertil kommer, at den supplerende formulering ifølge Dansk Industri erutilstrækkelig og uklart formuleret.Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) støtter forslaget.Sagen har den 18. maj 2011 være forelagt Klima- og Energipolitisk Specialudvalg. Der var ingenkommentarer.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe andre medlemslande er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget, men mange lande harrejst en række spørgsmål, der er blevet adresseret eller fortsat er genstand for forhandlinger. Der skalundgås dobbeltregulering og dobbeltrapportering. Der er blevet tilføjet tekst for at sikre, at detteundgås. ACER’s rolle i sammenspil med de nationale myndigheder skal præciseres. Også her er derblevet lavet flere tilføjelser i teksten. Flere medlemslandene er betænkelig fsva. brug af delegerederetsakter i det omfang, Kommissionen har lagt op til for at præcisere nogle af forordningensnøglepunkter. Et stort antal medlemslande mener, at definitionerne ikke skal kunne opdateres veddelegerede retsakter, og at detaljerne vedr. rapporteringsforpligtelser skal reguleres ved vedtagelsen afgennemførelsesretsakter (der følger en komitologi-procedure) i stedet for delegerede retsakter. Dettepunkt er et af de resterende hovedpunkter i forhandlingerne. Forordningen selv skal være så præcissom muligt. Især definitionen af begrebet ”insider-viden” er således under forhandlinger iarbejdsgruppen blevet yderligere præciseret. Nogle mener, det er vigtigt med en harmonisering afsanktionerne i forordningen. Det tyder på, at der tilføjes nogle generelle vendinger herom, dog uden atder sker en konkret harmonisering. Nogle medlemslande har rejst spørgsmålet, om forordningensanvendelsesområde ikke skulle udvides til også at omfatte kontrakter om levering af naturgas ellerelektricitet til endelige forbrugere (der efter Kommissionens forslag ellers ikke anses somengrosenergiprodukter), hvis disse er over en vis størrelse, fordi de kan påvirke engrosmarkedet. Ogsådette punkt er fortsat genstand for forhandlinger.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er grundlæggende positiv indstillet over for formålet med forslaget, der skal indføreensartede regler for at sikre engrosenergimarkedernes integritet på tværs af medlemslande. Regeringenanser det dog for vigtigt at undgå dobbeltregulering og at virksomheder ikke pålægges forpligtelsertil dobbeltindberetning. Regeringen finder det i det hele taget væsentligt, at de administrative byrder,der pålægges medlemsstater og virksomheder, begrænses.Forslaget bør ikke medføre, at europæiske aktørers konkurrencevilkår forværres unødigt i forhold tilaktører udenfor EU. Den nye ramme skal derfor udformes under hensyntagen til sektorspecifikkeinteresser således, at der opnås en balance mellem interessen for effektivt at kunne sikre transparens ogintegriteten af de europæiske engrosenergimarkeder på den ene side og berettigede sektorspecifikkeinteresser på den anden side.

Forslaget lægger op til, at nøgledefinitioner, som f.eks. ’intern viden’ præciseres ved at Kommissionenvedtager delegerede retsakter. Det lægger også op til at Kommissionen skal vedtage delegerederetsakter vedrørende form, omfang og frist for transaktionsrapportering, samt form, omfang og fristvedrørende videregivelse af fundamentale data. Som udgangspunkt mener regeringen, at selveforordningen skal være så præcis som muligt på disse punkter, især vedr. nøgledefinitioner ogomfanget at fundamental data, der skal videregives. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelledelegerede retsakter med henblik på præciseringer heraf bør der ud over inddragelse afmedlemsstaterne også ske en effektiv inddragelse bl.a. ACER, TSO’erne og markedsaktørerne. Det børi øvrigt sikres, at kravene om tilvejebringelse af oplysninger ikke er i konflikt med persondataloven.På baggrund af fremskridtene i forhandlingerne i arbejdsgruppen, forventer regeringen, at den endeligeudformning af forordningen i tilstrækkelig omfang vil tage hensyn til de ovenstående punkter.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2011.

2. Meddelelse om revision af energieffektivitetsplanen(COM 2011 109/4) 8. marts 2011- Vedtagelse af rådskonklusionerNyt notat1. ResuméKommissionen har den 8.marts 2011 fremlagt en meddelelse om Energieffektivitetsplan 2011.Planen er et led i EU's 2020 strategi om smart, bæredygtig og inklusiv vækst samt om etressourceeffektivt Europa. Planen efterfølger Handlingsplan om energieffektivitet 2007-2012 fra2006 og skal bidrage til at indfri den indikative målsætning om 20 pct. energibesparelser i 2020 iforhold til en baseline.Energieffektivitetsplanen har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtede arbejde medenergieffektivisering og -besparelser, og planen fokuserer særligt på en øget indsats rettet mod:bygninger, den offentlige sektor, industri, energiforsyningssektoren samt finansiel støtte.Energieffektivisering i transportsektoren fremhæves desuden som vigtig, hvilket indgår i den nyligtoffentliggjorte transporthvidbog.Der er tale om en meddelelse, som i forholdsvis generelle vendinger beskriver kommendeindsatsområder og de initiativer, som Kommissionen vil tage. Der ikke er tale om en retsakt, ogforslagene i meddelelsen vil derfor først være bindende efter en vedtagelse af evt. opfølgendelovgivningsinitiativer.En evt. gennemførelse af energieffektivitetsplanen i form af konkrete lovgivningsinitiativer vurderesat have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem reducering af energiforbruget ognedbringelse af udledninger af drivhusgasser. Meddelelsen har overvejende fokus på realisering afrentable energieffektiviseringer, hvor de øgede investeringsudgifter, der i nogle tilfælde kan værebetydelige, opvejes af de lavere energiudgifter. For en række af forslagene, der kan medførebetydelige omkostninger, vil dette dog afhænge af den konkrete udformning af initiativerne. Etreduceret energiforbrug vil medføre afgiftstab for staten.På mødet i Rådet (energi) den 10. juni 2011 forventes der vedtaget rådskonklusioner. Danmark kanstøtte det foreliggende udkast hertil.2. BaggrundEU-Kommissionen har d. 8. marts fremlagt Energieffektivitetsplan 2011. Planen beskriver, hvilkeinitiativer Kommissionen vil tage i den kommende tid for at indfri den indikative målsætning omenergibesparelser på 20 pct. målt i forhold til en baseline i 2020, samt forslag til hvordanmedlemslandene kan styrke deres indsats for øget energieffektivitet og -besparelser. Udspillet skalses i lyset af, at Kommissionens fremskrivninger viser, at de eksisterende tiltag kun vil opfyldehalvdelen af besparelsesmålsætningen på 20 pct. i 2020.Energieffektivitetsplanen efterfølger den tidligere Handlingsplan for Energieffektivitet 2007-2012fra 2006 (KOM(2006) 545).

Energigruppen drøfter udkast til rådskonklusioner, og der forventes opnået enighed herom forud formødet i Rådet (energi) den 10. juni 2011. Det forventes, at Parlamentet vil drøfte meddelelsen ogkomme med en udtalelse i løbet af foråret 2011.Det fremgår af meddelelsen, at de fleste af forslagene i planen forventes udmøntet i et nyt direktivom energieffektivisering, som erstatter det nuværende direktiv om energieffektivisering ogenergitjenesteydelser (2006/32/EC) og det nuværende kraftvarmedirektiv (2004/8/EC).Kommissionen forventer at fremlægge forslag til dette nye direktiv i slutningen af juni 2011.3. Formål og indholdEnergieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi har EUvedtaget målsætninger om at realisere energibesparelser svarende til 20 pct. set i forhold til enbaseline i 2020. De seneste fremskrivninger viser dog, at der med de eksisterende virkemidler oginitiativer kun vil opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af den fastsatte målsætning. På denbaggrund har Kommissionen fremlagt sin Energieffektivitetsplan 2011 med yderligere initiativer.Ifølge Kommissionen vil de skitserede nye initiativer sikre, at målsætningen om 20 pct. højereenergieffektivitet i 2020 nås. Hvis det i 2013 vurderes, at målet ikke nås, vil Kommissionen foreslåbindende nationale mål for energieffektivitet.Energieffektivitetsplanen har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtede arbejde medenergieffektivisering og -besparelser, og planen fokuserer særligt på en øget indsats rettet modbygninger, den offentlige sektor, industri, energiforsyningssektoren samt finansiel støtte.Energieffektivisering i transportsektoren fremhæves desuden som vigtig, hvilket indgår i den nyligtoffentliggjorte transporthvidbog.I selve planen nævner Kommissionen en række kommende initiativer i overvejende generellebeskrivelser.Bygninger:Kommissionen udpeger bygninger som et af de væsentligste indsatsområder på baggrund afsektorens høje andel af det samlede energiforbrug samt det store besparelsespotentiale, der findes isektoren. Med Energieffektivitetsplanen sætter Kommissionen fokus på behovet for initiativer, derkan imødegå ejer/lejer problematikken ved energirenovering af lejeboliger, hvor ejeren harudgifterne til renoveringen, men lejeren får fordelene ved lavere energiudgifter. Derudover er derfokus på fremme af anvendelsen af fjernvarme i urbane områder, uddannelse af håndværkere ogrådgivere og finansiering af energirenoveringer gennem ESCO modellen.Den offentlige sektor:Kommissionen lægger stor vægt på, at den offentlige sektor skal gå forrest som et godt eksempel,når det gælder energieffektivitet og -besparelser. Der foreslås krav til høje energistandarder vedoffentlige indkøb af produkter og services. Derudover foreslås det, at offentlige myndighederforpligtes til at energirenovere minimum 3 pct. af bygningsmassen (opgjort som etagemeter) hvertår, så den renoverede andel bringes op til en standard, der svarer til de bedste 10 pct. af dennationale bygningsmasse. Der sættes yderligere fokus på finansiering gennem ESCO- modellen,

samt støtte til indgåelse af frivillige aftaler og lokal opbakning og partnerskaber blandt andetgennem initiativet Covenant of Mayors.Industri:Energieffektivitet i industrien er medvirkende til øget konkurrenceevne, og Kommissionen ønskerderfor at sikre, at de rigtige rammer for energieffektivisering i industrien er til stede, særligt for småog mellemstore virksomheder. Kommissionen opfordrer til, at barrierer for investeringsmulighedersøges fjernet samt, at der sættes fokus på udveksling af bedste praksis. Derudover foreslås det, atder indføres lovpligtig energiauditering i større industrivirksomheder, ligesom Kommissionen vilundersøge mulighederne for at indføre ecodesignkrav for industrielt udstyr.Energiforsyning:Kommissionen har fokus på effektiv energiproduktion og -distribution og overvejer at indføre kravom, at der anvendes den bedst tilgængelige teknologi ved etablering af nye installationer, samt atder ved opgradering af eksisterende installationer skal sikres den bedst tilgængelige standard. Ifølgemeddelelsen vil Kommissionen fremme anvendelsen af fjernvarme. Kommissionen foreslår, at derved nyetablering i områder, hvor der er en passende koncentration af bygninger, udelukkende givestilladelse til etablering af kraft-varme produktion. Desuden skal elektricitet fra kraftvarmeværkerhave fortrinsret til el-nettet.Udover effektiv produktion og distribution foreslår Kommissionen, at der sættes krav tildistributions- og forsyningsselskaber om at medvirke til realisering af energibesparelser i form afenergispareforpligtelser.Besparelser for forbrugerne:Kommissionen vil forbedre energieffektiviteten i apparater og produkter gennem mere ambitiøseenergieffektivitetskrav (ecodesign) og gennem energimærkning. Kommissionen vil i forbindelsemed energimærkning og ecodesign stille krav om, at apparater og produkter, som er egnede til det,vil blive udstyret med teknologi, som giver forbrugerne mulighed for at drage nytte af intelligentemålere og derved bl.a. udnytte overskudsproduktion af el. køleskabe, frysere og varmepumper kanblive de første apparater, hvor sådanne krav vil blive indført.Finansiel støtte:Kommissionen fremhæver de eksisterende muligheder for finansiel støtte gennem EU-fonde mv.som et supplement til nationale finansielle programmer og vil i tilknytning til de flerårige finansiellerammer analysere de nuværende finansielle mekanismer og yderligere tiltag, der kan understøtteenergieffektiviseringer i tilstrækkeligt omfang.I udkastet til rådskonklusioner kommenteres en lang række af de forslag, der er fremsat afKommissionen, ligesom der også er indføjet nye emner. Rådskonklusionerne er forholdsvisgenerelle, og de indeholder kun i begrænset omfang klare budskaber, som kan forventes at påvirkeKommissionens opfølgning af handlingsplanen.Rådskonklusionerne indeholder en generel understregning af bl.a. behovet for en styrket indsats forat nå EU’s mål om 20 pct. energibesparelser i 2020. Herudover fremhæves det, atenergieffektivisering af hele energisystemet kan yde et stort bidrag til EU’s bredere mål om bl.a. enkonkurrencedygtig low-carbon økonomi, at energieffektivisering skal indgå som et hensyn i andre

politikområder, at nye initiativer må bygge på erfaringerne fra Kommissionens handlingsplan omenergieffektivisering fra 2006 og fra de nationale handlingsplaner om energieffektivisering, at det erafgørende, at lovgivning og initiativer implementeres fuldt ud og til tiden, og at anvendelse afEnergy Service Companies (ESCOs) og andre leverandører af energibesparelser styrkes.I forhold til den offentlige sektor fremgår det, at man systematisk skal købe udstyr, services og, nårdet er relevant, arbejde, som opfylder standarder om energieffektivitet, og at de offentligemyndigheder skal vise vejen ved at bringe deres bygninger op til en høj energieffektivitets standard.Det kan kræve en øgning af renoveringstempoet. Man noterer sig Kommissionens forslag om, at derårligt skal renoveres 3 pct. af bygningsbestanden, og opfordrer Kommissionen til at overvejealternativer, herunder mål for reduktion af det samlede energiforbrug. Offentlige myndighederopfordres til allerede nu kun at købe eller opføre bygninger, som lever op til kravet om etenergiforbrug på næsten nul, som gælder fra 2019. Man bør anvende samme høje standard i forholdtil den offentlige bilpark, hvor man bør prioritere elbiler, når det er hensigtsmæssigt. For at realiserepotentialet på lokalt og regionalt niveau bør initiativerne med Covenant of Mayors og Smart Citiesand Communities støttes yderligere, og fortsat træning af offentlige myndigheder ienergieffektivisering skal også fremmes.I forhold til bygninger peges på, at der bør foreslås en langsigtet trinvis roadmap for reduktion afenergiforbruget i eksisterende bygninger. Den skal give medlemslandene nødvendig fleksibilitet tilat implementere på den bedste måde. Man skal bl.a. fremme fjernvarme og fjernkøling samtudnyttelsen af overskudsvarme og kraftvarme inden for rammerne af en integreretarealplanlægning. Med respekt for de nationale forhold skal ejer/lejer problemstillingen løses.Kommissionen inviteres til at udvikle initiativer, som kan støtte medlemslandene i udviklingen afden nødvendige viden og kompetence hos de forskellige grupper. Endelig skal indsatsen for atfremme ESCOs og andre leverandører af energieffektiviseringer styrkes.Det anføres, at der er et betydeligt potentiale for yderligere energieffektiviseringer i industrien ogenergisektoren. Med respekt for kvotedirektivet og direktivet om industrielle emissioner skal dervære fokus på, at der anvendes bedst tilgængelig teknologi (BAT) ved etablering af nye ogopgradering af eksisterende anlæg til el- og varmeproduktion. Når det er relevant samt teknisk ogøkonomisk fornuftigt, skal kraftvarme samt fjernvarme og fjernkøling fremmes i forbindelse medtilladelse til nye og opgradering af eksisterende termiske kraftværker under hensyntagen tiludbygningen med vedvarende energi. I forhold til kraftvarme bør man overveje at styrke denprioriterede afsætning af elektriciteten. Det anføres, at nationale energispareforpligtelser forenergiselskaberne eller andre markedsmekanismer kan spille en vigtig rolle i forbindelse medrealisering af energieffektiviseringer. Der bør være særligt fokus på de små og mellemstorevirksomheder, herunder formidling af information, incitamenter, benchmarking, uddannelse ogenergiledelse. I forhold til store virksomheder anføres det, at virkemidler som f.eks. regelmæssigeenergisyn, frivillige aftaler og energiledelse kan resultere i betydelige energieffektiviseringer.Endelig anføres det, at ambitiøse og dynamiske ecodesign krav bør indføres hurtigt for almindeligtanvendt og standardiseret udstyr i industrielle processer.I forhold til forbrugerne peges der på, at klar, objektiv, gennemsigtig, forståelig og tilgængeliginformation om apparater og deres energimærkning samt rådgivning skal støttes for at sikreforbrugernes rettigheder. Der skal hurtigt fastsættes ambitiøse krav inden for rammerne afecodesign og mærkningsdirektiverne. De strammere standarder skal afspejle teknologiudviklingen

og omfatte et øget antal produkter. Indsatsen for at kontrollere, at produkterne overholder kravene,skal styrkes. Spredningen af smarte net, målere og apparater skal understøttes af relevantestandarder og forpligtelser til at give detaljeret information til forbrugerne om forbruget. Endelignævnes det, at det er nødvendigt at øge forbrugernes bevidsthed om produkternes energiforbrugover deres levetid.For sikre en effektiv implementering af energieffektiviseringsplanen er det nødvendigt at sikre denbedste anvendelse af EU’s finansielle støtteordninger; at forbedre koordinationen og at undersøgemulighederne for yderligere investeringer i energieffektiviseringer. Det kan også omfatte opfordringtil medlemslandene til at etablere systemer, som giver incitamenter til at øge renoveringen af privatebygninger. Behovet for internationalt samarbejde om energieffektivisering, herunder i fora somIEA, EPEEC og Clean Energy Ministerial, nævnes også.Rådet inviterer Kommissionen til hurtigt at fremlægge sammenhængende og ambitiøse initiativer,herunder juridiske, hvor det er relevant. Forslagene skal afspejle de prioriteter, som er nævnt irådskonklusionerne og skal omfatte en revision af energitjenestedirektivet (2006/32/EC) ogkraftvarmedirektivet (2004/8/EC). Forslagene skal være understøttet af analyser af deresomkostningseffektivitet, herunder skøn over omkostninger og investeringer både på EU og nationaltniveau.Endelig nævnes det, at fremtidige initiativer skal bygge på analyser af de nationale handlingsplanerom energieffektivisering, og indeholde omkostningseffektive rapporterings- ogmonitoreringssystemer, som er i overensstemmelse med de gældende rapporteringssystemer indenfor energiområdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der er tale om enmeddelelse fa Kommissionen.6. Gældende dansk retIkke relevant da der er tale om en meddelelse, som ikke indeholder konkrete forslag.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEnergieffektivitetsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men nogle af deforslag, som er nævnt i planen, kan få konsekvenser, når de udmøntes i en retsakt.En række af Kommissionens forslag i planen søges gennemført i forbindelse med ændringer i deeksisterende Energiservicedirektiv og Kraftvarmedirektivet (2006/32EC og 2004/8/EC). Ændringeri disse direktiver kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserUdgangspunktet er, at planen alene lægger op til realisering af energibesparelser, som ersamfundsøkonomisk rentable, og som samtidig understøtter målsætningen om at blive uafhængig af

fossile brændsler. Det vil dog kræve betydelige investeringer. Hvorvidt de reduceredeenergiudgifter vil opveje investeringsudgifterne afhænger af udformningen af de konkrete forslag.Eksempelvis vil forslaget om energieffektiv renovering af offentlige bygninger kræve betragteligeinvesteringer. Et reduceret energiforbrug vil endvidere medføre et afgiftstab for staten.Administrative konsekvenser for erhvervslivetEn implementering af meddelelsen i form af konkrete lovgivningsinitiativer kan have konsekvenserfor erhvervslivet, særligt hvis Kommissionens forslag om obligatorisk energiauditering for størreindustrivirksomheder gennemføres.BeskyttelsesniveauetEnergieffektivitetsplanen vurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennemreducering af energiforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser.8. HøringEnergieffektivitetsplanen blev den 14. marts 2011 sendt i høring hos en bred kreds af organisationerog interessenter med frist den 1. april 2011.DIer enig i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest, og de peger på, at markedsbaseredeinstrumenter som energitjenesteselskaber (ESCOs) kan være med at fremme realiseringen afenergibesparelser. DI mener, at det et positivt med en styrket indsats i forhold til ”Smart Cities andSmart Communities”. DI mener, at kravene til BAT bør fastholdes i direktivet om industrielleemissioner (IED), og at mulighederne for samproduktion af el- og varme bør undersøges, når deretableres ny kraftværkskapacitet, men krav bør kun fastsættes hvis en række tekniske ogøkonomiske kriterier er opfyldt. DI anfører, at Kommissionens forslag om at aktivereenergiselskaberne i den europæiske energispareindsats ser lovende ud, men det er vigtigt, atordningen vedtages i en form, som giver medlemslandene mulighed for – inden for rammerne af enrække fælles hensyn – selv at designe deres ordninger. I forhold til industrien finder DI, at det erpositivt med initiativer målrettet mindre og mellemstore virksomheder, hvor energieffektiviseringerkan være en særlig udfordring, og at konsekvenserne af forslaget om obligatoriske regelmæssigeenergisyn (energy audits) for større virksomheder nøje bør undersøges før det fremsættes.I forhold til bygninger anfører DI, at det er positivt at Kommissionen vil fremsætte lovforslag om atmedlemslandene skal finde en måde at overkomme ejer/lejer-problematikken, at de længe hararbejdet for større fokus på markedsbaserede løsninger, som ESCOs, og at det er afgørende at sebygninger som en integreret del af det samlede energisystem. I forhold til finansiering opfordrer DItil, at EU vurderer sammenhængen mellem de mange forskellige støtteprogrammer, så der sikres enhensigtsmæssig koordinering mellem programmerne. I relation til besparelser hos forbrugernefinder DI, at det er vigtigt, at de netop gennemførte ændringer af eco-designdirektivet evalueres førder foretages større fundamentale ændringer, og at konsekvenserne af en udvidelse af eco-design tilogså at omfatte systemer bør undersøges. DI byder de foreslåede initiativer i forhold til smart gridsog smart meters velkomne, og de opfordrer til, at der udarbejdes en kommunikation om detintelligente energisystem. Endelig har DI en række kommentarer i forhold til transport, som falderuden for rammerne af indholdet i energieffektivitetsplanen.Dansk Erhvervfinder det positivt, at Kommissionen i højere grad vil fokusere på vejledning,information samt støtte til SMV’er. Der må dog ikke stilles krav, der kan virke

konkurrenceforvridende, eller som pålægger virksomhederne uproportionalt store byrder. DanskErhverv glæder sig over Kommissionens fokus på ESCO. Dansk Erhverv støtter tiltag der skabermere energieffektive produkter, men det er væsentligt, at skærpede krav for produkter varsles irimelig tid. Derved kan forhandlernes eventuelle restlagre nå at blive udfaset, inden de nye kravtræder i kraft. Endelig har Dansk Erhverv en række kommentarer i forhold til transport, som falderuden for rammerne af indholdet i energieffektivitetsplanen.Dansk Energishovedsynspunkt er, at det sikres, at energiselskabernes i Europa kan have en rolle iopfyldelse af EU’s mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020. Konkret foreslås det, at entenenergiselskaberne eller andre aktører i alle EU-lande skal forpligtes til at sikre gennemførsel afenergibesparelser. Det bør gennemføres i forbindelse med revision af Energitjenestedirektivetsåledes, at der kickstartes et effektivt marked for energitjenester. Dansk Energi anfører bl.a., atforpligtelserne bør tilrettelægges smidigt således, at der bliver mindst mulig bureaukrati, og at denforpligtende aktør skal kunne få dækket de nødvendige omkostninger til at opnå forpligtelserneenten gennem priser, tariffer eller på anden vis, og at der bør indbygges et klart incitament foraktørerne til at nedbringe omkostningerne. Der bør være metodefrihed, og de enkelte lande skalkunne tilgodese særlige forhold (f.eks. energifattigdom, renoveringer af bygninger og/ellerprioritering af oliebesparelser). Det er vigtigt, at der er dokumentation for de gennemførteenergibesparelser, og at denne kan verificeres af en uvildig part. Endelig nævnes det, atforpligtelserne også bør omfatte besparelser i transportsektoren.I forhold til produkter og apparater anfører Dansk Energi, at der bør være et EU mål for effekten afeco-design og energimærkningsordninger. Der bør indføres eco-designkrav for flere produkter,herunder også inden for industrielt udstyr. Samtidig bør energimærkningen udvides til at dækkeflere produkter, og mærkningen skal gøres dynamisk, hvor A altid er den bedste klasse. Oplysningerom levetidsomkostninger bør fremgå af mærket. Dansk Energi finder, at energieffektivitet skaltænkes systematisk ind i forbindelse med tildelingen af regionalfondsmidler, landdistriktsmidler oglandbrugsstøtte, og EU's’ midler til forskning, udvikling og demonstration inden for energi ogklimaområdet skal fordobles og målrettes EU’s overordnede mål, bl.a. ressourceeffektivitet. Iforhold til bygninger foreslår Dansk Energi, at Kommissionen skal lave en europæisk strategi forøget anvendelse af fjernvarme, kraftvarme og varmepumper. Formålet med strategien skal være atsikre effektiv varmeforsyning både i tæt bebyggede områder (kraftvarme), og i tyndt befolkedeområder, hvor varmepumpen er den mest energieffektive varmeforsyningskilde. Endelig anføresdet, at EU’s defaultfaktor på 2,5 for el bør afskaffes således, at der anvendes samme faktor for alleenergiarter. Den nuværende faktor modvirker elektrificeringen.Danske Regionerhar særlig fokus på energieffektivisering i bygninger, og de hilser det velkommen,at Kommissionens energieffektiviseringsplan 2011 adresserer behovet for energieffektivisering iden offentlige sektor. Danske Regioner er grundlæggende enige i, at anvendelsen af ESCO-samarbejde kan være en af vejene til at øge energieffektiviteten i forskellige dele af den offentligesektor. De anfører, at regionernes lånebekendtgørelse i dag udgør en barriere for, at sygehusene ifremtiden kan igangsætte de offentlig-private samarbejder a la ESCO-modellen, daregionerne/institutionen skal deponere et beløb svarende til den investering, der foretages af denprivate partner. Regionernes har mulighed for at optage lån til en række energibesparendeforanstaltninger, men det kræver, at det pågældende projekt i forvejen er omfattet af etenergimærke. Det er deres vurdering, at energimærkningsordningen ikke fanger alt, da den primærtomhandler bygningens fysiske skal/skærm. De er positive over for forslaget om, at medlemslandene

for at styrke markedsudviklingen for energitjenester skal tilvejebringe oversigter overenergitjenester og ESCO-markederne, lister over akkrediterede energitjenesteleverandører ogmodelkontrakter. Danske Regioner nævner, at udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler iDanmark sker via staten efter indstilling fra de regionale vækstfora, og at disse prioritererinvesteringer i vedvarende energi, energibesparelser og -effektiviseringer højt.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRIser Kommissionens energieffektiviseringsplan 2011som en god forlængelse af de gælde EU direktiver på energiområdet. FRI finder begrebet SmartCity godt som overordnet vision for intelligente net for el, fjernvarme, fjernkøling og gas, som skalsamvirke for at samfundet omkostningseffektivt kan udnytte vedvarende energi og kraftvarme. Iden forbindelse savner de et bedre samspil mellem nettene og bygninger. De finder, at den nye plannår et stykke af vejen med at integrere de forskellige sektorer, men der kan gøres mere, og deforeslår, at EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering benyttes for at sammentænke sektorernesudfordringer optimalt.WWF Verdensnaturfondenfinder, at EU’s indikative energisparemål for 2020 skal gøres bindende,og at målet skal defineres som en absolut reduktion af det primære energiforbrug. De finder, atmarkederne for energitjenester skal udvikles, og de bakker op om, at energiselskaberne skalpålægges energispareforpligtelser à la den danske model. Det er vigtigt, at medlemslandene selvkan udforme ordningerne, men der bør sikres et nødvendigt ambitionsniveau i alle lande. WWFfinder, at der er behov for at sikre dybe renoveringer af eksisterende bygninger, og at der som ledheri bør opsættes mål for dybe renoveringer. Herudover anfører WWF, at finansieringen afenergibesparelser skal styrkes, eco-designprocessen skal forbedres og kvotehandelssystemet skalfungere.Det Økologiske Råder enig i Kommissionens budskab om, at EU må handle nu for at nå sit 20 pct.energieffektiviseringsmål i 2020 men finder, at resten af planen stort set er tømt for reel handlingfra EU’s side. Rådet finder, at der bør indføres et bindende energisparemål i EU udtrykt i reduceretabsolut primær energiforbrug i forhold til 2005. 20 pct. mål kan omregnes til omkring 13-14 pct.absolut reduktion i 2020 i forhold til 2005. Der bør være bindende energisparekrav hosslutforbrugerne sammen med effektivitetskrav til energiproduktionen og kravene i VE-direktivet.Kravene for den offentlige sektor skal gøres bindende, og kravet om årlig renovering af 3 pct. afbygningerne støttes. For bygninger skal krav og virkemidler sikre dybe renoveringer, og det skalsikres, at dybe renoveringer kan foretages trinvis. De støtter kravet om, at spildvarme skal udnyttestil fjernvarme, når der er tilstrækkeligt bygningsmæssigt og forsyningsmæssigt grundlag.Tilsvarende bør der være krav om udbygning med fjernkøling. I industrien er obligatoriskeenergigennemgange kun noget værd, hvis det suppleres med bindende krav om, at de identificeredeenergisparemuligheder gennemføres.Rådet finder, at der skal ske en politisk genopretning af kvotehandelsdirektivet, så det giverincitamenter til at foretage energibesparelser. De finder, at ”Smart Grid” og ”Smart Meters” skalfokusere på de bagvedliggende systemer, så energiselskaberne – mod betaling – kan styre denfleksibilitet, der findes hos forbrugerne. De støtter, at energiselskaberne pålæggesenergispareforpligtelser. Der bør være nogle fælles krav til implementeringen i medlemslandene.Især skal det sikres, at der er tale om dybe besparelser. Rådet mener, at der skal tilvejebringesbetydeligt mere investerings- og støttekapital, som også skal kunne bruges til mindrerenoveringsprojekter, og at implementeringen af eco-designdirektivet skal strammes op, så der

sættes mere fart i den faktiske udmøntning på de centrale områder. De foreslår, at der sætteskonkrete mål for hvad eco-designkravene skal levere.LO – Landsorganisationen i Danmarkfinder, at det er vigtigt at skelne mellem energibesparelser ogenergieffektivitet, hvor energieffektivitet betyder, at der kan produceres det samme med et mindreenergiforbrug. LO bakker op om, at Kommissionen først bistår medlemslandene med at udvikle denationale energieffektiviseringsprogrammer og derefter – hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende –i 2013 foreslår bindende nationale mål for 2020. LO finder, at det er positivt, at der lægges op til atfremme renovering af private og offentlige bygninger, og de imødeser med spænding det bindendeinstrument, som Kommissionen vil præsentere med henblik på at fordoble hastigheden forrenovering af offentlige bygninger. LO mener, at det gælder om hurtigt at komme i gang medinitiativet om opkvalificering af arbejdsstyrken i byggesektoren, men de tvivler på, om de anførtetal for kvalificerede medarbejdere inden for området er korrekte. Endelig anfører LO, at det ervigtigt, at grønne afgifter tilrettelægges på en måde, så de ikke skader konkurrenceevnen.3F – Fælles Fagligt Forbundanfører, at det i forbindelse med energieffektiviseringer i industrien ervigtigt at inddrage medarbejderne, som ofte ved hvor der i dagligdagen kan spares. De er enige i, atuddannelse er en vigtig parameter og peger på uddannelse af håndværkere til at rådgive de lokaleprivate kunder om energieffektivisering, når de alligevel giver tilbud på et renoveringsprojekt elleren nybygning. Endelig nævner de, at det kunne tydeliggøres, at en udbygning af fjernvarmenettet ogudskiftning af oliefyr med varmepumper vil medvirke til at nedsætte energiforbruget.BAT-kartelletkvitterer for de mange gode initiativer, herunder det offentliges foregangsrolle som iforhold til energirenovering af bygninger og indkøb af energieffektive el-artikler. De støtterforslaget om bindende mål for energirenovering i den offentlige sektor. De finder, atformuleringerne om renovering af eksisterende bygninger er for svage, og at der er behov for enpræcisering af løsningsforslagene for at sætte tempoet op. De nævner i den forbindelsestatsgaranterede lån eller lettelser/stigning i ejendomsskatterne alt efter energiforbrug. De ser ogsåfrem til en løsning af problemet med ”split incentives”. De er glade for, at der er fokus påuddannelse men er noget forundrede over de nævnte tal for antallet af kvalificeredebygningsarbejdere. De anfører, at der er historisk lav beskæftigelse i byggebranchen, og at detderfor er oplagt at gå i gang nu.CO-industrier enig i, at 20 pct. målet ikke nås uden en forstærket og koordineret indsats, og at derer et stort behov for energirenovering af offentlige bygninger og private hjem i form afhensigtsmæssig optimering af isolering og mere effektive opvarmningsformer. Kommissionen børstøtte initiativer til fremme af energieffektive teknologier og byggeformer, herunder evt. fællesstandarder af isolering og byggekomponenter. De advarer imod anvendelsen af økonomiskeinstrumenter i form af afgifter, da det primært vil betyde en udflytning af virksomheder. De pegerpå at Kommissionen bør fokusere på at øge den tilgængelige viden om energieffektivitet i allesektorer af samfundet.Rammenotatet har været i høring i Klima- og Energipolitisk specialudvalg med frist den 4. maj. Derindkom følgende høringssvar:Landbrug & Fødevarerkan støtte arbejdet med at styrke rammerne for energispareindsatsen i EU,og de kan støtte ideen om, at det offentlige – hvor der er et stort potentiale - går foran. De finder,

at der i energispareindsatsen bør anvendes markedsbaserede instrumenter, herunder ESCO, og at detkan være fornuftigt at målrette en række energispareaktiviteter til små og mellemstorevirksomheder, De kan ikke støtte ideen om obligatoriske og regelmæssige energisyn forvirksomheder. I stedet anbefales virkemidler, der er tilpasset det aktuelle udviklingsstadie og dekonkrete behov for energieffektiviseringer på de enkelte virksomheder/indenfor de enkeltebrancher.Arbejdstilsynetbemærker, at energieffektiviseringer ikke må gå ud over arbejdsmiljøet.Energieffektiviseringer af bygninger kan erfaringsmæssigt indebære en dårligere ventilation ogdermed et ringere indeklima med risiko med sundhedsskadelige effekter. Herudover er der risikofor, at procesventilation forringes.Dansk Energigentager en række af synspunkterne i deres høringssvar til Kommissionensmeddelelse og uddyber med bl.a. synspunkter om, at regeringen skal arbejde for, atenergieffektivisering i EU prioriteres højt så mankoen til EU’s 20 % målsætning lukkes medomkostningseffektive initiativer frem for bindende mål for medlemslandene; at flere produkter ogspecielt industrielt udstyr skal omfattes af eco-design krav; at der bør udarbejdes enudfasningsstrategi for oliefyr i Europa; at konverteringsfaktoren for el bør sænkes fra 2,5 til 1; atder er behov for at understøtte biomasse- og forgasningsbaseret kraftvarme, og at kravene omprioriteret adgang for el fra kraftvarmeanlæg bør udformes, således at de ikke ødelægger ellermodarbejder målene om et mere velfungerende energimarked.3Fgør opmærksom på, at det er vigtigt, at uddannelse inden for energirenoveringer ogenergibesparende foranstaltninger også bliver inddraget i Kommissionens energieffektivitetsplan.Det Økologiske Råd (DØR)gentager en række af synspunkterne i deres høringssvar tilKommissionens meddelelse og uddyber med bl.a. synspunkter om, at det vil være en stor fordel forDanmark allerede nu at indlede en væsentlig styrkelse af besparelsesindsatsen i Danmark, da detkan medføre en væsentlig ”first mover” fordel; at der skal mere fart på implementering af ambitiøseeco-design krav; at tilgangen med energispareforpligtelser for energiselskaberne bør anvendes foralle lande; at der skal lægges pres på gennemgribende og dybe energirenoveringer af eksisterendebygninger.Vedvarende Energier enig i regeringens holdning om, at de foreslåede initiativer sammen mednationale tiltag skal lukke mankoen til EU’s 20 % energieffektiviseringsmålsætning og foreslår, atKommissionen og medlemslandene hurtigt får fastlagt en fælles definition af energibesparelser.Herudover anfører de bl.a., at regeringen bør støtte kravet, om at det offentlige skal gå foran med 3% årlig energirenovering; at forsyningsselskaber skal have besparelsesesforpligtigelser, og at derskal satses på oplæring af installatører af energibesparende foranstaltninger; at der bl.a. børsuppleres med uvildig vejledning betalt over energiforbruget som de danske PSO-ordninger for elog gas; at der er behov for bedre finansiering og sikring af grundige energirenoveringer /besparelser, så økonomien i f.eks. en grundig isolering ikke ødelægges af, at der forinden erforetaget en minimal og utilstrækkelig isolering; at f.eks. 25 % af EU’s samlede midler til regionaludvikling bør anvendes til energibesparelser; at fjernvarme bør prioriteres i lokal planlægning ogEU’s regionalfonde, og at der bør være et højt ambitionsniveau i eco-design arbejdet.DIbemærker – i forlængelse af deres høringssvar til planen - at det er positivt, at Regeringen støtterforslaget om, at alle lande indfører forpligtelser for energiselskaberne, dog med sikring af

fleksibilitet til at medlemslandene kan implementere ordninger, der tager hensyn til de nationaleomstændigheder. Det bør dog også sikres, at der stilles krav om omkostningseffektivitet,dokumentation af besparelser og adgang for 3. part, når landene udformer deres ordninger. Samtidiganfører DI, at de er enige i, at der i de nationale bygningsreglementer bør være mulighed for at stilleskrappere krav, som bl.a. afspejler de klimatiske forhold, men de finder, at det bør være medfleksible energirammekrav frem for krav til enkelte komponenter. Det skal sikres, at der ikke skabeshandelsbarrierer, og at muligheden for innovation fremmes.Dansk Transport og Logistik (DTL)gentager en række af synspunkterne i deres høringssvar tilKommissionens meddelelse og uddyber med bl.a. synspunkter om betydningen af offentlige indkøbfor at fremme energieffektive løsninger, men det skal sker inden for rammerne af fair konkurrence,respekt for indgåede kontrakter, hensyntagen til de økonomiske konsekvenser for privateoperatører, og om at energibeskatning er af afgørende betydning, også for transport.TEKNIQfinder, at energieffektivisering bør opprioriteres kraftigt, og at der bør opstilles mereambitiøse mål end foreslået i energieffektivitetsplanen for at sikre, at der ikke overinvesteres iproduktionsanlæg (vindmøller, bioværker, mm) og fordelingsanlæg m.v. Herudover anfører de bl.a.,at der bør opstilles et klart mål for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse; at dergennemføres ”dybe” renoveringer af bygningsmassen på mindst 2,5-3 % af den samledebygningsmasse om året, hvis reduktionen af CO2-udledningen skal nå de 80-95 % i 2050 somfastlagt af EU; at det er positivt, at Kommissionen vil fremsætte lovforslag om, at medlemslandeneskal udvikle virkemidler, som sikrer, at problemet med at udgifterne til udlejningsejendommesenergieffektivisering håndteres; at energiselskaberne ikke bør have monopol på at udføreenergibesparelser,og indsatsen bør markedsgøres f.eks. ved, at midlerne samles i én pulje, hvor de kan anvendes afalle aktører, f.eks. energiselskaber, håndværkere og installatører efter samme retningslinjer; attankerne om Smart Meters, Smart Grid, Smart Cities og Smart Communities kan med fordelkonkretiseres yderligere, og at de ser positivt på, at Kommissionen anbefaler medlemsstaterne atstøtte SMV’eres muligheder for at indføre energieffektive teknologier.Bryggeriforeningenkan ikke tilslutte sig Kommissionens forslag om at indføre lovpligtigenergiauditering for større industrivirksomheder. Disse virksomheder har i vidt omfang alleredeindført (frivillig) miljø- og energiledelse, hvorfor et sådant forslag er overflødigt. Dissevirksomheder skal desuden i forvejen drives på BAT-niveau og deres udledninger reguleres i hht.IED-diretivet.Dansk Fjernvarmefinder, at en betydelig del af EU's mangel på energieffektivitet skyldes enormetab i energikonverteringen, hvor omkring 55 % af den samlede primærenergi går tabt. Den mestefterspurgte energitjeneste er varme til industrielle formål, bygninger osv., og kun i mindre omfangde energitjenester, som kun elektricitet kan dække. Varmeefterspørgslen til rumvarme og varmtvand er lavtemperatur varme, som er en ganske rigelig ressource, som tabet på 55 % rigeligt kandække. Dansk Fjernvarme påpeger derfor, at energieffektivisering bør måles i forhold til forbrugetaf primærenergi, og at der bør være lige så stor fokus på energibesparelser/ledningstab iproduktions- og distributionsleddet som ved slutforbruget, eksempelvis i forbindelse medintroduktion af Smart Grids, hvor det største potentiale er i forhold til besparelser i det primæreenergiforbrug. Dansk Fjernvarme er helt enig i vigtigheden af ejer/lejer problematikken og i atoffentlige bygninger skal være energieffektive men fremhæver, at også disse bygningersenergieffektivitet skal måles i forhold til forbruget af primærenergi. Fokuseres der alene på

matriklen, risikeres samfundsøkonomisk sub optimering, og dermed spild af knappe offentligeøkonomiske ressourcer. Dansk Fjernvarme finder, at der ved etablering af ny termisk elproduktion,og opgradering af samme, bør være et eksplicit krav om kraftvarme, så ny elkapacitet skallokaliseres ved et varmegrundlag, hvilket eksempelvis kan sikres ved lokale/regionale/kommunalestrategiske energiplaner, der under danske forhold har vist sig effektive til at fremme robusteplaceringer af større energiinfrastrukturanlæg.Samlenotatet blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 18. maj, hvor følgende blevfremført:Det Økologiske Råd (DØR)fremførte, at det er vigtigere at fremme fjernvarme, der er merefleksibel i forhold til et fremtidigt low carbon energisystem end kraftvarme, der kan få det sværereat få kullene ud af energiproduktionen på længere sigt. Der bør derfor fokuseres mere på reguleringaf distribution end på produktion. DØR støttede desuden besparelsesforpligtelser påenergiselskaberne. En af de væsentligste fordele er, at energiselskaberne kan stilles til ansvar formanglende målopfyldelse, hvilket ikke er tilfældet i eksempelvis en fondsmodel. DØR fremhævede,at der er et stort potentiale for energieffektivitet i den offentlige sektor – ikke mindst i andremedlemslande.TEKNIQønsker ikke, at energispareforpligtelsen pålægges energiselskaberne, da de er ikonkurrence med de små installatører. Der skal i stedet sikres et system, hvor alle har mulighed forat sælge energibesparelsesydelser på lige vilkår.Dansk Fjernvarmeer finder det positivt, at fjernvarme fremhæves eksplicit. Dansk Fjernvarme erdesuden enig i, at det offentlige skal gå forrest, men i Danmark udgør offentlige bygninger ikke enstor andel, så det er vigtigt at tænke den øvrige bebyggelse med. Det er desuden nødvendigt atbetragte de offentlige bygninger i sammenhæng med lokalområdet, da det kan være merehensigtsmæssigt at koordinere indsatsen for hele lokalområder. Dansk fjernvarme mener ikke, detgiver mening at arbejde med forskellige konverteringsfaktorer og ønsker derfor en fastkonverteringsfaktor på 2,5.Dansk Energifremhævede Energistyrelsens evaluering af energispareindsatsen, der viste, atbesparelsesforpligtelser for energiselskaberne er et omkostningseffektivt virkemiddel. Den danskeenergisektor har mulighed for at eksportere produkter til de øvrige EU lande, hvis der indføres kravom besparelsesforpligtelser for energiselskaberne. Dansk Energi var desuden ikke tilfreds medkonverteringsfaktoren på 2,5 og mente, det bremsede omstilling til et grønt energisystem. Endeligønskede Dansk Energi ikke prioriteret produktion fra kraftvarme.Landbrug og Fødevarerønskede fleksible besparelsesforpligtelser og var enig med TEKNIQ i, atalle skulle have mulighed for at byde ind med services.Vindmølleindustrienønskede på linje med DØR ikke, at man ved fokusering på kraftvarme bandtsig til fossile brændstoffer på længere sigt.Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)støttede, at energipolitikken skal gennemføresomkostningseffektivt, og at det var billigst at fremme energieffektivitet. FSE fremhævedenødvendigheden af et velfungerende marked – eventuelt med hvide certifikater. FSE støttede derfor

besparelsesforpligtelser på energiselskaberne og fandt det glædeligt, at målene var blevetoveropfyldt.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerRådets energigruppe har drøftet udkast til formandskabets udkast til rådskonklusioner på en rækkemøder i marts, april og maj 2011. Der har primært været diskussion af Kommissionens forslag omrenoveringer af offentlige bygninger, hvor en lang række lande har understreget behovet forfleksibilitet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen prioriterer energieffektivisering højt og finder, at det er vigtigt med fælles EU-rammerog initiativer på områder, hvor det kan fremme omkostningseffektive besparelser. På dennebaggrund er regeringen generelt positiv over for Kommissionens Energieffektivitetsplan, idet det ervigtigt, at der fastholdes mulighed for fleksibel tilpasning til nationale forhold, hvor det ernødvendigt.Mange af forslagene i planen er kun beskrevet helt overordnet, men det er vurderingen, at Danmarkallerede lever op til flere af de forslag, der indgår. Det er derfor vurderingen, at gennemførelsen afflere af forslagene i planen ikke umiddelbart vil betyde en væsentlig styrkelse afbesparelsesindsatsen i Danmark.Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen med energieffektiviseringsplanen fremmerinitiativer, som på EU-plan bidrager til at lukke mankoen til EU’s 20 pct.-målsætning. Hvorfællesskabsvirkemidler så som ecodesign kan sikre en mere omkostningseffektiv opfyldelse afmålet, er de at foretrække frem for nationale energieffektivitetsmål, der skal baseres på nationalevirkemidler. Hvis ét initiativ, eksempelvis det nye energieffektivitetsdirektiv, ikke leverer så meget,som Kommissionen forventer, kan man derfor overveje at stramme mere i forhold til et andet EUvirkemiddel.Danmark noterer sig, at Kommissionen fastholder bindende mål som en mulighed, hvis det visersig, at man ikke kan nå det aggregerede EU-mål om 20 % energieffektivisering, når Kommissionenevaluerer resultaterne i 2013.Regeringen er enig i, at energirenovering af eksisterende bygninger er et vigtigt indsatsområde dekommende år, og at der er behov for nye initiativer i forlængelse af recastet af bygningsdirektivet(EPBD), som primært strammede kravene til nye bygninger. Energieffektiviseringsplanenindeholder kun beskedne forslag på dette område. Energirenovering bør indgå som et centraltområde i forbindelse med eventuelle nye initiativer vedrørende finansiering.Danmark har gode erfaringer med energispareforpligtelser for energiselskaberne, der herigennemyder bistand til den konkrete realisering af energibesparelser. Samtidig sikres der en stabilfinansiering af indsatsen. Danmark støtter derfor forslaget om, at alle lande indfører forpligtelser forenergiselskaberne. På nuværende tidspunkt er der ikke grundlag for en harmonisering medmulighed for handel af energibesparelser mellem medlemslandene.Ecodesign er også en dansk prioritet, og der bør opstilles mål for, hvor store energibesparelserecodesign og energimærkning kan bidrage med på europæisk plan, hvilket kan bruges somløftestang for ambitiøse ecodesignkrav i de konkrete gennemførelsesforanstaltninger. Samtidig bør

energimærket gøres enklere og mere dynamisk. Desuden bør det indgå i ændringerne, at forprodukter, som installeres eller indbygges i bygninger, har medlemslandene mulighed for i deresbygningsreglement at stille skrappere krav, hvis det er omkostningseffektivt, eksempelvis som følgeaf klimatiske forhold. Dermed bringes Ecodesigndirektivet i overensstemmelse medBygningsdirektivet.Anvendelsen af Energy Service Companies (ESCOs) bør fremmes. Erfaringerne viser dog, at det eret meget svært koncept i forhold til enfamilieboliger mv. Der skal være et betydeligt volumen for atnedbringe transaktionsomkostningerne. Det er vurderingen, at de forskellige forslag i planen kanstøttes.Energirenoveringer af offentlige bygninger bør fremmes, og der gøres i Danmark allerede enbetydelig indsats herfor. Et konkret krav om at 3 pct. af offentlige bygninger skalenergieffektiviseres til en standard, der svarer til de bedste 10 pct., er imidlertid for specifikt.Rammerne for energirenovering i den offentlige sektor bør være fleksible således, at landene kanvælge den udmøntning, som de finder mest hensigtsmæssig. Det skal kunne rumme en model somdet danske mål om at reducere energiforbruget i statslige institutioner.Danmark støtter bedre muligheder for at inkludere energieffektiviseringsstandarder for produkter,bygninger og services i tråd med DER konklusionerne fra den 4. februar 2011. Forstatens vedkommende skal der i Danmark allerede i dag lægges vægt på energieffektivitet vedoffentlige indkøb, og siden har kommunerne og regionerne frivilligt gennemført tilsvarende krav.For bygninger vil en lavenergiklasse 2020, som lever op til kravet om et energiforbrug på næste nul,blive indføjet i bygningsreglementet i løbet af 2011, og den vil herefter på frivillig basis kunneanvendes af de offentlige myndigheder. Fremover bør der også lægges vægt på energieffektivitetnår det offentlige køber nye biler og transportydelser.Forslagene om fremme af fjernvarmeudbygning i områder, hvor der er en stor varmetæthed, og omøget udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktion (kraftvarme) er grundlæggende fornuftige, ogafspejler den udvikling, der har været i Danmark i de sidste 30 år. Forslagene vurderes ikke at havevæsentlig betydning for Danmark.Planens forslag om, at nye kraftværker skal være bedst tilgængelig teknologi, vurderes umiddelbartat være fornuftige. Tilsvarende gælder kravene i forbindelse med renovering af eksisterendekraftværker. I Danmark forventes der ikke etableret nye større kraftværker de kommende år.

Endelig bør kravene om tvungne energiauditeringer erstattes af mere fleksible forpligtelser til atfremme energieffektiviseringer med henblik på ikke at pålægge erhvervslivet uforholdsmæssigtstore omkostninger.I forhold til konverteringsfaktoren for elektricitet bør det fastholdes, at medlemslandene fortsat harmulighed for at anvende en anden faktor end den af EU fastsatte default på 2,5, hvis det kanbegrundes fagligt.Med hensyn til finansiering lægger man fra dansk side vægt på, at der på EU-niveau sikres eneffektiv ramme, der understøtter bevægelsen i retning af en lav-emissionsøkonomi ogenergieffektiviseringer baseret på en omkostningseffektiv tilgang.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Udvalget har fået oversendt grundnotat om selve meddelelsen den 4. maj, og finansministeren har den13. maj forelagt rådskonklusioner af forholdsvis generel karakter om meddelelsen og to andre sager.

3. Energi Roadmap 2050

- Opfølgning på det uformelle energirådsmøde den 2. – 3. maj 2011.Nyt notat.1. Resumé2050 Low Energy Roadmap indgår som led i EU's Europa 2020 Strategi under Flagskibsinitiativetfor et ressourceeffektivt Europa. Energi roadmappen skal især ses i sammenhæng med 2050 LowCarbon Roadmappen, der blev offentliggjort i marts, mens energi roadmappen først kommer tilnovember. Low Energy Roadmappen vil gennem en række scenarier belyse, hvordan energisektoreni EU skal udvikle sig frem mod 2050, hvis EU omkostningseffektivt skal opfylde målsætningen omen 80-95 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne.Low Energy Roadmappen vil angiveligt også rumme visse policy-konklusioner, som forventes atunderstrege fordelene ved en udbygning af den fælles EU energipolitik.2. BaggrundSom led i EU-Kommissionens 2020 strategi igangsatte Kommissionen i 2010 en rækkeudredningsprojekter, der skal belyse, hvordan EU kan opnå en række af de langsigtedemålsætninger. Herunder på klimaområdet, hvor stats- og regeringscheferne i oktober 2009besluttede, at EU på COP 15 kunne forligte sig på en målsætning om at reduceredrivhusgasudledningerne med 80-95 pct. i 2050.Kommissionen offentliggjorde i marts en 2050 Low Carbon Roadmap, som beskriver, hvordan EU i2050 mest omkostningseffektivt kan nå det opstillede reduktionsmål. Analyserne i Low Carbonroadmappen indikerer, at f.eks. elproduktion må reducere CO2 emissionerne med 93-99 pct.,industrien med 83-87 pct, husholdninger og servicesektoren med 88-91 pct. mens transport skalreducere med 54-67 pct.2050 Low Energy Roadmap tager udgangspunkt i det samme referencescenarie som Low CarbonRoadmappen og vil derudover analysere mindst 4 scenarier, der fokuserer på forøget indsats forhhv. energieffektivitet, a-kraft, VE og CO2-lagring. Herunder vil konsekvenserne for udbygning afenergiinfrastruktur, forsyningssikkerhed og økonomi blive belyst. Endelig har Kommissionenindikeret, at rapporten vil rumme en række policyanbefalinger – herunder angående evt. fordele vedudbygning af EUs fælles energipolitik. Det kan f.eks. være omkostningsbesparelser ved at udbyggeVE, hvor det er billigst i EU.3. Formål og indholdFormålet med 2050 Low Energy Roadmap er at skabe et godt beslutningsgrundlag for udviklingenaf både EUs og de nationale energipolitikker.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant på nuværende tidspunkt.5. NærhedsprincippetIkke relevant, da der er tale om en analytisk rapport.

6. Gældende dansk retIkke relevant, da der er tale om en analytisk rapport.7. KonsekvenserIkke relevant, da rapporten endnu ikke foreligger.8. HøringSamlenotatet blev drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 18. maj, hvor følgende blevfremført:Vindmølleindustrien fandt det ærgerligt, at man ikke havde benyttet Kommissionens KlimaRoadmap 2050 som afsæt for formulering af højere CO2 mål, og man håbede, at Regeringen villebruge det kommende energiroadmap til at opstille nye mål for CO2 og vedvarende energi.Det økologiske Råd (DØR) støttet af WWF ønskede en klarere kobling medtransmissionsudbygningen og ønsket om fossil uafhængighed, hvilket taler for, at der ikkeudelukkende kan fokuseres på priser ved udbygning af infrastruktur. DØR var desuden enig medRegeringen i, at der skulle sikres mere ensartede beregningsforudsætninger, så energieffektivitetikke fremstod uforholdsmæssigt dårligt i forhold til andre virkemidler. Energieffektivitet burdedesuden indgå i alle scenarier.TEKNIQ ønskede ambitiøse energieffektivitetsmål for ikke at overinvestere i udbygningen afenergiproduktion.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn foreløbig drøftelse på et uformelt energiministermøde 2.-3. maj 2011 viste almindelig opbakningtil de planlagte analyser. Kommissionen vil som opfølgning på Roadmappen måske foreslå nye målfor EUs energipolitik for 2030 eller 2040. Flere medlemslande bakkede op om dette. Mangemedlemslande betonede dog samtidigt risikoen for, at forøgelse af EUs energiomkostninger kanføre til udflytning af produktion til tredjelande.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for at foretage langsigtede analyser af muligheder ogomkostninger ved at nedbringe emissionerne fra EUs energianvendelse. Regeringen har tidligerefremsendt et dansk positionspapir, der anbefaler, at også EU sigter mod uafhængighed af fossilebrændsler.Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen bruger analysemodeller og metoder, der anvendersamme samfundsøkonomiske diskonteringsrente i alle sektorer og anvendelser. Analysemetoden i2050 Low Carbon Roadmap medfører således underprioritering af investeringer i energieffektiviteti husholdninger og personbiler, hvilket resulterer i en tilsvarende overinvestering i energiforsyning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

5. Internationale energirelationer- Orientering fra Kommissionen og formandskabetNyt notat1. ResuméInternationale energirelationer er et traditionelt punkt på energirådets dagsorden, og på rådsmødetden 10. juni 2011 forventes Kommissionen og formandskabet at orientere kort om udviklingen i devigtigste relationer, eventuelt efterfulgt af en kort drøftelse.2. BaggrundKommissionen og formandskabet orienterer traditionelt på energirådsmøderne om udviklingen iEU’s relationer på energiområdet i forhold til tredjelande og internationale organisationer. Pårådsmødet den 10. juni forventes en orientering om udviklingen i de vigtigste relationer, evt.efterfulgt af en kort drøftelse.3. Formål og indholdFormålet med orienteringen er at àjourføre medlemslandene om status for EU’s relationer påenergiområdet til de vigtigste tredjelande og internationale organisationer. Det er ikke oplyst endnu,hvilke konkrete sager, der vil blive taget op.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerOrienteringssagerne vil normalt ikke have været genstand for drøftelse.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredjelande oginternationale energiorganisationer.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.