Baggrund:Sundhedsstyrelsen er af Indenrigs- og Sundhedsministeren ble-vet bedt om at vurdere om der med udgangspunkt i bogen/undersøgelsen afWind Turbine Syndrome, af Nina Pierpont (2009) kan ses en korrelationmellem støj fra vindmøller og sygdom. Anmodningen er baseret på en bor-gerhenvendelse til Sundhedsudvalgets formand.Indeværende notat omfatter dels en gennemgang af ovennævnte bog set somet videnskabeligt dokument, der ligger til grund for tilstedeværelsen af detbeskrevne syndrom, og dels en overordnet vurdering af den videnskabeligeevidens for et sådant symptombillede set ud fra den videnskabelige litteratur(se bilag 1 & 2).Sundhedsstyrelsen har ikke et detaljeret kendskab til vindmølleområdetstekniske og eksponeringsmæssige forhold. Regulering og vurdering af disseforhold hører sædvanligvis under Miljøministeriets ressortområde. Sund-hedsstyrelsen har fået foretaget en screening af disse forhold fra lydfirmaetDeltas side og inddrager resultater fra denne afrapportering samt beskrivelserog vurderinger fra Miljøstyrelsens side af disse forhold i bilagene til indevæ-rende notat.

Vurdering af bogen: Wind Turbine Syndrome: A Re-

port on a Natural Experiment af Nina Pierpont, 2009

Bogen er ikke umiddelbart tilgængelig i Danmark og har måttet importeresfra USA. Sundhedsstyrelsen har forstået, at der er tale om en bog som forfat-teren (børnelæge, Ph.d. i biologi/økologi) har udgivet på egen hånd uden atdenne har været igennem en såkaldt Peer-review proces, som videnskabeliglitteratur sædvanligvis gennemgår som en form for videnskabeligt kvalitets-stempel. Jf. forfatterens selvbiografi er der ikke udgivet peer-reviewed artik-ler fra hendes side overhovedet. Forfatteren har tidligere udgivet en rapporttil NY States Energisektor (2006) og en debatartikel om problemstillingen,som samtidig udgør forfatterens hovedpunkter (keynotes) til en konferenceom vindmøller og helbredseffekter (2010).(se: http://windturbinesyndrome.com/img/WTSbrain-BW.pdf)Bogens indhold:Wind Turbine Syndrome – oversættes til: Vindmøllesyn-drom – udgøres af en række kliniske fund og symptomer blandt menneskersom kædes sammen med nærhed til vindmøller.

De kliniske fund er indledningsvis beskrevet af den engelske læge AmandaHarry (2007) blandt personer, der bor i nærheden af vindmøller. I den aktu-elle bog indgår der 38 personer (der angives resultater fra 37 af dem) fra 10familier fra henholdsvis USA, Canada, Irland og Italien. Resultaterne stam-mer fra telefoninterviews med 23 af personerne, der indgår i studiet og somsåledes også har svaret for de øvrige deltagere – herunder de børn der indgår.Telefoninterviewene omfatter spørgsmål om afstand til vindmøllerne, fami-lieforhold, livsstil samt helbredsforhold før, under og efter opstillingen afvindmøllerne. Et indgangskriterium for personernes deltagelse i studiet er, atde lider af en række symptomer, som forfatteren tilsyneladende dels har ud-valgt personerne efter (symptomer der som nævnt tidligere var vist af lægeAmanda Harry) og dels er kommet frem til ved at se på den inddragede flokaf personer. Bogens ”clue” er at forsøge at finde kliniske mekanismer, derkan forklare symptomerne i det beskrevne syndrom i relation til beboelse inærheden af vindmøller.Syndromet omfatter følgende symptomer: Hovedpine, søvnforstyrrelser,træthed, tinnitus, oplevet tryk i øret, svimmelhed, kvalme, hurtig hjerteryt-me, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesbesvær, oplevelse af ”pani-ske/angst” tilstande og sløret/uklar oplevelse af hverdagen/nedsat livskvali-tet. Forfatteren belyser og resonerer i sin bog om Wind Turbine Syndromeover mulige sygdomsmekanismer mellem ovennævnte kliniske fund og pri-mært lavfrekvent støj, men også vibrationer og skyggekast fra vindmøllerinddrages. Overordnet forklares samlingen af symptomer som en form for”søsyge” hvor de ramte personer, som følge af eksponeringen fra vindmøl-ler, kan fornemme høre-, tryk- og synsforandringer som tilsammen giverdem de beskrevne symptomer.Den nærmere beskrevne mekanisme går primært ud på at det er lavfrekventog infralydsstøj som direkte stimulerer det indre øre og forstyrrer høreevnenog fornemmelsen for balance og bevægelse hos en del af de eksponeredepersoner. En anden af de beskrevne mekanismer er, at infralyd fra vindmøl-ler trænger ned i lungerne via mundhulen og herfra sætter mellemgulvet i vi-brationer som igen transmitteres til kroppens indre organer og skaber skadeog stress.En vedvarende eksponering med lavfrekvent støj har ifølge forfatteren ogsåden følge, at hørelsen af de pågældende lyde undertrykkes fysiologisk, mensde stadig opfattes ubevidst i hjernen med de beskrevne forstyrrelser ogsymptomer til følge. Forfatteren finder, at kun nogle personer reagerer sombeskrevet, mens andre ikke generes af problemet, og finder endvidere, medudgangspunkt i en enkelt undersøgelses resultater, at de kliniske problemeraftager med en voksende afstand fra 1,4 km til 5 km imellem beboelse og til-stedeværelse af vindmølle.Kommentarer til bogen:Procedurerne for udvælgelsen af de deltagendepersoner/familier er meget uklart beskrevet og forklaringen på hvorfor oghvordan familierne fra de fire lande er fundet er ikke beskrevet. Blandt debeskrevne indgangskriterier fremgår det, at personerne skal have boet et stedhvor der blev opstillet vindmøller og de skal have prøvet at flytte væk fradenne beboelse for herefter at vende tilbage. Chancen for at de udvalgte ikke

er særligt venligt stemt overfor vindmøllernes tilstedeværelse er påfaldendefor den udvalgte case. Der indgår heller ikke beskrivelser af frafald eller kri-terier, der kan forklare eller sætte de udvalgte personer i forbindelse med detbeskrevne syndrom i perspektiv. Eksempelvis fremgår det ikke om der erudeladt personer, der ikke lider af alle symptomerne i studiet/bogen.De 23 af deltagerne blev som nævnt telefoninterviewet om egne og de øvrigefamiliemedlemmers oplevelser og symptombillede i den aktuelle case. I denforbindelse blev de bedt om at huske tilbage på deres (og de øvrige perso-ners) velbefindende fra før opstillingen af møllerne, efter at møllerne blevopsat (tidslængde ikke nærmere defineret) og bagefter – efter at personerneer flyttet fra eksponeringen. Herudover deres oplevelser af at komme tilbage(det er ikke beskrevet nærmere om de reelt prøvede at bo i den tidligere bo-pæl ved møllerne igen efterfølgende – eller hvor lang tid man skal have op-holdt sig væk fra og igen i nærheden af møllerne). Faren for at deltagerneshukommelse ikke er særlig objektiv og præcis er overhængende. Endvidereer der stor risiko for at de interviewede personers beskrivelser af de øvrigefamiliemedlemmers symptomer ses igennem et subjektivt filter, som er præ-get af egne symptomer og holdninger. Samlet set kan man endvidere ind-vende, at det er risikabelt at basere et sådant studie udelukkende på telefon-interviews - hvor ingen af de deltagende personer er blevet undersøgt klinisk– og for en del af personernes vedkommende indgår de uden at de selv erblevet interviewet.Sammenhæng imellem opholdstid, nærhed til kilden (uspecifikt beskrevetsom mellem 300m og 2 km) samt vindmøllernes højde/støjens styrke (dB) erikke nærmere beskrevet i studiet. I den forbindelse forekommer det megetuspecifikt at beskrive eksponeringen ud fra en afstand mellem beboelse ogvindmøller uden at tage højde for typer af vindmøller, antal, samlet støj i dB(eller fx af lavfrekvent støj som hævdes at være medvirkende årsag til detbeskrevne syndrom).Studiets resultater bygger på de beskrevne cases uden et sammenlignings-grundlag til fx sammenlignelige køns og aldersgrupper, og studiet er endvi-dere uden refleksioner over sammenhænge imellem de beskrevne sympto-mer og andre forhold. Der tages i den forbindelse ikke forbehold for, at derkan findes lignende aldersbetingede symptombilleder, andre typer af ekspo-neringer (stressorer) eller sammenfald blandt personerne, der kan have forår-saget eller påvirket det beskrevne symptombillede – fx husenes konstrukti-on/indeklima, arbejdsløshed, økonomiske problemer, anden sygdom ellerandre forhold. Der tages eksempelvis ikke stilling til indflydelsen fra en an-givet stor forekomst af symptomer og gener, som deltagerne har afrapporte-ret at de led af allerede før vindmøllerne blev opstillet – hvoraf flere er al-vorlige og mange af dem kan være indlysende årsager eller bidrag til perso-nernes afrapporterede symptombillede.De forskellige kliniske symptomer underbygges primært ud fra sammenfal-dende person-cases og via indirekte sammenhænge mellem mulige ekspone-ringer og beskrevne symptomer og gener fra andre studier – ofte uden at dertages højde for at sammenhængene er beskrevet i andre kontekster.

De nævnte effekter og mekanismer fra lyd og vibrationer er eksempelvis be-skrevet i andre sammenhænge. Bla. blandt flypersonale, togpersonale ellerblandt personer, der arbejder med stærkt støjende og vibrerende værktøjer.Men disse personers eksponeringer er af en langt højere karakter end tilfæl-det er fra vindmøller. Det forekommer derfor tvivlsomt om infra-lyd/vibrationer eller lavfrekvent støj under de givne intensiteter fra vindmøl-ler vil være kraftige nok til at påvirke knogler eller balanceorganet i det indreøre, ligesom en evt. eksponering fra vibrationer eller fra infralyd via lungertil mellemgulvet sandsynligvis vil ”drukne” i kroppens egen støj fra lave fre-kvenser (se bilag).Konklusioner:Alt i alt forekommer beskrivelsen af udvælgelse, ekspone-ring og symptomsammenhænge svagt i den beskrevne model. Der er tale omselvrapporterede sammenhænge med udgangspunkt i et lille undersøgelses-materiale, som er meget sparsomt beskrevet og primært bygger på sammen-fald af symptomer og nærhed til vindmøller. Mekanismerne i modellen erofte belyst ud fra tvivlsomme sammenhænge med andre studiers resultater,der er foregået i en anden kontekst. Modellens symptombillede er ikke kob-let op til det omfangsrige antal af afrapporterede gener, sygdomme og socia-le forhold som deltagerne har oplyst de led af før møllerne blev opstillet. Derer således ikke beskrevet hvad man ville kalde evidens for tilstedeværelsenaf de beskrevne sammenhænge, og der gives heller ikke en beskrivelse afomfangets karakter og generaliserbarhed til andre personer.Bogen godtgør således ikke i videnskabelig forstand tilstedeværelsen af detbeskrevne syndrom og de beskrevne patofysiologiske mekanismer baseret påstøj, vibration og skyggekast er ikke overvejende sandsynlig i forbindelsemed vindmøller. På den anden side er de nævnte sammenhænge ikke under-søgt i udtømmende omfang i større epidemiologiske generaliserbare studieraf vindmøller (og kan således heller ikke endelig be- eller afkræftes), hvorfortilstedeværelsen af det beskrevne syndrom - eller dele af det - blandt fx sær-ligt følsomme grupper ikke kan afvises på det bestående vidensgrundlag.

Bilag 1: Hvordan vurderer relevante videnskabelige sel-

skaber sammenhænge imellem vindmøller og helbreds-

symptomer og gener?

De lydtekniske og epidemiologiske videnskabelige selskaber afviser tilste-deværelsen af det beskrevne Wind Turbine Syndrome, med udgangspunkt ien række – om end ikke talrige – epidemiologiske studier af sammenhængeimellem vindmøller og helbredssymptomer (se fx Eja Pedersen artikel fraThird International Meeting on Wind Turbine noise and effects on humansfra 2009 i Ålborg). Resultaterne fra sådanne studier er fåtallige og derfor ik-ke udtømmende og konklusive – specielt set i lyset af at der hele tiden skeren udvikling i størrelse og typer af vindmøller og i antallet af opstillede møl-ler som alt i alt med tiden kan medføre et anderledes eksponeringsbilledeend på nuværende tidspunkt. De mest vægtige studier viser en sammenhængimellem vindmøllestøj og irritation blandt personer, der bor i nærheden afvindmøller (irritationen stiger med den samlede eksponering - dog i mindregrad eller slet ikke hvis beboerne er medejere, men omvendt større hvis mankan se vindmøllerne). Der er ligeledes i enkelte af studierne vist sammen-hænge mellem vindmøllestøj og henholdsvis øget forekomst af tinnitus,søvnbesvær og diabetes, men de nævnte resultater er ikke kontrolleret for al-dersaspektet og andre udefrakommende sammenhænge og kan således ikkeendelig verificeres. Derimod er der vist sammenhænge imellem stigendelydtryk og tilstedeværelse af søvnbesvær. Der er ikke vist en tilstedeværelseaf sammenhænge imellem lydtryk/vindmøllestøj og stress blandt de ekspo-nerede. Der er derimod vist sammenhænge imellem oplevet gene og irritabi-litet over vindmøllestøj og stresssymptomer som: hovedpine, træthed, an-spændthed. Der er altså på det bestående vidensgrundlag tale om indirektesammenhænge, som godt kan have en omvendt årsagssammenhæng – altsåsåledes, at stressede personer i højere grad irriteres af vindmøllestøjen - ellerder kan være tale om at oplevelsen (genen/irritabiliteten) modereres af omden enkelte fx har en økonomisk interesse i vindmøllerne eller kan se vind-møllerne samtidig med at støjen opleves.

Hvad skal der til?

Sundhedsstyrelsen anvender generelt en række kriterier til at vurdere, om derer evidens for, at givne eksponeringer udgør et sundhedsmæssigt problem.Disse kriterier omfatter en vurdering af kausalitetsforhold, som er angivet iden klassiske metodologiske litteratur, og finder anvendelse ved gennem-gang af videnskabelige undersøgelser. Den videnskabelige litteratur offent-liggøres i videnskabelige tidsskrifter der er underlagt en såkaldt peer reviewordning, hvilket indebærer at videnskabsfolk anonymt vurderer andres vi-denskabelige arbejde før det antages til offentliggørelse i et videnskabeligttidsskrift. Denne peer review ordning er grundlaget for, at man kan regnemed videnskabelig kvalitet af en given publiceret undersøgelse og de fundder er i undersøgelserne.Når Sundhedsstyrelsen vurderer en videnskabelig rapport eller en artikel erdet derfor oftest en forudsætning at denne har været offentliggjort i den typevidenskabelige tidsskrifter, der anvender dette vurderingssystem. Sundheds-styrelsen skelner derfor også mellem på den en side videnskabelige artikler

offentliggjort efter disse retningslinjer og på den anden side, med faldendevægtning, på foredrag eller andre præsentationer på videnskabelige kongres-ser, rapporter fra forskningsinstitutioner, der ikke indeholder originale forsk-ningsresultater, regeringsrapporter, pressemeddelelser fra forskere, medde-lelser i medier. De sidste former for offentliggørelse bliver ikke tillagt enstor vægt, da der ved den endelige publicering af resultater via Peer-reviewprocessen sker en frasortering af det, der ikke kunne accepteres som god vi-denskab af peer-reviewerne.I den sundhedsfaglige vurdering af en konkret videnskabelig undersøgelseindgår en nøje vurdering af de eksponeringsoplysninger der er angivet, envurdering af hvorledes undersøgelsen er tilrettelagt og hvilke potentiellefejlkilder der er taget højde for samt hvilke der ikke er taget højde for. Vur-deringen omfatter også information om eventuelle selektionsproblemer, til-rettelæggelsen af den statistiske analyse og afrapporteringens kvalitet herun-der diskussionen af forskernes egne resultater i forhold til den videnskabeli-ge litteratur i øvrigt. Sundhedsstyrelsen anvender generelt disse kriterier vedvurderingen af evidens for sammenhænge imellem eksponeringer og muligesygdomseffekter.Set i relation til den aktuelle case er udbuddet af udtømmende evidensbase-rede epidemiologiske undersøgelser endnu for sparsomt til at bekræfte ellerudelukke tilstedeværelse af beskrevne helbredseffekter af vindmøller – somde der er beskrevet i Wind Turbine Syndrome fx hos meget støjfølsommepersoner - men der er på den anden side ikke videnskabelig evidens for til-stedeværelse af de beskrevne sammenhænge på det nuværende vidensgrund-lag.

Bilag 2: Sammendrag af rekvireret rapport om ekspone-

ring fra vindmøller og sammenhænge med helbredsef-

fekter (foretaget af Delta, 2011)

Eksponering fra vindmøllerDet normale hørbare spektrum ligger imellem 0 og 20.000 Hz (svingningerpr. sek.). Området mellem 20 og ca. 200 Hz kaldes det lavfrekvente fre-kvensområde mens området mellem 0 og 20 Hz kaldes infralyd. Jo laverefrekvens jo større lydtryk/energi skal der til for at den enkelte vil være istand til at detektere eksponeringen. Inden for det lavfrekvente område skalder således et lydtryk på mellem 20 og 100 dB for at personer med en nor-mal hørelse skal kunne opfatte lyden fra det lavfrekvente område og lydtryk-ket/energiniveauet skal være endnu højere hvis den enkelte skal kunne opfat-te lyd eller trykbølger fra infralydsspektret og vibrationer.Blandt forskere og lydeksperter er der enighed om, at eksponeringer underden individuelle høre/detektionstærskel ikke kan forårsage irritation og di-rekte skadelige effekter, idet energiniveauerne er for lave. Det er altså nor-malt kun den hørbare støj og registrerbare trykbølger eller vibrationer, somvil være i stand til at påvirke den enkelte.Fysiske målinger har vist at støjen fra vindmøller ikke adskiller sig væsent-ligt fra andre støjkilder vi i det daglige er omgivet af. Dette gælder for bådefrekvenssammensætningen og lydniveauet (trykket). Selvom vindmøller kunstøjer indimellem (når vinden blæser og kan variere i lydniveau) er dette ik-

ke væsentligt forskelligt fra trafikstøj fra fx en landevej. Herudover udgørandelen af lavfrekvent støj af det samlede lydbillede fra vindmøller en min-dre andel end hos de fleste trafikformer (biler, fly, tog mv.) og i øvrigt ogsåmindre end fra en opvaskemaskine i brug (A-vægtede støjniveauer). Der eropstillet anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj fra virksomheder påhenholdsvis 25 dB om dagen og 20 dB om natten (målt indendørs), mens derendnu ikke er opstillet grænser for lavfrekvent støj fra vindmøllestøj. Baseretpå fysiske målinger ser niveauerne for vindmøller ud til at være væsentligtlavere end disse grænseværdier såvel ude som inde ved de foreskrevne af-stande mellem beboelser og vindmøller.Endelig er der gennemgående enighed om blandt eksperter, at der ikke fore-kommer hørbar/detekterbar infralyd fra moderne vindmøller – selv målt tætpå vindmøllerne er niveauet langt under den normale detektionstærskel(sefx:http://multi-science.metapress.com/content/rr3302587n729621/),ligesom

egentlige vibrationer heller ikke anses for at være et problem fra vindmøller(se fx Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternemiljø, 1997)).Alt i alt forekommer den fysiske støj/tryk eller vibrationer fra vindmøller ik-ke at adskille sig væsentligt fra trafik og fra andre støjkilder mennesker om-gives af, hvor det samlede støjniveau og andelen af lavfrekvent støj og infra-lyd fra vindmøller generelt er lavere end fra disse andre støjkilder.Støj og selvafrapportering af irritation og søvnforstyrrelserLyd/støjopfattelse og afledte effekter heraf er en kompleks problemstilling.Den svage lyd af en myg i et ellers stille rum kan irritere den enkelte, menslyden og lydtrykket fra et symfoniorkester ikke nødvendigvis gør. Menne-skers irritation af lyd er altså ikke udelukkende et spørgsmål om et højtlydtryk, men indeholder også et kvalitativt element. Den enkeltes kvalitativevurdering, forventninger og almene tilstand har betydning for hvorvidt denenkelte irriteres af lyd eller opfatter det som vellyd. I relation til vindmøllerhar undersøgelser vist, at naboer til vindmøller i højere grad generes af støjfra møllerne hvis de samtidig kan se møllerne, mens andre studier har vist, atpersoner der har en økonomisk gevinst af vindmøller (fx aktie- eller med-ejerskab) rapporterer om færre gener end andre som følge af vindmøllestøj.Variationer i kontekst og personlige forhold virker altså tilsyneladende sommodifikatorer for hvorvidt den enkelte oplever lyd fra vindmøller og andrelydkilder som støj.Undersøgelser har vist at en større andel af mennesker udsat for vindmølle-støj generelt oplever støjen fra vindmøller som generende sammenlignet medmennesker udsat for virksomhedsstøj og trafikstøj ved samme lydniveauer.Fx er det niveau der forårsager at 10 % af de adspurgte personer føler atvindmøllestøjen er stærkt generende 10-15 dB lavere end fra de fleste andrestøjkilder. Støjgrænsen for støjfølsom arealanvendelse for vindmøller er på39 dB ved vindhastigheder på 8 m/sek. I relation til ovennævnte undersøgel-ser svarer dette til at ca. 10 % føler sig stærkt generet af støjen fra vindmøl-ler ved 39 dB. Til sammenligning kan det nævnes at ca. 8 % føler sig stærktgeneret ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger på 58 dB, mens

5 % ved støjgrænsen for sommerhusområder på 53-55 dB føler sig stærktgeneret heraf.Hvis støjen er kraftig nok kan der endvidere forekomme søvnforstyrrelser.Baggrundsniveauet for nattestøj i større byer og forstæder kommer sjældentunder 40 dB, hvor en andel på ca. 4 % føler sig stærkt søvnforstyrrede, mensyderligere 15 % føler sig lettere søvnforstyrrede. Flere undersøgelser pegerendvidere på at disse andele stiger brat ved støjniveauer på over 40 dB.Ligesom ved selvrapporterede støjgener om dagen rapporteres vindmøllestøjsom værende mere søvnforstyrrende end vejstøj ved samme støjniveauer.Søvnforstyrrelser fra vindmøllestøj viser sig på et ca. 10 dB lavere støjni-veau end for trafik. Det er uvist om forskellen skyldes forskellige kriterierfor den selvrapporterede gene, om der er tale om periodevis højere faktiskestøjniveauer fra vindmøller end der indgår i beregningerne eller om der erandre forklaringer. Fx kan vingesus periodevis skelnes fra baggrundsstøjenog kan medvirke til den oplevede irritation.I forbindelse med Miljøstyrelsens grænseværdier for støj er der alt i alt tagetbehørigt hensyn til disse forskelle i oplevet samlet støjgeneniveau mellemkilderne. Den bindende grænseværdi for vindmøllestøj ved 8 m/sek. er somnævnt på 39 dB for støjfølsomme områder, mens grænseværdien er på 44 dBi det åbne land. Til sammenligning er den vejledende grænse for vejstøj vedboliger, parker og institutioner på 58 dB og 53 dB ved rekreative områdersom sommerhusområder (og 63 dB for hoteller og kontorarbejde). Hvad an-går fastsættelse af vejledende grænser for lavfrekvent støj fra forskelligestøjkilder er der som nævnt kun opstillet sådanne for virksomhedsstøj. Ni-veauerne for lavfrekvent støj fra vindmøller ser ud til at være væsentligt la-vere end for andre trafikrelaterede støjkilder og også lavere end grænsevær-dierne for virksomhedsstøj. Der afventes i skrivende stund retningslinjer forgrænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller fra Miljøstyrelsens side.Støj og afrapporterede gener og sygelighedDer er foretaget en del undersøgelser af sammenhænge mellem støj og hel-bredsgener, men de fleste pålidelige (evidente) resultater stammer fra under-søgelser af helbredseffekter fra trafikstøj. I relation til vindmøller er der fore-taget en del, men ikke udtømmende, undersøgelser af relationer mellem påden ene side eksponeringer fra støj, skyggekast og vibrationer og på den an-den side irritation og helbredseffekter.Med udgangspunkt i de tidligere nævnte forhold mellem støj og selvafrap-porterede effekter er det vist, at ca. 10 % blandt nærtboende personer tilvindmøller vil føle sig stærkt generet af støjen fra disse når niveauet nærmersig grænseværdien, ligesom en næsten tilsvarende andel vil gøre det fra tra-fikken, når støjniveauet herfra er på niveau med den aktuelle støjgrænse fordette. Herudover er det vist at en tilsvarende andel vil være søvnforstyrretved vindmøllestøj i nærheden af grænseværdien, mens en væsentlig højereandel vil være søvnforstyrrede hvis støjen i perioder overstiger 40 dB (uden-dørs) ved nattetide.Spørgsmålet er i hvilken grad sådanne irritationer udmønter sig i helbreds-gener? Der er kun foretaget forholdsvis få større epidemiologiske undersø-

gelser af problematikken så vidt Sundhedsstyrelsen har kendskab til. Disseviser, at der er signifikante sammenhænge mellem samtidig afrapporteret afpå den ene side oplevet irritation af støj og på den anden side stressrelateredesymptomer som: hovedpine, træthed, anspændthed og anspændthed. Der er iden sammenhæng ikke vist sikre kausale årsagseffektrelationer. Det er fx ik-ke vist i hvilken grad personer, der lider af ovennævnte symptomer, i højeregrad irriteres af støj - eller om det omvendte forhold oftere er tilfældet – atirritation fra vindmøllestøj giver ovennævnte symptomer. Der er altså ikkevist er en direkte kausal sammenhæng imellem vindmøllestøjniveau ogstressrelaterede symptomer.I studier af trafikstøj er der fundet sammenhænge imellem tilstedeværelse aftrafikstøj, oplevet stress/stress symptomer og alvorlige kredsløbssygdommesom højt blodtryk, hjerte-karsygdomme mv. I forbindelse med vindmøller erSundhedsstyrelsen ikke bekendt med publicering af andet end undersøgelsermed selvrapportering af diabetes, højt blodtryk, hjerte-karsygdomme, tinni-tus, nedsat hørelse eller andre alvorlige kroniske sygdomme og gener. Herfandtes ikke signifikante sammenhænge med vindmøllestøj.Baseret på det eksisterende vidensgrundlag forekommer vibrationer fravindmøller (i nærliggende boliger) ikke i et omfang der overskrider føle-tærsklen. Der er heller ikke vist direkte helbredseffekter af skyggekast someksempelvis fotosensitiv epilepsi, idet frekvensen fra vindmøller er langt un-der de frekvenser, der sædvanligvis udløser sådanne anfald hos disponeredepersoner (3 Hz). Varierende lysintensitet i skygger fra vindmøller virker der-imod generende/irriterende i de perioder de måtte forekomme og disse skyg-ger kan være med til at forstærke de oplevede gener af støj fra vindmøller.Der er i litteraturen endvidere rapporteret fra forskelligt hold om fænomenersom vibro-akustiske sygdomme – beslægtet med det såkaldte vindmøllesyn-drom. I denne litteratur er der givet eksempler på at personer, der bor i nær-heden af vindmøller lider af forskellige gener og symptomer på sygelighed –dog uden at der er vist reelle kausale årsags- og dosis-responssammenhænge.De nævnte effekter af vindmøllestøj er heller ikke undersøgt i sammenhængmed kontrolgrupper, som kan belyse om der er tale om egentlige sammen-hænge eller om der er tale om tilfældige sammenfald med fx støjende inde-klima, arbejdsforhold eller anden disponering fra stress eller sygdommeblandt de små selekterede grupper af undersøgte personer.