Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling), Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
SUU Alm.del Bilag 297, EPU Alm.del Bilag 248, MPU Alm.del Bilag 581
Offentligt
994246_0001.png
09-03-2011
Sundhedsstyrelsens vurdering af bevisførelse for muligtvindmøllesyndrom – relation mellem vindmøller og helbredsforhold?BaggrundSundhedsstyrelsen er af Indenrigs- og Sundhedsministeren blevet bedt om at vurdere om der medudgangspunkt i bogen/undersøgelsen af Wind Turbine Syndrome, af Nina Pierpont (2009) kan sesen korrelation mellem støj fra vindmøller og sygdom. Anmodningen er baseret på enborgerhenvendelse til Sundhedsudvalgets formand.
Sammenfattende vurderingWind Turbine Syndrome – oversættes til: Vindmøllesyndrom – udgøres af en række kliniske fundog symptomer på 38 mennesker som følge af nærhed til vindmøller. Forfatteren (børnelæge, Ph.d.)har udgivet bogen på egen hånd uden at denne har været igennem en såkaldt Peer-review proces,som videnskabelig litteratur sædvanligvis gennemgår som en form for videnskabeligtkvalitetsstempel.Alt i alt forekommer beskrivelsen af udvælgelse, eksponering og symptomsammenhænge svagt iden beskrevne model. Der er tale om selvrapporterede sammenhænge med udgangspunkt i et lilleundersøgelsesmateriale, som er meget sparsomt beskrevet, og modellen bygger primært påsammenfald af symptomer og nærhed til vindmøller. Mekanismerne i modellen er ofte belyst ud fratvivlsomme sammenhænge med andre studiers resultater, der er foregået i en anden kontekst.Modellen er ikke behandlet refleksivt i forhold til andre forklaringer på personernessymptombillede. Fx er det beskrevne syndrom ikke koblet op til det omfangsrige antal afafrapporterede gener, sygdomme og sociale forhold som deltagerne har oplyst de led af før møllerneblev opstillet. Bogens indhold angiver således ikke hvad man ville kalde evidens fortilstedeværelsen af de beskrevne sammenhænge, og der gives heller ikke en beskrivelse afomfangets karakter og generaliserbarhed til andre personer.Metodemæssigt forekommer det usikkert at basere modellen på interviews – hvor ingen afpersonerne er blevet undersøgt klinisk - og hvor mere end en tredjedel af de inkluderede personerend ikke er blevet personligt interviewet. Det forekommer også meget uspecifikt at beskriveeksponeringen ud fra en afstand mellem beboelse og vindmøller uden at tage højde for typer afvindmøller, antal, samlet støj i dB (eller fx af lavfrekvent støj som hævdes at være medvirkendeårsag til det beskrevne syndrom). Selve studiedesignet forekommer alt i alt svagt i forhold til envidenskabelig praksis for generering af evidens for det beskrevne syndrom.

Konklusion:

Bogen/undersøgelsen lever ikke op til basale metodemæssige videnskabelige krav, oggodtgør således ikke i videnskabelig forstand tilstedeværelsen af det beskrevne syndrom. De ibogen inddragede mekanismer og helbredseffekter er tidligere vist inden for specifikke transport ogerhvervssammenhænge, men med udgangspunkt i langt større eksponeringsforhold. De beskrevnesygdomsfremkaldende mekanismer baseret på støj, vibration og skyggekast er derfor overvejendeikke sandsynlig i forbindelse med vindmøller. De nævnte sammenhænge er dog ikke undersøgt iudtømmende omfang i større epidemiologiske generaliserbare studier for vindmøller (og kan derforheller ikke hverken be- eller afkræftes), hvorfor tilstedeværelsen af det beskrevne syndrom - ellerdele af det - blandt fx særligt følsomme grupper ikke kan afvises på det bestående vidensgrundlag.
1