Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra EU-kommissionen om Energieffektivitets-plan 2011COM 2011 109 8. marts 2011

1. Resumé

Kommissionen har den 8. marts fremlagt en meddelelse om Energieffektivitetsplan 2011. Pla-nen er et led i EU's 2020 strategi om smart, bæredygtig og inklusiv vækst samt om et ressour-ceeffektivt Europa. Planen efterfølger Handlingsplan om energieffektivitet 2007-2012 fra2006 og skal bidrage til at indfri den indikative målsætning om 20 pct. energibesparelser i2020 i forhold til en baseline.Energieffektivitetsplanen har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtede arbejde medenergieffektivisering og -besparelser, og planen fokuserer særligt på en øget indsats rettetmod: bygninger, den offentlige sektor, industri, energiforsyningssektoren samt finansiel støtte.Energieffektivisering i transportsektoren fremhæves desuden som vigtig, hvilket indgår i dennyligt offentliggjorte transporthvidbog.Der er tale om en meddelelse, som i forholdsvis generelle vendinger beskriver kommende ind-satsområder, og de initiativer, som Kommissionen vil tage. Der ikke er tale om en retsakt ogforslagene i meddelelsen vil derfor først være bindende, efter en vedtagelse af evt. opfølgendelovgivningsinitiativer.En evt. gennemførelse af energieffektivitetsplanen i form af konkrete lovgivningsinitiativervurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvenser gennem reducering af ener-giforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser. Meddelelsen har fokus på reali-sering af rentable energieffektiviseringer, men nogle af forslagene kan – afhængig af deresudformning – medføre betydelige ekstra investeringer for det offentlige og for erhvervslivet.Det forventes, at Rådet (energi) vil vedtage rådskonklusioner i forhold til meddelelsen på mø-de den 10. juni 2011.Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse.2. BaggrundSide 1

EU-Kommissionen har d. 8. marts fremlagt Energieffektivitetsplan 2011. Planen beskriver,hvilke initiativer Kommissionen vil tage i den kommende tid for at indfri den indikative mål-sætning om energibesparelser på 20 pct. målt i forhold til en baseline i 2020, samt forslag tilhvordan medlemslandene kan styrke deres indsats for øget energieffektivitet og -besparelser.Udspillet skal ses i lyset af, at Kommissionens fremskrivninger viser, at de eksisterende tiltagkun vil opfylde halvdelen af besparelsesmålsætningen på 20 pct. i 2020.Energieffektivitetsplanen efterfølger den tidligere Handlingsplan for Energieffektivitet 2007-2012 fra 2006 (KOM(2006) 545).Energigruppen har påbegyndt forberedelsen af rådskonklusioner, som forventes vedtaget påmødet i Rådet (energi) den 10. juni 2011. Det forventes, at Parlamentet vil drøfte meddelelsenog komme med en udtalelse i løbet af foråret 2011.Det fremgår af meddelelsen, at de fleste af forslagene i planen forventes udmøntet i et nyt di-rektiv om energieffektivisering, som erstatter det nuværende direktiv om energieffektiviseringog energitjenesteydelser (2006/32/EC) og det nuværende kraftvarmedirektiv (2004/8/EC).Kommissionen forventer at fremlægge forslag til dette nye direktiv i slutningen af juni 2011.3. Formål og indholdEnergieffektivitet er en central del af Kommissionens 2020-strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst samt strategien for et ressourceeffektivt Europa. Som led i denne strategi harEU vedtaget målsætninger om at realisere energibesparelser svarende til 20 pct. set i forholdtil en baseline i 2020. De seneste fremskrivninger viser dog, at der med de eksisterende vir-kemidler og initiativer kun vil opnås besparelser svarende til ca. halvdelen af den fastsattemålsætning. På den baggrund har Kommissionen fremlagt sin Energieffektivitetsplan 2011med yderligere initiativer. Ifølge Kommissionen vil de planlagte nye initiativer sikre, at mål-sætningen om 20 pct. højere energieffektivitet i 2020 nås. Hvis det i 2013 vurderes, at måletikke nås, vil Kommissionen foreslå bindende nationale mål for energieffektivitet.Energieffektivitetsplanen har til formål at styrke rammerne for EU's langsigtede arbejde medenergieffektivisering og -besparelser, og planen fokuserer særligt på en øget indsats rettet modbygninger, den offentlige sektor, industri, energiforsyningssektoren samt finansiel støtte.Energieffektivisering i transportsektoren fremhæves desuden som vigtig, hvilket indgår i dennyligt offentliggjorte transporthvidbog.I planen nævner Kommissionen en række kommende initiativer, men generelt er der tale omoverordnede beskrivelser af kommende initiativer.Bygninger:Kommissionen udpeger bygninger som et af de væsentligste indsatsområder på baggrund afsektorens høje andel af det samlede energiforbrug samt det store besparelsespotentiale, derfindes i sektoren. Med Energieffektivitetsplanen sætter Kommissionen fokus på behovet forinitiativer, der kan imødegå ejer/lejer problematikken ved energirenovering af lejeboliger,hvor ejeren har udgifterne til renoveringen, men lejeren får fordelene ved lavere energiudgif-ter. Derudover er der fokus på fremme af anvendelsen af fjernvarme i urbane områder, ud-dannelse af håndværkere og rådgivere og finansiering af energirenoveringer gennem ESCOmodellen.Side 2

Den offentlige sektor:Kommissionen lægger stor vægt på, at den offentlige sektor skal gå forrest som et godt ek-sempel, når det gælder energieffektivitet og -besparelser. Der foreslås krav til høje energi-standarder ved offentlige indkøb af produkter og services. Derudover foreslås det, at offentli-ge myndigheder forpligtes til at energirenovere minimum 3 pct. af bygningsmassen (opgjortsom etagemeter) hvert år, så den renoverede andel bringes op til en standard, der svarer til debedste 10 pct. af den nationale bygningsmasse. Der sættes yderligere fokus på finansieringgennem ESCO- modellen, samt støtte til indgåelse af frivillige aftaler og lokal opbakning ogpartnerskaber blandt andet gennem initiativet Covenant of Mayors.Industri:Energieffektivitet i industrien er medvirkende til øget konkurrenceevne, og Kommissionenønsker derfor at sikre, at de rigtige rammer for energieffektivisering i industrien, og særligtfor små og mellemstore virksomheder, er til stede. Kommissionen opfordrer til, at barriererfor investeringsmuligheder søges fjernet samt, at der sættes fokus på udveksling af bedstepraksis. Derudover foreslås det, at der indføres lovpligtig energiauditering i større industri-virksomheder, ligesom Kommissionen vil undersøge mulighederne for at indføre ecode-signkrav for industrielt udstyr.Energiforsyning:Kommissionen har fokus på effektiv energiproduktion og -distribution, og overvejer at indfø-re krav om anvendelse af bedst tilgængelig teknologi ved etablering af nye installationer samtopgradering af eksisterende installationer til bedst tilgængelig standard. Ifølge planen vilKommissionen fremme anvendelsen af fjernvarme. Kommissionen foreslår, at der ved ny-etablering i områder, hvor der er en passende koncentration af bygninger, udelukkende givestilladelse til etablering af kraft-varme produktion. Desuden skal elektricitet fra kraftvarme-værker have fortrinsret til el-nettetUdover effektiv produktion og distribution foreslår Kommissionen, at der sættes krav til di-stributions- og forsyningsselskaber om at medvirke til realisering af energibesparelser i formaf energispareforpligtelser.Besparelser for forbrugerne:Kommissionen vil forbedre energieffektiviteten i de apparater og produkter, som forbrugerneanvender både gennem mere ambitiøse energieffektivitetskrav (ecodesign) og gennem ener-gimærkning. Kommissionen vil i forbindelse med energimærkning og ecodesign stille kravom at apparater og produkter, som er egnede til det, vil blive udstyret med teknologi, som gi-ver forbrugerne mulighed for at drage nytte af intelligente målere og derved bl.a. udnytteoverskudsproduktion af el. Køleskabe, frysere og varmepumper kan blive de første apparater,hvor sådanne krav vil blive indført.Finansiel støtte:Kommissionen fremhæver de eksisterende muligheder for finansiel støtte gennem EU-fondemv. som et supplement til nationale finansielle programmer og vil i tilknytning til de flerårigefinansielle rammer analysere de nuværende finansielle mekanismer og yderligere tiltag, derkan understøtte energieffektiviseringer i tilstrækkeligt omfang.

4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sammenhæng, da der er tale omen meddelelse fra Kommissionen.6. Gældende dansk retIkke relevant da der er tale om en meddelelse, som ikke indeholder konkrete forslag.7. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEnergieffektivitetsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser, men nogle afde forslag, som er nævnt i planen, kan få konsekvenser, når de udmøntes i en retsakt.En række af Kommissionens forslag i planen søges gennemført i forbindelse med ændringer ide eksisterende Energiservicedirektiv og Kraftvarmedirektivet (2006/32EC og 2004/8/EC).Ændringer i disse direktiver kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserUdgangspunktet er, at planen alene lægger op til realisering af energibesparelser, som er sam-fundsøkonomisk rentable, og som samtidig understøtter målsætningen om at blive uafhængigaf fossile brændsler. Forslaget om energieffektiv renovering af offentlige bygninger vil krævebetragtelige investeringer, men de vil blive modsvaret af reducerede udgifter til opvarmning.Hvorvidt varmebesparelserne vil opveje investeringsudgifterne afhænger af udformningen afdet konkrete forslag. Et mindre energiforbrug vil medføre et afgiftstab for staten.Administrative konsekvenser for erhvervslivetEn implementering af meddelelsen i form af konkrete lovgivningsinitiativer kan have konse-kvenser for erhvervslivet, særligt hvis Kommissionens forslag om obligatorisk energiaudite-ring for større industrivirksomheder gennemføres.BeskyttelsesniveauetEnergieffektivitetsplanen vurderes at have positive energi- og klimamæssige konsekvensergennem reducering af energiforbruget og nedbringelse af udledninger af drivhusgasser.8. HøringEnergieffektivitetsplanen blev den 14. marts 2011 sendt i høring hos en bred kreds af organi-sationer og interessenter med frist den 1. april 2011.DIer enig i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest, og de peger på, at markedsbaseredeinstrumenter som energitjenesteselskaber (ESCOs) kan være med at fremme realiseringen afenergibesparelser. DI mener, at det et positivt med en styrket indsats i forhold til ”Smart Ci-ties and Smart Communities”. DI mener, at kravene til BAT bør fastholdes i direktivet om in-dustrielle emissioner (IED), og at mulighederne for samproduktion af el- og varme bør under-søges, når der etableres ny kraftværkskapacitet, men krav bør kun fastsættes hvis en rækketekniske og økonomiske kriterier er opfyldt. DI anfører, at Kommissionens forslag om at akti-Side 4

vere energiselskaberne i den europæiske energispareindsats ser lovende ud, men det er vigtigt,at ordningen vedtages i en form, som giver medlemslandene mulighed for – inden for ram-merne af en række fælles hensyn – selv at designe deres ordninger. I forhold til industrien fin-der DI, at det er positivt med initiativer målrettet mindre og mellemstore virksomheder, hvorenergieffektiviseringer kan være en særlig udfordring, og at konsekvenserne af forslaget omobligatoriske regelmæssige energisyn (energy audits) for større virksomheder nøje bør under-søges før det fremsættes.I forhold til bygninger anfører DI, at det er positivt at Kommissionen vil fremsætte lovforslagom at medlemslandene skal finde en måde at overkomme ejer/lejer-problematikken; at delænge har arbejdet for større fokus på markedsbaserede løsninger, som ESCOs, og at det erafgørende at se bygninger som en integreret del af det samlede energisystem. I forhold til fi-nansiering opfordrer DI til, at EU vurderer sammenhængen mellem de mange forskellige støt-teprogrammer, så der sikres en hensigtsmæssig koordinering mellem programmerne. I relationtil besparelser hos forbrugerne finder DI, at det er vigtigt at de netop gennemførte ændringeraf eco-designdirektivet evalueres før der foretages større fundamentale ændringer, og at kon-sekvenserne af en udvidelse af eco-design til også at omfatte systemer bør undersøges. DI by-der de foreslåede initiativer i forhold til smargt grids og smart meters velkomne, og de opfor-drer til at der udarbejdes en kommunikation om det intelligente energisystem. Endelig har DIen række kommentarer i forhold til transport, som falder uden for rammerne af indholdet ienergieffektivitetsplanen.Dansk Erhvervfinder det positivt at Kommissionen i højere grad vil fokusere på vejledning,information samt støtte til SMV’er. Der må dog ikke stilles krav, der kan virke konkurrence-forvridende eller som pålægger virksomhederne uproportionalt store byrder. Dansk Erhvervglæder sig over Kommissionens fokus på ESCO. Dansk Erhverv støtter tiltag der skaber mereenergieffektive produkter, men det er væsentligt, at skærpede krav for produkter varsles i ri-melig tid således, at forhandlernes eventuelle restlagre kan nå at blive udfaset, inden de nyekrav træder i kraft. Endelig har Dansk Erhverv en række kommentarer i forhold til transport,som falder uden for rammerne af indholdet i energieffektivitetsplanen.Dansk Energishovedsynspunkt er, at det sikres at energiselskabernes i Europa kan have enrolle i opfyldelse af EU’s mål om 20 pct. energieffektivisering i 2020, og konkret foreslås det,at enten energiselskaberne eller andre aktører i alle EU-lande skal forpligtes til at sikre gen-nemførsel af energibesparelser. Det bør gennemføres i forbindelse med revision af Energitje-nestedirektivet således at der kickstartes et effektivt marked for energitjenester. Dansk Energianfører bl.a., at forpligtelserne bør tilrettelægges smidigt således at der bliver mindst muligbureaukrati, og at den forpligtende aktør skal kunne få dækket de nødvendige omkostningertil at opnå forpligtelserne enten gennem priser, tariffer eller på anden vis, og at der bør ind-bygges et klart incitament for aktørerne til at nedbringe omkostningerne. Der bør være meto-defrihed, men de enkelte lande skal kunne tilgodese særlige forhold (f.eks. energifattigdom,renoveringer af bygninger og/eller prioritering af oliebesparelser). Det er vigtigt, at der er do-kumentation for de gennemførte energibesparelser, og denne kan verificeres af en uvildigpart. Endelig nævnes det, at forpligtelserne også bør omfatte besparelser i transportsektoren.I forhold til produkter og apparater anfører Dansk Energi, at der bør være et EU mål for effek-ten af eco-design og energimærkningsordninger. Der bør indføres eco-designkrav for flereprodukter, herunder også inden for industrielt udstyr. Samtidig bør energimærkningen udvidesSide 5

til at dække flere produkter, og mærkningen skal gøres dynamisk, hvor A altid er den bedsteklasse. Oplysninger om levetidsomkostninger bør fremgå af mærket. Dansk Energi finder, atenergieffektivitet skal tænkes systematisk ind i forbindelse med tildelingen af regionalfonds-midler, landdistriktsmidler og landbrugsstøtte, og EU's’ midler til forskning, udvikling ogdemonstration inden for energi og klimaområdet skal fordobles og målrettes EU’s overordne-de mål, bl.a. ressourceeffektivitet. I forhold til bygninger foreslår Dansk Energi, at Kommis-sionen skal lave en europæisk strategi for øget anvendelse af fjernvarme, kraftvarme og var-mepumper. Formålet med strategien skal være at sikre effektiv varmeforsyning både i tæt be-byggede områder (kraftvarme), og i tyndt befolket områder, hvor varmepumpen er den mestenergieffektive varmeforsyningskilde. Endelig anføres det, at EU’s defaultfaktor på 2,5 for elbør afskaffes således at der anvendes samme faktor for alle energiarter. Den nuværende faktormodvirker elektrificeringen.Danske Regionerhar særlig fokus på energieffektivisering i bygninger, og de hilser det vel-kommen at Kommissionens energieffektiviseringsplan 2011 adresserer behovet for energief-fektivisering i den offentlige sektor. Danske Regioner er grundlæggende enige i, at anvendel-sen af ESCO-samarbejde kan være en af vejene til at øge energieffektiviteten i forskellige de-le af den offentlige sektor. De anfører, at regionernes lånebekendtgørelse i dag udgør en barri-ere for, at sygehusene i fremtiden kan igangsætte de offentlig-private samarbejder a la ESCO-modellen, da regionerne/institutionen skal deponere et beløb svarende til den investering, derforetages af den private partner. Regionernes har mulighed for at optage lån til en række ener-gibesparende foranstaltninger, men det kræver at det pågældende projekt i forvejen er omfat-tet af et energimærke. Det er deres vurdering, at energimærkningsordningen ikke fanger alt,da den primært omhandler bygningens fysiske skal/skærm. De er positive over for forslagetom, at medlemslandene for at styrke markedsudviklingen for energitjenester skal tilvejebringeoversigter over energitjeneste og ESCO-markerne, lister over akkrediterede energitjenestele-verandører og modelkontrakter. Danske Regioner nævner, at udmøntningen af EU’s struktur-fondsmidler i Danmark sker via staten efter indstilling fra de regionale vækstfora, og disseprioriterer investeringer i vedvarende energi, energibesparelser og -effektiviseringer højt.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRIser Kommissionens energieffektiviseringsplan2011 som en god forlængelse af de gælde EU direktiver på energiområdet. FRI finder begre-bet Smart City godt som overordnet vision for intelligente net for el, fjernvarme, fjernkølingog gas, som skal samvirke for at samfundet omkostningseffektivt kan udnytte vedvarendeenergi og kraftvarme. I den forbindelse savner de et bedre samspil mellem nettene og bygnin-ger. De finder at den nye plan når et stykke af vejen med at integrere de forskellige sektorer,men der kan gøres mere, og de foreslår, at EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering benyt-tes for at sammentænke sektorernes udfordringer optimalt.WWF Verdensnaturfondenfinder at EU’s indikative energisparemål for 2020 skal gøres bin-dende og at målet skal defineres som en absolut reduktion af det primære energiforbrug. Definder at markederne for energitjenester skal udvikles, og de bakker op om at energiselskaber-ne skal pålægges energispareforpligtelser à la den danske model. Det er vigtigt at medlems-landene selv kan udforme ordningerne, men der bør sikres et nødvendigt ambitionsniveau i al-le lande. WWF finder, at der er behov for at sikre dybe renoveringer af eksisterende bygnin-ger, og at der som led heri bør opsættes mål for dybe renoveringer. Herudover anfører WWF,at finansieringen af energibesparelser skal styrkes, eco-designprocessen skal forbedres ogkvotehandelssystemet skal fungere.Side 6

Det Økologiske Råder enig i Kommissionens budskab om, at EU må handle nu for at nå sit20 pct. energieffektiviseringsmål i 2020, men finder at resten af planen stort set er tømt for re-elle handlinger fra EU’s side. Rådet finder, at der bør indføres et bindende energisparemål iEU udtrykt i reduceret absolut primær energiforbrug i forhold til 2005. 20 pct. mål kan om-regnes til omkring 13-14 pct. absolut reduktion i 2020 i forhold til 2005. Der bør være bin-dende energisparekrav hos slutforbrugerne sammen med effektivitetskrav til energiproduktio-nen og kravene i VE-direktivet. Kravene for den offentlige sektor skal gøres bindende, og destøtter kravet om årlig renovering af 3 pct. af bygningerne. For bygninger skal krav og virke-midler sikre dybe renoveringer, og det skal sikres at dybe renoveringer kan foretages trinvis.De støtter kravet om at spildvarme skal udnyttes til fjernvarme, når der er tilstrækkeligt byg-ningsmæssigt og forsyningsmæssigt grundlag. Tilsvarende bør der være krav om udbygningmed fjernkøling. I industrien er obligatoriske energigennemgange kun noget værd, hvis detsuppleres med bindende krav om at de identificerede energisparemuligheder gennemføres.Rådet finder, at der er en politisk genopretning af kvotehandelsdirektivet så det giver incita-menter til at foretage energibesparelser. De finder at ”Smart Grid” og ”Smart Meters” skal fo-kusere på de bagvedliggende systemer, så energiselskaberne – mod betaling – kan styre denfleksibilitet der findes hos forbrugerne. De støtter, at energiselskaberne pålægges energispare-forpligtelser. Der bør være nogle fælles krav til implementeringen i medlemslandene. Isærskal det sikres at der er tale om dybe besparelser. Rådet mener at der skal tilvejebringes bety-deligt mere investerings- og støttekapital, som også skal kunne bruges til mindre renoverings-projekter, og at implementeringen af eco-designdirektivet skal strammes op så der sættes merefart i den faktiske udmøntning på de centrale områder. De foreslår, at der sættes konkrete målfor hvad eco-designkravene skal levere.LO – Landsorganisationen i Danmarkfinder at det er vigtigt at skelne mellem energibespa-relser og energieffektivitet, hvor energieffektivitet betyder at der kan produceres det sammemed et mindre energiforbrug. LO bakker op om, at Kommissionen først bistår medlemslande-ne med at udvikle de nationale energieffektiviseringsprogrammer og derefter – hvis resulta-terne ikke er tilfredsstillende – i 2013 foreslår bindende nationale mål for 2020. LO finder, atdet er positivt, at der lægges op til at fremme renovering af private og offentlige bygninger, ogde imødeser med spænding det bindende instrument, som Kommissionen vil præsentere medhenblik på at fordoble hastigheden for renovering af offentlige bygninger. LO mener, at detgælder om hurtigt at komme i gang med initiativet om opkvalificering af arbejdsstyrken ibyggesektoren, men de tvivler på om de anførte tal for kvalificerede medarbejdere inden forområdet er korrekte. Endelig anfører LO, at det er vigtigt, at grønne afgifter tilrettelægges påen måde så de ikke skader konkurrenceevnen.3F – Fælles Fagligt Forbundanfører, at det i forbindelse med energieffektiviseringer i indu-strien er vigtigt at inddrage medarbejderne, som ofte ved hvor der i dagligdagen kan spares.De er enige i, at uddannelse er en vigtig parameter, og peger på uddannelse af håndværkere tilat rådgive de lokale private kunder om energieffektivisering, når de alligevel er ude at givetilbud på et renoveringsprojekt eller nybygning. Endelig nævner de, at det kunne tydeliggøres,at en udbygning af fjernvarmenettet og udskiftning af oliefyr med varmepumper vil medvirketil at nedsætte energiforbruget.

BAT-kartelletkvitterer for de mange gode initiativer, herunder det offentliges rolle som fore-gangsmand i forhold til energirenovering af bygninger og indkøb af energieffektive el-artikler. De støtter forslaget om bindende mål for energirenovering i den offentlige sektor. Definder, at formuleringerne om renovering af eksisterende bygninger er for svage, og er behovfor en præcisering af løsningsforslagene for at sætte tempoet op. De nævner i den forbindelsestatsgaranterede lån eller lettelser/stigning i ejendomsskatterne alt efter energiforbrug. De serogså frem til en løsning af problemet med ”split incentives”. De er glade for, at der er fokuspå uddannelse, men er noget forundrede over de nævnte tal for antallet af kvalificerede byg-ningsarbejdere. De anfører, at der er historisk lav beskæftigelse i byggebranchen, og at detderfor er oplagt at gå i gang nu.CO-industrier enig i, at 20 pct. målet ikke nås uden en forstærket og koordineret indsats, ogat der er et stort behov for energirenovering af offentlige bygninger og private hjem i form afhensigtsmæssig optimering af isolering og mere effektive opvarmningsformer. Kommissionenbør støtte initiativer til fremme af energieffektive teknologier og byggeformer, herunder evt.fælles standarder og isolering og byggekomponenter. De advarer mod anvendelsen af økono-miske instrumenter i form af afgifter, da det primært vil betyde en udflytning af virksomhe-der. De peger på, at Kommissionen bør fokusere på at øge den tilgængelige viden om energi-effektivitet i alle sektorer af samfundet.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerPå nuværende tidspunkt, hvor substansdrøftelserne i Rådets energigruppe ikke er påbegyndt,er der ikke konkret viden om andre landes holdninger, men det må forventes, at flere landegenerelt vil være positive over for handlingsplanen, herunder over for, at den ikke indeholderforslag om bindende mål for medlemslandene. Der vil dog være andre lande, som vil væreskeptiske over for flere EU-regler og initiativer. Det forventes, at der særligt vil være reserva-tioner i forhold til forslaget om, at 3 pct. af alle offentlige bygninger (opgjort efter areal) hvertår skal energirenoveres til et højt niveau. Der må ligeledes forventes udbredt skepsis i forholdtil Kommissionens indikation om at foreslå nationalt bindende energieffektiviserings krav i2013.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen prioriterer energieffektivisering højt, og finder, at det er vigtigt med fælles EU-rammer og initiativer på områder, hvor det kan fremme omkostningseffektive besparelser. Pådenne baggrund er regeringen generelt positiv over for Kommissionens Energieffektivitets-plan.Mange af forslagene i planen er kun beskrevet helt overordnet, men det er vurderingen, atDanmark allerede lever op til flere af de forslag, der indgår. Det er derfor vurderingen, at gen-nemførelsen af flere af forslagene i planen ikke umiddelbart vil betyde en væsentlig styrkelseaf besparelsesindsatsen i Danmark.Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen med energieffektiviseringsplanen fremmer ini-tiativer, som på EU-plan bidrager til at lukke mankoen til EU’s 20 pct.-målsætning. Dettegrundlag bør fastholdes i forbindelse med de kommende implementeringsinitiativer, ogKommissionen bør redegøre for, hvor store besparelser hvert enkelt element kan levere.