Danske klimamålsætninger i 2050Mål i 2050Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i2050. Samtidig skal Danmark yde sit til at opfylde EU’s mål om at reducere drivhus-gasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 med henblik på at bidrage tilat bremse den globale opvarmning til max. 2 grader som aftalt på FN’s klimamøder iKøbenhavn og Cancun.En omstilling til fossil uafhængighed i 2050 indebærer, at Danmarks udledninger afdrivhusgasser vil være reduceret med ca. 75 pct., som resultat af udfasningen af fossilebrændsler i energisektoren og transportsektoren, jf. figur 1. Det kræver en fortsat ind-sats inden for både energi- og transportsektoren for at realisere det langsigtede målbåde i form af teknologiudvikling og nye virkemidler nationalt og på EU-niveau.Figur 1. Danmarks drivhusgasudledning i 1990, 2008, 2020 og 2050 (korrigerede udledninger,ekskl. kulstoflagring)

Danmarks klimamålsætninger fra 2013 til 2020Mål i 2013-2020Danmark har med vedtagelsen af EU’s Klima- og Energipakke (december 2008) for-pligtet sig i EU til at reducere drivhusgasemissionerne i de ikke-kvotebelagte sektorermed 20% (i fht. 2005) i 2020. De ikke-kvotelagte sektorer består af sektorerne trans-port, landbrug, husholdninger, erhverv, og affald. Der er årligt bindende målsætnin-ger i perioden 2013-2020, således at de enkelte delmål skærpes årligt med en fast ratefra startniveauet i 2013 frem mod den endelige målsætning i 2020. På den måde dan-nes en reduktionssti bestående af de årlige delmål. Dette er således en del af den byr-defordeling, der aftalt mellem EU's lande for hvordan man tilsammen sikrer, at EUreducerer 20% i 2020 (i fht. 1990). Det er muligt at spare en eventuel overopfyldelsefra de første år op til senere år.Ifølge Energistyrelsens basisfremskrivning for 2011, er forventningerne til de samlede,akkumulerede udledninger over perioden 2013-2020 nedjusteret siden sidste års vur-dering. En stor del af dette fald kan henføres til effekten af den økonomiske krise – etforhold, der påvirker udledningen i stort set alle sektorer.Desuden er der bl.a. revidere-de data- og beregningsmetoder i DMU’s opgørelser af andre emissioner fra landbruget endCO2. Det skal understreges, at fremskrivningen er behæftet med en betydelig usikkerhed,hvilket især gælder i en periode med store udsving i den årlige vækst som følge af den øko-nomiske krise.

Den samlede manko baseret udelukkende på basisfremskrivningen er på denne bag-grund beregnet til 9½ mio. ton for perioden 2013-2020, inkl. overopfyldelse.Initiativerne i RegeringensEnergistrategi 2050vil bidrage til at reducere denne man-ko med ca. 4-5 mio. ton CO2-ækvivalent i perioden 2013–2020, og i året 2020 sænkeudledningerne med 1,5 mio. ton CO2-ækvivalent. Den største effekt opnås fra øget ind-sats for energieffektivisering. Derudover vil omlægning af individuel opvarmning fraolie og gas, iblanding af biobrændstoffer, samt forbedrede rammer for anvendelse afbiogas og frit brændselsvalg bidrage.Tabel 1 angiver mankoen for reduktionsforpligtelsen i to scenarier: 1) Energistyrelsensbasisfremskrivning af drivhusgasudledninger for 2011, og 2) basisfremskrivning 2011,inkl. effekt afEnergistrategi 2050.

Samlet set vil den forventede udestående manko med en gennemførelse af initiativerneiEnergistrategi 2050kunne reduceres til i størrelsesordenen 4½-5½ mio. ton inkl.overopfyldelse over den samlede periode 2013-20.Frem til omkring 2016 vil der være en overopfyldelse af de årlige reduktionsmål. Over-opfyldelse vil indgå i den videre planlægning med henblik på at kunne anvendes delssom en fleksibel sikkerhedsbuffer, dels at kunne bidrage til at indfri reduktionsforplig-telsen i de efterfølgende år.Initiativerne iEnergistrategi 2050vil kombineret med tidligere initiativer fra bl.a.Energiaftalen 2008-12, regeringens bygningsstrategi, Aftale om en Grøn Transportpo-litik og Grøn Vækst aftalerne således kunne bidrage med en væsentlig drivhusgasre-duktion. Inkluderes desuden tiltag, der indgår i politiske aftaler Grøn Vækst og Aftaleom Grøn Transport (2009), men endnu ikke er konkret implementeret, vil mankoenreduceres yderligere.Med de foreslåede tiltag er Danmark således kommet et godt stykke på vejen mod op-fyldelse af Danmarks CO2-reduktionsforpligtelse i EU i 2013-2020. Det giver mulighedfor en fleksibel og dynamisk fastlæggelse af yderligere klimatiltag, herunder i sektorersom landbrug, affald og transport, samt køb af internationale kreditter. Samtidig erder lagt et godt fundament for en eventuelt skærpet reduktionsindsats, såfremt detskulle lykkedes at blive enige, EU-landene imellem, om at skærpe det samlede driv-husgasreduktionsmål til 30 pct. i 2020. Regeringen vil løbende følge op på indsatsenfor at sikre en robust og omkostningseffektiv opfyldelse af klimaforpligtelsen i 2013-2020 og – efter behov – igangsætte nye tiltag.

Danmarks klimamålsætninger – 2008 til 2012Mål i 2008-2012Danmark er gennem Kyotoprotokollen og EU’s byrdefordelingsaftale (DER, april2002) forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner svarende til 21% i forhold til1990 niveau i perioden 2008-2012.Danmarks indsats for at opfylde reduktionsforpligtelsen under Kyoto-aftalen er for-trinsvis baseret på nationale virkemidler og EU's CO2-kvotehandelssystem (jf. boks 2).Disse er suppleret med klimakreditter genereret af bæredygtige klimaprojekter i ud-landet (jf. boks 3). Den samlede danske reduktionsindsats for perioden 2008-2012 erbeskrevet i den Nationale Allokeringsplan (NAPII) fra 2007. Allokeringsplanen ergodkendt af EU kommissionen og bruges dels til fra dansk hold at styre indsatsen, ogdels fra EU hold til at fastlægge rammerne for blandt andet EU’s CO2-kvotehandelssystem.Boks 2. CO2-kvotehandel i Kyotoperioden 2008 til 2012I EU blev der i 2005 oprettet et fælles CO2-kvotehandelssystem. Systemet omfatter primært energisektoren ogtunge industrier. I perioden 2008-2012 har EU-landene fået tildelt et antal udledningstilladelser (kvoter), dersætter et loft over deres udledninger svarende til deres reduktionsforpligtelse. De enkelte medlemslande har der-efter tildelt en del af disse udledningstilladelser som kvoter til virksomhederne i de sektorer, der er omfattet afkvotesystemet. Resten af kvoterne bruges til de øvrige udledninger fra staten. Fordelingen af kvoter sker i over-ensstemmelse med hvert lands nationale allokeringsplan, der skal godkendes af Kommissionen.Kvoteomfattede virksomheder skal afregne en kvote for hvert ton CO2, de udleder. I 2008-2012 har virksomhe-derne fået tildelt en mængde kvoter fra staten, og det er desuden muligt at handle med kvoter og kreditter virk-somhederne i mellem. Virksomhederne kan købe og sælge kvoterne, alt efter deres behov og mulighed for atmindske deres CO2 udledning. Dette betyder, at reduktionsindsatsen vil ske dér, hvor det er billigst. Ved en sti-gende klimaindsats i danske kvoteomfattede virksomheder reduceres CO2-udledningen. Det mindsker behovetfor at købe kvoter og i nogle tilfælde vil danske virksomheder kunne sælge overskydende kvoter til andre virk-somheder. Dette er med til at sikre, at EU's klimaindsats er omkostningseffektiv. Hvert EU-land har et kvoteregi-ster, der holder styr på virksomhedernes køb og salg af kvoter, og om de har kvoter svarende til deres udledning,når året er omme.Med vedtagelsen af EU’s klima- og energipakke i december 2008 forsvinder de nationale allokeringsplaner efter2012 og erstattes af en central EU-fastsat og harmoniseret kvotetildeling.

Der er fortsat en ikke ubetydelig samlet usikkerhed, som f.eks. de tekniske og økono-miske forhold ved fremskrivning, herunder varigheden af den økonomiske afmatningog udviklingen i transportsektorens ikke-kvoteomfattede udledninger. Hertil kommervurdering af den endelige effekt af kreditindkøb og effekten af sinks (CO2-optag i jordog skove), som afhænger af de klimatiske forhold de kommende år. Usikkerheden gårbegge veje. En usikkerhed, der dog er fjernet er, at EU nu efter flere års dansk indsatshar afgjort, at Danmark får den ønskede basisårs-kompensation som følge af, at 1990var et år med særlig lav udledning af drivhusgasser grundet en speciel stor import af elfra vandkraft i Norge og Sverige. Regeringen vil fortsat frem mod udgangen af 2012følge udviklingen tæt og tilpasse indsatsen.Statens brug af kreditter stammer fra bæredygtige projekterEn del af den danske CO2-reduktionsindsats foregår, jf. ovenfor, ved brug af CO2-kreditter genereret i udlandet ved såkaldte JI- eller CDM-projekter. I den danskeJI/CDM indsats lægges der vægt på, at kreditterne stammer fra konkrete bæredygtigeprojekter, hvor der sikres reelle og additionelle drivhusgasreduktioner på en måde, derer miljømæssigt og socialt ansvarlig.Boks 3: Statens klimakreditterProjektkontrakter og kredithjemtagning:Det statslige JI- og CDM-program har siden starten i 2003 indgåetkontrakt på knap 80 JI og CDM projekter fordelt på 17 lande, og har i 2010 hjemtaget 5,7 mio. kreditter herfra.Forbud mod HFC-23 og N2O nylonprojekter:EU vedtog i januar 2011 et forbud mod at anvende de megetudskældte klimakreditter fra HFC-23 og N2O nylonprojekter til at opfylde klimaforpligtelser for virksomheder i dekvotebelagte sektorer. Regeringen har på denne baggrund besluttet, at dette krav også skal gælde Staten, og såledesDanmarks opfyldelse af reduktionsforpligtelsen i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2013-2020. Regeringen har ligele-des taget initiativ til en erklæring hvor de andre EU-medlemslande kan tilslutte sig denne beslutning.CO2-kompensation for alle statens forventede flyrejser for perioden 2008-2011svarende til en udled-ning på i alt 129.600 ton CO2. Dette er sket ved at annullere kreditter fra det rumænske klimaprojekt Sawdust2000. Fra 2011 forventes det, at luftfarten som sektor vil blive omfattet af EU’s kvotehandelssystem (EU ETS),hvorfor statslig kompensation ikke længere vil være nødvendig.CO2-kompensation for udledningen fra COP15,der ikke er omfattet af Kyoto-forpligtelsen – i alt 66.374 tonCO2. Det drejer sig om udledningerne fra de mange konferencedeltageres flyrejser til og fra København. Dette skerprimært gennem et klimaprojekt i Bangladesh, hvor der er etableret nye energieffektive teglværker i og omkring ho-vedstaden Dhaka til erstatning for gamle stærkt forurenende ovne.Nye danske klimaprojekter - National JI:Regeringen iværksatte i 2010 en forsøgsordning for Nationalt JI,herunder 1-2 danske pilot-klimaprojekter, hvor man anvender de fleksible mekanismer fra Kyotoprotokollen til atgennemføre nationale reduktioner. Pilotprojekterne vil dokumentere i hvilket omfang mekanismerne kan anvendesi større skala som et effektivt middel til at opnå reduktioner på områder i de ikke-kvotebelagte sektorer, hvor der idag ikke er et direkte økonomisk incitament til at reducere udledningen af drivhusgasser. Projekterne vil blive del-evalueret i 2011.

Grøn vækst og udvikling

Danske virksomheder har i dag en række spidskompetencer inden for en række grønneløsninger og teknologier. Samtidig spiller eksporten af såkaldte cleantech-løsninger enstigende rolle for vores samlede produktion og eksport. Energiteknologiens andel afden samlede eksport var således i 2009 på knap 12 pct. Det er en mindre stigning si-den 2008 på trods af et generelt fald i eksporten, jf. figur 2. Set i forhold til energitek-nologiens andel af den samlede eksport i de øvrige EU-lande var Danmark desudenden relativt største eksportør af energiteknologi.Det vidner om en styrkeposition inden for grønne teknologier og løsninger, som skalbygges videre på og fastholdes i en situation, hvor den globale konkurrence om degrønne jobs og markedsandele øges markant i disse år.Figur 2: Energiteknologiens andel af den samlede vareeksport

Meget tyder på, at der fremover vil være en stigende efterspørgsel efter klima-, energi-og miljøteknologier. Udviklingen vil i høj grad blive drevet af store vækstmarkedersom Indien og Kina, hvor behovet for energi vokser eksplosivt i de kommende år. Menogså de nationale handlingsplaner, som EU-landene præsenterer med henblik på atopfylde EU’s 2020-målsætning for vedvarende energi, vidner om, at der vil være behovfor markante investeringer i vedvarende energi i de kommende år.En ambitiøs national og international klimapolitik styrker Danmarks position som etgrønt vækstlaboratorium, og vil derved være en platform for yderligere vækst på detgrønne område. Regeringen har derfor taget en række initiativer, der skal understøtteDanmark som et attraktivt sted for forskning, udvikling, demonstration og test afenergiteknologier – både for danske og udenlandske virksomheder, og være med til atfastholde Danmarks internationalt stærke position på det grønne område.

Boks 4 Regeringens indsatsområderDanske styrkepositioner:MedEnergistrategi 2050styrkes danske virksomheders muligheder for at udnytteden globale efterspørgsel efter grønne teknologier og løsninger inden for vind, biomasse- og biobrændstoffer,biogas, smart grids, eltransmission og indpasning af vedvarende energi i elsystemet samt inden for energibespa-relser.Forskning, udvikling og demonstration inden for ny teknologi:Rammevilkårene for grønne virksom-heder er styrket, blandt andet gennem etableringen af ordningerne Green Labs DK og Fornyelsesfonden, derbegge giver støtte til udviklingen af ny grøn teknologi. Samlet set var der i 2010 over 1,5 mia. kr. til forskning,udvikling, demonstration og markedsmodning af nye klima-, energi- og miljøløsninger. Herudover lægges vægtpå at styrke det private samarbejde via partnerskaber med erhvervslivet.Fremme af den internationale grøn vækst dagsorden.Regeringen arbejder blandt andet for at etablereet årligt tilbagevendende Globalt Grøn Vækst Forum for at støtte dialogen mellem ledende internationale politi-kere, erhvervsfolk, eksperter og investorer om overgangen til en global grøn vækstøkonomi. Initiativet skal bi-drage til udviklingen af konkrete løsninger og svar på de globale vækstudfordringer og desuden være med til atfastholde og udbygge Danmarksbrandpå det grønne område.

Tilpasning til klimaforandringerDet er nu ca. tre år siden, at regeringen offentliggjorde ”Strategi for tilpasning til kli-maændringer i Danmark”. Fokus på klimatilpasning har i det forløbne år været stigen-de, og især efter en række kraftige regnskyl i august måned 2010 var debatten om be-hovet for klimatilpasning særlig intens.Den konkrete danske klimatilpasningsindsats er i høj grad forankret lokalt hos kom-muner, borgere og virksomheder. Regeringens rolle er løbende at sikre de rigtigerammer for den lokale indsats, hvorfor man løbende i 2010 har taget en række initiati-ver for at sikre, at det danske samfund gøres robust til fremtidens klima. Samtidigplanlægges der for 2011 en række nye værktøjer rettet mod såvel kommuner og borge-re og virksomheder.Boks 5 Regeringens klimatilpasningsindsatser 2010Bedre redskaber og værktøjer til kommunerne til at håndtere klimaudfordringen:Èt klimascenarium,som kommunerne kan anvende i deres planlægning frem til år 2050. Med detteklimascenarium har kommunerne nu et fælles udgangspunkt og én fælles reference, som de kan lægge tilgrund for klimatilpasningsindsatsen.Et kystplanlægningsværktøj,som kan screene en kysts fysiske forhold under hensyn til fremtidens for-ventede klimaudvikling. Værktøjet skal give kommunerne et indledende overblik, som kan understøtte enbeslutning om, hvorvidt der er behov for mere detaljerede analyser.Ny lov om stormflod og stormfald,fra foråret 2010. Der er nu skabt incitamenter, der fremmer klima-

Klimaindsatsen i EUI en EU-sammenhæng har der i 2010 været to helt centrale områder, hvor Danmarkhar været med til at sætte sit fingeraftryk. Dels i forhold til EU’s CO2-reduktionsmål i2020, og dels i forhold til diskussionen om tredje fase af EU’s kvotehandelssystem forperioden 2013-2020.EU’s reduktionsmål i 2020Regeringen besluttede i 2010, at Danmark skulle arbejde for, at EU viser lederskab oghæver det fælles EU drivhusgasreduktionsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til1990 på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og fair byrdefordeling –og uanset udfaldet af de globale klimaforhandlinger.Denne dagsorden ligger i forlængelse af, at Danmark både har påtaget sig den i forve-jen højeste reduktionsforpligtelse i EU i non-ETS (sammen med Luxembourg og Ir-land) i 2020, og at regeringen med sinEnergistrategi 2050lægger op til en dansk fø-rerposition i EU på vedvarende energi med en overopfyldelse på [3 %] af et i forvejenambitiøst mål for indfasning af vedvarende energi frem mod 2020 på 30 %. Ved at gåforan med denne dagsorden viser Danmark således også vejen for andre lande både iog uden for EU om også at skærpe deres klimaindsatser. Samtidig vil en skærpelse afEU's reduktionsmål kunne bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændslerog stimulere udviklingen af nye grønne teknologier og markeder.EU’s kvotehandelsystemEt andet væsentligt fokusområde i EU i 2010 har været en række vigtige beslutninger iforbindelse med tredje fase af EU's kvotehandelssystem, der træder i kraft i 2013. Somled i implementeringen af EU's klima- og energipakke (dec. 2008, vedtaget april2009), ændres kvotesystemet således, at den samlede kvotemængde fastlægges på EU-

niveau, frem for nationalt niveau, ligesom kvotetildelingen i høj grad skal overgå tilauktionering af kvoter frem for gratis tildeling. Det har fra starten af været en danskprioritet at sikre, at en væsentlig del af kvoterne fra 2013 auktioneres i overensstem-melse med ”forureneren betaler princippet”, og at der sikres ligebehandling af produ-center på tværs af EU. Der blev i sommeren 2010 vedtaget konkrete regler for tildelin-gen af gratis kvoter i EU i overensstemmelse med danske ønsker.EU-sigtelinjer i 2011I 2011 bliver to af de væsentligste danske prioriteter dels at sikre danske mærkesager iforhold til arbejdet med EU-Kommissionens udspil til køreplan for kulstoffattig øko-nomi i 2050, som udstikker de langsigtede linjer for EU's fremtidige klimapolitik, ogdels vil forberedelsen af det danske EU-formandskab i foråret 2012 indtage en centralplads i 2011.EU-Kommissionen præsenterede i marts 2011 en meddelelse for “Køreplan for over-gangen til en kulstoffattig økonomi i 2050”. Køreplanen indeholder en analyse, derudpeger omkostningseffektive anvisninger på, hvorledes nøglesektorer i økonomienkan bidrage til, at EU kan indfri målet om at nedbringe udledningen af drivhusgassermed 80-95 pct. inden 2050. Meddelelsen og den følgende diskussion i EU forventes atkunne få væsentlig betydning for arbejdet med at planlægge en fremtidig omkost-ningseffektiv klimapolitik i EU, og vil som sådan være et centralt fokus for at løfte dan-ske klimaprioriteter i 2011. Samtidig vil arbejdet med køreplanen bidrage til at under-bygge og have gensidigt afsmittende effekter på det fortsatte arbejde med danske kli-ma- og energiprioriteter i EU. Det gælder særligt i forhold til flagskibsinitiativet "Etressourceeffektivt Europa" i Europa 2020-strategien, Energikøreplan for 2050, Ener-gieffektiviseringsplan for 2020, hvidbogen for transport og vedtagelse af minimums-standarder for energi- og CO2-beskatning i EU i forbindelse med revisionen af EU'senergibeskatningsdirektiv.Danmark kommer i forårshalvåret i 2012 til at være formand for EU. Det indebærerbåde muligheder og ansvar for Danmark i forhold til at fremme en grøn og omkost-ningseffektiv omstillingsproces i EU i overensstemmelse med EU’s køreplan for enkulstoffattig økonomi. Internt i EU vil den danske regering søge at fremme drøftelsenaf EU’s langsigtede reduktionsmål med henblik på et forbedret klima og forsyningssik-kerhed. Derudover vil forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer bl.a. findested under det danske formandskab. Her fastsættes de overordnede rammer for, hvor-dan man i den kommende budgetperiode kan disponere over EU’s midler. Resultatetaf disse forhandlinger vil således få betydning for en række vigtige udgiftstunge sek-torpolitikker for landbrug, strukturfonde, forskning, energi, klima og miljø.

Internationale klimaforhandlingerPå FN’s klimakonference COP16 i Cancun i Mexico nåede man til enighed om en aftaleteksti Konventionssporet, der cementerer og bygger videre på en række af Copenhagen Accordshovedelementer, herunder 2 graders-målsætningen, de industrialiserede landes finansielleløfter til udviklingslandene på op imod 30 mia. USD for perioden 2010-2012 og 100 mia.USD årligt i 2020. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med udvikling og gennemførelse afmeningsfulde reduktionstiltag i udviklingslandene.Boks 6: Centrale resultater fra Cancun-aftalenGenbekræftelse af 2-graders målsætningenGenbekræftelse af i-landenes finansielle løfter til ulandene på op imod 30 mia. USD for perioden 2010-12og 100 mia. USD i 2020. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med udvikling og gennemførelse af menings-fulde reduktionstiltag i udviklingslandeneEnighed om etablering af en tilpasningskomitéEnighed om en teknologimekanismeEnighed om en ny grøn fond til allokering af en andel af den langsigtede klimafinansieringEnighed om udvikling af nye markedsmekanismerEnighed om de overordnede principper for måling, rapportering og verifikation (MRV) af parternes indsat-serEnighed om et review baseret på seneste klimavidenskab af de reduktionsmål og reduktionsindsatser, somindmeldes til FN’s klimasekretariatEt skridt videre med nye fælles regler om referenceniveauer for udledninger og optag fra jord og skovbrugEnighed om at fortsætte forhandlingerne i 2011 om en eventuel 2. forpligtelsesperiode under Kyoto Proto-kollen

De danske fingeraftryk i 2010Danmark har også i 2010 gjort en særlig indsats for at understøtte de internationaleklimaforhandlinger, både som COP-formand, rådgiver og som finansiel bidragyder.Klima- og energiministeren har i 2010 været COP-formand for FN-forhandlingerne iUNFCCC. Denne særlige rolle har blandt andet indebåret, at hun har deltaget i enrække væsentlige internationale møder med klima og COP16 på dagsordenen, og ledetmøderne i det såkaldte ”Bureau”, som planlægger arbejdet i UNFCCC-regi. Ministerenhar konsekvent i løbet af 2010 kørt et tæt parløb med det indkommende mexicanskeCOP-formandskab, dels i form af bilaterale møder med den mexicanske udenrigsmini-ster, miljøminister og chefforhandlere, dels i form af støtte op til og under COP16 iCancun. Klima- og Energiministeriet har derudover haft en klimaattaché udstationereti Mexico bl.a. med det formål at bistå det mexicanske forhandlerhold.På den finansielle front har Danmark også sørget for at sætte det gode eksempel. Somled i de industrialiserede landes tilsagn om opstartsfinansiering på op imod 30 mia.USD i perioden 2010-2012 til udviklingslandene, har EU bekræftet sit bidrag på 7,2

mia. euro i perioden 2010–2012. Danmark vil bidrage med 1,2 mia. kr. til klimaop-startsfinansieringen i perioden 2010-2012 fordelt med 300 mio. kr. i 2010, 400 mio.kr. i 2011 og 500 mio. kr. i 2012.Det danske bidrag finansieres af midler fra Klimapuljen, der administreres i et samar-bejde mellem Klima- og Energiministeriet og Udenrigsministeriet. Bidraget balancerermellem reduktions- og tilpasningsindsatser som udmøntes i samarbejde med multi- ogbilaterale partnere.På COP16 lancerede klima- og energiministeren en række projekter på regeringensvegne finansieret under Klimapuljen se boks 6.Boks 6 Regeringens projekter finansieret under klimapuljenStøtte til sammenslutningen af små østater (SIDS) til udvikling og gennemførelseaf reduktions- og tilpasningsindsatserStøtte til gennemførelse af reduktionsplaner i en række større ulandeStøtte til fremme af privatsektorens investeringer i energieffektiviseringer og ved-varende energi i ulandene via et fondsindskud med blandet offentlig og privat in-vestordeltagelseEt samarbejde med det sydkoreanske Global Green Growth Institute (GGGI) omgennemførelse af forskellige emissionsreducerede projekter gennem bæredygtigevækstplaner i udvalgte ulande

De næste skridtUdover arbejdet med udmøntningen af klimaopstartsfinansiering i 2010-12 forventesde internationale klimaforhandlinger i FN i 2011 at fokusere på udarbejdelse af detal-jerede regler og principper for de nye institutioner og mekanismer fra Cancun-aftalen.Regeringen vil lægge betydelige kræfter i dette implementeringsarbejde; et arbejde dersom hidtil hovedsageligt sker gennem EU. Hvad angår indsatser med reduktion afemissioner, vil regeringen presse på for mulige skridt på kort sigt, f.eks. ved at sikrelandenes gennemførsel af de reduktionstilsagn, som man afgav under Copenhagen Ac-cord, og som Cancun-aftalen nu er forankret i en FN-ramme. I forhold til det længeresigte vil regeringen presse på for operationalisering af de redskaber under Cancun-

aftalen, der gør det muligt at øge kravene til landenes reduktion af emissioner. Detdrejer sig særligt om fastlæggelse af et globalt ”peak year”, et omfattende review fra2013-2015 af landenes indsatser, samt et samlet reduktionsmål for 2050.Danmark vil også i 2011, som fortsat medlem af COP-troikaen i FN-regi, deltage aktivti samarbejdet med Mexico og Sydafrika om tilrettelæggelse af COP17 og har siden 2010haft udstationeret en klimaattaché på ambassaden i Pretoria til formålet. Endvidere vilregeringen fortsat være engageret i de internationale fora uden for UNFCCC med enbetydelig international klima- og energidagsorden omfattende bl.a. World EconomicForum, Major Economies Forum og Clean Energy Ministerial. Samtidig bliver der etarbejde forbundet med at forberede det store globale topmøde om bæredygtig udvik-ling, Rio+20, som ligger under det danske EU-formandskab.