EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 210: Pressemeddelelse fra Det Økologiske Råd: Danmark må tage Fukushima-katastrofen alvorligt.

Danmark må tage Fukushima-katastrofen alvorligtFukushima-katastrofen får også konsekvenser i Danmark. Folketinget kan ikkelængere sidde med hænderne i skødet og passivt iagttage, hvad der sker medatomkraften ude i Europa. Regeringen må arbejde for at de værste atomkraftværker iEU lukkes ned.Det Økologiske Råd udtrykker sympati og medfølelse med den japanske befolkning, der i løbet af korttid er blevet ramt af en tredobbelt katastrofe. Katastrofen omfatter både jordskælv, tsunami ogradioaktive udslip fra en alvorlig ulykke på Fukushima Daiichi atomkraftværket. Ulykken udvikler sigstadig og er en af de værste atomkraftulykker, verden endnu har set [1].Som følge af Fukushima-katastrofen vil Japan højst sandsynligt lukke nogle af sine atomkraftværker.Og allerede nu har de politiske følger bredt sig til resten af verden: Tyskland har lavet midlertidigestop af syv ældre værker, Kina tøver med godkendelse af nye værker, og Italien, USA og Indienovervejer nye krav [2]. EU-kommissionen planlægger stress-tests for de i alt 143 europæiskereaktorer, og Klimakommissær Connie Hedegaard udtaler, at ”Atomkraften har haft en del medvindpå det sidste – det er slut nu” (Berlingske Tidende 16.3.2011).Det vil være naivt at tro, at Fukushima-katastrofen ikke også får konsekvenser i Danmark. Ifølgeformand for Det Økologiske Råd, Bo Normander, er det første lærestykke, at Folketinget ikke længerekan sidde med hænderne i skødet og passivt iagttage, hvad der sker med atomkraften ude i Europa:”Regeringen må i EU presse på for at få lukket de europæiske reaktorer ned, der harmangelfuld reaktorindeslutning, forældede designs eller ligger i aktive jordskælvsområder.Man må også forsøge at forhindre levetidsforlængelser for de ældste reaktorer for at undgåforværringer af sikkerheden.”Indførelse af realistiske sikkerhedskrav antages på forhånd at kunne få konsekvenser for f.eks.atomkraftværkerne Isar og Neckarwestheim i Tyskland, Dukovany i Tjekkiet, Paks i Ungarn,Mochovce i Slovakiet, Krsko i Slovenien, det planlagte Belene a-kraftværk i Bulgarien og Ukkuyu iTyrkiet.Det andet lærestykke er, at der bør udvikles en dansk politik for, hvordan der kan skabes ligekonkurrencevilkår i EU mellem vedvarende energi (VE) og atomkraft. De nukleare teknologier harstadigvæk deres egen traktat – EURATOM-traktaten, som fortsætter med at legalisere direkte ogindirekte økonomisk støtte til atomkraft. F.eks. modtager forskning i nuklearteknologi i gennemsnitmere end tre gange så mange økonomiske midler om året som EU-forskningen i VE ogenergieffektivitet [3].”Danmark og andre EU-medlemslande, der ikke har atomkraft, må arbejde for at afvikle ellerreformere EURATOM-traktaten. Dette kan ske gennem enighed på en fælleseuropæiskregeringskonference eller ved, at de enkelte medlemslande trækker sig fra traktaten, hvis detkan konstateres, at afvikling eller reform ikke kan lade sig gøre,”siger Bo Normander._____________________________________________________________________________________________________Blegdamsvej 4B, DK 2200 København N. Telefon: 33 15 09 77.http://www.ecocouncil.dk/ e-mail: [email protected]Det Økologiske Råd er en forening, som arbejder for en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt,og udgiver tidsskriftet Global Økologi

Herudover bør man udforske nye politiske mekanismer, der tager sigte på at udvikle og modne denvedvarende energis teknologier. En oplagt ide kunne være at arbejde for at indføre eteuropæiskfællesskab for vedvarende energi (ERENE)[4] - et koncept, hvis nødvendighed skal ses i lyset af, atmange fremtidige VE-infrastrukturprojekter bliver så store og dyre, at de enkelte lande ikke kanrealisere dem alene.Yderligere oplysninger:Bo Normander, Formand Det Økologiske Råd, tlf. 20 87 19 33Niels Henrik Hooge, Energirådgiver, Det Økologiske Råd, tlf. 21 83 79 94Uffe Geertsen, Energirådgiver, Det Økologiske Råd, tlf. 39 68 07 50Noter[1] De japanske sikkerhedsmyndigheder har kategoriseret Fukushima-ulykken som en kategori 5-hændelse påden internationale INES-skala, hvad der bl.a. svarer til ulykken på den amerikanske Three Mile Island i 1979.Uofficielt har de amerikanske og franske myndigheder imidlertid opgraderet den til en kategori 6-hændelsesvarende til Kyshtym-katastrofen i Mayak i det tidligere Sovjetunionen. Her slap i 1957 70-80 tons højradioaktivtaffald fra et militært oparbejdningsanlæg ud i miljøet. Senest har den uafhængige atomsikkerhedsekspert Dr.Helmut Hirsch i en analyse bestilt af Greenpeace konkluderet, at der er tale om en kategori 7-hændelse.Analysen kan ses her:http://www.greenpeace.org/usa/en/media-center/reports/Fukushima--INES-scale-rating/[2] I Kina, hvor et jordskælv i Sichuan i 2008 kostede 90.000 mennesker livet, har man indtil videre lagt alle nyeatomkraftprojekter på hylden, hvad der berører 40 nye reaktorer, som skulle have været påbegyndt i løbet af denæste fem år. I Schweiz er alle planer om nybyggerier foreløbigt skrinlagt. I Tyskland er syv af de ældste a-kraftreaktorer koblet fra strømnettet i foreløbigt tre måneder. Hertil kommer, at i Sverige er 64 pct. afbefolkningen nu mod nye a-kraftværker og i Italien er en planlagt folkeafstemning om genindførelse af atomkraftudsat foreløbigt et år. I USA såvel som Indien skal alle a-kraftværker undersøges.[3] Heri er ikke indregnet budgetoverskridelserne for den franske fusionsreaktor ITER, der betyder, at alene dedanske forskningsbudgetter belastes med mindst en halv milliard kr. ekstra. Hvor stor forskellen generelt er istøtteniveau, kan ses af det forhold, at f.eks. OECD-landene siden 1974 har brugt 55 procent af deresenergiforskningsbudgetter på a-kraftrelateret forskning, svarende til 1250 milliarder kr. - mere end seks gangestøtten til forskning i vedvarende energi.[4] ERENE’s opgave bliver at udvikle og udnytte en fælles strategi for EU’s potentiale for et fuldstændigt skift tilvedvarende energi, herunder at skabe forudsætningerne for en optimal udnyttelse af de alsidige klimatiske,geologiske og hydrologiske forhold, der gælder for forskellige vedvarende energikilder og deres geografiskefordeling i Europa. Strategien omfatter forskning og vidensfordeling, et fælleseuropæisk strømnet, fællesvirksomheder, anlægsinvesteringer, støttemekanismer og samarbejde mellem EU-medlemslandene.Se:ERENE, European Community for Renewable Energy,A feasibility study by Michaele Schreyer and LutzMez in collaboration with David Jacobs, Commissioned and published by the Heinrich Böll Foundation, June2008,http://www.boell.de/downloads/ecology/ERENE-engl-i.pdfSe også sammendrag på dansk:http://www.gef.eu/fileadmin/templates/pdf_files/ERENE_ExecutiveSummary_DA-EL.pdf