EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 204: Sammenfatningsnotat fra TEKNIQ og Dansk Byggeri "Invester i energibesparelser - og gør det nu", og Norenergis analyse "Samfundsøkonomien i vindkraft, solceller og energibesparelser".

Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 204
Offentligt

TE KN I QINSTALLATØRERNES ORGANISATION

danskTEKNIQPaul Bergsøes Vej 62600 GlostrupTelefon 4343 6000Telefax 4343 2103tekniq@tekniq,dkwww.tekniq.dk

Folketingets Energipolitiske udvalg samtKlima- og Energiminister Lykke Friis

Danmarks fremtidige energipolitikRegeringen offentliggjorde den 24. februar 2011 Energistrategi 2050 somudspil til forhandlingerne med de politiske partier om en ny energipolitiskaftale.TEKNIQ og Dansk Byggeri støtter visionen om, at Danmark skal være uaf-hængig af fossile brændsler af hensyn til klimaet, forsyningssikkerheden ogbeskæftigelsen mm.I forbindelse med formuleringen af den fremtidige danske energipolitik erdet vigtigt for os at pege på, at energieffektivisering bør have en centralrolle og bør kraftigt opprioriteres i forhold til udspillet i Energistrategi 2050.Danmark står over for kolossale investeringer, hvis vi skal være fossilfrie i2050. Vejen til det fossilfri samfund går gennem en kombination af energi-besparelser og en forøgelse af produktionskapaciteten indenfor vedvarendeenergi - f.eks. havvindmøller. Men energibesparelser bør have førstepriori-tet, og Danmark bør gå i gang nu. Dette fremgår af en netop gennemførtanalyse udført af konsulentfirmaet Norenergi for TEKNIQ og Dansk Byggeri.Energibesparelserne kommer imidlertid ikke af sig selv. Der skal investeresi dette marked, som der skal investeres i havvindmøller.Det er nødvendigt med en betydelig samfundsøkonomisk indsprøjtning (fxgennem skattefradrag, rentelettede eller garanterede lån el.lign.), hvis ef-terspørgslen efter energibesparelser skal øges. Det er ikke nok blot at øgeenergiselskabernes spareforpligtelse, som Energistrategi 2050 foreslår.Ovennævnte synspunkter uddybes i det vedhæftede sammenfatningsnotat" Invester i energibesparelser - og gør det nu!" samt Nordenergis analyse"Samfundsøkonomien i vindkraft, solceller og energibesparelser".Med venlig hilsen

22. marts 2011Ref CJA[email protected]Dir 77411551

Side 1/1

Niels JQ-g/Qn HansenAdm. DirektørTEKNIQ

MichaelelsenDirektørDansk Byggeri

- en a n

• og b r a n c h e o r g a n i s a t i o n mei

.:••'••'••

•

:•

TEKNIQINSTALLATØRERNES ORGANISATION

dansk

fayaoEn

Invester i energibesparelser - og gør detnu!17. februar 2011

Danmark står over for kolossale investeringer, hvis vi skal være fossilfrie i2050. Vejen til det fossilfri samfund går gennem en kombination af energi-besparelser og en forøgelse af produktionskapaciteten inden for vedvaren-de energi - f.eks. havvindmøller, sådan som Klimakommissionen blandtandet anbefaler det. Men energibesparelser bør have førsteprioritet, ogDanmark bør gå i gang nu. Energibesparelserne kommer imidlertid ikke afsig selv. Der er brug for en stimulering af markedet for, at energibesparel-serne for alvor realiseres. Der skal investeres i dette marked, som der skalinvesteres i havvindmøller. Alene på havvindmølleområdet skal der inve-steres ca. 400 mia. kr., hvis man skal følge Klimakommissiones anbefalin-ger.Nye beregninger viser imidlertid, at en ensidig investering, hvor alle res-sourcer placeres i vindmøller ikke er den økonomisk mest rentable måde.Man bør sikre en balance, så der både investeres der, hvor der på kort sigtkan opnås en stor effekt, og der hvor investeringen er mere langsigtet.Investeringer i energibesparelser er på kort sigt meget rentable, mens enudvidelse af produktionskapaciteten med for eksempel havvindmøller førstvil være rentabel på længere sigt.Danmark skal være fossilfrit i 2050, men det skal ske gennem kloge ogrentable beslutninger. Derfor anbefales det:- At der politisk skabes incitamenter, som gør det attraktivt at inve-stere i energieffektivisering.- At der investeres rentabelt, således at der både investeres i energi-besparelser, som giver en stor effekt på kort sigt, og investeres iproduktion af vedvarende energi, som har den største effekt pålangt sigt.- At der sættes et langt større fokus på energibesparelser både i in-dustrien og i bygningsmassen.BaggrundKlimakommissionen fremlagde i september 2010 sin rapport med anbefa-linger til den fremtidige danske energipolitik. Rapporten dokumenterede, atden fremtidige knaphed på fossile brændstoffer gør, at Danmark alleredenu bør indlede arbejdet for at sikre et fossilfrit samfund i 2050 - både afhensyn til klimaet og miljøet. Det er derfor vigtigt, at de politiske partier

CJA/MRP

Side 1/4

TEKNIQ er e n arb•'.••••

•

• • • ' . . • • : . ' • • ' . - . : n - : . n e atekniske

medlemmer.

TEKNIQINSTALLATØRERNES ORGANISATION

dansk

fayoDen

tager handsken op og sikrer en ambitiøs klima- og energipolitik også selvom, at vi er i et folketingsvalgår.I Klimakommissionens rapport spiller energieffektivisering og vindkraft frahavvindmøller en central rolle. Af kommissionens rapport: "Grøn Energi -vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler" fremgår bl.a.••"VI vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kanvarme huse op med halvt så meget energi som i dagHavvindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller,og møllerne skal dække op til halvdelen af Danmarks energifor-brug. "17. februar 2011

CJA/MRP

Side 2/4

Undersøgelse af samfundsøkonomien i vindkraft, solceller og ener-gibesparelserTEKNIQ og Dansk Byggeri har bedt konsulentfirmaet Norenergi se nærme-re på Klimakommissionens beregninger, samt de økonomiske vismænds oglEAs (Det Internationale Energiagentur) anbefalinger. Formålet med analy-sen har været at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af inve-steringer i vindmøller, i solceller og i energibesparelser i eksisterende byg-ninger og produktionsapparater.HovedkonklusionerKonklusionerne i Norenergis analyse er klare:For det første er det nødvendigt med store samfundsøkonomiske investe-ringer, hvis regeringens og Klimakommissionens mål om et fossilfrit sam-fund skal nås. For at nå målene er det nødvendigt både at sænke energi-forbruget og omlægge produktionen til vedvarende energi.For det andet bør der først investeres i energibesparelser, sideløbende medat der investeres i vindmøller. Der er med andre ord behov for en investe-ringsstrategi, som både indeholder investeringer i energibesparelser (højeffekt på kort sigt) og investeringer i kollektivt produceret vedvarendeenergi - f.eks. havvindmølleparker (effekt på længere sigt).Behov for massive samfundsøkonomiske investeringerSelv om adskillige undersøgelser og analyser har vist, at der allerede i dager et stort energisparepotentiale, hvor flere af projekterne har en usæd-vanlig kort tilbagebetalingstid, så er der stadig en betydelig tilbageholden-hed på markedet.

TEKNIQ er en ar:-, ..

jtallationsvirkson

. - . . .

TEKNIQINSTALLATØRERNES ORGANISATION

dansk

t>V��

Alt tyder dermed på, at det er nødvendigt med en betydelig samfundsøko-nomisk indsprøjtning (fx gennem direkte støtte, skattefradrag, rentelettedeeller garanterede lån el.lign.), hvis efterspørgslen efter energibesparelserskal øges. Til gengæld vil de samfundsmæssige investeringer give et megethurtigt afkast.Energibesparelser først og derefter vindmøllerNorenergi referer i sin vurdering af, hvor de samfundsøkonomiske investe-ringer så skal falde, til anbefalingen fra IEA der er klar. Den lyder: Findvirkemidlerne til at høste de billigste klimagevinster ved energibesparelser.Og vent med de dyrere omstillinger til der bliver brug for dem.Den holdning bakkes op af Klimakommissionen, der konkluderer:"Der er ingen begrundelser for ikke allerede nu at foretage rentable energi-effektiviseringer." siger Klimakommissionen.Europa-Parlamentet har i deres beslutning af 15. december 2010 om revi-sion af handlingsplanen for energieffektivitet underbygget disse anbefalin-ger, idet de har peget på, at energieffektivitet og energibesparelser børopprioriteres i EU og i de enkelte medlemslande. Baggrunden er bl.a., atenergieffektivitet og energibesparelser er den mest omkostningseffektiveog hurtigste måde til at reducere udledningen af C02 og andre stoffer og tilat øge forsyningssikkerheden. Energibesparelser kan medføre væsentligeøkonomiske fordele ikke blot for slutbrugerne men i hele økonomien (bl.a.regnes med skabelsen af 1 mio. arbejdspladser i EU).

17. februar 2011

OA/MRP

Side 3/4

Norenergis analyse viser, at det samfundsmæssigt mest rentable vil væreførst at gennemføre el-besparelser i industrien; dernæst de billigste var-mebesparelser i bygninger; så de billigste havvindmølleudbygninger; deref-ter de dyreste varmebesparelser i bygninger; så udbygge med Nordsøvindmøller, og til sidst opføre solceller.For at kunne sammenligne rentabiliteten mellem de forskellige tiltag harNorenergi beregnet de samlede årlige omkostninger til kapital samt drift ogvedligeholdelse i initiativets levetid i forhold til produktionen/besparelsen afenergi pr. år.Derved fremkommer følgende nøgletal:

TEKNIQ er en arbejdsgiver-og t

m \:v:<. •f>.\\\,..\

..-

.-.•:.•

TEKNIQINSTALLATØRERNES ORGANISATION

dansk

tjY

Eri

Initiativ

Elbesparelser i industrien inden 2020Varmebesparelser i bygninger inden 2020 (15pet. mest rentable besparelser)Varmebesparelser i bygninger inden 2020 (35pet. mest rentable besparelser)Nuværende havvindmøllerAnholt vindmøllepark i 2014

Pris for besparel-se/produktion pr.kWh10-40 øre25-35 øre*35-60 øre*56 øre71 øre

17. februar 2011

CJA/MRP

Side 4/4

* Prisen for besparelser er udregnet som den ekstraudgift til energibesparelser, som læggesoven i de almindelige udgifter til renovering. Det vil sige den ekstraudgift, som er forskellenpå en almindelig ikke-energibesparende renovering og en renovering indeholdende energibe-sparelser.

Beregningerne viser, at de billigste elbesparelser i industrien kun koster1/7 af, og de billigste varmebesparelser kun halvdelen af, hvad det kosterat producere en kWh på de nye Anholtmøller.Konklusionen er derfor, start med de kortsigtede investeringer i energibe-sparelser og suppler med de langsigtede investeringer i havvindmøller.

TEKNIQ er en arbejdsgiver- or. r

n med tekn sf

instsi^vor:

immer

norenergiSamfundsøkonomien ivindkraft, solceller og energibesparelser12. januar 2011

SammenfatningFremtiden er både vindmøller og besparelser, men besparelser bør komme først. Det sigerIEA (Det Internationale Energiagentur). Det siger de økonomiske vismænd. Og det viserKlimakommissionens analyser, og analyser Norenergi har gennemført.Anbefalingen fra IEA er klar: Find virkemidlerne til at høste de gratis klimagevinster vedenergibesparelser. Og vent med de dyrere omstillinger til der bliver brug for dem."Der er ingen begrundelser for ikke allerede nu at foretage rentable energieffektiviseringer."siger Klimakommissionen.Energi potentiale og omkostningshierarki for vind, sol og besparelserPotentiale i TWh1per år

Initiativ og timing

Årlige omkostninger imio.kr. per TWh

El-besparelser i industrien inden 2020Varmebesp. i bygninger inden 20202Havvindmøller omkring 2050Varmebesp. i bygninger inden 20203Nordsømøller omkring 2050Hawindmøller i dagAnholt vindmøllepark i 2014Solceller omkring 2050Solceller i dagKilder: Klimakommissionen og Norenergi

6,18,34211,129029041.656565

100-400250-350370350-600450-5205607101.300-1.3502.000

12345

En TWh svarer til 3 % af elforbruget (34,8 TWh) og 0,4 % af samlet energiforbrug (809 PJ) i Danmark i 2009.Det er muligt at spare 15 % af bygningers energiforbrug for omkostninger op til 35 øre/kWh.Det er muligt at spare 35 % af bygningers energiforbrug for omkostninger op til 60 øre/kWh.Potentialet i dag vurderes at være det samme som i 2050.Potentialet i dag vurderes at være det samme som i 2050.

Side 1 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

norenergiNorenergis analyser bekræfter disse anbefalinger. Der er god samfundsøkonomi i atopprioritere energibesparelser. Der kan på kort sigt gennemføres energibesparelser ieksisterende byggeri og i industrien til samfundsøkonomiske omkostninger, som er langtlavere, end det koster at bygge nye hawindmøller. Og potentialet er stort. Samfundet kanspare 5-9 mia. kr. om året ved at lade være med at bygge 15 nye Anholt vindmølleparker og istedet gennemføre energibesparelser i bygninger og i industrien. En ny vindmøllepark afAnholt størrelse per år de næste 40 år er den udbygning Klimakommissionen anbefaler ideres ambitiøse scenarium for Danmark i 2050. Vi har dels sammenlignet energibesparelsermed, hvad det koster at bygge Anholt vindmølleparken, og hvad Energistyrelsen forventer,det på kort sigt koster at udbygge med hawindmøller.Hvilke typer besparelser er der tale om? Klimakommissionen vurderer, at bedre isolering ogeffektive energisystemer kan reducere energiforbruget til opvarmning i et gennemsnitshusmed 60 pet. og halvere det gennemsnitlige energiforbrug i et el-apparat.Tabellen ovenfor sammenligner omkostninger og energipotentialer for forskellige initiativer,samfundet på forskellige tidspunkter kan iværksætte for enten at reducere forbruget af energieller producere energi. I tabellen er initiativerne rangordnet med de billigste initiativer øverst.Tabellens anbefaling er klar: Gennemfør de billige energibesparelser nu og vent med atinvestere i vindmøller til omkostningerne er blevet lavere end i dag.Sparet energi er også bedre end produceret energi - set ud fra andre energipolitiskesynspunkter. Energibesparelser giver øget forsyningssikkerhed, og de mindsker behovet forat øge udbygningen med vedvarende energi. Et mindre forbrug af energi kan selvsagtopfyldes med færre investeringer i nye produktionsanlæg. Også klimapolitisk er det en godide at prioritere energibesparelser, som de økonomiske vismænd og den internationaleenergiorganisation IEA anbefaler. En af fordelene ved energibesparelserer, at de reducererC02 udledningen fra det ikke-kvotebelagte energiforbrug. Det gør vindmøller ikke.

FormålEfter ønske fra byggeriets interesseorganisationer-TEKNIQ, FRI, Dansk Byggeri ogDanske Ark - er i dette notat foretaget en sammenligning af hawindmøller, solceller ogenergibesparelser med det formål at vise, hvilke investeringer, det er billigst for samfundet atgennemføre for at nå de energipolitiske mål. Klimakommissionen har lagt mere vægt på atpræsentere samlede scenarier end at anvise og prioritere konkrete initiativer, samfundet børtage. Det er dog nyttigt at sammenligne omkostninger, når der skal prioriteres mellem deenkelte energipolitiske initiativer, og når det skal besluttes, hvornår initiativerne skal føres udi livet.De tre energiteknologier - hawindmøller, solceller og energibesparelser - er valgt, fordi dealle på kort eller langt sigt kan komme til at spille en betydelig rolle i omstillingen fra fossil tilvedvarende energi.Vi tager udgangspunkt i beregninger, som er blevet gennemført for Klimakommissionen, afde samfundsøkonomiske omkostninger per kWh ved at gennemføre energibesparelser ogved at investere i vedvarende energi produktion.Side 2 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Ved at bruge Klimakommissionens metode kombineret med aktuelle markedsdata beregnervi de samfundsøkonomiske omkostninger per kWh ved at producere el med hawindmøllerog solceller. Derved kan der foretages en konsistent sammenligning af de tre forskelligeinitiativer.

BaggrundI Klimakommissionens rapport spiller energieffektivisering og vindkraft fra havvindmøller encentral rolle. Af kommissionens rapport: "Grøn Energi - vejen mod et dansk energisystemuden fossile brændsler" fremgår bl.a.••"Vi vil bruge energien meget mere effektivt, så vi blandt andet kan varme huse opmed halvt så meget energi som i dagHawindmøller bliver centrale. Der skal opstilles mange flere møller, og møllerne skaldække op til halvdelen af Danmarks energiforbrug." (s. 9)

Klimakommissionen forudser, at Danmarks samlede energiforbrug i 2050 vil være 19 %lavere end i dag. Industrien vil øge sit energiforbrug, mens forbruget af energi vil falde medomkring en tredjedel i husholdningerne. Så stort et fald kan kun lade sig gøre, hvis der blivergennemført omfattende energieffektiviseringer. Kommissionen erkender, at mulighederneallerede i dag er til stede, og at de bør udnyttes:"Der er allerede med de i dag kendte teknologier store muligheder for at reducereenergiforbruget gennem energieffektiviseringer, og i mange tilfælde kan de betale sig. Der erfx allerede betydelige effektiviseringsmuligheder i forbindelse med både opvarmning afbygninger, anvendelse af el-apparater og i energiforbruget til procesformål i erhvervslivet.Selv om energieffektive løsninger ofte er dyrere at anskaffe, kan de reducerede udgifter tilenergi i mange tilfælde opveje merprisen især, hvis der er tale om investeringer, der alligevelskulle foretages, i forbindelse med køb af nyt udstyr, udskiftning eller ved renovering af huse.Teknologierne kan blive bedre og billigere gennem forskning, udvikling og demonstration,men der er ingen begrundelser for ikke allerede nu at foretage rentableenergieffektiviseringer."(s. 35).Udbygning med hawindmøller er en af Klimakommissionens væsentligste anbefalinger.Kommissionen forventer en mangedobling af vindkraften i forhold til i dag - mindst 10.000MW og op til 18.500 MW vindkraft i 2050. Til sammenligning er der ved udgangen af 2009opstillet 3.500 MW vindkraft i Danmark. I 2050 vil vindmøllerne kunne producere op til 80 pet.af vores elforbrug mod 20 pet. i dag. Investeringerne vil blive over 400 mia. kr., hvis denkommende vindmøllepark ved Anholt anvendes som økonomisk pejlemærke for denambitiøse vindkraftudbygning.Klimakommissionen vurderer, at solceller inden for en kortere tidshorisont ikke vil værerentable.De økonomiske vismænd (Det Økonomiske Råd) anbefaler i deres rapport fra 2009, at fokusi Danmarks klima- og energipolitik fremover bør være på tiltag, der påvirker energiforbrug ogdermed udledning af drivhusgasser i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien, dvs.k Side 3

norenergitransport, opvarmning af boliger, landbrug og øvrige erhverv - bortset fra energisektoren ogde energitunge industrier (ref: DØR, Økonomi og Miljø 2009). Synspunktet er, at EU'skvotemarked sørger for at regulere udledningen i de sektorer, som er omfattet afkvotemarkedet, fx el- og kraftvarmeværker og de energitunge erhvervsvirksomheder,hvorimod der skal gøres en indsats i forhold til det energiforbrug, som ikke er omfattet afkvotemarkedet.Vismændene er på linje med internationale anbefalinger, der siger, at det er fornuftigt atstarte med at reducere energiforbruget, inden man omstiller til vedvarende energiteknologier.Ifølge IEA (Det Internationale Energiagentur) hænger energibesparelser lavere på frugttræetend investeringer i el-produktion. I de klimascenarier IEA har opstillet, tegnerenergieffektiviseringer i slutforbruget sig for 59 % af C02-reduktionen i 2020 og 52 % i 2030.Vedvarende energiproduktion tegner sig kun for 18 hhv. 20 %.Figur 1: Klimapolitikkens omkostnings hierarki

1000

Transport alternative faelsHishV

8 8005) 600DGal

Industiyfuels\vitcrågrøS

Estimat*

8 400

5iC

Buildings

™S1P2O08SLUE

200

I •Endfieefficiii

Power SectorACTMAP

LowEstimatei—i—

—

15 20 25 30 35 4 0 45 50•2002050 C02 Emissions Reduction From BaselineIEA: Energytechnology pefspectsve 2008

Interessant ved lEA's analyse (se figur 1) er, at energieffektiviseringer giver gratis C02gevinster, sammenlignet med en klimaindsats i elsektoren. I den dyre ende liggertransportsektoren, hvor det er dyrt at slippe af med benzin og diesel. Hvorfor bliver gratisgevinster ikke realiseret? Det skyldes barrierer i husholdninger og erhvervsvirksomheder, fxmanglende viden om besparelsesmuligheder, krav om kort tilbagebetalingstid afenergiinvesteringer, og manglende likviditet til at gennemføre de nødvendige investeringer.Anbefalingen fra IEA er dog klar: Find virkemidlerne til at høste de gratis klimagevinster vedenergibesparelser. Og vent med de dyrere omstillinger til der bliver brug for dem.Side 4 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Energipolitiske målDer eksisterer nogle politiske pejlemærker for at investere i flere vindmøller, solceller ogenergibesparelser.Danmark forpligtede sig i 2008 til at bidrage til opfyldelsen af EU's energipolitiske mål for2020 mht. øgede energibesparelser, reduktion af C02 udledningen og en øget andel afvedvarende energi.I tilknytning til EU's klima- og energidirektiv skal Danmark i 2020 nå•••30 % vedvarende energi i energiforbruget10 % vedvarende energi i transporten; 5,75 % i 201220 % reduktion af udledningen af C02 i de ikke-kvoteomfattede sektorer, dvs.landbrug, boliger og transport.

Folketinget besluttede i foråret 2009 at skærpe målene til•••20 % vedvarende energi i 2011de årlige energibesparelser skal op på 1,5 % sammenlignet med 2006bruttoenergiforbruget skal reduceres med 2 % i 2011 og 4 % i 2020 sammenlignetmed 2020.

Derudover har Danmark under Kyoto aftalen forpligtet sig til at reducere udledningen af C02med 21 % senest med udgangen af 2012 - sammenlignet med udledningen i 1990.

Klimakommissionens beregningerI baggrundsrapporten til Klimakommissionens rapport er foretaget en vurdering af potentialeti 2050 for produktion af el fra vindmøller, bølgekraft og solceller. Figur 2 viser, at potentialeter stort nok til at dække hele Danmarks energiforbrug. Billigst vil vindkraft være. Solceller vilvære dyrest. Produktionsomkostningerne for havmøller forventes at blive lidt lavere end deomkostninger, vi har beregnet for nuværende investeringer i hawindmøller, jf. tabel 2. Elproduceret fra solceller forventes at blive billigere i 2050 end i dag, men det forventes ikke, atsolceller vil blive konkurrencedygtige med vindkraft.Klimakommissionen har ikke foretaget den sammenligning af besparelser ogenergiproduktion, som IEA har lavet, og som viser, at besparelser er billigst og derfor skalforetages først. Men den er nem at lave. Hvis man sammenholder de tre figurer, som viseromkostninger ved at•••producere el på vind, bølger og sol, figur 2foretage varmebesparelser i husholdningerne, figur 3gennemføre elbesparelser i industrien, figur 4

i Side 5

norenergiså vil det ud fra Klimakommissionens analyser være billigst for samfundet at gennemføreenergipolitiske initiativer i denne rækkefølge:1.2.3.4.5.6.El-besparelser i industrien inden 2020Varmebesp. i bygninger inden 20206Havvindmøller omkring 2050Varmebesp. i bygninger inden 20207Nordsømøller omkring 2050Solceller omkring 205010-40 øre/kWh25-35 øre/kWh37 øre/kWh35-60 øre/kWh45-52 øre/kWh130-135 øre/kWh22 PJ30 PJ150 PJ40 PJ1.050 PJ200 PJ

Strategien vil derfor være først at gennemføre el-besparelser i industrien; dernæst debilligste varmebesparelser i bygninger; så de billigste hawindmølle udbygninger; derefter dedyrere varmebesparelser i bygninger; så udbygge med Nordsø vindmøller, og til sidstinvestere i solceller.Figur 2: VE el-produktion i 2050 - omkostning og potentiale

Omkostning og potentiale for VE-elproduktion, ca. 2050

•Landmøller•HavmøllerNordsømclier35m dybde•Nordsømeller50 mdybde• Bølgekraft, No rdsøenSolceller, hustageSolceller, barmark• Elforbrug,2008• Bruttoenergiforbrug, 2008

£ S R ? 5 ? S f 2 gPJ/år

Kilde: Dokumentationsdelen til Klimakommissionens rapport, sept. 2010, figur 2.1

I tabel 1 er vist, hvor stort energipotentialet er i de seks initiativer sammenlignet med Anholtvindmølleparken, som årligt forventes at producere 1,6 TWh el. Således svarer

Det er muligt at spare 15 % af bygningers energiforbrug for omkostninger op til 35 øre/kWh.Det er muligt at spare 35 % af bygningers energiforbrug for omkostninger op til 60 øre/kWh.

Side 6 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

energibesparelsen i besparelsesinitiativerne til den mængde energi der produceres påomkring 15 Anholt vindmølleparker.Tabel 1: Potentialet i Klimakommissionens initiativer sammenlignet med Anholtvindmøllepark

Initiativ

Årlig energiproduktioneller besparelse iTWh

Svarer tilflg. antal Anholthavmølleparker

Anholt vindmølleparkEl-besparelser i industrienVarmebesparelser i bygningerHawindmøllerVarmebesparelser i bygningerNordsømøllerSolceller

1,66,18,34211,129056

1~4-5-26~7-180-35

Samfundsøkonomiske analyserFor at kunne lave en konsistent sammenligning mellem energibesparelser, hawindmøller ogsolceller baseret på aktuelle markedsdata, har vi for hawindmøller og solceller gennemførten beregning af de samfundsøkonomiske produktionsomkostninger, som svarer til denberegning Klimakommissionen i deres rapporter har gennemført for energibesparelser, somgennemføres frem mod 2020. De refererede tal fra Klimakommissionen mht. vindmøllersøkonomi er de langsigtede produktionsomkostninger omkring år 2050.Vi har sammenlignet fire cases:1.2.3.4.Anholt 400 MW vindmølleparkHavvindmøller - Energistyrelsens forudsætninger for 2010Solceller - Energistyrelsens forudsætninger for 2010Solceller - aktuelle data fra Gaia Solar.

Forudsætningerne for beregningerne er vist i bilag 1-4. Resultaterne af beregningen er vist itabel 2.

I- Side 7

norenergiTabel 2: Samfundsøkonomiske produktionsomkostninger for hawindmøller ogsolceller 2010

Øre per kWh

Case 1:Anholtvindmøller581371

Case 2:HawindmøllerENS431356

Case 3:SolcellerENS18124205

Case 4:SolcellerGaia Solar19010200

InvesteringDrift og vedligeholdProduktionsomkostning

Produktionsomkostningerne er beregnet på baggrund af•••Annuiseret investeringsomkostning opgjort over levetiden; rente 5 %De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostningerProduktionen af energi per år opgjort i kWh.

Energistyrelsen anbefaler at anvende 6 % som kalkulationsrente, men vi har - lige somKlimakommissionen - anvendt 5 % for at kunne sammenligne vores beregninger medKlimakommissionens tal på et konsistent grundlag.Hvad viser resultaterne?•De samfundsøkonomiske produktionsomkostninger for Anholt vindmøllepark er 71øre per kWh. Det er 15 øre - eller godt 25 % - mere end omkostningerne baseret påEnergistyrelsens forudsætningerProduktionsomkostningerne for solcelleanlæg udgør i dag omkring 2 kr. per kWh,uanset om man regner med Energistyrelsens forudsætninger for 2010 eller deforudsætninger solcelleproducenten Gaia Solar og Dansk Solcelleforening anvender.

•

Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det derfor væsentligt billigere at forøgeelproduktionen ved at bygge flere hawindmøller end at investere i solcelleanlæg. Men det erjo ikke nødvendigt at udvide elproduktionen, hvis man i stedet kan spare på energien.Klimakommissionen har vist, at energibesparelser kan gennemføres til samfundsøkonomiskeomkostninger, der ligger væsentligt under produktionsomkostningerne for havvindmøller.Der findes el-besparelsesmuligheder i industrien på omkring 22 PJ per år, hvor desamfundsøkonomiske omkostninger kun udgør 10-40 øre per kWh. Energiforbruget iDanmarks bygninger kan reduceres med omkring 70 PJ til omkostninger, som er lavere endomkostningen med at bygge flere hawindmøller. Klimakommissionens rapporter fremhæverselv, at varmebesparelser er samfundsøkonomisk billigere at gennemføre end at udvidevarmeforsyningen.

Side 8 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Inden der bygges flere havvindmølleparker vil det derfor være samfundsøkonomisk fornuftigtførst at gennemføre energibesparelser i industrien og bygninger på omkring 90 PJ. Detsvarer til mere end 10 % af Danmarks samlede energiforbrug.Der er flere samfundsøkonomiske fordele ved at gennemføre energibesparelser nu i stedetfor at bygge flere vindmøller på havet:• Energibesparelser reducerer C02 udledningen uden for kvotemarkedet - det gørvindmøller ikke• Energibesparelser gør det nemmere at opfylde det energipolitiske mål om en højereandel vedvarende energi i energiforbruget. En halvering af energiforbruget vilfordoble andelen af vedvarende energi - uden at der skal investeres i merevedvarende energi• Energibesparelser øger forsyningssikkerheden med energi, så Danmark på længeresigt bliver mindre afhængig af at skulle importere energi.De økonomiske vismænd har understreget vigtigheden af, at Danmarks klimapolitik retter sigmod det energiforbrug, som ikke reguleres af EU's kvotemarked. Det vil sige energiforbrugeti bygninger, biler og i landbruget. I disse sektorer er der behov for en national klimapolitik,som kan supplere EU's klimapolitik.Kvotemarkedet fungerer på den måde, at EU bestemmer mængden af C02, der må udledesi alle medlemslandene tilsammen. Markedet fastsætter derefter prisen på C02 kvoter. Detbetyder, at kvoteprisen kan variere afhængig af efterspørgselen efter kvoter. Kvotemarkedetfungerer i din nuværende form frem til og med 2012. Man må forvente, at kvotemarkedetogså vil eksistere efter 2012, men at der vil blive foretaget justeringer, fx vil gratis kvoterprincipielt bliver afskaffet, og man må også forvente, at den politisk fastsatte udledning vilblive reduceret efter 2012. Dette vil i stort omfang afhænge af FN's klimaforhandlinger.Selvom vindmøller, solceller og energibesparelser giver Danmark en gevinst på C02kontoen, så har danske investeringer i vindmøller og solceller ikke nogen indflydelse på densamlede C02 udledning i EU. Den er politisk fastlagt.Anderledes er det med energibesparelser, som reducerer det ikke-kvote belagteenergiforbrug. Energibesparelser har derfor den fordel sammenlignet med vindmøller ogsolceller, at de fører til en reel reduktion af den globale C02 udledning.Hvor stor C02 reduktion opnår man så ved at gennemføre energibesparelser? Det ervanskeligt at svare på, fordi C02 besparelsen afhænger af, hvilken type besparelser, der ertale om. En reduktion af el- og fjernvarmeforbruget fører ikke til C02 reduktion, fordi el- ogfjernvarmeproduktion er reguleret af kvotemarkedet. Er der tale om besparelser, somreducerer forbruget af fyringsolie eller naturgas, så vil det give C02 gevinst. SBI harvurderet, at "87 PJ i besparelse svarer til en besparelse på hhv. 30 % og 20 % af den varmeog el, der bruges i dag (red: i bygninger). Det fører til en samlet C02-reduktion på godt 6mio. ton C02." (ref: SBI 2009: "Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger"). Detsvarer til 248 g C02 per kWh. Til sammenligning er C02 udledningen fra marginal el-produktion i Danmark ifølge Energistyrelsen 785 g C02 per kWh.

• Side 9

norenergiVærdisættes C02 gevinsten fra energibesparelser med en kvotepris på 200 kr. per ton, såudgør gevinsten 5 øre per sparet kWh. Denne kvotepris svarer til et gennemsnit af denkvotepris Energistyrelsen forventer de næste 20 år. Den gevinst kan man trække frabesparelsesomkostningen per kWh for at få den samfundsøkonomiske nettoomkostning.Klimakommissionen inkluderer også C02 gevinsten i deres beregning af desamfundsøkonomiske produktionsomkostninger.

Vind, sol og besparelser - teknologibeskrivelserI dette afsnit gives en kort beskrivelse af de tre teknologier: Hawindmøller, solceller ogenergibesparelser. Beskrivelsen er baseret på oplysninger indsamlet fra eksisterendeundersøgelser.Vi anvender de traditionelle energienheder for el (kWh, MWh mv.) og varme (TJ, PJ mv.),men af hensyn til sammenligneligheden anvendes den fælles enhed kr. per kWh vedsammenligningen af omkostninger.HavvindmøllerHelt centralt i Klimakommissionens anbefalinger er massiv vindkraftudbygning på helt op til18.500 MW i 2050 i det tilfælde, hvor der ikke er nok biomasse. Det svarer til en femdoblingaf den nuværende vindkraftudbygning i Danmark. I dag er der 3.500 MW vindkraft i detdanske elsystem, som producerer 6,7 TWh - svarende til 20 % af vores elforbrug (2009 tal). I2050 vil vindmøllerne kunne producere helt op til 80 procent af vores elforbrug. For at nå detmål, skal der de næste 40 år bygges en ny vindmøllepark hvert år på størrelse med Anholtvindmøllepark. Udgiften vil være betydelig. Over 400 mia. kr. skal der investeres, hvis prisenpå Anholt bliver retningsgivende. En så omfattende vindkraftudbygning vil kræve enfordobling af vores aktuelle transmissionskapacitet i forhold til udlandet (ref: Ingeniøren).DONG's hawindmølle projekt er placeret mellem Djursland og Anholt i Kattegat. Projektetser ifølge DONG sådan ud:••••••Samlet effekt:Antal møller:Møllestørrelse:Rotordiameter:Byggeperiode:DONG Energy ejerandel:400 MW1113,6 MW120 meter2012-2013100%

http://www.donqenerav.com/anholt/DA/Proiektet1/Paaes/default.aspxØkonomien i Anholt-projektet fremgår af to notater, Energistyrelsen har lavet:••"Samfundsmæssige konsekvenser af en hawindmøllepark ved Anholt", juni 2010"Bud på bygning af Anholt Hawindmøllepark - konsekvenser og alternativer", 15. juni2010.

Side 10 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Den samlede investering udgør 11,5 mia. kr. DONG skal investere 10 mia. kr., ogEnerginet.dk skal investere 1,5 mia. kr. for at koble vindmølleparken til elnettet på land.Elkunderne kommer til at betale PSO afgift af forskellen mellem DONGs garanteredeafregningspris på 105,1 øre per kWh for 20 TWh og markedsprisen på el, som ligger på 30-50 øre per kWh. Det forventes, at produktionen fra DONGs vindmøllepark vil være 4.000MWh per MW per år. Elkunderne kommer også til at betale for Energinet.dk's investering ielnettet.Energistyrelsen har beregnet, at PSO regningen vil stige med op til 1 mia. kr. om åretsvarende til 2-3 øre per kWh over den forventede periode på godt 12 år, hvor DONG fårstøtte. Omvendt vil spotmarkedsprisen falde med 1-2 øre per kWh, når vindmøllerne presserelværker med højere variable produktionsomkostninger ud af markedet. Der vil typisk væretale om kul og gasfyrede anlæg. Denne prisdæmpende effekt vil el-kunder i Sverige, Norgeog Finland få glæde af, hvorimod danske el-kunder kommer til at betale mere i PSO betalingsom følge af den lavere pris på spotmarkedet.Det er dog værd at bemærke, at også solceller og energibesparelser har en prisdæmpendeeffekt. Solceller har meget lave variable produktions omkostninger, og energibesparelserreducerer generelt efterspørgselen efter el og reducerer derfor behovet for yderligereinvesteringer i nye produktionsanlæg og net.Energistyrelsen forventer, at levetiden for hawindmøller er 20 år, og at driftsomkostningerneudgør godt 13 øre per kWh, jf. Teknologikataloget (ref: Energistyrelsen 2010:"Teknologikatalog 2010 - Technology Data for Energy Piants").Norenergi har gennemført en samfundsøkonomisk beregning af produktionsomkostningernefor både Anholt vindmøllepark og for en vindmøllepark, som opfylder deberegningsforudsætninger, Energistyrelsen har opstillet for hawindmøller iTeknologikataloget.Der er både fordele og ulemper ved hawindmøller:Fordele:Kan samles i store vindmølleparker langt fra land. Støj og gener minimeres.Omkring dobbelt så stor produktivitet sammenlignet med landmøller pga. bedrevindforhold på havet end på landSammenlignet med landvindmøller er det dyrere at bygge til havs end på landpå grund af dyrere fundamenter. Opkobling til elnet er også dyrere.Havvindmøller har derfor højere produktionsomkostninger end landvindmøllerper kWh.

Ulemper:

t Side I I

norenergiSolcellerIfølge Energistyrelsen og Energinet.dk's strategi for solceller koster solcelleproduceret el idag omkring 3 kr. pr. kWh under optimale danske forhold og er således normalt ikkekonkurrencedygtig sammenlignet med konventionel el, men verdensmarkedet og dermedproduktionskapaciteten udvides kraftigt (40 %) i disse år med faldende priser til følge.Hvis det forudsættes, at de senere års prisudvikling for solceller fortsætter, og at elproduceret med solceller fortsat er afgiftsfritaget, vurderer Energistyrelsen og Energinet.dk,at solceller kan blive privatøkonomisk interessante inden for en tiårs periode, afhængig afprisudviklingen på traditionelt fremstillet el. Samfundsøkonomisk forventer de, at solcellerførst vil blive konkurrencedygtige under danske vejrforhold efter 2030 (ref: Energistyrelsenog Energinet.dk 2010: Solceller - Dansk strategi for forskning, udvikling, demonstration ogudbredelse). De beregninger Norenergi har lavet viser, at den samfundsøkonomiskeproduktionspris i dag ligger på omkring 2 kr. per kWh.I modsætning til vindmøller halter Danmark bagefter sammenlignet med de førende lande påsolcelleområdet. I dag er der i Danmark installeret 0,5 W solceller per indbygger. Tilsammenligning var der ved udgangen af 2008 i Tyskland installeret mere end 65W/indbygger og i Spanien mere end 75 W/indbygger (ref: Energistyrelsen). I Tyskland ogSpanien stimuleres solcelleudbygningen af fordelagtige støtteordninger. Støtteordningerne erfastsat ved lov og garanterer typisk afsætningen af el produceret fra solenergianlæg i mellem20 og 40 år (ref: SPI - Solar Power Invest).Danmark har en favorabel kombination af produktivitet (lav) og forbruger pris (meget høj). Udfra et økonomisk synspunkt giver denne kombination Danmark et lige så godt udgangspunktfor investeringer i solceller som Tyskland og Spanien, hvor produktiviteten godt nok er nogethøjere, men hvor forbrugerens elpris er lavere. Spanien, Italien og Grækenland har 1.500kWh per kW per år. I Danmark kan solceller typisk producere 800-1.000 kWh per kW per år.Den samlede, årlige solindstråling i Danmark varierer normalt ikke mere end 10 % fra detene år til det andet. Derimod er der i Danmark stor årstidsvariation mellem sommer og vinter.Om sommeren er el-produktionen 10 gange større end om vinteren.Anlægspriser på solcelleanlæg ligger i øjeblikket på omkring 25.000 kr./kW ekskl. moms.Dette prisniveau bekræftes af flere kilder: Energistyrelsen, EnergiMidt, Gaia Solar og AAU.Lidt større variation er der i vurderingen af solcellers produktivitet opgjort i produceret el perår per kW. Vurderingerne varierer fra 500 kWh til 1.200 kWh. Laveste tal stammer fraConcito (Torben Chrintz) og er baseret på konkrete driftserfaringer i Danmark. Højeste talstammer fra Energistyrelsen og afspejler den mest optimale opstilling af solcelleanlægget.Norenergi vurderer, at det valide niveau ligger på 800-1.000 kWh per år.Priserne på solcelleanlæg er faldet betydeligt i de seneste par år og forventes at faldeyderligere:"In 2009 the installed capacity increased by 40 % and the installation price fell by 30-40%In 2015 the price for new installations can be expected to fall to 20.000 kr./kW(�2.500 kr.)."(ref: B.V. Mathiesen, AAU).Side 12 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Ejere af solcelleanlæg er garanteret en afregning for elproduktionen, som er højere endmarkedsprisen på el Nordpool spotmarkedet. Afregningsreglerne skelner mellem ejerskab:For private husstande:•Husstandsinstallerede solcelleanlæg på max. 6 kW pr. husstand støttes ved atelproduktionen trækkes fra husstandens elforbrug. Dette svarer til, at forbrugerensparer elprisen inkl. afgifter, tariffer og moms for den mængde strøm,solcelleanlægget producerer. Værdien af solcellernes elproduktion bliver således ca.2 kr/kWh.

For offentlige institutioner:•Samme afregn i ngsform som for private, men støtten begrænses til max 6 kW per 100m2 bebygget areal.

For erhvervsvirksomheder:•Hvis virksomheden producerer mere el på solceller, end den bruger indenfor denrelevante afregningsperiode, aftager Energinet.dk den overskydende elproduktion tilen fast afregningspris på 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh i de følgende 10 år.

Afregningsreglerne er med andre ord mest lukrative for private husstande og offentligeinstitutioner. Det er bemærkelsesværdigt, at erhvervsvirksomheder får en højereafregningspris for strøm fra vindmøller end fra solceller. DONG får en afregningspris på 105øre per kWh for strømmen fra Anholt vindmøllepark. En erhvervskunde får kun 40-60 øre perkWh produceret på et solcelleanlæg. Dette til trods for at solceller stiller langt mindre krav tilnetydelser og regulering end vindmøller gør.Der er både fordele og ulemper ved solcelleanlæg:Fordele:Bruger ingen energi og udleder ingen C02. Producerer el om dagen, nårefterspørgselen er størst. Har lang levetid. Er billige at integrere i elsystemet(lave tilslutningsomkostninger). Kan integreres i nybyggeri til lavereomkostningerHøje investeringsomkostninger. Lav produktivitet på nordlige breddegrader. Lavproduktion per m2 solcelle.

Ulemper:

EnergibesparelserHawindmøller og solceller er veldefinerede teknologier. Energibesparelser dækker derimodover en meget bred vifte af teknologier og initiativer, som retter sig mod forskellige sektorer.Klimakommissionen har vurderet potentiale og økonomi i energibesparelser. Risø DTU ogEa Energianalyse har til Klimakommissionen leveret nogle baggrundsrapporter, hvor der erkigget nærmere på, hvad energibesparelser koster. Der er en rapport om bygninger, en omindustri, og et baggrundsnotat om de scenarier Klimakommissionen lægger frem:

• Side 13

norenergi•••Sektoranalyse - El- og varmeforsyning", Ea Energianalyse, september 2010Energiforbrug- og besparelser i produktionserhverv", Ea Energianalyse og Risø DTU,september 2009Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A", RISØ DTU og EaEnergianalyse, september 2010.

Det fremgår af baggrundsnotatet for scenarierne, at der kan gennemføres varmebesparelseri de eksisterende bygninger på omkring 100 PJ til samfundsøkonomiske omkostninger, somvarierer fra 25 øre per kWh til over 2 kr. pr. kWh - set over levetiden. Det er forudsat, at dersker en løbende energirenovering af den eksisterende bygningsmasse i takt med, atbygningerne alligevel skal renoveres af andre årsager - ellers vil det blive betydeligt dyrereat gennemføre energibesparelserne.Besparelsespotentialet i bygninger er i notatet sorteret efter stigende omkostninger, såledesat man kan vurdere, hvor store besparelser man kan opnå til en given pris/omkostning perkWh:••Op til 35 øre/kWh er det muligt at spare 15 % af bygningers energiforbrug -svarende til 30 PJ (8,3 TWh). Det drejer sig primært om udskiftning af vinduerOp til 60 øre/kWh kan man opnå energibesparelser på i alt 35 % - svarende til 70 PJ(19,4 TWh). Det vil bl.a. indebære efterisolering af vægge og lofter,varmegenvinding på ventilationsluften, samt at tekniske installationer forbedresOp til 1,40 kr./kWh er det muligt at opnå en energibesparelse på 45 % - svarende til89 PJ (24,7 TWh).

•

Figur 3: Omkostningskurve for varmebesparelser i bygningerBesparelses-omkostning, kr/kWhpr. år

5.00

100

110

Varmebesparelser, PJ

Kilde: Risø DU og Ea Energianalyse: Baggrundsnotat om referenceforløb A og fremtidsforløb A.Ambitiøst fremtidsforløb uden mulighed for nettoimport af biomasse. Baggrundsnotat udarbejdet forKlimakommissionen, september 2010, figur 13.Side 14 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Kan det betale sig at spare på energien i stedet for blot at producere mere energi? Så længedet er billigere at spare end at producere energi, så skal der gennemføres energibesparelser.Klimakommissionen vurderer, at den langsigtede marginale varmeproduktions-omkostning vilvære ca. 50-60 øre/kWh. Det vil sige, at energibesparelser på 60-70 PJ (16,7-19,4 TWh) vilvære billigere at gennemføre og derfor bør realiseres, inden der bygges nyevarmeproduktionsanlæg.Risø DTU og Ea Energianalyse har også vurderet potentialet for el-besparelser i industrien(se figur 4). For en omkostning mellem 10 og 40 øre per kWh er det muligt at realisere el-besparelser i industrien på omkring 22 PJ (6,1 TWh) per år.Der er med andre ord lavere hængende frugter i industrien end i opvarmningen af bygninger.Det samlede potentiale er dog langt mindre i industrien end i opvarmningen af bygninger.Figur 4: Omkostninger ved elbesparelser i industrien

Omkostninger til elbesparelser! industrienøre/kWhe

4540333025201510

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

Akkumuleret besparelse PJ/år

• Side IS

norenergiBeregningen af omkostningerne er i Klimakommissionens arbejde baseret på ensamfundsøkonomisk beregning, hvor investeringsomkostningen er annuiseret over dentekniske levetid. Der er anvendt en diskonteringsrente på 5 %. Renten svarer til den, dergenerelt er blevet anvendt af Klimakommissionen, som dog også har foretagetfølsomhedsberegninger med brug af en rente på 3 %. Til den annuiseredeinvesteringsomkostning er blevet lagt eventuelle løbende omkostninger til drift ogvedligeholdelse.Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har i en tidligere undersøgelse (SBI rapport:"Skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover - økonomisk analyse) vist, at det på etprivatøkonomisk fornuftigt grundlag er muligt at reducere varmeforbruget i bygninger med 23% - svarende til 37 PJ. Energibesparelsen svarer til, at 75 % af de dårligst isoleredeejendomme bliver renoveret før 2020. De samlede investeringer vil udgøre omkring 38 mia.kr., hvis energieffektiviseringerne gennemføres i forbindelse med generelle renoveringer afbygningerne. Det svarer til en omkostning på omkring 1.000 kr./GJ reduceret energiforbrugper år. Levetiden af investeringerne forventes at være 50 år i gennemsnit.Der er både fordele og ulemper ved energibesparelser:Fordele:Mere omkostningseffektive end investeringer i ny energiproduktion; gør detnemmere at nå målene om større andel af vedvarende energi; reducerer C02udledning i den ikke-kvotebelagte sektor; lang teknisk levetid.Besparelserne skal typisk gennemføres af private aktører, som ikke har fokuspå energibesparelser; fordelene ved at investere kommer over en langårrække.

Ulemper:

Side 16 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Case 1: Havvindmøller ved Anholt

Økonomi:DONG's investeringEnerginet.dk netinv.D&VLevetid101,513420

Enhedmia. kr.mia. kr.kr/MWhår

KildeENSENSENSENS

Note

Produktion:EffektEffektivitetÅrlig produktion4004.0001.600MWMWh/MWGWhDONGENSBeregnet

Priser:DONG's prisMarkedspris105,141øre/kWhøre/kWhENSENS

(1)

C02 effekt:Sparet C 0 2 fra drift785kg/MWhENS(2)

Noter:(1) Simpelt gennemsnit af vægtet Nordpool pris baseret på ENS april 2010 (tabel 6)(2) Beregnes som gns. C02 udledn. fra elprod. i DK fra 2010-2030. Kilde: Energistyrelsernssamf.øk. forudsætninger. ENS' forudsætter at marginal dansk elproduktion erstattes.

• Side 17

norenergiCase 2: Havvindmøller i Energistyrelsens teknologikatalog

Økonomi:Investering (total)D&VLevetid

Enhed

Kilde

20 (17,1-23,1) mio.kr/MW ENS13420kr./MWhårENSENS

Produktion:Effektivitet3.800MWh/MWENS

Priser:Markedspris41øre/kWhENS

C02 effekt:Sparet C02 fra drift785kg/MWhENS

Side 18 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk

Case 3: Solceller- Energistyrelsens Teknologikatalog

Økonomi:InvesteringD&VLevetid

Enhed

Kilde

Note

25 (23,8-26,1) mio.kr/MW ENS og EnergiMidt (3)24030kr/MWhårENSENS(3)

Produktion:Effektivitet900 (800-1.000)kWh/kWENS

Priser:Husholdning salgsprisPris an husholdningMarkedsprisVirksomheds salgspris200634160øre/kWhøre/kWhøre/kWhøre/kWhENSENSENS(6)(4)(5)

C02 effekt:Sparet C02 fra drift785kg/MWhENS

Noter:(3)(4)(5)(6)Omregning fra Euro til DKK: 7,45 DKK per €Skønnet gns. el-pris for husholdninger inkl. afgifter og momsSimpelt gennemsnit af "pris an husholdning" baseret på ENS april 2010 (tabel 6)En erhvervskunde sælger el'en til 60 øre/kWh i 10 år - derefter 40 øre/kWh i næste 10 år

• Side 19

norenergiCase 4: Solceller Gaia Solar

Økonomi:InvesteringD&VLevetid2710240

Enhedmio.kr/MWkr./MWhår

KildeGSGSGS

Note

(7)

Produktion:Effektivitet830kWh/kWGS(8)

Priser:Husholdning salgsprisPris an husholdningMarkedsprisVirksomheds salgspris200634160øre/kWhøre/kWhøre/kWhøre/kWhENSENSENS

C02 effekt:Sparet C02 fra drift785kg/MWhENS

Noter:(7) D&V antages årligt at udgøre 0,35 % af investeringsomkostningen(8) Der er taget hensyn til årlig "degradering" på 0,5 %, dvs. at produktionen formindskes i taktmed at anlægget bliver ældre. Effektiviteten er i det første år 922 kWh per kW.

Side 20 af 20Banestrøget 23, 1. sal, 2630 Taastrup, T: 35 20 90 40, F: 35 20 90 49, www.norenergi.dk