Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 202
Offentligt
972298_0001.png
972298_0002.png
972298_0003.png
972298_0004.png
972298_0005.png
972298_0006.png
972298_0007.png
H Ø R I N G S N O T AT
21. februar 2011J.nr. 2203/1190-0004Ref. msj/bak/tbbEnergiforsyning og vedvarende energi
Høring af bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning og lovom naturgasforsyningUdkast til bekendtgørelse om forbrugerbeskyttelse i medfør af henholdsvis el- og naturgasfor-syningslovene blev sendt i ekstern høring den 11. oktober 2010 hos 32 organisationer med hø-ringsfrist den 5.november 2010. Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra 16 af de hørteorganisationer. Herudover har Energistyrelsen afholdt et møde med de væsentligste interes-senter fra branchen, hvilket efterfølgende har givet anledning til yderligere høringssvar fraDONG Energy og Dansk Energi.Bekendtgørelserne erstatter de tidligere bekendtgørelser om forbrugerbeskyttelse i medfør afel- og naturgasforsyningslovene nr. 380 af 25. maj 2005 og nr. 379 af 25. maj 2005.Med lov nr. 386 af 20. maj 2009 blev el- og naturgasforsyningslovene ændret, således at for-brugerbeskyttelsesbestemmelserne i henholdsvis el- og naturgasforsyningsloven ligeledes fin-der anvendelse i forhold til de kollektive elforsyningsvirksomheder på el og distributionssel-skaberne på gas.I forlængelse heraf ændres begge forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelser, således at bekendtgø-relsernes bestemmelser tillige forpligter elnetvirksomhederne og gasdistributionsselskaberne,herunder eksempelvis reglerne om varsling over for forbrugeren.Med de senest vedtagne el- og gasdirektiver fra 2009 er området for forbrugerbeskyttelse ble-vet udvidet. Bl.a. stilles det som krav, at det skal være muligt for en forbruger, der ønsker atskifte leverandør, at få effektueret dette skift inden for 3 uger. Bekendtgørelserne implemente-rer således el- og gasdirektivernes udvidede forbrugerbeskyttelseskrav.Herudover er der foretaget visse tekniske og redaktionelle ændringer i udkastet til bekendtgø-relsen som følge dels af de modtagne høringssvar dels af lovtekniske hensyn.I det følgende gennemgås høringssvarene i hovedtræk. Energistyrelsens kommentarer ses ikursiv, herunder om kommentarer og drøftelser i forlængelse heraf har ført til ændringer i for-hold til høringsudkastet. Alle kommentarer vedrører både el og naturgas.Bekendtgørelsens anvendelsesområdeSide 1
SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere) bemærker bekendtgørelsens henvisning til,at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse, hvor anden lovgivning måtte give forbrugeren enbedre retsstilling, og undres i den forbindelse over, at bekendtgørelsen ikke har indarbejdet af-talelovens bestemmelser.DONG, Naturgas Fyn og HMN (HMN Naturgas I/S) foreslår, at bekendtgørelsens anvendel-sesområde i forhold til naturgas ændres til ”[…] samt på det aftaleforhold, der gælder mellemen forbruger og et distributionsselskab”, idet begrebet ”distributionsaftale”, som anført i hø-ringsudgaven af bekendtgørelsen, alene anvendes ift. timeaflæste forbrugere på gas.Som anført i bekendtgørelsen finder anden lovgivning anvendelse, hvor denne måtte give for-brugeren en bedre retsstilling, herunder også aftalelovens bestemmelser. Energistyrelsen seringen anledning til at udstede en bekendtgørelse, der gengiver relevante bestemmelser i afta-leloven eller dele heraf.Energistyrelsen ændrer bekendtgørelsens anvendelsesområde, for så vidt angår naturgas, ioverensstemmelse med forslag fra DONG, Naturgas Fyn og HMN.Bekendtgørelsens minimumskrav til en kontrakt – både for leverandør og net- og distri-butionsselskabSDE anfører, at den almindelige forbruger ikke har mulighed for at kontrollere kravet om, atdet af forbrugerens kontrakt skal fremgå, hvilken kvalitet den leverede elektricitet eller natur-gas har.HMN og Naturgas Fyn finder det uklart, om kravet om, at det af forbrugerens kontrakt skalfremgå hvilke typer vedligeholdelsesservice, der tilbydes, betyder, at en serviceaftaleskalvæ-re en integreret del af aftaleforholdet. HMN finder dette meget uhensigtsmæssigt. HMN anfø-rer videre, at det hverken formelt eller praktisk er muligt at medbringe et aftaleforhold mellemen forbruger og et distributionsselskab vedrørende en eksisterende adresse til en ny adresse,hvorfor det anbefales, at dette krav til kontrakten bortfalder i forhold til distributionsselskabet.Vedrørende oplysninger i kontrakten om produktets kvalitetsniveau er der tale om et direktiv-krav. Forbrugeren skal således – uanset dennes forudsætning for at kunne verificere kvalite-ten heraf – oplyses om produktets kvalitetsniveau.Ift. oplysninger i kontrakten om vedligeholdelsesservice ændres bekendtgørelserne således, atdet alene skal fremgå hvilke typer vedligeholdelsesservice, der tilbydes, såfremt selskabet rentfaktisk tilbyder en sådan.Herudover ændres bekendtgørelserne, således at det ikke længere er et krav, at en eventuelkontrakt mellem en forbruger og en net- eller distributionsvirksomhed skal indeholde oplys-ninger om, hvorvidt forbrugeren kan fortsætte aftaleforholdet på en ændret leveringsadresse,da det ligger implicit i aftaleforholdet mellem forbrugeren og net- eller distributionsvirksom-heden, at aftalen er bundet til selve adressen.Varsel på mindst 3 månederDONG anbefaler, at varslets længde gøres afhængig af individuelle forhold, herunder ændrin-gens karakter.Side 2
SDE finder, at varslet bør tage højde for forbrugerens mulighed for at kunne opsige aftalen.Energistyrelsen fastholder – efter anbefaling fra Ankenævnet på Energiområdet og Ener-gistilsynet – et varslingskrav på mindst 3 måneder i stedet for ”et passende varsel”. Anke-nævnets og Energitilsynets anbefaling bygger på en konkret afgørelse afgjort af Ankenævnet,hvor 2 ud af 5 af nævnets medlemmer (Forbrugerrådets repræsentanter) anførte, at indklage-de ikke var berettiget til at opkræve forhøjelsen fra det tidspunkt, som var sket, men først efterat hver enkelt kunde var blevet varslet herom og efter udløbet af et passende varsel på 3 må-neder.Ift. opsigelse fremgår det af bestemmelsen, at forbrugeren har ret til at hæve kontrakten medvirkning fra ændringens ikrafttræden. Leverandøren skal i forbindelse med varslingen orien-tere forbrugeren om dennes ret til at hæve kontrakten.Væsentlige ændringerDONG og DE finder, at også uvæsentlige ændringer til ugunst for forbrugeren bør omfattes afbekendtgørelsen. DONG og DE finder desuden, at det bør være muligt at foretage en konkretvurdering af væsentligheden af ændringer i leverings- og kontraktbetingelser samt nye vilkår.DONG foreslår i forbindelse hermed, at ændringer i kontrakt- og leveringsbetingelser samtnye vilkår helt udgår af varslingsbestemmelsen.DONG og DE finder desuden væsentlighedskriteriet på 5 pct. i høringsudkastet for uhen-sigtsmæssigt, og Naturgas Fyn anbefaler satsen hævet til 10 pct. DONG mener, at procentsat-sen bør suppleres af et absolut kriterium på eksempelvis 200 kr.DONG og DE finder, at ændringer som følge af lovgivning ikke bør omfattes af varslingskra-vet.HMN og Naturgas Fyn påpeger endvidere behovet for, at bestemmelsen præciseres, således atder alene er krav om varsling i forhold til de forbrugere, der erberørteaf ændringerne.Energistyrelsen finder ikke DONGs forslag, om at indsætte en bestemmelse i bekendtgørelsenom, at alle ændringer til ugunst for forbrugeren skal varsles, nødvendig. Det bemærkes i denforbindelse, at el- og naturgasvirksomhedernes uvæsentlige ændringer af gebyrer til ugunstfor forbrugeren fortsat vil være omfattet af markedsføringslovens bestemmelser. Energistyrel-sen ser således ingen anledning til at tilføje dette i bekendtgørelsen.Energistyrelsen kan ikke imødekomme DONGs forslag, om at rubricere ændringer i leve-ringsbetingelser, kontraktbetingelser og nye vilkår som ikke væsentlige. Energistyrelsen fin-der at leveringsbetingelser, kontraktbetingelser og nye vilkår er af så grundlæggende betyd-ning for forbrugerens aftaleforhold, at alle ændringer heri, der er til ugunst for forbrugeren,skal anses for væsentlige.Ift. væsentlighedskriteriet på 5 pct., har Energistyrelsen efter mødet med branchen den 8. de-cember 2010, valgt at ændre procentsatsen til 10 pct. Dermed lægger bekendtgørelsen sig, iforhold til ændringer i priser og gebyrer, tættere op ad Forbrugerombudsmandens opfattelseaf, hvad der er en væsentlig gebyrændring efter markedsføringsloven.Side 3
Energistyrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt, at ændringer som følge af lovgivning kan skeuden varsel. Det kan eksempelvis være vanskeligt at vurdere hvilke ændringer til ugunst forforbrugeren, der reelt vil være en følge af lovgivning. Ændringer som følge af lovgivning vilendvidere kunne være så indgribende over for forbrugeren, at det har betydning for forbruge-rens valg af forsyningsform m.v. Energistyrelsen finder derfor, at såfremt der er tale om enændring, der er til ugunst for forbrugeren, og som falder ind under væsentlighedsbetragtnin-gen i bekendtgørelsens § 5, vil der skulle varsles – uanset om ændringen er en følge af lovgiv-ning – med mindre der er tale om ændringer i skatter, afgifter og lignende.Bestemmelsen præciseres i overensstemmelse med HMN’s forslag om ”berørte” forbrugere.Individuelt varselDE og DONG finder, at en varsling bør kunne ske på anden vis end ved brev eksempelvis viahjemmeside, idet en varsling via brev vil være en stor økonomisk omkostning for virksomhe-derne. DE, DONG, HMN og Naturgas Fyn finder det i det hele taget uklart, hvad der ved hø-ringsudgaven af bekendtgørelsen skal forstås ved etindividuelt varsel.Energistyrelsen har efter høringen og efter anbefaling fra Energiankenævnet ændret formule-ringen af bekendtgørelsens bestemmelse om individuelt varsel, således at der nu står ”ved in-dividuel kommunikation”. Herved opnås en parallelitet til markedsføringslovens anvendelseaf samme begreb i forbindelse med varsling af forbrugere. Ved individuel kommunikation skalforstås, at virksomheden skal sørge for, at hver enkelte berørte forbruger får besked. Entenved e-mail, på faktura, i adresseret kundeblad eller ved anden lignende individuel kommuni-kation. Dette er blevet præciseret i bestemmelsen.Årlig individuel meddelelse om udviklingen i priser og gebyrerDONG anfører, at det på mødet med branchen den 8. december 2010 blev diskuteret, hvorvidtbestemmelsen om individuel meddelelse til forbrugeren var sammenfaldende med fakture-ringsbekendtgørelsens krav til selskaberne. DONG mener, at bestemmelsen har et selvstæn-digt indhold, dvs. der er tale om andre oplysninger end dem, som fakturaen skal indeholde.DONG finder det imidlertid tvivlsomt, om forbrugeren har behov for eller er interesserede ioplysningerne, og foreslår at bestemmelsen udgår. Hvis bestemmelsen fastholdes, anbefalerDONG, at oplysningerne kan gives på selskabernes hjemmeside.SDE anfører, at forbrugeren har krav på at kende prisen, inden forbruget sker, hvorfor prisæn-dringerne skal meddeles, før forbruget sker.DE mener, at selskabet alene på årsopgørelsen bør henvise kunden til, at der er sket ændringeri årets løb og herefter henvise kunden til selskabets hjemmeside.Energistyrelsen er enig med DONG Energy i, at bekendtgørelsens § 7 har et selvstændigtindhold i forhold til faktureringsbekendtgørelsen, således at der er tale om supplerende op-lysninger i forhold til dem, som fakturaen skal indeholde i henhold til faktureringsbekendtgø-relsen – det vil sige en meddelelse om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbruge-ren, og som har fundet sted i det forløbne år. Der findes ikke et tilsvarende krav i fakture-ringsbekendtgørelsen. I forhold til meddelelse af prisen inden forbruget sker, er det forudsat iSide 4
bekendtgørelsen krav om varsling af forbrugeren, at forbrugeren informeres om prisstignin-ger på et så tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag, at de kan tage stilling til, hvorvidt de øn-sker at hæve kontrakten.Bestemmelsen vedrører en individuel orientering af forbrugeren om udviklingen i priser oggebyrer, der berører forbrugeren. Bestemmelsen udmønter et forbrugerbeskyttelseskrav frahenholdsvis el- og gasdirektivets bilag 1, stk. 1, litra b. Da der er tale om gennemførelse af etdirektivkrav, finder Energistyrelsen det ikke hensigtsmæssigt at lade bestemmelsen udgå.LeverandørskiftDONG, HMN og Naturgas Fyn anbefaler, at 3 ugers fristen for leverandørskiftet gælder fradistributionsselskabetsmodtagelse af anmodning om skift. DONG og DE finder desuden, atbestemmelsen skal afspejle den situation, hvor leverandørskiftet ligger længere ude i fremti-den end de 3 uger. DONG anbefaler videre, at bestemmelsen tilpasses forbrugeraftalelovens14-dages fortrydelsesret.SDE finder, at der kan opstå et misforhold mellem opsigelsesvarslet i en leverandørkontraktog bestemmelsens 3 ugers frist.Bestemmelsen er blevet tilpasset i overensstemmelse med DONG, HMN, Naturgas Fyn ogDE’s anbefalinger, således at fristen løber fra net- eller distributionsselskabets modtagelse afanmodningen og således, at kravet om leverandørskifte inden for 3 uger finder anvendelse,medmindre forbrugeren ønsker en senere skiftedato.Ift. forbrugeraftalelovens fortrydelsesfrist på 14 dage er det utvivlsomt, at denne fortsat gæl-der uanset kravet om leverandørskifte inden for 3 uger. Det vil sige, at såfremt en leverandøranmoder net- eller distributionsvirksomheden om leverandørskifte ”med det samme”, det vilsige samme dag som den nye leverandør har indgået aftale med forbrugeren, vil net- eller di-stributionsvirksomheden være nødt til enten at vente 14 dage på at fortrydelsesfristen udløber(hvorefter selskabet så har en uge til at effektuere skiftet) eller igangsætte skiftet under risikofor, at forbrugeren fortryder og skiftet skal annulleres. Energistyrelsen ser ingen anledning tilat gengive forbrugeraftalelovens fortrydelsesret i bekendtgørelsen.I forhold til et eventuelt misforhold mellem en opsigelsesfrist og 3 ugers kravet bemærkes det,at kravet om leverandørskifte inden for 3 uger ikke kan ”over rule” et eksisterende kontrakts-forhold. Dette vil sige, at et skifte ikke vil kunne effektueres før end til den dato, hvor forbru-geren kan løses fra sit nuværende leverandøraftaleforhold. På den baggrund er det Energi-styrelsens vurdering, at en anmodning om leverandørskift ”med det samme” vil være yderstsjælden, og de sjældne tilfælde, der måtte opstå, vurderes at kunne håndteres af selskaberne.Typisk vil en anmodning om skifte vedrøre en dato, der ligger længere ude i fremtiden, her-under længere end de 3 uger, hvorfor 14-dages fortrydelsesfristen ikke vil volde vanskelighe-der.Midlertidige prisstigningerDONG bemærker, at høringsudgaven af bekendtgørelsen indeholdt bestemmelser om midler-tidige prisnedsættelser, som efter høringen er blevet taget ud. Endvidere bemærker DONG, atder bør indsættes en særskilt bestemmelse i bekendtgørelserne, der omhandler midlertidigeprisstigninger.Side 5
Energistyrelsen har udtaget de nævnte bestemmelser om midlertidige prisstigninger i denhensigt at forenkle varslingsreglerne. Bekendtgørelsen stiller således ikke længere krav om,at der skal ske varsling senest ved prisnedsættelsen, såfremt net- eller distributionsselskabetgennemfører en midlertidig prisnedsættelse, hvor den forventede efterfølgende forhøjelse afprisen ikke er væsentlig. Midlertidige prisnedsættelser, hvor den forventede efterfølgende for-højelse af prisen derimod er væsentlig i forhold til prisen før prisnedsættelsen, skal naturlig-vis varsles. Dette krav følger allerede af bekendtgørelsens § 10.Ift. midlertidige prisstigninger, skal Energistyrelsen bemærke, at bekendtgørelsens varslings-krav ligeledes finder anvendelse i forhold hertil, såfremt den midlertidige prisstigning falderinden for kriterierne i § 10. Energistyrelsen finder således ikke grund til at indsætte en sær-skilt bestemmelse herom.TjeklistenDE finder, at bekendtgørelsens bestemmelse om selskabernes pligt til fremsendelse af tjeklisteom forbrugerrettigheder er uklar i forhold til, hvorvidt tjeklisten skal fremsendes i papirudga-ve til forbrugeren, eller om der blot kan henvises til selskabets hjemmeside. Det fremgår hel-ler ikke, hvornår tjeklisten skal fremsendes. I forhold til sidstnævnte foreslår DE, at tjeklistenfremsendes med førstkommende årsopgørelse efter bestemmelsens ikrafttræden.Kravet om fremsendelse af en tjekliste med forbrugernes rettigheder udspringer af el- og gas-direktivernes art. 3, stk. 16. Af direktiverne fremgår det, at enten leverandørerne eller distri-butionssystemoperatørerne skal sende en kopi af tjeklisten til alle deres forbrugere. Samtidigfremgår det, at listen offentliggøres på selskabernes hjemmeside. Bestemmelsen tager ikkestilling til, hvornår tjeklisten skal sendes ud til forbrugeren.Energistyrelsen finder det rimligt, at tjeklisten fremsendes til nye kunder i forbindelse medfremsendelse af velkomstbrev og til eksisterende kunder med førstkommende årsopgørelse ogi begge tilfælde i øvrigt offentliggøres på virksomhedens hjemmeside.Energistyrelsen har af lovtekniske grunde ændret bestemmelsen efter høringen, således at detnu fremgår klart af selve bestemmelsen og ikke af en overgangsbestemmelse, at selskaberneførst skal fremsende tjeklisten til forbrugeren samt offentliggøre den på selskabets hjemme-side, når Kommissionen har udfærdiget listen. Herudover præciseres det, at, når Kommissio-nen har udfærdiget listen, vil den være at finde på Energistyrelsens hjemmeside.SlutafregningDE foreslår en præcisering af bestemmelsen om slutafregning, således at de 6 uger løber fraleverandøren har modtaget de for udarbejdelsen af slutafregningen fornødne oplysninger.DONG foreslår, at det i bestemmelsen præciseres, at forbrugeren modtager slutafregningenfraleverandøren.SDE finder 6 ugers fristen for en slutafregning for lang og anbefaler 3 uger i stedet.Energistyrelsen har ændret bestemmelsen i overensstemmelse med DONGs forslag. Imidlertidfinder Energistyrelsen ikke anledning til at imødekomme DEs præciseringsforslag, idet det
Side 6
må påhvile leverandøren, inden for de 6 uger, at fremskaffe de til brug for slutafregningenfornødne oplysninger.6 ugers fristen er et direktivkrav. Energistyrelsen har ikke fundet anledning til at gøre den di-rektivfastsatte frist for slutafregning kortere.KlageDONG foreslår, at det i bekendtgørelsen præciseres, hvor hurtigt behandlingen af en klageskal finde sted.SDE mener, at bestemmelsen om forbrugerens adgang til klage til Energistilsynet skal inde-holde en klar præcisering af, at forbrugeren og foreninger, der varetager forbrugernes interes-ser på bekendtgørelsens område, både er klageberettigede og har partsstatus i en klagesag,rejst af forbrugeren eller foreninger.Bestemmelsen om forbrugerens ret til klagebehandling af god standard hos sin leverandør el-ler sin net- eller distributionsvirksomhed er blevet indsat efter en tilføjelse til bilag 1 i de se-neste el- og gasdirektiver. Direktivbestemmelsen er ikke klar, men anfører blot, at ”[…]sådanne udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer skal gøre det muligt at bilægge tvisterhurtigt og rimeligt, helst i løbet af tre måneder[…]”. Herudover er der praksis for i branchen,at behandling af en klage hos en leverandør eller en net- eller distributionsvirksomhed, oftebehandles inden for en måned. På denne baggrund har Energistyrelsen ikke fundet det nød-vendigt med en yderligere præcisering af bestemmelsen.I forhold til forbrugerens klage til Energitilsynet er bestemmelsen efter høringen blevet præ-ciseret, således at det tydeligt fremgår, at Energitilsynet fører et tilsyn med selskabernesoverholdelse af bekendtgørelsen – hvilket kan basere sig på en henvendelse/klage fra en for-bruger. Det skal bemærkes, at Energitilsynet ikke behandler klager vedrørende civilretligetvister. En forbrugerklage vedrørende en forbrugeraftale om køb og levering af el og gas skalrettes til Ankenævnet på Energiområdet.Dynamisk tariferingDONG gør opmærksom på en tendens til øget dynamik i såvel produktion som efterspørgselaf strøm, hvilket indebærer, at DONG arbejder hen mod at indføre en såkaldt dynamisk tarife-ring. Tariffen vil hermed løbende hen over døgnets timer og evt. fra dag til dag variere medbelastningen i elnettet. DONG anfører, at bekendtgørelsens varslingsregler vil kunne hindreindførelsen af et sådant system og bemærker et behov for en senere ændring heraf.Energistyrelsen har imødekommet DONGs bemærkning og ændret bekendtgørelsens vars-lingskrav således, at varslingsreglerne nu tager højde for såkaldt dynamisk tarifering. Derskal således varsles, såfremt der sker ændringer af enhedspris i aftaler om fast tarif eller æn-dringer af

prisberegningsgrundlaget

i aftaler om variabel tarif. Derimod skal der ikke vars-les, hvis enkelte elementer i en variabel tarif ændrer sig, f.eks. prisen for el i en tarif baseretpå spotmarkedsprisen.
Side 7