EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 192: Endelige version af SBi's rapport 'Min klimaplan' modtaget i forlængelse af Boligudvalgets og Det Energipolitiske Udvalgs studietur den 8. november 2010

Med denne rapport foreligger en evaluering af det såkaldte projekt ’Min Kli-maplan’. Med titlen ’Min klimaplan’ henvises der til et pilotprojekt gennemførtaf Middelfart kommune med sigte på at stimulere de enkelte husejere ikommunen til at investere i energibesparelser. Pilotprojektet, der henter in-spiration i Middelfart-modellen for energirenovering af den kommunale byg-ningsmasse, skal hjælpe den enkelte husejer til at opnå energibesparelserog reduktion i CO2-udledningerne i dennes enfamiliehus. På sigt er det ambi-tionen at omdanne pilotprojektet til et fuldskalaprojekt, hvor ESCO (EnergyService Company) -konceptet betones kraftigere, idet der stiles efter enegentlig forretningsmodel.I Min klimaplan er beboerne i flere lokalsamfund forsøgt inddraget medhenblik på at støtte hinanden i en fælles bestræbelse på at gennemføreenergibesparende foranstaltninger. I den forbindelse er to forskellige model-ler afprøvet, en hvor kommunen udpeger lokalområdet og en hvor lokalom-rådet udpeger sig selv.SBi har gennemført en evaluering af projektet. Formålet med evaluerin-gen har været at følge pilotprojektet og vurdere projektets målopfyldelse,dvs. i hvor høj grad det er lykkedes at finde frem til en forretningsmodel, dermatcher ESCO-ideen. Det har samtidig været formålet for SBi at vurdereMiddelfart-modellen i forhold til andre måder at fremme energirenovering afenfamiliehuse på. Evalueringen er gjort perspektiverende. Dette betyder, atprojektet er blevet vurderet og kommenteret undervejs. For yderligere at un-derstrege det perspektiverende element samler rapporten op på de ideer ogforslag til samarbejds- og udviklingsmodeller, som deltagere og andre erfremkommet med undervejs.Bag projektet står Middelfart Kommune, Middelfart Fjernvarme, TRE-FOR, Rockwool, Energitjenesten, Middelfart Sparekasse, Region Syd samtEU's regionalfond igennem Erhvervs- og byggestyrelsen.Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg UniversitetEnergi og miljøFebruar 2011Søren AggerholmForskningschef

Forord ............................................................................................................. 3Indhold ............................................................................................................ 4Baggrund ........................................................................................................ 5Min klimaplan .................................................................................................. 8Min klimaplan 1 .......................................................................................... 8Koncept ................................................................................................. 9Boligområder ......................................................................................... 9Aktivitetsforløb ..................................................................................... 11Energibesparelsespotentialet .............................................................. 12Resultater ............................................................................................ 12Min Klimaplan 2.0 .................................................................................... 13Koncept ............................................................................................... 13Boligområder ....................................................................................... 14Forløb .................................................................................................. 14Energibesparelsespotentialet .............................................................. 15Resultater af Min Klimaplan 2 ............................................................. 15Resultat......................................................................................................... 16Indhøstede energibesparelser ................................................................. 16Indhøstede af erfaringer ........................................................................... 16Middelfart kommune ............................................................................ 17Forsyningsselskabet TRE-FOR .......................................................... 18Fynbobyg og Middelfart VVS .............................................................. 19Middelfart Sparekasse......................................................................... 20Erhvervsfremme .................................................................................. 20Sammenfatning og konklusion ..................................................................... 21Forslag til forretningsmodel .......................................................................... 23Kilder ............................................................................................................. 25Bilag .............................................................................................................. 26Folder ....................................................................................................... 27Fokusgruppeinterview Rudbæksbanke ................................................... 28Pressemeddelelse: Min Klimaplan 2.0 - Et tilbud om energirenovering .. 31

Mange kommuner har gennem de seneste år gjort en aktiv indsats for atfemme energibesparelser og med klimadagsordenen ligeledes sat sig for atreducere CO2-udlippet i kommunen. Disse bestræbelser har i første omgangværet rettet mod at fremme energibesparelser omkring kommunens egneaktiviteter herunder energiforbruget i kommunens bygninger. I anden om-gang har mange kommuner udvidet disse bestræbelser til at omfatte heledet territorium, kommunen dækker.En foregangskommune har været Samsø (nu en del af Århus kommune),der blev kendt som den første klimaneutrale ø. Der før blev Albertslundkendt for sine grønne regnskaber og sine tidlige initiativer på at reducereCO2-udslippet overalt i kommunen. På et tidspunkt rettede man henvendelsetil alle kommunens husstande i form af et lille grønt regnskab, hvor dia-grammer viste, hvor størrelsen af varme- el- og vandforbruget lå, husstandfor husstand.Fra 2008 lancerede Danmarks Naturfredningsforening begrebet klima-kommuner. Initiativet går ud på, at kommuner, der tilmelder sig samtidig for-pligter sig til at tage initiativ til konkrete CO2-reduktioner i kommunen, detvære sig i kommunens bygninger eller mere bredt i kommunen som helhed.Det initiativ, man fra Middelfart kommune har taget med "Min Klimaplan"skiller sig ud fra andre kommunale initiativer ved direkte at invitere privatehusejere til at indgå i kollektive løsninger omkring energirenovering af dereshus. Det har ikke på forhånd ligget klart, hvilke form denne henvendelseskulle have, men blot ligget i kortene at forskellige tilgange skulle afprøves.Som sådan er Min Klimaplan tilrettelagt som et pilotprojekt.Ud over at opnå konkrete energibesparelser og dermed CO2-reduktionerhar ideen med projektet været at opbygge og udvikle en forretningsmodel,der kan vise sig egnet til det konkrete formål, men som også kan anvendesaf boligområder andre steder både i og uden for Middelfart.Således harformåletmed projektet Min Klimaplan været at:– etablere en organisation, hvor vidensdeling og konkrete løsninger på sy-stematisk måde kan føre til:– energibesparelser (effektiv energiudnyttelse), reduktion i CO2-emissionerog erhvervsudvikling med:– udgangspunkt i den private bygningsmasse (private enfamiliehuse).Grundprincippeti den virksomhedstype, der er arbejdet med er simpel, daden bygger på, at nogen tilbyder at være totalleverandør af garanteredeenergibesparelser mod at få del i opgaven med at energirenovere. Inspirati-onen kommer fra ESCO-modellen, hvor de forventede energibesparelserskal være med til at finansiere de løsninger, der skal til for at realisere ener-gibesparelserne. Sigtet med projektet har således været at arbejde i retningaf udvikling af en privat/offentlig ESCO-lignende forretningsmodel.Projektledelsener varetaget af Middelfart Kommune. Projektet er forankret ibyrådet samt Teknik- og miljøforvaltningen. Direktør i Teknik og miljøforvalt-ningen Thorbjørn Sørensen leder formelt projektet. Projektet er en innovativudmøntning af byrådets vision og strategi for udvikling af kommunens grøn-ne strategi.

Projektets partnereer:TRE-FORer et af landets store forsynings-selskaber. TRE-FOR er den vig-tigste leverandør af elektricitet, vand og fjernvarme i Trekant-området. Igen-nem TRE-FOR Entreprise A/S rådes og vejledes private og erhvervs-kunderom energiforbrug, lige som man udfører forskellige installations- oganlægs-opgaver. TRE-FOR indgår i projektet som energirådgiver, sparrings-partner og idé-generator.Middelfart Fjernvarmeforsyner en stor del af Middelfart By med Fjernvarme.Middelfart Fjernvarme besidder et uvurderligt lokalkendskab, der kan frem-me positiv projektmodtagelse og forankring i lokalområderne. MiddelfartFjernvarme indgår i projektet som lokal sparringspartner i områder medfjernvarme.Rockwool A/S,som fremstiller isoleringsmateriale. Det er en danskejet virk-somhed med 700 medarbejdere. Rockwool A/S indgår i RockwoolScandinavia, som har markeder i Danmark, Norge, Sverige, Baltikum og Fin-land. I alt beskæftiger Rockwool Scandinavia 1100 medarbejdere. Rockwoolindgår i projektet som sparringspartner og idé-generator.Middelfart Sparekassehar et langt historisk tilhørsforhold og engagement ilokalområdet, der kan føres helt til grundlæggelsen af Sparekassen i 1853,hvor en gruppe håndværkere på egne søgte bedre og billigerefinansieringsmuligheder. Middelfart Sparekasse indgår i projektet som spar-ringspartner og finansieringsrådgiverEnergitjenestener en ny organisation, som først så dagens lys i 2005, dader efter stilstand på området igen kom fokus på energibesparelser og kli-maet blev et vigtigt debatemne. Med støtte fra bl.a. PSO-midler hjemtagetover elregningen, er Energitjenesten i stand til at give uvildig information omenergibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten er blevet til i etsamarbejde mellem Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) ogSammenslutningen af de danske energi- og miljøforeninger (SEK).Energitjenesten er i dag bygget op omkring 12 lokale Energitjenester fordelt ihele landet og med et fælles sekretariat i Århus. Målet er at fremmeenergibesparelser i Danmark og ad den vej at muliggøre overgangen til enbæredygtig energiforsyning. Energitjenesten indgår i projektet som energi-rådgiver, sparringspartner og idé-generator.Projektevalueringen,som denne rapport er et resultat af, tager udgangs-punkt i den oprindelige projektidé, som igen tager udgangspunkt i ESCO-konceptet, eller som det kommer til udtryk i ansøgningen til Regionalfonden(2007): Projektet skal danne ramme om etablering af en organisation, hvorvidensdeling og konkrete tiltag på systematisk måde fører tilenergibesparelser (effektiv energiudnyttelse), CO2-reduktioner og erhvervs-udvikling. Dette skal ske med udgangspunkt i pilotområder bestående af pri-vate enfamiliehuse. Med indbygget projektevaluering og vidensudvikling,satses der på senere storskalaforsøg, hvor ESCO konceptet står centralt.Således er det håbet, at projektorganisationen kan bliv totalleverandør afenergibesparelser, hvor de tiltag, der skal til for at realisere energibesparel-serne i nogen udstrækning finansieres af energibesparelserne. Sigtet medprojektet er at udvikle en privat/offentlig ESCO - dog uden forventning omendelig realisering af idealmodel.

På den baggrund evalueres projektet ud fra følgende parametre:1 I hvor høj grad lykkes det at samle parcelhusejere i energirenoverings-grupper, som går sammen om at gennemføre energibesparelser?2 I hvor høj grad lykkes det at involvere lokale håndværkere for på denmåde at medvirke til erhvervsfremme i lokalområdet?3 I hvor høj grad lykkes det at skabe en ESCO-lignende forretningsmodel,hvor energibesparelser bidrager til at finansiere energirenovering?Sammenfattende undersøges det, i hvor høj grad initiativet Min klimaplanfinder frem til væsentlige komponenter til en model for fremtidig organiseringaf energibesparelser i lokalområder bestående af private boliger.Som perspektiverende evaluering foretages der til slut en opsamlingaf de koncepter og koncept-ideer, der har været diskuteret og afprøvet un-dervejs.

Overskriften på de initiativer, der er taget af Middelfart kommune for at etab-lere en organisering omkring energibesparelser i parcelhuse har været: ”Minklimaplan” – og når det gjaldt mediebevågenhed: MinKlimaplan.nu. Mednavnet har man fra starten villet give de involverede parcelhusejere ejerskabtil initiativet og samtidig understrege, at den enkelte parcelhusejer i en tid,hvor alle taler om globale klimaforandringer, faktisk kan gøre noget.Fra kommunens side bliver flere modeller for involvering borgerne afprø-vet. Disse modeller samler sig om Min klimaplan 1 og 2, også betegnet”minklimaplan.nu” 1.0 og 2.0. I Min klimaplan 1, får man fat i deltagerne vedat tilbyde en gratis energigennemgang af enfamiliehuse beliggende i udvalg-te områder. I Min klimaplan 2 får man omvendt fat i deltagerne ved at opfor-dre borgerne i kommunens boligområder og lokalsamfund til at slå sig sam-men og mønstre flest mulige deltagere. I Min klimaplan 1 blev et område iStrib og to i Gelsted udpeget. I Min klimaplan 2 løb landsbyen Føns af medsejren ved i første runde at mønstre 13 interesserede deltagere. I en andenrunde kom yderligere et område i betragtning, og en såkaldt ”min.klimaplan3.0” løb af stablen, idet et tredje område også fik hjælp til at iværksætteenergispareforanstaltninger. Min klimaplan 3 indgår ikke i evalueringen.Hvor det første initiativ fik fat i mange flere husejere, end der i sidste in-stans var rede til at udføre energibesparende foranstaltninger fik det andetinitiativ involveret så tilpas mange, at nye grupper af interesserede opstod ikølvandet på den første, heraf bl.a. udløberen Min klimaplan 3.

KonceptIdeen i Min klimaplan 1 var fra begyndelsen, at man kun ved at henvendesig til konkrete boligområder med ressourcestærke beboere ville være istand til at samle tilstrækkeligt mange husstande, som var interesseret i atenergirenovere deres bolig. Til den oprindelige idé hører også, at der jf. ES-CO-konceptet skulle kunne etableres en fælles lånoptagning og måske enfælles afdragsordning via el- og varmeregningen, således at man kunnenærme sig konceptet for Min Klimaplan 1 til en egentlig ESCO model. Dettelykkedes ikke, hverken at få flere husstande til at gå sammen om renove-ringsopgaver eller at afprøve konceptet med fælles lånoptagning, selvomvigtige erfaringer blev samlet op, bl.a. om tidsforbrug, med henblik på vide-reudvikling af konceptet.

AktivitetsforløbMin klimaplan 1 blev løbet i gang via en større PR-kampagne. Rygraden idenne var en folder, der blev udsendt til alle, som udviste interesse for pro-jektet og til alle husstande i de udvalgte boligområder. Samtidig med igang-sætningen af projektet blev der lavet to film, dels en film henvendt til hus-ejerne, dels en film henvendt til erhvervslivet. I den første kommer man påbesøg hos en deltager, som erkender, at der kan gøres mere for at spareenergi og reducere CO2-udslippet. Man ser klip fra et informationsmøde,hvor to deltagere taler positivt om initiativet, og man ser en energikonsulen-ten i arbejde. I den anden film er man bl.a. på en byggeplads, hvor man hø-rer en lokal håndværker udtale sig om de mange opgaver, Min klimaplan måforventes at kaste af sig. Også kommunens erhvervschef bliver interviewetog en forsker fra Statens Byggeforskningsinstitut bliver interviewet i dennefilm. De to film er produceret af Eye.pr.Sammen med folder og film kom et særligt ”site” på kommunens hjemme-side til at udgøre projektets PR-del. Denne del af kommunens hjemmesideer blevet opdateret et par gange, men fremstår ved overgangen til Min Kli-maplan 2 mindre opdateret.Tabel 1. Aktivitetskalender for Min Klimaplan 1Tidspunkt6. februar 20084. marts 2008April 20086. juli 2008September 200816. september 200817. september 2008BeskrivelseFokusgruppemøde i Rudbæksbanke.Fyraftensmøde i Gelsted Forsamlingshus.Folder sendes til alle kommunens husstande.Der fremstilles en film med udgangspunkt i de første beboerkontakter, der 6.juliudsendes til relevante målgrupper.Igangsættelse af website:www.minklimaplan.nu.Informationsmøde i Gelsted med pressemeddelelse og borgmestertale.Der optages en film nr. 2 rettet mod erhvervslivet.Informationsmøde på Rådhuset i MiddelfartOktober 2008 - januar. 2009 Energigennemgang på stedet samt udfærdigelse af energirapporter med forslagtil boligforbedringer (okt. 2008- jan. 2009)Februar 200929. april 200911. maj. 20096. juli 20091. september 2010Spørgeskemaundersøgelse omfattende alle tre områderBorgerstyregruppemøde - sidste frist for tilmelding til ”Fælles indkøb”ErhvervsudviklingskonferenceBrev til borgere med oplysninger om projektpotentiale, film om projekt og infor-mation om kommende evalueringSpørgeskema i brev med spørgsmål om gennemførte arbejder

Tidligt i forløbet blev beboerne i Rudbæksbanke inviteret til fokusgruppemø-de. Dette blev organiseret af A&B analyse, og gennemført på rådhuset. Påden måde havde man valg at lade beboere fra dette område komme til orde,inden det endelige projektforløb og inden det fulde indhold af kampagnen låklar. Tre personer deltog i mødet, der fandt sted den 6. februar 2008. Påmødet utrykker de tre repræsentanter fra Rudbæksbanke positiv interessemen udtrykker samtidig skepsis over for projektet. Man spørger om ikke”kommunen blot har behov for at bryste sig af et politisk initiativ”. Endvidereudtrykker man forundring over, at projektet henvender sig borgerne på den-ne måde. ”Er der ikke meget mere energi at spare ved at gå til de store virk-somheder i området”, bliver der spurgt? Alt i alt vurderer de udvalgte borgereifølge referatet fra mødet, at de imødeser projektet med interesse - og delta-ge i det - gør de gerne. Man ser også med spænding frem til energigennem-gangen af deres huse. Men, som man udtrykker det, ”er man i projektgrup-pen nok nødt til at dæmpe forventningerne til borgernes vilje til at drive kli-mapolitik. Man gør sin borgerpligt ved at lytte til råd og tage mod vejledning,ganske som man laver huskeregler for at slukke lyset. Men herfra er der alt-

så nogen vej til sænkning af energiforbruget gennem omfattende boligreno-veringer”, som det udtrykkes.Der blev rettet henvendelse til ejerne i de pågældende områder i foråret2008.Ud af de 66 husstande tog 36 mod tilbuddet om en gratis energigennem-gang og termografering af deres hus. Derudover bad ni husstande uden forområderne om at være med. Dette blev imødekommet, således at der i alt erforetaget 45 energigennemgange. For stort set alle var tilbagemeldingen po-sitiv, idet man samstemmende gav udtryk for, at man ville sætte ind i hen-hold til de påviste energispareforslag.Under halvdelen tog dog imod tilbuddet om efterfølgende at mødes medde energisagkyndige for at drøfte stordriftsfordele i forhold til en samlet an-søgning og en evt. samlet ESCO-løsning. I foråret 2009 kom regeringensrenoveringspulje i spil, og det blev igen aktuelt af gå sammen, bl.a. for atundersøge mulighederne for at udnytte den nye tilskudsordning. Det lykke-des ikke at sammenkalde til flere møder. En del naboer gik dog sammen forpå eget initiativ at støtte hinanden med at udfylde det online- ansøgnings-skema, som blev lagt på Internettet, da renoveringspuljen blev åbnet for an-søgninger.I april 2010, et år efter at renoveringspuljen kom i spil, blev der rapporte-ret om et mindre antal husstande, her havde fået midler fra puljen med hen-blik på energispareforanstaltninger.

EnergibesparelsespotentialetEn gennemgang af de 45 rapporter med energispareforslag viser, at der igennemsnit kan spares 25 % af energiforbruget til opvarmning og 10 % afenergiforbruget til elapparater og belysning. Lidt overraskende blev der medenergigennemgangene påvist de største energibesparelsespotentialer i Fyr-revænget (32 %) og Højbovænget (28 %), som i begge tilfælde består afparcelhuse opført i 1970'erne. Modsat på Rudbæksbanke, hvor besparel-sespotentialet er opgjort til 16 %, selv om kun tre af husene er opført efter1970. Hvad angår CO2-reduktioner, vil man på Fyrrevænget kunne skære1,5 ton i CO2-udslippet, på Højbovænget 1,3 ton og på Rudbæksbanke 1,1ton om året.Den største energibesparelse kan opnås i et hus fra 1973 beliggende iHøjbovænget, idet der her kan spares 50 % af energiforbruget til opvarm-ning, hvilket igen svarer til en CO2-reduktion på knap 2 ton om året. En næ-ste lige så stor varmebesparelse (44 %), kan opnås i et hus fra 1977 belig-gende på Højbovænget. Da der samtidig kan spares 26 % på elforbruget idette hus, er der her 3,4 ton at spare på det årlige CO2-udslip.Opgørelserne over besparelsespotentialet, som de foreligger i energirap-porterne svarer godt til de beregninger, som SBi har gennemført (Wittchen,2009) for landet som helhed. Her viser beregninger, at der for parcelhuseopført i opførelsesperioden 1961-1972 kan spares 19 % af varmeforbruget tilrumopvarmning og varmt brugsvand, mens der for parcelhuse opført i perio-den 1973-1978 kan spares 22 %.

spørgsmålene. En besvarelse afkrydser dog alle svarmuligheder, hvorfordenne besvarelse lades ude af betragtning.Da tilbagemeldingerne kun dækker 40 % af de deltagende husstande iMin Klimaplan 1 kan de kun gives et fingerpeg om slutresultatet. De fortæl-ler, at 3 husstande (ca. 15 %) har gennemført alle forslagene, 9 husstande(ca. 50 %) har gennemført nogle af forslagene, mens 6 husstande (ca. 35%) ikke har gennemført nogle af de forslag, der var opregnet i de respektiveenergirapporter. I 10 husstande svarende til ca. 55 % af besvarelserne lydersvaret, at man ikke har gjort noget. Af disse svarer man i tre husstande, atman har planer om at gøre noget.I de tre huse, hvor man har fulgt alle råd, er et hus opført i 2003, hvorforforslagene og dermed den nødvendige investering har været begrænset.På den baggrund kan man konkludere, at succesen - indsatsen og inve-steringen i informationsmateriale og omfanget af møder taget i betragtning -er begrænset. Kun få engagerede sig for alvor i opgaven med at få energi-renoveret deres hus, og da det kom til stykket valgte flere at gå individuelt tilværks godt hjulpet på vej af de tilskud som den enkelte bygningsejer kunneopnå gennem den såkaldte renoveringspulje, som regeringen udbød i marts2009 (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2009).I ingen tilfælde gik naboerne sammen om at indhente tilbud fra håndvær-kere eller at opnå fordelagtig finansiering eller andet.Men erfaringerne, som projektgruppen gjorde sig var værdifulde:

KonceptI modsætning til Min klimaplan 1, valgte Kommunes projektgruppe i Min kli-maplan 2 at opfordre borgere til at slå sig sammen for på den måde at kvali-ficeret sig til deltagelse. Med pressemeddelelse og annoncering på Internet-tet blev der sat en deadline den 20. oktober 2009 til at samle en gruppe. Engruppe skulle minimum bestå af 9 husstande.I pressemeddelelsen blev ideen i det nye koncept illustreret ved en sam-menligning med et værkstedsbesøg for bilen. Her oplyser værkstedet om fejlog mangler og afgiver ved samme lejlighed tilbud på at få dem rettet og ud-bedret. På samme måde ville husejeren blive tilbudt rådgivning og hjælp tilat få udbedret fejl og mangler, i dette tilfælde fra et eksperthold bestående afelselskabet TRE-FOR, Middelfart Sparekasse, Middelfart VVS, Tømrer- ogsnedkerfirmaet Fynbo Byg samt Middelfart Kommune. I tilbuddet lå, at derumiddelbart i kølvandet på besøget, hvor TRE-FOR stod for energirådgiv-ningen, skulle ligge et håndværkertilbud. Sparekassen derimod skulle ikkelevere et økonomisk tilbud, idet husejerne kan ønske at samarbejde medandre pengeinstitutter. Derfor valgte man i forhold til lånefinansiering, athusejeren i givet fald selv skulle være aktiv, hvis Middelfart Sparekasse skul-le involveres.

BoligområderDen udvalgte gruppe blev fundet blandt tre interesserede lokalsamfund. Detblev landsbyen Føns syd for Middelfart, der løb af med sejren, idet 13 hus-stande, der hurtigt blev til 14, herfra valgte at melde sig som interesseret.I Føns var det formanden for kommunens lokaludvalg, der havde op-snappet budskabet fra kommunen. Denne udbredte derefter budskabet tilresten af landsbyen og omkringliggende huse. Det skete gennem lokalud-valgets blad, snak på gaden og udbredelse af budskabet under spisning iden lokale madklub.Med en gammel landsbykerne skiller Føns sig ud fra boligområderne iMin klimaplan 1 ved at omfatte et bredt udsnit af bygningstyper, hvor mangebyggeperioder er repræsenteret, lige fra historiske bindingsværkshuse til ny-ere parcelhuse. Endvidere indgår flere gennemrenoverede huse af ældredato.

ForløbDe 14 tilmeldte huse modtog besøg af et eksperthold bestående af en re-præsentant fra kommunen, en energirådgiver fra elselskabet TRE-FOR ogto lokale håndværksmestre, henholdsvis fra et VVS-firma og et tømrer- ogsnedkerfirma. Middelfart Sparekasse deltog ved et enkelt besøg. Ekspertpa-nelet gennemgik huset minutiøst. Gennemgangen to omkring en time ogblev understøttet af brug af termografikamera til identificering af dårlig isole-ring og utætheder i klimaskærmen.Tabel 2. Aktivitetskalender for Min Klimaplan 2 i FønsDatoJuni 200920. oktober 2009November 20099. december 20091. september 2010BeskrivelsePressemeddelelse udsendt af kommunenDeadline for tilmelding af lokalområderUdpegning af det deltagende område: FønsGennemførelse åstedsforretninger med Middelfart kommune, TRE-FOR, oghåndværkere som deltagereMøde på Føns SkoleSpørgeskema i brev med spørgsmål om gennemførte arbejder

EnergibesparelsespotentialetFor 13 af de 14 huse er der blevet udfærdiget energirapport. En opgørelse afdet samlede besparelsespotentiale viser, at der ved en gennemførelse af al-le de anviste energispareforlag kan spares 6200 liter olie 8800 kWh el, deromsat til en CO2-besparelse bliver det til henholdsvis 18,5 ton og 4,5 ton påårsbasis, altså samlet 23 ton på årsbasis. I gennemsnit vil de tilmeldte hus-stande kunne spare henholdsvis i gennemsnit 20 % på varmeregningen og 7% på elregningen, 5 og 3 % mindre pr. husstand i forhold til, hvad der blevpåvist af besparelsesmuligheder i Min Klimaplan 1.For de enkelte huse er forskellene i de påviste besparelsesmulighederstore. Især et hus skiller sig ud ved at kunne halvere energiforbruget til op-varmning. Denne besparelse kan opnås ved at isolere ekstra på loftet, ud-skifte gammel oliekedel og efterisolere rør. Her som andre steder påvisteenergikonsulenten, at en stor besparelse kan opnås ved den gratis foran-staltning, der består i at lukke spjældet i brændeovnen efter endt brug, da etåbent luftspjæld i en brændeovn ventilerer lige så meget varme ud i løbet afnatten og den efterfølgende dag, som brændeovnen har ydet. Syv andre hu-se kunne spare mellem 20 og 40 % på varmeregningen, hvis man gennem-førte de anviste energispareforslag.Et andet hus kunne skille sig ud ved et elforbrug på 8500 kWh. Her kunneenergikonsulenten påpege, at el-gulvvarmen og en elektrisk håndklædetørervar synderne. Ved at styre gulvvarmen og slukke for håndklædetøreren,kunne elforbruget bringes ned på 6500 kWh, som fortsat er højt for en hus-stand på fire. Alligevel ville en sådan besparelse, betyde, at en fjerdedel afelforbruget kunne spares væk.

Resultater af Min Klimaplan 2Indtil sommeren 2010 har halvdelen af husstandene fået igangsat energire-noveringsarbejder. To steder har man igangsat større arbejder, det ene stedhulmursisolering, det andet sted både væg- og luftisolering mv. I flere hus-stande går man med overvejelser om at sætte større eller mindre arbejder iværk, men tøver, fordi besparelserne ikke er så store eller fordi tilbagebeta-lingstiden er for lang.Dog er man i alle husstande godt tilfreds med ekspert-besøget, ikkemindst fordi alle umiddelbart har kunnet drage nytte af besøget gennem degode råd og anvisninger til øjeblikkelig udførelse blandt husejerne, der frem-kom under besøget. Endvidere herskede der stor tilfredshed med de umid-delbare kommentarer og efterfølgende tilbud fra tømrer- og VVS-firma. I altgav besøget umiddelbart anledning til ni tilbud fra tømrerfirmaet og ni tilbudfra VVS-firmaet.

Indhøstede energibesparelserDer er opnået energibesparelser allerede i projektperioden. Men det tager tidfra energibespareforslag bliver påvist og betydningen går op for husejer ogdenne får afklaret det nødvendige med økonomi, håndværkere osv. for tilsidst at realisere en energibesparelse og mærke resultatet på pengepung ogindeklima.Fra Energiselskabets sider regner man med en realiseringsperiode på toår fra energibesparelserne bliver påvist i energirapport til de besparelser,man beslutter sig for at gennemføre i de enkelte husstande, bliver realiseret.Og netop efter to år, blev deltagerne i Min Klimaplan 1 via et spørgeskemaudspurgt om gennemførte energibesparelser. Her svarer man fra tre hus-stande (17 %), at man har gennemført alt, hvad der er foreslået, mens manfra ni husstandes side (50 %) svarer, at man delvist har gennemført de anvi-ste besparelser. Selvom der er gået to år, er der er imidlertid 10 husstande(56 %), der erklærer, at de fortsat har planer om at gennemføre nogle af deanviste energibesparelsesforslag. Der er således tale om en langvarig pro-ces, hvor det står uklart, om det er tid, penge, usikker tilbagebetalingstid el-ler andet, der udsætter en egentlig gennemførelse af ellers oplagte energi-besparelser.Når meget tyder på, at realiseringsperioden bliver kortere i Føns, skyldesdet, at den hurtige udrykning med følgeskab af håndværkere, der omgåendeafgiver tilbud på de anviste opgaver, har en effekt. Således har flere hus-stande i Føns allerede sat arbejder i gang, ligesom flere giver udtryk for atde snart vil give grønt lys til håndværksfirmaerne.Men det må ikke udelukkes, at en yderligere forklaring på, at der var mererespons i Føns, kan være, at husene i Føns i modsætning til husene i Stribog Gelsted er af ældre dato og generelt i ringere energimæssig forfatning,hvorfor ønsket og behovet for at gøre noget, der hvor der er noget at hente,er mere udtalt her. Endelig kan en netop overstået vinter med en lang kulde-periode i sig selv have været motiverende.

Middelfart kommuneSom leder af projektet Min Klimaplan har Middelfart kommune og klimase-kretariatet i særdeleshed gjort sig vigtige erfaringer omkring det at fremmeenergibesparelser i parcelhusområder. Ved at stå som bærende kraft vedudformningen af pressemeddelelser og PR-kampagner og ved planlægningaf organisationsmodeller, møder og konferencer har man høstet værdifulderfaring. Først og fremmest ved man nu, hvad der virker, og hvad der ikkevirker, og som det måske vigtigste lært, at det er vigtigt for initiativer af den-ne karakter, at give ejerskab til energibesparelserne, både med adresse tilhusejere og håndværkere.Gennem to forsøg, først Min Energiplan 1 og derpå Min Energiplan 2. prø-vede man dels en model med at udpege boligområder, som ud fra en over-ordnet betragtning udgjorde en passende repræsentativt udsnit af kommu-nens borgere, dels en model, hvor borgere selv måtte gruppere sig for i kon-kurrence med andre grupper at udvise størst mulig interesse for at deltage.Hvor den første model, en såkaldt top-down-model blev afprøvet i et bolig-kvarter i Strib og to i Gelsted, blev den anden, en såkaldt bottom-up-model,afprøvet i landsbyen Føns.Kommunens erfaring med praktisering af top-down-modellen i Strib ogGelsted er, at den kræver store investeringer i pr-virksomhed, møder og an-den agitation for at opnå tilstrækkelig opbakning fra borgerne, og det vil sigetilslutning i de udpegede områder, og efterfølgende tilsagn om, at kommu-nen og det lokale energiselskab kunne aflægge besøg og der udforme enenergirapport.Herefter var det tanken, at energirapporten i sig selv kunne stå som etstærkt argument over for den enkelte husejer til at iværksætte energispare-foranstaltninger. Endvidere var det tanken, at den samtidighed, der opstod,ved at mange i samme boligområde fik lavet en energirapport efterfølgendeville få naboerne til at gå sammen om fællesindkøb og indhentning af fællestilbud fra håndværkere mv. Endelig var det tanken, at klimaargumentet villestå stærkt frem mod klimatopmødet i København.Erfaringen, man fra kommunens side gjorde i Strib og Gelsted var, at eninteresse for at få gennemgået sit hus og påvist steder, hvor det var oplagtat sætte ind med energibesparelser, ikke er ensbetydende med en interessefor at gå i gang med at gennemføre energispareforanstaltninger, eller hvisman ønskede at gå i gang, så at de skulle være lige nu eller for så vidtsammen med naboerne. Resultatet af Strib- og Gelsted-forsøget blev derfor,at de fleste boligejere hilste de almindelige energispareråd velkommen - ogogså fulgte rådene, men kun langsomt og sporadisk kastede sig ud i investe-ringer i egentlige energispareforanstaltninger, og kun langsomt og sporadisksatte sig sammen for på den måde at opnå fordele af dette. Faktisk opstodder kun et samarbejde blandt enkelt husejere omkring udfærdigelsen af an-søgninger om individuelle tilskud fra Renoveringspuljen, som på det tids-punkt blev udbudt.Kommunens erfaring med praktisering af bottom-up-modellen under detefterfølgende forsøg i Føns er, at denne model giver hurtig respons fra bor-gerne, og at arbejdet med at agitere for energibesparelser og for en fællesindsats fra beboernes side kan spares væk, da interessen er der på forhånd.I det aktuelle tilfælde stillede lokalrådet i Føns sig bag initiativet og sikredetilstrækkelig opbakning til at Føns kunne ”vinde slaget” som området medstørst lokal opbakning. Dette betød, at der hurtigt kunne laves aftaler om be-søg på stedet og om udfærdigelse af energirapporter.Belært af erfaringerne fra Strib og Gelsted, hvor det var svært at få bolig-ejerne til at sætte arbejder i gang, valgte man på forhånd at ændre koncep-tet i Føns. Inspirationen til det nye koncept kom fra ”besøg på bilværksted”,

hvor et besøg her indledes med, at bilen inspiceres, og der laves en listemed fejl og mangler, hvorefter der gives tilbud på, hvad det vil koste at retteop på fejl og mangler. Omsat til praksis betød dette, at kommunens repræ-sentant og TRE-FORs energirådgiver fik følgeskab af to håndværksmestre,den ene med viden om byggeri og efterisolering, den anden med viden ogkedler og opvarmningssystemer. På den måde kunne energirådgiverensgennemgang og påvisning af fejl og mangler umiddelbart blive kommenteretaf håndværkerne, ligesom disse kunne følge op med skriftlige tilbud på udfø-relse af renoveringsarbejder.Kommunens erfaring med det nye koncept med direkte opfølgning varpositiv. Besøget i de enkelte husholdninger blev frugtbart for alle parter. Be-boerne fik gode råd på stedet og fik håndfaste bud på, hvad der kunne gø-res, mens omvendt håndværksmestrene fik skabt sig et godt grundlag forafgivning af tilbud.Når dette er fastslået, hører det også med, at det at være aktiv somkommune, når det gælder private energirenoveringer, kan give bagslag. Deter i orden for de fleste, at kommunen promoverer et initiativ som Min Klima-plan, men kun til en vis grænse. Passeres denne grænse, vil nogen få mis-tanke om, at kommunen blot vil gøre sig populær eller blive irriteret over, atskattekroner deles ud til tilfældige borgere i kommunen.En anden fare, som man som kommune kan løbe inde i er, når man somi i tilfældet Føns indgår partnerskab med i dette tilfælde to virksomheder.Dette kan skabe både misundelse og vrede blandt andre lokale virksomhe-der, som på den måde oplever at opgaver går fra dem. Misundelsen og vre-den kan blive forstærket af, at der optræder et forsyningsselskab i partner-skabet, der som andre forsyningsselskaber har brug for at indberette energi-besparelser, og derfor let kan blive mistænkt for at ”sætte sig på” alle poten-tielle energibesparelser i det pågældende område.Erfaringen med at køre en kampagne over for parcelhusejere med klima-argumentet som hovedargument, kan have været hæmmende for initiativet.Måske holder argumentet i dag over for borgerne i Føns, men næppe overfor flertallet af husejere i Strib og Gelsted, og da slet ikke da projektet MinKlimaplan blev løbet i gang i 2007/08. Langt fra alle troede på dette tids-punkt på, at der var noget der hed ”klimaforandringer”, og ikke alle den dag idag tror på, at det er en trussel. Til gengæld holder alle sig til det økonomi-ske argument om, at investeringer i energibesparelser skal kunne betale sighjem igen, oven i købet i løbet af en overskuelig årrække.Med navnet Min Klimaplan blev der satset hårdt på, at det foreståendeklimatopmøde, ville skabe særligt interesse omkring klima og CO2-udslip, ogpå den måde være med til at motivere den enkelte husejer til at gøre nogetog til at tage et medansvar - ja gå så langt som til at lave sin egen personligeklimaplan. Dette var en satsning, som faldt til jorden med fiaskoen på klima-topmødet og den efterfølgende mathed omkring emnet, hvilket igen under-streger, at det sikreste at pege på er personlig vinding, det være sig i formlavere energiudgifter, øget komfort eller en højere salgsværdi på boligen - el-ler gerne det hele på én gang.Sidst men ikke mindst hører det til Middelfart kommunens erfaring medMin Klimaplan, at tilskudsordninger finansieret af staten, jf. Renoveringspul-jen i 2009 og Skrotningsordningen for oliefyr i 2010 let kan komme på tværsaf et initiativ som Min Klima. Således har den slags ordninger en tendens tilat fremme individuelle løsninger på bekostning af kollektive, samtidig med atde blokerer for helhedsløsninger i det enkelte hus. Endelig bliver husejernetilskyndet til at holde sig fra at gøre noget før den næste tilskudsordningmelder dig.

parcelhuse sammenlignet med erhvervsvirksomheder. For det andet er detsvært at skaffe dokumentation for de energibesparelser, der rent faktisk op-nås, jf. det krav, der påhviler alle energiforsyningsselskaber om at indberetteen vis mængde energibesparelser årligt til de centrale myndigheder. For dettredje strider det mod TRE-FORs forretningskoncept at begrænse en indsatstil nogle få boligområder. Man vil i princippet hellere på én gang henvendesig til alle kunder i sit forsyningsområde, for på den måde at opnå en vis”masse” og for på den måde at kunne behandle alle kunder ens.I henseende til vanskeligheden med at skaffe dokumentation for opnåedeenergibesparelser afholdt TRE-FOR sig i tilfældet Min Klimaplan fra at bedeom en underskrift, der forpligtede den enkelte husejer til efterfølgende at op-lyse TRE-FOR om realiserede energibesparelser, der var anvist i energirap-porterne. Årsagen hertil er, at TRE-FOR er en del af initiativet bag Min Kli-maplan og i øvrigt sponsorerer projektet med timer. TRE-FOR vil dog ikkeafholde sig fra efterfølgende, dvs. efter to år at vende tilbage til husejerne,der har fået en energirapport, for at få godskrevet energibesparelserne.Sammenfattende er det TRE-FORs erfaring at Min Klimaplan har været etlærerigt bekendtskab. Man har indhøstet vigtig erfaring m.h.t. til at henvendetil det kundesegment, der består af parcelhusejere. Endvidere har man fåetsyn for, hvor store potentialer for energibesparelser, der venter på at bliverealiseret i parcelhuskvarterne. Efterfølgende vil TRE-FOR imidlertid gå efterløsninger, der er mindre arbejdskraftintensive, og som kan vinde hurtig ud-bredelse.

Fynbobyg og Middelfart VVSTo lokale håndværksvirksomheder blev involveret, eller rettere involveredesig på et tidspunkt i aktiviteterne omkring Min Klimaplan 2. Det er på denene side tømrer- og snedkerfirmaet Fynbobyg og på den anden side VVS-firmaet Middelfart VVS. Begge firmaer og især Fynbobyg var i forvejen kendtfor deres salgsarbejde i forhold til at udføre energirenoveringer i eksisteren-de bygninger. Fynbobyg har således slået sig op på at udføre gratis energi-tjek og termografering og sammen med Middelfart VVS tilbyde alt fra tag- ogvindueseftersyn til rørisolering og udskiftning af varmekilde.Begge firmaer udviklede parallelt med ”Min-klimaplan–aktivteterne” dereseget koncept og fik en aktiv rolle ved gennemgangen af husene i Føns. Deto håndværker-firmaers erfaring herfra er overvejende positive. Gennem-gangen gav direkte kontakt til kunderne, og skabte det tillidsforhold til nyekunder, der skal til for at få ordrer igennem. Deltagelsen ved husgennem-gangene skabte samtidig et godt grundlag for efterfølgende at vende tilbagetil skriftlige tilbud. Der indløb da også ordrer relativt hurtigt, om end færreend man i firmaerne kunne ønske.Dog oplevede man i begge virksomheder et modsætningsforhold til forsy-ningsselskabet. Dels konkurrerede man om at påpege de væsentligstesvagheder, kuldebroer, fejl og mangler osv. i de enkelte huse, som kunnevære relevante at tage fat i ved en energirenovering. Dels oplevede man enskævhed i forholdet, derved at energiselskabet i princippet kunne ”sætte sigpå energibesparelserne”, dvs. havde en interesse i at ”høste energibespa-relser”. Denne ”værdi” i den udstrækning, den var penge værd, så man ger-ne fra virksomhedernes side lagt i en pulje, som både energirådgiver, hånd-værksvirksomhed og måske især husejer kunne få del i ved tildeling af even-tuelle rabatter.Som en yderligere til dels negativ erfaring oplevede begge håndværks-mestre misundelse og irritation fra de konkurrerende virksomheder over atstå Min Klimaplan nær. Man oplevede dog ikke at stå i vejen for andre, menså gerne, at konkurrenter ved nye initiativer fra kommunens side blev stilletlige.

Middelfart SparekasseMiddelfart Sparekasse har optrådt som garant for projektets lødighed. Ved atvære medunderskriver af projektet og ved i flere tilfælde at deltage i mødermed de lokale borgere, har sparekassen signaleret, at der har været tale omet godt projekt, som den enkelte roligt kunne involvere sig i.Sparekassen har imidlertid ikke som håndværksvirksomheder kunnet ud-føre egentligt salgsarbejde, endsige reklamere aktivt for sig selv. Således erdet ikke alle de implicerede husejere, der har Middelfart som primært penge-institut.Omvendt ser Middelfart Sparekasse ingen problemer i at involvere sig iprojektet omkring energirenovering. Tværtimod hører det til en af de måder,hvorpå der er gode chancer for at pengene vender hjem igen idet energire-novering allerede det første år reducerer omkostningerne til energi. Imidlertider det sparekassen politik at behandle energispareprojektet på lige fod medandre forbrugsønsker hos kunderne. Således er det den samme kreditvurde-ring der i alle tilfælde vi blive udført, inden et lån kan underskrives.

ErhvervsfremmeVed gennemførelsen af Min Klimaplan og 1 og 2 blev der påvist et større po-tentiale i form af uløste energirenoveringsopgaver, som lokale håndværks-firmaer og leverandører af byggematerialer kunne have glæde af. I de kon-krete forsøg var det begrænset, hvad der blev skabt af erhvervsfremme.Dels var det et begrænset antal renoveringsopgaver, der kom ud af initiati-vet, dels blev projektet løbet i gang i en højkonjunktur-periode, hvor der varfuld beskæftigelse og lidt til i byggebranchen. Det sidste gør det vanskeligt atgisne om, hvor meget erhvervsfremme, energirenovering af enfamiliehusekan kaste af sig. I erkendelse af, at energibesparelsespotentialet er relativtstort for denne bygningskategori, er der imidlertid ingen tvivl om, at der un-der de rigtige betingelser kan skabes et stort erhvervsfremme.Et initiativ som Min klimaplan kan ikke etablere rammerne alene. Energipri-ser, håndværkerpriser, incitamenter skabt fra centralt hold, uanset om dethandler om højere energiafgifter, opsparingsordninger, skatterabat på ener-gieffektivitet eller blot øget fokus på energimærkningsordningen vil hver forsig eller sammen have betydning for succesen af lokale initiativer og dermeddet erhvervsfremme, der kan fremelskes lokalt. Sagt anderledes vil en kom-bination af incitamenter skabt oppe fra, og de rigtige organisatoriske rammerskabt nede fra, være optimal. I det lys var hverken de overordnede rammereller de rammer, som Min Energiplan fik etableret optimale. Hvad der skal tilfor at få private husejere til at foretage et radikalt løft i bygningernes energi-effektivitet, er svært at sige. Men tesen er, at der skal arbejdes endnu meremed at skabe respekt om det at investere i energibesparelser og endnu me-re med at gøre det rentabelt for husejere at investere i energibesparelser.

Formålet med projekt Min Klimaplan har været at etablere en organisation,hvor vidensdeling og konkrete løsninger på systematisk måde kunne føre tilEnergibesparelser, CO2-reduktioner samt lokal erhvervsudvikling med ud-gangspunkt i den private bygningsmasse (private enfamiliehuse). Kort sagtkan formålet med Min Energiplan ses som en eftersøgning af brugbare for-retningsmodeller som mere eller mindre opfylder det nævnte formål. To or-ganisationsmodeller, den ene baseret på erfaringer fra den anden, nåede atblive afprøvet i løbet af projektperioden. Det drejer sig om Min Klimaplan 1testet i boligområder i Strib og Gelsted og Min Klimaplan 2 testet i lokalsam-fundet FønsGrundprincippet i den virksomhedstype, der er arbejdet med er simpel, daden bygger på, at nogen tilbyder at være totalleverandør af garanteredeenergibesparelser mod at få del i opgaven med at energirenovere. Inspirati-onen kommer fra ESCO-modellen, hvor de forventede energibesparelserskal være med til at finansiere de løsninger, der skal til for at realisere ener-gibesparelserne. Sigtet med projektet har således været at arbejde i retningaf udvikling af en privat/offentlig ESCO-lignende forretningsmodel.I sin rene form er ESCO en energiservicevirksomhed, der frem for at leve-re energi og teknologi leverer energiservice, typisk i form af garanti om enbestemt komforttemperatur og en bestemt leverance af varmt vand. Eksi-stensgrundlaget for en sådan servicevirksomhed er, at den kan se en inte-resse i at investere i energibesparelser her og nu for straks at opnå driftsbe-sparelser, der på sigt gør det profitabelt at levere den aftalte energiservice.Det har ikke været målet med Min Klimaplan at afprøve den rendyrkedemodel i Middelfart kommune, men snarere at udvikle en model, der byggedepå det grundlæggende princip om, at man ved at pulje energibesparelserkunne sætte skub i de investeringer, der skal til for at reducere energiforbru-get og CO2-emissionen fra ældre enfamiliehuse.Dette er til dels lykkedes. Ved at introducere princippet om et rådgiver-team, hvor koordinator, energirådgiver, håndværksmestre og til dels penge-institut indgik, og ydermere princippet om, at alle deltog ved et og sammerådgiverbesøg på stedet, tegnede konturerne sig til en brugbar ESCO-organisering. Nøglen til den succes, som denne organisationsmodel rum-mer, har imidlertid ligget hos de to håndværksvirksomheder som deltog. Viatilstedeværelse af hver sin mester, der umiddelbart kunne give respons påforslag til forbedringer og umiddelbart vende tilbage fordelagtige tilbud. Dettesidste gjaldt hvis flere bygningsejere i samme område tog imod tilbuddet. Afsamme grund er modellen sårbar. Vælger for få efterfølgende at få udførtopgaver her og nu, har bygge- og VVS-firmaerne vanskeligt ved at give delovede rabatter, og grundideen falder til jorden.Dette var netop tilfælde i Strib og Gelsted. Der kunne ikke opnås fællesfodslag om at sætte opgaver i gang her og nu ved brug af de samme hånd-værksvirksomheder. Kun få og spredte opgaver blev sat i gang over en læn-gere periode. Og grundlaget for at give rabatter var ikke til stede. Netop det-te forhold blev der forsøgt rådet bod på i Føns, hvor der blev etableret etegentligt rådgiverteam og sat et del arbejder i gang.I udgangspunktet var det tanken at udnytte principperne i ESCO-modellen. En rendyrket model af denne type har det imidlertid ikke væretmuligt at overføre til en gruppe af individuelt ejede parcelhusejere, som harværet målgruppen i Min- Klimplan-projektet. Dette gælder både parcelhus-områder i Strib og Gelsted og i Føns. Navnet Min Klimaplan lægger da hellerikke op til kollektivt ansvar på lokalt plan men alene at den enkelte så på sin

egen klimabelastning i et globalt perspektiv. Dog var det håbet at flere hus-ejere ville gå sammen og tage tilbud hjem samlet for på den måde at opnåbesparelser. Men det har generelt været svært at forpligte husejere til at gåsammen om at udføre energibesparelser, lige som det har været svært atforpligte ejerne til at bruge de samme håndværkere, for ikke at sige detsammen pengeinstitut. Husejere i et og samme boligområde kan godt haveforskelligt elselskab og forskelligt pengeinstitut – og i øvrigt have tradition forat benytte forskellige bygge- og VVS-firmaer. I det lyst er parcelhusejere denmåske vanskeligste målgruppe at introducere ESCO-løsninger for. Af sam-me grund er der endnu et stykke vej til etablering af en egentlig ESCO-organisering rettet mod energirenovering af ejendomme i parcelhuskvarte-rer.Ikke desto mindre blev der udfoldet stor kreativitet og gennemført mangeaktiviteter undervejs ved seminarer, møder i marken og møder blandt hånd-værksmestre og privat husejere for at kommet skridtet videre. Den kreativevirksomhed kastede således mange gode forslag af sig. Disse kan samlesunder en række overskrifter og som sådan indgå i et ”idékatalog”, der kantrækkes på ved den næste ”Min Klimaplan”:– Alle økonomiske ”benefits” fra håndværkerrabatter over kollektiv finansie-ring til kapitalisering af værdien af energibesparelser puljes– Parcelhusejerne bør stille fælles garanti for lånoptagning mod at opnåbedre og billigere lån– Udbud af pakker på energirenoveringsopgaver, som flere byggekonsortierkan byde ind på.– Bilværkstedsmodellen tilpasset energirenovering, således at husejer i enog samme operation får påvist fejl- og mangler og modtage tilbud om ud-bedring.– Fremelskning af naboskaber, som i lighed med de historiske byggefor-eninger, varetager boligejernes interesser og organiserer fælles lånop-tagning og evt. lodtrækning om renoveringsrækkefølge.– Certificeringsordning af håndværksvirksomheder, således at de kan vare-tage energirådgivning på tværs af faggrupper, og på det grundlag bidragemed helhedsløsninger.– Garanti- og mærkningsordning for energirenoverede bygninger, der i lig-hed med eller i forlængelse af det officielle energimærke sikrer, at enbygning ved energirenovering rykker op i en bedre energiklasse.Sammenfattende lyder konklusionen, at Min klimaplan 1 og 2 har været vig-tige bølgebrydere for introduktion af en ESCO-lignende organisering i denprivate boligmasse. Projektet har kastet mange vigtige erfaringer af sig, ogskabt et vigtigt grundlag for en diskussion af det muliges kunst, når det dre-jer sig om at bruge ESCO-modellen i parcelhuskvarterer.Slutresultatet stod imidlertid ikke mål med det oprindelige ambitionsni-veau, og det lykkedes ikke at etablere nogen permanent organisationsstruk-tur til udførelse af energirenoveringsopgaver i Middelfart. På den anden sideer grunden lagt til gennemførelse af nye eksperimenter, om de så sælgesunder overskriften ESCO-Light, EPC-dk (dansk kontrakt om bygningersenergieffektivitet) eller for så vidt dk-EPC (dansk energi- og bygningsinnova-tion) står endnu for tidligt at vide. Komponenterne (se ovenfor) og forslag tilen forretningsplan (se nedenfor) ligger dog klar på tegnebordet. Måske skalden energiplan hedde Vores Energiplan, snarere en Min Klimaplan.

Spørgsmålet, som rejser sig i kølvandet på gennemførelsen af min Klima-plan 1 og 2 er, om der på grundlag af de indhøstede erfaringer kan findes enorganisationsmodel, der samlet set kan forene alle interesser og dannegrundlag for en målrettet indsats med energirenovering af landet parcelhus-områder. Med Min Klimaplan har der vist sig nogle interessante åbninger.For der første har Min Klimaplan vist, at der er interesse for at gennemføreenergibesparelser – af hensyn til pengepungen, af hensynet til klimaet, afhensyn til indeklima og komfort, men også af hensyn til andre forhold. Derkan også i nogle tilfælde mønstres en interesse om at gå sammen om at lø-se opgaven, det være sig med at få tilbud hjem eller opnå rabatter ved købaf byggematerialer. Men her viser erfaringerne, at det er lettest at skabegrobund for kollektive løsninger, hvis udgangspunktet er et eksisterende fæl-lesskab og initiativet har karakter af en nedefra-og-op-løsning (Føns) fremfor en oppefra-og-ned-løsning (Strib og Gelsted).Der skal åbenbart mere til. Erfaringerne fra Min klimaplan 1 og 2 siger, atder skal en egentlig selskabsdannelse til, som ikke er kommunal, som ikkeer identisk med et eller flere forsyningsselskaber med oprationsfelt i i områ-det, og som ikke ejes af en eller flere håndværksmestre. Vigtigt for denneselskabsdannelse (eller kontraktinstans) er, at den bliver i stand til:1At omsætte investeringer i energibesparelser til driftsbesparelser,der i passende omfang kan modsvares af de energibesparelser,der kan opnås (ESCO-ideen),At samle alle økonomiske fordele (benefits) i en og samme til-skudsmodel,At fremme investeringer i både gennemgribende og mindre gen-nemgribende foranstaltninger, således at udførelse af de mest ren-table forslag ikke blokerer for mindre rentable,At koble sig på en garantiordning, som sikrer kvalitet af det udførtearbejde,At knytte energirenovering til en statsanerkendt certificeringsord-ning med stikprøver og kontrol,At gøre det præstigefuldt at gennemføre energirenoveringer

Kommunen vil helt oplagt skulle have en rolle som garant for det sæt af spil-leregler, der kræves for indgåelse af energirenoveringskontrakter (Energyperformance contracting) eller opbygning af en egentlig ESCO-virksomhed.Ved siden af kommunen skal der være plads til en styregruppe, hvor energi-selskab, håndværkere og en repræsentant for husejerne har sæde. Denneskal sikre, at alle parter høres ved kontraktudformning, procesforløb osv..Her skal husejere, forsyningsselskaber, pengeinstitutter og håndværksme-stre og andre implicerede i princippet være tilbudt en plads.Selve den håndværksmæssige udførelse vil lokale håndværksvirksomhe-der skulle stå for. Her ligger det i forslaget, at der gennemføres en certifice-ringsordning for håndværksmestre, som sikrer, at den enkelte håndværks-virksomhed bliver sat i stand til at fremkomme med helhedsorienterede for-slag, som inddrager alle relevante opgaver, dækkende alt fra efterisoleringog tætning alf klimaskærmen til udskiftning og renovering af fyrings- og ven-tilationsanlæg og samtidig formår at sammensætte ”pakker” af større ellermindre rækkevidde.Som overordnet kontrol af rækkevidden af en energirenovering foreslåsejendommens energimærke inddraget, således at et forslag til en samlet

energirenovering samtidig indikerer, hvor mange energiklasser en ejendomrykker op på skalaen, efter endt renovering. Når det officielle energimærkeinddrages skyldes det behov for en uvildig kontrolinstans, der kan sikreenergimærkningen en autoritet på linje energimærket for hårde hvidevarereller for så vidt på linje med Økologimærket for fødevarer. Ved at udnytteden eksisterende energimærkningsordning, lægger man sig op ad en ord-ning, der allerede er udbredt og anerkendt til fastlæggelse af en bygningsenergimæssige ydeevne (Energy performance) uafhængig af brugervaner.Dette underbygges af, at alle bygninger, der bringes til salg skal være ener-gimærket efter denne ordning og vist i salgsannoncer.Som en sidste instans peger erfaringerne fra Min Klimaplan på, at de lo-kale husejere inddrages tidligt og tildeles initiativrollen. Dette kan ske i formaf eksisterende lokalråd, grundejerforeninger mv.I tilfælde, hvor en kontraktinstans (EPC) udvikler til et egentligt ESCO-firma, kan lokale finansieringskilder, forsyningsselskaber, pengeinstitutter oghåndværksfirmaer og andre i princippet gå ind og tegne andele eller aktier iet denne virksomhed med henblik på at kunne afgive gode tilbud på finan-siering. I så fald øges ambitionsniveauet, og der vil kunne gennemføreslangt flere energirenoveringer på et højt kvalitetsniveau.

Debrief – Min klimaplan- 6. februar 2008 –Den 5. februar var det lykkedes at invitere 3 beboere fra Rudbæksbanke tilen drøftelse af projektet ”Min klimaplan”. Et projekt der gennemføres af for-skellige interessenter fra både offentlig og privat side: Middelfart Fjernvarme,TRE-FOR, Rockwool, Middelfart Sparekasse, Energitjenesten og MiddelfartKommune. Rudbæksbanke er udvalgt til pilotområde, og derfor var det na-turligt at lade beboere fra dette område komme til orde inden det endeligeprojekt, forløb og kampagneindhold færdiggøres.InteressenI drøftelsens indledning blev der sat kortfattet lup på borgernes almindeligeinteresse for energiproblematik i almindelighed og forbrug og besparelser isærdeleshed. Og borgerne var som folk er flest. Udstyret med en sund op-dragelse og en behørig viden om, at naturen og miljøet er noget, som vi alleskal passe på. Og almindelig interesse for emnet og bred enighed om be-grænsning af energiforbruget var da også til stede.Holdning til idéenDerfor kan det ikke være specielt overraskende, at der da heller ikke blevfremsat kritik af projektets grund-idé. Det vil nok i almindelighed være sværtat finde nogen som synes, at det er en egentlig dårlig idé at spare på energi-forbruget for på den måde at skåne natur og miljø.Med- og modvindNår det så er skrevet, er det dog tydeligt, at drøftelsen bibragte nogle kom-mentarer og gav et billede af holdninger og adfærd som projektgruppen børoverveje betydningen af i relation til projektet. Noget er medvind og andetdet modsatte. I det næste vil jeg kort ridse disse elementer op:1) Borgerne har en sund interesse, men er på ingen måde specielt fanatiskeeller frelste – som de selv udtrykker det. De følte alle, at de kunne pege påsig selv som personer med sund og almen interesse for området. Og dekunne da også hver især nævne et par eksempler på tidspunkter i dereslange liv, hvor de havde gjort sig overvejelser i relation til energiforbrug. Ognogle af dem slukkede da også for både tv og pc, når de gik i seng. Men in-gen af dem havde et præcist billede af deres energiforbrug, ingen havdeovervejet alternative energiformer, ingen havde på noget tidspunkt lånt enstrømmåler osv. Kort sagt – de er som folk er flest med en interesse, dermest er udtryk for en holdning og mindre en adfærd.

2) Deltagerne har ikke nogen indvendinger over for interessenterne i pro-jektgruppen. Men der fremsættes dog synspunkter i retningen af, at det hervist mest er et projekt, hvor nogen har behov for at bryste sig af et politiskinitiativ. ”Er det ikke bare varm luft?” spørger en deltager. Til gengæld harman fin forståelse for de private og økonomiske interesser fra de privatevirksomheders side. Det skal bemærkes, at man ikke er bekendt med, hvemEnergitjenesten er.3) Med kommunen som afsender er det iflg. deltagerne centralt, at den selvpåviser, hvad den gør for miljø og natur inden den påtvinger borgerne enopgave. Fej først foran egen dør. Det bemærkes i den sammenhæng, atborgerne ikke rigtigt opfatter dette projekt som en gave men mere en pligt.4) Borgerne udtrykker forundring over, hvorfor man kaster sig over alle bor-gere på denne måde. Er der ikke mere at spare i virksomhederne? Fyldermit energiforbrug overhovedet noget ift. USA? Hvorfor nøjes man ikke medat lave regler rettet mod opførelsen af nye boliger? Eller det ikke for besvær-ligt at lave om i eksisterende boliger?5) Borgernes behov og valgkriterier står ikke helt mål med den udtrykte inte-resse for energi og klima. Bedst er det udtrykt ved en af deltagerne: ”Jeg sy-nes da, det lyder vildt spændende, hvad sådan en konsulent kan komme opmed af områder, hvor jeg bruger for meget energi. Jeg bliver da nysgerrig.Og jeg synes da også det er lidt spændende at se, hvad banken mener medet favorabelt lån. Og så ville det da være fint, at man også på den måde kangøre sin samfundspligt”. Det er i den rækkefølge borgerne synes at tænke.Forslaget skal imødekomme vores behov – fortæller borgerne. Og det er alt-så først og fremmest noget, som har et omdrejningspunkt i relation til øko-nomi. Kroner og øre først. Dernæst noget med velbehag og komfort. Ogførst derefter noget med det der klima. Men interessant er det naturligvis og-så, at de afslører, at nysgerrighed/spænding er et element.6) Gået på klingen fortæller borgerne, at de primært tænker på miljø ogenergi, når de tvinges til det. F.eks. når gasfyret går i stykker. Og det selvomdet har været urentabelt i mange år, og der i mellemtiden er udviklet langtmere energirigtige fyr. Det har man da vidst – men man har ikke gjort nogetved det. Og til energirigtige ruder skifter man først, når de eksisterende ergået i stykker.7) Interessen for konsulentbesøget er stor. Faktisk nævner deltagerne detselv inden jeg får beskrevet indholdet i projektet. Og man har heller ikke destore problemer med at afsætte tid. Heller ikke selvom man skulle køre hjemfra arbejde. Og den tid man skulle bruge på at vise rundt og svare påspørgsmål, gør man også gerne.8) Den økonomiske side af sagen er heller ikke noget problem. Man undrersig lidt over forslaget med en fond og modellen, hvor man fastlåser sin beta-ling. Men dybest set er det ikke økonomien, som giver anledning til snak el-ler spørgsmål på mødet. De finder det fint, at man kan få gratis rådgivningog så derfra selv kan vælge. Og da gerne med forslag til leverandører af fy-siske produkter og finansiering. Selvom jeg fremstillede forslaget med enfond som kommunens forsøg på at give alle mulighed for at være grønne –så var man mere tryg ved selv at kunne vælge og være uafhængig.9) Konsulentbesøg og økonomi synes således ikke at være det store pro-blem på Rudbæksbanke. Men det kan det konkrete anlægsarbejde til gen-gæld være. Så kan klimaet og energiforbrug da være nok så interessant.Hvis håndværkere skal rode og regere – for slet ikke at tale om at svine til og

give anledning til en ekstra omgang rengøring – ja så blegner idéen om atvære miljørigtig med lynets hast.10) Præsenteret for de forskellige rådgivningsmodeller – 1-2 besøg med ud-færdigelse af rapport eller et mere coachende forløb – var det tydeligt, atindsatsen også kan blive for stor. Indvendingen lyder pænere. De fremføre,at det vist bliver for stort et arbejde og økonomisk uoverskueligt for kommu-nen at stille med så stor en bemanding. Men meget indikerer, at de nok ogsåi høj grad tænker på deres eget besvær med at have så et menneske til atkomme nogle gange for at fremsætte råd og give kritik.11) Fremgangsmåden har deltagerne også en kommentar til. De to af delta-gerne finder brochuren fin, og en mener ikke han gad at læse den. Den serfor reklameagtig ud – mente han. Borgerne var dog enige om, at sådan enudsendelse ikke måtte stå alene. Meddelfart Posten kunne være et oplagtsted at gøde jorden først. Deltagerne tror ikke projektet vil kunne kaste såstor en interesse af sig, at man vil kunne kalde folk sammen til stormøder el-ler lign. End ikke på grundejerplan.12) Omkring materialet ligger der nogle klare overvejelser om at gøre mate-rialet spændende og interessant, så forbrugerne forholder sig til det. Ogpænt synes de bestemt, at det er. Men der kan måske også for borgernevære en tendens til at udtrykket bliver for kommercielt, og det bekræfter des-værre lidt den tanke, at det er et fremstød af politisk varm luft. Det virker me-get personligt, at man kan få sit navn uden på, men til gengæld virker det sålidt mærkeligt, at det ikke er ens eget hus. En opgave som deltagerne godtkan se er umulig at løfte. Men så skulle det måske i stedet være et karike-ret/tegnet hus så det i stedet blev et ikon for et hus. De gode og velmenendeord er da fine – men det er svartalonen, som er den vigtige. Nysgerrighedskærpes af det provokerende postulat på forsiden – men herfra er der må-ske for langt til handlings-elementet.Alt i altAlt i alt vurderer de udvalgte borgere, at de imødeser projektet med interes-se. Og deltage i det - gør de gerne. Men i projektgruppen er man nok nødt tilat dæmpe forventningerne til borgernes egenvilje til at drive klimapolitik. Degør deres borgerpligt ved at lytte til råd og vejledning. Ganske som de selvlaver huskeregler for at slukke lyset. Men herfra er der altså nogen vej tilsænkning af energiforbrug gennem boligforbedringer.

Pressemeddelelse: Min Klimaplan 2.0 - Et tilbud omenergirenoveringVedligeholder du din bil og får den synet? Hvad med din bolig? - Her ertilbuddet til boligejere, der vil energiforbedre. Et tilbud, der måske erendnu bedre end renoveringspuljen.Forestil dig, at din bolig var en bil. Hvis du kører din bil på værksted og får eteftersyn, så beder du som regel om at få udbedret fejl og mangler med detsamme. Det er sjældent, man kører hjem med en rådgivningsrapport ogtænker over det.Køber du et nyt hus, så er der en energimærkning i form af en rapport.Kommer der en energirådgiver på besøg, så får du rådgivning. Men får du,på samme måde, som når bilen er på værksted, et tilbud samtidigt? Bestemtikke.Her er et tilbud til dig:Tilbud:Med det nye projekt ”Min-Klima-Plan 2.0” laver vi om på den traditionelle ar-bejdsgang. Med ”Min-Klima-Plan 2.0” får du rådgivning og hjælp fra TRE-FOR, Middelfart Sparekasse, Middelfart VVS, Fynbo Byg og MiddelfartKommune. I forbindelse med energirådgivningen får du et håndværkertilbud.Og udover at få hjælp til energibesparelser, så vil naboen også få et tilbud.Og når der er en lille flok husejere, der alle skal have energiforbedret huset,så kommer stordriftsfordelene. Ambitionen er at projektet bliver et bedre til-bud end den statslige renoveringspulje. Og så sparer du selvfølgelig pengepå energiregningen.Hvordan kan du deltage:Eneste krav er:¶ at du er bosiddende i Middelfart Kommune¶ at du finder sammen med ca. 9 andre husstande, der vil renovere og sparepenge. Fx naboer, grundejerforening, vejstrækning eller andre områder, hvorhusene ligger tæt på hinanden. Der skal være ca. 10 husejere i alt. Der skalvære en interesse i at gennemføre standardopgaver som nye vinduer, efter-isolering og lignende. Energirådgivning vil finde sted i uge 47.¶ at du/I melder tilbage senest den 20. oktober 2009. Så giver vi det udvalgteboligområde besked dagen efter. Som ”Min-Klima-Plan 2.0” p.t. er skruetsammen, så kan vi håndtere ét boligområde.OpsummeringBoligområde finder sammen. Melder tilbage til Middelfart Kommune senest20. oktober 2009. Dagen efter udvælges område. I uge 47 er der besøg afenergirådgiver med flere, og der gives overslag på pris. Ugen efter beregnessamletilbud med stordriftsfordele.Tilmeldingsfrist 20. oktober 2009.