Udkast til vejledning om nye regler i tilslutningsbekendtgørelsenIndledningEnergistyrelsen har udstedt en ny bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmefor-syningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen).Der er foretaget ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 31 af 29. januar 2008 (den gamletilslutningsbekendtgørelse) i anledning af ikrafttrædelse af nye regler om bindingsperiode ogopsigelsesvarsel i lov om visse forbrugeraftaler (lov nr. 451 af 9. juni 2004, som ændret vedlov nr. 492 af 12. juni 2009).Derudover har Ådum-sagen, en sag om forblivelsespligt til Ådum Kraftvarmeværk A.m.b.a.(Energiklagenævnets afgørelse af 27. juli 2009, j.nr. 1021-230), gjort Energistyrelsen op-mærksom på, at der er behov for tydeliggørelse af den gamle tilslutningsbekendtgørelses fri-tagelses- og dispensationsmuligheder.Endvidere er der foretaget mindre ændringer (bl.a. i forbindelse med DIADEM-projektet) ogopdateringer af bekendtgørelsen.Hovedprincipper for tilslutningspligtTilslutningsbekendtgørelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at pålægge ny og eksi-sterende bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.Når en bebyggelse allerede bliver forsynet fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, medføreret påbud om tilslutningspligt, at bebyggelsen skal forblive tilsluttet anlægget. Det kaldes ogsåforblivelsespligt. Som udgangspunkt skal dem, som har fået et påbud om tilslutningspligt, se-nest tilslutte sig den kollektive forsyning efter 9 år. For dem, der allerede er tilsluttet, gælderpåbuddet om forblivelsespligt dog med det samme.En beslutning om at pålægge en ejendom tilslutningspligt indebærer ikke, at ejendommen skaltilsluttes fysisk. Et påbud om tilslutningspligt indebærer heller ikke en aftagepligt fra det kol-lektive varmeforsyningsanlæg. Et påbud om tilslutningspligt indebærer derimod kun en for-pligtelse til at bidrage økonomisk til anlægget. Dvs. at man kan blive forpligtet til at betale til-slutningsafgiften, som er et engangsbeløb, og de såkaldte faste årlige afgifter.

Energistyrelsen

Amaliegade 441256 København KTlf33 92 67 00Fax33 11 47 43E-mail: [email protected]www.ens.dkEkspeditionstid:Mandag-torsdag 8.30-16Fredag 8.30-15.30CVR-nr. 59 77 87 14EAN-nr. 5798000020009Renée van NaerssenTlf dir 3392 6841[email protected]

Reguleringen indeholder flere fritagelses- og dispensationsmuligheder. Der er fritagelsesmu-ligheder for eksisterende bebyggelse, f.eks. for bebyggelse, som er indrettet med et vedvaren-de energianlæg. Eksisterende lavenergibygninger kan heller ikke kræves tilsluttet, mens ny-byggeri, der opføres som lavenergibyggeri har krav på dispensation. Desuden kan folkepensi-onister kræve en dispensation fra tilslutningspligten. Kommunalbestyrelsen har derudovermulighed for at give dispensation i særlige tilfælde.Når man har fået en fritagelse eller dispensation fra tilslutningspligten, skal man ikke længerebidrage til anlægget, såfremt betingelserne for opsigelse i øvrigt er opfyldt. Der kan f.eks.gælde et opsigelsesvarsel eller en minimum bindingsperiode til anlægget. Desuden er der ivarmesektoren praksis for at opkræve en udtrædelsesgodtgørelse ved opsigelsen. Ved udtræ-delsesgodtgørelsen betaler man for sin del af restgælden i anlægget således, at varmeprisernefor de tilbageblivende forbrugere ikke stiger på grund af opsigelsen.Ændring i anledning af forbrugeraftalelovens regler om bindingsperiode og opsigelsesvar-selMed ændringen af forbrugeraftaleloven i 2009, fremgår det nu af forbrugeraftalelovens § 25,stk. 1, at en forbruger kan opsige en aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelsermed 1 måneds varsel, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgåelse. Forbrugeraftalelo-vens § 25, stk. 1, finder anvendelse, medmindre opsigelsesvarslet er reguleret i eller i medføraf anden lovgivning, jf. forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2.Reglerne om tilslutningspligt er en eksisterende undtagelse til forbrugeraftalelovens bestem-melse om opsigelsesvarsel og bindingsperiode. Ejere af bebyggelse, der er pålagt tilslutnings-pligt til den kollektive varmeforsyning, kan opsige deres levering, men skal efter den gamletilslutningsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, alligevel betale de faste afgifter til den kollekti-ve forsyning, også efter opsigelsesterminen er udløbet. Forbrugeraftalelovens nye regler ommaksimum opsigelsestermin i udhuler imidlertid kommunalbestyrelsens mulighed for at på-lægge forblivelsespligt, idet en forbruger, med det korte opsigelsesvarsel på 1 måned, kan nåat opsige varmeleveringsaftalen inden forblivelsespligten bliver pålagt.Forblivelsespligt indebærer, at en ejendom, som allerede forsynes fra et kollektivt varmefor-syningsanlæg, bliver forpligtet til at forblive tilsluttet dette. En afgørelse om forblivelsespligtskal efter forvaltningslovens § 19 sendes i høring til forbrugerne. En høringsperiode varersom regel 2 til 4 uger, men der går ofte længere tid inden kommunalbestyrelsen træffer ende-lig afgørelse om et tilslutningsprojekt.Problemet opstår kun i forhold til forblivelsespligt, idet en beslutning om forblivelsespligt fårvirkning med det samme. En beslutning om tilslutningspligt for bebyggelse, der ikke alleredeer tilsluttet den kollektive forsyning, kan som udgangspunkt først få virkning efter 9 år. Vedat opsige varmeleveringsaftalen inden forblivelsespligt bliver pålagt, kan man således udsky-de tilslutningsforpligtelsen med 9 år.Forblivelsespligt antages at være et mindre indgribende styringsmiddel end tilslutningspligtfor bebyggelse, der ikke var tilsluttet i forvejen. Derfor sikrer den nye tilslutningsbekendtgø-relse, at kommunalbestyrelsen fortsat kan anvende dette styringsmiddel. Når et forblivelses-projekt er sendt i høring, kan opsigelse af en varmeleveringsaftale, jf. tilslutningsbekendtgø-Side 2/6

relsens § 11, stk. 2, ikke få virkning, før kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om pro-jektet. Opsigelsen vil dog kun kunne sættes i bero i højst 12 måneder efter projektet er sendt ihøring. Dette må antages at give kommunalbestyrelsen en rimelig tidsperiode til at behandleprojektet inden for.En opsigelse, som fjernvarmeværket modtager i den periode, hvor opsigelsen ikke kan fåvirkning, vil kunne have effekt efter perioden er udløbet, såfremt:- forblivelsesprojektet ikke bliver godkendt, eller- den pågældende bygning har fået fritagelse/dispensation, og- betingelserne for opsigelse (opsigelsesvarsel, bindingsperiode og evt. udtrædelsesgodtgørel-se) i øvrigt er opfyldt.Udsættelse af opsigelsens virkning efter § 11, stk. 2, ændrer ikke på eventuelle krav ift. opsi-gelsesvarsel/bindingsperiode og vurderingen af, om disse krav er overholdt. Ved vurdering af,om opsigelsesvarsel og bindingsperiode er opfyldt, skal perioden, hvor opsigelsen er sat i be-ro, således tælles med.Tydeliggørelse af fritagelsesmuligheder i anledning af Ådum-sagenI Ådum-sagen er der rejst spørgsmål om, hvorvidt tilslutningsbekendtgørelsens fritagelsesmu-ligheder gælder ved påbud om forblivelsespligt. Energiklagenævnet har udtalt følgende i sa-gen:“Energiklagenævnet bemærker i den forbindelse vejledende, at såfremt enejendom allerede forsynes fra en kollektiv forsyning, betyder en pålagt tilslutningspligt,at ejendommen skal forblive tilsluttet (forblivelsespligt). Forblivelsespligter således tilslutningspligt, og tilslutningsbekendtgørelsens regler omfritagelse fra tilslutningspligten finder derfor fuldt ud og direkte anvendelseved forblivelsespligt[...]”For nogle af fritagelsesmulighederne giver det imidlertid ikke mening at gøre dem gældendeved påbud om forblivelsespligt. Det gælder f.eks. fritagelsesmulighederne for bygninger, derforsynes med elvarme, og for bygninger, der påregnes nedrevet inden for en kortere årrække.Bygninger, hvor omstilling til kollektiv varmeforsyning på grund af nødvendige, større instal-lations- eller bygningsmæssige ændringer vil være uforholdsmæssig bekostelig, kan ikkekræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Hvis man frivilligt har tilsluttet sig alli-gevel, vil det ikke give mening, hvis man kunne påberåbe sig bestemmelsen ved et påbud omforblivelsespligt. Når investeringen i tilslutningen én gang er foretaget, er hensynet bag dennefritagelsesmulighed ikke relevant i forhold til pålæg om forblivelsespligt.Det samme gælder fritagelsesmuligheden for bygninger, der påregnes nedrevet inden for enkortere årrække. Disse bygninger kan heller ikke kræves tilsluttet. Hvis ejeren har besluttet attilslutte bygningen på trods af, at den påregnes nedrevet, er hensynet bag fritagelsesmulighe-den ikke relevant i forhold til pålæg om forblivelsespligt.I den nye tilslutningsbekendtgørelse er fritagelsesmulighederne ved påbud om forblivelses-pligt derfor indskrænket. Bygninger, hvor omstillingen er uforholdsmæssig bekostelig, og

bygninger, som påregnes nedrevet inden for en kortere årrække, men som allerede er tilsluttetden kollektive varmeforsyning, kan ikke få en fritagelse fra et påbud om forblivelsespligt.Fritagelsesmuligheder for bygninger, som er indrettet med vedvarende energianlæg eller somforsynes med overskudsvarme, samt fritagelse for sommerhuse m.v. og eksisterende lavener-gibygninger er uændret i forhold til den gamle tilslutningsbekendtgørelse. Dvs. at disse byg-ninger ikke kan kræves tilsluttet, uanset om der er tale om et påbud om tilslutningspligt ellerforblivelsespligt. For disse bygninger vil den kollektive forsyning som regel være en supple-rende varmekilde. Det bør derfor være muligt for ejere af disse bygninger at opsige varmele-verancen, f.eks. når de faste afgifter bliver for høje i lyset af, at varmen ikke bruges som pri-mær varmekilde. Hensynet er derfor stadig relevant i forhold til disse fritagelsesmuligheder.Hvor der i tilslutningsbekendtgørelsen er tale om tilslutningspligt, skal det efter Energiklage-nævnets praksis fortolkes som både tilslutningspligt for bygninger, som ikke allerede er til-sluttet og forblivelsespligt for bygninger, som allerede er tilsluttet. Kommunalbestyrelsenskulle således efter den gamle tilslutningsbekendtgørelse – som anført i Energiklagenævnetsafgørelse – give dispensation til folkepensionister såvel fra forpligtelsen til at tilslutte sig somfra forpligtelsen til at forblive tilsluttet. Dette ændrer den nye tilslutningsbekendtgørelse på.Dispensationsmuligheden for folkepensionister har sin baggrund i forslaget til ændring af lovom varmeforsyning af 31. maj 2000. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgårdet, at:“Endelig skal der med udgangspunkt i de allerede gældende bestemmelser for tilslut-ningspligt, jf. varmeforsyningslovens § 12, stk. 1 og 2, fremover være mulighed for at undtagesærlige befolkningsgrupper fra tilslutningspligten, idet de nævnte bestemmelsers ordlyd i øv-rigt ikke ændres. Kriterierne for denne undtagelse vil blive udarbejdet i en bekendtgørelse ogsigte på fritagelse af f.eks. folkepensionister.”Af bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, fremgår det endvidere, at:“Endelig vil bestem-melsen finde anvendelse på de situationer, hvor tilslutningen er forbundet med betydelige om-kostninger for forbrugerne, og/eller hvor de løbende udgifter efter tilslutningen vil ligge overde hidtidige opvarmningsudgifter, og hvor der derfor er behov for at mindske de økonomiskefølgevirkninger i forbindelse med en tvangstilslutning.”Af bemærkningerne fremgår det således, at folkepensionister skal have mulighed for at vælgeen anden forsyning, når der er betydelige omkostninger forbundet med at blive tilsluttet, eller,når de løbende udgifter forbundet med tilslutningen til den kollektive forsyning vil ligge overde hidtidige opvarmningsudgifter. Det må antages, at det er en vurdering, der skal træffes se-nest på tidspunktet, hvor folkepensionistens ejendom skal tilsluttes.En person, der er folkepensionist på tilslutningstidspunktet (dvs. tidspunktet, hvor fristen forat tilslutte sig er udløbet, og der er forsyningsmulighed fra anlægget) havde efter de gamleregler mulighed for at få dispensation, også i tilfælde, hvor tilslutningsafgiften ikke er betyde-lig, eller de løbende udgifter er lavere end de hidtidige opvarmningsudgifter. Dette ændrer dennye tilslutningsbekendtgørelse ikke på. Kommunalbestyrelsen skal således give dispensationtil folkepensionister, når de søger om det.I den nye tilslutningsbekendtgørelse er det dog tydeliggjort, at der kun kan gives dispensationfra en tilslutningspligt for bebyggelse, der ikke allerede er tilsluttet den kollektive forsyning.Side 4/6

Hvis en folkepensionist én gang har tilsluttet sig den kollektive varmeforsyning, kan han ellerhun således ikke fravælge den kollektive forsyning med hjemmel i § 17, stk. 2, når kommu-nalbestyrelsen pålægger forblivelsespligt.Tekniske ændringer og opdateringerDen nye tilslutningsbekendtgørelse indeholder enkelte mindre tekniske ændringer og opdate-ringer. F.eks. er reglerne om det tidspunkt, hvorfra fristen på 9 år for tilslutning af eksisteren-de bebyggelse regnes, ændret i forbindelse med projektet DIADEM. DIADEM er en forkor-telse for ’Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel’. Projektet ledes afErhvervs- og Byggestyrelsen og omfatter indførelse af forpligtelser for kommunerne til atlægge bl.a. oplysninger om tilslutningspligt på PlanSystem.dk. Projektets formål er at facilite-re ejendomshandel. I den forbindelse har der været behov for oplysning af en konkret dato,hvorfra tilslutningspligten gælder i et givent område.Efter de gamle regler skulle der regnes fra tidspunktet, hvor ejendommens ejer har modtagetkommunalbestyrelsens meddelelse om, at ejendommen er pålagt tilslutningspligt. Det kan væ-re forskelligt fra ejendom til ejendom. Derfor knyttes fristen for tilslutning i den nye tilslut-ningsbekendtgørelse til den dato, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at på-lægge tilslutningspligt. På denne måde bliver den dato, hvornår tilslutning senest skal findested, den samme for alle ejendomme i et givent område. Af samme grund fastlægges det i dennye tilslutningsbekendtgørelse, at forblivelsespligt får virkning fra tidspunktet, hvor kommu-nalbestyrelsen har givet påbud herom.Forhold til ændrede byggeregler for lavenergibyggeri (BR10)Efter tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, har ny bebyggelse, der opføres som lavenergi-bygninger, krav på dispensation fra tilslutningspligt.Ny bebyggelse, der opføres som lavener-gibygninger,defineres i bekendtgørelsen som: “Bebyggelser, hvor det kan dokumenteres, atde på tidspunktet for deres opførelse til lavenergibygninger opfylder de gældende klassifice-ringskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet”.Bygningsreglementetdefineres i be-kendtgørelsen som: “Bygningsreglement 2008 med senere ændringer samt herefter kommen-de bygningsreglementer”.I bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 om offentliggørelse af bygningsreglement 2010(BR10) er energikravene skærpet. Efter de nye regler skal alt nybyggeri fra 1. januar 2011 op-fylde energikrav, som svarer til det, der efter Bygningsreglement 2008 (BR08) kaldes lav-energiklasse 2, men som efter BR10 er blevet til standardbyggeri efter rammen. Lavenergi-byggeri kaldes i BR10 ” energiklasse 2015”.Fra BR10’s ikrafttrædelse den 30. juni 2010 er således alene ny bebyggelse, der opføres efterBR10-kravene for energiklasse 2015, fritaget fra tilslutningspligten, jf. § 17, stk. 3.Når visse forudsætninger er opfyldt, tillader § 3, stk. 4, i BR10 dog, at en bygning bliver op-ført efter reglerne i BR08 også efter den 30. juni 2010. Når en bygning, jf. § 3, stk. 4, i BR10,bliver opført efter regler i BR08, vil denne bygning have krav på dispensation efter tilslut-ningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3, når det kan dokumenteres, at bygningen er en lavenergi-bygning efter BR08. Dvs., at både lavenergiklasse 1 og 2 har krav på dispensation.Kommunalbestyrelsen skal meddele dispensationen ved meddelelse af byggetilladelsen.Side 5/6

Det bemærkes i øvrigt, at et større byggeri, der opføres efter reglerne i BR10, stadig kan væreforpligtet til at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning efter reglerne for brændselsvalg vedprojekter for blokvarmecentraler, jf. §§ 18-20 i bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005(projektbekendtgørelsen). Efter disse regler skal blokvarmecentraler i kollektiv forsynede om-råder forsynes med kollektiv forsyning. Når en blokvarmecentral ligger i nærheden af et kol-lektivt forsynet område, skal området som regel udvides til at forsyne blokvarmecentralen,medmindre dette ikke er samfundsøkonomisk fornuftigt. En blokvarmecentral er efter pro-jektbekendtgørelsens § 2, nr. 3, en varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbindel-se med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antalbrugere med energi til bygningers opvarmning eller forsyning med varmt vand. Det handlerom et stort byggeri (en stor bygning eller flere bygninger) med en samlet varmekapacitet påover 0,25 MW. Forpligtelsen efter projektbekendtgørelsen til at tilslutte sig den kollektiveforsyning gælder også, når varme- eller kraftvarmecentralen ikke er etableret endnu. Det ernok, at der er tale om et stort byggeri, som ville kræve et anlæg med en kapacitet over 0,25MW til at forsyne dette. Hvis byggeriet består af flere bygninger skal det desuden vurderes,om det er samfundsøkonomisk mest fornuftigt, at bygningerne aftager varme fra sammevandbårne system.I forbindelse med planerne om at indføre en strategisk energiplanlægning i kommunerne, vilEnergistyrelsen i 2011 gennemføre analyser, som skal tilvejebringe et grundlag for generelt atvurdere den samfundsøkonomisk bedste forsyningsform – individuelt eller kollektivt – fornybyggeri, der opføres i henhold til BR10-reglerne. Disse analyser kan give anledning til atændre på reglerne om tilslutningspligt for nybyggeri.