KL høringssvar til udkast til tilslutningsbekendtgørelse

KL har den 9. juli modtaget udkast til ny bekendtgørelse om tilslutning mv.til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbekendtgørelsen). I detteudkast har energistyrelsen blandt andet lavet udkast til ændringer efter detnye bygningsreglement 2010 (BR10).KL om konsekvensrettelserne efter BR10Udkastet til tilslutningsbekendtgørelsen medfører, at al ny bebyggelse bliverfritaget for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det er normaltkommunalbestyrelsen som vurderer, hvilket varmeforsyningsprojekt der ersamfundsøkonomisk bedst. Efter den foreslåede regelændring får den en-kelte bygherre retten til at vælge mellem individuel og kollektiv forsyning.Hermed er den kommunale vurdering sat helt ud af spil.Dette er ikke i tråd med energistyrelsens og KL’s fælles oplæg om strategiskenergiplanlægning. I oplægget understreger vi netop, at der skal være ensammenhæng mellem bygningernes energiforbrug og valget af energikilde.KL har i høringssvar til Bygningsreglementet 2010 (BR10), som lige er trådti kraft, ligeledes påpeget den manglende sammentænkning af bygningernesenergiforbrug og deres energiforsyning.En rapport fra ”Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger” indeholdtanbefalinger til regeringen, som blev offentliggjort i marts 2009. KL deltog ipartnerskabet. Af anbefalingerne fremgår det, at:”En reduktion af energiforbruget i bygninger vedrører meget andet end bygningsteknik ogenergioptimale byggevarer og løsninger. Man kan ikke se isoleret på energiforbruget i énbygning. Bygningerne er tilkoblet forskellige energiforsyningsformer, som belaster miljøetpå forskellig vis og måder, og som spiller ind i et større internationalt forsyningssystem.Det er derfor vigtigt, at man tænker bredere end den enkelte bygning.”

Denne anbefaling er der ikke taget højde for i ”Regeringens strategi for re-duktion af i bygninger”, når de anbefaler, at alle nye bygninger (jf. BR10)skal fratages tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning uden, at derforetages en vurdering af, hvorvidt det er samfundsøkonomisk den mestfornuftige løsning.Udfordringer med at sammentænkte bygningers energiforbrug og energifor-syningen bærer præg af, at lovgivningen hører ind under forskellige ministe-rier.Vedtages udkastet til tilslutningsbekendtgørelsen i dets nuværende formbliver det op til den enkelte bygherre at træffe et valg mellem individuelforsyning og kollektiv forsyning.Kommunalbestyrelsen skal således ikke længere fortage en samfundsøko-nomisk vurdering af, hvorvidt den individuelle forsyning er bedre end etkollektivt alternativ i et område med ny bebyggelse. Dette er hverken sam-fundsøkonomisk eller miljømæssigt fornuftigt.Det er KL’s holdning, at reguleringen af området skal ændres så det frem-over ikke er muligt, at få dispensation fra tilslutningspligt for lavenergibyg-geri. Dette vil lægge i tråd med KL og energistyrelsens fælles om strategiskenergiplanlægning – og give kommunerne en reel mulighed for at arbejdefor den mest samfundsøkonomiske omstilling til vedvarende energi.

Fritagelsen for tilslutningspligt giver flere udfordringer for den kommunalevarmeplanlægning:•Bygherrer af nybyggeri kan vælge en individuel opvarmning som ud frasamfundsøkonomisk vurdering, herunder energi og miljø, er dårligereend kollektive alternativer. Eksempelvis hvis bygherre vælger individuel-le oliefyr eller el-baserede opvarmningsløsninger i eksisterende fjern-varmeområder•En øget udbredelse af individuelle opvarmningsanlæg forringer kom-munernes mulighed for tilsyn, da de individuelle anlæg ikke er underlagtsamme miljøstandarder og tilsyn som de kollektive anlæg•Forsyningsselskaberne, der typisk har store startomkostninger med etab-lering af varmeforsyningen i form af distributionsledninger i nye områ-der, vil være tilbageholdende med at gå ind i nye områder, idet kunde-grundlaget er usikkert. Det vanskeliggør en fornuftig, kommunal varm-planlægning. I sidste ende kan det betyde, at der først bliver truffet be-slutning om kollektiv forsyning, når infrastrukturen er på plads. En senbyggemodning med opgravning af nye veje er alt andet lige en dyrereløsning.2

I KL’s optik medfører fjernelsen af tilslutningspligten samtidigt med indfø-relsen af et strammere energikrav for nybyggeri, at det bliver sværere forkommunerne og Danmark som helhed at opnå de energi- og klimapolitiskemålsætninger.Forblivelsespligt og opsigelsesvarselFor så vidt angår præciseringen af reglerne omkring forblivelsespligt foreksisterende ejendomme hilser KL den foreslåede ændring i § 11, stk. 2 vel-kommen. Ændringen er medvirkende til tydeligere og mere sikre rammerfor såvel kommunerne, der administrerer reglerne, samt de værker, der harværet omfattet af risikoen for en udhulning af forsyningsgrundlaget.Dispensationsmuligheder fra tilslutningspligtDerudover præciseres reglerne i bekendtgørelsen omkring mulighederne fordispensation fra forblivelsespligt for bygninger, der allerede er tilsluttet etkollektivt varmeforsyningsanlæg. KL tilslutter sig de foreslåede ændringer.Tekniske ændringer og opdateringerI udkastet til den nye bekendtgørelse er det tidspunkt, hvor tilslutningsplig-ten gælder, ændret fra det tidspunkt, hvor ejeren har modtaget meddelelseom tilslutningspligt til den dato, hvor kommunalbestyrelsens afgørelse ompåbud om tilslutningspligt bliver tinglyst. Ændringen er lavet for at undgåtvivlsspørgsmål samt for at sikre, at den dato, hvor tilslutning senest skalfinde sted, er ens for alle ejendomme i et givet område.KL påpeger, at anvende datoen for tinglysning sikrer dog ikke nødvendig-vis, at fristen for tilslutning bliver ens for alle ejendomme i det område,tilslutningspligten gælder. Ofte bliver ejendomme afvist i forbindelse medtinglysning, da der mangler oplysninger, er fejl i matrikelnumre eller ligne n-de. Deklarationen om tilslutningspligt på disse ejendomme vil først blivetinglyst, når de korrekte oplysninger foreligger, hvilket betyder, at de får enanden tinglysningsdato end de ejendomme, der ikke blev afvist.KL undrer sig over, at man vil vælge en ny metode, som umiddelbart er envæsentlig forringelse af den nuværende.Særligt om blokvarmecentralerI mange kommuner opføres nye større byggerier med fælles energian-læg/tilslutningsanlæg til de lokale fjernvarmesystemer, hvorfra varmen for-deles internt i bebyggelsen med eget net. Anlægget vil typisk efter Varme-forsyningslovens definition blive betegnet som en blokvarmecentral.

Såfremt bygninger tilsluttet blokvarmecentraler opføres som lavenergibyg-ninger, jf. Bygningsreglementets bestemmelser, rejser det et spørgsmål, omhvorvidt bygningerne (samt blokcentralerne) kan kræves fritaget fra tilslut-ningspligten til kollektiv varmeforsyning, jfr. Tilslutningsbekendtgørelsen §17, stk. 3.Det fremgår dog samtidigt af Projektbekendtgørelsens §§ 18 og 19, atkommunen kun kan godkende blokvarmecentraler i og i nærheden af fjern-varmeforsynede/naturgasforsynede områder, såfremt centralen tilslutteskollektiv varmeforsyning (med mindre samfundsøkonomiske hensyn talerimod dette).Med henvisning til Projektbekendtgørelsens regler kan det skabe uklarhedomkring, hvorvidt bygninger, der tilsluttes en blokvarmecentral, ikke vilvære omfattet af tilslutningsbekendtgørelsens § 17, stk. 3. Hvilken bekendt-gørelse har forrang?KL mener, at forholdet bør præciseres i Tilslutningsbekendtgørelsen så derikke opstår tvivlsspørgsmål i den kommunale sagsbehandling.