Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 177
Offentligt

energistrategi2050– fra kul, olie og gas til grøn energi

Sammenfatning

Energistrategi 2050

– fra kul, olie og gas til grøn energi

Sammenfatning

Februar 2011:6Henvendelse om udgivelsen kan ske til:Klima- og EnergiministerietStormgade 2-61470 København KTelefon +45 3392 2800Email: [email protected]www.kemin.dkISBN trykt publikation978-87-92727-11-4ISBN elektronisk publikation978-87-92727-12-1Omslag: BGRAPHICLayout/illustrationer: Solid Media SolutionsOplag: 1.000 stk.Publikationen kan downloadesog bestilles på www.ens.dkog via www.kemin.dk

RegeRingenFebruar 2011

Indledning: Fra kul, olie og gas til grøn energi

IndholdForord .......................................................................... 4Indledning:Fra kul, olie og gas til grøn energi.................................. 6Kapitel 1Nye udfordringer og mulighederfor energipolitikken ................................................... 10Kapitel 2En fleksibel strategi .................................................... 16Kapitel 3Strategiens initiativer ................................................... 28Kapitel 4Mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050– effekter og gevinster ved regeringens initiativer ....... 46Kapitel 5En fuldt finansieret omstilling ....................................... 56

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Forord

ForordEn ny energipolitisk tidsalderMed Energistrategi 2050 tages et stort skridt mod atrealisere regeringens vision om dansk uafhængighed afkul, olie og gas.Sidste år viste Klimakommissionens rapport, at en om-stilling til et samfund uafhængigt af fossile brændsler kanlade sig gøre. Regeringens strategi bygger videre på detarbejde.Strategien er den første af sin slags – i Danmark ogi verden. Ikke alene udstikker den de energipolitiskevirkemidler, der skal gøre Danmark til et grønt bære-dygtigt samfund med en stabil energiforsyning. Den erogså finansieret krone for krone og tager det nødvendigehensyn til konkurrenceevnen.Med strategien fremlægger regeringen en række ener-gipolitiske tiltag, der allerede på kort sigt vil mindskeafhængigheden af fossile brændsler markant. Alene iperioden frem til 2020 vil strategien reducere anvendel-sen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. iforhold til 2009. Derudover vil strategien øge andelen afvedvarende energi til 33 pct. i 2020 og sænke brutto-energiforbruget i 2020 med 6 pct. i forhold til 2006 somfølge af et markant fokus på energieffektivisering.Regeringens mål om at gøre Danmark uafhængigt affossile brændsler i 2050 bygger på en erkendelse af, atverden står over for en ny energipolitisk tidsalder. Det 20.århundrede blev i høj grad drevet af adgang til billig ogrigelige mængder af kul, olie og gas. I det 21. århund-rede skal der findes andre måder at opfylde behovet forenergi på.Alene i løbet af de næste 25 år forventes verdens sam-lede energiforbrug at vokse med en tredjedel. På globaltplan har det stigende pres på de fossile energiressourcerbidraget til et energikapløb, hvor regioners indflydelse ogvækstmuligheder i høj grad afhænger af deres adgangtil de fossile brændsler med stigende priser og usik-kerhed til følge. Det kapløb ønsker regeringen ikke, atDanmark skal deltage i! Det styrkes blot af, at en stor delaf verdens fossile energireserver koncentreres på færreog ofte politisk ustabile lande. Dette kan have negativekonsekvenser i form af øget dansk afhængighed af pro-ducentlande. Omstillingen til grøn energi er derfor ogsåen udenrigspolitisk nødvendighed.Udover at være svaret på den nye energipolitiske tids-alder er Energistrategi 2050 også Danmarks bidrag tilat bremse den globale opvarmning. Det internationalesamfund har ved de internationale klimatopmøder i Kø-benhavn og Cancún forpligtet sig til at reducere udled-ningen af drivhusgasser dramatisk. Det kan verden – ogDanmark – kun gøre ved at frigøre sig fra afhængighedenaf de fossile brændsler.Endelig skal strategien medvirke til at øge Danmarksvækst og velstand. Omstillingen vil styrke virksomheder-nes muligheder for innovation og demonstration af nye,grønne løsninger i Danmark. Det vil forbedre virksom-hedernes muligheder på det hastigt voksende globalemarked for energiløsninger.Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler eren stor opgave, der vil ændre vores samfund. Heldigviskan Danmark trække på mange års solide erfaringer.Danmark har historisk set haft stor succes med at sikrevores økonomiske vækst uden at øge vores energifor-brug. Siden 1980 er Danmarks økonomi vokset med 78pct. samtidig med, at energiforbruget har været stort setkonstant, og CO2-udledningerne er reduceret.Det er vigtigt at understrege, at den danske omstillingikke kan stå alene. Danmark er ikke en energipolitiskø, og vi har brug for, at især vores europæiske naboerogså bevæger sig i samme retning. Derfor vil regeringenfortsat arbejde for ambitiøse globale reduktionsmål, ikkemindst at EU påtager sig en 30 pct. CO2-reduktionsfor-pligtelse i 2020 og modarbejde grøn protektionisme.Regeringens strategi sikrer en ansvarlig omstilling til enny energipolitisk tidsalder. En omstilling, der sikrer enstabil energiforsyning, der er til at betale, skåner stats-kassen, støtter vækstpotentialet for dansk erhvervsliv ogbeskytter vores udenrigspolitiske handlefrihed.

Det 20. århundrede blev i høj grad drevet afadgang til billig og rigelige mængder af kul,olie og gas. I det 21. århundrede skal der findesandre måder at opfylde behovet for energi på.

Regeringen, februar 2011

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Indledning:Fra kul, olie og gas til grøn energiIndledning: Fra kul, olie og gas til grøn energiDet er regeringens mål, at Danmark i 2050 er uafhængigaf kul, olie og gas. Omstillingen til uafhængighed af fos-sile brændsler skal opfylde to overordnede mål:• Danmark skal opretholde en høj forsyningssikkerhedog sikre en stabil energiforsyning som er til at betale.Forsyningssikkerhed bliver en central udfordring i enfremtid, hvor den globale efterspørgsel efter energistiger i takt med befolkningstilvækst og økonomiskfremgang – og hvor de tilbageværende olie- og gas-ressourcer koncentreres på få og ofte politisk ustabilelande.• Danmark skal bidrage til at begrænse de globale kli-maændringer som aftalt i København 2009 og Can-cún 2010. Derfor skal Danmark yde sit til at opfyldeEU’s mål om at reducere drivhusgasudledningernemed 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990. Det kræveren omstilling til en økonomi med lave drivhusgasud-ledninger.Regeringens strategi for uafhængighed af fossile brænd-sler vil derudover medvirke til at fastholde og udvikledanske virksomheders styrkepositioner inden for nygrøn energi-, klima- og miljøteknologi. Med en stær-kere kobling mellem innovation, produktion og konkretanvendelse opnår virksomhederne bedre mulighed for atudnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønneteknologier til at skabe vækst og beskæftigelse.Med Energistrategi 2050 indfris løftet i regeringens ar-bejdsprogram ”Danmark 2020” om i indeværende valg-periode at fremlægge et mål for, hvornår Danmark kanblive uafhængigt af fossile brændsler, samt en strategifor, hvordan målet kan nås.Energistrategi 2050 understøtter og opfylder på sammetid en række af Danmarks ambitiøse målsætninger påklima- og energiområdet i regeringens arbejdsprogram,energiaftalen for 2008-2011 og i forlængelse af EU’sklima- og energipakke fra 2008.

Uafhængighed af fossile brændsler

Danmark fastholder højforsyningssikkerhed

Danmark yder sit til atbremse global opvarmning

Danmark får mulighed for grøn vækst og beskæftigelse

Figur 0.1. Effekter ved uafhængighed af fossile brændsler

Med Energistrategi 2050 indfris løftet i regeringens arbejds-program ”Danmark 2020” om i indeværende valgperiode atfremlægge et mål for, hvornår Danmark kan blive uafhængigt affossile brændsler, samt en strategi for, hvordan målet kan nås.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Regeringen ønsker en økonomiskansvarlig omstilling til uafhængighedIndledning: Fra kul, olie og gas til grøn energi

af fossile brændsler.

Målsætninger i regeringens arbejdsprogram•Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund•Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der•Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede sektorer

løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod2020•Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energi-effektive lande i OECD

skal gradvist reduceres i 2013-2020 og med 20 pct.i 2020 i forhold til 2005 som led i et samlet EU-målom at reducere udledningerne med 20 pct. i 2020 iforhold til 1990.

Hvordan skal målet om uafhængighedaf fossile brændsler forstås?Et mål, som rækker næsten 40 år frem i tiden, er i sa-gens natur forbundet med usikkerheder. Derfor må måletom uafhængighed af fossile brændsler nødvendigvisrumme en vis fleksibilitet.Regeringens mål kan sammenfattes som en drivhusgas-neutral energisektor, som anvender 100 pct. vedvarendeenergi eller en kombination af vedvarende energi og kul/biomasse med CCS (CO2-fangst og –lagring). Det ersamtidig et mål, som indebærer fortsat udveksling afBoks 0.2 Målet om uafhængighed af fossile brændsler.

energivarer med omverdenen, og dermed at Danmarkfortsat udnytter alle fordelene ved at tage del i et interna-tionalt energimarked. Det drejer sig f.eks. om deltagelse iog udvikling af det europæiske elmarked.For så vidt angår transportsektoren er målet også en VE-baseret transportsektor, men her er vi afhængige af deninternationale teknologiudvikling og er derfor nødt til attilpasse ambitionsniveauet til de fremtidige teknologiskeog økonomiske realiteter.

Målsætninger i Energiaftalenfor perioden 2008-2011•I 2020 skal bruttoenergiforbruget være 4 procent

Danske målsætninger som følge afEU’s klima- og energipakke•Andelen af vedvarende energi skal øges til 30 pct. af

mindre end i 2006

det endelige energiforbrug i 2020 som led i et samletEU-mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020•Andelen af vedvarende energi i transportsektorenskal være på 10 pct. i 2020Boks 0.1 Regeringens målsætninger understøttet af Ener-gistrategi 2050

Danske målsætninger forEUs klima- og energipolitik•Regeringen arbejder for, at EU påtager sig at redu-

cere sine samlede udledninger af drivhusgas med 30pct. i 2020 i forhold til 1990-niveauet.

Principper for omstillingentil uafhængighedRegeringen ønsker en økonomisk ansvarlig omstillingtil uafhængighed af fossile brændsler. Det betyder, atomstillingen skal gennemføres, så følgende principperopfyldes:

Det betyder også, at udgifterne til omstillingen i alt væ-sentligt skal finansieres af virksomheder og husholdnin-ger, som bruger energi.

Fastholdelse af konkurrenceevneOmstillingen skal tilrettelægges under hensyntagen tildansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det kræver dels, atvirksomhederne kender de langsigtede rammer, de skalagere indenfor, dels at energiomkostningerne ikke stigervæsentligt.

Fossile brændsler er billigere end vedvarende energi.Og vil givetvis være det en god tid endnu. Det betyder,at omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler vilhave økonomiske omkostninger. Omkostninger, som isidste ende skal betales af de danske energiforbrugerei form af virksomheder og husholdninger. Det er derforafgørende for regeringen, at omstillingen sker så om-kostningseffektivt som muligt, tager hensyn til statsfinan-sernes langsigtede holdbarhed, erhvervslivets konkur-renceevne og dermed danske arbejdspladser.

På den ene side skal indsatsen ikke forceres medunødigt store omkostninger her og nu. På den andenside har gevinsterne – lavere drivhusgasudledninger, etmindre energiforbrug, mere stabile brændselsomkost-ninger og en reduceret afhængighed af fossile brændsler– også værdi i årene frem til 2050.

En omkostningseffektiv omstillingOmstillingen skal gennemføres omkostningseffektivtmed initiativer, som giver mest mulig forsyningssikker-hed og reduktion af anvendelsen af fossile brændsler forpengene.Det betyder omvendt, at der ikke satses på stor-skalaanvendelse af de teknologier, som kræver meget støtte.Her skal der i stedet fokuseres på forskning, udviklingog demonstration, som på sigt kan gøre teknologiernekonkurrencedygtige ved lavere støtteniveauer.

Udnyttelse af de internationale rammerOmstillingen skal udnytte mulighederne i en globaliseretverden og i et stadig tættere EU-samarbejde. Det er ikkemålet at skabe et selvforsynende energi- og transport-system. Derimod skal Danmark fortsat udnytte alle forde-lene ved at tage del i et internationalt energimarked.Strategien skal tillige sikre, at omstillingen ikke undergra-ver natur- og miljømæssige værdier. Det betyder bl.a., atinfrastrukturen skal tage hensyn til naturen og dansker-nes muligheder for at nyde den, og det indebærer, atDanmarks biomasseanvendelse skal være bæredygtig.

Statsfinansiel holdbarhedFordelingen af gevinster og omkostninger i forbindelsemed omlægningen må ikke belaste de offentlige finanser.Det betyder, at der er anvist finansiering til omstillingen.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

De næste 100 år byder på store forandringer,når flere og flere mennesker efterspørger

Nye udfordringer og mulighederfor energipolitikkenNye udfordringer og muligheder for energipolitikken

energi.

110

Energi er en forudsætning for et moderne samfund medvækst og velfærd. At der kommer strøm ud af stik-kontakten og varme ud af radiatorerne forekommer ligeså naturligt og nødvendigt som adgang til drikkevandog ren luft. Sådan har det været i det meste af det 20.århundrede – og sådan skal det også være i det 21.århundrede.Det nye er, at der er gode økonomiske, strategiske ogmiljømæssige grunde til at tage den nuværende mådeat forbruge og producere energi op til revision. De sidstehundrede år har den vestlige verden haft adgang til rige-lig og relativt billig fossil energi. De næste 100 år byderpå store forandringer, når flere og flere mennesker efter-spørger energi, samtidig med at der bliver færre fossilebrændsler til rådighed, og olien koncentreres på få lande.Dertil kommer, at det globale klimaproblem kræver, atafbrændingen af kul, olie og gas reduceres markant. Det21. århundrede vil blive det århundrede, hvor der skalfindes nye løsninger til at tilfredsstille behovet for ener-gitjenester – dvs. lys, varme, transport og produktion afvarer mv.Men disse udfordringer åbner også nye mulighederfor Danmark. De fleste lande vil nemlig stå over for desamme udfordringer. Det forventes at medføre en bety-

delig vækst i efterspørgslen efter grønne teknologier – etområde, hvor virksomheder i Danmark står stærkt.

Et godt fundamentDanmark har igennem en årrække haft en høj forsynings-sikkerhed med energieffektivitet i verdensklasse, og enstigende andel vedvarende energi. Det skyldes, at derer gennemført en grundlæggende omlægning af detdanske energisystem siden den første oliekrise i 1973.For det første er der sket store energieffektiviseringer ivirksomhederne og husholdninger samt effektiviseringeraf energiproduktionen bl.a. med udbygning af fjernvarmeog kraftvarmeproduktion. For det andet er brændsels-sammensætningen skiftet fra 95 pct. afhængighed afimporteret olie til en differentieret energiforsyning baseretpå kul, olie, naturgas og vedvarende energi.Uafhængighed af fossile brændsler skal fastholde dengunstige situation i en fremtid, hvor Danmarks såvelsom resten af verdens behov for energitjenester stiger,samtidig med, at produktionen af fossile brændsler –særligt olie og gas – koncentreres på stadig færre landeog regioner.

197395% af Danmarksenergiforbrugdækket afimporteret olie

1985El og varme påkul og naturgasØget energi-effektivitetOlie og gas fraNordsøen

2011Høj energieffektivitetStor andelvedvarende energiEgenproduktionaf energi størreend forbrug

2050Danmark uafhængigaf fossile brændsler

Det 21. århundrede vil blive det århundrede,hvor der skal findes nye løsninger til attilfredsstille behovet for lys, varme, transportog produktion af varer mv.

Figur 1.1: Faser i omstillingen af det danske energisystem.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

På baggrund af IPCCs anbefalinger harEU tilsluttet sig et mål om at reducereNye udfordringer og muligheder for energipolitikken

udledningerne med 80-95 pct. i 2050.

Forsyningssikkerheden under presVerdens befolkning vokser til op imod 9 mia. i 2050.Mange mennesker bliver rigere og efterspørger mereog mere energi til el, varme, transport og industri. Barei løbet af de næste 25 år forventes verdens samledeenergiforbrug at vokse med ca. 34 pct. ifølge beregnin-ger fra det Internationale Energiagentur (IEA). Udviklingener primært drevet af efterspørgsel fra de store udviklings-lande og vækstøkonomier som Kina og Indien.18.00016.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000mio. ton olieækvivalent

hurtigere, end der opdages nye oliefelter. Og for en delaf den tilbageværende olie er indvinding forbundet medstore miljømæssige udfordringer. Det gælder f.eks. oliefra arktiske områder eller dybhavsfelter. Og det gælderolieproduktion fra naturgas og kul, tjæresand og olieski-fer.For produktionen af naturgas ser situationen mindrekritisk ud – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Ogfor kul er der tale om så store globale forekomster, at deti højere grad er andre faktorer, primært hensynet til detglobale klima, som gør, at det er nødvendigt at begræn-se anvendelsen.Parallelt med trækket på reserverne er der en stigendekoncentration af verdens olie- og til dels også gasres-sourcer på få lande. Det betyder, at OPEC-landenekommer til at tegne sig for en stadigt voksende del af detglobale udbud af olie, som det også fremgår af figur 1.3.Saudi ArabiaIraqBrazilKazakhstanCanadaVenezuelaUAEKuwaitIranQatarNigeriaLibyaAlgeria0OPEC12Ikke OPEC34mio. tønder pr. dag

Forsyningssikkerhed kan udtrykkes ved sandsynlighedenfor, at der er energitjenester til rådighed til konkurrence-dygtige priser, når de efterspørges af forbrugerne – udenat Danmark bringes i et uhensigtsmæssigt afhængig-hedsforhold til andre lande.Kilde: Energiforsyningssikkerhed – Redegørelse omforsyningssikkerheden i Danmark, 2010Boks 1.1. Definition af energiforsyningssikkerhed

01990

1995KinaUSAEU

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030 2035

Den øgede koncentration af olie- og gasressourcerne pårelativt få lande og få transitruter øger sårbarheden overfor uheld, krig og terror. Det truer forsyningssikkerhed ogprisstabilitet. Og det øger producentlandenes mulighedfor at udøve politisk magt og markedsmagt og dermedpresse priserne op. Konsekvensen af en sådan udviklinger voksende afhængighed af de olie- og gasproduce-rende lande. Konsekvensen er også, at der overføresvelstand fra olie- og gasimporterende lande til olie- oggaseksporterende lande. Denne overførsel af velstandmindskes alt andet lige, når forbrugerlandene reducererderes forbrug og import ved i stedet at investere i effekti-viseringer og vedvarende energi.Omvendt er et skifte til en energiforsyning baseret påvedvarende energi heller ikke uden forsyningssikkerheds-mæssige udfordringer. F.eks. er der en teknisk udfordringi at indpasse store mængder fluktuerende elproduktionfra vindkraft. Og for biomasse og biobrændsler kan derogså opstå et pres på de tilgængelige ressourcer i ind-og udland. Alt tyder dog på, at det er forsyningssikker-hedsmæssige udfordringer, som Danmark kan håndtere,men som forudsætter fortsat integration, udbygning ogliberalisering af det europæiske marked for energi.

IndienMellemøstenJapan

Int. marine bunkringØvrige verden

Figur 1.2. Udvikling i efterspørgsel efter energi frem mod2035 (fremskrivning baseret på nationale klima- og energi-politiske mål) .(World Energy Outlook � OECD/IEA, 2010)

Mens behovet for energi går op, bliver der færre fossilebrændsler til rådighed. Særligt oliereserverne bruges

Figur 1.3. Olieproduktionstilvækst 2009-2035 fordelt pålande.(World Energy Outlook � OECD/IEA, 2010)

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Eksporten af energiteknologi- og udstyrudgjorde i 2009 ca. 12 pct. af den samledeNye udfordringer og muligheder for energipolitikken

danske vareeksport.

En klimaudfordring som bestårFremtidige klimaændringer som følge af øget drivhu-seffekt synes uundgåelige. Selv i et meget ambitiøstscenarium, hvor de globale udledninger af drivhusgassertopper inden for de næste få år og falder hurtigt derefter,vil atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseresomkring det nuværende niveau. Det vil uundgåeligtbidrage til en fortsat global temperaturstigning i detteårhundrede. Det billede bekræftes af globale temperatur-målinger, som peger på fortsat stigende globale middel-temperaturer. Samtidig viser observationer, at eksempel-vis klimaforandringer i Arktis nu sker hurtigere, end manforventede for blot få år siden.MedCopenhagen Accord,som blev indgået på COP 15i København december 2009, bekræftede en lang rækkelande, at den langsigtede koncentration af drivhusgasseri atmosfæren skal stabiliseres på et niveau svarende tilen maksimal gennemsnitstemperaturstigning på 2 graderC. Målsætningen er blevet bekræftet igen på COP 16i Cancún. Indfrielse af målsætningen kræver ifølge detinternationale klimapanel IPCC, at de industrialiseredelande i 2020 reducerer deres udledninger med samletset 25-40 pct. i forhold til 1990 og med 80-95 pct. i2050 i forhold til 1990 som led i en samlet halvering afde globale udledninger i 2050.På baggrund af IPCCs anbefalinger har EU tilsluttet siget mål om at reducere udledningerne med 80-95 pct. i2050 i forhold til 1990 som led i en samlet indsats fra deudviklede lande. EU-målet kan ikke umiddelbart over-sættes til en dansk reduktionsforpligtelse i 2050, mendet er en god indikation af den klimaudfordring, som alleEU-landene, herunder også Danmark, står overfor.

Et globalt grønt vækstmarkedDanmark skal være uafhængig af fossile brændsler.Mange andre lande skal de kommende år også omstillederes økonomi til at være mindre afhængig af fossilebrændsler, hvorfor det globale marked for vedvarendeenergi- og klimateknologier og energieffektiviserings-løsninger for alvor vil vokse.I figur 1.4. nedenfor er illustreret de samlede forventedeinvesteringer i vedvarende energiteknologi fordelt påhhv. elproduktionsteknologier og biobrændstoffer i devigtigste lande og regioner i perioden 2010-2035 underforudsætning af gældende klima- og energipolitiskemålsætninger. Udviklingen i det globale marked vil i højgrad ske på de store vækstmarkeder som Indien ogKina, hvor behovet for energi vil vokse eksplosivt overde næste år. Således er målsætningen i Kina, at 15 pct.af energiforbruget i 2020 skal komme fra ikke-fossilebrændsler. Men også de nationale planer, der er præ-senteret af EU-landene med henblik på at opfylde EU’s2020-målsætninger for anvendelse af vedvarende energi,vidner om behovet for store investeringer i grønne tekno-logier de kommende 10 år.IndonesienCanadaRuslandJapanBrasilienIndienUSAEUKina0300Elproduktion600Biobrændstoffer9001.200Mia. dollar 2009-priser

IEA vurderer, at det samlede globale behov for investe-ringer i vedvarende energi i perioden 2010-2035 udgør6 billioner dollars, under forudsætning af, at landenerealiserer eksisterende klima- og energipolitiske mål. Hvisden globale udledning af drivhusgasser skal reduceresi overensstemmelse med anbefalingerne fra IPCC inde-bærer det ifølge IEA et betydeligt merbehov for investe-ringer i klima- og energiteknologiske løsninger både påforbrugs- og forsyningssiden.

Eksport af cleantech-løsningerEksporten af såkaldte cleantech-løsninger spiller alleredei dag en stigende – og stadigt mere central – rolle i densamlede produktion og eksport. Eksporten af energitek-nologi og -udstyr udgjorde i 2009 således ca. 12 pct.af den samlede danske vareeksport. Det er næsten enfordobling set i forhold til år 2000, og langt mere end i deøvrige europæiske lande, jf. figur. 1.5.12108642

Danske virksomheder har således allerede i dag enrække spidskompetencer på energiområdet. Men denglobale konkurrence for at levere løsninger til dettehastigt voksende marked øges også markant i disseår. Hvis kompetencer og internationale markedsandeleskal fastholdes og udvikles, stiller det derfor store kravtil virksomheder i Danmark. Det bliver samtidig centraltat sikre optimale rammevilkår i forhold til konkurrenter iandre lande.Det er blandt andet vigtigt, at omstillingen af energisyste-met – sammen med en målrettet indsats for forskning,udvikling, demonstration og markedsmodning – givervirksomhederne en mulighed for at bidrage til udviklingenaf de nye løsninger. Dermed skabes der herhjemme etforretningsmæssigt afsæt for udviklingen af nye eksport-produkter. Det er naturligvis vigtigt, at denne platform forcleantech-virksomhederne ikke skabes på bekostning afkonkurrenceevnen i det øvrige erhvervsliv.

1.500

02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009DanmarkEU15pct.

Figur 1.4. Kumulerede investeringer i vedvarende energi2010-2035 fordelt på lande(World Energy Outlook � OECD/IEA, 2010)

Figur 1.5. Energiteknologiens andel af den samlede vareeks-port 2009 i Danmark og EU-15 gennemsnitKilde: Energistyrelsen

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Indsatsen skal tilrettelægges omkostnings-effektivt, så man får mest forsyningssikkerhed

En fleksibel strategiEn fleksibel strategi

og reduktion af fossile brændsler for pengene.

216

Danmark kan i 2050 være et rigt samfund, der brugervæsentligt mindre energi end i dag, og som dækkerenergiforbruget med vedvarende energikilder. Det viserKlimakommissionens analyser. Den store udfordring erat sikre, at omstillingsprocessen sker hensigtsmæssigt. Iløbet af de næste 40 år vil stort set hele energisystemetblive udskiftet. På nogle områder har investeringer ogbeslutninger, som tages nu, konsekvenser helt frem til2050. Derfor skal det sikres, at energipolitikken under-støtter målet om uafhængighed af fossile brændsler –ellers bliver det sværere og dyrere at nå målet.Samtidig har Danmark en række energi- og klimapoliti-ske mål, som er med til at kridte banen op for indsatsenher og nu. Derfor skal der vælges initiativer, som bådepeger frem mod det langsigtede mål om uafhængighedaf fossile brændsler og bidrager til at opfylde målenepå kort og mellemlang sigt. Energieffektivisering ogvedvarende energi er de to helt centrale indsatsområder,som både bringer Danmark på sporet af det langsigtedemål om uafhængighed af fossile brændsler og bidragertil at opfylde 2020-målsætningerne om at øge andelenaf vedvarende energi, reducere bruttoenergiforbruget ogreducere de ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger.Indsatsen skal tilrettelægges omkostningseffektivt, såman får mest forsyningssikkerhed og reduktion af fossilebrændsler for pengene. Det betyder, at indsatsen skalmålrettes og timingen være rigtig. På den ene side skalindsatsen ikke forceres med unødigt store omkostningerher og nu. På den anden side har gevinsterne i form afreduceret afhængighed af fossile brændsler og drivhus-gasreduktioner også værdi i årene frem til 2050.

Et energi- og transportsystem uden fossilebrændslerAt opnå uafhængighed af fossile brændsler kræver, atdet samlede energiforbrug effektiviseres til et niveau,som kan dækkes med en massiv udbygning med vedva-rende energi – dog således, at vi fortsat udveksler energi(el, biomasse, biobrændstoffer mv) med verden omkringos. Omstillingen er helt overordnet skitseret i figur 2.1.800700600500Handel- og service400300200100PJ/år

EffektiviseringHusholdninger

Produktion

VE(evt. også CCS)AffaldAnden VEBiogasTræHalmVindVedvarende energiforbrug 2009

Transport

0Energiforbrug 2009

Figur 2.1. Energiforbrug og vedvarende energi 2009Kilde: Energistyrelsen

Den store udfordring er at sikre, at omstillings-processen sker hensigtsmæssigt. I løbet af denæste 40 år vil stort set hele energisystemetblive udskiftet.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Et omkostningseffektivt energisystemuafhængigt af fossile brændsler kræverEn fleksibel strategi

betydelige energieffektiviseringer.

Centrale elementerEn række kendte teknologier og indsatsområder vilefter alt at dømme stå centralt i et omkostningseffektivttransport- og energisystem uden fossile brændsler. Deenergiteknologier, der har betydning for energisystemeti dag, har således været kendt og anvendt i mere end40 år. Teknologierne vil naturligvis udvikle sig, men det ersandsynligt, at energisystemet i 2050 ’bæres’ af tekno-logier, der er kendte i dag. Sandsynlige elementer i etenergi- og transportsystem, som er uafhængigt af fossilebrændsler, er:

fektivitetsforbedringer, idet brændselsdrevne biler typisksmider fire femtedele af energien væk i motoren, menskun én femtedel af energien tabes i en elbil. Elbiler vilformentlig blive en vigtig transportteknologi, men det erikke muligt i 2011 at forudsige den præcise rollefordelingog styrkeforholdet mellem f.eks. elbiler, plug-in hybridereller brændselscellebiler i 2050.

Udnyttelse af biogassenNaturgasnettet og de tilknyttede lagerfaciliteter kan ogsåspille en central rolle i et energisystem uden brug af fos-sile brændsler. Der kan både blive tale om at anvendebiogas og eventuelt andre former for gas af organiskoprindelse. VE-gasserne kan anvendes i kraftvarme-værker på samme måde som fast biomasse og dermedfungere som balancering for fluktuerende elproduktionfra vindmøller.

Et intelligent energisystemEn energiproduktion med en betydelig mængde fluktu-erende energi stiller krav til energisystemet for at sikre,at energiforbruget kan dækkes time for time. Vigtigst erudveksling med udlandet, som bl.a. kræver en gradvisudbygning af udvekslingskapaciteten. Dertil kommerbehovet for et mere fleksibelt (intelligent) el-forbrug, såstrømmen bruges til f.eks. varmepumper, elkedler ogopladning af elbiler, når vinden blæser, og det alminde-lige elforbrug er lavt. Endelig vil der være et behov for el-lagerkapacitet, som kan leveres omkostningseffektivt afde norske og svenske vandkraftmagasiner. Det kan dogikke udelukkes, at andre typer ellagre, f.eks. baseret påbatteriteknologi, i fremtiden kan udgøre et supplement tilel-udveksling med udlandet.

Mere el fra vindkraftVindkraft vil efter alt at dømme udgøre en væsentlig delaf den fremtidige elproduktion. Vind er en af de vedva-rende energikilder, der har størst fysisk potentiale i Dan-mark, og omkostningerne forventes at falde. Vindkraftkan i princippet dække flere gange det nuværende elfor-brug. Landmøller har i dag de laveste produktionsom-kostninger, men placeringsmulighederne er begrænsede.Havvindmøller vil derfor formentlig få central betydning,selvom de har højere produktionsomkostninger endlandmøller.

Solceller og bølgekraft som supplementSolceller og bølgekraft kan muligvis erstatte en del afvindkraften på længere sigt. I hvilket omfang dette vil skeafhænger af den teknologiske udvikling. Solceller er envelafprøvet teknologi, men er i dag dyrere end strøm fravindmøller. Der kan dog være en teknisk og økonomiskværdi i at ’sprede’ elproduktionen på forskellige teknolo-gier. Bølgekraft er stadig på udviklingsstadiet, men kanevt. spille en rolle på længere sigt.

Et gennemeffektiviseret energiforbrugEt omkostningseffektivt energisystem uafhængigt af fos-sile brændsler kræver betydelige energieffektiviseringer.Efterspørgslen efter energitjenester vil formentlig værevæsentligt større end i dag, men energitjenesterne vilblive leveret med en mindre mængde energi. Danmarksenergiforbrug kan således i 2050 være effektiviseret medover 50 pct. samlet set. Det skyldes blandt andet, atdet økonomisk kan være fornuftigt at effektivisere megetfrem for at øge energiforsyningen.

Effektiv udnyttelse afbiomasseressourcerBiomasse vil fremover skulle spille en endnu større rolle ienergisystemet end i dag. Både til at dække en stor delaf kraftvarmeproduktionen, men formentlig også til atproducere biobrændstof til tunge og meget energikræ-vende transportformer som f.eks. flytrafik eller store last-biler. Potentialet for biomasse er imidlertid ikke ubegræn-set. Hvis den globale efterspørgsel efter biomasse øges,stiger omkostningerne ved anvendelse af biomasse.

Udbredelse af VE-baseret fjernvarmeog individuel opvarmningFjernvarmesystemerne giver mulighed for at indpassestore mængder fluktuerende vedvarende energi medrelativt begrænsede investeringer. Fortsat udnyttelseog udbygning af denne infrastruktur udgør et vigtigtelement. Meget tyder på, at der er et betydeligt omkost-ningseffektivt potentiale for konvertering fra individuelnaturgasforsyning til fjernvarme. Udfordringen er at findeet fornuftigt snit mellem fjernvarmeforsyning og indivi-duel forsyning ud fra en samlet teknisk og økonomiskbetragtning.

Elektrificering af varme,proces og transportMeget tyder på, at mange flere energitjenester endi dag vil være dækket af el i 2050. Både fjernvarme,individuelle opvarmningssystemer og industrielle anlægkan baseres på el. Transporten kan elektrificeres ved atomlægge personbiler, jernbaner og i et vist omfang bus-ser og varevogne til el. Her opnås samtidigt massive ef-

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

En fleksibel strategi

Kernekraft–stadig mange forhold som taler imodFolketinget besluttede i 1985, at kernekraft ikke indgår idansk energiplanlægning. Der er fortsat forhold, som ta-ler imod dansk kernekraft. Det vil være vanskeligt at findeplaceringer til kernekraftværker i Danmark, og der er etbegrænset dansk vækstpotentiale i teknologien, forditeknologien må købes i udlandet. Endelig er der fortsatudfordringer med hensyn til sikkerhed og deponering afradioaktivt affald.Der er meget forskellige erfaringer med økonomien i ker-nekraft. Der er i mange tilfælde tale om helt eller delviststatsejede installationer, og der ydes en række forskel-lige direkte eller indirekte tilskud til kernekraft. Teoretiskesammenligninger mellem økonomien i kernekraft ogandre produktionsformer peger på, at kernekraft giverrelativt billig el. I praksis er der dog mange eksempler påbetydelige budgetoverskridelser for kernekraftværker.Baseret på oplysninger fra det kommende finske kerne-kraftværk Olkiluoto-3, der er ramt af store forsinkelserog budgetoverskridelser, er investeringen pr. enhedelkapacitet omkring 3,5 gange så stor som ved kulkraft,omkring 8 gange gaskraft og 2-3 gange vindkraft. Dehøje investeringsomkostninger for kernekraftværkerskal søges tjent hjem over driften, hvilket er muligt, hvisBoks 2.1 Kernekraft

Observerede klimaændringerI Danmark er middeltemperaturen steget 1,5oC og nedbøren øget 15 pct. siden systematiske landsdækkende må-linger startede i 1873. Det danske vindklima har også ændret sig i perioden. Der er observeret flere kraftige stormeog orkaner. Fremadrettet kan der forventes endnu større klimatiske ændringer – med potentielle konsekvenser forenergisystemet.

værkerne får lang drifttid. Under betydelig usikkerhed ervurderingen vedrørende danske forhold, at kernekraft oghavvindkraft koster tilnærmelsesvist det samme, idet detbemærkes, at økonomien i kernekraftværker er særligtrentefølsom.Der vil være systemmæssige udfordringer forbundet medat indpasse kernekraft i Danmark i et el-system, der erdomineret af fluktuerende vindkraft og varmebunden el-produktion. Dertil kommer det forhold, at der i Danmarker relativt store døgnvariationer i elforbruget (i forhold tillande med større andel energiintensiv industri og mereelvarme som f.eks. Finland og Sverige). Kernekraftvær-ker skal helst af økonomiske og tekniske årsager kørekonstant på fuld last, og er derfor ikke så velegnede til atop- og nedregulere, f.eks. i forbindelse med varierendevindkraftproduktion.Selvom flere forhold taler imod at basere dansk elpro-duktion på kernekraft, vil Danmark under alle omstæn-digheder fortsætte med at udveksle el med udlandet– og dermed også importere el fra de lande, hvorkernekraft også fremover vil udgøre en betydelig andel afelproduktionen.

EnergibehovetFrem mod 2050 forventes vintrene at blive varmere og fyringssæsonen tilsvarende kortere. Derfor kan behovet forrumopvarmning evt. blive lidt mindre. Behovet for sommerkøling forventes til gengæld at stige i takt med længerehedebølger – primært i kontorer, forretninger mv. I nye boliger vil de nye bygningsnormer begrænse brugen af køling,men der kan i eksisterende boliger komme en øget efterspørgsel efter køleanlæg.

EnergiproduktionenFrem mod 2050 er der chance for en længere vækstsæson. Sammen med højere temperaturer og mere nedbør isommerhalvåret vil det kunne føre til en øget biomasseproduktion i såvel landbrug som skovbrug. I takt med vådereog mildere vintre vil der også være gode muligheder for stigende energiproduktion fra vandkraft i Norge og Sverige.Dertil kommer en forventet beskeden stigning i vindenergipotentialet.

EkstremerFrem mod 2050 kan flere og kraftigere orkaner medføre forstyrrelser på elnet og infrastruktur, dels medføre at vind-møller kortvarigt slår fra. Det er dog vurderingen, at disse effekter kun vil få marginal betydning for sikkerheden ogstabiliteten af elsystemet. Derimod kan flere og kraftigere orkaner i sammenhæng med øget nedbør medføre øgetsandsynlighed for massive stormfald, hvilket kan påvirke de internationale markeder for flis og træpiller.

KonsekvenserSamlet set er konklusionen, at fremtidens forventede mildere vintre vil få beskedne, men fortrinsvis positive effekterpå det danske energisystem og mulighederne for at omstille til uafhængighed af fossile brændsler, om end der er storusikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter køling.Med strategien for uafhængighed af fossile brændsler foreslås en række nye energipolitiske initiativer, som vurderesrobuste over for fremtidens klimaændringer. Dertil kommer den løbende overvågning og evaluering af klima- og energi-politikken, som også må tage højde for faktiske klimaændringer.

Boks 2.2 Potentielle ændringer af dansk klima og muligpåvirkning af energisystemet

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Energistrategi 2050 – fra kul,–olie og gaskul,grøn og gasEnergistrategi 2050 farvel til til olie energi

Regeringen vil tilrettelægge omstillingen,så den er robust og omkostningseffektiv.En fleksibel strategi

En uforudsigelig fremtidkræver fleksible svarPå den ene side er det muligt at tegne konturerne af etenergisystem uden fossile brændsler i 2050 og identifi-cere en række af de centrale elementer. På den andenside kan man ikke forudsige størrelsen af den økono-miske vækst, teknologiudviklingen eller brændsels- ogCO2-priser 40 år frem i tiden – og dermed i dag fastlæg-ge i detaljer hvilket energisystem, der vil være optimalt i2050.Udvikling og pris på teknologier og brændsler er forhold,som i høj grad afhænger af, hvor ambitiøs en klima- ogenergipolitik, der vil blive ført i resten af verden. Samti-dig er det forhold, som er afgørende for, hvordan manbedst opnår et omkostningseffektivt energisystem udenfossile brændsler. F.eks. vil investorernes valg mellemelproduktionsteknologier være givet ved de relative om-kostninger forbundet med forskellige brændsler, tekno-logier, finansiering mv. En omkostningseffektiv omstillingindebærer derfor, at der på sigt sikres en nogenlundeensartet støtte på tværs af teknologier, når der samtidigtages højde for teknologiernes virkninger i forhold tilf.eks. relevante politiske målsætninger, miljøpåvirkningerog forsyningssikkerhed.

Omvendt er f.eks. elbiler, solenergi, bølgeenergi og CCSpå nuværende tidspunkt relativt dyre teknologier, somkræver mere støtte. Det kan imidlertid ændre sig overtid. Derfor skal strategien være fleksibel, dvs. åben overfor alle teknologiske muligheder. Regeringen vil f.eks.ikke på forhånd udelukke en vis anvendelse af kul medCCS, hvis det viser sig at være en omkostningseffektivog miljømæssigt forsvarlig løsning i en grøn omstilling.Og skulle det vise sig teknisk og økonomisk uholdbart atomlægge hele transportsektoren til ikke-fossile alterna-tiver, er man også nødt til at håndtere forsyningssikker-hedsproblemet og klimabelastningen på anden vis.

Figur 2.2. illustrerer således, at der udover de centraleelementer er en lang række mulige variationer, som haroplagt betydning for, hvordan energi- og transportsy-stemet bedst udformes. F.eks. vil forholdet mellem vind,solceller, bølgekraft og andre VE-teknologier afhængeaf den teknologiske udvikling og dermed det indbyr-des prisforhold. Tilsvarende vil omlægningen fra fossilebrændsler til biomasse afhænge af mulighederne forproduktion såvel som import af bæredygtig og forsy-ningssikker biomasse til rimelige priser.

En særlig afgørende usikkerhed gælder udviklingen afkonkurrencedygtige alternativer til forbrændingsmotoren.Hvilke løsninger, der bliver dominerende i transportsekto-ren, vil have konsekvenser for andre dele af energisyste-met. Og sidst men ikke mindst må behovet for udveks-ling med udlandet ses i lyset af de relative priser på elved import over for dansk regulerbar produktion – ellereventuelle nye lagringsmuligheder.

CCSKulkraft med CCS (Carbon Capture and Storage), somopfanger og deponerer (dele af) CO2-udledninger kanogså blive relevant teknologi på længere sigt – evt. ikombination med biomasse, hvormed der ”trækkes”CO2ud af systemet. Der er relativt store kulressourceri verden, og Danmark har gode geologiske formationertil deponering af CO2. CCS-teknologien er endnu ikkekommercielt udviklet og er forbundet med betydeligeomkostninger og et højt energiforbrug. Der er dog ingengrund til på forhånd at udelukke, at denne teknologi pået senere tidspunkt kan indgå i det danske energisy-stem.

Behov formindre vindBillig træ/halmtil elproduktion

Kul med CCSkommercieltattraktivBehov formindre vind

••

FærrebesparelserrealiseresBehov formere vindog biomasse

••

En robust og omkostningseffektiv strategiRegeringen vil tilrettelægge omstillingen, så den er ro-bust og omkostningseffektiv. På baggrund af den viden,som er til rådighed i dag, forventes det, at målet omuafhængighed af fossile brændsler realiseres mest om-kostningseffektivt med effektivisering af energiforbruget,en højere grad af elektrificering af energiforbruget i kom-bination med øget el-udveksling og et mere intelligentenergisystem, øget fjernvarme og individuel VE-baseretopvarmning, udbygning med vindkraft og anden VE, ef-fektiv anvendelse af biomasseressourcerne til kraftvarmeog dele af transportsektoren.

BrintBiomasse kan blive en begrænset ressource i fremtiden.Som erstatning kan anvendes andre brændstoffer somf.eks. brint i transportsektoren frem for biobrændstoffereller til el og varme i stedet for biomasse. Brint findesikke i naturen og skal derfor produceres, f.eks. medvindmølleproduceret strøm og elektrolyse. Potentialeter stort, men økonomien er på nuværende tidspunktikke god, blandt andet på grund af tab ved fremstilling,lagring og omformning af brint.Boks 2.3: Eksempler på teknologier der måske kan spille enrolle i et 2050-perspektiv

••

Effektivt energiforbrug.Øget udbredelse af fjernvarmeog individuel opvarmning medvedvarende energi.Vindkraft til elproduktion suppleretaf andre VE-teknologier.Effektiv udnyttelse af biomasse-(herunder biogas) til kraftvarme ogdele af transportsektoren.Elektrificeret energiystem.Intelligent elforbrug og øget lagringog udveksling af energi med udlandet.

Behov forstørre biobrændsels-importBegrænsetelektrificeringaf transport

Mindreel-udvekslingpga høje elpriserMere regulerbarproduktion i DK

Kommercieltgennembrudfor ny VEBehov for mindrevind og biomasse

Figur 2.2. Centraleelementer og muligevariationer i fremtidensenergisystem

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Innovation, produktion og anvendelse kanikke ses uafhængigt af hinanden.En fleksibel strategi

Lange levetider i energisektorenEnergisystemet består både på producent- og forbrugs-siden af en række teknologier og anlæg, som er investe-ringstunge, og som i mange tilfælde har lange levetider.F.eks. kører kraftværker typisk i 30 år eller mere, ogbygninger står ofte i over 100 år. Det betyder, at omstil-lingen af energisystemet skal tage hensyn til, hvornår denuværende anlæg er udtjent og kræver udskiftning ellerrenovering for at undgå unødig skrotning af velfunge-rende anlæg. Samtidig er det afgørende, at der vælgesfremtidssikrede løsninger, når der sker udskiftning ellerrenovering af f.eks. bygninger. Det vil i visse tilfælde kunske én gang inden 2050.

Niche markeder

Med denne strategi for uafhængighed af fossile brænd-sler fokuserer regeringen indsatsen på de elementer,som er robuste, og som forventes at udgøre kernen afet omkostningseffektivt energi- og transportsystem udenfossile brændsler. Indsatsen skal samtidig indrettes un-der hensyntagen til levetider på de relevante teknologierog anlæg, hastigheden fra beslutning til praktisk gen-nemførelse, behovet for at fastholde viden og kompe-tencer samt spørgsmålet om modenhed og priser på derelevante teknologier

Grad af kommercialisering

En strategi med robustevalg og rigtig timing

Massemarked

nye højspændingsanlæg eller centrale kraftværker kander nemt gå op til 10 år fra beslutning til gennemførelse.Det betyder, at mange af de beslutninger, der træffes idag, først har effekt fra om 5, 10 eller 15 år.

Stort behov for kompetence og videnTempoet i omstillingen skal også ses i sammenhængmed opbygningen og fastholdelsen af kompetencersamt udviklingen af ny viden. Virksomheder i Danmarkhar allerede i dag en række spidskompetencer på ener-giområdet. Det gælder vedvarende energiteknologi ogeffektive teknologier, såvel som viden og erfaring medintegration af vedvarende energi. Det er centralt for fast-holdelsen af disse virksomheders udviklingsafdelinger, atder er mulighed for at omsætte resultater til virkelighedog udvikle ny viden på baggrund af konkrete erfaringermed anvendelsen af ny teknologi. Innovation, produktionog anvendelse kan ikke ses uafhængigt af hinanden.

Modne teknologier(f.eks. vandkraft)

Næsten modne teknologiermed lave omkostninger(f.eks. vindkraft og biomasse)

Stor forskel på teknologisk modenhed og priserI en række delsektorer i energisystemet eksisterer der idag teknologi, der er, eller inden for kort tid forventes atblive, prismæssigt og teknisk konkurrencedygtig medteknologier, der anvender fossile brændsler. Det gælderf.eks. vindmøller og biomasse i forbindelse med produk-tion af elektricitet. På andre områder er teknologierneendnu ikke udviklede til at kunne erstatte de fossilebrændsler fuldt ud. Her vil der være behov for yderligereforskning og demonstration i samarbejde med udenland-ske videncentre. Det gælder f.eks. på transportområdet,hvor der udestår en række udfordringer inden der kanske en fuld omlægning til ikke-fossile teknologier såsomelbiler, biobrændsler eller brændselsceller.

Næsten modne teknologiermed høje omkostninger(f.eks. solceller)

Udvikling

Teknologier på prototype-og demonstrationsstadiet(f.eks.brintteknologi og CCS)

Lang vej fra beslutning til praktisk gennemførelseFor mange anlægstyper i energisektoren gælder, atbeslutningsprocesser, planlægning og etablering typisktager meget lang tid. For en stor havmøllepark går derofte mindst 5–6 år fra beslutning til idriftsættelse. Og for

Figur 2.3: Ikke-fossilt baserede energi- ogtransportteknologier.

Tid

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

En fleksibel strategi

En strategi med tre sporLevetider, beslutningsprocesser, teknologisk moden-hed og priser varierer på tværs af energisystemet. Detsamme gør behovet for at fastholde og udvikle videnog danske kompetencer. Derfor forfølger regeringensstrategi tre parallelle spor. Med strategien igangsættesinitiativer i alle tre spor her og nu – men typen af indsatsvarierer.

Spor 1. Eksempler på områder, hvor omstillingen skal påbegyndes her og nu:Øget anvendelse af biomasseBiomasse kan spille en central rolle i samspil med vind-produktion og evt. også i forbindelse med kulfyring medCCS. På kort sigt kan en omlægning til mere biomasse ikraftværkerne reducere anvendelsen af fossile brændslerog dermed bidrage til opfyldelsen af målet om 30 pct.vedvarende energi i 2020.

Effektivisering af bygningerOmfattende energieffektiviseringer af eksisterende byg-ninger bør gennemføres i forbindelse med renoveringerog udskiftninger for at gøre det omkostningseffektivt.Samtidig bidrager effektivisering her og nu til at opfylde2020-målene.

Initiativer her og nu

Spor 1Spor 2Spor 3

Omlægning til mere effektivt energiforbrug og en energiforsyning baseret på vedvarende energiForberedelse og planlægningaf næste fase af omstillingenForskning, udviklingog demonstration2011Øget anvendelse og integration af nyeløsninger i energi- og transportsystemetStor-skala demonstrationog markedsmodningAnvendelse og integration itransport- og energisystemet2050

Elektrificering af anlæg til opvarmning og procesUdbygning med vindkraftVindkraft synes at være omkostningseffektiv og robustover for fremtidig udvikling i brændsels- og CO2-priserog vil kunne erstatte en stor andel af den eksisterendeelkapacitet, som udskiftes i løbet af de kommende 10-20 år.Anlæg til opvarmning af bygninger og til industrielle pro-cesser har lang levetid – typisk 25 år eller mere. Derforgiver det god mening allerede nu at påbegynde omstillin-gen til el og varmepumper, når olie- og gasfyr og -kedlerskal udskiftes. Dermed opnås der også et bidrag til atopfylde 2020-målene.

Spor 2. Eksempler på områder, hvor omstillingen skal forberedes og planlægges:Figur 2.4: Illustration af strategiens tre spor

Planlægning af energiinfrastrukturenIntegration af mere fluktuerende elproduktion og elek-trificering af slutforbrug peger på et langsigtet behovfor udbygning af infrastrukturen. I den forbindelse skalfremtidens gasinfrastruktur også overvejes med henblikpå at biogas og anden VE-gas i et vist omfang kan tageover fra naturgas. Det kræver at planlægningen påbe-gyndes nu.

Rammer om fremtidens fjernvarmeproduktionFjernvarmeproduktionen vil ændre sig efterhånden somforbruget af fossile brændsler i el- og kraftvarmeværker-ne udfases. Da der er tale om langsigtede investeringerer der behov for nu at fastlægge rammer for den frem-tidige fjernvarmeproduktion – bl.a. gennem strategiskenergiplanlægning.

Omstillingssporet(spor 1) vedrører de områder, hvor denfysiske omstilling kan påbegyndes allerede i dag, fordider er tale om omkostningseffektive teknologier medlange levetider og beslutningsprocesser. Og fordi det erområder, som også bidrager til at realisere kort- og mel-lemsigtede målsætninger.Planlægnings- og forberedelsessporet(spor 2) hand-ler om de områder, hvor der i første omgang er behovat sikre, at rammerne er på plads, inden den konkreteindsats frem mod 2050 igangsættes.

Teknologiudviklingsporet(spor 3) drejer sig om deområder, hvor der primært er behov for mere viden,analyse, forskning, udvikling samt en demonstrations- ogmarkedsmodningsindsats inden, der kan igangsættesen konkret indpasning i fremtidens energi- og transport-system.I kapitel 3 beskrives de konkrete initiativer i strategien,der her og nu igangsættes inden for de tre spor.

Spor 3. Eksempler på områder med behov for yderligere forskning, udvikling, demonstration:Forskning med fokus på indpasning af vindkraftDanmarks store vindressourcer åbner mulighed for ifremtiden at høste en stor del af energiforbruget fra vind.Øget indpasning af vind kræver dog forsatte forsknings-mæssige og teknologiske fremskridt for at mindskeenergiomkostningerne og optimere vindkraftens samspilmed el-nettet og el-forbruget, herunder også metoder tilat lagre energien i perioder.Boks. 2.4 Eksempler på indsatsområder i de tre spor

Storskala demonstrationFor en række teknologier kan der være behov for at gen-nemføre afprøvning i stor skala som forudsætning for enefterfølgende markedsmodning og implementering i fuldskala. Det gælder f.eks. off-shore vind, brændselscel-ler til kraftvarmeproduktion, smart grids, bioraffinaderier,lavenergibyggeri og energirenovering.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativerStrategiens initiativer

328

Regeringen fremlægger med denne strategi en pakke afenergi- og klimapolitiske initiativer. Der er både tale ominitiativer med effekt her og nu, initiativer som lægger delangsigtede rammer på plads og initiativer, som skaberøget teknologiudvikling.Pakken består af initiativer til at fremme:• Gode rammer for fremtidens el- og varmeproduktion.• Øget udbygning med vindkraft.• En forstærket anvendelse af biomasse.• Et solidt grundlag for biogasudbygningen.• Et gennemeffektiviseret energiforbrug.• Effektiviseringer i boliger og bygninger.• Et sammenhængende og intelligent energisystem.• Effektiv og miljørigtig udnyttelse af Nordsøressourcer.• En omstilling til grøn energi i transportsektoren.• En omstilling der skaber grøn vækst gennem forsk-ning, udvikling, demonstration og markedsmodning.• En ambitiøs indsats for en global omstilling.• Et EU uafhængigt af fossile brændsler.• Reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgaspå lang sigt.• Et energisystem med de rette økonomiske incitamen-ter.

Der er både tale om initiativer med effekt herog nu, initiativer som lægger de langsigtederammer på plads og initiativer, som skaberøget teknologiudvikling.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

EnergieffektiviseringMålretning og forøgelse af energiselskabernesspareindsats for boliger og erhverv.Fremtidssikre krav til bygningskomponenterfor mere energieffektive huse.Strategiens initiativerStop for installation af oliefyr i nybyggeri fra2012 og i eksisterende byggeri fra 2017.Markedsfremme af VE baserede alternativertil olie- og gasopvarmning.Fremme af opførsel af bygninger medmeget lavt energiforbrug.Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor.

Baggrund Regeringen vilGode rammer om fremtidensel- og varmeproduktionDe centrale brikker ienergisystemet 2050Effektivt energiforbrug.Øget udbredelse affjernvarme og individuelopvarmning med vedva-rende energi.Vindkraft til elproduktionsuppleret af andre VE-teknologier.Effektiv udnyttelse af bio-masse (herunder biogas)til kraftvarme og dele aftransportsektor.Elektrificeret energisystem.Intelligent elforbrug ogøget lagring og udvekslingaf energi med udlandet.Undersøgelse aftilskuds- og afgifts-systemet.Indsats for forøgelse afEU’s drivhusgasredukti-onsmål til 30 pct. i 2020.• Foretage et dybdegående eftersyn af love om ogregulering af elforsyningen med henblik på at sikre,at incitamenter og regler understøtter omstillingentil uafhængighed af fossile brændsler. På sigt skaløvrige energiforsyningsområder gennemgås• Afsætte pulje på i alt 20 mio. kr. til partnerskaberom strategisk energiplanlægning mellem kommuner,lokale virksomheder og energiselskaber med henblikpå at fremme en samlet udvikling af energibehov ogenergiforsyning, som understøtter en omstilling til fos-sil uafhængighed. Det kan bl.a. ske gennem udbre-delse af fjernvarme• Afsætte en pulje til demonstrationsprojekter for storevarmepumper i fjernvarmesektoren på i alt 10 mio.kr. samt analysere rammevilkårene for og konsekven-serne af indpasning af store varmepumper• Afsætte en pulje for forundersøgelser af geotermipro-jekter på i alt 20 mio. kr.• Forlænge den eksisterende PSO-ordning til støtte afsmå elproducerende VE-teknologier som f.eks. bøl-geenergi, bioforgasning og solceller i yderligere fire årsåledes, at der afsættes i alt 100 mio. kr. i perioden• Etablere en pulje på i alt 10 mio. kr. til støtte tildemonstrationsprojekter vedrørende solvarme tilhusstandsløsninger, herunder anvendelse af sol-varme i kombination med andre VE-løsninger så somvarmepumper. Indsatsen vil ligeledes bestå af eninformationskampagne samt i igangsættelse af encertificerings-/kvalitetssikringordning• I EU arbejde for, at den planlagte revision af kraftvar-medirektivet bidrager til et effektivt energisystem i etfremtidigt EU uafhængigt af fossile brændsler.

Varme – og elproduktionUdbud af 600 MW havmøller på Kriegers Flak.Udbud af 400 MW mindre havmølleanlæg tætterepå kysten end de egentlige havvindmølleparker.Initiativer til øget udbygning med vindkraft påland med henblik på yderligere 500 MW.Skift fra kul til biomasse på centrale værker medøget aftalefrihed mellem producenter og aftagere.Skift fra naturgas til biomasse i små decentralekraftvarmeværker med frit brændselsvalg.Forbedrede rammer om produktion af biogas.Pulje til strategisk energiplanlægning ikommunerne for bedre udnyttelse af lokaleressourcer, herunder fjernvarme.

Tværgående tiltagStyrket prioriteringog sammenhæng iforskning, udvikling ogdemonstration på klima-og energiområdet.Støtte til storskalademonstration ogmarkedsmodning af nyVE-teknologi (sol, storevarmepumper, geotermim.v.).Eftersyn af regulering afden danske elforsynings-sektor.

En stor del af Danmarks forbrug af fossile brændsler iform af kul og gas anvendes til at producere elektricitetog fjernvarme. Det kræver derfor en gennemgribendeomstilling af el- og varmesektoren til vedvarende energiat gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler.Da forsyningsteknologier og den øvrige infrastruktur i el-og varmeproduktion generelt har meget lange levetider,vil der i mange tilfælde kun være én mulighed for at gøredette inden 2050. Det kan forventes, at en stor del afde danske værker inden 2020 enten vil blive taget ud afdrift eller være nedslidte og stå over for investeringer forfortsat at opretholde varmeforsyningen. Det vil alt andetlige være billigere at erstatte udtjente anlæg end at skulleerstatte fungerende anlæg. Det er derfor mest hensigts-mæssigt, at der sker et skift fra fossile brændsler, nåreksisterende anlæg er udtjent. Samtidig må det imøde-ses, at elforbruget vil stige i takt med, at mere og mere afforbruget elektrificeres. Derfor skal der allerede nu etab-leres rammer, som understøtter investeringer i den rigtigeteknologi – teknologi, som passer med 2050-målet.Derudover kan behovet for ny VE-kapacitet på kort sigtbegrundes i målet om en andel af vedvarende energi på30 pct. i 2020. En robust opfyldelse af det mål kræver enbetydelig indsats i årene, der kommer.Biomasse og vind vil som de mest udviklede og omkost-ningseffektive energikilder spille en hovedrolle i et energi-system uafhængigt af fossile brændsler. På længere sigtkan andre teknologier komme til at spille en rolle. Der vilderfor være et behov for fortsat at støtte udviklingen afen bred vifte af VE-teknologier.Som udgangspunkt indebærer regeringens målsætningom fossiluafhængighed, at der ikke anvendes fossilebrændsler i 2050. Regeringen vil dog ikke på forhåndudelukke en vis anvendelse af kul med CCS (CO2-fangstog lagring), hvis det viser sig at være en effektiv, rentabelog miljømæssig forsvarlig løsning i en grøn omstilling.

TransportKrav om iblanding af 10 pct. biobrændstofferi transportsektoren i 2020.Teknologisk fremsyn for at understøtte retterammevilkår for nye transportteknologier.Pulje til understøttelse af udrulningaf ladestandere til elbiler.Indsats for skærpede EU krav til bilersenergieffektivitet og CO2-udledning.Indsats for EU harmonisering ogstandardisering af teknologi til elbiler.

Et intelligent og internationalt energisystemNy international el-udvekslingskapacitet iforbindelse med havmøllepark på Kriegers Flak.Analyse af behov udbygning afudvekslingsforbindelser til udlandet.Udrulning af intelligente elmålere.Strategi for udbredelse af smart grids.Analyse af reguleringen af fremtidens gasstruktur.

Figur 3.1. Fra 2011 til 2050: Centrale initiativer i strategien

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilØget udbygning med vindkraftI det omfang, der kan findes pladser, er landvindmøllerbetydeligt billigere end vindmøller på havet og de flesteandre VE-teknologier. På sigt er det forventningen, atvindkraft som følge af teknologiudviklingen og stigendeelpriser vil blive konkurrencedygtig med konventionelelproduktion, og at støtten til landvindmøller gradvist kanudfases.Flertallet af de eksisterende landmøller er over 10 årgamle og forventes derfor skrottet inden 2020. Der erderfor et stort behov for at udpege flere pladser, hvorder kan stå nye og større møller. Desuden er der somled i teknologiudviklingen af møllerne behov for særligtudpegede arealer, hvor vindmølleindustrien får mulighedfor at afprøve og demonstrere nye møller.Fremtidens vindmøller vil i stigende grad skulle placerespå havet, da der kun findes et begrænset antal egnedeplaceringsmuligheder på land, mens potentialet forhavvindmøller i Danmark er meget stort. For at fremmeen teknologiudvikling for havvindmøller er der behov forløbende at kunne opstille og indhente driftserfaringermed nyudviklede møller – gerne tættere på kysten endhidtil forudsat. Dette giver også mulighed for, at bor-gere, private organisationer, kommuner mv. kan indgå iprojekterne.• Udbyde en havmøllepark på 600 MW på KriegersFlak. Kriegers Flak kan realiseres som et fællesprojekt med Tyskland (og evt. Sverige) med forventetidriftsættelse 2018-2020• Udbyde opførelse af i alt 400 MW mindre havmøl-leanlæg tættere på kysten end de egentlige hav-vindmølleparker, herunder bl.a. til forsøg og de-monstration af nye møller, fundamenter mv. samt tilproduktionsmøller frem mod 2020. Der gennemføresen screening af egnede arealer• Videreføre arbejdet med at effektivisere udbudspro-cedurer for havmøller med henblik på billiggørelse afudbygningen og udarbejde et beslutningsgrundlag forudbygningen med havvindmøller i perioden efter 2020• Som led i en generel analyse af tilskudssystemer un-dersøge hvordan støtten til landmøller fra 2014 mesthensigtsmæssigt kan udformes, så den tilpassesstigende elpriser og teknologiudviklingen• Understøtte den fortsatte planlægning i kommunernefor opstilling af landvindmøller og samtidig se nær-mere på redskaber til planlægning for vindmøller påland. Dette forventes frem mod 2020 i samspil medde øvrige rammevilkår at bidrage til opførelsen af nyemøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. Det er500 MW mere end tidligere forventet• Analysere mulighederne for at mindske afstandskra-vene for opstilling af vindmøller langs veje og jern-bane med henblik på bedre udnyttelse af placerings-muligheder i sådanne områder• Staten vil lave en strategisk miljøvurdering af 9 stats-lige arealer med henblik på udbud af statslige arealertil vindmølleopstilling på land samt for at bidrage tilkommunernes planlægning for vindmøller• Udpege arealer til test af prototype og serie 0-vind-møller• Søge i samarbejde med industrien at videreføre Vind-møllesekretariatet inklusiv vindmøllerejseholdet, sombistår kommunerne med vindmølleplanlægningen.32Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Baggrund Regeringen vilEn forstærket anvendelse af biomasseBiomasse har potentiale til omkostningseffektivt aterstatte store mængder kul og naturgas på relativt kortsigt. På længere sigt kan omstilling fra fossile brændslertil vedvarende energi i udlandet føre til pres på biomas-seressourcer og dermed stigende priser og eventuelt for-syningssikkerhedsmæssige udfordringer. På den andenside må der også forventes at ske en udvikling i teknolo-gierne for produktion af biomasse og biobrændsler somkan sænke prisen på energi fra biomasse.De fleste centrale kraftværker kan i dag benytte bio-masse til en del af produktionen, mens mange mindrenaturgasfyrede decentrale værker i lang tid har ønsket atomlægge til biomassebaseret varmeproduktion.De største danske byer har ambitiøse klimaplaner og hargivet udtryk for et ønske om, at varmen fra de centraleværker skal være CO2-neutral allerede inden for de næ-ste 20 år. Regeringen vil derfor åbne for, at producenterog aftagere af fjernvarme i de større byer selv kan aftaleprisen på den leverede varme. Herudover vil regeringenafskaffe begrænsningerne af det frie brændselsvalg formindre værker uden for den kvote-belagte sektor, såle-des at de kan udskifte naturgassen med biomasse.Ved at fjerne ovennævnte barrierer og indføre et fritbrændselsvalg kan regeringen samtidig bidrage til laverevarmepriser i de berørte fjernvarmeområder. Det vil isærligt grad være til gavn for de såkaldte barmarksvær-ker, hvoraf nogle i dag har meget høje varmepriser. Detfrie brændselsvalg vil desuden øge de mindre værkersudnyttelse af lokale biomasseressourcer såsom halm ogflis i det omfang det er rentabelt.• Ændre varmeforsyningslovens bestemmelser, såle-des at prisfastsættelsen af varme ved anvendelseaf biomasse på centrale kraftvarmeværker ikke erbegrænset af hvile-i-sig-selv-reglerne. Dermed kanproducenter og aftagere af kraftvarme aftale en pris,hvor parterne deler afgiftsfordelen ved at overgå tilbiomasse• Give værker på op til 20 MW mulighed for fritbrændselsvalg, hvilket vil give en række naturgasfy-rede værker mulighed for at skifte til produktion påbiomasse• Gennemføre en analyse af anvendelsen og ud-nyttelsen af biomasse til energimæssige formål iDanmark. Analysen skal fokusere på, om der er derette rammevilkår for en effektiv og miljømæssigtbæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i dendanske energiforsyning. Analysen skal udarbejdesmed henblik på en langsigtet strategi for vilkårene foranvendelse af biomasse til energiformål og inddrageerfaringer fra andre lande.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilEt solidt grundlag forbiogasudbygningenLandbruget har en central rolle som grøn energileveran-dør i forbindelse med omstillingen til uafhængighed affossile brændsler. Regeringen ønsker i henhold til aftalenom Grøn Vækst, at der sigtes mod at op til 50 pct. afhusdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi.Der er således store uudnyttede biogasressourcer,særligt i form af husdyrgødning fra landbruget, som kanerstatte naturgas, olie og kul til energiformål. En højereudnyttelse af husdyrgødningen vil desuden gavne vand-miljøet og bidrage til en lavere udledning af drivhusgasfra landbruget, hvilket udgør et væsentligt bidrag til atopfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser.Regeringen følger udviklingen i biogasudbygningen nøjeog har sammen med Dansk Folkeparti aftalt at gørestatus for biogasudbygningen ultimo 2012, jf. GrønVækst aftalen. Regeringen fremlægger dog allerede nuen pakke af initiativer, som kan understøtte opfyldelsenaf visionen om 50 pct. udnyttelse af husdyrgødningen i2020 og samtidig tager højde for virkningerne af gen-nemførelse af frit brændselsvalgBiogaspakken lægger bl.a. op til at øge igangsætnings-støtten og indføre et nyt støttesystem, som i højere gradudbreder støtten til flere anvendelser. Regeringen ønskersåledes, at en større del af støtten udbetales direkte tilbiogasanlægget, som derefter kan få støtte til al biogas-produktion uanset anvendelsen. Biogasanlægget kan så-ledes vælge om biogassen anvendes i egen proces ellerafsættes til den aftager, der betaler den bedste pris. Detkan bidrage til på sigt at skabe en bedre indtjening forbiogasbranchen og en større udbredelse af biogassen tilflere anvendelser som f. eks. naturgasnettet og i proces-virksomheder. For at dække omkostninger til separationaf husdyrgødning indføres yderligere et tilskud til biogasbaseret på husdyrgødning.• Indføre et tilskud på 27 kr./GJ til den opgjorte biogas-produktion fra 2012. Tilskuddet udbetales til biogas-anlægget uanset anvendelsen af biogassen• Fastholde nuværende niveau for favorisering afbiogas anvendt i kraftvarmeproduktion, hvilket foret gennemsnitligt værk svarer til ca. 75 kr./GJ inkl.biogasproduktionstilskuddet i 2012• Indføre støtte til biogas til naturgasnettet, der ligestil-ler anvendelsen med kraftvarmeproduktion, hvilket i2012 indebærer en samlet støtte på 75 kr./GJ inkl.biogasproduktionstilskuddet• Indføre støtte til biogas til proces og transport pånetto 12 kr./GJ således, at den samlede støtte til bio-gas til proces og transport fra 2012 øges med netto39 kr./GJ inkl. biogasproduktionstilskuddet• Ud over ovenstående gives yderligere tilskud på 22,5kr./GJ til biogas baseret på husdyrgødning. Tilskud-det aftrappes i takt med naturgasprisen• Øge igangsætningsstøtten fra anlægspuljen fra 20pct. til 30 pct.• Afsætte en pulje på 25 mio. kr. i 2012 til sikring afden nødvendige udbygning af biogasinfrastrukturmed henblik på at afhjælpe eventuelle negative kon-sekvenser for eksisterende biogasanlæg ved indfø-relse af frit brændselsvalg• Gøre det muligt frivilligt at omlægge fra fast elafreg-ning til elpristillæg for rene biogasbaserede værker.

Baggrund Regeringen vilEt gennemeffektiviseret energiforbrugEn omkostningseffektiv realisering af målet om, at Dan-mark skal være uafhængig af fossile brændsler kræver,at der sker en betydelig energieffektivisering af energifor-bruget i de forskellige sektorer. Energieffektiviseringerneer i mange tilfælde billigere end den ellers nødvendigeudbygning med vedvarende energi både på kort, mel-lemlang og lang sigt.Energieffektiviseringsindsatsen i virksomhederne skaløges. Selv om mange virksomheder allerede har gen-nemført store energieffektiviseringer, er der fortsatbetydelige rentable muligheder for at reducere energifor-brugene i erhvervene gennem energieffektiviseringerEU har en central rolle i forbindelse med fremme af ener-gieffektivisering. På en række områder kan der opnåsstørre og billigere effektiviseringer gennem en fællesindsats. Det gælder specielt i forhold til apparater, hvordet danske marked er for lille til effektivt at drive udviklin-gen af mere energieffektive produkter. Samtidig betyderen fælles indsats lige konkurrencevilkår for producenterog forbrugere.Energiforbruget i den offentlige sektor er relativt begræn-set sammenlignet med andre sektorer, men det offentligehar en særlig forpligtelse til at bidrage i takt med, at derstilles strammere effektiviseringskrav til erhvervslivet ogde private husholdninger.• Målrette energiselskabernes besparelsesforpligtelsermod virksomhederne. Indsatsen skal omfatte såvelenergieffektiviseringer som konvertering væk fra olieog naturgas. Målretningen sker i forbindelse med atforpligtelserne øges med 50 pct. fra 2013 og med 75pct. i 2017-2020. Indsatsen finansieres via nettarif-ferne• Arbejde for, at EU samlet set opnår mindst 20 pct.forbedret energieffektivitet i 2020 ved hjælp af virke-midler og politikker på både EU- og nationalt niveau.Det skal bl.a. ske ved:• Fremme af flere og mere ambitiøse krav for appa-raters og produkters energieffektivitet og skærpel-se af effektivitets- og mærkningskrav i forbindelsemed de kommende revisioner af eco-design- ogenergimærkningsdirektiverne• At arbejde for, at det kommende rammedirek-tiv for energieffektiviseringer bliver ambitiøst oghandlingsorienteret• Yderligere stramninger af EU’s bygningsdirektivvedr. eksisterende bygningers energimæssigeydeevne• At arbejde for højere ambitionsniveau for energief-fektivisering i erhvervslivet i EU• Skærpe energispareindsatsen for den offentligesektor fra 2012:• Inden udgangen af 2011 fremlægges et beslut-ningsgrundlag for erstatning af de nuværendekrav om reduktion af energiforbruget i staten på10 pct. i forhold til 2006• I 2012, hvor de nuværende aftaler med KL ogDanske Regioner om energibesparelser udløber,indgås i forbindelse med aftalerne om kommu-nernes og regionernes økonomi frivillig aftaler omenergiforbrug i bygninger• Videreføre indsatsen i Videncenter for energibesparel-ser i bygninger m.v.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilEffektiviseringer i boliger og bygningerBygninger har en lang levetid – op til 100 år eller mere.Samtidig renoveres bygninger typisk kun med 30-40års mellemrum – måske kun én gang før 2050. Det erderfor afgørende, at der vælges fremtidssikrede løsnin-ger, både når der bygges nyt og når der renoveres, sådet fulde besparelsespotentiale realiseres. Danmark hari dag verdens strammeste energikrav til nye bygninger,og det er allerede vedtaget, at kravene for nye bygningerstrammes med mindst 75 pct. senest 2020. Samtidighar regeringen fremskyndet udarbejdelsen af den frivilligelavenergiklasse 2020, der forventes udmeldt senest iforåret 2011. Det årlige nybyggeri udgør imidlertid kun 1pct. af den samlede bygningsmasse. En styrket indsatsskal derfor primært rettes mod de eksisterende bygnin-ger.Der er med tilgængelige teknologier og løsninger storemuligheder for at reducere energiforbruget i eksisterendebygninger gennem forbedret isolering, udskiftning afineffektive vinduer osv. Varmeforbruget i de eksisterendebygninger kan reduceres med ca. 50 pct. af dagensforbrug med en rimelig økonomi, når forbedringernegennemføres i forbindelse med de løbende renoveringer.Realiseringen af disse muligheder kræver en kombinationaf ambitiøse krav, som skal opfyldes ved renoveringer,udskiftninger mv. og bistand til realiseringen.Samtidig med reduktion af energiforbruget i bygningerneskal der ske en konvertering af de bygninger, som i dagopvarmes med olie og naturgas. Konverteringen skalske i takt med den løbende nedslidning. I tætbebyggedeområder kan fjernvarmen udbygges, men for en stor delaf de eksisterende fyr vil en varmepumpe, evt. kombine-ret med solvarme, være det bedste alternativ.• Målrette energiselskabernes besparelsesforpligtelsermod bygningsrenovering og konvertering af olie- ognaturgasopvarmningen. Samtidig øges forpligtelsernemed 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i 2017-2020.Indsatsen finansieres via nettarifferne• Fremtidssikre de minimumskrav for bygningskom-ponenter (vinduer, isolering mv.), der skal opfyldesved renoveringer af bygninger, i forhold til de frem-tidige udfordringer og forventede energipriser, ogdet undersøges om yderligere komponenter skalomfattes. Kravene vil blive fastsat under hensyntagentil privatøkonomisk rentabilitet, sundt indeklima ogarkitektonisk frihed. Initiativer som kan sikre en størreoverholdelse af kravene vil blive overvejet• Konvertere olieopvarmning og senere også naturgas-opvarmning til fjernvarme, varmepumper og andrevedvarende energiformer. Det vil ske gennem:• Stop for installering af oliefyr i eksisterende byg-ninger fra 2017og stop for installering af olie- ognaturgasfyr i nye bygninger fra 2012. Der vil væreen dispensationsmulighed for de tilfælde, hvor derikke er egnede alternativer til rådighed• Markedsfremmende initiativer for energieffektivevarmepumper og solvarme, herunder mærknings-ordninger, certificeringsordninger, pakkeløsningerog ESCO-modeller• Regler for kompensation til gasselskaberne i for-bindelse med konvertering fra individuel naturgastil fjernvarme• Udvikling af en model og en tidsplan for udfasningaf naturgasfyr, som tager højde for erhvervslivetsbehov for gas til fremstillingsformål og potentialetfor udnyttelse af biogas• Indarbejde en lavenergiklasse-2020 i bygningsregle-mentet med henblik på at fremme etableringen af nyebygninger med et meget lavt energiforbrug.

Baggrund Regeringen vilEt sammenhængende ogintelligent energisystemElektricitet vil blive den dominerende energibærer i frem-tidens energisystem med et kraftigt voksende elforbrug.Og vindkraftens andel af elproduktionen vil blive større.Der vil et fleksibelt forbrug få betydning for driften afsystemet.Det vil kræve en væsentlig styrkelse af udvekslingsforbin-delserne med udlandet at kunne sikre en effektiv indpas-ning af navnlig vindkraft i det danske elforsyningssystem.Samtidig kan fleksibiliteten øges med et intelligentsystem, hvor der løbende sker en tidsmæssig tilpas-ning mellem produktion og forbrug af el. Her vil isærøget brug af elkedler til fjernvarmeproduktion, fleksibeltelforbrug i produktionserhverv samt fleksibel opladning afelbiler være af betydning.Dermed spares omkostninger til investeringer i produk-tionskapacitet, men der er fortsat behov for at udviklebilligere løsninger til intelligent elforbrug på en rækkeområder, hvorfor for en stor skala udrulning ikke er hen-sigtsmæssig på nuværende tidspunkt.Gas vil spille en væsentlig rolle i en fremtid med uafhæn-gighed af fossile brændsler – f.eks. kan biogasfyredekraftvarmeværker fungere som balancering af vindkraft.Der er derfor behov for at sikre en opdateret gasinfra-struktur i forhold anvendelse af biogas og anden VE-gassom f.eks. gas dannet gennem forgasning af biomasseeller ved hjælp af el.• Etablere ny international el-udvekslingskapacitet iform af eltransmissionsledning til Tyskland og evt.Sverige i forbindelse med den kommende havmøl-lepark på Kriegers Flak. Det giver mulighed for atindhente driftserfaringer med en ny type jævnstrøms-teknologi og for at anvende ilandføringskabler somtransmissionsledninger og dermed opnå bedresammenkobling af elmarkeder – et projekt, som ogsåstøttes økonomisk af EU med ca. 1,1 mia. kr.• Analysere behovet for udbygning af udvekslings-forbindelser til udlandet med henblik på at sikresamfundsøkonomisk optimal udbygning og sikrede nødvendige reserver/backup i et elsystem medmeget vindkraft• Arbejde for at indgå aftale med netselskaberne om,at alle el-forbrugere, der installerer varmepumpe ellerladestander til el-biler skal have installeret en intel-ligent el-måler og at grænsen for installation af intel-ligente målere i 2013 nedsættes fra 100.000 kWh til50.000 kWh i årligt forbrug. Regeringen vil desudenarbejde for en aftale med netselskaberne om, at alleelmålere, der udskiftes efter 2015, som udgangs-punkt erstattes af en intelligent elmåler• Fortsat tilskynde elsektoren til at gennemføre demon-strationsprojekter med dynamiske tariffer i konkretedistributionsnet og udarbejde en strategi for udbre-delse af smart grids i Danmark, herunder afdækkeinvesteringsbehov og finansieringsmodel• Analysere reguleringen af fremtidens gasinfrastrukturmed henblik på at sikre den optimale udnyttelse ogvedligeholdelse af den eksisterende gasinfrastruktur –både i overgangsfasen, hvor naturgas fortsat vil spilleen rolle, og i en fremtid hvor biogas og anden VE-gastager over• Arbejde for en styrket netinfrastruktur i EU med hen-blik på at sikre et velfungerende elmarked.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilEn omstilling til grøn energii transportsektorenTransportsektoren står for knap en tredjedel af den sam-lede anvendelse af fossile brændsler og er i dag næstenfuldstændig afhængig af fossile brændsler. Frem mod2050 vil transportsektoren derfor skulle gennemgå enradikal omstilling. Denne omstilling vil i høj grad afhængeaf den internationale teknologiske udvikling på området,idet der i dag ikke findes alternativer til fossile brændsleri transportsektoren, der er teknologisk og prismæssigtkonkurrencedygtige. Der er dog flere lovende teknologierpå vej inden for bl.a. biomasse og elektricitet. Samtidiger der en markant tendens til faldende omkostninger vedde alternative transportteknologier.På kort sigt forventes en øget anvendelse af biobrænd-stoffer og en forøgelse af brændstofeffektiviteten i detraditionelle forbrændingsmotorer at spille en centralrolle. På længere sigt vil en væsentlig del af omstillingentil fossil uafhængighed i transportsektoren formentligtskulle baseres på øget eldrift. Eldrift vil samtidig inde-bære en stor energieffektivisering, da elmotorer er langtmere energieffektive end forbrændingsmotorer.En omstilling af transportsektoren vil i en første faseskulle fremmes ved at etablere de nødvendige ramme-betingelser og infrastruktur i Danmark og EU, der kansikre en begyndende omstilling og indsamling af erfaring.Når teknologierne har opnået tilstrækkelig prismæssigog teknologisk modenhed, vil der i de efterfølgende faserskulle banes vej for en bredere udrulning og stor skalaomstilling til disse teknologier. Arbejdet med at etablerede nødvendige rammebetingelser og infrastruktur er al-lerede godt i gang i Danmark, hvor regeringen har aftaltat fritage elbiler for registreringsafgift og ejerafgift frem tilog med 2015.• Gennemføre en teknologivurdering i 2011 og herefterhvert tredje år for at sikre de rette rammevilkår for, atnye teknologier vil kunne understøtte målsætningerneom en reduktion af transportsektorens drivhusgas-udledning både på kortere sigt frem mod 2020 og pålængere sigt frem mod 2050• Sikre krav om at indfase iblanding af 10 pct. bio-brændstoffer i 2020• I EU arbejde for mere dækkende bæredygtigheds-krav for 1. generations biobrændstoffer, samt formulighed for prioritering af 2. generations biobrænd-stoffer• Etablere en pulje på 25 mio. kr. til statslig medfinan-siering til at understøtte udrulningen af ladestanderetil elbiler med det formål at kickstarte en udvikling påområdet samt indrette en hensigtsmæssig reguleringheraf• I EU arbejde for at fremme udbredelsen af elbilerved bl.a. styrket harmonisering og standardisering afteknologi til elbiler, og en udrulning af ladeinfrastrukturi hele EU, der er koordineret med regulering af intel-ligent infrastruktur• I EU arbejde for en intensiveret forsknings- og udvik-lingsindsats inden for grønne transportteknologier ogfortsat arbejde for skærpede krav til bilers energief-fektivitet og CO2-udledning.

Baggrund Regeringen vilEt energisystem med de retteøkonomiske incitamenterEn omkostningseffektiv omstilling til uafhængighed affossile brændsler kræver, at der så vidt muligt er nogen-lunde ensartede økonomiske incitamenter på tværs afsamfundssektorer. Herved sker udbygningen med deikke fossilt baserede teknologier, der er mest konkur-rencedygtige under de gældende verdensmarkedspriserpå fossile brændsler og CO2-udledninger og vedvarendeenergi.Regeringen vil derfor analysere det eksisterende tilskuds-og afgiftssystem på energi- og transportområdet ogundersøge konsekvenserne ved gradvist at øge afgifter-ne på fossile brændsler. Det dobbelte formål er at sikrestatens indtægter og dermed fundamentet for fortsatvelfærd og samtidig sikre omkostningseffektive incita-menter til at reducere anvendelsen af fossile brændsler. Iforbindelse med analysen vil de afgiftsmæssige problem-stillinger relateret til varmeproduktion som f.eks. over-skudsvarme blive undersøgt.I lyset af usikkerhederne om teknologiudvikling ogbrændselspriser skal resultaterne af indsatsen overvågessystematisk og løbende evalueres.• Løbende evaluere effekten af de virkemidler, dertages i brug med henblik på at sikre tilstrækkeligfremdrift mod målet om uafhængighed af fossilebrændsler og sikre omkostningseffektivitet i densamlede indsats, herunder udvikle et analyseværktøj,der kan styrke belysningen af forsyningssikkerheds-mæssige forhold• Gennemføre en evaluering af den samlede indsatshvert fjerde år• Foretage en undersøgelse af tilskuds- og afgiftssyste-met med henblik på at vurdere behovet for justeringerat det eksisterende system set i sammenhæng medDanmarks internationale klima- og energiforpligtelsersamt målsætningerne i strategien om fossil uaf-hængighed og hensynet til holdbarheden i statensfinanser• Etablere et økonomisk modelværktøj for energi-sektoren med henblik på at forbedre grundlaget forsamfundsøkonomiske analyser på klima- og energi-området.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilEn omstilling der skaber grønvækst gennem forskning, udvikling,demonstration og markedsmodningPå en række områder er der behov for at udvikle mereeffektive og omkostningseffektive energiteknologier. Enstærk indsats for forskning, udvikling og demonstration(FU&D) på energiområdet er derfor nødvendig.En forstærket energiforskningsindsats er samtidig medtil at understøtte den danske energi- og klimabranchesmuligheder på det voksende internationale marked forgrøn teknologi ved at give mulighed for stor skala de-monstration og adgang til testmiljøer.Regeringen styrkede med Erhvervsklimastrategien (2009)de danske cleantech virksomheders rammebetingelserbl.a. gennem etableringen af Green Labs og den indsatsfor markedsmodning, som Fornyelsesfonden står for.Samlet set har regeringen sikret, at der i 2010 f.eks.var over 1,5 mia.kr. til FU&D og markedsmodning afnye grønne løsninger med det formål at gøre dem mererentable på markedsvilkår.Der er brug for at foretage yderligere fokusering ogkoordination af bevillingerne til energiteknologisk FU&D.Dansk forskning og udvikling kan ikke være førendeinden for alle grønne teknologiområder. Og der er brugfor, at indsatsen i højere grad målrettes og understøtterindsatsområderne i Energistrategi 2050.Derfor vil regeringen kortlægge og vurdere den energi-teknologiske FU&D-indsats i dialog med de relevante ak-tører med henblik på at identificere de områder, hvor densamfundsmæssige værdi af strategisk støtte til forskning,udvikling og demonstration er størst. Der vil på dennebaggrund kunne etableres en række særlige ’flagskibe’,der understøtter de robuste indsatsområder i 2050-pla-nen og danske erhvervsmæssige styrkepositioner.• Udarbejde et beslutningsgrundlag med henblik påat sikre, at den statslige, strategiske forsknings-,udviklings- og demonstrationsindsats på klima- ogenergiområdet understøtter såvel omstillingen til fossiluafhængighed som erhvervslivets behov. Beslut-ningsgrundlaget skal samtidig kortlægge, hvordankoordinationen og samspillet mellem relevante pro-grammer og råd bedst understøttes• Arbejde for en fordobling af midlerne på EU’s kom-mende budget til forskning, udvikling og demonstra-tion frem mod 2020 indenfor områderne energi ogklimaforandringer, særligt til vedvarende energi, smartgrids og energieffektivitet• Indgå i partnerskaber med private virksomheder,forskningsinstitutioner og andre, hvor det kan bidragetil at udvikle, teste og markedsmodne danske cleantech løsninger f.eks. inden for vindløsninger og bio-baserede produkter• Aktivt støtte etableringen af større testmiljøer forgrønne løsninger i Danmark, som det er tilfældet medvindmølletestcentret ved Østerild. De store grønnestøtte programmer EUDP, Green Labs og Fornyelses-fonden suppleres med støtte til eller partnerskaberom etableringen af mere konkrete forsøgsmiljøer såsom ”Samsø som fossilfri ø”• Fremlægge en helhedsplan for testmøller• Gennemføre en række teknologivurderinger i samspilmed eksperter fra erhvervsliv og forskningsverdenmed henblik på at understøtte omkostningseffektiverammevilkår for anvendelsen af vedvarende energi.Teknologivurderingerne vil fokusere på en bred paletaf teknologiområder• Undersøge behovet og mulighederne for at sikre entilstrækkelig tilgang af kandidater og forskere på detgrønne område.

Baggrund Regeringen vilEn ambitiøs indsats foren global omstillingDen største forsyningssikkerhed opnås, når alle landearbejder for at minimere og effektivisere deres forbrugaf de knappe ressourcer. Tilsvarende er det kun globalhandling der kan løse klimaudfordringen. De fleste landehar indmeldt reduktionstiltag til FN’s klimaorganisation(UNFCCC). En øget global reduktionsindsats er påkræ-vet for at løse klimaudfordringen – og bevirker øget fokuspå effektive og innovative løsninger, der kan realiserereduktionsforpligtelserne, og for udvikling af nye løsnin-ger for landenes tilpasning til klimaeffekter.En sådan omstilling til en global grøn økonomi skaber påsamme tid store internationale økonomiske vækstpoten-tialer. Potentialer som Danmark også kan drage nytte afigennem eksport af danske grønne løsninger. Dertil kom-mer, at hvis andre lande også skærper kravene til deresindustri og erhverv, mindskes risikoen for, at konkurren-ceevnen forvrides til ugunst for de mest ambitiøse.Danmark skal derfor i internationale fora skubbe på forat den grønne omstilling sker globalt. I forlængelse herafarbejder regeringen for etablering af et Globalt GrønVækst Forum med det formål at skabe et årligt tilbage-værende globalt forum for dialog mellem ledende inter-nationale politikere, erhvervsliv, eksperter og investorerom overgangen til den globale grønne vækstøkonomi.Hovedtemaerne vil være erhvervslivets rolle i den grønneomstilling, finansiering af den grønne vækst og de poli-tiske rammebetingelser for den grønne vækst, indenforsektorer som transport, energi og vand. Initiativet skalbidrage til udviklingen af konkrete løsninger og svar påde globale vækstudfordringer og desuden være med tilat fastholde og udbygge Danmarks brand på det grønneområde.• I internationale fora såsom FN, OECD, Rio+20-kon-ferencen, IEA, Clean Energy Ministerial mm. arbejdefor:• En ambitiøs, global indsats for klimaet. Først ogfremmest ved at få gennemført og øget landenesreduktionsindsats via forhandlingerne i FN’s kli-maorganisation (UNFCCC), samt ved udbredelseaf regionale kvotehandelssystemer, styrkelse afdet globale karbonmarked gennem forbedringaf de institutionelle rammer for internationale ognationale projektbaserede reduktioner efter 2012og ved styrkelse af den miljømæssige integritetgennem krav og standarder for anvendelse afklimakreditter i EU og FN efter 2012• At fremme en grøn vækst dagsordenen; bla. erGrøn Økonomi et hovedtema på Rio+20 konfe-rencen i 2012 om bæredygtig udnyttelse af natur-ressourcerne i en social og økonomisk kontekst• Energieffektivitet og omstilling til ren og vedvaren-de energi, herunder initiativer som ”smart grids”,elbiler m.v.• Afvikling af subsidier til og andre former for favori-sering af fossile brændsler• Arbejde for etablering af et Globalt Grøn VækstForum• Støtte en grøn omstilling i udviklingslandene – ikkemindst de fattigste – i overensstemmelse med lan-denes økonomiske og sociale udviklingsmål, især viaomstilling af energisektoren mod mere vedvarendeenergi og højere energieffektivitet, af transportsekto-ren og andre relevante sektorer. Dette indebærer bl.a.udvikling af reduktions- og tilpasningsstrategier inkl.metoder til emissionsopgørelse.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilEt EU uafhængigt af fossile brændslerEt effektivt instrument for såvel den danske som denglobale omstilling vil være, hvis hele EU samlet bevægersig i retning af uafhængighed fossile brændsler.Regeringen sendte i maj 2010 et indspil til EU-Kommissi-onen for at bidrage til udformningen af en ny europæiskenergipolitik på kort, mellemlangt og langt sigt.Regeringen mener, at energidagsordenen skal indtæn-kes i alle relevante EU-politikområder: Forskning, udvik-ling, transport, landbrug, udenrigsanliggender og EU’sbudget – og at EU’s energipolitik og energiforskning børopprioriteres økonomisk.EU-Kommissionen pegede i maj 2010 på en rækkefordele ved at øge EU’s fælles drivhusgasreduktionsmål i2020 fra de nuværende 20 pct. til 30 pct. ift. 1990 – her-under at incitamenterne til energibesparelser og brug afvedvarende energi øges i hele EU. Det vil være et stærktglobalt signal, men også konkret bidrage til mindre af-hængighed af fossile brændsler og bedre klima. Det skalnaturligvis gøres på en måde, som sikrer beskæftigelse,konkurrenceevne og en fair byrdefordeling.• Arbejde for, at der opstilles en langsigtet vision for etEU uafhængigt af fossile brændsler som udgangs-punktet for en styrket energipolitik herunder medtidsperspektiver og evt. milepæle inden for en sam-fundsøkonomisk bæredygtig ramme• Arbejde for at hæve det fælles EU drivhusgasredukti-onsmål i 2020 fra 20 pct. til 30 pct. i forhold til 1990på en måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrence-evne og en fair byrdefordeling• Arbejde for, at EU vedtager en ambitiøs langsigtetstrategi for at understøtte en kulstoffattig energifor-syning og øget uafhængighed af fossile brændsler itransportsektoren• I EU arbejde for en fordobling af midlerne til forskning,udvikling og demonstration inden for energiområdet,herunder en væsentlig forøgelse på EU’s kommendebudget, særligt til vedvarende energi, smart gridsog energieffektivitet, frem mod 2020 i forhold til detnuværende niveau• Arbejde for vedtagelse af minimumsstandarder forenergi- og CO2-beskatning i EU i forbindelse medrevisionen af EU’s energibeskatningsdirektiv• Arbejde for at udvikle EU’s energiinfrastruktur mhp. atDanmark og EU landene kan indpasse stadig størremængder vedvarende energi.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Strategiens initiativer

Baggrund Regeringen vilReduktion af landbrugets udledningeraf drivhusgas på lang sigtRealiseringen af fossil uafhængighed via initiativer ienergi- og transportsektoren vil sikre, at Danmark når etgodt stykke vej i forhold til at reducere udledningen afdrivhusgasser og opfylde klimamål på kort og længeresigt. Det er dog nødvendigt, at udledningen også redu-ceres i andre sektorer.Udover energi- og transportsektoren er landbruget denstørste udleder af drivhusgasser. Landbrugets udledningaf lattergas og metan har over en årrække udvist et væ-sentligt fald blandt andet på grund af vandmiljøplanernesbegrænsning af udledningen af kvælstof. Landbrugetstår i dag for ca. 16 pct. af de samlede drivhusgasemis-sioner og ca. en tredjedel af drivhusgasemissionerne,hvis man alene ser på de ikke-kvotebelagte sektorer.En række tiltag, der vil reducere drivhusgasemissioner frasektoren, er allerede besluttet og under implementering.F.eks. bidrager Grøn Vækst-aftalen til bedre vilkår forbrug af biomasse og biogas til energiformål, der under-støtter landbruget som leverandør af grøn energi. Rege-ringens forslag til biogaspakke vil ligeledes bidrage til atreducere udledningerne fra landbruget. Fremadrettet erdet vigtigt, at den danske indsats følger takten i udlan-det, så der ikke skabes ulige konkurrencevilkår, som vilforringe dansk landbrugs konkurrenceevne.• Analysere mulighederne for på lang sigt at nedbringelandbrugets udledninger som led i en omkostningsef-fektiv klimaindsats.• Arbejde for at den fælles EU-landbrugspolitik erbæredygtig i forhold til f.eks. klima, således atlandbrugspolitikken kan benyttes til f.eks. fremme afklimavenlige produktionsformer, herunder innovativeindsatser og fokuserede indsatser på lavbundsjordersamt sikre fælles ’grønne’ konkurrencevilkår i land-brugssektoren.• Evaluere pilotprojektet og potentialet for etableringaf en eventuel permanent ordning for nationale JI-projekter i 2011.• Forbedre rammebetingelse for biogasudbygningenmed biogaspakken.

Baggrund Regeringen vilEffektiv og miljørigtig udnyttelseaf Nordsø ressourcerOlie- og gasproduktionen fra Nordsøen har de senere århaft en afgørende betydning for dansk økonomi. Siden1995 har Danmark haft overskud på handelsbalancenfor olie og gas, og frem til 2009 har staten haft indtægterfra olie- og gasaktiviteterne svarende til mere end 250mia. kr. i dagens priserDet har skabt råderum for øget velfærd og gældsafvik-ling. Samtidig har olie- og gasaktiviteterne skabt økono-misk vækst og mange specialiserede arbejdspladser iolieselskaberne, forskningsverdenen samt ikke mindst idet vestlige Danmark, hvor der alene i Esbjerg-områdetfindes over 250 offshore-relaterede virksomheder. Erfa-ringer og viden, der også vil kunne bygges videre på iforbindelse med fremtidige grønne offshore aktiviteter.Olieproduktionen toppede i 2004, og det forventes, atden vil falde med 37 pct. frem mod 2014 i forhold til2009. Selvom Nordsø-produktionen har været faldendede seneste år vurderes det, at der fortsat er olie- oggasressourcer i den danske undergrund, som vil kunnebidrage til samfundsøkonomien.Med dagens teknologi indvindes ca. en fjerdedel af denolie, der findes i de kendte olie- og gasfelter. En mereeffektiv udnyttelse af olie- og gas ressourcerne og nyefund kan således skabe statslige indtægter, der kanbidrage til at sikre sunde offentlige finanser og medvirketil at dække den stigende globale efterspørgsel efterenergi.• Sikre mere gennemskuelige rammer for anvendelseaf eksisterende infrastruktur for at forbedre mulighe-derne for udbygning af økonomisk marginale olie- oggasforekomster.• Gennemføre et serviceeftersyn af rammevilkårene forolie- og gasindvinding for fremtidige udbudsrunderog for brugen af CO2-injektion til forbedring af indvin-dingsgraden.• Analysere efterforskningspotentialet i Danmark ogvurdere hvornår og på hvilke vilkår nye efterforsk-ningstilladelser kan udbydes (7. runde).• Fremme en ny fase af forskningssamarbejdet JointChalk Research mellem danske og norske myndighe-der og olieselskaber med henblik på at øge olieind-vindingen fra kalkfelter.• Fremme efterforskningen efter nye olie- og gasfelteri dybere lag gennem et projekt ledet af De NationaleGeologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland(GEUS) i forskningssamarbejde med olieselskaber.Projektet skal vurdere mulighederne for nye olie/gas-fund og revurdere eksisterende fund i dybe lag.• Forhandle en ny handlingsplan som erstatning forden nuværende med olieselskaberne for en mereenergieffektiv indvinding af olie og gas i Nordsøen.• Undersøge muligheden for at forbedre og koordineremyndighedsbehandlingen for olie- og gasaktiviteterpå land.• Analysere mulighederne for at sikre rekrutteringsmu-lighederne for oliebranchen gennem uddannelsesini-tiativer på olie- og gasområdet.• Forhandle en ny miljøhandlingsplan med olieselska-berne for at sikre en mindre miljøbelastende indvin-ding af olie og gas i Nordsøen, og evaluere og evt.revidere strategien for Energistyrelsens tilsyn medsikkerheds- og sundhedsforholdene i Nordsøen.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

De største bidrag kommer fra udbygningmed vind, øget anvendelse af biomasse og

Mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050– effekter og gevinster ved regeringens initiativerMod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 – effekter og gevinster ved regeringens initiativer

energieffektivisering.

446

Regeringens strategi indeholder en bred vifte af initiativer,som bringer Danmark på sporet af et energi- og trans-portsystem uden fossile brændsler i 2050, og som sam-tidig bidrager til at opfylde de allerede fastsatte energi-og klimapolitiske målsætninger på kort og mellemlangsigt. Strategien giver markante effekter i form af reduk-tion af anvendelsen af fossile brændsler, øget anvendelseaf vedvarende energi, mindsket energiforbrug, reduktionaf udledningen af drivhusgasser og øget forsyningssik-kerhed allerede i perioden 2011-2020. Med strategienlægges en fleksibel ramme om den langsigtede indsats,men omstillingen vil selvsagt kræve yderligere initiativer iperioden efter 2020 for at realisere målet i 2050.Udover de klima- og energirelaterede gevinster vedregeringens nye initiativer vil strategien give de danskevirksomheder gode muligheder for at udnytte det globalegrønne vækstpotentiale ved at styrke sammenhængenmellem innovation, produktion og afsætning af ny tekno-logi til gavn for dansk eksport.

Regeringens nye initiativer til effektivisering af energifor-bruget og udbygning med mere vedvarende energi giveren markant reduktion i anvendelsen af fossile brændslerallerede de kommende 10 år. Med de initiativer rege-ringen lægger frem opnås en reduktion af anvendelsenaf fossile brændsler i energisektoren på 33 pct. i 2020 iforhold til 2009. De største reduktionsbidrag kommer fraregeringens nye initiativer til øget anvendelse af biomas-se, biogas og biobrændstof, udbygning med vind samtøget energieffektivisering.40033 pct. reduktion35030025002009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020Uden initiativerMed nye initiativerPJ

Figur 4.1. Anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren2009-2020 (ekskl. fossile brændsler til transport, indvindingog raffinering)Kilde: Energistyrelsen

Udfasning af fossile brændsleri energisektorenSom det fremgår af regeringens tre spor for omstillingen,vil udfasningen af de fossile brændsler foregå i forskelligetempi. Det er i energisektoren, at omstillingen sker først,hvorimod en stor-skala omlægning af transportsekto-ren forventes at ske efterfølgende, når de ikke-fossilealternative drivmidler bliver mere økonomisk og tekniskattraktive.

Særligt i elsektoren opnås en meget markant reduktionaf anvendelsen af fossile brændsler. Med regeringensforslag til nye initiativer vil andelen af vedvarende energiudgøre over 60 pct. af det samlede elforbrug i 2020 mod29 pct. i 2009. Vindkraft alene vil i 2020 dække over 40pct. af elforbruget mod 19 pct. i 2009. En høj andel afvedvarende energi i elforsyningen peger samtidig fremmod elektrificering af stadig større dele af energiforbru-get til transport, varme og proces.

Udover de klima- og energirelaterede gevinsterved regeringens nye initiativer vil strategiengive de danske virksomheder gode mulighederfor at udnytte det globale grønnevækstpotentiale.Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energiEnergistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi47

Regeringens strategi indebærer en ambitiøsindsats for perioden frem til 2020, men pegerMod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 – effekter og gevinster ved regeringens initiativer

også frem mod 2050.

10%19%

71%20%42%

38%

På vej mod uafhængighedaf fossile brændslerSer man på den totale anvendelse af fossile brændsler iDanmark – til energi, transport samt forbrug til indvindingog raffinering – reduceres forbruget med 18 pct. i 2020 iforhold til 2009 som følge af øget anvendelse af bio-masse, vind, biogas biobrændstoffer samt øget energief-fektivisering.600

2009VindKilde: Energistyrelsen

2020Fossil energiVindBiomasseFossil energi

Regeringens strategi indebærer en ambitiøs indsats forperioden frem til 2020, men peger også frem mod 2050.Med en markant reduktion af anvendelsen af fossilebrændsler i energisektoren, en stabilisering af transport-sektorens olieanvendelse og en ramme om den frem-adrettede indsats tages der med regeringens strategi etvæsentligt skridt frem mod realisering af målet om fuldudfasning af de fossile brændsler i 2050 som illustrereti figur 4.5. At realisere målet i 2050 vil dog både krævefortsættelse af eksisterende og iværksættelse af nyeinitiativer i perioden efter 2020.900800

Biomasse

500

700600500

4.2 Andel vedvarende energi i elproduktion 2009 og 2020

Et lavere olieforbrug i transportsektorenEn markant omlægning af transportsektoren til ikke-fossile alternativer vil ikke ske i løbet af de næste 10 år.Det er både teknisk og økonomisk urealistisk at forestillesig et markant skifte på kort sigt. Forventningen er, at dervil ske en stabilisering af olieanvendelsen allerede i detteårti, bl.a. som følge af øget iblanding af biobrændstof-fer og øget effektivitet. En mere effektiv transportsektorskaber et godt udgangspunkt for en efterfølgende reduk-tion af transportsektorens olieanvendelse i takt med atalternativerne til benzin- og dieseldrevet transport blivermere konkurrencedygtige. Et egentligt teknologiskift fraen oliebaseret transportsektor til ikke-fossile alternativerer den udfordring, som skal løftes i de følgende årtier.250225200175PJ/år

400

400300200100PJ/år

300

1990

2000Historisk

2010

2020

2030

2040

2050

Uden nye initiativer

Regerings udspil

200

Figur 4.5. Udviklingen i forbrug af kul, olie og naturgas1990-2050Kilde. Energistyrelsen

01990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

100

Figur 4.3. Transportsektorens olieanvendelse 1990-2020Kilde: Energistyrelsen

Indfasning af vedvarende energi02009OlieGasKulAnden VEVindBiogas2020BiomasseBiobrændstof

Med de foreslåede initiativer vurderes andelen af ved-varende energi at nå op på 33 pct. i 2020 mod ca. 20pct. i 2009. Dermed bidrager strategien til, at Danmarkoveropfylder EU-målsætningen om 30 pct. VE i 2020med 3 procentpoint.

Figur 4.4 Anvendelse af fossile brændsler og vedvarendeenergi (ekskl. indvinding og raffinering)Kilde: Energistyrelsen

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Danmark er godt på vej mod at opfylderegeringens mål om at være blandt verdens treMod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 – effekter og gevinster ved regeringens initiativer

mest energieffektive lande i 2020.

3330252015pct.

33 pct. i 2020

Det er vurderingen, at væksten i VE-andelen vil fortsætteefter 2020 – afhængig af prisudvikling, nye initiativermv. Med regeringens initiativer til udbygning af vind ogbiomasse er Danmark godt på vej mod et energi- ogtransportsystem baseret på vedvarende energi i 2050.Dette illustreres i figur 4.8.1009080200820102012201420162018Uden initiativerMed nye initiativerEU målsætning2020

9008758508258007750200620082010BruttoenergiforbrugPJ

På vej mod opfyldelse afklimamål i 2020 og 2050I takt med udfasningen af de fossile brændsler reduceresudledningen af drivhusgasser. Med regeringens forslagtil initiativer er Danmark godt på vej mod at opfylde dendanske klimaforpligtelse i perioden 2013-2020, samtidigmed at der lægges en langsigtet kurs mod en økonomimed meget lav klimabelastning.20122014Med nye initiativer201620182020Uden nye initiativer

02006

7060504030201002010201520202025 2030Uden initiativerMed nye initiativer203520402045205033 pct. i 2020

Figur 4.6. Udvikling i VE-andel 2006-2020.Kilde. Energistyrelsen

2020 mål for bruttoenergiforbrug

Figur 4.9. Bruttoenergiforbrug 2006-2020Kilde: Energistyrelsen

Den markante udbygning med vedvarende energi vilmedføre, at Danmark fortsat er blandt de lande i verden,der løfter VE-andelen mest. Frem mod 2020 vil forbrugetaf biomasse, vind, biogas og biobrændstoffer stige be-tydeligt som følge af eksisterende og nye initiativer. Meden betydelig tilvækst både af fast biomasse, biogas ogbiobrændstoffer vil bioenergi fortsat udgøre størstedelenaf det samlede forbrug af vedvarende energi i 2020, jf.figur 4.7.250

At reducere drivhusgasudledningerne er imidlertid enudfordring, som rækker udover energi- og transportsek-toren. CO2udgør således knap. 80 pct. af de samlededanske udledninger. Efter CO2er de største bidragyderetil det samlede drivhusgasregnskab lattergas og metan,som fortrinsvis stammer fra landbruget. Udledninger fraaffald og industrielle processer bidrager dog også til densamlede drivhusgasudledning.1,4%8,7%10,5%79,4%

Fortsat høj forsyningssikkerhedMed regeringens strategi forbedres den danske ener-giforsyningssikkerhed på såvel kort som lang sigt. Etstadig lavere bruttoenergiforbrug og en reduceret importaf brændsler vil betyde mindre afhængighed af politiskustabile regimer og større robusthed overfor ustabileenergipriser og forsyningskriser og dermed højere forsy-ningssikkerhed end i et system med større energiforbrugog øget brændselsimport.Et energi- og transportsystem med større elektrificeringaf slutforbruget – og dermed større elforbrug – er ikkemarkant mere sårbart overfor fysiske svigt i elsystemet.Det skyldes, at langt størstedelen af det ekstra elforbruger fleksibelt – og dermed ikke rammes af eventuellekortvarige svigt i elforsyningen. Til gengæld kræveropretholdelsen af forsyningssikkerheden i et energi- ogtransportsystem med variable energikilder som vind enstærk el-infrastruktur, mere udveksling med udlandetog et velfungerende elmarked, suppleret med backup-kapacitet. Dertil kommer muligheden for lagring af el ogvarme.

Kilde: Energistyrelsen

Lavere energiforbrug200

150

100

Med de foreslåede initiativer vil strategien medvirke til atreducere bruttoenergiforbruget i 2020 betydeligt udoverdet allerede forventede, idet det vurderes, at bruttoener-giforbruget i 2020 vil være reduceret med 6 pct. i forholdtil 2006. Hermed vil målsætningen om, at bruttoenergi-forbruget i 2020 skal være 4 pct. mindre end i 2006 blivemere end opfyldt. Det betyder, at Danmark er godt påvej mod at opfylde regeringens mål om at være blandtverdens tre mest energieffektive lande i 2020.

pct.

Figur 4.8. Udvikling i VE-andel 2010 til 2050

F-gasser

Metan

Lattergas

CO2

Figur. 4.10. Faktiske emissioner fordelt på typer af drivhus-gasser i 2008Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

02000Andet

2005VindBiogas

2010Biobrændstof

2015Biomasse

2020

Figur 4.7. Vedvarende energi i bruttoenergiforbrug 2000-2020,Kilde: Energistyrelsen

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

I takt med udfasningen af de fossile brændslerreduceres de samlede drivhusgasudledningerMod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 – effekter og gevinster ved regeringens initiativer

yderligere.

Reduktion af deikke-kvoteomfattede udledningerIndsatsen for at reducere drivhusgasudledninger er påkort sigt nødvendig for at opfylde de reduktionsforplig-telser, som Danmark har påtaget sig i 2020 – nemlig atreducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20pct. i 2020 i forhold til 2005. De ikke-kvoteomfattedeudledninger udgjorde i 2008 ca. 58 pct. af de samlededanske udledninger og omfatter drivhusgasudledningerfra transport, landbrug, husholdninger, affald og mindredele af industrien og energisektoren, f.eks. mindre de-centrale kraftvarmeværker. De kvoteomfattede udlednin-ger stammer hovedsagelig fra el- og varmeproduktionsamt de energitunge virksomheder, og reguleres indenforEU’s kvotesystem.

Som led i EU’s klima- og energipakke fra 2008 er der forde ikke-kvoteregulerede sektorer fastlagt et samlet målfor EU om en reduktion på ca. 10 pct. i 2020 i forholdtil 2005. Det samlede mål er fordelt på nationale reduk-tionsforpligtelser. Danmark har påtaget sig at reducerede ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. i 2020i forhold til 2005. Danmarks reduktionsforpligtelse erblandt de højeste i EU. Til sammenligning har andremedlemslande reduktionsforpligtelser, der spænder fra-20 pct. til +20 pct., jf. figur 4.11.Modsat forpligtigelsesperioden 2008-12, hvor gen-nemsnittet af emissionerne i perioden ikke må overstigeforpligtigelsen, er forpligtigelserne i perioden 2013-2020årlige. Det betyder, at landene hvert år skal leve op til etfast reduktionsmål. De enkelte delmål skærpes desudenårligt med en fast rate fra startniveauet i 2013 frem modden endelige målsætning i 2020 (for Danmark 20 pct. iforhold til 2005), og danner på denne måde en reduk-tonssti bestående af de årlige delmål. Det er muligt atoveropfylde de første år for at ”spare op” til senere år.

DanmarkIrlandLuxembourgSverigeNederlandeneØstrigFinlandStorbritannienBelgienTysklandFrankrigItalienSpanienCypernGrækenlandPortugalSlovenienMaltaTjekkietUngarnEstlandSlovakietPolenLitauenLetlandRumænienBulgarien-20-15-10-505101520

Med den hidtidige indsats for drivhusgasreduktioner erfundamentet for opfyldelse af reduktionsforpligtelsenlagt. En række af regeringens nye initiativer til at reducereanvendelsen af fossile brændsler vil også have væsent-lige reduktionseffekter i de ikke-kvoteomfattede sektorer.Samlet set vurderes regeringens nye initiativer at redu-cere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 4-5 mio.ton CO2-ækvivalent i perioden 2013–2020. Den størsteeffekt opnås fra øget indsats for energieffektivisering.Derudover vil omlægning af individuel opvarmning fra olieog gas, iblanding af biobrændstoffer samt forbedrederammer for anvendelse af biogas og frit brændselsvalgbidrage.Det giver mulighed for en fleksibel og dynamisk fastlæg-gelse af yderligere klimatiltag, herunder i sektorer somlandbrug, affald og transport. Regeringen vil løbendefølge op på indsatsen for at sikre opfyldelse af klima-forpligtelsen i 2020 og – efter behov – igangsætte nyetiltag.

I takt med udfasningen af de fossile brændsler redu-ceres de samlede drivhusgasudledninger yderligere.Klimakommissionens beregninger viser, at når Danmarksenergi- og transportsystem ikke længere bruger fossilebrændsler og dermed stort set ikke udleder CO2, vilDanmarks udledninger af drivhusgasser være reduceretmed ca. 75 pct. Dermed vil Danmark kunne yde sit bi-drag til at opfylde EU-målsætningen såvel som målet omat begrænse den globale opvarmning til 20C, som aftalti København i 2009 og Cancún i 2010. En omkostnings-effektiv reduktion af de samlede udledninger forudsæt-ter, jf. figur 4.12, dog også en indsats for at begrænseudledningen af drivhusgasser uden for energisektoren– både CO2og andre drivhusgasser.8070605040302010mio. ton.CO2-ækv.

Markante drivhusgasreduktionerpå lang sigtBehovet for markante reduktioner af de samlede drivhus-gasreduktioner på lang sigt fordrer også, at det rettefundament lægges tidligt. Indsatsen på den korte baneer dermed med til at bringe Danmark på sporet af denreduktion på 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990, somer det samlede mål for EU. Selvom EU-målet ikke kanoversættes til en dansk reduktionsforpligtelse, giver detet indtryk af den langsigtede reduktions udfordring, somDanmark står overfor.

1990Andet

2008Landbrug

20202050CO2fra fossile brændsler

Figur 4.12. Danmarks drivhusgasudledning 1990, 2008,2020 og 2050 (korrigerede udledninger, ekskl. kulstoflagring)Kilde: Energistyrelsen /Klimakommissionen (2050-scenario)

Figur 4.11: Byrdefordeling af EU’s reduktionsforpligtelse iden ikke-kvoteregulerede sektor i 2020 i forhold til 2005Boks 4.1 Målet om 20 pct. reduktion af de ikke-kvoteomfat-tede udledninger i 2020

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Regeringens strategi vil give de danske virk-somheder gode muligheder for at udnytte detMod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 – effekter og gevinster ved regeringens initiativer

globale grønne vækstpotentiale.

En omstilling der skaber grøn vækstEn lang række andre lande står over for samme udfor-dring med at omstille deres økonomi til at være mindreafhængig af fossile brændsler. Det vil betyde et voksendeglobalt marked for vedvarende energiteknologier ogenergieffektiviseringsløsninger.Regeringen har allerede taget en række initiativer, derskal understøtte, at Danmark bliver et attraktivt sted forforskning, udvikling, demonstration og test af energitek-nologier – både for danske og udenlandske virksomhe-der. Med Erhvervsklimastrategien fremlagde regeringensin vision om at skabe en ny grøn vækstøkonomi iDanmark. I den forbindelse blev cleantech-virksomhe-dernes rammebetingelser styrket – blandt andet gennemetableringen af Green Labs DK og den indsats for mar-kedsmodning, som Fornyelsesfonden står for. Samlet sethar regeringen sikret, at der i 2010 var over 1,5 mia. kr. tilforskning, udvikling, demonstration og markedsmodningaf nye grønne løsninger. Hertil kommer, at regeringenhar taget initiativ til at etablere en national teststation forvindmøller i Østerild. Teststationen imødekommer vind-industriens og forskningsinstitutionernes behov for fuld-skala testfaciliteter af højeste internationale standard.

• Det gælder biogasområdet, hvor forbedrede ram-mebetingelser vil understøtte danske kompetencerog styrke landbrugets rolle som leverandør af grønenergi.• Det gælder udbygningen af smart grids, eltransmis-sion og indpasning af vedvarende energi i elsystemet,hvor virksomheder i Danmark forvejen står stærkt.• Og sidst men ikke mindst vil indsatsen for energibe-sparelser bringe virksomheder i Danmark på forkantmed udviklingen inden for energieffektive løsninger– løsninger, som også vil blive efterspurgt af andrelande. Dertil kommer de job, der skabes i bygge- oganlægssektoren.

Initiativer med grønt vækstpotentialeEnergistrategi 2050 har en bred vifte af initiativer, somforuden energi- og klima effekter også fremadrettet vilunderstøtte Danmarks stærke position som laboratoriumfor forskning, udvikling og demonstration inden for grønteknologi, herunder energiteknologi.• Det gælder vindområdet, hvor mulighederne for ettæt samspil mellem test, demonstration og produk-tion af vindmøller styrkes til fordel for virksomheder iDanmark, som dermed er godt rustede til fortsat atdrage fordel af den globale udbygning med vindkraft.• Det gælder biomasse- og biobrændstofområdet,hvor en øget anvendelse i kraftvarmeproduktion ogtransport vil øge danske virksomheders mulighederfor udvikling og innovation på et lovende område,hvor Danmark allerede har spidskompetencer.

Forskning, udvikling, demonstration og markedsmodningvil også fremover stå helt centralt og bidrage til fortsatinnovation og test af dansk energiteknologi. Regerin-gens initiativer sigter mod at fokusere og koordinerebevillingerne til energiteknologisk forskning, udvikling ogdemonstration yderligere. Desuden vil regeringen indgåi partnerskaber med erhvervslivet for at styrke samar-bejdet mellem den private og offentlige indsats på bl.a.disse områder. Regeringen vil ligeledes sætte øget fokuspå, at danske og udenlandske cleantech-virksomhederi Danmark har adgang til højt kvalificeret arbejdskraftog forskningsmiljøer med kompetencer på det grønneområde.Regeringens initiativer styrker sammenhængen mellemudvikling, test, produktion og afsætning af ny teknologiog dermed virksomhederne muligheder for innovation ogdemonstration af nye grønne løsninger. Strategien giverdermed de danske virksomheder et godt afsæt for ateksportere til det hastigt voksende globale marked.I EU regi arbejder regeringen for, at CO2-reduktioner,vedvarende energi og energibesparelser fremmes påtværs af landene. Dette bidrager både til at sikre af-sætning af effektive og vedvarende energiteknologierindenfor EU og til at sikre lige konkurrencevilkår til gavnfor danske virksomheder.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Omstillingen til uafhængighed af fossilebrændsler er ikke gratis.

En fuldt finansieret omstillingEn fuldt finansieret omstilling

556

Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler er ikkegratis. Det vil koste penge at omlægge til mere energief-fektiv teknologi og vedvarende energi. Der er tale ominvesteringer, som på sigt vil betyde sparede brændsels-omkostninger, men som på den korte bane ofte er dy-rere end de fossile alternativer. På længere sigt resultereromstillingen i en økonomi, der er mindre sårbar overforsvingende energipriser, og Danmark yder sit bidrag til atimødegå de omkostninger, der vil være konsekvensen afstore globale klimaforandringer. Tages disse gevinster ibetragtning, vil merprisen for omstillingen til et samfunduden fossile brændsler samlet være beskeden, vel atmærke hvis omstillingen foregår gradvist og over lang tid.Regeringen ønsker en økonomisk ansvarlig omstilling.Derfor er samtlige nye initiativer i regeringens strategifinansieret krone for krone. Og finansieringen er udformetmed fuld respekt for de eksisterende finanspolitiske ram-mer og på en måde, som samlet set fastholder danskevirksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse samtgiver nye grønne vækstmuligheder.

I takt med at de fossile brændsler udfases, vil statensprovenu fra afgifter på fossile brændsler i sagens naturfalde. Dermed vil statens indtægtsgrundlag forringesmed et uændret afgiftssystem. Det betyder, at derbliver behov for gradvist at indføre beskatning af andreenergikilder for at sikre statens indtægter og dermedfundamentet for fortsat velfærd. Sammen med fortsatteafgifter på fossile brændsler kan omstillingen finansieressamtidig med, at der sikres de rette incitamenter til atreducere anvendelsen af fossile brændsler.Ændringer af det eksisterende afgiftssystem skal underalle omstændigheder ske med mest mulig hensyntagentil dansk erhvervslivs konkurrenceevne og husholdnin-gernes økonomiske situation. Det nytter ikke at føreenergi- og klimapolitik på bekostning af erhvervsliv ogdanske arbejdspladser. Men det er heller ikke muligthelt at friholde erhvervslivet for byrder ved omstillingentil uafhængighed af fossile brændsler. Med regeringensstrategi er der skabt en balance mellem hensynet tilkonkurrenceevnen og behovet for en fair fordeling afbyrderne ved omstillingen.

Regeringen ønsker en økonomisk ansvarligomstilling. Derfor er samtlige nye initiativer iregeringens strategi finansieret krone for krone.

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Et centralt redskab til at opnå øget effektiviser-ing i bygninger og erhverv er en forøgelse afEn fuldt finansieret omstilling

energiselskabernes energispareforpligtelser.

Øget energieffektivisering ibygninger og erhvervVurderes i 2020at koste 0,6 mia. kr.

Finansieres over energiselskabernestarifferog dermed af energiforbrugerne (el, varme,olie og gas)

Nye initiativer til udbygningmed vedvarende energiVurderes i 2020at koste 1,4 mia. kr.

Indsatsen finansieres primært over densåkaldtePSO-ordning (Public ServiceObligation),som opkræves over elregningen.Dertil kommer en ny gas-PSO-ordning,som opkræves over gasregningen.

Energiselskabernes omkostninger i forbindelse medenergispareindsatsen dækkes via selskabernes net-tariffer – og dermed af energiforbrugerne. Nettarifferneer underlagt en på forhånd fastsat økonomisk ramme.Rammen udmøntes ved bekendtgørelse efter politiskforhandling. Hvis forøgelsen af forpligtelserne fordelesforholdsmæssigt ud fra det nuværende forbrug, vil deøgede omkostninger være nogenlunde ligeligt fordelt påhhv. elforbrugerne, fjervarmeforbrugerne samt olie- oggaskunderne.Størstedelen af de midler, som energiselskaberneopkræver hos energiforbrugerne i 2020 til opfyldelseaf besparelsesforpligtelsen, anvendes som tilskud tilerhverv og husholdninger til køb af energieffektivt udstyrog energirådgivning. Omkostningerne ved energispare-indsatsen modsvares dermed i vidt omfang af faldendeenergiforbrug og dermed faldende energiomkostningerfor forbrugerne.

Finansiering af udbygning med vedvarende energiover PSO-ordningenRegeringens initiativer til at udbygge den vedvarendeenergi frem mod 2020 omfatter udbygning med havmøl-ler på Kriegers Flak, kystnære vindmøller og vindmøllerpå land, biomasse i el- og varmeproduktionen samtbiogas. Disse initiativer finansieres over PSO-ordningen(Public Service Obligation). PSO-bidraget er et tillæg tilelprisen, som udover udbygning med vedvarende energifinansierer tilskud til decentrale kraftvarmeværker, elrela-teret forskning, udvikling og demonstration samt andrefælles udgifter i elsystemet. PSO-bidraget betales af alleelforbrugere over elregningen, dog med en øvre grænse.Som noget nyt vil en mindre del af PSO-omkostningerneskulle dækkes af gasforbrugerne. Hermed finansieresomkostningerne til at udskifte en del af naturgassen inettet med biogas. Gasforbrugerne forventes således atskulle finansiere 0,2 mia. kr. af de samlede PSO-omkost-ninger i 2020. Dertil kommer, at en del af biogasudbyg-ningen finansieres via forsyningssikkerhedsafgiften.

Statslige afgiftstab ved reduce-ret forbrug af fossile brændslerVurderes i 2020at udgøre 1,6 mia. kr.

Finansieres med indførelse af enforsynings-sikkerhedsafgift,som dermed bidragertil en provenuneutral grøn omstilling.

Øvrige nye initiativerVurderes at koste 0,2 mia. kr.over perioden 2011-2014Figur 5.1. Sådan finansieres regeringens udspil

Indsatsen finansieres med enomdisponeringaf eksisterende bevillingerpå energi- ogklimaområdet, herunder resterende midler fraden eksisterende skrotningsordning for oliefyr.

60005000400030002000

mio. kr.

En fuldt finansieret pakke af initiativerRegeringens nye klima- og energipolitiske initiativer fremmod 2020 er fuldt finansierede. Det gælder også deafgiftstab der følger af lavere energiforbrug og navn-lig lavere forbrug af fossile brændsler. Det betyder, atomstillingen til uafhængighed af fossile brændsler førstog fremmest skal finansieres af energiforbrugerne, somogså høster fordelene i form af lavere brændselsomkost-ninger og bedre forsyningssikkerhed.

Finansiering af energispareindsats over nettarifferog energiforbrugereEt centralt redskab til at opnå øget effektivisering i byg-ninger og erhverv er en forøgelse af energiselskabernesenergispareforpligtelser finansieret over nettarifferne.Energiselskabernes energispareforpligtelser forøges i2013-2016 med 50 pct. i forhold til i dag og i 2017-2020med 75 pct. Det betyder, at energiselskabernes ener-gispareomkostninger i 2020 skønnes at stige med godt0,6 mia. kr. per år udover de 0,6-0,8 mia. kr. per år, somselskaberne anvender i dag.

10000

-10002002Basis20032004Landvind2005200620072008200920102011201220132014201520162017201820192020Kystnære møllerBiogas i gasnettetVarmeafregningKrigers FlakÆndret biogas

Figur 5.2. PSO omkostninger 2002-2020 (2011-priser)Note: det negative bidrag til PSO-omkostningerne fra denye biogasinitiativer skyldes, at en del af tilskuddene til bio-gas fremover ydes udenom PSO-systemet

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

I strategien indgår en lang række mindre initia-tiver, som skal understøtte og forberede om-En fuldt finansieret omstilling

stillingen til uafhængighed af fossile brændsler.

PSO-omkostningerne vil med regeringens initiativergradvist stige frem mod 2020, hvor de ekstra PSO-om-kostninger udgør 1,4 mia. kr. og den samlede PSO-beta-ling således udgør i alt knap 4,5 mia. kr. (2011-priser).PSO-betalingen har siden indførelse af ordningen islutningen af 1990’erne svinget som konsekvens af va-rierende elmarkedspriser, som påvirker støttebehovet tilvedvarende energi, varierende hastighed i udbygningenmed vedvarende energi og ændringer i VE-støttesatser.Selv med en betydelig udbygning med vedvarendeenergi frem mod 2020 både som følge af regeringensnye initiativer og allerede implementeret politik, vil densamlede PSO-betaling ikke nå over samme niveau somi årene 2002-2004 (faste priser). Baggrunden for, at derkan finansieres mere vedvarende energi uden, at densamlede PSO-betaling når de historiske niveauer, er, atstøttebehovet til vedvarende energi pr. enhed er falden-de, og at hidtidig støtte bortfalder. Man får med andreord mere og mere vedvarende energi for de sammepenge.

For at lempe belastningen fra forsyningssikkerhedsafgif-ten på forbrugere af fossile brændsler, der i forvejen harhøje afgifter, reduceres stigningen i afgiften på alleredebeskattede fossile brændsler med omkring 7,5 kr./GJ i2020. Denne tilpasning tjener også til at få skabt bedrebalance mellem beskatning af fossile brændsler ogbiomasse, som Skattekommissionen foreslog, og somKlimakommissionen også lagde op til. Forsyningssik-kerhedsafgiften giver et provenu på omkring 2,0 mia. kr.i 2020.Hertil kommer, at afgifterne på el og fossile brændsleranvendt til procesformål sænkes med i størrelsesor-denen 3-3,5 kr./GJ i 2020 i forhold til det der ellers varplanlagt i forårspakken 2.0, med henblik på at lempeafgifterne for erhvervslivet med 0,4 mia. kr. i 2020 af hen-syn til konkurrenceevnen. Hermed udgør det samledeprovenu ca. 1,6 mia. kr. i 2020, hvilket samlet set sikrer,at regeringens udspil er provenuneutralt for staten.2500

Målet om uafhængighed af fossile brændsler vil øgepresset på den offentlige økonomi gradvist frem mod2050 bl.a. som følge af afgiftstab fra reduceret anvendel-se af fossile brændsler. For at understøtte målsætningenom uafhængighed af fossile brændsler er der behov forat justere skattestoppets miljøklausul, således at ret-ningslinjerne for skattestoppet udbygges med følgende:

”Regeringens målsætning er, at Danmark skal være uafhæn-gig af fossile brændsler. Det vil betyde, at fossile brænd-sler med høje afgifter erstattes af andre mere miljøvenligeenergiformer, som er mindre afgiftstunge og i nogle tilfældeer helt afgiftsfri. For at modvirke denne udhuling af skatte-grundlaget kan andre energiskatter eller energiafgifter øges,så længe den samlede skattebyrde ikke øges i forhold til idag.”

Boks 5.1. Sammenhæng med regeringens skattestop

Finansiering af statens provenutab med forsy-ningssikkerhedsafgiftNår forbruget af fossile brændsler falder som følge afenergieffektivisering og mere vedvarende energi, falderstatens indtægter fra afgifter på kul, olie og gas også.Provenutabet vil stige gradvist i takt med udfasningenaf de fossile brændsler og udgør i alt ca. 1,6 mia. kr.i 2020. For at finansiere dette provenutab vil regerin-gen indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der i taktmed provenutabet gradvist øger energiafgiften på allebrændsler til rumvarme – dvs. kul, olie og gas såvel sombiomasse. Det vurderes, at en forsyningssikkerhedsafgifti størrelsesordenen 17 kr./GJ i 2020 vil sikre statsfinan-siel neutralitet, hvorfor denne er lagt beregningsteknisktil grund i det efterfølgende. Den konkrete indfasningog de præcise afgiftssatser skal endeligt fastlægges iforbindelse med den kommende konkrete udmøntning ilovforslag.

2000

1500

Forslaget om en forsyningssikkerhedsafgift i kombina-tion med lempelserne for procesenergi vil især påvirkehusholdningerne, men skal ses i lyset af, at varmeforbru-gerne vil opnå en række fordele ved de øvrige initiativer iregeringens udspil. Forslagene om ændret varmeafreg-ning og frit brændselsvalg giver således øget adgang tilbrændsler med lavere afgifter, såsom biomasse og bio-gas, og dermed lavere varmeregninger for en lang rækkeforbrugere. Indsatsen for energibesparelser vil endvidereøges, hvilket forbrugerne kan nyde fordel af. Helt over-ordnet tilpasses reguleringen således i en markedsmæs-sig retning til fordel for forbrugerne. Det finansieres såved en forsyningssikkerhedsafgift, der tilpasser afgifterpå brændsel anvendt til produktion af varme.Forsyningssikkerhedsafgiften giver samtidig i sig selv etincitament til at effektivisere energiforbruget til opvarm-ning – f.eks. isolere boligen bedre og vælge varmepum-pe frem for gasfyr ved udskiftning.

Finansiering af nye energipolitiske initiativer vedomprioriteringI strategien indgår en lang række mindre initiativer, somskal understøtte og forberede omstillingen til uafhængig-hed af fossile brændsler. Det gælder meget konkrete ini-tiativer såsom demonstrationsprojekter og tilskudspuljertil mindre vedvarende energiteknologier. Og det gælderinitiativer, som skal tilvejebringe de optimale rammer foromstillingen fremadrettet. Samlet set beløber initiativernesig til 0,2 mia. kr. i perioden 2011-2014.Initiativerne forudsætter naturligvis, at finansieringen erpå plads. Initiativerne foreslås finansieret med ikke-for-brugte midler på oliefyrsskrotningsordningen, som blevbesluttet i forbindelse med Finansloven for 2010. Når detvurderes muligt at omdisponere midlerne, skyldes detdels at der ikke har været den forventede efterspørgselefter ordningen, dels at det vurderes privatøkonomiskrentabelt at gennemføre en udskiftning til andre opvarm-ningsformer uden statslige tilskud. F.eks. vil tilbagebeta-lingstiden typisk være 5-10 år, hvis der vælges varme-pumpe i stedet for oliefyr ved udskiftning.

1000

500mio. kr. faste priser

-500

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Forsyningssikkerhedsafgift (inkl. lavere afgift på allerede beskattede brændsler)Lavere energiafgift på procesSamlet afgiftsprovenu til dækning af a edt provenutab

Figur 5.3. Afgiftsprovenu fra forsyningssikkerhedsafgift2012-2020 (2011 priser)

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

Langt de fleste husholdninger vil have fleremuligheder for at fastholde varmeregningen påEn fuldt finansieret omstilling

et uændret niveau.

Omstillingens erhvervsøkonomiskeeffekterOmstillingen mod til uafhængighed af fossile brændslervil styrke danske energi- og klimavirksomheders vækst-muligheder markant. Men regeringen lægger vægt på,at omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler skerpå en måde, der tager hensyn til øvrige danske virksom-heders konkurrenceevne.Finansieringen af regeringens nye initiativer vil isoleret setmedføre en merudgift for det private erhverv, som grad-vist stiger til knap 1,2 mia. kr. i 2020. Dette vil udgøre ca.600 kr. per beskæftiget eller ca. 0,1 pct. af bruttoværdi-tilvæksten i hele det private erhverv. På længere sigtvurderes belastningen at falde bl.a. som følge af faldendeomkostninger til støtte af VE-produktion. Tabel 5.1 viser,hvad initiativerne konkret vil betyde for energiudgifternefor en mellemstor kontorvirksomhed hhv. en stor energi-intensiv virksomhed inden for fremstillingserhverv.Beregningseksemplerne er gennemført på grundlag afbrændsels- og afgiftsforudsætningerne i 2020, hvor mer-udgiften forventes at være størst. Stigningen vil såledesske gradvist frem mod 2020. Virksomhederne har derforgode muligheder for at tilpasse sig de nye rammevilkår.For hovedparten af erhvervslivet, her eksemplificeretved en mellemstor kontorvirksomhed, er der tale ombeskedne merudgifter, der ikke forventes at påvirke virk-Samlede energiud-gifter uden udspil

somhedernes konkurrenceevne. For et antal energitungevirksomheder vil PSO- og afgiftsstigningerne dog kunnebelaste konkurrenceevnen.Derfor foreslår regeringen, at energiafgifterne på proces-energi lempes med 0,4 mia. kr., så erhvervslivet underét friholdes for meromkostninger som følge af afgiftsstig-ninger. Erhvervslivet bidrager dog stadig til udbygningenmed vedvarende energi og energieffektiviseringer medbetaling af PSO og nettarif. For en stor energiintensivvirksomhed vil det betyde, at ekstraudgifterne reducerestil ca. 1,3 pct. af virksomhedens energiomkostninger i2020. Hermed sikres den rette balance mellem hensynettil konkurrenceevnen og behovet for en fair fordeling afbyrderne ved omstillingen.Desuden vil regeringen målrette halvdelen af forøgelsenaf energiselskabernes energispareindsats til produktions-erhverv f.eks. som tilskud til køb af energieffektivt udstyrmv. En styrket energispareindsats kan være en konkur-rencemæssig fordel for energieffektive virksomheder itider med stigende energipriser.For så vidt angår omstillingen til øget biomasse i el- ogvarmeproduktion er der fortsat mulighed for at differen-tiere varmepriser og dermed tage hensyn til erhvervskun-der. Regeringen forudsætter, at producenter og aftagereaftaler varmepriser, som ikke forringer vilkårene forkonkurrenceudsatte erhverv uhensigtsmæssigt.

Stabile rammer om energiudgifternei de danske husholdningerRegeringens nye energipolitiske initiativer og finansierin-gen heraf påvirker husholdninger på to måder. For detførste øges energispareindsatsen, og der er en rækkeinitiativer, som skal fremme konverteringen væk fra i før-ste omgang olie og senere også naturgas. Det vil kræveinvesteringer, men samtidig reducere varmeudgifterne.For det andet skal husholdninger bidrage til at finansiereden grønne omstilling gennem en lidt højere betaling forel og varme.Energiudgifterne vil under alle omstændigheder stigesom følge af udviklingen i verdensmarkedspriserne påolie mv. Men husholdningerne vil med strategiens nyeinitiativer skulle betale lidt mere for den energi de bruger,som en konsekvens af de gradvist stigende afgifter påenergi til opvarmning, gradvist stigende PSO-omkostnin-ger til vedvarende energi samt gradvist stigende nettarif-fer som følge af den forøgede besparelsesindsats.Regeringens strategi er tilrettelagt med henblik på, athusholdningernes samlede regning til el, varme og trans-port udvikler sig rimeligt over de kommende år. Stignin-gen i afgifterne og tarifferne vil ske gradvist. Dermed fårhusholdningerne gode muligheder for at reagere – f.eks.ved at efterisolere, ved at udskifte vinduerne, ved atskifte opvarmningstype eller ved at købe mere energief-fektive apparater, når gamle apparater skiftes ud.

uændret niveau – og i nogle tilfælde endda reducereden. Vel og mærke samtidig med, at forbruget af fossilebrændsler reduceres.I et parcelhus, som opvarmes med olie, naturgas ellerfjernvarme baseret på kraftvarme, vil varmeudgifterneisoleret set i 2020 stige med ca. 900 kr. svarende til 4-5pct. i forhold til den nuværende udgift. For huse, somopvarmes med træpillefyr, vil stigningen isoleret set væreknapt dobbelt så stor, men det er stadig en økonomiskattraktiv opvarmningsform.Energiforbruget til opvarmning kan i mange tilfældereduceres omkostningseffektivt i forbindelse medrenoveringer, udskiftninger og køb af nyt udstyr. Denøgede indsats for at fremme energibesparelser forventessåledes at føre til, at den gennemsnitlige husstand i 2020bruger 5 pct. mindre energi til opvarmning, end den el-lers ville have gjort.Samtidig kan udtjente oliefyr udskiftes med varmepum-per, hvilket reducerer varmeregningen væsentligt mereend en udskiftning til et nyt oliefyr ville have gjort. Ogsånaturgasfyr vil i en række tilfælde med fordel kunneudskiftes med varmepumper. I mindre fjernvarmeområ-der giver indførelsen af frit brændselsvalg mulighed forat omlægge til biomassebaseret fjernvarme, hvilket kanreducere varmeprisen som følge af den lavere afgiftsbe-lastning. I de store fjernvarmeområder kan den ændrederegulering reducere varmepriserne, idet der her gives in-citament til en øget anvendelse af biomasse, i og med atproducenter og aftagere selv kan aftale prisen på varmeog dermed dele fordelen ved den lavere afgiftsbelastningaf biomasse.I 2020 betyder strategien en stigning i elprisen med ca.6 øre/kWh inkl. moms svarende til en stigning på ca. 3pct. set i forhold til en forventet elpris i 2020 på ca. 215øre/kWh inklusiv afgifter. For et gennemsnitligt parcelhusmed et årligt elforbrug på 4000 kWh svarer det til enmeromkostning på 250 kr. inkl. moms om året i 2020.

Fuldt indfaset i 2020

Udgifter ved udspiluden lempelse afenergiafgifter0,69 mio. kr.

Udgifter ved ud-Ændring ift. en situa-spil med lempelse tion uden udspilletaf energiafgifter0,69 mio. kr.+5,5 pct.

Mellemstor momsregi-streret kontorvirksomhed(ca. 250 ansatte)Stor industrivirksomhed ienergiintensiv branche(ca. 400 ansatte)

Husholdningernes udgiftertil varme og elIsoleret set vil husholdningernes udgifter til varmestige – om end beskedent – som følge af den gradviseindfasning af forsyningssikkerhedsafgiften på brændslertil varme. Men langt de fleste husholdninger vil haveflere muligheder for at fastholde varmeregningen på et

0,65 mio. kr.

100,0 mio. kr.

104,0 mio. kr.

101,3 mio. kr.

+1,3 pct.

Tabel 1: Eksempler på stigning i energiudgifter i 2020 vedstrategi

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi

En fuldt finansieret omstillingog erhvervsvenlig omstilling

Der tages udgangspunkt i to eksempelfamilier. Beggefamilier bor i et parcelhus på 150 m2, der er gennemsnit-ligt isoleret, og hvor der i dag er et årligt elforbrug til lys,apparater mv. på 4.000 kWh.

For begge familier medfører de nye afgifter mv. engradvis stigning i energiregningen frem mod 2020, hvorstigningen er størst. I 2020 udgør stigningen ca. 1.150kr. inkl. moms årligt i 2020 i forhold til en situation udenudspillet. Heraf udgør støtte til vedvarende energi ogenergibesparelser ca. 250 kr. mens resten kan henførestil den nye forsyningssikkerhedsafgift på varme.

Energiregning (el og varme)kr. pr år

2010Uden ud-spilMed ud-spil21.8008.90030.700

2020Med udspil ogbesparelser*21.1008.90030.000Med udspil ogvarmepumpe**13.8008.90022.700Med udspil ogskift til biomasse

Hus opvarmesmed oliefyr

OpvarmningElforbrugTotal

17.3007.90025.200

20.9008.65029.550

Hus opvarmesmed fjernvarmefra naturgasfyretkraftvarmeværk

OpvarmningElforbrugTotal

16.8007.90024.700

16.8008.65025.450

17.7008.90026.600

17.2008.90026.100

15.2008.90024.100

*efter afskrivning af merinvesteringen til energiforbedringer**efter afskrivning af merudgiften til en varmepumpeFamilien med oliefyret kan spare ca. 700 kr. årligt på ud-gifterne til energiforbrug, hvis den reducerer sit varmefor-brug med 5 pct. via energiforbedringer i forbindelse medudskiftning af nedslidte vinduer, tag mv. (efter afskrivningaf merinvesteringen til energiforbedringer). Hvis oliefyret,når det er nedslidt, udskiftes med en varmepumpe, kanfamilien spare yderligere 7.300 kr. årligt (efter afskrivningaf merudgiften til en varmepumpe).Familien med fjernvarme kan spare ca. 500 kr. årligt påudgifterne til energiforbrug ved en reduktion af varme-forbruget på 5 pct (efter afskrivning af merinvesteringentil energiforbedringer). Hvis fjernvarmeværket omstillerproduktionen fra naturgas til anvendelse af biomasse,kan varmeudgiften reduceres med yderligere 2.000 kr.

Boks 5.2. Eksempler på økonomiske konsekvenser for tofamilier i 2020

Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi