Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 396, EPU Alm.del Bilag 170
Offentligt

Trafikstøj: Udvikling og konsekvenser• Omfanget af trafikstøj– Trafikmængden steget 10 pct. i det seneste årti.– 30 pct. af alle boliger (800.000) belastet med trafikstøj over 58dB – 60 pct. i tæt bebyggede områder– 7,8 pct. af befolkningen føler sig generet af trafikstøj

• Støj fører til samfundsøkonomiske omkostninger– Geneeffekter: Irritation, stress, forstyrret søvn– Helbredseffekter som følge af langsigtet stress-påvirkning:Forhøjet blodtryk, åreforkalkning

Samlede samfundsøkonomiskeomkostninger ved vejstøj over 55 db• Geneomkostninger:1,5 mia. kr. om året– Det årlige værditab for boliger, som er udsat for vejstøj på mereend 55 dB anvendes til at vurdere betalingsviljen for fravær afstøj– Inkluderer ikke gener for andre, der færdes i trafikken eller inaturen

• Helbredsomkostninger:0,6 mia. kr. om året– Vurderet som værdien af tabte leveår som følge af forhøjetblodtryk og åreforkalkning forårsaget af støj

Trafikomfang og trafikstøjStøjmængde (dB)747168656259565350250050001000015000200002500030000750012500175002250027500Trafikmængde (biler i døgnet)

Ved lidt trafik giver små stigninger i trafikken store stigninger i støjenVed meget trafik giver selv store stigninger i trafikken små stigninger i støjen

Samfundsøkonomiske omkostningerved vejstøj pr. bolig• Flere lejligheder end huse er støjudsatte• Større samfundsøkonomiske omkostninger pr. hus end pr. lejlighed• Samfundsøkonomiske omkostninger pr. bolig stiger mere endproportionalt med støjen

Sammenhæng mellem trafikmængde ogsamfundsøkonomiske omkostninger• Eksempel: Trafikmængden øges med2.000biler:Kr. pr. husstand pr. år

• Fra 14.000 til 16.000 biler– Øget samlet omkostningpå ca.700 kr.pr. bolig• Fra 2.000 til 4.000 biler– Øget samlet omkostningpå ca.2.000 kr.pr. bolig

Prioritering af den lokale indsatsGevinstpotentiale pr.år pr. 100x100 meterved 1 dB reduktionGul:Mindre end 15.000 kr.Orange:15.000 – 25.000 kr.Rød:25.000 – 35.000 kr.Violet:35.000 – 45.000 kr.Blå:Mere end 45.000 kr.

Konklusioner• Støjhensyn kan ikke begrunde store reduktioner aftrafikken generelt–Reduktion i trafikmængden på 10 pct. reducerer de samfunds-

• Støjmæssig gevinst ved koncentration af trafikken pårelativt få veje• Generel afgiftsregulering ikke oplagt med henblik påstøjreduktion• I stedet indsats via regelregulering og tekniske tiltag– Krav om støjbegrænsning af motorer og dæk– Støjreducerende asfalt, støjskærm og hastighedsbegrænsning– Lydisolering af boliger

Drejning af offentlig forskningsstøtteimod energiforskningAndel af samlede finanslovsbevillinger til FoUPct.6543210EnergiMiljø

Drejning af offentlig støtte tilenergiforskning imod programmidlerFinanslovsbevillinger til energiforskningMio. kr.1000BasismidlerProgrammidler8006004002000

Drejning i programmidler tilenergiforskning imod erhvervsfremme• Programstøtte drejet imod sidste led i den forsknings-mæssige udviklingskæde, dvs. imod:– Umiddelbart kommercielt potentiale– Private virksomheders forskning– Demonstration og markedsmodning

• EUDP, Green Labs, Højteknologifonden og Fornyelses-fonden• Dog også vækst i bevillinger via Det StrategiskeForskningsrådFør: Især til offentlige forskningsinstitutioner

Regulering i forbindelse med energi,klima og forskning i renere teknologi• CO2-udledning (negativ ekstern effekt)– Begrunder pris på CO2ved afgift eller kvotesystem.– Giver tilskyndelse til anvendelse

og

udvikling af renere teknologi–Herefter ikke særligt argument for forskningsstøtte til energi

• Spillover fra forskning (positiv ekstern effekt)– Gælder al forskning - ikke særligt energiforskning–Forskningsstøtte fordeles efter grad af spillover. Særlig støtte tilenergiforskning kun hvis positiv spillover er ekstraordinært stor

Empirisk analyse af spillover fra forskningudført i danske virksomheder• Metode:Vurdering af effekterne på én virksomheds produktion afandre lignende virksomheders forskning (spillover) …… dels samlet og dels fra andelen af energiforskning• Resultater:Positiv spillovereffekt …men ikke højere spillover fraenergiforskning – tværtimod• Konklusion:– Ikke grund til at støtte til private virksomhedersenergiforskning ekstraordinært

Øremærket støtte til miljøforskning, hvormålrettet miljøafgift ikke er mulig• Målrettet miljøafgift ikke altid mulig– Ikke-energirelaterede emissioner af drivhusgasser– Pesticider samt udvaskning af næringsstoffer til vandmiljø

• Uden afgift mangler incitament til udvikling af renereteknologi• Kan berettige øremærket støtte til miljøforskning (selvuden ekstraordinært højere spillovereffekter)• Øremærket forskning alene er ineffektiv - supplerenderegulering skal sikre, at mere miljøvenlig teknologi ogsåanvendes• Ved CO2-udledning er det teknisk enkelt at udformemålrettet afgift: Ikke grund til forskningsstøtte somsubstitut for høj CO2-pris

Konklusioner• CO2-pris tilskynder til anvendelse og udvikling af renereteknologier• Drejning af offentlig støtte mod energiforskning er ikkesamfundsøkonomisk velbegrundet– relative lave spillovereffekter ved energiforskning– CO2-pris teknisk enkel at etablere

• Klima- og miljøpolitik bør fokusere på klima- ogmiljøproblemer– kan ikke fremme den samlede beskæftigelse– bør ikke fremme nogle brancher på bekostning af andre– grøn picking-the-winners strategi er ikke velbegrundet

• Relativt mindre støtte til miljøforskning kan derimod væreproblematisk udvikling– hvor miljøafgift ikke er mulig, mangler incitament til forskning

Problemstilling• Danmark skal reducere drivhusgas-udledningen fra ikke-kvotesektoren med 20 pct. fra 2005 til 2020 – men harendnu ikke fremlagt plan for hvordan• Reduktionen kan skabes indenlands eller ved køb afandre EU-landes udledningsrettigheder• Samfundsøkonomisk bedst for Danmark at …… læggeensartet afgiftpåalleindenlandskedrivhusgasudledninger og …… sætteafgiften lig prisen på udlednings-rettighederiudlandet (tilstræbt = kvoteprisen) og ……købe udledningsrettigheder i udlandetfor resterendeforpligtelse

Ensartet drivhusgasafgift –gælder også for landbruget• Billigst mulige reduktioner kræver samme marginalereduktionsomkostning overalt• Afgift på landbrugets udledninger af metan og lattergaspå linje med CO2-afgift• Kan opnås ved drivhusgasregnskab for hver bedrift ellerafgifter på kvælstof og husdyr• Kompensation på linje med øvrige erhverv• Erhverv bør ikke fritages fra drivhusgasafgift – heller ikkeaf hensyn til konkurrenceevnen

Fuld indenlandsk målopfyldelse har højesamfundsøkonomiske omkostninger• Ensartet afgift på drivhusgas betyder– Afgift på 2100 kr. pr. ton CO2(i stedet for 244 kr.)– Afgift svarende til stigning i benzinpris på 5,50 kr. pr. liter– Samfundsøkonomisk omkostning ca. 5½ gang så stor som vedkøb af udledningsrettigheder i udlandet

• Fritages landbruget for afgifter ud over kvotepris kræves– En drivhusgasafgift på 2500 kr. pr. ton CO2– Afgift svarende til stigning i benzinpris på 6,50 kr. pr. liter– Samfundsøkonomisk omkostning ca. 7 gange så stor som vedkøb i udlandet

Fuld indenlandsk målopfyldelse gavnerhverken Danmark eller udlandet• Indenlandsk målopfyldelse (f.eks. ved afgift) betyder… at vi alligevel indirekte køber udledning i udlandet viavarehandelen… tab for fattigere EU-lande med lavere reduktions-omkostninger, fordi de går glip af gevinst ved salg afudlednings-rettigheder… højere samfundsøkonomisk pris på en givendrivhusgas-reduktion for EU som helhed• Handel med udledningsrettigheder er til gunst for alleparter og indebærer bistand til fattigere lande … og deter meningen med systemet

Serviceeftersyn afenergirelaterede afgifter I• Energirelaterede afgifter bør afspejle eksterneomkostninger: CO2-udledning, anden forurening,trængsel, ulykker, evt. forsyningssikkerhed• Provenu derudover bør rejses ved “brede skatter”, såsom arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, moms• Brede skatter og energiafgifter forvrider arbejds-udbuddet på samme måde, men energiafgifter forvridertillige input- og forbrugsstruktur• Høje energiafgifter bør omlægges til bred skat

Serviceeftersyn afenergirelaterede afgifter IIHvis energiafgifter alligevel bevares for provenu:• Kompensation for erhvervenes CO2-afgifter bør gives iform af reduktion i energiafgifterne• Energiafgifter på erhverv bør være lavere end påforbrug, men positive (for at opnå en bred skattebase)• Kvoteomfattet el- og fjernvarmeproduktion bør ikke ogsåpålægges CO2-afgifter af reguleringshensyn …

…men el og fjernvarme skal ikke fritages fraprovenubegrundede energiafgifter – igen for at opnå enbred skattebase)

Omkostningseffektiv justering af EU’sdrivhusgasregulering• Ombytning mellem kvoter og udlednings-rettigheder bør tillades som led i målopfyldelseuden for kvotesektor …… vil sikre ensartede reduktionsomkostninger mellemkvote- og ikke-kvotesektor og mellem landene

• Begrænsninger på handel med udlednings-rettigheder uden for kvotesektoren bør fjernes• Landbrug – et drivhusgasintensivt ogkonkurrenceudsat erhverv – bør inkluderes ikvotesektoren