EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 166: Notat om tidsforbrug ved godkendelse af udbygninger af transmissionsnet, fra klima- og energiministeren

Investeringer i transmissionsnet og vindkraftudbygningI foråret 2010 tog Energistyrelsen, Energinet.dk, Energitilsynet, repræsentanter fra de regiona-le transmissionsselskaber og Dansk Energi, på baggrund af konkrete sagsforløb, initiativ til atse på, hvordan investeringer i transmissionsnettet kan gennemføres hurtigere, herunder ensmidigere sagsgang - samt hvordan netudbygningen inden for gældende regler kunne forbere-des til begrundet forventet udbygning med vindmøller uden dog at risikere elforbrugernespenge på overflødige investeringer.Det er ikke nyt, at el-nettet skal udbygges, når der skal tilsluttes nye vindmøller. Men det harhidtil oftest været foretaget på 10 kV eller 50/60 kV-niveau. Netudbygning på disse spæn-dingsniveauer sker typisk parallelt med vindmølleprojektet, mens netudbygning på spæn-dingsniveauer over 100 kV har længere gennemførelsestider. 150 kV-nettet har hidtil i noglefå tilfælde været udbygget af hensyn til opsamling af lokal vindproduktion. I enkelte af dissesituationer har de møller, der har foranlediget disse netudbygningsprojekter, kunnet sættes idrift uden reduceret netadgang, før netforstærkningen har været endelig på plads. Men i taktmed den øgede udbygning med vindkraft har der et par gange vist sig eksempler på, at vind-kraftudbygning ikke kunne nettilsluttes, før 150 kV-transmissionsnettet i området blev ud-bygget. Og det har sat fokus på gennemførelsestider for investeringer i eltransmissionsnettetover 100 kV. Udbygning på transmissionsniveau bliver tidskritisk, hvis der ikke er ledig ka-pacitet i eksisterende net på lavere spændingsniveau (50 eller 60 kV). Herved bliver tilslut-ning af nye vindmøller afhængig af, at der sker udbygning af nettet over 100 kV.Sagsforløb og gennemførelsestiderArbejdsgruppen påtog sig derfor at beskrive sagsforløb og tidsforbrug for udbygning afeltransmissionsnettet, som det er i dag. Dansk Energi og Energinet.dk har i fællesskab gen-nemgået de forskellige faser i en netudbygning og skitseret intervallet for tidsforbrug:Faser i netplanlægningen og typiske tidsforbruga) Udarbejdelse af forprojektb) Intern beslutningsproces + anlægsaftalec) Godkendelse Energistyrelsend) Forhåndstilkendegivelse Energitilsynete) Nyt kabel og tilslutningsfelt i stationf) Ny transformer + evt. ny stationg) Idriftsættelse

Tidsforbruget til netudbygning under 100 kV ligger typisk på ca. 7 til 29 måneder.Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om det almindelige interval i tidsforbrug i de senereårs sager. Der er ingen garanti for, at visse processer i nogle sager ikke tager længere tid, lige-som andre sager muligvis kan klares hurtigere end det skitserede.Desuden tager net- og transmissionsselskaberne i deres rullende planlægning hensyn til deforskellige vindmølleprojekter, der fås kendskab til, således at analyser og valg af løsning mv.hurtigere kan sættes i gang, når der er sikkerhed for, at møllerne rent faktisk etableres.Mulige optimeringerForskellige sagsgange er blevet drøftet i arbejdsgruppen. Et projekt over 100 kV kan groftinddeles i følgende processer:1.2.3.4.Planlægning og analyser frem til anlægsaftale med Energinet.dk (a)og b))Myndighedsbehandling - Energistyrelsen/Energitilsynet (c)og d))Udbud og leveringstid for hovedkomponenter (e)og f))Evt. byggetilladelse, etablering og idriftsættelse (e),f) og g))

Ad 1. Det blev konstateret, at med udarbejdelsen af kabelhandlingsplanen i marts 2009 og denplanlagte revision heraf hvert andet år tager den langsigtede planlægning på et overordnet ni-veau hensyn til de vindmølleprojekter, der måtte komme. Ændringer i vindmølleudbygningenvil primært påvirke netplanlægningen ved, at nye kablers overføringsevne (tværsnit) skal ju-steres. Men kabelhandlingsplanen tager ikke hensyn til, om den nødvendige 150/60 kV trans-formereffekt er til stede, hverken på kort eller lang sigt.Formålet med kabelhandlingsplanen var plan for fuld kabellægning og ikke en detaljeret planfor tilslutning af vindmøller. Redesign af strukturen i 132 og 150 kV-nettet i kabelhandlings-planen er dog sket under overordnede forudsætninger om udbygning med større mængdervindkraft. Der er dog ikke foretaget en eksakt vurdering af konsekvensen for de enkelte trans-formerstationer af den grund, at den præcise placering af de forudsatte vindmøller ikke ken-des. Så der skal stadig påregnes tid til etablering af en større eller ny transformer på en eksi-sterende station i de situationer, hvor transformereffekten er utilstrækkelig. Etablering af enny transformer på en eksisterende station er væsentligt mindre kompliceret end sager, hvorder skal etableres nye kabler og ny station.Der er i løbet af 2010 etableret rutiner og procedurer i samarbejdet mellem de regionaletransmissionsselskaber og Energinet.dk med henblik på at indgå anlægsaftale om konkrete in-vesteringer. I de seneste sager, hvor behovet for nyinvesteringer er åbenlyst, har denne sags-gang taget dage eller få uger efter selskabets bestyrelse har godkendt projektet. Det vurderesderfor, at denne del af processen ikke kan forkortes yderligere.For så vidt angår transformerkapacitet henvises til Ad 3 nedenfor.Ad 2. Med hensyn til myndighedsbehandling har Energitilsynet med udstedelsen af bekendt-gørelse 1227 af 10. december 2009 nu fået et langt klarere administrationsgrundlag i forholdSide 2

til behandling af transmissionsselskabernes ansøgninger om forhøjelse af indtægtsrammersom følge af nødvendige nyinvesteringer. Der er således i bekendtgørelsen en liste over inve-steringer, som kan forhøje indtægtsrammerne, ligesom der nu foreligger administrations-grundlag for modregning af besparelser i de tilfælde, hvor en nyinvestering erstatter eksiste-rende anlæg.Energitilsynet godkender ikke forhøjelse af indtægtsrammerneex ante,men først når investe-ringen er afholdt. Transmissionsselskaberne ønsker dog en forhåndstilkendegivelse forud forendelig investeringsbeslutning. En forhåndtilkendegivelse er en service fra Energitilsynetsside, der giver selskabets bestyrelse en indikation af regulators overordnede syn på sagen.Den pukkel af sager, der har ligget i Energitilsynet fra tiden før den nye bekendtgørelse – sær-ligt fra årene 2008 og 2009, er væk. I de seneste sager, hvor behovet for investeringen har væ-ret åbenlys, har sagsbehandlingstiden ligget i den lave ende af det ovenfor skitserede typiskeinterval.Energistyrelsen foretager en generel projektgodkendelse efter elforsyningslovens § 21. Dennegodkendelse er et centralt dokument for både ansøger og for Energitilsynet. Også i Energisty-relsen har sagsbehandlingstiden for de seneste projekter, hvis behov er åbenlyst, ligget i denlave ende af det ovenfor skitserede tidsinterval.I tiltro til, at der kommer flere møller i vindrige områder, har Energistyrelsen de seneste par årgodkendt enkelte transmissionsprojekter foranlediget af vindmølleudbygning, der isoleret seter for store i forhold til den møllekapacitet, der er stillet sikkerhed for til de lokale netselskab.Der er fx givet tilladelse til indkøb af en ny 150 MW transformer, selvom det umiddelbarebehov har været 30 MW, og at det isoleret set kunne være håndteret ved udbygning i laverespændingsniveau. Administrationspraksis er således justeret med henblik på, at net-/transmissionsselskaberne har mulighed for at vælge de samfundsøkonomisk optimale projek-ter på længere sigt. Der indgår dog fortsat en væsentlig afvejning i behandlingen af den enkel-te sag af risikoen for at spilde elforbrugernes penge på unødigt høje investeringer i forhold tilsandsynligheden for, at der rent faktisk vil komme flere møller.Der er hos de regionale transmissionsselskaber bekymring for at komme til at hænge på eninvestering i transmissionsnettet, hvis vindmølleejeren på et meget sent tidspunkt – på trods afgarantistillelse til det lokale net-/transmissionsselskab – beslutter at annullere projektet. Be-kymringen skyldes, at uanset at Energistyrelsen har godkendt projektet efter elforsyningslo-ven, foretager Energitilsynet først den endelige afgørelse med hensyn til forøgelse af ind-tægtsrammerne, når investeringenerafholdt.Men Energitilsynet opererer med udstedelse af forhåndstilkendegivelse for projekter, der ergodkendt af Energistyrelsen. Et projekt, der er godkendt efter elforsyningslovens § 21 afEnergistyrelsen, er en nødvendig nyinvestering. Det indebærer, at virksomheden vil kunne fåforhøjet sin indtægtsramme efter reglerne i indtægtsrammebekendtgørelsen. Når et projektforud for dets etablering er godkendt efter elforsyningslovens § 21, stilles der ikke senerespørgsmålstegn ved behovet for investeringen.Samarbejdet i arbejdsgruppen har bibragt denne afklaring og givet de involverede parter enfælles forståelse for denne del af processen.Side 3

Den væsentlige pointe er, at transmissionsselskaberne søger om projekterne i tiltro til, atvindmøllerne kommer. Energistyrelsen godkender på samme måde projekterne i tiltro til, atmøllerne kommer, ligesom Energitilsynet udsteder forhåndstilkendegivelser i tiltro til, at møl-lerne kommer.Samlet set er sagsbehandlingstiden i Energistyrelsen for godkendelse efter elforsyningslovenfor åbenlyse sager og Energitilsynets udstedelse af en frivillig forhåndstilkendegivelse i sam-me sager i dag kortere end for 2-3 år siden. Parallel ansøgning til de to myndigheder er ikkemuligt, idet Energitilsynet i sagsbehandlingen jf. ovenfor har brug for Energistyrelsens afgø-relse i sagen.Ad 3 Der er meget lange leveringstider på kabler og særligt transformere for spændinger over100 kV. Denne specielle markedsfunktion er næppe til at ændre. Men et fælles indkøb af 150-132/60-50 kV reservetransformere kan dog fjerne det tidskritiske element i projekter, der ale-ne drejer sig om at forøge transformerkapaciteten. Reservetransformere vil ud over mulighedfor hurtigere at kunne aftage mere decentral produktion også generelt bidrage i driften af net-tet fx ved nedbrud af andre transformere. Såfremt der tilvejebringes en reservetransformer, vilder også være omkostninger forbundet med at flytte den rundt.Endvidere kan leveringstid på komponenter indgå som tildelingskriterium i udbud af hoved-komponenter.Ad 4 I dag er fremføring af kabler ikke underlagt VVM-pligt. Men der er i særlige tilfældemulighed for at stille krav om miljøkonsekvensvurdering i henhold til habitatreglerne, hvis etkabel går gennem et særligt naturfølsomt område. Men fremover ventes kabler over 100 kVsamt tilhørende stationsanlæg at blive inkluderet i bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen. Bilag 2omfatter anlæg, der kun omfattes af krav om VVM-pligt, hvis anlægget på grundlag af enkonkret vurdering må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt - den såkaldte screening.Forslaget er begrundet i en større anvendelse af jordkabler til transport af el ved høje spæn-dinger, og i at en væsentlig påvirkning af miljøet ikke vil kunne udelukkes. Det betyder, atkommunerne - dog Naturstyrelsen, hvis bygherren er Energinet.dk - skal screene fremtidigekabelprojekter for eventuelle krav om VVM-redegørelse. Det blev i arbejdsgruppen drøftet, atdette ville kunne forlænge planprocessen for kabler. I tilfælde af VVM-pligt skal der væreen formodning om en væsentlig miljøpåvirkning.Der var i arbejdsgruppen overvejelser med hensyn til en smidig anvendelse af denne fremtidi-ge screeningsforpligtelse hos kommunerne. Konkret var det overvejet, om kommunerne i for-bindelse med udarbejdelse af kommuneplanforslag kunne indarbejde fremtidige kabelprojek-ter og i den sammenhæng afgøre screeningen for disse projekter. Repræsentanter fra plan-myndighederne var ikke med i arbejdsgruppen, men har efterfølgende oplyst, at dette ikke eren mulighed, da en screening efter VVM-reglerne altid er knyttet til bygherrens anmeldelse afet konkret anlægsprojekt.KonklusionArbejdsgruppen kan konstatere, at:Side 4

- opmærksomheden på sagsbehandlingstiderne generelt har tilskyndet alle aktører til at foku-sere på tidsforbruget i alle faser af et tidskritisk transmissionsprojekt, og der lægges ikke op tilændret praksis på dette område.- de regionale transmissionsselskabers planlægning tager hensyn til større mængder vind - ca.3.200 MW landvind i kabelhandlingsplanen i Vestdanmark i 2025;- sagsbehandlingstiden i Energistyrelsen og Energitilsynet er blevet kortere.- usikkerheden for transmissionsselskabernes indtægtsrammer ved bortfald af vindkraftprojek-ter er afhjulpet af processen i denne arbejdsgruppe, idet der blandt alle involverede nu er enfælles forståelse for, at der ikke stilles spørgsmål til behovet for investeringen, efter der for-ligger en godkendelse til projektet efter elforsyningslovens §21;- lange leveringstider for kabler og transformere forsøges reduceret ved at lade leveringstidenindgå i tildelingskriterierne i udbud af hovedkomponenter;- det tidskritiske element ved behov for mere transformerkapacitet kan reduceres ved indkøbaf fælles reservetransformer. transmissionsselskaberne og Energinet.dk har indledt dialog omindkøb af strategisk transformer-reserve.Det er dog vigtigt at bemærke, at investeringer i transmissionsnettet er store og komplekseprojekter, og selvom der er fokus blandt alle involverede på tidsforbruget, er det ikke detsamme som, at alle projekter fremover vil kunne gennemføres hurtigt. Der kan fx opstå tvivlom behovet for projektet i godkendelsesfasen, eller der kan i etableringsfasen opstå behov forekspropriation. Det er dog en fælles antagelse i arbejdsgruppen, at projekter, hvis behov eråbenlyse, fremover vil kunne gennemføres i den hurtigste halvdel af det skitserede samledetidsforbrug, som er opgjort til 16-55 måneder. Det kan generelt konstateres, at tidsforbruget tilde forskellige planlægnings- og godkendelsesprocesser over de sidste par år er blevet kortere.