EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 159: Samlenotat til rådsmøde (energi) den 28. februar 2011

1. Forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet og gennemsigtighedpå energimarkederne (”REMIT –Regulation on energy market integrity and transparency”)(KOM (2010) 726 endelig)- FremskridtsrapportNyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske UdvalgResuméBorgere, erhvervsliv og myndigheder skal kunne have tillid til de europæiskeengrosenergimarkeder. Derfor har Kommissionen gjort tiltag til at styrke integriteten oggennemsigtigheden ved at forhindre markedsmisbrug og kursmanipulation.Det eksisterende EU markedsmisbrugsdirektiv (som i Danmark er gennemført iværdipapirhandelsloven) dækker ikke alle produkter, der handles i energisektoren. Der er behov forny regulering, som specifikt dækker de produkter, som for nuværende ikke er omfattet.De stadigt mere integrerede europæiske energimarkeder betyder, at der kræves ensartedebestemmelser på tværs af landene, øget markedsovervågning og dataindberetning for at forhindremarkedsmisbrug samt mulighed for efterfølgende undersøgelse og håndhævelse ved mistanke ommarkedsmisbrug.I forslaget forpligtes aktørerne til at videregive relevante oplysninger om transaktioner ogkapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs- eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.Agenturet for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettetunder 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som overvågningsmyndighed. Agenturet skalindsamle, gennemgå og udveksle data, og etablere mekanismer til at videregive oplysninger tilnationale regulerende myndigheder (Energitilsynet), finansmyndigheder (Finanstilsynet),konkurrencemyndigheder (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) mv. De nationale regulerendemyndigheder skal undersøge og påtale markedsmisbrug. Forslaget indeholder desuden nærmerebestemmelser om koordinering mellem de forskellige myndigheder. En vedtagelse af forslaget, kanmedføre behov for justeringer i dansk lovgivning.Forordningens bestemmelser forhandles p.t. i energiarbejdsgruppen. Formandskabet vil fremlæggeen statusrapport på energirådsmødet den 28. februar 2011.1. BaggrundDen stadigt stigende grad af integration af de europæiske engrosenergimarkeder forudsætter enensartet regulering for at sikre markedernes integritet og gennemsigtighed. Markederne sendervigtige signaler for investeringer i ny produktion og infrastruktur og påvirker priserne forforbrugere.Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) og Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndighederfor Elektricitet og Gas (ERGEG) har tidligere over for Kommissionen givet udtryk for, at handelmed energiprodukter og energiderivater på de europæiske energigrosmarkeder ikke er tilstrækkeligt2

reguleret. Den eksisterende finansielle regulering på EU-plan, nemlig direktivet om markeder forfinansielle instrumenter (MiFID), markedsmisbrugsdirektivet (MAD) og transparensdirektivet,omfatter kun finansielle instrumenter, som er optaget til handel på et reguleret marked og dertilrelaterede derivater. Med forslag om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne(REMIT)søger Kommissionen at dække de sektorspecifikke energiprodukter, som for nuværende ikke eromfattet af ovennævnte direktiver; eksempelvis kontrakter om levering eller transport af el eller gas,handlet via børser eller direkte mellem aktørerne (kaldet OTC - ”over the counter” transaktioner)samt handel med deres derivater.Kommissionens forslag om Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om integritet oggennemsigtighed på energimarkederne (”REMIT – Regulation on energy market integrity andtransparency”) er oversendt til Rådet den 14. december 2010 i dansk sprogversion. Forslaget erfremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.2. Formål og indholdDen foreslåede forordning har til formål at styrke integriteten og gennemsigtighed på de europæiskeengrosenergimarkeder. Dette vil bidrage til, at alle aktører kan have tillid til, at de priser, derfastsættes på engrosmarkederne, afspejler samspillet mellem udbud og efterspørgsel.Forordningen skal skabe ensartede regulatoriske rammer på tværs af medlemslandene og en fællesmekanisme for indsamling af oplysninger, der er nødvendige for at kunne afsløre og effektivtforhindre markedsmisbrug, samtidig med at overtrædelser håndhæves på nationalt niveau.For at opnå disse formål indeholder den foreslåede forordning forbud mod insiderhandel ogkursmanipulation på markedet for engroshandel med elektricitet og gas, samt andre relateredeprodukter: Disse forbud supplerer de eksisterende forbud mod markedsmisbrug ved handel medderivater på børser, der allerede er dækket af markedsmisbrugsdirektivet (i Danmark gennemført iværdipapirhandelsloven). Forslaget definerer begreberne ”intern viden” og ”kursmanipulation”,”engrosenergiprodukter” og ”engrosenergimarkedet”. Definitionerne er brede og vil ifølge forslagetskulle uddybes ved retsakter, som Kommissionen ifølge forslaget vil kunne vedtage som delegerederetsakter. Markedsaktørerne bliver forpligtet til at gøre visse fundamentale data offentligttilgængelige og stille denne viden til rådighed for agenturet og den nationale regulerendemyndighed (Energitilsynet). Sådanne fundamentale data omfatter særligt information omkapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, eller transmissionsanlæg for elektricitet og naturgas.Også i forhold til fundamentale data vil Kommissionen efter forslaget vedtage nærmere regler omform og indhold af de oplysninger, der skal indberettes, samt fristen for indberetningen. Her vilKommissionen især tage højde for sektorspecifikke regler, netregler og retningslinjer, der er underudvikling efter procedurerne i el- og gasforordningerne, der er del af 3. energiliberaliseringspakkefra 2009.Det nye agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (”ACER”), der blev oprettetunder 3. liberaliseringspakke, får en central rolle som markedsovervågningsmyndighed. Agenturetindsamler, gennemgår og udveksler data om transaktioner med energiengrosprodukter, herunderogså data om finansielle instrumenter, der ellers er dækket af den ovenfor nævnte finansielleregulering. Igen vil Kommissionen efter forslaget vedtage delegerede retsakter for at fastlæggenærmere regler om form, indhold og frister for rapporteringen samt evt. tærskler for rapporteringen

og de kontrakttyper, der er omfattet. Med disse delegerede retsakter skal det samtidig sikres, atmarkedsdeltagere ikke bliver underlagt dobbeltbyrder, hvis de for eksempel er indberetningspligtigebåde efter REMIT og efter direktivet om markeder for finansielle instrumenter. Som nævnt ovenforvil agenturet også modtage oplysninger om kapaciteten af produktions-, lager-, forbrugs-, ellertransmissionsanlæg for elektricitet og naturgas med henblik på at overvåge handelen påenergiengrosmarkederne. Agenturet skal forelægge en årlig rapport til Kommissionen.Data indberettet til agenturet skal være tilgængelige både for de nationale regulerende myndigheder(Energitilsynet), finanstilsynsmyndigheder (Finanstilsynet), konkurrencemyndigheder(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) og andre relevante nationale myndigheder. Til dette formålskal agenturet etablere mekanismer til udveksling af de oplysninger agenturet modtager. Forslagetindeholder bestemmelser om databeskyttelse og driftssikkerhed for at forhindre misbrug afoplysninger. Agenturet er forpligtet til at overholde direktivet om persondataoplysninger. Agenturetkan offentliggøre dele af de oplysninger, som agenturet er i besiddelse af, forudsat atforretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke videregives.De nationale regulerende myndigheder (Energitilsynet) får opgaven med at undersøge og påtalemarkedsmisbrug omfattet af forordningen. Markedsmisbrug er ikke omfattet af forordningen ogpåtales fortsat enten under national finansiel lovgivning, der gennemførermarkedsmisbrugsdirektivet (værdipapirhandelsloven) eller under national konkurrencelovgivning.Medlemsstaterne skal give de nationale regulerende myndigheder de nødvendige beføjelser til atundersøge et formodet markedsmisbrug. Beføjelserne omfatter retten til:oat få adgang til og kopi af dokumenter i enhver formoat indhente oplysninger hos en hvilken som helst involveret person, og eventuelt indkaldedem til høringoat gennemføre kontrolundersøgelser på stedetoat kræve oplysninger om gennemførte telefonsamtaler og gennemført datatrafikoat kræve ophør med en praksis, der er i strid med forordningen eller de tilknyttededelegerede retsakteroat anmode en domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiveroat kræve nedlagt midlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed.Forslaget indeholder bestemmelser om koordinering mellem agenturet, de nationale regulerendemyndigheder, den europæiske værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og de nationalefinansmyndigheder.Medlemsstaterne skal fastsætte sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelsen afforordningen.Forslaget indeholder bestemmelser om tavshedspligt.Agenturet kan etablere kontakter med tilsynsmyndigheder fra tredjelande. Det kan indgåadministrative aftaler med internationale organisationer og tredjelandes forvaltninger.Forslaget indeholder nærmere regler vedr. Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerederetsakter.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. På baggrund af formandskabets udmeldinger,forventes det, at Europa-Parlamentet udtaler sig i løbet af foråret 2011.4. NærhedsprincippetKommissionen understreger vigtigheden af velfungerende engrosenergimarkeder for europæernesvelfærd og europæiske virksomheders konkurrenceevne, samt for at EU’s energipolitik kan blivevellykket. EU’s energimarkeder er i stigende grad integrerede, og priserne fastsættes på grundlag afudbud og efterspørgsel i flere lande. Markedsmisbrug på et bestemt marked vil ikke begrænse sig tilen enkelt medlemsstat, men vil få indvirkning i hele EU, ligesom konkurrenceskadelig adfærd påenergimarkederne kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne og kunderne på hele EU-markedet. Derfor er der ifølge Kommissionen behov for ensartede bestemmelser for hele det indremarked og en mekanisme, der giver myndighederne adgang til oplysninger fra hele EU med henblikpå fuldt at forstå markedsudviklingen. Forordningen vil skabe ensartede rammer i allemedlemslande.Regeringen er enig i, at dybe og likvide energimarkeder med en effektiv prissætning er enforudsætning for en velfungerende energiforsyning, idet de sender signaler for investeringer i nyproduktion og infrastruktur og påvirker prisudviklingen på detailmarkedet. Regeringen er også enigi, at den øgede integration af de nationale energimarkeder, som øges yderligere medimplementeringen af 3. liberaliseringspakke, giver behov for ensartede regler, der sikrerenergimarkedernes integritet på tværs af EU og for en fælles ramme for at sikre overvågning afmarkeder. Regeringen finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Gældende dansk retDer findes ingen lovgivning, der generelt forbyder misbrug af intern viden og kursmanipulation vedhandel med de i REMIT nævnte energiprodukter. På værdipapirområdet indeholder lov omværdipapirhandlen et forbud mod misbrug af intern viden og kursmanipulation. Loven finderimidlertid kun anvendelse på handel med værdipapirer, dvs. finansielle instrumenter, som er optaget tilhandel på et reguleret marked. På disse finder REMIT forordningen eksplicit ikke anvendelse.Ifølge udkastet skal REMIT forordningen konkretiseres gennem Kommissionens delegerede retsakter,hvori det skal påses, at der ikke opstår forpligtelser til dobbeltindberetning.I øvrigt finder konkurrencelovgivningen anvendelse på misbrug af en dominerende stilling. Forslagettil REMIT forordningen ændrer ikke herved.6. KonsekvenserLovmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget kan medføre behov for justeringer i dansk lovgivning. For eksempel vilEnergitilsynet skulle gives de rette beføjelser til at kunne opfylde sine forpligtelser ifølgeforordningsforslaget.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget medfører en udgift på EU’s budget på knap 10 mio. kr. i 2012 og knap 12 mio. kr. i 2013.Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget.5

Administrative konsekvenserDer kan være begrænsede administrative byrder af forslaget i kraft af de kontrolforpligtelser, somifølge forordningsforslaget pålægges medlemsstaterne. Forslaget vurderes at medføre administrativekonsekvenser for de omfattede virksomheder i form af løbende byrder for at efterkomme forslagetsindberetnings- og oplysningskrav.BeskyttelsesniveauetEn vedtagelse af meddelelsen vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.7. HøringForslaget har været sendt i høring, og der er modtaget i alt 11 høringssvar:3F støtter forslaget til forordningen.Advokatrådet-Advokatsamfundet bemærker i forhold til de undersøgelsesbeføjelser, som efterforslaget skal tillægges de nationale regulerende myndigheder, atde pågældende retsindgreb ogbetingelserne for at udøve disse bør så vidt muligt præciseres yderligere. I øvrigt mener Advokatrådet-Advokatsamfundet, at den pågældende bestemmelses rækkevidde og virkning i forhold til borgere ogvirksomheder er uklar, idet bestemmelsen hovedsageligt forpligter medlemsstaterne (til at give denationale regulerende myndigheder beføjelserne), men indeholder en række indgreb, som er møntet påborgere og virksomheder, og som efter retsaktens karakter (en forordning) har umiddelbar virkning inational ret.Affald Danmark bakker op om forordningens målsætning. Affald Danmark opfordrer dog samtidigtil, at den større åbenhed i sektoren løbende evalueres i relation til konkurrencen medmarkedsdeltagere uden for EU, og at der foretages en scanning af både EU-regler og nationaleregler med henblik på at undgå dobbeltregulering. I øvrigt henviser Affald Danmark til DanskEnergis høringssvar.Danish Operators støtter generelt Kommissionens ønske om at øge integriteten og transparensen påenergimarkedet i EU. Danish Operators understreger, at det er vigtigt, at forordningen bliveroperationaliseret i samarbejde med markedsspillerne, således atinformationsindberetningsforpligtelsen bliver fastlagt i overensstemmelse med den operationellevirkelighed. Det understreges, at det er vigtigt at tage hensyn til de grundlæggende forskelle, der ermellem elektricitet og gas, både med hensyn til produktion og transport.Dansk Energi støtter indledningsvis generelt Kommissionens målsætning om at styrketransparensen og integriteten på engrosmarkedet for energi og bakker generelt op om ensektorspecifik, skræddersyet regulering, der tager hensyn til elektricitets- og gasmarkedets særligekarakteristika. Dansk Energi finder imidlertid, at Kommissionens forslag blot duplikerer alleredeeksisterende lovgivningsmæssige rammer fra den finansielle sektor, og netop ikke er skræddersyettil sektoren.Dansk Energi er betænkelig ved, at REMIT-forslaget er udarbejdet på etforholdsvist generelt ogoverordnet plan,som forudsætter, at hullerne udfyldes ved senere udarbejdelse af mere deltaljerededefinitioner, som bl.a. skal tage højde for regler og retningslinjer, der skal udarbejdes af agenturet,

men ikke er endeligt fastlagt på tidspunktet for forordningens ikrafttræden. Eftersom netop disseregler og retningslinjer skal tage højde for energisektorens særlige karakteristika, kan der – indtildisse retningslinjer er vedtaget – forudses problemer i forhold til sektorens beskaffenhed.Dansk Energi henviser til, atdefinitionen af begrebet ”intern viden”er baseret på definitionen idirektivet om markedsmisbrug, der finder anvendelse i forhold til finansielle instrumenter.Definitionen på intern viden i REMIT bør efter Dansk Energis mening skræddersyes og baseres påen sektorspecifik definition af fundamentale data, der også tager hensyn til forskellene mellemelektricitetsmarkedet og markedet for gas og andre særegenheder på engrosmarkedet for energi.Dansk Energi opfordrer derfor til, at definitionerne i forslaget bliver justeret for at kunne reflekterede særlige karakteristika, som er kendetegnende for energimarkedet, i stedet for at afspejle dennuværende regulering på de finansielle markeder. Dansk Energi foreslår konkret, at den definition,der finder anvendelse på Nord Pool, skal lægges til grund.I forhold til forordningens forpligtelseom at offentliggøre fundamentale data,støtter Dansk Energigrundidéen om transparens til sikring af en mere effektivt fungerende konkurrence påengrosmarkedet. Dansk Energi understreger dog, atfuldtransparens fra sektorens synsvinkel ikkekan være et mål i sig selv (idet transparens jf. nedenfor også har en pris). Der skal snarere være taleom regler, der fremmer transparens i relation til de specifikke typer af information, som i væsentligtomfang kan forbedre effektiviteten på engrosmarkedet for alle markedsaktører. REMIT bør derforikke gå videre i dets krav om videregivelse af information, end hvad der vil blive fastlagt i tredjeliberaliseringspakke vedrørende fundamentale data. Der foreligger under3. liberaliseringspakke allerede udkast til retningslinjer vedrørende fundamentale data forelsektoren, som Dansk Energi i det store hele støtter op om. I relation til gassektoren er udkast tilsådanne retningslinjer p.t. under udarbejdelse.Dansk Energi understreger følgende negative konsekvenser for gasproducenter, hvis krav omoffentliggørelse af intern viden i gassektoren går videre, end hvad der pt. overvejes under 3.liberaliseringspakke: Et regime for offentliggørelser af oplysninger (fundamentale data), som alenegælder for producenter i EU, vil skabe en konkurrenceforvridning i forhold til producenterbeliggende uden for EU og kan medføre en negativ effekt på investeringerne i EU i produktion.Videregivelse af alle oplysninger om f.eks. nedbrud vil kunne opmuntre investorer til at spekulerenegativt mod ejerne af det ramte produktionsanlæg, hvilket kan skabe større prisudsving og fjerneincitamentet til markedsnødvendig investering. Videregivelse af oplysninger om alle uforudsetenedbrud vil kunne medføre større risici for forsyningssikkerheden, eftersom de nationale udbydereog forbrugerne risikerer at blive presset af producenterne uden for EU. Videre påvirkesforsyningssikkerheden negativt, når forslaget samtidigt reducerer incitamentet til at investere ilager- og LNG-faciliteter. Risikoen og omkostningerne for gasproducenterne er potentieltsignifikante, hvis det ikke er muligt for dem at afdække (hedge) risikoen for nedbrud iproduktionen. Således vil forslaget med dets nuværende formulering fremadrettet kunneunderminere incitamenterne til at investere i opbygningen af produktions- og opbevaringsfaciliteter.Dette er fremhævet af industrien som særligt vigtigt, givet det omfang af investeringer, som vilvære krævet over de kommende år for fortsat at kunne imødekomme den øgede europæiskeefterspørgsel efter energi.Dansk Energi er derimod enig i, at transparens i forhold til eksempelvis monopolistiske trans-missionsserviceoperatører på et detaljeret plan er velbegrundet og ikke-skadelig for en fortsat

udvikling af et velfungerende energimarked, i modsætning til de konkurrenceudsatte dele afgasindustrien, som er nævnt ovenfor.På den baggrund foreslår Dansk Energi en definition af fundamentale data, der er tilpasset desærlige karakteristika, der er ved markederne for henholdsvis gas og elektricitet, hvilket forventes atvære tilfældet for de retningslinjer for fundamentale data, som er under udarbejdelse under 3.liberaliseringspakke.Dansk Energi mener, at forslagets bestemmelse -hvorefter Kommissionen kan uddybedefinitionerne af intern viden,bl.a. under hensyntagen til de sektorspecifikke regler, som agenturetvil vedtage - ikke effektivt vil kunne støtte udviklingen af mere balancerede og sektorspecifikkedefinitioner og retningslinjer, idet basisdefinitionen fastsættes på linje med de eksisterendedefinitioner i markedsmisbrugsdirektivet, der er tilpasset de finansielle markeder.Dansk Energi gør opmærksom på igangværende konsultationer vedrørende enrevision afmarkedsmisbrugsdirektiv og direktivet om markeder for finansielle instrumenter,der antyder, atKommissionen overvejer at udvide markedsmisbrugsdirektivet, således at der i praksis ikke vil værenoget tilbage at regulere under REMIT. Dermed vil en sektorspecifik regulering blive illusorisk.Endelig mener Dansk Energi, at såfremt de krav til rapportering og offentliggørelse af oplysninger,der fremgår af det nuværende REMIT udkast, vedtages, børopbevaringspligten i el- oggasdirektivernefra 2009 afskaffes, da der i modsat fald synes at blive tale om dobbeltregulering.Datatilsynet oplyser, at i det omfang de danske myndigheder behandler personoplysninger såsomunderretning og indsamling m.m. forudsættes det, at persondatalovens bestemmelser vil bliveiagttaget. Datatilsynet oplyser endvidere, at det er Datatilsynets vurdering, at der ikke umiddelbartvil være hjemmel i persondataloven til at indhente de i forslagets artikel 10, stk. 2 beskrevneoplysninger (se de ovenfor anførte beføjelser, som Energitilsynet skal gives), medmindre derforeligger en dommerkendelse.Dansk Industri støtter grundlæggende, at der med forslaget tages skridt til at sikre, atenergimarkederne på tværs af landegrænserne kommer til at fungere på en gennemsigtig og ensartetmåde ved at skabe klare regler for aktørernes ageren på energimarkederne. Dansk Industri er derforogså enig i, at der er behov for en europæisk koordinationsmekanisme mellem de nationalereguleringsmyndigheder, og at denne skal ligge i agenturet for samarbejde mellemenergireguleringsmyndigheder. I øvrigt har Dansk Industri specifikke bemærkninger, som følger.Forslagets forpligtelse omoffentliggørelse af intern viden (fundamentale data)burde udformessåledes, at omfanget af forpligtelsen tager højde for de særlige forhold, der gælder påenergimarkederne – herunder særskilt for elektricitet og gas. Aktørerne bør ikke pålægges atindberette flere data end nødvendigt, både for at undgå unødvendige økonomiske og administrativebyrder og for at undgå at kompromittere aktørernes konkurrencevilkår i forhold til aktører uden forEU. For omfattende krav til offentliggørelse af data kan mindske markedsaktørernes tilskyndelse tilat iværksætte investeringer, hvis dette er forbundet med, at konkurrenter uden for EU kan opnå ensærlig viden om deres forretning, som ellers ikke er normalt tilgængelig viden på de internationalemarkeder.

I forhold til deundersøgelsesbeføjelser,som efter forslaget skal tillægges de nationale regulerendemyndigheder, mener Dansk Industri, at det bør præciseres, i hvilke tilfælde beføjelsen til at anmodeen domstol om fastfrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver og retten til at kræve nedlagtmidlertidigt forbud mod erhvervsvirksomhed kan anvendes – samt hvilken kompensation der findersted, hvis indgrebet ikke fører til de forventede afsløringer. I øvrigt bør der sikres harmonisering afsanktioner,som efter forslaget skal fastsættes af medlemsstaterne.Dansk Industri finder, atbrug af delegerede retsaktergiver mulighed for at tage højde for dekarakteristika, der er særlige for energimarkederne. Det er blot vigtigt, at agenturet har reelmulighed for at udforme retsakterne, så der tages højde for energimarkedernes særligekarakteristika.Generelter det Dansk Industris indtryk, at udkastet til forordningen indeholder for mangeudeståender og uklarheder, og der opfordres til, at dette bliver løst inden forordningen vedtages.DONG Energy støtter Dansk Energis høringssvar og henviser hertil i dets helhed. DONG Energyunderstreger især, at definitionen på insiderinformation skræddersyes og baseres på ensektorspecifik definition af fundamentale data, som skal offentliggøres i henhold til 3.liberaliseringspakke. Agenturet vil evt. kunne fastlægge yderligere retningslinjer, som der erhjemmel til efter Kommissionens forslag. I denne sammenhæng henviser DONG Energy til, at derkunne overvejes en model for underretningen af markedet af kendte og ukendte nedbrud svarendetil den, der har været gældende i Storbritannien siden 2006.Dansk Fjernvarme støtter fuldt ud bestræbelser på at skabe effektive og transparenteenergimarkeder og bakker op om offentligt tilsyn med og regulering af engrosmarkederne. DanskFjernvarme påpeger samtidig, at de danske fjernvarmeværker oftest er små virksomheder, som ikkehar kapacitet til at påtage sig eventuelle indberetningsopgaver mv.Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE) støtter forslaget. Ifølge FSE skal agenturet have encentral rolle og beføjelser til at undersøge og retsforfølge juridiske eller naturlige personer, derbryder reglerne. FSE’s foreslår en bredere definition af begrebet ”insiderviden”, og atmarkedsdeltagers forpligtelse til at offentliggøre oplysninger skal ske inden for præcise tidsfrister.Energitilsynets sekretariat (ETS) påpeger, at der er et regulatorisk tomrum i forhold til den tætteregulering af de rent finansielle markeder, og at der med den stigende handel med bådespotprodukter og derivater baseret på el og gas i Europa er en øget fare for misbrug, som ultimativtkan påvirke priserne for forbrugere. ETS mener, at et harmoniseret europæisk tilsyn under ledelse afdet nye energiagentur vil bidrage til at sikre større troværdighed og styrke i tilsynet, hvilket igen viløge omsætningen og troværdigheden af de regulerede handelspladser. ETS finder derfor, at REMITer et meget vigtigt instrument i bestræbelserne på at få velfungerende engrosmarkeder, som erunderlagt en effektiv og harmoniseret kontrol.ETS gør opmærksom på, at der med REMIT kan opstå en risiko for, at nationale regulatorerkommer til at udføre dobbeltregulering, og at energiselskaber kommer til at foretage dobbeltregistrering og/eller indrapportering af transaktioner. ETS opfordrer derfor til, at der bliver tagettiltag til at sikre kohærens mellem vedtagelsen af REMIT og den revision af de finansielle

reguleringsinstrumenter, direktivet om markeder for finansielle instrumenter ogmarkedsmisbrugsdirektivet, som også er planlægt i 2011.ETS støtter forslagets rollefordeling mellem agenturet og de nationale myndigheder. ETS finder detvigtigt, at de nationale regulatorer får tilført de nødvendige ressourcer. ETS gør opmærksom på, atforordningen udover de nationale energireguleringsmyndigheder også inddrager andre nationalemyndigheder. ETS mener derfor, at rammen for samarbejde mellem den nationale energiregulatorog de øvrige nationale myndigheder (finansmyndigheder og konkurrencemyndigheder) med fordelkunne defineres nærmere – og om muligt formaliseres. ETS bemærker i denne sammenhæng, atREMIT forslaget forudsætter, at de sanktioner, som de nationale regulatorer skal anvende, erafstemt med de sanktioner, som de kompetente (nationale) myndigheder i dag anvender vedovertrædelse af markedsmisbrugsdirektivet. Også for at sikre en større harmoni i sanktionsformerog sanktionsniveau (f.eks. bødeniveau, fængselsstraf etc.) bør der ske en formalisering afsamarbejdet mellem energiregulatorer og finansielle regulatorer.Sagen har den 7. februar 2011 være forelagt Klima og Energipolitisk specialudvalg, hvor der fremkomfølgende bemærkninger:Landbrug og fødevarer støtter fuldt op om at sikre effektive og transparente energimarkeder i EU. Deter vigtigt, at forslaget medvirker til at skabe ensartede vilkår for energiaktørerne på tværs aflandegrænser. Det taler også for etablering af en fælles koordineringsmekanisme mellem de nationalereguleringsmyndigheder. Forslaget synes at indeholde uklarheder med hensyn til indberetning af data,offentliggørelse af data, retssikkerhed, in-sider viden, tidsfrister mv. Landbrug og fødevarer er enigemed ministeriet i at søge at præcisere disse uklarheder.Det Økologiske Råd gav udtryk for at de finder den danske holdning lidt uklar. To behov skaltilgodeses både danske selskabers konkurrenceevner, men også forbrugerens krav på gennemsigtighed.Sidstnævnte vejer tungest.Dansk Energi støtter overordnet op om forslaget. Det er vigtigt at sikre konkurrenceevnen på gasdelen.Dansk Energi påpeger, at der er brug for præciseringer af en række begreber og definitioner.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe andre medlemslande er grundlæggende positivt indstillet over for forslaget, men mange lande harrejst en række spørgsmål, der må adresseres. Der skal undgås dobbeltregulering ogdobbeltrapportering. ACER’s rolle i sammenspil med de nationale myndigheder skal præciseres. Fleremedlemslandene er betænkelig fsva. brug af delegerede retsakter i det omfang, Kommissionen har lagtop til for at præcisere nogle af forordningens nøglepunkter. Forordningen selv skal være så præcisesom muligt. Nogle mener det er vigtigt med en harmonisering af sanktionerne i forordningen. Noglemedlemslande har rejst spørgsmålet, om forordningens anvendelsesområde ikke skulle udvides til ogsåat omfatte kontrakter om levering af naturgas eller elektricitet til endelige forbruger (der efterKommissionens forslag ellers ikke anses som engrosenergiprodukter), hvis disse er over en visstørrelse, fordi de kan påvirke engrosmarkedet.9. Regeringens generelle holdningRegeringen er grundlæggende positiv indstillet over for formålet med forslaget, der skal indføreensartede regler for at sikre engrosenergimarkedernes integritet på tværs af medlemslande. Regeringenanser det dog for vigtigt at undgå dobbeltregulering og at virksomheder ikke pålægges forpligtelser10

til dobbeltindberetning. Regeringen finder det i det hele taget væsentligt, at de administrative byrder,der pålægges medlemsstater og virksomheder, begrænses.Forslaget bør ikke medføre, at europæiske aktørers konkurrencevilkår forværres unødigt i forhold tilaktører udenfor EU. Den nye ramme skal derfor udformes under hensyntagen til sektorspecifikkeinteresser således, at der opnås en balance mellem interessen for effektivt at kunne sikre transparens ogintegriteten af de europæiske engrosenergimarkeder på den ene side og berettigede sektorspecifikkeinteresser på den anden side.Forslaget lægger op til, at nøgledefinitioner, som f.eks. ’intern viden’ præciseres ved at Kommissionenvedtager delegerede retsakter. Det lægger også op til at Kommissionen skal vedtage delegerederetsakter vedrørende form, omfang og frist for transaktionsrapportering, samt form, omfang og fristvedrørende videregivelse af fundamentale data. Som udgangspunkt mener regeringen, at selveforordningen skal være så præcis som muligt på disse punkter, især vedr. nøgledefinitioner ogomfanget at fundamental data, der skal videregives. I forbindelse med udarbejdelse af eventuelledelegerede retsakter med henblik på præciseringer heraf bør der ud over inddragelse afmedlemsstaterne også ske en effektiv inddragelse bl.a. ACER, TSO’erne og markedsaktørerne. Det børi øvrigt sikres, at kravene om tilvejebringelse af oplysninger ikke er i konflikt med persondataloven.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske UdvalgResuméFormandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om EU’s energipolitik for perioden 2011– 2020. Konklusionerne fastlægger 6 prioriterede områder: Indre energimarked, energieffektivitet,energiinfrastruktur, F&U i energiteknologier, egenproduktion af energi og eksterneenergirelationer.1. BaggrundFormandskabet har, på baggrund af Kommissionens to meddelelser om hhv. Energistrategi 2011 -2020 og infrastrukturprioriteringer for 2020 og tiden derefter, fremlagt forslag til rådskonklusioner.Forslaget tager også højde for endnu ikke fremlagte strategier, herunder fx flagskibsinitiativet omressourceeffektivitet, transporthvidbogen og 2050-energiroadmap. Med rådskonklusionerne følgesop på beslutningen på Det Europæiske Råd i marts 2007 om en Europæiske energistrategi for 2007– 11 og der fastlægges overordnede retningslinjer for EU’s energipolitik 2011 – 2020.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne er at fastlægge de overordnede linjer i EU’s energipolitik medhenblik på at sikre EU’s borgere, industri og økonomi sikker, bæredygtig og betalbar energi i dekommende år frem mod 2020. I rådskonklusionerne fastlægges seks prioriteringer for det korte,mellemlange og lange sigt:Indre energimarked,med vægt på en hurtig og fuld gennemførelse af 3. liberaliseringspakke, styrketsamarbejde mellem energitilsynsmyndighederne inden for rammerne af ACER (Agenturet forsamarbejde mellem energitilsynsmyndigheder), ikke-lovgivningsmæssige tiltag til at styrkeforbrugernes rettigheder og fuld udnyttelse af mulighederne for regionalt samarbejde.Energieffektivitet- stor vægt på den kommende energieffektiviseringsplan (EEP 2011), med opstillingaf en række detaljerede og specifikke krav til virkemidler samt efterlysning af en fælles metode forberegning af effekten af energieffektiviseringsinstrumenter.Infrastruktur.Det understreges, at beslutninger om udvikling og finansiering af infrastrukturprojekterfortsat primært skal varetages af markedet og markedsoperatørerne. Kun i særlige tilfælde kan offentlig

finansiering komme på tale. Det understreges at tiårs-udbygningsplanerne fra ENTSO-e og ENTSO-g1spiller nøgleroller for udviklingen af EU’s energiinfrastruktur. Konklusionsteksten bekræfterprioriteringen af de korridorer for el, gas og olietransmission i EU, som Kommissionen har fremlagt isin infrastrukturmeddelelse, og opfordrer til at der udvikles en klar metodologi for udvælgelsen afkonkrete projekter. Medlemslandes isolation fra de fælleseuropæiske transmissionsnet for el og gasskal ophæves hurtigst muligt – for nogle landes vedkommende bør det ske inden 2015. Kommissioneninviteres til at fremlægge et forslag til opfølgning på infrastrukturmeddelelsen i efteråret 2011, somisær bør sigte på at fremme offentlig accept af nye infrastrukturinvesteringer, skabe bedre vilkår ogincitamenter til investeringer i infrastruktur, herunder ikke-diskriminerende vilkår for TSO’er til at ladeomkostninger, herunder samfundsøkonomiske omkostninger, indgå i beregningen af tarifferne.Forskning og udvikling i energiteknologier med lavt kulstofindhold.Gennemførelsen af SET-planen ogseks foreslåede industrielle initiativer gives topprioritet. Betydningen af energi-F&U for EU’s energi-,klima- og vækstpolitik bør reflekteres i såvel industriens som det offentliges finansieringsforpligtelser.Egenproduktion af energi.Der skal væres større opmærksomhed på mulighederne for at øge EU’segenproduktion af alle energiformer, inklusive kernekraft for de lande, der vælger denne energiform.Eksterne energirelationer.EU bør øge gennemsigtigheden, konsistensen, sammenhængen ogtroværdigheden af sine eksterne relationer på energiområdet. Det bør ske gennem fuld gennemførelseaf det indre energimarked, bedre koordinerede synspunkter og signaler til eksterne aktører, bedre interninformationsudveksling, strategiske partnerskaber med nøglelande fsva. forsyning, transit ogforbrugerlande.Endelig understreges det, at energistrategien 2011 – 2020 bør hvile på en klar vision for perspektivernefrem mod 2050. Kommissionen opfordres til at fremlægge sin ”Roadmap 2050” snarest muligt.Roadmap’en skal udvikles med fuld konsistens og i synergi med Kommissionens roadmap mod enkulstoffattig økonomi i 2050 og hvidbogen for den fremtidige transportpolitik.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.4. NærhedsprincippetIkke relevant da der ikke er tale om en retsakt.5. Gældende dansk retIkke relevant da der ikke er tale om en retsakt.6. KonsekvenserRådskonklusionerne har ingen umiddelbare konsekvenser.7. HøringRådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.Sagen har den 7. februar 2011 være forelagt Klima og Energipolitisk specialudvalg, hvor der fremkomfølgende bemærkninger:1

Greenpeace fandt det positivt, at Rådet erkender, at der pt. ikke er udsigt til at nå målet om 20%energieffektivisering, men mangler i forlængelse heraf konkrete bud på, hvad man så vil gøre ved det.Herudover var Greenpeace betænkelig ved udtrykket ”safe and sustainable low carbon technologies”og understregede, at CCS teknologien ikke kan betragtes som bæredygtig. Greenpeace mener, atDanmark skal arbejde for 100% vedvarende energi på længere sigt. Greenpeace kan støtte, at derfastsættes mål på mellemlang sigt, men finder det vigtigt, at de ikke fjerner fokus på de merekortsigtede mål.Landbrug og Fødevarer kunne støtte regeringens generelle holdning. Det er ifølge LF vigtigt, at isærinfrastrukturen mellem EU landende udbygges, og at der laves en strategi for dette. Landbrug ogFødevarer savner imidlertid en mere konkret vurdering af omkostningerne ved dette. Først når detteer tilvejebragt, vil det være fornuftigt at se på finansieringen. I relation til sidstnævnte er det vigtigt,at fordelingen af omkostningerne ikke skader erhvervslivets konkurrence evne.Det Økologiske Råd støtter, at der fastsættes bindende mål for energieffektivisering på landeniveau.DØR finder det uklart, hvad der skal ske på landeniveau, og hvad der skal ske på EU niveau, oghvordan det skal finansieres. DØR finder, at Danmark bør efterlyse konkrete initiativer i forbindelsemed den energieffektiviseringsstrategi, som Kommissionen skal komme med.Vedvarende Energi er enig med Det Økologiske Råd i behovet for konkrete initiativer tilenergieffektivisering. Finder, at der børe være klare kriterier for tildeling af EU støtte tilinfrastrukturprojekter, og at der i den forbindelse bør være en vurdering af alternative og måske mindreomkostningsfyldte lokale initiativer. VE er enig i at støtten til forskning og udvikling bør fordobles,forudsat at midlerne fortrinsvis anvendes til VE teknologier.Dansk Energi støtter regeringens generelle holdning. Det er positivt, at der fokuseres påimplementering af det indre marked. Der er behov for yderligere konkretisering afenergieffektiviseringsindsatsen. DE finder, at Kommissionen burde arbejde for at udbrede den danskeordning, hvorefter energiselskabernes energibesparelser kommer forbrugerne til gode. Mener også, atKommissionen burde arbejde med delmål for, hvad de enkelte grupper af virkemidler skal bidrage medi forhold til det overordnede energieffektiviseringsmål. DE finder endvidere, at de langsigtede mål omfossil uafhængighed bør kobles tæt til de konkrete reduktionsmål. Det er vigtigt at fastholde 30%målet, da det kan bidrage til at styrke kvoteprisen.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerRådskonklusionerne har været forhandlet flere gange i rådets arbejdsgruppe for energi og der er stortset enighed om dem.9. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på Kommissionens to meddelelser og kan generelt støtte formandskabetsforslag til rådskonklusioner herom. Regeringen lægger vægt på at konklusionerne fra det EuropæiskeRåds drøftelse af energispørgsmål den 4. februar fuldt ud afspejles i teksten.Danmark støtter, at konklusionsteksten understreger vigtigheden af at det indre marked for energiimplementeres fuldt ud.

Danmark lægger stor vægt på, at der fokuseres stærkt på at øge energieffektiviteten i Europa og atKommissionen og Rådet nøje overvåger opfyldelsen af EU’s energieffektivitetsmålsætning.Regeringen mener, at Kommissionen på EU niveau bør fremlægge de nødvendige supplerendeforslag for at nå målet. Regeringen ønsker så stærk og konkret en tekst som muligt vedrørendeindsatsen på EU-niveau for at øge energieffektiviteten.Danmark er enig i, at bl.a. bygninger og transportområdet er vigtige områder for enenergieffektiviseringsindsats, og at det offentlige har en vigtig rolle med hensyn til at fremmeenergieffektive løsninger. På transportområdet bør sættes fart på udvikling og udrulning afalternative transportformer.Danmark er enig i behovet for betydelig udbygning af infrastruktur navnlig fsva.eltransmissionsnettet, med henblik på at 1) muliggøre indfasning af store mængder vedvarendeenergi, herunder især vindenergi, 2) sikre forbedret konkurrence på det indre marked og 3) styrkeEU’s energiforsyningssikkerhed. Finansieringen hertil bør primært komme fra markedet, men ivisse tilfælde kan der være behov for efter klare kriterier at bidrage med EU finansiering. Danmarkstøtter derfor også, at der udarbejdes EU lovgivning om finansiering af fremtidig infrastruktur, og atder i den forbindelse tages behørigt hensyn til balancen mellem økonomisk rentabilitet ogsamfundets behov for infrastruktur.Danmark er af den opfattelse, at der bør ske en fordobling af EU-midlerne til forskning, udviklingog demonstration inden for energiområdet, særligt til vedvarende energi, smart grids ogenergieffektivitet frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau. Danmark mener derfor også, atdette synspunkt bør afspejles i konklusionsteksten.Fra dansk side støtter man, at der bliver sat øget fokus på EU's eksterne energipolitik.Danmark arbejder for, at det skal være en langsigtet vision for EU at være et ”Europa uafhængigt affossile brændsler” på linje med den danske vision. I den forbindelse er det vigtigt at fokusere påreduktionsmål for drivhusgasser og fastholde regeringens mål om at øge EU’s mål i 2020 til 30% påen måde, som sikrer beskæftigelse, konkurrenceevne og en fair byrdefordeling.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Udvalget har modtagetgrundnotat om meddelelsen om energistrategien 2011 – 2020 den 7. januar 2011 og grundnotat ominfrastrukturmeddelelsen den 22. december 2010.

3. Bidrag til det Europæiske Semester-Udveksling af synspunkterNyt notat. Notatet oversendes desuden til Folketingets Energipolitiske Udvalg1. BaggrundEU's 2020-energi- og klimapolitiske målsætninger - dvs. at øge andelen af vedvarende energi i detendelige energiforbrug til 20 % og bevæge sig i retning af en 20 % stigning i energieffektiviteten,sammen med 20 % CO2- reduktionsmålsætninger - udgør et af de fem overordnede mål (”headlinetargets”) som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2010 som en del af EU-strategien for2020. Formandskabet præsenterede lige efter årsskiftet en "køreplan for gennemførelsen af deteuropæiske semester". Det opstiller rækkefølgen af arbejdet inden for forskellige rådsformationermod især forårstopmødet i Det Europæiske Råd og bidragene fra de forskellige politikområder, derer omfattet af Europa 2020-strategien. Den 12. januar 2011 offentliggjorde Kommissionen sin"Årlige Vækstundersøgelse” (”Annual Growth Survey”) som et bidrag til den første runde i den nyeøkonomiske styrings-cyklus under Europa 2020-strategien.Kommissionen konstaterer i sin Årlige Vækstundersøgelse, at den samlede indsats vil falde langtunder EU's overordnede mål om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020. Det ser ud til, atman kun vil nå omkring halvdelen af målet. Kommissionen vil meget snart fremlægge enenergieffektivitetsplan med en tidshorisont på 2020, som vil redegøre for mulige foranstaltningerfor at opnå målet om energibesparelser på 20 %, og som vil blive fulgt op af forslag til lovgivning.I forhold til vedvarende energi vurderer Kommissionen, at EU er godt på vej til at opfylde målet på20 %. I meddelelsen med titlen "Vedvarende energi: Fremskridt i retning af målet for 2020", somnetop er fremlagt, giver Kommissionen udtryk for den opfattelse, at hvis alle produktionsprognoseropfyldes, og hvis medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi gennemføresfuldt ud, så vil den samlede andel af vedvarende energi i EU overstige målet på 20 % i 2020.2. Formål og indholdFormandskabet har indikeret, at der under dette dagsordenspunkt vil blive gennemført en generel,orienterende debat med henblik på at præcisere energipolitikkens bidrag til EU 2020 Strategiensmålsætninger om vækst og beskæftigelse. Udgangspunktet er Kommissionens ÅrligeVækstundersøgelse, som har dannet grundlag for nogle orienterende spørgsmål fra Formandskabetsside til debatten. Spørgsmålene efterlyser dels en vurdering af udsigten til at nå 2020 energimålene ilyset af vækstundersøgelsen, dels et bud på hvad der opfattes som de mest presserendeforanstaltninger, der skal iværksættes inden for energieffektivisering og vedvarende energi.Drøftelsen vil fungere som input til Det Europæiske Råds forårstopmøde, og der er lignendedrøftelser i de øvrige relevante rådsformationer.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retIkke relevant.

6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringDer fremkom følgende kommentarer fra Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 7. februar2011:Det Økologiske Råd påpegede, at det kunne være en fordel, hvis Kommissionen opdelte fremtidigeinitiativer indenfor energieffektivisering på hhv. lande- og EU niveau, hvilket kan være med til atillustrere de store energieffektiviseringspotentialer, der eksisterer på EU-niveau.Greenpeace fremhævede, at der manglede en sammenhæng mellem mål og midler i forhold tilenergieffektivisering.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerSagen har ikke været drøftet endnu.9. Regeringens generelle holdningRegeringen ser positivt på formandskabets forslag om en orienterende debat om energipolitikkensbidrag til vækst og beskæftigelse. Regeringen finder, at en ambitiøs energipolitik, der sigter på atgøre EU uafhængig af fossile brændsler på længere sigt, vil kunne bidrage væsentligt til vækst ogbeskæftigelse i EU. Et vigtigt element heri er Kommissionens kommende energieffektivitetsplan,som skal hjælpe til opnåelse af EU's mål om 20 % forbedret energieffektivitet i 2020.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.