Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 14. januar 2011– samrådsspørgsmål I-L af 10. november 2010 omVindenergibranchenSpørgsmålene er stillet af Steen Gade (SF) og Ole Hækkerup (S)

Samrådsspørgsmål I:

Hvilke initiativer planlægger regeringen for at hindre, at Danmark mistersin position på vindenergiområdet?

Samrådsspørgsmål J:

Vil regeringen tage initiativ til at etablere et reelt partnerskab mellemstaten, industrier, regioner og forskning, som kan videreudvikle den eksi-sterende Megavind-platform, så den i de kommende år kan virke som endynamo for strategiarbejdet og for en teknologisk fornyelse på vindener-giområdet?

Samrådsspørgsmål K:

Hvilke nye initiativer vil regeringen tage, for at Danmark kan blive detførende forsknings- og demonstrationsland?

Samrådsspørgsmål L:

Hvilke initiativer vil regeringen tage for at sikre, at Danmark kan tiltræk-ke udenlandske vindmøllevirksomheders forsknings- udviklings- og pro-duktionsvirksomheder?

Tak for invitationen til dette samråd om den danskevindenergibranche og hvilke initiativer regeringen gen-nemfører for at styrke vores position på vindområdet.Spørgsmålene I til L er stillet til klima- og energimini-steren og jeg i fællesskab. Vi har valgt at svare på de firespørgsmål i sammenhæng, da de alle handler om indsat-sen for at styrke udviklingen af vindenergiområdet. Jeg

vil lægge ud. Herefter vil klima- og energiministerenuddybe regeringens indsats yderligere.Lad mig starte med at konstatere, at Danmark er på vejud af den økonomiske krise. Først og fremmest er eks-porten kommet i gang igen.I andet kvartal 2010 eksporterede vi varer og tjenesterfor 31 mia. kr. mere, end da eksporten nåede bunden i 2.kvartal 2009.Udfordringen for danske virksomheder er imidlertid og-så at generobre de markedsandele, de havde, før krisensatte ind.Udviklingen i eksporten af vindteknologi var negativ iførste halvår af 2010, men det er for tidligt at sige nogetom, hvordan 2010 som helhed så ud, da der er megetstore kvartalsvise udsving i eksporten. Ser vi på ekspor-ten i 2. og 3. kvartal i 2010 lå den på et højere niveauend i samme periode i både 2007 og 2009. Og så skal vihuske, at eksporten i 2007 var på et lavere niveau.Hvad angår beskæftigelsen, var det Vindmølleindustri-ens forventning, at beskæftigelsen i branchen ved ud-gangen af 2010 ville være på niveau med 2009.Men vi må erkende, at det går langsommere på vindom-rådet, end da vi nåede toppen i 2008, hvor vi blev ramtaf krisen.

Vindenergiindustrien fastholder imidlertid, at den sene-ste tids udflytning af arbejdspladser ikke er et udtryk for,at industrien er i krise, men at der er et markant behovfor omstilling. Markederne og industrien ændrer sig heletiden, og den virkelighed skal industrien løbende forhol-de sig til.Siemens Wind Power annoncerede da også i slutningenaf december, at de med en ordrebeholdning på over 70mia. kr. vil ansætte yderligere 400 medarbejdere i Dan-mark i 2011 og mere end 1.000 på verdensplan. Og atdet er af betydning for dem, at produktion og udviklinger lokaliseret sammen.Den globale konkurrence er blevet hårdere. Nye produ-center fra lande med væsentligt lavere produktionsom-kostninger har meldt sig ind i den globale konkurrenceom vindmøllemarkedet de senere år.Danmarks markedsandele er i dag udsat for en skærpet,global konkurrence. Flere købere lægger vægt på lokaltilstedeværelse, når de skal købe nye vindmøller, og lan-de som Kina og Indien styrker deres position som pro-ducenter.Regeringen lægger stor vægt på, at den globale handelsker på fair og lige vilkår. Det vil vi arbejde for. Senesthar vi set, at USA har indgivet en klage til verdenshan-delsorganisationen WTO over, at Kina giver statsstøtte

til kinesiske vindenergivirksomheder, og stiller krav omlokal produktion. Kina blev i 2009 medlem af WTO.Derfor vil jeg godt understrege, at vi fra dansk side ikkestøtter et globalt kapløb om offentlige tilskud. Det er enkamp, vi med sikkerhed kommer til at tabe, og som derikke kommer noget godt ud af.Når det er sagt, så har regeringen et meget stort fokus påat skabe de bedst mulige rammebetingelser for danskevirksomheder, så de får styrket deres konkurrenceevne,og så de kan deltage i den globale konkurrence omblandt andet vindmøllemarkedet.Og hvad har regeringen så gjort for at begrænse konse-kvenserne af krisen for erhvervslivet og for at skabevækst, produktivitet og job i hele erhvervslivet.Lad mig starte med den brede erhvervspolitiske indsats,hvilket selvfølgelig også kommer vindenergibranchen tilgode.Kernen i regeringens vækstpolitik er at sikre erhvervsli-vet konkurrencedygtige rammevilkår. Uden en højt kva-lificeret arbejdsstyrke – og vel og mærket nok af den –og et konkurrencedygtigt omkostnings- og skatteniveau,kan vi ikke tiltrække og fastholde højproduktive job.Den række af udspil, regeringen har gennemført og se-nest foreslået, er derfor en afgørende del af vækstpoli-tikken.

Men det er ikke nok. Derfor har vi med globaliserings-strategien investeret ca. 40 mia. kr. fra 2007 til 2012, dermarkant styrker forskning, uddannelse og innovation,herunder virksomhedernes muligheder for at få testet ogafprøvet nye teknologiske løsninger.Regeringen har satset massivt på videnopbygning og harblandt andet øget de offentlige investeringer i forskningog innovation med 30 pct. siden 2006, så de i 2010 ud-gjorde 18 mia. kr.Vi har styrket den strategiske forskningsindsats. Det af-spejler sig blandt andet i den seneste brede aftale omfordeling af globaliseringsmidlerne fra 2010. Vi fokuse-rer indsatsen på områder, hvor dansk erhvervsliv stårstærkt, og hvor der tegner sig et globalt vækstpotentialeblandt andet energi, miljø, sundhed og velfærd.Vi har også taget en række initiativer, der skal styrkeiværksættere og mindre virksomheders adgang til kapi-tal. Senest har vi med finanslovsaftalen skabt rammernefor, at vi sammen med pensionssektoren kan styrke mar-kedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr.Samtidig understøtter den store indsats, vi gør, gennemEksport Kredit Fonden blandt andet også vindmølle-branchen med lange kreditter og lån til eksport gennemordningerne eksportkaution, eksportlån, eksportkreditga-ranti mv.

Herudover gør Eksport Kredit Fonden en særlig indsatsfor eksport af klima-, energi- og miljøteknologi. Densærlige indsats består i, at Eksport Kredit Fonden er pa-rat til at være mere risikovillig i forbindelse med klima-forretninger end i normale forretninger. Det er for atimødekomme nogle af de særlige udfordringer, der eksi-sterer for grønne teknologier.For mange virksomheder er Eksport Kredit Fonden etvigtigt redskab i eksportindsatsen, og blandt andet hardanske vindmølleproducenter ved flere lejligheder rostden store indsats, Eksport Kredit Fonden gør.Vindenergibranchen har også gavn af denne generelleindsats.Mere konkret understøtter vi imidlertid også vindenergi-industrien herhjemme på flere måder.En stor del af støtten til vedvarende energi, herundervindenergi dækkes, af elforbrugerne via PSO-afgiften.Denne erhvervsstøtte til produktionen af vindmøllestrømudgjorde i 2009 1,2 mia. kr.Det er blandt andet med til at sikre, at der er økonomi iat foretage investeringer i vindteknologi. Derudover ud-bydes større vindmølleparker, som det senest var tilfæl-det med projektet ved Anholdt.Anholdt-projektet er sikret en afregningspris på ca. 105øre for de første 20 TWh, der produceres. Den samlede

PSO-finansierede støtte til Anholdt-projektet forventesdermed at være omkring 5 mia. kr. Dog afhænger PSO-udgiftens størrelse af udviklingen i energipriserne.Senest har regeringen indgået en ny transportaftale medalle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Som ledi aftalen er der vedtaget en Havnepakke 2. Den skalblandt andet styrke havnenes rolle i transportsystemet, såfor eksempel vindmølleproducenter, som Vestas ogSiemens Windpower, får lettere ved at afskibe deresvindmøller.Herudover har regeringen taget en række initiativer forat understøtte forskning, udvikling, demonstration ogmarkedsmodning af det grønne erhvervsliv. Her vil jeggerne vise jer en oversigt over innovationskæden forklimateknologier.[En slide/handout, der viser Innovationskæ-den for klimateknologier, omdeles til udvalgets medlemmer]

Formålet med Innovationskæden er at styrke og sikresammenhængen i indsatsen fra idé til markedet.Der er to modsatrettede kræfter, der påvirker teknologi-udviklingen og kommercialiseringen af klimateknologi-er. Hvad angår markedstrækket, er det den primære ud-fordring at sikre, at nye teknologier, produkter og løs-ninger når ud på markedet, og dermed er med til at skabevækst og arbejdspladser.I oktober 2009 lancerede regeringen en Erhvervsklima-strategi, der netop skal understøtte kommercialiseringen

af nye klimaløsninger. Som opfølgning herpå har viblandt andet oprettet Fornyelsesfonden, der med 760mio. kr. skal understøtte innovation og markedsmodningaf blandt andet nye grønne løsninger.Konkret kan jeg fortælle, at Fornyelsesfonden allerede i2010 gav tilsagn om støtte på ca. 110 mio. kr. til nyegrønne løsninger.Et af de omstillingsprojekter, som Fornyelsesfonden hargivet tilsagn til, er Lindoe Offshore Renewables Center– LORC. LORC har fået et tilsagn fra Fornyelsesfondenpå 25 mio. kr. til et projekt rettet mod design og forpro-jektering af et testcenter for offshore vindmøller.

Erhvervsklimastrategien skal overordnet set bidrage til,at regeringen realiserer sit mål om, at Danmark fortsatskal være blandt de lande i OECD, der står stærkest in-den for klimaløsninger.Samtidig er vi ved at etablere et stort testområde i Øste-rild, som nyder stor opbakning i vindbranchen. Vi er igang med at etablere de såkaldte Green Labs DK og harstyrket det Energiteknologiske Udviklings- og Demon-

strations Program – det vender klima- og energiministe-ren tilbage til om lidt.I forhold til at styrke forskningen og udviklingen ivindmøllebranchen er det naturligvis også positivt, at fxRisø-DTU er begyndt at tiltrække forsknings- og udvik-lingsafdelinger fra hele verden til Danmark.Det er mit håb, at det kan bidrage til at styrke Danmarksom et grønt teknologi laboratorium – et attraktivt sted,hvor klimaløsninger afprøves og modnes. Et sted, hvorforskning og udvikling går hånd i hånd med produktion.Endelig har vi i Økonomi- og Erhvervsministeriet underFonden til Markedsføring af Danmark og i samarbejdemed DI Organisation for Erhvervslivet, Dansk Energi,Landbrug og Fødevarer og Vindmølleindustrien etable-ret Klimakonsortiet.

mange sprog, bliver præsenteret over for mulige investo-rer i udlandet.Med den nye aftale om Markedsføring af Danmark harvi netop tilført Klimakonsortiet yderligere midler i 2011og 2012. Det er et konkret eksempel på et offentligt-privat partnerskab på det grønne område, som der erblevet spurgt til, og som også kommer vindbranchen tilgode.Vi er løbende i dialog med Vindmøllebranchen omrammevilkårene for virksomhederne og har senest disku-teret mulighederne for at styrke den samlede fortællingom rammevilkårene i Danmark for at kunne tiltrækkeflere investeringer.Samlet set gør regeringen meget for at styrke de generel-le og de specifikke rammebetingelser for at drive virk-somhed i Danmark og for at styrke markedet for grønneløsninger. Det vil bidrage til, at Danmark forbliver et at-traktivt land at lokalisere både forsknings-, udviklings-og produktionsfaciliteter i for udenlandske vindmølle-virksomheder.Nu står vi så imidlertid i en situation, hvor vi i regerin-gen arbejder på en konkret strategi for hvordan Danmarkbliver uafhængig af fossile brændsler i 2050. Der skalogså vedtages en ny energiaftale i 2011. Det kommer ivid udstrækning til at sætte rammerne for den fremtidige

udbygning af vindenergien i Danmark og kan dermedvære med til at understøtte vindmølleindustrien.Den kommende strategi for fossil uafhængighed vil ska-be større klarhed omkring de langsigtede rammer forudviklingen af vedvarende energiteknologier og herun-der vindenergien.Nu vil jeg give ordet til klima- og energiministeren, dervil redegøre for vores store indsats inden for forskning,udvikling og demonstration af klimateknologier.

Samrådsspørgsmål I:

Samrådsspørgsmål J:

Samrådsspørgsmål K:

Samrådsspørgsmål L:

Talepunkter til økonomi- og erhvervsministeren: