Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
EPU Alm.del Bilag 110
Offentligt
G R U N D N O T AT
21. december 2010
Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi (”Energi-strategi 2011-20”). Meddelelse fra Kommissionen.KOM (2010) 639 finalOpdateret notat, baseret på samlenotat til rådsmødet den 3.12.20101. ResuméKommissionen offentliggjorde den 10. november 2010 sin meddelelse om en ny energistrategifrem mod 2020. Meddelelsen lægger op til strategier og beslutninger, som er nødvendige forat opnå de mål for 2020, som EU har fastsat på energiområdet. Meddelelsen udstikker femoverordnede prioriteringer: Øget energieffektivitet, integrerede energimarkeder via fuld gen-nemførelse af energiliberaliseringen og kraftig udbygning af energiinfrastrukturen (navnligfsva. el), satsning på FoU i nye energiteknologier, styrkelse af forbrugerens interesser ogstyrkelse af den eksterne energidimension. Strategien vil udgøre det politiske grundlag forkommende konkrete forslag til retsakter. Strategien drøftedes på rådsmødet (energi) den 3.december 2010 med henblik på en udveksling af synspunkter som bidrag til forberedelsen afdet ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011, der alene har energi oginnovation på dagsordenen.2. BaggrundStrategien er en opfølgning på Energihandlingsplanen 2007-2009, på den 2. Strategiske Ener-giredegørelse fra november 2008 og på resultatet af den høring, Kommissionen foranstaltede iløbet af sommeren 2010 på grundlag af et særligt ”stocktaking” dokument. Desuden skalstrategien ses i sammenhæng med den økonomiske strategi for Europa 2020 vedtaget af DetEuropæiske Råd i juni 2010, herunder navnlig flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Eu-ropa, som energi- og klimamålsætningerne nu er en integreret del af.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdSide 1
Formålet med meddelelsen er at etablere det politiske grundlag for en kommende række ambi-tiøse konkrete forslag der skal sikre, at EU indfrier de vedtagne energi- og klimamålsætningerfor 2020. Meddelelsen opregner fem hovedprioriteringer:1. Opnåelse af et energieffektivt Europa. For at opnå det skal der etableres bedre og mereretfærdige målsætninger og indikatorer, hvor de nationale energieffektiviseringshand-lingsplaner vil få en central rolle. Der skal navnlig satses på de to sektorer, hvor effek-tiviseringspotentialet er størst, nemlig bygninger og transport. Endvidere skal Ecode-sign- og mærkningsdirektiverne strammes op, og der skal gøres en bedre indsats forstørre energieffektivitet på forsyningssiden, herunder især via øget brug af kraftvarme,fjernvarme og fjernkøling.2. Et pan-europæisk integreret energimarked. Det indre marked for el og gas skal imple-menteres effektivt og til tiden, der skal opstilles et ’blueprint’ for udviklingen af denoverordnede europæiske el- og gasinfrastruktur i perioden fra 2020 til 2030, tekniskebarrierer og barrierer vedr. tilladelsesprocedurer for infrastrukturudbygning skal fjer-nes, og der skal etableres en bedre og mere velfungerende finansiel ramme for infra-strukturinvesteringer.3. EU’s lederskab i energiteknologi skal forstærkes. Den Strategiske Energiteknologiplan(SET-planen) skal implementeres, nogle målrettede europæiske storskala projekterskal igangsættes (smart grid introduktion mhp. forberedelse af nettet til fx elbiler ogdecentral elproduktion, udvikling af ambitiøse ellagringsteknikker, massiv indsats forenergibesparelser i byer og byområder).4. Forbrugerbeskyttelse. Energipolitikken skal være mere forbrugervenlig, med særligvægt på sårbare forbrugeres behov. Detailmarkedet for energi skal bringes til at funge-re bedre. Sikkerheden i energisektoren skal forbedres, herunder skal det højst muligesikkerhedsniveau for offshore olie- og gasudvinding gælde overalt i EU. EU’s reglerfor sikkerhed på akraftværker skal strammes op gennem en midtvejsopdatering af di-rektivet om nuklear sikkerhed, gennem implementering af direktiv om nukleart affald,fastlæggelsen af minimumssikkerhedsstandarder for beskyttelse af arbejdstagere ogbefolkning samt et forslag om nukleart erstatningsansvar, såvel som en fælleseuropæ-isk tilgang til designcertificering og tilladelsesprocedurer for akraftværker.5. Styrkelse af den eksterne dimension af EU’s energipolitik. Processen med at integrereenergimarkeder og regelværk med EU’s nabolande, jfr. Energifællesskabet, skal for-stærkes og udvides. Der skal etableres særlige partnerskaber med lande, der indtageren nøgleposition som transit- eller leverandørlande. EU skal sikre sig en central rolle iden globale udvikling frem mod en kulstoffattig fremtid.
6. Europa-Parlamentets udtalelserMeddelelsen er også stilet til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet vedtog den 25. no-vember en egeninitiativ -rapport som bidrag til energistrategien. Rapporten understreger be-tydningen af at styrke energiinfrastruktur i Sydeuropa og i de baltiske område, og at udvideEU's energipartnerskaber med flere af EU's nabolande, at prioriteringer indenfor energipoli-tikken skal afspejles i EU's fremtidige budget og at styrke energimarkedets funktion. Rappor-Side 2
ten understreger også betydningen af at styrke energieffektiviteten, foreslår at Kommissioneniværksætter en evaluering af implementeringen af den eksisterende lovgivning samt analyseraf langsigtet udbud og efterspørgsel på energimarkedet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er ikke tale om en retsakt, men resultat af drøftelsen kan være politisk enighed om enstrategi, der senere kan blive udmøntet i EU-retsakter, der kan have lovgivningsmæssige kon-sekvenser. Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag i givet fald frem-kommer.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetResultat af drøftelsen kan være politisk enighed om en strategi, der senere kan blive udmønteti EU-retsakter, der kan have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og ad-ministrative konsekvenser for virksomhederne samt eventuelt konsekvenser for beskæftigel-sen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive be-handlet, når de konkrete kommissionsforslag i givet fald fremkommer.9. HøringMeddelelsen har været i høring i en bred kreds.Der er modtaget høringssvar fra 5 eksterne høringsparter: Energinet.dk, Dansk Energi (DE),Det Økologiske Råd (DØR), Foreningen af Slutbrugere af Energi (FSE) og Landsorganisatio-nen i Danmark (LO).Høringssvarene fra organisationerne er i det følgende resumeret efter emner.GenereltLO hilser det velkomment, at strategien opridser nogle af de redskaber, der bør tages i anven-delse for dels at nå de mål, der er blevet opstillet i klima- og energipakken og dels at sikre, atEU kommer ud af den økonomiske krise med styrket konkurrenceevne på et bæredygtigtgrundlag. Dette kan kun ske, hvis der investeres i nationale og europæiske tiltag, der skaberbeskæftigelse og grønne job.FSE støtter helhjertet den yderligere ”europæisering” af energipolitikken, som strategien læg-ger op til. FSE finder dog, at det umiddelbart er småt med nye eller mere konkrete forslag.FSE ser derfor frem de annoncerede mere konkrete udspil fra Kommissionen over de næste18 måneder.DØR hilser det velkomment, at Energi 2020 peger i den rigtige retning – med sine fem priori-teringer, hvoraf energieffektivisering har første prioritet, som det billigste og mest jobskaben-de virkemiddel. Men DØR finder imidlertid at indholdet skuffer. Det virker som om Kommis-sionen er så bange for visse medlemsstaters uvillighed til at se fremtiden i øjnene, at man und-lader at opstille forslag til ambitiøse virkemidler.DE støtter op om regeringens indspil til EU-Kommissionen i forbindelse med forberedelsen
Side 3
til energistrategien, og senere regeringens progressive arbejde for, at EU skal øge ambitioner-ne på klimaområdet ved at øge CO2-målet i 2020 til 30 % uden betingelser om en internatio-nal klimaaftale. Dansk Energi støtter op om regeringens aktive arbejde for dette, og finder detskuffende, at Kommissionens energistrategi ikke sætter et mere ambitiøst CO2mål i 2020 på30 %. Et mål som giver et signal til investorer i vedvarende energi og energieffektivitet samtstimulerer innovation og udviklingen af morgendagens klimavenlige teknologier og løsninger.Generelt er Kommissionens ambitioner på dette område meget skuffende – særligt inden forvedvarende energi, som stort set ikke berøres i strategien, selvom det er et faktum, at vedva-rende energi kommer til at spille en afgørende rolle i transformationen af det europæiskeenergisystem.Energinet.dk finder, at energistrategien skaber rammerne for de kommende års EU energipoli-tik og Energinet.dk ser det som afgørende, at strategien følges op af konkrete og ambitiøseinitiativer. Energinet.dk støtter strategiens fokus på energiinfrastruktur som et helt væsentligtelement i at sikre et mere sammenhængende energisystem, der kan integrere fremtidens sti-gende mængder vedvarende energi. Energinet.dk betragter det som positivt, at ambitionernegenerelt er høje og at strategien fokuserer på regionale og samfundsøkonomiske perspektiver ienergiinfrastrukturplanlægningen.EnergieffektiviseringLO anser det for klart, at målene for energieffektivitet og energibesparelser for 2020 ikke kannås med de hidtil opridsede initiativer. Meget tyder på, at man kun vil nå halvvejs pådette område. LO finder derfor, at strategien bør være endnu mere konkret for så vidtangår energieffektivitet og -besparelser og LO ser gerne bindende målsætningerherfor. Netop energibesparelser og energieffektivitet er vigtige virkemidler iindsatsen mod energifattigdom og vil have stor betydning for at imødegå negativekonsekvenser af de prisstigninger på el, der uvægerligt vil komme. Energieffektivitetvil også bidrage positivt til europæiske virksomheders konkurrenceevne.LO peger på, at byggesektoren er af stor betydning, når det drejer sig om at nedbringe CO2-udslip, og at energirenovering af den eksisterende boligmasse repræsenterer et vigtigt potenti-ale på det område, ligesom det også er af stor betydning for at nedbringe energiudgifterne hosde mest udsatte husstande. LO opfordrer til, at den danske regering bringer Klimakommissio-nens anbefalinger for så vidt angår energirenovering af boligmassen ind i EU-arbejdet - her-under også ser på, hvordan der kan skabes de nødvendige økonomiske incitamenter for tiltagpå dette område. Der venter en stor omstillingsproces forude og LO ser frem til, at Kommis-sionen i starten af 2011 fremlægger en egentlig handlingsplan for, hvorledes målene for ener-gieffektivitet nås. LO mener, at social dialog er afgørende for at sikre, at omstillingen bliversocialt retfærdig og dermed kan opnå den nødvendige folkelige opbakning. Det er vigtigt, atanalysere og vurdere de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de tiltag, der iværksættes, ogLO mener, at der bør nedsættes et organ med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, der sik-rer den sociale dialog i omstillingen til et lav-CO2-samfund.DØR finder, at pga. kvotehandelssystemets aktuelle utilstrækkelighed vil en forøget indsatsfor energibesparelser blive en trussel mod systemet. DØR ser det derfor overordnet som enforudsætning for en helhjertet og effektiv indsats for energibesparelser i EU at EU’s kvotesy-stem bringes på fode igen ved mindst tre tiltag:
Side 4
reduktionsmålet hæves straks til 30 %, hvoraf langt de fleste reduktioner skal ske iEU,der indføres en ret høj minimumspris på kvoter ved auktionering fra 2013 ogder indføres væsentlig begrænsninger på indpasningen af CER-kreditter, bl.a. ved atforbyde visse typer i EU kvotehandelen og fastsætte reduktionsfaktorer på andre typer.
Herved skabes grundlag for en vedtagelse af bindende energisparemål for EU, som bedst ved-tages samlet som en bindende absolut reduktion i 2020 på mindst 14 % i forhold til energi-forbruget i 2005 (dette svarer til det nuværende frivillige relative mål på 20 %), men der skalogså være bindende sparemål for medlemslandene. Mht. instrumenterne peger DØR på, at derer behov for en indsats både på EU-, statsligt, regionalt og lokalt niveau. EU må derfor med-virke til at nå målet ved f.eks. at skærpe indholdet i ECO-Design udmøntningen, sænke CO2-emissionsloftet for nye køretøjer, skærpe energibeskatnings-direktivet og kræve bindendehandlingsplaner for energirenovering af bygninger m.v. EU skal ligeledes levere så megen fi-nansiering for energibesparelser som muligt – i form af favorable lån og om nødvendigt til-skud, fra f.eks. EU's budget, regionalfondsmidler og Den Europæiske Investeringsbank.Herudover skal medlemsstaterne iflg. DØR også forpligtes til at nå ambitiøse energisparemålbaseret på nationalt potentiale, kapacitet og leverede investeringsprogrammer. Landene skalforpligtes til at iværksætte virkningsfulde nationale ordninger og investeringsprogrammer –også af hensyn til at forbedre beskæftigelsen i landenes byggebrancher. Og der skal stilleskrav til energibesparelser i virksomhederne – både af energihensyn men også for at sikre enhelt nødvendig innovation i EU’s erhvervsliv for i fremtiden at kunne konkurrere med frem-stormende asiatiske virksomheder. Den danske politik med krav til energi-netselskaberne omat sikre energibesparelser bør udbredes til resten af EU.DE peger på at normer og standarder for energiforbrugende produkter er et omkostningseffek-tivt virkemiddel til at sikre, at produkters energimæssige ydeevne sker så effektivt som mu-ligt. ECO-design er et godt eksempel her på. DE anbefaler:at EU skal udarbejde en varmepumpe-handlingsplan, der blandt andet indeholder en ud-fasningsstrategi for individuel opvarmning baseret på fossile brændsler,at der på fællesskabsniveau bør iværksættes en ambitiøs strategi for fremme af energief-fektive produkter, som bygger på dels en dynamisk energimærkning og dels på dynamiskenormer for energieffektivitet via ECO-design, som sikrer at mærkning og normer løbendefølger med udviklingen i produkternes energieffektivitet. Strategien bør omfatte flere pro-dukter, apparater, installationer, bygninger og transportområdet og bør fremme teknologi-spring. Strategien kunne oplagt kobles med konkrete mål for effekten af indsatsen, påsamme måde som medlemsstaterne skal sætte mål for deres indsats i fx det ikke kvoteom-fattede område. Det giver en klar rollefordeling og øger incitamentet til realisering af detstore potentiale, som er forbundet med netop disse EU virkemidler,at energianvendelsen i transportsektoren behandles på samme måde som anden energian-vendelse i industri, husholdninger osv. og indgår som en mere integreret del i energipoli-tikken,at øge investeringer i F&U om energieffektivisering. Med normer, standarder, mærkningog ambitiøse mål øges ’pull-effekten’ på F&U-indsasten. Også ’push’ siden skal stimule-res gennem EU’s F&U-programmer.InfrastrukturSide 5
Energinet.dk understreger, at strategien anerkender, at den regionale planlægning, der foregåri forbindelse med ENTSO's110-årige netudviklingsplaner inddrages ved udpegningen af EUprioriterede infrastrukturprojekter. Energinet.dk finder, at der er behov for en uddybning af dekriterier, der skal definere udvælgelsen af prioriterede projekter og herved sikre det sam-fundsøkonomiske og regionale fokus i planlægningen. Samtidig afventes EU-Kommissionensbud på hvilke finansierings- og investeringsincitamenter, der skal sikre de nødvendige inve-steringer i energiinfrastrukturen.Energinet.dk understreger, at yderligere investeringer indenfor forskning og udvikling er nød-vendige, såfremt de rette infrastrukturløsninger skal udvikles. Samtidig bør intentionerne omEU-finansiering af nye teknologier formuleres tydeligere, så det bliver klart, hvordan EU vilfinansiere ny teknologiudvikling.FSE anser det for oplagt, at udbygning og drift af net og systemer fortsat i nogen grad vil væ-re monopolvirksomhed. Med de store investeringer, der må forventes ikke mindst af hensyntil forsyningssikkerhed og integration af store mængder af vindbaseret el-produktion, bliverdet yderligere vigtigt med en effektiv økonomisk regulering, der giver incitamenter til sam-fundsøkonomiske TSO/DSO investeringer uden at blive cash-cows. Som et supplement tilsikring af gennemførelsen i EU af samfundsøkonomisk hensigtsmæssige infrastrukturprojek-ter vil specifik EU-støtte være fornuftig, som anbefalet i strategien.DE finder det positivt, at Kommissionen i strategien har stor fokus på at sikre et velfungeren-de elmarked. Med en øget anvendelse af fluktuerende, vedvarende energi i hele Europa bliverdet en massiv udfordring at få skabt balance i det samlede europæiske elsystem. En forudsæt-ning for dette er et stærkt sammenhængende elnet, som kan transportere store mængder elgennem EU’s medlemslande. Endvidere er et sammenhængende elnet et vigtigt fundament foret fælles indre energimarked.Iflg. DE etableres nye transmissionsforbindelser i dag overvejende af de systemansvarlige påbaggrund af samfundsøkonomiske vurderinger ud fra nationale synspunkter og i mindre om-fang i et regionalt eller europæisk perspektiv. Det er vigtigt, at de initiativer, som EU sætter igang på infrastrukturområdet sker ud fra en europæisk betragtning om, hvor effektivitetsfor-delene er størst. Det betyder, at transmissionsforbindelser skal etableres ud fra et europæiskperspektiv med overordnet europæisk samfundsøkonomi for øje. Et fælles europæisk engros-marked og etablering af transmissionsforbindelser, set ud fra et europæisk perspektiv, krævertættere samordning og organisering af roller, ansvar og kompetencer for aktører og myndig-heder i markedet, herunder at markedsaktørerne inkluderes i analyser, beslutningsforløb mv.De vigtigste af DE’s konkrete anbefalinger til styrkelse af det europæiske transmissionsnet er:Der skal vedtages en forpligtende europæisk udbygningsplan på baggrund af ENT-SOE’s 10-års netudviklingsplan, der er baseret på beregninger ud fra et europæisk per-spektiv.Finansieringen af transmissionsforbindelser skal styrkes ved, at alle flaskehalsindtæg-ter skal anvendes til investeringer i net og at undtagelsen med at anvende flaskehals-indtægter til tarifnedsættelser ikke anvendes. Flaskehalsindtægter som følge af be-
1
ENTSO = European Network of Transmission System OperatorsSide 6
grænsninger i nettene kan i dag anvendes til vedligeholdelse og investeringer i net.Dertil kommer, at det også er muligt at anvende flaskehalsindtægterne til tarifnedsæt-telser, dog skal det godkendes af den nationale regulator og ACER skal informeres.Dette er ikke hensigtsmæssigt – særligt i de tilfælde, hvor der ikke er fuld ejermæssigunbundling af det overordnede transmissionsnet. Denne mulighed bør derfor fjernes.Vurderinger viser, at behovet for investeringer i transmissionsnet er spredt ud over Eu-ropa, og der vil i mange år fremover være behov for finansiering af nye investeringerog flaskehalsindtægterne kan sagtens finde anvendelse.Der skal gives særlig opmærksomhed på kritiske korridorer i det europæiske transmis-sionsnet, som angivet i den europæiske infrastrukturpakke, herunder Cobra-kablet ogKriegers Flak projektet.
DØR finder, at udbygning af et integreret energimarked må fokusere på at sammenkobleenergiproduktionsområder, som kan give synergi. Sammenkobling af vind og sol med vand-kraft er optimalt.Smart grids og smart metersDE anbefaler, at Kommissionen skal arbejde for at medlemslandende udnytter energieffekti-viseringsmulighederne ved udbredelse af smart grid og øget fleksibilitet i forbruget ved atmedlemslandende laver nationale smart grid handlingsplaner, samt sikrer incitament for denødvendige investeringer, der kan virkeliggøre smart grids.LO mener, at det er nødvendigt med en klarere definition af, hvad der menes med "smartgrids", da begrebet tillægges forskellig betydning i forskellige lande.DØR finder, at EU må sikre, at udbredelsen af el-biler og plug-in hybrid biler sker på en ef-fektiv måde, hvor opladningen af disse el-biler sker med styring – smart grid - under hensyntil at sikre indpasning af yderligere vedvarende energi i energisystemet. Endvidere skal derikke være for stor fokus på de såkaldte ”smart meters” – men på de bagvedliggende systemer.Her skal sikres timeafregning og velfungerende markeder for elektricitet, for balancekraft ogfor reguleringskraft. Det kræver tilgang til on-line timepriser for el, varme, balancekraft ogregulerkraft. Det er sjældent forbrugerne selv, som skal flytte fleksibelt forbrug til periodermed lave priser, men derimod el-handlere og andre energiaktører, som inden for aftalerammerog fast betaling skal kunne udnytte forbrugernes fleksibilitet til gavn for balancen i det samle-de europæiske energisystem.FSE finder, at i relation til infrastrukturinvesteringer er ”smart grids” blevet et internationaltslagord. FSE tvivler ikke på, at der kan være gode elementer i udvikling af ”smart grids”. FSEer dog skeptisk over for, om omfattende ”smart grid” løsninger er samfundsøkonomisk for-nuftige. Foreningens erfaring er, at erhvervskunderne ikke ser tilstrækkelige fordele ved at gø-re deres energiforbrug mere fleksibelt, med mindre der bliver givet meget kraftige prissigna-ler. ”Smart grid” løsninger må nøje overvejes i forhold til andre løsninger – f.eks. øgedetransmissionsforbindelser. FSE ser derfor frem til ACER’s udspil på området. Det er ogsåvigtigt at få fastlagt rollefordelingen i arbejdet mellem DSO’er, TSO’er, handelsselskaber ogandre. Betydningen af rollefordelingen understreger også behovet for en fortsat mere effektivadskillelse mellem monopolaktiviteter og konkurrenceudsatte aktiviteter – gerne ved egentligejermæssig adskillelse - også på distributionsniveau.Vedvarende energiSide 7
DØR anbefaler, at kravene til oprindelsesgarantierne for vedvarende energiproduktion skalrevideres, så der skabes en balance mellem udbud og efterspørgsel. Herved skal sikres, atmarkedet for GoO’s (Guaranties of Origin) får direkte indflydelse på udbygningen af VE.F.eks. bør der stilles en aldersgrænse for hvilke VE-produktioner, som kan udstede GoO’s –f.eks. yngre end 2007, hvor 20 % VE direktivet blev vedtaget.FSE ser positivt på annonceringen af målet om at de nationale VE støttesystemer bør ”kon-vergere”. Desværre mangler der fortsat et mål om en egentlig harmonisering, herunder at VEstøttesystemerne gøres mere markedsorienterede. FSE støtter en politik, hvor der i EU etable-res støtte i form af omsættelige VE certifikater. Strategien satser på, at de store VE-teknologier vil være kommercielt konkurrencedygtige i 2020. Det må forstås således, at dekan konkurrere uden særlige tilskud. Strategien savner dog efter FSE’s opfattelse en sandsyn-liggørelse af, hvordan det kan tænkes at ske, f.eks. gennem etablering af et fælles marked forgrønne certifikater. Det skal i den forbindelse understreges, at de samfundsøkonomiske om-kostninger ikke kun er anlægsspecifikke, men også omfatter nødvendig udbygning og udvik-ling af net- og systeminfrastrukturer.DE finder det skuffende, at VE stort set ikke berøres i strategien, selvom det er et faktum, atvedvarende energi kommer til at spille en afgørende rolle i transformationen af det europæi-ske energisystem. Med en stigende VE andel øges behov for udveksling af el mellem landene.Det handler ikke kun om udbygning af transmissionsnettet. En effektiv udveksling af el overgrænser på både day-ahead-, intraday- og regulerkraftmarkederne er også af afgørende betyd-ning.DE anbefaleren harmonisering af støttesystemerne for vedvarende energi. Det gælder både niveauetog sammenhængen med det indre energimarked - uden at sætte investeringen i vedva-rende energi på standby. I første omgang foreslås det at fremskynde revisionen af VE-direktivet fra 2013 til 2011,formulering af en tværgående biomassepolitik, der først og fremmest skal se på vedta-gelse af en fælles, bred EU-definition af biomasse, samt formulering af bindende eu-ropæiske bæredygtighedskriterier for fast biomasse, ogat der skal ske en harmonisering af nettilslutningsbetingelser for vedvarende energi.Når tilslutningsbetingelserne harmoniseres i EU, vil det blive lettere for danske virk-somheder at opstille vedvarende energi-anlæg i andre lande og derved udnytte deresekspertise indenfor vedvarende energi. Det betyder en større eksport og samhandelmed vedvarende energiteknologi mellem de europæiske lande.
LO er enig i, at der skal finde en strømlining sted for tildeling af tilladelser til installationer.Under behørige hensyn til demokratiske høringsprocesser er det hensigtsmæssigt om venteti-den på tilladelser til eksempelvis opstilling af vindmøller nedbringes væsentligt.TransportDØR foreslår, at EU skærper CO2-kravene til nye personbiler, varevogne og lastbiler. Udvik-lingen viser, at fabrikkerne nemt kan klare det. For varebiler betyder det skærpelse af den for-ordning, som netop nu er på vej til vedtagelse – men hvor både Råd og Parlament tværtimoder i gang med at afsvække Kommissionens ikke særligt stramme mål. For personbiler betyderSide 8
det, at 2020-kravet bør skærpes, når dette i de kommende år skal revurderes. For lastbiler børKommissionen fremskynde et forslag. EU må også kræve, at medlemslandene forstærker ind-satsen for en bæredygtig energieffektiv kollektiv persontransport samt gods på skinner og adsøvejen. Endelig må EU sikre, at udbredelsen af el-biler og plug-in hybrid biler sker på en ef-fektiv måde, hvor opladningen af disse el-biler sker med styring – smart grid - under hensyntil at sikre indpasning af yderligere vedvarende energi i energisystemet.DE støtter Kommissionens arbejde på udvikling af en bæredygtig europæisk transportsektor– ikke mindst i en fremtid med begrænsede olie-ressourcer og markante krav til reduktioneri CO2-udledningen, men finder det beklageligt, at Kommissionen i energistrategien ikke i hø-jere grad formår at indtænke energianvendelsen i transportsektoren i den fremadrettede strate-giske tænkning. DE havde forventet mere nytænkning på dette område.DE anbefaler et VE-mål for transportsektoren på 20 % for 2025, en ambitiøs hvidbog for bæ-redygtig transportpolitik frem mod 2020, en handlingsplan for udbredelse af elbiler, udvidelseaf bilmærkningsdirektivet med information om energieffektiviteten og CO2-udledningen fraelbiler og plug-in hybridbiler, normer for støjemissioner for nyere biler, forskning og udvik-ling af batteriteknologier, og udvikling og produktion af 2. og 3. generation biobrændstof.FSE støtter strategiens vægt på et væsentligt øget fokus på transportsektoren, bl.a. på grund afdens store afhængighed af olieprodukter. Nye drivmidler som biobrændsler og el skal bestemtudvikles, men de afgørende ”gennembrud” opnås ikke uden, at der arbejdes med incitamentertil mere grundlæggende omlægninger i den samlede transportstruktur. Skal der et større antalelbiler på vejene, må de nødvendige systemomkostninger betales af ejerne af elbilerne og ikkefordeles på alle elforbrugerne.Liberalisering af el- og gasmarkederneLO fremhæver, at det i strategien nævnes, at el-markedet endnu ikke har nået sit potentiale forvalgmuligheder og tilgængelighed. Mange energimarkeder er stadig nationale og har virk-somheder, der har en de facto monopolstatus på området. LO mener, at det er nødvendigt atgøre op med de monopollignende forhold, der stadig hersker mange steder på energimarkedet.Erfaringerne fra de nordiske lande viser, at en effektiv adskillelse af konkurrenceudsatte akti-viteter og netoperatører fremmer en øget konkurrence på energimarkedet, der kan sikre laverepriser for forbrugerne. LO mener derfor, at Danmark må gå aktivt ind i arbejdet for, at de øv-rige EU-lande får lige så liberaliserede energi markeder, som det er tilfældet i de nordiskelande.DØR anbefaler, at det europæiske energimarked skal udvikle større gennemsigtighed og stør-re konkurrence. Det kan fremover ske på baggrund af ikke kun prismæssige forskelle, menogså de iboende miljø- og klimamæssige kvaliteter i energiprodukterne. Det er derfor vigtigtat stille krav om, at energiselskaberne udvikler nye energiprodukter med en klart bedre miljø-og klimaprofil. Herved gives energiforbrugerne reelle valg.FSE finder det positivt, at strategien overordnet fokuserer på, at så mange aktiviteter i ener-gimarkedet, som det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, kommer i effektiv konkurrence.Det gælder også initiativer om energieffektivisering. Til gengæld savnes en plan om effektivudfasning af de regulerede el- og gaspriser, som fortsat findes udbredt i Europa. Det bør ikke
Side 9
mistes af syne, at de generelle konkurrenceregler gradvist bør tage over fra den sektorspeci-fikke regulering.Engrosmarkedet for el og for gas er under hastig udvikling. Strategien ser det som en centralopgave for ACER at få etableret day-ahead markedskobling overalt i EU i 2014. FSE støtterdette mål, som vil være en afgørende byggesten i markedsintegrationen. Yderligere gives der istrategien udtryk for, at Kommissionen vil foreslå en ”4. liberaliseringspakke”, hvis markeds-integrationen ikke viser tilstrækkelig fremdrift. FSE tvivler dog på, at ny – og i stigende gradkompliceret – regulering vil have positive virkninger. Fokus bør her være på implementeringsnarere end på nye regler.I relation til udviklingen af detailmarkedet er der efter FSE’s vurdering en tendens til at foku-sere ensidigt på forholdene for husholdninger og evt. de mindste erhvervskunder. Selvomstørre erhvervskunder i væsentlig højere grad udnytter markedets muligheder, så vil FSE ger-ne pege på, at også de større erhvervskunder vil kunne få væsentligt større gevinst af konkur-rencen ved øget gennemsigtighed i markedet, hensigtsmæssige muligheder for fælles indkøbtil flere forbrugssteder – også i forskellige lande – samt målrettet information om markedetsmuligheder.DE støtter Kommissionens fokus på at få skabt et mere velfungerende elmarked meden effektiv markedsadgang. For at komme nærmere det i dag, så opfodrer Dansk Energi til,at systemansvaret skal stille alle transmissionsforbindelser fuldt til rådighed for mar-kedet. Der skal udarbejdes egentlig bindende lovgivning med udgangspunkt i de euro-pæiske regulatorers ”Guidelines”. Heraf fremgår fx, at transmissionskapacitet mellemkontrolområder ikke skal reserveres til cross-border balancing,at der skal skabes én europæisk priskobling på spotmarkederne og én fælles beregningaf priser og udveksling af el på transmissionsforbindelser mellem budområder i Euro-pa, evt. i en fælles elbørs,at intradaymarkedet skal rulles ud i Europa - gerne med den nordiske model Elbas somden valgte model,at de systemansvarlige skal udvikle ét fælles europæisk regulerkraftmarked for handelmed balanceringsydelser, senest implementeret i 2015,at der skal udvikles en mere markedsmæssig tilgang til systemydelser og reserver medfokus på, at systemydelser skal kunne handles over grænserne. For Danmark er detisær forbindelserne sydpå, som der er behov for at der laves markedsmæssige løsnin-ger på, ogat de finansielle markeder i Europa skal yderligere udvikles. I første omgang skal dersættes gang i en europæisk analyse af dagens forhold og behov for produktudviklingsamt udarbejdes principper for velfungerende finansielle markeder på tværs af græn-serne.Forskning og udviklingDE støtter Kommissionen fokusering på nødvendigheden af en aktiv og ambitiøs indsatsfor forskning og udvikling, og ser frem til kommende meget afgørende EU initiativer så somdet 8. rammeprogram, EU's kommende langsigtede budget mm. Den hidtidige satsning er sletikke tilstrækkelig. Der er behov for en markant omprioritering af EU’s rammer og oppriorite-ring af forsknings- og udviklingsindsats indenfor energi og klima. DE anbefaler i det lys atEU’s forskningsprogrammer fordobler midlerne til energiforskningen, så de udgør minimumSide 10
15 % af de samlede EU-forskningsmidler, og at EU's regional- og strukturfonde i øget omfangmålrettes investeringer i klima og energi, som fx udbygning af infrastruktur samt innovativeVE anlæg og energieffektive løsninger.LO er meget positiv over for udsigten til, at Kommissionen vil afsætte betragtelige beløb tilden forskning, der er nødvendig for at styrke europæisk industri i forhold til internationalkonkurrence.EnergibeskatningDØR foreslår, at beskatning m.v. for især de fossile brændsler skal justeres, så prissætningenaf energien i sig selv fremmer både energibesparelser og udbygning med vedvarende energi.FSE ser positivt på annonceringen af en revision af energiskattedirektivet, men beklager at dermangler et mål om en egentlig harmonisering.ForbrugerbeskyttelseLO betragter det som en stor udfordring at sikre, at højere elpriser ikke fører til udflytning afarbejdspladser. Denne udfordring bør håndteres gennem dialog med arbejdsmarkedets parterog gennem investeringer i produktion af lav-C02-teknologi samt i uddannelse og omskoling.LO finder det bekymrende, at den sociale dimension og den sociale dialog inden for energi-sektoren er fraværende i meddelelsen.Eksterne energirelationerDØR finder, at en ekstra indsats for EU’s energipolitik over for tredjelande skal fokusere påudfasning af fossile brændsler også i vores nabolande, og produktion af vedvarende energi udfra de naturgivne muligheder under hensyn til geografi og tilgængelighed af vind, sol, vand oggeotermi.SpecialudvalgshøringSagen har den 9. november 2010 været forelagt Klima- og Energipolitisk specialudvalg.WWF bemærkede, at meddelelsen er udtryk for et fremskridt, men at der i den danske hold-ning var for lidt fokus på energieffektivisering og energibesparelse og for meget fokus påproduktion og forsyningssikkerhed.Vindmølleindustrien lagde vægt på at Energistrategien også kommer til at håndtere spørgsmå-let om barrierer i forbindelse med myndighedsgodkendelser og tilladelser. Studier har vist, atdet kan tage helt op til 55 måneder at få tilladelse til opstilling af en vindmølle.Det Økologiske Råd støttede udtalelsen fra WWF angående manglende fokusering på energi-effektivisering i regeringens holdning. DØR mener, at udspillet forekommer for ukonkret, ogat der er behov for bindende energisparemål. Energieffektivitet er også en del af løsningen påproblemet med energifattigdom og en bedre løsning end at give subsidier.Dansk Energi efterlyste bindende mål for CO2-udslippet i 2030.
Side 11
Greenpeace støttede DØR og WWF og efterlyste en henvisning til regeringens eget indspil tilstrategien. Savnede også understregning af, at det er vigtigt med et velfungerende ETS sy-stem.Landbrug og Fødevarer støtter øget markedsintegration, men savner fokus på anvendelse afbiomasse. Mente også, at der mangler overvejelser om finansiering og konsekvenser for virk-somheders konkurrenceevne.Vedvarende Energi mente også, at der skal være bindende mål for energieffektivisering, ogvar enig med Greenpeace med hensyn til kvotesystemets betydning. VE har tidligere foreslåeten mindstepris på kvoter. VE pegede på at der måske kunne hentes midler i strukturfondenetil energieffektiviseringer og energibesparelser i EU. Mente også at der er behov for at fast-holde fokus på ecodesign og mærkning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser meddelelsen velkommen og tillægger en strategisk diskussion af EU's nyeenergistrategi høj prioritet. Danmark har selv leveret bidrag til strategien i form af et indspil,som blev fremsendt til Kommissionen i maj 2010.Danmark lægger vægt på at der fokuseres stærkt på at øge energieffektiviteten i Europa og serfrem til Kommissionens mere konkrete udspil om energieffektivitet. Danmark er enig i, atbygninger og transportområdet er vigtige områder for en energieffektiviseringsindsats.Danmark lægger endvidere vægt på, at EU’s høje ambitionsniveau med hensyn til udbygningmed vedvarende energi fastholdes, herunder at man bevarer momentum i Medlemslandenesindsats for at opfylde målsætningen om 20 % vedvarende energi i 2020. Danmark støtter, atstrategien danner en ramme på EU-niveau, som ud over at give medlemsstaterne mulighed forat overgå deres respektive mål, også bidrager til at sikre, at de vedvarende energikilder ogteknologier er økonomisk konkurrencedygtige i 2020.Danmark er enig i behovet for betydelig udbygning af infrastruktur navnlig fsva. eltransmis-sionsnettet, med henblik på at 1) muliggøre indfasning af store mængder vedvarende energi,herunder især vindenergi, 2) sikre forbedret konkurrence på det indre marked og 3) styrkeEU’s energiforsyningssikkerhed.Danmark er også enig i at der er behov for en betydelig styrkelse af den europæiske indsatsmed hensyn til forskning og innovation på energiteknologiområdet. Der bør ske en fordoblingaf midlerne til forskning, udvikling og demonstration inden for energiområdet, herunder envæsentlig forøgelse på EU's kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids ogenergieffektivitet frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemslandene støtter generelt op bag Kommissionens fem prioriterede områder i energi-strategien, men der er på flere punkter også klar modstand mod flere enkeltelementer, herun-der særligt for så vidt angår tankerne om harmonisering af VE-støttesystemer og offentlig fi-nansiering af infrastrukturprojekter. Andre lande tager udgangspunkt i markedsbaseret infra-strukturfinansiering med undtagelsesvis EU-finansiering, mens særligt de baltiske lande ogøerne i Middelhavet lægger vægt på EU-finansiering ud fra et energiforsyningssikkerheds-Side 12
aspekt. Der er udbredt bekymring over Kommissionens ideer til harmonisering af godkendel-sesprocedurer for infrastrukturprojekter, som af mange medlemsstater anses for at være rennational kompetence. Dog er der enkelte lande som byder ideerne velkommen, ligesom der fraflere sider er en erkendelse af behovet for at se på problemstillingen – særligt for så vidt angårgrænseoverskridende projekter og omkostningsfordeling i den sammenhæng. En række landelægger ikke skjul på, at bindende energieffektivitetsmål ikke kan støttes, men ellers er dermeget bred opbakning til at sætte energieffektivitetstiltag højt på prioritetslisten. Flere landegiver udtryk for, at vedvarende energi ikke er blevet tildelt tilstrækkelig plads i strategien,mens andre kritiserer, at bl.a. kernekraft og fossile brændsler har fået en plads i strategien.Omvendt er en række andre lande af den opfattelse, at strategien ikke tager tilstrækkelig højdefor egne energiressourcer og traditionelle energikilder ud over vedvarende energi samt betyd-ningen af kernekraft for indfrielse af 2020-mål.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010forud for energirådsmødet den 3. december 2010. Folketinget modtog samlenotat om sagenden 17. november 2010.
Side 13
