EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 102: Grundnotat om Kommissionens meddelelse om infrastrukturpakken, fra klima- og energiministeren

1. ResuméDen nye meddelelse om infrastrukturpakken er offentliggjort af Kommissionen den 17. november2010. Kommissionen har som led i udviklingen af en fælles energipolitik længe arbejdet på atmålrette og styrke indsatsen over for udviklingen af den europæiske energiinfrastruktur. Der har idet eksisterende TEN-E program været mest fokus på el- og naturgasforbindelser, mens der førstfor nylig er kommet fokus på olieledninger (særligt i Centraleuropa) og på længere sigt CO2-transport i forbindelse med CCS-anlæg.Kommissionen lægger med meddelelsen op til en samlet strategi og fokusering påenergiinfrastruktur. Det foreslås konkret at fokusere på otte områder, hvor plan for integrationen afdet baltiske energimarked (BEMIP) og udvikling af et offshorenet i Nordsøen har størst betydningfor Danmark. Hertil kommer en generel prioritering af smart grid teknologier. De øvrigeprioriteringer vedrører andre geografiske områder af det europæiske energimarked.Som et andet element anbefaler Kommissionen forskellige initiativer, som skal gøre overgangen fraprioriteringer til konkrete projekter og endelig gennemførelse af projekterne lettere. Herunderregionalt samarbejde ’regionale platforme’ og en rullende projektplanlægning baseret på et sætobjektive kriterier, der forhandles på forhånd, herunder projektets betydning i fht.forsyningssikkerhed, konkurrence på markedet, tilslutning af VE-anlæg, mindre afhængighed afdominerende leverandør, reduktion af markedsmagt etc. Kommissionen vil senere præsentere etforslag til enklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer.Sidst - men måske allervigtigst - vil Kommissionen senere præsentere forslag til en nyfinansieringspakke, både med traditionelle støtteordninger og nye markedsbaseredefinansieringsmuligheder. Dette forslag forventes p.t. offentliggjort i juli 2011.Meddelelsen drøftedes på rådsmødet (energi) den 3. december 2010 med henblik på en politiskdebat.

2. BaggrundI begyndelsen af 2007 fremlagde EU forslag til en ny energipolitik, som skal være et førsteafgørende skridt hen imod en mindre energiforbrugende økonomi ved hjælp af mere sikker,bæredygtig og konkurrencedygtig energi. En fælles politik vil være den mest hensigtsmæssige mådeat tackle de store udfordringer på energiområdet, som er fælles for alle medlemsstater. I EU’skommende meddelelse Energi 2020 – En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikkerenergi udgør infrastrukturpakken en af hovedsøjlerne. En af de centrale udfordringer er, at deneksisterende energiinfrastruktur ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere de udfordringer, somsystemet står overfor, nemlig forbedring af markedsfunktionen, sikring af forsyningssikkerhedensamt indpasning af øgede mængder vedvarende energi.Det eksisterende program forTrans European Networks for Energy(TEN-E) har et lille budget pågodt 20 mio. EUR/år og yder derfor primært støtte til forundersøgelser af infrastrukturprojekter. Derer med de store udfordringer nu behov for et bredere og stærkere policy og projektstøtte-program.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er p.t. ikke aktuelt.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. I forhold til det annoncerede forslag omenklere og hurtigere nationale godkendelsesprocedurer bliver det nødvendigt nærmere at vurdereprincippet om subsidiaritet.5. Formål og indholdDe helt centrale mål i Energipolitikken for Europa er konkurrenceevne, bæredygtighed ogforsyningssikkerhed. Det indre marked for energi skal være fuldført i løbet af de kommende år,vedvarende energikilder skal bidrage med 20% af energiforbruget i 2020, og EU sigter mod atreducere udledningen af drivhusgasser med 80-95% frem til 2050. Europa skal også klareudfordringen med den stigende importafhængighed for fossile brændstoffer, navnlig gas og olie.Alle energikilder vil efter Kommissionens opfattelse have en rolle at spille i det fremtidigeenergimix. Levering af energi til rimelige priser er nøglen til at øge Europas konkurrenceevne. Herbør energiinfrastruktur være en løsning for at nå målet - ikke en hindring. En ny EU-politik forenergiinfrastruktur er nødvendig for at koordinere og optimere udviklingen af nettet på kontinentaltplan med henblik på at høste det fulde udbytte af et integreret net, som går langt ud over værdien afnye enkeltkomponenter. Et integreret energinet er en forudsætning for et velfungerende indremarked for energi og sikring af adgang til billige energikilder til europæiske borgere ogvirksomheder.Nærværende handlingsplan indeholder en langsigtet vision om, hvad der er behov for på europæiskplan for at gøre infrastrukturen klar til det 21. århundrede. Der foreslås en ny metode for strategiskplanlægning til at identificere og nå til enighed om konkrete projekter af europæisk interesseledsaget af en række nødvendige redskaber til at gøre gennemførelsen af disse projekter lettere.Som det næste skridt vil Kommissionen foreslå et nyt europæisk energisikkerheds- oginfrastrukturinstrument med henblik på at forbedre effektiviteten af EU-instrumenterne og bedreudnytte offentlige og private midler.

Etablering af den energiinfrastruktur, som Europa har brug for i de næste 20 år, kræver en ny politikvæk fra det nationale fokus til en europæisk holdning, planlægning og godkendelse af de centraleinfrastrukturer, der er afgørende for EU's energipolitik. Dette indebærer også væsentlige ændringer iden nuværende praksis for TEN-E med lange foruddefinerede og ufleksible projektlister.Kommissionen foreslår følgende nye tilgang:---Der fokuseres på et begrænset antal europæiske prioriteter, som skal gennemføres i 2020 forat opfylde energi- og klimamål, og hvor en europæisk indsats er vigtigst.Der identificeres konkrete projekter af europæisk interesse, som er nødvendige for atgennemføre disse prioriteringer, defineret gennem regionalt samarbejdeGennemførelsen af projekter af europæisk interesse støttes gennem nye værktøjer, såsomforbedrede godkendelsesprocedurer, regionalt samarbejde, bedre information ombeslutningsprocessen og innovative finansielle instrumenter.

Kommissionen foreslår seks overordnede prioriteringer frem til 2020/30, med konkrete anbefalingerog to prioriteringer på længere sigtEltransmissionsnet frem til 2020/301. Offshorenet i Nordsøen, samt tilslutning heraf til Centraleuropa – for at integrere ogforbinde havmøller i Nordsøen med Centraleuropa og lagerfaciliteter i form afvandkraft i Alperne og Norden.2. Tilslutning af VE i det sydvestlige Europa - især vindkraft, vandkraft og solenergi -med resten af kontinentet, særligt mellem Den Iberiske Halvø og Frankrig, ogyderligere forbindelser med Centraleuropa.3. Forbindelser i Øst- og Sydøsteuropa - en styrkelse af det regionale transmissionsnetNord-Syd og Øst-Vest, for at støtte et velfungerende marked og integrere vedvarendeenergi, herunder forbindelser til lager og tilslutning af øer.4. Fuldførelse af BEMIP (Baltic Energy Market Interconnection Plan) - integration afde baltiske lande til det europæiske marked både ved styrkelse af den interneinfrastruktur og styrkelse af sammenkoblinger med Finland, Sverige og Polen oggennem styrkelse af det polske interne net og sammenkoblinger Øst-Vest.GasforsyningPå gasområdet lægges der op til en fortsat prioritering af udbygning af gasnettet med henblik på atsikre, at gas uhindret kan flyde på tværs af EU’s landegrænser. Hermed forbedres mulighederne forat udvikle et velfungerende indre marked for gas samtidig med at EU’s forsyningssikkerhedforbedres ved at gas i tilfælde af svigt i forsyningerne kan føres fra områder med rigeligegasmængder til områder med knaphed på gas.På EU-niveau sker gasforsyning og diversificering via tre korridorer. Den nordlige korridor fraNorge, en østlig fra Rusland og middelhavskorridoren fra Afrika. Hertil kommer import af LNG,som handles globalt. Ideelt set bør hver europæisk region etablere en infrastruktur, som gør detmuligt at tillade fysisk adgang til tre forskellige gaskilder inden 2020. Gas forventes at få en størrerolle til brug for balancerende variabel elproduktion. Endvidere betyder vedtagelsen af forordningenom gasforsyningssikkerheden, at gassystemet vil blive mere fleksibelt ved krav ominfrastrukturstandard, som bl.a. indebærer, at grænseoverskridende transmissionsledninger skalkunne levere gas i begge retninger, øget gaslagerkapacitet og større udbredelse af LNG.Kommissionen peger på i denne forbindelse på følgende prioriteringer:3

5. Sydlig korridor med henblik på yderligere diversificering af forsyninger til EU vedat bringe gas fra området ved det Kaspiske Hav, Centralasien og Mellemøsten til EU6. Forbinde landene omkring Østersøen, Sortehavet, Adriaterhavet og Ægæiske Havmed hinanden, herunder især ved gennemførelse af Baltic Interconnector Plan og ennord-syd forbindelse i det centrale Østeuropa og SydøsteuropaSikring af olieforsyningenFormålet med denne prioritet er at sikre kontinuerlige råolie leverancer til Central/Østeuropa. Etstyrket rørledningsnet i området vil også reducere behovet for tankskibstransport i Østersøen og detyrkiske stræder.Udrulning af intelligente net-teknologier ’Smart Grids’Kommissionen vil vurdere behovet for yderligere lovgivning for at holde smart grid implementeringpå rette spor. Især vil man fremme investeringer i intelligente net og intelligente målere, og detkræver en grundig vurdering af, hvilke aspekter af intelligente net og målere der skal reguleres ellerstandardiseres, og hvad der kan overlades til markedet. Kommissionen ventes i løbet af 2011 atoffentliggøre resultaterne af igangværende vurderinger og eventuelle forslag til yderligereforanstaltninger.Det længere sigt-Europas elektriske motorveje. Med henblik på at imødekomme stadigt stigendeproduktionsoverskud – vindproduktion i og omkring Nordsøen samt overskud af VE-baseretproduktion i det sydlige Europa - foreslår Kommissionen, at der allerede i dag påbegyndesarbejde med en plan for at forbinde områderne med stor produktion med områder medlagerkapacitet i Norden og Alperne (hydrobaseret), og med de store forbrugscentre iCentraleuropa-Et europæisk net til transport af CO2. I første omgang handler det om at blive enige om etsæt tekniske og praktiske bestemmelser, hvilket giver tid til planlægning og udvikling afinfrastrukturen Kommissionen forudser en kommerciel udrulning omkring 2020.

Fra prioritering til projektRegionalt samarbejde har allerede i sager om europæisk infrastruktur bidraget til at nå til enighedom regionale prioriteter og gennemførelse af konkrete projekter. BEMIP-samarbejdet (BalticEnergy Market Integration Plan) udgør et godt eksempel til efterfølgelse. Kommissionen mener, atsådanne særlige regionale platforme også fremover bør planlægge og gennemføre de forskelligeprioriteringer samt udarbejde investeringsplaner og konkrete projekter.Kommissionen vil derfor udvikle en politik, der specifikt skal ledsage infrastrukturplanlægning ogprojektudvikling på regionalt og EU-plan. Kommissionen vil bevare muligheden for at udpege EU-koordinatorer for specifikke projekterDe ovenfor nævnte prioriteringer bør udmønte sig i konkrete projekter og investeringsplaner. Tildenne proces anbefales etableringen af en dynamisk projektliste. Den første liste skulle være klarinden udgangen af 2013 og opdateres derefter hvert andet år. Projekter bør vurderes ud fra ensartedeog på forhånd aftalte og gennemsigtige kriterier. Kommissionen foreslår at basere arbejdet påfølgende kriterier, som skal forfines og aftales med alle relevante aktører:4

- Elektricitet: forsyningssikkerhed, tilslutning af elproduktionsanlæg baseret på VE,forbedring af markedsintegration og konkurrence, forøget effektivitet og smartelforbrug.- Gas: diversificering, forøget kapacitet på udvekslingsforbindelser og reduktion afmarkedskoncentrationen.Meddelelsens konklusionerManglende eller begrænset offentlig og privat finansiering bør ikke udskyde etableringen afidentificerede infrastrukturprojekter. Investeringer i dag er en nødvendig forudsætning forfremtidige besparelser. Kommissionen agter i 2011 at forberede en række passende initiativer, somvil tage fat på de forslag der er gennemgået i meddelelsen.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er i første omgang tale om en meddelelse og dermed ikke om et forslag til en retsakt. I forholdtil nye finansieringsinstrumenter mv. vurderes indholdet i meddelelsen ikke at have konsekvenserfor dansk ret. Uanset hvordan de forskellige elementer materialiserer sig, vil det fortsat være dennationale administration, der tager den endelige beslutning om infrastrukturprojekter.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetMeddelelsens forslag til strategi kan senere blive udmøntet i EU-retsakter, der kan havestatsfinansielle, samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige og administrative konsekvenser forvirksomheder samt eventuelt konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø,sundhed og forbrugerbeskyttelse. Disse vil blive behandlet, når de konkrete kommissionsforslag igivet fald vil fremkomme.9. HøringMeddelelsen har været sendt i høring den 18. december 2010. Der er modtaget 10 høringssvar, somer resumeret nedenfor:CO Industri er enig i behovet for investeringer i europæisk energiinfrastruktur og ønsker atelinfrastrukturen får højest prioritet. CO Industri er dog ikke af den opfattelse, at markedetgaranterer størstedelen af investeringerne. Derfor er offentlig regulering og i visse situationeroffentligt ejerskab nødvendigt. CO Industri kan tilslutte sig ønsket om mere smidigegodkendelsesprocedurer. Af de konkrete projekter fremhæves særligt styrkede netforbindelseromkring Nordsøen, samt integrationen af de baltiske lande.Foreningen for slutbrugere af energi (FSE) noterer, at både el- og gasnet skal understøtte en højforsyningssikkerhed og udviklingen af et likvidt og transparent marked. Med hensyn til udviklingenaf markedet noterer FSE, at mere infrastruktur er en af flere løsninger, opsplitning af lokalemonopoler kan tilsvarende være en løsning. Med hensyn til forsyningssikkerhed fokuserer FSE pågassystemet, og anbefaler, at der først udvikles og etableres et transparent og likvidt gasmarked ogherefter et finansielt marked. FSE anbefaler videre, at der etableres flere LNG-terminaler, at

Nabucco-forbindelsen etableres, samt at det interne EU-net fortsat udvikles til et sammenhængendenet med mulighed for transport i begge retninger.DI og DI Energibranchen mener, at dansk energipolitik skal sker under hensyn til den energi- ogklimapolitik, der føres i de øvrige europæiske lande. Energiinfrastrukturen, herunder forbindelsernemellem landene, vurderes som en central del af en dansk energistrategi og bør ligeledes udformes ien europæisk kontekst. DI finder Kommissionens udspil fornuftigt. Særligt fremhæves ambitionenom at etablere one-stop-shop godkendelsesprocedurer, samt generelt at smidiggørelse af proce-durerne er med til at mindsker investorernes risici. Endelig noterer DI, at det bliver interessant atse, hvilke nye og alternative finansieringsforsalg, Kommissionen vil tage initiativ til i løbet af2011, og hvilke forslag Kommissionen vil fremsætte med hensyn til omkostningsallokering forgrænseoverskridende infrastrukturprojekter.Dansk Energi noterer, at to fokuspunkter er væsentlige i arbejdet mod en stærk fysisksammenkobling af det europæiske elnet – at få etableret nye transmissionsforbindelser samt atforbedre udnyttelsen af de eksisterende og nye forbindelser. Høringssvaret lister en lang rækkeønsker hermed, bl.a.: Der skal vedtages en forpligtende europæisk udbygningsplan på baggrund afENTSO-E’s 10-års netudviklingsplan. De europæiske TSO’er skal have de rette incitamenter til atforetage samfundsøkonomiske investeringer fra et regionalt/europæisk perspektiv. Der skal findesfælleseuropæiske midler til at gennemføre udbygningen af transmissionsforbindelser af særligeuropæisk interesse. Der skal presses på for, at TSO’er i samarbejde med regulatorerne starterarbejdet for at minimere barriererne for udvikling af transmissions-nettet. Der skal opstilles klareregler for investeringer i merchant lines, herunder krav til transparens og markedsgørelse af disse.Der skal gives særlig opmærksomhed på kritiske korridorer i det europæiske transmissionsnet,herunder COBRA og forbindelse via Kriegers Flak. Der skal udarbejdes en europæisk redegørelseom et europæisk ”supergrid”. Der bør etableres en fælles europæisk strategi for smart grid, ligesomselskaberne skal sikres økonomiske incitamenter og sikkerhed for investeringen i smart gridløsninger. Dansk Energi har også en række ønsker til at sikre et effektivt marked, fx:Systemansvaret skal stille alle transmissionsforbindelser fuldt til rådighed for markedet. Der skalskabes én europæisk priskobling på spotmarkederne. Intradaymarkedet skal rulles ud i Europa. Derskal udvikles ét fælles europæisk regulerkraftmarked for handel med balanceringsydelser.Systemydelser skal kunne handles over grænserneDansk Fjernvarme glæder sig over, at meddelelsen nævner infrastruktur til fjernvarme ogfjernkøling samt paradokset i at der er overskudsvarme til rådighed fra elproduktion samtidig medat man anvender naturressourcer på at opvarme. Men meddelelsen ignorerer herefter området, oggør det ikke klart, at den energitjeneste, som der er den største efterspørgsel efter, er varme, ikkeelektricitet. Fra dansk side bør der gøres opmærksom på, at højere effektivitet i energi-konverteringen (gennem kraftvarme, fjernvarme og –køling) har konsekvenser for investeringer ianden infrastruktur. Der er fx afgørende forskel på om naturgas skal være et ”base-load” brændseleller et ”fleksibilitets” brændsel i fremtiden. Antagelsen om at Europa har brug for et ”smartsupergrid interconnecting networks at continental level” er ikke umiddelbart i overensstemmelsemed de erfaringer vi har i Danmark. Vor høje energieffektivitet er bl.a. et resultat afdecentraliseringen af energiproduktionen. Det bør heller ikke glemmes, at langsigtede investeringeri infrastruktur cementerer dominans- og afhængighedsforhold på markeder. Endelig bør Danmarkarbejde for, at investeringer i kendt og afprøvet teknologi ikke tilsidesættes af hensyn til spekta-kulær, men ikke endnu udviklet eller velafprøvet teknologi.

Energinet.dk finder det positivt at Kommissionen fremlægger en ambitiøs infrastrukturpakke,hvilket er nødvendigt for at EU kan indfri sine mål indenfor forsyningssikkerhed,markedsintegration og klima. De kommende konkrete forslag på baggrund af elementerne iinfrastrukturpakken bliver vigtige og Danmark bør arbejde for at de bliver ambitiøse. For det andetanser Eneginet.dk det som væsentligt, at TSOernes incitamenter til at foretage investeringer udenforeget område forbedres, ligesom det bør gøres lettere at foretage investeringer der ikke nødvendigvisgiver et selskabsøkonomisk optimalt udbytte, men som har væsentlig regional eller europæisknytteværdi. Energinet.dk bakker derfor op om Kommissionens forsøg på at finde frem til enkleprincipper for omkostningsfordeling i forhold til grænseoverskridende projekter. Mere ensrettedeprocedurer og deadlines vil formentlig forbedre de langsommelige godkendelsesprocedurer. Etyderligere aspekt i godkendelsesprocessen er desuden et forbedret samarbejde mellem deinvolverede regulatorer på tværs af landegrænserne. Energinet.dk er enig med Kommissionen i, atder bør tilgå flere midler til energiinfrastruktur. Der bør derfor fra dansk side arbejdes for størrebudget til støtteordningerne i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger, da det er i klardansk interesse at der investeres i et stærkt og sammenhængende europæisk net der integrerer VE.Endelig bør integrationen af VE (biogas) i gasnettet også nævnes.Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder det dybt forkasteligt at CCS indgår som en del affremtidens energiforsyning. DN mener, at CCS er en forkert prioritering og en investering i enteknologi der holder os fast i kul afbrænding. DN vil derfor fraråde etableringen af en infrastrukturtil at transporter CO2 fra CCS anlæg til deponering rundt om i EU.Vindmølleindustrien tager positivt imod Kommissionens meddelelse. Danmark, bør tydeligeretilkendegive teknologivalg og udbygningsplaner for de kommende 10 år, således atsystemansvarlige og andre myndigheder kan foretage den nødvendige planlægning. Kommissionenunderstreger iden forbindelse, at ENTSOs første 10 års netudbygningsplan ikke er fuldt dækkendeift. de infrastrukturinvesteringer, der skal foretages på baggrund af nye havbaseredeproduktionsanlæg, fortrinsvist havvind, og ikke sikre rettidig etablering af grænseoverskridendetransmissionsforbindelser. Vindmølleindustrien finder følgende områder af højeste prioritet set udfra en dansk vinkel: Etablering af havbaseret elnet i Nordsø og Baltiske Hav med tilhørendeforbindelser til forbrugscentre centraleuropa. Færdiggørelse af Baltic Energy MarketInterconnection Plan. Strømlining af procedurer for miljøgodkendelser og andre tilladelser,herunder etablering af fast-track procedurer for anlæg af europæisk interesse, ny regulering, somskal sikre tilstrækkelig og omkostningseffektiv finansiering af nye infrastrukturinvesteringer, Smartgrids. Da der vil opstå situationer, hvor netoperatørernes egeninteresser og gældende tarif-strukturerikke i tilstrækkelig grad sikrer fælles europæiske interesser, støtter Vindmølleindustrien atkommissionen vil fremsætte forslag om at et nyt finansielt redskab. Danmark bør aktivt medvirke tilat dette forslag giver kommissionen tilstrækkelig mulighed for at påvirke og fremme omstillingentil et VE-baseret energisystem. Endelig opfordrer Vindmølleindustrien til, at det også undersøges,hvordan mulighederne om fleksible mekanismer og fælles projekter under VE-direktivet kan brugestil at realisere havvind ifbm. med nye offshore transmissionsforbindelser.Vedvarende Energi mener, at Europa skal omstille fra fossil afhængighed til 100% vedvarende energi. EU ogEU-landene bør derfor ikke støtte infrastruktur til fossil energi, ej heller udbygning af det internationalegasnet. Forslagene om at støtte stadig længere forsyningsledninger er en fortidig strategi. Vedvarende Energistiller spørgsmålstegn ved forslagene om EU- og statsstøtte til udbygning af elnet. De foreslåede

Sagen har været drøftet i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg den 9. november 2010. Derfremkom følgende bemærkninger:Greenpeace mente, at smart grids ikke alene var en del af løsningen. Man savnede dennesammenhæng afspejlet.Dansk Energi var generelt positiv over for strategien, men efterspurgte en tilgang, der var meremålrettet i forhold til EU’s budgetforhandlinger. Dansk Energi mente, at man fra dansk side burdestyrke nettet syd på mod Tyskland og mod vest i Nordsøen.Det Økologiske Råd mente, at regeringen burde arbejde for at tilrettelægge transmissionsnettet, sådet blev forbundet med Sydeuropa. Derudover efterspurgte DØR en fælles definition af smart grids.Det ikke var hensigtsmæssigt med forskellige definitioner i EU-landene, da det kunne føre tilfejlinvesteringer og fejlbeslutninger. Det var systemerne og markederne, der lå bag smart grids, dervar afgørende.Vedvarende Energi udtrykte bekymring for EU's tilgang på området. Hvis der skulle være tale ommere EU-støtte, måtte det ske på baggrund af en analyse af, hvor det var miljømæssigt og finansieltmest hensigtsmæssigt, ikke på baggrund af lokale hensyn.Landbrug & Fødevarer støttede infrastrukturpakken. Der var tale om et fornuftigt energimix.Støttede DØR i forhold til nødvendigheden af at fastlæggelse definitioner for smart grids. Landbrugog Fødevarer var enig med Dansk Energi om behovet for at se på forbindelsen til Sydeuropa.Derudover burde man også se på finansieringen.Energinet.dk fandt infrastrukturpakken spændende og var glade for kommentaren i forhold til EU’sbudgetforhandlinger. Energinet.dk spurgte til, om man på nuværende tidspunkt ved, om der villeblive tale om nye midler eller om en omfordeling af eksisterende midler.

Der er knyttet en forsyningsmæssig problemstilling til den europæiske raffinaderisektor, der istigende grad flytter udenlands. Europa har i mange år været – og er i stigende grad afhængig afråolie udefra. Dertil er efterhånden kommet en lige så stor afhængighed af naturgas udefra. Hvis EUmed tiden også gradvist bliver afhængig af import af olieprodukter, stiger sårbarheden. Et rimeligtforhold mellem raffinaderikapacitet og forbruget af olieprodukter bør derfor opretholdes, så EUsamlet set er nogenlunde selvforsynende. Det er formentlig også derfor, at Kommissionen læggerop til, at infrastrukturpakken også skal omfatte oliesektoren.Spørgsmålet er dog, om denne problemstilling skal håndteres i infrastrukturpakken, eller om denskal håndteres separat.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUnder de indledende drøftelser af meddelelsen understregede en række lande, hvor følsomtspørgsmålet om godkendelsesprocedurer er. Meddelelsen er i øvrigt generelt blevet modtagetpositivt. Flere lande blandt EU15 har udtrykt en vis bekymring mht. finansiering. Set i lyset afbehovet for fiskal konsolidering finder disse lande det nødvendigt at begrænse antallet af projekter,der kan gøre sig berettiget til EU-finansiering. Visse lande støtter en moderniseret infrastruktur,men savner forslag til forbedring af rammebetingelserne mhp. styrkelse af virksomhedersinvesteringslyst. Man finder det er godt med et regionalt fokus, men det er nødvendigt også athenvise til eksisterende regionale samarbejdsfora som fx det pentalaterale samarbejde, for derved atundgå overlappende foranstaltninger.Andre lande ønsker en uddybende analyse af, hvordan VE-udbygningen vil påvirke nettet somhelhed. Man er meget tilfreds med at olie er blevet medtaget i pakken. Polen finder desuden at derogså er behov for investeringer internt i medlemsstaterne.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 26. november 2010 tilorientering forud for rådsmødet (energi) den 3. december 2010.