BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 91: Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 – Den Digitale Vej Til Fremtidens Velfærd, fra miljøministeren

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling), Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 727, BOU Alm.del Bilag 91
Offentligt

DEN DIGITALE VEJTIL FREMTIDENSVELFÆRD

den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi2011-2015regeringen / Kl / dansKe regioneraugust 2011

indHoldindHoldslut med papirblanKetterog brevpostFokusområde 1EFFEktiv digital kommunikationmEd borgErnEFokusområde 2lEttErE vEj til vækstFor virksomhEdErnE14Fokusområde 7digitalE univErsitEtErFokusområde 8EFFEktiv miljøForvaltningpå Et FællEs grundlagDEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015august 2011publikationen kan bestilles eller afhentes hos:rosendahls - schultz distributionHerstedvang 102620 albertslundtelefon: 42 22 73 00e-mail: [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:Økonomistyrelsenlandgreven 4postboks 21931017 København Ktelefon: 33 92 80 00www.oes.dkdesign: bgrapHiCfoto:scanpixlars skaaningpolfotostig stasigHung tien vutryk:rosendahls - schultz grafiskoplag: 4.000isbn:978-87-91020-00-1

tættere offentligtdigitalt samarbejdeFokusområde 9robust digital inFrastrukturFokusområde 10FællEs grunddata For allEmyndighEdErFokusområde 11digitalisEringsklar lovgivning36

ny digital velfærdFokusområde 3FolkEskolEn skal udFordrEdEn digitalE gEnErationFokusområde 4EFFEktivt digitalt samarbEjdEmEd patiEntErnEFokusområde 5Fart på brugEn aF tEknologii dEn socialE indsatsFokusområde 6En digital, EFFEktiv og ForEnklEtbEskæFtigElsEsindsats22

Fokusområde 12FrEmdriFt og FællEsoFFEntligstyring

elektronisk publikation:isbn: 978-87-91020-01-8publikationen kan hentes:finansministeriet, Kl og danske regionerwww.fm.dk, www.kl.dk, www.regioner.dk

den digitale vej tilfremtidens velfærddanskerne bruger deres computere, mobil-telefoner og internettet hver dag. de mangenye digitale muligheder har på kort tidforandret hverdagen for mange borgere ogvirksomheder. på samme måde i denoffentlige sektor, hvor danmark er blandtde lande i verden, der er kommet længst medat bruge it og ny teknologi til at forny ogforbedre velfærdssamfundet.med denne nye fælles digitaliseringsstrategiønsker regeringen, kommuner og regionerat sætte endnu mere fart på at anvendedigitalisering til at forny den offentlige sektorog gøre den mere effektiv. vi skal bruge voresdigitale førerposition til at tage de næstestore skridt på den digitale vej til fremtidensvelfærd.Slut med papirblanketter og brevpost:i entravl hverdag skal danskerne ikke spilde derestid på at udfylde papirblanketter på det lokalekommunekontor. og skattekronerne skal ikkebruges på porto og papirflytteri, når vi hardigitale løsninger, der kan løse opgavernemere effektivt. ansøgninger, indberetninger,breve og al anden skriftlig kommunikationmed det offentlige skal derfor som udgangs-punkt alene foregå digitalt for både borgereog virksomheder.Ny digital velfærd:velfærdsteknologi er enaf nøglerne til at åbne døren til fremtidensvelfærd. den offentlige sektor har de senesteår satset på velfærdsteknologi, og gjort sigerfaringer der betyder, at vi nu kan udnytteit og ny teknologi mere intensivt til atmodernisere og effektivisere den offentligeservice i fx vores folkeskoler, ældreplejenog sundhedsvæsenet. god service kræverikke nødvendigvis et fysisk møde. i mangetilfælde kan digitale løsninger eller nyteknologi levere en mere moderne og effektivservice.Tættere offentligt digitalt samarbejde:alle offentlige myndigheder skal bruge derelevante fælles løsninger, undgå dobbelt-udvikling og genbruge relevante data.det skal være med til at sikre, at danskerneoplever en offentlig sektor der arbejderdigitalt sammen.

HOVEDSPOR I STRATEGIEN

SLUT MEDPAPIRBLANKETTEROG BREVPOSTBorgereVirksomheder

NY DIGITALVELFÆRDSkolebørnPatienterÆldreArbejdsløseStuderende

TÆTTEREOFFENTLIGT DIGITALTSAMARBEJDEInfrastrukturGrunddataLovgivningStyring

strategien er opdelt i tre hovedspor. Hvert hovedspordækker forskellige områder og målgrupper.

DET GÆLDER FREMTIDENS VELFÆRDdet er en bunden opgave at levere velfærdensmartere end i dag. den internationalefinanskrise har vendt store overskud påstatsbudgettet til underskud. borgerne harstigende forventninger til den offentligeservice samtidig med, at vi i de kommendeår skal klare os med færre hænder. det erproblemer, vi skal tage hånd om nu.ifølge regeringens plan ”ambitioner om mere”skal digitalisering og anvendelse af teknologifrigøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligti 2020. den nye fællesoffentlige digitali-seringsstrategi skal bidrage væsentligt tilat realisere dette potentiale og dermed tilat sikre den holdbare samfundsøkonomi,der er forudsætningen for at bevare velfærds-samfundet i de kommende år.digitaliseringen af den offentlige sektorhjælper også de private virksomheder tilvækst. velkendte digitale løsninger som fxnemKonto og nemid er udviklet sammenmed det private erhvervsliv, og er eksemplerpå, at innovativt samspil mellem den offent-lige sektor og private virksomheder kan havesynergieffekter, som kan udnyttes til at givedanske virksomheder en konkurrencemæssigfordel.

digitaliseringsstrategiens målsætninger kannås, hvis vi samtidig arbejder for at håndterede største udfordringer for at komme videremed digitaliseringen af den offentlige sektor:• valitet: De digitale tilbud til borgere og Kvirksomheder skal være relevante,brugervenlige, skrevet i et letforståeligtsprog og let tilgængelige for fx personermed handicap.• ryghed: Borgere og virksomheder skal Tvære trygge ved at modtage og selvbidrage til den offentlige service på nyemåder. de skal også kunne føle sig sikre på,at personfølsomme digitale data ikke blivermisbrugt.• ffektivitet: Det offentlige skal skærpe Efokus på at høste digitaliseringensøkonomiske gevinster – blandt andetved langt mere systematisk at genbrugedata og digitale løsninger på tværs afmyndigheder.danmark har – også internationalt sammen-lignet – gode forudsætninger for at over-komme disse udfordringer. for det førsteer langt de fleste borgere og virksomhederallerede dus med de digitale teknologier.

for det andet har stat, kommuner ogregioner i mere end ti år arbejdet tæt ogforpligtende sammen om digitalisering.med det stærke udgangspunkt og disseudfordringer i tankerne er den offentligesektor nu klar til at tage sit hidtil størstedigitale spring fremad.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

spor 1slut med papirblanKetterog brevpostpå mange områder kan borgere og virksom-heder i dag betjene sig selv på nettet ogkommunikere digitalt med det offentlige.de allerfleste tjekker deres skat på skat.dk,de studerende ordner deres su online,og nybagte forældre tjekker reglerne forbarselsorlov på borger.dk. det er den vej viskal videre af.i de offentlige myndigheder er der mangeressourcer at spare ved at benytte de kanaler,som sikrer den mest omkostningseffektivebetjening af borgere og virksomheder. enanmeldelse af flytning er fx op til 30 gangedyrere, når borgerne møder op personligt,end når de betjener sig selv på nettet.ligeledes kan myndighederne spare en stordel af de ca. 800 mio. skattekroner, derårligt bruges på porto.forborgernevil det frem mod 2015 bliveobligatorisk at bruge de digitale løsningeri deres skriftlige kommunikation med deoffentlige myndigheder. papirblanketterog formularer skal udfases sådan, at alleborgerne betjener sig selv på nettet, og alleborgere skal have en digital postkasse, hvorde fra 2014 kan modtage alle breve fra deoffentlige myndigheder. for den enkelteborger bliver det lettere og mere fleksibeltat kunne ordne sine mellemværender meddet offentlige digitalt, når det passerborgeren, frem for indenfor almindeligkontortid.det er et markant skridt fremad i digitalise-ringen, som vil kræve en betydelig omstillinghos myndighederne og en vis tilvænningblandt borgerne. men for det første skerovergangen gradvist – efterhånden som derer brugervenlige digitale løsninger på stadigtflere områder. for det andet vil der væregod hjælp at hente for de borgere, der ikkeumiddelbart kan bruge de digitale løsninger,eller på anden vis har brug for støtte.forvirksomhedernevil al relevant kommuni-kation være fuld digital ved udgangen af2012. det betyder, at virksomhederne skalforetage alle indberetninger til offentligemyndigheder digitalt fra 2012 – eller snarestderefter, når den nødvendige lovgivning ogde effektive løsninger er på plads.virksomhederne vil fremover få lettereadgang til en række offentlige data ogdigitale løsninger. på den måde vil denoffentlige digitalisering åbne nye forretnings-muligheder og bidrage til væksten i detprivate erhvervsliv.

spor 2ny digital velfærdi takt med it og teknologiens stigendebetydning i vores samfund vil fremtidensvelfærd forbedres og effektiviseres ved,at digitaliseringsindsatsen for alvor tager fatpå vores folkeskoler, sundhed og omsorgenfor børn, ældre og udsatte grupper. det erpå disse områder, at langt de fleste offentligtansatte arbejder, og her anvendes hoved-parten af skattekronerne. derfor ligger derogså store gevinster i at udnytte de digitalemuligheder til at løse kerneopgaverne på nyeog smartere måder.igennem de seneste år har man, både i detoffentlige og i private virksomheder, gjortsig værdifulde erfaringer med at udvikle oganvende velfærdsteknologiske løsninger.det er bl.a. sket med midler fra abt-fonden,der har støttet kommuner og regioner i atafprøve en lang række velfærdsteknologiskeløsninger. og det er blevet klart, at velfærds-teknologi kan give mere individuelt tilrettedeog relevante ydelser til den enkelte borger,mens det samlede ressourceforbrug kanreduceres.frem mod 2015 skal digitalisering ogvelfærdsteknologi anvendes konsekvent tilat modernisere og effektivisere de storevelfærdsområder ved blandt andet at:• oretage en ambitiøs satsning på anven-Fdelse af it i folkeskolen. der investeresop mod 1,5 mia. kr. i, at bringe folkeskolenind i den digitale fremtid.• ruge velfærdsteknologi til at rykke Bbehandlingen af fx kronisk syge ud afhospitalerne og ind i eget hjem samtengagere patienterne i deres egenbehandling.• ætte klare mål for anvendelsen af Ssundheds-it, så dagligdagen på sygehusenekan lettes.• orenkle og effektivisere beskæftigelses-Findsatsen.de rette it-værktøjer gør, at de offentligtansatte får et bedre grundlag for at træffe derigtige beslutninger og tilrettelægge deresarbejde og samarbejde effektivt og enkelt.det betyder mindre spildtid og øget kvaliteteni den offentlige service. frem mod 2015 skalder på alle større velfærdsområder være godeit-systemer, som letter og effektiviserer detdaglige arbejde for faggrupper som læger,skolelærere og kommunale sagsbehandlere.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

spor 3tættere offentligtdigitalt samarbejdede fælles digitale løsninger, som staten,regioner og kommuner har udviklet og stadigudvikler sammen, skal være den helt naturligeplatform for myndighedernes digitaliserings-indsats. den enkelte offentlige myndighedeller institution skal ikke udvikle egne syste-mer på områder, hvor der allerede findes godefælles løsninger.det er kun muligt, hvis den offentligedigitaliseringsindsats koordineres effektivt– på tværs af statslige, regionale og kommu-nale myndigheder og institutioner. derforer der brug for en stærkere fællesoffentligindsats på især fire områder:• n fælles digital infrastruktur, der er sikker Eog robust nok til fremtidens krav.• n effektiv deling af pålidelige grunddata Emellem myndighederne.• n lovgivning, der er tilpasset mulig·Ehederne i det digitale samfund.• n stærkere koordination af den offentlige Edigitalisering.den fællesoffentlige strategi sætter særligtfokus på de områder, hvor der er behov forat samordne indsatsen på tværs af forvalt-ningsniveauer. det giver staten, regionerneog kommunerne de bedste muligheder forat udnytte digitaliseringens muligheder ogrealisere egne strategier inden for den fællesramme.

10 års digitaliseringsstrategi10 ÅRS DIGITALISERINGSSTRATEGI2004200120072011danmark er i front med digitaliseringen afden offentlige sektor og ligger i toppen af alleinternationale undersøgelser på området.det konkluderer oeCd i et større review afden danske digitaliseringsindsats fra 2010.danmark fik sin første digitaliseringsstrategifor den offentlige sektor i 2001. regeringen,kommunerne og regionerne har sidenarbejdet tæt sammen om digitalisering.digitaliseringsindsatsen har de seneste ti årbidraget til at vi får mest muligt for pengene,fx ved at flytte ressourcer fra administrationtil velfærd og ved at effektivisere og automa-tisere arbejdsgange i hele den offentligesektor.

DIGITALTSAMARBEJDE

INTERNDIGITALISERINGOG EFFEKTIVEBETALINGEREksemplereFakturering ogNemKontoVirk.dk og Sundhed.dkESDHeDag2Sikker e-mail mellemmyndigheder

FÆLLESINFRASTRUKTUROG ÉN INDGANGEksemplerBorger.dk, NemID,NemLog-in, eIndkomst,Digital Post og NemSMSFælleso entligbusiness case modeleDag3Myndigheder skal benyttefælles infrastruktur

DEN DIGITALEVEJ TILFREMTIDENS VELFÆRDEksemplerDet o entlige sender post til borgereog virksomheders digitale postkasseAlle borgere og virksomhederbetjener sig selv på nettetNy digital velfærd, bl.a.• Ambitiøs satsning på it og digitalelæremidler i folkeskolen.• National udbredelse afvelafprøvet velfærdsteknologi.Genbrug af data og styrketsamarbejdeeDag4

EksemplerDigital signatureDag1Borgere kan sendee-mail til det o entlige,og myndighederkommunikerer digitalt

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativer i den fællesoffentligedigitaliseringsstrategi 2011-2015slut medpapirblanKetterog brevpostFokusområde 1EFFEktiv digital kommunikationmEd borgErnEdigital post til alle borgere i 2014alle borgere betjener sig selv på nettetHjælp at henteborger.dk er indgangen til digitalselvbetjening1.5 velfungerende selvbetjeningsløsninger1.6 borgerne kan betjene sig selv på mobilenFokusområde 2lEttErE vEj til vækstFor virksomhEdErnE2.12.22.32.42.52.6digital post til alle virksomheder i 2013virksomhedernes egen side på virk.dknye virksomheder fødes digitaltnemmere ansættelse af ny medarbejderautomatisk postering til det offentligetilgængelige offentlige data1.11.21.31.4

ny digital velfærdFokusområde 3FolkEskolEn skal udFordrEdEn digitalE gEnEration3.1 støtte til indkøb af digitale læremidler3.2 adgang til velfungerende iti undervisningen3.3 Klare mål for anvendelsen af itog digitale læremidler og læringsmål3.4 forskning i it-baserede læringsformerFokusområde 4EFFEktivt digitalt samarbEjdE mEdpatiEntErnE4.1 fuldt digitale kliniske arbejdspladser4.2 samlet overblik over patientenssundhedsoplysninger4.3 sikker og sammenhængende digitalkommunikation4.4 Handlingsplan for udbredelse aftelemedicin4.5 fjernbehandling af kronikere i eget hjemFokusområde 5Fart på brugEn aF tEknologii dEn socialE indsats5.1 udredning om udbredelse af velfærds-teknologi5.2 udbredelse af telemedicinsksårbehandling mv.5.3 Hjælp til løft5.4 styrket digital rehabiliteringsindsats5.5 bedre it-redskaber på det specialiseredeområdeFokusområde 6En digital, EFFEktiv og ForEnklEtbEskæFtigElsEsindsats6.1 bedre it-understøttelse i jobcentrene6.2 digital selvbetjening hos udbetalingdanmark6.3 eindkomst fjerner dobbeltarbejde6.4 digitale anmodninger om refusion ogløntilskud6.5 bedre selvbetjeningsmuligheder forborgerne6.6 effektiv screening for snydFokusområde 7digitalE univErsitEtEr7.17.27.37.4digitale eksaminerdigital skriftlig kommunikationdigitalt optaguniversiteterne bør anvende defællesoffentlige it-løsninger

Fokusområde 8EFFEktiv miljøForvaltningpå Et FællEs grundlag8.18.28.38.4let adgang til offentlige miljødatadigitalt overblik over planområdetKvalitet og deklaration af miljødatalettere virksomhedskommunikationpå miljøområdet

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

tættere offentligtdigitalt samarbejdeFokusområde 9robust digital inFrastruktur9.1 sikker digital selvbetjening på mobilen9.2 videre med fælles log-in og fuldmagter9.3 Én konto for mellemværende med detoffentlige9.4 et fælles overblik over it-arkitekturen9.5 fælles distribution af grunddata9.6 Hotspots giver nemmere adgang tilinternettetFokusområde 10FællEs grunddataFor allE myndighEdEr10.1 udbygning af de autoritativegeografiske grunddata10.2 genbrug af ejendoms- og bygningsdataog adressedata10.3 personregistreringen gøres endnu bedre10.4 forbedrede grunddata omvirksomhederne10.5 bedre grunddata om borgernesindkomst mv.Fokusområde 11digitalisEringsklar lovgivning11.1 lovgivning om obligatoriskdigital selvbetjening11.2 Klar lovgivning om digitale breve11.3 principper for digitaliseringsklarlovgivning11.4 tidssvarende regler om cloud computing11.5 bedre rammer for it-udbud og –indkøbFokusområde 12FrEmdriFt og FællEsoFFEntlig styring12.1 stærkere koordinationog implementering12.2 Klar ansvarsfordeling og tætsamarbejde på velfærdsområderne12.3 dokumentation for atstrategiens mål realiseres12.4 edag4: slut med papirblanketterog brevpost

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

SLuT MEDpApIRbLANkETTERoG bREVpoSTFokusområdEr:1. EFFEktiv digital kommunikation mEd borgErnE2. lEttErE vEj til vækst For virksomhEdErnE

foKusområde 1effeKtiv digital KommuniKationmed borgerneerfaringerne fra blandt andet sKat, netbankerog biblioteker taler deres tydelige sprog:borgerne kan og vil gerne betjene sig selvpå nettet, hvis det er nemt, brugervenligtog giver værdi. og jo flere der flytter over tilde digitale kanaler, desto større ressourcerfrigøres der fra sagsbehandling til velfærdi den pågældende kommune, region ellerstatslige myndighed.frem mod 2015 forventes det, at op mod80 pct. af alle breve til borgerne, der kanafsendes digitalt fra de offentlige myndig-heder, også bliver det. tilsvarende forventesdet, at de offentlige myndigheder i 2015modtager op mod 80 pct. af alle ansøgningerog anmeldelser fra borgerne digitalt. det vilfrem mod 2015 betyde en milliardbesparelsepå administration i hele den offentlige sektor.skal det være obligatorisk at bruge nettettil at ordne sine ærinder med det offentlige.alle borgere, der kan, skal derfor foretagealle deres ansøgninger og anmeldelser til detoffentlige digitalt. og fra 2014 bliver langtstørstedelen af alle offentlige breve, somtidligere blev sendt via postvæsenet, alenesendt til borgerens digitale postkasse.Hidtil har kvaliteten og anvendelsen af deoffentlige digitale løsninger ikke altid værettilstrækkelig god. derfor arbejder myndig-hederne i de kommende år tæt sammen omat bringe det offentliges digitale tilbud påniveau med det, vi fx kender fra netbankerne.også teknologisk skal de offentlige myndig-heder følge med tiden. blandt andet gøresrelevante dele af den digitale borgerbetjeningtilgængelig på mobile enheder, så man fxkan få adgang til sin digitale postkasse ogselvbetjening på min side på borger.dk fra ensmartphone.skal borgerne kunne få hjælp til at kommuni-kere digitalt – har en borger fx brug for hjælptil at skifte læge, kan det lokale borger-servicecenter assistere. for det andetgennemføres et pilotforsøg med et fælleskontaktcenter, hvor borgerne kan få telefo-nisk support uden for normal arbejdstid.borgere, der vitterligt er forhindrede i atbruge de digitale løsninger, vil fortsat kunneanmelde og ansøge til det offentlige påanden vis. tilsvarende vil borgere, der ikkekan udnytte deres digitale postkasse, fortsatkunne modtage papirbreve fra det offentlige.de forbedrede digitale muligheder vil ogsåkunne lette dagligdagen for traditioneltit-svage borgere som blandt andet svækkedeældre. med en fuldmagt kan den ældre letgive fx et familiemedlem adgang til sindigitale postkasse. desuden er det for mangepersoner med handicap muligt at anvendede digitale løsninger uden at skulle havepersonlig assistance.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• lle borgere bruger nettet til ansøgninger Aog anmeldelser til offentlige myndigheder.papirblanketter og formularer er udfaset.• er kommer ikke flere kuverter fra det Doffentlige. alle borgere har en digitalpostkasse, hvor de modtager deres brevefra det offentlige.• orgere, der har svært ved at komme i Bgang med at bruge de offentlige digitaleløsninger, får den nødvendige hjælp ogstøtte.

DIGITAL koMMuNIkATIoN SoMDET NATuRLIGE FøRSTEVALGvi skal bruge de digitale muligheder til atgøre kontakten mellem borger og myndighedsmartere og mere effektiv. det kræver, at viikke blot tænker de digitale kanaler som enekstramulighed ved siden af de traditionellepapirblanketter og –breve. som hovedregel

HJÆLp AT HENTEvi skal samtidig tage hensyn til de borgere,der har svært ved eller bare ikke er så vanttil at bruge de digitale kanaler. for det første

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerDIGITAL poST TILALLE boRGERE I 2014

1.1

HJÆLpAT HENTE

1.3

VELFuNGERENDESELVbETJENINGSLøSNINGER

1.5

i dag skal alle borgere have en fysiskpostkasse hængende ved havelågen elleri trappeopgangen. på samme måde bliverdet obligatorisk for alle borgere senesti 2014 at have en digital postkasse, som deoffentlige myndigheder kan sende alle brevetil digitalt. samtidig gøres det nemt forborgerne at videregive adgang til deresdigitale postkasse til fx et familiemedlem.ALLE boRGERE bETJENERSIG SELV på NETTET

der skal være hjælp at hente for borgere,der har brug for assistance til at kommei gang med at bruge de digitale selvbetjenings-løsninger. det kan fx være ved såkaldtmedbetjening eller anden form for hjælp.i 2012 og 2013 gennemføres endvidere etpilotprojekt med et kontaktcenter, der kanhjælpe borgerne med digital selvbetjeninguden for almindelig arbejdstid.boRGER.Dk ER INDGANGENTIL DIGITAL SELVbETJENING

den offentlige sektor skal tilbyde borgernebrugervenlige og effektive selvbetjenings-løsninger på alle væsentlige områder. devigtigste retningslinjer om sikkerhed, design,brugervenlighed, sprog, tilgængelighed oggenbrug af data samles i 2012 derfor i enfælles forpligtende udviklingsvejledning.boRGERNE kAN bETJENESIG SELV på MobILEN

1.6

1.2

1.4

for alle borgere, der kan, gøres det trinvistobligatorisk at anvende de offentlige digitaleselvbetjeningsløsninger. allerede fra 2012gælder det blandt andet, når borgere skalskrive deres barn op til skole- og dagtilbud,ansøge om sygesikringsbevis, melde flytningog tilbagebetale su-lån. Hvert år frem mod2015 kommer stadigt flere områder til.

borger.dk skal målrettes til at være borgernessikre og overskuelige indgang til de offentligemyndigheders selvbetjeningsløsninger.via min side får borgerne direkte adgangtil egne oplysninger om bolig, sundhed,skatteforhold, rettigheder og pligter mv.

den hurtige udbredelse af smartphones o.l.giver borgerne endnu bedre muligheder forat kommunikere digitalt med det offentlige.i første omgang gøres digital post og minside på borger.dk mobile, så borgerne kanhave overblikket over deres kommunikationmed det offentlige med ”i lommen”.

FoRELøbIG pLAN FoR oVERGANGTIL obLIGAToRISk SELVbETJENING FoR boRGERE2012oMRåDER I FokuSsKat, enkelteborgerserviceområdersamt su-lån mv.flytningsundhedskorttastselv sKatopskrivning sfo,daginstitution og skolesu-lånpas

2013borgerserviceområderi kommunerne og i staten

2014beskæftigelsesområdetsamt miljø og teknik

2015beskæftigelses-,social- ogintegrationsområdetsygedagpengeældre og handicaprevalideringflexydelserbarselsdagpengefolkepensionmed digitaliseringsstrategien 2011-2015sker der en trinvis overgang til obliga-torisk selvbetjening for ansøgningerog anmeldelser til den offentlige sektor.de områder, hvor det gøres obligatoriskfor borgerne at anvende digital selv-betjening, konkretiseres frem mod 2015.

EkSEMpLER påopGAVEoMRåDER

Kørekortvielsernavngivningoptagelsefødsler

plan og vejKontanthjælpbyggeriferiekontonummerplader

1. bøLGE

2. bøLGE

3. bøLGE

4. bøLGE

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

foKusområde 2lettere vej til væKstfor virKsomHederneden tid og de kræfter, danske virksomhederbruger på at administrere regler og krav fradet offentlige, kunne de bruge bedre på atudvikle forretningen og skabe vækst. Øgetdigitalisering skal derfor være med til at givehurtigere sagsbehandling og lette virksom-hedernes administrative byrder. samtidigkan digitaliseringen skabe grobund for vækstgennem nye forretningsmuligheder ogstærkere innovation.mange virksomheder, der ellers er klar tildigital kommunikation, slås derfor stadigmed papir, porto og unødigt lange ventetider.der er derfor brug for et samlet løft i dendigitale kommunikation mellem myndighederog virksomheder.allerede fra 2013 vil breve til virksomhedersom hovedregel blive udsendt digitalt. ogfrem mod 2015 skal indberetningsløsningernestrømlines, så de er endnu nemmere atbruge for virksomhederne. i takt med, at deforbedrede digitale systemer bliver klar,gøres det obligatorisk for virksomhederneat benytte dem. ved udgangen af 2013 skalvirksomhederne kunne finde alle selvbetje-ningsløsninger på virk.dk, der også blivermere målrettet den enkelte virksomhedsbehov. samtidig skal indsatsen for digitalise-ring af bygge- og boligområdet fortsættesmod stadig mere digital selvbetjening ogsagsbehandling.

GENbRuG AF DATA GøRINDbERETNINGER oVERFLøDIGEindberetninger skal ikke kun gøres nemmere.frem mod 2015 skal der også være færreaf dem, fordi de offentlige myndighederi stigende omfang automatisk kan udveksleog genbruge virksomhedens data om fxvirksomhedens navn, adresse, selskabsformog regnskabsdata.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• irksomhederne har deres egen side Vpå virk.dk og indberetter i videst muligtomfang kun én gang den sammeoplysning til det offentlige. det frigør tidtil forretningen og understøtter deresmuligheder for vækst.• e offentlige myndigheder automatiserer Dog digitaliserer arbejdsgange for at gøredet lettere at drive virksomhed og spareressourcer i det offentlige.• irksomhederne har en digital postkasse, Vhvor de modtager alle deres breve fra detoffentlige.

LETTERE TILGÆNGELIGE DIGITALELøSNINGERvirksomhederne kommunikerer allerededigitalt med de offentlige myndigheder oghar i flere år haft adgang til digital selvbetje-ning. mange har benyttet sig af tilbuddeneog fx indberettet moms eller søgt omrefusion af sygedagpenge på nettet. mende digitale tilbud er langt fra slået stærktnok igennem. de fleste virksomheder har hørtom dem, men en del synes, at løsningerneer for svære at finde og bruge – blandt andetfordi de ligger på mange forskellige hjemme-sider og er udformet på forskellige måder.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerDIGITAL poST TILALLE VIRkSoMHEDER I 2013

2.1

NyE VIRkSoMHEDERFøDES DIGITALT

2.3

AuToMATISk poSTERINGTIL DET oFFENTLIGE

2.5

TILGÆNGELIGEoFFENTLIGE DATA

2.6

fra 2013 har alle virksomheder en digitalpostkasse, som alle offentlige breve kansendes til. virksomhedernes rådgivere kannemt få adgang til den digitale postkasse.VIRkSoMHEDERNES EGEN SIDEpå VIRk.Dk

2.2

i 2012 registreres nye virksomheder 100 pct.digitalt via virk.dk og tilmeldes automatiskde grundlæggende offentlige digitale servicessåsom nemid, nemKonto, digital post m.fl.den nyetablerede virksomhed modtager endigital velkomstpakke, der giver overblik overregler, krav og tilbud, der gælder for en nyvirksomhed.NEMMERE ANSÆTTELSEAF Ny MEDARbEJDER

der udveksles dagligt tusindvis af økonomiskrelaterede dokumenter mellem virksomhederog den offentlige sektor. nemHandel-systemet udvides i 2012, så posteringer ikkeskal tastes fra papir, men selv ”finder vej”digitalt.

offentlige data kan være værdifulde forprivate virksomheder, når de fx udviklerdigitale services til deres kunder, gennem-fører testforsøg mv. det kan eventuelt modbetaling i højere grad gøres muligt forvirksomheder at gøre brug af sådanne dataunder iagttagelse af persondataloven mv.

fra 2012 vil virksomheder, der logger på denfællesoffentlige portal virk.dk, få adgangtil en personlig side målrettet den enkeltevirksomhed, der giver virksomhederneoverblik over kommende, igangværendeog afsendte indberetninger. på virk.dk findervirksomhederne også alle erhvervsrettedeselvbetjeningsløsninger.

2.4

i 2013 etableres en tværoffentlig proces,medarbejdernøglen, der i et sammenhæng-ende, effektivt og brugervenligt forløb guidervirksomhederne igennem ansættelse af enny medarbejder.

Ny DIGITAL VELFÆRDFokusområdEr:3. FolkEskolEn skal udFordrE dEn digitalE gEnEration4. EFFEktivt digitalt samarbEjdE mEd patiEntErnE5. Fart på brugEn aF tEknologi i dEn socialE indsats6. En digital, EFFEktiv og ForEnklEtbEskæFtigElsEsindsats7. digitalE univErsitEtEr8. EFFEktiv miljøForvaltning på Et FællEs grundlag

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

foKusområde 3folKesKolen sKal udfordreden digitale generationskoleeleverne betragter ikke computeren,mobiltelefoner og internettet som nyteknologi, men som en uundværlig del afderes hverdag. 98 pct. af de danske eleverhar adgang til computer med interneti forbindelse med deres skolearbejdei hjemmet. i tre ud af fire danske hjemer der mindst tre computere.de almindelige færdigheder vores børn skalbesidde, når de forlader folkeskolen suppleresi stigende grad af en efterspørgsel efter nyeevner og kompetencer.regeringen vil investere 500 mio. kr. ogkommunerne op imod 1 mia. kr. i at skrædder-sy undervisningen i folkeskolen til fremtidensbehov. eleverne skal anvende teknologii undervisningen så fotokopier og slidtekladdehæfter kan erstattes af modernedigitale læremidler.fra den traditionelle undervisning. fremoverhandler det om at integrere digitale lære-midler langt mere konsekvent i den dagligeundervisning.it i undervisningen handler ikke om under-holdning. formålet med de digitale lære-processer er at styrke elevernes faglighedog ruste dem bedre til fremtiden. for detat kunne bruge teknologien kreativt ogkritisk er i dag en helt nødvendig kompe-tence. eleverne skal kunne vurdere kvalitetenaf information på nettet samt udtrykke sigi de nye medier og samarbejde digitalt– og internationalt.digitale læremidler vil således kunne højnekvaliteten af undervisningen i bærende fagsom dansk, matematik, sprog- og naturfag.fordi de motiverer eleverne og inddragerdem mere aktivt. og fordi de gør det muligtat lære på den måde, i det tempo og på detniveau, der passer bedst til den enkelte elev.dermed kan it også bidrage til at fastholdeflere af de elever i klasserne, der i dagudskilles til specialklasser og -skoler.

IT GIVER LÆRERNE MERE TIDit har også et stort potentiale til at frigøreressourcer til mere og bedre undervisningsamt give lærerne mere tid til de enkelteelever. målet er, at lærerne i 2015 benytterdigitale læremidler og nye teknologier til atunderstøtte deres forberedelse, undervisning,gennemførelse af test og eksaminer mv.i et sådan omfang, at de mærkbart kanfrigøre mere tid til elevernes læring.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• er er et veludviklet marked for digitale Dlæremidler. effektive distributionskanalergiver skoler, lærere og elever let ogoverskuelig adgang til digitale læremidlerog læringsmål.• igitale læremidler indgår som en naturlig Ddel af undervisningen. det betyder, ateleverne får endnu bedre udbytte afundervisningen og ruster dem bedre tilfremtiden.• leverne arbejder med it, der virker. Eder er trådløst netværk på hele skolen,og eleverne kan bruge deres egen com-puter. de få, der ikke har en computer,låner på skolen.

IkkE bLoT ET LEJLIGHEDSVISTSuppLEMENT I uNDERVISNINGENder foregår allerede masser af gode digitalelæreprocesser i danske folkeskoler. men ofteer de blot et supplement til eller en afveksling

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerSTøTTE TIL INDkøbAF DIGITALE LÆREMIDLER

3.1

ADGANG TIL VELFuNGERENDEIT I uNDERVISNINGEN

3.2

kLARE MåL FoR ANVENDELSENAF IT oG DIGITALE LÆREMIDLERoG LÆRINGSMåL

for at øge efterspørgslen på digitale lære-midler og dermed understøtte markedetafsættes midler til indkøb af digitalelæremidler. regeringen og kommunernevil samtidig skabe rammer for, at der indenudgangen af 2012 etableres en eller fleremarkedsbaserede distributionsplatforme(fx en slags ”app-stores”), der kan gøreadgangen til de digitale læremidler for lærereog elever nem og overskuelig.

alle elever skal i 2014 have adgang tilvelfungerende it, så de kan benytte digitalelæremidler i undervisningen. skolernestrådløse internet udbygges, så det er sikkert,stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alleelever i 2014. skolerne stiller desuden udstyrtil rådighed for enkelte elever, der ikke selvhar mulighed for at medbringe egne digitaleenheder (pc, tablet computer o.l.).

3.3

FoRSkNING I IT-bASEREDELÆRINGSFoRMER

3.4

elever, lærere og forældre skal have et klartbillede af, hvad eleverne skal lære i form aflæringsmål. læringsmålene skal digitaliseres,så de er lette at finde for elever, lærere ogforældre, og det samtidig er nemt at findede digitale læremidler, som opfylder lærings-målene. endvidere skal kommunerne ogskolernes ledelse sætte klare mål for og følgeop på brugen af it og digitale læremidleri undervisningen.

den traditionelle undervisning skal ikke barevidereføres med ”strøm på”. forsøg ogforskning skal bl.a. give præcis viden om,hvordan lærerne mest effektivt kan tilrette-lægge og understøtte undervisningen vedhjælp af digitale læremidler og digitaltbaserede læringsforløb. udviklingen baseresbl.a. på forsøg på digitale demonstrations-skoler.

foKusområde 4effeKtivt digitalt samarbejdemed patienternei sundhedsvæsenet spiller digitalisering enlivsvigtig rolle. effektive it-værktøjer, hvorlægen har adgang til data og undersøgelses-resultater på tværs af hele sundhedssektoren,kan være helt afgørende for hurtigt at kunnegive den rigtige behandling i en kritisksituation.sundheds-it er også en helt nødvendigløftestang for at sikre effektive arbejdsgange,høj produktivitet og god kvalitet på syge-husene. og behovet er stort, for der kommerikke blot flere ældre og nye behandlings-metoder, som i sig selv lægger pres påsundhedsvæsenets ressourcer. borgerneforventer også, at sundhedsvæsenet eråbent, inddrager dem i at tage vare på egethelbred og leverer endnu højere kvaliteti behandlingen.gøres en særskilt indsats for at gøre daglig-dagen for sundhedspersonalet lettere ogmere effektiv.en fuldt konsolideret elektronisk patientjour-nal (epj) i hver region er fundamentet for eneffektiv udnyttelse af de digitale muligheder.epj’en skal blandt andet sikre, at sundheds-personalet ikke skal bruge tid på at loggeind i mange forskellige systemer, lede efterpapirjournaler eller finde oplysninger fraforskellige kilder. systemerne skal kunnetale sammen, så der altid er den nødvendigeadgang til røntgen- eller scanningsbilleder,prøvesvar, oplysninger om medicinforbrugog resultater af tidligere undersøgelser.som borger skal man kunne være tryg ved,at der gives adgang til netop de data, somer relevante for behandlingen – hvad entenden foregår på sygehuset, hos vagtlægen,hos den praktiserende læge eller i hjemme-sygeplejen. i dag har borgerne, sygehus-personalet og praksissektoren adgang tiljournaloplysninger fra sygehusene påsundhed.dk, og borgerne kan samtidig se,hvem der har tilgået hvilke oplysninger.fremover skal denne adgang udvides til fleredele af sundhedsvæsenet.

VELFÆRDSTEkNoLoGI ENGAGERERpATIENTERNEdigitaliseringen kan og skal bringes et stortskridt videre i sundhedsvæsenet. på mangeområder er teknologien i dag så moden,at de største og mest behandlingskrævendepatientgrupper kan rustes til i højere gradat engagere sig i deres egen behandling.og erfaringer viser, at den store andel afbefolkningen, der lider af en kronisk sygdom,er særligt motiveret for at udnytte teknologi-en i deres behandling. det skal vi anvende tili højere grad at gentænke sundhedsvæsenetsservice og ydelser, fx ved at borgeren kanblive monitoreret i eget hjem via telemedi-cinske løsninger, frem for at skulle tage påsygehuset til hyppige, men simple kontroller.vi ved, at gode velfærdsteknologiske løsningerkan føre til højere behandlings- og livskvalitetfor færre ressourcer. de bedste og mestvelafprøvede løsninger skal derfor udbredeslangt hurtigere via en tættere koordinationpå tværs af hele sundhedsvæsenet.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• t gør de interne arbejdsgange på Isygehusene mere smidige og effektive.det giver læger og sygeplejersker mere tidhos patienterne.• å tværs af sundhedsvæsenet deles Poplysninger om patienten effektivt ogsikkert mellem de relevante behandlereog med patienten. det giver et bedregrundlag at træffe beslutninger på oghøjere kvalitet.• elemedicin er ikke fjern fremtid – men Tnutid. gode og effektive telemedicinskeløsninger udbredes i hele landet. detgavner patienterne, der kan blive hjemmei trygge rammer, og reducerer væksteni sundhedsudgifterne.

SuNDHEDS-IT SkAL LETTEDAGLIGDAGEN på SyGEHuSENEsundhedssektoren er kommet langt meddigitalisering, men visionerne er endnu ikkeindfriet. regeringen og danske regioner harindgået en ambitiøs national aftale omfremtidens sundheds-it, der også involvererkommunerne i den fælles koordinering ogprioritering. det fælles mål er, at der skal

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerFuLDT DIGITALE kLINISkEARbEJDSpLADSER

4.1

SIkkER oG SAMMENHÆNGENDEDIGITAL koMMuNIkATIoN

4.3

FJERNbEHANDLINGAF kRoNIkERE I EGET HJEM

4.5

FÆLLES MEDIcINkoRTborgere i danmark skal have en korrekt ogsikker behandling med lægemidler. for atunderstøtte dette får alle borgere i 2011et elektronisk medicinkort.medicinkortet betyder, at læger, hjemme-sygeplejersker mv. på et øjeblik kan lave etopslag på en patients aktuelle medicinering– hvad enten det er ved indlæggelse påsygehus, i konsultationen i lægepraksis elleri hjemmet.på den måde vil fejlmedicineringer blivebegrænset, og lægerne vil langt hurtigerekunne tilgå væsentlige informationer medstor betydning for valget af behandling.

sygehusene skal have sammenhængendeit-værktøjer, der understøtter effektive ogveltilrettelagte arbejdsgange, og samtidigsikrer, at sundhedspersonalet altid har dedata, som er nødvendige for at sikre en højkvalitet i patientbehandlingen. derfor skalhver region inden udgangen af 2013 have enfuldt konsolideret elektronisk patientjournal(epj).SAMLET oVERbLIkoVER pATIENTENSSuNDHEDSopLySNINGER

al relevant kommunikation mellem sund-hedsvæsenets parter skal kunne foregådigitalt. inden udgangen af 2012 er allemedCom-standarder fuldt implementeretpå sygehusene.HANDLINGSpLAN FoRuDbREDELSE AF TELEMEDIcIN

4.4

4.2

såvel borgere som sundhedspersonale skalhave et samlet digitalt overblik over allerelevante sundhedsoplysninger på tværsaf sundhedsvæsenets parter. i løbet af 2012etableres derfor et nationalt patient indeks(npi), som løbende udbygges med oplysningerom medicin, vaccinationer, billeddiagnostik mv.

vi skal udbrede de telemedicinske løsninger,vi ved virker – og vi skal have tempoet op,blandt andet ved at etablere et grundlagfor fastsættelsen af mål for udbredelsenaf telemedicinske løsninger. en ny handlings-plan skal samle op på erfaringer og anvise,hvordan de gode projekter kan udbredesi stor skala.

når det kan undgås, skal det ikke værenødvendigt at rejse til og fra rutinekontrollerpå sygehuset. fra 2012 vil en række sygehusegøre det muligt for patienter med ryger-lunger, sukkersyge eller tarmsygdomme atmodtage en del af deres behandling hjemmevia videoskærm og internet, målrettet ogindividuelt tilpasset. projektet skal i stor skalaafprøve, hvordan telemedicinske løsningerkan sikre sammenhæng i hele patientforløb.

foKusområde 5fart på brugen af teKnologii den soCiale indsatsset i forhold til områdets størrelse har denteknologiske udvikling på socialområdetværet forholdsvis begrænset. gennem desenere år har digitale løsninger og ny tekno-logi godt nok vundet stadig større indpas– især på ældreområdet, hvor den kommu-nale hjemmehjælper bruger elektroniskeomsorgsjournaler, håndholdte pc’er mv.men potentialet rækker langt videre.teknologi gør det ikke alene. det kræver enstor indsats at ændre vaner og arbejdsgange,så ny teknologi reelt bidrager til bedreopgaveløsning. det skal sikres, at de mestlovende løsninger kan udbredes i større skala,og at medarbejderne er rustet til at påtagesig nyt ansvar og nye arbejdsopgaver. dethele skal ske i et tempo, som gør, at de nyeløsninger bliver et aktivt tilvalg for borgerne.for en bedre kvalitet i sagsbehandlingen ogen bedre styring af socialområdets ressourcerog kapacitet.endelig er der behov for at udnytte digitalise-ring til at få et bedre overblik over, hvilketiltag der virker i forhold til hvilke behov.det gælder uanset om ydelsen leveres af detoffentlige eller en privat leverandør. bedredokumentation og ledelsesinformation skalbruges mere systematisk til at sikre, atressourcerne også bruges på de områder, hvoreffekten er størst. dermed øges styrbarhedenog mulighederne for at bremse de senere årsbetydelige vækst i udgifterne til det speciali-serede socialområde.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• elfærdsteknologi anvendes, hvor det Vbidrager til at skaffe ledige hænder ogbedre pleje og omsorg.• ffektive it·redskaber kvalificerer og Eeffektiviserer sagsbehandlingen på detsociale område. der er særligt fokus på,at redskaberne gør en forskel i sags-behandlernes hverdag.• n øget grad af digitalisering på social·Eområdet medvirker til at skabe bedreviden om, hvilke tiltag der virker og videnom, hvordan ressourcerne anvendes bedstmuligt.

NyE VEJE I DEN SocIALE INDSATSteknologien kan bruges til at gå nye vejei den sociale indsats. fx bliver borgerne mereselvhjulpne, når den ældre via trykfølsommevideoskærme kan genoptrænes i dagligstuenmed online adgang til fysioterapeuten ikommunens træningscenter. samtidig skalvi udbrede de bedste løsninger, hvor der kanfrigøres ressourcer, fx ved at én hjemme-hjælper kan bruge moderne løfteteknologiertil at udføre det samme arbejde, somtidligere krævede to hjælpere.ny teknologi går hånd i hånd med en mereeffektiv opgaveløsning, men handler også omhjælpemidler, der giver de ældre øget tryghed,større livskvalitet og mere handlerum. men

MEDARbEJDERNE– GRuNDLÆGGENDE IT SkAL på pLADSen særlig indsats skal sikre, at den grund-læggende it-understøttelse er på plads for de200.000 ansatte, som dagligt arbejder medblandt andet ældre, dagtilbud, handicappedeog udsatte børn og unge.i flere tilfælde er kernesystemerne alleredeudviklet og i fuld drift i udvalgte kommuner.opgaven består derfor især i at etablere etforpligtende samarbejde om at få løsningerneimplementeret på alle institutioner og i ethøjere tempo end hidtil. gevinsterne opnåsførst, når de hidtidige arbejdsgange ændresog effektiviseres med de nye muligheder somsystemerne giver. dermed banes der også vej

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativeruDREDNING oM uDbREDELSEAF VELFÆRDSTEkNoLoGI

5.1

HJÆLpTIL LøFT

5.3

bEDRE IT-REDSkAbERpå DET SpEcIALISEREDE oMRåDE

5.5

i 2011 iværksættes en udredning, der udpegerde dele af det sociale område, hvor der erstore effektiviseringspotentialer ved brugaf nye teknologiske redskaber. udredningenomfatter bl.a. videoomsorg i ældreplejen,teletolkning og udbredelse af hverdags-rehabilitering.uDbREDELSE AF TELEMEDIcINSkSåRbEHANDLING MV.

5.2

tunge løft som fører til fysisk nedslidningaf de ansatte og tidskrævende forflytningersom stresser de ældre og skaber utryghed,har været dagligdagen på mange plejehjemog i hjemmeplejen. men med såkaldteforflytningsteknologier kan fx bad og toiletudføres mere skånsomt, så der spares bådetid og kræfter hos plejepersonalet. i 2012undersøges grundlaget for et koordineretnationalt implementeringsprojekt nærmere.STyRkET DIGITALREHAbILITERINGSINDSATS

der er betydelige økonomiske og kvalitets-mæssige gevinster ved mere effektiveit-løsninger til sagsbehandlingen for udsattegrupper af børn, unge, voksne og personermed handicap. systemerne (dubu og dHuv)er udviklet og implementeres bredt ikommunerne. den fælleskommunaleudbredelsesindsats skal understøttes mestmuligt.

erfaringer viser, at der er store potentialer vedtelemedicinske løsninger. erfaringerne skaludbredes fra de igangværende projekter somfx telemedicinsk sårbehandling, forebyggelseaf tryksår samt eventuelt andre initiativer,der kan erstatte rutinemæssige hjemme-besøg. der sættes derfor ind med enmålrettet indsats for en national udbredelseaf de mest effektive løsninger.

5.4

teknologistøttet genoptræning kan styrkeborgerens selvhjulpenhed og dermed øgelivskvaliteten. samtidig reduceres behovfor hjælp fra syge- og sundhedspersonalet.fra 2012 foretages løbende en systematiskvurdering af, hvordan erfaringer fra en rækkekommuner fx vedrørende anvendelse afspilteknologi, fjernmonitorering, træning mv.kan understøtte en mere vellykket rehabilite-ring og genoptræning i eget hjem.

foKusområde 6en digital, effeKtiv og forenKletbesKæftigelsesindsatsdanske virksomheder er afhængige af etfleksibelt og velfungerende arbejdsmarked– herunder en effektiv beskæftigelses-indsats. Her spiller digitalisering en centralrolle.for virksomhederne – uanset om der er taleom fx beregning af løntilskud eller fleks-jobrefusion. i dag bruges mange ressourcerpå at anmode om, beregne og modtageløntilskud og fleksjobrefusion fra kommunen.det skal gøres mere enkelt og digitalt, så bådevirksomhederne og jobcentret sparer tid.offentlige ydelser til borgere, som har kravpå det. de muligheder skal udnyttes megetmere systematisk, så både fejl og socialtsnyd opdages hurtigt. Her kan moderneit-værktøjer gøre sagsbehandleren opmærk-som på usædvanlige forhold, der bør under-søges nærmere.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• orgerne og virksomhederne oplever, Bat deres digitale kommunikation medjobcentret er let og overskuelig.• ed fortsat at samle og automatisere Vsagsbehandlingen sker der en forenklingaf udbetalingen af forsørgelsesydelser. derer velfungerende digitale løsninger, der gør,at borgerne kan betjene sig selv på nettet,når de skal have folkepension, boligstøtte,barselsdagpenge m.v.• marte it·løsninger og enklere regler sikrer, Sat der er mindre socialt snyd og færre fejli udbetalinger af offentlige ydelser.

EFFEkTIV koMMuNIkATIoNMED DEN LEDIGEmere udbyggede selvbetjeningsløsninger forde ledige, der er tilknyttet jobcentret, vil giveden enkelte borger større indsigt i egen sagog dermed et bedre grundlag for dialogenmed jobcentret om at komme i job. Øget brugaf digitale løsninger skal også effektivisereog lette sagsgange, så medarbejdernei jobcentret skal bruge mindre tid på atudfylde papirblanketter og taste oplysningerind og mere tid på at hjælpe folk i job.digitale løsninger skal bidrage til at sikrefælles data og viden på tværs af jobcentre,a-kasser og andre aktører, så indsatsen forborgere og virksomheder bliver effektivog koordineret.også borgere med nedsat arbejdsevne skalhave gode muligheder for at bruge dereskompetencer på arbejdsmarkedet. derfor skalordningerne på området være enkle at bruge

EFFEkTIV uDbETALING AF yDELSERpå en række områder, hvor borgerne mod-tager ydelser fra det offentlige, skal det værehelt slut med ansøgningsskemaer, tro oglove-erklæringer samt kopier af lønsedler ogårsopgørelser mv. i stedet skal de offentligemyndigheder bruge de informationer omfx borgernes indkomst, som allerede erregistreret i centrale databaser. på stadigflere områder skal der åbnes op for atautomatisere store dele af sagsbehandlingenblandt andet med udgangspunkt i såkaldtobjektive kriterier. det tænkes blandt andetindført i regi af udbetaling danmark på om-råder som folke- og førtidspension, boligstøtte,barselsdagpenge og familieydelse.når oplysninger om bopæl, arbejdsgiver-forhold og lønindkomst sættes sammen påhelt nye måder, får det offentlige også bedremulighed for at sikre, at der kun udbetales

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerbEDRE IT-uNDERSTøTTELSEI JobcENTRENE

6.1

EINDkoMST FJERNERDobbELTARbEJDE

6.3

bEDRE SELVbETJENINGS-MuLIGHEDER FoR boRGERNE

6.5

sammenhængende it-systemer skalsystematisk udbredes i jobcentrene, såsagsbehandlingen af alle målgrupper erunderstøttet af kommunale it-løsninger.det vil gøre beskæftigelsesindsatsen mereeffektiv og lette kommunikationen mellemde forskellige aktører i beskæftigelses-indsatsen.DIGITAL SELVbETJENINGHoS uDbETALING DANMARk

på en række områder indhenter kommunerog a-kasser stadig papirdokumentation påtrods af, at lignende oplysninger eksistereri eindkomstregistret. indkomstbegreber,periodiseringsbestemmelser mv. skal så vidtmuligt tilpasses i faglovene, så eindkomsti væsentlig større omfang kan anvendesdirekte i den løbende administration og tilefterfølgende kontrol.DIGITALE ANMoDNINGERoM REFuSIoN oG LøNTILSkuD

selvbetjeningsmulighederne for borgeretilknyttet jobcentret udvides og forbedres.blandt andet skal der udvikles bedre mulig-heder for selvbetjening ved syge- og rask-melding og feriemelding for ledige. borgerneskal i højere grad kunne tilgå relevanteoplysninger om egen sag via jobnet.EFFEkTIV ScREENINGFoR SNyD

6.2

6.6

udbetaling danmark vil gennemføre etmarkant løft af kvaliteten af den digitaleselvbetjening på de store ydelsesområderved at koble digitalisering, regelforenkling,afbureaukratisering og organisatoriskeændringer. desuden tilpasses og forenkleslovgrundlag mv. således, at væsentlige deleaf sagsbehandlingen kan automatiseres.

6.4

virksomheder og kommuner bruger betyde-lige ressourcer på administration i forbindelsemed offentlige og private arbejdsgiveresanmodning om og kommunernes udbetalingaf løntilskud og refusion. i 2011 skal detvurderes, hvordan blandt andet refusion foransatte i fleksjob og løntilskud kan optimeresog automatiseres mest muligt gennem bedreit-understøttelse, genbrug af data, regel-forenkling mv.

moderne it-værktøjer skal hjælpe med atafsløre fejl eller misbrug af offentlig støtte,tilskud og refusioner. der udvikles blandtandet en central database (vas), som i førsteomgang skal udtage de refusionssager omsygedagpenge, der bør undersøges nærmere.der kigges også på andre områder, fx i regiaf udbetaling danmark, hvor udbetalingernekan screenes for sager, hvor der er tegn på fejleller atypiske mønstre.

foKusområde 7digitale universiteterdygtige og innovative bachelorer og kandi-dater giver et væsentligt bidrag til at skabevækst og højere produktivitet i samfundet.virksomhederne efterspørger højtuddannetarbejdskraft, der har evner og drive til atudvikle, producere og afsætte de produkterog services, danmark skal leve afi fremtiden.en mere fokuseret digitaliseringsindsatspå universiteterne skal både styrke under-visningen på universiteterne og sikre, atdriften gøres så effektiv som muligt.digitalisering på universiteterne omfatterdog ikke kun selve undervisningen. nårsemesteret slutter, skal eksamensopgavensom en selvfølge afleveres digitalt. det kande studerende allerede i stor udstrækningi dag, når det gælder opgaver, afhandlingermv. men det har været en udfordring atafholde digitale stedprøver, som ikke indebarforøget risiko for snyd. derfor skal eksamens-formerne udvikles og tilpasses den digitaletidsalder. og den teknologiske infrastrukturskal opgraderes, så de skriftlige prøver senesti 2013 kan gennemføres uden brug af blyantog papir.de studerende er i forvejen den befolknings-gruppe, som er mest vant til at bruge dedigitale teknologier i hverdagen. de studeren-des kommunikation – både med underviserneog studieadministrationen skal derfor så vidtmuligt foregå digitalt i 2013. på samme mådeskal der stilles krav til de studerende om,at de senest fra 2013 alene ansøger omoptagelse til universitetsstudierne via nettet.ved at lukke ned for papirblanketterne bliverdet lettere at administrere tildelingen afstudiepladser. og de studerende får et godtgrundlag for at kunne ordne langt de flesteadministrative processer digitalt gennemhele deres forestående studieforløb.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• e studerende møder universiteter, der Der trådt fuldt ud ind i den digitale tidsalder.• niversiteterne kommunikerer digitalt, Unår de studerende søger optag, i denløbende dialog, og de studerende kanaflevere deres opgaver mv. digitalt.• niversiteterne samarbejder om at Uanvende it til at blive mere effektive,og de anvender de fællesoffentligeit-løsninger, hvor det giver mening.

uNIVERSITETERNE SkALSAMARbEJDE oM EFFEkTIVISERINGogså den del af driften, der ikke vedrørerde studerende direkte, skal gøres så digitalsom mulig. i 2011 nedsættes derfor etnationalt forum for digitalisering på universi-teterne. det skal fremme samarbejdet omselve studieadministrationen og samle debedste erfaringer med at strømline og lettede administrative processer.desuden opfordres universiteterne til atsammentænke deres respektive systemerog bruge den fællesoffentlige infrastruktur,så gode løsninger bliver udbredt til alleuniversiteterne.

uNIVERSITETERNE SkALVÆRE DIGITALE FRA opTAGELSETIL EkSAMENSbEVISi undervisningen skal der skabes rum forinnovation og kreativitet. universiteterneskal derfor styrke indsatsen for at bruge it tilat understøtte undervisning og anden læring.staten vil blandt andet skabe de bedst muligerammer for, at universiteterne kan udveksleerfaringer, så de mest effektive digitaleredskaber udbredes til undervisningen indenfor alle de videnskabelige hovedområder.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerDIGITALEEkSAMINER

7.1

DIGITALTopTAG

7.3

universiteterne skal udbyde eksaminer, derfremstår tidssvarende. senest i 2013 vil detvære obligatorisk, at alle stedprøver, opgaverog afhandlinger så vidt muligt afleveresdigitalt.DIGITAL SkRIFTLIGkoMMuNIkATIoN

der er allerede i dag mulighed for digitalansøgning til universitetsuddannelserne.fra 2013 vil det så vidt muligt alene væremuligt at søge optag digitalt via optagelse.dk.uNIVERSITETERNE bøRANVENDE DE FÆLLESoFFENTLIGEIT-LøSNINGER

7.2

7.4

den skriftlige kommunikation mellem uni-versitetets administration og de studerendeskal gøres mere effektiv, og senest i 2013skal den skriftlige kommunikation så vidtmuligt udelukkende være digital. regeringenfølger og offentliggør universiteternesaktiviteter og fremskridt med at overgå tildigital skriftlig kommunikation.

universiteterne undgår dobbeltudvikling vedat benytte de fælles digitale løsninger detoffentlige har etableret gennem de senere år.fx bør nemid anvendes som login-løsningpå fx e-læringsplatforme og tilsvarende skalnemsms udbredes på universiteterne, såde studerende kan få besked om ændringeri undervisning, arrangementer mv. på mobil-telefonen.

foKusområde 8effeKtiv miljØforvaltningpå et fælles grundlagen mangfoldig natur og et sundt miljø eren vigtig del af vores levevilkår og velfærd.derfor skal vi kunne planlægge og admini-strere effektivt på natur- og miljøområdet.det kræver et landsdækkende og sammen-hængende datagrundlag om det danskemiljø, som både borgere, virksomhederog myndigheder kan stole på og trække på.med kommunalreformen blev amternesmiljøopgaver delt mellem staten, regionerneog kommunerne. de mest borger- ogvirksomhedsnære opgaver er således i dagplaceret i kommunerne, som kan trækkepå en række oplysninger fra statslige ogfællesoffentlige systemer. men kvalitetog aktualitet af oplysningerne er fortsatuensartet.ofte registrerer og vedligeholder forskelligemyndigheder samme type miljødata indenfor forskellige geografiske områder. eksem-pelvis vedligeholder landets kommuner selvmange data, som ikke automatisk spillersammen med andre kommuners oplysninger.det gælder blandt andet kommunernesregistrering af beskyttede naturområder,som det i dag er svært at sammenligne.oplysninger kan derfor ikke udnyttes fuldtud på tværs af kommunegrænserne.fælles kvalitetssikrede miljødata er derforen afgørende forudsætning for en effektivmiljøforvaltning. oplysningerne er blandtandet med til at skabe overblik over miljøetstilstand, effekterne af miljøtiltag, udbredelseaf invasive arter, udbuddet af naturoplevelsermv. Herudover gør de det lettere for virksom-hederne, der opnår en hurtigere og mereeffektiv miljøsagsbehandling, fordi bådeindberetninger, ansøgninger og sagsgangelettes.hænger ordentligt sammen på tværs afforskellige offentlige myndigheder. Her er detisær afgørende, at miljødata registreres udfra samme geografiske grunddata.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• iljødata indhentes kun én gang, de Mvedligeholdes, hvor det kan gøres mesteffektivt, og de anvendes bredt på tværsaf den offentlige sektor.• et er let for borgere og virksomheder at få Dadgang til sammenhængende miljødata.• irksomheder og borgere tilbydes gode Vdigitale selvbetjeningsløsninger, der sikreren effektiv kommunikation og giveroverblik over fx planområdet.

EFFEkTIV ADGANG TIL MILJøDATAlet og hurtig adgang til troværdig miljøinfor-mation er også et vigtigt råstof, når borgereog virksomheder skal træffe store beslutningerom køb og salg af boliger og ejendomme.og manglende valide digitale miljøinforma-tioner lægger sten i vejen for at etablere godeselvbetjeningsløsninger og automatiseretsagsbehandling på en række områder fxi forbindelse med salg af ejendomme.det er også dyrt og vanskeligt for de offent-lige myndigheder at vedligeholde mangeforskellige systemer og databaser, hvor desamme oplysninger skal registreres fleresteder. endelig er fælles miljødata af godkvalitet vigtig for, at miljøforvaltningen

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerLET ADGANG TIL oFFENTLIGEMILJøDATA

8.1

kVALITET oG DEkLARATIoNAF MILJøDATA

8.3

FÆLLES MILJøDATAmiljødata er blandt andet data om vandløb,skov, jordforurening, arealplaner, dyreliv,overfladevand, beskyttede områder, frilufts-liv, luftforurening, kemikalier, pesticider ogmeget andet.på miljøområdet samarbejder kommuner,regioner og stat om at forbedre miljøoplys-ninger til brug for myndigheder, borgere ogvirksomheder. det er i dag muligt at findefælles natur- og miljødata hos danmarksmiljøportal, plandata i plansystemdK og søgemetadata i geodata-info. disse løsningertænkes sammen eller sammenlægges,så brugerne oplever dem som en sammen-hængende helhed.

både myndigheder, virksomheder og andreinteresserede skal have mulighed for atudnytte de offentlige myndigheders miljø-data – fx til at udvikle digitale systemer,services og løsninger til borgerne. derforetableres der en sammenhængende ogbrugervenlig distribution af offentligemiljødata.DIGITALT oVERbLIkoVER pLANoMRåDET

i dag er forskellene på miljødatas kvalitetfor store og svære at gennemskue forbrugerne, hvilket skaber usikkerhed ommiljødata og mindre effektivitet. derfor skalmyndighedernes registreringer fremover leveop til skærpede krav, således at der sikres endigital miljøforvaltning af høj kvalitet.LETTERE VIRkSoMHEDS-koMMuNIkATIoNpå MILJøoMRåDET

8.2

8.4

borgere og virksomheder skal have etnemmere og samlet overblik over deforskellige planer, der regulerer anvendelsenaf et område eller en grund. det vil også gøremyndighedernes administration af de fysiskeplaner mere sammenhængende, gennem-skuelig og effektiv.

miljølovgivningen er relativt teknisk, så derskal gøres en særlig indsats for at gøre detlettere for virksomhederne at ansøge,indrapportere, søge om godkendelser oggennemgå tilsyn. derfor foretages i 2011 enanalyse af, hvordan genbrug af data og bedredigitale løsninger kan effektivisere kommuni-kationen mellem virksomhederne og detoffentlige.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

TÆTTERE oFFENTLIGTDIGITALT SAMARbEJDEFokusområdEr:9. robust digital inFrastruktur10. FællEs grunddata For allE myndighEdEr11. digitalisEringsklar lovgivning12. FrEmdriFt og FællEsoFFEntlig styring

foKusområde 9robust digital infrastruKturat danmark har en sikker og velfungerendedigital motorvej er en helt afgørendeforudsætning for, at borgere og virksomhederi dag nemt kan ordne de fleste af deresmellemværender med det offentlige digitalt:at vi kan modtage al digital post ét sted,identificere os troværdigt, logge på detoffentliges systemer på samme måde,få ensartet adgang til relevant viden på defælles portaler, modtage penge sikkert fradet offentlige osv.samtidig gør en veludbygget digital infra-struktur det billigere for myndighederneat udvikle nye digitale tilbud, fordi de letkan bruge de eksisterende systemer i nyeløsninger. tæt samarbejde om centraleit-løsninger reducerer også risikoen ogudviklingstiden, fordi vigtige komponenterikke skal bygges op fra bunden, men i stedetkan genbruges på tværs af myndigheder.brugeroplevelse, der igen stimulerer til øgetanvendelse af de digitale kanaler. det ernemid og digital post gode eksempler på.i kraft af mange års fælles udvikling hardanmark allerede en veludbygget ogvelfungerende digital infrastruktur for denoffentlige sektor. men infrastrukturen skalhele tiden ses efter i sømmene, og det skalsikres, at løsningerne følger med tiden.den robuste digitale infrastruktur og enfælles rammearkitektur skal desuden sikremest mulig konkurrence i forbindelse medmyndighedernes indkøb af nye systemer,fx når kommunerne i de kommende år skalgennemføre fælles udbud af en række storeydelsessystemer.for det andet skal infrastrukturen gørestilstrækkelig driftssikker og robust til athåndtere, at stadig flere af velfærdssam-fundets kritiske processer foregår digitalt.myndighederne skal blandt andet kunne delestore mængder af data indbyrdes med højdriftssikkerhed. derfor skal også koordinering-en af den fælles infrastruktur ligge i fastererammer. det vil sikre en bedre, billigere ogmere stabil drift af de fællesoffentligedigitale systemer.for det tredje skal de eksisterende fællesløsninger tages i brug af alle myndighederog offentlige institutioner, hvor det errelevant. det kræver, at de fælles løsningerer stabile, sikre og attraktive. de skal ogsåvære lette at implementere, fx fordi infra-strukturen også bygger videre på åbnestandarder.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• ngen spild på dobbeltudvikling. Ialle offentlige myndigheder benytterden fælles it-infrastruktur, fx nemid,digital post og borger.dk. den offentligesektor fremstår enkel og sammen-hængende for borgere og virksomheder.• en fællesoffentlige it·infrastruktur Dudvikles fortsat og konsolideres løbende,så it-infrastrukturen er stabil, sikker ogtidssvarende.• vor det er muligt samtænkes udviklingen Haf den fællesoffentlige it-infrastrukturmed den private sektor.

INFRASTRukTuREN SkAL uDbyGGESoG koNSoLIDERESfor det første skal den digitale infrastrukturløbende videreudvikles. det handler fx om atgive borgerne mulighed for at logge sikkertpå mobile digitale løsninger, men også omfx at udvikle en fælles løsning til at håndteredigitale fuldmagter, understøtte sikrebetalinger mv.

bEDRE INFRASTRukTuR GIVERbEDRE SERVIcEnår løsningerne (og dermed også investe-ringerne) tilmed kan deles mellem detoffentlige og den private sektor, får borgernesamtidig en mere sammenhængende

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerSIkkER DIGITAL SELVbETJENINGpå MobILEN

9.1

ÉN koNTo FoR MELLEMVÆRENDERMED DET oFFENTLIGE

9.3

FÆLLES DISTRIbuTIoNAF GRuNDDATA

9.5

ET STÆRkT FuNDAMENTdanmark er nået langt med at etablereen tidssvarende og robust offentlig digitalinfrastruktur. frem mod 2015 er de væsent-ligst indsatsområder:• ikkerhed: nemid,nemlog-in, fællesSfuldmagter og mobile platforme.• eddelelser: digitalpostløsning,Mfjernprint og nemsms.• runddata:autoritative grunddata,Gdatakatalog og fælles datafordeler.• Portaler: borger.dk,virk.dk og sundhed.dk• etaling: nemKonto,nemHandel, e-fakturaB

udvalgte dele af den digitale selvbetjening ogkommunikation vil med fordel kunne foregåvia mobile enheder. derfor udvikles nemidog nemlog-in til mobile løsninger, så borgerekan betjene sig selv og modtage digital postmv. sikkert og enkelt.VIDERE MED FÆLLES LoG-INoG FuLDMAGTER

9.2

betalingsstrømmene mellem det offentlige,borgerne og virksomhederne kan forenklesog effektiviseres. samtidig kan en meresammenhængende betalingsinfrastrukturgive et bedre overblik over deres samledeøkonomiske mellemværender med detoffentlige. det undersøges om den fællesinfrastruktur kan udvides til også at håndterebetalinger på tværs af myndigheder ogvirksomheder.ET FÆLLES oVERbLIkoVER IT-ARkITEkTuREN

grunddata skal være tilgængelige på en enkel,effektiv og meget stabil måde for de myndig-heder, som anvender grunddata. samtidigskal de stigende omkostninger til distributionaf data reduceres. gevinsterne ved en fællesdatafordeler til mere effektiv distributionaf grunddata samt bedre betalingsmodellerundersøges.HoTSpoTS GIVER NEMMEREADGANG TIL INTERNETTET

de såkaldte single sign-on-løsninger forborger- og virksomhedsområdet læggessammen til en fælles, forbedret ny nemlog-in-løsning. nemlog-in udbygges med blandtandet fuldmagter og understøttelse afidentitetsbaserede webservices, der gør detnemmere at udveksle borgernes og virksom-hedernes data.

9.6

9.4

for at sikre et bedre arbejde med it-arkitekturi det offentlige udarbejdes et fælles overblikover opgaver og deres sammenhæng medorganisering, lovgivning og it-services. medvedligeholdelse og udvidelse af form ogstorm sikres det grundlæggende arbejdemed it-arkitektur. arbejdet med standardise-ring fortsættes, men fokuseres blandt andetpå realisering af strategiens initiativer,herunder især omkring fælles grunddata.

med henblik på at fremme danskernes brugaf internettet vil der i regi af fonden forvelfærdsteknologi blive afsat 15 mio. kr. tiletablering af hotspots i det offentlige rum.midlerne vil kunne søges af undervisnings-,viden- og kulturinstitutioner med henblikpå at gøre det gratis for brugerne at kommepå internettet. midlerne skal anvendes til atstyrke den prioritering, der sker, og skal ske,på institutionerne inden for dette område.

LyNHuRTIGT bREDbåND TIL ALLE I 2020det er regeringens målsætning, at alle borgereog virksomheder skal have adgang til mindst100 mbit/s bredbånd i 2020. lynhurtigtbredbånd i hele landet er et vigtigt grundlagfor at udvikle nye digitale løsninger på destore velfærdsområder som sundhed, omsorgog uddannelse.målet skal nås ved at fortsætte den markeds-baserede og teknologineutrale tilgang, derhidtil har fungeret succesfuldt.

foKusområde 10fælles grunddatafor alle myndigHederdet offentlige registrerer en lang rækkeoplysninger om borgere, virksomheder, fastejendom, bygninger, veje osv. en lille, menmeget vigtig del af disse oplysninger – desåkaldte autoritative grunddata – brugesigen og igen på tværs af hele den offentligesektor. de er fundamentet for, at myndig-hederne kan varetage deres opgaver korrekt,for borgernes og virksomhedernes retssikker-hed og for hele samfundets effektivitet.være vanskeligt at sammenstille oplysningerom en ejendom, fordi ejendomme er angivetforskelligt i forskellige ejendomsregistre.på samme måde skal der være en ensartetteknisk metode til at beskrive de grunddata-oplysninger som det offentlige giver adgangtil. myndigheder og virksomheder skal ogsåhave et bedre overblik over, hvilke grunddataog dataservices der kan benyttes hvordan.det være kompliceret, dyrt og risikabelt atvære afhængig af data fra mange forskelligekilder.der er derfor behov for at genoverveje denmåde, vi i dag fordeler data på krydsog tværs af den offentlige og private sektor.vi skal blandt andet se på om man med enfælles infrastruktur kan distribuere data påen mere effektiv måde fra de offentligeregistre, så data samtidig kan bringes i spilmed en højere stabilitet og kapacitet, end deter tilfældet i dag.til gengæld skal myndighederne ogsåsamarbejde om at anvende og berige deautoritative grunddata i deres opgaveløsning.de oplysninger myndighederne selv indhen-ter, skal desuden knyttes op på relevantegrunddata, så det også er muligt at skabesammenhæng i sagsbehandlingen på tværsaf forskellige offentlige myndigheder.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• runddata er af høj kvalitet og sammen-Ghængende, så myndighederne hurtigtog enkelt kan betjene borgere og virksom-heder.• lle myndigheder genbruger grunddata Asåledes, at borgere og virksomheder ikkeskal indberette de samme oplysninger fleregange.• istributionen af grunddata sker mere Dsmidigt, effektivt og stabilt ved hjælp afen fælles datafordeler.

GRuNDDATA ER FuNDAMENTET FoRDEN EFFEkTIVE oFFENTLIGE SEkToRgrunddata er blandt andet de personoplys-ninger, der registreres i det Centrale person-register (Cpr). for at komme videre meddigitaliseringen er der brug for at grundregi-streringen af personer, virksomheder,ejendomme osv., fungerer som et fællesog fuldt sammenhængende digitalt forvalt-ningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgåsét sted – og let og sikkert genanvendes afalle myndigheder.grunddata skal også knyttes tættere sammen,så det offentlige kan forbinde arbejdsgangeog sammenstille oplysninger på tværs afmyndigheder og sektorer. i dag kan det fx

bEDRE oG MERE TILGÆNGELIGEGRuNDDATAselvom danmark er nået langt med grund-data, er der flere udfordringer, der skalhåndteres. Kvaliteten af grunddata skalpå en række områder forbedres. det gælderblandt andet de geografiske grunddata,data om ejendomme og adresser, person-registreringen, grunddata om virksomhederneog oplysninger om borgernes indkomst.når grunddata anvendes i myndighedernessagsbehandling, er det afgørende, at adgangentil de offentlige registre ikke svigter. for såkan systemerne og sagsbehandlingen gå i ståmed store omkostninger for myndighederneog for hele samfundet. for en myndighed kan

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativeruDbyGNING AF DE AuToRITATIVEGEoGRAFISkE GRuNDDATA

10.1

pERSoNREGISTRERINGENGøRES ENDNu bEDRE

10.3

FoRbEDREDE GRuNDDATAoM VIRkSoMHEDERNE

10.4

HVAD ER GRuNDDATA?grunddata er de autoritative data om degrundlæggende objekter for den offentligeforvaltning. der fastlægges grunddata indenfor følgende områder:• eografisk information, veje og fast Gejendom• jendomme, boliger, bygninger Eog adresser• ersoners identitet, bopæl Pog familieforhold• Virksomheder og deres nøglepersoner• orgernes indkomst, formue Bog uddannelsegrunddata skal være nemme at tage ianvendelse for myndighederne. derfor skalgrunddata være veldefinerede og veldoku-menterede samt have klare kvalitetsmål.samtidig skal distributionen af grunddatavære effektiv og pålidelig.

landets administrative geografiske inddelingi kommuner, sogne, retskredse mv. erfundamental for den offentlige forvaltning.derfor etableres en autoritativ kilde af højkvalitet til disse inddelinger, der samtidig erlet tilgængelig. på samme måde forbedresgrunddata om matrikler, stednavne, vejnet,vandløb og søer.GENbRuG AFEJENDoMS- oG byGNINGSDATAoG ADRESSEDATA

personregistreringen i Cpr-registeret udgørhjørnestenen i den effektive digitale forvalt-ning, men på enkelte områder som registre-ringen af forældremyndighed og separationer oplysningerne ikke altid fuldstændigeog korrekte. derfor udarbejdes forslag til,hvordan kvaliteten af disse registreringerkan forbedres.

virksomhedernes grunddata skal deles oggenbruges af de offentlige myndigheder,så virksomhederne undgår at indberetteoplysninger, som det offentlige allerede hari forvejen. for oplysningerne i Cvr-registreter dette målet i 2013, for regnskabs- ogselskabsdata i 2014. for at nå målet, skalkvaliteten og tilgængeligheden af oplysning-erne i registrene samtidig forbedres.bEDRE GRuNDDATAoM boRGERNES INDkoMST MV.

10.2

10.5

der fastlægges i 2012 en samlet plan for enstærkere og enklere digital datainfrastrukturpå ejendoms- og bygningsområdet således,at registeroplysninger om fast ejendom ogtilhørende rettigheder entydigt findes imatriklen, bygnings- og boligregistret (bbr)og tingbogen. dermed vil behovet forkopiregistre bortfalde, og ejendomsregistre-ringen i blandt andet kommunerne kaneffektiviseres. endvidere fastlægges i 2012en samlet plan for fuld tværoffentlig genbrugaf de autoritative adresseoplysninger frabbr, så fx de store centrale registre anvenderdisse, og for, hvordan kvaliteten af deregistrerede adresser forbedres.

når en borger skal tildeles en indkomst-afhængig ydelse som fx boligstøtte, hentermyndighederne i stigende omfang denødvendige oplysninger direkte fra blandtandet eindkomstregistret. Kvaliteten ogtilgængeligheden af oplysningerne omborgernes indkomst, formue og uddannelses-niveau skal derfor forbedres.

foKusområde 11digitaliseringsKlar lovgivningmange af landets love er udarbejdet i en tid,hvor de digitale teknologier spillede enmindre rolle i den offentlige forvaltning.når vi skruer op for de digitale ambitionerog breder teknologien ud til nye områder,opstår der uundgåeligt nye juridiske problem-stillinger.at gøre lovgivningen mere digitaliseringsklarhandler grundlæggende om tre indsatser:for det første at tilpasse lovgivningen, såden bedst muligt understøtter digitaliseringaf den offentlige sektor. det gælder blandtandet lovgrundlaget for den papirløse kom-munikation mellem borgere og offentligemyndigheder.for det andet at tænke mulighederne fordigitalisering ind fra starten, når der lavesny lovgivning på et fagområde. det kanfx være ved at sikre, at reguleringen afet område er egnet til automatiseret sags-behandling og genbrug af data.for det tredje, at anskaffelsen af nyeit-løsninger skal ske så enkelt og smidigtsom muligt inden for gældende eu-regler.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• ovgivning skrevet til tidligere tiders Lanaloge samfund står ikke i vejen forat bruge digitalisering til at skabe enmere effektiv offentlig sektor.• lar lovgivning sikrer, at det er obligatorisk Kfor borgere og virksomheder at modtagepost fra og sende anmeldelser ogansøgninger digitalt til de offentligemyndigheder.• midigere udbudsregler gør det lettere Sog billigere at foretage it-anskaffelser.

LoVGIVNINGEN SkAL TILpASSES DENDIGITALE TIDSALDERderfor er det vigtigt at føre lovgivningen ajourpå relevante områder, så myndighederne ikkeforhindres i at udnytte it som et helt naturligtarbejdsredskab i hverdagen, og så der ikkeer unødige juridiske hindringer for dettværoffentlige samarbejde.på samme måde skal det digitale samarbejdepå tværs af myndigheder gøre dialogen meddet offentlige nemmere og hurtigere. mangeborgere og virksomheder forventer som enselvfølge, at myndighederne er fuldt uddigitale, og at det offentlige i sagsforløbudveksler oplysninger indbyrdes. det skallovgivningen understøtte, hvilket ikke altider tilfældet i dag. ændringerne i lovgivningenskal selvfølgelig respektere hensyn til fxborgernes retssikkerhed og privatlivets fred.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerLoVGIVNING oM obLIGAToRISkDIGITAL SELVbETJENING

11.1

pRINcIppER FoRDIGITALISERINGSkLARLoVGIVNING

regeringen vil søge tilslutning til at tilpasselovgivningen, så ansøgning, anmeldelse mv.til offentlige myndigheder frem mod 2015kan gøres obligatorisk på alle relevanteområder. lovgivningen skal tage højde for,at borgere, der er forhindret i at rettehenvendelse digitalt, skal kunne henvendesig på anden vis.kLAR LoVGIVNINGoM DIGITALE bREVE

11.3

bEDRE RAMMER FoR IT-uDbuDoG -INDkøb

11.5

når der laves ny lovgivning, skal mulighedernefor digitalisering være tænkt ind fra starten.det gælder fx obligatorisk digital kommuni-kation, genbrug af data og anvendelse afden fælles digitale infrastruktur. i 2012opstilles principper for den digitaliserings-klare lovgivning, som bør anvendes i detlovforberedende arbejde.TIDSSVARENDE REGLERoM cLouD coMpuTING

der er brug for mere effektive processer, nåroffentlige myndigheder hver for sig, ellersammen, anskaffer it. derfor skal detundersøges, om der kan skabes større klarhedog mere fleksibilitet på udbudsområdet vedlovgivning. udbudsreglerne gøres smidigere,og der arbejdes for at forenkle eu-udbuds-direktiverne.

11.2

et digitalt brev fra en myndighed skal havesamme juridiske gyldighed som almindeligbrevpost til borgere og virksomheder.regeringen vil søge tilslutning til det nød-vendige regelgrundlag, så det blandt andetkan gøres obligatorisk for borgere ogvirksomheder at modtage deres post fraoffentlige myndigheder i deres digitalepostkasse. regeringen vil også arbejde forat fjerne eventuelle uklarheder om krav tilunderskrift på de digitale breve, som borgereog virksomheder modtager fra offentligemyndigheder.

11.4

Cloud computing kan åbne nye mulighederfor en mere effektiv it-drift og bedre adgangtil it-ydelser. borgernes og virksomhedernesfølsomme oplysninger skal beskyttes, menutidssvarende regler skal ikke være en unødigbarriere for cloud computing.

foKusområde 12fremdrift ogfællesoffentlig styringsiden 2001 har staten, kommuner og regionerarbejdet sammen om at anvende digitalise-ring til at forny og effektivisere den offentligesektor. det gode og forpligtende samarbejdeer løbende blevet udbygget. fra simpel e-mailkommunikation mellem myndigheder tildigital borgerbetjening og fælles indgangetil det offentlige på nettet. og fra isoleredetekniske løsninger til en af verdens mestveludbyggede digitale infrastrukturer.på de store velfærdsområder træder denfællesoffentlige digitaliseringsindsats indpå en ny bane. Her bliver it en stadig meregrundlæggende forudsætning for at leveresammenhængende og effektive ydelser.i de senere år har digitaliseringsindsatsenpå udvalgte sektorområder været koordinereti såkaldte domænebestyrelser. på baggrunddisse erfaringer skal samarbejdet omdigitalisering på velfærdsområderne styrkes.det skal blandt andet ske gennem en klarerefordeling af opgaver og ansvar på tværs afstat, regioner og kommuner.den økonomiske situation har sat stat,kommuner og regioner under pres for at findeeffektive løsninger, der kan frigøre ressourcertil varig velfærd. digitalisering spiller her ennøglerolle, men kun hvis myndighedernesikrer, at gevinsterne reelt også indhøstes.det er derfor afgørende at følge op, synlig-gøre fremdrift og fastholde digitaliseringensom et centralt tema på den politiske dags-orden, som det blandt andet er sket iforbindelse med de senere års forhandlingerom kommunernes og regionernes økonomi.det betyder også, at nye it-investeringer altidskal bygge på solide beslutningsgrundlag,herunder en veldokumenteret business case.Kun på den måde bliver der klarhed over, hvadman får for pengene, og om det kan svare sig.

pEJLEMÆRkER FoR 2015• n styrket fælles koordinering sikrer, Eat de forskellige sektorer i den offentligesektor gnidningsfrit arbejder sammen.• ffentlige it·projekter er kendetegnede Oved, at de forudsete gevinster ogsårealiseres i praksis.• remdriften i digitaliseringsstrategiens Finitiativer og de realiserede gevinster ertydeliggjort og dokumenteret.

AMbITIøSE MåL SkAL GøRESTIL VIRkELIGHEDmed den nye strategi er der sat klare ogforpligtende mål for digitaliseringen af denskriftlige kommunikation frem mod 2015.realisering af målsætningen handler mindreom at udvikle nye store it-løsninger og mereom at sikre en mere konsekvent og systema-tisk udbredelse af de fælles løsninger, der eretableret de senere år. det stiller store krav tilen stærk decentral implementeringskapacitet,men også en centralt fokuseret koordinations-indsats.

DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD

initiativerSTÆRkERE kooRDINATIoNoG IMpLEMENTERING

12.1

DokuMENTATIoN FoRAT STRATEGIENS MåLREALISERES

styregruppen for tværoffentlige samarbejder(sts) videreføres. samtidig sikres en stærkfællesoffentlig organisering omkringimplementering af strategiens initiativer,så myndighederne får den nødvendigestøtte til at komme i mål med de ambitiøsemålsætninger.kLAR ANSVARSFoRDELINGoG TÆT SAMARbEJDEpå VELFÆRDSoMRåDERNE

12.3

EDAG4: SLuT MEDpApIRbLANkETTERoG bREVpoST

12.4

STyREGRuppEN FoR TVÆRoFFENTLIGTSAMARbEJDE (STS)sts består af repræsentanter fra en rækkeministerier, Kl og danske regioner og haransvar for at koordinere tværoffentlige digi-taliseringsinitiativer. sts afrapporterer halv-årligt til regeringen, Kl og danske regioner.

12.2

der skal være gennemsigtighed i fremdriftog status på arbejdet med at realiseremålsætningerne i strategien. myndighederneskal kunne følge op på mål og gevinster forat kunne korrigere kursen i tide, hvis initia-tiver støder på uventede udfordringer. dersikres adgang til relevante informationerom myndighedernes indsatser og gevinst-realisering.

i forbindelse med, at alle borgere skal haveen digital postkasse i november 2014,afholdes edag4. på dette tidspunkt skalmyndighederne også have tilvejebragtvelfungerende digitale løsninger på langtstørstedelen af de områder, der skal væreobligatoriske for borgere og virksomheder.

koMbITKombit står for at konkurrenceudsættekommunernes it-understøttelse og eretableret for at styrke den kommunaleindkøbskraft på it-området. i strategiperio-den gennemfører Kombit sammen medkommunerne udbud af de kommunaleit-løsninger, som Kmd p.t. har monopol på.

fagministerierne sikrer, at lovgivning, reglerog standarder understøtter effektive digitaleprocesser på de store velfærdsområder.Herudover følges der op på kommunersog regioners realisering af tværgående målog milepæle for udviklingen på de enkelteområder. der kan etableres styregrupper, sområdgiver den ansvarlige minister og dannerrammerne for en mere effektiv koordinationomkring strategiens sektorrettede initiativer.

RSIregionernes sundheds-it (rsi) er regionernesmålrettede og forpligtende samarbejde omsundheds-it. i regi heraf er der fastsat24 fælles pejlemærker, som skal realiseresi perioden 2010-2013. pejlemærkerne skalstyrke it-anvendelsen på sygehusene,optimere sygehusdriften, øge samarbejdepå tværs af sektorer samt styrke patienter-nes muligheder for at tage ansvar for egensundhed.