Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del Bilag 86
Offentligt
Brev om etforsikringsselskab der trækker ejerskifteforsikringssager i langdragI juli 2007 købte et par en gasbetonvilla fra 1969 i en tidligere haveforening.Huset havde i 2005 fået helårsstatus som villa og det købende par gav 2.250.000 kr. for det.Der blev tegnet en ejerskifteforsikring hos et af de større forsikringsselskab der opererer i Danmark inkl.alle de tillæg, der kunne fås på det pågældende tidspunkt. Der blev vedlagt tegninger og entilstandsrapport på huset. Begge dele så umiddelbart fine ud og køber fik en idé om, hvad det var for et husder blev købt. Troede køber, (herefter ’vi’).I august 2007, inden indflytning, er vi i gang med at skifte køkkenet ud og finder derfor ud af, atydervæggen i køkkenet er opfugtet. Dette er første gang vi kontakter ejerskifteforsikringen. En taksatorkommer ud og konstaterer, at han ikke mener, at huset ser anderledes ud end andre huse opført i sammeperiode. Han siger, at det er normalt at et gasbetonhus bliver opfugtet. Vi ved intet om huse og tror påhans udsagn.Det viser sig senere, at der er tale om en fejlkonstruktion, da dampspærren er opsat på den forkerte side afisoleringen.I november 2007 flytter vi ind i huset og opdager efter 14 dage, at der kommer sortefugtplamager/svampevækster i hjørnerne i stort set alle rum og at der på det ene toilet er helt våd pågulvet af fugt.Vi kontakter forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen, der igen sender en taksator ud.Taksatorens vurdering er igen, at det er meget normalt for et hus fra den tid, at det er lidt fugtigt og at detbare er huset der ånder og at der er tale om ”kuldebroer”.Efterfølgende får vi en så fejlagtig rapport (et afslag på at skaderne går ind under ejerskifteforsikringen) fraforsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen, at vi bliver nød til at reagere på det. Blandtandet påstår taksatoren, at grunden til vandet på gulvet på toilettet er, at brusenichen i rummet er utæt ogat det ikke har noget med fejlkonstruktion at gøre. Problemet er bare, at der slet ikke er en bruseniche i detrum! Efter flere måneder frem og tilbage, får vi endeligt medhold i, at toilettet er dækket af forsikringen, dader mangler fundament og kapilarbrydende lag i gulvet og at det er derfor, at der er fugtigt i rummet.Skaden er vurderet til at løbe op i 34.000 kr., vores selvrisiko er på 30.000kr.I april 2009 får vi en vandskade hvor et vandrør i væggen imellem stue og bryggers springer. Vi får stoppetvandet og vores husforsikring (som er tegnet hos et andet forsikringsselskab)sender en mand fra DanskAffugtningsteknik ud for at tage fugtprøver af stuen, for at konstaterer om vandet er løbet ind understuegulvet. Han opdager, at der er meget opfugtet under stue gulvet, hvor vandskaden er sket og bestilleren tømre til at tage gulvet op, så fundamentet kan tørres og gulvet igen lægges på.Da tømreren fjerner gulvet i stuen opdager han, at der slet ikke var noget fundament, men atgulvbrædderne ligger mere eller mindre direkte på jorden.Ingen kapilarbrydende lag, ingen isolering. Ingen lighed med de tegninger af huset vi fik, da vi skulle købe.Vi kontakter derfor igen forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen og får endnu en taksatorud. Taksatoren bedømmer på trods af de fugtprøver der ligger og det faktum, at vi flere gang har gjortopmærksom på fugtproblemer, at der ikke er nogen skade og at det derfor ikke er dækket af forsikringen,samt at huset bliver betragtet som et fritidshus i denne sammenhæng og at det derfor ikke er anderledesend andre fritidshuset bygget i samme periode.Det skal siges at der både på tegninger af huset samt i tilstandsrapporten er beskrevet at der er fundamentog kapilarbrydende lag og at huset er forsikret hos forsikringsselskabet hvor vi tegnede enejerskifteforsikring som en ”villa med helårsstatus”.
Nu har vi fået nok, så vi kontakter Grontmij/Carl Bro og får en byggesagkyndig til at gennemgå huset. Denbygningssagkyndiges vurdering er, at der er en skade, da ”manglende bygningsdele” rent teknisk betegnessom en skade, hvis manglen gør, at der er risiko for udvikling af en decideret skade.Husets vægge og gulve er voldsomt opfugtet og bygningsdelene er begyndte at tage skade. Han har også enformodning om, at der er skimmelsvamp. Den bygningssagkyndige kan også konstatere, at der ikke erfundament eller kapilarbrydende lag noget sted i huset og at det er det der er skyld i opfugtningen.Vi kontakter vores husforsikring og taksatoren kommer ud for at tage prøver af gulvet til yderligereundersøgelse. Det viser sig at der er råd, svamp og borebiller flere steder i huset.Denne information samt rapporten fra den bygningssagkyndige giver vi selvfølgelig videre tilforsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen, som slet ikke kommenterer disse rapporter, meni flere måneder bliver ved med at lade som om de ikke har modtaget rapporterne, på trods af at de svarerpå en mail, hvor rapporterne er vedhæftet og får rapporterne tilsendt med posten. Når vi ringer til dem,kører de os rundt i systemet, udviser empati, og ”det-kan-da-virkelig-ikke-passe”.Den person vi skal tale med, er ”desværre taget på ferie og kommer først tilbage om 4 uger” (på trods af atvi lige havde snakket med vedkommende samme dag). ”Personen er gået for i dag” (selvom kl. er 10formiddag). ”Personen har aldrig snakket med os før og kender ikke noget til sagen” (selvom vi har snakketmed den samme person mindst 5 gange). Osv. osv. Altså ren chikane.Vi får igen nok og kontakter en advokat der skal køre sagen for os. I mellemtiden er vi flyttet ud af huset,som vi ikke tør bo i på grund af svamp og bor nu rundt omkring hos venner og familie, hvor vi kan låne ensofa i ny og næ. Efter mange måneder frem og tilbage med mange breve til forsikringsselskabet hvor vitegnede ejerskifteforsikringen, overskredne deadlines og manglende svar fra deres side, får vi dem endeligttil at sige, at de vil vurdere om skaden er dækningsberettiget og det konstatere de efter lang tid at den er.Forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen begår dog en ”procedurefejl”, da de normalt(åbenbart?) kun udtaler sig om hvorvidt en skade er dækningsberettiget, når de har fået et overslag på,hvad det vil koste at udbedre skaden.Vi får igen hjælp fra Grontmij/Carl Bro, som foretager et overslag der hedder 800.000 kr. + moms. Da detoverslag er sendt til forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen, hører vi overhovedet ikkenoget fra dem i over 2 måneder, på trods af flere forsøg på at få dem i tale. Derefter får vi et afslag påsagen, da de ikke mener, at ejerskifteforsikringen skal dække skaden, da de nu holder fast i, at der ikke ernogen skade.Forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen tilbyder at genoprette gulvet i stuen, men medpunktfundering, som er minimumskravet for fundering ved opførsel af fritidshuse. Dog kun i den halvdel afstuen, hvor gulvet er taget op, på trods af at de rapporter vi selv har bekostet tydeligt viser, at problemet erdet samme i hele huset.Imellem tiden har vi fået Goritas til at lave en prøve af hele huset og konklusionen er, at der ersundhedsskadelig skimmelsvamp i samtlige rum, niveauet er mere end 20 % højere end hvad man må bo i.På dette tidspunkt har vi boet hos venner og bekendte i over 1½ år, fordi vi ikke har råd til både at betalefor advokat (til 2500 kr. i timen), et hus vi ikke kan bo i, samt div. rapporter og dokumentation udefra. Viventer også barn nr. 2. Og alternativet ville være, at vores børn ville blive kroniske syge af at bo i huset.I december 2009 får vi endnu en lille pige. Samtidig sender vi sagen til ankenævnet for forsikring. Voresadvokat har telefonisk lavet en aftale med forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen om atsende en uvildig bygningssagkyndig ud at vurdere huset. Men efter flere måneders forsøg på at få aftalenbekræftet skriftligt, dog uden held, har vi ikke andet valg end at sende sagen videre til ankenævnet for
forsikring, for på den måde at kræve svar fra forsikringsselskabet hvor vi tegnede ejerskifteforsikringen ogfå sagen afsluttet.Lige nu venter vi på at vores sag kommer for, det sker forhåbentligt efter max 9 måneders ventetid.Til april har vi ikke boet i vores hus i 2 år og sagen har kørt lige så lang tid.Det som vi ser som de største problematikker i vores sag er at:- Der er ingen retssikkerhed for almindelige mennesker i Danmark; Det er de færreste der har råd til at hyreen advokat til 2500 kr. i timen, os selv inklusiv. Vores sag har indtil videre kostet os 90.000 kr. iadvokatsalær og 40.000 kr. til div. rapporter. Og den er langt fra slut endnu.Penge vi har måttet låne hos familie og vores pensioner er blevet opsagt/hævet mm. Pt. har vi lejetnabohuset til det hus vi købte i 2007 og sidder derfor med dobbeltudgift til husleje- Der er ikke regler for hvor lang tid forsikringsselskabet må trække en sag ud. Det er helt sikkert tilforsikringsselskabets fordel, at trække tiden så lang tid som muligt. Sandsynligheden for at vi går konkurseller fra hinanden i mellemtiden er på den måde størst, hvilket dette forsikringsselskab faktisk havde denfrækhed at fortælle os.- At der ikke er regler for hvad en ejerskifteforsikring skal dække og hvordan man bedømmer en skade. Deter de forsikrede der har bevisbyrden, men der er ingen regler om, at forsikringen skal tage de rapporter ogbedømmelser der er tilvejebragt med i deres vurdering. Forsikringsselskabet kan, lige som i vores sag,vælge at ignorere beviserne og helt lade som om de ikke eksisterer, uden at der sker noget ved det.- At der er så lang ventetid på at komme igennem forskellige instanser. F.eks. 9 mdr. før sagen bliver tagetop ved ankenævnet for forsikring, og derefter yderligere 1 års ventetid inden vi kan komme til hosdomstolene. For os flere år hvor vi bare skal vente, samtidig med at vi prøver at få privatøkonomien til atslå til hver eneste måned.Retssystemet er, som vi tidligere har skrevet, ikke for ”almindelige” mennesker med engennemsnitsindkomst som vores.Skal man føre en sag, hvor man ønsker at få afgjort en tvist eller få retfærdigheden til at ske fyldest, så skalman have penge. Mange penge.Derfor mener vi ikke, at der kan være tale om et system, der kan betegnes som ”retssikkert” da det erforbeholdt de mere end almindeligt velbemidlede.Man glemmer at der er mennesker bag disse sager, der får deres hverdag og i værste fald liv ødelagt. Vorespiger på 1 og 2 år, har indtil videre i deres korte liv boet 10 forskellige steder, på sofaer og med deres ting ikasser og poser. Det er dem der betaler prisen og det er ikke i orden.Det er os ganske ubegribeligt, at man i et civiliseret land, kan tillade noget, der nærmest fungere som en ”4.statsmagt” (forsikringsselskaberne), der uberørt kan agere efter egne ønsker og behov og somtilsyneladende ikke har noget system, at skulle rette ind efter.Der er masser af sager af samme karakter som vores og hvis folk står distancen og kæmper imod til detsidste, så tager sådan en sag nemt 4-6 år. Altså kan vi i vores sag, forvente at vores børn når skolelalderenuden nogensinde, at have haft et decideret hjem.Hvordan vi skal få dem forklaret, at vi lever i et land med stor velfærd og respekt for det enkelte menneskeog de mennesker der har problemer, det får vi svært ved at finde ord for.