BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 84: Udkast til lov om ændring af lov om landinspektørvirksomhed, fra miljøministeren

§1I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.xx af xx. xxxxx 2011, foretages følgende ændringer:1.§ 4 a, stk. 1,affattes således:»Landinspektørvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirk-somhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektørerkun udøves af et landinspektørselskab, der drives i aktie-, an-parts- eller partnerselskabsform (kommanditaktie-selskabsform). Et landinspektørselskab må alene have til for-mål at drive landinspektørvirksomhed. Et landinspektørsel-skab, der alene ejes af praktiserende landinspektører, kan dogsom eneste formål og aktivitet have at eje aktier eller anparter iet andet landinspektørselskab.«2.I§ 4 aindsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk.2.Et landinspektørselskab er pligtigt og eneberettigettil i navnet at benytte ordene landinspektøraktieselskab, landin-spektøranpartsselskab, landinspektørpartnerselskab, lan-dinspektørkommanditaktieselskab eller deraf dannede forkor-telser. Et landinspektørselskab, der er stiftet som et europæiskaktieselskab (SE-selskab), må i navnet endvidere benytte orde-ne europæisk landinspektørselskab, SE-landinspektøraktieselskab eller SE-landinspektørselskab.«Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.3.I§ 4 aindsættes efter stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt styk-ke:»Stk.6.Kravene efter stk. 4 og 5 om sammensætningen afbestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab finder ikkeanvendelse på landinspektørselskaber, som er omfattet af stk.1, 3. pkt.«Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.4.I§ 8, stk. 2,ændres »§ 4 a, stk. 1, 3 eller 4« til: »§ 4 a, stk.1- 2, 4 eller 5«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslagets formål er at skabe en mere tidssvarende regu-lering af de selskabsformer, som landinspektører kan drivevirksomhed under. Efter forslaget vil landinspektørvirksomhedkunne drives i form af partnerselskaber (kommanditaktie-selskaber), og landinspektørselskaber vil også kunne være hol-dingselskaber. Miljøministeriet og Praktiserende Landinspek-tørers Forening fandt under et udredningsarbejde, som bleviværksat på foranledning af foreningen, at der er behov forsådanne ændringer. Landinspektører vil herefter have mulig-hed for at drive virksomhed under samme selskabsformer somandre liberale erhverv som for eksempel advokater og reviso-rer.Efter § 4 a, stk. 1, i lov om landinspektørvirksomhed (land-inspektørloven) kan landinspektører udover i enkeltmandsvirk-somhed eller i et fællesskab af praktiserende landinspektørerdrive virksomhed i form af et landinspektørselskab, som skalvære enten et aktie- eller anpartsselskab. Et landinspektørsel-skab er udover de almindelige regler i selskabslovgivningenomfattet af nogle af landinspektørlovens regler. For at skabemere tidssvarende muligheder for driften af landinspektørvirk-somheder foreslås, at landinspektørvirksomhed også kan drivesi form af partnerselskaber. Partnerselskaber kan af skattemæs-sige grunde være en velegnet selskabsform for nyetableredevirksomheder og i forbindelse med generationsskifte i landin-spektørvirksomheder.Bestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, om, at etlandinspektørselskab alene må have til formål at drive landin-spektørvirksomhed, hindrer, at et landinspektørselskab kanvære et holdingselskab. Et holdingselskab vil give mulighedfor, at en del af et landinspektørselskabs formue kan overførestil holdingselskabet. Dette vil lette generationsskifte af landin-spektørvirksomheder og give mulighed for opsparing, der kananvendes til udvikling af landinspektørvirksomheden. Landin-spektørvirksomheder kan have særlige behov for udvikling afIT-systemer vedrørende stedbestemt information. Af dissegrunde foreslås, at landinspektørselskaber også kan være hol-dingselskaber.Samtidigt med ændringerne af reglerne om selskabsformerfor landinspektørvirksomheder foreslås enkelte, mindre æn-

dringer af landinspektørlovens bestemmelser om Landinspek-tørnævnet. Det foreslås således, at det i loven fastsættes, atnævnets formand skal være landsdommer, hvilket hidtil harværet tilfældet. Fristerne for at indbringe en klage for Landin-spektørnævnet foreslås forlænget til 1 år, da den nuværendefrist på 6 måneder i nogle tilfælde har vist sig vanskelig atoverholde for klagerne. Endelig foreslås en forenkling af desanktioner, som Landinspektørnævnet kan tildele.2. Gældende ret2.1 Landinspektørvirksomhed i selskabsformVirksomhed som landinspektør udøves på grundlag af enbeskikkelse, som miljøministeren giver efter bestemmelserne ilandinspektørlovens § 1. Efter landinspektørlovens § 4, stk. 1,har praktiserende landinspektører og deres assistenter medbeskikkelse eneret til at udføre matrikulære arbejder. Ifølge lovom udstykning og anden registrering i matriklen (udstyknings-loven) omfatter matrikulært arbejde afsætning af skel samtudarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registre-ring af matrikulære forandringer, hvilket vil sige udstykning,arealoverførsel, sammenlægning m.v. Landinspektører medbeskikkelse har endvidere enerettigheder efter enkelte andrebestemmelser i lovgivningen, for eksempel til at opdele ejen-domme i ejerlejligheder. Praktiserende landinspektører medbeskikkelse er også tillagt særlige beføjelser ved administrati-on af landbrugsloven. Udover de arbejder, som landinspektørerhar eneret til, udfører de normalt – som led i deres virksomhed– en række andre opgaver, som de ikke har eneret til, for ek-sempel bygningsafsætninger, opmålings- og kortlægningsar-bejder samt rådgivning.Indtil 1993 kunne landinspektørvirksomhed alene drivessom enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af praktise-rende landinspektører, og sådanne fællesskaber var og er fort-sat oftest interessentskaber. Med ændringen af landinspektør-loven ved lov nr. 278 af 29. april 1992 skabtes tillige mulighedfor at drive landinspektørvirksomhed i form af et aktie- elleranpartsselskab. Sådanne selskaber er i dag reguleret i lov omaktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Udover reglerne iselskabsloven, er landinspektørselskaber omfattet af særligeregler i landinspektørloven. Sådanne selskaber må efter landin-spektørlovens § 4 a, stk. 1, alene have til formål at drive land-inspektørvirksomhed. Bestemmelsen hindrer, at et landinspek-tørselskab kan være et holdingselskab.

For at sikre hensynet til landinspektørernes uafhængighedog til, at landinspektørens loyale varetagelse af sine klientersinteresse ikke svækkes som følge af, at landinspektøren virker iet landinspektørselskab, er der i landinspektørlovens § 4 a, stk.stk. 3-4, regler om, hvem der kan eje aktier eller anparter i etlandinspektørselskab samt om sammensætningen af et landin-spektørselskabs bestyrelse og direktion.Efter disse regler, som senest blev ændret ved lov nr. 1405af 21. december 2005, skal mindst 51 % af såvel aktie- elleranpartskapitalen som stemmerettighederne tilhøre landinspek-tører med beskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabeteller i dets moder- eller datterselskab. Af de øvrige kapitalan-dele og stemmerettigheder kan andre end landinspektører medbeskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet eller idets moder- eller datterselskab maksimalt eje 15 %. Dennebegrænsning gælder dog ikke for personer, der har deres ho-vedbeskæftigelse i landinspektørselskabet, jf. lovens § 4 a, stk.3.For så vidt angår sammensætningen af landinspektørselska-bers bestyrelse og direktion gælder, at flertallet af bestyrelses-medlemmerne skal have beskikkelse som landinspektør ogaktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i detsmoder- eller datterselskab. Flertallet af medlemmerne af direk-tionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse somlandinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i sel-skabet, jf. lovens § 4 a, stk. 4.Et landinspektørselskab hæfter lige som andre aktie- elleranpartsselskaber med hele selskabets formue. For at sikre, aten landinspektørs professionsansvar ikke forflygtiges ved, atvedkommende driver virksomhed i form af et landinspektør-selskab, er det imidlertid fastsat i landinspektørlovens § 4 a,stk. 2, at en landinspektør med beskikkelse, som udøver virk-somhed i et landinspektørselskab, hæfter personligt sammenmed selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge aflandinspektørens bistand til en klient. Bestemmelsen medfører,at landinspektøren hæfter personligt og solidarisk med selska-bet for ethvert krav, der udspringer af den pågældendes råd-givning, sagsudarbejdelse m.v., uanset at aftalen med klientener indgået med selskabet.Praktiserende landinspektører er efter landinspektørlovens §4 c, stk. 1, forpligtet til at tegne ansvarsforsikring. Driver land-inspektøren virksomhed i selskabsform, skal forsikringen ogsådække krav mod selskabet som sådant.

2.2. LandinspektørnævnetMiljøministeren nedsætter Landinspektørnævnet efter land-inspektørlovens § 9. Nævnet består af en dommer som for-mand samt to andre medlemmer, hvoraf det ene skal være enlandinspektør, der er ansat i Kort- og Matrikelstyrelsen, og detandet en praktiserende landinspektør. Nævnet behandler klagerover praktiserende landinspektører, der ved udøvelsen af deresvirksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører.Nævnet behandler også tilsvarende klager over landinspektør-assistenter med beskikkelse samt over landinspektørselskaber.Endelig behandler nævnet klager over personer og selskaber,som er etableret i andre EU/EØS-lande eller enkelte andre lan-de, og som midlertidigt og lejlighedsvis udfører matrikulærearbejder i Danmark efter bestemmelsen landinspektørlovens §4, stk. 2.Efter landinspektørlovens § 10, stk. 1, kan nævnet tildeleden indklagede en advarsel, en irettesættelse eller pålæggevedkommende en bøde på indtil 55.000 kr. Såfremt en landin-spektør har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen for-sømmelse, og der er grund til at antage, at vedkommende ikkefremtidigt vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kannævnet efter § 10, stk. 2, frakende vedkommende beskikkelseni et fastsat tidsrum af 1-5 års varighed eller indtil videre.3. Lovforslagets indhold3.1. Ændring af reglerne om selskabsformer for landinspektør-virksomhed3.1.1. PartnerselskaberEfter landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, kan et landinspektør-selskab alene være et aktie- eller et anpartsselskab. Som detfremgår af afsnit 2.1., skal majoriteten af aktie- eller anparts-kapitalen og stemmerettighederne i et landinspektørselskabejes af praktiserende landinspektører med beskikkelse, somaktivt driver virksomhed i selskabet eller i dets moder- ellerdatterselskab. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i landin-spektørselskabet skal have beskikkelse som landinspektør ogaktivt drive landinspektørvirksomhed i selskabet eller i detsmoder- eller datterselskab. Flertallet af medlemmerne af direk-tionen i et landinspektørselskab skal have beskikkelse somlandinspektør og aktivt drive landinspektørvirksomhed i sel-skabet. Disse regler sikrer, at landinspektørselskaber ledes afde landinspektører, som driver virksomhed i et landinspektør-selskab eller dets i moder- eller datterselskab. Hertil kommer,

at bestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 2, om, atlandinspektøren hæfter personligt og solidarisk med selskabetoverfor en klient, sikrer, at landinspektørens ansvar ikke for-flygtiges ved, at vedkommende driver virksomhed i selskabs-form.Hvis landinspektørvirksomhed drives i form af et partner-selskab, vil de landinspektører, der er komplementarer i sel-skabet, hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for virk-somhedens forpligtelser. Komplementarerne kan være såvelpersoner som selskaber. De landinspektører, som ejer aktierne idet selskab, der indgår partnerselskabet - kommanditaktionæ-rerne - vil alene hæfte med deres indskud. De vil således hæftepå samme måde som aktionærer eller anpartshavere i et almin-deligt landinspektørselskab. For aktieselskabet, der indgår ipartnerselskabet, vil gælde samme regler som for andre landin-spektørselskaber om, hvem der kan besidde aktier og stemme-rettigheder og om sammensætningen af bestyrelsen og direkti-onen. Det vil således ikke medføre nogen svækkelse af landin-spektørers bestemmende indflydelse på ledelsen og driften aflandinspektørselskaber, at sådanne selskaber også kan værepartnerselskaber. Bestemmelsen om, at landinspektøren hæfterpersonligt og solidarisk med selskabet overfor klienten, vilogså gælde ved partnerselskaber.Partnerselskabsformen kan navnlig være attraktiv for nyevirksomheder, da kommanditaktionærer og komplementarerbeskattes personligt af deres andel af selskabets resultat. Even-tuelle tab kan således fratrækkes i anden indkomst. Partnersel-skabsformen er endvidere attraktiv i forbindelse med generati-onsskifte primært på grund af beskatningsmæssige forhold.Det foreslås derfor, at landinspektørloven ændres således, atlandinspektører - i lighed med andre liberale erhverv - kan dri-ve virksomhed i form af partnerselskaber.3.1.2. HoldingselskaberBestemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, om, at etlandinspektørselskab alene må have til formål at drive landin-spektørvirksomhed, hindrer som nævnt i afsnit 2.1., at landin-spektørselskaber kan være holdingselskaber, hvorved forståsselskaber, som alene har til formål at eje aktier eller anparter iandre selskaber.Når landinspektørvirksomhed drives i form af et landin-spektørselskab, hæfter selskabet med hele sin formue for allekrav mod selskabet. Hver enkelt landinspektør med beskikkel-

se hæfter ifølge landinspektørlovens § 4 a, stk. 2, - uanset omvedkommende er ejer i eller ansat i selskabet - personligt ogsolidarisk med selskabet for ethvert krav, der udspringer af denpågældendes virke i selskabet, jf. afsnit 2.1.Gives der mulighed for, at landinspektørselskaber kan væreholdingselskaber, vil udbytte fra det landinspektørselskab(driftsselskabet), hvori holdingselskabet ejer aktier eller anpar-ter, kunne opspares i holdingselskabet. Landinspektørselska-bets (driftsselskabets) formue vil herved blive formindsket, ogden formue, som opspares i holdingselskabet, vil ikke skulledække krav, som en klient måtte have mod landinspektørsel-skabet. Hver enkelt landinspektør med beskikkelse hæfterimidlertid fortsat personligt og solidarisk med landinspektør-selskabet for ethvert krav, der udspringer af den pågældendesvirke i selskabet.Den omstændighed, at landinspektørselskabets formue kanformindskes på den nævnte måde, letter generationsskifte ivirksomheden, da nye ejere så skal betale mindre for aktiereller anparter i selskabet. Endvidere medfører holdingselskaberden fordel, at der kan foretages en opsparing i selskabet, somfor eksempel kan anvendes til udvikling af virksomheden. Op-sparing i holdingselskabet beskattes lavere end formue, dertrækkes ud af landinspektørselskabet og dermed beskattes sompersonlig indkomst.Af hensyn til at lette generationsskifte og muligheden foropsparing til udvikling af landinspektørselskaber foreslås, atdet gøres muligt, at landinspektørselskaber kan være holding-selskaber. Disse hensyn har alene betydning for praktiserendelandinspektører og ikke for deres medarbejdere eller andre,som kan eje minoriteten af aktie- eller anpartskapitalen i etlandinspektørselskab. Det foreslås derfor også, at holdingsel-skaber alene kan ejes af praktiserende landinspektører. Andreliberale erhverv som for eksempel advokater og revisorer hartilsvarende muligheder for at eje holdingselskaber.Som nævnt i afsnit 2.1. indeholder landinspektørlovens § 4a, stk. 4, bestemmelser om, at flertallet af medlemmerne afbestyrelsen og direktionen i et landinspektørselskab skal havebeskikkelse som landinspektør og aktivt drive landinspektør-virksomhed i selskabet. Bestyrelsesmedlemmer kan dog i ste-det aktivt drive landinspektørvirksomhed i landinspektørsel-skabets moder- eller datterselskab. Disse bestemmelser sikrerhensynet til landinspektørernes uafhængighed og til, at landin-spektørens loyale varetagelse af sine klienters interesse ikkesvækkes som følge af, at landinspektøren virker i et landin-

spektørselskab. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gældendefor holdingselskaber, da de alene må have til formål at eje akti-er eller anparter i et andet landinspektørselskab, og da holding-selskaber i øvrigt alene må ejes af praktiserende landinspektø-rer. Det foreslås derfor også, at bestemmelserne om sammen-sætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørsel-skab ikke skal gælde for et landinspektørholdingselskab. Detbemærkes, at en tilsvarende regel gælder for advokatholding-selskaber.

3.2. Ændringer vedrørende Landinspektørnævnet3.2.1. Landinspektørnævnets formandIfølge landinspektørlovens § 9 skal der udpeges en dommersom formand for Landinspektørnævnet. Det fremgår såledesikke, blandt hvilke dommere formanden skal udpeges, mensiden nævnets oprettelse i 1963 har dets formand været lands-dommer.Hvis der fortsat skal udpeges en landsdommer som formandfor Landinspektørnævnet, kræver dette nu Bibeskæftigelses-nævnets tilladelse efter retsplejelovens § 47 a, stk. 2. Ifølgedenne bestemmelse må hverv som medlem af et offentligt rådeller nævn kun varetages af dommere ved de overordnededomstole, hvis det er bestemt ved lov eller godkendt af Bibe-skæftigelsesnævnet. Da der i 2008 skulle udpeges en ny for-mand for Landinspektørnævnet, søgte Miljøministeriet Bibe-skæftigelsesnævnet om tilladelse til, at der blev udpeget enlandsdommer. Bibeskæftigelsesnævnet fandt, at afgørelsen gavanledning til tvivl. Under hensyntagen til landinspektørersopgaver, der er væsentlige for tinglysning vedrørende fastejendom, og til at kendelser fra Landinspektørnævnet kan væreaf offentlig interesse, godkendte Bibeskæftigelsesnævnet, at enlandsdommer blev udpeget som formand men begrænset til enperiode på 3 år. Bibeskæftigelsesnævnet henstillede, atspørgsmålet om deltagelse af en dommer fra de overordnederetter reguleres ved en ændring af landinspektørloven.Udover de forhold, som Bibeskæftigelsesnævnet har anført,kan nævnes, at en del af nævnets kendelser har principiel be-tydning for anvendelsen af den lovgivning, som regulerer land-inspektørers udøvelse af deres erhverv, det vil først og frem-mest sige udstykningsloven med tilhørende bekendtgørelser.Hertil kommer, at Landinspektørnævnet kan behandle sager afindgribende karakter, da nævnet udover at pålægge landinspek-tører bøder kan frakende dem beskikkelsen, og at nævnets af-

gørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-hed.I disciplinærnævnene for andre liberale erhverv, som kansidestilles med landinspektørerhvervet, nemlig erhvervene somadvokat og revisor, indgår flere dommere, og for både Advo-katnævnet og Revisornævnet gælder, at dommere fra de over-ordnede domstole er repræsenteret i nævnene. I Landinspek-tørnævnet er alene formanden dommer. Det foreslås derfor, atdet fastsættes i landinspektørloven, at Landinspektørnævnetsformand skal være landsdommer.3.2.2. Forlængelse af klagefristenEfter landinspektørlovens § 9 a, stk. 2, skal klager over enlandinspektør indgives til Landinspektørnævnet senest 6 må-neder efter, at klageren blev bekendt med det forhold, somklagen vedrører. Bestemmelsen om fristen blev indføjet i loveni 2005. Det har imidlertid vist sig, at det ofte er vanskeligt forklagerne at overholde fristen på 6 måneder, og at en del klagerafvises på grund af, at fristen er overskredet. Det foreslås der-for, at fristen for at klage til Landinspektørnævnet forlænges til1 år. Det bemærkes, at fristen for klager over advokater til Ad-vokatnævnet, som tidligere også var 6 måneder, nu er forlæn-get til 1 år, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 2.3.2.3. Ændring af Landinspektørnævnets sanktionsformerLandinspektørnævnet kan efter landinspektørlovens § 10,stk. 1, tildele en landinspektør, der ved udøvelsen af sin virk-somhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, enadvarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende enbøde på indtil 55.000 kr. Alvorligere forseelser sanktioneresmed bøder, mens sanktionsformerne »advarsel« og »irettesæt-telse« anvendes ved mindre forseelser, og her er »advarsel« enmindre sanktion end »irettesættelse«. Det er imidlertid uhen-sigtsmæssigt at have to sanktionsformer for mindre forseelser,da det navnlig for sanktionsformen »advarsel« kan give anled-ning til tvivl om dens betydning. Det foreslås derfor, at sankti-onsformen »advarsel« ophører, således at sanktionsformen»irettesættelse« også anvendes i tilfælde, hvor sanktionsformen»advarsel« hidtil er blevet anvendt. Det bemærkes, at retspleje-lovens § 147 c, stk. 1, om Advokatnævnets sanktionsmulighe-der blev ændret på tilsvarende måde ved lov nr. 520 af 6. juni2007.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og admini-strative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-vetBestemmelserne om, at landinspektørvirksomhed også kandrives i form af et partnerselskab, og at landinspektørselskaberkan være holdingselskaber, kan lette etablering af landinspek-tørvirksomheder og generationsskifter i sådanne virksomheder.Ændringerne vil endvidere forbedre mulighederne for opspa-ring i landinspektørvirksomheder for eksempel med henblik påudvikling af virksomhederne.6. Miljømæssige konsekvenser og forholdet til EU-rettenLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og in-deholder ikke EU-retlige aspekter.7. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været til høring hos følgende myndighederog organisationer: Landinspektørnævnet, Den danske Landin-spektørforening, Praktiserende Landinspektørers Forening,Ansatte Landinspektørers Forum samt Bibeskæftigelsesnæv-net.8. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserØkonomiskekonsekvenserfor stat,kommunerog regionerAdministra-tive konse-kvenser forstat, kommu-ner og regio-nerØkonomiskekonsekvenserfor erhvervs-livetAdministra-tive konse-kvenser forerhvervslivetPositive konsekven-ser/mindreudgifterIngenNegative konsekven-ser/merudgifterIngen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Forslaget medfører, at landinspektørselskaber, som hidtilalene har kunnet være anparts- eller aktieselskaber, herundereuropæiske aktieselskaber (SE-selskaber), også vil kunne værepartnerselskaber. Herom henvises til afsnit 3.1.1. i lovforsla-gets almindelige bemærkninger. Landinspektørlovens reglerom sammensætningen af bestyrelsen og direktionen i et land-inspektørselskab vil også gælde for det aktieselskab, som ind-går i partnerselskabet. Bestemmelsen om, at en landinspektørmed beskikkelse hæfter personligt og solidarisk med selskabetfor ethvert krav, der er opstået som følge af landinspektørensbistand til en klient, vil også gælde for landinspektører, derdriver virksomhed i form af et partnerselskab.Forslaget medfører endvidere, at landinspektørselskaber vilkunne være holdingselskaber. Som det nærmere fremgår afafsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, skalsamtlige aktier et landinspektørselskab, som også er et hol-dingselskab, ejes af praktiserende landinspektører. Holdingsel-skaber adskiller sig herved fra andre landinspektørselskaber,hvor mindst 51 % af aktie- eller anpartskapitalen og stemme-rettighederne skal ejes af praktiserende landinspektører medbeskikkelse, der aktivt driver virksomhed i selskabet eller idets moder- eller datterselskab, mens de øvrige andele kan ejesaf andre.Af lovforslagets § 1, nr. 3, følger, at de særlige krav tilsammensætningen at bestyrelsen og direktionen i et landin-spektørselskab ikke vil gælde for et sådant selskab som tilligeer et holdingselskab.Til nr. 2

Reglerne om landinspektørselskabers navne foreslås ændretsom konsekvens af de foreslåede nye selskabsformer, jf. lov-forslagets § 1, nr. 1.Af landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, fremgår ikke udtrykke-ligt, at et landinspektøraktieselskab også kan være et europæ-isk aktieselskab (SE-selskab). Det fremgår derimod af § 1, stk.2, i bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2006 om landinspektør-selskaber. Forslaget præciserer således, at landinspektørselska-ber kan være europæiske selskaber, og at sådanne selskaber ideres navn må benytte ordene europæisk landinspektørselskab,SE-landinspektøraktieselskab eller SE-landinspektørselskab.Til nr. 3Som det nærmere fremgår af afsnit 3.1.2. i lovforslagets al-mindelige bemærkninger, gør de hensyn, som ligger bag be-stemmelsen i landinspektørlovens § 4 a, stk. 4, om sammen-sætningen af bestyrelsen og direktionen i et landinspektørsel-skab sig ikke gældende for holdingselskaber, da de alene måhave til formål at eje aktier eller anparter i et andet landinspek-tørselskab, og da holdingselskaber i øvrigt alene må ejes afpraktiserende landinspektører. Forslaget medfører således, atbestemmelserne om sammensætningen af bestyrelsen og direk-tionen i et landinspektørselskab ikke vil gælde for et holding-selskab.Til nr. 4Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-gets § 1, nr. 2.Til nr. 5Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforsla-gets § 1, nr. 2 og 3.Til nr. 6Det foreslås, at det fastsættes, at Landinspektørnævnetsformand skal være landsdommer. Der henvises i øvrigt til af-snit 3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7Det foreslås at ændre fristen for at indgive en klage over enlandinspektør til Landinspektørnævnet forlænges fra 6 måne-der til 1 år efter, at klageren blev bekendt med det forhold, som

klagen vedrører. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.Til nr. 8Det foreslås, at sanktionsformen »advarsel« ophører. For-slaget medfører ingen ændring for så vidt angår de forhold, deranses for forseelser, og som derfor sanktioneres. Sanktions-formen »irettesættelse« vil herefter også blive anvendt i tilfæl-de, hvor sanktionsformen »advarsel« hidtil er blevet anvendt.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om landinspektørvirksom-hed, jf. lovbekendtgørelse nr. xxaf xx. xxxxx 2011, foretages føl-gende ændringer:§ 4 a.Landinspektør-virksomhed må ud over ienkeltmandsvirksomhedeller i et fællesskab afpraktiserende landinspek-tører kun udøves af etlandinspektørselskab, derdrives i aktie- eller an-partsselskabsform. Etlandinspektørselskab måalene have til formål atdrive landinspektørvirk-somhed og er pligtig ogeneberettiget til i navnetat benytte ordene landin-spektøraktieselskab ellerlandinspektøranpartssel-skab eller deraf dannedeforkortelser.

1.§ 4 a, stk. 1,affattes således:»Landinspektørvirksomhed må udover i enkeltmandsvirksomhedeller i et fællesskab af praktise-rende landinspektører kun udøvesaf et landinspektørselskab, derdrives i aktie-, anparts- eller part-nerselskabsform (kommanditak-tieselskabsform). Et landinspek-tørselskab må alene have til for-mål at drive landinspektørvirk-somhed. Et landinspektørselskab,der alene ejes af praktiserendelandinspektører, kan dog som ene-ste formål og aktivitet have at ejeaktier eller anparter i et andetlandinspektørselskab.«

Stk. 2.En landinspektørmed beskikkelse, der ud-øver virksomhed i etlandinspektørselskab,hæfter personligt sammenmed selskabet for ethvertkrav, der er opstået somfølge af landinspektørensbistand til en klient.Stk. 3.I et landinspek-tørselskab skal mindst 51pct. af aktie- eller an-partskapitalen og stem-merettighederne ejes en-ten af landinspektørermed beskikkelse, der ak-tivt driver landinspektør-virksomhed i selskabeteller i dets moder- ellerdatterselskab, eller af etandet landinspektørsel-skab. Af de øvrige kapi-talandele og stemmeret-tigheder kan andre end dei 1. pkt. nævnte personerog selskaber højst eje 15pct. hver. Denne be-grænsning gælder dogikke for personer, der harderes hovedbeskæftigelsei landinspektørselskabet.Stk. 4.I et landinspek-tørselskab skal flertalletaf bestyrelsesmedlem-merne have beskikkelsesom landinspektør ogaktivt drive landinspek-tørvirksomhed i selskabeteller i dets moder- ellerdatterselskab. Flertallet afmedlemmerne af direkti-onen i et landinspektør-selskab skal have beskik-

3.I§ 4 aindsættes efter stk. 4,som bliver stk. 5, som nyt stykke:»Stk.6.Kravene efter stk. 4 og5 om sammensætningen af besty-relsen og direktionen i et landin-spektørselskab finder ikke anven-delse på landinspektørselskaber,som er omfattet af stk. 1, 3. pkt.«Stk. 5.Miljøministerenfastsætter nærmere reglerom udøvelse af landin-spektørvirksomhed i sel-skabsform, herunder reg-ler om afhændelse af enaktie eller anpart i tilfæl-de af en aktionærs elleranpartshavers dødsfaldeller ophør med udøvelseaf aktiv landinspektør-virksomhed.Stk. 6.Miljøministerenfastsætter endviderenærmere regler om navnefor landinspektørselska-ber samt om navne, hvor-under landinspektørvirk-somhed må drives i en-keltmandsvirksomhedeller i et fællesskab afpraktiserende landinspek-tører.§ 8.Straffelovens§§ 150-152 og §§ 155-157 finder tilsvarendeanvendelse på landin-spektører med beskikkel-se og på personer, der eromfattet af § 4, stk. 2.Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.

Stk. 3.I forskrifter, der5.I§ 8, stk. 3,ændres »§ 4 a, stk.udstedes i medfør af § 45 og 6« til: »§ 4 a, stk. 7 og 8«.a, stk. 5 og 6, § 4 c, stk. 2,samt § 4 e kan der fast-sættes straf af bøde forovertrædelse af bestem-melserne i forskrifterne.Stk. 4Der kan pålæggesselskaber m.v. (juridiskepersoner) strafansvar efterreglerne i straffelovens 5.kapitel.§ 9.Miljøministerennedsætter et landinspek-tørnævn bestående af endommer som formandsamt 2 andre medlemmer,hvoraf det ene skal væreen landinspektør, der eransat i Kort- og Matrikel-styrelsen, og det andet enpraktiserende landinspek-tør.6.I§ 9,ændres »dommer« til:»landsdommer«.

§ 10.En praktiserendelandinspektør eller enlandinspektørassistentmed beskikkelse, der vedudøvelse af sin virksom-hed tilsidesætter de plig-ter, som stillingen medfø-rer, kan af Landinspek-tørnævnet tildeles advar-sel eller irettesættelseeller pålægges bøde påindtil 55.000 kr.Stk. 2.Såfremt den på-gældende har gjort sigskyldig i grov eller ofteregentagen forsømmelse iudøvelsen af sin virksom-hed og de udviste forholdgiver grund til at antage,at landinspektøren ikkefremtidig vil udøve virk-somheden på forsvarligmåde, kan Landinspek-tørnævnet frakende land-inspektøren beskikkelsenpå tid fra 1-5 år eller ind-

Gældende formuleringtil videre.Stk. 3.Stk. 1 finder til-svarende anvendelse forlandinspektørselskabersamt for personer og sel-skaber, der udfører matri-kulære arbejder i henholdtil § 4, stk. 2.Stk. 4.I tilfælde somnævnt i stk. 2 kan Land-inspektørnævnet frakendepersoner eller selskaber,der udfører matrikulærearbejder i henhold til § 4,stk. 2, retten til at udføresådanne arbejder i Dan-mark. Retten kan fraken-des på tid fra 1-5 år ellerindtil videre.Stk. 5.Nævnets afgørel-ser efter stk. 1-4 kan ikkeindbringes for anden ad-ministrativ myndighed.Afgørelsen kan indbrin-ges for domstolene senest6 måneder efter, at afgø-relsen blev meddelt denpågældende.