BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 50: Udkast til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Etablering af dagligvarebutikker i tilknytning til ældreboliger), fra socialministeren

§1I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 11. februar 2011, foretages følgen-de ændringer:1.Efter § 182 indsættes:§ 182 a.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan etablere erhvervsarealer i tilknytning til bo-liger for ældre og personer med handicap med det formål at udleje arealerne til mindre dagligvare-butikker. Udlejningen af arealerne kan ske til en leje under markedslejen. Det er en betingelse, aterhvervsarealerne er beliggende i et yderområde, jf. stk. 3.Stk. 2.Ved mindre dagligvarebutik forstås en butik,1) hvis areal ikke overstiger 250 m�, og2) som udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer.«Stk. 3.Socialministeren offentliggør efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren en li-ste over yderområder omfattet af stk.1 første gang den 1. juli 2011.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Lovforslagets formål og baggrundHovedformålet med lovforslaget er at sikre rammerne for, at mindre butikker kan etablere sig i yderområ-derne. Herved fremmes samtidig specielt ældre og handicappedes muligheder for at foretage indkøb af dag-ligvarer i nærheden af, hvor de bor.Lovforslaget skal ses i sammenhæng med Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om detailsalgfra butikker m.v., (lukkeloven), jf. betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 6. maj 2010. I Erhvervsud-valget var der flertal for at fremsætte lovforslag om dispensation til etablering af servicebutikker i ældre- ogplejeboligbebyggelser i yderområderne, således at der skabes gode rammer for tilgængeligheden af dagligva-rer gennem adgang til butikslokaler på fordelagtige vilkår som sideaktivitet i almene boligbebyggelser m.v.Lovforslaget indgår ligeledes som et af initiativerne i regeringens publikation ”Danmark i balance i en glo-bal verden fra den 3. september 2010”. Initiativet skal medvirke til at sikre bedre muligheder for lokal udvik-ling af Danmarks yderområder.2. Gældende reglerKommuner kan efter de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelsesom udgangspunkt ikke varetage erhvervsvirksomhed. Det antages dog, at kommunerne efter kommunal-fuldmagtsreglerne i et meget begrænset omfang har mulighed for at varetage accessoriske opgaver. Det vilsige opgaver, som kommunerne normalt ikke lovligt kan varetage, men som knytter sig naturligt og tæt tilvaretagelsen af opgaver, som kommuner lovligt kan varetage. Det er dog blandt andet en betingelse for ud-øvelse af accessorisk virksomhed, at denne virksomhed i omfang er underordnet den kommunale hovedvirk-somhed. Det indgår endvidere i vurderingen, om opgaven i forvejen varetages på rimelig måde af privateerhvervsdrivende. Det er endvidere en betingelse, at kommunalbestyrelsen søger disse opgaver bortforpagtetpå markedsvilkår. Hovedeksemplerne på accessorisk virksomhed er en café i tilknytning til en kommunalsvømmehal eller et kommunalt museum.Der er ikke i kommunalfuldmagtsreglerne hjemmel til, at kommunalbestyrelser kan bortforpagte lokaler,der i øvrigt opfylder ovennævnte betingelser for accessorisk virksomhed, til under markedsprisen.Regioner kan ikke varetage andre opgaver end de, som følger af regionsloven (lov om regioner og om ned-læggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab), eller somer nødvendige for at varetage regionens lovbestemte opgaver (den såkaldte regionsfuldmagt). Der er ikkehjemmel i lovgivningen til, at regionsråd udlejer lokaler i tilknytning til ældreboliger.Almene boligorganisationer kan efter reglerne i lov om almene boliger m.v. - udover sine kerneaktiviteter -udføre aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er ba-seret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed (sideaktiviteter).Socialministeren har fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligor-ganisationer m.v. Ifølge disse regler kan de almene boligorganisationer etablere erhvervsarealer, herunderdagligvarebutikker i tilknytning til alment byggeri, herunder almene ældreboliger. Det er en forudsætning, aterhvervsarealerne udlejes til et skattepligtigt selskab, som boligorganisationen har foretaget indskud i. Sel-skabet fremlejer lokalerne til den erhvervsdrivende til markedsleje. Der er ikke i bekendtgørelsen hjemmel tilat fremleje af de nævnte arealer kan ske til en leje under markedslejen.3. Den foreslåede ordningMed lovforslaget gives der mulighed for, at kommuner og regioner kan medvirke til at fremme udviklingenaf mindre erhverv i yderområder. Det foreslås, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan etablere mindredagligvarebutikker i tilknytning til boliger for ældre og personer med handicap. Udlejning af arealerne til den

erhvervsdrivende kan i givet fald ske til leje under markedslejen. Det er en betingelse for udlejning undermarkedslejen, at erhvervsarealerne er beliggende i et yderområde.Det foreslås, at socialministeren efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren offentliggør en li-ste over de nævnte yderområder. Listen offentliggøres første gang den 1. juli 2011. Regeringen vil i folke-tingsåret 2013-14 evaluere kriterierne for afgrænsningen af yderområder. I overensstemmelse hermed villisten blive revideret. I lovforslaget anvendes den afgrænsning af yderområder, som regeringsinitiativet”Danmark i balance i en global verden” har lagt til grund. Listen omfatter således kommuner uden for Kø-benhavnsområdet og det østjyske bybånd mellem Kolding og Aarhus, hvor 40 pct. af indbyggerne bor udenfor bymæssig bebyggelse. Desuden er alle ikke-brofaste øer omfattet af listen.Listen, der offentliggøres pr. 1. juli 2011 vil således omfatte følgende 29 kommuner: Assens, Bornholm,Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Fanø, Guldborgsund, Jammerbugt, Kalundborg, Langeland, Lemvig, Lol-land, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyn, Odsherred, Rebild, Ringkjøbing-Skjern, Samsø,Stevns, Syddjurs, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vesthimmerland, Vordingborg og Ærø. Listen vil tilligeomfatte følgende ikke brofaste øer: Aarø, Agersø, Barsø, Drejø, Egholm, Endelave, Fur, Hjarnø, Hjortø,Mandø, Omø, Orø, Skarø, Tunø og Venø.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ved udlejning under markedslejen iagttagerEU´s regler omde minimisstøtte (Kommissionens forordning 1998/2006 EF af 15. december 2006).Der vil endvidere gennem en ændring af bekendtgørelsen om sideaktiviteter i almene boligorganisationerm.v. blive givet mulighed for, at boligorganisationerne via et skattepligtigt selskab kan udleje mindre daglig-varebutikker under markedslejen. Det vil tilsvarende være en betingelse for den nævnte udlejning, at er-hvervsarealerne er beliggende i et yderområde.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerLovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget giver visse kommuner og regioner, beliggende i yderområder, en frivillig mulighed for i tilknyt-ning til boliger for ældre og personer med handicap at etablere og udleje til en leje under markedslejen. Dadet således helt er overladt til disse kommuner og regioner, om de vil gøre brug af de ændrede muligheder,har forslaget ikke økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner. De økonomiskekonsekvenser er forhandlet med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget berører EU’s regler om statsstøtte. Kommuners og regioners støtte i forbindelse med udlejning afmindre butikker til en leje under markedslejen skal ske under iagttagelse af EU´s regler omde minimisstøtte.Ordningen skal således ikke anmeldes til og godkendes af Kommissionen, før den iværksættes.9. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatsamfundet,Alzheimerforeningen, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Byggeskadefonden, Copp, Danmarks

Lejerforeninger, Danmarks Restauranter & Cafeer, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanskeAdvokater, Danske Handicaporganisationer DH, Danske Regioner, Danske Slagtermestres Landsforening,Danske Ældreråd, Den Danske Dommerforening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Dansk Revisorforening, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, HK/Handel, HORESTA, Husleje- ogBeboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer,Landsforeningen Ældre Sagen, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, NærbutikkernesLandsforening, O.K.-fonden, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, Rådet for Socialt Udsatte, Ældreforum ogÆldremobiliseringen.

Der kan etableres erhvervslokaler i tilknytning til alle typer af ældreboliger, herunder plejeboliger,uanset om disse er ejet af almene boligorganisationer, kommuner, regioner eller private. Eksisteren-de plejehjem og beskyttede boliger, jf. § 192 i lov om social service, er således også omfattet.Erhvervslokalerne skal i alle tilfælde være ejet af kommunen eller regionen, som efterfølgende ud-lejer disse til en erhvervsdrivende.Ved ”mindre dagligvarebutik” forstås ifølge den foreslåede § 182, stk. 2, en butik, hvis areal ikkeoverstiger 250 m�, og som udelukkende eller hovedsageligt sælger dagligvarer.Det nævnte maksimum areal for butikkerne er inklusiv lager-og personalerum m.v.Ved dagligvarer forstås varer, der ophører med at eksistere samtidig med brugen. For at omsætnin-gen hovedsageligt består af dagligvarer kræves, at mere end 50 pct. af omsætningen kan henføreshertil.Som eksempler på dagligvarer kan nævnes alle føde- og drikkevarer, rengøringsmidler samt sham-poo, tandpasta, køkkenruller, aviser og blade m.v. Modsætningen hertil er udvalgsvarer som f.eks.elektronik, tøj og sko m.v. Det bemærkes dog, at udvalgsvarer godt kan sælges fra butikken, sålænge omsætningen herfra udgør mindre end 50 pct. af butikkens samlede omsætning af varer.Det er som nævnt en betingelse for at leje butikslokalerne ud til en leje under markedslejen, at erhvervsloka-lerne er beliggende i et yderområde.Socialministeren offentliggør efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren en liste over, hvilkeområder der anses for yderområder, jf. de almindelige bemærkninger. Kommuner og regioner kan såledesetablere erhvervslokaler i tilknytning til ældreboliger i de pågældende kommuner. Derudover vil listen ogsåomfatte et antal ikke-brofaste øer, der hører under kommuner, der ikke er optaget på listen. Sidstnævnte øervil ligeledes være omfattet af reglerne.Offentlig støtte omfatter ifølge EU´s statsstøtteregler ikke kun direkte tilskud, men også lån på fordelagtigevilkår, eller som i dette tilfælde adgang til udlejning til under markedsprisen. Støttebeløbet vil her udgøreforskellen mellem markedslejen og den faktisk opkrævede leje. Ved udlejning under markedslejen skalkommunalbestyrelsen eller regionsrådet som omtalt i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger overholde EU-Kommissionens regler omde minimisstøtte. Ifølge disse regler kan enhver uafhængig virksomhed modtageop til ca. 1,5 mio. kr. (200.000 euro) i offentlig støtte over en periode på tre regnskabsår.De minimisreglerneindeholder en række formelle krav, som skal være opfyldt, for at støtten kan ydes somde minimisstøtte. Deter bl.a. et krav, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, før støtten ydes, sikrer sig, at dagligvarebutikken,ikke har modtagetde minimisstøtte fra andre offentlige kilder, eller anden form for støtte til samme formål,der bevirker, at det samlede støtteloft på 1,5 mio. kr. over tre år overskrides. Kommunen eller regionen skalendvidere give støttemodtageren besked om støttens størrelse, og om dens karakter afde minimisstøtte. En-delig skal kommunen gemme oplysningerne om støtten i minimum 10 år.