BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 49: Publikation: Byen som dagligstue - Byfornyelse med plads til socialt udsatte

Byen som dagligstue?byfornyelse med plads til socialt udsatteudgivet af socialministeriet oktober 20101. udgave, 1. oplag / 1.000 eksemplarerudarbejdet af Hausenberg v. marie stender,simon mertner Vind og Katinka Hauxner,spektrum arkitekter v. Joan raun nielsen og sofie Willemssamt billedkunstner Kenneth a. balfeltomslag og layout: spektrum arkitektertryk: Gp-tryk a/sfoto: Hausenberg, Kenneth a. balfelt og spektrum arkitekterdog fot0 s. 13: cghlen, s.25: nomanson, s.107: lonerasser,s.111: aaron78trykt udgave: Isbn 978-87-7546-136-3elektronisk udgave: Isbn 978-87-7546-137-0udgivelsen er støttet af byfornyelseslovens forsøgsmidlerpublikationen kan bestilles hos:socialministerietlovekspeditionenHolmens Kanal 221060 København Ktlf.: 33 92 93 00e-post: [email protected]

resumefolk går i en bue udenom den hjemløse, somsover på gaden. de er utrygge ved hans storehund, som ligger for foden af bænken, men forden hjemløse er hunden netop en garant fortryghed. den yder ham lidt af den fred og be-skyttelse, som andre finder bag hjemmets firevægge. den enes tryghed kan meget vel væreden andens utryghed. derfor peger denne rap-port på, at vi i indretningen og udviklingen afbyens parker og pladser er nødt til at rette fokuspå forskellige menneskers forskellige behov. Vilvi lave byrum for alle, må vi være opmærksom-me på, at ikke alle er ens.socialt udsatte bruger det offentlige rum mereend de fleste af os andre, og mange er henvisttil at opholde sig i byens rum på alle tider afdøgnet og året. derfor er deres tilstedeværelse,behov og brug vigtige at tage højde for, når par-ken skal renoveres og pladsen forskønnes. fordet første fordi de har krav på at blive anerkendtsom ligeværdige borgere med ret til at opholdesig i byens rum. for det andet fordi vi er nødt tilat håndtere de sociale problemer, som nu en-gang findes i vores byer. selvom vi kunne ønskeos et samfund uden hjemløshed og misbrug,forsvinder de sociale problemer ikke, fordi vifjerner bænkene. de rykker bare et andet stedhen. det handler om ikke bare at planlægge fordet samfund, vi gerne vil have, men også for det,der allerede findes. og hvordan gør man så det?

denne rapport gennemgår gode og dårlige erfa-ringer fra seks byrum i København, odense ogÅlborg, hvor socialt udsatte færdes side om sidemed andre brugere. Vi diskuterer, hvad vi kanlære af de seks cases hver især, og hvilket bil-lede der tegner sig på tværs. Grundlæggende forde afsluttende anbefalinger er, at vi skal aner-kende udsattes behov, både i den måde vi laverborgerinddragelse, og i den måde vi udformerog indretter byrum. Her er en central pointe, atmennesker er forskellige, og selv når idealet ersameksistens, er det ofte en eller anden opde-ling af rummet, der gør det muligt for os at væretæt på hinanden. det kan være et læskur, hvorøldrikkerne i parken kan få lov at lade dereshunde løbe frit, så de ikke generer parkensøvrige brugere. men det kan også handle omoffentlige toiletter og andre afskærmede steder,som gør det lettere for stofbrugere at få fred tilden private adfærd, som andre borgere nødigtvil konfronteres med.Vi skal imødekomme de udsattes behov, men viskal også kunne håndtere konflikter med demog stille krav til dem. det kræver, at vi tør gå idialog og møde dem i øjenhøjde: man skal talemed de udsatte og ikke bare om dem. samtidiger det vigtigt at trække på lokalområdets mangeandre ressourcer: beboere, ildsjæle, erhvervs-drivende, lokalpoliti, parkbetjente og de, derarbejder med de udsatte, kan på hver deresmåde bidrage til at skabe gode lokale løsnin-ger og håndtere konflikter mellem forskelligebrugere af byens rum. også internt i kommunener det derfor vigtigt at samarbejde på tværs ogtænke helhedsorienteret, så socialforvaltnin-gens kompetencer tænkes ind i udformning ogvedligeholdelse af parker, pladser og gader.

indledning’Jeg plejede at komme på Rungsted Plads. Der var sgu flot med tulipaner ogdet hele, men så fjernede de bænkene. Så nu kommer jeg her i Sumpen i stedetfor. Hvis vi fik nogle nye bænke her, og måske nogle blomster – vi kunne jo barepasse dem selv – så ville folk udefra måske også se på os på en anden måde’.det foreslog en af øldrikkerne, da vi spurgteham, hvad han syntes om drikkestedet sumpeni nørrebroparken, hvor han kommer hver dag.mange udsatte har ligesom han oplevet, at debænke, hvor de holder til, bliver fjernet, for deter ofte sådan, vi håndterer udstødte menneskerstilstedeværelse i det offentlige rum. bænke fjer-nes eller erstattes med smalle metalbænke, hvorsædet skråner, så man ikke kan sidde og slet ikkeligge på det. der installeres blåt lys på offentligetoiletter, så man ikke kan fixe, og passager ogtunneller udstyres med overvågningskameraerog marchmusik, som gør det uudholdeligt atopholde sig der i længere tid. det kaldes strate-gisk design og har til formål at fortrænge de, derer uønskede, fra det offentlige rum. mennesker,som er udstødte, marginaliserede og afviste afsamfundet, fordi deres opførsel og fremtrædenpå den ene eller anden måde er afvigende.når man ikke er velkommen nogen andre steder,må man ty til det offentlige rum. men hvor gårman hen, hvis man heller ikke er velkommender? med strategisk design kan man i bedste faldskubbe problemet et andet sted hen, i værstefald skabe uattraktive og uværdige forhold forbåde udsatte og andre borgere i det offentligerum. så hvad skal der til for at skabe plads tilalle? Hvilke designløsninger og processer kanman anvende for at skabe parker, pladser og ga-der, der kan rumme socialt udsatte side om sidemed andre borgere?de spørgsmål har vi med dette projekt sat os forat undersøge og besvare. udgangspunktet forprojektet er, at de udsatte ikke holder op med attage stoffer eller sove på gaden, ved at vi luk-ker øjnene eller fjerner de bænke, de sidder ogligger på. de sociale problemer forsvinder ikke,ved at vi lader som om, de ikke er der. der måtænkes i andre løsninger, som ikke kun tagerhøjde for middelklassens behov. for det førstefor at tilbyde de udsatte en mere ligeværdigplads i det offentlige rum og anerkende demsom borgere. for det andet for at skabe en byder bedre kan rumme de sociale problemer, somnu engang findes – herunder gøre det lettere forandre brugere i det offentlige rum at accepterede udsattes tilstedeværelse.projektet understreger nødvendigheden af, at vianerkender alles ret til det offentlige rum. I denmåde vi taler om det, i den måde vi laver borger-inddragelse og i den måde vi udformer det. mensamtidig viser erfaringerne, at man skal vogtesig for blåøjede ideer om, at alle kan foreneskonfliktløst uden at tage højde for forskelligebrugeres forskellige og til tider modsatrettedebehov. selvom dette projekt taler om sameksi-stens mellem forskellige grupper, er succeskri-teriet ikke nødvendigvis, at udsatte og andreborgere skal i kontakt med hinanden, hvis blotde kan færdes i samme rum. det er næppe hellerrealistisk at forestille sig offentlige rum heltuden konflikter. byen er og bliver et sted, hvorforskellige mennesker, livsformer og holdnin-ger mødes og brydes. men derfor kan man godtarbejde for, at konflikter ikke eskalerer unødigt,ligesom man kan gøre sit ypperste for at skabeoffentlige rum, hvor forskellige mennesker kanfærdes side om side, og hvor alle bliver mødtsom ligeværdige borgere. det er det, publikatio-nen her skal give inspiration til.

lÆseVeJledningefter indledningen kommer først et kortafsnit om de udsatte: Hvem taler vi om, oghvad mener vi med udsatte? dernæst etkort afsnit om projektets metode.så følger en beskrivelse af de seks cases,hvor vi har lavet feltarbejde: fire i køben-havn, en i odense og en i Ålborg. for hvercase præsenterer vi konteksten og den pro-ces, der er gået forud for den nuværendeudformning og situation. så analyserer vi,hvordan stedet opfattes af de forskelligebrugergrupper og konkluderer på, hvadman kan lære af erfaringerne fra det pågæl-dende sted.efter casebeskrivelserne samler vi erfa-ringerne på tværs i en sammenfattendediskussion med 17 anbefalinger inden forseks temaer: design af byrum og inventar,grænser og zoner, tryghed, Borger- og bru-gerinddragelse, dialog og samarbejde ogdet store billede.fokus er på, hvad man kan gøre, og hvadman skal være opmærksom på, hvis mangerne vil skabe byrum med plads til alle.

projektet er finansieret af socialministerietsbyfornyelsespulje, som i 2009 satte fokus på til-gængeligheden til og anvendeligheden af byensrum: Hvem bruger byens rum, og hvem eksklude-res, når byrum renoveres og borgere inddragesi områdefornyelsen? I mange af de byrum, somundergår områdefornyelse, er det en central ud-fordring at skabe sameksistens mellem udsatteog andre borgere. denne publikation henvendersig derfor til alle, der arbejder med områdefor-nyelse, men også til politikere, arkitekter, plan-læggere, rådgivere, socialarbejdere og andre,der beskæftiger sig med eller interesserer sigfor udsatte og byen. rapporten er udarbejdetaf en tværfaglig arbejdsgruppe, og vi håber,at den kan inspirere og bidrage til tværfagligesamarbejder om udviklingen af byens parker ogpladser.der skal lyde en stor tak til alle, der har med-virket i projektet. til de der beredvilligt harbudt os en plads på bænken og delt ud af deressynspunkter og livshistorier. til de der har givetos indsigt i erfaringerne fra de forskellige casesog i arbejdet blandt de udsatte. til vores følge-gruppe som har givet os sparring og åbnet døretil felten. til de studerende fra maca (master ofapplied cultural analysis) som har bidraget tilfeltarbejdet. og til socialministeriet som hargjort projektet muligt.Kenneth, Joan, Simon, Katinka og Marie

socialt udsatte i ByenHVem er de?Bumsen på BÆnkenØldrikkere, narkomaner og friluftsfolk. Gutter,bumser og bænkhængere. udstødte, tabereeller udsatte. Kært barn har mange navne, ogde mennesker, vi har svært ved at tale om ogforholde os til, har ofte endnu flere. de udsatteer ikke bare kendetegnet ved at være alkoholi-kere, stofbrugere, hjemløse eller psykisk syge, deer kendetegnet ved at være anderledes og i envis forstand uønskede. de er dem, der ikke pas-ser ind i samfundets institutioner, og som ikkefølger dets formelle og uformelle regler. de erdem, der adskiller sig fra det ’pæne’ og normale,og som ved deres opførsel, fremtræden og til-stedeværelse vækker medlidenhed, utryghed ogubehag hos ’pæne’ og normale borgere. psykia-ter og leder af projekt udenfor, preben brandt,beskriver i bogen ’byen og social ulighed’,hvordan vi i mødet med bumsen på bænkeneller den hjemløse på fortovet føler os usikre ogtruede. det er ofte ikke som en trussel om fysiskvold, men fordi de truer vores selvforståelse ognormalitetsopfattelse:’Ikke i bekymring for, at vi selv kunne endesådan og komme til at ligge der, men som eneksistentiel påmindelse om vores skrøbelighed,vores forgængelighed og normaliseringenspåtrængende og uomgængelige nødvendighed’(Brandt 2009: 129).I denne publikation har vi valgt at bruge beteg-nelsen socialt udsatte. men hvad mener vi medden kategori, og hvem er de udsatte? det erbåde den forholdsvis velfungerende alkoholiker,der hver dag tager af sted fra sin lejlighed for atmødes med gutterne på bænken i parken, hvorde drikker øl og ryger hash, snakker om gamledage, og tilbyder ægteskab til hver anden pige,der går forbi. men det er også den hjemløse,som sover på herberger eller gaden, som dulmerpsykiske lidelser med hårde stoffer, og som erhenvist til kriminalitet og til evig flugt fra de pu-shere, han står i gæld til. de udsatte, vi har taltmed, er kendetegnet ved at være synlige i gade-billedet og have en social adfærd, hvor de op-søger fællesskaber eller tilbud for udsatte. dogfindes der, som sociolog og professor Jørgen elmlarsen i antologien ’udsat for forståelse’ har på-peget, en mindst lige så stor gruppe af usynligesocialt udsatte, som er socialt ekskluderede oghar dårlige levekår, men ikke på samme måde ersynligt afvigende i gadebilledet (larsen 2009: 28).

en Bolig på VrangenVi bruger betegnelsen socialt udsatte vel viden-de, at de mennesker, vi har mødt og talt med, eri vidt forskellige livssituationer. det handler omde, som er sat uden for det normale, og som erramt af fattigdom, dårligt helbred og social eks-klusion. det kan være på grund af alkoholisme,stofmisbrug eller psykisk sygdom, men omvendter man ikke nødvendigvis udsat, fordi man eralkoholiker, stofbruger eller psykisk syg.’Det er ikke blot et tilfældigt udsnit af den dan-ske befolkning, der er udstødt, men altoverve-jende mennesker, der tidligt i deres liv ikke harfået lært det, der skal til for at opføre sig somordentligt socialiseret. Det er mennesker, somaf en eller anden grund ikke har kunnet læredet – som ikke har fået lov at lære det, eller somikke har haft mulighed for at lære det’ (Brandt2009: 122).

udsatheden handler i denne sammenhængmere om at være sat ude, ikke kun fra samfun-dets gængse institutioner, men også konkret atvære henvist til i en stor del af døgnets timer atopholde sig udenfor, under åben himmel, i detoffentlige rum. netop derfor bliver det offent-lige rums indretning og beskaffenhed så megetdesto mere påtrængende for denne gruppe.noget af det, der kendetegner udsathed i det of-fentlige rum, er selvfølgelig udseende og opfør-sel, men også måden hvorpå man bruger rum-met: de udsatte sidder og ligger, hvor andre står,leger eller går. de udsatte klumper sig sammen,mens andre fordeler rummet imellem sig. deudsatte taler sammen, råber, griner, mens andreer mere afdæmpede. de udsatte kan finde på athenvende sig til andre mennesker, mens andreholder afstand til dem, de ikke kender. de ud-satte er ind i mellem syge, fulde og skæve, sover,fixer og skændes på gader, pladser og parker. degør i det offentlige rum, hvad vi andre gemmeri privaten. for dem kan byens rum siges at væreen bolig vendt på vrangen: Her lever de ogsåderes private liv, men uden den afskærmning,tryghed og personlige kontrol, som kendetegnerboligens rum.men selvom udsatheden er kendetegnet ved atstå i modsætning til det normale, er forholdetmellem normal og udsat et spektrum snarereend absolutte kategorier med vandtætte skotterimellem. fredag og lørdag aften og nat træderen større gruppe mennesker ind i den opførsel,vi ellers ofte betragter som karakteristisk forudsatte: de vakler fulde og skæve rundt på ga-den, råber, tisser, brækker sig på fortovet, læggersig måske til at sove på en bænk eller på jorden.Vågner op næste morgen og træder ind i deresnormale liv og færden igen. tilsvarende er tilvæ-relsen som udsat ikke nødvendigvis permanentog irreversibel. det kan være en periode ellerperiodevist, at et menneske lever som socialtudsat i byen.

Borger eller offer?socialt udsatte er således en bred kategori,som dækker over mange forskellige mennesker.der er stor forskel på at være alkoholiker ogstofbruger, og det udmønter sig blandt andet i,hvordan man bruger byen. Hvor alkoholikere erforholdsvis stationære og gerne opholder sig påsamme plads eller i samme park mange timerdag efter dag, er mange stofbrugere omvendtmeget mobile og har travlt med at bevæge sigrundt i byen for at skaffe penge og stoffer ellerbenytte tilbud fra varmestuer og lignende. Ifølgeflere af vores informanter, som arbejder med deudsatte, er blandingsmisbrug med både øl, hashog hårde stoffer stigende.selvom en del af de udsatte, vi har talt med, erhjemløse, er hjemløshed ikke et gennemgåendefokus i undersøgelsen. en del hjemløse holdersig på afstand af miljøerne af alkoholikere ogstofbrugere. nogle er også psykisk syge og haren mere isoleret adfærd, som gør dem vanskeli-gere at komme i kontakt med i en undersøgelsesom denne. prostituerede har vi heller ikkefokuseret på, om end prostitution forekommerblandt gruppen af stofbrugere.blandt de udsatte findes mange indbyrdesgrupperinger og hierarkier: mellem forskelligeetniske grupper, mellem alkoholikere og stofbru-gere, samt mellem forskellige typer stofbrugere,

og både sociale tilbud og byens tilholdssteder erofte opdelt efter disse grupperinger.Kategorien socialt udsatte er nødvendig for atadressere nogle gennemgående udfordringer iforhold til det offentlige rum. ulempen ved kate-gorien er dels faren for at generalisere og oversenuancer, dels risikoen for at fastholde en gruppemennesker i en negativt defineret identitet,der medvirker til at gøre dem til ofre. Gennemfeltarbejdet har vi i allerhøjeste grad erfaret, atder ikke er tale om ofre, men også aktører, sombruger modstrategier, indtager rummet, og sæt-ter deres eget præg på omgivelserne. ligesomde udsatte ikke bare er nogen, der skal væk fradet offentlige rum, er de heller ikke bare nogen,der skal ynkes. de er borgere, som skal anerken-des, og som man med fordel kan lytte til, lære af,forhandle med og stille krav til.

HVordan Har VI Indsamlet erfarInGer oG udVIKlet anbefalInGer?I april-juni 2010 udførte vi feltarbejdet i de ud-valgte seks byrum. så vidt muligt har vi gennem-ført gentagne feltbesøg på forskellige tider afdagen, ugen og måneden, dog har feltarbejdetsærligt i odense og Ålborg af ressourcehensynværet koncentreret på enkelte dage. Interviewsmed brugere og centrale aktører har suppleretvores indsigt i det generelle billede. de mangeforskellige interviewpersoner har nogle gangegivet forskellige og til tider modstridendeperspektiver på samme historie. Vi har i voresbeskrivelser forsøgt at finde balancen i en neu-tral beskrivelse. samtidig er de modstridendeudsagn dog ikke blot et metodisk forbehold,men i sig selv en kilde til indsigt.feltarbejdets rumlige registreringer er afbildeti rapportens diagrammer over flow og ophold.flowet er registreret ved at tælle hvor mangecyklister og gående, der passerer forbi eller igen-nem byrummet i løbet af en time på en hverdagseftermiddag med godt vejr. diagrammet overopholdet viser et øjebliksbillede af områdetsbrugere registreret samme tidspunkt.efter feltarbejdet har vi udviklet anbefalingerved at sammenligne og diskutere pointer fra deforskellige cases i workshops i vores tværfag-lige arbejdsgruppe, samt ved møder med voresfølgegruppe og styregruppe. desuden afholdtvi inden den sidste redigering af publikationenet seminar med en bredere kreds af aktører medforskellige relevante anvendelseserfaringer. de-res input har bidraget til at nuancere og kvalifi-cere rapportens diskussion og anbefalinger.

HVorfor disse 6 cases?Koncentrationen af udsatte er størst i størrebyer, hvorfor feltarbejdet har fundet sted i Kø-benhavn, odense og Ålborg. Intentionen er dog,at projektets erfaringer og anbefalinger ogsåskal kunne bruges i mindre byer, og derfor er deseks cases udvalgt med henblik på at dække enrække forskellige situationer og byrum.netop fordi de er så forskellige, er de seks casespå mange måder svære at sammenligne direkte.Vi har dog forsøgt at integrere viden om de for-skellige forudsætninger og kontekster i både be-skrivelser, diskussion og anbefalinger. desudener udvikling og brug af byrum aldrig en afsluttet,men en kontinuerlig proces. selv hvis plan ogimplementering er afsluttet, ændrer situationensig løbende, alt imens man skriver om den (sef.eks. plads til alle).

første Besøg i sumpen– opleVelser fra feltarBeJdetvi var spændte, da vi første gang besøgtesumpen, mens der var folk. vi glædedeos til besøget, men vi frygtede samtidig,at de ikke ville tale med os og bidragemed viden om deres oplevelse af stedet.det føltes som et afgørende øjeblik, davi første gang tog i håndtaget på lågen ihegnet om sumpen.Heldigvis blev vi positivt modtaget. vifølte os alle meget velkomne. alle varimødekommende og ville gerne tale medos. de syntes, det var et spændende ogrelevant projekt. jørgen Buller ville vide,om de fik en præmie, hvis de vandt kon-kurrencen om at blive det bedste drikke-sted i landet, når vi havde besøgt cases iÅlborg, odense osv.flere understregede, at de ikke vartalsmænd, men blot gav udtryk for deresegne holdninger. vi var velkomne til attage billeder, selvom nogle kun ville fo-tograferes uden øl i hånden, og vi måttemeget gerne komme tilbage.Noter fra feltarbejdet, Sumpen, Nørrebro

kontakt med stofBrugere– opleVelser fra feltarBeJdeten kvinde med affarvet hår – hun sermindre slidt ud end de andre – kommerhen og spørger mig, om jeg har tavs-hedspligt. Hun tror vist, jeg arbejder pådugnad eller er gadejurist.i glimt siger hun pludselig relevante tingom pladsen: at det er helt ok med hegnet– hun forstår da godt, at de vil være i fredinde på cafeen.men ligeså snart jeg viser interesse ogsiger, at jeg gerne vil tale med hende,begynder hun at fable om, at de har givethendes lejlighed til ekskæresten, og hunhavde brug for den, for hun passede enlille kat derinde. Hun skal snart stoppemed coke – jeg hader sgu det lort, sigerhun med tårer i øjnene. men der er ikkenogen, der kan hjælpe hende, og der erogså så mange regninger, og hun savnersine børn.jeg opgiver og prøver i stedet at kommei kontakt med nogle af dem, der stårlige foran dugnad, men de fleste svarerundvigende og lader til at have travlt. tilsidst tager jeg mig sammen til at spørge,om jeg må sætte mig ved et bord, hvorder sidder to mænd og drikker kaffe.de ser meget smadrede ud, har ødelagtehænder og helt svømmende øjne, men debyder mig velkommen og er overrasken-de klare at tale med. de forstår formåletmed projektet, har nuancerede menin-ger og spørger mig, hvad jeg mener omChristiania.Noter fra feltarbejdet, Plads til Alle,Vesterbro

HVordan kommer man i kontaktmed de udsatte?det er grænseoverskridende at tage den førstekontakt til de udsatte, den oplevelse har vi hafti samtlige af de byrum, hvor vi har lavet feltar-bejde. alene at bevæge sig ind på det område,hvor de holder til, føles som at træde ind i enhelt fremmed og usikker zone. men når førstkontakten er etableret, bliver man ofte positivtoverrasket. nogen har været lettere at tale medend andre, og man skal lægge øre til både sørge-lige skæbner og en masse vrøvl. men alle stederer vi blevet godt modtaget, har fået tilbudt enplads på bænken, et stykke kransekage og sågarægteskab. og alle steder er det lykkedes at mødemennesker, som åbenhjertigt har delt ud af de-res meninger, erfaringer og livshistorier, og somtilmed har vist glæde over at blive hørt.

selv om det kan være vanskeligt at gennem-føre interviews med mennesker, der er megetpåvirkede af alkohol eller stoffer, kan det pådet kraftigste anbefales at forsøge. alene det atopholde sig på stedet og snakke med dem – selvhvis samtalen ikke slavisk følger interviewgui-den – giver en vis indsigt.frem for at forvente en omfattende, struktu-reret interviewundersøgelse, skal man måskebare kigge forbi og snakke lidt. lidt er i hvertfald bedre end ingenting, og man får altid nogetud af at tale med de udsatte selv frem for kunat henvende sig til lederen af værestedet ellerandre, der taler på brugernes vegne. det kandog også være udmærket at benytte nogle af de,der arbejder med de udsatte, som indgang tilat etablere kontakt. se i øvrigt anbefaling 9) omborger- og brugerinddragelse for mere om ind-dragelse af udsatte.

Velkommen til sumpen’Velkommen til fordomsfri zone’ står der pået interimistisk skilt placeret på en gavl udmod cykelstien gennem Nørrebroparken. Påden anden side af cykelstien ligger Sumpen: Etdrikkested indhegnet med stakit, hæk og træer.Man kan passere forbi Sumpen uden at læggemærke til øldrikkerne, men man kan ikke gå indi Sumpen, uden at øldrikkerne lægger mærketil en. Her kender folk hinanden, hilser, snak-ker, drikker og deler øl ud til hinanden. Man ervelkommen til at komme indenfor, men man erhelt klart på besøg, hvis ikke man er en del affællesskabet. Her er mest liv om eftermiddagenog aftenen, og antallet af brugere afhænger afvejret. På en almindelig lun dag er her 20 øldrik-kere, flest mænd, på en god sommerdag er herflere. Nogle har store hunde med, der løber fritrundt uden snor.Man kan sidde på bænke beklædt med hul-lede, grønne hynder under et slidt og delvistnedbrændt halvtag, ved borde og bænke underåben himmel, eller man kan stå op ved en afde store kabelruller af træ, som nogle af øldrik-kerne selv har rullet hjem fra Bellahøj. Der erogså opstillet et toilet. Inventaret er ret slidt,og der er tags på hegn, borde og bænke. ’TyvBuller’ står der flere steder, og et sted står der’Lad være med at smadre flasker her uden atsamle op dit svin’. Der er også mere fredeligestatements som ’Lunden 4 Livet!’ og ’Kærlighed’.Her er en udslidt grill, en skål med vand til hun-dene og en skovl og en kost, der står ’Sumpen’på. Her er slidt og sumpet, men en munter ogimødekommende atmosfære.Rosenhaven

HVor er Vi?nørrebro er et gammelt arbejderkvarter, somgennem en omfattende sanering og byfornyelsehar udviklet sig til et af Københavns mest multi-kulturelle kvarterer. nørrebro har et sammensatimage og er kendt for hippe cafeer og butikker,men også for gadekamp og bandekrig. nørrebro-parken, som sumpen ligger i, er bydelens grønneåndehul. den grønne cykelsti, der forbinderKøbenhavn på tværs, løber gennem parken, oghver dag cykler mange københavnere gennemparken. nørrebroparken bruges af børn, unge ogvoksne i alle aldre, og her er liv det meste af da-gen og ofte også om aftenen. nogle går tur medbarnevognen, andre soler sig, griller, drikker,snakker eller spiller bold. den lokale fodbold-klub træner her, og der er et indhegnet område,hvor man må lufte hunde uden snor.I den ene ende af parken ligger et område, derkaldes rosenhaven. Her bliver der mere ellermindre åbenlyst handlet med stoffer, primært afpushere af afrikansk og arabisk afstamning. påden modsatte side af sumpen ligger Jægersborg-gade, hvor det er rockerne, der sidder på hash-salget. sumpen er placeret midt i parken somnabo til den bemandede legeplads bermudatre-kanten. dette område i parken er et livligt knu-depunkt med mange forbipasserende cyklister,fodgængere og bilister, og midt i det hele liggersumpen som en lille, indhegnet kolonihave, derofte ikke bemærkes af parkens øvrige brugereeller de forbipasserende.

HVordan gik det til?et sted at drikke ølnørrebroparken har gennem mange år været etsted, hvor der blev drukket mange øl. I starten af1990erne holdt en større gruppe af øldrikkere tilved det offentlige toilet nær en af indgangene tilden bemandede legeplads i parken. det skabteutryghed for de andre brugere af parken, ogkommunen ønskede at flytte øldrikkerne. Kom-munen tilbød dem et byggepladstoilet, hvis deville rykke hen til det sted, hvor sumpen ligger idag.Indhegningen af området skete i forbindelsemed etablering af en cykelsti gennem nør-rebroparken i slutningen af 1990erne. nogleinformanter peger på, at anledningen til indheg-ningen var kommunens ønske om at få lidt merestyr på parken og ikke mindst på de, der drakøl her. tidligere chefgartner på nørrebro, JensJacob Knudsen, fortæller: ’der var en række drik-kegrupper, der bare havde indtaget parken. debegyndte at lave små kolonihaver og udvidedederes område. det så ikke så pænt ud og pyn-tede ikke på parken i de almindelige borgeresøjne. nogle af naboerne og de andre brugere afparken følte sig generede. der var ingen regler;det var sådan lidt christiania-agtigt. derfor blevder lavet aftale om et begrænset sted.’ andre in-formanter lægger vægt på kravet fra øldrikkerneom at få deres eget indhegnede sted, da cykel-stien skulle gå gennem det, de anså for deresområde: ’de truede med at brænde stedet ned,hvis ikke de fik deres sump. så det er egentlig enslags bottum-up proces, der er årsag til sumpen’,forklarer Jesper langebæk, tidligere leder af nør-rebro park Kvarterløft i området.

etaBlering af drikkestedJens Jacob Knudsen var involveret i etableringenog beskriver, hvordan stedet blev etableret i ettæt samarbejde mellem forskellige offentligemyndigheder og brugerne: ’Vi havde tæt kontakttil politi og sociale myndigheder og talsmændfor drikkegrupperne. Vi holdt møder med demog aftalte, at det skulle foregå ét sted. så fikde lov til at bruge det legalt. der blev opsat ettransparent hegn, så de kunne se ud, og mankunne se ind. det var med vilje, at vi ikke murededem inde. det var vigtigt, at det var et sted medkontakt. så stillede vi et toilet op, nogle robustebænke og friskede stedet op. de skulle selv fejeosv. det var en del af aftalen. Kommunen skulletømme skraldespande og toiletvognen. en delaf aftalen var også, at der skulle være fred og roefter klokken 22; her skulle aktiviteterne ophøre.det var af hensyn til naboer, der havde væretgeneret af for meget larm. den aftale gav fred’,fortæller Jens Jacob Knudsen.

drikkesteder somkonfliktHåndteringlandskabsarkitekt birgitte Kortegård har i enårrække arbejdet med konflikter med drikkeste-der i Københavns Kommune. Hun peger på, atdet ikke bare var for at gøre noget særligt for deøldrikkende brugere af parken, at sumpen blevetableret: ’drikkestederne opstod også ud af etdriftmæssigt behov. der var behov for dialogmed denne gruppe for at undgå konflikt medandre brugere og naboer. så det var primærtfor de andre brugere og naboernes skyld, at vietablerede drikkesteder som sumpen’. at giveen gruppe øldrikkere et sted, der er deres eget,er ifølge birgitte Kortegård udtryk for en prag-matisk løsning på konflikter i byens parker: ’Vedat de får noget, har de også noget at miste. dervar noget, kommunen kunne tage fra dem igen.det gav os mulighed for at fastholde dem påat råben, skrigen, slagsmål, og den slags ikke eracceptabelt’.

dialog med øldrikkerneI perioden 2001-2007 var der Kvarterløft i områ-det omkring nørrebroparken. et af de vigtigsteprojekter i Kvarterløft var renovering af parken.I forbindelse med arkitektkonkurrencen omnørrebroparken foregik der en omfattende ind-dragelse af lokale beboere, og en parkgruppe aflokale beboere og brugere af parken fik ansvaretfor at udvikle et konkurrenceprogram. det varikke på tale at fjerne drikkestedet, selvom detnemt kunne ske i forbindelse med en renove-ring af en park. Karin bahkti, der arbejdede somarkitekt i Kvarterløft i perioden, fortæller omprocessen: ’Vi fastholdt, at sumpen skulle bliveliggende efter renoveringen af parken. Vi havdekontakt til socialforvaltningens udgående med-arbejdere, der havde kontakt til dem i sumpen,

og som hørte fra dem, at de ikke ville have detlavet om. Vi ville ellers gerne have flyttet det; visyntes, det lå som en prop. men vi frygtede, atdet ville skabe utilfredshed og utryghed blandtbrugerne, hvis vi flyttede det.’ det blev oplevetsom vanskeligt at inddrage brugerne af sumpeni processen. men der blev gjort en indsats forat informere dem, hvilket der var stort behovfor: ’Vi skrev resumeer af referaterne af voresmøder og hængte dem op dernede. der varogså en lokal beboer i vores parkgruppe medet stort socialt sindelag, som talte deres sag ogtalte med dem og var en slags formidler mellemkommunen og gruppen. de var generelt megetutrygge. der var rygter om, at de skulle ryddes,så vi brugte meget tid på at informere dem’,siger Karin bahkti.

fredelig sameksistens ellersamfundets Blinde øJe?det generelle billede er, at sumpen fungererefter hensigten. Øldrikkerne har fået et fristed,der er deres eget, og hvor der er gode rammerfor fællesskab og plads til fritgående hunde.der er ikke væsentlige konflikter mellem øldrik-kerne og andre brugere af parken. Hverken politieller de kommunale medarbejdere, der står forvedligeholdelsen af nørrebroparken, oplevernævneværdige problemer. Ind imellem er derklager fra naboer over larm, men der er skabt enramme, hvor konflikterne kan håndteres. noglebrugere af parken føler sig utrygge ved løsehunde i parken generelt, men det er ikke sum-pen eller området omkring, der bliver beskrevetsom parkens mest utrygge sted.en del af vores ekspertinformanter peger påden ene side på, at det er sørgeligt, at man blotindhegner folk, der drikker, at det er udtryk foren utilstrækkelig socialpolitik fra kommunensside, at det fastholder folk i et alkoholmisbrugmv. for mange er der en etisk provokation iindhegnede drikkesteder. ’Jeg synes, det er enparkeringsplads for socialt udsatte. en billigundskyldning for socialforvaltningen. tag fxham danny. Han er 18-19 år og vokset op i lokal-området. Han er kommet på legepladsen, da hanvar yngre. Hans mor brugte sumpen. nu kommerhan selv i sumpen. Henter seks øl fra kiosken oghash i Jægersborggade. det er da sørgeligt! deter udtryk for et svigt’, siger Jan Hansen, leder afden bemandede legeplads.på den anden side anerkender de fleste afde personer, vi har talt med, at den konkreteløsning fungerer godt for alle parter, ligesomde finder det rimeligt at imødekomme dennegruppe brugeres særlige behov. set i dette merepragmatiske perspektiv er der både blandt bru-gere og eksperter opbakning til denne strategi, ihvert fald i den konkrete kontekst og baseret påden specifikke historie.

HVordan fungerer det?øldrikkernes fristed’det er et rigtig godt sted. og det er godt, at deter indhegnet. så kan hundene løbe frit. det kande ikke andre steder’. Jørgen buller, bruger afsumpen.’det er den samme gruppe med en fast kerne,der bruger sumpen. en god sommerdag er dermåske 20-30 stykker. somme tider er der konflik-ter. så råber og skriger de. det ender med, at enaf dem går. de opfører sig stadig pænt udadtil.det er nogle andre, der drikker andre steder iparken. de går ikke derind, hvis ikke de kendernogen. det er en lukket fest, man skal have etgreen card for at være med’. tina andersen, med-arbejder på den bemandende legeplads.på en god dag er der liv i sumpen fra formid-dag til klokken 2 om natten. de fleste af de, derbruger sumpen, er mænd mellem 30 og 60 år,men her kommer også kvinder, af og til kommerher helt unge fyre og en sjælden gang imellemet barn af en af brugerne.brugerne drikker alkohol og ryger hash, og noglefå bliver behandlet med metadon. nogle få drik-ker ikke. nogle er stofbrugere, men det er ikkenoget, de taler højt om, og salg af stoffer accep-teres ikke i sumpen.sumpen opleves som et fristed. brugerne holdermeget af stedet og oplever det som deres egetsted. mange sætter pris på, at deres hunde kanløbe frit. det kan de ikke så mange steder. Jørgenbuller fortæller, at ’det bedste ved sumpen erfællesskabet. Her er sammenhold, vi kender allesammen hinanden. Her er plads til alle. altsåundtagen hvis man ter sig helt åndssvagt, såbliver man smidt ud’.

at VedligeHolde en sumpbrugerne hjælper selv med vedligeholdelsen afsumpen, og de er stolte af at give en hånd med.det giver dem ejerskab til deres sted. men desynes selv, at området virker nedslidt og sumpet.stod det til dem, blev sumpen prioriteret hø-jere af Københavns Kommune. som Gert, der erbruger af sumpen siger: ’Hvorfor tror du, stedether hedder sumpen? fordi det er en stor sumpher! prøv at se dig rundt, se hvordan der er storehuller i jorden. Hver gang, det regner, er hele ste-det her én stor mudderpøl! Vi graver selv drænog prøver at få vandet ud, men det oversvøm-mer hver gang. det er sgu noget lort. de skullehjælpe os med at dræne stedet her! og plantenogle blomster, så ville folk udefra også se på ospå en anden måde’.Gartner Jan nicolaisen, Københavns Kommune,center for park og natur, ser ingen problemermed vedligeholdelsen: ’Vores rolle er at rensetoiletter og tømme skraldespande i sumpen éngang i ugen, og så klipper vi buske og hække neden gang om året. den gruppe er der ingen pro-blemer med. de har en selvjustits og sørger selvfor at vedligeholde stedet via det værktøj, vi harudleveret til dem. det klarer de fantastisk’.

Øldrikkerne ser i det store hele ud til at brugeområdet uden væsentlige konflikter med an-dre brugere. enkelte informanter peger på, atder måske er nogle naboer, der er trætte af støjfra sumpen om aftenen. det fortæller nogleaf brugerne også selv: ’der er nogle, der klagerover hundegøen. men beboere kommer stilleog roligt over, og så snakker vi sammen om det.Vi bliver altid enige om at dæmpe os. Vi ved detgodt, når det har været for meget’, fortæller tuckom forholdet til naboerne.blandt de øvrige brugere af parken er der gene-relt stor forståelse for, at øldrikkerne har dereseget sted: ’dem nede i sumpen, de holder sigmest for sig selv. der er den indhegning der. deter rigtig godt’, siger en pige på 13 år, der er flittigbruger af parken. ’Jeg synes, det er dejligt, at dehar et sted for sig selv. Jeg synes, at de sidder fintder’, siger en kvinde på 50 år, der er på besøg frabornholm.også medarbejderne på den bemandede lege-plads, der ligger klods op ad sumpen, har et fintforhold til brugerne af sumpen. tina andersen,der har arbejdet på legepladsen i halvandet år,fortæller: ’Jeg var lidt skeptisk overfor sumpen,da jeg startede med at arbejde her. men jeg erblevet positivt overrasket. Vi har en god kom-munikation med dem. de bruger os til at hentevand til deres hunde. de passer på legepladsen.de har den der beskyttertrang. siger til folk, derlaver hærværk, at de skal lade være. Jeg har in-gen problemer med, at sumpen ligger der, hvorden ligger. egentlig er det bare en fordel. det erjo bedre, end at de sidder på en bænk et sted’.

trygHed og utrygHed i parken’Jeg føler mig generelt ikke utryg i parken. menjeg har flere veninder, der ikke cykler her om nat-ten. de er bange for at blive overfaldet. Her ermeget blandet. parken har nok ry for at være lidtsumpet’. Kvinde, 25 år, bruger af parken.nogle brugere af nørrebroparken føler sigutrygge i parken, særligt om natten og hvis defærdes alene. men det er mest de løse hundeandre steder i parken, der er årsag til denneutryghed: ’Jeg er ikke utryg ved de, der drikkerøl i parken. men jeg er utryg ved deres hunde.de er så påvirkede, at jeg er bange for, at de ikkekan styre dem’, siger en ung, kvindelig brugeraf parken. det lader generelt til, at det først ogfremmest er området omkring rosenhaven, dergør folk utrygge: ’der føler jeg mig ikke tryg, derer pushere’, siger en bruger af parken. en andenbruger af parken mener, at ’der er pushere, fuldemennesker og pædofile’.nogle af brugerne af sumpen beskriver, at deoplever konflikter med grupper af unge an-dengenerationsindvandrere i området. Jørgenbuller og steen fortæller, at nogen flere gangehar forsøgt at brænde halvtaget i sumpen ned:’de vil have fingre i vores sted. men vi går ikke afmed det. Hvis der er ballade, ringer vi efter voresvenner, og så er vi mange’, siger steen. tuckfortæller: ’engang sad vi fem udenfor, og så kom20 fremmedarbejdere med jernstænger, fordi detroede, vi solgte hash’.

HVad kan man lÆre?den enes trygHed er den andensutrygHeddenne case er et godt eksempel på, at det, dergiver tryghed for én gruppe, nemlig at have enstor hund, kan opleves som årsag til utryghedfor andre brugergrupper. særligt hvis hundeejer-ne er påvirkede af alkohol eller stoffer, opleverandre brugere af parken det meget utrygt atkomme tæt på deres hunde. det er hunde mereend drikkeri, der gør andre brugere af parkenutrygge. at hundene nu kan gå frit uden at gøreandre utrygge, beskrives af mange som det godeved sumpen.denne case er også et eksempel på, at øldrikkerii en park ikke giver anledning til samme ople-velse af utryghed som handel med stoffer. debrugere af parken, vi har talt med, har samstem-mende været mest utrygge ved den del af nør-rebroparken, der kaldes rosenhaven, hvor deråbenlyst handles med stoffer. dette peger påbehovet for ikke at se isoleret på øldrikkeri menogså på eventuelt stofsalg, hvis der skal skabesmere tryghed i en park.

fristed eller styringsredskaB?Indhegningen af området har stor betydningfor opfattelsen af sumpen og den måde, stedetfungerer som en del af parken. Ved at have etindhegnet sted oplever øldrikkerne at have etfristed for dem selv og deres hunde, et sted hvorde hører til og er en del af et fællesskab. børnleger og mødre går tur med barnevogne helt tætpå, uden at det skaber utryghed eller konflikter.Her fungerer det godt med tydelige grænsermellem forskellige funktioner og forskelligebrugere.Ved at give en gruppe deres eget sted, får mansamtidig noget at tage fra dem igen og dermednoget at forhandle med, hvis der er for megetlarm og ballade. det, oplever Københavns Kom-mune generelt, fungerer i forhold til sumpen ogden håndfuld mere eller mindre etablerede drik-kesteder, der findes i byen. dermed er etableringaf faste drikkesteder også en pragmatisk mådeat sikre ro og orden i byens parker.en af øldrikkerne peger dog selv på, at det medat have sit eget indhegnede område også kangøre, at de, der bruger det, kommer til at larmemere, end hvis de sad et sted, de opfattede somoffentligt. så fristeder til øldrikkere kan bådegive intern selvjustits i gruppen overfor det, somandre opfatter som uacceptabel adfærd, men dekan også blive steder, hvor øldrikkerne glemmerat tage hensyn til naboer og andre brugere, nårfesten udvikler sig.

samtale i øJenHøJde og samarBeJdepå tVÆrserfaringerne fra etablering af sumpen viser,hvor vigtigt det er at gå i dialog med brugerne.man kan ikke indkalde til traditionelle beboer-møder og regne med, at denne gruppe er repræ-senteret. man må troppe op på stedet og lyttetil gruppens behov. det kræver menneskeligtrobuste medarbejdere, der gerne vil tale medbrugerne, og det kræver tålmodighed, kendskabtil og forståelse for øldrikkernes situation. derer brug for meget dialog, hvis ikke forandringerskal skabe utryghed og rygtedannelse blandtbrugerne.Københavns Kommunes generelle erfaringermed drikkesteder peger på, at det er godt athave et beredskab, når der opstår konfliktermellem grupper af øldrikkere og andre brugereaf byens rum. drikkesteder skal ikke tænkesind som et generelt tilbud, men bruges som enløsning på et konkret problem. og helst på enmåde der sikrer foranderlighed frem for fastlås-ning. drikkegrupper og konflikter med naboerog andre brugere forandrer sig, og derfor skalløsningerne også være fleksible og ikke blotinstitutionalisere retten til et sted for altid.

Velkommen til rødegårdsparkenKim og Kaj og flere af de andre er kommet her imange år og kender alle. De har dårlige tænderog solbrun hud, ler højt og klapper jævnligthinanden på skuldrene, mens de drikker øl,ryger cigaretter og joints. Langs kanten af græs-plænen går ind imellem en beboer med hundeller barnevogn, men ellers er der ikke mangeandre end gruppen på bænkene at se i parkenpå en solrig formiddag i april. Seks mænd ogen kvinde sidder og drikker øl på et par bænkemidt i parken.I løbet af eftermiddagen fyldes legepladsen bagdem af børn fra den nærliggende børnehave.Flere slutter sig til gruppen på bænkene i løbetaf dagen. En sidder i kørestol, og en anden harrejst sig for bedre at kunne se de andre. Bænke-ne er placeret på en lige række med ryggen moden indhegnet boldbane, buske og legeplads,herfra kigger man ud over et åbent græsareal,hvor bordfodboldspil, grill og bord/bænke-sætvidner om forsøget på at tiltrække andre end deudsatte.Parken virker overskuelig og venlig, men deter en lille smule svært at finde et sted at slå signed, hvor det ikke føles, som om man glor på deudsatte – eller de på en. På bænkene i kantengår det an, men de færreste ville nok smide sigi græsset foran bænkene, heller ikke på en som-merdag. En enkelt sti skærer tværs gennem par-ken ved øldrikkernes bænke. Når man drejer indpå den, kan man straks mærke, at man er trådtind i deres zone, fra det øjeblik kigger de direktepå en og forventer, at man tager kontakt. De erimødekommende og ivrige og snakker beredvil-ligt i munden på hinanden om parken, dereslivshistorier og gamle dage. Man skal ikke stålænge og snakke, før man bliver tilbudt en pladspå bænken og et stykke kransekage fra Fakta,der ligger rundt om hjørnet.De udsattes by:De udsattes by:Steder for de udsatteSteder for de udsatte

tanken i områdefornyelsen var at koble Øre-sundsvejkvarteret på amagers tiltagende posi-tive image, som er fulgt i kølvandet på metroen,amager strandpark og Ørestad. Ifølge thorkildlauesen, tidligere medarbejder i områdefornyel-sen Øresundsvej, er det dog ikke sandsynligt, atØresundsvejkvarteret ligesom f.eks. Vesterbro vilindtages af yngre beboere og stigende boligpri-ser. boligerne er ikke attraktive nok.Her hedder beboerne fortsat lizzie, Knud og pre-ben, og butikkerne i området er hovedsageligtpizzeriaer og supermarkeder. rødegårdsparkenligger omkranset af en boligforening på tre siderog har en privat karakter. man kunne tro, at dentilhører boligforeningen, men det er en offentligpark. de omkringliggende boligkarreer har egnebaggårde.

HVordan gik det til?nåleparkenparken har i årtier været brugt af en gruppeudsatte, og gik tidligere under tilnavnet nåle-parken. Kvarteret rummede flere behandlings-,rådgivnings og væresteder for psykisk sygeog stofbrugere, heriblandt stofmisbrugerbe-handlingen ved dyveke ambulatorium, som låi nærheden af rødegårdsparken, men som nuer lukket. før istandsættelsen af parken var deren bunker og tæt buskads i området op modØresundsvej. Her holdt misbrugerne – som grup-pen lokalt blev benævnt – til. de samledes vedbunkeren og havde sat en presenning op, somde kunne sidder under i regnvejr. det forlyder, atnogle også havde medbragt stole og mere ellermindre var flyttet ind. aktiviteterne med gade-drikkeri, larm og hunde i denne del af parkengav anledning til utryghed og mistænksomhedfra beboere og politi.I kvarterplanen fra 2005 hedder det således:’både parker og anlæg virker nedslidte og erpræget af gadedrikkeri. dette er mest udtalt irødegårdsparken, hvor der i sommerhalvåretses op til 30-40 personer, der virker stærkt gene-rende og til tider truende i deres adfærd. mangeaf områdets beboere kan derfor ikke brugeparken’. som konsekvens ønskede styregruppenat afsøge mulighederne for at etablere et væ-rested for misbrugerne i kvarteret ’for at skabebedre rammer for misbrugerne, og derigennemat mindske generne for de øvrige beboere’. detviste sig dog i praksis at være for vanskeligt atfå finansieret, og på baggrund af erfaringernefra sumpen i nørrebroparken blev det i stedetforeslået at etablere et læskur til de udsatte iparken.

BroBygning og dialogforslaget mødte i starten stor modstand blandtbeboerne, og der blev afholdt en række bor-germøder, hvor bølgerne gik højt og konfliktensyntes uløselig. beboerformændene var sureover, at der nu skulle etableres drikkeskur for deudsatte. formændene var blevet stillet i udsigt,at de udsatte skulle væk. desuden ville ingenaf dem have, at det skulle være i deres ende afparken. lizzie liptak, der er beboerformandfor røde møllegaard 1, var dog på de udsattesside: ’man ville gerne have misbrugerne væk fraparken, det skal ikke være nogen hemmelighed.de dominerede parken, nåleparken, som vi jokaldte den, fordi der dengang var mange narko-maner. Jeg foreslog, at de skulle have et læskurnede ved Øresundsvej, men det ville beboerne iden ende godt nok ikke gå med til. er du tossetmand, jeg var ved at blive kvalt. de vil slet ikkehave det, men det kan jeg jo faktisk godt forstå.det er jo ikke rart for nogen at kigge på, og de ogråber og skriger jo, når de er påvirkede’.områdefornyelsen tog initiativ til dialogmøderi en brobygningsgruppe, som bestod af beboer-formænd, politi, misbrugere, gadeplansarbejde-re og ansatte fra områdefornyelsen. der var rettidligt flertal for et læskur, men da de arbejdedeud fra konsensus, gik de i gang med en proces,hvor alle skulle blive enige om en eller andenform for kompromis. christian Kahr andersen,der var leder af områdefornyelsen, fortæller:’I starten var der stærk modstand mod øldrik-kernes tilstedeværelse, men efter tre-fire møderblev problemerne talt ned. når parterne mødtesog snakkede sammen ansigt til ansigt, var derandre toner. så var det mere, ’du er sgu god nok,det er ikke dig, vi klager over, det er de andre’, også småt vendte stemningen til fordel for bænk-brugerne’.borgerinddragelsesprocessen blev afsluttet un-der festlige omstændigheder på åbningsdagenfor den nye ’lizzies plads’, som ligger i forlængel-se af rødegårdsparken. den hedder ikke sådanofficielt, men de lokale kalder den sådan efterden engagerede beboerformand lizzie liptak.

et lÆskur for Både øldrikkere ogBeBoeres skyldresultatet af processen blev et læskur for øldrik-kerne med espalier, der forventes etableret i ef-teråret 2010. det skærmer både dem, der brugerdet, og dem der tidligere har kunnet kigge ind,da det ligger ret tæt på nogle boliger.oprindeligt skulle det ligge tættere på bruger-nes gamle tilholdssted i nærheden af Øresunds-vej, men det er i stedet rykket længere ned iparken tæt på toilettet og op ad boldbanen:’placeringen af det er ud for de boliger, hvorbeboerformændene ikke råbte helt så højt somde andre. deroppe, hvor de sad før, blev der bareråbt: not in my back yard! derfor blev det truk-ket længere herned’, fortæller christian Kahrandersen. Han pointerer dog også, at det varsidste chance for, at beboerformændene kunnefå direkte indflydelse, inden områdefornyelsenskulle lukke ned, og ansvaret igen ville være icentralforvaltningen.som lizzie liptak forklarer, er afskærmningenbåde for beboeres og de udsattes skyld: ’Jeg tror,det er en rigtig god idé med læskur og espalier.for det første for vores beboeres skyld. der erikke nogen, der kan lide at kigge direkte på det,og et læhegn vil jo nok tage noget af lyden, så defår fred. men også for de udsattes skyld. Jeg trorikke, at de er stolte af det, de gør. de får altså etlæhegn og forhåbentlig også en ordning, så deskal kan varetage det. de har ønsket at få kosteog skovle til selv at gøre rent, når læskuret kom-mer. og det synes jeg da bestemt vi skal prøveaf. Jeg er nok en af de optimistiske, der tror på, atdet kan lykkes’.

HVordan fungerer det?øldrikkere og Hundeluftereparken bruges hele året af øldrikkere og hunde-luftere. om vinteren er der naturligvis ikke såmange øldrikkere i parken som om sommeren,hvor brugerne selv gætter på, at der kan værecirka 30-50 på samme tid. da parken ligger omgi-vet af boliger, der har indgang ud til parken, pas-serer beboerne jævnligt forbipasserende øldrik-kerne. Hvis beboerne vil bruge parken selv, kande på grund af parkens lille størrelse ikke undgåat være tæt på øldrikkernes til tider støjendeaktiviteter. Hundeluftere og barnevognstrillerepasserer på stierne, men ellers er det øldrik-kerne på bænken, der dominerer. de sidder ogstår, drikker og snakker samt går og cykler ogkører i kørestol til og fra fakta og kiosk efterforsyninger. desuden er der børn og familier pålegepladsen. det er meget let at identificere deforskellige brugergrupper. Ikke bare på deresudseende og adfærd, men også på den tydeligezoneopdeling i parken.

øldrikkerne: ’Vores sted’de, der sidder på bænken og drikker øl, er gladefor parken og føler tydeligvis stort ejerskab tilområdet omkring bænkene. flere af dem harkendt hinanden helt tilbage fra barndommen ogkalder det ’vores sted’. enkelte af dem har væretinvolveret i processen, og på trods af konflik-terne med beboerformændene synes det athave fremmet en vis forståelse og hensyntagentil beboernes behov. de gør et nummer ud af,at her holder de selvjustits og tysser på hinan-den, hvis de bliver for højrøstede. det er i hvertfald idealet. som én af dem, der var involveret iprocessen siger: ’de sidder jo deroppe (nikker opmod lejlighederne) og lurer på os. det er blevetlovlig åbent, synes jeg. der blev jo ryddet op, såpolitiet bedre kunne holde øje med os. men bu-skadset tog jo også noget af støjen. så nu prøvervi at holde selvjustits og tysser på hinanden,hvis der er nogle, der bliver for højrøstede. Isæromkring den første i måneden, hvor folk lige harfået penge. der kan bølgerne godt gå højt’.Kaj, der understreger, at han er alkoholiker ogikke junkie, forklarer, at de rydder op efter sig, og

hjælper de gamle damer, hvis de falder: ’Vi sam-ler cigaretskodder op, og smider skrald i skralde-spanden, ellers kan man jo ikke holde ud at væreher. Vi har også bedt om at få en kost og skovl, såhvis der sker en ulykke, og nogen smadrer en øl,så kan vi selv feje det op, så børnene og hundeneikke kommer til skade’.for enkelte, der ikke har været involveret iprocessen, har istandsættelsen dog også giveten fornemmelse af at være udstødt og uvelkom-men. manglen på information giver anledningtil myter. f.eks. er der stor utilfredshed med detaflåste toilet, og en forurettet kvinde fortæl-ler: ’det er hul i hovedet at lave et aflåst toilet,og jeg har ellers hørt, at det fungerer fint. deter kun for at genere os’. Hendes sidekammeratsupplerer: ’de har også flyttet nogle af bænkene,fordi de ikke vil have, at vi sidder her. men så letslipper de sgu ikke for os, vi bliver, ha ha’. de un-derstreger, at de aldrig kunne finde på at sættesig ind på bænkene på legepladsen (hvilketifølge pædagogen ellers sker fra tid til anden),for ’børnene skal jo ikke se sådan nogle som os,der sidder og drikker’.

et fristed hvor man kan mødes med venner-ne og opleve, at man hører til i et fællesskabkort afstand til nærmeste kiosk og gerneen kiosk mere, så øldrikkerne ikke bliver forafhængige af en enkelt kioskejeradgang til et toilet og om muligt kønsop-delte toiletter, så også kvinderne kan lide atbruge faciliteterneBorde og bænke, gerne som bord/bænke-sæt eller bænke opsat i en rundkreds ellerhalvcirkel, så man kan se hinanden. Bænke iforlængelse af hinanden uden borde gør detsvært at tale sammen i gruppenindhegning med mulighed for at lade hundegå uden snor og vand til hundenemulighed for at sætte sit eget præg på omgi-velserneordentlig vedligeholdelse, så andre brugereikke opfatter ens sted som et ’skodsted’mulighed for selv at deltage lidt i vedlige-holdelsen af stedet. men ikke forventningerom for meget, f.eks. at male eller bygge om.det kan skabe konflikt i gruppenoverdækning/læhegn, så stedet kan brugesi dårligt vejrinventar der kan stå imod hærværk ogbrand, f.eks. beton frem for træ

Brugerne af legepladsen:’friluftsfolket Har loV at VÆre Her’legepladsen bruges dels af en børnehave, somligger ud til rødegårdsparken og ikke har egenlegeplads, dels af børnefamilier fra området. In-stitutionen ville gerne have egen legeplads mener overordnet glade for parken og legepladsen,det er kun denne og boldburet de bruger. en ny-ansat vikar finder dog til tider bænkhængernesopførsel upassende: ’en dag var der en kvinde,der bare stillede sig lige op ad busken og tissede.man kunne jo se det hele. det sker der selvfølge-lig ikke så meget ved, men parken bliver jo lidtklam af det, og så synes jeg måske ikke, man skalgøre sådan lige foran børn’.pædagogen, der har arbejdet der i mange år, sernu ingen problemer i deres tilstedeværelse: ’fak-tisk er det kun en hjælp, for så stikker børneneikke af den vej, men bliver i denne ende. de harjo deres hunde, så børnene ved godt, at de skalholde sig her. og er der endelig en af ungerne,der forvilder sig derover, så skal øldrikkerne nokråbe op’. en børnefamilie, der bruger legeplad-sen er ligeledes glade for den og positivt indstil-let overfor friluftsfolket, som moren kalder dem.Hun synes dog, at boldburet er for tæt op addrikkebænkene. Hun har hørt, at områdets ungemangler et sted, og at det her ikke fungerer. også siger hun, at parken er for åben, man har brugfor at ’have noget i ryggen’, som hun siger. der-for synes hun, at man hellere skulle have lavetlæhegn til dem deroppe, hvor de sad før.

BeBoere: ’det er Hundene, Vi erBange for’en familie, der bor ud til parken, fortæller, at deikke bruger parken meget, fordi de har deresegen baggård. dog spiller sønnen bold i boldbu-ret, men føler sig her lidt generet af øldrikkerneshunde, som løber ind på banen. det lader gene-relt mere til at være hundene end øldrikkerne,som gør folk utrygge. moren i familien er gladfor, at parken er blevet mere åben, så kan hunholde øje med sin søn fra køkkenvinduet. Hunsiger, at hendes mand er lidt bange for hundene,men ellers gør det ikke noget, at de sidder der.beboerformanden lizzie liptak oplever ikke, atparkens store potentiale er blevet forløst: ’daparken lige var åbnet, gik det rigtig godt, og folktog tæpper ud og lagde sig på plænen. men ligenu er det kun misbrugerne på bænkene og hun-deejerne, der bruger parken, alle andre har ikkelyst. det er mest på grund af hundene. folk erbange for dem! og så nogle grupper af andenge-nerationsindvandrere, der ikke har nogen stederat gå hen. misbrugerne gør ikke nogen ondt’.OpholdSocialt udsatte

HVad kan man lÆre?trygHed, transparens og socialkontrolbrugerne virker forholdsvis trygge og tilfredse,både de udsatte og de andre. begge parternævner dog andengenerationsindvandrere somet problem. de bor efter sigende ikke i områdetmen hænger ud i parken efter mørkets frem-brud. Ifølge øldrikkerne er det dem, der har satild til legepladsen, og de er bange for, at de ogsåvil brænde det nye læskur, hvis det laves af træ.beboerne er fortsat utrygge ved de mange hun-de i parken, mens dem på bænken synes, det erblevet lovlig åbent og føler sig lidt overvågede.omvendt synes parkens transparens at giveandre brugere tryghed. fordi de kan overskueparken, kan de også bedre tolerere de udsattestilstedeværelse, ligesom overskueligheden må-ske medvirker til at ’afmystificere’ de udsattesaktiviteter. på den anden sider er der dog ogsåklager over, at parken kan være for transparent,hvis man f.eks. har vindue ud til toilettet ogdirekte udsigt til øldrikkernes forskellige typeraf brug af parken. måske ville den øverste delaf parken blive brugt mere, hvis ikke der var sååbent mellem øldrikkerne og vejen.der er en stor grad af social kontrol fra bebo-erne i kraft af parkens private, lokale karakter ogde mange private vinduer, som vender ud modparken. det giver en typisk not in my backyard-problematik: det var næsten ikke muligt at fåplaceret et drikkeskur, fordi ingen ville have detforan sit vindue. omvendt fremmer bevidsthe-den om beboernes tilstedeværelse en selvju-stits og ansvarsfølelse hos bænkfolket: de eropmærksomme på ikke at larme og at rydde opefter sig.

funktionsopdeling Virker,men krÆVer pladsfunktionsopdeling synes at være central iforhold til at få parken til at fungere: legeplads,boldbur og drikkebænke er tæt på hinanden,men klart adskilt. resten af parken er mere dif-fus. rødegårdsparken er ret lille og på forholds-vis få kvadratmeter er der både bolig, park og’bænkhængere’. I sammenligning med de fysiskerammer på f.eks. enghave plads er andre brugeremere tvunget til at forholde sig til de udsatte,fordi de ikke kan undgå at være tæt på dem, hvisde vil bruge parken.selvom løsningen med et drikkeskur funkti-onsopdeler parken, kan man diskutere, omparken er stor nok til for alvor at imødekommede forskellige brugere og typer af brug. somthorkild lauesen påpeger, er de meget forskel-lige mennesker fortsat meget tæt på hinanden:’Jeg synes, at funktionsopdeling er den bedsteløsning. man vil godt fornemme, at der er liv iparken, men man vil ikke være i direkte kontaktmed f.eks. bænkhængerne eller hænge ud meddem. de sidder og fuldemandsvrøvler, og detgider jeg slet ikke deltage i. Vi skal have den typekontakt, som vi har lyst til og med dem, som vihar noget tilfælles med’.

kan design Ændre folks adfÆrd?rødegårdsparken rejser også en diskussion omen af grundantagelserne i projektet: Kan designoverhovedet ændre folks adfærd? Ifølge christi-an Kahr andersen er det tvivlsomt, men designkan tit være en god anledning til at tale omtingene: ’man skal passe på med at lave projek-ter, hvor design og indretning alene skal ændrebrugen af steder og folks adfærd.dialog og proces inden formgivning og møder,der skaber kendskab og forståelse mellem deforskellige brugergrupper, er meget vigtige. også er det vigtigt at forankre livet og brugen afnye parker og pladser. f.eks. ved at lave aftalermed daginstitutioner og skoler om, at de skalbruge en legeplads eller en boldbane’. men selvhvis designet i sig selv ikke kan løse konflikterne,kan det have betydning i forhold til opfattelsenaf et sted. som thorkild lauesen siger: ’man kanbruge de fysiske løft til at skabe større stolthed.Ved at gøre kvarteret mere grønt, lyst og luftigt.det betyder noget for områdets ry og beboernesopfattelse af det’.

dialog og information eressentielterfaringen fra rødegårdsparken understregervigtigheden af fra starten at kommunikere, atområdefornyelse er for alle brugere også deudsatte, så der ikke skabes forventninger hosandre brugere om, at de udsatte forsvinder. nårde forskellige parter bliver sat om samme bord,opstår forståelse og accept. en generel pro-blematik er dog, at byfornyelse og områdeløfttager afsæt i beboere og ikke brugere af et sted. Irødegårdsparken har man ganske vist inddragetbænkfolket, men de grupper af unge andenge-nerationsindvandrere, som efter sigende hæn-ger ud og laver hærværk i parken om aftenen, erder ikke blevet taget hånd om.og så understreger brugernes udsagn vigtig-heden af at kommunikere og skabe personligkontakt til de udsatte. der opstår hurtigt myte-dannelser blandt brugerne, hvis ikke de infor-meres, f.eks. om det aflåste toilet eller hvorforbænkene er blevet flyttet. Gå derned og fortældem hvorfor.

Velkommen til engHaVe plads’Dette er hjertet af Vesterbro’, siger en af øldrik-kerne. Han sidder sammen med cirka 30 andreomkring springvandet på Enghave Plads en kø-lig eftermiddag i maj. Nogle er i håndværkertøj,andre i pænt, normalt tøj, og en større gruppeligner af en eller anden grund mere tydeligtalkoholikere. Her er hyggeligt og lidt slidt medtags på pissoiret og på de perforerede rumad-skillere, der afskærmer pladsen mod Istedgadesmylder. Under det store kastanjetræ sidderen gruppe grønlændere, og i træet hænger engynge, opsat af en kunstner.Det føles trygt at sidde med sin avis på sammebænk som øldrikkerne. Man kan kigge på spring-vandet, og bænken er lang nok til, at man godtkan holde lidt afstand. To ældre damer slår sigogså ned på en af bænkene og ser ud til at følesig hjemme. Øldrikkerne snakker højlydt, menråber ikke, og det er nemt at komme i en snakmed dem.’Om sommeren sker der endnu mere her, så erder gang i den’, fortæller en, som har et stortstereoanlæg med på sin ladcykel. ’Ja altså, som-meren for os er jo, når der ikke er sne. Men nårsolen rigtigt skinner, så kommer der også allemulige andre udefra’.500m

Vesterbro har stort set ligeså mange menneskermed anden etnisk baggrund end dansk som nør-rebro, men alligevel er der ikke meget snak omintegrationsproblemer.’Vi spørger også os selv her på Vesterbro, hvorfordet går så godt’, fortæller erling Hagemann fraVesterbro Kulturhus. ’det har været det mestfattige kvarter i København. det er noget meddet fællesskab og den kultur, der skabte sloga-net ’Istedgade overgiver sig aldrig’. parolen ’romog paris kan I ta’, men stalingrad og Istedgadeovergiver sig aldrig’ stammer fra danmarksKommunistiske partis løbesedler fra 2. verdens-krig men bruges stadig, når bydelens beboeregår på barrikaderne. den angiver en tone, som idag italesættes som ’Vesterbro-ånden’.

HVordan gik det til?en Hård pladsenghave plads fik sin nuværende form i 1995.tidligere lå pladsen øde hen, men der holdtnogle grupper til, som blev mere og mere hårde.nogle få var meget toneangivende, røg ind ogud af fængsler og var meget højrøstede. mangeaf beboerne i området var enige om, at det varuholdbart. derfor etablerede de en græsrods-beboergruppe, og hver gang, der var problemer,ringede de til kommunen og sagde, at nogetmåtte gøres. de havde selv en plan for pladsen,den havde marijke Zwaan, økologisk landskabs-designer, lavet i 1987. Hun inddragede en masseforskellige aktører: menighedsråd, beboerfor-eninger, skole, handelsdrivende og beboere.Ideen var, at der skulle være plads til flere endøldrikkerne på pladsen, så de ikke ville være sådominerende.Kommunen endte med at gå med på ideen, menalligevel var det først efter fem borgmesterskift,at den nye plads kunne åbne i 1995. ’politikerneskulle tage ideen til sig og blive enige om atsætte penge af. og så skulle kommunens arki-tekter tegne deres oplæg, opnå enighed medbeboergruppen og indføje ændringer. Hvis viikke havde holdt bolden i luften under de sta-digt skiftende politiske konstellationer, var detsikkert ikke blevet til noget’, fortæller marijkeZwaan.

WorksHops med gutterneI processen lavede borgergruppen workshopspå pladsen med gutterne. sådan kaldte deøldrikkerne, selvom der også var kvinder. Øldrik-kerne var dog ikke med til de officielle mødermed kommunen. ’det var ikke via den typeworkshops eller borgerinddragelsesmøder, somman bruger i dag, det var mere ad hoc’, fortæl-ler marijke Zwaan, der stod for processen. tilworkshops’ene var øldrikkerne ofte fulde, råbtehøjt og det hele var rigtig ’vesterbrosk’, fortællermarijke Zwaan: ’men i processen opdagede vi,at det var skide gode folk, når de ikke var fulde.de havde mange interesser og flere var godtuddannede’. Øldrikkerne var ikke indtænkt til atvære et bestemt sted, men de holdt i forvejen tilpå midten af pladsen, så det var naturligt, at defortsat skulle være der. efter åbningen af plad-sen kom der ikke mange mennesker lige meddet samme, det voksende frem stille og roligtefterfølgende.processen var dog ikke helt uden konflikter, forda den renoverede plads var færdig, følte øldrik-kerne, at man ville af med dem. de var megetvrede på bl.a. marijke Zwaan, for det var ikke

ons beslutning om at placere Vesterbros metro-station på enghave plads i stedet for på tove dit-levsens plads, at de er i gang med at mobiliserekvarteret til at protestere over beslutningen.Hvor skal øldrikkerne nu være?på et møde i juni 2010 imellem lokaludvalget ogmetroselskabet gav borgerne udtryk for, at detfor dem var magtpåliggende, at der fortsat varplads til alle borgere. som det hed i referatet: ’udover at enghave plads skal kunne fortsætte medat være et opholdssted for både øldrikkere, caffelatte segmentet, festivaler og demonstrationer,mente de fremmødte borgere, at det er vigtigt,at pladsen også bliver grøn, og at både belæg-ning og materialer i øvrigt bliver organiske ogrefererer til pladsens historie. Ikke noget medstore fliser af granit, kanter af stål eller caféer,der fylder pladsen ud. enghave plads skal ikkevære en Halmtorvet 2, men en plads, der er hyg-gelig og fortsat er et samlingssted for Vester-bros beboere, en udvidet forhave og en plads,hvor du kan være både hvis du har penge ellerikke har en krone på lommen’.lokalrådet og Københavns teknik og miljøfor-valtning arbejder nu på, hvad man skal gøremed øldrikkerne, når pladsen bliver aflukket ifem-seks år på grund af metrobyggeriet. beggeer meget opsatte på at give rum til de udsatte.’Vi taler i Vesterbro lokaludvalg om at lave Ha-derslevgade op imod tove ditlevs plads om medkunstnerudsmykning til en opholdsgade medaktiviteter, hvor også øldrikkerne kan sidde’, for-tæller erling Hagemann fra udvalget og Vester-bro Kulturhus.

modstand mod metroenenghave plads er i løbet af sommeren 2010blevet gravet op, fordi der i forbindelse medetableringen af metrocityringen skal bygges enstation på pladsen. det har givet anledning tilen del modstand fra lokale, som sætter pris påenghave plads. som lise, en bruger af pladsen,skriver i en kommentar på hjemmesiden aoK(alt om København): ’Hvor vil jeg nødigt undværedenne fantastisk hyggelige, autentiske og varmeplet på Vesterbro. der er altid plads til én mere,og der er mere end rigeligt med godt humør ogsøde mennesker på dette sted. Jeg elsker detgamle, store, grønne, venlige træ og jeg nydergerne en øl, en kop kaffe eller bare en stillestund i solen på enghave plads. at ville ødelæg-ge denne oase af hygge, i et brokvarter, der ikkehar alt for mange grønne områder at bryste sigaf, ville være en skam’.der er blevet oprettet underskiftsindsamlinger(www.enghaveplads.underskrifter.dk) og mod-standssider på nettet (www.bevarenghaveplads.dk), og en gruppe borgere på Vesterbro er såutilfredse med Københavns borgerrepræsentati-

HVordan fungerer det?100mnoget for alle’Jeg tror, det fungerer godt her, fordi der er såmange tilbud. der er bænke, der er en café påpladsen, en legeplads lige derovre, der er lige-som noget for alle. og så hjælper det jo også, atder er lidt grønt. og så kan man jo sidde her, somvi gør, lidt afskærmet bag hække og for sig selv,hvis det er, at man gerne vil være i fred’, siger enmor på cirka 35 år med sin lille datter.pladsen består i øst-enden mod Hovedbanegår-den af en åben plads, et stort, fredet Kastanie-træ (som dog bliver fældet i forbindelse medmetro-byggeriet), et pissoir, og et indrammetspringvand omgivet af bænke, der oftest be-nyttes af øldrikkere. dertil kommer en ny åbenplads som bl.a. har udeservering fra café darlingog et sanseagtigt areal med store sten og lidtvandløb, et boldbur og en skaterbane. bag veddette mod enghavevej er der små beboerhaverog en nyere integreret børneinstitution. pladsenrummer faciliteter til forskellige typer brug ogfremstår grøn med hække, rækker af træer ogblomsterbede. Hækkene virker hensigtsmæssigtanlagt, så de skaber balance mellem tryghedog transparens, og selvom pladsen er en smuleslidt, fremtræder den meget varieret.mange forskellige brugergrupper benytterpladsen: der er skatere og skiftende grupper afbasket- og foldboldspillere. beboere med grønnefingre hygger sig godt gemt, og børnene legerpå stenene over det stille vandløb. samtidig erder en del cykler og gående, der passerer overpladsen. Hvis man sammenligner med røde-gårdsparken, ligger øldrikkernes sted lidt læn-gere væk fra beboelse, og der er også andre vejeat benytte end over pladsen, hvis man skal forbi.alle andre kan altså selv bestemme, hvor tæt degerne vil være på øldrikkerne.

øldrikkerne: ’Vi deles om tingene’Øldrikkerne kommer fra lokalområdet, men endel er nu flyttet til nørrebro, Vanløse og syd-havnen. de kommer stadig på ’pladsen’, som dekalder den, og er kommet der i op til 20 år. en be-skriver, hvordan han blev introduceret til stedetpå grund af for stort hashforbrug: ’en ven trakmig med herned for at få mig hen til noget hjælpet sted i nærheden’. de drikker alkohol, og flereryger også hash. enkelte er på metadon. der erstor forskel på deres druk, beskriver en: nogle afde yngre er ædru i perioder, imens nogle drikkerstærk øl konstant, og de hjemløse drikker endnumere. nogle tager også piller. de giver gerne ensofa eller seng til hjemløse, for ingen behøversove på gaden. men så må de blive, til værten vilhjem.de deler deres øl og har nærmest fællesøko-nomi, siger de. er der nogle, der mangler penge,kan de ofte få tomme flasker. alle har penge-problemer. de går til hinandens begravelser, ogsætter sedler op om det. torsdag går de på cafémexico rundt om hjørnet, fordi der er dobbeltop, det vil sige to øl til ens pris. omkring deførste par dage på måneden kommer de også påHytten og café Øresund og nogle gange på café33, hvor de har storskærm. om vinteren er de ihinandens lejligheder og på værtshuse. om som-meren sidder de ofte på pladsen til klokken 2.00om natten og nyder roen omkring springvandet.

HVer sine territorierder kommer også børnefamilier med ladvogn,pæne ældre damer, unge der fester og folk påvej hjem fra arbejde. Ifølge øldrikkerne er allevelkomne, og de inviterer gerne andre ind i kred-sen. en fortæller, at han godt ved, hvem der ertosser og ’udenfor pædagogisk rækkevidde’. ogat de fik smidt romaerne væk, fordi de forklædtesig som flaskesamlere, men pludselig var folkstasker væk.de, der ikke er velkomne, er de ’totalt sinds-syge’, nogle der drikker sig alt for fulde og bliverfor grænsesøgende. en fortæller om grønlæn-derne, at de kan være meget forstyrrende påpladsen: ’de kan jo ikke tåle at drikke, og nårde bliver fulde, er de meget larmende. Hvis debliver for fulde eller irriterende smider vi demud af cirklen eller gradvist længere væk, hvis

det fortsætter’. der sad en enkelt grønlænder iden interviewede flok, men ellers sad grønlæn-derne en smule afsides de andre. der er en visopdeling i mellem brugerne, hvor grønlænderneprimært holder til under træet. en fortæller, atder er slåskampe, men ikke internt, ’for så skillervi dem ad og løser det’. udgangspunktet er, atalle er velkomne uanset hudfarve, det vigtigster, at du opfører dig ordentligt. stofbrugere kande dog godt være nervøse for på grund af deresutilregnelighed.Gruppen omkring springvandet har deres egnehashsælgere, mens det er indvandrerne, dersælger i enghave park. disse to grupper har laveten ’territorieaftale’ indbyrdes, og derfor kanøldrikkerne ikke rykke over i enghave parken iforbindelse med metrobyggeriet, fordi de ikkekan få deres hashsælgere med.

naBoerne: ’de gør os aldrig noget’et venindepar med anden etnisk baggrund for-tæller, at de bor lige i nærheden og tit kommerforbi: ’lige nu venter vi egentlig bare på en kam-merat. Her er mange, der drikker, men de gør osjo aldrig noget. på denne her plads smiler alle tilhinanden, selvom de ikke kender hinanden. Jegtror, det har noget med mentaliteten at gøre, deter Vesterbro, ikke? men vi sidder ikke derovre,der lugter jo af øl!’Øldrikkerne kender flere af dem rundt omkringog får f.eks. mad til deres hunde fra pølsevognenog darling café. tandlægen, den nye bar (navn-løs p.t.), darling café og erik clausen kommer fratid til anden med et par kasser øl. café darlingudtrykker stor tilfredshed med deres forholdtil øldrikkerne, som har reddet deres udendørs-møbler fra at blive stjålet af fulde bygæster.Kvinderne kan låne wc’et på cafeen. de fårvennepriser i kiosken og kan købe på klods ishawarmabaren. erling Hagemann fra VesterbroKulturhus siger: ’Vi har aldrig hørt om problemerpå pladsen hverken i ssp eller andre sammen-hænge. Heller ikke som et sted børnene er bangefor at være. Vi har undersøgt det i forbindelsemed en analyse af trygheden for børn på Vester-bro’.

festlige fÆlles opleVelseren håndværker, der er gæst på café darlingsiger, at det går supergodt med at have en cafépå enghave plads: ’Vi respekterer alle sammenhinanden og kan være her alle sammen. manoplever jo næsten også kun gode ting. altså, for-leden var der et slagsmål omkring pizzeriaet ogdarling-cafeen, men det sker jo kun to-tre gangeom året. Jeg tror, det har noget at gøre med, atdet her er Vesterbro, og at vi har haft mangekulturelle aktiviteter, f.eks. er der det der distor-tion i weekenden, og så er vi jo nødt til at få dettil fungere med hinanden’.ud over musikfestivalen distortion har Kultur-huset lavet en del arrangementer og fester påenghave plads, ligesom der er startet demon-strationer herfra f.eks. for ungdomshuset. erlingHagemann fra Kulturhuset fortæller: ’bajerdrik-kerne har sat sig på centrum af pladsen. mender har aldrig været sammenstød med dem,når andre skal bruge pladsen’. Øldrikkerne selvsynes, at det er hyggeligt: ’det er ligesom athave gæster’, fortæller en. ’Vi står interesseret ogbetragter det hele og tager måske del i det.’ derer ligeledes mange, der går forbi pladsen i for-bindelse med en bytur, og flere, vi har talt med,har talt med øldrikkerne netop ved en sådanlejlighed.

HVad kan man lÆre?en lokalt funderet processelv om processen var lang fra behovet for enændring af en utilfredsstillende plads til etable-ringen af den nye, synes marijke Zwaan, at dervar en simpel og gennemskuelig planlægnings-proces, hvor der ikke var langt fra diskussion tilhandling: ’Vi talte direkte med de ansatte i kom-munen, der kunne tage beslutningerne’. dette lo-kale ejerskab og engagement på enghave pladser en gave og en helt særlig forudsætning for, atlokale ildsjæle vedbliver med at se pladsen somnoget, de tager ansvar for.erfaringerne fra enghave plads peger altså påvigtigheden af, at man i kommunen skaber mu-lighed for, at et lokalt initiativ bliver hørt og ind-draget. det handler om at inddrage alle parterog være specielt opmærksom på at få grupper,der har eller kan tænkes at have konflikter, satsammen. man skal i den forbindelse være be-vidst om, at det tit er de grupper, der er mindstressourcestærke og sværest at nå gennem ind-dragelsesprocesser, der oftest ender i konflikt.styrken ved enghave plads-processen var, at defik hjælp til at deltage på deres præmisser: derhvor de var, når de var der, og med deres ander-ledeshed som en accepteret forudsætning.

Hensyntagende øldrikkerefestlige arrangementer har været en faktor for,at lokalområdet har taget ejerskab til pladsen.dertil er det lykkedes Vesterbro at skabe enspeciel ’ånd’ for fællesskab og tolerance. menogså pladsens placering med veje og hække, derafskærmer for både lyd og syn, hjælper til, atnaboer ikke føler sig forstyrret i nævneværdiggrad.der er ikke fra kommunal side gjort noget for, atøldrikkerne holder stedet rent og lydniveauetfornuftigt. at det bliver gjort, hænger nok meresammen med følelsen af accept i lokalområdetog den deraf følgende ansvarsfølelse. Gruppenaf øldrikkere beskriver, at de har en vis selvju-stits: de sætter selv en standard for opførslen ogsmider folk væk, der er for fulde eller støjende.de vil også gerne være inkluderende og tilladeandre at blive en del af flokken, dog er gruppenaf grønlændere henvist til at være under kasta-nietræet, det vil sige ikke en del af ’indercirklen’.

design med ValgmuligHederpladsens rumlige disponering er god, fordi dengiver plads til mange forskellige typer brug ogophold. samtidig har pladsens beliggenhed i eturbant rum med stor gennemstrømning og man-ge mennesker og funktioner også betydning. deudsatte fylder ikke så meget, og det er muligt atundgå både at se dem og blive set af dem, nårman går forbi eller opholder sig på pladsen.Æstetikken på pladsen er mangfoldig med envis grad af folkelighed, det vil sige ikke for pænog friseret til en øvre middelklasse, som mangenye pladser bærer tydeligt præg af. der er nogetklassisk over bænke, højbede, hække, træer ogspringvandet på enghave plads.springvandet har en helt særlig rolle, som i højgrad befordrer, at alle mulige mennesker kom-mer og sætter sig i cirklen af bænke, hvor ogsåøldrikkerne er. det giver et andet visuelt ogauditivt fokus end højrøstet fuldemandssnak.man har mulighed for at kigge og høre på nogetandet: et naturelement af nærmest arketypiskforførende karakter.

et trygt sted for udsatteenghave plads lader til at være et af de steder,hvor mange udsatte føler sig trygge, og politiethar heller ikke pladsen som en del af sine patrul-jeringssteder på Vesterbro. organisationernetaler de udsattes sag f.eks. i forbindelse med me-trobyggeriet, og beboere og handlende føler deudsatte hører til. nogle tilkendegiver det direkteved at komme og tale med dem, give dem kredit,rester til hundene eller øl til folkene.denne tryghed viser sig også i, at de udsatte haroverskud og tillid til at tale med alle, der ønskerat snakke med dem. det er tydeligt, at de er åbneoverfor samtaler, og at vi andre blander os meddem. det forhold skyldes også, at de er øldrik-kere og ikke travle stofbrugere.deres umiddelbare behov for toilet er opfyldt,da der er et pissoir. siden det offentlige toiletblev lukket, har kvinder fået lov at bruge cafédarlings toilet. der er bænke, skraldespande ogafskærmning, men ikke mere end at folk om-kring kan holde et vist opsyn med aktiviteterne.designet giver dem ligeledes mulighed for ligedele privatliv og mulighed for at følge med i deturbane liv.

Velkommen til plads til alleEn solrig onsdag eftermiddag er der stille ogfredeligt på PH Cafeens del af pladsen. Et ældrepar sidder ved et af bordene i gården og snak-ker sagte, mens en spraymaler er i gang med atmale den midlertidige væg, som deler Plads tilAlle i to zoner. ’Hva mæ kulturen?’ skriver hanmed pink maling på den hvide væg bag blom-sterkummerne. På den anden side af hegneter pladsen trang og stemningen hektisk. Folkstrømmer ind og ud af Café Dugnad. Nogle stårbag afskærmningen i hjørnet og fixer, andreligger og sover eller stener på træportalerne,mens andre sidder om bordene og snakker,spiser og drikker kaffe. Nogle er tydeligt skæveog vandrer hvileløst, foroverbøjet omkring icirkler eller råber højt af de andre og fægtermed armene.Der bliver talt mange forskellige sprog, og folkhar alle hudfarver, nogle ser glade og friske ud,mens andre er meget hærgede og sørgelige atse på. Som ikke-stofbruger skiller man sig ud påpladsen, og ens tilstedeværelse bliver hurtigtbemærket. Nogle smiler og hilser, andre hen-vender sig og spørger, hvad man laver, tilbyderstoffer eller går ud fra, at man arbejder der.Mellem brostenene på jorden ligger ølkapsler,cigaretskodder og papirstykker. Der lugter afRoskilde Festival – en blanding af øl, hash, tis,lort, mad og kaffe.

HVor er Vi?plads til alle ligger i den brune Kødby ved Halm-torvet på Indre Vesterbro i København. Kvarte-ret, der ligger i nærheden af Hovedbanegården,har traditionelt været hjemsted for prostitution,stofhandel og storbyens udsatte eksistenser.Vesterbro har dog de seneste årtier gennemgåetbyfornyelse og gentrificering, hvor cafeer ogdesignerbutikker er åbnet, og unge, ressour-cestærke beboere er flyttet ind med stigendeboligpriser til følge.I den forbindelse er blandt andet Halmtorvetblevet forskønnet og Kødbyen omdannet tilkulturcenter med cafeer, gallerier, Husets teaterog Øksnehallen med modeshows, messer ogudstillinger. som det hedder på hjemmesidenaoK (alt om København): ’det er gået fra at haveværet et skummelt og beskidt område befolketaf prostituerede og narkomaner til at være et afbyens smarteste områder med et væld af nyåb-nede, moderne cafeer og restauranter’.

HVordan gik det til?VÆrdigHed for stofBrugerepå Vesterbro har stofbrugere længe værethenvist til maria Kirkeplads samt gadehjørner,opgange og baggårde i området. café dugnadåbnede den 25. december 2008 som et græs-rodsinitiativ med det mål at skabe et fristed forstofbrugere og et alternativ til gaden. sidelø-bende udvikledes plads til alle i et samarbejdemellem Husets teater, pH caféen, beboerfor-eninger, politi, rystensteen Gymnasium, dGIbyen/Øksnehallen og sundhedsrummet. cafédugnad var projektledere i samarbejde medWitraz arkitekter og kunstner Kenneth a. balfelt.der blev blandt andet designet fire portaler iegetræsplanker og fire kvarte portaler i l-form,som er delvist mobile og har været opstillet iforskellige formationer. Ideen med portalernekommer både fra spilverdenen, hvor man kan gåigennem og få nye egenskaber, og er samtidigen nyfortolkning af den gamle Vesterbro port.pladsen havde i lang tid inden fungeret somgratis parkeringsplads, men blev på initiativ fradugnad omdannet til plads med opholdsmulig-heder med finansiering fra socialforvaltningeni Københavns Kommune. før dette var der enlang proces og en del polemik omkring place-ringen af det nye værested, café dugnad, ogsundhedsrum for stofbrugere. rasmus san-chez Hansen er specialkonsulent i Københavnsejendomme, som står for udlejning af lokalernei Kødbyen. Han understreger, at overvejelserneom dugnads placering hos Københavns ejen-domme handlede om, hvor der kunne skaffesbillige og ledige lokaler, og ikke hvordan dekunne fungere med de omkringliggende funktio-ner eller deles om pladsen: ’dugnad har af egendrift søgt midler til at etablere aktiviteter påpladsen, men de har formelt ingen brugsret. deter bygningen de lejer af os, ikke pladsen’.

stofBrug skal ikke skJulesdugnads idé med plads til alle har dog fra startværet, hvilket også ligger i navnet, at skabe enplads for flere forskellige brugergrupper, heri-blandt stofbrugere. udgangspunktet var dugn-ads værdi om værdighed til stofbrugerne og atgøre dem til ligeværdige brugere af det offentli-ge rum. ole Kristensen, der er psykolog og fagligleder på dugnad, forklarer, at det handler omintegration og dialog: ’der er nogle udstødelses-mekanismer i vores måde at håndtere stofbru-gere, som fastholder dem i deres identitet somstofbrugere. skal man ændre det, så handler detom dialog og fortynding. I gamle dage isoleredeman fysisk og psykisk handicappede i en kæm-peinstitution, som så blev kaldt svaneparken.så håbede man, at de forandrede sig til en smuksvane. men det bliver man jo ikke integreretaf. Integration er, at man kan være stofbrugeroffentligt, at det ikke er noget, der skal skjules,men at stofbrugere kan omgås ’normale’ menne-sker og indgå i det almindelige fællesskab’.

druknet i egen succesden første vinter efter dugnads åbning funge-rede samspillet mellem pladsens forskellige bru-gergrupper fint. men i løbet af foråret og isærsommeren 2009 blev tilstrømningen til dugnadså stor, at cafeen så at sige er druknet i sin egensucces. med cafeens kun 65 m2 og to toiletter erpladsen trang for de godt 150 daglige brugere,og plads til alle bærer præg af den store belast-ning og konstante trafik af stofbrugere til ogfra cafeen. Hele året er der stofbrugere, der stårudendørs og indtager stoffer, handler og snak-ker. på pladsen har der været arrangeret mode-shows, koncerter og taler udover det normalecaféliv i sommerhalvåret, og der har været finemomenter, hvor stofbrugere, cafégæster og pas-serende har summet harmonisk på pladsen. mender har også været råb, optrin og direkte volds-udbrud fra stofbrugernes side, som har skræmtde andre brugergrupper.

konsekVenser for naBoernepH cafeen har, efter egen udtalelse, lidt storetab og har fået aflyst arrangementer på grundaf dette, ligesom de har ugentlige indbrud ogtyverier, og personalet er blevet generet, når dehar nægtet stofbrugere adgang til toiletterne.stedet har også fået en stor del af stofsalgetfra maria Kirkeplads og har i stor udstrækningtiltrukket stofadfærd fra det øvrige Indre Ve-sterbro. Ifølge carsten andersen, som ejer pHcafeen, er der også sket en ændring af klientel-let, som gør det vanskeligere at være nabo: ’deter gået fra at være plads til alle til at være pladstil dugnads brugere. det har at gøre med, atantallet af brugere eksploderede, men også atattituden forandredes. der begyndte at kommeandre typer brugere, som udviste en anden ejer-fornemmelse. når nogle af vores gæster sattesig udenfor, blev de chikaneret, og der blev råbtefter dem: ’I skal sgu ikke sidde og glo på os’. derlå pludselig også flere sprøjter i gården, og vi harhaft episoder, hvor nogle stiller sig op og tisserop ad vinduet, hvor der sidder nogle ved et café-bord lige på den anden side’.dugnad og pH cafeen har løbende været i dialogfor at finde løsninger, men er ikke kommet fremtil noget, som har kunnet gøre pH cafeens ejertryg. derfor har han bedt Københavns ejendom-me opdele pladsen. de opsatte i første omganget midlertidigt trådhegn diagonalt gennempladsen uden gennemgang, sådan at dugnadshjørne adskilles fra pH cafeen, og de har hversin indgang. efterfølgende er trådhegnet blevetdækket af hvide træplader på pH cafeens side,sådan at der nu ikke er gennemsyn mellem de todele af pladsen. Ifølge pH cafeens medarbejderegør hegnet desuden pladsen mindre attraktivfor pushere. før kunne de placere spejdere vedbegge udgange og hurtigt forsvinde ud ad denene udgang, hvis politiet nærmede sig fra denanden.

din BetJentpolitiet har to parallelle indsatser overfor stof-miljøet omkring plads til alle, Good cop og badcop. på den ene side støtter man op om dugnadog sundhedsrummet, som giver de svageste etsted, hvor de kan få mad og sundhedshjælp. påden anden side kører specialpatruljen jævnligtaktioner på pladsen og slår hårdt ned på detpushermiljø, som stedet også tiltrækker.på plads til alle er det en ung betjent, ane nyrop,der skal tage hånd om den ’bløde’ del af politiar-bejdet. Initiativet kaldes ’din betjent’, og ideener, at en fast betjent er tilknyttet området ogbesøger det jævnligt, så vidt muligt dagligt. Hunskal skabe tryghed og lære lokalmiljøet, bor-gerne og brugerne at kende. ane nyrop fortæl-ler: ’det handler om at gøre politiet mere synligt,men også om at give noget af kompetencentilbage til borgerne og mobilisere dem. man kanaltid ringe til mig, hvis man nu synes, det er lidtfor meget at ringe 112 eller 114. så kan jeg væremed til at afgøre, hvad der skal gøres ved sagen.samtidig kommer jeg til at kende lokalmiljøetrigtig godt. Ved at jeg har min gang hernede ogved, hvad der foregår, kan jeg bedre hjælpe minekolleger, som arbejder med narkobekæmpelse’.selvom politiet er bevidst om, at dugnad funge-rer som et uofficielt fixerum, bakker de op omstedet ud fra devisen, at det trods alt er bedre,at det foregår her end på de omkringliggendebeboelsesgader. derfor ser ane nyrop gennemfingre med, at der bliver fixet på dugnad, menhandlen med stoffer prøver hun at begrænse:’det skal være det værste sted at handle, mendet bedste sted at gå hen, når du har handlet.derfor slår jeg aldrig ned på folk, der fixer. manklipper ikke håret af en skaldet. men jeg gårrundt og hvisker folk i ørerne, at der ikke skalvære handel på stedet. altså: ’lad nu være, ste-det lukker jo, hvis I bliver ved’, siger jeg til dem’.

Junkier i Burdugnads ledelse ser også begrænsning af stof-handlen som en hovedudfordring, og her er dettætte samarbejde med politiet essentielt. deer meget kede af, at hegnet er blevet sat op ogbetragter det som et stort tilbageskridt i forholdtil visionen om et fælles rum for Vesterbro. somdugnads leder, michael lodborg, udtrykker det:’det er så symbolsk, det er som om vi går ind i etbur med junkier – ligesom i zoo’. dugnads egetforslag til at løse problemerne på længere sigt erat flytte til et større sted. derfor har de udarbej-det et forslag til at flytte café, sundhedsrum ogandre faciliteter for stofbrugere til Halmtorvet17, hvor en større bygning står tom. Indtil videreprøver de at fastholde, at det er Vesterbrosfælles sted ved at lave musikarrangementer ogandre ting, der også henvender sig til andre endstofbrugerne. som en ironisk kommentar til heg-net, blev der opsat et lærred og fremvist filmen’the Wall’. som ole Kristensen siger: ’Vores ene-ste svar er at mobilisere borgerne på Vesterbro.de skal ud og sige: det vil vi ikke finde os i, vi vilhave ordentlige forhold for vores stofbrugere’.

HVordan fungerer det?en opdelt pladspladsen er et kvadratisk gårdrum med to porteud til henholdsvis Halmtorvet og Kvægtorvsga-de. selvom hele Kødbyens udearealer har statusaf offentligt rum, er der – grundet pladsens af-lukkede karakter – ikke mange, der bevæger sigind på plads til alle, hvis de ikke skal på dugnadeller pH cafeen. Inden hegnet blev sat op, gikbegge grupper gennem samme port, nu er de ad-skilt. Inden brugtes pladsen langt overvejendeaf dugnads brugere, men efter at sommeren oghegnet er kommet, er også pH cafeens borde ogstole befolket af cafégæster. der er en del flowgennem dugnads del af pladsen, stofbrugernegår ud og ind, mange er der tilsyneladende kunkort tid – formentlig for at fixe og handle – mensandre hænger ud på pladsen.Fysiske rammer:

I hjørnet af dugnads del af pladsen gør enhjemmebygget skærm af plakatskilte, et parkanyle-spande, et pissoir og en skakt i flisernedet ud for et ad hoc-fixerum. Inden hegnet blevopsat, stod en hvid lastvogn på tværs af pladsenfor at afskærme mellem dugnad og pH cafeensbrugere. pH cafeen satte sidste sommer blom-sterkummer op på den fælles plads men havdeproblemer med, at jorden blev gravet op ogbrugt til at gemme stoffer i. træplankerne påportalerne er formentlig af samme grund noglesteder brækket op ligesom enkelte brosten vedportalerne. stofbrugerne og café dugnads per-sonale forsøger at holde en vis orden, men dereshjørne bærer stærkt præg af den voldsommebrug med slitage, kanyler og affald.

et kÆrkomment sted forstofBrugerede stofbrugere, vi har talt med, er meget gladefor dugnad. de siger typisk, at de kommer derfor at få mad og kaffe og snakke med personaleteller de andre brugere. selvom de ikke siger detdirekte om sig selv, er der ingen, der lægger skjulpå, at stedet er et uofficielt fixerum, hvor mankommer for at købe, sælge og indtage stoffer. deer glade for politibetjenten ane nyrop, og det ertydeligt, at hun skaber tryghed, idet de brugerhende til at løse indbyrdes konflikter, råd ogvejledning.brugerne synes generelt godt om pladsen, og defleste har heller ikke noget problem med hegnet,men udtrykker forståelse for, at cafégæsterneikke vil se folk, der stikker sig. særligt hensynettil børn kommer flere gange på tale. når manspørger nærmere ind, viser det sig dog ofte, atdet i høj grad også handler om, at de helst selv

er fri for at blive stillet til skue, men gerne vilkunne fixe i fred for omverdens fordømmendeblikke.arthur og hans tvillingebror er sælgere af hjem-løseavisen Hus forbi og bruger hash og heroin.de kommer oprindeligt fra portugal, men harrejst i hele verden og synes, at danmark er et afde bedste steder at være stofbruger: ’I frankrigslår politiet dig i hovedet med et bat, hvis du harlidt hash. det her er en meget bedre måde athåndtere det på’. de finder hegnet absurd, menmener at det skyldes, at miljøet på dugnad erblevet mere hårdt: ’Hvis det skal forestille en fæl-les plads, er hegnet jo en joke. men det er, fordiher er blevet mere voldsomt. folk tager merecoke og tåger rundt og stikker sig lige foran café-gæsterne. desværre ender det nok med, at der eren, der stikker en anden ned, og så bliver stedetlukket’.

amBiValens oVer Hegnet Hos cafe-ens gÆster og personalepH cafeens gæster synes umiddelbart at værepositivt indstillet overfor dugnad og stofbru-gernes tilstedeværelse. de betragter det entensom en uomgængelig del af bylivet i denne delaf byen eller oven i købet som en del af storby-ens rå charme. som en siger: ’der er et elementaf voyeurisme i det, at man kan sidde på en caféså tæt på. på sin vis har det sin charme. ellercharme er et forkert ord, for det er jo alvorligt.men alligevel: det er en del af byen, og tingeneskal have et sted at være – så hvorfor ikke her?’dog afholdt det dem, inden hegnet blev satop, fra at sætte sig ud på pladsen. pH cafeensmedarbejdere, som har deres daglige gang påpladsen, er mere skeptiske. selvom de i princip-pet er positivt indstillet overfor dugnad, har dehaft ubehagelige oplevelser med stofbrugerne.en af servitricerne fortæller: ’Jeg tror ikke, der eren eneste af os, der ikke har prøvet at blive kedeaf det, fordi der er kommet en narkoman ind oghar råbt og truet af en, spyttet på en eller kastetnoget efter en. det er typisk, hvis vi siger, at deikke må bruge toilettet’.efter hegnet er blevet sat op, har pH cafeensgæster indtaget pladsen, men flere af de inter-viewede føler samtidig ambivalens over hegnet.som et midaldrende par på pladsen siger: ’Visad faktisk lige og snakkede om, hvorfor der ersådan et hegn. det er da lidt bizart, ikke? sådanthe Wall-agtigt. det er første gang, at vi er her,og det er mest fordi, det er tæt på Hovedbane-gården. men hvad søren er det for noget, ja vihar da læst lidt om det i avisen, men et hegn ligefrem? men vi kan jo udmærket godt høre dem, vived jo, at de er der’.

et Hårdere milJøde stofbrugere, vi har talt med, synes umiddel-bart meget forstående overfor pH cafeens bru-gere og er tilsyneladende meget opmærksommepå at tage hensyn med kanyler, affald osv. doger der altid forskel på ideal og praksis – ikkemindst når man er på stoffer. der er naturligvisogså stor forskel internt på brugerne, hvor vi idette projekt formentlig har talt med nogle afde, der er mest klare, og som derfor givetvis ogsåer nogle af de, der er bedst i stand til at tagehensyn.de fleste brugere, vi talte med, da der netop eropsat trådhegn, var ligeglade med hegnet. detrak på skulderen af det, eller syntes at afskærm-ningen skulle være mere solid – en mur, somskåner for omverdenens fordømmende blikke.Ifølge carsten andersen fra pH cafeen er nogleaf de stofbrugere, der oprindeligt færdedes påpladsen, blevet fortrængt i takt med, at et hår-dere og mere internationalt stofmiljø er rykketind på dugnad. også ifølge nogle af dugnadsbrugere samt både dugnad-leder ole Kristensenpolitibetjent ane nyrop er der sket en udvik-ling af stedet i retning af mere handel og merekokain, hvilket måske fortrænger nogle af desvageste stofbrugere og tiltrækker et hårderemiljø.

HVad kan man lÆre?adskil de udsattes stofBruger-adfÆrd fra deres øVrige adfÆrdalle parter, der er involveret i denne case, erenige om, at fixerum er helt centralt, hvis stof-brugere skal kunne færdes side om side medandre brugere. det handler om så vidt muligtat adskille deres stofbrugeradfærd fra deresalmindelige adfærd. som ole Kristensen, psy-kolog og faglig leder af dugnad, formulerer det:’Integration af stofbrugere i vildt misbrug kanikke lade sig gøre. der er od’er (overdoser, red.),og folk som ligger og skyder sig i halsen. det erder ingen mennesker, der kan tolerere, så eneller anden adskillelse skal der til. Hvis vi – lige-som i barcelona, frankfurt, Hamborg og am-sterdam – havde et legalt stofindtagelsesrum,kunne vi løse problemerne. Vi kunne adskillederes stofbrugeadfærd fra deres øvrige adfærd’.en mulighed kunne være fixekabiner, dog skalde så have en vis diskretion i beliggenhed ogudformning. selvom man er skjult i selve fixesi-tuationen, er der en vis skam forbundet med atgå ind og ud af en kabine, som er tydeligt define-ret som fixekabine. omvendt er der også en vistryghed forbundet med overvågning – hvis detvel at mærke er personale eller andre brugere – iforhold til at forebygge overdoser med videre.

plads til alle eller plads tiludsatte?skal stofbrugere i videst muligt omfang inte-greres med byens andre borgere, og hvordanser den frugtbare integration i så fald ud? deter et helt centralt men også meget kompliceretspørgsmål. Ifølge dugnad-personale og pH cafe-ens publikum er svaret, ja, der skal være rum foralle, for vi skal og bør kunne tåle at konfronteresmed hinanden. Ifølge flertallet af dugnads bru-gere og pH cafeens ejer synes svaret modsat atvære, nej, vi vil være i fred og ikke konfronteresalt for direkte med de andre.der tegner sig således et interessant paradoks idet interessesammenfald, som går på kryds ogtværs mellem ledelse og brugere af de to steder.men de forskellige synspunkter handler natur-ligvis i høj grad om det store og idealistiske per-spektiv versus det mere nære og pragmatiske.selvom de fleste måske går ind for integration iet større perspektiv, er det lettere ikke at skulleforholde sig til de andre i den hverdag, hvor manskal have sit fix eller få sin café til at løbe rundt.samtidig rejser navnet ’plads til alle’ en interes-sant diskussion om skala: er det virkelig alle, derskal være plads til, eller er det ok at caffe latte-segmentet og børnefamilierne ikke kommer her,nu hvor de har indtaget resten af Vesterbro?

politibetjenten ane nyrop er ikke i tvivl: ’Grund-læggende synes jeg, der skal være rum for alle,og med det mener jeg, at de udsatte skal haveet sted at være’. Hun synes hellere, at man skaltage konsekvensen og lade stofbrugerne i fred:’Hvis I spørger mig, så skal man opkøbe helestedet og sætte plader for udgangene og gøredet til et stort sted med forskellige faciliteter forstofbrugere. pladsen er velegnet, fordi man kanlukke den lidt af, ikke mindst for omverdenensfordømmende øjne. Jeg kan ærlig talt ikke se,hvad det gør godt for at ligge side om side medpH cafeen’.en beslægtet diskussion, som plads til alle rejser,er, om design af byrum og interiør skal være sånormalt og standardiseret som muligt for atfå stofbrugerne til at blende ind i bybilledet,og om designet så vidt muligt skal få dem til atligne andre cafégæster? de specialdesignedeegetræsportaler er velegnede til at ’kokse ud’ på,men de fremhæver måske også stofbrugernesanderledes adfærd mere end de standard borde/bænke-sæt, som også er på pladsen. plakatskil-tene, der fungerer som ad hoc-fixerum, giveromvendt brugerne mulighed for afskærmningbag elementer af genkendeligt – om end megetslidt – byinventar.

danmarks proBlem på VesterBrodugnad er frugten af en banebrydende dia-logproces, hvor mange forskellige aktører giksammen om at løse et lokalt problem. selvomproblemet i mellemtiden har antaget en an-den skala, er det imponerende, at der stadig erkonstruktiv dialog mellem pH cafeen og dug-nad – selvom hegnet selvfølgelig har sat sinespor. Humor, mod og kreativitet synes at prægedugnads arbejdsform samt dygtig involvering aflokalmiljø, en række forskellige aktører og støt-teaktiviteter. eksempelvis tiltag som Junkfood,der tilbyder catering, hvor overskuddet går tilmad til stofbrugerne, og dopenhagen, som eren støttekoncert for fixerum. Her har en lokaltfunderet græsrodsorganisation nogle særligemuligheder og et enestående engagement atbyde ind med i forhold til at gøre en indsats forudsatte.når dugnad alligevel er løbet ind i så storeudfordringer, handler det også om, at man hersøger at løse ’danmarks problem på Vesterbro’,ved at stille faciliteter til rådighed for stofbru-gere. det har ifølge nogle af vores informanterbetydet, at omegnskommunernes stofbrugerevalfarter til dugnad sammen med stofhandel oget i tiltagende grad hårdt miljø. det er således etstort dilemma, at man ikke kan skabe noget forstofbrugerne, uden at stofhandel og dets følge-svende følger med.

latinerkVarteretodenseOdense Kommune har ændret kursen 180 grader i forhold til at hånd-tere problemerne med socialt udsatte i den vestlige del af OdenseCity. Tidligere fjernede man bænkene for at undgå, at de udsatteopholdt sig i gågaden. Nu forsøger kommunen at genplacere bordeog bænke til de udsatte på strategiske steder i byen, så de spredes udi byen i stedet for at koncentrere sig i gågadenettet. Odense er somby lille nok til, at de sociale aktører kender næsten alle de socialtudsatte i byen, og både politikere, embedsmænd, organisationer ogerhvervsliv tager del i den sociale indsats.Denne case viser vigtigheden i politiske udmeldinger og fordeleneved samarbejde og netværk, som kan fremme forståelsen for de so-cialt udsattes behov og kendskabet til hinandens arbejdsbetingelser.Derigennem kommer man et skridt nærmere på byrum, der kan rum-me mange forskellige brugere.

Velkommen til latinerkVarteret’Halløøøj, lille ven. Har du ikke en mønt tilKaptajn Rødskæg?’ lyder en syngende stemmei gågaden i Odense. Stemmen tilhører KaptajnRødskæg med det lange, røde skæg og hår såfiltret, at det næsten har udviklet sig til dread-locks. Han er ude at tjene til den næste guldølfra 7/Eleven.De fleste holder sig behørigt på afstand, når deopdager, at det er dem han henvender sig til.Nogle fisker en mønt eller to op af lommen ogsmiler høfligt. Det gengælder Rødskæg med enordentlig krammer. Andre dukker sig og mumleret afvisende ’desværre’. En af de forbipasseren-de er så optaget af at undgå ham, at hun blivernødt til at træde over Jimmys sovende hund, dertager en middagslur foran det tomme butikslo-kale, hvor Jimmy, Rødskæg og de andre gutterholder til.Der er en forholdsvis fredelig stemning blandtgruppen af stofhungrende udsatte, men deter fordi, det er sidste dag i måneden. ’Prøv atkomme tilbage i morgen’, fortæller gågadevag-ten, ’SÅ er her fest’. Fest er her i hvert fald ikkelige nu, men det kan komme, hvis det lykkes denefterhånden otte-ni mand (og en enkelt kvinde)store flok at skaffe stoffer. Tre af dem sidder påkantstenen med hver deres guldøl på kantste-nen og venter på, at Varmestuen skal serveregod, gammeldags dansk mad. Christina blivertilbudt hjørnet af kantstenen, men hun afviserdet, da hun er bange for at få blærebetændelseigen.Jimmy med hunden begynder pludseligt atrøre på sig: ’Jaja, vi skal nok flytte os nu’. Det ertil bestyreren af 7/Eleven, der træder ud af sinbutik lige overfor. Hun griner kort og vender såtilbage til butikken. Selvom hun ikke nåede atsige et eneste ord, forstod alle tilsyneladendebeskeden, for få minutter efter er flokken opløst.

HVor er Vi?latinerkvarteret ligger i den vestlige del afodense city og indbefatter både busgadenVestergade og pantheonsgade, hvor KirkensKorshær har sin varmestue. Kirkens Korshær harligget på pantheonsgade 6 i over 50 år og var frastarten ramme om Kirkens Korshærs arbejdemed tøjuddeling, socialrådgivning, hjemme-besøg, syskole, evangeliske møder og fælles-spisninger. I 1969 blev varmestuen etableret,og efterhånden kom der så mange menneskeri huset, at det i 1994 blev nødvendigt at udvidemed huset i nørregade. siden 1997 har der ogsåværet natvarmestue på 1. sal i pantheonsgade 6.odense Kommune er i disse år i gang med at ud-vide gågadenettet langs Vestergade, og gadenskal derfor fra august 2010 lukkes af for busserog biler, så fodgængere og cyklister kan gå frit igaderne uden at bekymre sig om trafik. det er iforvejen forbudt for biler at køre på Vestergade,men det er ikke alle, der overholder dette, ogde handlende klager især over problemer medpushere, der kører til og fra i høj fart. selvom derendnu kører både busser og biler langs Vester-gade, minder her meget om en klassisk gågademed tøjbutikker, cafeer og fodgængere.på hjørnet af pantheonsgade og Vestergade, enstrækning på 15 meter i mellem 7/eleven og ettomt butikslokale, mikses den handlende gåga-deskare med brugerne af varmestuen. panthe-onsgade huser et pizzeria, en internetcafé ogKirkens Korshærs varmestue, men er derudovernærmest funktionsløs, og opholdsmulighederneer dårlige, efter kommunen har fjernet borde ogbænke. Varmestuens brugere tiltrækkes derforaf 7/elevens stærke øl og gågadens liv, hvilketvolder problemer for de erhvervsdrivende ogutryghed blandt de handlende.

HVordan gik det til?udsatte på dagsordenenodense fik i 2007 sit eget råd for socialt udsatte.rådet satte fokus på problemstillingen med deudsattes manglende opholdsmuligheder i etbrev til by- og kulturforvaltningen: ’I forbindelsemed planlægningen for havnen og den indre by,vil rådet for socialt udsatte gerne gøre opmærk-som på, at der i odense er grupper af udsatteborgere, som på grund af hjemløshed og mis-brug mv. også bruger byens rum og faciliteter ogsom har behov for steder, hvor de kan opholdesig såvel indendørs som udendørs’. rådet tilbødat stå til rådighed ved nærmere drøftelser ogfremtidige planlægningsprocesser, og efterføl-gende er der kommet politisk fokus på udsat-teområdet, ligesom medarbejdere i forvaltnin-gerne har fået øjnene op for problemerne.processen i latinerkvarteret indledtes med, atde erhvervsdrivende indkaldte politikerne til enrække møder, og der blev nedsat en overordnetstyregruppe med repræsentation fra politikere,social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, by- ogkulturforvaltningen, de erhvervsdrivende, vagt-selskaber, Kirkens Korshær, politiet og gadepræ-sten. på den baggrund bevilligede politikernepenge til en ny varmestue, som skal drives afKirkens Korshær. samtidig flyttes natvarmestu-en væk fra pantheonsgade i håbet om, at der omnatten bliver mere roligt i gågadeområdet. der-udover er der blevet skruet op for rengøringeni området, og en port til en baggård blev lukket.der er blevet opsat bænke i munke mose-parken,og det er blevet aftalt med vagtselskaberne, atde skal sprede de udsatte mellem de opsattebænke.

Borde og BÆnke:strategisk kursÆndringafdelinger inden for de to forvaltninger i odenseKommune, by- og Kulturforvaltningen samtsocial- og arbejdsmarkedsforvaltningen harindledt et samarbejde på tværs for at gøre enindsats mod problemerne med det store antalsocialt udsatte i bymidten ved at genplacerebord/bænke-sæt i en midlertidig forsøgsordningog derved sprede de udsatte ud i flere og mindrespots i hele byen. Hvis forsøgsordningen med atplacere borde og bænke rundt omkring i byenfungerer hensigtsmæssigt, kan den muligvisblive permanent. landskabsarkitekt rune buggeJensen fra by- og kulturforvaltningens erkender,at det er en chance at tage, men siger: ’tidligerefjernede man byens bænke. nu forsøger vi igenmed den omvendte strategi. Jeg har det sådan,at der hellere må være bænke til glæde for bådede socialt udsatte oG os andre end til ærgrelsefor os alle, hvis de slet ikke er her’. I samarbejdemed Kirkens Korshær og social- og arbejdsmar-kedsforvaltningen har han udviklet en ana-lysemetode til at vurdere, om bænkene vil blivebrugt efter hensigten (se figur til højre).

det har også været en målsætning at opsætteflere offentlige toiletter, men det er kompliceretat opstille midlertidige toiletter, så toiletternemå vente, til man er sikker på den rigtige place-ring. rune bugge Jensen fortæller: ’Jeg kan ikkeanvende kommunens anlægsbudget til at lejefestivaltoiletter, da en sådan udgift hører tilunder drift. og driften vil jeg helst ikke belasteyderligere. der er knap nok råd til at klippe græs-set på boldbanerne. I stedet vil vi i 2011 muligvisopsætte et eller flere pissoirer i bymidten. deskal placeres, så de også henvender sig til byensøvrige brugere. de udsatte er nemlig ikke deeneste, der tisser i porte og gyder. ofte er detnattelivsgæsterne, der er synderne’.

nale og ligesindede, hvis det er det, man vil. erder nogle af brugerne, der derudover beder omhjælp, gerne vil i behandling eller lignende, såkan personalet bistå med de rette henvisninger.peder thyssen, gadepræst i Kirkens Korshær,er også tilknyttet varmestuen og går en gangom ugen rundt i byen for at møde de udsatte igaderne og i varmestuen: ’Jeg går ud til de stederi byen, hvor jeg ved, at de befinder sig, og hvorde ved, at jeg kommer. Jeg gør egentlig ikke såmeget, jeg kommer med mad, uddeler madbil-letter, giver hånd og sørger for, at de bliver set.de er jo mest vant til det modsatte, at folk servæk og undgår berøring med dem. det kan lyderet banalt, men når man for eksempel giver demhånden, får de følelsen af at blive bemærket oganerkendt, og det er både tillidsskabende og enmåde at styrke de udsattes værdighed på’.Heinz Wolf, der har været leder af Varmestueni ti år, mener, at det er udviklingen i misbruget,snarere end antallet af misbrugere, der giveranledning til problemer: ’du finder ikke længerebrugere af varmestuen, der ’bare’ er alkoholi-kere, eller narkomaner der ’nøjes’ med at tagestoffer. misbruget bliver blandet med alkohol ogpiller, og det gør misbrugerne svagere, sinds-lidelserne værre og adfærdsmønstret merehøjlydt. det er ikke fordi, der er kommet fleremisbrugere til området de sidste år, man læggerbare mere mærke til dem i bybilledet, fordi deresopførsel er blevet mere aparte’.

inspiration fra odensekortlægning af mulige steder for udsatte. eks.: albanibroen, syd for odense ÅQ:Er det tæt på indkøbsmulighed? Har deudsatte mulighed for at føle sig som en del afbyens liv?a: super Brugsen i albanigade ligger 300 m væk.Her er ikke pulserende byliv, men stedet følesalligevel centralt, da man kan kigge over tildomkirken, og da åstien løber på den andenside af åen.Q:Er stedet trygt for de udsatte. Er det over-skueligt? Er der mere end 1 vej ud. Kommer derandre forbi (passiv overvågning)?a: der er forholdsvis overskueligt. der er 2 vejeud. der kommer andre forbi på åstien med mel-lemrum. stedet kan ikke overvåges fra en patrulje-rende politibil.Q:Er der respektafstand mellem de udsatte og andrebrugere?a: ja, åen udgør respektafstand, ikke så mange andrebrugere på denne side af åen.Q:Er det et sted, hvor der er rart at være (godt mikro-klima, noget at se på, mulighed for at tale sammen)a: ja, herlighedsværdi fra å og udsigt til eventyrhaven.mulighed for både sol og skygge, samt læ for regnunder broen.

40.000 kroner fra erHVerVsliVeterhvervslivet i Vestergade har også spillet enaktiv rolle i forhold til områdets socialt udsatte.Jørgen findsen, ejer af tøjbutikken findsen,tog initiativ til at samle de omkringliggendeerhvervsdrivende i området, fordi de udsattesbrug af området har fået butikker til at lukke ogde handlende til at holde sig væk. på mødernedeltog – udover de erhvervsdrivende – HeinzWolf fra Kirkens Korshær, politiet og vagtselska-berne. de udarbejdede i fællesskab et forslag tilkommunen omkring et simpelt, funktionelt sted,som kan huse et stort antal misbrugere underenkle men ordentlige forhold.de stod desuden for en indsamling i gågaden påcirka 40.000 kroner til brugeraktiviteter i KirkensKorshærs varmestue: ’Vi lavede en indsamlingtil brugeraktiviteter, fordi de ingen steder harat gå hen og ikke har noget at give sig til. for oshandler det selvfølgelig også om, at de ikke be-laster gågadekvarteret’. findsen foreslår parkenmunke mose som muligt opholdssted, hvor deudsatte skal stilles borde, bænke og toiletter tilrådighed.Jørgen findsen lyder dog opgivende, når hantaler om efterspillet på processen: ’maskinerieter alt for tungt, og det tager al, al for lang tid atkomme fra a til b. I forhold til de forslag, som deerhvervsdrivende kom med, er der endnu ikkesket noget’. Ifølge Jørgen findsen er der sketnogle få fremskridt: Kommunen har lovet atkomme med løsningsforslag på, hvor misbru-gerne skal opholde sig, men det er først nu, hvorder er en byvandring under planlægning medhenblik på at placere bænkesæt, at der er ved atske noget. ’så skal det lige igennem den forvalt-ning og så den anden, og så går der hele tidenen måned her og en måned der. der sker ikkenoget’, som han siger.

HVordan fungerer det?Butiksdødstrækningen fra Varmestuen på pantheonsgadetil starten af gågaden er ikke et særligt indby-dende rum og er af både æstetisk og opholds-mæssig lav kvalitet. udover Varmestuen liggerder kun en grillbar og internetcafeen boomtown(sidenhen lukket), som også er opholdssted forpushere og de, der har karantæne for Varmestu-en. de socialt udsattes tilstedeværelse er tydeligi dette byrum, og andre brugere af rummet erhovedsageligt forbipasserende, som udelukken-de bruger pantheonsgade til gennemkørsel.på gågaden (der snart bliver lukket af fra trafik)slentrer de handlende mellem butikkerne – oglige præcis der, hvor pantheonsgade støder modgågaden, går de handlende ret hurtigt forbi.flere butikslokaler står tomme, så der er ikke såmeget at komme efter, hvis man er almindeliggågadebruger. på begge sider af strækningen,hvor pantheonsgade støder op til Vestergade,er der dog igen en normal gågadestemningmed flere handlende. man kan købe sandwich icafeen og sidde udenfor og spise den, men selvpå en solskinsdag er det overvejende de udsatte,der slår sig ned i området.

gågaden er de udsattesarBeJdspladsHjørnet af gågaden og Vestergade er en slagsmødepunkt for de udsatte. de bruger det flit-tigt, selvom der er dårlige opholdsmulighederi området. der er ingen bænke at sidde på, såman må nøjes med en kantsten på hjørnet afpantheonsgade og Vestergade, hvis boomtownsvinduesparti og varmestuens trappe er for langtvæk fra liv og forsyninger. Gadepræst pederthyssen betegner gruppen, der hænger ud foraninternetcafeen boomtown, som en blanding afpushere og brugere, der har karantæne i varme-stuen. de socialt udsatte tiltrækkes af området ikraft af, at det ligger tæt på gågadens liv, forsy-ningsmuligheder i 7/eleven og af Kirkens Kors-hærs varmestue. uden for varmestuens åbnings-tider samles mange af de udsatte på hjørnet afpantheonsgade og handelsgaden Vestergade.afhængig af tidspunktet på dagen kan de ud-satte være meget påvirkede og åbenlyst handleeller diskutere muligheden for at skaffe stoffer.

Gågadelivet er attraktivt for de udsatte afsamme grunde, som det er for alle andre, fortæl-ler Heinz Wolf: ’man er nødt til at erkende, at deudsatte bruger byrummet som andre. de harlyst til at sidde i solen, hvor der er liv. og de vilsidde tæt på kiosker, hvor de kan købe øl. de vilikke sidde på en mark, de vi være blandt men-nesker. det er de samme ting, der trækker deudsatte, som vi andre gerne vil i byen’. når deudsatte er tiltrukket af gågadens liv, er det ogsåfordi, gågaden er en arbejdsplads, som eksem-pelvis rødskæg bruger til at tigge handlendeom penge. mange reagerer med afsky og undgårberøring og øjenkontakt, og man kan heller ikkekomme udenom, at det kan være voldsomt atvære vidne til eller i nærheden af en gruppe afsocialt udsatte. foruden tiggeriet er de alle ifysisk og psykisk nedslidt stand, og tonen blandtdem kan være hård.

utrygHed for udsatte i parkendet er ikke bare ’internt’, at miljøet blandt desocialt udsatte kan være hårdt. som rune buggeJensen pointerer, kan det godt være, at de for-årsager utryghed for alle andre, men de socialtudsatte er faktisk de mest utrygge. udover defysiske og psykiske problemer, som de i forvejenlider af, har pushernes tæskehold med andenetnisk baggrund været efter dem. Gadepræstfra Kirkens Korshær, peder thyssen, er ogsåopmærksom på dette: ’ser vi nogle fra de ban-der, så trykker vi på alarmknappen lige med detsamme. dem skal vi slet ikke have noget medat gøre, de er fuldstændig uden for pædagogiskrækkevidde’.de udsatte tør efterhånden ikke opholde sig ibyparken munke mose, som ellers tidligere harværet et populært opholdssted for de udsatte.en uheldig udvikling i lyset af, at munke mosenetop er den destination, som de erhvervsdri-vende med Jørgen findsen i spidsen ville gøre tilet attraktivt opholdssted for udsatte.

sælge øl og smøger til dem. men jeg synes jo, deskal have lov til at være her. de er jo menneskerligesom os andre. de er jo ikke værre end deunge, der går i byen fredag og lørdag. de larmerlige så meget. Jeg siger til dem, at de ikke måstå på gågaden, at de skal stille sig på panthe-onsgade, men ellers lader jeg dem være. de gør,hvad jeg siger. Hvis jeg beder dem om at flyttesig, så gør de det med det samme. Vi kender johinanden, og respekterer hinanden. de gør ikkenogen fortræd’.Hun understreger også, at byens sanitæreproblemer og ro og orden ikke udelukkendeskyldes de udsattes tilstedeværelse. tilsvarendefortæller Heinz Wolf, at de udsatte i medierne fikskylden for at byen lugter af pis og flyder medpizzaæsker. men som han grinende pointerer,er der flere grupper om at svine byen til: ’piz-zaæsker!? Vores brugere har sgu da ikke råd til atkøbe pizzaer’.Gågadens vagtmand fortæller også, at han somregel ikke har problemer, når han enten bederdem om at dæmpe sig eller at flytte et andetsted hen. Han fortæller, at han altid snakkerpænt til dem og i vid udstrækning har et ’per-sonligt’ forhold til dem. det er med til, at derespekterer ham, og at de flytter sig, når hanbeder dem om det. Generelt er de udsatte megetopmærksomme på ’autoriteterne’ og skynder sigeksempelvis at rykke væk fra trappen ved7/eleven så snart, bestyreren viser sig.

HVad kan man lÆre?at løfte i flok– men gerne Hurtigereen lærestreg fra odense er, at man ikke kommeraf med de socialt udsatte ved at fjerne opholds-muligheder i det offentlige rum. den godeerfaring er dog, at man har indset det og ændretstrategi. Historien om socialt udsatte i latiner-kvarteret i odense er også en historie om samar-bejde, vidensdeling og netværk. det er lykkedesat involvere en lang række aktører, omend nogleaf de private initiativtagere finder den kommu-nale proces alt for træg.udover hvad der foregår internt i kommunen,gøres der også noget for at indsamle og om-sætte noget af den ekspert- og hverdagsviden,som eksempelvis Kirkens Korshær og de er-hvervsdrivende besidder. man har med andreord fået øjnene op for, at der er mange parter,som har interesse i at løse problemerne omkringden store belastning af midtbyen, og at de hverisær kan noget forskelligt. de erhvervsdrivende,politiet og vagtselskaberne er gået sammen omforslag til at modvirke den kraftige koncentra-tion af udsatte, og den viden bruges i udvælgel-sen af hensigtsmæssige placeringer af borde ogbænke.man kan altså lære noget af latinerkvarteret iforhold til, at aktører med forskellige kompe-tencer går sammen om at gøre noget ved pro-blemerne i byen. Kunne man oven i købet gøreprocessen hurtigere og enklere, ville man ogsåbedre kunne bibeholde alle parters engage-ment.

midlertidigHed somplanlÆgningsredskaBden gode historie med medarbejdere fra for-skellige afdelinger i de to forvaltninger (by- ogkulturforvaltningen samt social- og arbejdsmar-kedsforvaltningen), der er gået sammen om atgøre en indsats for de socialt udsatte, rummerto pointer. for det første er det et interessanteksempel på, at man tænker midlertidighedsom løsningsmodel for en problemstilling. Idette tilfælde omhandler det genplacering afbord/bænke-sæt, som et forsøg på at gøre detmodsatte af, hvad man tidligere har gjort for atsprede de udsattes koncentrerede brug af han-delsgadekvarteret. forsøget varer et års tid, ogvirker det efter hensigten, kan det gøres perma-nent. fungerer det ikke, fordi de udsatte ikke vilbruge de pågældende steder, eller fordi det giverfor mange konflikter, kan bord/bænke-sættenelet placeres nye steder.

som beskrevet i ovenstående er flere aktørerogså involveret i at gøre en indsats, og efter-hånden er der også etableret et samarbejde imellem varmestue, kommune og de erhvervs-drivende. det er altså et ret ’lille’ miljø omkringde udsatte, hvor aktørerne kender hinanden, oghvor man kender de udsatte – og skal man havenoget at vide om de udsatte, så trækker man påKirkens Korshær.den negative side af et ’lille’ miljø er, at der ogsåer en klar adskillelse af ’vores’ udsatte og ’de an-dre’ udsatte, når det er Kirkens Korhærs varme-stue som er den centrale aktør i forhold til de so-cialt udsatte. Varmestuen beskæftiger sig f.eks.nærmest ikke med udsatte med anden etniskbaggrund – primært fordi de ikke kommer der afsig selv. man kan altså i et lille miljø risikere, atbestemte grupper af udsatte ikke kan rummeseller blive taget hånd om, hvis ikke aktøren medden generelle viden om udsatte beskæftiger sigmed denne eller disse grupper.

Velkommen til mølleplads’Godmorgen’, siger Ulla, og åbner døren til Møl-lepladscentret for de morgensultne gæster. Mo-gens har ventet ude foran døren i over en halvtime. Han er sulten og en lille smule utålmodig.Han vågnede klokken 5 i morges, da virkningenaf metadonen hørte op, og efterhånden trængerhan til at få noget i maven. I løbet af formid-dagen ankommer der cirka 40-50 andre sultnemennesker i alle aldre. Personalet har gjort tag-selvbordet på disken klar. Der er rundstykker,rugbrød, marmelade, kaffe og te. Flere af stof-brugerne kaster maden ned og skynder sig såvidere i byen. ’Det er fint nok’, siger Leif Munk,leder af Møllepladscentret, ’vi serverer morgen-mad, fordi vi tror på, at det er vigtigt med engod start på dagen, og det har de jo fået’.Ude foran på bænken sidder Lars, Lone og Anniog drikker guldøl og cola og ryger hash. De ken-der hinanden fra gamle dage og er enige om, atden gamle plads var meget sjovere at være på.Her er alt for pænt, mener de. Lars har sin hundmed, og den løber rundt uden snor, for der er al-ligevel ikke rigtig andre på pladsen om formid-dagen. Kun forbipasserende på vej til arbejdeog en ung tjener fra cafeen Caféministeriet, derer ved at sætte borde og stole op på pladsen.Bænken er mødested for mange af morgen-madsgæsterne, når de går ind og ud af Mølle-pladscentret. Lars, Lone og Anni sidder her heleformiddagen, mens mange kommer forbi oghilser, inden de går videre eller hjem. Klokken12 har også den lille gruppe forladt bænken, ogUlla låser døren, da de sidste hyggesnakkendegæster forlader Møllepladscentret.

HVor er Vi?mølleplads er en mindre plads tilbagetrukket frahandelsgadekvarteret i aalborg. Her har frel-sens Hærs møllepladscenter ligget siden 1989.det er et værested, der tilbyder morgenmad,rådgivning og omsorg for byens dårligt stillede.udover møllepladscentret ligger frisøren chaochao, smykkebutikken carat design, en ejen-domsmægler og caféministeriet, som også harudeservering på selve pladsen. møllepladsensudformning og klientel har ændret sig markant,siden den blev istandsat i 2003. målet var atintegrere pladsen som rekreativ oase i det travlehandelsgadekvarter. udformningen af den nyemølleplads skulle have rødder i pladsens histo-riske oprindelse, den skulle derudover gøresgrønnere og mere opholdsvenlig og i det heletaget forbedre mølleplads’ image blandt ålbor-genserne.I dag er det en plads, der er blevet lukket af forbiltrafik, og som beboere i området bruger til af-slapning på pladsens bænke. Her kan man nydebylivet og det lille vandløb, som løber på tværsaf pladsen, og spise en middag ved caféministe-riets udendørsservering. møllepladscentret erder stadigvæk, og deres gæster sidder hovedsa-geligt i hjørnet af pladsen på bænkene lige foranværestedet, om end i klart mindretal sammenlig-net med antallet af cafégæster.

HVordan gik det til?de gode, gamle dage?frem til renoveringen i starten af det nye årtu-sind var mølleplads ikke nogen populær pladsblandt ålborgenserne. Öjvind nygårds skulpturstod i pladsens centrum, omgivet af et stramtanlæg med perlegrus og klippede buksbomhæk-ke. landskabsarkitekt Hanne egebjerg var i sintid ansat i kommunen for at samle op på borger-inddragelsesprocessen om fornyelse af pladsen.Ifølge hende var utilfredsheden særligt møntetpå skulpturen og anlægget. Hun synes ikke, atskulpturen var af kunstnerisk dårlig kvalitet,men i sammenhæng med pladsen, de omkring-liggende gader og byen som helhed fungerendepladsen ikke: ’stedet opfordrede ikke rigtig tilophold. den aktivitet, der var mest af, var hun-deluftning på perlegruset rundt om skulpturen,og da butikkerne langs rantzausgade og brand-strupsgade stod tomme, så var området var i dethele taget ret dødt’.betty og ann, der er flittige brugere af væreste-det, er dog ikke enige i den negative beskrivelseaf livet på den gamle plads. for dem var dernogle helt specielle kvaliteter ved den gamleplads, som de er kede af, at den nye plads harskubbet ud: ’det er ikke lige som i gamle dage,der var det fandeme noget ved. Havde du skre-vet din bog dengang kunne du udgive tre bind.der var værtshuset ’Katten’, livemusik, jazz og altmuligt sjovt. Ikke det her restaurant-noget. demder derovre (peger over i mod cafeen) gider ikkehave noget at gøre med sådan nogle som os’.Hvad der var en funktionsløs og ubrugelig pladsfor den ene gruppe, var altså i den anden grup-pes øjne en velfungerende plads, som de havdestort ejerskab for.

nye tideromkring årtusindeskiftet iværksatte aalborgKommune en proces med henblik på at fornypladsen og få den til at spille bedre sammenmed de omkringliggende handelsgader. borger-høringen blev opsamlet og udgivet i en folder,og et af de centrale ønsker fra de deltagende var,at skulpturen og perlegruset helt skulle fjernes.man ville også begrænse trafikken i den østligedel af pladsen og derved ændre status til gå-gade. der skulle være mulighed for udeserveringog afholdelse af arrangementer, og så skullepladsen generelt gøres mere rekreativ og ved-kommende med træer, buske og blomster. ende-ligt skulle der også være en form for zoneopde-ling af pladsen, så der både var mulighed for atslappe af på siddepladser i solsiden af pladsenog være plads til en scene til musik- og teaterar-rangementer. caféministeriet kom først til, efterpladsen var færdigrenoveret, så de deltog ikkei borgerinddragelsesprocessen. det gjorde desocialt udsatte heller ikke, men det var i særliggrad disse to grupper, som i starten havde sværtved at affinde sig med hinandens tilstedeværel-se og forskellige måder at bruge pladsen på.

en sVÆr startKort efter indvielsen af den nye plads, åbnederené maxwell caféministeriet, som brugtepladsen til udeservering. men det var ikke nogennem start, og de to parter, caféministeriet ogbrugerne af møllepladscentret, havde svært vedat vænne sig til at dele pladsen med hinanden.rené maxwell forklarer: ’det var ikke godt herpå mølleplads, da vi startede for seks år siden.brugerne kunne finde på at tale til vores kunderog generelt være højtråbende og aggressiveoverfor dem. cirka hver 14. dag ringede vi til po-litiet, som altid kom, når vi ringede. det gav ogsået budskab. de vidste, at hvis de lavede noget,ringede vi til politiet. før var det udelukkendederes plads, men så kom vi. Jeg tror, de følte, at viovertog en hel del af pladsen’.

leif munk, leder af frelsens Hærs møllepladscen-tret, husker også den svære periode i starten, oghvordan brugerne af værestedet havde sværtved at acceptere den nye situation. Kommunenheller ikke havde gjort meget for at forberedede ’gamle’ brugere på, at noget var undervejs.’det var en svær overgang og en svær periode,hvor politiet hele tiden kom forbi og bad voresbrugere om at dæmpe sig eller at forsvinde. Vo-res brugere blev mere aggressive, end de plejerat være. Jeg tror, de kunne mærke, at de ikkevar vellidte, og at man gerne vil have dem væk.det var følelsen af, at caféministeriets gæstertog pladsen, og at møllepladscentrets gæsterikke længere måtte være der. de fjernede ogsånogle af vores bænke, for de ville ikke have, atgæsterne skulle kigge på dem, og de blev fjernetuden, at nogen sagde noget. Vi fandt aldrig udaf, hvem der gjorde det, men vores brugere gav ihvert fald caféministeriet skylden’, fortæller leifmunk.

det epokegørende fÆllesmødeder skulle et fællesmøde til, før der blev løstop for konflikten, som på det tidspunkt havdestået på i et års tid. mødet blev afholdt i 2005og her deltog leif munk fra møllepladscentret,rené maxwell fra caféministeriet, gadeplans-medarbejdere fra brobryggerselskabet, politiet,de øvrige forretningsdrivende og ikke mindstden daværende sociale rådkvinde fra aalborgKommune. dette møde blev et afgørende skridtfor ’freden’ af to grunde: for det første slogden kvindelige rådmand fast, at det ikke stodtil diskussion, om brugerne af møllepladscen-tret fortsat skulle have lov til at befinde sig påmølleplads. for det andet var det første gang, atparterne var samlet i en egentlig dialog, og nårdet kom til stykket, gik det faktisk forholdsvisnemt at finde en fælles løsning og accepterehinandens fortsatte tilstedeværelse.på mødet blev møllepladscentrets brugeresopførsel diskuteret. rené maxwell fra café-ministeriet ærgrede sig over, hvordan mølle-pladscentrets brugere behandlede pladsen ogcaféministeriets gæster og personale: ’på mødettalte vi med ledelsen af møllepladscentret omrengøring, smadrede flasker og om at vi ikke ac-cepterede, at de råbte om formiddagen’. da leifmunk også havde interesse i at opretholde dengode ro og orden i og udenfor møllepladscen-tret, var han ikke uenig i: ’Vi fik sagt til voresbrugere, at de skal opføre sig ordentligt, for hvispolitiet kommer, kan de jo smide dem væk. deter ikke så svært at få dem til at lytte og få dem tilat ændre uheldig adfærd. de ved godt, hvornårdet er galt. Hvis der ikke er selvjustits, så kan detende med, at vi lukker døren’.leif munk var tilfreds med rådmandens fasthol-delse af, at mølleplads fortsat skulle være formøllepladscentret, og caféministeriet bemær-kede leif munks strammere håndtering afmøllepladscentrets brugeres adfærd. I perioderhar buske, tøjcontainere og en lille arkade ogsåmuliggjort, at aalborgs stofhandel og -brug fore-gik på mølleplads. politiet gjorde en indsats modnarkomiljøet på mølleplads, ligesom kommunenfjernede buske og tøjcontainere og derved re-ducerede stofbrugernes muligheder for at fixe.aggressionerne mod caféministeriets personaleog gæster stoppede herefter gradvist.

HVordan fungerer det?forskellige Brugere på HVer sittidspunktder er forskel på, hvordan man oplever den ur-bane mølleplads, afhængigt af hvornår på dagenman besøger den. en af hovedgrundene til, atmølleplads i dag lader til at fungere fint med deforskellige typer af brug og brugere, er grund-læggende, at gæsterne af møllepladscentrethovedsageligt bruger mølleplads om morgenenog om formiddagen, mens caféministeriet erlukket eller først er i gang med at åbne.møllepladscentret tilbyder morgenmad ogsamvær i tidsrummet fra klokken 9.00 til 11.00,og mange af brugerne smutter herefter viderefor at få deres behov dækket andetsteds. for-middagstimerne bliver brugt i og omkring møl-lepladscentret, eksempelvis på bænkene udeforan indgangen, men efter middagstid, hvormøllepladscentret lukker, er de fleste gæster allesammen gået videre. en ung tjener fra cafémini-steriet forklarer det således: ’Jeg oplever aldrignoget med dem, men de er der jo også kun, mensvi er ved at åbne. når vi åbner, har de spist deresmorgenmad og er gået videre. de generer os al-drig, måske har jeg prøvet en enkelt lille episode,men det er jo ingenting’.

ValgmuligHederde to forskellige former for brug foregår lige-ledes to forskellige steder på pladsen. mølle-pladscentrets gæster bruger hovedsageligt dennordøstlige del af mølleplads om morgenen,mens caféministeriet er lukket. pladsen er stor,og imellem cafeens udeservering og de udsattesbænke er der en midterzone, der afskærer dendirekte kontakt mellem de to brugergrupper.denne zone er ret uberørt, da forbipasserendehovedsageligt går rundt om pladsen.landskabsarkitekten Hanne egebjerg fremhæ-ver pladsens design og indretning, i forhold tilat man som bruger har flere forskellige valgmu-ligheder, hvis man gerne vil bruge pladsen: ’sompladsen er nu, er der rigeligt med plads til alle ogrigeligt med bænke. og den er god til at tilbydebåde intimitet og tryghed. den forholder sig tilden menneskelige skala. den har forskellige mu-ligheder for at opholde sig i sol eller skygge. denveksler også godt mellem at være åben og intimpå den måde, at man kan krydse hen over, udenat man er til beskuelse for dem på bænkene. de,der er i transit hen over pladsen, kan faktisk gøredet ret ubemærket’.138

møllepladscentrets Brugere:’de Holder øJe med os’I møllepladscentrets åbningstid sidder centretsbrugere hovedsageligt på bænken lige foran ind-gangen. ’narkobænken’, som rené maxwell kal-der den, er den første i rækken af fire bænkesæt,som står forskudt af hinanden langs pladsen.brugerne er hovedsageligt øl-, hash- og meta-donbrugere, så betegnelsen ’narkobænk’ er lidtaf en overdrivelse. bag bænkene er der beplant-ning, og foran et af bænksættene starter et afde vandløb, som løber på tværs af pladsen og ermed til at markere de to forskellige brugszoner.udover at formidle møllepladens kulturhistorieer vandløbet også belejligt for eksempelvis hun-deejeren John: ’Her er jo også godt for en hundmed vand, den kan drikke af’. John, ann og bettysidder på bænkene og nyder en guldøl eller encola, mens de lystigt diskuterer indvandrere oganskaffelse af hash. de kender hinanden og eren del af samme gruppe, der har kendt hinandeni en del år. betty fortæller om, hvordan de brugerbænkene forskelligt, afhængigt af hvilken formfor privathed, de ønsker: ’denne her bænk siddervi på, hvis vi skal være sociale. den næste siddervi på, hvis to af os skal have en privat samtale,eller hvis det er alt for varmt. så trækker vi overtil vandet. de næste to bænke sidder vi på, hvisman gerne vil være helt alene og i fred’.

andre Brugere af pladsen:’de må gerne VÆre Her’en højgravid, ung kvinde sidder på ’narkobæn-ken’ og spiser en is om eftermiddagen. Hunfremhæver ved pladsens design, at man på éngang kan sidde både åbent og privat, og at dener opdelt i to zoner: ’det gør mig ikke rigtig no-get, de er her jo heller ikke lige nu. men jeg kangenerelt godt lide denne her plads, fordi manføler sig ugeneret lige meget hvor, man sidder.selv om der ikke er nogen buske, så føler jegalligevel, at jeg sidder fredeligt og afskærmet.man kan sidde op af noget, som vi gør her, op adnoget buskads og på en bænk. det føles trygt.Jeg kan også godt lide, at der er blomster og be-plantning. det giver sådan nogle små, hyggeligezoner. og når der også er vand, får det jo børntil at lege og folk til at slappe af. Generelt synesjeg også, at alle skal kunne være her, og på denmåde fungerer pladsen jo fint nok. ’Vi’ sidderderovre ved cafeen, og ’de’ sidder så her’.

cafeen:’det er Hyggeligt, at de er Her’cafegæsterne opholder sig om eftermiddagenpå den sydvestlige og centrale del af mølleplads,når der er udeservering om foråret og somme-ren. et par af de adspurgte udtrykker en vis un-dren ved vores henvendelse og vores spørgsmålom, hvordan de oplever at dele pladsen, da derikke befinder sig nogen brugere af værestedetpå pladsen. Ingen beretter om større gener endlidt råberi eller skænderier, og flere udtrykkerden holdning, at de hører med til bylivet, omman kan lide det eller ej: ’Hvis man ikke vil se pånogen, der er fulde, så må man finde et andetsted at være. Jeg synes, de skal have lov til atvære her. lige som vi er blevet et indvandrer-land, skal vi også acceptere at de, der drikker, erher’.

et par fremhæver ligefrem, hvordan brugerne afværestedet påvirker pladsen positivt: ’Jeg synesjo faktisk, at det er lidt hyggeligt, at de er her.det fungerer jo også fint. de har deres bænk ogvi har vores’.også de erhvervsdrivende synes sagtens, de kanleve med, at pladsen også er for mennesker, somikke er kunder i deres forretning. de hører til ibyen, mener rené maxwell fra caféministeriet:’mange af mine kunder er bymennesker, så deer vant til at møde udsatte i byens rum. Hvisjeg har mistet kunder, er det max 10 procent ogmest den ældre generation, som føler sig pro-vokeret af det. og det kan jeg leve med’. ejerenaf carat design, finn Klitgård, som har åbenthele dagen og derved også samtidig med møl-lepladscentrets åbningstider, har heller ikkenoget at indvende mod de udsattes tilstedevæ-relse: ’de generer overhovedet ikke, de er jo barenogle mennesker, der godt kan lide en stærk ølom morgenen. I bund og grund er det eneste,vi har med dem at gøre, det at vi tilfældigvis erbeliggende på samme plads som dem’.

HVad kan man lÆre?Håndfast konfliktHåndtering oginddragelse af udsatteproblemerne med mølleplads ligger efterhån-den fem år tilbage, dengang caféministerietrykkede ind på pladsen uden rigtigt at kendepladsens sociale kontekst. dog føler nogle afde udsatte sig stadig fortrængt fra pladsen.erfaringen fra mølleplads understreger derforbetydningen af at informere og involvere deforskellige parter. brugerne af frelsens Hærs var-mestue blev aldrig underrettet om, at pladsenskulle til at deles med cafégæster og -personale.Især de udsatte er meget følsomme overfor æn-dringer, og de tolker det som om de (igen) blivertrængt ud. ligeledes kan følelsen af, at noglepludselig overtager pladsen, skabe unødvendigefordomme.Via dialog og et fællesmøde fik man hånd omkonflikterne, og et af virkemidlerne i konflikt-håndteringen var at inddrage lederen af frel-sens Hærs varmestue i forhold til at stille krav tilværestedets brugere om at indordne sig underde nye forhold. det blev påkrævet, at brugerneskulle tage del i oprydningen og afholde sigfra at genere gæster og personale fra cafémi-nisteriet: ’de, der har det svært, ved godt, at dehar et problem. det vigtigste er, at man ikke erbange for brugerne. er du bange, har du tabtslaget. så kommer du ikke længere. Vi skælderdem også ud og kan godt være grove. det for-står de. det kan være effektivt’, som lederen afmøllepladscentret, leif munk, fortæller. mølle-pladscentret har muligheden for at give karan-tæne, men det er ikke noget, de bruger i flæng,kun hvis det er alvorligt, og hvis den gode dialogikke er tilstrækkelig.der blev dog også udvist håndfasthed overforeventuelle kritikere af værestedets tilstedevæ-relse, da rådmanden insisterede på, at der måttefindes en fælles løsning, og at pladsen ikkevar forbeholdt en bestemt brugergruppe. alleparter fremhæver dialogen og muligheden forat fremlægge forskellige synspunkter og løs-ningsforslag som en afgørende faktor for, at deudsatte ikke opleves som et problem for de an-dre brugere af mølleplads. men casen viser også,at det hjælper at stille krav. endeligt foreslårrené maxwell at skabe deltagelse og medansvarved at give private aktører medansvar: ’Giv os etdirekte telefonnummer til uropatruljen, natte-ravne eller kommunens sociale task force. detgiver medansvar og kan være med til at gribe indoverfor sociale problemer’.

design med ValgmuligHederat forskellige grupper kan sameksistere på møl-leplads har også at gøre med, at de sjældentbefinder sig på pladsen på samme tid. de tocentrale grunde til ophold, caféministeriet ogfrelsens Hærs varmestue, har åbent på forskel-lige tidspunkter og ligger derudover i en tilpasafstand fra hinanden, så der sjældent er direktekonfrontation. forholdene er gode for de, derhar lyst til at opholde sig og for de, der bare vilpassere over pladsen, fordi den er indrettet ogstor nok til, at man selv kan vælge, hvem man vilhave med at gøre.Gæsterne på caféministeriet kan sidde uforstyr-ret i centrum af pladsen og nyde en middag oghinandens selskab, samtidig med at brugerneaf værestedet har deres eget, hyggelige hjørnemed blomster og vandløb. Hundeejeren ogbruger af møllepladscentret John, påpegerdesuden, at succeskriteriet ikke nødvendigvis er,at de forskellige brugere skal omgås hinanden.distancen har sine fordele: ’folk har jo ikke lysttil at mødes, så derfor er det godt, at pladsen eråben. så kan man lige sidde og tage sig sammenog puste ud, inden man tager kontakt’.accepten af de socialt udsatte bliver dog satpå prøve ved vold, åbenlys stofhandel, stofind-tagelse og tyveri. Øvelsen er derfor at skabebyrum, hvor man begrænser disse scenarier, ogher virker pladsen godt, mener rené maxwell,men man skal på den anden side ikke for alt iverden skjule, at samfundet har et problem: ’dia-logen har gjort, at de udsatte er med til at skabebylivet. det er positivt at se det realistiske vedsamfundet, at vi viser, vi har problemer! Vi giverde udsatte noget ved at vores gæster sidder’sammen’ med dem. der er almindelige menne-sker på den anden side, som de kan blande sigmed. de får også noget ud af at sidde og kiggepå vores gæster. der er måske også en selvjustitsved at være blandet med almindelige grupper afmennesker’.

pladsen skal ses i sammenHÆngmed Hele Byenerfaringerne fra mølleplads rejser dog ogsådiskussionen omkring, i hvilken grad man kan’nøjes’ med at analysere på en enkelt plads,uden at se på byens andre opholdsmulighederfor de socialt udsatte. de problemer med stof-salg, overkoncentration af udsatte med videre,som er fordrevet fra mølleplads, kan meget velvære rykket til et andet sted i byen. de socialtudsatte tiltrækkes af de tilbud, der er rundt om-kring i byen, og da mølleplads kun er attraktivom morgenen, rykker mange af dem videre, nårmorgenmaden er spist. man kan derfor kommelangt med en kortlægning af byens attraktivesteder for de socialt udsatte:find ud af, hvor der er opholdsmuligheder i lø-bet af dagen og ikke mindst, hvornår der er ’hul-ler’, og de udsatte ikke har noget sted at gå heneller noget at give sig til. Hvor i byen og i ’pro-grammet’ kan man gøre en indsats for at koordi-nere tilbuddene til de udsatte hensigtsmæssigt,skabe flere muligheder og derigennem aflaste/forbedre de socialt udsattes brug af byen?

opBlødning af grÆnsen mellem’os og dem’Gitte marling, arkitekt og professor på aalborguniversitet, mener, at der generelt i byrum kangøres mere for at bløde op for oplevelsen af, atder er ’os normale’ og ’dem på bænken’.Hun foreslår for eksempel, at man kunne gørenoget for at forrykke magtbalancen på møl-leplads, ved at man i planlægningen af pladsentænker en tredje part ind som ’aflastning’. I daghar møllepladscentret kun lov til at sætte etbord op til to personer, selvom der mellem café-ministeriet og møllepladscentret er et funktio-nelt tomrum. den irritation, som nogle af møl-lepladscentrets brugere stadig føler omkringcaféministeriets ’overtagelse’ af pladsen kandistraheres, hvis der var andet at kigge på. Gittemarling forklarer: ’segmentering for hele områ-det er forholdsvis rendyrket i forhold til, hvilkenmålgruppe man forsøger at tiltrække. der erdesignerbutikker, caféministeriet, mortens Kro,frisøren chao chao. Kun møllepladscentret hen-vender sig til de udsatte, og de presses derforop imod det nordøstlige hjørne. Kunne man ikkeinddrage en tredje part på pladsen, så opmærk-somheden fjernes fra ’os’ mod ’dem’? det kunnevære unge, der spiller streetbasket, bordtennis,bordfodbold osv.’

anBefalingerog diskussionHVordan skaBer Vi rum for alle?01_ BeVar Byens Bagsiderhvor der er plads til det andre ikke vil se02_ skaB mangfoldige Byrumfrem for ensartede03_ sørg for godt ByinVentarder anerkender udsatte04_ skaB Byrum med floWfunktionsopdeling og valgmuligheder05_ oVerVeJ afgrÆnsede Zonerhvor udsatte kan være sig selv06_ skaB trygge steder for udsatteog dermed for andre07_ understøt ansVarligHedmed design og konfliktløsning08_ glem ikke de unge rødderså kan de skabe utryghed09_ tal med de udsatteikke bare om dem10_ Hør alle parterlad dem mødes og skab netværk11_ skaB en enkel og kort procesgerne med festlige begivenheder12_ Husk samarBeJdepå tværs i kommunerne13_ løs Bureaukratiske knuderså gode tiltag ikke strander14_ få alle aktører på Banende kan bidrage med forskellige ting15_ Husk HelHedenhele byen, hele døgnet, hele indsatsen16_ oVerVeJ proBlemets niVeaukan det løses lokalt eller på et højere niveau17_ Brug politik og pragmatikbåde klare udmeldinger og stilfærdige løsninger

1_BeVar Byens Bagsideret HJem på Vrangenfor mange udsatte er det offentlige rum et hjemvendt på vrangen. noget af det, der adskiller de-res brug af byen fra andre brugeres, er nemlig,at deres private behov i højere grad er henlagttil det offentlige rum. Hvor andre spiser, drikker,går på toilettet, sover, klipper negle, injicerer sig,slapper af eller ligger syge i deres hjem, gør man-ge udsatte det i højere grad i det offentlige rum.enten fordi de ikke har et hjem, fordi de er påvir-kede af stoffer, alkohol eller sygdom, eller fordide af andre årsager foretrækker eller er henvisttil det offentlige rum. det betyder dog ikke, at deikke stadig har brug for et privat rum. rum, hvorman kan være tryg og i kontrol, hvor man kansætte sit eget præg på sine omgivelser, og hvorman frem for alt kan være sig selv – i fred for an-dres blikke.

ByliV er godt men…der har i de senere års bestræbelser på at skabebyliv været stort fokus på attraktive byrum ogåbne og aktive facader: cafeer, butikker og udad-vendte funktioner i stueetagen, som kan stimu-lere bylivet og give folk lyst til at færdes og op-holde sig i byens rum. byliv er langt hen ad vejenogså i de udsattes interesse, fordi det giver tryg-hed at være i nærheden af andre mennesker, lige-som det er lettere at tolerere forskellige brugere imangfoldige, urbane rum med mange forskelligemennesker og funktioner. men det udtalte fo-kus på byrummet som et rekreativt og æstetiskrum kan samtidig have den konsekvens, at byensbagsider udslettes. Hvis facader åbnes, samtidigmed at smøger, baggårde, opgange aflåses, ogbuskads og bunkere nedlægges, forsvinder desteder, som de udsatte kan ty til for mere privatebehov. man kan bedre sidde og sove op af en mu-ret facade end op af den glasfacade, hvorfra café-gæster nyder udsigten, og man kan bedre opføresig urbant overfor samme cafégæster, hvis manhar fået mulighed for at sove i fred.

2_skaB mangfoldige Byrumfrem for ensartedefremmedgørende forskønnelseligesom alle andre sætter udsatte naturligvispris på smukke omgivelser. når de alligevel oftefærdes i netop de byrum, som andre betragtersom misligholdte, slidte og uattraktive, er detpå grund af behovet for bagsider, hvor mankan være i fred – og lade andre i fred – og ikkefordi de foretrækker disse omgivelser. der erselvfølgelig mange forskellige syn på, hvad etsmukt byrum er. I rødegårdsparken følte nogleaf øldrikkerne sig fremmedgjorte over for denforskønnelsesproces, parken havde gennem-gået. når en bænk var blevet flyttet, fortolkedede det straks som et udtryk for, at ’man vil afmed os’. det hang til dels sammen med proces-sen, hvor beboerformændene faktisk ville afmed dem, men også med de signaler, som liggeri den istandsattes parks udformning, design ogfunktioner. når parkens buskads blev ryddet, ogder blev tilført bordfodbold, grill og en kunst-og naturlegeplads, var det naturligvis ikke forat appellere til de udsatte, men til de ressour-cestærke børnefamilier, som ellers er tilbøjeligetil at flytte fra kvarteret.handler det desværre ofte om at komme de ud-sattes brug til livs frem for at skabe plads til det,der alligevel finder sted, på en måde der ikkegenerer andre brugere. Hvad enten man gør detbevidst eller ej, kan man ikke undgå at designetil nogle frem for andre. derfor kan man medfordel gøre sig bevidst, hvem der er målgruppeni hvilke byrum frem for at forestille sig, at mankan formgive neutrale byrum, der appellerer tilalle. og selv hvis man ikke kender de eksaktemålgrupper, kan man i det enkelte byrum sørgefor at skabe valgmuligheder og forskelligartedezoner, der appellerer til forskellige typer af brugog brugere.

3_sørg for godt ByinVentarder anerKender udsatteBÆnke der fremmer fÆllesskaBudsatte opholder sig mere i byens rum end defleste andre borgere, både en større del af åretog flere timer om dagen. de er flittige brugereaf byrummets inventar, hvorfor deres brug ogbehov bør indtænkes i inventarets udformning,placering og design. offentlige toiletter, skralde-spande og kanylebokse kan således imødekom-me udsattes behov og fremme deres hensyn-tagen til andre brugere. for udsatte såvel somfor andre brugere synes det desuden at væretryggest at sidde med ryggen mod en form forafskærmning. borde og bænke placeret i halv-cirkler eller grupper med front mod hinanden erbefordrende for de udsattes fællesskaber, hvori-mod bænke placeret på lige rækker kan skabe ensituation, hvor de udsatte har udsyn over – ogdermed også synes at optage – en større del afbyrummet.

giV dem en skoVlVed at inddrage de udsatte i udformning og ved-ligeholdelse af byinventar, kan man både dragenytte af deres viden om stedet og give dem etpositivt ejerskab, hvor de føler sig anerkendt ogtager medansvar for at passe på sted og omgi-velser. tilsvarende kan det at få lov til at sættesit eget præg på omgivelserne også fremmeejerskab, fællesskab og tilhørsforhold til et sted,som vi har set det med sumpens kabelrulle, somde udsatte selv havde trillet gennem den halveby. men ejerskabet kan også tage overhånd, såstedet virker ekskluderende for andre brugere.sumpen er i den grad ’nogens’ – man fornemmerklart, at man er på besøg – mens mere neutralebænke som på mølleplads i aalborg, kan brugessom en ’narkobænk’ om formiddagen og af gra-vide, isspisende kvinder om eftermiddagen.

skÆVt til de skÆVe?skal man optimalt set skræddersy byinventar også at sige skal lave ’skævt design til de skæve’?det er der forskellige perspektiver på og erfa-ringer med: på plads til alle er der specialdesig-nede portaler, hvor man både kan sidde og liggemed en vis afskærmning. de bliver brugt efterhensigten, men kan samtidig siges at være medtil at synliggøre og understrege stofbrugernes’anderledeshed’ over for andre brugere af plad-sen, frem for at skabe den ønskede integration.desuden er træplankerne nogle steder blevetbrækket op for at gemme stoffer. skal manspecialdesigne til udsatte, er robuste materia-ler således et must. det understregede røde-gårdsparkens øldrikkere tilsvarende, da de lagdevægt på nødvendigheden af at udforme det nyelæskur i beton for at undgå brand og hærværk.de foreslog endvidere, at de selv kunne havebygget skuret og ville i hvert fald gerne hjælpetil med vedligeholdelsen med skovl og kost –ligesom i sumpen.

VedligeHold er et mustHvorvidt det er en fordel med inventar, derenten er specialdesignet til udsatte, eller hvorde har mulighed for at sætte deres eget præg, af-hænger i høj grad af den lokale kontekst: Hvilkebrugere, hvilke byrum og hvilken situation, erder tale om. essentielt er det dog under alleomstændigheder, at det – selv hvis de udsattefår lov at indtage rummet, sætte deres egetpræg og medvirke til vedligeholdelsen – ikkebliver et alternativ, men et supplement til dengenerelle drift og vedligeholdelse. og det skalvære nemt at komme i kontakt med kommuneneller parkbetjenten, hvis vedligeholdelsen ikkeer tilstrækkelig. for hvad enten brugerne er ud-satte eller ej, bør byrumsinventaret naturligvishave samme vedligeholdelsesstandard som alleandre steder. både for at anerkende de udsattesom borgere, at fremme deres egen lyst til atpasse på stedet og at signalere deres ligeværdig-hed i andre borgeres øjne.

4_skaB Byrum med floWfunKtIonsopdelInG oG ValGmulIGHederfloW gir tolerancelevende, urbane rum med mange forskelligebrugere og funktioner og en høj grad af gennem-strømning synes at lette sameksistensen mel-lem udsatte og andre brugere. på enghave plads,mølleplads og i nørrebroparken, hvor der ermange forskellige brugere og forbipasserende,opleves de udsatte således ikke som nær så do-minerende som i de mere afsondrede og intimebyrum på plads til alle og i rødegårdsparken.Hvor flow og urbanitet giver større tolerance,fordi de udsattes tilstedeværelse ikke opleves såpåtrængende, kan afsondrede byrum omvendtvære velegnede rum for de mere private sider afde udsattes liv. blot er det ikke her, at man skalforvente sameksistens mellem vidt forskelligebrugergrupper. omvendt kan mere intime by-rum med privat karakter og social kontrol måskefremme selvjustits og ansvarlighed hos udsattebrugere. I rødegårdsparken og sumpen er deudsatte mere bevidste om – og har måske enddapersonligt kendskab til – de beboere, der poten-tielt kan blive generet af deres tilstedeværelse.derfor er de mere tilbøjelige til at tage hensyn tilsamme beboere, ligesom beboerne måske bærerover med de udsatte, de kender og ser hver dag.parkens afskærmede, private karakter og socialekontrol gør dog, at der ikke kan være mangeudsatte, før de opleves som dominerende.

opdeling skal der tilbyrummets flow, funktions- og brugersammen-sætning har stor betydning for forholdet mel-lem udsatte og andre brugere. det forstærkesaf, at urbane rum med stort flow også typisk erstørre og dermed giver bedre mulighed for funk-tionsopdeling og valgmuligheder, som fremmersameksistens. det byrum, der tilbyder brugerenflere forskellige ruter og opholdsmuligheder,giver nemlig bedre mulighed for, at man selv kantil- og fravælge kontakt med de andre brugere.det gør det lettere at acceptere deres even-tuelle anderledes adfærd. men selv i mindrebyrum kan man fremme sameksistens gennemfunktionsopdeling. det kan handle om, at mankan drikke øl i det ene hjørne af parken og kaffei det andet. men det kan også handle om atadskille den del af udsatte menneskers adfærd,som opfattes som stødende eller ubehagelig atovervære. andre brugere kan måske godt tåle atsidde og spise, drikke kaffe eller sole sig side omside med eksempelvis en stofbruger, så længevedkommende kun gør det samme. men udviserden udsatte stødende adfærd, bliver det vanske-ligere at tolerere. afskærmede steder kan gøredet lettere for udsatte borgere at tage hensyn tilbyrummets andre brugere.

5_oVerVeJ afgrÆnsede ZonerHVor udsatte Kan VÆre sIG selVHelle eller socialparkeringsplads?for at skabe sameksistens kan man opdelebyrummet efter forskellige funktioner, eller mankan gå et skridt længere og skabe afgrænsedezoner for udsatte brugere. I sumpen i nørrebro-parken har de udsatte stort ejerskab til det ind-hegnede drikkested, hvor de kan være sig selv,dyrke deres fællesskab og have deres hunde,uden at det generer andre brugere af parken.desuden gav det, at de havde fået deres egetsted, også en mulighed for at stille krav til dem.omvendt kan man indvende, at sumpen er ensocial parkeringsplads, hvor samfundet venderde udsatte ryggen og lader dem forsumpe.på plads til alle lettede det midlertidige hegn påsin vis også sameksistensen: caféejeren kunnegenetablere sin udeservering, og stofbrugernekunne fixe og være skæve uden at skulle for-holde sig til cafégæsterne. men hegnet fremstodsamtidig som et overgreb, fordi det i den gradblev etableret på den ene parts præmisser, ogsom en falliterklæring fordi visionen med plad-sen netop var at skabe integration og værdighedfor stofbrugere. Klart afgrænsede zoner kansåledes være en pragmatisk løsning, der lettersameksistens, men om det også er etisk forsvar-ligt, afhænger i høj grad af, hvilket perspektiv,man anlægger (se figur på højre side).

skaB gode grÆnser som er tilpassetBrugere og lokal kontekstHvis man vælger at skabe afgrænsede zoner,bør det være på baggrund af en proces, hvor deudsatte brugere er blevet involveret i placeringog udformning. samtidig er det i udformning ogmaterialer vigtigt at sørge for, at afgrænsningenopleves positiv fra begge sider. Her er bøgehæk-ken på ydersiden af sumpen med til at skabe enmere organisk og blød grænse, hvor trådhegnetpå plads til alle er med til at forstærke fornem-melsen af, at man har sat stofbrugerne i bur.mulighederne for zoneinddeling og funktions-opdeling afhænger dog også i høj grad af byrum-mets størrelse, kanter og beskaffenhed, og påstørre pladser og parker er det således nemmereend på eksempelvis en smal gågade eller etgadehjørne. dog behøver zoneinddeling ikke atvære en decideret indhegning som sumpen, detkan også som på enghave plads være mere gra-duerede rumopdelinger eller som på møllepladsi Ålborg være zoner i tid, hvor samme byrum ogbænke bruges af udsatte om formiddagen ogandre om eftermiddagen. Hvorvidt det afgræn-sede sted kan være helt brugerstyret eller kræ-ver en form for regulering afhænger naturligvisaf, hvilke udsatte, der er tale om: alkoholikerevil lettere kunne tage hånd om et eget sted endmange stofbrugere. til gengæld er øldrikkereofte meget knyttede til deres tilholdssted ogkan være sværere at flytte rundt på end de meremobile stofbrugere.

6_skaB trygge stederfor udsatte oG dermed for andreudsatte er de mest utryggenår man taler om tryghed i byplanlægning,handler det næsten altid om middelklassenstryghed – om belyste, vedligeholdte, levendeog overskuelige byrum. men de mest utryggei byen er i virkeligheden de udsatte, som erhenvist til at opholde sig i alle slags offentligerum på alle tider af døgnet. Helt centralt er detderfor at sætte deres tryghed på dagsordenen.Hvad der kan give dem større tryghed, afhængernaturligvis af, hvilken type udsatte og hvilketsted, der er tale om, og for at få indsigt i det, måman nødvendigvis få de konkrete brugere i tale.denne undersøgelse peger dog på nogle basale,gennemgående ting, som gør et byrum trygt forudsatte (se figur).

7_understøt ansVarligHedmed desIGn oG KonflIKtlØsnInGden enes trygHed– den andens utrygHedden enes tryghed kan meget vel være denandens utryghed. den store hund i parken gørmåske den udsatte tryg, men andre menneskerutrygge, ligesom det helt åbne og overskueligebyrum kan gøre den udsatte utryg, men andretrygge. der er dog ikke nødvendigvis tale om etmodsætningsforhold – hvis de udsatte føler sigtrygge, vil de som oftest også være tilbøjelige tilat opføre sig mere hensynsfuldt over for an-dre borgere, og vice versa. typisk er det ikke såmeget øldrikkeres tilstedeværelse, der gør andreborgere utrygge, men store hunde og synligtstofsalg. derfor er det vigtigt ikke at se isoleretpå øldrikkeri, hvis der skal skabes mere tryghedi en park.

HJÆlp udsatte til at tage Hensyndet er centralt at identificere de forskelligegruppers behov: Hvilke behov er fælles, hvilke erforskellige, og hvilke står i direkte modsætningtil hinanden? en konfliktløsningstilgang, hvoralle parters oplevelse høres, kan hjælpe til athåndtere konflikten, inden den eskalerer. sam-tidig giver sådan en proces viden om, hvad derskal til for at få forskellige grupper til at samek-sistere. nogle gange kan enkle designløsningersom skraldespande, kanylebokse og afskær-mede rum understøtte en ansvarlig adfærd hosudsatte og afhjælpe de gener, som gør andrebrugere utrygge. andre gange skal organisatori-ske tiltag tages med i betragtning: er der mu-lighed for at ændre åbningstiderne i det lokaleværested? Kan man understøtte selvjustits ogansvarlighed hos de udsatte selv ved at støttetiltag som selvorganiseret kanyleindsamling ogoprydning?

8_glem ikke de unge røddersÅ Kan de sKabe utryGHedfordomme eller fakta?både udsatte og andre brugere peger i flere afde undersøgte cases på, at det ikke kun er udsat-te, men også ’unge rødder’, som giver anledningtil problemer og utryghed i det offentlige rum. Irødegårdsparken og sumpen bliver der fortalthistorier om unge andengenerationsindvandre-re, der kommer om natten og laver hærværk, ogi odense forlyder det, at tæskehold med andenetnisk baggrund har fordrevet de udsatte framunke mose. Hvor mange af disse historier, derbunder i myter og fordomme, og hvor mange derhandler om reelle oplevelser og konflikter, kandenne undersøgelse ikke kaste lys over, ligesomvi ikke kan sige noget om, hvem der præcist ertale om, og hvordan konflikterne kan løses. mende gennemgående historier peger alligevel påvigtigheden af også at indtænke de grupper afunge – af dansk såvel som af anden etnisk bag-grund – der af forskellige årsager skaber utryg-hed i byrummet, ikke mindst for de udsatte.

få dem i talepå nogle måder er denne gruppe næsten mereudsat end de udsatte, fordi den ikke umiddel-bart synes omfattet af samme solidaritet ogsociale tilbud, som eksempelvis stofbrugere,alkoholikere og hjemløse. akkurat som medde udsatte gælder det dog, at problemet ikkeforsvinder, fordi man ignorerer det eller prø-ver at skubbe det et andet sted hen. derfor erdet vigtigt at være opmærksom på ikke kun atinddrage de, der bor i et givent område, men iallerhøjeste grad også de, der bruger og færdesi det. betyder det, at man også skal gå i dialogmed eksempelvis de pushere, som typisk følgermed, hvor stofbrugere holder til? der vil natur-ligvis altid være nogen, som man ikke ønsker atinkludere i en borgerinddragelsesproces, fordiman ikke ønsker at anerkende og understøttederes tilstedeværelse. alligevel er det vigtigtikke blot at vende det blinde øje til, men i sam-arbejde med f.eks. politi, ssp-medarbejdere oggadeplansmedarbejdere afgøre, hvordan lokal-miljøet bedst kan håndtere en given gruppesbrug af byrummet.

Borger- ogBruger-inddragelseTal med de udsatte – og ikke bare om dem. Det kan være grænseover-skridende at tage kontakt til mennesker, der fremstår så anderledes,men de kan bidrage med relevant viden. Samtidig giver det demejerskab til stedet og en mere positiv indstilling over for de øvrigebrugere. Af samme grund skal man høre alle parter og skabe dialog imellem dem. Bare det at sidde i samme lokale kan ofte nedtone kon-flikter og skabe nye netværk og alliancer. Hvis man har kendskab ogkontakt, kan man også bedre stille krav til hinanden. Og så skal manlave en enkel og kort proces, som fastholder de engagerede ildsjæleog afsluttes med festlige begivenheder, der giver en positiv oplevelseaf et fælles sted.

9_tal med de udsatteIKKe bare om demmangel på kontakt giVer myterHvis de udsattes stemme overhovedet høres iplanlægningsprocesser, er det som oftest via re-præsentanter for væresteder og behandlingstil-bud og andre professionelle. selvom de også ervigtige aktører, bør de ikke erstatte den direktedialog med de udsatte selv. I al borgerinddragel-se er løbende information og personlig kontaktmed en gennemgående person en fordel, men iforhold til de udsatte er det helt uomgængeligt.dels fordi de er en central brugergruppe i detoffentlige rum, dels fordi de er sværere at nåmed informationsbreve, opslag og borgermøder.manglende information og kontakt kan hurtigtgive anledning til mytedannelse og få de udsat-te til at føle sig så fremmedgjorte og forfulgte, atde reagerer med trods og manglende hensynta-gen til byrummets andre brugere. omvendt kande bidrage med relevant viden, og der skal ikkenødvendigvis en stor indsats til, for at de følersig hørt og inkluderede.

HVordan taler man med udsatte?opsøg dem så vidt muligt først på dagenog midt på måneden. først på månedenhar de flere penge mellem hænderne og ermere påvirkede, sidst på måneden har deingen penge og fokus er kun på at skaffestoffer. med alkoholikere er dette mindrevigtigt, men også her er det bedst at væreude formiddag eller tidlig eftermiddag.vis interesse og åbenhed over for deresoplevelser og erfaringer: Hvad synes de omstedet? Hvorfor kommer de her? Hvad op-lever de som trygt og utrygt? Hvad kunnei deres øjne gøre, at der var plads til bådedem og andre brugere?fortæl enkelt og ærligt: Hvad skal der ske?Hvad er formålet? Hvad kan de forvente, atder kommer ud af det?Hvis det er svært at holde fokus i samta-lerne, kan det også give stor indsigt blot atopholde sig blandt de udsatte et par timer,eller slå følge med en gadeplansarbejder,som de udsatte kender og er trygge ved.

lad dem mØdes oG sKab netVÆrKstil kraVInddragelsesprocessen handler dog ikkekun om dialog, men også om at kunne stil-le krav til både udsatte og andre borgere.I forhold til de udsatte er det her centraltat alliere sig med nogle aktører, de kenderog er i berøring med. det kan være profes-sionelle eller frivillige, der arbejder medde udsatte, kan oversætte deres behov oggive indsigt i indbyrdes grupperinger medvidere. men også en lokal beboer, caféejer,politibetjent, parkbetjent eller gartnermed et socialt sindelag, kan spille en cen-tral rolle som mediator mellem udsatte ogandre brugergrupper og sikre den gen-nemgående personlige kontakt, der ogsåvarer ved, efter at den egentlig inddragel-sesproces er ophørt.

fest forenersom led i eller afslutning på en proces kan detvære en rigtig god idé at lade byrummet væreramme om festlige events. det kan være lokaltfunderet, for at skabe ejerskab og fællesskabsom i rødegårdsparken, men kan også værestørre begivenheder, som demonstrationer ogdistortion-festival på enghave plads. sådannebegivenheder lancerer en fælles brugskultur i enpositiv ånd og viser, hvordan stedet kan brugesaf hele byen på mange forskellige måder. det athave haft en god oplevelse på en plads gør osmere positivt indstillede over for stedet – og der-med ofte også overfor de udsatte, som brugerdet til dagligt. Vi kan oven i købet have set deudsatte i forbindelse med den gode oplevelse,hvilket yderligere gør tolerancen større.

12_Husk samarBeJdepÅ tVÆrs I KommunernesamarBeJde på tVÆrser mål i sig selVspørgsmålet om socialt udsatte i byen berørerbåde de kommunale forvaltninger, kontorer ogcentre, som beskæftiger sig med byen, og de, derbeskæftiger sig med den sociale indsats. byenmå under alle omstændigheder tage over, hvorde sociale tilbud slipper, men det er mere opti-malt for alle parter, hvis de to ting tænkes sam-men fra start. Helt centralt er det derfor at skabesamarbejde på tværs af kommunens kontorerog fagområder. udfordringen kan være, at deforskellige forvaltninger arbejder med forskelli-ge tilgange og til dels forskellige mål. en teknik-og miljøforvaltning forholder sig typisk ikke somudgangspunkt til socialt udsatte, før de oplevessom et problem for byen og de andre borgere.I socialforvaltningen er fokus omvendt på denudsatte som individ, der skal hjælpes videre i sitliv, mens de sociale miljøer af udsatte og deressamspil med resten af samfundet og byen træ-der mere i baggrunden. erfaringen fra de seksundersøgte cases viser, at det netop er ved atinddrage de forskellige fagområders kompeten-cer, at der kan udvikles gode og helhedsoriente-rede løsninger. derfor bør man øremærke bådetid og penge til samarbejde på tværs, ligesomman kan etablere tværgående akut-udvalg medmandat til at tage hurtige beslutninger indenfor bestemte områder.

13_løs Bureaukratiske knudersÅ Gode tIltaG IKKe stranderdet umulige toiletGode løsninger og tiltag strander desværreofte i mødet med bureaukratiske knuder. detgælder for eksterne aktører, der samarbejdermed kommunen, men også i kommunens egetarbejde, hvor gode ideer, der kunne skabe pladstil udsatte i det offentlige rum, vanskeliggørespå grund af uhensigtsmæssige regler og kasse-tænkning. offentlige toiletter volder eksempel-vis problemer i flere af de undersøgte cases. deer essentielle for både udsatte og andre brugere,men tilsyneladende vanskelige for kommunenat etablere og vedligeholde. bemandede toilet-ter er meget dyre, men man kan heller ikke låseaf og give nøgle til udvalgte grupper, for så ertoilettet ikke offentligt. man kan heller ikke op-stille midlertidige toiletter for et anlægsbudget,for så går det fra driftsbudgettet, som er merepresset.

en anden kasse?det er altid uhensigtsmæssigt, at tiltag på den-ne måde går i stå, ’fordi det er en anden kasse’.anlæg og drift må og skal hænge sammen, ognår et renoveret byrum tages i brug, bør der der-for udarbejdes en oversigt over, hvem man kankontakte angående vedligehold, hærværk medvidere. nogle problemer kan afhjælpes ved atsikre, at der er en gennemgående person, som eransvarlig for hele processen og følger tingene tildørs. den, der kender systemet og problemerne,ligger også ofte inde med nøglen til en løsning,og her handler det i høj grad om at kunne semuligheder i stedet for begrænsninger i systemog regler. desuden er vigtigt at skabe politiskopmærksomhed og opbakning til at skabe pladsfor udsatte, så regler og system tilpasses visio-ner og løsninger frem for omvendt.

14_få alle aktører på Banende Kan bIdraGe med forsKellIGe tInGHJÆlp at Henteerhvervsliv, græsrødder, nærpoliti, hjælpeorga-nisationer og lokale ildsjæle kan ofte bidragemed både viden og konkrete løsninger i forholdtil udsatte. desuden har de andre mulighederend stat og kommuner, fordi de ikke er under-lagt samme regler og politiske bevågenhed. dehar også tit stort engagement og interesse i atbidrage til at løse problemer i nærområdet, menved ikke nødvendigvis, hvordan de kan bidrageog hvor de skal rette henvendelse, eller demister modet, hvis processen bliver for lang ogkompliceret.Hvad enten motivationen er det ene eller detandet, kan man tænke i modeller, hvor erhvervs-drivende sponserer faciliteter eller tilbud forudsatte som i odense, ved at de stiller facilitetertil rådighed som på enghave plads, eller ved attage medansvar for at håndtere konflikter ogsociale problemer som i aalborg. det kan væreved løbende at informere dem om de udsattessituation, eller ved at give dem telefonnumre påcentrale personer fra gadeplansarbejde, politieller parkdrift, som de kan ringe til, når de sernoget foran deres butik eller café. Kommunenkan med fordel lave en systematisk kortlægningaf, hvilke private aktører, der findes i området,og hvad de hver især vil kunne bidrage med.lokale beboere og ildsjæle med socialt sindelagkan også spille en vigtig rolle i forhold til at tagemedansvar for at løse lokale, sociale problemer,og mediere mellem forskellige parter. personalefra væresteder, politi, sociale tilbud eller park-vedligeholdelse kan bidrage ikke blot med videnom og kendskab til de udsatte, men også ved atkunne stille krav til dem og være mere tilstedeog løse problemer i nogle af de byrum, hvor deudsatte opholder sig.

Hele byen, Hele dØGnet, Hele Indsatsenvis i det konkrete byrum, men kan også handleom at koordinere eller udvide de sociale tilbudsåbningstider og faciliteter. derudover kan manoverveje, om den sociale indsats kan suppleresmed mobile og midlertidige tiltag: Gennem mo-bil maduddeling og rådgivning eller adgang tilbad, overnatning og så videre, i midlertidige con-tainere eller telte kan man nogle gange nå flereog andre udsatte, og samtidig undgå at belasteet bestemt byrum og lokalområde for meget.I forlængelse heraf må man også overveje, omdet i den konkrete situation er bedst at spredeeller samle byens tilbud for socialt udsatte: etsamlet sted giver oplagte fordele for synergi-effekt, samarbejde og brugervenlighed for deudsatte. en spredning af steder gør omvendt, atman ikke belaster et enkelt lokalmiljø så meget,ligesom interne hierarkier og konflikter mellemforskellige grupper af udsatte lettes ved, at deudsatte har forskellige steder at vælge imellem.

16_oVerVeJ proBlemets niVeauKan det lØses loKalt eller pÅ et HØJere nIVeauBeHoV for større indsatsat nogle mennesker er udstødte og henvist tildet offentlige rum, er et generelt, samfunds-mæssigt anliggende og ikke bare et lokaltproblem. nogle gange kan lokalmiljøet afhjælpeproblemer og konflikter gennem design, procesog dialog, men andre gange har problemerne etomfang, som fordrer indsats på et højere ni-veau. Her kan det være nødvendigt at synliggørebehovet for større indsats – også selvom detmedfører lokale gener i mellemtiden.i meget store lokale gener for de specifikkenaboer på den konkrete plads. I den periodeover sommeren, hvor cafeen lukkede i protest,var stofbrugerne atter henvist til gaden, til storgene for både de udsatte og beboerne på Ve-sterbro. men omvendt kan man spørge, om denuholdbare lokale situation ind i mellem er nød-vendig for at skabe politisk fokus på behovet fortilstrækkelige tilbud og forhold for stofbrugere?medierne spiller en væsentlig rolle i forhold til atsætte en problemstilling på den politiske dags-orden, men her vil der ofte være fokus på kon-flikten, og det kan få den til at eskalere. for ogsåat skabe opmærksomhed om positive aspekterog mere løsningsorienterede processer kaninformation via egne hjemmesider, nyhedsbreveog sociale medier være en central platform.

17_Brug politik og pragmatikklare udmeldingerfor at anerkende udsattes rettigheder er detvigtigt at sikre politisk fokus og klare udmeldin-ger, der prioriterer de udsattes behov. I aalborgtog konflikten således en afgørende drejning,da den sociale rådkvinde på et dialogmøde slogfast, at det ikke stod til diskussion, om de ud-satte skulle være på pladsen, men kun hvordande forskellige grupper kunne være der sammen.de udsatte er borgere, der har ret til at opholdesig i det offentlige rum på lige fod med andre, ogdet skal helst gøres klart for alle fra starten. detbekræfter erfaringerne fra rødegårdsparken,hvor konflikten opstod, fordi beboerne havdefået forventninger om, at de udsatte blev fjerneti forbindelse med istandsættelsen af parken.

bÅde Klare udmeldInGer oG stIlfÆrdIGe lØsnInGerdriftmæssigt behov for at undgå konflikt medde andre brugere, end for at gøre noget særligtfor de udsatte. alligevel er de udsatte glade fordrikkestedet og har stort ejerskab til stedet. Irødegårdsparken var det tilsvarende først, daområdefornyelsen skulle til at lukke ned, ogbeboerformændene kunne se, at det var sidstechance for at tage hånd om problemet, indenansvaret igen lå i centralforvaltningen, at degik med til at etablere et læskur til de udsatte iparken.udgangspunktet skal selvfølgelig være, at de ud-satte skal tilbydes ordentlig hjælp frem for blotat henvises til indhegnede drikkesteder. menomvendt bør byen kunne rumme og imødekom-me de udsattes behov, hvor den sociale indsatsikke rækker. derfor handler det selvfølgelig ombåde på det overordnede plan at sikre klare po-litiske udmeldinger, og så på det konkrete planat iværksætte de pragmatiske, lokale løsninger,der skal til, for i praksis at skabe plads til udsatteside om side med andre brugere.

I forbindelse med Metro-byggeriet på Enghave Plads bliver øldrikkerne forvist. I et samarbejde med disse faste brugere af pladsen har vi arbej-det på atﬁnde en nyt sted til dem i de 8 år byggeriet står på. Det blev til hundelufterparken for enden af pladsen mod Enghavevej. Vi designerog opbygger skulpturelle og funktionelle sidde og opholdssteder i et tæt samarbejde med brugerne. Formålet er både at tilgodese de udsattesbehov, både funktionelt og æstetisk, samt at skabe noget der bidrage til en forskønnelse af området. Der vil også blive arbejdet med at stedetbliver åbnet op og inviterer til at alle andre føler sig velkomne, også hundelufterne - i tråd med den gode og hyggelige stemning, der altid harværet på pladsen.Der var et ønske om pissoir, vandpost, grill/bålplads, overdækning/læ, skraldespande, skur og udstyr til renhold, springvand, belysning, støjværnmod Enghavevej og pletvis belægning af hensyn til regn/sne.Derudover ville gruppen gerne selv bidrage med følgende:••••DeDeDeDeville gerne stå for den lette rengøring.var meget opsatte på, at det fortsat skulle være båret af en kultur, der var åben for alle.ville gerne fortsætte med at bidrage med musik og sang.ville gerne deltage i opbygningen af stedet.