Boligudvalget 2010-11 (1. samling)
BOU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Udkast
Forslagtil
Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.(Byggeskadefondsdækning af renovering af almene boliger m.fl.)
§1I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 150, stk. 1, 1. pkt.ændres »opførelsen« til: »opførelsen eller renoveringen«.2.I§ 150, stk. 3,ændres »151, stk. 1« til: »§ 151, stk. 1, eller § 151 a, jf. § 151 b«.3.I151, stk. 1,udgår nr. 4.Nr. 5-9 bliver herefter nr. 4-8.4.I§ 151, stk. 1,indsættes efter nr. 9, der bliver nr. 8, som nyt nummer:»9) Udbedring af byggerier, jf. nr. 1-8, der er udført med støtte fra fonden efter reglerne i dette ka-pitel.«5.Efter § 151 indsættes:»§151 a.Udover de byggerier, der er nævnt i § 151, omfatter fonden:1) Renovering af boligbyggerier, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte til etableringen efterdenne lov, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personermed handicap eller den tidligere kollegiestøttelovgivning, jf. dog stk. 2. Det er en betingelse, atkommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med driften af det pågældende byggeri.2) Renovering af almene boligorganisationers boligbyggerier, der har modtaget tilsagn om offent-lig støtte til opførelsen efter den tidligere byggestøttelovgivning eller er tilvejebragt uden of-fentlig støtte, jf. dog stk. 2.3) Renovering af de friplejeboligbyggerier, som er nævnt i § 151, stk. 1, nr. 7 og 8, jf. dog stk. 2.4) Udbedring af renoveringer, jf. nr. 1-3, der er udført med støtte fra fonden efter reglerne i dettekapitel.Stk. 2.Fonden omfatter ikke mindre renoveringer efter nr. 1-3.§ 151 b.De byggerier, der er nævnt i § 151, stk. 1, nr. 1-8, er obligatorisk omfattet af fonden. Detsamme gælder de renoveringer, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, og hvortil bygningsejeren harfået støtte efter § 90, § 91, § 92, stk. 1 og 3 eller § 100, stk. 1-7, i denne lov.Stk. 2.For øvrige renoveringer, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, træffer bygningsejeren be-slutning om, hvorvidt de pågældende arbejder skal være omfattet af fonden.
§ 151 c.Bygherren for de byggerier, renoveringer og udbedringer, der er omfattet af fonden ihenhold til §§ 151, stk.1, og 151 a, jf. § 151 b, skal stille fornødne krav til byggeriets andre parterom kvalitetssikring i forbindelse med byggeriet.§ 151 d.Byggerier og udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151, stk.1, jf. § 151 b,stk. 1, 1. pkt., indgår i en særlig afdeling af fonden (afdeling A).Stk. 2.Renoveringer og udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151 a, jf. § 151 b,stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, indgår i en særlig afdeling af fonden (afdeling B).Stk. 3.Afdeling A og afdeling B er økonomisk uafhængige af hinanden, og afdelingernes midlerskal holdes adskilte. Der må ikke overføres midler fra den ene afdeling til den anden. Dog kan fon-den foretage udlån af midler fra den ene afdeling til den anden på sædvanlige markedsvilkår.«6.I§ 152, 2. pkt.affattes således:»Kommunernes Landsforening vælger 2 medlemmer og Boligselskabernes Landsforening vælger3 medlemmer.«7.I §153indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Fondens årsregnskab skal indeholde regnskaber for hver af fondens to afdelinger, jf. § 151d.«Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.8.I§ 153, stk. 3,der bliver stk. 4, ændres »statsautoriseret« til: »godkendt«.9.Efter § 153 indsættes:»§ 153 a.Bygningsejeren skal inden renoveringens påbegyndelse foretage indberetning til fondenom de renoveringer, der er nævnt i § 151 b, stk. 1. Indberetningen skal indeholde oplysninger omdet samlede renoveringsprojekt, herunder om det forventede påbegyndelses- og afleveringstids-punkt og om udgifterne til projektet. Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberetteden faktiske påbegyndelses- og afleveringsdato til fonden samt indberette et byggeregnskab, der errevideret af en godkendt revisor.Stk. 2.Har bygningsejeren besluttet, at de renoveringer, som er nævnt i § 151 b, stk. 2, skal omfat-tes af fonden, finder reglerne i stk. 1 om indberetning til fonden tilsvarende anvendelse.«10.§ 154, stk. 1, 1. pkt.affattes således:»Fonden skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelsen af 2 eftersyn af de byggerier, der ernævnt i § 151, stk. 1, nr. 1-8, og af de renoveringer, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 151b, med henblik på at vurdere bygningernes tilstand og registrere eventuelle skader inden 5 år fraafleveringen af det enkelte byggeri eller den enkelte renovering.«11.I§ 155, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »20 år fra byggeriets«: »eller renoveringens«.12.I§ 155indsættes som nyt stykke:»Stk. 3.De renoveringer, der er omfattet af fonden i henhold til § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 151 bkan kun opnå dækning i det omfang, renoveringen udgør en forbedring eller fornyelse.«13.I§ 156, stk. 1,indsættes efter »byggeri«: »eller renoveringsprojekt«.14.§ 156, stk. 2-4ophæves.
15.Efter § 156 indsættes:»§ 156 a.Bidraget for det enkelte byggeri i fondens afdeling A udgør 1 pct. af den anskaffelses-sum, som senest er godkendt af kommunalbestyrelsen inden byggeriets påbegyndelse. Bidraget ind-betales kontant senest på byggeriets afleveringstidspunkt. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet tilat betale yderligere bidrag til fonden for udbedringer, der udføres med støtte fra fonden efter regler-ne i dette kapitel, jf. § 151, stk. 1, nr. 9.Stk. 2.Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidragfra samtlige byggerier, der indgår i afdelingen.§ 156 b.Bidraget for det enkelte renoveringsprojekt i fondens afdeling B udgør 1 pct. af de do-kumenterede udgifter til den samlede renovering. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betaleyderligere bidrag til fonden for udbedringer, der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dettekapitel, jf. § 151 a, stk. 1, nr. 4.Stk. 2.Bygningsejeren skal indbetale et á conto bidrag kontant til fonden senest på renoveringensafleveringstidspunkt. Á conto bidraget beregnes på baggrund af de indberettede oplysninger omrenoveringsprojektet og projektets økonomi, jf. § 153 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. og stk. 2. Når fondenhar modtaget byggeregnskabet, jf. § 153 a, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, foretager fonden en regulering afbidraget.Stk. 3.Er det nødvendigt til dækning af fondens udgifter, kan fonden opkræve et løbende bidragfra samtlige renoveringsprojekter, der indgår i afdelingen.§ 156 c.Ved for sen indbetaling af bidrag i henhold til §§ 156 a og 156 b skal der fra forfaldsda-gen indbetales renter, der udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.«16.§ 160affattes således:»§ 160.Socialministeren kan fastsætte nærmere regler for de forhold, der er nævnt i § 150, stk. 1,§ 151, stk. 2, § 151 a, stk. 2, § 151 c, § 151 d, § 153, stk. 2-5, § 153 a, § 154, stk. 1, § 155, § 156 a,stk. 2, § 156 b, stk. 2 og 3.«
§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for renoveringer omfattet af § 151 a,jf. § 151 b i lov om almene boliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, der påbegyndes fraog med denne dato, jf. dog stk. 2 og 4.Stk. 2.Loven har tillige virkning for renoveringer omfattet af § 151 a i lov om almene boligerm.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, der er påbegyndt inden den 1. juli 2011, men som erafleveret på denne dato eller senere. Det er en betingelse, at bygningsejeren har truffet beslutningom, at de nævnte renoveringer skal være omfattet af fonden.Stk. 3.Bygningsejerens indberetning, jf. § 153 a i lov om almene boliger m.v. som affattet veddenne lovs § 1, nr. 9, skal i de i de sager, som er nævnt i stk. 2, ske senest på renoveringens afleve-ringstidspunkt. Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede renoveringsprojekt, her-under om påbegyndelsestidspunktet og det forventede eller faktiske afleveringstidspunkt og omudgifterne til projektet. Når renoveringen er afleveret, skal bygningsejeren indberette den faktiskeafleveringsdato, hvis denne oplysning ikke allerede er indberettet samt indberette et byggeregnskab,der er revideret af en godkendt revisor.Stk. 4.§ 1, nr. 6, træder i kraft den 1. juli 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.Lovforslagets baggrund og formålGældende regler
3. Den foreslåede ordning4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Høring11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
1. Lovforslagets baggrund og formålRenoveringsomfanget i den almene boligsektor har samlet set været stærkt stigende i de senere år, og navn-lig på energiområdet forventes en øget aktivitet fremover. De store investeringer øger behovet for tiltag, derså vidt muligt kan forhindre byggeskader. Samtidig er der behov for, at bygningsejerne kan få dækning afbyggeskader på disse renoveringer. Erfaringerne vedrørende en byggeskadefond for det almene nybyggeri ermeget positive.Det skønnes, at de samlede investeringer i renovering i den almene sektor i de kommende år vil beløbe sigtil godt 9 mia. kr. årligt. Skønnet er baseret på en fremskrivning af det nuværende investeringsomfang. Herafudgør investeringer under Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning ca. 2,6 mia. kr., mens tilskud fratrækningsretten i Landsbyggefonden – inklusiv de afledte investeringer – udgør ca. 2,0 mia. kr. De resteren-de investeringer finansieres fuldt ud over huslejen enten i form af øget leje eller ved brug af henlagte midler.Det forventes, at renoveringsaktiviteten vil fortsætte på et højt niveau fremover.På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at indføre en bred adgang til, at renoveringer i den almenesektor kan blive dækket af en byggeskadefond i lighed med den ordning, der gælder for nybyggeri. Der er enrække fordele forbundet med en sådan ordning. Først og fremmest vil byggeskader kunne forebygges vedkvalitetssikring af byggeriet og gennem erfaringsopsamling og formidling af konstaterede årsager til skader.For det andet vil en sådan ordning gennem 1-års og 5-års eftersyn sikre, at der gribes hurtigt ind, så bygge-skader kan udbedres i tide. For det tredje sikrer ordningen, at der hensættes beløb til eventuelle skader i for-bindelse med renovering, og at risikoen ved byggeskader spredes på samtlige bidragsydere.2. Gældende reglerDen eksisterende byggeskadefond (BSF) er en selvejende institution, hvis formål er at yde støtte til udbed-ring af byggeskader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Derudover er fondens formålfor det første at forestå eftersyn af byggeriet og for det andet at bidrage til erfaringsformidling om byggepro-cessen og byggeriet, således at byggeskader kan begrænses fremover, og den generelle kvalitet og effektivi-tet i byggeriet forbedres.
Fonden dækker efter de gældende regler indtil 95 pct. af udgifterne til skader på nybyggeri, der er opførtmed offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v. og lov om friplejeboliger. Derudover afholder fondenudgifterne til at gennemføre to eftersyn af byggeriet. Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag på 1 pct.af den samlede anskaffelsessum af nybyggerierne.Herudover er der i en bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder fastsat regler om den kvalitets-sikring, som bygherre, rådgivere og udførende skal gennemføre. Reglerne gælder blandt andet for nybyggeri,som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v. Bekendtgørelsen tager sigte på at fore-bygge skader og andre byggetekniske svigt i byggeriet.Renoveringer er ikke omfattet af BSF og heller ikke af bekendtgørelsen om kvalitetssikring. Ved investe-ringer i renovering med støtte fra Landsbyggefonden gælder det i dag, at der skal afsættes 0,5 pct. af ombyg-ningsudgiften med henblik på, at boligorganisationen gennemfører 1-års og 5-års eftersyn. Hermed sikres, atder inden 5-årsfristen udløb evt. kan gøres krav gældende mod rådgivere og de udførende entreprenører.Landsbyggefonden stiller endvidere som betingelse for støtte, at reglerne i bekendtgørelsen om kvalitetssik-ring skal iagttages. Derudover eksisterer der en byggeskadedækning af byfornyelsessager (BvB). Da støtte tilbyfornyelse ikke kan gives til almene boliger, er disse ikke omfattet af denne dækning.De meget positive erfaringer fra de to fonde - BSF og BvB - er lagt til grund for dette lovforslag.3. Den foreslåede ordningDet foreslås, at den eksisterende byggeskadefond for nybyggeri udvides med en ny afdeling, der skal dæk-ke byggeskader i forbindelse med renoveringer. Den nye ordning skal omfatte renoveringer af boligbyggeri-er, der har fået støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, den tidligere ældreboligloveller efter tidligere boligbyggeri- og byggestøttelove, og som løbende er underlagt kommunalt tilsyn medvedligeholdelsen i driftsfasen.Den nuværende ordning vedrørende BSF er obligatorisk for alt alment nybyggeri samt friplejeboliger. Dennye ordning vedrørende renoveringer foreslås tilsvarende at være obligatorisk for de renoveringer, der fårstøtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten (§ 90), renoveringsstøtteordningen (§ 91), den almindeligedriftsstøtteordning (§ 92, stk. 1 og 3) eller offentlig støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboli-ger (§ 100, stk. 1-7).For øvrige renoveringer foreslås af administrative grunde, at det gøres frivilligt at blive omfattet af fonden.Det foreslås samtidig at fastsætte en minimumsgrænse for størrelsen af de renoveringer, der omfattes affonden. Ordningen foreslås således at omfatte renoveringer, der gennemføres efter et projektmateriale og haret sådant omfang, at det i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag. Desuden skal udgifternetil renoveringen enten overstige 1 mio. kr. (inkl. moms) pr. projekt eller mindst udgøre 100.000 kr. pr. bolig.Denne afgrænsning foreslås af såvel administrative som økonomiske grunde.Risikoprofilen for renoveringer kan være anderledes end for nybyggeriet. Det foreslås derfor, at BSF opde-les i to afdelinger for henholdsvis nybyggeri og renovering. De to afdelinger holdes juridisk, økonomisk ogregnskabsmæssigt adskilt, idet der dog åbnes mulighed for en vis økonomisk fleksibilitet, idet det tillades atlåne fra den ene afdeling til den anden. Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.Reglerne for nybyggeri foreslås i øvrigt som udgangspunkt også at skulle gælde for renoveringer:For nybyggeri betales til BSF et bidrag på 1,0 pct. af anskaffelsessummen. Det vurderes, at en sådan bi-dragsstørrelse vil være tilstrækkelig til at dække renoveringer, hvorfor det foreslås, at bidraget fastsættes til1,0 pct. af renoveringsudgiften. Reglerne om kvalitetssikring skal ligeledes gælde for renoveringer.Det foreslås at fonden ligesom for nybyggeri gennemfører henholdsvis et 1-års eftersyn og et 5-års eftersynaf alle renoveringer. Eftersynene skal bidrage til, at bygningsejeren gør et evt. ansvar gældende over for råd-givere og entreprenører. Derudover bidrager eftersynet til kvalitetssikring og til generel erfarings- og formid-lingsvirksomhed.Reglerne om Byggeskadefondens skadesdækning skal også gælde for renoveringer. For renoveringsarbej-der gælder, at disse kun kan opnå dækning i det omfang, renoveringen udgør en forbedring eller en fornyel-se. Det indebærer, at vedligeholdelses- og opretningsarbejder, der har karakter af delvise udskiftninger ellerreparationer, ikke kan få dækning fra fonden.
Efter de nuværende regler er der adgang til, at bygningsejerens andel af udgifterne til udbedringen af byg-geskaden kan ske via låneoptagelse med kommunal garanti. Der er ligeledes hjemmel til, at BSF efter Soci-alministeriets nærmere bestemmelse kan beslutte, at fondens andel af udgifterne delvis finansieres via opta-gelse af lån med kommunal garanti i det pågældende byggeri. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet. Disseregler foreslås ligeledes at skulle gælde for renoveringer. Det foreslås endvidere, at fonden kan opkræve lø-bende bidrag fra samtlige renoveringsprojekter, som er omfattet af fonden, hvis det er nødvendigt til dækningaf fondens udgifter. Dette svarer ligeledes til de nuværende regler for nybyggeri.På langt sigt er målet med at lade renoveringer blive dækket af en byggeskadefond, at der vil opstå færrebyggeskader i forbindelse med renoveringer. BSF – skal i lighed med nybyggerisagerne – løbende samleerfaringerne op bl.a. fra eftersynene og videreformidle dem med henblik på, at antallet af skader også i dissebyggerier nedbringes.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeDet forventes, at den nye byggeskadefondsdækning af renoveringer i en periode vil medføre små husleje-stigninger i en del af de renoverede boligafdelinger, hvilket i de første år vil indebære begrænsede offentligemerudgifter til individuel boligstøtte. Efter en indfasningsperiode forventes de umiddelbare huslejeforhøjel-ser og de øgede udgifter til boligstøtte imidlertid at blive mere end fuldt opvejet af ordningens gavnlige ef-fekter, som er nedbringelse af antallet af byggeskader samt udbetalinger til skadesdækning. Da huslejeeffek-ten og konsekvenserne for boligstøtte er meget lille i de første år, og da effekterne på sigt mere end udlignesaf fremtidige forventede mindreudgifter til boligstøtte, er der ikke indbudgetteret økonomiske konsekvenserpå boligstøtteområdet.For renoveringssager under Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning, forventes den samlede husleje-stigning upåvirket af indførelsen af den nye byggeskadeforsikring, idet renoveringsstøtteordningen er be-grænset af en investeringsramme.Lovforslaget vil medføre statslige merudgifter til tilretning af Socialministeriets indberetnings- og admini-strationssystem BOSSINF. Disse merudgifter afholdes indenfor Socialministeriets ramme.5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for kommunerne.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDet forventes, at private rådgivere og entreprenører vil opleve en begrænset forøgelse af deres arbejdsbyr-de, idet de skal leve op til lovgivningens krav om kvalitetssikring m.m. Herudover vurderes lovforslaget ikkeat have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, derberettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi-og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademisk Arkitekt-forening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-Kartellet, BIPS, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM, Bygherreforeningen i Danmark, Byggecentrum,Byggeriets Evalueringscenter, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocie-tetet, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Advokater, DanskeHandicaporganisationer, Danske Ældreråd, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, De Samvirken-de Invalideorganisationer DSI, Det Centrale Handicapråd, DI Byggematerialer, Foreningen RegistreredeRevisorer FRR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen afRådgivende Ingeniører, Forsikring og Pension, Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklage-nævnsforeningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen Danmark, Kollegiekontorerne i Danmark, Kommu-nernes Landsforening, Konstruktørforeningen, Kuben Byfornyelse Danmark, Landsbyggefonden, LejernesLandsorganisation i Danmark, O.K.-fonden, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI), Realkreditfor-eningen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, sbs byfornyelse, Rådet for Socialt Ud-satte, Statens Byggeforskningsinstitut, Tekniq, Teknologisk Institut, Veltek, Voldgiftsnævnet for bygge- oganlægsvirksomhed, Ældreforum, og Ældremobiliseringen.
11. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Økonomiske konsekvenser forstat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser/mindreudgifterPå langt sigt forventes ordnin-gens gavnlige effekter at be-tyde offentlige mindreudgiftertil individuel boligstøtte.Ingen.Ingen.Ingen.
Negative konsekvenser/MerudgifterBegrænsede offentlige merud-gifter til individuel boligstøtte ide første år.
Administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regionerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivet
Ingen.Ingen.En begrænset forøgelse af pri-vate rådgiveres og entreprenø-rers arbejdsbyrde som følge afkravet om kvalitetssikring.Ingen.
Administrative konsekvenserfor borgerneMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.Lovforslaget indeholder ikkeEU-retlige aspekter.
Ingen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 - 2
Ændringerne er en konsekvens af forslaget om at inddrage renoveringsarbejder under Byggeskadefonden,jf. lovforslagets § 1, nr. 5.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 4.Til nr. 4Der er tale om en redaktionel ændring. Det præciseres, at Byggeskadefondens udbedring af skader på ny-byggeri er omfattet af fonden. Forslaget omhandler den situation, hvor fonden yder støtte til udbedring af enskade på et byggeri, og hvor der senere opstår en skade på det udbedrede.Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i § 151, stk. 1, nr. 4, i lov om almene boliger m.v.Til nr. 5Som nævnt i de almindelige bemærkninger er der behov for, at Byggeskadefonden (BSF) udvides til ogsåat omfatte renovering af det støttede boligbyggeri.På denne baggrund foreslås det i § 151 a, stk. 1, nr. 1, at fonden tillige skal omfatte renovering af bolig-byggerier, der tidligere har modtaget tilsagn om offentlig støtte til etableringen efter lov om almene boligerm.v., tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap ellerden tidligere kollegiestøttelovgivning. En bred vifte af almene og ikke-almene bygningsejere (herunder enrække selvejende ungdoms- og ældreboliginstitutioner samt kommunalt ejede ældreboliger) er herefter om-fattet af fonden. Det er dog efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at kommunalbestyrelsen eftergældende regler har pligt til at føre tilsyn med driften af det pågældende byggeri. Betingelsen anses for op-fyldt, hvis kommunen eller regionen ejer det pågældende byggeri. Med bestemmelsen sikres det, at de byg-gerier, der omfattes af fonden, generelt er holdt forsvarligt ved lige. Kravet om kommunalt tilsyn indebærerbl.a., at renovering af offentligt støttede private andelsboliger ikke vil være omfattet af fonden.Med udtrykket »offentlig støtte til etableringen« forstås både byggerier, der har fået tilsagn om offentligstøtte til opførelsen og eksisterende byggeri, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte til en ombygningeller til en på - og tilbygning af en eksisterende ejendom.Endvidere foreslås i § 151 a, stk. 1, nr. 2, at fonden tillige skal omfatte renovering af almene boligorganisa-tioners boligbyggerier, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte til opførelsen efter den tidligere bygge-støttelovgivning eller er tilvejebragt uden offentlig støtte. Byggerier uden offentlig støtte er f.eks. de ældstealmene afdelinger og beboelsesejendomme, som en boligorganisation har erhvervet fra en kommune, en pri-vat udlejer eller en selvejende institution. Det er alene byggerier, der ejes af almene boligorganisationer, derer omfattet af fonden efter den foreslåede nr. 2. Herved sikres, at byggeriet – ligesom de under nr. 1 nævntebyggerier - er underlagt kommunalt tilsyn med driften.Det foreslås tillige i § 151 a, stk. 1, nr. 3, at renovering af de friplejeboligbyggerier, som er nævnt i § 151,stk. 1, nr. 7 og 8, er omfattet af fonden. Det drejer sig dels om renovering af byggerier, der har fået offentligstøtte til opførelsen eller til en gennemgribende ombygning af en eksisterende ejendom efter § 10, stk. 1, ilov om friplejeboliger, dels om renovering af byggerier, der i medfør af § 11, stk. 2, i samme lov er godkendtomdannet til friplejeboliger. I sidstnævnte tilfælde er det en betingelse, for at en renovering af disse byggeri-er er omfattet, at byggeriet var omfattet af fonden på omdannelsestidspunktet, jf. § 151, stk. 1, nr. 8, i lov omalmene boliger m.v. Det bemærkes, at de pågældende byggerier ligeledes er underlagt kommunalt tilsyn meddriften, herunder den generelle vedligeholdelsestilstand, jf. § 89 i lov om friplejeboliger.Endelig foreslås i § 151 a, stk. 1, nr. 4, at Byggeskadefondens udbedring af byggeskader på renoveringertillige er omfattet af fonden. Forslaget omhandler den situation, hvor fonden yder støtte til udbedring af enskade på et renoveringsprojekt, og hvor der senere opstår en skade på det udbedrede.I § 151 a, stk. 2, foreslås, at fonden ikke omfatter mindre renoveringer. Der vil med hjemmel i lovens § 160blive fastsat nærmere administrative regler herom, jf. forslagets § 1, nr. 16. I disse regler vil blive fastsat , at
det alene er arbejder, der gennemføres efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i det væsentli-ge organiseres og afvikles som en byggesag, der er omfattet. Det vil endvidere blive fastsat som betingelse,at udgifterne til renoveringen enten overstiger 1 mio. kr. (inklusiv moms) pr. projekt eller mindst 100.000 kr.(inklusiv moms) pr. bolig. De nævnte beløb vil blive pristalsreguleret. Baggrunden for denne mindstegrænsefor renoveringsprojekternes størrelse er administrative og økonomiske hensyn. Samtidig opnås, at byggeriermed forholdsvis få boliger også kan omfattes af fonden. Fonden tager stilling til, om de nævnte betingelserfor, at et projekt er omfattet af fonden, er opfyldt. Fondens afgørelse af, hvorvidt et renoveringsprojekt eromfattet af fonden, vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.Det præciseres i § 151 b, stk. 1, at de nybyggerier, der er omtalt i § 151, stk. 1, nr. 1-8, obligatorisk er om-fattet af fonden. Dette svarer til gældende regler. Endvidere foreslås, at det samme skal gælde for de renove-ringer, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, og hvortil bygningsejeren har fået støtte fra Landsbyggefondenefter § 90, § 91, § 92, stk. 1 og 3 eller offentlig støtte efter § 100, stk. 1-7, i almenboligloven. For øvrigerenoveringsarbejder, der er nævnt i § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, træffer bygningsejeren beslutning om, hvorvidt depågældende arbejder skal være omfattet af fonden, jf. § 151 b, stk. 2. De udbedringer, der er nævnt i §§ 151,stk. 1, nr. 9 og 151 a, stk. 1, nr. 4, er som nævnt ovenfor omfattet af fonden, hvis der på ny konstateres enbyggeskade med årsag i de udførte udbedringsarbejder. Det er betingelse, at bygningsejeren anmelder skadeninden 20 år fra byggeriets eller renoveringens aflevering, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Med øvrige renove-ringsarbejder forstås såvel renoveringsarbejder, der får støtte efter andre regler i almenboliglovens kap. 7,som arbejder, der gennemføres helt uden støtte. I almene boligorganisationer er det det organ, der har kom-petencen til at træffe beslutningen om udførelsen af renoveringsarbejderne (afdelingsmødet), der også træfferbeslutningen om, hvorvidt projektet skal være omfattet af Byggeskadefonden.De nævnte betingelser i § 151 a, stk. 2 vedrørende renoveringsarbejdernes størrelse gælder for såvel sager,som obligatorisk er omfattet af Byggeskadefonden som for sager, der er omfattet på frivilligt grundlag. Be-tingelserne gælder dog ikke for udbedringer, der er udført med støtte fra fonden. Årsagen hertil er disse pro-jekters særlige karakter (udbedring af en byggeskade).Det foreslås i § 151 c, at bygherren skal stille krav om kvalitetssikring til de andre parter i forbindelse medde byggerier, renoveringer eller udbedringer, der er omfattet af fonden i henhold til §§ 151, stk. 1, og 151 a,jf. § 151 b. For nybyggerier, jf. § 151, stk. 1, er der i dag fastsat nærmere regler om kvalitetssikring i be-kendtgørelsen om kvalitetssikring af byggearbejder. Der vil blive fastsat tilsvarende bestemmelser for deomtalte renoveringer og udbedringer.Bekendtgørelsen om bygningsdrift gælder i dag for byggeri, der er omfattet af Byggeskadefonden, jf. § 151i almenboligloven. Bekendtgørelsen vil blive ændret, således at den også kommer til at omfatte renoveringer,omfattet af § 151 a, jf. § 151 b.I § 151 d, foreslås, at nybyggerier og renoveringer, og dermed også de udbedringer, der knytter sig hertil,indgår i hver sin afdeling af fonden (henholdsvis afdeling A og B). De to afdelinger er økonomisk uafhæng-ige af hinanden, og afdelingernes midler skal holdes adskilte. Der må ikke overføres midler fra den ene afde-ling til den anden. Den enkelte afdeling udgør således en selvstændig økonomisk enhed, som kun hæfter forforpligtelser, der vedrører den pågældende afdeling. Udgifter til honorar til eksterne eftersynsfirmaer og ud-gifter til skadedækning afholdes således af den afdeling, udgifterne vedrører. Fællesudgifter, som f.eks. per-sonaleomkostninger og intern administration, fordeles forholdsmæssigt mellem afdelingerne i forhold til deopgaver, der udføres for de to afdelinger. Afdelingerne hæfter solidarisk overfor tredjemand vedrørende fon-dens fællesudgifter.Forslagene om, at nybyggeri og renoveringer hver skal indgå i en særlig afdeling af fonden, er som nævnt ide almindelige bemærkninger begrundet i, at det ikke kan udelukkes, at der kan være en forskellig risikopro-fil i de to typer af sager.Det foreslås dog samtidig, at fonden kan foretage udlån af midler fra den ene afdeling til den anden. Udlå-net skal ske på sædvanlige markedsvilkår. Socialministeren er efter lovforslagets § 1, nr. 16, blandt andetbemyndiget til at fastsætte nærmere regler om forhold, der er nævnt i § 151 d. Bemyndigelsen påtænkes be-nyttet til at fastsætte, at det nævnte udlån skal forrentes med en årlig rente, der svarer til Nationalbankens
officielle udlånsrente på lånetidspunktet, med et tillæg på 2 procentpoints. Uanset lånets løbetid skal lånetrentetilpasses én gang årligt. Mellem hver rentetilpasning skal renten være fast.Til nr. 6Forslaget indebærer, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke længere i fællesskab udpeger etmedlem til Byggeskadefondens bestyrelse. I stedet foreslås, at Kommunernes Landsforening udpeger etyderligere medlem. Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen.Til nr. 7Det foreslås i nr. 7, at fonden som en del af årsregnskabet aflægger særskilte regnskaber for hver af fon-dens to afdelinger. Fondens regnskaber består herefter af fondens hovedregnskab og 2 afdelingsregnskaber.Forslaget er konsekvens af forslaget i § 151 d om etablering af to økonomisk uafhængige afdelinger underfonden.Til nr. 8Forslaget om at erstatte begrebet ”statsautoriseret revisor” med ”godkendt revisor” indebærer, at såvel enstatsautoriseret som en registreret revisor kan udpeges som revisor af fondens regnskaber, jf. lov om god-kendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).Til nr. 9I § 153 a foreslås, at bygningsejeren inden renoveringens påbegyndelse skal foretage indberetning til fon-den om de renoveringer, der er omfattet af fonden efter § 151 a, jf. § 151 b. Indberetningen skal indeholdeoplysninger om det samlede projekt, herunder om det forventede påbegyndelses- og afleveringstidspunkt ogom udgifterne til projektet. Når renoveringsarbejderne er afleveret, skal bygningsejeren tillige indberette denfaktiske påbegyndelses- og afleveringsdato samt et byggeregnskab, der er revideret af en godkendt revisor,til fonden. For kommunalt ejede boliger for ældre og personer med handicap kan revision foretages af ved-kommende kommunes revision.Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at fonden får de nødvendige oplysninger om projektet bl.a. tilbrug for fondens administration af 1-års og 5- års eftersyn, jf. den foreslåede ændring af lovens § 154, ogopkrævning af bidrag, jf. den foreslåede § 156 b, stk. 1.Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om de nævnte indberetninger, herunder indberetningensform m.v. Det er hensigten, at indberetningerne skal ske elektronisk via et særligt modul, der integreres i detgældende informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB, hvortil fonden - i lighed med nybyggerisa-gerne - har adgang.Til nr. 10Det foreslås, at der skal foretages 1-års og 5-års eftersyn af såvel de nybyggerier som de renoveringer, derer omfattet af fonden. Forslaget svarer til de gældende regler om eftersyn af nybyggeri, jf. § 154, stk. 1, i lovom almene boliger m.v.Til nr. 11Det præciseres, at fristen på 20 år for anmeldelse af en byggeskade i nybyggeri også gælder for renoverin-ger. Den nævnte frist beregnes altid med udgangspunkt i den oprindelige aflevering af byggeriet eller reno-veringen, uanset om Byggeskadefonden i den mellemliggende periode har ydet dækning til udbedring afbyggeskader.
Til nr. 12Udtrykket ”renovering” anvendes i almindelighed om en større, samlet indsats, der typisk indeholder såvelvedligeholdelses- som forbedringsarbejder. Den enkelte renovering kan således indeholde mange forskelligeformer for tiltag i forhold til den eksisterende bygning.Den foreslåede bestemmelse i § 155, stk. 3, indebærer, at renoveringer, jf. § 151 a, stk. 1, nr. 1-3, kun kanopnå dækning fra fonden, i det omfang renoveringen udgør en forbedring eller fornyelse.Bestemmelsen indebærer, at en række af vedligeholdelses- og opretningsarbejder, der indgår i det samledeprojekt, men har karakter af delvise udskiftninger eller reparationer, ikke vil kunne opnå dækning.Baggrunden herfor er, at skader på delvise udskiftninger eller reparationer i mange tilfælde vil være uvæ-sentlige. Byggeskadefonden yder kun støtte til væsentlige byggeskader, jf. de nuværende regler for skades-dækning. Dertil kommer, at det ved delvise udskiftninger/ reparationer ofte kan være vanskeligt at afgøre,om en skade skyldes fejl ved udskiftningen/reparationen eller fejl ved de eksisterende bygningsdele. Isidstnævnte tilfælde vil der ikke kunne opnås dækning fra fonden, idet fonden alene dækker fejl (skader),som har deres årsag i det aktuelle byggeri/renovering.Som eksempler på forbedringer og fornyelser kan nævnes:Tagarbejder på hele tagfladerFornyelse af tagbelægninger (bortset fra nyt overpap på tagpapbelægning eller ny tagdug), fornyelse af un-dertage, efterisolering, fornyelse af eller montering af nye kviste, tagvinduer, udluftnings- og ventilationska-naler, samt fornyelse af skotrender, inddækninger, tagrender og tagnedløb.Facadearbejder på hele facaderFornyelse af facadebeklædninger, montering af nye facadebeklædninger, herunder udvendige efterisolerin-ger, indvendige efterisoleringer af ydervægge, efterisoleringer af sokler, fornyelse af altaner, montering afnye altaner, lukning af eksisterende altaner, udskiftning eller reparation af murværk.Vinduer og yderdøre i hele bygninger eller i hele facaderFornyelse af vinduer og yderdøre.Baderum i hele bygningerFornyelse af loft, gulv- og vægbeklædninger og tilhørende VVS samt etablering af nye baderum.Vand- og afløbsinstallationer i eller omkring bygninger samt dræn m.v.Fornyelse eller nye vand- og afløbsinstallationer.Ventilations-, varme- eller varmegenvindingsanlæg i bygningerFornyelse af eksisterende og etablering af nye anlæg.Delvise udskiftninger eller reparationer af bygninger og bygningsdele anses som nævnt ikke som forbed-ringer eller fornyelser. Det samme gælder påføring af ny overfladebehandling og udskiftning af slidlag ellersliddele. De pågældende arbejder sidestilles dog med forbedringer eller fornyelse, hvis der er tale om følge-arbejder på tilstødende bygningsdele.De nævnte begrænsninger i fondens dækningsområde gælder ikke for udbedringer, der er udført med støttefra Byggeskadefonden, jf. forslaget til § 151 a, stk. 1, nr. 4.Begrænsninger vil ikke have den store betydning for renoveringer, der har fået støtte fra Landsbyggefon-den, og som obligatorisk er omfattet af Byggeskadefonden, idet disse typisk indeholder væsentlige elementeraf forbedringer eller fornyelser. Ved øvrige renoveringsprojekter vil begrænsningen indgå i bygningsejerensvurdering af, om projektet skal være omfattet af fonden eller ej, jf. forslaget til § 151 b, stk. 2.Det vil med hjemmel i lovens § 160, jf. forslagets § 1, nr. 16, administrativt blive fastsat, at fondens afgø-relser om skadedækning, herunder dækningsomfang, ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-hed. Tvister mellem fonden og bygningsejeren om skadedækning kan dog afgøres af voldgiftsretten for byg-
ge- og anlægsvirksomhed, hvis afgørelser er endelige og bindende. Dette svarer til gældende regler for ny-byggeri.Til nr. 13Efter gældende regler skal der indbetales bidrag til fonden fra det enkelte byggeri, der er omfattet af fon-den. Det foreslås, at bestemmelsen udvides, således at der også skal betales bidrag fra det enkelte renove-ringsprojekt, der er omfattet af fonden. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 151 a, jf. § 151 b ominddragelse af renoveringer under fonden. Om betaling af bidrag henvises i øvrigt til forslagets § 1, nr. 15, ogbemærkningerne hertil nedenfor.Til nr. 14Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 15.Til nr. 15Den foreslåede § 156 a om opkrævning af bidrag fra nybyggerier svarer til de gældende regler i lovens §156, stk. 2 og 3.I § 156 b, stk. 1, foreslås, at bidraget for det enkelte renoveringsprojekt skal udgøre 1 pct. af de samlededokumenterede udgifter til dette. Bygningsejeren er dog ikke forpligtet til at betale yderligere bidrag til fon-den for udbedringer, der udføres med støtte fra fonden.Bidraget beregnes af udgifterne til det samlede projekt, dvs. også af udgifterne til de dele af projektet, somikke udgør en fornyelse eller en forbedring.I § 156 b, stk. 2, foreslås, at bygningsejeren skal indbetale et á conto bidrag kontant til fonden senest på re-noveringens afleveringstidspunkt. Á conto bidraget beregnes på baggrund af de indberettede oplysninger omprojektet og projektets økonomi. Når fonden har modtaget byggeregnskabet, foretager fonden en reguleringaf bidraget.Efter de gældende regler for nybyggeri udgør bidraget fra nybyggerier m.v. 1 pct. af den anskaffelsessum,der senest er godkendt inden byggeriets påbegyndelse. Der sker ikke en regulering af bidraget, når det ende-lige byggeregnskab foreligger. De foreslåede bestemmelser om opkrævning af bidrag i renoveringssagerafviger således herfra. Baggrunden herfor er, at der i renoveringssagerne - i modsætning til nybyggerisagerne- kan forekomme væsentlige projektændringer, efter at byggeriet er påbegyndt.Derudover foreslås i § 156 b, stk. 3, at fonden kan opkræve løbende bidrag fra samtlige renoveringsprojek-ter, der indgår i Byggeskadefondens afdeling B, hvis det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter. For-slaget svarer til den nugældende bestemmelse i § 156, stk. 3, vedrørende nybyggeri. Det bemærkes, at derikke kan opkræves løbende bidrag efter udløbet af dækningsperioden for det enkelte byggeri/renovering, jf. §155, stk. 2.Forslaget i § 156 c om for sen indbetaling af bidrag svarer ligeledes til de gældende regler om nybyggerim.v., jf. § 156, stk. 4.Til nr. 16Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen er en konsekvens af, at renoveringer samtidig foreslås omfattetaf fonden, jf. forslaget i § 151 a sammenholdt med § 151 b. Hvad angår den påtænkte udnyttelse af den udvi-dede bemyndigelse henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 9 og 12.
Til § 2Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for renoveringer omfattet afden foreslåede § 151 a, jf. § 151 b i almenboligloven, der påbegyndes fra og med denne dato.
Fonden kan forlange dokumentation vedrørende påbegyndelsestidspunktet fra bygningsejeren og bygher-ren, jf. § 159 i almenboligloven.Det foreslås i § 2, stk. 2, at loven tillige har virkning for renoveringer, der er påbegyndt inden den 1. juli2011, men er afleveret på denne dato eller senere. Det er betingelse, at bygningsejeren har truffet beslutningom, at de nævnte renoveringer skal være omfattet af fonden. Herved vil navnlig en række igangværende re-noveringer også have mulighed for at blive omfattet af fonden.Den foreslåede § 2, stk. 3, om bygningsejerens indberetningspligt er en konsekvens af forslaget i stk. 2.Forslaget i § 2, stk. 4, om en forskudt ikrafttræden af forslaget om en udvidelse af KL´s repræsentation iByggeskadefondens bestyrelse, indebærer, at det nuværende fælles medlem af bestyrelsen fra Københavns-og Frederiksbergs Kommuner kan blive siddende indtil udløbet af den aktuelle valgperiode (dvs. til og medden 30. juni 2014).