1. Baggrunden for evalueringen

Den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført ved lov nr. 575 af 6.juni 2007 og trådte i kraft i april 2008. Forsikringen blev indført efter enperiode med en række konkrete sager, hvor forbrugere stod med nyopfør-te huse med alvorlige byggeskader som fx skimmelsvamp, og hvor for-brugerne efterfølgende skulle igennem lange og komplicerede tvister ogretssager for at få udbedret fejl og mangler.Formålet med at indføre ordningen var således dels at styrke forbrugernesretsstilling i sager om udbedring af væsentlige byggeskader, dels at ned-bringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri.Byggeskadeforsikringsordningen blev udarbejdet med inspiration fra denforsikringsordning, der blev etableret for almene boliger i 1986. Denneordning har haft den effekt, at andelen af væsentlige byggeskader i detalmene byggeri er faldet fra 30 procent i 1986 til 4 procent i 2005.Byggeskadeforsikringen blev vedtaget af et enstemmigt Folketing. Aflovforslagets bemærkninger fremgår det, at der vil blive foretaget en eva-luering ca. 2 år efter lovens ikrafttræden.Evalueringen vil belyse følgende emner:-------Byggeskadeforsikringsordningens opbygningStatus på ordningens udbredelseOrdningens betydning for fejl og mangler i nybyggerietKommunernes administration af ordningenPræmieniveauetForholdet til andre forsikringerOmfattede bygningstyper

Til sidst i evalueringen er der anført en sammenfatning og en oversigtover nye initiativer, der har til formål at forbedre administrationen af ord-ningen.

2. Om byggeskadeforsikringen

Byggeskadeforsikringen trådte i kraft den 1. april 2008, og ordningenmedfører, at det – med visse undtagelser - er obligatorisk at tegne en byg-geskadeforsikring, når der bygges nyt boligbyggeri til privat helårsbebo-else.I byggelovens § 25 A hedder det:”En bygherre, der opfører ny bebyggelse, som hovedsagelig skal anven-des til beboelse, skal forsikre bebyggelsen mod byggeskader, der har de-res årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Forsikringspræmien skalbetales af bygherren.Stk. 2.Undtaget fra forsikringspligten er

1) offentlige bygherrer,2) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er dækket af Byggeskadefon-den, jf. lov om almene boliger m.v.,3) bygherrer, der opfører bebyggelse, som er dækket af Byggeskadefon-den vedrørende bygningsfornyelse (BvB), jf. lov om byfornyelse og ud-vikling af byer,4) bygherrer, der opfører bebyggelse, der ikke er helårsbeboelse, og5) forbrugere, når bebyggelsen hovedsageligt er bestemt til beboelse forforbrugeren, jf. dog stk. 3.Stk. 3.I de tilfælde, hvor en forbruger indgår aftale med en erhvervsdri-vende om, at den erhvervsdrivende opfører eller forestår opførelsen afbebyggelsen, anses den erhvervsdrivende for at være bygherre efter dennelov. Det samme gælder, hvis den erhvervsdrivende betinger aftalen omopførelse af bebyggelsen af, at forbrugeren indgår aftale med en eller fle-re nærmere angivne erhvervsdrivende om opførelse af en del af bebyggel-sen.Forsikringen tegnes af bygherren til fordel for bygningsejeren og dækkerbyggeskader, der opstår inden for en 10-årig periode fra forsikringensikrafttrædelse. Forsikringen følger endvidere den ejendom, som forsikrin-gen er tegnet på. Dette gælder, uanset om ejendommen videresælges.Forsikringen sikrer, at forbrugeren, hvis der opstår en væsentlig bygge-skade i et nyt boligbyggeri, kan gå til forsikringsselskabet, som hereftervil sørge for at iværksætte en udbedring af skaden eller udbetale erstat-ning til ejeren af bygningen. Ordningen medfører således dels, at bolig-ejerens økonomi ikke bliver belastet på grund af udbedringen af en væ-sentlig byggeskade, dels at forbrugeren ikke skal igennem en langvarigtvist med de involverede håndværkere, om hvem der skal stå for udbed-ring af skaden.Udover det umiddelbare forbrugerbeskyttende formål har byggeskadefor-sikringsordningen også til formål at nedbringe antallet af fejl og mangler idet private boligbyggeri. Inden for det almene område har man, sidenByggeskadefonden blev etableret i 1986, oplevet et markant fald i antalletaf alvorlige byggeskader. Det er således også forventningen, at den priva-te byggeskadeforsikringsordning på sigt vil betyde, at der sker et løft ikvaliteten af det private boligbyggeri.Byggeskadeforsikringen dækker væsentlige skader, der har deres årsag iforhold ved opførelsen af byggeriet. Den præcise afgrænsning af de dæk-ningsberettigede byggeskader er fastsat i bekendtgørelsen om byggeska-deforsikring.Som eksempel på byggeskader, der er dækningsberettigede, kan bl.a.nævnes forekomsten af skimmelsvamp, utætheder i undertaget og sæt-nings- og fugtskader, hvorimod skader pga. slid og ælde eller fugt, derskyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd, ikke er dækningsberettigede.

Reglerne foreskriver, at en eventuel selvrisiko på forsikringen højst kanudgøre 10.000 kr. per skade og højst 20.000 kr. per bolig i den periode,forsikringen gælder. Niveauet for selvrisikoen skal sikre en balance mel-lem forbrugernes mulighed for at få dækket væsentlige byggeskader, sam-tidig med at der ikke anmeldes skader af mere bagatelagtig karakter.For at sikre, at byggeskader bliver opdaget og udbedret, indeholder ord-ningen krav om, at der foretages to eftersyn af boligen. På typehuse og ietageejendomme kan eftersynet dog foretages stikprøvevist i et omfang,der sikrer, at eftersynet er repræsentativt for bebyggelsen eller for flereens byggesager. Eftersynene skal være gennemført henholdsvis 1 år og 5år efter aflevering af byggeriet. På baggrund af eftersynet udarbejder for-sikringsselskaberne en skadesrapport, der oplister eventuelle dækningsbe-rettigede skader i byggeriet.

3. Status på ordningens udbredelse

Byggeskadeforsikringen udbydes af private selskaber på almindeligemarkedsvilkår. Der er i øjeblikket fem forsikringsselskaber repræsenteretpå markedet, hvoraf to af selskaberne kun udbyder forsikringerne i etmindre omfang.I perioden 1. april 2008 til og med september 2010 er der tegnet i alt2.895 byggeskadeforsikringer. Da lovforslaget om byggeskadeforsikrin-gen blev fremsat, var det forudsat, at der ville blive tegnet ca. 13.000 for-sikringer om året. Tallet var skønnet på baggrund af det historisk høje an-tal nybyggerier, som blev opført i perioden 2000-2005.1Siden ikrafttrædelsen af den obligatoriske byggeskadeforsikring er dersket et markant fald i byggeaktiviteten og dermed også i antallet af nyop-førte byggerier i Danmark. Efter ordningen trådte i kraft den 1. april 2008og frem til 1. oktober 2010 er der således kun blevet færdigmeldt 6.722forsikringspligtige boligenheder2.En anden årsag til, at antallet af tegnede forsikringer er lavere end forven-tet, er, at der ikke er tegnet forsikring for alle de boliger, der er skønnetforsikringspligtige.

Det skønnede antal forsikringer dækker over antallet af færdiggjorte boliger fraregnetde bebyggelser, der ikke er omfattet af ordningen. Det gælder for boliger, hvor forbru-gerne selv har styret eller opført byggeriet og offentlige eller offentligt støttede byggerier2Ifølge Danmarks Statistiks statistikbank, blev der i 2009 opført 15.937 boliger (som-merhuse o.l. er regnet fra). Den store forskel på dette tal og de 6.330 færdige boliger, derer nævnt i teksten, skyldes især at mange af de boliger, der blev færdiggjort i 2009 ogførste halvdel af 2010, har fået byggetilladelse før ordningen trådte i kraft den 1. april2008 (det gælder 5.400 boliger), og derfor ikke er omfattet af forsikringspligt.

Tendensen er, at tegningsprocenten er stigende. Tegningsprocenten i 2009var ca. 28 pct., mens den i de første tre kvartaler af 2010 var steget til ca.69 pct.Selvom forsikringsordningen er obligatorisk, synes der forsat ikke at væretegnet forsikringer for knap en tredjedel af de omfattede nybyggerier. Derkan umiddelbart være to forklaringer på dette. For det første kan der væretale om en lang indkøringsperiode, og for det andet kan der være tale omomgåelse af ordningen.Det er erfaringen fra lignende ordninger, at det kan tage tid, før en nyordning er indkørt. Udviklingen i tallene på byggeskadeforsikringen indi-kerer, at også byggeskadeforsikringen kan have haft en længere indkø-ringsperiode, hvor det har taget tid at udbrede kendskabet til ordningenhos både forbrugere, byggeerhvervet og kommunerne, som skal admini-strere og kontrollere, at ordningen anvendes. Også hos forsikringsselska-berne har der været behov for en vis indkøringsperiode, hvilket bl.a. kanses i deres gennemførelse og sagsbehandling af 1- års eftersynene.I forhold til spørgsmålet om omgåelse af ordningen, er det muligt, at nog-le bygherrer spekulerer i at lave entreprisemodeller, hvorefter et konkretbyggeri kan undtages fra forsikringspligten. Det kan fx ske ved, at forbru-geren proforma optræder som selvbygger, men hvor byggeriet i realitetenforestås af den professionelle bygherre. Endelig kan omgåelsen gennem-føres ved, at der i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse fore-ligger et forsikringstilbud, som dog aldrig realiseres.Dette billede bekræftes af en undersøgelse af byggeskadeforsikringsord-ningen, som konsulentvirksomheden Epinion gennemførte på vegne afErhvervs- og Byggestyrelsen i august og september 2010. I undersøgelsener der foretaget kvalitative interviews med 10interessenter(interesseorga-nisationer, byggevirksomheder, forsikringsselskaber og byggesagkyndi-ge) og en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 købere af nye parcelhuse(både nogle, der er forsikrede, og nogle der ikke er).Undersøgelsen viser, at flere af de interviewede mener, at nogle bygge-virksomheder forsøger at undgå at blive omfattet af forsikringspligten.Begrundelsen for dette er typisk et ønske om at billiggøre byggeriet. End-videre peges der på, at forbrugerne ofte ikke efterspørger forsikringen,fordi kendskabet til ordningen og den væsentlige forbrugerbeskyttelse,som ordningen medfører, endnu ikke er udbredt. Samtidig viser undersø-gelsen dog, at 90 procent af de husejere, som har tegnet forsikringen, fo-retrækker ordningen, som den er nu, hvilket må betegnes som en megethøj grad af tilfredshed med ordningen.Undersøgelsen konkluderer samlet, at en af årsagerne til ordningens for-holdsvis begrænsede udbredelse er husejernes manglende kendskab tilordningen og dermed ringe efterspørgsel af produktet.

4. Ordningens betydning for fejl og mangler i nybyggeriet

En opgørelse over antallet af dækningsberettigede skader viser, at af de450 1-års eftersyn, der pr. 1. august 2010 er blevet gennemført3, er derkonstateret dækningsberettigede skader i en tredjedel af sagerne.Det kan derfor få alvorlige økonomiske konsekvenser for de forbrugere,der vælger den umiddelbare lille besparelse, der er ved ikke at tegne byg-geskadeforsikringen.Epinions undersøgelse blandt boligejere med og uden forsikring viser, atder findes en lavere andel skader hos husejere, som er omfattet af forsik-ringen, end blandt de grupper i undersøgelsen, der ikke er forsikret. Såle-des har kun 8 procent af de husejere, som er omfattet af forsikringen, re-gistreret alvorlige skader eller fejl på deres hus, mens denne andel er mel-lem 14 procent og 19 procent for husejere uden forsikring.Undersøgelsen viser dermed, at byggeskadeforsikringsordningen alleredehar haft en vis effekt i forhold til at sikre forbrugerne mod væsentligebyggeskader. Dette understøttes af, at de interviewede byggevirksomhe-der angiver, at forsikringsordningen giver et mere grundigt eftersyn enddet, virksomhederne selv gennemfører, og at byggevirksomhederne der-ved får mere viden om fejl og mangler, og dermed også får mulighed forat forbedre sin praksis.For at give forbrugere og virksomheder viden om hvilke virksomheder,der har opført byggeri, hvor der er konstateret byggeskader, er der via lo-ven mulighed for at offentliggøre data om dækningsberettigede skader.Offentliggørelsen af skader kan ske med navns nævnelse på dem, der harudført eller medvirket til at udføre de dele af byggeriet, hvor der er kon-stateret en dækningsberettiget skade. Offentliggørelsesordningen vil bliveetableret, når der er et tilstrækkeligt stort antal skadesrapporter, som vilgøre data omkring de dækningsberettigede skader repræsentative. Det erErhvervs- og Byggestyrelsens vurdering, at offentliggørelsesordningen vilkunne blive etableret i løbet af 2011.

5. Kommunernes administration af ordningen

Kommunerne udfører som led i deres byggesagsbehandling kontrol af, atbygherren tegner den obligatoriske byggeskadeforsikring.Kommunen skal i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse vur-dere, om et byggeri er omfattet af forsikringsordningen. Er byggeriet om-fattet af ordningen, skal bygherren dokumentere, at der foreligger et til-bud fra et forsikringsselskab på en byggeskadeforsikring. Foreligger derikke et tilbud, kan kommunen ikke udstede byggetilladelsen.

Når et byggeri er opført, skal det færdigmeldes til kommunen. Ved fær-digmelding skal bygherren dokumentere, at bebyggelsen er forsikret, ogat præmien er betalt. Kommunen skal således kontrollere, at færdigmel-dingen indeholder de fornødne oplysninger om forsikringen. Hvis ikkeder er dokumentation for en tegnet forsikring, kan kommunen ikke afslut-te byggesagen og registrere byggeriet som færdigmeldt i Bygnings- ogBoligRegisteret (BBR).Som en yderligere sikkerhed for, at byggeriet forsikres, har kommunerneadgang til at pålægge bygherren tvangsbøder, hvis byggeriet er taget ibrug, uden at der er tegnet en byggeskadeforsikring.Med henblik på at evaluere kommunernes erfaringer med administratio-nen af ordningen gennemførte Erhvervs- og Byggestyrelsen i maj 2010 enspørgeskemaundersøgelse hos samtlige danske kommuner. I undersøgel-sen blev kommunerne bedt om at svare på en række spørgsmål, herunder:Hvilke dokumentationskrav kommunen stiller ved ansøgning ombyggetilladelse og ved færdigmelding.Hvilke sanktionsmuligheder kommunen benytter sig af, hvis bor-gerne ikke har tegnet forsikring, men byggeriet er omfattet af for-sikringspligten.Hvilke bestemmelser, der typisk giver kommunen vanskelighederi administrationen.Om kommunerne har oplevet en stigning i antallet af forbrugere,der styrer byggeriet selv.71 ud af 98 kommuner besvarede spørgeskemaerne.For at uddybe og underbygge resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenhar Erhvervs- og Byggestyrelsen endvidere gennemført interviews med 7udvalgte kommuner, der udgør et repræsentativt udsnit både i forhold tilkommunestørrelse og i forhold til by og land.Undersøgelsen viser samlet set, at:Størstedelen af kommunerne modtager dokumentation for, at derer indhentet et tilbud på byggeskadeforsikring i forbindelse medansøgningen om byggetilladelse. I de tilfælde, hvor kommunerneikke modtager dokumentationen, afviser kommunerne at givebyggetilladelse.2/3 af kommunerne modtager som hovedregel dokumentation for,at der er tegnet en byggeskadeforsikring i forbindelse med fær-digmelding af et byggeri.Der er stor forskel på, hvad kommunerne gør, hvis de ikke modta-ger den påkrævede dokumentation i forbindelse med færdigmel-ding af et byggeri. 25 procent af kommunerne melder, at de alli-gevel færdigmelder byggeriet, dog med en kommentar i BBR,hvoraf det fremgår, at dokumentationskravet til byggeriet ikke er

opfyldt. 25 procent af kommunerne rykker for dokumenterne ogafventer svar, inden byggeriet færdigmeldes, mens 27 procent afkommunerne udsteder tvangsbøder for at sikre, at den påkrævededokumentation tilvejebringes.Det kan være vanskeligt for kommunerne at afgrænse, hvornår etbyggeri er undtaget fra forsikringspligt. Det har vist sig, at lovensundtagelser har været vanskelige at administrere, da det i praksisfx kan være vanskeligt, at afgøre om en forbruger er omfattet afforsikringspligten.Ca. 40 procent af kommunerne har siden byggeskadeforsikrings-ordningen indførelse oplevet en stigning i antallet af byggerier,der opføres af forbrugeren. I undersøgelsen bliver kommunernebedt om at vurdere, om denne stigning kan være udtryk for en be-vidst omgåelse af ordningen. Ca. 50 procent af kommunerne me-ner, at der sjældent er tale om omgåelse, mens omkring 25 procentvurderer, at der ofte er tale om omgåelse af ordningen.

Helt overordnet set viser undersøgelserne hos kommunerne, at admini-strationen af ordningen fungerer, sådan som det blev forudsat ved lovensvedtagelse. Men undersøgelsen har også peget på, at der er stor forskelden praksis, kommunerne anvender i administrationen af ordningenKommunerne angiver endvidere, at mange ansøgere, dvs. borgere ogbyggefirmaer, ofte forveksler byggeskadeforsikringen med entreprenører-nes erhvervsforsikringer eller den almindelige husforsikring. Det indike-rer, at der kan være et manglende kendskab til og forståelse for ordnin-gen.

6. Præmieniveauet

Under udvalgsbehandlingen af byggeskadeforsikringsordningen blev derrejst spørgsmål om, hvorvidt indførelsen af ordningen ville føre til en for-dyrelse af det private boligbyggeri. Der har derfor, siden ordningen trådtei kraft, været fokus på forsikringspræmiens størrelse.Byggeskadeforsikringen udbydes på markedsvilkår af forsikringsselska-berne. Det betyder, at udbyderne indbyrdes konkurrerer om at levere debedste og billigste forsikringer til kunderne.Niveauet for præmierne på byggeskadeforsikringerne vil afhænge af detenkelte forsikringsselskabs generelle prisfastsættelse kombineret med for-sikringsselskabets individuelle risikovurdering af den enkelte byggesag.Idéen med den individuelle præmiefastsættelse er, at de bygherrer, derbygger med høj kvalitet og derved har registreret få byggeskader, beløn-nes med en lavere præmie, mens bygherrer, der opfører byggerier medmange byggeskader, vil få en højere præmie. På den måde fremmer denindividuelle præmiefastsættelse den samlede kvalitet i byggeriet.

Det blev under behandlingen af lovforslaget skønnet, at præmieniveauetfor den private byggeskadeforsikring i gennemsnit vil udgøre omkring 1,5procent af anskaffelsessummen.Erhvervs- og Byggestyrelsen har løbende undersøgt præmieniveauet4. Idecember 2008 gennemførte Erhvervs- og Byggestyrelsen en undersøgel-sen af præmieniveauet på baggrund af 879 afgivne forsikringstilbud. Op-lysningerne blev indhentet fra de fire forsikringsselskaber, der på davæ-rende tidspunkt udbød byggeskadeforsikringen. Tilbuddene dækkede alleboligtyper.Konklusionen var, at den gennemsnitlige præmie på de tilbud, der var af-givet, udgjorde ca. 1,5 procent af anskaffelsessummen.Undersøgelsen viste også, at flere af forsikringsselskaberne siden ikraft-trædelsen af forsikringsordningen havde nedjusteret deres priser på grundaf konkurrencen selskaberne imellem.Undersøgelsen fra juni 2009 blev gennemført af Penge- og Pensionspane-let5, som en spørgeskemaundersøgelse blandt de fire forsikringsselskaber,der på dette tidspunkt udbød byggeskadeforsikringen. Penge- og Pensi-onspanelet konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at den gennem-snitlige præmie for en byggeskadeforsikring i 2009 var 1,94 procent afbyggesummen, hvilket vil sige anskaffelsessummen fratrukket grundvær-dien. På baggrund af svarene i spørgeundersøgelsen er det ikke muligt atudlede den gennemsnitlige præmie beregnet ud fra anskaffelsessummen,men da grundværdien udgør en betydelig del af den samlede anskaffelses-sum, er den noget lavere.På den baggrund konkluderede Penge- og Pensionspanelet, at den gen-nemsnitlige præmiesum ikke oversteg 1,5 procent af anskaffelsessummenfor de angivne tilbud.De forskellige undersøgelser, der er gennemført, viser samlet set, at præ-mieniveauet på ordningen har været tilsvarende det, som blev forudsatved ordningens vedtagelse. Det bemærkes, at den gennemsnitlige præ-miesum på 1,5 pct. dækker over, at nogle betaler væsentligt mere for for-sikringen og andre væsentligt mindre. Det skyldes, som ovenfor anført, atforsikringsselskaberne ved præmiefastsættelsen laver en individuel risi-kovurdering af den enkelte byggesag.

7. Forholdet til andre forsikringer

Byggeskadeforsikringen er primær i forhold til andre lignende forsikrin-ger, idet det er forudsat, at byggeskadeforsikringen altid vil blive tegnetpå et tidligere tidspunkt end andre forsikringer, som fx ejerskifteforsik-ringen og husforsikringen.Under folketingsbehandlingen blev det forudsat, at forbrugeren ville fåmulighed for at forhandle prisen på ejerskifteforsikringen ned i de tilfæl-de, hvor boligen handles få år efter opførelsen og dermed både er omfattetaf ejerskifteforsikringen og byggeskadeforsikringen.Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forbindelse med denne evaluering bedtForsikring og Pension oplyse, om byggeskadeforsikringen har haft ind-flydelse på andre lignende forsikringer.Det er Forsikring og Pensions vurdering, at det på grund af byggeskade-forsikringens korte levetid og begrænsede udbredelse endnu er for tidligtat udtale sig om en afledt effekt på andre forsikringer. Det er dog Forsik-ring og Pensions opfattelse, at de fleste selskaber på sigt vil kunne tilbydekunden samlerabat ved køb af flere forsikringer i samme selskab6. Det vildog i sidste ende være op til de enkelte forsikringsselskaber, hvilke rabat-ordninger de tilbyder deres kunder.For at supplere Forsikring og Pensions vurderinger har Erhvervs- ogByggestyrelsen i juli 2010 foretaget en rundspørge blandt de forsikrings-selskaber, som udbyder byggeskadeforsikringen7. Disse tilkendegiver li-geledes, at byggeskadeforsikringen endnu ikke har haft nogen effekt påhus- eller ejerskifteforsikringerne – hverken når det gælder antal solgteforsikringer eller præmiens pris. Det skyldes bl.a. ordningens korte leve-tid og den manglende udbredelse på markedet på nuværende tidspunkt.Samlet set viser undersøgelserne, at det endnu er for tidligt at vurdere, omindførelsen af byggeskadeforsikringen vil få en økonomisk effekt på an-dre forsikringer.

8. Omfattede bygningstyper

Der skal som udgangspunkt tegnes en byggeskadeforsikring for al ny be-byggelse, som skal anvendes til beboelse.Det er bygherren - altså den der opfører eller forestår opførelsen af en be-byggelse til beboelse - der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikrin-gen og betale præmien herfor.8

Der er enkelte undtagelser fra pligten til at tegne en byggeskadeforsikring.Offentligt byggeri, bebyggelse dækket af Byggeskadefonden for almeneboliger, bebyggelse dækket af Byggeskadefonden for byfornyelse samtbebyggelse, der ikke er helårsbolig, har ikke pligt til at tegne en bygge-skadeforsikring.9En forbruger, som selv står for det konkrete arbejde med at opføre boli-gen, er heller ikke forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring. Detsamme gælder fagentrepriser, hvor forbrugeren selv forestår byggeriet –altså indgår aftaler med entreprenører og rådgivere eller er ansvarlig forden daglige ledelse af byggeprocessen.I alle andre tilfælde, hvor der opføres ny bebyggelse, som hovedsageligtskal anvendes til beboelse, skal bygherren tegne en forsikring.Baggrunden for, at ikke alt boligbyggeri er omfattet af ordningen, er, atdet ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at stille krav om, at boligbyg-geri, hvor forbrugeren selv vælger at opføre et hus, og hvor forbrugerenagerer som bygherre, skal være omfattet af ordningen. Dette skyldes pri-mært, at det vil blive uforholdsmæssigt dyrt, hvis de forbrugere, der selvforestår opførelsen af en bolig, skal omfattes af ordningen. Årsagen er, atnår forsikringsselskaberne skal fastsætte præmiens niveau, er det afgøren-de for prisen, hvilken risiko forsikringsselskaberne vurderer, at det enkel-te byggeri er forbundet med. Hvis forbrugere optræder som bygherrer, vildet være meget vanskeligt for forsikringsselskaberne at gennemføre ensådan risikovurdering.Forbrugere, der ønsker at være omfattet af den sikkerhed, som byggeska-deforsikring giver, kan på frivillig basis indgå aftale med et forsikrings-selskab om at få en byggeskadeforsikring.Erhvervs- og Byggestyrelsen har i forbindelse med denne evaluering bedtForsikring og Pension vurdere udviklingen i præmieniveau, hvis ordnin-gen blev udvidet til at omfatte de bebyggelser, hvor forbrugeren forestårbyggeriet.Forsikring og Pension kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om,hvorvidt det vil have en generel betydning for præmieniveauet, hvis ord-ningen udvides til også at omfatte forbrugere, der forestår byggeriet. For-sikring og Pension oplyser dog, at hvis ordningen udvides, vil flere for-hold have indflydelse på præmien:Forøget administration i selskaberne, da selskaberne ikke længere kunskal udregne risiko på en enkelt hoved/totalentreprenør, men skal med-regne flere entreprenører med forskellig risikoprofil, økonomisk sol-vens mv.

Forøget administration i skadebehandlingen, da selskabet skal gøre re-gres mod den eller de faktisk ansvarlige og ikke blot kan henholde sigtil hoved/totalentreprenøren.Større risiko for (måske) ringere kvalitet, da det vurderes, at der vilvære flere sager, hvor bygherren ikke har den egentlige ekspertise til atstyre byggeriet.Det er således fortsat samlet set vurderingen, at der er risiko for væsentli-ge præmieforøgelser, såfremt ordningen skal omfatte de situationer, hvorforbrugeren forestår opførelsen af byggeriet.

9. Sammenfatning og nye tiltag

Byggeskadeforsikringen blev vedtaget af et enstemmigt Folketing ogtrådte i kraft den 1. april 2008. Af lovforslagets bemærkninger fremgårdet, at der vil blive foretaget en evaluering ca. 2 år efter lovens ikrafttræ-den, og at der i den forbindelse særligt skal sættes fokus på præmieni-veauet, forholdet til andre forsikringer samt ordningens afgrænsning.Både i forhold til præmieniveauet og forholdet til andre forsikringer harevalueringen vist, at markedet stadig befinder sig i en tilpasningsfase. Deforeløbige konklusioner er:Præmieniveauet på forsikringerne er i gennemsnit ca. 1,5 procent afanskaffelsessummen, som er det niveau, der var forudsat ved lovensvedtagelse.Indførelsen af byggeskadeforsikring har endnu ikke påvirket præmie-niveauet på andre forsikringer.I forhold til spørgsmålet om ordningens afgrænsning, har evalueringenvist, at:omfattes forbrugere, der selv forestår opførelsen af byggeriet, er derrisiko for, at det vil fordyre ordningen, hvorved det nuværende præ-mieniveau sandsynligvis ikke vil kunne fastholdes.I forhold til udbredelsen af ordningen viser evalueringen, at der er tegnetvæsentligt færre forsikringer end forudsat ved lovens vedtagelse. Detskyldes i høj grad faldet i de økonomiske konjunkturer og det deraf mar-kante fald i byggeaktiviteten. Evalueringen viser dog samtidig, at der ikkeer tegnet forsikring for alle de byggerier, som er omfattet af forsikrings-kravet. I evalueringen er der peget på to mulige årsager. Dels skal selvobligatoriske ordninger have været gældende i en periode, før de blivermere almindeligt udbredt. Dels kan der være tale om en omgåelse af ord-ningen.Selvom de nuværende opgørelser over antallet af tegnede byggeskadefor-sikringer viser en stigende tilslutning til ordningen, har evalueringen sam-let set vist, at der er behov for en række initiativer, der kan sikre en størreudbredelse og overholdelse af ordningen.

Erhvervs- og Byggestyrelsen iværksætter på den baggrund følgende til-tag:1. Udbredelse af kendskabet til ordningen:ForbrugeroplysningInformationskampagnen over for forbrugerne igangsættes primo2011. Kampagnen skal tydeliggøre de fordele forbrugerne får udaf at have en forsikring og de risici der løbes, hvis man vælger ik-ke at tegne en forsikring.Køberrådgivning om byggeskadeforsikringInformationsindsats overfor køberrådgivere (fx boligadvokater)om byggeskadeforsikringen, således at det sikres, at forbrugerneaf deres rådgivere oplyses om, hvorvidt en nybygget bolig er dæk-ket af en byggeskadeforsikringsordning. Igangsættes primo 2011.Realkreditbelåning og byggeskadeforsikringDialog med realkreditinstitutionerne om byggeskadeforsikringensbetydning for værdiansættelse af en ejendom og muligheden for atlade byggeskadeforsikringen indgå i kreditvurderingen.

2. Forbedring af administrationsgrundlaget for kommunerne:Ny vejledningErhvervs- og Byggestyrelsen har i august 2010 udsendt en ny vej-ledning til byggeskadeforsikringsordningen. Vejledningen inde-bærer en væsentlig forbedring af det administrative regelgrundlagfor ordningen og er således en hjælp for kommunerne i deres dag-lige administration af ordningen.Ny bekendtgørelseMedio 2011 sender Erhvervs- og Byggestyrelsen en revideret be-kendtgørelse i høring, der ligeledes vil bidrage til at gøre ordnin-gens regelgrundlag endnu mere klart. Her vil der bl.a. blive be-skrevet kravene til forsikringsselskabernes gennemførelse af 1-årseftersyn og brugen af stikprøvevise eftersyn.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil primo 2011 udstede en registre-ringsvejledning til kommunerne, der klart beskriver, hvilke for-pligtelser kommunerne har i forbindelse med færdigmelding af debyggerier, der ikke kræver ibrugtagningstilladelse.BBR tilsynErhvervs- og Byggestyrelsen fører tilsyn med kommuner-nes datakvalitet i BBR. Styrelsen gennemfører 10 aktiveBBR-tilsyns-besøg i kommunerne om året. I 2011 vilkommunernes registreringer af byggeskadeforsikringsop-lysninger indgå som tema i BBR-tilsynet.Automatisk fejlfindingErhvervs- og Byggestyrelsen vil hvert kvartal fra 1. januar 2011sammenholde forsikringsselskabernes oplysninger om adresser påboligbebyggelser, på hvilke der er tegnet byggeskadeforsikringmed oplysningerne om færdigmeldte boligbebyggelser i BBR ogvil på den baggrund udsende fejlmeddelelser til kommuner, derhar afsluttet et boligbyggeri i BBR uden, at der er taget stilling tilspørgsmålet om byggeskadeforsikring.