BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 30: Rapport om styrket uddannelse og efteruddannelse i lavenergibyggeri og energirenovering

Indholdsfortegnelse1. Skærpede energikrav forudsætter et kompetenceløft i byggeriet... 31.1 Arbejdsgruppens medlemmer.............................................................. 31.2 Rapportens opbygning......................................................................... 42. Kortlægning af byggeriets uddannelser............................................52.1 Erhvervsuddannelserne........................................................................ 52.1.1 Efter- og videreuddannelse................................................................62.2 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunderdiplomingeniøruddannelser ....................................................................... 72.2.1 Efter- og videreuddannelser.......................................................................... 82.3 Lange videregående uddannelser ........................................................ 82.3.1 Efter- og videreuddannelser........................................................................ 103. Centrale udfordringer for at sikre de nødvendige kompetencer ibyggeriet i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering............ 113.1 Styrket uddannelsesmæssigt fokus på energikrav og konsekvenserheraf for byggeprocessen......................................................................... 113.2 Opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke – efteruddannelse................................................................................................................. 143.3 Forskning, udvikling og videnformidling til håndværkere,installatører og rådgivere i byggeriet....................................................... 164. Arbejdsgruppens anbefalinger......................................................... 19

1. Skærpede energikrav forudsætter et kompetenceløft i byggerietDanmark har i dag verdens strammeste energikrav til bygninger, og kra-vene vil blive strammet yderligere de kommende år. I april 2009 offent-liggjorde regeringenStrategi for reduktion af energiforbruget i bygnin-ger.Regeringen har med strategien besluttet, at energiforbruget i nyebygninger skal reduceres med 25 procent i hhv. 2010, 2015 og 2020 iforhold til niveauet i dag. Samtidig strammes energikravene for det eksi-sterende byggeri. Ved større renoveringer skal kravene til nybyggerioverholdes, og der indføres mindstekrav til en række komponenters ener-giforbrug ved selv helt små renoveringer.Kun en lille del af byggeriets arbejdsstyrke har i dag praktisk erfaringmed de krav, der indføres i 2015 og 2020. De kommende energikrav erderfor ambitiøse og stiller store krav til kompetencerne hos dem, der skalrådgive om, projektere, opføre og renovere fremtidens bygninger. Ar-bejdsstyrken udfordres yderligere af, at energiforbruget naturligvis ikkemå reduceres på bekostning af bl.a. indeklima, arkitektur eller kvalitet.Med henblik på at sikre, at de rette kompetencer er til stede, hos dem derskal rådgive om, projektere og bygge fremtidens bygninger, har regerin-gen iStrategi for reduktion af energiforbruget i bygningeret initiativ omuddannelse og efteruddannelse for håndværkere, installatører og rådgive-re i byggeriet. Initiativet er i regeringens Strategi for reduktion af energi-forbruget i bygninger beskrevet som:”Sammenmed de relevante erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitu-tioner og myndigheder igangsættes et arbejde med henblik på at tilret-telægge uddannelses- og efteruddannelsesforløb for håndværkere, in-stallatører og rådgivere i byggeriet. Indsatsen skal sikre et indgåendekendskab til lavenergibyggeri og energirigtig renovering samt styrkeforståelsen af byggeprocessen som en helhed.”For at sikre at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet har dennødvendige viden om såvel lavenergibyggeri som energirenovering erbyggeriets parter gået sammen om at udarbejde nærværende rapport, somskal bidrage til, at faggrupperne kan efterleve de kommende energikrav.Arbejdsgruppens anbefalinger skal afholdes inden for eksisterende ud-dannelsesmæssige og økonomiske rammer.Det vil på erhvervsuddannel-sesområdet sige, at forslag og initiativer skal være udgiftsneutrale for deenkelte uddannelser.1.1 Arbejdsgruppens medlemmerArbejdsgruppen består af repræsentanter fra følgende erhvervsorganisati-oner, uddannelsesinstitutioner og myndigheder:•Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT-Kartellet•Byggeriets Uddannelser•Dansk Byggeri•Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK3

2. Kortlægning af byggeriets uddannelserFor at kunne sikre det nødvendige kendskab til lavenergibyggeri og ener-girigtig renovering er det nødvendigt at have viden om, hvordan uddan-nelserne og efteruddannelsestilbudene i dag reguleres, udvikles og juste-res. Nærværende afsnit vil forsøge at give et overordnet overblik overrammerne for uddannelserne af håndværkere, installatører og rådgivere ibyggeriet, samt hvordan klima- og energiudfordringerne i dag imøde-kommes i de eksisterende uddannelser og efteruddannelsestilbud. Afsnit-tet er opdelt i erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor- og di-plomingeniøruddannelserne samt de lange videregående uddannelser.2.1 ErhvervsuddannelserneByggeriets erhvervsuddannelser omfatter i denne sammenhæng uddan-nelser inden for bygnings-, el- og VVS-områderne, som udbydes på enrække af landets erhvervsskoler. Undervisningen af faggrupperne er prak-sisorienteret. Faggrupperne omsætter bl.a. arkitekternes og ingeniørernestegninger og instrukser til virkelighed. Derudover har faggrupperne etmedansvar for, at energivenlige produkter anvendes korrekt. Kvaliteten affaggruppernes arbejde er dermed afgørende for, at de færdigopførte byg-ninger efterlever det beregnede energiforbrug, og at bygningerne har etgodt indeklima.Erhvervsuddannelserne hører under Undervisningsministeriet, og uddan-nelsernes faglige indhold bestemmes i form af kompetencemål af de fag-lige udvalg inden for de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Defaglige udvalg er paritetisk sammensat af repræsentanter fra lønmodtage-re og arbejdsgivere. Udvalgene udarbejder uddannelsesordninger, derinden for de lovgivningsmæssige rammer, som ministerierne udstikker,specificerer undervisningens fag. De faglige udvalg udarbejder uddannel-sesordninger, som kommer til høring hos skolerne, inden de godkendes afUndervisningsministeriet. Det er de faglige udvalg, der har ansvaret for atfastsætte uddannelsernes kompetencemål, så de tilgodeser andre myndig-heders krav. Såfremt emner som fx skærpede energikrav fremgår af byg-ningsreglementet, skal der undervises i det på erhvervsuddannelserne.Herudover samarbejder de faglige udvalg med de efteruddannelsesud-valg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, omanvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) som specialefagi erhvervsuddannelserne. Specialefag for elever kan dermed have sammeindhold som eventuelle relevante AMU-kurser i fx lavenergibyggeri, ogde kan løbende tilpasses behovet i sektoren.En erhvervsuddannelse varer typisk 3 ½ - 4 år. Centrale erhvervsuddan-nelser omfatter bl.a. tømrer-, alutømrer-, bygningsstruktør- og murerud-dannelsen. Disse uddannelser har alle primært fokus på den håndværks-mæssige udførelse. I den forbindelse er det væsentligt at omsætte deskærpede krav til bygningers energiforbrug til krav relateret til udførelse.Det gælder for eksempel forholdet vedrørende korrekt udførelse af isole-5

ring, korrekt udførelse af tætninger, korrekt placering af dampspærre,gennembrydninger m.m.Centrale uddannelser inden for elområdet er elektrikere med speciale iinstallationsteknik, styrings- og reguleringsteknik samt bygningsautoma-tik. Disse tre faggrupper beskæftiger sig hhv. med maksimal udnyttelse afenergien ved anvendelse af intelligente installationer, automatiske anlægsamt eltekniske installationssystemer, som udføres i intelligente byggeri-er.VVS-området er også centralt, idet en stor del af bygningers energifor-brug går til opvarmning, ventilation af bygningen og produktion af varmtvand. Centrale specialer er bl.a. VVS- og energispecialisten samt ventila-tionsteknikeren, der beskæftiger sig med energioptimering af gas- ogoliefyr, varmepumper, klima- og ventilationsanlæg m.m.2.1.1 Efter- og videreuddannelseHovedparten af efteruddannelsestilbuddene for udførende medarbejdere ibyggeriet udvikles og udbydes i regi af arbejdsmarkedsuddannelserne –AMU, der har til formål at kompetenceudvikle medarbejderne, så kompe-tencerne passer til kravene på et foranderligt arbejdsmarked. AMU-målgruppen er ufaglærte og kortuddannede til og med erhvervsuddannel-sesniveau. Efteruddannelsesudvalget for bygge, anlæg og industri (BAI)og Efteruddannelsesudvalget for Installationsbranchen (ETIE) udvikleruddannelser på baggrund af aktuelle behov. Undervisningsministerietgodkender efteruddannelsestilbudene og fastsætter udbudet. Det er lov-sikret, at tiden fra en ansøgning om godkendelse er fremsendt, til der ertruffet beslutning om godkendelse eller afslag, maximalt må være 6 uger.Efter godkendelse kan uddannelsen sættes i drift.Udbudsgodkendte uddannelsesinstitutioner har mulighed for at udbydesåkaldte ”uddannelsespakker” med fokus på bredere udfordringer. Ud-dannelsespakker er forløb sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelserog/eller EUD-enkeltfag. Forløbene kan sammensættes af uddannelsertilkoblet én Fælles Kompetence Beskrivelse (FBK) eller på tværs af flereFBK’er. En fælles kompetencebeskrivelse beskriver mål og rammer forgrundlæggende kompetenceudvikling for ufaglærte og faglærte i forholdtil behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. Udbudsgod-kendte uddannelsesinstitutioner kan give forløbet en samlet titel og kanudstede et samlet bevis for forløbet.I overenskomsterne på byggeriets og TEKNIQ’s område er der afsat øre-mærkede midler til efteruddannelse. Der er dermed oprettet kompetence-fonde, som yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Ved delta-gelse i AMU-kurser ydes AMU-målgruppen løntabsgodgørelse (svarendetil dagpengesatsen) og deltagerbetalingen er 110-150 kr. pr. kursusdag.Fra 2011 indføres som led i genopretningsplanen fuld brugerbetaling forpersoner med længere uddannelse.6

Et andet centralt element i forhold til opkvalificering af den eksisterendearbejdsstyrke for de erhvervsuddannede er Videncenter for energibespa-relser i bygninger. Centeret blev etableret som led i den energipolitiskeaftale fra februar 2008 og har bevilling til og med 2011. Centeret har tilformål at styrke byggeriets kvalifikationer og incitamenter til at gennem-føre energibesparende tiltag i bygninger. Centeret samler og formidlerviden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbru-get i bygninger. Aktiviteter omfatter bl.a. vejledning, uddannelse samtudvikling af værktøjer og effektive standard- og pakkeløsninger. Cente-rets målgruppe er primært de erhvervsuddannede.2.2 Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, herunderdiplomingeniøruddannelserErhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, herunder di-plomingeniøruddannelserne er centrale, fordi de for det første kan væreinvolveret i alle faser af byggeriet. For det andet, fordi de i større ellermindre grad er et naturligt bindeled mellem de mere praksis- og teorinærefaggrupper.Alle uddannelserne hører under Undervisningsministeriet, der fastlæggerregler for uddannelserne, herunder om praktik, kvalitetssikring, studie-ordninger, obligatoriske uddannelseselementers kerneområder mm. Un-dervisningsministeriet fastlægger de overordnede færdigheder, den stude-rende skal opnå gennem uddannelsen. Inden for de lovgivningsmæssigerammer fastsætter institutionerne de nærmere regler om uddannelsen ogdet faglige indhold i en studieordning, det kan eksempelvis være anvis-ninger om lavenergibyggeri og energirenovering. Det er derfor op til denenkelte uddannelsesinstitution, hvad der specifikt skal undervises i.Som udgangspunkt er der nedsat et uddannelsesudvalg for hver af institu-tionens grunduddannelser, der består af 10-12 medlemmer fra hhv. insti-tutionen, studerende samt repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.Uddannelsesudvalget rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det på-gældende uddannelsesområde om uddannelsens indhold, profil, kvalitetmm. Ingeniørhøjskolerne vælger selv, hvorledes de organiserer sig i for-hold til erhvervslivet. Ingeniørskolerne opretter fx aftagerpaneler i lighedmed universitetsområdet, hvor panelernes opgave er at rådgive de enkelteuddannelser i forhold til deres udvikling.Erhvervsakademiuddannelser er praksisnære videregående uddannelser,der varer 1 ½ til 2 ½ år. Uddannelserne er siden 2009 blevet udbudt på denyetablerede erhvervsakademier, hvor de videregående uddannelser blevudskilt fra erhvervsskolerne. Af uddannelser med særlig relevans forbyggeri-, klima- og energiområdet kan bl.a. nævnes installatør-, bygge-tekniker og energiteknologuddannelserne, hvor sidstnævnte er særlig re-levant.Professionsbacheloruddannelser, herunder diplomingeniøruddannelser,varer mellem 3 og 4 år. I lovgivningen er der også mulighed for at tilret-7

telægge en professionsbacheloruddannelse, så mindst det sidste halvandetår kan benyttes som overbygning på relevante erhvervsakademiuddannel-ser. Af uddannelser med særlig relevans for byggeri-, klima- og energi-området kan bl.a. nævnes bygningskonstruktøruddannelsen, der er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse, samt diplomingeniøruddannelser,inden for blandt andet bygning og bygningsdesign.Typiske arbejdsopgaver for bygningskonstruktører er at lave tekniskeberegninger af konstruktioner i en byggeopgave samt tegninger og planerfor processen. Diplomingeniøruddannelser med fokus på byggeri kanbeskæftige sig med alle faser af byggeriet og har derfor den helhedsorien-terede tilgang, som er afgørende i forbindelse med lavenergibyggeri ogenergirenovering. Eksempler på energirelaterede fag er kurserne ”Projek-tering af mindre boligbyggeri” og ”Projektering af erhvervsbygninger”,der begge er obligatorisk for de bygningsingeniørstuderende på Ingeniør-højskolen i København. Kurserne har fokus på lavt energiforbrug og godtindeklima. Der arbejdes med robuste løsninger for klimaskærm og foropvarmning og ventilation. Indfrielse af Bygningsreglementets krav skaldokumenteres.2.2.1 Efter- og videreuddannelserFaggrupperne har foruden en række kortere og temaorienterede efterud-dannelsestilbud, som bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernesamt uddannelsesinstitutionerne udbyder, mulighed for at tage en videre-gående voksenuddannelse, diplom- eller masteruddannelse svarende tilhenholdsvis erhvervsakademi-, bachelor- eller kandidatniveau.Videregående voksenuddannelse (VVU) er en efteruddannelsesmulighedpå erhvervsakademiniveau. Adgang til VVU er betinget af, at ansøgerehar gennemført en relevant uddannelse, fx en relevant erhvervsuddannel-se, samt at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring. Der erfor nuværende ikke VVU målrettet byggebranchen.Diplomuddannelser er en videre- og efteruddannelsesmulighed på bache-lorniveau. Ligesom VVU er optagelseskravet på en diplomuddannelse enadgangsgivende eksamen samt to års relevant erhvervserfaring. Diplom-uddannelsen henvender sig primært til voksne med en uddannelse på er-hvervsakademi- eller bachelorniveau, men det er også muligt for fx arki-tekter og civilingeniøruddannede at tage en diplomuddannelse. Af di-plomuddannelser med relevans for lavenergibyggeri og energirenoveringkan nævnes diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi og vedligehold. Enuddannelse på bachelorniveau giver endvidere mulighed for at tage enmasteruddannelse, som beskrives nærmere i næste afsnit.2.3 Lange videregående uddannelserLange videregående uddannelser omfatter civilingeniør- og arkitektud-dannelserne. Disse faggrupper kan være involveret i alle faser af byggeri-et. Uddannelserne er centrale, fordi de om nogen har den helhedsoriente-8

ret tilgang, der er afgørende for at opføre lavenergibyggeri og gennemfø-re energirenoveringer.Arkitektuddannelsen hører under Kulturministeriet, mens Civilingeniør-uddannelsen hører under Videnskabsministeriet. Uddannelserne er beggekendetegnet ved en vid udstrækning af fagligt selvstyre, som bl.a. omfat-ter tilrettelæggelsen af uddannelserne. Det er dermed uddannelsesinstitu-tionerne selv, der inden for de lovgivningsmæssige rammer har til opgaveat sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. De lovgivningsmæssige ram-mer stiller ikke specifikke krav om, at der skal undervises i lavenergibyg-geri og energirenovering på uddannelserne. Uddannelserne bliver eksterntkvalitetssikret af Akkrediteringsrådet, som akkrediterer uddannelserne udfra en række kvalitets- og relevanskriterier. Derudover er uddannelsesin-stitutionerne blevet pålagt, at der skal etableres aftagerpaneler beståendeaf eksterne medlemmer. Panelernes opgave er at rådgive rektor om ud-dannelsernes kvalitet og relevans, om udvikling af nye og eksisterendeuddannelser samt nye undervisnings- og prøveformer.Arkitektuddannelsen består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årigkandidatuddannelse og udbydes på Arkitektskolen Aarhus og Kunstaka-demiets Arkitektskole. Energi og bæredygtighed inddrages som tværgå-ende element i undervisningen både på bachelor- og kandidatniveau samti forskningen. På flere institutter på Arkitektskolen Aarhus har der væretgennemført årsforløb med fokus på energi og bæredygtighed. Herudovergennemføres typisk et grundkursus, hvor bæredygtighed er et gennemgå-ende tema. Endelig er der en lang række forskningsprojekter og Ph.D.-forløb, som integrerer energi og bæredygtighed i byggeri, planlægning ogrenovering/bevaring. Alle studerende på arkitektuddannelsen ved Kunst-akademiets Arkitektskole gennemgår på 3. år et intensivt 14 dages kursusi klima, ressourcer og bæredygtighed inden for hovedområderne planlæg-ning, bygningskunst og design. Herudover indgår bæredygtighed, energiog klima i et stort antal øvrige kurser på såvel bachelor- som kandidatni-veau, ligesom det er hovedemnet for en af skolens studieafdelinger.Civilingeniøruddannelsen består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse og udbydes på de fleste af landets universiteter.Der findes en række forskellige retninger inden for civilingeniøruddan-nelsen, hvoraf flere er tæt knyttet til energirigtigt byggeri specifikt. Destuderende lærer bl.a. om indeklima og energi, herunder at beregne byg-ningers energiforbrug, projektere installationer og bestemme indeklimaet.Lavenergibyggeri er et centralt emne i en række studielinjer og selvstæn-dige kandidatuddannelser, herunder bl.a. linjen ”Energy Design”, somstuderende kan vælge på kandidatuddannelsen i bygningsdesign. Det skalbemærkes, at diplomingeniør- og civilingeniøruddannelsernes indledendestudieår har en række paralleliteter og overlap.

2.3.1 Efter- og videreuddannelserUniversiteterne og arkitektskolerne udbyder bl.a. efter og videreuddan-nelse i form af hhv. forsknings- og kunstneriskbaserede masteruddannel-ser.Masteruddannelserne er rettet mod en lang række af de videregående ud-dannelser, men der er dog krav om, at ansøgere har gennemført en ud-dannelse på mindst bachelorniveau samt at ansøgeren har mindst to årsrelevant erhvervserfaring.Masteruddannelserne på civilingeniøruddannelserne finansieres delvistved statstilskud og delvist ved brugerbetaling. Masteruddannelserne vedarkitektskolerne finansieres udelukkende ved brugerbetaling. Det er uni-versiteterne selv, der beslutter, hvilke masteruddannelser de ønsker atudbyde (efter Akkrediteringsinstitutionens godkendelse).På Arkitektskolen i Aarhus udbydes en international masteruddannelsemed et specifikt fokus på klima og energi i byggeriet – Master in Energyand Green Architecture (MEGA). Uddannelsen har fokus på energi, bæ-redygtig byudvikling, grøn arkitektur, design og ledelse. Undervisningenforegår på engelsk. På Kunstakademiets Arkitektskole udbydes master-uddannelsen ”Strategisk Byplanlægning”, der har bæredygtighed som enaf sine vigtigste parametre. Desuden har Center for Industriel Arkitektur(CINARK) udarbejdet et koncept til en Master i Integreret Klimadesign,men det er bl.a. på grund af en begrænset efterspørgsel blevet sat i bero.Masteruddannelserne på arkitektskolerne er alle tværfaglige – dvs. bådefor arkitekter, ingeniører og konstruktører. Universiteterne udbyder ingenmasteruddannelser for civilingeniørerne med et specifikt fokus på klimaog energi i byggeriet.Universiteter og arkitektskoler udbyder en række kortere kurser på lavereniveau end master. Arkitektskolen Aarhus udbyder eksempelvis et 10dags kursus i Certificeret Passivhus Designer og et efteruddannelsesfor-løb i samarbejde med VIA University College i Horsens om BæredygtigEnergirenovering. Det er et seks ugers forløb, hvor det er muligt at fåStatens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU). Kunstakademiets Arkitektsko-le udbyder dimittendkurset Grøn BIM – introduktion til bæredygtig arki-tektur og BIM (Building Information Modelling), der er et 20-dageskompetenceudvidende kursus målrettet nyuddannede arkitekter, ingeniø-rer, bygningskonstruktører og designere. Kurset er gratis og er en praktiskindføring i den specifikke software og de systemer, der anvendes for atsikre bæredygtighed.

3. Centrale udfordringer for at sikre de nødvendige kompetencer ibyggeriet i forhold til lavenergibyggeri og energirenoveringArbejdet i arbejdsgruppen har vist, at byggeriets aktører er bevidste om,at de skærpede energikrav nødvendiggør et kompetenceløft i byggeriet,og at der som konsekvens allerede i dag sker meget i forhold til lavener-gibyggeri og energirenovering på uddannelses- og efteruddannelsesområ-det – hvilket fremgår af nærværende afsnit. Arbejdet har samtidig vist, atder mangler et overblik over, hvad der er igangsat på området, og at derpå trods af den nuværende indsats stadig er områder, hvor der med fordelkan gøre mere.Dette afsnit vil forsøge at give et overblik over centrale udfordringer for,at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet kan efterleve dekommende energikrav, hvad der allerede er igangsat og planlagt af initia-tiver for at bidrage til dette, samt hvad arbejdsgruppen konkret anbefaler,at der skal gøres yderligere for at sikre det nødvendige kompetenceløft.Arbejdsgruppen har identificeret nedenstående tre centrale udfordringerfor at sikre det nødvendige kompetenceløft, så byggebranchen kan efter-leve – og måske endda bygge bedre end – de kommende krav:Centrale udfordringer for et kompetenceløft i forhold til lavenergi-byggeri og energirenovering:•Styrket uddannelsesmæssigt fokus på energikrav og konsekven-ser heraf for byggeprocessen•Opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke - efteruddan-nelse•Forskning, udvikling og videnformidling til håndværkere, in-stallatører og rådgivere i byggeriet3.1 Styrket uddannelsesmæssigt fokus på energikrav og konsekven-ser heraf for byggeprocessenDen første udfordring, som arbejdsgruppen peger på er, at de skærpedeenergikrav vil øge behovet for, at uddannelserne har særlig fokus påenergiudfordringerne, og hvilke konsekvenser de kan få for byggeproces-sen.Byggeriet er i sin strukturopdelt mellem de forskellige faggrupper og faser.Det bevirker, at der ofte er et begrænset samspil mellem byggeriets aktører,og at de enkelte faggrupper ikke har basal viden om de øvrige faggruppersarbejde. Det er særligt problematisk i forhold til lavenergibyggeri og energi-renovering.Opførelse af lavenergibyggeri og energirenovering forudsæt-ter, at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet har forståelsefor, hvordan de enkelte bygningsdele indgår i en helhed, hvor arkitektur,løsningsprincipper, konstruktioner, installationer og materialer fungerersammen. Ellers holder de indledende beregninger ikke i praksis.11

Et andet og mindst lige så centralt fokuspunkt er, at lavenergibyggeri iteorien er så tæt, at det i endnu højere grad end tidligere bliver afgørende,at bygninger opføres korrekt og uden fejl og mangler – ellers kan detblandt andet få uheldige følger for indeklimaet i bygninger. Endelig er detafgørende, at fremtidens bygninger opføres med respekt for arkitektur ogkvalitet.Udviklingen inden for energi- og klimavenligt byggeri går i disse år me-get stærkt, og der udvikles hele tiden nye og bedre produkter. Skal dekommende stramninger af energikravene efterleves, så er det afgørende,at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet under hensyntagentil arkitektonisk kvalitet og indeklima er opdaterede med viden om denyeste produkter og løsninger. Dertil kommer, at der ikke er en ”rigtigmåde” at opføre lavenergibyggeri på. Der findes forskellige skoler indenfor lavenergibyggeri, som hver især har deres forcer og ulemper. Skal vihave det bedste og sundeste byggeri, så er det afgørende, at håndværkere,installatører og rådgivere i byggeriet, herunder især de studeren-de/nyuddannede, får viden om de forskellige ”skoler” og lærer at vurderederes kvaliteter og pointer hver især.Behovet for, at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet har engrundlæggende og nuanceret viden om lavenergibyggeri, understøttes af,at vi i Danmark har en overordnet energiramme, som giver fleksibilitet tilat opfylde energikravene på den mest hensigtsmæssige måde. Det giverrum for innovative løsninger, men forudsætningen for et godt resultat er,at håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet har en grundvidenom lavenergibyggeri og energirenovering, og at de formår at samarbejdeom nye løsninger og produkter.Alle byggeriets aktører – erhvervet, bygherrerne, forskningsverdenen oguddannelsesinstitutionerne – har et ansvar for at sikre, at håndværkere,installatører og rådgivere i byggeriet får en grundviden om lavenergibyg-geri og energirenovering, og at samarbejde og flerfagligheden styrkes irelation hertil.Uddannelsesinstitutionerne er i kraft af deres kontakt med og påvirk-ningsmuligheder af alle byggeriets studerende/nyuddannede i en særligposition i forhold til at nå bredt ud i branchen. Uddannelsesinstitutionerneer derfor en oplagt indgang til at udbrede viden om lavenergibyggeri ogenergirenovering, implikationer i forhold til indeklima og arkitektoniskkvalitet samt behovet for samarbejde og flerfaglighed – men det kræveren fælles indsats fra alle parter. Samarbejder mellem og på tværs af ud-dannelsesinstitutioner kunne være et middel til at gøre den kommendearbejdsstyrke i stand til at tænke på tværs af faggrænser og mere åbenover for at udvikle nye løsninger i fællesskab.Byggeriet virksomheder samtforsknings- og uddannelsesinstitutioner erallerede bevidst om, at håndværkere, installatører og rådgivere i byggerietvil blive udfordret af de skærpede energikrav, hvorfor der allerede i dag

er taget initiativ til en række tiltag, der skal styrke fokus på energi i byg-geriets uddannelser.Eksempler på allerede igangsatte initiativer/tiltag•Kortlægning af kompetencegab vedrørende energi og bæredygtighedArkitektskolen Aarhus har med støtte fra APU – ArbejdsPlads Udviklingsmidlerigangsat en kortlægning af kompetencegabet vedrørende energi og bæredygtighedblandt underviserne på de to arkitektskoler. Kortlægningen skal bidrage til udviklingaf en strategisk kompetenceplan og konkrete kursusforløb inden for energi og bære-dygtighed.Ny bacheloruddannelse for ingeniører om bæredygtigt byggeriDTU planlægger en ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab om bygningsdesign,hvor bæredygtigt design vil indgå med betydelig vægt. Uddannelsens sigte er at kvali-ficere kandidater til at arbejde med reduktion af bygningers energiforbrug til drift(opvarmning, afkøling, ventilation, belysning) såvel som en række andre aspektervedr. bæredygtighed. Uddannelse er et velegnet fundament til en allerede eksisteren-de kandidatuddannelse,Architectural Engineering.Energiteknologen - ny erhvervsakademiuddannelseEnergiteknologuddannelsen er en målretning af installatøruddannelsen i forhold tilklima og energi. Uddannelsen til energiteknolog er en ny toårig erhvervsakademiud-dannelse, der begyndte i september 2010. Energiteknologen uddannes til at kunne fo-retage tekniske energibesparende foranstaltninger i såvel bebyggelser som i industrien.Energiteknologen kan bl.a.optimereinstallationers energiforbrug i bygninger, i pro-ces- og produktionsanlæg og deltage i opgaver i forbindelse med nye og alternativeenergiformer. Rådgive om og udføre energi- og indeklimasystemer samt rådgive omnedbringelse af energiforbruget og om bæredygtige og CO2-neutrale løsninger.Kursus i bæredygtig EnergirenoveringArkitektskolen Aarhus udbyder i samarbejde med VIA University College et 6-ugersforløb vedrørende bæredygtig energirenovering. Formålet med kurset er bl.a. at gørekursisten i stand til udvikling af nye standarder og løsninger inden for bæredygtigtbyggeri og energirenovering, at planlægge et renoveringsforløb med de nyeste stan-darder for projektering af bæredygtigt byggeri samt besidde kendskab til finansiellemuligheder ved energioptimering.Obligatorisk kursus om bæredygtig byfornyelse for diplomingeniørerIngeniørhøjskolen i København tilbyder på afslutningen af studiet et kursus i bære-dygtig bygningsfornyelse. De studerende arbejder med konkrete projekter i den eksi-sterende ældre boligmasse, som skal energiforbedres. Ambitionsniveauet er højt, derskal udarbejdes utraditionelle løsninger, som også vurderes økonomisk. SBi er spar-ringspartner på udviklingen af kurset. Kurset kan følges under åben uddannelse.Kurset henvender sig til diplomingeniører.Internationale teams og dansk energirigtig projektering for diplomingeniørerIngeniørhøjskolen i København udbyder kurset ”European Project Semester” fordiplomingeniørstudiet sidst på studiet. Kurset går ud på, at de studerende indgår i in-ternationale og tværfaglige teams med 4 - 5 studerende med forskellige baggrund ogkompetencer. De arbejder sammen om at komme med løsninger for visionært er-hvervsbyggeri. Bygherren stiller sig til rådighed for diskussion af forventninger tilbæredygtigt kontordomicil, og de studerende udfordres på faglighed, kommunikati-on og respektive kulturbagage. Den endelige løsning præsenteres ved eksamen ogskal, uanset valgt internationalt inspireret arkitektur, overholde det danske bygnings-reglements krav.

3.2 Opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke – efteruddan-nelseEn anden central udfordring, som arbejdsgruppen peger på, er manglendeefterspørgsel på efteruddannelse og et samlet overblik over de tilbud, derer tilgængelige.Hovedparten af byggeriets arbejdsstyrke har været på arbejdsmarkedet imange år. Det betyder, at såfremt der skal gennemføres et effektfuldtkompetenceløft af håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet iforhold til lavenergibyggerier og energirenoveringer, så forudsætter det,at den eksisterende arbejdsstyrke opkvalificeres. Heldigvis stiger antalletaf personer, der tager en AMU-uddannelse i disse år, men efter arbejds-gruppens vurdering, er der stadig ikke nok, der efterspørger efteruddan-nelse i forhold til energiudfordringerne. Derudover er det arbejdsgrup-pens opfattelse, at det er vanskeligt at skabe sig et overblik over de tilbud,der er tilgængelige – især for nogle af de grupper, hvor det i særlig gradville være relevant.Ifølge arbejdsgruppen er der en række håndværkere, installatører og råd-givere, som mangler helt basal viden om fx forholdet vedrørende korrektudførelse af isolering og tætninger, korrekt placering af dampspærre,gennembrydninger m.m. Med andre ord er der nogle i arbejdsstyrken, derhar behov for at genopfriske helt lavpraktisk viden om de nuværende reg-ler i forhold til energi i bygningsreglementet. Der er en særlig udfordringi forhold til renoveringsarbejde af det eksisterende byggeri, hvor bygher-rer ofte kun møder én håndværker eller en installatør, der ikke nødven-digvis har tilstrækkelig viden om, hvilke energiforbedringer der er rentab-le – særligt ikke, hvis det er uden for eget fagområde. Dette gælder isærde udførende.Der eksisterer som sagt allerede i dag mange efteruddannelsestilbud ved-rørende lavenergibyggeri og energirenovering, men der er så mange mu-ligheder og tilbud, at det kan være vanskeligt at danne sig et overblik –især for dem som ikke til daglig arbejder med computer og præcist ved,hvad de søger efter. Med de kommende stramninger af energikravenebliver der behov for at gøre det mere gennemsigtigt, hvilke uddannelses-tilbud der eksisterer og eventuelt, hvilke ”uddannelsespakker” man skaltage, hvis man ønsker opkvalificering på særlige indsatsområder. Et mid-del til at øge gennemsigtigheden kunne være, at de relevante uddannel-sesinstitutioner, brancheorganisationer og myndigheder styrker kommu-nikationsindsats på området og i højere grad målretter indsatsen i forholdtil de målgrupper, der i særlig grad har behov for at opkvalificere dereskompetencer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering. Derud-over kan det være en god ide, hvis der skabes yderligere incitamenter tilat tage en efteruddannelse.

Byggeriets aktører er som sagt allerede bevidst om, at der er behov for enopkvalificeringsindsats i forhold til den eksisterende arbejdsstyrke og harderfor allerede igangsat en række initiativer:Eksempler på allerede igangsatte initiativer/tiltag•Videncenter for energibesparelser i bygningerFor at styrke efteruddannelsesindsatsen i forhold klima og energi blev der som led iden energipolitiske aftale fra februar 2008 etableret et videncenter for energibesparel-ser i bygninger, som har bevilling frem til 2011. Centeret formål er at styrke byggerietskvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger.Centeret samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at redu-cere energiforbruget i bygninger. Aktiviteter omfatter bl.a. vejledning og uddannelsesamt udvikling af værktøjer og effektive standard- og pakkeløsninger. Det drives afTeknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegandog Maagøe. Læs mere: www.byggeriogenergi.dkARKITEKTUR + ENERGI - efteruddannelse for arkitekterFormålet med initiativet er at ruste arkitekterne til at gå i kritisk dialog med medråd-givere og producenter, samt at understøtte deres viden om arkitektoniske virkemid-ler, i forventningen om at arkitekterne efterfølgende kan danne sig overblik og fårkundskaber, der sætter dem i stand til at tænke og rådgive helhedsorienteret indenfor energiområdet. Initiativet er udarbejdet i samarbejde med Danske ARK og Aka-demisk Arkitektforening og finansieres af Energistyrelsen. Pilotperiode 2009-2011.Kurset er gratis, og det tager samlet set fire dage.Energivejlederuddannelse for erhvervsuddannedeUddannelsen, der er af 3-dags varighed, opkvalificerer erhvervsuddannede inden forhhv. installations- og klimaskærmsområdet til at rådgive bygningsejere om mulighe-derne for energiforbedringer. Uddannelsen understøttes bl.a. af standard- og pakke-løsninger, der er udviklet i regi af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Dener udarbejdet af Dansk Byggeri, TEKNIQ, Teknologisk Institut, Energitjenesten ogVidencenter for energiforbruget i bygninger. Den er støttet af Energistyrelsen kam-pagnemidler. Læs mere om uddannelsen: www.energivejlederen.dkLavenergiskolenEt seksdageskursus, som giver forudsætninger for at designe og projektere de bedstelavenergiløsninger og energineutralt byggeri samt viden om regler og lovgivning ift.hertil. Kurset styrker samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter, og det giver kon-krete redskaber, der letter udarbejdelsen af energirammeberegninger. Kurset udby-des af Teknologisk Institut i hhv. Taastrup og Århus.Kursus om energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse3-dags kursus for SMV’er, der skal gøre de udførende håndværksvirksomheder bedretil at rådgive om energirenoveringsopgaver. Kurset skal gøre deltagerne i stand til atforetage en overordnet vurdering af boligens energimæssige beskaffenhed, pege pårelevante energispareinitiativer og vurdere brugerøkonomien. Uddannelsen er udvik-let af Håndværksrådet, Danske Snedker- og Tømrermestre samt DS Håndværk ogIndustri. Den støttes af Region Sjællands Vækstforum. Kurset er gratis.Kursus i energirigtig og sund renovering for byggeriets erfarne aktørerArkitektskolen Aarhus udbyder et 2-dagskursus om energirigtig og sund renovering.Kurset henvender sig til erfarne boligselskaber, rådgivere, arkitekter, ingeniører ogbygningskonstruktører, der arbejder med eller vil til at beskæftige sig med energirig-tig renovering. Kurset opsummerer erfaringer, skaber debat om arkitektonisk værdikontra renovering, etablerer netværk til samarbejdspartnere og vidensdeling samt gi-ver helt konkrete redskaber i energirigtig renovering. Deltagerne introduceres forbest practice i Danmark og Europa og indføres i de arkitektoniske muligheder ienergirigtige materialer. Herudover afholdes en tværfaglig workshop med afsæt i et

konkret projekt. Workshoppen ledes af professor og passivhusekspert professorWalter Unterrainer, Østrig.AMU-kursus om energitjek og tekniske installationerAMU udbyder et 2-dagskursus om energitjek og tekniske installationer. Kursets for-mål er at gøre deltagerne i stand til at foretage et energitjek med henblik på at opnåenergibesparelser inden for el, vand, varme og ventilation i bygninger, hvori der ind-går tekniske installationer. Deltageren skal lære at udarbejde konsekvensberegningeraf energibesparelser og vejlede kunden om tilskudsordninger i forbindelse med mil-jø- og energiforbedrende, grøn energi samt miljørigtig energi. Kurset giver deltage-ren kendskab til, hvorledes der sikres en optimal integration af de tekniske installati-oner og komponenter, som anvender varme, aircondition og ventilation, samt tilgældende lovgivning på området. Kurset er udviklet af TEKNIQ og Dansk El-forbund.Energitjek kampagneTEKNIQ har i samarbejde med Dansk El-forbund og Blik- og Rørarbejderforbun-det igangsat en kampagne for medarbejderne i installationsbranchen. Kampagnenbestår af tilbud om at deltage i et 1-dags”Tjek på energien”-kursus,hvor man in-troducerer til energiområdet og gør henholdsvis elektrikeren og vvs’erne i stand til atspotte rentable energibesparelser samt vejlede kunderne om løsningsmuligheder.Kurset følges nu op af et 2-dages kursus, hvor der fokuseres på beregning af energi-besparelser og tilbagebetalingstider. Begge kurser er udbudt som AMU-kurser.Eksempel på efteruddannelse – AMU-kursus om energioptimering af boligerI regi af AMU udbydes bl.a. et 2-dagskursus, hvor formålet er at identificere muligeenergibesparelser i boligen. Gennemførelsen af det overordnede energitjek sker påbaggrund af generel viden om energi, energiomsætning (herunder CO2og drivhusef-fekt), varmetab, energiklasser samt ved brug af hjælpemidler som energimærker. En-delig kan deltageren på baggrund af viden om finansiering af besparelsesforslag rådgi-ve om energiløsninger, der kan udmøntes i en handlingsplan for renovering af bo-lig/bygningsdel.Kursus i energirenovering for bygningskonstruktører, arkitekter og ingeniørerKøbenhavns Erhvervsakademi udbyder et efteruddannelsestilbud om energirenove-ring. Kurset varer i alt 6 uger. Formålet med kurset er at udvikle og videregive videnom energirenovering og at udstyre kursisterne med konkrete værktøjer. På kurset fo-kuseres bl.a. på effektiv efterisolering af den eksisterende bygningsmasse - uden atødelægge bygningerne, Introduktion af bæredygtig og ren teknologi i de eksisterendebygninger samt udvikling af nye løsninger for energirenovering af de eksisterendebygningerEksempel: Kursus i Energirigtigt byggeri på DTUDTU udbyder et 13-ugers kursus i energirigtigt byggeri. Kurset fokuserer på varme-isolering, varmegenvinding og solvarmeudnyttelse. De studerende får kendskab tiludvikling og optimering af bæredygtigt byggeri samt metoder for udvikling af bygge-varer. Kursets mål er bl.a., at deltagerne efterfølgende kan udføre beregninger af in-deklima og energiforbrug ved brug af dynamiske beregningsmodeller af bygninger-nes klimaskærm og installationer, gennemføre en produktudviklingsproces, gennem-føre udvikling og optimering af de energirelevante dele af bygninger o. a.

få bygninger, der bruger mindre energi end de nuværende regler tilsiger.Opfyldelsen af regeringens mål er derfor afhængig af, at der udvikles ogtestes nye byggematerialer, metoder, løsninger og teknologier, og at der ibyggeriet gøres erfaringer med helhedsløsninger med lav/plus-energibyggeri samt energirenovering.Udviklingen af helhedsløsninger til byggeriet, der kan opfylde de kom-mende skrappe krav til energiforbrug, kan ikke alene løses af enkelte pri-vate aktører fra erhvervet. Da værdikæden i byggeriet i høj grad er frag-menteret, kræver udviklingen af nye byggemetoder, sammenhængendeteknologier og helhedsløsninger, samt at aktører fra det rådgivende, pro-jekterende og udførende led, byggevareproducenter og brugere i fælles-skab etablerer udviklings- og demonstrationsprojekter. Derudover er detnaturligvis afgørende, at erhvervet samt de relevante uddannelses- ogforskningsinstitutioner hver især løbende prioriterer forskning og udvik-ling på området.En yderligere udfordring er, at den viden, som byggeriet allerede har, ofteikke formidles ud til håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet.Som det fremgår af foregående afsnit og af nedenstående eksempler, såeksisterer der allerede i dag en række udviklings-, demonstrations- ogvidendelingsprojekter vedrørende lavenergibyggeri og energirenovering.En reel udfordring er imidlertid, at erhvervet, herunder såvel udførendebyggevirksomheder, materialeproducenterne som forsknings- og uddan-nelsesinstitutionerne for sjældent taler sammen om, hvad de igangsætterhver især, og hvilke tilbud der allerede er samt samarbejder om nye pro-jekter. En konsekvens heraf er, at meget af den nye viden og de tilbud,som allerede eksisterer, ikke formidles hurtigt nok ud til slutbrugerne påbyggepladsen.Byggeriets virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner erallerede bevidst om, at de kommende energikrav øger behovet for at styr-ke formidlingen af erfaringer med lavenergibyggeri og energirenoveringhos håndværkere, installatører og rådgivere i byggeriet, hvorfor der alle-rede i dag er taget initiativ til en række aktiviteter og uddannelsestilbud.Eksempler på igangsatte initiativer/tiltag•Innovationsnetværket – LavEBygDet højteknologiske netværk ”LavEByg” er et innovationsnetværk mellem DTUByg, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, repræsentanter for byggebranchensøvrige aktører samt myndigheder. LavEByg styrker samarbejdet om forskning ogudvikling vedrørende vidtgående energibesparelser og energieffektiviseringer i byg-ninger. Netværkets overordnede formål er at udvikle bygninger med et godt inde-klima, som ikke har behov for energi fra fossile brændsler. Se mere påwww.lavebyg.dk/InnoByg – udviklingsarbejde til opfyldelse af bygningsstrategienInnoByg er et udviklingsarbejde mellem Teknologisk Institut, Statens Byggeforsk-ningsinstitut, AAU, Dansk Brand- og sikrings Institut, DTU Management, DTUByg, Dansk Byggeri, Tekniq og BAT-kartellet. Partnerskabet skal udvikle og imple-mentere løsninger, der vil kunne muligøre opfyldelsen af regeringens mål for energi-

reduktioner i byggeriet. Netværket skal skabe, samle og sætte ny viden om energief-fektivitet og bæredygtighed i spil i byggeriet på tværs af branchens faggrupper og vedtæt inddragelse af byggebranchens kunder. Centeret har modtaget en bevilling på ca.20. mio. kroner fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.•Strategic Research Centre for Zero Emission BuildingsStrategisk forskningscenter der i samarbejde med industrien vil skabe et videngrund-lag for en langsigtet bæredygtig udvikling i byggesektoren ved at udvikle bygninger,der er CO2-neutrale og relaterede teknologier hertil. Et fokusområde i arbejdet er, atidentificere en optimal balance mellem udbuddet af bæredygtige produkter og im-plementeringen heraf i de individuelle bygninger og energiforsyningssystemet. Ar-bejdet gennemføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet, DTU, TeknologiskInstitut, Saint Gobain Isover, Danfoss, Velux, Dong Energy og Dansk Byggeri. Cen-teret har modtaget en bevilling på ca. 25. mio. kroner fra Forsknings- og Innovati-onsstyrelsen, og den løber indtil 2014. Læs mere:www.vbn.aau.dk/research/(19821680)?AnonymousLoginFilter_language=secSmartCityDK Demonstrations- og Kompetencecenter ”Byg, energi og IKT”Formålet er at skabe et udviklende innovationssamarbejde mellem Aalborg Universi-tet, byggeriets uddannelsesinstitutioner, bygherrer nordjyske virksomheder og kom-munale plan- og bygningsmyndigheder i Region Nordjylland. Som led i initiativet erder ved at blive etableret et Demonstrations- og Kompetencecenter ”Byg, energi ogIKT” med domicil i Hjørring. Projektet skal skabe en platform for øget vækst ogudvikling i byggebranchen i Nordjylland, baseret på en integreret byggeproces(BYG), energi- og klimabæredygtigt byggeri (Energi) og et digitalt fundament (IKT).Se mere på http://smartcitydk.dk/Energivejlederhåndbog til installatørerne og klimaskærmsfagHåndbøgerne fokuserer på energiteknik i forhold til installationer og klimaskærmen.Det er opslagsværker, som er tænkt som et hjælpeværktøj til de udførende i deresdaglige energiarbejde. Håndbøgerne giver råd og vejledning om, hvordan man kon-kret kan gribe en opgave an på en lang række teknologiområder. De rummer energi-besparelsesforslag, tjeklister og prioriteringsskemaer, som de udførende kan brugeved gennemgang af forskellige bygningers energiforbrug. Håndbøgerne er rettet modhåndværkere og installatører og er udarbejdet af TEKNIQ, Dansk Byggeri og Tek-nologisk Institut.Plan C – et projekt om energirenovering i Region HovedstadenProjektet skal fremme energirigtig renovering af det almene boligbyggeri og kom-munale bygninger i Region Hovedstaden. Projektet finansieres af EU’s regionalfond,Region Hovedstadens Erhvervsudviklingsmidler, og 37 partnere, der bl.a. skal udvik-le ny teknologi for lavenergibygning og en CO2-beregningsmodel. Projektet sigtermod at skabe samarbejde og vidensformidling mellem op imod 1200 deltagendevirksomheder, vidensmiljøer, organisationer og kommuner, der kan skabe kontakterog grobund for nye produkter. Læs mere:www.gate21.dkInspirationskatalog om energirigtig og sund renoveringIngeniørhøjskolen og Arkitektskolen i Århus har gennemført projektet ”Sund ogenergirigtig renovering”, som var støttet af Socialministeriet. Et af formålene var atskabe et inspirationskatalog for energi- og indeklimarenovering af den eksisterendebygningsmasse for alle i byggeriet. Visionen var at inspirere til, at nuværende ogkommende generationer af arkitekter, ingeniører og bygningsejere igangsætter ener-gibesparende projekter i den eksisterende bygningsmasse. Se mere:https://esr.aarch.dk

4. Arbejdsgruppens anbefalingerDer er allerede taget en lang række initiativer til at skabe det nødvendigekompetenceløft i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering i byg-geriet. Men som beskrevet i det foregående er der fortsat nogle udfor-dringer for at styrke håndværkeres, installatørers og rådgiveres viden omog erfaringer med energibyggeri, så det kan sikres, at de nye energikravkan efterleves i praksis.Arbejdsgruppen peger på ”Styrket uddannelsesmæssigt fokus på energi-krav og konsekvenser heraf for byggeprocessen”, ”Opkvalificering af deneksisterende arbejdsstyrke – efteruddannelse” samt ”Forskning, udviklingog videnformidling til håndværkere, installatører og rådgivere i byggeri-et” som tre centrale udfordringer for at håndværkere, installatører og råd-givere i byggeriet kan efterleve de kommende energikrav – uden at detsker på bekostning af sundhed/indeklimaet. Arbejdsgruppen har neden-stående anbefalinger til, hvordan disse udfordringer overkommes. Anbe-falingerne er rettet mod uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner,de rådgivende og udførende virksomheder og de regionale vækstfora.ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER1. Styrket uddannelsesmæssigt fokus på energikrav og konsekvenserheraf for byggeprocessen•Lavenergibyggeri og energirenovering som indsatsområde i erhvervsuddan-nelserneErhvervsuddannelser skal sikre, at færdiguddannede elever kan efterleve gældendelovgivning. Derfor anbefaler arbejdsgruppen i det omfang det ikke allerede er sket derelevante faglige udvalg at have fokus på energikrav i forbindelse med, at de udvikleruddannelserne. Det betyder, at der undervises i bygningsreglementets energibe-stemmelser, herunder også i de kommende skærpede energikrav.Lavenergibyggeri og energirenovering som indsatsområde i erhvervsakademi-,professionsbachelor-, diplomingeniør- samt de lange videregående uddannel-serDe kommende energikrav er så skrappe, at de kan få gennemgribende konsekvenserfor hele byggeprocessen og nødvendiggør nye måder at samarbejde på i byggeriet.Byggeriorienterede erhvervsakademi-, professionsbachelor-, diplomingeniør samtbachelor- og kandidatuddannelser skal sikre, at de studerende får relevant og sam-fundsaktuel viden og færdigheder, og at de er i stand til at kvalitetssikre deres arbejdei forhold til krav og standarder. Arbejdsgruppen opfordrer i det omfang, at det ikkeallerede er sket, relevante erhvervsakademi-, professionsbachelor- og diplomingeni-øruddannelser samt relevante bachelor- og kandidatuddannelser til at indtænke dekommende stramninger af energikravene til såvel nybyggeri som renoveringsarbejdeog konsekvenserne heraf for byggeriets værdikæde i de enkelte studieordninger.Opkvalificering af faglærere og undervisereUdviklingen inden for energi- og klimavenligt byggeri går i disse år meget stærkt, ogder udvikles hele tiden nye og bedre produkter og byggemetoder. Uddannelsesinsti-tutionerne er i kraft af deres kontakt med og påvirkningsmuligheder af alle byggeri-ets studerende/nyuddannede i en særlig position i forhold til at nå bredt ud i helebyggeriet. Derudover er der mange, som får deres grundlæggende viden om deresfag i forbindelse med deres grunduddannelse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, atfaglærerne på de relevante erhvervs-, erhvervsakademi-, professionsbachelor-, di-

plomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelser løbende opkvalificerer deres kom-petencer i forhold til lavenergibyggeri og energirenovering. Dette kan fx gøres ved atsende undervisere i ”praktik” eller på kurser.•Brug af gæstelærere/eksperter i undervisningenEt middel til at sikre, at uddannelsesinstitutionerne kan følge med udviklingen indenfor energivenligt byggeri er at invitere gæstelærere fra andre uddannelsesinstitutionerog erhvervet til at undervise om bedste praksis og praktiske erfaringer med lavener-gibyggeri og energirenovering. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at uddannelsesinsti-tutionerne løbende inviterer relevante gæstelærere og eksperter til at fortælle om lav-energibyggeri og energirenovering.Samarbejder mellem uddannelsesinstitutionerLavenergibyggeri og energirenovering forudsætter en høj grad af samarbejde og for-ståelse mellem byggeriets forskellige faggrupper. Et middel til at sikre dette kan væreat styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne for håndværkere, installatø-rer og rådgivere i byggeriet, og at uddannelsesinstitutionerne gør det til et indsatsom-råde at lære eleverne om andre faggruppers kompetencer og udfordringer. Derforanbefaler arbejdsgruppen, at uddannelsesinstitutioner for håndværkere, installatørerog rådgivere i byggeriet i højere grad samarbejder på tværs, og at der etableres fler-faglige studieforløb for flere studieretninger.Fokus på internationale erfaringer som del af undervisningenEnergivenligt byggeri er på dagsordenen verden over. Skal byggeriets arbejdsstyrkekunne efterleve energikravene i 2015 og 2020 er det afgørende, at forskningsinstitu-tionerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervet selv løbende følger, opsamler ogvidereformidler de erfaringer, som gøres i andre lande, så disse kan tjene som inspi-ration. Arbejdsgruppen anbefaler, at forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutionerog erhvervet opsamler og videreformidler udenlandske erfaringer med lavenergibyg-geri og energirenovering.Indeklima som fokusområde, når bygninger bliver tættereI takt med at energikravene til nybyggeriet skærpes, vil alt nybyggeri blive lavenergi-byggeri og dermed tættere bygninger. Når det sker, er det afgørende, at kravene tilluftskifte overholdes, hvis der stadig skal opretholdes et sundt og behageligt inde-klima i de nye bygninger. I forbindelse med energirenoveringer er det afgørende atsikre, at håndværkeren har viden om, hvornår der i forbindelse med fx efterisoleringskal sikres mod fugtproblemer på grund af det tætte byggeri. Dette sikres bl.a. ved atetablere ordentlig ventilation. Arbejdsgruppen opfordrer derfor i det omfang det ik-ke allerede er sket de relevante uddannelser til i overensstemmelse med de nye lov-givningsmæssige rammer at have fokus på indeklimaet som et centralt emne i ud-dannelserne.

2.Opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke – efteruddannel-se•Lavenergibyggeri og energirenovering som særligt indsatsområde i AMU-regiFormålet med AMU er at tilgodese virksomhedernes behov for kompetenceudvik-ling af medarbejderne for at kunne tilpasse sig kravene på et dynamisk arbejdsmar-ked. Arbejdsgruppen anbefaler derfor de udviklingsansvarlige efteruddannelsesud-valg til fortsat at udvikle nye efteruddannelsestilbud, der tilgodeser behovene omveluddannet arbejdskraft inden for lavenergibyggeri og energirenovering.Lavenergibyggeri og energirenovering som særligt indsatsområde i byggerietsøvrige efteruddannelsestilbudHele byggeriets arbejdsstyrke skal klædes på til at honorere de kommende energi-krav. Derfor opfordrer arbejdsgruppen udbydere af efteruddannelsestilbud til at sæt-te et særligt fokus på lavenergibyggeri og energirenovering.

Større fokus på tværfaglige efteruddannelsesforløbOpførelse af lavenergibyggeri og energirenovering forudsætter at håndværkere, in-stallatører og rådgivere i byggeriet har forståelse for, hvordan de enkelte bygningsde-le indgår i en helhed, hvor arkitektur, løsningsprincipper, konstruktioner, installatio-ner og materialer fungerer sammen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der i ud-dannelsestilbud vedrørende lavenergibyggeri og energirenovering for håndværkere,installatører og rådgivere i byggeriet kommer større fokus på tværfaglige uddannel-sesforløb. De nye VEU-centre, der siden 2010 har varetaget al vejledning om vok-sen- og efteruddannelse, kunne få en afgørende rolle i relation hertil.Flere ”uddannelsespakker” med fokus på bredere problemstillinger vedrø-rende lavenergibyggeri og energirenoveringDet kan være en kompleks sag at skulle opføre bygninger med et meget lavt energi-forbrug. Derfor er et enkelt kursus vedrørende lavenergibyggeri eller energirenove-ring ofte ikke nok til at gøre håndværkere, installatører og rådgivere til eksperter. Ar-bejdsgruppen anbefaler derfor uddannelsesudvalgene til at sammensætte flere ud-dannelsespakker med fokus på bredere problemstillinger vedrørende lavenergibygge-ri og energirenovering.Styrket overblik og øget gennemsigtighed for uddannelsestilbudDer eksisterer allerede i dag mange efteruddannelsestilbud vedrørende lavenergibyg-geri og energirenovering, men der er så mange muligheder og tilbud, at det kan værevanskeligt at danne sig et overblik – især for dem som ikke til daglig arbejder medcomputer og præcist ved, hvad de søger efter. På den digitale UddannelsesGuiden,www.UG.dk,kan man finde alle eksisterende efteruddannelsestilbud. For at øge bru-gervenligheden foreslår arbejdsgruppen, at Undervisningsministeriet undersøger mu-ligheden for, at brugere kan sortere uddannelsesforløb efter emneområdet som fxklimaskærmen i forhold til lavenergibyggeri.Styrket kommunikation om efteruddannelsestilbud vedrørende lavenergibyg-geri og energirenoveringDer eksisterer allerede i dag mange efteruddannelsestilbud vedrørende lavenergibyg-geri og energirenovering, men der er så mange muligheder og tilbud, at det kan værevanskeligt at danne sig et overblik. Derfor er det afgørende, at de relevante uddan-nelsesinstitutioner og brancheorganisationer løbende gør opmærksom på, hvilke ef-teruddannelsestilbud der er, og hvilke der skønnes at være relevant i forhold til for-skellige aktørers behov. Undervisningsministeriet har pr. 1. januar 2010 etableret enny efteruddannelsesportalwww.EFTERUDDANNELSE.dk,som tydeliggør mulig-hederne for arbejdsmarkedsuddannelser. Arbejdsgruppen anbefaler, at uddannelses-institutioner og brancheorganisationer for håndværkere, installatører og rådgivere ibyggeriet i det omfang det ikke allerede er sket tager de nødvendige tiltag for at sikre,at information vedrørende mulighederne for efteruddannelse i forhold til lavenergi-byggeri og energirenovering når ud til relevante målgrupper.

3. Forskning, udvikling og videnformidling til håndværkere, installa-tører og rådgivere i byggeriet•Formidling af viden mellem forskning, uddannelse, erhverv og producentermed læring og uddannelse i centrumUdviklingen inden for energivenligt byggeri går i disse år meget stærkt, og det er afgø-rende, at den nyeste viden og erfaringer formidles bredt ud i erhvervet samt i forsk-nings- og uddannelsesverdenen. Det kan bl.a. ske ved at, at der løbende etableres net-værker eller erfagrupper mellem forskning, uddannelse, erhverv og producenter medlæring og uddannelse i centrum. Uddannelsessystemet kan fungere som en blandt fle-re katalysatorer for spredningen af viden herfra til hele branchen. Arbejdsgruppenanbefaler, at alle byggeriets interessenter bestræber sig på at styrke formidlingen af er-faringerne med lavenergibyggeri og energirenovering. Det kan bl.a. ske gennem delta-gelse i netværker og erfagrupper, gennem deltagelse i udviklings- og demonstrations-

projekter samt gennem formidling af viden generelt.•Øget fokus på lavenergi og energirenovering for byggeriets forskningsinstitu-tionerEnergiforbruget i nye bygninger skal reduceres med 75 pct. inden 2020. Regeringenslangsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, som pro-ducerer mere energi, end de forbruger. Det skal ses i lyset af, at der i dag kun er gan-ske få bygninger, der bruger mindre energi end de nuværende regler tilsiger. Ar-bejdsgruppen anbefaler derfor, at byggeriets forskningsinstitutioner i højere gradprioriterer forskning i lavenergibyggeri og energirenovering.Brug af videnkuponordningen i byggerietDe nye energikrav vil gøre byggeri mere kompliceret og flerfagligt, og det vil derforvære en fordel, hvis den nyeste viden, der udvikles på uddannelses- og forskningsin-stitutioner samt i erhvervet, også overføres til små- og mellemstore virksomheder, derformentlig vil skulle opføre meget af fremtidens lavenergibyggeri og energirenoverin-ger i praksis. Videnkuponordningen er et tilbud til små og mellemstore (SMV’er) virk-somheder om tilskud til køb af viden eller egentlig forskning i forbindelse med forsk-nings- og innovationssamarbejder mellem hhv. SMV’er og videninstitutioner. Formå-let med ordningen er, at fremme samarbejde mellem SMV’erne og videninstitutioner-ne med henblik på at øge innovations- og udviklingsaktiviteterne i SMV’erne. Derforanbefaler arbejdsgruppen, at flere små og mellemstore byggevirksomheder benyttersig af denne ordning i relation til lavenergibyggeri og energirenoveringer. Læs mereom ordningen på: http://www.fi.dk/innovation/samspil-mellem-forskning-og-erhvervsliv/videnkuponFlere videnpiloter til byggeriet – lavenergibyggeri forudsætter flere kompeten-cerDe nye energikrav vil gøre byggeri mere kompliceret og flerfagligt. Videnpilotordnin-gen er et tilbud til små og mellemstore virksomheder om tilskud til ansættelse af enhøjtuddannet medarbejder. Ved at ansætte en videnpilot kan nyeste viden også spre-des til virksomhedens øvrige medarbejdere. Byggeriet har en stor andel af små- ogmellemstore virksomheder med få eller ingen højtuddannede. Lavenergibyggeri stillermere komplekse krav til byggeriet, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at flere af byg-geriets små- og mellemstore virksomheder benytter sig af denne ordning. Læs mereomordningenpåhttp://www.fi.dk/innovation/hoejtuddannede-i-virksomhederne/videnpiloterFlere ErhvervsPhD’er i byggerietDe nye energikrav vil gøre byggeri mere kompliceret og flerfagligt, og det vil stillekrav om, at virksomhederne – både rådgivere og udførende løbende opdateres påden nyeste teknologiske udvikling. Lavenergibyggeri forudsætter derfor en øget kob-lingen mellem forskningen og erhvervet. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at univer-siteterne, arkitektskolerne og byggeriets virksomheder i højere grad benytter sig afErhvervsPhD-ordningen, der giver virksomheder og faglige miljøer mulighed for atkombinere forskning og praksis. Læs mere om ErhvervsPhD-ordningen påhttp://www.fi.dk/forskning/erhvervsphdRegionale projekter med uddannelse i lavenergibyggeri i fokusDe regionale vækstfora har en særlig rolle i forhold til at overkomme særlige uddan-nelses- og erhvervsmæssige udfordringer, fordi de via strukturfondsmidlerne, der bl.a.har til formål at opkvalificere arbejdsstyrken, har mulighed for at medfinansiere stra-tegiske projekter/fokusområder for den enkelte region. Projekterne skal bidrage til atskabe vækst og skal derfor ligge udover eksisterende initiativer. Byggeriet er bredt re-gionalt forankret i hele Danmark, og de energipolitiske målsætninger for byggeriet vilderfor få betydning for erhvervslivet i alle regioner. Arbejdsgruppen opfordrer derforde regionale vækstfora til inden for rammerne af deres erhvervsudviklingsstrategier attage initiativ til og via strukturfondene medfinansiere udviklingsprojekter og byggeri-er, der leverer den nødvendige udvikling i byggemetoder og det nødvendige kompe-tenceløft i byggeriet i forhold til lavenergibyggeri og energirenoveringer. Dette kan

bl.a. ske gennem et styrket samspil mellem uddannelsesinstitutionerne, forskningsin-stitutionerne og erhvervet.Eksempel på regionalt projektVækstforum Sjælland vil i samarbejde med bl.a. Dansk Byggeri, Tekniq, Undervis-ningsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen tage initiativ til at udarbejde et pro-jekt med fokus på lavenergibyggeri og energirenovering. De nye energikrav til byg-ningsrenoveringer kræver et kompetenceløft af arbejdsstyrken. Projektet vil både om-fatte erhvervs- og videregående uddannelser, men også efter- og videreuddannelses-området. Det offentlige vil de kommende år skulle renovere en stor bygningsmasse,og der vil blive forsøgt fundet konkrete cases, der kan inddrages i projektet. Derud-over står Region Sjælland over for nogle meget store anlægsarbejder på bl.a. sygehus-området, hvilket vil blive indtænkt i projektet. Byggeri er et fokusområde i Vækstfo-rum Sjællands Erhvervsudviklingsstrategi.