Med denne rapport foreligger en evaluering af det såkaldte projekt "Min Kli-maplan". Med titlen "Min klimaplan" henvises der til et pilotprojekt taget afMiddelfart kommune med sigte på at stimulere den enkelte husejer i kom-munen til at investere i energibesparelser. Pilotprojektet, der henter inspira-tion i Middelfart-modellen for energirenovering af den kommunale byg-ningsmasse, skal hjælpe den enkelte husejer til at opnå energibesparelserog reduktion i CO2-udledningerne i dennes enfamiliehus. På sigt er det ambi-tionen at omdanne pilotprojektet til et fuldskalaprojekt, hvor ESCO (EnergyService Company) -konceptet betones kraftigere, idet der stiles efter enegentlig forretningsmodel.I Min klimaplan er beboerne i flere lokalsamfund forsøgt inddraget medhenblik på at støtte hinanden i en fælles bestræbelse på at gennemføreenergibesparende foranstaltninger. I den forbindelse er to forskellige model-ler afprøvet, en hvor kommunen udpeger nogle lokalområdet og en hvor lo-kalområdet udpeger sig selv.Formålet med evalueringen har været at følge pilotprojektet og vurdereprojektets målopfyldelse, dvs. i hvor høj grad det er lykkedes at finde frem tilen forretningsmodel, der matcher ESCO-ideen. Evalueringen er gjort per-spektiverende. Dette betyder, at projektet er blevet vurderet og kommenteretundervejs. For yderligere at understrege det perspektiverende element sam-ler rapporten op på de ideer og forslag til samarbejds- og udviklingsmodeller,som deltagere og andre er fremkommet med undervejs.Bag projektet står Middelfart Kommune, Middelfart Fjernvarme, TRE-FOR,Rockwool, Energitjenesten, Middelfart Sparekasse, Region Syd samt EU'sregionalfond igennem Erhvervs- og byggestyrelsen.

Forord ............................................................................................................. 5Indhold ............................................................................................................ 6Baggrund ........................................................................................................ 7Min klimaplan................................................................................................ 10Min klimaplan 1 ........................................................................................ 10Koncept ............................................................................................... 11Boligområder ....................................................................................... 11Aktivitetsforløb ..................................................................................... 12Energibesparelsespotentialet .............................................................. 13Resultater ............................................................................................ 14Min Klimaplan 2.0 .................................................................................... 14Koncept ............................................................................................... 15Boligområde ........................................................................................ 15Forløb .................................................................................................. 16Energibesparelsespotentialet .............................................................. 17Resultater af Min Klimaplan 2 ............................................................. 17Resultater ..................................................................................................... 18Indhøstede energibesparelser ................................................................. 18Indhøstede af erfaringer........................................................................... 18Middelfart kommune............................................................................ 18Forsyningsselskabet TRE-FOR........................................................... 20Fynbobyg og Middelfart VVS............................................................... 21Middelfart Sparekasse......................................................................... 21Erhvervsfremme .................................................................................. 22Sammenfatning og konklusion ..................................................................... 23Forslag til forretningsmodel .......................................................................... 25Kilder............................................................................................................. 27Bilag 1: Folder............................................................................................... 28Bilag 2: Fokusgruppeinterview Rudbæksbanke ...................................... 29

Mange kommuner har gennem de seneste år gjort en aktiv indsats for atfemme energibesparelser og med klimadagsordenen ligeledes sat sig for atreducere CO2-udlippet i kommunen. Disse bestræbelser har i første omgangrettet mod at fremme energibesparelser omkring kommunens egne aktivite-ter herunder energiforbruget i kommunens bygninger. I anden omgang harmange kommuner udvidet disse bestræbelser til at omfatte hele det territori-um, kommunen dækker.En foregangskommune har været Samsø (nu en del af Århus kommune),der blev kendt som den første klimaneutrale ø. Der før blev Albertslundkendt for sine grønne regnskaber og sine tidlige initiativer på at reducereCO2-udslippet overalt i kommunen. På et tidspunkt rettede man henvendelsetil alle kommunens husstande i form af et lille grønt regnskab, hvor dia-grammer viste, hvor størrelsen af varme- el- og vandforbruget lå, husstandfor husstand.Fra 2008 lancerede Danmarks Naturfredningsforening begrebet klima-kommuner. Initiativet går ud på, at kommuner, der tilmelder sig samtidig for-pligter sig til at tage initiativ til konkrete CO2-reduktioner i kommunen, detvære sig i kommunens bygninger eller mere bredt i kommunen som helhed.Det initiativ, man fra Middelfart kommune har taget med "Min Klimaplan"skiller sig ud fra andre kommunale initiativer ved direkte at invitere privatehusejere til at indgå i kollektive løsninger omkring energirenovering af dereshus. Det har ikke på forhånd ligget klart, hvilke form denne henvendelseskulle have, men blot ligget i kortene at forskellige tilgange skulle afprøves.Som sådan er Min Klimaplan tilrettelagt som et pilotprojekt.Ud over at opnå konkrete energibesparelser og dermed CO2-reduktionerhar ideen med projektet været at opbygge og udvikle en forretningsmodel,der kan vise sig egnet til det konkrete formål, men som også kan anvendesaf boligområder andre steder både i og uden for Middelfart.Således harformåletmed projektet været at:– etablere en organisation, hvor vidensdeling og konkrete løsninger på sy-stematisk måde kan føre til:– energibesparelser (effektiv energiudnyttelse), reduktion i CO2-emissionerog erhvervsudvikling med:– udgangspunkt i den private bygningsmasse (private enfamiliehuse).Grundprincippeti den virksomhedstype, der er arbejdet med er simpel, daden bygger på, at nogen tilbyder at være totalleverandør af garanteredeenergibesparelser mod at få del i opgaven med at energirenovere. Inspirati-onen kommer fra ESCO-modellen, hvor de forventede energibesparelserskal være med til at finansiere de løsninger, der skal til for at realisere ener-gibesparelserne. Sigtet med projektet har således været at arbejde i retningaf udvikling af en privat/offentlig ESCO-lignende forretningsmodel.Projektledelsener varetaget af Middelfart Kommune. Projektet er forankret ibyrådet samt Teknik- og miljøforvaltningen. Direktør i Teknik og miljøforvalt-ningen Thorbjørn Sørensen leder formelt projektet. Projektet er en innovativudmøntning af byrådets vision og strategi for udvikling af kommunens grøn-ne strategi.Projektets partnereer:

TRE-FORer et af landets store forsynings-selskaber. TRE-FOR er den vig-tigste leverandør af elektricitet, vand og fjernvarme i Trekant-området. Igen-nem TRE-FOR Entreprise A/S rådes og vejledes private og erhvervs-kunderom energiforbrug, lige som man udfører forskellige installations- oganlægs-opgaver. TRE-FOR indgår i projektet som energirådgiver, sparrings-partner og idé-generator.Middelfart Fjernvarmeforsyner en stor del af Middelfart By med Fjernvarme.Middelfart Fjernvarme besidder et uvurderligt lokalkendskab, der kan frem-me positiv projektmodtagelse og forankring i lokalområderne. MiddelfartFjernvarme indgår i projektet som lokal sparringspartner i områder medfjernvarme.Rockwool A/S,som fremstiller isoleringsmateriale. Det er en danskejet virk-somhed med 700 medarbejdere. Rockwool A/S indgår i RockwoolScandinavia, som har markeder i Danmark, Norge, Sverige, Baltikum og Fin-land. I alt beskæftiger Rockwool Scandinavia 1100 medarbejdere. Rockwoolindgår i projektet som sparringspartner og idé-generator.Middelfart Sparekassehar et langt historisk tilhørsforhold og engagement ilokalområdet, der kan føres helt til grundlæggelsen af Sparekassen i 1853,hvor en gruppe håndværkere på egne søgte bedre og billigerefinansieringsmuligheder. Middelfart Sparekasse indgår i projektet som spar-ringspartner og finansieringsrådgiverEnergitjenestener en ny organisation, som først så dagens lys i 2005, dader efter stilstand på området igen kom fokus på energibesparelser og kli-maet blev et vigtigt debatemne. Med støtte fra bl.a. PSO-midler hjemtagetover elregningen, er Energitjenesten i stand til at give uvildig information omenergibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten er blevet til i etsamarbejde mellem Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) ogSammenslutningen af de danske energi- og miljøforeninger (SEK).Energitjenesten er i dag bygget op omkring 12 lokale Energitjenester fordelt ihele landet og med et fælles sekretariat i Århus. Målet er at fremmeenergibesparelser i Danmark og ad den vej at muliggøre overgangen til enbæredygtig energiforsyning. Energitjenesten indgår i projektet som energi-rådgiver, sparringspartner og idé-generator.Projektevalueringen,som denne rapport er et resultat af, tager udgangspunti den oprindelige projektidé, som igen tager udgangspunkt i ESCO-konceptet, eller som det kommer til udtryk i ansøgningen til Regionalfonden(2007): Projektet skal danne ramme om etablering af en organisation, hvorvidensdeling og konkrete tiltag på systematisk måde fører tilenergibesparelser (effektiv energiudnyttelse), CO2-reduktioner og erhvervs-udvikling. Dette skal ske med udgangspunkt i pilotområder bestående af pri-vate enfamiliehuse. Med indbygget projektevaluering og vidensudvikling,satses der på senere storskalaforsøg, hvor ESCO konceptet står centralt.Således er det håbet, at projektorganisationen kan bliv totalleverandør afenergibesparelser, hvor de tiltag, der skal til for at realisere energibesparel-serne i nogen udstrækning finansieres af energibesparelserne. Sigtet medprojektet er at udvikle en privat/offentlig ESCO - dog uden forventning omendelig realisering af idealmodel.På den baggrund evalueres projektet ud fra følgende parametre:1 I hvor høj grad lykkes det at samle parcelhusejere i energirenoverings-grupper, som går sammen om at gennemføre energibesparelser?2 I hvor høj grad lykkes det at involvere lokale håndværkere for på den

Overskriften på de initiativer, der er taget af Middelfart kommune for at etab-lere en organisering omkring energibesparelser i parcelhuse har været: ”Minklimaplan” – og når det gjaldt mediebevågenhed: MinKlimaplan.nu. Mednavnet har man fra starten villet give de involverede parcelhusejere ejerskabtil initiativet og samtidig understrege, at den enkelte parcelhusejer i en tid,hvor alle taler om globale klimaforandringer, faktisk kan gøre noget her ognu.Fra kommunens side bliver flere modeller for involvering borgerne afprø-vet. Disse modeller samler sig om Min klimaplan 1 og 2, også betegnet”minklimaplan.nu” 1.0 og 2.0. I Min klimaplan 1, får man fat i deltagerne vedat tilbyde en gratis energigennemgang af enfamiliehuse beliggende i udvalg-te områder. I Min klimaplan 2 får man omvendt fat i deltagerne ved at opfor-dre borgerne i kommunens boligområder og lokalsamfund til at slå sig sam-men og mønstre flest mulige deltagere. I Min klimaplan 1 blev et område iStrib og to i Gelsted udpeget. I Min klimaplan 2 løb landsbyen Føns af medsejren ved i første runde at mønstre 13 interesserede deltagere. I en andenrunde kom yderligere et område i betragtning, og en såkaldt”min.klimaplan.nu ” 3.0 løb af stablen, idet et tredje område også fik hjælp tilat iværksætte energispareforanstaltninger. Min klimaplan 3 indgår ikke i eva-lueringen.Hvor det første initiativ fik fat i mange flere husejere, end der i sidste in-stans vare rede til at udføre energibesparende foranstaltninger fik det andetinitiativ involveret så tilpas mange, at nye grupper opstod i kølvandet på denførste, heraf bl.a. udløberen Min klimaplan 3.

AktivitetsforløbMin klimaplan 1 blev løbet i gang via en større PR-kampagne. Rygraden idenne var en folder, der blev udsendt til alle, som udviste interesse for pro-jektet og til alle husstande i de udvalgte boligområder. Samtidig med igang-sætningen af projektet blev der lavet to film, dels en film henvendt til hus-ejerne, dels en film henvendt til erhvervslivet. I den første kommer man påbesøg hos en deltager, som erkender, at der kan gøres mere for at spareenergi og reducere CO2-udslippet. Men ser også klip fra informationsmøde,hvor to deltagere taler positivt om initiativet. Man ser også energikonsulen-ten i arbejde. I den anden film er man bl.a. på en byggeplads, hvor man hø-rer en lokal håndværker tale om de mange opgaver, Min klimaplan må for-ventes at kaste af sig. Også kommunens erhvervschef bliver interviewet ogen forsker fra Statens Byggeforskningsinstitut bliver interviewet i denne film.De to film er produceret af Eye.pr.Sammen med folder og film kom et særligt ”site” på kommunens hjemme-side til at udgøre projektets PR-del. Denne del af kommunen hjemmeside erblevet opdateret et par gange, men fremstår ved overgangen til Min Klima-plan 2 mindre opdateret (se nedenfor).Tabel 1. Aktivitetskalender for Min Klimaplan 1Tidspukt6. februar 20084. marts 2008April 20086. juli 2008September 200816. september 2008BeskrivelseFokusgruppemøde i Rudbæksbanke.Fyraftensmøde i Gelsted Forsamlingshus.Folder sendes til alle kommunens husstande.Der fremstilles en film med udgangspunkt i de første beboerkontakter, der 6.juliudsendes til relevante målgrupper.Igangsættelse af website:www.minklimaplan.nu.Informationsmøde i Gelsted med pressemeddelelse og borgmestertale.

Tidligt i forløbet blev beboerne i Rudbæksbanke inviteret til fokusgruppemø-de. Dette blev organiseret af A&B analyse, og gennemført på rådhuset. Påden måde havde man valg at lade beboere fra dette område komme til orde,inden det endelige projektforløb og inden det fulde indhold af kampagnen låklar. Tre personer deltog i mødet, der fandt sted den 6. februar 2008. Påmødet utrykker de tre repræsentanter fra Rudbæksbanke positiv interessemen udtrykker samtidig skepsis over for projektet. Man spørger om ikke”kommunen blot har behov for at bryste sig af et politisk initiativ”. Endvidereudtrykker man forundring over, at projektet henvender sig borgerne på den-ne måde. ”Er der ikke meget mere energi at spare ved at gå til de store virk-somheder i området”, bliver der spurgt? Alt i alt vurderer de udvalgte borgereifølge referatet fra mødet, at de imødeser projektet med interesse - og delta-ge i det - gør de gerne. Man ser også med spænding frem til energigennem-gangen af deres huse. Men, som man udtrykker det, ”er man i projektgrup-pen nok nødt til at dæmpe forventningerne til borgernes vilje til at drive kli-mapolitik. Man gør sin borgerpligt ved at lytte til råd og tage mod vejledning.Ganske som man laver huskeregler for at slukke lyset. Men herfra er der alt-så nogen vej til sænkning af energiforbruget gennem omfattende boligreno-veringer”.Der blev rettet henvendelse til ejerne af de pågældende huse i foråret 2008.Ud af de 66 husstande tog 36 mod tilbuddet om en gratis energigennem-gang og termografering af deres hus. Derudover bad ni husstande uden forområderne om at være med. Dette blev imødekommet, således at der i alt erforetaget 45 energigennemgange. For stort set alle var tilbagemeldingen po-sitiv, idet man samstemmende gav udtryk for, at man ville sætte ind i hen-hold til de påviste energispareforslag.Under halvdelen tog dog imod tilbuddet om efterfølgende at mødes medde energisagkyndige for at drøfte stordriftsfordele i forhold til en samlet an-søgning og en evt. samlet ESCO-løsning. I foråret 2009 kom regeringensrenoveringspulje i spil, og det blev igen aktuelt af gå sammen, bl.a. for atundersøge mulighederne for at udnytte den nye tilskudsordning. Det lykke-des ikke at sammenkalde til flere møder. En del naboer gik dog sammen forpå eget initiativ at støtte hinanden med at udfylde det online- ansøgnings-skema, som regeringen havde åbnet til formålet.I april 2010, et år efter at, der renoveringspuljen blev udløst, har mankendskab til, at et mindre antal husstande har fået midler fra puljen og at defleste har handlet om energibesparelser.

tentialet er opgjort til 16 %, selv om kun tre af husene er opført efter 1970. ICO2-reduktioner vil man på Fyrrevænget kunne skære 1,5 ton i CO2-udslippet, i Højbovænget 1,3 ton over for Rudbæksbanke med 1,1 ton omåret.Den største energibesparelse kan opnås i et hus fra 1973 beliggende iHøjbovænget, idet der her kan spares 50% af energiforbruget til opvarm-ning, hvilket igen svarer til en CO2-reduktion på knap 2 ton om året. En næ-ste lige så stor varmebesparelse (44%), kan der opnås i et hus fra 1977 be-liggende på Højbovænget. Da der samtidig kan spares 26% på elforbruget idette hus, er der her 3,4 ton at spare på det årlige CO2-udslip.Opgørelserne over besparelsespotentialet, som de foreligger i energirappor-terne svarer meget godt til de beregninger, som SBi har gennemført (Witt-chen, 2009) for landet som helhed. Her viser beregningerne, at der for par-celhuse opført i opførelsesperioden 1961-1972 kan spares 19 % af varme-forbruget til rumopvarmning og varmt brugsvand, mens der for parcelhuseopført i perioden 1973-1978 kan spares 22 %.

ResultaterDet konkrete resultat i form af gennemførte energispareforanstaltninger kanikke umiddelbart gøres op, da en gennemførelse af energispareforslag ty-pisk gennemføres over en længere periode. I nogle tilfælde er man optagetaf andre ting i familien, har travl på arbejdet, eller har ikke økonomi til det forindeværende.I september 2010, ca. 2 år efter energigennemgangene af husene i MinKlimaplan 1, blev der på kommunens foranledning rundsendt et spørgeske-ma til alle, der havde fået foretaget en energigennemgang i Strib og Gelsted.19 husstande, eller knap halvdelen af de involverede husstande svarede påspørgsmålene. En besvarelse afkrydser dog alle svarmuligheder, hvorfordenne besvarelse lades ude af betragtning.Da tilbagemeldingerne kun dækker 40 % af de deltagende husstande iMin Klimaplan 1 kan de kun gives et fingerpeg om slutresultatet. De fortæl-ler, at 3 husstande (ca. 15 %) har gennemført alle forslagen, 9 husstand (ca.50 %) har gennemført nogle af forslagene, mens 6 husstande (ca 35%) ikkehar gennemført nogle af de forslag, der var opregnet i de respektive energi-rapporter. I 10 husstande svarende til ca. 55 % af besvarelserne lyder sva-ret, at man ikke har gjort noget. Af disse svarer man i tre husstande, at manhar planer om at gøre noget.I de tre huse, hvor man har fulgt alle råd, er et hus opført i 2003, hvorforforslagene og dermed den nødvendige investering har været begrænset.

KonceptI modsætning til Min klimaplan 1, valgte Kommunes projektgruppe i Min kli-maplan 2 at opfordre borgere til at slå sig sammen for på den måde at kvali-ficeret sig til deltagelse. Med pressemeddelelse og annoncering på Internet-tet blev der sat en deadline den 20. oktober 2009 til at samle en gruppe. Engruppe skulle minimum bestå af 9 husstande.I pressemeddelelsen blev ideen i det nye koncept illustreret ved at sam-menligne en energirenovering af et hus med et værkstedsbesøg for bilen.Her oplyser værkstedet om fejl og mangler og afgiver ved samme lejlighedtilbud på at få dem rettet og udbedret. På samme måde ville husejeren blivetilbudt rådgivning og hjælp til at udbedre fej og mangler, i dette tilfælde fra eteksperthold bestående af elselskabet TRE-FOR, Middelfart Sparekasse,Middelfart VVS, Tømrer- og snedkerfirmaet Fynbo Byg samt MiddelfartKommune. I tilbuddet lå, at der umiddelbart i kølvandet på besøget, hvorTRE-FOR stod for energirådgivningen, skulle ligge et håndværkertilbud.Sparekassen derimod skulle ikke levere et økonomisk tilbud, idet husejernekan ønske at samarbejde med andre pengeinstitutter, hvorfor man valgtehusejeren i givet fald selv være aktiv, hvis Middelfart Sparekasse skulle in-volveres.

Efterfølgende modtog hver husejer en energirapport udfærdiget af TREFORsamt et tilbud fra hver af de to håndværksmestre på de arbejder, der var pe-get på under gennemgangen. Tilbuddet var henvendt på det enkelte hus, ogvar ikke umiddelbart gjort afhængig af, at andre blandt de interesserede na-boer fik udført tilsvarende forbedringer. Man afveg med andre ord fra prin-cippet om, at stordriftsfordelene skulle opnås gennem fælles udbud. I stedetlod man det være op til håndværksmesteren at give rabatter, der kunne beropå, om flere af de implicerede skulle have udført ens opgaver, eller blot lånærheden af hinanden, således at der kunne opnås indkøbsrabatter og spa-res transport.Samtidig med at der blev gennemført energieftersyn på de 14 huse, komder en henvendelse fra yderligere 10 husstande om at måtte være med. Bå-de Føns 1 og Føns 2 grupperne repræsenterer husstande spredt over heleFøns.

EnergibesparelsespotentialetFor 13 af de 14 huse er der blevet udfærdiget energirapport. En opgørelse afdet samlede besparelsespotentiale viser, at der ved en gennemførelse af al-le de anviste energispareforlag kan spares 6200 liter olie 8800 kWh el, deromsat til en CO2-besparelse bliver det til henholdsvis 18,5 ton og 4,5 ton påårsbasis, altså samlet 23 ton på årsbasis. I gennemsnit vil de tilmeldte hus-stande kunne spare henholdsvis i gennemsnit 20 % på varmeregningen og7% på elregningen, 5 og 3 % mindre pr. husstand i forhold til, hvad der blevpåvist af besparelsesmuligheder i Min Klimaplan 1.For de enkelte huse er forskellene i de påviste besparelsesmulighederstore. Især et hus skiller sig ud ved at kunne halvere energiforbruget til op-varmning. Denne besparelse kan opnås ved at isolere ekstra på loftet, ud-skift gammel oliekedel og efterisolere rør. Her som andre steder påviserenergikonsulenten, at en stor besparelse kan opnås ved den gratis foran-staltning, der består i at lukke spjældet i brændeovnen efter endt brug, da etåbent luftspjæld i en brændeovn ventilerer lige så meget varme ud i løbet afnatten og den efterfølgende dag, som brændeovnen har ydet. Syv andre hu-se kunne spare mellem 20 og 40% på varmeregningen, hvis man gennem-førte de anviste energispareforslag.Etn andet hus skiller sig ud ved et stort elforbrug på 8500 kWh for en al-mindelig husstand. Her påpeger energikonsulenten at el-gulvvarme og elek-trisk håndklædetørrer kan være synderne. Ved at bringe elforbruget ned på6500 kWh, som fortsat er højt for en husstand på fire, spares en fjerdedel afelforbruget væk.

Resultater af Min Klimaplan 2Indtil sommeren 2010 har halvdelen af husstandene fået igangsat energire-noveringsarbejder. To steder har man igangsat større arbejder, det ene stedhulmursisolering, det andet sted både væg- og luftisolering mv. I flere hus-stande går man med overvejelser om at sætte større eller mindre arbejder iværk, men tøver, fordi besparelserne ikke er så store eller fordi tilbagebeta-lingstiden er for lang.Dog er man i alle husstande godt tilfreds med ekspert-besøget, ikkemindst fordi alle umiddelbart har kunnet drage nytte af besøget gennem degode råd og anvisninger til øjeblikkelig udførelse blandt husejerne, der frem-kom under besøget. Endvidere stor tilfredshed med de umiddelbare kom-mentarer og efterfølgende tilbud fra tømrer- og VVS-firma. I alt gav besøgetumiddelbart anledning til ni tilbud fra tømrerfirmaet og ni tilbud fra VVS-firmaet.

Indhøstede energibesparelserDer er opnået energibesparelser allerede i projektperioden. Men det tager tidfra energibespareforslag bliver påvist og betydningen går op for husejer ogdenne får afklaret det nødvendige med økonomi, håndværkere osv. for tilsidst at realisere en energibesparelse og mærke resultatet på pengepung ogindeklima.Fra Energiselskabets sider regner man med en realiseringsperiode på toår fra energibesparelserne bliver påvist i energirapport til de besparelser,man beslutter sig for at gennemføre i de enkelte husstande, bliver realiseret.Og netop efter to år, blev deltagerne i Min Klimaplan 1 via et spørgeskemaudspurgt om gennemførte energibesparelser. Her svarer man fra tre hus-stande (17 %), at man har gennemført alt, hvad der er foreslået, mens manfra ni husstandes side (50 %) svarer, at man delvist har gennemført de anvi-ste besparelser. Selvom der er gået to år, er der er imidlertid 10 husstande(56 %), der erklærer, at de fortsat har planer om at gennemføre nogle af deanviste energibesparelsesforslag. Der er således tale om en langvarig pro-ces, hvor det står uklart, om det er tid, penge, usikker tilbagebetalingstid el-ler andet, der udsætter en egentlig gennemførelse af ellers oplagte energi-besparelser.Når meget tyder på, at realiseringsperioden er kortere i Føns, skyldes detutvivlsomt, at den hurtige udrykning med følgeskab af håndværkere, deromgående afgiver tilbud på de anviste opgaver, har en effekt. Således harflere husstande i Føns allerede sat arbejder i gang, ligesom flere giver udtrykfor at de snart vil give grønt lys til håndværksfirmaerne.Men det må ikke udelukkes, at en yderligere forklaring på, at der var mererespons i Føns, kan være, at husene i Føns i modsætning til husene i Stribog Gelsted er af ældre dato og generelt i ringere energimæssig forfatning,hvorfor ønsket og behovet for at gøre noget, der hvor der er noget at hente,er mere udtalt her. Endelig kan en netop overstået vinter med en lang kulde-periode i sig selv have været motiverende.

udformningen af pressemeddelelser og PR-kampagner og ved planlægningaf organissationsmodeller, møder og konferencer har man høstes værdifulderfaring. Først og fremmest ved man nu, hvad der ikke virker, og hvad derikke virker, og som det måske vigtigste lært, at det er vigtigt for initiativer afdenne karakter, at give ejerskab til energibesparelserne, både med adressetil husejere og håndværkere.Gennem to forsøg, først Min Energiplan 1 og derpå Min Energiplan 2. prø-vede man dels en model med at udpege boligområder, som ud fra en over-ordnet betragtning udgjorde en passende repræsentativt udsnit af kommu-nens borgere, dels en model, hvor borgere selv måtte gruppere sig for i kon-kurrence med andre grupper at udvise størst mulig interesse for at deltage.Hvor den første model, en såkaldt top-down-model blev afprøvet i et bolig-kvarter i Strib og to i Gelsted, blev den anden, en såkaldt bottom-up-model,afprøvet i landsbyen Føns.Kommunens erfaring med praktisering af top-down-modellen i Strib ogGelsted er, at den kræver store investeringer i pr-virksomhed, møder og an-den agitation for at opnå tilstrækkelig opbakning fra borgerne, og det vil sigetilslutning i de udpegede områder, og efterfølgende tilsagn om, at kommu-nen og det lokale energiselskab kunne aflægge besøg og der udforme enenergirapport. Således var det tanken, at energirapporten i sig selv kunnestå som et stærkt argument over for den enkelte husejer til at iværksætteenergispareforanstaltninger. Endvidere var det tanken, at den samtidighed,der opstod, ved at mange i samme boligområde fik lavet en energirapport ef-terfølgende ville få naboerne til at gå sammen om fællesindkøb og indhent-ning af fælles tilbud fra håndværkere mv. Endelig var det tanken, at klimaar-gumentet ville stå stærkt frem mod klimatopmødet i København.Erfaringen, man gjorde sig i Strib og Gelsted er, at en interesse for at fågennemgået sit hus og påvist oplagte steder, hvor der kunne spares, ikke erensbetydende med en interesse for at gå i gang med at gennemføre energi-spareforanstaltninger, eller hvis man ønskede at gå i gang, havde lyst til atgøre det i samarbejde med naboerne. Resultatet af Strib- og Gelsted-forsøget blev derfor, at de fleste boligejere hilste de almindelige energispare-råd velkommen - og også fulgte rådene, men kun langsomt og sporadisk ka-stede sig ud i investeringer i egentlige energispareforanstaltninger, og kunlangsomt og sporadisk satte sig sammen for på den måde at opnå en fordel.Faktisk opstod der kun et samarbejde blandt enkelt husejere omkring ud-færdigelsen af ansøgninger om individuelle tilskud fra Renoveringspuljen,som på det tidspunkt blev udbudt.Kommunens erfaring med praktisering af bottom-up-modellen under det ef-terfølgende forsøg i Føns er, at denne model giver hurtig respons fra bor-gerne, og at arbejdet med at agitere for energibesparelser og for en fællesindsats fra beboernes side kan spares væk, da interessen er der på forhånd.I det aktuelle tilfælde stillede lokalrådet i Føns sig bag initiativet og sikredetilstrækkelig opbakning til at Føns kunne ”vinde slaget” som området medstørst lokal opbakning. Dette betød, at der hurtigt kunne laves aftaler om be-søg på stedet og om udfærdigelse af energirapporter.Belært af erfaringerne fra Strib og Gelsted, hvor det var svært at få bolig-ejerne til at sætte arbejder i gang, valgte man på forhånd at ændre koncep-tet i Føns. Inspirationen til det nye koncept kom fra ”besøg på bilværksted”,hvor et besøg her indledes med at bilen inspiceres og der laves en liste medfejl og mangler, hvorefter der gives tilbud på, hvad det vil koste at rette op påfejl og mangler. Omsat til praksis betød dette, at kommunens repræsentantog TRE-FORs energirådgiver fik følgeskab af to håndværksmestre, den enemed viden om byggeri og efterisolering, den anden med viden og kedler ogopvarmningssystemer. På den måde kunne energirådgiverens gennemgangog påvisning af fejl og mangler umiddelbart blive kommenteret af håndvær-

kerne, ligesom disse kunne følge op med skriftlige tilbud på udførelse af re-noveringsarbejder.Kommunens erfaring med det nye koncept med direkte opfølgning er po-sitiv. Besøget i de enkelte husholdninger blev frugtbart for alle parter. Bebo-erne fik gode råd på stedet og fik håndfaste bud på, hvad der kunne gøres,mens omvendt håndværksmestrene fik skabt sig et godt grundlag for afgiv-ning af tilbud.Når dette er fastslået, hører det også med, at det at være aktiv som kom-mune, når det gælder private energirenoveringer, kan give bagslag. Det er iorden for de fleste, at kommunen promovere et initiativ som Min Klimaplan,men kun til en vis grænse. Passeres denne grænse, vil nogen få mistankeom, at kommunen blot vil gøre sig populær eller blot blive irriteret over, atskattekroner deles ud til tilfældige borgere i kommunen.En anden fare, som man som kommune kan løbe inde i er, når man somi i tilfældet Føns indgår partnerskab med i dette tilfælde to virksomheder.Dette kan skabe både misundelse og vrede blandt andre lokale virksomhe-der, som på den måde oplever at opgaver går fra dem. Misundelsen og vre-den kan blive forstærket af, at der optræder et forsyningsselskab i partner-skabet, der som andre forsyningsselskaber har brug for at indberette energi-besparelser, og derfor let kan blive mistænkt for at ”sætte sig på” alle poten-tielle energibesparelser i det pågældende område.Erfaringen med at køre en kampagne over for parcelhusejere med klima-argumentet som hovedargument, kan have hæmmende for initiativet. Måskeholder argumentet i dag over for borgerne i Føns, men næppe over for fler-tallet af husejere i Strib og Gelsted, og da slet ikke da projektet Min Klima-plan blev løbet i gang i 2007/08. Langt fra alle troede på dette tidspunkt på,at der var noget der hed klimaforandringer, og ikke alle tror den dag i dagpå, at det er en trussel. Til gengæld holder alle sig til det økonomiske argu-ment om, at investeringer i energibesparelser skal kunne betale sig hjemigen, oven i købet i løbet af en overskuelig årrækkeSidst men ikke mindst hører det til Middelfart kommunens erfaring med MinKlimaplan, at tilskudsordninger finansieret af staten, jf. af, at Renoverings-puljen i 2009 og Skrotningsordningen for oliefyr i 2010 på sin vis kom påtværs af Min Klima. Således har den slags ordninger en tendens til at frem-me individuelle løsninger på bekostning af kollektive, samtidig med at deblokerer helhedsløsninger i det enkelte hus. Endelig bliver husejerne tilskyn-det til at holde sig fra at gøre noget før den næste tilskudsordning melderdig.

Forsyningsselskabet TRE-FORSom lokalt multi-forsyningsselskab har man i TRE-FOR først og fremmesterfaret, at det er svært at høste energibesparelser ved at gå ind i et projektsom Min Klimaplan. For det første er det små besparelser, der kan opnås iparcelhuse sammenlignet med erhvervsvirksomheder. For det andet er detsvært at skaffe dokumentation for de energibesparelser, der rent faktisk op-nås, jf. det krav, der påhviler alle energiforsyningsselskaber om at indberetteen vis mængde energibesparelser årligt til de centrale myndigheder. For dettredje strider det mod TRE-FORs forretningskoncept at begrænse en indsatstil nogle få boligområder. Man vil hellere henvende sig til alle kunder i sineforsyningsområder samtidig for at opnå en vis ”masse” og for at kunne be-handle alle kunder ens.I henseende til vanskeligheden med at skaffe dokumentation for opnåedeenergibesparelser afholdt TRE-FOR sig i tilfældet Min Klimaplan fra at bedeom en underskrift, der forpligtede den enkelte husejer til efterfølgende at op-lyse TRE-FOR om realiserede energibesparelser, der var anvist i energirap-

Fynbobyg og Middelfart VVSTo lokale håndværksvirksomheder blev involveret, eller rettere involveredesig på et tidspunkt i aktiviteterne omkring Min Klimaplan 2. Det er på denene side tømrer- og snedkerfirmaet Fynbobyg og på den anden side VVS-firmaet Middelfart VVS. Begge firmaer og især Fynbobyg var i forvejen kendtfor deres salgsarbejde i forhold til at udføre energirenoveringer i eksisteren-de bygninger. Fynbobyg har således slået sig op på at udføre gratis energi-tjek og termografering og sammen med Middelfart VVS tilbyde alt fra tag- ogvindueseftersyn til rørisolering og udskiftning af varmekilde.Begge firmaer udviklede parallelt med ”Min-klimaplan–aktivteterne” dereseget koncept og fik en aktiv rolle ved gennemgangen af husene i Føns. Deto håndværker-firmaers erfaring herfra er overvejende positive. Gennem-gangen gav direkte kontakt til kunderne, og skabte det tillidsforhold til nyekunder, der skal til for at få ordrer igennem. Deltagelsen ved husgennem-gangene skabte samtidig et godt grundlag for efterfølgende at vende tilbagetil skriftlige tilbud. Der indløb da også ordrer relativt hurtigt, om end færreend man i firmaerne kunne ønske.Dog oplevede man i begge virksomheder et modsætningsforhold til forsy-ningsselskabet. Dels konkurrerede man om at påpege de væsentligstesvagheder, kuldebroer, fejl og mangler osv. i de enkelte huse, som kunnevære relevante at tage fat i ved en energirenovering. Dels oplevede man enskævhed i forholdet, derved at energiselskabet i princippet kunne ”sætte sigpå energibesparelserne”, dvs. havde en interesse i at ”høste energibespa-relser”. Denne ”værdi” i den udstrækning, den var penge værd, så man ger-ne fra virksomhedernes side lagt i en pulje, som både energirådgiver, hånd-værksvirksomhed og måske især husejer kunne få del i ved tildeling af even-tuelle rabatter.Som en yderligere til dels negativ erfaring oplevede begge håndværks-mestre misundelse og irritation fra de konkurrerende virksomheder over atstå Min Klimaplan nær. Man oplevede dog ikke at stå i vejen for andre, menså gerne, at konkurrenter ved nye initiativer fra kommunens side blev stilletlige.

ErhvervsfremmeVed gennemførelsen af Min Klimaplan og 1 og 2 blev der påvist et større po-tentiale i form af uløste energirenoveringspgaver, som lokale håndværksfir-maer og leverandører af byggematerialer kunne have glæde af. I de konkre-te forsøg var det begrænset, hvad der blev skabt af erhvervsfremme. Delsvar det et begrænset antal renoveringsopgaver, der kom ud af initiativet,dels blev projektet løbet i gang i en højkonjunktur-periode, hvor der var fuldbeskæftigelse og lidt til i byggebranchen. Det sidste gør det vanskeligt atgisne om, hvor meget erhvervsfremme, energirenovering af enfamiliehusekan kaste af sig. I erkendelse af, at energibesparelsespotentialet er relativtstor for denne bygningskategori, er der imidlertid ingen tvivl om, at der underde rigtige betingelser kan skabes et stort erhvervsfremme.Et initiativ som Min klimaplan kan ikke etablere rammerne alene. Energipri-ser, håndværkerpriser, incitamenter skabt fra centralt hold, uanset om dethandler om højere energiafgifter, opsparingsordninger, skatterabat på ener-gieffektivitet eller blot øget fokus på energimærkningsordningen, vil lovgiv-ning rettet mod den slags initiativer have stor betydning for succesen af loka-le initiativer og dermed det erhvervsfremme, der kan fremelskes lokalt. Om-vendt vil en kombination af incitamenter skabt oven fra og de rigtige organi-satoriske rammer skabt nede fra være optimal. I det lys var hverken de over-ordnede rammer eller de rammer, som Min Energiplan fik etableret optimale.Hvad der skal til for for alvor at få private husejere til at foretage et radikaltløft i bygningernes energieffektivitet, er svært at sige. Men tesen er, at derskal arbejdes endnu mere med at skabe respekt om det at investere i ener-gibesparlser og endnu mere med at gøre det rentabelt for husejere at inve-stere i energibesparelser.

Formålet med projekt Min Klimaplan har været at etablere en organisation,hvor vidensdeling og konkrete løsninger på systematisk måde kunne føre tilEnergibesparelser, CO2-reduktioner samt lokal erhvervsudvikling medud-gangspunkt i den private bygningsmasse (private enfamiliehuse). Kort sagtkan formålet med Min Energiplan ses som en eftersøgning af brugbare for-retningsmodeller som mere eller mindre opfylder det nævnte formål. To or-ganisationsmodeller, den ene baseret på erfaringer fra den anden, nåede atblive afprøvet i løbet af projektperioden. Det drejer sig om Min Klimaplan 1testet i boligområder i Strib og Gelsted og Min Klimaplan 2 testet i lokalsam-fundet FønsGrundprincippet i den virksomhedstype, der er arbejdet med er simpel, daden bygger på, at nogen tilbyder at være totalleverandør af garanteredeenergibesparelser mod at få del i opgaven med at energirenovere. Inspirati-onen kommer fra ESCO-modellen, hvor de forventede energibesparelserskal være med til at finansiere de løsninger, der skal til for at realisere ener-gibesparelserne. Sigtet med projektet har således været at arbejde i retningaf udvikling af en privat/offentlig ESCO-lignende forretningsmodel.I sin rene form er ESCO energiservicevirksomhed, der frem for at levereenergi og teknologi leverer energiservice, typisk garanti om en komforttem-peratur og en leverance af varmt vand. Eksistensgrundlaget for en sådanservicevirksomhed er, at den kan se en interesse i at investere i energibe-sparelser her og nu for straks at opnå driftsbesparelser, der på sigt gør detprofitabelt at levere de den aftalte energiservice.Det har ikke været målet med Min Klimaplan at afprøve den rendyrkede mo-del i Middelfart kommune, men snarere at udvikle en model, der byggede pådet grundlæggende princip om, at man ved at pulje energibesparelser kunnesætte skub i de investeringer, der skal til for at reducere energiforbruget ogCO2-emissionen fra ældre enfamiliehuse. Dette er til dels lykkedes. Ved atintroducere princippet om et rådgiverteam, hvor koordinator, energirådgiver,håndværksmestre og til dels pengeinstitut, indgik, og ydermere princippetom, at alle deltog ved et og samme rådgiverbesøg på stedet, tegnede kontu-rerne sig til en ESCO-organisering. Nøglen til den succes denne organisati-onsmodel rummer ligger imidlertid i tilstedeværelsen af de to håndværksvirk-somheder, repræsenteret ved hver sin mester, der umiddelbart kunne giverespons på forslag til forbedringer og umiddelbart vende tilbage fordelagtigetilbud, underforstået, at flere bygningsejere i samme område tog imod til-buddet. Af samme grund er modellen sårbar. Vælger for få at få udført op-gaver her og nu, har bygge- og VVS-firmaerne vanskeligt ved at give de lo-vede rabatter, og ideen falder til jorden.Dette var netop tilfælde i Strib og Gelsted. Der kunne ikke opnås fællesfodslag om at sætte opgaver i gang her og nu ved brug af de samme hånd-værksvirksomheder. Kun få og spredte opgaver blev sat i gang over en læn-gere periode. Og grundlaget for at give rabatter faldt. Netop dette forholdblev der rådet bod på i Føns, hvor der blev etableret et rådgiverteam.I udgangspunktet var det tanken at udnytte principperne i ESCO-modellen. En rendyrket model af denne type har det imidlertid været umuligtat overføre til den gruppe af individuelt ejede parcelhusejere, som har væretmålgruppe i Min Klimplan- projekttet. Det har været svært at forpligte huseje-re til at gå sammen om at udføre energibesparelser samtidig, lige som dethar været svært at forpligte ejerne til at bruge de samme håndværkere, for

ikke at sige det sammen pengeinstitut. Husejere i et og samme boligområdekan godt have forskelligt elselskab og forskelligt pengeinstitut – og i øvrigthave tradition for at benytte forskellige bygge- og VVS-firmaer. I det lyst erparcelhusejere den måske vanskeligste målgruppe at introducere ESCO-organiseringen for. Af samme grund er der endnu et stykke vej til etableringaf en egentlig ESCO-organisering rettet mod energirenovering af ejendom-me i parcelhuskvarterer.Ikke desto mindre blev der udfoldet megen kreativ virksomhed undervejsved seminarer, møder og i marken og blandt håndværksmestre og privat hu-sejere på at kommet skridtet videre. Den kreative virksomhed kastede ka-stede med andre ord en række forslag af sig. Disse kan samles under enrække overskrifter og som sådan indgå i ”idékatalog”, og som sådan bidragetil uvikling af de næste eller senere koncepter til Min Klimaplan:– Alle økonomiske benefits fra håndværkerrabatter over kollektiv finansie-ring til kapatilisering af værdien af energibesparelser puljes– Parcelhusejerne bør stille fælles garanti for lånoptagning mod at opnåbedre og billigere lån– Udbud af pakker på energirenoveringsopgaver, som flere byggekonsortierkan byde ind på.– Bilværkstedsmodellen tilpasset energirenovering, således at husejer i enog samme operation får påvist fejl- og mangler og modtager tilbud omudbedring.– Fremelskning af naboskaber, som i lighed med de historiske byggefore-ninger, varetager boligejernes interesser og organiserer fælles lånoptag-ning og evt. lodtrækning om renoveringsrækkefølge.– Certificeringsordning af håndværksvirksomheder, således at de kan vare-tage energirådgivning på tværs af faggrupper, og på det grundlag bidragemed helhedsløsninger.– Garanti- og mærkningsordning for energirenoverede bygninger, der i lig-hed, eller i forlængelse af det officielle energimærke sikrer, at en bygningved energirenovering rykker op i en bedre energiklasse.Sammenfattende lyder konklusionen, at Min klimaplan 1 og 2 har været vig-tige bølgebrydere for introduktion af en ESCO-lignende organisering i denprivate boligmasse. Projektet har kastet megen interesse af sig, og skabt etvigtigt grundlag for en diskussion af det muliges kunst, når det drejer sig omat bruge ESCO-modellen i parcelhuskvarterer. Slutresultatet stod imidlertidikke mål med det oprindelige ambitionsniveau, og det lykkedes ikke at etab-lere nogen permanent organisationsstruktur til udførelse af energirenove-ringsopgaver i Middelfart. På den anden side er grunden lagt til gennemfø-relse af nye eksperimenter, om de så sælges under overskriften ESCO-Light, EPC-dk (dansk kontrakt om bygningers energieffektivitet) eller for såvidt dk-EPC (dansk energi- og bygningsinnovation) står endnu for tidligt atvide. Komponenterne (se ovenfor) og udkast til en forretningsplan (se ne-denfor) ligger dog klar på tegnebordet.

Spørgsmålet, som rejser sig i kølvandet på gennemførelsen af min Klima-plan 1 og 2 er, om der på grundlag af de indhøstede erfaringer kan findes enorganisationsmodel, der samlet set kan forene alle interesser og dannegrundlag for en målrettet indsats med energirenovering af landet parcelhus-områder. Med Min Klimaplan har der vist sig nogle interessante åbninger.For der første har Min Klimaplan vist, at der er interesse for at gennemføreenergibesparelser – af hensyn til pengepungen, af hensynet til klimaet, afhensyn til indeklima og komfort eller af hensyn til noget helt fjerde. Der kanogså i nogle tilfælde mønstres en interesse om at gå sammen om at løseopgaven, det være sig med at få tilbud hjem eller opnå rabatter ved køb afbyggematerialer. Men her viser erfaringerne, at det er lettest at skabe gro-bund for kollektive løsninger, hvis udgangspunktet er et eksisterende fælles-skab og initiativet har karakter af en nedefra-og –op-løsning (Føns) frem foren oppefra-og-ned-løsning (Strib og Gelsted).Der skal åbenbart mere til. Erfaringerne fra Min klimaplan 1 og 2 siger, atder skal en egentlig selskabsdannelse til, som ikke er kommunal, som ikkeer identisk med et eller flere forsyningsselskaber med oprationsfelt i i områ-det, og som ikke ejes af en eller flere håndværksmestre og som ikke drivesaf et enkeltstående penge- eller finansieringsinstitut. Vigtigst for denne sel-skabsdannelse (eller kontraktinstans) er, at den bliver i stand til:1 At omsætte investeringer i energibesparelser til driftsudgifter, der ipassende omfang kan modsvares af de energibesparelser, derkan opnås (ESCO-ideen),2 At samle alle økonomiske fordele (benefits) i en og samme til-skudsmodel,3 At fremme investeringer i både gennemgribende og mindre gen-nemgribende foranstaltninger, således udførelse af de mest ren-table forslag ikke blokere for mindre rentable,4 At koble sig på en garantiordning, som sikrer kvalitet af det udførtearbejde,5 At knytte energirenovering til en statsanerkendt certificeringsord-ning med stikprøver og kontrol,6 At gøre det præstigefuldt at gennemføre energirenoveringer.Kommunen vil helt oplagt skulle have en rolle som garant for det sæt af spil-leregler, der kræves for indgåelse af energirenoveringskontrakter (Energyperformance contracting) eller opbygning af en egentlig ESCO-virksomhed.Ved siden af kommunen skal der være plads til en styregruppe, hvor energi-selskab, håndværkere og en repræsentant for husejerne har sæde. Denneskal sikre, at alle parter høres ved kontraktudformning, procesforløb osv..Her skal husejere, forsyningsselskaber, pengeinstitutter og håndværksme-stre og andre implicerede i princippet være tilbudt en plads.Selve den håndværksmæssige udførelse vil lokale håndværksvirksomhe-der skulle stå for. Her ligger det i forslaget, at der gennemføres en certifice-ringsordning for håndværksmestre, som sikrer, at den enkelte håndværks-virksomhed bliver sat i stand til at fremkomme med helhedsorienterede for-slag, som inddrager alle relevante opgaver, dækkende alt fra efterisoleringog tætning alf klimaskærmen til udskiftning og renovering af fyrings- og ven-tilationsanlæg og samtidig formår at sammensætte ”pakker” af større ellermindre rækkevidde.

Som overordnet kontrol af rækkevidden af en energirenovering foreslåsejendommens energimærke inddraget, således at et forslag til en samletenergirenovering samtidig indikerer, hvor mange energiklasser en ejendomrykker op på skalaen, efter endt renovering. Når det officielle energimærkeinddrages skyldes det behov for en uvildig kontrolinstans, der kan sikre ener-gimærkningen en autoritet på linje energimærket for hårde hvidevarer ellerfor så vidt på linje med Økologimærket for fødevarer. Ved at udnytte den ek-sisterende energimærkningsordning, lægger man sig op ad en ordning, derallerede er udbredt og anerkendt til fastlæggelse af en bygnings energi-mæssige ydeevne (Energy performance) uafhængig af brugervaner. Detteunderbygges af, at alle bygninger, der bringes til salg skal være energimær-ket efter denne ordning og vist i salgsannoncer.Som en sidste instans peger erfaringerne fra Min Klimaplan på, at de lo-kale husejere inddrages tidligt og alle bedst tildeles et initiativrollen. Dettekan ske i form af eksisterende lokalråd, grundejerforeninger mv.I tilfælde af at en kontraktinstans (EPC) udvikler til et egentligt ESCO-firma, kan lokale finansieringskilder, forsyningsselskaber, pengeinstitutter oghåndværksfirmaer og andre i princippet gå ind og tegne andele eller aktier iet denne virksomhed med henblik på samtidige finansieringstilbud. I så faldøges ambitionsniveauet, og der vil kunne gennemføres langt flere energire-noveringer på et højt kvalitetsniveau.

Debrief – Min klimaplan- 6. februar 2008 –Den 5. februar var det lykkedes at invitere 3 beboere fra Rudbæksbanke tilen drøftelse af projektet ”Min klimaplan”. Et projekt der gennemføres af for-skellige interessenter fra både offentlig og privat side: Middelfart Fjernvarme,TRE-FOR, Rockwool, Middelfart Sparekasse, Energitjenesten og MiddelfartKommune. Rudbæksbanke er udvalgt til pilotområde, og derfor var det na-turligt at lade beboere fra dette område komme til orde inden det endeligeprojekt, forløb og kampagneindhold færdiggøres.

Interessen

I drøftelsens indledning blev der sat kortfattet lup på borgernes almindeligeinteresse for energiproblematik i almindelighed og forbrug og besparelser isærdeleshed. Og borgerne var som folk er flest. Udstyret med en sund op-dragelse og en behørig viden om, at naturen og miljøet er noget, som vi alleskal passe på. Og almindelig interesse for emnet og bred enighed om be-grænsning af energiforbruget var da også til stede.

Holdning til idéen

Derfor kan det ikke være specielt overraskende, at der da heller ikke blevfremsat kritik af projektets grund-idé. Det vil nok i almindelighed være sværtat finde nogen som synes, at det er en egentlig dårlig idé at spare på energi-forbruget for på den måde at skåne natur og miljø.

Med- og modvind

Når det så er skrevet, er det dog tydeligt, at drøftelsen bibragte nogle kom-mentarer og gav et billede af holdninger og adfærd som projektgruppen børoverveje betydningen af i relation til projektet. Noget er medvind og andetdet modsatte. I det næste vil jeg kort ridse disse elementer op:1) Borgerne har en sund interesse, men er på ingen måde specielt fanatiskeeller frelste – som de selv udtrykker det. De følte alle, at de kunne pege påsig selv som personer med sund og almen interesse for området. Og dekunne da også hver især nævne et par eksempler på tidspunkter i dereslange liv, hvor de havde gjort sig overvejelser i relation til energiforbrug. Ognogle af dem slukkede da også for både tv og pc, når de gik i seng. Men in-gen af dem havde et præcist billede af deres energiforbrug, ingen havdeovervejet alternative energiformer, ingen havde på noget tidspunkt lånt enstrømmåler osv. Kort sagt – de er som folk er flest med en interesse, dermest er udtryk for en holdning og mindre en adfærd.

2) Deltagerne har ikke nogen indvendinger over for interessenterne i pro-jektgruppen. Men der fremsættes dog synspunkter i retningen af, at det hervist mest er et projekt, hvor nogen har behov for at bryste sig af et politiskinitiativ. ”Er det ikke bare varm luft?” spørger en deltager. Til gengæld harman fin forståelse for de private og økonomiske interesser fra de privatevirksomheders side. Det skal bemærkes, at man ikke er bekendt med, hvemEnergitjenesten er.3) Med kommunen som afsender er det iflg. deltagerne centralt, at den selvpåviser, hvad den gør for miljø og natur inden den påtvinger borgerne enopgave. Fej først foran egen dør. Det bemærkes i den sammenhæng, atborgerne ikke rigtigt opfatter dette projekt som en gave men mere en pligt.4) Borgerne udtrykker forundring over, hvorfor man kaster sig over alle bor-gere på denne måde. Er der ikke mere at spare i virksomhederne? Fyldermit energiforbrug overhovedet noget ift. USA? Hvorfor nøjes man ikke medat lave regler rettet mod opførelsen af nye boliger? Eller det ikke for besvær-ligt at lave om i eksisterende boliger?5) Borgernes behov og valgkriterier står ikke helt mål med den udtrykte inte-resse for energi og klima. Bedst er det udtrykt ved en af deltagerne: ”Jeg sy-nes da, det lyder vildt spændende, hvad sådan en konsulent kan komme opmed af områder, hvor jeg bruger for meget energi. Jeg bliver da nysgerrig.Og jeg synes da også det er lidt spændende at se, hvad banken mener medet favorabelt lån. Og så ville det da være fint, at man også på den måde kangøre sin samfundspligt”. Det er i den rækkefølge borgerne synes at tænke.Forslaget skal imødekomme vores behov – fortæller borgerne. Og det er alt-så først og fremmest noget, som har et omdrejningspunkt i relation til øko-nomi. Kroner og øre først. Dernæst noget med velbehag og komfort. Ogførst derefter noget med det der klima. Men interessant er det naturligvis og-så, at de afslører, at nysgerrighed/spænding er et element.6) Gået på klingen fortæller borgerne, at de primært tænker på miljø ogenergi, når de tvinges til det. F.eks. når gasfyret går i stykker. Og det selvomdet har været urentabelt i mange år, og der i mellemtiden er udviklet langtmere energirigtige fyr. Det har man da vidst – men man har ikke gjort nogetved det. Og til energirigtige ruder skifter man først, når de eksisterende ergået i stykker.7) Interessen for konsulentbesøget er stor. Faktisk nævner deltagerne detselv inden jeg får beskrevet indholdet i projektet. Og man har heller ikke destore problemer med at afsætte tid. Heller ikke selvom man skulle køre hjemfra arbejde. Og den tid man skulle bruge på at vise rundt og svare påspørgsmål, gør man også gerne.8) Den økonomiske side af sagen er heller ikke noget problem. Man undrersig lidt over forslaget med en fond og modellen, hvor man fastlåser sin beta-ling. Men dybest set er det ikke økonomien, som giver anledning til snak el-ler spørgsmål på mødet. De finder det fint, at man kan få gratis rådgivningog så derfra selv kan vælge. Og da gerne med forslag til leverandører af fy-siske produkter og finansiering. Selvom jeg fremstillede forslaget med enfond som kommunens forsøg på at give alle mulighed for at være grønne –så var man mere tryg ved selv at kunne vælge og være uafhængig.9) Konsulentbesøg og økonomi synes således ikke at være det store pro-blem på Rudbæksbanke. Men det kan det konkrete anlægsarbejde til gen-gæld være. Så kan klimaet og energiforbrug da være nok så interessant.

Hvis håndværkere skal rode og regere – for slet ikke at tale om at svine til oggive anledning til en ekstra omgang rengøring – ja så blegner idéen om atvære miljørigtig med lynets hast.10) Præsenteret for de forskellige rådgivningsmodeller – 1-2 besøg med ud-færdigelse af rapport eller et mere coachende forløb – var det tydeligt, atindsatsen også kan blive for stor. Indvendingen lyder pænere. De fremføre,at det vist bliver for stort et arbejde og økonomisk uoverskueligt for kommu-nen at stille med så stor en bemanding. Men meget indikerer, at de nok ogsåi høj grad tænker på deres eget besvær med at have så et menneske til atkomme nogle gange for at fremsætte råd og give kritik.11) Fremgangsmåden har deltagerne også en kommentar til. De to af delta-gerne finder brochuren fin, og en mener ikke han gad at læse den. Den serfor reklameagtig ud – mente han. Borgerne var dog enige om, at sådan enudsendelse ikke måtte stå alene. Meddelfart Posten kunne være et oplagtsted at gøde jorden først. Deltagerne tror ikke projektet vil kunne kaste såstor en interesse af sig, at man vil kunne kalde folk sammen til stormøder el-ler lign. End ikke på grundejerplan.12) Omkring materialet ligger der nogle klare overvejelser om at gøre mate-rialet spændende og interessant, så forbrugerne forholder sig til det. Ogpænt synes de bestemt, at det er. Men der kan måske også for borgernevære en tendens til at udtrykket bliver for kommercielt, og det bekræfter des-værre lidt den tanke, at det er et fremstød af politisk varm luft. Det virker me-get personligt, at man kan få sit navn uden på, men til gengæld virker det sålidt mærkeligt, at det ikke er ens eget hus. En opgave som deltagerne godtkan se er umulig at løfte. Men så skulle det måske i stedet være et karike-ret/tegnet hus så det i stedet blev et ikon for et hus. De gode og velmenendeord er da fine – men det er svartalonen, som er den vigtige. Nysgerrighedskærpes af det provokerende postulat på forsiden – men herfra er der må-ske for langt til handlings-elementet.

Alt i alt

Alt i alt vurderer de udvalgte borgere, at de imødeser projektet med interes-se. Og deltage i det - gør de gerne. Men i projektgruppen er man nok nødt tilat dæmpe forventningerne til borgernes egenvilje til at drive klimapolitik. Degør deres borgerpligt ved at lytte til råd og vejledning. Ganske som de selvlaver huskeregler for at slukke lyset. Men herfra er der altså nogen vej tilsænkning af energiforbrug gennem boligforbedringer.