BOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 19: Henvendelse af 3/11-10 fra Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige vedrørende boligforhold for seniorer og ældre

Længst muligt i eget kollektivSkrevet af: Henrik NordOprettet24/10/2010 - 17:25Et af tidens største problemer blandt ældre er ensomhed. En undersøgelse fra 2010 fra EnsommeGamles Værn,EGV, viser, at mindst 40.000 personer i Danmark over 65 år føler sig ensomme.Tager man dem med, som indimellem føler sig forladt, er tallet 112.000. Og tallet er stigende sigerEGVi sin undersøgelse.I forhold til hele Danmarks befolkning lyder 40.000 måske ikke af meget. Men da antallet afpersoner over 65 år er kraftigt stigende, er der grund til at øge opmærksomheden på dette problem.Og omregnet til ulykkelige skæbner er udviklingen alarmerende, for vi ved, at ensomhed kanmedføre demens, depression og selvmordstanker.En af de altafgørende årsager til denne udvikling er den politik, vi har ført herhjemme underdevisen Længst muligt i eget hjem. Gennem flere årtier har vi med vores socialpolitik i bedstemening sikret, at folk kan blive boende i deres eget hjem. Vi har sørget for hjælpemidler til atkomme rundt i boligen både vandret og lodret vi har sørget for alarmsystemer, teleslynger,madudbringning, rengøringshjælp og alle mulige foranstaltninger for at give vores ældre mulighedfor at blive boende. Og mange har naturligvis været glade for at blive boende i det hjem, hvor dehar alle minderne. Her har de født og opdraget deres børn, her har de levet deres liv med familie,venner og naboer, her har været fest og hverdag og her føler de sig hjemme.Dårlig forretningMen når børnene ikke kommer længere, naboerne er blevet udskiftet med børnefamilier, ogægtefællen gået bort, så banker ensomheden på døren. Så bliver den eneste kontakt til andremennesker et kort glimt af den chauffør, som leverer foliebakken med mad, samt et goddag ogfarvel til den stressede hjemmehjælp, som hastigt støvsuger gulvet i boligen.Når skiftende regeringer har holdt fast i, at vi skal bo længst muligt i eget hjem, skyldes det førstog fremmest et ønske om at give folk mulighed for at tilvælge den livskvalitet, der er i at bliveboende i vante omgivelser, men der er naturligvis også et økonomisk argument.Det har hidtil været en antagelse, at det er billigere for kommunen at yde begrænset hjælp i egethjem end at flytte den ældre til en plejebolig med personale døgnet rundt, tre måltider om dagenog alle de faciliteter og ydelser, der følger med en plejebolig.Kommunernes Landsforening skriver i deres seneste ældrepolitiske udspil fra 2010, at det forkommunerne i dag er væsentligt dyrere at levere omfattende hjælp i hjemmet end i en plejebolig.Vel og mærke, hvis den ældre har behov for mere end 22 timers hjælp om ugen. Med så mangetimers hjælp om ugen skal der køres flere gange i døgnet til det enkelte hjem, og det er særligt dyrti yder-timerne om natten og i weekenderne.

En slags fængselMan kan med rette spørge, om situationen er anderledes for den ældre end for den unge, sommåske lige er flyttet til en ny by for at studere. Et farvel til fødebyen, familie og netværk gør velogså den unge til en ensom person midt i storbyens vrimmel? Og det er naturligvis også rigtigt.Men den store forskel ligger i muligheden for at opsøge nye venskaber og skabe netværk.Hvor den unge har mulighed for at deltage i foreningsliv og dyrke forskellige former for idræteller andre aktiviteter, er den ældre typisk bundet til sin bolig på grund af funktionsnedsættelseeller af andre fysiske årsager, som gør det svært at bevæge sig rundt i byen.Der er med andre ord behov for at gøre en indsats overfor den del af befolkningen, som ikkelængere er så mobile og derfor ikke er i stand til at bevæge sig væk fra hjemmet, og som samtidighar oplevet, at familie, venner og ægtefælle falder bort.Disse mennesker føler sig ramt af ensomheden og føler ikke, at de mange hjælpemidler i hjemmetfjerner ensomheden. Tværtimod giver disse i øvrigt tryghedsskabende hjælpemidler en følelse afutryghed, når den ældre bevæger sig væk fra hjemmet. Dette binder i høj grad den ældre tilhjemmet, som hermed kan opleves som en slags fængsel.BeboerkomiteerFor nylig besøgte jeg flere boligfællesskaber ellercommunitiesiUSA, bl.a. Faulkeways iPennsylvania. Her bor ca. 400 beboere i alderen fra 65 og op. Omkring 60 pct. af beboerne er par,mens resten er enlige. Der er en blanding af lejligheder og parcelhuse, og indenfor området findesfire restauranter, wellnesscenter, frisør, svømmehal, bibliotek, værksteder og internetcafé. Flere affaciliteterne benyttes tillige af skolebørn og familier fra nabolaget. Steder som Faulkeways drives ihøj grad af beboerne selv. Naturligvis er der ansatte til at drive restauranterne, vedligeholde ogrenholde fællesarealerne inde og ude, men stedets drivkraft kommer fra de over 100arbejdsgrupper og komiteer, som alle udelukkende består af beboere, og som er engageret i alt framusik, amatørteater, koncerter til blomsterdyrkning og et træværksted, som restaurerer og sælgermøbler for at finansiere nogle af aktiviteterne.Det var påfaldende at se, hvordan flere af beboerne havde dannet netværk og venskaber på krydsog tværs ved at indgå i de mange arbejdsgrupper og aktiviteter. Allerede ved indflytningen bliverden nye beboer budt velkommen af en velkomstkomité bestående af beboere. Der bliver samtidiglagt en plan for, hvilke arbejdsgrupper og komitéer, den enkelte ønsker og magter at deltage i.Som en mandlig beboer sagde: »At flytte ind her er det bedste, der er sket mig, siden jeg blev giftmed min kone.«OllekollerI Danmark findes også denne slags fællesskaber for seniorer eller ældre. Her er det gennemgåendetræk, at beboerne har mulighed for at danne netværk indenfor husets rammer, og her dyrke deresinteresser samt ikke mindst støtte og hjælpe hinanden når og hvis funktionsnedsættelsen hæmmerbeboerne i at færdes i byen. Disse kollektivhuse for ældre er etableret som selv-ejendeinstitutioner og drives i dag uden offentlige tilskud.Mit besøg iUSAvar et led i arbejdet i en arbejdsgruppe under Foreningen til Fremskaffelse afBoliger for Ældre og Enlige og finansieret af Realdania som resulterede i en rapport med titlen:Fremtidens kollektive boligformer for ældre.I rapporten har vi kunnet konkludere, at der er etstort behov for og en stigende efterspørgsel blandt seniorer for at bo i et fællesskab med andreseniorer, hvor man kan støtte hinanden og danne netværk med ligesindede. Rapporten anviser

samtidig nogle brugbare værktøjer til at skabe fælles forventninger og udvikle en fælles identitetfor kommende boligbaserede fællesskaber.Fremadrettet bør der i Danmark etableres bedre muligheder for at skabe rum for nytænkning pådette område. Offentligt-privat samarbejde bør kunne bane vejen for flere boligfællesskaber forseniorer. Det er også en af konklusionerne i KLs ældrepolitiske udspil. Her sigerKL, at »en vej atgå kunne være at indføre en ny type ældreboliger, hvor elementer fra bofællesskaber kombineresmed de bedste elementer fra de tidligere alderdomshjem.«For kommunerne er gevinsten ved en sådan satsning en besparelse på udgifterne til hjemmehjælp,madudbringning m.v. samt muligheden for at skabe mere livskvalitet hos denne aldersgruppe også naturligvis at komme ensomheden til livs.Henrik Nord er institutionschef hos Advokaterne Arup & Hvidt, som driver ældreboliger ogkollektivhuse for ældre i regi af Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og EnligeKilde:http://www.information.dk/248605